Stillingsansøgning i forbindelse med indførelse af ny admini-strativ struktur
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Stillingsansøgning i forbindelse med
indførelse af ny administrativ struktur
Det følgende er en redigeret
fremstilling af sagen. Dele af sagsfremstillingen i ombudsmandens afsluttende
brev er således udeladt. Ombudsmandens udtalelse var opdelt i fire punkter
hvoraf kun ét er medtaget i det følgende. De tre øvrige punkter angik
forflyttelse, inhabilitet og kompensation. Ombudsmanden behandlede denne sag
samtidig med to sager angående to andre medarbejdere ved det pågældende
statsfængsel der rejste de samme spørgsmål som denne sag. Den ene af disse
sager indeholdt derudover visse problemstillinger i forbindelse med en
individuel stillingsændring forud for indførelsen af den nye
afdelingsstruktur.
Det fremgik af sagen at
Statsfængslet i X-by i 2001 indførte en ny afdelingsstruktur.
A søgte i forbindelse med et
lokalt opslag af
9. april
2001
stillingen som overvagtmester ved afdeling 1 i lønramme 25.
Statsfængslet meddelte i brev
af
2. maj 2001
at
A’s ansøgning ikke kunne imødekommes, men han blev tilbudt ansættelse i
en
stilling som overvagtmester ved syge- og isolationsafdelingen på uændrede
lønvilkår. Foreningen Y ved Statsfængslet i X-by klagede i et brev af
4. maj 2001
til Fagforbund
Z’s afdeling for øvrige chargestillinger og Statsfængslet i X-by over
Læs alt
proceduren i forbindelse med besættelse af ledende stillinger i
statsfængslet.
Foreningen klagede bl.a. over forhold i forbindelse med nedsættelse af
bedømmelsesnævnet, sagsbehandlingen i nævnet, omplacering af to
overvagtmestre
til turnustjeneste og besættelsen af stillingen som sikkerhedsovervagtmester.
Fængselsinspektør B skrev
den 13. juli 2001
en
redegørelse for forløbet i forbindelse med strukturændringen til Direktoratet
for Kriminalforsorgen. Statsfængslet beskrev i en redegørelse af
12. september 2001
stillingsindholdet for overvagtmester/områdeleder ved syge- og
isolationsafdelingen.
C klagede i brev af
3. september 2001
på vegne
af blandt andre A til Direktoratet for Kriminalforsorgen over bl.a.
forholdene
i forbindelse med strukturændringen i
2001.
C
klagede bl.a. over forfremmelsesnævnets sammensætning,
nævnets bedømmelse af ansøgerne, sagsbehandlingstiden i klagesagen og
indholdet
af de tilbudte stillinger.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen besvarede i et brev af
3. oktober 2001
en klage fra Fagforbund Z i
forbindelse med besættelsen af stillinger i den nye afdelingsstruktur. Dette
brev blev samme dag sendt til C som en besvarelse af nogle af de spørgsmål
han
havde rejst i brevet af
3.
september 2001. Samtidig oplyste Direktoratet for Kriminalforsorgen
over for C at direktoratet havde anmodet Statsfængslet i X-by om en udtalelse
angående den resterende del af hans henvendelse.
I et brev af
6. oktober 2001
til
Direktoratet for Kriminalforsorgen kommenterede Foreningen Y ved
Statsfængslet
i X-by v/D fængselsinspektør B’s redegørelse af
13. juli 2001. Brevet af
6. oktober 2001
var desuden
underskrevet af C. I brevet blev der bl.a. klaget over inhabilitet i
forfremmelsesnævnet,
at der ikke som lovet var afholdt møder mellem ansøgerne og fængselsledelsen,
og at sagsbehandlingstiden i klagesagen var for lang. Desuden blev der i
brevet
bedt om en bedømmelse fra en uvildig instans af om de tilbudte stillinger var
passende, at klagen fik opsættende virkning, og at der blev afholdt et møde
mellem de berørte parter og direktoratet.
Foreningen Y kommenterede
herefter fængselsinspektør B’s breve af 13. juli og
12. september 2001. Jeg har modtaget
en kopi af foreningens brev som er udateret. Direktoratet bekræftede i brev
af
19. november 2001
til
overvagtmester D modtagelsen af hans brev af
9. oktober 2001. Direktoratet henviste til
besvarelsen af
3. oktober
2001.
