Spring til indhold

Retsinformation

Efterløn, selvstændig hovedbeskæftigelse, selvstændig bibeskæftigelse (400 timer, kr. 50.000,-), fiskeri, salg af garn

KEN nr 9266 af 07/05/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet14. juni 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Efterløn, selvstændig

hovedbeskæftigelse, selvstændig bibeskæftigelse (400 timer,

kr. 50.000,-), fiskeri, salg af garn

Vedrørende Deres j.nr. xxx, xxx, cpr.nr. xxx

Ankenævnet har behandlet Deres medlems sag på møde den

2. maj 2002.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Deres medlem anses for berettiget til overgang til efterløn fra den

10. oktober 2000. Han anses fra samme tidspunkt for berettiget til at

videreføre sin selvstændige virksomhed med fiskeri som

bibeskæftigelse idet det anses for sandsynliggjort at virksomheden kan

holdes under 400 timer om året med en indtægt der ikke overstiger

kr. 50.000,- om året (beløbet reguleres med

satsreguleringsprocenten).

Begrundelsen er at Deres medlem i september 2000 i forbindelse med sin

ansøgning om efterløn oplyste at han for fremtiden agtede at

nedsætte antallet af fiskegarn fra de tidligere 100 til 20 garn pr. tur

og samtidig skære antallet af fisketure ned til 25 pr. år.

På grund af forløbet af den tidligere sag om opfyldelse af

beskæftigelseskravet blev der først med direktoratets brev af

16. august 2001 rejst spørgsmål om dokumentation for

indskrænkning af virksomheden, f.eks. bilag for salg af

overflødige garn. Denne dokumentation fremskaffede Deres medlem efter

at han var blevet gjort bekendt med kravet.

Ankenævnet finder at den ønskede dokumentation kunne

være fremskaffet allerede i september 2000 hvis Deres medlem var blevet

vejledt om at det ville være en betingelse for udbetaling af

efterløn fra ansøgningstidspunktet, og at han ville have gjort

det hvis han havde kendt kravet.

Læs alt

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på at

omsætningstallene for Deres medlems virksomhed for 2000 og 2001

bekræfter at der er sket en væsentlig reduktion af virksomheden i

forbindelse med Deres medlems ansøgning om efterløn.

Ankenævnet henviser til

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 af lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 f, stk. 4, og direktoratets

bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed

samtidig med efterløn § 15, stk. 1, stk. 2, stk. 3 og stk. 5, og §

16.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse

af 23. november 2001.

På ankenævnets vegne

xxx

xx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

xxx

Arbejdsdirektoratet

+ akter

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde,

henvendt til Deres medlem:

"Der henvises til direktoratets afgørelse af 8. januar 2001, og til

Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse af 10. juli 2001.

Det fremgår af sagen, at De er fyldt 60 år den 25.

marts 2000, og at De har søgt om efterløn pr. 10.

oktober 2000.

I den forbindelse søgte De om tilladelse til at videreføre

Deres selvstændige virksomhed med fiskeri som

bibeskæftigelse.

I brev af 15. september 2000 oplyser De blandt andet, at De i alt i 1998

og 1999 har arbejdet 3420 timer, 33 timer i gennemsnit pr. uge.

I brev af 10. oktober 2000 oplyser De blandt andet, at De i 1997

var på havet i 900 timer, i 1998 i 600 timer og i 1999 i 800 timer,

og at en normal havdag udgør 10 timer i gennemsnit.

I bilag af 15. september 2000 oplyser De, at De agter at

nedsætte antallet af garn fra de nuværende 100 til 20 garn pr.

tur, og at De samtidig vil skære ned på antallet af

fisketure til højst 25 årligt.

De oplyser videre, at Deres timeforbrug vil blive på 25

havdage a 6 timer, at rensning vil udgøre 25 x 2 timer,

at De vil reparere garn i 50 timer årligt, at De vil have

kontorarbejde i 20 timer årligt, og at De vil bruge 100 timer

årligt på kølhaling og reparation.

