Inspektion af Statsfængslet i Nyborg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Inspektion af Statsfængslet i Nyborg
Den 22. januar 2002 afgav ombudsmanden
følgende rapport til Statsfængslet i Nyborg og Direktoratet for
Kriminalforsorgen:
”
1. Indledning
Den 1. januar 1997 trådte lov
nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft. I bemærkningerne
til lovforslagets § 18 blev det forudsat at ombudsmanden foretager
systematiske
inspektioner af fængsler til opfyldelse af en anbefaling fra Den Europæiske
Komité vedrørende forebyggelse af tortur og anden umenneskelig behandling
eller straf.
Som et led i
inspektionsvirksomheden foretog jeg og fire af embedets øvrige medarbejdere
den
25. og 26. april 2001 inspektion af Statsfængslet i Nyborg.
Folketingets Ombudsmand
gennemførte i 1957 den første inspektionen af Statsfængslet i Nyborg.
Ombudsmanden har herefter foretaget inspektioner af Statsfængslet i Nyborg
den
27. og 28. marts 1962, den 9. og 10. februar 1976, den 16. marts 1979, den
27.
august 1987, den 1. og 2. december 1992 og altså den 25. og 26. april 2001.
Rapporter fra inspektionen i 1976 er optrykt i Folketingets Ombudsmands
beretning for året 1976, s. 434ff*, og i beretningen for 1978, s. 44f*.
Rapporter fra inspektionen i 1979 er optrykt i Folketingets Ombudsmands
beretning for 1979, s. 193ff*, og i beretningen for 1980, s. 64f*. Rapporter
fra inspektionen i 1987 er optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for
1987, s. 97ff*, og i beretningen for 1988, s. 329f*. Rapporter fra
Læs alt
inspektionen
i 1992 er optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1993, s.
359ff*, og i beretningen for 1994, s. 524f*.
Til stede under inspektionen
af statsfængslet den 25. og 26. april 2001 var fængselsinspektør Jens
Tolstrup,
vicefængselsinspektør Janne Svärd, økonomichef Kim Andersen og personale- og
sikkerhedskonsulent Frits Christensen.
I forbindelse med
inspektionen modtog jeg rapportmateriale til gennemgang, jf. pkt. 6.
nedenfor.
Inspektionen bestod af en
indledende samtale med ledelsen, en samtale med samarbejdsudvalget, en
samtale
med talsmandsgruppen, dvs. talsmændene fra fællesskabsafdelingerne og
talsmænd
for de indsatte i afdelingen for stærke indsatte i afdelingen Sdr. 1 og 2,
rundgang i fængslet og samtaler med de indsatte der havde anmodet herom. Den
8. maj 2001 havde inspektionschef Lennart Frandsen en samtale med talsmændene
for den beskyttede afdeling Mdr. 2 fordi det tidsmæssigt ikke viste sig
muligt
at gennemføre denne samtale under selve inspektionen.
I tilslutning til
inspektionen blev der udarbejdet:
-
et referat af 9. maj
2001 af samtaler med ledelsen og samarbejdsudvalget,
-
et referat af 10. maj
2001 af samtale med fællestalsmandsgruppen og efterfølgende
-
opsamling med
ledelsen,
-
et referat af 9. maj
2001 af samtale med talsmændene for afdeling Sdr. 1 og 2 og
-
efterfølgende
opsamling med ledelsen,
-
et notat om
iagttagelser under rundgang,
-
et referat af 15. maj
2001 af samtale med talsmændene for afdeling Mdr. 2 og
-
efterfølgende
opsamling med ledelsen.
Med brev af 29. maj 2001
sendte jeg – bortset fra det sidstnævnte referat som blev sendt den 15.
maj
2001 – det nævnte materiale til Statsfængslet i Nyborg idet jeg bad om
at
modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser. Statsfængslet i Nyborg
fremsendte statsfængslets bemærkninger til materialet ved brev af 6. juli
2001.
Statsfængslets bemærkninger er indarbejdet i rapporten.
Referaterne af samtalerne med
fællestalsmandsgruppen og talsmændene for afdeling Sdr. 1 og 2 blev sendt i
to
eksemplarer med anmodning om at statsfængslet udleverede et af eksemplarerne
til hver af talsmandsgrupperne. Jeg har ikke modtaget bemærkninger eller
tilføjelser til det fremsendte materiale. Jeg har heller ikke modtaget
bemærkninger til referatet af inspektionschefens samtale med talsmændene for
afdeling Mdr. 2.
Denne rapport har i en
foreløbig udgave været sendt til Statsfængslet i Nyborg og Direktoratet for
Kriminalforsorgen for at myndighederne kunne få lejlighed til at komme med de
bemærkninger om faktiske forhold som den foreløbige rapport måtte give
anledning til. I brev af 10. januar 2002 er fængslet kommet med sådanne
bemærkninger der er indarbejdet i rapporten. Jeg har ikke modtaget
bemærkninger
fra direktoratet.
2. Bygningsmæssige forhold mv.
2.1.De aktuelle forhold
Statsfængslet
i Nyborg er et lukket fængsel der er taget i brug i 1913. Det er fysisk
sikret
med bl.a. en ca. 5 meter høj ringmur. Der er plads til i alt 187 indsatte
fordelt på 5 almindelige fællesskabsafdelinger, 2 afdelinger med begrænset
fællesskab (beskyttede afdelinger), 1 kontraktfængselsafdeling (etableret i
1994), 1 afdeling for negativt stærke indsatte, dvs. en afdeling for indsatte
med rockertilhørsforhold (etableret i august 1998) og 1 arrestafdeling (med
plads til 18 indsatte). Inspektionen omfattede ikke arrestafdelingen, men den
blev besigtiget.
De almindelige
belægningssafdelinger har plads til mellem 14 og 22 indsatte. På
kontraktafdelingen
er der kun 12 indsatte. Afdelingen for negativt stærke indsatte har plads til
i
alt 24 indsatte som er fordelt på 2 etager, men som fungerer som én afdeling
(10 indsatte på Sdr. 1 og 14 indsatte på Sdr. 2 ovenover). De indsatte kan
derfor færdes mellem etagerne. Afdelingen var stort set fyldt op.
De indsatte i afdelingerne med begrænset
fællesskab, kontraktfængselsafdelingen og afdelingen for negativt stærke
indsatte har ikke kontakt med de øvrige indsatte, men de har almindeligt
fællesskab
indbyrdes på afdelingerne. De har således egne arbejdspladser mv.
Fængslet består af en lang
hovedbygning og flere mindre bygninger der er placeret på begge sider af
hovedbygningen. Hovedbygningen er i henholdsvis 3 og 4 etager (3 etager i
nordre og søndre fløj og 4 etager i midterfløjen) og er oprindelig opført med
panoptisk etageadskillelse. Den består hovedsagelig af 3 fløje – søndre
fløj,
midter fløj og nordre fløj. Disse 3 fløje og 2 selvstændige bygninger –
afdeling NØ (en beskyttet afdeling) og afdeling K (kontraktafdelingen) –
indeholder belægningsafdelinger. Fængslets hovedbygning indeholder tillige
arrestafdelingen som er placeret i afdeling Sdr. 3. 2 af
belægningssafdelingerne i hovedbygningen indeholder afdelingen for negativt
stærke indsatte (Sdr. 1 og Sdr. 2), og en anden en beskyttet afdeling (Mdr.
2).
De øvrige afdelinger i hovedbygningen er almindelige fællesskabsafdelinger.
I hovedbygningens nordre fløj
er der tillige straffe- og isolationsafdeling samt sygeafdeling.
Hovedbygningen
indeholder desuden administrationslokaler, besøgsafdeling, skoleområde,
bibliotek, købmandsbutik og fritids- og hobbyområder. I de selvstændige
bygninger på hver side af hovedbygningen er der indrettet værksteder,
værksteds-/projektskole, lager, sportshal, depot og kirkesal.
Jeg henviser i øvrigt til
beskrivelsen af de bygningsmæssige rammer i rapporten vedrørende inspektionen
i december 1992 som er optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1993,
s. 359ff.
2.2.
Fremtidige ombygninger
Efter en
ansøgning til Direktoratet for Kriminalforsorgen i 1995 med henblik på
gennemførelse af en række bygningsmæssige og kvalitative ændringer har
statsfængslet opnået en bevilling på i alt 52 mio. kr. til gennemførelse af
flere større byggeprogrammer. Projekterne omfatter bl.a. indretning af en
permanent afdeling for negativt stærke indsatte i (en del af) statsfængslets
nordfløj som samtidig adskilles fra resten af fængslet. Det indebærer at
syge-
og isolationsafdelingerne, herunder observations- og sikringsceller som på
nuværende tidspunkt er placeret i nordfløjen, skal flyttes. Sygeafdelingen
flyttes til en ny (til)bygning i forbindelse med afdeling NØ, mens straffe-
og
isolationsafdelingen flyttes til Sdr. 3 – den nuværende arrestafdeling.
