Hvorvidt efterlønsbevis med fejlagtig, for høj efterlønssats medfører ret til denne højere sats.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Hvorvidt efterlønsbevis med fejlagtig,
for høj efterlønssats medfører ret til denne
højere sats.
Vedrørende Deres j. nr. XXX, XXX, cpr. nr. XXX
Deres klients sag om hvorvidt efterlønsbevis med
fejlagtig, for høj efterlønssats medfører ret til denne
højere sats, har været behandlet på ankenævnets
møde den 31. maj 2001.
Der blev truffet følgende
A F G Ø R E L S E
Deres klient er ved sin overgang til efterløn den
22. juli 1999 berettiget til en efterlønssats på kr. 300,- om
dagen.
Ankenævnet har lagt til grund at ovennævnte
efterlønssats er den rigtige sats - hvilket da heller ikke er bestridt
- idet Deres klient ikke har drevet selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse i mindst 3 sammenhængende, hele
regnskabsår umiddelbart før udstedelsen af
efterlønsbeviset eller overgangen til efterløn uden at have
modtaget etableringsydelse hvorfor det senest forudgående
beregningsgrundlag skal anvendes.
Begrundelsen er at det forhold at
arbejdsløshedskassen i sin afgørelse af 14. juni 1999 om
efterlønsbeviset fejlagtigt traf afgørelse om at Deres klient
ville være berettiget til en efterlønssats på kr. 552.-,
ikke kan medføre at Deres klient får efterløn i strid med
lovens regler. Efterlønsbeviset er ikke en garanti, men en
afgørelse som kan påklages til bl. a. direktoratet.
En afgørelse der lider af en væsentlig,
retlig indholdsmangel, anses som udgangspunkt for ugyldig. Der kan dog
Læs alt
foreligge særlige omstændigheder som kan føre til at
afgørelsen opretholdes som gyldig.
Det må anses for en væsentlig, retlig
indholdsmangel ved arbejdsløshedskassens oprindelige afgørelse
at Deres klient ikke havde drevet selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse i mindst 3 sammenhængende, hele
regnskabsår umiddelbart før overgangen til efterløn uden
at have modtaget etableringsydelse, men alene i ca. 2 år.
Særlige omstændigheder kan dog føre til
at en ugyldig, begunstigende afgørelse opretholdes som gyldig. Der
skal dog i praksis særdeles tungtvejende omstændigheder til.
Det forhold at Deres klient ikke ville have afhændet
sin virksomhed hvis han havde vidst at hans efterlønssats ville blive
kr. 300,-, er efter ankenævnets opfattelse ikke et så
tungtvejende moment at det kan begrunde opretholdelsen af en ugyldig
afgørelse.
Ankenævnet skal bemærke at
efterlønsbeviset giver ret til på et senere tidspunkt at
gå på efterløn uanset manglende rådighed på
grund af sygdom eller frihedsberøvelse. Beviset giver også ret
til senere at gå på efterløn med mindst det tidligere
beregningsgrundlag eller satsen på bevistidspunktet.
Arbejdsløshedskassen befandt sig i en retsvildfarelse der
medførte en materielt ulovlig afgørelse om
efterlønssatsen. Nævnet finder at arbejdsløshedskassen
kunne tilbagekalde/ændre sin afgørelse så den blev lovlig
på det tidspunkt hvor Deres klient rent faktisk gik på
efterløn hvilket skete ca. 1 måned efter udstedelsen af
efterlønsbeviset.
Såfremt Deres klient mener at have lidt et tab
på grund af den fejlagtige afgørelse, må kravet
gøres gældende over for arbejdsløshedskassen, eventuelt
via domstolene.
Ankenævnet tiltræder således
direktoratets afgørelse af 2. november 1999, jf.
arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d, stk. 1,
stk. 3 og stk. 7,
direktoratets bekendtgørelse nr. 1161 af 21.
december 1995 om overgang til, udtræden af og genindtræden i
efterlønsordningen § 5, stk. 1,
direktoratets bekendtgørelse nr. 175 af 20. marts
1998 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsdfortjenesten for
selvstændige erhvervsdrivende § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1 og stk. 2,
direktoratets bekendtgørelse nr. 1075 af 22.
december 1998 om efterlønsbevis § 1 og § 3, stk. 1-4, og
direktoratets bekendtgørelse nr. 321 af 26. maj
1999 om overgang til, udtræden af og genindtræden i
efterlønsordningen samt optjening af præmie § 7, stk. 1.
