Spring til indhold

Retsinformation

Efterløn - fradrag

KEN nr 12446 af 18/05/2000Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet30. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Efterløn - fradrag

Det fremgik af sagen, at medlemmet havde været pressefotograf. Inden

han søgte om efterløn, spurgte han sin

arbejdsløshedskasse, om indtægt fra solgte arkivbilleder ville

få nogen indflydelse på hans efterløn.

I brev af 19. maj 1998 oplyste arbejdsløshedskassen, at

indtægten fra de solgte billeder ville medføre fradrag, og

skulle medregnes i det årlige maksimale timetal i

efterlønsordningen.

Ved brev af 2. juni 1998 til arbejdsløshedskassen vedlagde

medlemmet kopi af et tidligere brev fra arbejdsløshedskassen. Heraf

fremgik, at vederlag for genanvendelse af tidligere materiale ikke

medfører fradrag i efterlønnen, hvis arbejdet på det

oprindelige billede var udført og helt afsluttet forinden overgangen

til efterløn.

Ved brev af 16. juli 1998 bad arbejdsløshedskassen derfor

direktoratet om en vejledende udtalelse, idet arbejdsløshedskassen nu

var af den opfattelse, at der var tale om en indtægt som følge

af afgivelse af ophavsretten på linie med Koda/Gramexafgifter.

Arbejdsløshedskassen oplyste, at der på mange journalistiske

arbejdspladser var indgået overenskomst om, at arbejdsgiveren havde ret

til videreudnyttelse af medarbejderens stof. Ved videreudnyttelsen fik

medarbejderen et vederlag for at afgive ophavsretten til billedet. I xxx

bladhus videresælges et billede typisk til en pris mellem 450-1400 kr.

Vederlaget udbetales til fotografen både under og efter

ansættelsesforholdet, og der var ingen forskel på, om der var

tale om et førstegangssalg eller en genanvendelse.

Direktoratet udtalte vejledende den 18. januar 1999, at honorar for

videreudnyttelse af et fotografi medfører fradrag i

efterlønnen.

Læs alt

Medlemmet overgik til efterløn den 6. februar 1999.

Arbejdsløshedskassen traf den 4. februar 1999 afgørelse om

medlememts ret til efterløn. Det fremgik af afgørelsen, at

indtægter ved videreudnyttelse skulle medfører fradrag i

efterlønnen og opgøres inden for de tilladte 200 timer pr.

kalenderår.

Medlemmet havde ved brev af 28. februar 1999 klaget over

arbejdsløshedskassens afgørelse. Medlemmet havde bl.a. henvist

til, at der ikke var tale om genanvendelse, men derimod nyanvendelse.

Medlemmet havde ca. ½ mio. billeder liggende i Nordfotos arkiv. Medlemmet

havde videre anført, at han ingen indflydelse havde på, hvor og

hvornår et billede bliver solgt. Medlemmet mente derfor, at hvis mange

af hans billeder bliver solgt, kunne honoraret komme ud over, hvad han

må tjene oven i efterlønnen, og at han derfor kunne risikere at

miste sin efterløn. Medlemmet mente derfor, at honorarerne måtte

anses for royalties, der ikke kunne modregnes i efterlønnen.

Direktoratet traf den 9. juli 1999 følgende afgørelse:

Der skal ske fradrag i medlemmets efterløn for honorar for

videreudnyttelse af fotografier.

Fradrag sker ved omregning med omregningssatsen. Timerne skal

medføre fradrag i medlemmets efterløn time for time. Timerne

skal derfor ikke opgøres inden for de tilladte 200 timer pr.

kalenderår.

Direktoratet finder, at honorar for videreudnyttelse af fotografier

må betragtes som indtægter for genudsendelse og anden form for

genanvendelse af fotografier.

Direktoratet finder hermed ikke, at honoreringen kan sidestilles med

Koda/Gramex eller royalty. Direktoratet har herved lagt vægt på,

at licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og royalties

typisk er løbende indtægter, der hidrører fra samme

eksemplar af værket, f.eks. for afspilning af et allerede indspillet

musikstykke eller for løbende salg af et bogoplag.