I nordfløjen
vil der tillige blive etableret en ny arrestafdeling med plads til i alt 33
indsatte og med væsentligt forbedrede muligheder for fællesskab, herunder
arbejdsfællesskab i en ny beskæftigelsesbygning. Indretningen af afdelingen
for de negativt stærke indsatte og arrestafdelingen, der gennemgår
renovering,
indbefatter også øget sikkerhed, herunder elektronisk. Der vil tillige ske
forbedring af friluftsarealerne til disse afdelinger.
Derudover skal der for at
leve op til diverse myndighedskrav etableres en ny værkstedsskole og, efter
direktoratets ønske, tillige en sikret afdeling for særligt personfarlige og
flugttruede indsatte. Den sikrede afdeling skal placeres dér hvor der i dag
er
arrestafdeling, sammen med straffe- og isolationsafdelingen, dvs. i sydfløjen
(Sdr. 3). Afdelingen vil blive indrettet med et kontor i midten og
henholdsvis
den særligt sikrede afdeling (med plads til indtil 6 indsatte) og
isolationsafdelingen på hver sin side. I den forbindelse vil der blive
etableret forskellige former for særlig sikring, bl.a. perimetersikring
(forsinkelsestråd) i muren. Muren omkring fængslet vil således blive udstyret
med pigtråd, og der vil blive udført kabelsikring i jorden uden for muren
mellem denne og et hegn længere ude. Der vil endvidere blive etableret
laseralarm (bevægelsesalarm) uden for bygningen, og vinduerne vil blive af en
type som reagerer på slag. Cellerne i denne afdeling vil ikke blive større
end
de nuværende, men de vil blive udstyret med individuelt bad og toilet så der
vil blive færre celler. Der vil på afdelingen tillige blive indrettet køkken,
fælles opholdsrum med mulighed for diverse aktiviteter, kondirum og
besøgsfaciliteter. Afdelingen vil endvidere få eget særligt sikret
gårdtursareal
på 179 m2
med særlig indgang (på arealet mellem afdeling K og
produktionsskolen). Det vil blive udført i trådkonstruktion, men således at
der ikke er mulighed for at kigge ind, og så højt at der vil være mulighed
for
boldspil. Efter planen skulle afdelingen være færdig inden udgangen af 2001.
Da der skal være
personalefællesskab mellem den sikrede afdeling og straffe- og
isolationsafdelingen,
vil der ikke være tale om tilførsel af yderligere personale til afdelingen
selv om den sikrede afdeling i sig selv forholdsmæssigt skal have flere
personaleressourcer end de øvrige afdelinger i fængslet. I tidsrummet
7.00-22.00 vil der være minimum tre ansatte tilknyttet afdelingen.
Det vil bl.a. være en
forudsætning for placering i denne afdeling at der er tale om personer som
skal
være i fængsel i lang tid.
Fængslet var i færd med at
indrette kælderetagen i midterfløjen (Mdr. 0) så den under
ombygningsarbejderne
kunne bruges som midlertidig arrestafdeling for 14 indsatte, ligesom den
efterfølgende vil kunne benyttes i nødsituationer med overbelægning.
Den eneste fløj i
statsfængslet der ikke bliver berørt af byggeplanerne, er midterfløjen. Der
er
ønsker, men ingen planer om renovering af denne fløj, hverken for så vidt
angår
cellerne eller andre faciliteter.
Det blev oplyst at taget er
meget utæt, og at en del af det skal renoveres. Det er meget bekosteligt da
taget har ovenlysvinduer af glas (som i øvrigt er vanskelige at rengøre).
Under min indledende samtale
med samarbejdsudvalget påpegede personalet at statsfængslet er meget
nedslidt,
og at man meget håber på at både byggebevillingen og den selvstændige økonomi
vil skabe mange forbedringer. Samtidig blev det oplyst at det har været
vanskeligt at afsætte/skaffe vedligeholdelsesmidler. Behovet for midler til
vedligeholdelse har typisk været 1,6 mio. kr. Summen til vedligeholdelse har
været 400.000 til 600.000 kr.
Statsfængslet håbede derfor
meget at få del i direktoratets pulje for såkaldte genopretningsmidler,
herunder særligt til genopretning af fængslets midterfløj som er i virkelig
dårlig stand og trænger til udbedringer.
Desuden blev det nævnt at
også skolen er meget nedslidt.
Under min gennemgang fik også jeg – i alt fald for så vidt angår det
indvendige af bygningerne – det indtryk at bygningerne på flere punkter
er
nedslidte og trænger til vedligeholdelse.
Alle bygningerne bortset fra midterfløjen er imidlertid omfattet af
byggeplaner. For så vidt angår midterfløjen, henviser jeg til mine
bemærkninger
nedenfor under pkt. 2.5.
Spørgsmålet om anvendelse af de tildelte ekstra midler til renovering
og vedligeholdelse af bygningsmassen angår hele kriminalforsorgens
bygningsmasse, og jeg har derfor af egen drift efter ombudsmandslovens § 17,
stk. 1, oprettet en sag vedrørende Direktoratet for Kriminalforsorgens
bygningsanalyse. Jeg har i denne sag anmodet direktoratet om løbende at holde
mig orienteret om arbejdet med renovering og vedligeholdelse af
kriminalforsorgens bygningsmasse.
Jeg foretager mig herefter på det foreliggende grundlag ikke yderligere
vedrørende de ovenfor nævnte generelle spørgsmål vedrørende vedligeholdelsen
af
Statsfængslet i Nyborgs bygningsmasse.
2.3. Cellerne
Enkelte af
cellerne blev besigtiget under inspektionen, i alle tilfælde efter mit eller
inspektionschefens valg.
På afdeling Mdr. 1 der er en
almindelig fællesskabsafdeling i hovedbygningen, blev cellerne 104 og 105
besigtiget. De er ca. 8 m2
og udstyret med briks, bord, stol, skab,
tv-bord, hylder, køleskab med lille frostboks mv. Af fast inventar er der
endvidere en håndvask med varmt og koldt vand og en radiator. Loftet er
hvælvet. Vinduerne sidder højt, og lysindfaldet er derfor begrænset.
De indsatte havde i et vist
omfang selv egne effekter i cellerne, herunder møbler. Særligt de indsatte på
afdelingen for negativt stærke indsatte havde sat et personlig præg på
cellerne
med egne effekter, herunder lænestole, skabe, tæpper mv.
Cellerne og møblementet var
af varierende (vedligeholdelses)standard. Nogle steder var der således møbler
af nyere dato (bl.a. i afdelingen for negativt stærke indsatte hvor der var
kommet nyt inventar i forbindelse med indretningen af denne afdeling), mens
der
andre steder (særligt i midterfløjen) var meget gamle møbler, herunder de
gamle jernsenge som er fastmonteret på væggen, og som kan slås op.
Det blev oplyst at der i
forbindelse med ombygningsarbejderne vil komme nyt inventar, herunder nye
brikse, i alle de celler der omfattes af ombygningen, og at det koster ca.
25.000 kr. at istandsætte hver celle og udstyre den med nyt inventar. Da
midterafdelingen ikke berøres af ombygningen, vil der ikke komme nyt inventar
dér selv om det flere steder (bl.a. i celle 104) er tiltrængt. Der er heller
ikke planer om udskiftning af de gamle jernsenge dette sted. Det blev oplyst
at
nogle af de indsatte selv har flyttet bundplade i sengen så den er kommet
højere op og bedre kan bruges som sofa.
Under inspektionschefens
inspektion af Arresthuset på Mors noterede han sig at arresthusets celler var
udstyret med tilsvarende fastboltede senge. Han konstaterede dels at de var
meget lave, og at de dermed ikke uden videre kunne bruges som sofaer, dels at
de var for korte til nogle indsatte, og desuden at de fremstod meget
’fængselsprægede’. Inspektionschefen bad arresthuset om at overveje
at anskaffe
lænestole. Han henviste i den forbindelse også til at sengene ikke uden
videre
kan bruges som sofa fordi de er meget lave.
Arresthuset oplyste
efterfølgende at arresthusets økonomiske situation ikke gav arresthuset
mulighed
for at afholde udgifter til anskaffelse af lænestole til alle cellerne.
Direktoratet anførte
følgende:
’
Direktoratet kan oplyse, at
lænestole ikke indgår i almindeligt standardudstyr. Direktoratet overvejer
aktuelt, hvorvidt der er mulighed for at lade en lænestol indgå i
standardudstyret, hvilket ikke umiddelbart vurderes realistisk på grund af
pladsforholdene. Det vil som alternativ blive overvejet at udvikle en
sengemodel, der kan anvendes som sofa.