I brev af 1. august 2001 oplyser De blandt andet, at fiskeriet

foregår omkring Sejerø, at båden er en 9 m lang

énmandsbetjent garnbåd, at fangsten af fisk er blandet,

at De vil sætte garn en gang hver 14. dag i ca. 6 timer, dog kun

hvis vejret tillader det, at De vil bruge 2-3 timer til rensning af

net, og at mange af nettene er defekte og derfor skal bruges til at

reparere de 20 garn med og ellers kasseres.

I bilag til brevet oplyser De, at De agter at nedsætte

antallet af garn fra de nuværende 100 til 20 garn pr. tur, og at

De samtidig vil skære ned på antallet af fisketure til

højst 25 årligt.

De oplyser videre, at Deres timeforbrug vil blive på 25

havdage a 6 timer, at rensning vil udgøre 25 x 2 timer,

at De vil reparere garn i 50 timer årligt, at De vil have

kontorarbejde i 20 timer årligt, og at De vil bruge 100 timer

årligt på kølhaling og reparation.

Af driftsregnskab for 2000 fremgår det, at omsætningen var

på 34.199,86 kr.

Den 16. august 2001 beder direktoratet skriftligt a-kassen om at indhente

yderligere oplysninger hos Dem.

I brev af 31. august 2001 oplyser De blandt andet, at Deres

fremtidige, årlige indtjening anslås til maksimalt 20.000 kr. pr.

år, og at Deres garn ikke repræsenterer nogen

salgsværdi, hvorfor De ikke har mulighed for at vise dokumentation for

salg.

I brev af 14. september 2001 oplyser De blandt andet, at De

højst vil fiske 2 dage om måneden, at De kun vil fiske

med 20 garn mod tidligere 100 garn, at De nu har overdraget Deres

overskydende garn til xxx, og at De har beholdt de resterende 10 garn

til reparation.

I brev af 13. september 2001 erklærer xxx, at han har modtaget 70

brugte garn uden værdi til brug for reparation af hans egne garn.".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 23. november 2001 følgende

afgørelse:

"Direktoratet har den 13. august 2001 modtaget Deres ansøgning om

tilladelse til at videreføre Deres selvstændige virksomhed som

bibeskæftigelse samtidig med efterløn. Ansøgningen er

modtaget via Deres a-kasse, xxx.

Virksomheden, som De ønsker at videreføre, er fiskeri. De

har drevet virksomheden som hovedbeskæftigelse, og omsætningen

var på 34.199,86 kr. i 2000.

Afgørelse

De har drevet fiskeri som hovedbeskæftigelse frem til den 13.

september 2001.

De får tilladelse til at overgå til efterløn og til at

drive virksomheden som bibeskæftigelse fra den 14. september 2001.

Tilladelsen gives på vilkår af, at virksomhedens indtægt

pr. regnskabsår ikke er over 50.000 kr. (beløbet reguleres hvert

år og udgør 53.251 kr. i år 2001). Det er også et

vilkår, at det samlede tidsforbrug i virksomheden ikke er over 400

timer pr. år.

I år må det samlede tidsforbrug i virksomheden højst

være på 200 timer.

Begrundelse

For at De anses for at have drevet fiskeri som hovedbeskæftigelse

frem til den 13. september 2001

Det fremgår af 15, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 315 af

20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn,

med senere ændringer, at hvis virksomheden før har været

drevet i større omfang, herunder som hovedbeskæftigelse, skal

medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden varigt er nedsat til

højst 400 timer, og at indtægten varigt er nedsat il

højst 50.000 kr. pr. regnskabsår.

Direktoratet finder, at De har sandsynliggjort, at virksomheden varigt er

nedsat fra den 14. september 2001.

Direktoratet har i den forbindelse lagt vægt på, at De

i brev af 1. august 2001 oplyser, at De agter at nedsætte antallet af

garn fra de nuværende 100 til 20 garn pr. tur, men at De

først den 13. september 2001 har afhændet 70 garn.

