400 timers reglen selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
400 timers reglen selvstændig
virksomhed samtidig med efterløn
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 19.
september 2002.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De får tilladelse til at videreføre selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden fra den 1.
marts 2002.
Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund
-at De tidligere har haft konstruktøropgaver som
bibeskæftigelse med ca. 3-4 kunder, og i år 2001 havde en
nettoindtægt på ca. 100.000 kr.,
-at De forventer et dækningsbidrag 1 i 2002 på ca. 22. 000 kr.
i samarbejdet med ... med et timeforbrug på 125-150 timer,
-at De fortsat regner med at kunne have et samarbejde med ... i beskedent
omfang under henvisning til at De i år 2001 kun havde faktureret for
1.730 kr.,
-at De i samarbejdet med ... 2001 havde faktureret for 0 kr., og ikke
regner med denne kunde fremover,
-at arbejdet for ...er ophørt som en del af Deres
selvstændige bibeskæftigelse og fra foråret 2002
ændret til lønmodtagerarbejde. I år 2001 havde De
faktureret for 49.355 kr. for arbejde til ...,
-at ...i brev af 13. marts 2002 til kassen har anført:
"Efter samtale med ... A-kasse kan ... oplyse at de ikke længere
benytter .. Maskinkonstruktion til konstruktionsopgaver.
... vil dog gerne benytte ... til fremtidige konstruktionsopgaver i det
omfang vi har behov, en sådan ansættelse vil da blive på
normale lønmodtagervilkår, som aftales nærmere.", samt
Læs alt
-at De den 22. september 2002 har oplyst at De får 155 kr. i timen,
og at arbejdet foregår dels i virksomheden og dels hjemme.
Ankenævnet finder det herefter sandsynliggjort at arbejdstiden i den
selvstændige virksomhed er varig nedsat til højst 400 timer, og
at indtægten er varigt nedsat til 54.689 kr. pr. kalenderår (den
tilladte grænse for år 2002).
Ankenævnet finder således ikke at den omstændighed at
Deres samarbejde med ...tidligere var en del af Deres selvstændige
bibeskæftigelse, men fra marts 2002 blev ændret til
lønmodtagerarbejde medfører at dette arbejde ikke kan anses for
varigt udskilt af den tidligere selvstændige bibeskæftigelse.
Nævnet har herved lagt vægt på at arbejdet ifølge
Deres arbejdsgivers brev af 13. marts 2002 er et normalt
lønmodtagerarbejde, at De får en fast timeløn på
155 kr., og at arbejdet foregår dels som hjemmearbejde og dels på
....
Der henvises til arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 e, stk. 1, og
§ 74 f, stk. 4, samt § 15, stk. 6, i direktoratets bekendtgørelse af
20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn som
ændret ved bekendtgørelse nr. 591 af 22. juni 2001 om
ændring af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed
samtidig med efterløn.
Nævnet ændrer herefter direktoratets afgørelse af 4.
april 2002.
På ankenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
... Arbejdsløshedskasse
Arbejdsdirektoratet + akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
"Det fremgår af sagen, at De er født den 6. oktober 1940, at
De ønsker at gå på efterløn den 1. marts 2002, og
at De ønsker at videreføre Deres selvstændige virksomhed
som bibeskæftigelse samtidig med efterløn.
På blanket AR 259 "ansøgning om tilladelse til drift af
selvstændig virksomhed som bibeskæf-tigelse samtidig med
efterløn eller overgangsydelse" underskrevet af Dem den 7. januar 2002
har De oplyst:
- at virksomhedens navn er ... Maskinkonstruktion,
- at virksomheden er en konsulentvirksomhed,
- at virksomheden ejes og drives af Dem,
- at De dagligt bruger 0-3 timer, og ugentligt bruger 0-15 timer i
virksomheden,
- at timerne ligger meget spredt over året,
- at arbejdsopgaverne er konsulent og tegneopgaver,
- at De begyndte at arbejde i virksomheden den 1. marts 1996,
- at antal arbejdstimer om året er 200-400 timer, i år
2001 ca. 450 timer,
- at virksomhedens opsætning i sidste regnskabsår var
på 100.645 kr. og i indeværende år er på 0 kr.
- at De forventer at bruge 300-400 timer om året i virksomheden
fremover,
- at virksomhedens kundegrundlag er mindre maskinværksteder i
... området,
- at De forventer at få en omsætning på 55.000 kr. i
indeværende år, og et dækningsbidrag 1 på 50.000 kr.
og
- at for regnskabsåret 2001 var nettoomsætningen på
100.645 kr., vareforbruget var på 4.158 kr., og dækningsbidrag 1
var på 96.487 kr.
De anførte beløb er attesteret den 3. januar 2002 af
registreret revisor ....
Den 15. januar 2002 har a-kassen indstillet til direktoratet, at De
får tilladelse til drift af selvstændig virksomhed samtidig med
efterløn. A-kassen har oplyst, at De tidligere har fremsendt
ansøgning til direktoratet men fået afslag.
I brev af 11. februar 2002 har De oplyst:
- at det firma de nu driver er et meget lille enmandsforetagende
og
- at en af Deres kunder er stoppet ved udgangen af 2001, så det
giver en pæn nedgang i Deres omsætning, De har ikke tænkt
Dem at finde nye kunder.
Om Deres timeforbrug har De oplyst:
Forventet tid til konsulentopgaver
20 timer
Forventet tid til tegneopgaver
250-300 timer
Forventet tid til kørsel
10 timer
Forventet tid til administration
20 timer
Forventet tid til antal kunder
5 timer
Forventet tid til andet
5 timer
I alt
360 timer årligt
Om Deres kunder i virksomheden har De oplyst at firmaet har 4 "faste"
kunder.
1. ... .... har meddelt Dem, at de i fremtiden forventer en max.
fakturering på 20.000 kr. til Dem.
2. ... ... har meddelt Dem, at de kan ansætte Dem til
enkeltopgaver, og på den måde er ... helt ude af billedet som
kunde.
3. ..., i 2001 faktureret 1730 kr.
4. ..., i 2001 faktureret 0 kr.
Fra ... har De vedlagt en kopi af et brev til Dem dateret den 15. februar
2002, hvori ... skriver, at De ikke på årsbasis kan påregne
med en indtjening på mere end 20.000 kr. grundet
produktionsomlægning.
I brev af 17. februar 2002 har De blandt andet oplyst:
- at for ..., blev der faktureret 49.355 kr. i år 2001,
- at for ... blev der faktureret 49.560 kr. i år 2001,
- at ... har meddelt Dem pr. 1. januar 2002, at de har antaget en
ingeniør mere og ham skal der først skaffes arbejde til, men at
de kan ansætte Dem til enkeltopgaver, og på den måde er
...helt ude af billedet som kunde,
- at med ...ude af billedet som kunde, er firmaets forventning i
år 2002 at få fra ... max. 20.000 kr. og lidt fra ...,
- at omsætning indtil nu er på 0 kr.,
- at omsætning i år 2002 forventes at blive på
25.000 kr., med et vareforbrug på 3000 kr. og dækningsbidrag 1
på 22.000 kr., og
- at De forventer at bruge 125-130 timer på arbejdet i denne
omfang.
De har vedlagt en kopi af regnskabet for år 2001, hvor De har
skrevet, at der er en revisor påtegning for omsætningen på
100.645 kr. og for resultat i alt på 75.458 kr.
De har den 18. februar 2002 telefonisk oplyst til direktoratet, at De nu
har fået delt Deres arbejde således, at De for én af Deres
kunder fremover vil arbejde på almindelig
lønmodtagervilkår.
Direktoratet har ved brev af 20. februar 2002 hjemvist sagen til a-kassen
pga. de nye oplysninger om, at Deres virksomhed ikke mere omfatter ....
Direktoratet beder derfor a-kassen om at vurdere og træffe
afgørelse om, hvorvidt Deres arbejde for ... er
lønmodtagerarbejde eller drift af selvstændig virksomhed.
A-kassen oplyser i brev af 25. februar 2002, at De har været til
samtale i a-kassen, og De stadig vil søge om dispensation for
selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse ved ... og ...
Aps.
Fra ... har Chefkonstruktør ... sendt en mail til a-kassen den 1.
marts 2002 hvori han har oplyst:
- at han hermed bekræfter at han agter at ansætte Dem
på timebasis, når der på konstruktionsafdelingen er
spidsbelastninger, og
- at det er for ham meget utilfredsstillende, at Deres sag ikke kan
blive afsluttet da ... har rygende travlt på konstruktionsafdelingen,
og ... gerne vil bruge Deres store erfaring som
maskinkonstruktør.
