Spring til indhold

Retsinformation

Anciennitet ved overgang til efterløn

KEN nr 12597 af 20/11/2001Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet14. juni 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Anciennitet ved overgang til

efterløn

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 15.

november 2001.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet er enig i direktoratets afgørelse af, at Deres

anciennitet som fuldtidsforsikret ved overgangen til efterløn pr. 1.

juli 1999 alene var 2 år, 9 måneder og 24 dage.

Ankenævnet er også enig i, at De ikke efter overgang til

efterløn kan optjene ret til efterløn som fuldtidsforsikret,

samt at De som følge af de ændrede regler pr. 1. juli 1999 ikke

længere kunne forblive på delefterløn, hvor De havde

mulighed for at optjene ret til efterløn som fuldtidsforsikret.

Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at De ikke kan få

udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret fra den 1. juli 1999, idet De

alene havde ca. 2 år, 9 måneder og 24 dages anciennitet som

fuldtidsforsikret.

Direktoratet bemærkede ved sagens oversendelse til ankenævnet

den 28. juni 2001 bl.a., at da De den 1. juli 1999 overgik til

efterløn, var det ikke længere muligt for Dem at optjene ret til

efterløn som fuldtidsforsikret.

De klagede over direktoratets afgørelse vedrørende Deres

anciennitet som fuldtidsforsikret, idet De ikke på baggrund af denne

beregning ville kunne få udbetalt efterløn med sats som

fuldtidsforsikret fra den 7. oktober 2001, og indtil De fylder 67

år.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at De blev

fuldtidsforsikret den 7. oktober 1996, og at det var en betingelse for ret

til fuldtidsefterløn, at De havde været fuldtidsforsikret i 5

Læs alt

år inden for de sidste 10 år.

Der er ikke i arbejdsløshedsforsikringsloven indeholdt nogen

dispensationsmulighed i relation til opfyldelse af kravet om

fuldtidsforsikring.

Der var således ikke hjemmel til kassens afgørelse om

udbetaling af efterløn med fuldtidssats.

Det forhold, at De fra 1. juli 1999 til 18. juni 2000 har modtaget

efterløn som fuldtidsforsikret, kan ikke medføre, at De kan

få fuldtidsefterløn i strid med lovens regler.

Der var tale om en væsentlig fejl ved arbejdsløshedskassens

oprindelige afgørelse, idet De ikke inden overgangen til

efterløn havde været fuldtidsforsikret i 5 år inden for 10

år, hvilket er en betingelse for ret udbetaling af efterløn med

fuldtidssats.

Ankenævnet finder, at der ikke foreligger særlige

omstændigheder, der gør, at den ugyldige afgørelse kan

opretholdes.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at De

var bekendt med kravet om 5 års fuldtidsforsikring inden for 10

år, som er en betingelse for ret til udbetaling af

fuldtidsefterløn.

De havde beregnet, at De kunne gå på efterløn med sats

som fuldtidsforsikret den 7. oktober 2001. De ville på dette tidspunkt

have været fuldtidsforsikret i det krævede omfang, idet De i

delefterlønsperioden optjente fuldtidsanciennitet.

Delefterlønsmuligheden forsvandt med regelændringen pr. 1.

juli 1999. Dette er årsagen til, at De mistede muligheden for

fuldtidsefterløn pr. 7. oktober 2001, idet der ikke kan optjenes

fuldtidsanciennitet i en efterlønsperiode. Der er ikke tale om, at de

ændrede regler fik tilbagevirkende kraft, idet regelændringen

alene medførte, at det for fremtiden ikke var muligt at være

på delefterløn.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§§ 75 d og 75 e.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af 14. maj 2001, hvorefter De kun er berettiget til

efterløn som deltidsforsikret. Ankenævnet finder imidlertid, at

det ikke har været berettiget at stoppe udbetalingen af efterløn

med fuldtidssats før det tidspunkt, hvor De modtog meddelelse om

arbejdsløshedskassens afgørelse af 27. juli 2000.

På ankenævnets vegne

xxx

xx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på måde:

"Det fremgår af sagen, at De fyldte 60 år den 7. januar 1997,

og at De overgik til delefterløn den 1. maj 1999 [1997, AMAs

rettelse].

Det fremgår også af sagen, at De blev fuldtidsforsikret den 7.

oktober 1996.

A-kassen traf den 27. juli 2000 afgørelse om, at De fra den 19.

juni 2000 ville modtage fleksibel efterløn med satsen for

deltidsforsikrede på 100 pct. Det fremgik videre af afgørelsen,

at a-kassen ved en gennemgang af Deres efterlønssag havde konstateret,

at De ved en fejl havde modtaget efterløn som fuldtidsforsikret medlem

siden Deres overgang til fleksibel efterløn den 1. juli 1999, men

a-kassen fandt ikke, at De skulle tilbagebetale det fejludbetalte

beløb, fordi det ikke havde været muligt for Dem at skelne

mellem Deres tidligere sats på delefterløn og den udbetalte

fuldtidssats på 82 pct. De fik udbetalt fra den 1. juli 1999, idet

beløbene var næsten identiske.

De har i brev af 24. august 2000 klaget over a-kassens afgørelse.

I klagen har De blandt andet anført, at De overgik til

delefterløn den 1. maj 1999 [1997, AMAs rettelse] som

deltidsforsikrede med den forudsætning, at De efter 5 år ville

opnå ret til efterløn som fuldtidsforsikret, at a-kassens trufne

afgørelse ændrer på Deres forudsætninger, idet De

fra a-kassen har fået oplyst, at De med overgang til fleksibel

efterløn og efterfølgende bonusefterløn, ikke vil kunne

opnå ret til efterløn som fuldtidsforsikret, at De mener, at der

skal dispenseres, således at De fortsat vil opnå ret til

efterløn som fuldtidsforsikret, da ændringen ellers ændrer

helt på de forudsætninger, der var gældende for Deres

beslutning om at overgå til delefterløn, og at De mener, at der

er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvis det De var stillet i

udsigt i 1997 ændres.

A-kassen har den 31. august 2000 oversendt Deres klage til direktoratet. I

oversendelsesbrevet, har a-kassen blandt andet oplyst, at da De

påbegyndte delefterløn fortsatte De med at være

fuldtidsforsikret, i forventning om, at De kunne overgå til

fuldtidsefterløn den 7. oktober 2001, hvor De ville være 64

år og 9 måneder.

A-kassen har efter anmodning fra direktoratet den 25. januar 2001

telefonisk oplyst, at i 1999 fik De fejludbetalt brutto 12.759 kr. og i 2000

fik De fejludbetalt brutto 11.930 kr., og at a-kassen har påtaget sig

ansvaret for fejludbetalingen".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 14. maj 2001 denne afgørelse:

"Ved overgangen fra delefterløn til efterløn den 1. juli

1999 opfyldte De ikke kravet om 5 års anciennitet som fuldtidsforsikret

inden for de sidste 10 år.

De er derfor kun berettiget til efterløn som deltidsforsikrede fra

den 1. juli 1999.

De kan ikke få en dispensation.

Begrundelse

Et medlem, der ved udgangen af juni 1999 fik delefterløn, overgik

pr. 1. juli 1999 til efterløn efter reglerne i §§ 75 a-g i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov

nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Det fremgår videre af § 5, stk. 2, at efterløn til medlemmer,

der overgik til efterløn efter stk. 1, udbetales efter

arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d og 75 e.

For at få efterløn udbetalt som fuldtidsforsikret, skal et

medlem blandt andet have været fuldtidsforsikret i mindst 5 år

inden for de sidste 10 år, jf. § 75 d, stk. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. seneste lovbekendtgørelse

nr. 712 af 19. juli 2000.

Da De overgik fra delefterløn til efterløn den 1. juli 1999

havde De ca. 2 år, 9 måneder og 24 dages anciennitet som

fuldtidsforsikret. De opfylder således ikke kravet i lovens § 75 d,

stk. 1, og De kan derfor alene få udbetalt efterløn som

deltidsforsikrede fra den 1. juli 1999.

Der er ikke i loven givet mulighed for at dispensere fra denne regel.

***

Direktoratet har noteret sig, at a-kassen har påtaget sig ansvaret

for fejludbetalingen af efterløn til Dem, og at De ikke skal

tilbagebetale det fejludbetalte beløb til a-kassen".

3. Klagen til ankenævnet

I klagen har De bl.a. anført, at De overgik til

delefterløn den 1. maj 1999 [1997, AMAs rettelse]. På det

tidspunkt opfyldte De ikke betingelserne for fuldtidsefterløn, selv om

De var fuldtidsforsikret. De havde således ikke været

fuldtidsforsikret medlem i 5 år.

Efter de dagældende regler ville De imidlertid optjene ret til

fuldtidsefterløn, mens De var på delefterløn. Deres

a-kasse havde beregnet, at De ville have haft ret til efterløn

på fuld tid den 7. oktober 2001 - det vil sige fra De er 64 år og

9 måneder og til De fylder 67 år.

De bemærkede videre, at efterlønsreglerne imidlertid blev

ændret pr. 1. juli 1999, hvor De blev tvunget på almindelig

efterløn. Problemet var, at De efter de nye regler ikke optjener mere

anciennitet til fuldtidsefterløn og derfor skal være på

deltidsefterløn lige til De bliver 67 år. Dette var De ikke klar

over, da De i sin tid gik på delefterløn, også fordi De

på grund af en fejl gik på delefterløn og derefter

efterløn som fuldtidsforsikret uden at opfylde betingelserne.

De anførte yderligere, at da De overgik til fuldtidsforsikring i

oktober 1996 netop med henblik på at gå på efterløn,

når De blev 65 år (070102), blev De vejledt af såvel Deres

fagforening som Deres arbejdsløshedskasse i henhold til de dengang

gældende regler.

Siden dengang har De været helt overbevist om Deres ret til

fuldtidsefterløn de 2 sidste år, til De fylder 67 år, og

har planlagt Deres liv efter dette. De håber, at Deres anke vil

omstøde direktoratets afgørelse. De finder, at De bør

stilles, som om De også efter 1. juli 1999 har optjent anciennitet som

fuldtidsforsikret.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ikke, at der var kommet nye oplysninger, der gav

direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet bemærkede dog, at De i Deres klage af 29. maj 2001

havde anført, at De havde været overbevist om, at De havde ret

til fuldtidsefterløn i de sidste 2 år til De fylder 67 år,

og at De havde planlagt Deres liv efter dette.

De havde vedlagt 2 breve fra xxx Arbejdsløshedskasse (22. marts

1999 og 10. juni 1999), hvori a-kassen havde orienteret Dem om de nye regler

om efterløn.

I de 2 breve orienterede a-kassen blandt andet sine medlemmer på

delefterløn om muligheden for at opfylde 63- års-reglen,

således at medlemmerne kunne få trin 1 satsen til de fylder 67

år. De valgte den 25. juni 1999 at arbejde mindst 12 timer om ugen til

De blev 63 år, og De kunne herefter få efterløn med den

høje sats - bonusefterløn - til De bliver 67 år. De valg

havde imidlertid intet at gøre med Deres ret til at få

efterløn som fuldtidsforsikret. Da De den 1. juli 1999 overgik til

efterløn, var det ikke længere muligt for Dem at optjene ret til

efterløn som fuldtidsforsikret.

5. Nyt efter klagen

Den 24. august 2001 har xxx videresendt Deres brev af 16. august 2001

til kassen vedrørende optjening af skattefri præmie til

orientering.

Ved brev af 10. oktober 2001 har De bl.a. anført, at De agter at

gå på efterløn umiddelbart før Deres 65 års

fødselsdag (070102) og forventede at få fuld efterløn

under henvisning til Deres data, idet det for Dem at se var indlysende, at De

havde denne ret.

Endvidere anførte De, at De for godt 5 år siden sammen med

Deres fagforening planlagde Deres fratræden fra arbejdsmarkedet og

derfor sørgede for, at alle formalia var 100 % i orden, så De

kunne få fuld efterløn de sidste 2 år indtil De blev 67

år. Det var Deres fagforenings juridiske konsulent, som havde opfordret

Dem til at klage.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 587 af 10. august 1998.

§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har

været fuldtidsforsikrede i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger

umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn

med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51,

stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt efter § 51, stk. 4 eller 5.

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede

medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes

efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge

beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 70. Til medlemmer, der opfylder

betingelserne i § 51, stk. 5, 1. pkt., ydes efterløn dog med et

beløb, der svarer til højeste dagpenge efter § 70.

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

Lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik

§ 5. Et medlem, der modtager delefterløn, jf. kapitel 11 d i den

hidtil gældende lov, overgår ved lovens ikrafttræden til

efterløn efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 75

a-g som ændret ved denne lov samt reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2. Efterløn til medlemmer, der overgår til

efterløn efter stk. 1, udbetales efter

arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d og 75 e som ændret ved

denne lov, jf. dog stk. 3. Perioder med delefterløn afkorter ikke

perioden med ret til efterløn efter § 75 d, stk. 3, 1. pkt., og § 75

e, stk. 2, 1. pkt.

Lignende dokumenter