Efterløn - fradrag
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Efterløn - fradrag
Det fremgik af sagen, at medlemmet havde været pressefotograf. Inden
han søgte om efterløn, spurgte han sin
arbejdsløshedskasse, om indtægt fra solgte arkivbilleder ville
få nogen indflydelse på hans efterløn.
I brev af 19. maj 1998 oplyste arbejdsløshedskassen, at
indtægten fra de solgte billeder ville medføre fradrag, og
skulle medregnes i det årlige maksimale timetal i
efterlønsordningen.
Ved brev af 2. juni 1998 til arbejdsløshedskassen vedlagde
medlemmet kopi af et tidligere brev fra arbejdsløshedskassen. Heraf
fremgik, at vederlag for genanvendelse af tidligere materiale ikke
medfører fradrag i efterlønnen, hvis arbejdet på det
oprindelige billede var udført og helt afsluttet forinden overgangen
til efterløn.
Ved brev af 16. juli 1998 bad arbejdsløshedskassen derfor
direktoratet om en vejledende udtalelse, idet arbejdsløshedskassen nu
var af den opfattelse, at der var tale om en indtægt som følge
af afgivelse af ophavsretten på linie med Koda/Gramexafgifter.
Arbejdsløshedskassen oplyste, at der på mange journalistiske
arbejdspladser var indgået overenskomst om, at arbejdsgiveren havde ret
til videreudnyttelse af medarbejderens stof. Ved videreudnyttelsen fik
medarbejderen et vederlag for at afgive ophavsretten til billedet. I xxx
bladhus videresælges et billede typisk til en pris mellem 450-1400 kr.
Vederlaget udbetales til fotografen både under og efter
ansættelsesforholdet, og der var ingen forskel på, om der var
tale om et førstegangssalg eller en genanvendelse.
Direktoratet udtalte vejledende den 18. januar 1999, at honorar for
videreudnyttelse af et fotografi medfører fradrag i
efterlønnen.
Læs alt
Medlemmet overgik til efterløn den 6. februar 1999.
Arbejdsløshedskassen traf den 4. februar 1999 afgørelse om
medlememts ret til efterløn. Det fremgik af afgørelsen, at
indtægter ved videreudnyttelse skulle medfører fradrag i
efterlønnen og opgøres inden for de tilladte 200 timer pr.
kalenderår.
Medlemmet havde ved brev af 28. februar 1999 klaget over
arbejdsløshedskassens afgørelse. Medlemmet havde bl.a. henvist
til, at der ikke var tale om genanvendelse, men derimod nyanvendelse.
Medlemmet havde ca. ½ mio. billeder liggende i Nordfotos arkiv. Medlemmet
havde videre anført, at han ingen indflydelse havde på, hvor og
hvornår et billede bliver solgt. Medlemmet mente derfor, at hvis mange
af hans billeder bliver solgt, kunne honoraret komme ud over, hvad han
må tjene oven i efterlønnen, og at han derfor kunne risikere at
miste sin efterløn. Medlemmet mente derfor, at honorarerne måtte
anses for royalties, der ikke kunne modregnes i efterlønnen.
Direktoratet traf den 9. juli 1999 følgende afgørelse:
Der skal ske fradrag i medlemmets efterløn for honorar for
videreudnyttelse af fotografier.
Fradrag sker ved omregning med omregningssatsen. Timerne skal
medføre fradrag i medlemmets efterløn time for time. Timerne
skal derfor ikke opgøres inden for de tilladte 200 timer pr.
kalenderår.
Direktoratet finder, at honorar for videreudnyttelse af fotografier
må betragtes som indtægter for genudsendelse og anden form for
genanvendelse af fotografier.
Direktoratet finder hermed ikke, at honoreringen kan sidestilles med
Koda/Gramex eller royalty. Direktoratet har herved lagt vægt på,
at licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og royalties
typisk er løbende indtægter, der hidrører fra samme
eksemplar af værket, f.eks. for afspilning af et allerede indspillet
musikstykke eller for løbende salg af et bogoplag.
I modsætning hertil er medlemmets situation, hvor medlemmet til en
opgave har produceret flere forskellige fotografier, hvoraf kun enkelte
anvendes af arbejdsgiveren. De resterende billeder lægges i et arkiv,
og bliver måske med tiden solgt til f.eks. en anden avis. Direktoratet
finder således ikke, at honoreringen af disse billeder har samme
karakter af løbende honorering for det samme kunstneriske værk,
som f.eks. royalty.