I modsætning hertil er medlemmets situation, hvor medlemmet til en

opgave har produceret flere forskellige fotografier, hvoraf kun enkelte

anvendes af arbejdsgiveren. De resterende billeder lægges i et arkiv,

og bliver måske med tiden solgt til f.eks. en anden avis. Direktoratet

finder således ikke, at honoreringen af disse billeder har samme

karakter af løbende honorering for det samme kunstneriske værk,

som f.eks. royalty.

Ved afgørelsen af, at honoreringen skal medføre fradrag, har

direktoratet videre lagt vægt på, at indtægten stammer fra

arbejde inden for medlemmets sædvanlige arbejdsområde, hvor

genanvendelser m.v. er normale. Direktoratet har herved lagt vægt

på, at medlemmet er medlem af Xx´s Arbejdsløshedskasse, og at

han har oplyst, at han i 37 år har udført arbejde inden for det

relevante faglige område. Medlemmet har endvidere forklaret, at salg af

arkivbilleder som i hans tilfælde er normalt, når man er

pressefotograf. Endelig har direktoratet lagt vægt på, at

betalingen er et led i den almindelige aflønningsform inden for hans

faglige område.

Der skal derfor ske fradrag i medlemmets efterløn, jf. § 9, stk. 1,

i dagældende bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om

arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens

størrelse.

Fradraget sker ved, at indtægten omregnes til timer ved brug af

omregningssatsen.

Fradrag sker på det tidspunkt, hvor vederlaget udbetales. Det

fremgår af § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen.

De omregnede timer skal således medføre fradrag i

efterlønnen, og kan ikke medregnes til de tilladte 200 timer. Der er

heller ingen indtægtsgrænse i den efterlønsordning, som

medlemmet er omfattet af. Der er således ikke tale om, at han som

følge af de nævnte honorarer kan risikere at miste retten til

sin efterløn på grund af overskridelse af de tilladte 200 timers

arbejde, som han har nævnt i sin klage.

Den nævnte bekendtgørelse er ophævet pr. 1. juli 1999.

Reglen om indtægt for genanvendelse fremgår herefter af § 19 i

bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde og indtægter

m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år

før 1. juli 1999).

Direktoratet kan endvidere oplyse, at beskrivelsen af reglerne om

genanvendelse i arbejdsløshedskassens brev af 11. september 1996 er i

overensstemmelse med de dagældende regler i bekendtgørelse nr.

1027 af 14. december 1994. Denne bekendtgørelse blev imidlertid

ophævet af den 1. januar 1997, og afløst af

bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og

indtægters betydning for efterlønnens størrelse. I den

forbindelse blev reglerne om genanvendelse ændret.

Direktoratet skal endelig bemærke, at såfremt medlemmet

vælger at arbejde efter de regler, der er fastsat i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 e, § 74 f og § 74 h (fleksibel

efterløn), skal indtægterne medføre fradrag efter

reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Medlemmets arbejdsløshedskasse kan vejlede ham om hans muligheder

for at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn.

I klagen anførte medlemmet, at han ønskede at klage over

direktoratets afgørelse samt at han sammen med forbund vil komme med

en nærmere begrundelse.

Direktoratet bemærkede den 2. september 1999, at direktoratet ikke

havde modtaget en nærmere begrundelse for klagen, hvorfor sagen nu blev

sendt til ankenævnet.

Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen.

Advokaten har den 7. december 1999 for medlemmet sendt en mere uddybende

begrundelse for klagen.

Advokaten havde bl.a. anført, at hendes klients situation ikke var

forskellig fra, og i hvert fald slet ikke væsentlig forskellig fra

honoreringer i form af licensafgifter/-indtægter, og derfor måtte

sidestilles hermed.