På de følgende sider kan De læse om det
faktiske grundlag og retsgrundlaget som sagen er afgjort efter.
Kopi til:
XXX
1. Sagsforløb
I sin afgørelse af 2. november 1999 har direktoratet
fremstillet sagen således:
"Det fremgår af sagen, at Deres klient har fået dagpenge
i perioden fra den 23. marts 1994 til den 16. oktober 1994. Deres klients
dagpengesats var 277 kr. Han blev indplaceret som "overgangsperson" den 1.
marts 1994. Fra den 17. oktober 1994 til den 14. juli 1997 fik Deres klient
etableringsydelse. Herefter har han drevet virksomheden indtil den 8. juli
1999 uden samtidig at modtage etableringsydelse.
Ved ansøgning om efterlønsbevis, dateret af Deres klient den
11. maj 1999, søgte han om efterlønsbevis pr. samme dato.
Den 14. juni fremsendte kassen - efterlønsbeviset til Deres klient.
Det fremgår heraf, at Deres klients hidtidige, daglige
arbejdsfortjeneste pr. 11. maj 1999 er opgjort til 660,50 kr., og at Deres
klients efterløn vil udgøre 143.520 kr. på
årsbasis. Dette er beregnet på baggrund af Deres klients
virksomhedsudøvelse i 2 regnskabsår.
Det fremgår af følgebrevet af samme dato til Deres klient, at
det beløb, der står i efterlønsbeviset, er det
beløb, han ville kunne få, hvis han gik på efterløn
nu, og at det ikke er nogen garanti for, at han vil kunne få dette
beløb, når han evt. overgår til efterløn, og at der
skal ske fradrag for pension m.v. Det fremgår også, at
såfremt der er udbetalt ydelser fra a-kassen, vil han evt. starte
på 82 pct. satsen.
Ved erklæring til brug ved overgang til efterløn efter
endeligt ophør som selvstændig, dateret af Deres klient den 21.
juli 1999, har han søgt om efterløn pr. 8. juli 1999.
A-kassen har i brev af 17. august 1999 truffet afgørelse om, at
Deres klients efterlønssats er beregnet til 300 kr. om dagen i
perioden fra den 22. juli 1999 til den 31. maj 2006.
I brev af 22. august 1999 har Deres klient klaget over denne
afgørelse. Han har oplyst, at han er ophørt med
selvstændig virksomhed af helbredsmæssige grunde og da han har
fået sit efterlønsbevis. Han har videre henvist til, at a-kassen
har fået tilsendt alle relevante oplysninger i forbindelse med
udstedelsen af efterlønsbevis, og at han derfor blev overrasket over,
kun at være berettiget til en efterlønssats på 300 kr. Han
har endelig oplyst, at han ikke havde afhændet sin virksomhed, hvis han
havde vidst dette.
Kassen - har ved oversendelsen af sagen til direktoratet den 14. september
1999 bemærket, at a-kassen ikke mener, at Deres klient kunne have en
forventning om at kunne få udbetalt den maksimale dagpengesats ved
overgangen til efterløn, idet a-kassen i sit følgebrev havde
gjort opmærksom på, at han evt. kun ville have ret til 82 pct.
satsen, da han forinden havde fået ydelser fra a-kassen. Derimod er
a-kassen enig i, at a-kassen har begået en fejl ved at have skrevet en
forkert sats i efterlønsbeviset. A-kassen har endelig bedt
direktoratet om at tage stilling til, om direktoratet kan godkende, at
a-kassen af sine administrationsmidler afholder udgiften til erstatning for
forskellen mellem det beløb, Deres klient får, og det
beløb, han troede, han kunne få. A-kassen har dog ikke forholdt
sig til, om a-kassen er erstatningspligtig. A-kassen har videre spurgt,
hvorledes beløbet i givet fald kan udbetales.
I brev af 17. september 1999 har De understreget, at idéen med
efterlønsbevis er, at medlemmet har en garanti for, hvad han har ret
til i den situation, hvor han ønsker at gå på
efterløn, og at det virker stødende, at a-kassen i en
følgeskrivelse tager forbehold for nogle oplysninger, som a-kassen
selv er i besiddelse af. De mener ikke, at dette skal komme Deres klient til
skade."