I et brev af
18. november 2001
klagede
C til mig. C’s klage angik ikke alene hans egen sag, men også sagerne
angående
( ) og A. Jeg svarede C i et brev af
28. december 2001
at jeg anså det for mest korrekt at
sende hans breve af 18. november og
5. december 2001
videre til direktoratet som en anmodning
fra ham om at direktoratet uddybede begrundelsen for sin afgørelse af
3. oktober 2001
med
inddragelse af synspunkterne i hans og foreningens brev af
6. oktober 2001. Endvidere oversendte
jeg brevene med bilag således at direktoratet kunne tage stilling til de nye
klagepunkter
som fremgik af brevene. Samtidig bad jeg C om at afvente direktoratets svar
før
han tog stilling til om han ville klage til mig på ny.
Statsfængslet i X-by sendte
den 14. februar 2002
en
udtalelse om sagen til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Den 22. februar 2002
sendte
direktoratet C en kopi af statsfængslets udtalelse med henblik på hans
eventuelle bemærkninger. C svarede direktoratet ved brev af
28. februar 2002.
I anledning af C’s brev af
28. februar 2002
bad
Direktoratet for Kriminalforsorgen
den 18. marts 2002
Statsfængslet i X-by om ved en samtale
med C at få præciseret hans klagepunkter. Statsfængslet blev samtidig anmodet
om en udtalelse dels til de klagepunkter fra C som statsfængslet ikke
tidligere
havde forholdt sig til, dels til bl.a. mine breve til Direktoratet for
Kriminalforsorgen af
28.
december 2001.
Med henblik på at få
præciseret C’s klagepunkter blev han herefter
den 26. marts 2002
anmodet om at komme til møde
den 8. april 2002.
Den 15. april 2002
sendte statsfængslet C et
udkast til referat fra mødet af
8. april 2002
med henblik på hans eventuelle
bemærkninger, og i et brev af
22. april 2002
fremkom C med forslag til ændringer.
Statsfængslet i X-by
kommenterede i et brev til C af
25. juni 2002
hans forslag til ændringer.
I et brev af
7. juli 2002
til
Statsfængslet i X-by kommenterede C bl.a. statsfængslets brev af
25. juni 2002.
Den 11. november 2002
sendte Statsfængslet i
X-by en udtalelse i sagen til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Statsfængslet
sendte samme dag en kopi af udtalelsen til C med henblik på hans eventuelle
bemærkninger.
Den 15. november 2002
sendte Direktoratet for
Kriminalforsorgen C en kopi af statsfængslets udtalelse af
11. november 2002
og anmodede ham
samtidig om eventuelle bemærkninger.
I et brev dateret
den 14. november 2002
sendte C herefter sine bemærkninger til Statsfængslet i X-by og til
Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Direktoratet kvitterede
den 3. december 2002
for
modtagelsen af C’s bemærkninger.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen har i brev af
21. maj 2003
taget stilling til C’s klage, og C har
herefter klaget til mig igen i brev af
28. maj 2003.
Den 27. oktober 2003
anmodede jeg Direktoratet for
Kriminalforsorgen og Statsfængslet i X-by om en udtalelse i anledning af
C’s
klage, og direktoratet afgav en udtalelse i et brev af
29. januar 2004
som var vedlagt en
udtalelse af
4. december
2003
fra statsfængslet. Jeg anmodede C om hans eventuelle
bemærkninger til udtalelserne, og C har kommenteret udtalelserne i brev
modtaget her
den 18. februar
2004. Med et brev af
29. marts 2004
har direktoratet sendt mig en udtalelse af
19. marts 2004
fra statsfængslet idet direktoratet anførte at direktoratet kunne tilslutte
sig
udtalelsen fra statsfængslet. Denne udtalelse var bilagt en udtalelse af
7. marts 2004
fra
personale- og sikkerhedskonsulent ( ). Jeg sendte en kopi af udtalelserne til
C
for at give ham mulighed for at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger
til
udtalelserne, og C har i brev af
19. april 2004
fremsat bemærkninger til udtalelserne.
Ombudsmandens udtalelse
”...
3. Begrundelse og klagevejledning
Den 9. april 2001
foretog statsfængslet et lokalt opslag af øvrige ledende stillinger i
forbindelse med den nye afdelingsstruktur i fængslet, i alt 13 stillinger.
Det fremgik bl.a. af opslaget at alle ansøgninger skulle indsendes på
sædvanligt ansøgningsskema, at der skulle indgives et skema for hver stilling
man ønskede at søge, samt oplysning om prioritering mellem stillingerne, og
at ansøgningerne skulle indgives senest
den 23. april 2001, kl.