’
For så vidt angår de celler som er omfattet af byggeplanerne og dermed
skal have udskiftet inventar, har jeg ikke anledning til at foretage mig
noget.
Jeg går ud fra at statsfængslet i forbindelse med den generelle
udskiftning af celleinventar vil påse at cellerne i midterafdelingen bliver
udstyret med det nyest mulige inventar. Jeg går endvidere ud fra at
statsfængslet
ved en fremtidig udskiftning af sengene i midterafdelingen vil være opmærksom
på den nye sengemodel som direktoratet er ved at udvikle.
Det blev oplyst at der altid
er en utrolig god orden på cellerne i afdelingen for negativt stærke
indsatte,
men at det kniber hermed andre steder i fængslet.
Nogle steder (bl.a. i celle
105 i Mdr. 1) var der (stadig) utildækkede/-slørede indkigshuller i døren. I
celle 105 var hullet dog dækket til indefra.
På kontraktafdelingen – der
ligger i en selvstændig bygning – er stuerne større end cellerne i
fængslets
hovedbygning (ca. 16 m2
). Stue 7 blev besigtiget. Der er tale om et
pænt værelse med højt til loftet. Møblement er pænt, men er ikke
kriminalforsorgens standardcelleinventar. Den indsatte på stue 7 oplyste at
de
indsatte på denne afdeling ikke må have egne effekter i form af tv, radio og
musikanlæg
således som det er tilfældet for de indsatte i resten af fængslet. Øvrige
effekter som f.eks. tøj, bøger, udsmykning mv. udleveres som i fængslet i
øvrigt. Tv kan lejes for 40 kr. om ugen. Hvis den indsatte tillige ønsker
musikanlæg, koster det 60 kr. om ugen. Til stuen hører endvidere et køleskab,
og der er en vask med varmt og koldt vand.
På afdeling NØ – den
beskyttede afdeling i en af de andre særskilte bygninger – der har plads
til
16 indsatte, er stuerne også større end cellerne i fængslets hovedbygning. De
er på ca. 16 m2. Stue nr. 805 blev besigtiget. Møblementet i denne
celle var af ældre dato. Også døren i denne celle var af ældre dato med
utildækket indkigshul.
Jeg henstiller til statsfængslet at sørge for at der sker en tildækning
af indkigshullerne i alle døre til cellerne. Jeg beder om underretning når
dette er sket.
2.4. Gangarealer mv.
De enkelte
belægningsafdelinger i hovedbygningen består af lange gange. På hver side af
gangen er der celler, opholdsstuer, køkkener, kontorer, bade- og
toiletfaciliteter og vaskerum (med vaskemaskine og tørretumbler) mv. På
afdeling
K og NØ i de selvstændige bygninger er der dog kun celler på den ene side af
gangen. Førstesalen på afdeling NØ blev ikke besigtiget.
Nogle steder er gangene
brede. Andre steder på etager hvor gulvet ikke er understøttet, f.eks. på
afdelingen for negativt stærke indsatte (Sdr. 2), er den midterste del af
gangen lukket af med et lavt gitter således at det kun er muligt at færdes på
en smal gang i hver side. Dog er der et mindre areal i midten hvor gangen er
i
fuld bredde.
Bl.a. på afdelingerne Sdr. 1,
Mdr. 1 og Ndr. 2 er der billard og bordtennis på gangen.
Fra loftet på gangen på 4.
sal i skoleområdet (ved lokalet hvor der undervises i det kognitive program)
dryppede der vand ned.
Jeg henstiller til statsfængslet at undersøge og udbedre dette forhold.
Jeg beder om underretning når dette er sket.
Gangen på kontraktafdelingen
er lys og udsmykket med billeder på væggene. Der er endvidere grønne planter
på gangen. På trappen mellem stueetagen og 1. sal er der en stor voliere.
På afdeling NØ er der stole
og borde på gangen og reoler med et bibliotek.
Bl.a. på afdelingen for
negativt stærke indsatte var der reoler med bøger og tidsskrifter på gangen.
2.5. Bade- og toiletfaciliteter
Til hver
afdeling er der knyttet bade- og toiletfaciliteter til de indsatte.
Belægningsafdelingerne i hovedbygningen indeholder hver to baderum som er
meget
smalle (½ cellestørrelse), og som flere steder (bl.a. på Mdr. 1) trænger til
renovering. Der er endvidere to toiletter på hver afdeling der ligeledes
flere
steder trænger til renovering, herunder udskiftning af de gamle stålvaske som
er meget slidte og derfor ser beskidte ud selv om de er rengjort. Vaskene
hænger (meget) lavt.
På den baggrund og under henvisning til det ovenfor anførte under pkt.
2.2 om at statsfængslet særligt med henblik på genopretning af midterfløjen
vil
søge om del i direktoratets pulje for genopretningsmidler, beder jeg om
særskilt underretning om udfaldet af denne ansøgning.
Det blev oplyst at
rensevæskeordningen administreres af sundhedspersonalet som de indsatte
således
skal henvende sig til hvis de ønsker udlevering af rensevæske. Udleveringen
sker nu i portionsflasker.
Denne ordning er i
overensstemmelse med direktoratets brev af 3. oktober 2000 til
kriminalforsorgens
anstalter og til arrestinspektører vedrørende permanentgørelse af
forsøgsordningen med fri adgang til rensevæske i kriminalforsorgens
institutioner, herunder de retningslinier for administrationen af ordningen
som
er anført i brevet. Inspektionschefen meddelte i brev af 26. januar 2001
direktoratet
at han for så vidt angår institutioner med fast sundhedspersonale, ikke har
bemærkninger til denne ordning.
På kontraktafdelingen er der
ligeledes fælles toilet og bad for de indsatte på gangen. Der er i alt 2
toiletter i stueetagen og 1 på 1. sal. I et forrum i stueetagen er der en
håndvask som på tidspunktet for inspektionen var ved at blive udskiftet.
Håndvasken var blevet skiftet på toilettet ovenpå. I baderummet der ligger i
stueetagen, er der 3 brusere. Der er et forhæng på langs, men ingen
afskærmning
imellem de 3 brusere. I et hjørne ved gulvet var der en skade hvor malingen
på
fliserne var skallet af. (Der lå endvidere et brugt håndklæde). De indsatte
kan
ikke låse når de er i bad.
Jeg henstiller til statsfængslet at undersøge mulighederne for at
etablere en form for afskærmning mellem de tre brusere. Jeg beder om
underretning når dette er sket, og om resultatet heraf.
På kontraktafdelingen er der
endvidere et særskilt toilet som skal benyttes når de indsatte afgiver
urinprøver. Der er et spejl så de ansatte kan overvåge afgivelsen. Desuden er
der et toilet på 1. sal.
2.6. Køkkenforhold
Til hver
afdeling er der knyttet et køkken. I afdelingerne i hovedbygningen er det
cirka
dobbelt cellestørrelse. Nogle steder (f.eks. på Mdr. 1) er det dog lidt
større.
Køkkenerne er indrettet med stålbord med to vaske, opvaskemaskine,
kogeplader,
ovn, køleskab mv. Fængslet har således ikke, som det tidligere har været
tanken, fjernet opvaskemaskinerne. Køkkenerne er funktionelle, men da de
flere
steder er slidt og der er tale om nogle af kriminalforsorgens ældste
køkkener,
ønsker fængslet dem renoveret.
Der er ikke indrettet
spiseplads i køkkenerne på afdelingerne i hovedbygningen. Men der er fælles
spisestue i et særskilt rum lidt nede ad gangen for de indsatte på afdelingen
for negativt stærke indsatte på 1. sal. Her står også afdelingens fælles
fryser.
Det giver ikke anledning til problemer at de indsatte er fælles herom.
Generelt
var der pænt rent og en pæn orden i køkkenerne.
Det blev oplyst at køkkenerne
ikke får kontrolbesøg af fødevaremyndighederne (tidligere
Levnedsmiddelkontrollen)
da de har status som kollegiekøkkener, men at embedslægen vil kunne foretage
tilsyn heraf. Det er dog ikke sket i mange år. Af det materiale som fængslet
senere under inspektionen udleverede, fremgår det dog at
Levnedsmiddelkontrollen i 1996 aflagde besøg i køkkenerne i fængslet.
Køkkenerne på
kontraktafdelingen og afdeling NØ er pæne og har spiseplads.
Ud over det forhold at jeg kan være enig med statsfængslet i at
køkkenerne – bortset fra køkkenet på afdeling Sdr. 1 og 2 og køkkenet på
kontraktafdelingen – er gamle og kunne trænge til renovering, giver
statsfængslets køkkener mig ikke anledning til bemærkninger.
2.7. Opholds- og fritidslokaler
Der er som
nævnt ovenfor særskilte spisestuer til de enkelte afdelinger i
hovedbygningen.