A-kassen har ved oversendelsen af mailen til direktoratet i brev af 4.
marts 2002 oplyst, at a-kassen betragter Deres arbejde for ... for
almindeligt lønarbejde.
De har i brev af 8. marts 2002 til direktoratet blandt andet oplyst:
- at direktoratet bruger ordet sandsynliggøre, og for Dem
ligger der i ordet, at De skal overholde nogle regler som Arbejdsdirektoratet
har,
- at De spørger hvorfor De ikke har fået reglerne
udleveret, for så ville sagen være afsluttet nu,
- at hvis De havde vist hvad De søgte ud fra, havde De
måske opgivet på forhånd,
- at De kan sige nej til et stykke arbejde, alle er klar over at De er
på efterløn,
- at firmaet ikke timemæssigt har været drevet i
større omfang, og
- at De kunne vælge en timeløn faktor, f.eks. 130-145
kr./timen, hvilket for Dem er en rimelig løn for noget De i en periode
på 2-3 år kunne bruge lidt tid på.
Ved brev af 13. marts 2002 har Chefkonstruktør, ... fra ... oplyst,
at ... ikke længere benytter ... Maskinkonstruktion til
konstruktionsopgaver. Men ...vil dog gerne benytte ... til fremtidige
konstruktionsopgaver i det omfang som ...har behov. En sådan
ansættelse vil blive på normale lønmodtagervilkår,
som aftales nærmere.
A-kassen har ved brev af 15. marts 2002 fremsendt brevet af 13. marts 2002
fra .... "
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 4. april 2002 denne afgørelse:
"De får ikke tilladelse til at drive konsulentvirksomhed
samtidig med, at De får efterløn.
Begrundelse
Begrundelsen for, at De ikke får tilladelse til drift af Deres
konsulentvirksomhed med tegneopgaver i perioden med efterløn er, at
det ikke er sandsynliggjort, at virksomhedens indtægt varigt er nedsat
til højst 50.000 kr. pr. regnskabsår. (Beløbet reguleres
hvert år og udgør i år 2002 54.689 kr.)
Direktoratet har lagt vægt på, at virksomhedens
dækningsbidrag 1 i regnskabsåret 2001 var på 96.487 kr.
Direktoratet har også lagt vægt på, at Deres virksomhed
hele tiden har været drevet som bibeskæftigelse og har 3 kunder,
..., ... og ... Aps.
De har anført, at Deres tidligere kunde ... ikke længere er
kunde i Deres virksomhed, men at De fremover vil arbejde for ... på
almindelige lønmodtagervilkår.
Direktoratet mener ikke, at De har dokumenteret at arbejdet varigt er
udskilt af virksomheden som lønmodtagerarbejde. De vil stadig arbejde
for ... og med samme konstruktionsopgaver som De har udført for ...
via Deres virksomhed.
Direktoratet mener således ikke, der er sket en ændring i
virksomheden som sandsynliggør at den varigt er nedbragt.
Direktoratet har endvidere lagt vægt på Deres oplysninger om,
at De dagligt bruger 0-3 timer i virksomheden, at De forventer at bruge i alt
360 timer årligt, og at timerne ligger meget spredt over
året.
Det forhold, at De kan sige nej til et stykke arbejde, eftersom at alle
véd at De er på efterløn, anses ikke for en
sandsynliggørelse af, at virksomheden til enhver tid kan holdes inden
for grænsen med 400 timers arbejde pr. regnskabsår og at
indtægten varigt er nedbragt til 54.689 kr. pr. regnskabsår.
Der henvises til § 74 f, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, og til § 15, stk.
1-3 og stk. 5-6, i direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj
1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn med senere
ændringer (se regelafsnittet).2
3. Klagen til ankenævnet
De har den 10. april 2002 anført følgende:
Hermed klage over den afgørelse der er truffet i min sag om tilladelse
til, Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i forb. med
efterløn. Sag - ...
Det er en uretfærdig afgørelse der er truffet af
sagsbehandleren.
Jeg søgte tilladelsen fordi der var en regel om det. Firmaet var
ikke ret stort. Indtjeningen kunne let tilpasses de stillede krav.
Det har krænket mig, at jeg i sagsforløbet har følt en
mistænkeliggørelse, at jeg ville snyde nogen. Bevise noget jeg
ikke kunne. Selvstændigt arbejde er ikke let at forudsige / bevise. Et
nej til at tage et arbejde er ikke et nej, i sagsbehandlerens øjne.
