Spring til indhold

Retsinformation

Gyldighedsdato på efterlønsbevis og vejledning

KEN nr 10066 af 28/10/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Gyldighedsdato

på efterlønsbevis og vejledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af Deres

klient på møde den 27. oktober 2005.

Ankenævnet henviser til Deres j.nr. xxx

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres klient kan ikke få udstedt et efterlønsbevis, der

har virkning fra en tidligere dato end den 21. oktober 2003.

Deres klient kan derfor heller ikke opnå ret til skattefri præmie.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 20.

maj 2005.

B E G R U N D

E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

Deres klient modtog

breve af henholdsvis den 3. august 1999 og den 15. september 1999 fra

a-kassen

med vejledningsmateriale og ansøgningsblanket til efterlønsbevis,

–

Deres klient

indsendte ansøgning om efterlønsbevis dateret den 30. september 1999,

–

a-kassen ved brev af

12. oktober 1999, efter at have undersøgt Deres klients tidligere

medlemsforhold, oplyste, at Deres klient først havde ret til at gå på

efterløn

den 20. februar 2002, såfremt Deres klient fortsatte som medlem af en a-kasse

og indbetalte efterlønsbidrag uafbrudt, indtil Deres klient gik på efterløn,

Læs alt

–

a-kassen ved brev af

6. juli 2000 gentog indholdet af brevet af 12. oktober 1999,

–

a-kassens breve af

12. oktober 1999 og 6. juli 2000 ikke indeholdt oplysning om, at Deres klient

skulle indsende ny ansøgning om efterlønsbevis, når betingelsen om 10 års

medlemskab inden for de sidste 15 år den 20. februar 2002 var opfyldt,

–

a-kassen ved brev af

4. december 2001 på ny fremsendte vejledningsmateriale og ansøgningsblanket

om

efterlønsbevis,

–

a-kassen, på Deres

klients opfordring, ved brev af 2. oktober 2003 fremsendte ansøgningsblanket

om

efterløn,

–

Deres klient søgte

om efterlønsbevis ved ansøgning modtaget i a-kassen den 21. oktober 2003,

–

a-kassen den 30.

januar 2004 udstedte et efterlønsbevis med bevisdato den 21. oktober 2003 til

Deres klient, og

–

a-kassen den 17.

december 2004 traf afgørelse om, at Deres klient ikke var berettiget til

skattefri præmie, idet Deres klient ikke opfyldte 2-års-kravet.

Medlemmer, der opfylder betingelserne, har ret til efter ansøgning

at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Beviset har tidligst

virkning fra ansøgningstidspunktet.

A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor

a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det

tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.

Deres klients ansøgning om efterlønsbevis er modtaget i a-kassen

den 21. oktober 2003.

Ankenævnet har ikke hjemmel til at dispensere fra ovennævnte

regel.

Ankenævnet finder endvidere, at den vejledning som a-kassen har

givet Deres klient om efterlønsbevis ikke kan anses for mangelfuld.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at a-kassen ved breve af 3.

august 1999, 15. september 1999 og 4. december 2001 orienterede Deres klient

om

det vigtige efterlønsbevis, som Deres klient selv skulle søge om. A-kassen

oplyste endvidere, hvorledes der skulle søges om beviset, herunder at beviset

tidligst kunne få virkning fra den dag, hvor a-kassen havde modtaget

ansøgningen,

dog tidligst fra den dato, hvor medlemmet havde ret til efterløn.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at a-kassens ovennævnte

breve indeholdt oplysninger om fordelene ved efterlønsbeviset, herunder

oplysninger om, hvilke garantier et efterlønsbevis gav.

Det er på denne baggrund ankenævnets opfattelse, at Deres klient

har modtaget tilstrækkelig og fyldestgørende vejledning om efterlønsbeviset.

Ankenævnet er imidlertid opmærksom på, at Deres klient allerede

ved ansøgning dateret den 30. september 1999 søgte om efterlønsbevis.

Ankenævnet er endvidere opmærksom på, at a-kassen ved breve af

henholdsvis den 12. oktober 1999 og den 6. juli 2000 tilkendegav, at Deres

klient havde ret til at gå på efterløn fra den 20. februar 2002, da Deres

klient på det tidspunkt ville opfylde kravet om medlemsanciennitet for ret

til

efterløn, dog skulle visse nærmere angivne betingelser også være opfyldt.

Det er ankenævnets opfattelse, at a-kassens breve af 12. oktober

1999 og 6. juli 2000 er afgørelser, som burde have været meddelt Deres klient

samtidig med oplysning om klageadgang. Nævnet finder imidlertid ikke, at det

har betydning for sagens udfald. Nævnet henviser herved til, at Deres klient,

selv i tilfælde af klage herover, ville have været i samme situation, nemlig

at

efterlønsbeviset ikke på daværende tidspunkt kunne udstedes, da Deres klient

ikke opfyldte betingelsen om medlemsanciennitet for ret til efterløn.