Ankenævnets sekretariat finder direktoratets sagsfremstilling
dækkende.
2. Direktoratets afgørelse
Direktoratets afgørelse af 2. november 1999 er formuleret
således:
"Direktoratet har som tidligere bekræftet modtaget
ovennævntes klage den 15. september 1999 over en afgørelse
truffet af a-kassen.
Ifølge a-kassens afgørelse er Deres klient ved sin overgang
til efterløn den 22. juli 1999 og i resten af efterlønsperioden
frem til den 31. maj 2006 berettiget til en efterlønssats på 300
kr. om dagen.
Afgørelse
Der skal ikke ske en ny beregning af Deres klients arbejdsfortjeneste i
forbindelse med udstedelse af efterlønsbevis den 14. juni 1999.
Beregning kan heller ikke ske ved Deres klients overgang til efterløn
den 22. juli 1999.
Deres klient har i hele efterlønsperioden alene ret til at få
efterløn med den sats, a-kassen har beregnet til 300 kr. om dagen i
1999.
Begrundelse
Direktoratet har ved afgørelsen lagt til grund i overensstemmelse
med a-kassens oplysninger, at Deres klient var omfattet af overgangsreglerne
i forbindelse med arbejdsmarkedsreformen 1. januar 1994, jf.
Arbejdsministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 906 af 1.
december 1993 om overgangsordninger for medlemmer af anerkendte
arbejdsløshedskasser ved ikrafttræden af...og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Direktoratet har videre lagt til grund, at Deres klient såvel ved
udstedelse af efterlønsbevis pr. 11. maj 1999 som ved overgangen til
efterløn pr. 22. juli 1999 havde dagpengeret ifølge disse
regler.
Direktoratet har endelig lagt til grund, at Deres klient har fået
dagpenge i perioden 23. marts 1994 til den 16. oktober 1994, hvorefter han
fra den 17. oktober 1994 til den 14. juli 1997 har fået
etableringsydelse. Herefter har Deres klient drevet virksomhed uden samtidig
at modtage etableringsydelse.
Idet Deres klient ikke har drevet selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse i mindst 3 sammenhængende, hele
regnskabsår umiddelbart før udstedelsen af efterlønsbevis
eller overgangen til efterløn, uden at have modtaget
etableringsydelse, bruges det senest forudgående beregningsgrundlag. Da
der blev udbetalt ydelser i forbindelse med dette beregningsgrundlag,
anvendes denne dagpengesats. Det følger af § 6, stk. 1 og 2, jf. § 4,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 175 af 20. marts 1998 om
fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for
selvstændige erhvervsdrivende.
A-kassen har beregnet, at Deres klients dagpengesats på 277 kr. fra
1994 nu svarer til 300 kr., idet satsen er blevet satsreguleret årligt.
Direktoratet har lagt dette beløb til grund, idet De ikke har klaget
særskilt over dette.
Efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge
beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, kan højst udbetales indtil
udløbet af en periode, der svarer til medlemmets dagpengeperiode efter
§ 55, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 6. Efterlønnen kan herefter
højst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Det
fremgår af § 75 d, stk. 1 og 3, i loven, og af § 7, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 321 af 26. maj 1999 om overgang til, udtræden
af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af
præmie (før 1. juli 1999 fremgik det af § 5, stk. 1, i
dagældende bekendtgørelse nr. 1161 af 21. december 1995 om
overgang til, udtræden af og genindtræden i
efterlønsordningen).
Da Deres klients individuelt beregnede sats på 300 kr. er lavere end
82 pct. af højeste dagpenge, vil Deres klient højst være
berettiget til efterløn med satsen på 300 kr. i hele
efterlønsperioden. I denne situation udbetales efterløn
således med samme sats i hele efterlønsperioden, uanset om Deres
klient kunne overgå til efterløn på trin 1 eller trin 2.
Direktoratet har derfor ikke taget stilling til, om Deres klient ved
udstedelsen af efterlønsbeviset pr. 11. maj 1999 eller ved overgangen
til efterløn pr. 22. juli 1999 ville have ret til at overgå til
efterløn på trin 1 eller trin 2.
Direktoratet har heller ikke taget stilling til, om Deres klient eventuelt
har haft arbejde i et sådant omfang efter indplaceringen, at han havde
ret til genindplacering, idet dette ikke ændrer ved reglerne for
beregning af hidtidig arbejdsfortjeneste for selvstændige.