Det er for mig uforståeligt.
l brevene med spørgsmål til firmaet, bruger sagsbehandleren
ordet, at jeg skal sandsynliggøre. I ordet sandsynliggøre
ligger der en bevisførelse, nogle krav der skal være
opfyldt.
Jeg har skriftligt bedt om, hvilke krav jeg skulle opfylde, men har ikke
fået noget svar fra sagsbe-handleren. Det vil sige, at jeg er oppe mod
noget, jeg ikke ved hvad er. Skjulte regler.
F.eks. ved en telefonsamtale med sagsbehandleren, spurgte jeg, for i min
nød, at sandsynliggøre mine timer / indtjening. Hvis jeg kunne
få ...til at antage mig som alm. lønmodtager, om det kunne
hjælpe mig. Svaret var kort og kontant
Det er uretfærdigt, det er at vende ordene mod mig.
Jeg vil mene at hjælp, åbenhed og vejledning af borgerne, har
været et af kravene i Kvalitetsprisen 2001 -2002, som pryder jeres
brevpapir.
I afslaget fra direktoratet pr. 2002-04-04.
Side 1. 6. afsnit.
Jeg har ikke sandsynliggjort at virksomhedens indtægt varigt er nedsat
til højst 50000 kr.
Jeg mener jeg har sandsynliggjort at indtægten i firmaet i 2002
forventes at blive 25000 kr. Se Side 5. m£
Side 2. 2. afsnit.
Jeg har ikke dokumenteret at arbejdet er varigt udskilt fra firmaet. Jeg har
dokumenteret at arbejdet der, er som lønmodtager. Sagsbehandleren har
ikke bedt om yderligere dokumentation.
At bruge ordet, ikke dokumenteret er ikke korrekt af sagsbehandleren.
Når arbejdet udføres på en månedlig
lønseddel, med skattetræk mm., på de timer der har
været, må det da vist kaldes lønmodtagerarbejde.
Side 2. 5. afsnit. Et nej er ikke et nej.
Sådan noget sludder, et nej er et nej. Er i min barnepige ? Tror 1, jeg
vil sætte min families økonomi over styr for dette.
Er I ikke klar over, at indtægten kontrolleres af A-kasse hvert
år."
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet har den23. april 2002 anført følgende:
"Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til
at ændre afgørelsen.
Direktoratet finder det således fortsat ikke sandsynliggjort, at
virksomhedens indtægt/dækningsbidrag 1 ikke vil overstige 50.000
kr. pr. år. (som reguleres hvert år og udgør 54.689 kr. i
år 2002), når der henses til, at virksomhedens
dækningsbidrag 1 for år 2001 udgjorde 96.487 kr.
Direktoratet skal i den forbindelse bemærke, at det fremgår af
§ 15, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 315 af 20. marts 1999, at hvis
virksomheden forud for overgangen til efterløn har været drevet
med et større dækningsbidrag 1 end 50.000 kr. (reguleret), skal
medlemmet sandsynliggøre, at dækningsbidrag 1 varigt er nedsat
til højst 50.000 kr. pr. regnskabsår.
Ifølge direktoratets praksis, som fremgår af vejledning nr.
60 af 20. maj 1999, kan medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden og
omsætningen fremover kan holdes inden for grænserne ved at
fremlægge dokumentation for, at der er sket en varig
indskrænkning af virksomheden.
Medlemmet anfører sidst i sin klage af 10. april 2002, at han har
dokumenteret, at arbejdet for ... fremover er lønmodtagerarbejde, ved
at oplyse, at arbejdet fremover udføres på en månedlig
lønseddel.
Efter direktoratets opfattelse er det ikke tilstrækkeligt
sandsynliggjort, at virksomheden varigt er nedbragt ved, at medlemmet
oplyser, at han fremover vil arbejde som almindelig lønmodtager for en
tidligere kunde.
Direktoratet har med hjemvisningerne i direktoratets tidligere sager:
........ bedt a-kassen om manglende oplysninger. Herunder at træffe
afgørelse om medlemmets arbejde for ..., skal betragtes som
lønmodtagerarbejde eller selvstændig virksomhed.
Direktoratet fastholder med denne tilføjelse sin afgørelse
af 4. april 2002."
5. Nyt efter klagen
De har den 22. august 2002 oplyst til sekretariatet at Deres tidligere
hovedbeskæftigelse var ved ... Kirke som altmuligmand.
