Spring til indhold

Retsinformation

200 timers-reglen for efterlønsmodtagere - socialt hjælpearbejde.

KEN nr 60605 af 28/06/1990Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

200 timers-reglen for efterlønsmodtagere -

socialt hjælpearbejde.

Et medlem var gennem pensionistomsorgsarbejdet i et omsorgscenter blevet

spurgt, om hun ville arbejde i en gruppe, der dels betjente en lille kiosk og

dels hjalp til i centrets cafe, der benyttedes af pensionister i

lokalområdet.

Medlemmet anførte, at hun deltog i de pågældende aktiviteter primært for

at holde sig i gang og for at være sammen med andre på en aktiv måde. Hun

mente ikke, at aktiviteterne realistisk set kunne overtages af en

lønmodtager.

Kiosken, der solgte varer videre for den lokale Kvickly, havde åbent 3

timer daglig og blev betjent og administreret af pensionister. Der var ca. 25

pensionister, der på skift passede kiosken. Overskuddet var angiveligt på 5.

- 7.000 kr. årligt og omsætningen beskeden.

Om arbejdet i cafeen var det oplyst, at det bestod dels i at bidrage til

det sociale samvær ved samtale med enlige pensionister, dels i at hjælpe

handicappede personer, f.eks. med at bære maden fra disken til spisepladsen.

Man aftalte selv i den frivillige støttegruppe, hvornår og hvor meget man

ville være med i denne aktivitet, og planlægningen blev således ikke

foretaget af centret.

Arbejdsløshedskassen fandt, at beskæftigelsen i kiosken skulle medregnes

ved opgørelsen af de 200 timer, idet denne aktivitet klart havde karakter af

lønarbejde.

For så vidt angår aktiviteten i cafeen fandt kassen, at den del, der har

karakter af egentlig beskæftigelse, f.eks. afrydning af borde, skulle

medtages under 200 timers reglen. Derimod fandt kassen, at frivilligt socialt

arbejde, f.eks. samtale med de øvrige brugere af cafeen eller hjælp til en

dårligt gående person, ikke skulle medregnes som arbejde.

Direktoratet anførte, at det fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens §

75 c, jf. § 1 i direktoratets bekendtgørelse nr. 304 af 17. maj 1989 om

Læs alt

arbejde i efterlønsperioden, at en efterlønsmodtager højst må arbejde i

sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår.

Direktoratet anførte videre, at det er fastsat i bekendtgørelsen, at

arbejdet skal medregnes i de 200 timer, selv om det ikke medfører indtægt, og

selv om det udføres uden for normal arbejdstid. Endelig anførtes, at retten

til at udøve rene fritidsaktiviteter (hobby) ikke er begrænset i

efterlønsperioden. Vejledningen til bekendtgørelsen indeholder retningslinier

for, hvordan det i grænsetilfælde og på særlige områder - f.eks. ved

humanitært og socialt hjælpearbejde - skal afgøres, om en aktivitet skal

betragtes som arbejde eller hobby.

Direktoratet fandt herefter, at beskæftigelsen både i kiosken og i cafeen

efter sin art ville kunne udbydes som lønnet arbejde, og at timerne derfor

skulle medregnes inden for 200 timers begrænsningen. Direktoratet lagde bl.a.

vægt på, at der både i kiosken og cafeen var tale om betjening af betalende

kunder, og at der derfor ikke var tale om sædvanligt socialt eller humanitært

hjælpearbejde.

Direktoratet tiltrådte således kassens afgørelse.

Om kiosken anførte medlemmet i anken, at det udelukkende var lokalet, der

stilles til rådighed af kommunen samt at pensionisternes kontaktudvalg, der

var et selvstyrende udvalg sammensat af pensionister og efterlønsmodtagere,

selv indkøbte kioskens varer i den lokale brugs og videresolgte med en

fortjeneste på 5 %. Fortjenesten gik til humanitært arbejde blandt ældre og

handicappede.

Om aktiviteten i kiosken anførtes, at den bestod ikke blot i salg, men

også i en samtale med den handlende ældre/handicappede samt hjælp til f.eks.

åbning af cigaretpakken, kikspakken m.v.

Medlemmet fandt, at det med baggrund i et overskud på 5. - 7.000 kr./år

ville være urealistisk at tale om ansættelse af personale i denne aktivitet.

Om cafeen anførte medlemmet, at der her betales en pris, der svarer til

råvarens pris, og at der ikke var tale om nogen egentlig fortjeneste, og at

betalingen ordnes af cafeens personale. Medlemmet medvirkede til, at det

sociale miljø var i orden.

Generelt fandt medlemmet det bl.a. urimeligt, at efterlønsmodtagere kunne

arbejde i den lokale Røde Kors Butik, hvor der betales for varen, uden at

skulle registreres under 200 timers reglen.

Ankenævnet fandt, at den omhandlede beskæftigelse måtte anses for socialt

hjælpearbejde af en sådan art, at det ikke skulle medregnes ved opgørelsen af

erhvervsarbejde i henhold til lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v., § 75 c.

Ankenævnet ophævede således direktoratets afgørelse.

Officielle noter

Ingen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter