Anciennitet ved overgang til efterløn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Anciennitet ved overgang til
efterløn
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 15.
november 2001.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet er enig i direktoratets afgørelse af, at Deres
anciennitet som fuldtidsforsikret ved overgangen til efterløn pr. 1.
juli 1999 alene var 2 år, 9 måneder og 24 dage.
Ankenævnet er også enig i, at De ikke efter overgang til
efterløn kan optjene ret til efterløn som fuldtidsforsikret,
samt at De som følge af de ændrede regler pr. 1. juli 1999 ikke
længere kunne forblive på delefterløn, hvor De havde
mulighed for at optjene ret til efterløn som fuldtidsforsikret.
Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at De ikke kan få
udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret fra den 1. juli 1999, idet De
alene havde ca. 2 år, 9 måneder og 24 dages anciennitet som
fuldtidsforsikret.
Direktoratet bemærkede ved sagens oversendelse til ankenævnet
den 28. juni 2001 bl.a., at da De den 1. juli 1999 overgik til
efterløn, var det ikke længere muligt for Dem at optjene ret til
efterløn som fuldtidsforsikret.
De klagede over direktoratets afgørelse vedrørende Deres
anciennitet som fuldtidsforsikret, idet De ikke på baggrund af denne
beregning ville kunne få udbetalt efterløn med sats som
fuldtidsforsikret fra den 7. oktober 2001, og indtil De fylder 67
år.
Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at De blev
fuldtidsforsikret den 7. oktober 1996, og at det var en betingelse for ret
til fuldtidsefterløn, at De havde været fuldtidsforsikret i 5
Læs alt
år inden for de sidste 10 år.
Der er ikke i arbejdsløshedsforsikringsloven indeholdt nogen
dispensationsmulighed i relation til opfyldelse af kravet om
fuldtidsforsikring.
Der var således ikke hjemmel til kassens afgørelse om
udbetaling af efterløn med fuldtidssats.
Det forhold, at De fra 1. juli 1999 til 18. juni 2000 har modtaget
efterløn som fuldtidsforsikret, kan ikke medføre, at De kan
få fuldtidsefterløn i strid med lovens regler.
Der var tale om en væsentlig fejl ved arbejdsløshedskassens
oprindelige afgørelse, idet De ikke inden overgangen til
efterløn havde været fuldtidsforsikret i 5 år inden for 10
år, hvilket er en betingelse for ret udbetaling af efterløn med
fuldtidssats.
Ankenævnet finder, at der ikke foreligger særlige
omstændigheder, der gør, at den ugyldige afgørelse kan
opretholdes.
Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at De
var bekendt med kravet om 5 års fuldtidsforsikring inden for 10
år, som er en betingelse for ret til udbetaling af
fuldtidsefterløn.
De havde beregnet, at De kunne gå på efterløn med sats
som fuldtidsforsikret den 7. oktober 2001. De ville på dette tidspunkt
have været fuldtidsforsikret i det krævede omfang, idet De i
delefterlønsperioden optjente fuldtidsanciennitet.
Delefterlønsmuligheden forsvandt med regelændringen pr. 1.
juli 1999. Dette er årsagen til, at De mistede muligheden for
fuldtidsefterløn pr. 7. oktober 2001, idet der ikke kan optjenes
fuldtidsanciennitet i en efterlønsperiode. Der er ikke tale om, at de
ændrede regler fik tilbagevirkende kraft, idet regelændringen
alene medførte, at det for fremtiden ikke var muligt at være
på delefterløn.
Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§§ 75 d og 75 e.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets
afgørelse af 14. maj 2001, hvorefter De kun er berettiget til
efterløn som deltidsforsikret. Ankenævnet finder imidlertid, at
det ikke har været berettiget at stoppe udbetalingen af efterløn
med fuldtidssats før det tidspunkt, hvor De modtog meddelelse om
arbejdsløshedskassens afgørelse af 27. juli 2000.
På ankenævnets vegne
xxx
xx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
Arbejdsdirektoratet + akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på måde:
"Det fremgår af sagen, at De fyldte 60 år den 7. januar 1997,
og at De overgik til delefterløn den 1. maj 1999 [1997, AMAs
rettelse].
Det fremgår også af sagen, at De blev fuldtidsforsikret den 7.
oktober 1996.
A-kassen traf den 27. juli 2000 afgørelse om, at De fra den 19.
juni 2000 ville modtage fleksibel efterløn med satsen for
deltidsforsikrede på 100 pct. Det fremgik videre af afgørelsen,
at a-kassen ved en gennemgang af Deres efterlønssag havde konstateret,
at De ved en fejl havde modtaget efterløn som fuldtidsforsikret medlem
siden Deres overgang til fleksibel efterløn den 1. juli 1999, men
a-kassen fandt ikke, at De skulle tilbagebetale det fejludbetalte
beløb, fordi det ikke havde været muligt for Dem at skelne
mellem Deres tidligere sats på delefterløn og den udbetalte
fuldtidssats på 82 pct. De fik udbetalt fra den 1. juli 1999, idet
beløbene var næsten identiske.
