Efterløn, selvstændig hovedbeskæftigelse, selvstændig bibeskæftigelse (400 timer, kr. 50.000,-), fiskeri, salg af garn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Efterløn, selvstændig
hovedbeskæftigelse, selvstændig bibeskæftigelse (400 timer,
kr. 50.000,-), fiskeri, salg af garn
Vedrørende Deres j.nr. xxx, xxx, cpr.nr. xxx
Ankenævnet har behandlet Deres medlems sag på møde den
2. maj 2002.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Deres medlem anses for berettiget til overgang til efterløn fra den
10. oktober 2000. Han anses fra samme tidspunkt for berettiget til at
videreføre sin selvstændige virksomhed med fiskeri som
bibeskæftigelse idet det anses for sandsynliggjort at virksomheden kan
holdes under 400 timer om året med en indtægt der ikke overstiger
kr. 50.000,- om året (beløbet reguleres med
satsreguleringsprocenten).
Begrundelsen er at Deres medlem i september 2000 i forbindelse med sin
ansøgning om efterløn oplyste at han for fremtiden agtede at
nedsætte antallet af fiskegarn fra de tidligere 100 til 20 garn pr. tur
og samtidig skære antallet af fisketure ned til 25 pr. år.
På grund af forløbet af den tidligere sag om opfyldelse af
beskæftigelseskravet blev der først med direktoratets brev af
16. august 2001 rejst spørgsmål om dokumentation for
indskrænkning af virksomheden, f.eks. bilag for salg af
overflødige garn. Denne dokumentation fremskaffede Deres medlem efter
at han var blevet gjort bekendt med kravet.
Ankenævnet finder at den ønskede dokumentation kunne
være fremskaffet allerede i september 2000 hvis Deres medlem var blevet
vejledt om at det ville være en betingelse for udbetaling af
efterløn fra ansøgningstidspunktet, og at han ville have gjort
det hvis han havde kendt kravet.
Læs alt
Ankenævnet har endvidere lagt vægt på at
omsætningstallene for Deres medlems virksomhed for 2000 og 2001
bekræfter at der er sket en væsentlig reduktion af virksomheden i
forbindelse med Deres medlems ansøgning om efterløn.
Ankenævnet henviser til
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 f, stk. 4, og direktoratets
bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed
samtidig med efterløn § 15, stk. 1, stk. 2, stk. 3 og stk. 5, og §
16.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse
af 23. november 2001.
På ankenævnets vegne
xxx
xx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
xxx
Arbejdsdirektoratet
+ akter
1. Sagsforløb
Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde,
henvendt til Deres medlem:
"Der henvises til direktoratets afgørelse af 8. januar 2001, og til
Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse af 10. juli 2001.
Det fremgår af sagen, at De er fyldt 60 år den 25.
marts 2000, og at De har søgt om efterløn pr. 10.
oktober 2000.
I den forbindelse søgte De om tilladelse til at videreføre
Deres selvstændige virksomhed med fiskeri som
bibeskæftigelse.
I brev af 15. september 2000 oplyser De blandt andet, at De i alt i 1998
og 1999 har arbejdet 3420 timer, 33 timer i gennemsnit pr. uge.
I brev af 10. oktober 2000 oplyser De blandt andet, at De i 1997
var på havet i 900 timer, i 1998 i 600 timer og i 1999 i 800 timer,
og at en normal havdag udgør 10 timer i gennemsnit.
I bilag af 15. september 2000 oplyser De, at De agter at
nedsætte antallet af garn fra de nuværende 100 til 20 garn pr.
tur, og at De samtidig vil skære ned på antallet af
fisketure til højst 25 årligt.
De oplyser videre, at Deres timeforbrug vil blive på 25
havdage a 6 timer, at rensning vil udgøre 25 x 2 timer,
at De vil reparere garn i 50 timer årligt, at De vil have
kontorarbejde i 20 timer årligt, og at De vil bruge 100 timer
årligt på kølhaling og reparation.