12.00.
Det fremgik af opslaget
at 1
af stillingerne var indplaceret i lønramme 28, 5 stillinger var indplaceret i
lønramme 25, 1 stilling i lønramme 24 og 4 stillinger i lønramme 21.
Derudover var der opslået 2 stillinger hvis
lønmæssige indplacering ikke fremgik af opslaget.
Det fremgår af statsfængslets
redegørelse af
13. juli
2001
at der indkom i alt 37 ansøgninger, og efter mødet
den 2. maj 2001
blev de
personer som skulle have de nye stillinger, udnævnt samme dag.
(A) gjorde tjeneste som
overvagtmester i en stilling i lønramme 24 og havde ansøgt om en stilling som
overvagtmester (daglig leder af arrestafdelingen samt funktion som souschef
for
afdelingsleder ved afdeling 1). Denne stilling var ifølge oplysningerne i
opslaget indplaceret i lønramme 25. I et brev af
2. maj 2001
meddelte statsfængslet (A) at hans
ansøgning ikke kunne imødekommes, men at han blev tilbudt ansættelse i en af
stillingerne som overvagtmester ved syge- og isolationsafdelingen på uændrede
vilkår. Disse stillinger var ifølge oplysningerne i opslaget indplaceret i
lønramme 21.
Sagen rejser spørgsmål om
hvorvidt statsfængslet burde have behandlet (A)’s ansøgning i
overensstemmelse
med de sagsbehandlingsregler som fremgår af forvaltningsloven, herunder
reglerne om begrundelse og klagevejledning.
Forvaltningsloven (lov nr.
571 af
19. december 1985
som ændret ved lov nr. 347 af
6.
juni 1991
) indeholder bl.a. følgende regler:
’§ 22. En afgørelse skal, når
den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre
afgørelsen
fuldt ud giver den pågældende part medhold.
§ 24. En begrundelse for en
afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til
hvilke
afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på
et
administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har
været bestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 2. Begrundelsen skal
endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning
for afgørelsen.
Stk. 3. Begrundelsens indhold
kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til
denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn
til
den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr.
§
15.’
Som det fremgår, skal
skriftlige afgørelser der ikke giver den pågældende part fuldt ud medhold,
være
ledsaget af en begrundelse, og begrundelsen skal opfylde de krav som fremgår
af
§ 24.
Det er endvidere fastsat i
forvaltningslovens § 25 at når en forvaltningsmyndighed træffer en afgørelse
som kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, skal afgørelsen være
ledsaget af en vejledning om denne klagemulighed. Det gælder dog kun hvis den
pågældende part får afgørelsen meddelt skriftligt og ikke får fuldt ud
medhold.
Disse regler gælder kun i
sager hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed.
Det antages i almindelighed at beslutninger om stillingsændringer der ikke
overskrider grænserne for hvad en tjenestemand skal acceptere efter
tjenestemandslovens § 12, stk. 1, ikke kan anses for afgørelser i
forvaltningslovens forstand. Disse beslutninger skal således ikke begrundes
efter reglerne i forvaltningsloven. Efter omstændighederne vil
stillingsændringer der ligger inden for de rammer som fremgår af
tjenestemandslovens § 12, stk. 1, dog kunne være så indgribende over for
tjenestemanden, navnlig hvis ændringerne er begrundet i tjenestemandens
forhold
at sagsbehandlingen bør tilrettelægges i overensstemmelse med
forvaltningslovens bestemmelser. Jeg henviser til
Kaj Larsen
mfl., Forvaltningsret, 2. udg. (2002), s.
213
f, og de sager som er omtalt i Folketingets Ombudsmands
beretning for 1993, s. 348*, og for 1998, s. 423*.