Herudover har alle afdelinger særskilte opholdsstuer.
Opholdsrummene i
hovedbygningen (spise- og dagligstuer) varierer i standard med hensyn til
møblement, indretning mv. Nogle steder er der således pæne, nye(re) møbler
mens
der andre steder er (meget) gamle møbler. F.eks. var møblementet i spisestuen
i
Mdr. 1 gammelt mens opholdsstuen samme sted var pæn med et nyt reolsystem og
en
hjørnesofa. Det blev oplyst at fængslet i et vist omfang køber møbler til
afdelingernes fællesrum på loppemarkeder.
På afdelingen for negativt
stærke indsatte har opholdsstuen nyere møbler, tv (placeret oven på et ældre
spisebord) og dart, men den er kedelig i indretningen og uden udsmykning
eller
grønne planter. Det blev oplyst at de indsatte ved udsmykning ønsker at få
lokalet til at se klubagtigt ud.
Opholdsrummet på afdeling K,
der ligesom denne afdelings øvrige fællesrum er beliggende på 1. sal, er pænt
istandsat. Der er gule vægge og et tv som er hængt op på en hylde på væggen.
Der er borde og et større antal lænestole (der var stablet på bordet og i den
ene ende af stuen, formentlig i forbindelse med rengøring). Langs den ene væg
står der en reol med diverse bøger og spil. Der er endvidere store grønne
planter på gulvet.
På afdeling NØ er der i
opholdsstuen to bløde sofaer, en topersoners og en trepersoners, et pænt
sofabord som ikke er kriminalforsorgens standardtype, og et par lænestole som
er kriminalforsorgens standardtype. Langs den ene væg er der et bord hvorpå
der
er opstillet 3 pc’er. Væggene er blå.
På nogle af afdelingerne er
der endvidere rum med kombineret billard/bordtennis. På andre afdelinger står
det på gangen. Vinduerne i afdeling NØ’s billard-/bordtennisrum sidder
meget
højt, og rummet virker derfor mørkt. Der er spraglede gardiner. På væggen
under
loftet er der en vandskade.
I Ndr. 2 er der et nedslidt
musiklokale hvor der bl.a. lå tomme yoghurtkartoner. Der virkede beskidt og
uordentligt. Der er endvidere et undervisningslokale med en tavle og et
gammelt
nedslidt fysiklokale. Det blev oplyst at disse rum kun bruges undtagelsesvis.
Samme sted er der et hobbylokale hvor det er muligt at arbejde med bl.a. ler.
På Mdr. 2 var der et pc-rum
med 2 pc’er. På kontraktafdelingen er der ligeledes et særskilt pc-rum
med 3
pc’er.
Særafdelingerne har egne
fritidslokaliteter på afdelingen. Kondirummet i afdelingen for negativt
stærke
indsatte er på størrelse med tre celler. Det er indrettet med forskellige
styrketræningsinstrumenter, herunder håndvægte, kondicykel mv. På
forespørgsel
blev det oplyst at der ikke er aktuelle planer om at lave kondirummet om med
henblik på at brugerne laver motionsprægede øvelser frem for styrketræning.
På
væggen er der en planche med viste øvelser og et træningsprogram. Rummet bar
præg af flittig brug.
Det blev oplyst at
proteinpulver er en stor salgsvare i hobbybutikken. Derimod har man kun én
gang
taget en indsat i brug af anabolske steroider. I udtalelsen af 10. januar
2002
har fængslet oplyst at udsagnet antages at stamme fra fritidskoordinatoren
der
tillige bestyrer hobbybutikken. Fængslet har bekræftet at man kun én gang har
taget en indsat i brug af anabolske steroider, men har samtidig oplyst at der
ved visitation ikke sjældent inddrages ulovlige muskelopbyggende stoffer. I
2001 var der tale om 16 fund af sådanne stoffer.
Gulvet i kondirummet på
kontraktafdelingen er beklædt med et gulvtæppe som der er et stort hul i. Der
var ikke nogen instruktion i brugen af redskaberne, men det blev oplyst at
der
var et træningsprogram på vej. I kondirummet i afdeling NØ var der heller
ikke
nogen skriftlig instruktion i brugen af redskaberne mv.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen har ved flere lejligheder i forbindelse med direktoratets
inspektioner henstillet til kriminalforsorgens anstalter at skriftlige
brugsanvisninger gøres direkte tilgængelige i kondirum. I forbindelse med
direktoratets inspektion af Arresthuset i Slagelse den 10. december 1998
anføres således bl.a. følgende herom i rapport af juni 1999 om inspektionen,
s.
14:
’
Der udleveres
instruktionsmateriale til de indsatte, der bruger [kondi]lokalet.
Rejseinspektionen bemærkede, at instruktionsmaterialet bør opsættes på en
planche i kondirummet.
’
Jeg henstiller at statsfængslet tilvejebringer skriftlige instruktioner
i brugen af motionsredskaberne, og at statsfængslet gør
instruktionsmaterialet
direkte tilgængeligt for de indsatte ved opslag i motionslokalerne eller
lignende. Jeg beder om underretning når dette er sket.
Afdelingen
for negativt stærke indsatte har endvidere to ret store og lyse hobbyrum hvor
der arbejdes med henholdsvis maling, læder og træ, bl.a. til bælter og
skilte.
I sidstnævnte værksted var en rude i et af vinduerne smadret.
Jeg går ud fra at statsfængslet enten har sørget for eller vil sørge
for udskiftning af ruden.
Fængslet har
en flot gymnastiksal der er indrettet i en særskilt bygning der tidligere
blev
anvendt til kirke, og hvor vinduerne er højtsiddende og buede foroven. De
indsatte på afdelingen for negativt stærke indsatte må også benytte denne
gymnastiksal. En af de indsatte på kontraktafdelingen fortalte at de indsatte
fra denne afdeling to gange om ugen kan komme over i gymnastiksalen.
I udtalelsen af 10. januar
2002 har fængslet bemærket at gymnastiksalen ikke fuldt ud opfylder fængslets
behov, henset til at fængslet har 187 indsatte (fra 2003 220 indsatte).
Jeg har noteret mig det anførte som jeg kan være enig i. Jeg finder dog
ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at foretage mig noget vedrørende
dette
forhold ud over at bemærke at jeg går ud fra at direktoratet er opmærksom
herpå
og lader det indgå i direktoratets overvejelser med hensyn til fremtidige
projekter inden for kriminalforsorgens område.
2.8. Besøgsafdelingen
Besøgsafdelingen
er beliggende umiddelbart inden sydfløjen. Der er i alt 11 besøgslokaler af
almindelig cellestørrelse. 2 af lokalerne (benævnt 11 og 12) er i en særskilt
afdeling i forlængelse af besøgsafdelingen og bruges udelukkende af de
indsatte
på afdelingen for negativt stærke indsatte. Disse to lokaler hvoraf
kun det ene – nr. 11 – blev fremvist, er
nyindrettede og har tilhørende toilet og tekøkken med køkkenbord med vask,
køleskab, kaffemaskine, elkedel og mikroovn. Der stod tillige en
babyskråstol.
Selve besøgsrummet indeholder en briks, et lille sofabord og to lænestole.
Der
er endvidere en radio i lokalet og billeder på væggene. Vinduet sidder højt
og
kan åbnes i den ene side. Der er persienner for vinduet. Besøgsrummene 11 og
12
er forsynet med ét fjernsyn, ét videobånd med børneprogrammer og én
PlayStation
med spil til børn. De nævnte effekter kan flyttes efter behov.
Af de øvrige besøgslokaler
blev nr. 10 besigtiget nærmere, men da dørene til flere af de øvrige lokaler
stod åbne, var det muligt også at danne sig et indtryk af disse lokaler. De
virkede nyistandsatte og indeholder nyere møblement – en briks, et
sofabord og
to lænestole. Der er pæne farvede gardiner for de højtsiddende vinduer. Der
er
endvidere en kaffemaskine, en håndvask og billeder på væggene. Der virkede
pænt
og rent i lokalerne.
De lokaler som de indsatte på
afdelingen for negativt stærke indsatte benytter, holdes aflåst under
besøget.
Det skyldes dels at denne afdeling afvikler visse besøg uden at der er
personale i besøgsafdelingen, dels at andre indsatte skal passere forbi disse
besøgsrum. Dørene til de øvrige lokaler er ikke låst udefra, men kan låses
indefra.
På gangen uden for de 9 rum
der benyttes af de indsatte der ikke er på afdelingen for negativt stærke
indsatte, er der opsat et legemiljø, tv med video, legotavler og legoklodser
mv. som de besøgendes børn kan benytte, dog ikke de børn der er med til besøg
hos indsatte på afdelingen for negativt stærke indsatte. Det blev oplyst at
børnene færdes på legeområdet udelukkende på forældrenes ansvar og ikke på
statsfængslets.
Jeg beder statsfængslet om nærmere at redegøre for dette ansvarsforhold
både i henseende til skader som indsatte eventuelt kan forvolde besøgende
børn,
og i henseende til skader som børnene kan pådrage sig under deres leg på
området. Jeg beder om direktoratets bemærkninger hertil.
På gangen er
der endvidere automater hvorfra der kan købes slik, chokolade, sodavand og
cigaretter.
I forbindelse med min
inspektion af statsfængslet i december 1992 blev det oplyst at en automat som
ligeledes var opstillet på besøgsgangen, var ejet af personalets
idrætsforening, og at overskuddet ved salg gik til idrætsforeningen. Da der
ikke under inspektionen fra de indsattes side blev klaget over automaten,
fandt
jeg ikke anledning til at foretage mig noget vedrørende forholdet.
I forbindelse med min seneste
inspektion af Statsfængslet i Horsens den 22. oktober 1998 bad jeg stats
fængslet om nogle oplysninger vedrørende de
salgsautomater som var opstillet i statsfængslet. Fra en klage som jeg
tidligere havde modtaget fra en indsat, vidste jeg at automaterne (i alt
fald)
tidligere blev administreret af statsfængslets kantineforening som bestod af
samtlige ansatte. Jeg bad bl.a. statsfængslet om at oplyse om
kantineforeningen
fortsat stod for ordningen med salgsautomater. Jeg anmodede også om at få
oplyst hvorvidt der var knyttet et overskud til ordningen, og i bekræftende
fald hvorledes den del af overskuddet der måtte anses for at hidrøre fra
indsatte og deres besøgende, blev anvendt.
I udtalelse af 9. juli 2001 anførte direktoratet
følgende vedrørende ordningen:
’
Direktoratet har indhentet to supplerende udtalelser fra statsfængslet
vedrørende automatsalg i besøgsgangen.
I den første har fængslet oplyst, at det er en personaledrevet
kantineforening, der forestår salget fra i alt 3 automater i
besøgsafdelingen.
Kantineforeningen forestår foruden dette salg tillige salget i 2 andre
automater, salg af madvarer til personalet i frokoststuen samt engrossalg af
kaffe i ½ kilo poser.
Prisfastsættelse af alle varer i kantineforeningens regi er ens og sker
på baggrund af de af grossisterne oplyste vejledende udsalgspriser.
Der foretages ikke særskilt opgørelse over, hvad den enkelte automat
opfyldes med, og der foretages ikke særskilt optælling af omsætningen i den
enkelte automat.
Fængslet har på denne baggrund tilkendegivet, at det ikke er muligt at
oplyse, hvor stor omsætningen hidtil har været i de enkelte automater,
endsige
i de 3 automater i besøgsafdelingen.
Dette vil alene være muligt at udskille for fremtiden, om end der ifølge
det oplyste vil være tale om et stort og tidskrævende arbejde forbundet
hermed.
Fængslet har i den forbindelse oplyst, at man har spurgt den nuværende
købmand om mulighederne for at overtage driften af automaterne i
besøgsafsnittet. Dette ønsker den pågældende imidlertid ikke, da omsætningen
ikke forventes at kunne modsvare ressourceforbruget.
Direktoratet finder det principielt uhensigtsmæssigt, at et eventuelt
overskud på varesalg til de indsatte og disses pårørende tilfalder de
ansatte.
Direktoratet har derfor anmodet fængslet om at undersøge mulighederne
for fremover at udskille driften på vareautomaterne således, at et eventuelt
overskud tilfalder de indsatte.
Fængslet har som opfølgning herpå i sin udtalelse af 6. juni 2001
indstillet, at salget fra besøgsgangens automater fremover bortforpagtes til
Kantineforeningen mod en afgift på ½ % af bruttoomsætningen ekskl. moms. Det
bemærkes, at afgiften er identisk med den afgift, fængslets købmand betaler
for
forpagtning af butikssalget.
Fængslet har udarbejdet udkast til forpagtningsaftale, jf. vedlagte
bilag, og det fremgår heraf, at Kantineforeningen forpligtes til at føre
særskilt optælling af omsætningen i automaterne på besøgsgangen, ligesom
varerne skal sælges til leverandørernes vejledende udsalgspriser.
Fængslet indstiller endvidere, at forpagtningsafgiften anvendes til
indkøb til nyttiggørelse i besøgsafsnittet efter samråd med de indsattes
talsmænd.
Fængslet har i sin indstilling tillige tilkendegivet, at hvis
indstillingen ikke imødekommes, vil det medføre, at der ikke fremover vil
være
mulighed for, at de indsatte kan foretage indkøb i forbindelse med besøg, da
fængslet ikke indenfor de økonomiske rammer har mulighed for at afsætte
ressourcer til indkøb og vedligeholdelse af automaterne.
Direktoratet har til hensigt at imødekomme fængslets indstilling om
bortforpagtning af automatsalget, idet denne efter en samlet vurdering må
anses
for at være bedst stemmende med hensynet til de indsatte, og idet en sådan
ordning findes at imødegå de principielle betænkeligheder, der er nævnt
ovenfor.
’
Jeg udtalte herefter
følgende:
’
Jeg har noteret mig at det fortsat er kantineforeningen der står for
ordningen med salgsautomater der foruden de tre automater på besøgsgangen
omfatter to andre automater, og at det ikke er mulig at oplyse hvor stor
omsætningen hidtil har været i de enkelte automater, herunder de to automater
i
besøgsafdelingen. Jeg har endvidere noteret mig at det af fængslets udtalelse
af 6. juni 2001 i øvrigt fremgår at omsætningen i automaterne på besøgsgangen
skønnes at ligge mellem 100.000 og 150.000 kr. brutto inklusiv moms om året
(hvoraf størstedelen antages at stamme fra personalets indkøb).
Jeg finder det, ligesom
direktoratet, principielt forkert at et (eventuelt) overskud på varesalg til
de
indsatte og deres besøgende tilfalder personalet.
Jeg har noteret mig at
varerne i automaterne
sælges til – og
efter udkastet til forpagtningsaftale fremover fortsat skal sælges til –
leverandørernes vejledende udsalgspriser (der ifølge fængslets udtalelse af
6.
juni 2001 i intet tilfælde er højere end købmandens priser),
at det er
købmandens vurdering at
omsætningen ikke
forventes at kunne modsvare ressourceforbruget (herunder udskiftning og
vedligeholdelse af automaterne), at kantineforeningen ifølge udkastet
til forpagtningsaftale
forpligtes til at
føre særskilt optælling af omsætningen i automaterne på besøgsgangen, og at
den
foreslåede forpagtningsafgift der er identisk med den forpagtningsafgift som
købmanden betaler (½ % af bruttoomsætningen eksklusiv moms), skal anvendes
til
indkøb til nyttiggørelse i besøgsafsnittet efter samråd med de indsattes
talsmænd.
Idet jeg forudsætter at
fængslet vil følge udviklingen med hensyn til (eventuelt) overskud af
automaterne,
og vil overveje ordningen på ny såfremt regnskabet viser et (ikke
ubetydeligt)
overskud, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.
’
På den baggrund anmoder jeg statsfængslet om en udtalelse om
ejerforholdet til automaten som er opstillet på besøgsgangen, og om
anvendelsen
af det eventuelle overskud som automaten giver. Jeg beder endvidere om
direktoratets bemærkninger til statsfængslets ordning.
Besøgsgangens
vægge består af røde mursten ca. ¾ op til loftet. Ovenover er der en
friseudsmykning.
Til besøgsafdelingen er der
knyttet et venterum og et gennemgangslokale med skabe hvor de besøgende kan
låse deres ting inde og tage nøglen med til besøg. Der er endvidere en
detektorkarm som de besøgende skal igennem inden besøget kan afvikles.
Ved besøgsafdelingen er der
endvidere et lille tekøkken som de besøgende og indsatte må benytte til
tilberedning af lettere anretninger. Det blev oplyst at det er tilladt de
besøgende at medbringe købt forplejning hvis det er i original emballage.
Besøgsafdelingens og besøgslokalernes fysiske rammer giver mig ikke
anledning til bemærkninger.
Fængselsinspektøren
oplyste at fængslet har planer om at slå besøgsrum sammen og inddrage det
nuværende mødelokale (skakrummet) til besøg. Fængslet ønsker at indrette
rummene med toilet og tekøkken. Der bliver i så fald tale om lokaler på i alt
16 m2. Direktoratet for Kriminalforsorgen behandler for tiden en
ansøgning
fra fængslet herom.
Jeg beder om underretning om direktoratets svar på statsfængslets
ansøgning.
I
kontraktafdelingen afvikles besøg på selve afdelingen, herunder i de
indsattes
opholdsrum.
2.9. Kirken
Kirkesalen er
indrettet i den ene ende af en af de selvstændige bygninger. Det er en lang,
smal bygning, der i øvrigt huser skrædderiet, jf. pkt. 2.11. nedenfor.
Fængslet
er ikke helt tilfreds med denne kirkesal da den ikke skiller sig ud fra de
øvrige bygninger, og da stolene er almindelige cellestole. Præsten har også
fremsat ønske om udsmykning. Fængslet overvejer at søge fonde om tilskud til
forbedringer, jf. pkt. 2.11, og har planer om at flytte kirken.
Jeg beder om underretning om statsfængslets overvejelser.
Det blev
oplyst at der er 6-10 stabile kirkegængere. Præsten skal være behjælpelig med
hensyn til at arrangere religiøs betjening af personer med andre
trosretninger.
Det blev endvidere oplyst at de muslimske indsatte havde fremsat ønske om en
imam, og fængslet undersøger for tiden mulighederne for at få en sådan
tilknyttet på timebasis. Endvidere arbejdes der på at få indrettet et
bederum.
Da de fleste udlændinge er andengenerationsindvandrere, er behovet dog ikke
så
stort, oplyste statsfængslet.
De indsatte på
kontraktafdelingen kan gå i kirke uden for fængslet. På afdelingen for
negativt
stærke indsatte bliver der afholdt gudstjeneste på afdelingen hvis det
ønskes.
Kirkerummet giver mig ikke anledning til bemærkninger.
2.10. Undervisningslokaler
Skoleområdet
ligger mellem midterfløjen og nordfløjen sammen med fængslets bibliotek og
består af fire mindre undervisningslokaler og et fysiklokale som er under
afvikling idet det ikke længere bruges. Der er også et pc-rum og et køkken og
spiselokale. Fængslets hobbybutik ligger også i dette område. Det blev under
inspektionen oplyst at hobbybutikkens største salgsartikel er proteinpulver
der
sælges i bøtter af forskellige størrelser.
Biblioteket er stort og
velordnet, og der var pænt og rent. Det blev oplyst at det er en del af
Nyborg
Kommunes bibliotek. Fængslet køber sig til bibliotekstid (dvs. et antal
bibliotekartimer). Bibliotekaren kommer i 2½-3 timer 2 aftener om ugen.
Ordningen koster 150.000 kr. om året uden bøger og tidsskrifter. Der er
bogkataloger som på kommunebibliotekerne. Biblioteket betjener også
afdelingen
for negativt stærke indsatte og enrumsafdelingen. De indsatte herfra kan
bestille bøger, men har ikke adgang til biblioteket. De bogsamlinger som
findes
rundtomkring på afdelingerne, er formentlig kasserede bøger fra biblioteket.
Der er en læsesal tilknyttet
som kan benyttes af indsatte fra fællesskabsafdelinger – også på visse
tidspunkter uden for bibliotekets åbningstider.
Herudover er der (på 4. sal)
et lille lokale hvori der undervises i det kognitive program. Fængslets
erfaringer
hermed er positive.
Afdelingen for negativt
stærke indsatte har eget undervisningslokale med 7 pc’er mv. Der er dog
ikke så
stor interesse for undervisning på denne afdeling, men de indsatte benytter
flittigt computerne der er internt forbundne. Printeren, der før var i et
lukket lokale, er nu flyttet ud på gangen så de indsatte selv kan printe ud.
Der er endvidere et bibliotek på gangen. Der var en (vand)skade i loftet i
dette rum.
Jeg går ud fra at statsfængslet får udbedret vandskaden.
2.11. Værksteder
Af
værkstedsfaciliteter er der et værksted for grafiske fag som egentlig består
af
tre værksteder (bogbinderi, tilskæreri og trykkeri). Desuden er der et
montageværksted og et skrædderi. Herudover er der et særskilt værksted for
den
beskyttede afdeling NØ og en projektskole.
I bogbinderiet foregår der en
nicheproduktion af egentlig bogindbinding for kriminalforsorgen
(kriminalforsorgens årsberetninger mv.), og på tidspunktet for inspektionen
blev der også produceret en bog som beskriver fængselshistorie. Tidligere
havde
fængslet en stor produktion for staten (postvæsenet). Bortset fra
bogindbinding
mv. består arbejdet i almindeligt samle- og tilskæringsarbejde, f.eks. af
karton og papir. På dette værksted kan der være beskæftiget op til 19
indsatte fra
de almindelige fællesskabsafdelinger. Pauser holdes på arbejdspladsen i den
tilknyttede frokoststue, og de indsatte har madpakke med. Det blev oplyst at
denne arbejdsplads er rimelig populær blandt de indsatte.
De maskiner der er i
trykkeriet, er ikke avancerede nok til at fængslet kan konkurrere med andre
trykkerier, så derfor er der ikke store afsætningsmuligheder. Maskinerne vil
kunne gøres mere avancerede, og der er for så vidt også et kundegrundlag, men
hvis maskinerne bliver mere avancerede, vil de indsatte ikke kunne betjene
dem
da betjening i så fald kun må ske ved faguddannede.
Montageværkstedet beskæftiger
kun indsatte fra den beskyttede afdeling Mdr. 2. Der kan være op til 17
indsatte beskæftiget ad gangen, men på tidspunktet for inspektionen var der
kun
9 beskæftigede på dette værksted. Arbejdet foregår i to lokaler og består af
almindeligt pakkearbejde og simpelt montagearbejde. Også de indsatte i
arrestafdelingen og
isolationsafdelingen
er beskæftiget med montagearbejde der således udgør et stort arbejdsområde
for
fængslet. På værkstedet blev der på inspektionstidspunktet bundtet klude og
tvist i det ene lokale. I det andet lokale består arbejdet af gevindskæring,
samling af elartikler og podning af roser. Montagearbejdspladsen havde på
tidspunktet
for inspektionen ordrer fra 7-9 firmaer. Ordretilgangen følger konjunkturerne
i
samfundet i øvrigt. Der arbejdes ikke på akkord, men der kan gives bonus.
En kontorstol var dækket med
et betræk med tape omkring.
Afdelingens tilhørende køkken
og frokoststue virkede lettere nusset og rodet. Også her var der en
kontorstol
dækket med et betræk med tape omkring.
Jeg går ud fra at statsfængslet fremover vil sørge for at holde køkken
og frokoststue rene og ordentlige.
Det blev
oplyst at Arbejdstilsynet af og til kommer på besøg, men tilsynet havde ikke
været der i de seneste 5-6 år. Fængslet erindrede umiddelbart kun én
påtegning.
(Den angik asfalten).
I skrædderiet der ligger i en
anden, meget lang og smal bygning, sys der uniformsbenklæder til
kriminalforsorgen.
Der er plads til at 14 indsatte kan arbejde dér, men på
inspektionstidspunktet
var der ikke arbejde til flere end 8-10 indsatte. Der arbejdes på akkord som
er
indpasset efter timelønnen. De indsatte kan tjene op til 500 kr. hvis de
arbejder hurtigt. Det er maksimum efter reglerne. Denne arbejdsplads er
eftertragtet af de udenlandske indsatte. Der hører frokoststue og køkken til
skrædderiet.
Det blev oplyst at fængslet
har svært ved at konkurrere med arbejdspladser i Polen og andre lande i
Østeuropa. Tidligere syede kriminalforsorgen også uniformer til politiet, DSB
og postvæsenet, men i forbindelse med privatiseringen af postvæsenet gik
produktionen til Østeuropa og Asien.
På værkstedsskolen der ligger
i en anden bygning, tilbydes forskellige kurser af samme type som AMU-centret
på Fyn tilbyder, f.eks. svejsekurser. Skolen startede oprindelig som en
egentlig lærlingeskole, men det kneb med at få nye elever. Derfor tilbydes
der
nu kun korttidsuddannelser/kurser i samarbejde med AMU-centret. Indholdet af
kurserne, afviklingen og den tidsmæssige udstrækning af kurserne er identisk
med tilsvarende kurser på AMU-centret.
Kurserne omfatter metal,
motor og elektronik. I 1999 meldte 75 indsatte sig til et svejsekursus, og 49
af dem fuldførte og fik et kursusbevis fra AMU-centret (ikke fra fængslet). I
2000 deltog færre indsatte, men det skyldtes at der ikke havde været den
nødvendige personalebemanding til gennemførelse af kurserne.
Der er i gennemsnit 7-8
indsatte om dagen på skolen, og der udstedes gennemsnitligt ca. 40
kursusbeviser
om året. Gennemførelsesprocenten er – på trods af de særlige forhold for
de
indsatte i fængslet, herunder at der undertiden sker løsladelse midt i et
kursusforløb – stort set lige så stor som for tilsvarende kurser på
AMU-centret.