I brev af 1. august 2001 oplyser De blandt andet, at fiskeriet
foregår omkring Sejerø, at båden er en 9 m lang
énmandsbetjent garnbåd, at fangsten af fisk er blandet,
at De vil sætte garn en gang hver 14. dag i ca. 6 timer, dog kun
hvis vejret tillader det, at De vil bruge 2-3 timer til rensning af
net, og at mange af nettene er defekte og derfor skal bruges til at
reparere de 20 garn med og ellers kasseres.
I bilag til brevet oplyser De, at De agter at nedsætte
antallet af garn fra de nuværende 100 til 20 garn pr. tur, og at
De samtidig vil skære ned på antallet af fisketure til
højst 25 årligt.
De oplyser videre, at Deres timeforbrug vil blive på 25
havdage a 6 timer, at rensning vil udgøre 25 x 2 timer,
at De vil reparere garn i 50 timer årligt, at De vil have
kontorarbejde i 20 timer årligt, og at De vil bruge 100 timer
årligt på kølhaling og reparation.
Af driftsregnskab for 2000 fremgår det, at omsætningen var
på 34.199,86 kr.
Den 16. august 2001 beder direktoratet skriftligt a-kassen om at indhente
yderligere oplysninger hos Dem.
I brev af 31. august 2001 oplyser De blandt andet, at Deres
fremtidige, årlige indtjening anslås til maksimalt 20.000 kr. pr.
år, og at Deres garn ikke repræsenterer nogen
salgsværdi, hvorfor De ikke har mulighed for at vise dokumentation for
salg.
I brev af 14. september 2001 oplyser De blandt andet, at De
højst vil fiske 2 dage om måneden, at De kun vil fiske
med 20 garn mod tidligere 100 garn, at De nu har overdraget Deres
overskydende garn til xxx, og at De har beholdt de resterende 10 garn
til reparation.
I brev af 13. september 2001 erklærer xxx, at han har modtaget 70
brugte garn uden værdi til brug for reparation af hans egne garn.".
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Direktoratets afgørelse
Direktoratet traf den 23. november 2001 følgende
afgørelse:
"Direktoratet har den 13. august 2001 modtaget Deres ansøgning om
tilladelse til at videreføre Deres selvstændige virksomhed som
bibeskæftigelse samtidig med efterløn. Ansøgningen er
modtaget via Deres a-kasse, xxx.
Virksomheden, som De ønsker at videreføre, er fiskeri. De
har drevet virksomheden som hovedbeskæftigelse, og omsætningen
var på 34.199,86 kr. i 2000.
Afgørelse
De har drevet fiskeri som hovedbeskæftigelse frem til den 13.
september 2001.
De får tilladelse til at overgå til efterløn og til at
drive virksomheden som bibeskæftigelse fra den 14. september 2001.
Tilladelsen gives på vilkår af, at virksomhedens indtægt
pr. regnskabsår ikke er over 50.000 kr. (beløbet reguleres hvert
år og udgør 53.251 kr. i år 2001). Det er også et
vilkår, at det samlede tidsforbrug i virksomheden ikke er over 400
timer pr. år.
I år må det samlede tidsforbrug i virksomheden højst
være på 200 timer.
Begrundelse
For at De anses for at have drevet fiskeri som hovedbeskæftigelse
frem til den 13. september 2001
Det fremgår af 15, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 315 af
20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn,
med senere ændringer, at hvis virksomheden før har været
drevet i større omfang, herunder som hovedbeskæftigelse, skal
medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden varigt er nedsat til
højst 400 timer, og at indtægten varigt er nedsat il
højst 50.000 kr. pr. regnskabsår.
Direktoratet finder, at De har sandsynliggjort, at virksomheden varigt er
nedsat fra den 14. september 2001.
Direktoratet har i den forbindelse lagt vægt på, at De
i brev af 1. august 2001 oplyser, at De agter at nedsætte antallet af
garn fra de nuværende 100 til 20 garn pr. tur, men at De
først den 13. september 2001 har afhændet 70 garn.
For at De får tilladelse til at drive fiskeri som
selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn
Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på Deres
oplysninger om, at De vil fiske fra en 9-meters jolle, at De vil fiske
med 20 garn pr. tur, at De kun vil bruge de resterende 10 garn til
reparation, at De vil have 25 havdage årligt a 6 timer,
at De vil bruge 2 timer pr. havdag til rensning, at De vil
bruge 50 timer årligt til reparation af garn, at De vil bruge 20
timer på kontoret, og at De vil bruge 100 timer til
kølhaling og reparation, i alt 370 timer.