Ved afgørelsen af, at honoreringen skal medføre fradrag, har
direktoratet videre lagt vægt på, at indtægten stammer fra
arbejde inden for medlemmets sædvanlige arbejdsområde, hvor
genanvendelser m.v. er normale. Direktoratet har herved lagt vægt
på, at medlemmet er medlem af Xx´s Arbejdsløshedskasse, og at
han har oplyst, at han i 37 år har udført arbejde inden for det
relevante faglige område. Medlemmet har endvidere forklaret, at salg af
arkivbilleder som i hans tilfælde er normalt, når man er
pressefotograf. Endelig har direktoratet lagt vægt på, at
betalingen er et led i den almindelige aflønningsform inden for hans
faglige område.
Der skal derfor ske fradrag i medlemmets efterløn, jf. § 9, stk. 1,
i dagældende bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om
arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens
størrelse.
Fradraget sker ved, at indtægten omregnes til timer ved brug af
omregningssatsen.
Fradrag sker på det tidspunkt, hvor vederlaget udbetales. Det
fremgår af § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen.
De omregnede timer skal således medføre fradrag i
efterlønnen, og kan ikke medregnes til de tilladte 200 timer. Der er
heller ingen indtægtsgrænse i den efterlønsordning, som
medlemmet er omfattet af. Der er således ikke tale om, at han som
følge af de nævnte honorarer kan risikere at miste retten til
sin efterløn på grund af overskridelse af de tilladte 200 timers
arbejde, som han har nævnt i sin klage.
Den nævnte bekendtgørelse er ophævet pr. 1. juli 1999.
Reglen om indtægt for genanvendelse fremgår herefter af § 19 i
bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde og indtægter
m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år
før 1. juli 1999).
Direktoratet kan endvidere oplyse, at beskrivelsen af reglerne om
genanvendelse i arbejdsløshedskassens brev af 11. september 1996 er i
overensstemmelse med de dagældende regler i bekendtgørelse nr.
1027 af 14. december 1994. Denne bekendtgørelse blev imidlertid
ophævet af den 1. januar 1997, og afløst af
bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og
indtægters betydning for efterlønnens størrelse. I den
forbindelse blev reglerne om genanvendelse ændret.
Direktoratet skal endelig bemærke, at såfremt medlemmet
vælger at arbejde efter de regler, der er fastsat i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 e, § 74 f og § 74 h (fleksibel
efterløn), skal indtægterne medføre fradrag efter
reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.
Medlemmets arbejdsløshedskasse kan vejlede ham om hans muligheder
for at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn.
I klagen anførte medlemmet, at han ønskede at klage over
direktoratets afgørelse samt at han sammen med forbund vil komme med
en nærmere begrundelse.
Direktoratet bemærkede den 2. september 1999, at direktoratet ikke
havde modtaget en nærmere begrundelse for klagen, hvorfor sagen nu blev
sendt til ankenævnet.
Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen.
Advokaten har den 7. december 1999 for medlemmet sendt en mere uddybende
begrundelse for klagen.
Advokaten havde bl.a. anført, at hendes klients situation ikke var
forskellig fra, og i hvert fald slet ikke væsentlig forskellig fra
honoreringer i form af licensafgifter/-indtægter, og derfor måtte
sidestilles hermed.
Endvidere har advokaten anført, at det var korrekt, at hendes
klient til en opgave som hovedregel optager og lader fremstille flere
fotografier, hvoraf ét eller flere anvendes af hans arbejdsgiver. De
fotografier, der anvendes af hans arbejdsgiver, lægges, i
modsætning til det af direktoratet anførte, altid i
arbejdsgiverens arkiv, og konkret i Nordfotos arkiv. Det var således
ikke "De resterende billeder", der lægges i
Nordfotos arkiv. Dog kunne det naturligvis ikke udelukkes, at også
andre end de anvendte fotografier havde interesse, kvalitet, der gjorde, at
også disse eller en del heraf lægges i arkivet, med hovedreglen
var, at det var de anvendte fotografier, der lægges i arkivet.