Fængslet ligger ikke inde med
oplysninger om hvorvidt de indsatte som gennemfører kurser på
værkstedsskolen,
får arbejde bagefter på grundlag heraf. Imidlertid får de indsatte på skolen
nogle succesoplevelser som er en nok så stor og vigtig del af
resocialiseringen.
En ny værkstedsskole indgår i
byggeprojektet (bl.a. på grund af myndighedskrav).
Værkstedsfaciliteterne giver mig ikke anledning til bemærkninger.
De indsatte
på kontraktafdelingen har et lille træværksted på 1. sal hvor der bliver
fremstillet bl.a. gyngeheste. Desuden er der et cykelværksted. Fængslet
oplyste
at der laves en aktivitetsplan for de indsatte på denne afdeling. Bortset fra
en lille produktion på træværkstedet og undervisning i
mindre omfang er aktiviteterne bl.a.
madlavning, rengøring, havehold, og pasning af afdelingens fugle. Der foregår
megen aktivitet uden for fængslet for de indsatte på denne afdeling. De tager
af sted gruppevis f.eks. på indkøb hos købmanden og i svømmehallen, og de
tager
til forskellige kulturelle arrangementer.
Kontraktafdelingens værksted giver mig ikke anledning til bemærkninger.
De indsatte
på den beskyttede afdeling NØ har eget værksted i en nærliggende barak. Alle
indsatte fra denne afdeling (på tidspunktet for inspektionen 16) kan være
beskæftiget dér, men faciliteterne er så dårlige at de kun beskæftiges
halvdags. Beskæftigelsen for de indsatte i barakken består i pakning af
engangsservice (plasticbestik og -glas). Produktionen skal flyttes til den
gamle værkstedsskole når en ny er opført. Barakken skal så enten renoveres
til
brug for bl.a. det kognitive færdighedsprogram og fritidsvirksomhed for hele
fængslet, eksklusive nordfløjen, eller anvendes som lager. Fængslet regner
med
at produktionen er flyttet inden for de næste to år.
Jeg beder statsfængslet om oplysning om flytningen af produktionen.
Der er ikke
særskilte arbejdslokaler på afdelingen for de negativt stærke indsatte, og da
arbejde derfor vil skulle ske i cellerne, håndhæves arbejdspligten ikke på
denne afdeling. Dette har direktoratet godkendt. Der er i stedet 37 timers
planlagte aktiviteter. Denne afdeling har et hobbylokale, et læder- og
træværksted og et edb-lokale, jf. pkt. 6. Der er ingen værkmestre. For at
kompensere er edb-lokalet bedre på denne afdeling end på de øvrige
afdelinger.
Afdelingens lokaler og værksted giver mig ikke anledning til
bemærkninger.
Besigtigelsen
af værkstedsfaciliteterne omfattede også det gamle snedkeri der rummer
produktionsskolen hvor nord- og syddelene og første sal i midterdelen står
tomme. Produktionsskolen skal udvides og moderniseres, og der skal indrettes
fritidsområde for fællesskabs- og programafdelingerne. Produktionsskolen skal
beskæftige 8-10 indsatte ved oplæring og arbejdstræning, for nogle indsattes
vedkommende i længerevarende forløb. Fritidsområdet skal omfatte et
træværksted
(hobby), et rum til kunstneriske aktiviteter (ler, maleri mv.), edb-lokale og
en hobbybutik. Bemandingen i produktionsskolen udgøres af en faglærer og en
fængselsfunktionær. Fritidsområdet bemandes efter behov.
Herudover blev fængslets
lagerbygning (papirlager) og civildepot besøgt. På lageret kan der være to
indsatte beskæftiget, mens der ikke må være indsatte beskæftiget på depotet
hvor effekter som er frataget de indsatte, er henlagt. Her er der mulighed
for
gennemlysning af effekter.
Det blev på forespørgsel
oplyst at arbejdsvægring sjældent forekommer. Når en indsat er
arbejdsvægrende,
anbringes han den første dag i straffe- og isolationsafdelingen i
arbejdstiden.
Han opfordres til at genoptage arbejdet. På andendagen følges samme
procedure.
Hvis den indsatte også på tredjedagen fastholder at være arbejdsvægrende,
anbringes han i enrum. Der er hverken i år 2000 eller år 2001 sket
enrumsanbringelse på grund af arbejdsvægring, og i 1999 skete det kun i ét
tilfælde.
2.12.
Sygeafdeling
Sygeafdelingen
er beliggende i nordfløjen, men vil blive flyttet i forbindelse med
ombygningsarbejderne, jf. pkt. 2.2. ovenfor. En af sygestuerne, stue 8, blev
besigtiget. Det er en stor enkeltmandsstue der er meget nedslidt. Den er
institutionspræget og har gammelt inventar. Sengen er ikke af den sædvanlige
hospitalstype, men en almindelig seng med gærde i hoved- og fodende. For
vinduet (der sad højt), var der hængt et tæppe op.
Det blev oplyst at
klientellet ofte er indsatte med psykiske problemer som bruger sygeafdelingen
som en slags refugium. Opholdstiden i afdelingen varierer, men ofte er der
tale
om ophold af ½ års varighed eller mere.
Rummet hvor der afgives
urinprøver, blev besigtiget. Der er tale om et lille rum med et forhæng og en
bademåtte som de indsatte kan stå på. Det blev oplyst at der er to ansatte
der
observerer at alt går rigtigt til. På væggen hænger der et lille træskab hvor
urinprøverne opbevares. Fængslet foreviste en af de plastikkopper som
anvendes.
Det blev oplyst at der er tale om engangsmateriel.
Talsmændene klagede over
forholdene ved urinprøveafgivelse. Jeg henviser til pkt. 4.1.3. nedenfor.
2.13. Observations- og sikringscelle
Fængslet har
en sikringscelle og to observationsceller. Sikringscellen er beliggende i
sygeafdelingen (Ndr. 4) mens observationscellerne er beliggende på 2. sal i
straffe- og isolationsafdelingen (Ndr. 3). Ingen af cellerne var i brug under
inspektionen.
Sikringscellen indeholder en
fastmonteret briks på midten af gulvet. Sengen var redt, og bælter og remme
lå
fremme. Fængslet oplyste at denne celle først tages i brug når der er behov
for
bælter og remme. Ellers anvendes observationscelle. Der er således næsten
aldrig ikkefikserede indsatte i sikringscellen. Loftet er forsænket, og der
er
en rude hvorigennem personalet kan observere den indsatte. På briksen lå der
tillige undertøj fremme. Rummet var pænt og rent.
Det blev oplyst at
sikringscellen foruden af Statsfængslet i Nyborg anvendes til anbringelse af
indsatte
fra andre institutioner under kriminalforsorgen, herunder institutioner på
Sjælland. Sikringscellen i Statsfængslet i Nyborg er den eneste sikringscelle
på Fyn. Ca. halvdelen af alle anbringelserne i sikringscellen er fængslets
egne, den anden halvdel er indsatte fra andre institutioner.
Jeg kan til orientering
oplyse at jeg i forbindelse med min seneste inspektion af Statsfængslet i
Horsens gjorde mig nogle overvejelser om hvorvidt permanent udstyr på sengen
i
sikringsceller (læderbælte og læderremme) er i overensstemmelse med det
skånsomhedsprincip der er nærmere omtalt i indstilling om sikringsceller og
observationsceller, s. 23, november 1972.
Jeg tilkendegav at det på den
ene side ikke ganske kan udelukkes at det påsatte udstyr i nogle tilfælde kan
føre til en anvendelse af fikseringsmidler hvor en sådan anvendelse strengt
taget ikke er nødvendig. Udstyret kan muligvis også medføre anvendelse af
flere
fikseringsmidler end dem der måtte være nødvendige i det konkrete tilfælde.
Hertil kommer at det heller ikke kan udelukkes at udstyret kan være
medvirkende
til at optrappe en situation med sikringscelleanbringelse, således at det
blotte syn af udstyret bliver den faktor der udløser en herefter begrundet
anvendelse af fikseringsmidler – uanset omfanget heraf. På den anden
side fandt
jeg ikke helt at kunne udelukke at udstyret i påsat stand – i hvert fald
i et
vist omfang – i de tilfælde, hvor anvendelse af fikseringsmidler er
begrundet,
i et vist omfang kan medvirke til at selve anbringelsessituationen ikke
trækker
ud og således optrappes på grund af den tid der medgår til anbringelsen. Jeg
fandt heller ikke at kunne se bort fra at sikkerhedsmæssige hensyn kan gøre
sig
gældende i de nævnte tilfælde; dette for så vidt angår såvel den indsatte som
ansatte.