De er uddannet smed, men har i 20-30 år arbejdet med
tegneopgaver.
Arbejdet for ...foregår dels hjemme og dels i virksomheden - med
halvdelen af arbejdstiden hjemme og halvdelen på virksomheden. De har
et tegnebord hjemme og en PC'er med tegneprogrammer, men ikke en egentlig
tegnestue.
Den del af arbejdstiden der foregår på virksomheden anvender
De til at tale med smedene og til tegneopgaver når der er nogle ledige
PC'er De kan bruge.
De får 155 kr. i timen og har nu haft dette arbejde med 60 timer om
måneden i 3 måneder. Da De tidligere arbejdede for ...som
selvstændig fik De 200- 220 kr. i timen, og opgaverne var de samme.
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001:
§ 74 e.
En efterlønsmodtager kan mod fradrag i
efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet
må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes
eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som
er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.
Stk. 2. Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter
samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om
supplerende dagpenge og timeoverførsel, jf. § 58, § 59 og § 73, stk.
1, og stk. 3-5. Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for
pension, jf. § 74 i.
Stk. 3. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening
af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 5, og kan ikke danne
grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. § 68.
§ 74 f, stk. 4.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan
tillade, at et medlem kan videreføre eller påbegynde
selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i
efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at
arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år.
Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år.
Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Hvis virksomheden drives som interessentskab,
medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og
indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel
af virksomheden.
Direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om
selvstændig virksomhed samtidig med efterløn som er ændret
ved bekendtgørelse nr. 591 af 22. juni 2001 om ændring af
bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med
efterløn:
§ 15.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
efter indstilling fra a- kassen tillade drift af selvstændig virksomhed
som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, jf. § 74 f, stk. 4,
i loven.
Stk. 2. Medlemmet skal sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i
virksom- heden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf.
dog stk. 4.
Stk. 3. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr.
regnskabsår. Ved indtægt forstås virksomhedens
dækningsbidrag 1, det vil sige nettoom- sætning fratrukket
vareforbrug, jf. dog stk. 4.
Stk. 4...
Stk. 5. Et medlem, der søger om tilladelse til at videreføre en
eksisterende bibeskæftigelse, skal oplyse virksomhedens indtægt
for hele regnskabsåret før overgang til efterløn.
Oplysningerne skal være attesteret af en registreret revisor, en
statsautoriseret revisor, eller en særligt sagkyndig, jf. § 30 i
bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for
yngre jordbrugere. For interessentskaber skal indtægten af medlemmets
ideelle andel af virksomheden attesteres, jf. stk. 4.
Stk. 6. Har virksomheden før været drevet i større omfang
end nævnt i stk. 2, 3 og 4, herunder som hovedbeskæftigelse, skal
medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden varigt er nedsat til
højst 400 timer, og at indtægten varigt er nedsat til
højst 50.000 kr. pr. regnskabsår.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt sagsøger - i forbindelse med overgang til efterløn - har haft genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed Domsdatabasen · 22. januar 2013
- Ikke fradrag for fratrædelsesgodtgørelse i efterløn Retsinformation · 2. februar 2006
- Efterløn - fradrag Retsinformation · 30. oktober 2002
Lignende dokumenter
- Spørgsmål om tilladelse til videreførelse af selvstændig virksomhed med fiskeri samtidig med efterløn efter 400 timers ordningen Retsinformation · 25. juli 2003
- Fleksibel efterløn. Udlejningsejendom. Dækningsbidrag 1 Retsinformation · 1. oktober 2003
- Medlemmet kunne fortsætte virksomhed med fremstilling og salg af unika glasting, idet hun i de sidste 3 år havde ligget langt under den tilladte indtægtsgrænse, at hun havde 35 ugentlige lønmodtagertimer og idet hun kun solgte på 4 årlige arrangementer Retsinformation · 20. maj 2009
- Selvstændig bibeskæftigelse i efterlønsperioden i op til 400 timer og med en indtægt op til kr. 50.000,- Retsinformation · 11. november 2002
- Variable omkostninger ved opdeling og udlejning af en ejerlejlighed i et eller flere lejemål Retsinformation · 14. maj 2009
- Efterløn, selvstændig hovedbeskæftigelse, selvstændig bibeskæftigelse (400 timer, kr. 50.000,-), fiskeri, salg af garn Retsinformation · 14. juni 2002