Direktoratet har videre lagt vægt på, at Deres omsætning
var på 34.199,86 kr. i 2000.
På denne baggrund finder direktoratet det sandsynliggjort, at
det samlede tidsforbrug i virksomheden kan holdes inden for de tilladte 400
timer pr. år, og at indtægten ikke vil overstige de
tilladte 50.000 kr. pr. år (53.251 kr. i 2001).
Direktoratet skal dog bemærke, at en oplysning om at ville indstille
arbejdet, når de tilladte grænser er nået, ikke i sig selv
er en sandsynliggørelse af, at virksomheden kan holdes inden for disse
grænser.
Der henvises til § 74 f, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, og til § 15,
stk. 1-3, i direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om
selvstændig virksomhed samtidig med efterløn med senere
ændringer (se regelafsnittet).
Da De overgår til efterløn i 3. kvartal, må det samlede
tidsforbrug i virksomheden i år (i perioden med efterløn)
højst udgøre 200 timer. Der henvises til
bekendtgørelsens § 16."
3. Klagen til ankenævnet
Danmarks Fiskeriforening udtalte den 3. december 2001:
"xxx har den 23. november 2001 modtaget afgørelse i sag om
tilladelse til at videreføre selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse samtidig med efterløn.
Ifølge afgørelsen får xxx tilladelse til at
overgå til efterløn og til at drive virksomheden som
bibeskæftigelse fra den 14. september 2001.
Danmarks Fiskeriforening er uforstående overfor datoen for overgang
til efterløn, som bør være fra
ansøgningstidspunktet. Det fremgår af sagsfremstillingen, at xxx
allerede pr. 10. oktober 2000 har søgt om efterløn og i
den forbindelse også søgt om tilladelse til at videreføre
den selvstændige virksomhed med fiskeri som bibeskæftigelse.
Danmarks Fiskeriforening finder ikke, at xxx kan drages til ansvar for
Arbejdsdirektoratets sagsbehandlingstider, og derfor skal Danmark
Fiskeriforening på vegne af xxx påklage direktoratets
afgørelse af 23. november 2001 med hensyn til dato for overgang til
efterløn. Danmarks Fiskeriforening finder at overgangen bør
gælde fra 10. oktober 2000 jf. ansøgningen."
xxx udtalte den 18. december 2001:
"Arbejdsdirektoratet har den 23. november 2001 truffet afgørelse
om, at xxx anses for at have drevet fiskeri som hovedbeskæftigelse frem
til den 13. september 2001 og som følge heraf kan overgå til
efterløn med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse
fra den 14. september 2001.
Denne afgørelse ønsker xxx at indbringe for Arbejdsmarkedets
Ankenævn.
Xxx gør gældende, at han med virkning fra det oprindeligt
ansøgte tidspunkt om efterløn den 10. oktober 2000 er
berettiget til overgang til efterløn med selvstændig
bibeskæftigelse.
l den forbindelse henvises dels til de synspunkter, som Danmarks
Fiskeriforening har gjort gældende i brev af 3. december 2001, herunder
særligt at det ikke forekommer rimeligt, at xxx skal drages til ansvar
for den tid, som er medgået til sagsbehandlingen i Arbejdsdirektoratet
og Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Herudover skal vi bemærke, at i forbindelse med behandling af den
tidligere sag fremgik det i brev af 24. oktober 2000, at xxx eksempelvis i
1996 havde omsat for 87.828,50 kr., i 1998 for 77.947,65 kr. og i 1999 for
71.617,25 kr.
Fra Fiskeridirektoratet foreligger nu oplyst, at der i år 2001 til
og med den 13. december alene er registreret landinger for et beløb af
13.498,34 kr. fra xxxs side.
xxx finder på denne baggrund, at xxx derved hele tiden har holdt sin
beskæftigelse inden for de krav, som kan opstilles for overholdelse af
400-timers-reglen.
xxx er i den forbindelse naturligvis opmærksom på, at som
udgangspunkt skal tilladelsen foreligge forinden den selvstændige
bibeskæftigelse påbegyndes. I det konkrete tilfælde, hvor
sagsbehandlingstiden har trukket ud, finder vi, at det vil være
rimeligt at imødekomme medlemmets forventning om overgang til
efterløn med selvstændig bibeskæftigelse med virkning fra
den 10. oktober 2000.