De har i brev af 24. august 2000 klaget over a-kassens afgørelse.
I klagen har De blandt andet anført, at De overgik til
delefterløn den 1. maj 1999 [1997, AMAs rettelse] som
deltidsforsikrede med den forudsætning, at De efter 5 år ville
opnå ret til efterløn som fuldtidsforsikret, at a-kassens trufne
afgørelse ændrer på Deres forudsætninger, idet De
fra a-kassen har fået oplyst, at De med overgang til fleksibel
efterløn og efterfølgende bonusefterløn, ikke vil kunne
opnå ret til efterløn som fuldtidsforsikret, at De mener, at der
skal dispenseres, således at De fortsat vil opnå ret til
efterløn som fuldtidsforsikret, da ændringen ellers ændrer
helt på de forudsætninger, der var gældende for Deres
beslutning om at overgå til delefterløn, og at De mener, at der
er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvis det De var stillet i
udsigt i 1997 ændres.
A-kassen har den 31. august 2000 oversendt Deres klage til direktoratet. I
oversendelsesbrevet, har a-kassen blandt andet oplyst, at da De
påbegyndte delefterløn fortsatte De med at være
fuldtidsforsikret, i forventning om, at De kunne overgå til
fuldtidsefterløn den 7. oktober 2001, hvor De ville være 64
år og 9 måneder.
A-kassen har efter anmodning fra direktoratet den 25. januar 2001
telefonisk oplyst, at i 1999 fik De fejludbetalt brutto 12.759 kr. og i 2000
fik De fejludbetalt brutto 11.930 kr., og at a-kassen har påtaget sig
ansvaret for fejludbetalingen".
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 14. maj 2001 denne afgørelse:
"Ved overgangen fra delefterløn til efterløn den 1. juli
1999 opfyldte De ikke kravet om 5 års anciennitet som fuldtidsforsikret
inden for de sidste 10 år.
De er derfor kun berettiget til efterløn som deltidsforsikrede fra
den 1. juli 1999.
De kan ikke få en dispensation.
Begrundelse
Et medlem, der ved udgangen af juni 1999 fik delefterløn, overgik
pr. 1. juli 1999 til efterløn efter reglerne i §§ 75 a-g i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov
nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Det fremgår videre af § 5, stk. 2, at efterløn til medlemmer,
der overgik til efterløn efter stk. 1, udbetales efter
arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d og 75 e.
For at få efterløn udbetalt som fuldtidsforsikret, skal et
medlem blandt andet have været fuldtidsforsikret i mindst 5 år
inden for de sidste 10 år, jf. § 75 d, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. seneste lovbekendtgørelse
nr. 712 af 19. juli 2000.
Da De overgik fra delefterløn til efterløn den 1. juli 1999
havde De ca. 2 år, 9 måneder og 24 dages anciennitet som
fuldtidsforsikret. De opfylder således ikke kravet i lovens § 75 d,
stk. 1, og De kan derfor alene få udbetalt efterløn som
deltidsforsikrede fra den 1. juli 1999.
Der er ikke i loven givet mulighed for at dispensere fra denne regel.
***
Direktoratet har noteret sig, at a-kassen har påtaget sig ansvaret
for fejludbetalingen af efterløn til Dem, og at De ikke skal
tilbagebetale det fejludbetalte beløb til a-kassen".
3. Klagen til ankenævnet
I klagen har De bl.a. anført, at De overgik til
delefterløn den 1. maj 1999 [1997, AMAs rettelse]. På det
tidspunkt opfyldte De ikke betingelserne for fuldtidsefterløn, selv om
De var fuldtidsforsikret. De havde således ikke været
fuldtidsforsikret medlem i 5 år.
Efter de dagældende regler ville De imidlertid optjene ret til
fuldtidsefterløn, mens De var på delefterløn. Deres
a-kasse havde beregnet, at De ville have haft ret til efterløn
på fuld tid den 7. oktober 2001 - det vil sige fra De er 64 år og
9 måneder og til De fylder 67 år.
De bemærkede videre, at efterlønsreglerne imidlertid blev
ændret pr. 1. juli 1999, hvor De blev tvunget på almindelig
efterløn. Problemet var, at De efter de nye regler ikke optjener mere
anciennitet til fuldtidsefterløn og derfor skal være på
deltidsefterløn lige til De bliver 67 år. Dette var De ikke klar
over, da De i sin tid gik på delefterløn, også fordi De
på grund af en fejl gik på delefterløn og derefter
efterløn som fuldtidsforsikret uden at opfylde betingelserne.