De afgørelser som træffes af
Statsfængslet i (X)-by, kan i overensstemmelse med de almindelige
forvaltningsretlige regler påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen
medmindre denne klageadgang er afskåret med udtrykkelig lovhjemmel. Der er
ikke
fastsat regler som har betydning for denne sag, hvorved adgangen til at klage
over statsfængslets afgørelser til direktoratet er blevet afskåret.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen har anført at der i forbindelse med den nye
afdelingsstruktur
hverken skulle foretages nyansættelser eller afskedigelser, men at
stillingerne
skulle fordeles mellem de allerede ansatte. Stillingerne blev som led i denne
proces opslået internt, og de ansatte kunne ved skriftlige eller mundtlige
’ansøgninger’ tilkendegive hvilke stillinger de var interesserede
i. Det er på
den baggrund direktoratets opfattelse at beslutningerne om hvorledes
stillingerne i den nye afdelingsstruktur skulle besættes, snarere har
karakter
af interne forvaltningsbeslutninger vedrørende fængslets organisation der
ikke
er omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb, end egentlige
ansættelsesbeslutninger, og at de derfor ikke er omfattet af
forvaltningslovens
krav til begrundelse. Desuden har Direktoratet for Kriminalforsorgen anført
at
beslutningen om fordeling af stillingerne i den nye struktur var en del af
arbejdsgiverens ledelsesret og derfor ikke kunne påklages til direktoratet.
Det er fast antaget i
retspraksis og ombudsmandens praksis at beslutninger om ansættelse eller om
afslag på ansøgning om ansættelse er afgørelser i forvaltningslovens
forstand,
jf. lovens § 2, stk. 1. Spørgsmålet er om de særlige forhold i denne sag
indebærer at Statsfængslet i (X)-by’s afslag af
2. maj 2001
på (A)’s ansøgning uanset dette
ikke skal betragtes som en afgørelse i lovens forstand.
Spørgsmålet giver anledning
til en vis tvivl da der kan anføres argumenter for både det synspunkt at der
i
en situation som den foreliggende er tale om en afgørelse i
forvaltningslovens
forstand, og det modsatte synspunkt. På den ene side kan det anføres at det
normalt er uden betydning for spørgsmålet om hvorvidt forvaltningsloven skal
anvendes, om en stilling er slået op samtidig med andre stillinger, og det
kan
heller ikke tillægges betydning om stillingen har været slået op offentligt.
Årsagen til at en stilling er ledig, er ligeledes uden betydning i denne
forbindelse. Endvidere kan der ikke lægges vægt på om en ansøger allerede har
ansættelse i en anden stilling hos den pågældende myndighed. På den anden
side
kan det fremhæves at en forvaltningsmyndighed i en situation som den
foreliggende kan besætte stillingerne i den nye struktur alene ved
tjenestebefalinger uden at der på forhånd er indgivet ansøgninger fra de
ansatte som bliver berørt af den nye struktur. Som nævnt ovenfor bliver en
tjenestebefaling til en tjenestemand om en stillingsændring ikke anset for en
afgørelse i forvaltningslovens forstand, medmindre der er tale om en
stillingsændring som den pågældende tjenestemand ikke skal acceptere efter
tjenestemandslovens § 12, stk. 1.
Efter min opfattelse må det
som udgangspunkt antages at en forvaltningsmyndigheds beslutninger om
besættelse af stillinger i en situation som den foreliggende ikke skal
betragtes som afgørelser i forvaltningslovens forstand. Jeg har i den
forbindelse lagt vægt på at i en situation som denne er den nye
administrative
struktur indført ved en ledelsesbeslutning der ikke kan betragtes som en
afgørelse
i forvaltningslovens forstand. Gennemførelsen af den nye struktur gør det
nødvendigt at træffe en række andre ledelsesbeslutninger af mere konkret
karakter om arbejdets tilrettelæggelse, og disse beslutninger vil normalt
heller ikke have karakter af afgørelser i forvaltningslovens forstand.
Den omstændighed at ledelsen
af den pågældende myndighed giver de ansatte lejlighed til at tilkendegive
deres ønsker inden der træffes beslutning om besættelsen af stillingerne i
den
nye struktur, er efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt til at disse
beslutninger herefter må betragtes som forvaltningsafgørelser. Imidlertid er
der visse dispositioner i forhold til de ansatte som har en så væsentlig
karakter at de efter fast praksis anses for afgørelser i forvaltningslovens
forstand, også i tilfælde hvor der ikke foreligger en ansøgning. Det gælder
bl.a. beslutninger om afskedigelse og – for tjenestemænds vedkommende
–
forflyttelse.