Herudover har xxx noteret i forbindelse med direktoratets seneste
afgørelse, at der lægges vægt på, at xxx
først den 13. september 2001 har afhændet 70 garn.
l den forbindelse har vi anmodet Danmarks Fiskeriforening om at fremkomme
med en kommentar, og det foreligger oplyst i brev af 17. december 2001, at
garnene [De 70 afhændede garn. Ankenævnets sekretariat] ikke
repræsenterede nogen handelsværdi, og at alene nogle af garnene
kunne anvendes til reparation af andre garn, således at det samlet
måtte vurderes, at de pågældende garn havde en meget lav
fiskedygtighed på grund af huller.
Det er derfor ligeledes på dette punkt xxxs opfattelse, at de
pågældende garn i realiteten har været uden værdi fra
den 10. oktober 2000 og som sådan ikke kan anses for det
afgørende moment for, hvorvidt xxx kan overgå til
efterløn med virkning fra dette tidspunkt.
I det omfang, Arbejdsdirektoratet derfor ikke kan imødekomme
ovennævnte synspunkter, skal vi anmode om, at sagen oversendes til
Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Vi bidrager gerne med supplerende oplysninger, hvis der måtte
være behov herfor og skal oplyse, at vi har fremsendt kopi af dette
brev dels til Danmarks Fiskeriforening, dels til xxx til orientering."
4. Direktoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet udtalte den 27. december 2001:
"Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til
at ændre afgørelsen.
Direktoratet har følgende bemærkninger til medlemmets
klage.
Det fremgår af arbejdsløshedsloven § 74 f, stk. 4, og
bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed
samtidig med efterløn § 15, stk. 1, at drift af selvstændig
bibeskæftigelse samtidig med efterløn forudsætter en
tilladelse fra direktoratet.
Direktoratet mener ikke, at medlemmet er berettiget til at modtage
efterløn før den 14. september 2001, idet medlemmet
først fra denne dato har sandsynliggjort, at arbejdstid og
indtægt varigt er nedsat til højst 400 timer og 53.251 kr. pr.
regnskabsår. Direktoratet har lagt afgørende vægt
på, at medlemmet først den 13. september 2001 afhændede
størstedelen af sine garn.
Direktoratet er ikke enig med a-kassen og Danmarks Fiskeriforening i, at
sagsbehandlingstiden i direktoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn kan
tages til indtægt for det "sene" overgangstidspunkt den 14. september
2001. Overgangstidspunktet er alene bestemt ud fra en konkret vurdering af,
hvornår betingelserne for at drive bibeskæftigelse samtidig med
efterløn er opfyldt.
Direktoratet skal i samme anledning bemærke, at medlemmet
først den 13. september 2001 afhændede størstedelen af
sine garn med henblik på at opnå tilladelse til at drive
selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn, selvom
ankenævnet allerede den 10. juli 2001 afsluttede den tidligere sag om
beskæftigelseskrav. Der gik således mere end 4 måneder fra
det tidspunkt, hvor medlemmet modtog besked om, at han havde mulighed for at
gå på efterløn, til han afhændede garnene.
Medlemmets lave omsætning i 2001 ændrer ikke ved direktoratets
vurdering af, at medlemmet først fra den 14. september 2001 har
sandsynliggjort, at virksomheden er overgået fra hoved- til
bibeskæftigelse. En lav omsætning er ikke i sig selv nok til at
en virksomhed anses for en bibeskæftigelse.
Direktoratet skal i den forbindelse henvise til Danmarks Fiskeriforenings
brev af 5. februar 2001 i den tidligere afgjorte sag (direktoratets j.nr.xx,
ankenævnets j.nr.yy), hvor fiskeriforeningen oplyser, at
mulighederne for fiskeri omkring zzz er reduceret kraftigt i de senere
år, hvorfor det ikke er usædvanligt, at skippere kun opnår
en lille omsætning tiltrods for en stor arbejdsindsats. Brevet fra
Danmarks Fiskeriforening er vedlagt til ankenævnets orientering.