De anførte yderligere, at da De overgik til fuldtidsforsikring i
oktober 1996 netop med henblik på at gå på efterløn,
når De blev 65 år (070102), blev De vejledt af såvel Deres
fagforening som Deres arbejdsløshedskasse i henhold til de dengang
gældende regler.
Siden dengang har De været helt overbevist om Deres ret til
fuldtidsefterløn de 2 sidste år, til De fylder 67 år, og
har planlagt Deres liv efter dette. De håber, at Deres anke vil
omstøde direktoratets afgørelse. De finder, at De bør
stilles, som om De også efter 1. juli 1999 har optjent anciennitet som
fuldtidsforsikret.
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet fandt ikke, at der var kommet nye oplysninger, der gav
direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Direktoratet bemærkede dog, at De i Deres klage af 29. maj 2001
havde anført, at De havde været overbevist om, at De havde ret
til fuldtidsefterløn i de sidste 2 år til De fylder 67 år,
og at De havde planlagt Deres liv efter dette.
De havde vedlagt 2 breve fra xxx Arbejdsløshedskasse (22. marts
1999 og 10. juni 1999), hvori a-kassen havde orienteret Dem om de nye regler
om efterløn.
I de 2 breve orienterede a-kassen blandt andet sine medlemmer på
delefterløn om muligheden for at opfylde 63- års-reglen,
således at medlemmerne kunne få trin 1 satsen til de fylder 67
år. De valgte den 25. juni 1999 at arbejde mindst 12 timer om ugen til
De blev 63 år, og De kunne herefter få efterløn med den
høje sats - bonusefterløn - til De bliver 67 år. De valg
havde imidlertid intet at gøre med Deres ret til at få
efterløn som fuldtidsforsikret. Da De den 1. juli 1999 overgik til
efterløn, var det ikke længere muligt for Dem at optjene ret til
efterløn som fuldtidsforsikret.
5. Nyt efter klagen
Den 24. august 2001 har xxx videresendt Deres brev af 16. august 2001
til kassen vedrørende optjening af skattefri præmie til
orientering.
Ved brev af 10. oktober 2001 har De bl.a. anført, at De agter at
gå på efterløn umiddelbart før Deres 65 års
fødselsdag (070102) og forventede at få fuld efterløn
under henvisning til Deres data, idet det for Dem at se var indlysende, at De
havde denne ret.
Endvidere anførte De, at De for godt 5 år siden sammen med
Deres fagforening planlagde Deres fratræden fra arbejdsmarkedet og
derfor sørgede for, at alle formalia var 100 % i orden, så De
kunne få fuld efterløn de sidste 2 år indtil De blev 67
år. Det var Deres fagforenings juridiske konsulent, som havde opfordret
Dem til at klage.
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 587 af 10. august 1998.
§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har
været fuldtidsforsikrede i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger
umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn
med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51,
stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt efter § 51, stk. 4 eller 5.
Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.
§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede
medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes
efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge
beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 70. Til medlemmer, der opfylder
betingelserne i § 51, stk. 5, 1. pkt., ydes efterløn dog med et
beløb, der svarer til højeste dagpenge efter § 70.
Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.
Lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik
§ 5. Et medlem, der modtager delefterløn, jf. kapitel 11 d i den
hidtil gældende lov, overgår ved lovens ikrafttræden til
efterløn efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 75
a-g som ændret ved denne lov samt reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2. Efterløn til medlemmer, der overgår til
efterløn efter stk. 1, udbetales efter
arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d og 75 e som ændret ved
denne lov, jf. dog stk. 3. Perioder med delefterløn afkorter ikke
perioden med ret til efterløn efter § 75 d, stk. 3, 1. pkt., og § 75
e, stk. 2, 1. pkt.
Lignende dokumenter
- Efterlønsbevis, gyldighedsdato, ansøgning, kassens vejledning i 1999 Retsinformation · 2. februar 2006
- Skattefrie præmieportioner, opfyldelse af beskæftigelseskravet Retsinformation · 25. juli 2003
- Nævnet traf afgørelse om, at et medlem skulle stilles, som om hun var overflyttet til fuldtidsforsikring fra 1. juli 1999 med den virkning, at hun blev berettiget til at få efterløn som fuldtidsforsikret Retsinformation · 16. april 2008
- A-kassen havde trukket efterlønsbidrag selvom medlemmet aldrig ville opnå ret til efterløn Retsinformation · 20. maj 2003
- Efterløn. Efterlønsbevis. 2-års-reglen. Lønarbejde. Grønland Retsinformation · 20. maj 2003
- Efterlønsbevis, skattefri præmie, modtagelse af vejledning Retsinformation · 2. februar 2006