Endvidere har advokaten anført, at det var korrekt, at hendes

klient til en opgave som hovedregel optager og lader fremstille flere

fotografier, hvoraf ét eller flere anvendes af hans arbejdsgiver. De

fotografier, der anvendes af hans arbejdsgiver, lægges, i

modsætning til det af direktoratet anførte, altid i

arbejdsgiverens arkiv, og konkret i Nordfotos arkiv. Det var således

ikke "De resterende billeder", der lægges i

Nordfotos arkiv. Dog kunne det naturligvis ikke udelukkes, at også

andre end de anvendte fotografier havde interesse, kvalitet, der gjorde, at

også disse eller en del heraf lægges i arkivet, med hovedreglen

var, at det var de anvendte fotografier, der lægges i arkivet.

Arkivbillederne kunne i henhold til hendes klients ansættelsesaftale

vederlagsfrit genanvendes af hendes klients tidligere arbejdsgiver, eller de

kunne sælges af Nordfoto til tredjemand. Ved et sådant salg, som

hendes klient ingen indflydelse havde på, vil han opnå 40 % af

indtægten vedrørende salget.

Som led i ansættelsen havde hendes klient overdraget en del af sin

ophavsret og rettigheder til de af ham optagne fotografier.

Ophavsretsoverdragelsen var imidlertid ikke eksklusiv, idet hendes klient

havde bevaret en begrænset ret til sine fotografier. Hendes klient

havde bevaret retten til en vis indtægt af fotografierne, en

salgsindtægt på 40%, svarende til en licensbetaling, ligesom han

havde bevaret sine droit moral-rettigheder.

På sin klients vegne gjorde advokaten derfor gældende, at de

indtægter, som hendes klient modtager fra Nordfoto, var at sidestille

med udbetalinger af licensafgifter, såsom biblioteksafgifter,

Koda/Gramex- afgifter, jf. bekendtgørelsens § 12.

Afslutningsvis henledte advokaten opmærksomheden på den for

hendes klient meget belastende skattemæssige konsekvens, såfremt

direktoratets afgørelse blev stadfæstet.

Ved telefonisk henvendelse til ankenævnet den 5. januar 2000 har

medlemmets klient bl.a. anført, at han vidste, at der var andre

efterlønsmodtagere i samme situation, men han var den eneste, der blev

trukket i sin efterløn. Arbejdsløshedskassen trak hver

måned 1500 kr. i hans efterløn.

Ved telefonisk henvendelse til arbejdsløshedskasse den 14. marts

2000 anmodede ankenævnet arbejdsløshedskassen om at fremsende

kopi af overenskomst/aftale vedrørende medlemmets arbejdsforhold.

Arbejdsløshedskassen bemærkede, at det var

spørgsmålet om der var tale om genanvendelse eller royalties,

idet det er vanskeligt at sondre.

Arbejdsløshedskassen anførte, at alle billeder bliver lagt i

arkivet, medmindre de ikke var gode. Heraf havde et af dem været brugt.

Medlemmet kunne ikke sige nej til at få sine billeder lagt i arkivet.

Der var nogle, der ringede og bestilte billeder. Det var så en

bibliotekar, der går ned i arkivet og køberen vælger

så et heraf. Fotografen ved ikke hvilke billeder, der bliver brugt.

Ved genanvendelse ville medlemmet/ophavsmanden i de andre tilfælde i

§ 9 i bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for

efterlønnens størrelse, f.eks.film, teaterstykker o.lign, selv

være den, der bestemte, om der skulle ske

genanvendelse/genopførelse eller genudsendelse. Idet her forelå

tilfælde fik medlemmet pengene for at videregive retten til at bestemme

over billederne. Derfor kunne tilfældet minde mere om

Koda/Gramexafgifter.

Ankenævnet havde herefter modtaget overenskomst mellem Forenings

Forhandlingsorganisation og forbund.

Det fremgik bl.a. § 3 i tillæg til normalkontrakt for

pressefotografer, at arbejdsgiveren i kraft af ansættelsesforholdet

overtager eneretten til udnyttelse af fotografernes produktion. Ved salg

modtager fotografen provision. Af provisioner ydes den til enhver tid

gældende feriegodtgørelse.

Ankenævnet tiltrådte Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse af 9. juli 1999.

Lignende dokumenter