For at De får tilladelse til at drive fiskeri som

selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på Deres

oplysninger om, at De vil fiske fra en 9-meters jolle, at De vil fiske

med 20 garn pr. tur, at De kun vil bruge de resterende 10 garn til

reparation, at De vil have 25 havdage årligt a 6 timer,

at De vil bruge 2 timer pr. havdag til rensning, at De vil

bruge 50 timer årligt til reparation af garn, at De vil bruge 20

timer på kontoret, og at De vil bruge 100 timer til

kølhaling og reparation, i alt 370 timer.

Direktoratet har videre lagt vægt på, at Deres omsætning

var på 34.199,86 kr. i 2000.

På denne baggrund finder direktoratet det sandsynliggjort, at

det samlede tidsforbrug i virksomheden kan holdes inden for de tilladte 400

timer pr. år, og at indtægten ikke vil overstige de

tilladte 50.000 kr. pr. år (53.251 kr. i 2001).

Direktoratet skal dog bemærke, at en oplysning om at ville indstille

arbejdet, når de tilladte grænser er nået, ikke i sig selv

er en sandsynliggørelse af, at virksomheden kan holdes inden for disse

grænser.

Der henvises til § 74 f, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, og til § 15,

stk. 1-3, i direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om

selvstændig virksomhed samtidig med efterløn med senere

ændringer (se regelafsnittet).

Da De overgår til efterløn i 3. kvartal, må det samlede

tidsforbrug i virksomheden i år (i perioden med efterløn)

højst udgøre 200 timer. Der henvises til

bekendtgørelsens § 16."

3. Klagen til ankenævnet

Danmarks Fiskeriforening udtalte den 3. december 2001:

"xxx har den 23. november 2001 modtaget afgørelse i sag om

tilladelse til at videreføre selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse samtidig med efterløn.

Ifølge afgørelsen får xxx tilladelse til at

overgå til efterløn og til at drive virksomheden som

bibeskæftigelse fra den 14. september 2001.

Danmarks Fiskeriforening er uforstående overfor datoen for overgang

til efterløn, som bør være fra

ansøgningstidspunktet. Det fremgår af sagsfremstillingen, at xxx

allerede pr. 10. oktober 2000 har søgt om efterløn og i

den forbindelse også søgt om tilladelse til at videreføre

den selvstændige virksomhed med fiskeri som bibeskæftigelse.

Danmarks Fiskeriforening finder ikke, at xxx kan drages til ansvar for

Arbejdsdirektoratets sagsbehandlingstider, og derfor skal Danmark

Fiskeriforening på vegne af xxx påklage direktoratets

afgørelse af 23. november 2001 med hensyn til dato for overgang til

efterløn. Danmarks Fiskeriforening finder at overgangen bør

gælde fra 10. oktober 2000 jf. ansøgningen."

xxx udtalte den 18. december 2001:

"Arbejdsdirektoratet har den 23. november 2001 truffet afgørelse

om, at xxx anses for at have drevet fiskeri som hovedbeskæftigelse frem

til den 13. september 2001 og som følge heraf kan overgå til

efterløn med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

fra den 14. september 2001.

Denne afgørelse ønsker xxx at indbringe for Arbejdsmarkedets

Ankenævn.

Xxx gør gældende, at han med virkning fra det oprindeligt

ansøgte tidspunkt om efterløn den 10. oktober 2000 er

berettiget til overgang til efterløn med selvstændig

bibeskæftigelse.

l den forbindelse henvises dels til de synspunkter, som Danmarks

Fiskeriforening har gjort gældende i brev af 3. december 2001, herunder

særligt at det ikke forekommer rimeligt, at xxx skal drages til ansvar

for den tid, som er medgået til sagsbehandlingen i Arbejdsdirektoratet

og Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Herudover skal vi bemærke, at i forbindelse med behandling af den

tidligere sag fremgik det i brev af 24. oktober 2000, at xxx eksempelvis i

1996 havde omsat for 87.828,50 kr., i 1998 for 77.947,65 kr. og i 1999 for

71.617,25 kr.