Det forhold, at a-kassen i sin afgørelse af 14. juni 1999
(efterlønsbevis) fejlagtigt har truffet afgørelse om, at Deres
klient ville være berettiget til efterløn med årligt kr.
143.520,-, kan uanset § 75 d, stk. 7, i loven, og § 1, stk. 3, i
dagældende bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1998 om
efterlønsbevis, ikke føre til, at Deres klient har ret til
efterløn med denne højere sats.
Et efterlønsbevis er således ikke en garanti i den forstand,
De har anført. Indholdet af et efterlønsbevis er derimod en
afgørelse, som kan påklages til bl.a. Direktoratet for
Arbejdsløs-hedsforsikringen.
Formålet med efterlønsbevis er derimod (bl.a.) at give et
medlem, der er berettiget til at gå på efterløn, mulighed
for at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet med en sikkerhed
for, at retten til efterløn ikke fortabes, hvis pågældende
senere skulle blive syg eller frihedsberøvet. Dette fremgår af
vejledningen til den nævnte bekendtgørelse om
efterlønsbevis.
Selv om det naturligvis er beklageligt, at a-kassen har angivet en forkert
sats i Deres klients efterlønsbevis, er efterlønsbeviset
således ikke en garanti mod eventuelle fejl, som en a-kasse
begår. Det bemærkes i den forbindelse, at årsbeløbet
i et efterlønsbevis alene er et anslået beløb, som ikke
er udtryk for, at medlemmet altid har ret til at modtage det fulde
årlige beløb ved overgangen til efterløn, idet medlemmet
f.eks. i overgangs-året skal skifte fra trin 1 til trin 2. Dette har
a-kassen også gjort Deres klient opmærksom på i brev af 14.
juni 1999, som var vedlagt efterlønsbeviset.
Direktoratet finder derfor ikke, at Deres klient på grund af
a-kassens fejl vil kunne opnå en bedre retstilling end reglerne giver
mulighed for.
Såfremt Deres klient mener at have lidt et tab på grund af den
fejlagtige afgørelse, må dette krav gøres gældende
over for a-kassen, evt. via domstolene.
Det bemærkes i den forbindelse, at direktoratet ikke finder at kunne
modsætte sig, at a-kassen - påtager sig at afholde udgiften til
erstatning af sine administrationsmidler, uden at der foreligger dom eller
retsforlig herfor, idet direktoratet ikke finder, at dette vil stride mod §
82 i loven."
Til arbejdsløshedskassen udtalte direktoratet:
"Som det fremgår af afgørelsen til medlemmet finder
direktoratet ikke at kunne modsætte sig, at a-kassen påtager sig
ansvaret for den fejlagtige afgørelse og udbetaler erstatning, uden at
der foreligger et retsforlig eller en dom, såfremt a-kassen selv mener
at være erstatningsansvarlig. Det bemærkes i den forbindelse, at
det efter direktoratets umiddelbare vurdering ud fra foreliggende domspraksis
kan anses for overvejende sandsynligt, at medlemmet vil kunne vinde en
eventuel retssag, således at medlemmet vil blive tilkendt erstatning
for differencen mellem de 300 kr., der er hjemmel til at udbetale, og de 453
kr. eller 552 kr. medlemmet evt. havde en forventning om at kunne
få.
I givet fald skal erstatningen udbetales særskilt til medlemmet,
således at medlemmets efterlønssats fortsat udgør 300
kr.
Det bemærkes for god ordens skyld, at a-kassen ikke har ret til
refusion for det beløb, som a-kassen evt. måtte påtage sig
erstatningsansvaret for, jf. § 86, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. I givet fald skal a-kassen som
udgangspunkt selv udbetale beløbet til medlemmet, eventuelt ved
fremsendelse af check. Statens udbetalingssystem kan undtagelsesvis anvendes,
hvis a-kassen sikrer sig, at a-kassen selv dækker beløbet.
A-kassen skal derfor sikre sig, at et tilsvarende beløb (inkl. a-skat)
er indbetalt særskilt til direktoratet før beløbet er til
disposition for medlemmet.
Såfremt a-kassen udbetaler erstatning, skal dette fremgå af
a-kassen administrationsregnskab.
A-kassen bedes selv afklare, hvorledes et evt. erstatningsbeløb
skal håndteres skattemæssigt.