Det er endvidere ankenævnets opfattelse, at a-kassens breve af 12.

oktober 1999 og 6. juli 2000 eller i det mindste et af disse breve burde have

indeholdt oplysninger om, at Deres klient for senere at få udstedt et

efterlønsbevis skulle søge om dette på ny.

Det er imidlertid ankenævnets opfattelse, at a-kassen har rettet

op på dette ved at udsende orienteringsbrev vedlagt ansøgningsblanket af 4.

december 2001 til Deres klient. A-kassen gør i brevet Deres klient opmærksom

på, at det ud fra a-kassens medlemsoplysninger ser ud til, at Deres klient

har

ret til et efterlønsbevis.

Hvis Deres klient var i tvivl om betydningen og indholdet af dette

brev, burde Deres klient have kontaktet a-kassen på dette tidspunkt og ikke

først som sket i starten af oktober 2003.

Det er således ankenævnets opfattelse, at Deres klient har

modtaget fornøden og tilstrækkelig vejledning til kunne at varetage sine

interesser.

Det bemærkes, at ankenævnet er opmærksom på, at Deres klient forud

for a-kassens brev af 2. oktober 2003 rettede henvendelse til a-kassen i

forbindelse med spørgsmål om efterlønsbevis. En henvendelse af den karakter

kan

efter ankenævnets praksis opfattes som en ansøgning om efterlønsbevis, med

den

virkning, at efterlønsbeviset udstedes fra datoen for den mundtlige

henvendelse.

I Deres klients sag vil det imidlertid ikke få indflydelse på Deres klients

retsstilling, idet Deres klient uanset efterlønsbeviset udstedes med dato

primo

oktober 2003 ikke vil opfylde 2-års-reglen og dermed være berettiget til

skattefri præmie, hvorfor ankenævnet alene bemærker forholdet.

B E M Æ R K N

I N G E R

T I L

D E R

E S

K L A G E P U K T E R

De har i Deres klage mest subsidiært gjort gældende, at

Deres klient skal have tilbagebetalt indbetalt efterlønsbidrag, hvortil

kommer

omkostningsdækning.

Det bemærkes, at Deres anmodning om tilbagebetaling af Deres

klients efterlønsbidrag d.d. er sendt til a-kassen til videre foranstaltning.

Det bemærkes endvidere, at ankenævnet ikke har hjemmel til at

pålægge a-kassen at dække ovennævnte omkostninger.

De henviser i Deres klage endvidere til Arbejdsdirektoratets

sagsfremstilling, idet De dog bemærker, at der mangler oplysninger i denne.

De

har blandt andet anført, at a-kassen i brev af 12. oktober 1999 til Deres

klient oplyste, at Deres klient ville være berettiget til fuld præmiefri

ordning,

og at a-kassen ikke har oplyst om begrænsninger i dette og ej heller har

oplyst

dette på et senere tidspunkt.

Det bemærkes i den forbindelse, at a-kassens brev af 12. oktober

1999 ikke ses at indeholde oplysninger om den skattefri præmie, men derimod

alene oplysninger om, at Deres klient antageligt havde anciennitet til at gå

på

efterløn fra den 20. februar 2002 m.v.

De har endvidere i den forbindelse anført, at Arbejdsdirektoratets

sagsfremstilling manglede oplysninger om, at posten havde været

fejladresseret.

Det bemærkes hertil, at det er korrekt, at direktoratets

sagsfremstilling ikke indeholdt oplysningen om, at a-kassen den 15. september

1999 på ny udsendte orienteringsbrev af 3. august 1999, da a-kassen havde

konstateret, at flere breve var gået galt i posten. Der var således ikke

efter

ordlyden af brevet af 15. september 1999 tale om, at brevene var

fejladresserede.

De anfører desuden, at der ikke i direktoratets afgørelse er taget

hensyn til citater og begrundelser, der fremgår af bogen

”Arbejdsløshedsforsikring og efterløn” udgivet på Forlaget Thomson

2001 af

Søren Balslev m.fl. De refererer i den forbindelse til bogens side 33, hvoraf

det ifølge Deres brev fremgår, at ”a-kassen skal tilbyde medlemmet

individuel

og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor, lige som

medlemmet, såfremt der er givet forkert vejledning, skal stilles, som om der

er

givet korrekt vejledning, ”.

Det bemærkes i den forbindelse, at sager om forkert eller mangelfuld

vejledning i nogle tilfælde kan tillægges den retlige virkning, at pågældende

stilles på samme måde, som behørig vejledning ville have medført. Det er

således bl.a. en forudsætning herfor, at pågældende er blevet forkert eller

mangelfuldt

vejledt.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli

1999,

§ 65, stk. 1.

–

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003, § 74 b, stk. 1.

–

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en

a-kasses pligt til at vejlede m.v., §§ 1, 5 og 6.

–

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999 om

fleksibel

efterløn, § 1 og § 2, stk. 2.

–

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn, § 2,

stk. 3 og stk. 4.

O P L Y

S N I N G E R N E

I

S A

G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet

har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

xxx

xxx

Lignende dokumenter