Det følger af den almindelige
hovedregel i dansk ret at en arbejdsgiver i kraft af ledelsesretten ensidigt
kan foretage ændringer af ansættelsesforholdets vilkår, men hvis der er tale
om
væsentlige ændringer af løn- og arbejdsvilkårene, betragtes ændringen dog som
en misligholdelse af ansættelseskontrakten med den virkning at ændringen kun
kan gennemføres efter reglerne om opsigelse af ansættelsesforholdet. Dette
indebærer bl.a. at arbejdsgiveren skal varsle ændringen med en frist der
svarer
til den ansattes opsigelsesvarsel, og at varslingen skal indeholde
oplysninger
om at den ansatte er opsagt fra en bestemt dato, men at den ansatte samtidig
tilbydes ansættelse på de ændrede vilkår. Grænsen mellem væsentlige og mindre
væsentlige ændringer af løn- og arbejdsvilkårene er ikke altid skarp, men
lønmæssig nedgang vil som udgangspunkt blive betragtet som en væsentlig
ændring. Jeg henviser til Advokatfirmaet Norrbom & Vinding,
Personalejuridisk håndbog, s. 247 ff, Jens Kristiansen, Arbejdsretlig
Lærebog,
s. 311 ff, og Ruth Nielsen, Lærebog i Arbejdsret, 8. udgave (2001), s.
326 f. En beslutning om væsentlige
ændringer af løn- og arbejdsvilkårene for en ansat, herunder en beslutning om
lønnedgang, må på denne baggrund anses for omfattet af reglerne i
forvaltningsloven,
jf. Folketingets Ombudsmands beretning for 1999, s. 524*. Det anførte tager
naturligvis især sigte på ændringer af løn- og arbejdsvilkårene der anses for
en forringelse for den ansatte, eksempelvis en lønnedgang. Det er dog fast
antaget at også en beslutning om forfremmelse må anses for en afgørelse i
forvaltningslovens forstand, jf. Jørgen Mathiassen, Forvaltningspersonellet,
2.
udgave (2000), s.
73 f.
Baggrunden herfor er antagelig at en beslutning om forfremmelse på samme måde
som eksempelvis en beslutning om lønnedgang må anses for en væsentlig ændring
af løn- og arbejdsvilkårene for den ansatte. Der bliver i den forbindelse
ikke
lagt vægt på om forfremmelsen har baggrund i en ansøgning fra medarbejderen,
jf.
Folketingets Ombudsmands beretning for 1997, s. 128*.
Hvis der i forbindelse med en
generel strukturændring hos en myndighed opstår spørgsmål om afskedigelse,
forflyttelse af en tjenestemand eller væsentlige ændringer af løn- og
arbejdsvilkårene for en ansat, herunder forfremmelse, må ledelsens
stillingtagen til disse spørgsmål derfor anses for afgørelser som er omfattet
af reglerne i forvaltningsloven, uanset om medarbejderne er blevet opfordret
til forinden at tilkendegive deres ønsker angående deres placering i den nye
struktur.
(A) beklædte som nævnt en
stilling i lønramme 24, men havde søgt om ansættelse i en stilling som var
indplaceret i lønramme 25. Derimod søgte han ikke en stilling i samme
lønramme
som den han hidtil havde beklædt, eller en stilling i en lavere lønramme.
(A)’s
ansøgning måtte således betragtes som en ansøgning om forfremmelse. Efter min
opfattelse måtte Statsfængslet i (X)-by’s stillingtagen hertil anses for
en
afgørelse som var omfattet af reglerne i forvaltningsloven.
Spørgsmålet kan dog som nævnt
ikke anses for utvivlsomt, og jeg har derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for
at kritisere Statsfængslet i (X)-by fordi afslaget på (A)’s ansøgning
ikke blev
ledsaget af en begrundelse og klagevejledning i overensstemmelse med
forvaltningslovens
regler.”
NOTER: (*) FOB
1993, s. 348, FOB
1997, s. 128, FOB
1998, s. 423, og FOB
1999, s. 524.
Lignende dokumenter
- Inspektion af Statsfængslet i Nyborg. Retsinformation · 25. juni 2003
- Sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Direktoratet for Kriminalforsorgen Retsinformation · 5. oktober 2006
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om et kommunalbestyrelsesmedlems inhabilitet i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af en sag om ændring af ledelsesstruktur på daginstitutions- og klubområdet, hvor den pågældendes hustru skulle tiltræde som souschef i en daginstitution Retsinformation · 20. august 2009
- Inspektion af Statsfængslet i Nyborg Retsinformation · 22. oktober 2002
- Inspektion af Statsfængslet i Vridsløselille den 10.-12. november 2008 Retsinformation · 27. oktober 2011
- Diskretionær advarsel og forflyttelse af tjenestemand Ulovbestemt pligt til udvidet partshøring Retsinformation · 23. februar 2005