Fra Fiskeridirektoratet foreligger nu oplyst, at der i år 2001 til

og med den 13. december alene er registreret landinger for et beløb af

13.498,34 kr. fra xxxs side.

xxx finder på denne baggrund, at xxx derved hele tiden har holdt sin

beskæftigelse inden for de krav, som kan opstilles for overholdelse af

400-timers-reglen.

xxx er i den forbindelse naturligvis opmærksom på, at som

udgangspunkt skal tilladelsen foreligge forinden den selvstændige

bibeskæftigelse påbegyndes. I det konkrete tilfælde, hvor

sagsbehandlingstiden har trukket ud, finder vi, at det vil være

rimeligt at imødekomme medlemmets forventning om overgang til

efterløn med selvstændig bibeskæftigelse med virkning fra

den 10. oktober 2000.

Herudover har xxx noteret i forbindelse med direktoratets seneste

afgørelse, at der lægges vægt på, at xxx

først den 13. september 2001 har afhændet 70 garn.

l den forbindelse har vi anmodet Danmarks Fiskeriforening om at fremkomme

med en kommentar, og det foreligger oplyst i brev af 17. december 2001, at

garnene [De 70 afhændede garn. Ankenævnets sekretariat] ikke

repræsenterede nogen handelsværdi, og at alene nogle af garnene

kunne anvendes til reparation af andre garn, således at det samlet

måtte vurderes, at de pågældende garn havde en meget lav

fiskedygtighed på grund af huller.

Det er derfor ligeledes på dette punkt xxxs opfattelse, at de

pågældende garn i realiteten har været uden værdi fra

den 10. oktober 2000 og som sådan ikke kan anses for det

afgørende moment for, hvorvidt xxx kan overgå til

efterløn med virkning fra dette tidspunkt.

I det omfang, Arbejdsdirektoratet derfor ikke kan imødekomme

ovennævnte synspunkter, skal vi anmode om, at sagen oversendes til

Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Vi bidrager gerne med supplerende oplysninger, hvis der måtte

være behov herfor og skal oplyse, at vi har fremsendt kopi af dette

brev dels til Danmarks Fiskeriforening, dels til xxx til orientering."

4. Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet udtalte den 27. december 2001:

"Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til

at ændre afgørelsen.

Direktoratet har følgende bemærkninger til medlemmets

klage.

Det fremgår af arbejdsløshedsloven § 74 f, stk. 4, og

bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed

samtidig med efterløn § 15, stk. 1, at drift af selvstændig

bibeskæftigelse samtidig med efterløn forudsætter en

tilladelse fra direktoratet.

Direktoratet mener ikke, at medlemmet er berettiget til at modtage

efterløn før den 14. september 2001, idet medlemmet

først fra denne dato har sandsynliggjort, at arbejdstid og

indtægt varigt er nedsat til højst 400 timer og 53.251 kr. pr.

regnskabsår. Direktoratet har lagt afgørende vægt

på, at medlemmet først den 13. september 2001 afhændede

størstedelen af sine garn.

Direktoratet er ikke enig med a-kassen og Danmarks Fiskeriforening i, at

sagsbehandlingstiden i direktoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn kan

tages til indtægt for det "sene" overgangstidspunkt den 14. september

2001. Overgangstidspunktet er alene bestemt ud fra en konkret vurdering af,

hvornår betingelserne for at drive bibeskæftigelse samtidig med

efterløn er opfyldt.

Direktoratet skal i samme anledning bemærke, at medlemmet

først den 13. september 2001 afhændede størstedelen af

sine garn med henblik på at opnå tilladelse til at drive

selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn, selvom

ankenævnet allerede den 10. juli 2001 afsluttede den tidligere sag om

beskæftigelseskrav. Der gik således mere end 4 måneder fra

det tidspunkt, hvor medlemmet modtog besked om, at han havde mulighed for at

gå på efterløn, til han afhændede garnene.