Direktoratet skal videre kritisere a-kassens sagsbehandling og
afgørelser i denne sag. Navnlig i lyset af, at a-kassen tidligere har
udstedt et efterlønsbevis med en højere sats, burde a-kassens
afgørelse af 17. august 1999 være begrundet udførligt,
således at omfanget af a-kassens oversendelsesbrev af 14. september
1999 kunne begrænses betydeligt. Det fremgår heller ikke af
sagen, hvorfor a-kassen har vurderet, at medlemmet ikke har haft
tilstrækkeligt arbejde til en genindplacering, ligesom a-kassen ikke
har begrundet, hvorfor medlemmet ikke har erhvervet sig et bedre
beregningsgrundlag siden 1994.
Direktoratet skal anmode a-kassen om fremover at være særligt
opmærksom på sager, hvor efterlønssatsen ved overgangen
til efterløn er lavere end det beløb, der følger af
beregningsgrundlaget i efterlønsbeviset. I disse tilfælde
bør akassen uddybe sin afgørelse og begrundelse herom til
medlemmet. Det gælder også i den situation, hvor ændringen
f.eks. skyldes skift fra fuldtids- til deltidsforsikring."
3. Klagen til ankenævnet
Ved indankningen den 15. november 1999 anførte De:
"Jeg har modtaget direktoratets afgørelse og har nu haft
lejlighed til at drøfte den med min klient.
Direktoratets afgørelse kan ikke accepteres.
Det er ikke udregningen af efterlønssatsen jeg har klaget over,
idet jeg ikke ligger inde med de oplysninger, der er nødvendige for
at kunne kontrollere denne.
Det er derimod den omstændighed, at der udstedes et
efterlønsbevis, indeholdende en bestemt sats, som medlemmet
kan/bør kunne regne med lægges til grund, når han
vælger at gå på efterløn. Efterlønsbeviset er
både en garanti for, at medlemmet har ret til at gå på
efterløn og på hvilke vilkår, hertil kommer, at det er at
betragte, som en begunstigende forvaltningsakt, der ikke kan ændres til
skade for borgeren.
Arbejdsløshedskassen lå på tidspunktet for udstedelsen
af efterlønsbeviset inde med alle oplysninger for beregning af
efterlønssatsen. Min klient har ikke på noget tidspunkt givet
fejlagtige oplysninger og har altid fulgt a-kassens mindste anvisninger. Et
generelt forbehold i et følgebrev kan ikke fritage nogen for en
afgørelse i et dokument, der oven i købet bliver benævnt
"Bevis".
Det er muligt, at det økonomiske krav skal rettes direkte over for
a-kasse, evt. via domstolene, men dette ændrer ikke ved den generelle
administration af efterlønsbeviset og dets betydning eller mangel
på samme over for borgeren i almindelighed.
Jeg sender tillige dette brev til XXX, idet jeg skal opfordre XXX til at
tage stilling til, om man anerkender min klients erstatningskrav på
differencen mellem, hvad han måtte forvente at få udbetalt i
forhold til efterlønsbevisets sats og det han faktisk får
udbetalt. (Selvfølgelig med tiden korrigeret for det trin han
retteligt hører hjemme på.)
Må jeg høre fra såvel Ankenævn som XXX."
4. Direktoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet udtalte den 19. november 1999:
"Direktoratet finder ikke grundlag for at ændre
afgørelsen.
Direktoratet finder således fortsat, at a-kassens fejl ved
udstedelsen af efterlønsbeviset ikke kan give medlemmet en bedre ret,
end hvad der følger af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
at medlemmet derfor må rejse et eventuelt erstatningskrav over for
a-kassen, eventuelt via domstolene.
Der henvises i det hele til direktoratets afgørelse af 2. november
1999."
5. Nyt efter klagen
Intet
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Anciennitet ved overgang til efterløn Retsinformation · 14. juni 2002
Lignende dokumenter
- Manglende ret til efterløn som fuldtidsforsikret Retsinformation · 10. januar 2002
- Renteberegning - andet Retsinformation · 16. januar 2006
- Tilbagebetaling af efterløn Retsinformation · 17. oktober 2003
- Opfyldelse af 2 års reglen som kombinationsforsikret Retsinformation · 20. maj 2003
- Overgang til efterløn kan ikke annulleres Retsinformation · 11. november 2002
- Gyldighedsdato på efterlønsbevis og vejledning Retsinformation · 16. august 2006