Arkivbillederne kunne i henhold til hendes klients ansættelsesaftale
vederlagsfrit genanvendes af hendes klients tidligere arbejdsgiver, eller de
kunne sælges af Nordfoto til tredjemand. Ved et sådant salg, som
hendes klient ingen indflydelse havde på, vil han opnå 40 % af
indtægten vedrørende salget.
Som led i ansættelsen havde hendes klient overdraget en del af sin
ophavsret og rettigheder til de af ham optagne fotografier.
Ophavsretsoverdragelsen var imidlertid ikke eksklusiv, idet hendes klient
havde bevaret en begrænset ret til sine fotografier. Hendes klient
havde bevaret retten til en vis indtægt af fotografierne, en
salgsindtægt på 40%, svarende til en licensbetaling, ligesom han
havde bevaret sine droit moral-rettigheder.
På sin klients vegne gjorde advokaten derfor gældende, at de
indtægter, som hendes klient modtager fra Nordfoto, var at sidestille
med udbetalinger af licensafgifter, såsom biblioteksafgifter,
Koda/Gramex- afgifter, jf. bekendtgørelsens § 12.
Afslutningsvis henledte advokaten opmærksomheden på den for
hendes klient meget belastende skattemæssige konsekvens, såfremt
direktoratets afgørelse blev stadfæstet.
Ved telefonisk henvendelse til ankenævnet den 5. januar 2000 har
medlemmets klient bl.a. anført, at han vidste, at der var andre
efterlønsmodtagere i samme situation, men han var den eneste, der blev
trukket i sin efterløn. Arbejdsløshedskassen trak hver
måned 1500 kr. i hans efterløn.
Ved telefonisk henvendelse til arbejdsløshedskasse den 14. marts
2000 anmodede ankenævnet arbejdsløshedskassen om at fremsende
kopi af overenskomst/aftale vedrørende medlemmets arbejdsforhold.
Arbejdsløshedskassen bemærkede, at det var
spørgsmålet om der var tale om genanvendelse eller royalties,
idet det er vanskeligt at sondre.
Arbejdsløshedskassen anførte, at alle billeder bliver lagt i
arkivet, medmindre de ikke var gode. Heraf havde et af dem været brugt.
Medlemmet kunne ikke sige nej til at få sine billeder lagt i arkivet.
Der var nogle, der ringede og bestilte billeder. Det var så en
bibliotekar, der går ned i arkivet og køberen vælger
så et heraf. Fotografen ved ikke hvilke billeder, der bliver brugt.
Ved genanvendelse ville medlemmet/ophavsmanden i de andre tilfælde i
§ 9 i bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for
efterlønnens størrelse, f.eks.film, teaterstykker o.lign, selv
være den, der bestemte, om der skulle ske
genanvendelse/genopførelse eller genudsendelse. Idet her forelå
tilfælde fik medlemmet pengene for at videregive retten til at bestemme
over billederne. Derfor kunne tilfældet minde mere om
Koda/Gramexafgifter.
Ankenævnet havde herefter modtaget overenskomst mellem Forenings
Forhandlingsorganisation og forbund.
Det fremgik bl.a. § 3 i tillæg til normalkontrakt for
pressefotografer, at arbejdsgiveren i kraft af ansættelsesforholdet
overtager eneretten til udnyttelse af fotografernes produktion. Ved salg
modtager fotografen provision. Af provisioner ydes den til enhver tid
gældende feriegodtgørelse.
Ankenævnet tiltrådte Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse af 9. juli 1999.
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt sagsøger - i forbindelse med overgang til efterløn - har haft genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed Domsdatabasen · 22. januar 2013
- Sag om, hvorvidt mistede skattefri efterlønspræmier skal indgå ved fastsættelsen af indtjeningsevnen forud for en arbejdsulykke og dermed ved beregningen af erhvervsevnetabsprocenten Domsdatabasen · 27. maj 2024
- Tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge Retsinformation · 2. oktober 2002
- Et medlem, der i efterlønsperioden sammen med 3 andre havde oprettet et I/S, blev anset for at have drevet selvstændig virksomhed. Der var ikke tale om formueforvaltning. Han skulle tilbagebetale efterløn. Han blev anset for at have handlet uagtsomt. Retsinformation · 6. marts 2008
- Hvorvidt efterlønsbevis med fejlagtig, for høj efterlønssats medfører ret til denne højere sats. Retsinformation · 18. januar 2002
- Pensionsfradrag i efterløn Retsinformation · 14. juni 2002