Det forhold, at de afhændede garn tilsyneladende er uden
handelsværdi og har en lav fiskedygtighed, giver ej heller direktoratet
anledning til at ændre sin afgørelse. Direktoratet lægger
i den forbindelse vægt på medlemmets egne oplysninger i den
tidligere afgjorte sag om, at alle garn indtil for nyligt blev anvendt til
fiskeri, jf. medlemmets brev modtaget i a-kassen den 18. september 2000 og
medlemmets brev af 24. oktober 2000. Brevene er vedlagt til ankenævnets
orientering.
Direktoratet skal endelig gøre opmærksom på, at
intentionerne bag efterlønsreglerne er, at selvstændig
virksomhed efter 400-timers ordningen kun må drives samtidig med
efterløn, hvis der er tale om en begrænset drift af
selvstændig virksomhed.
Ved overgang fra hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse
samtidig med efterløn skal der således ske en markant
begrænsning af virksomhedsudøvelsen. Ifølge vejledningen
til ovennævnte bekendtgørelses § 15 kan denne begrænsning
f.eks. ske ved salg eller bortforpagtning af en del af virksomheden,
indskrænkninger i åbningstider eller driftsomlægning.
Set i forhold til, at medlemmet forud for den 10. oktober 2000 blev anset
for at opfylde beskæftigelseskravet for selvstændige
erhvervsdrivende, finder direktoratet, at en 400-timers tilladelse må
være betinget af en markant reduktion af virksomheden som den så
ud op til den 10. oktober 2000. Direktoratet finder derfor, at der
først med afhændelsen af de 70 garn og indskrænkningen af
antallet af fisketure er sket den fornødne reduktion af
virksomheden.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.
Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen."
5. Nyt efter klagen
Intet
6. Regler
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999
eller senere
§ 74 f, stk. 4
. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan
videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet
sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400
timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige
50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om
selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
§ 15.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
efter indstilling fra a- kassen tillade drift af selvstændig virksomhed
som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, jf. § 74 f, stk. 4,
i loven.
Stk. 2.
Medlemmet skal sandsynliggøre, at den samlede
arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr.
kalenderår.
Stk. 3. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000
kr. pr. regnskabsår. Ved indtægt forstås virksomhedens
dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket
vareforbrug.
Stk. 5.
Har virksomheden før været drevet i
større omfang end nævnt i stk. 2 og 3, herunder som
hovedbeskæftigelse, skal medlemmet sandsynliggøre, at
arbejdstiden varigt er nedsat til højst 400 timer, og at
indtægten varigt er nedsat til højst 50.000 kr. pr.
regnskabsår.
§ 16.
I det kalenderår, hvor medlemmet går på
efterløn, nedsættes det antal timer, der må arbejdes i
virksomheden forholdsmæssigt for resten af året. Går
medlemmet på efterløn i 2. kvartal, må arbejdet i
virksomheden højst udgøre 300 timer. Går medlemmet
på efterløn i 3. kvartal, må arbejdet i virksomheden
højst udgøre 200 timer. Går medlemmet på
efterløn i 4. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst
udgøre 100 timer.
Lignende dokumenter
- Spørgsmål om tilladelse til videreførelse af selvstændig virksomhed med fiskeri samtidig med efterløn efter 400 timers ordningen Retsinformation · 25. juli 2003
- Selvstændig bibeskæftigelse i efterlønsperioden i op til 400 timer og med en indtægt op til kr. 50.000,- Retsinformation · 11. november 2002
- Hobby eller selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse - travheste Retsinformation · 10. oktober 2002
- 400 timers reglen selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Retsinformation · 2. januar 2003
- Tilladelse til at drive selvstændig virksomhed med foto og PR inde for 200 timer samtidig med efterløn Retsinformation · 2. januar 2003
- Spørgsmål om drift af selvstændig virksomhed eller hobby Retsinformation · 11. november 2002