Medlemmets lave omsætning i 2001 ændrer ikke ved direktoratets

vurdering af, at medlemmet først fra den 14. september 2001 har

sandsynliggjort, at virksomheden er overgået fra hoved- til

bibeskæftigelse. En lav omsætning er ikke i sig selv nok til at

en virksomhed anses for en bibeskæftigelse.

Direktoratet skal i den forbindelse henvise til Danmarks Fiskeriforenings

brev af 5. februar 2001 i den tidligere afgjorte sag (direktoratets j.nr.xx,

ankenævnets j.nr.yy), hvor fiskeriforeningen oplyser, at

mulighederne for fiskeri omkring zzz er reduceret kraftigt i de senere

år, hvorfor det ikke er usædvanligt, at skippere kun opnår

en lille omsætning tiltrods for en stor arbejdsindsats. Brevet fra

Danmarks Fiskeriforening er vedlagt til ankenævnets orientering.

Det forhold, at de afhændede garn tilsyneladende er uden

handelsværdi og har en lav fiskedygtighed, giver ej heller direktoratet

anledning til at ændre sin afgørelse. Direktoratet lægger

i den forbindelse vægt på medlemmets egne oplysninger i den

tidligere afgjorte sag om, at alle garn indtil for nyligt blev anvendt til

fiskeri, jf. medlemmets brev modtaget i a-kassen den 18. september 2000 og

medlemmets brev af 24. oktober 2000. Brevene er vedlagt til ankenævnets

orientering.

Direktoratet skal endelig gøre opmærksom på, at

intentionerne bag efterlønsreglerne er, at selvstændig

virksomhed efter 400-timers ordningen kun må drives samtidig med

efterløn, hvis der er tale om en begrænset drift af

selvstændig virksomhed.

Ved overgang fra hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse

samtidig med efterløn skal der således ske en markant

begrænsning af virksomhedsudøvelsen. Ifølge vejledningen

til ovennævnte bekendtgørelses § 15 kan denne begrænsning

f.eks. ske ved salg eller bortforpagtning af en del af virksomheden,

indskrænkninger i åbningstider eller driftsomlægning.

Set i forhold til, at medlemmet forud for den 10. oktober 2000 blev anset

for at opfylde beskæftigelseskravet for selvstændige

erhvervsdrivende, finder direktoratet, at en 400-timers tilladelse må

være betinget af en markant reduktion af virksomheden som den så

ud op til den 10. oktober 2000. Direktoratet finder derfor, at der

først med afhændelsen af de 70 garn og indskrænkningen af

antallet af fisketure er sket den fornødne reduktion af

virksomheden.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen."

5. Nyt efter klagen

Intet

6. Regler

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999

eller senere

§ 74 f, stk. 4

. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan

videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet

sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400

timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige

50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om

selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

§ 15.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

efter indstilling fra a- kassen tillade drift af selvstændig virksomhed

som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, jf. § 74 f, stk. 4,

i loven.

Stk. 2.

Medlemmet skal sandsynliggøre, at den samlede

arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr.

kalenderår.

Stk. 3. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000

kr. pr. regnskabsår. Ved indtægt forstås virksomhedens

dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket

vareforbrug.

Stk. 5.

Har virksomheden før været drevet i

større omfang end nævnt i stk. 2 og 3, herunder som

hovedbeskæftigelse, skal medlemmet sandsynliggøre, at

arbejdstiden varigt er nedsat til højst 400 timer, og at

indtægten varigt er nedsat til højst 50.000 kr. pr.

regnskabsår.

§ 16.

I det kalenderår, hvor medlemmet går på

efterløn, nedsættes det antal timer, der må arbejdes i

virksomheden forholdsmæssigt for resten af året. Går

medlemmet på efterløn i 2. kvartal, må arbejdet i

virksomheden højst udgøre 300 timer. Går medlemmet

på efterløn i 3. kvartal, må arbejdet i virksomheden

højst udgøre 200 timer. Går medlemmet på

efterløn i 4. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst

udgøre 100 timer.

Lignende dokumenter