Direktoratet udtalte herefter
at d
irektoratet er
enig i mine betragtninger om hvilke hensyn der bør indgå i overvejelserne
vedrørende den rejste problemstilling. Direktoratet udtalte videre dels at
de
sikkerhedsmæssige hensyn for så vidt angår såvel den indsatte som ansatte,
som
jeg også havde nævnt, bør tillægges betydelig vægt, dels at
permanent påsat udstyr
ikke er til hinder for anvendelsen af det nævnte
’skånsomhedsprincip’, herunder
at der eventuelt i konkrete tilfælde sker anbringelse i sikringscelle uden
fiksering.
Efter en samlet vurdering gav
direktoratet udtryk for den opfattelse at der ikke var grundlag for at
kritisere at læderbælte og læderremme var påsat permanent på sengen i
sikringscellen i Statsfængslet i Horsens.
Jeg tilkendegav afsluttende at jeg ikke havde bemærkninger
til at fikseringsudstyret var permanent påsat sengen i sikringscellen, men
samtidig at det forekom mig mest hensynsfuldt at de fikseringsmidler som ikke
anvendes i en given situation, fjernes. Jeg tilkendegav videre at såfremt en
indsat udtrykkeligt fremsætter ønske om at udstyr der ikke bliver brugt,
bliver
fjernet under anbringelsen, taler dette med afgørende vægt for at det sker.
De samme betragtninger gør sig gældende for fikseringsudstyret i
sikringscellen i Statsfængslet i Nyborg.
Bortset herfra giver sikringscellen mig ikke anledning til
bemærkninger.
Observationscellerne
indeholder en fastmonteret briks der er placeret op ad væggen. Der er
endvidere
et fastmonteret bord og en bænk. Der er en håndvask i hjørnet. Der er et
højtsiddende vindue uden gardiner, og en radiator der var dækket af et
gitter.
Den ene af cellerne var lettere slidt, bl.a. var malingen omkring vinduet
kradset af. Der var endvidere et brandmærke i bænken og ridsemærker på dørens
inderside. Det blev oplyst at cellen havde været anvendt som almindelig celle
i
en meget kort tid i forbindelse med evakuering af indsatte på grund af brand,
og at disse mærker formentlig stammede derfra.
Cellekaldet blev afprøvet.
Det virkede ikke, men det viste sig at det var slået fra. Det virkede således
da det blev slået til igen.
Observationscellerne giver mig ikke anledning til bemærkninger.
2.14. Straffe- og isolationsafdeling og
særligt sikrede celler
Straffe- og
isolationsafdelingen er beliggende i Ndr. 3, men skal flyttes i forbindelse
med
ombygningen. Det er overvejende frivilligt enrumsanbragte der opholder sig
dér
for tiden. Der er i alt 22 celler, inklusive to særligt sikrede celler. De
blev
på tidspunktet for inspektionen ikke anvendt som særligt sikrede celler, men
den ene (celle 705) anvendtes som almindelig celle til en indsat der var
anbragt i tvungen enrum.
På gangen er der et mindre
bibliotek.
2.15. Købmand
Købmandsbutikken
er indrettet i et lokale imellem midterfløjen og nordfløjen op til
skoleområdet. Der er tale om en mindre butik med et rimeligt pænt
varesortiment. Udvalget af fersk kød var dog begrænset. Det blev oplyst at
det
kan bestilles. Det blev endvidere oplyst at fængslet har haft problemer med
at
finde leverandører af halalkød.
Priserne syntes umiddelbart
at svare til normale købmandspriser og således at leve op til kravet i
kontrakten om samme priser i fængslets butik som i købmandens egen butik (i
Stige) ligesom der også var tilbudsvarer.
Enkelte af varerne viste sig
at have overskredet udløbsdatoen, hvilket købmanden der var til stede under
besigtigelsen, blev gjort opmærksom på.
Det blev oplyst at de indsatte handler
afdelingsvis, dog handler de indsatte fra afdelingen for negativt stærke
indsatte kun 5 ad gangen. Handel foregår over disken.
Talsmændene rejste nogle
klager over købmandspriserne. Jeg henviser til pkt. 4.1.5. nedenfor.
2.16. Udenomsarealer
Fængslet har
en fodboldbane. I 2000 blev der endvidere anlagt en militær øvelsesbane.
På arrestafdelingens gamle
gårdtursareal ud for sydfløjen der også bruges til de indsatte fra afdelingen
for negativt stærke indsatte, er der opsat et volleyball-/badmintonnet. Der
er
endvidere borde/bænke, herunder i et overdækket skur så det er muligt at
sidde
i tørvejr. Der er en lav hæk der ikke skærmer mod indkig fra bygningen. Ud
over
dette areal kan de indsatte fra denne afdeling bruge militærbanen. Der er
endvidere et fuldstændig afskærmet areal (det ligner et ’bur’) til
isolerede
indsatte.
Kontraktafdelingen og
afdeling NØ har egne gårdtursarealer der grænser op til afdelingerne.
Kontraktafdelingens
areal indeholder havebassin, drivhus, voliere, borde/bænke, pavillon og en
muret grill.
Afdeling NØ’s gårdhave har
græsplæne med hegn omkring og borde/bænke.
2.17. Særligt om kontraktafdelingen
Det er en
betingelse for at komme på afdelingen at den indsatte har haft et massivt
stofmisbrug og er motiveret for at komme ud af det. De indsatte indgår i et
kontraktforhold med henblik på at blive stoffri. Det blev oplyst at det er
personalet og de indsatte på afdelingen der sammen tager stilling til
anmodninger om at komme på afdelingen. Personalet har dog det sidste ord hvis
der er uenighed.
Før den indsatte kan få
ophold på afdelingen, skal han over en seksugersperiode aflevere rene
urinprøver. Kontrakten (guleroden) består i bedre afsoningsforhold såfremt
den
indsatte kan holde sig stoffri og arbejder seriøst med sin udslusningsplan.
De
indsatte på denne afdeling kommer ikke kun fra fængslets andre afdelinger,
men
også fra andre fængsler og arresthuse. Afdelingen har ingen kontakt med de
øvrige indsatte i fængslet.
Modsat hvad der gælder for
kontraktfængselsafdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille (Kongens Ø), er
der
ikke tale om at personalet på kontraktafdelingen har en særlig uddannelse.
Afdelingen er således bemandet med helt almindelige fængselsfunktionærer, og
fængslet har selv opbygget afdelingen. Dog er der en psykolog tilknyttet
afdelingen i 10-12 timer om ugen, men det er for at supervisere personalet og
ikke for at behandle de indsatte, men det har selvfølgelig en afledt effekt
på
de indsatte. Filosofien bygger på socialpædagogiske principper. Der anvendes
samtaleterapi og undervisning i det kognitive program.
Den gennemsnitlige opholdstid
på afdelingen er ca. 9 måneder. Minimum er opholdstiden 5-6 måneder.
Langtidsdømte
skal således have mindst ½ år tilbage af afsoningstiden og højst 1-1½ år.
Frafaldsprocenten
er ca. 50. De indsatte på afdelingen er typisk i alderen mellem 25 og 30 år.
Afdelingen har samme
bemanding som de øvrige afdelinger, men da der kun er 12 indsatte på denne
afdeling, er bemandingen reelt bedre end for de øvrige afdelinger.
Det blev oplyst at de ansatte
spiser sammen med de indsatte på afdelingen. Ud over kostpenge til de
indsatte
får afdelingen penge til bespisning af 5 ansatte. De indsatte laver mad 2 og
2
sammen skiftevis en uge ad gangen, og de laver mad til alle de indsatte på
afdelingen. Alle spiser således sammen.
En af de indsatte på
afdelingen fortalte bl.a. at reaktionen hvis en indsat ’falder i’,
men selv
fortæller det, er anbringelse i isolationsafdelingen (første gang) i 28 dage
hvorefter den indsatte vil kunne komme tilbage til afdelingen. Hvis
personalet
opdager det, overføres den indsatte til en almindelig afdeling.
Afdelingen efterlod et godt indtryk. Der var rent og pænt og
tilsyneladende en god atmosfære.
3. Møde med ledelsen og samarbejdsudvalget
Under mit
møde med ledelsen og samarbejdsudvalget blev en række emner drøftet. Mange af
disse er nævnt ovenfor i forbindelse med gennemgangen af de bygningsmæssige
forhold mv. De resterende forhold er omtalt nedenfor.
3.1. Strukturændringernes virkning i
Statsfængslet i Nyborg
Strukturændringerne
som i øjeblikket gennemføres i hele kriminalforsorgen, indebærer for
statsfængslerne
bl.a. en økonomisk og sagsbehandlingsmæssig selvstændighed. Ansvar for løn og
drift lægges ud til statsfængslerne. Statsfængslet skal nu administrere en
samlet bevilling på 80 til 100 mio. kr. imod den tidligere bevilling på 14
mio.
kr.
De overordnede ændringer har
haft betydning for sammensætningen af statsfængslets ledelse på flere planer.
Statsfængslet har fået en økonomichef som er ansvarlig for den økonomiske
forvaltning/økonomistyringen.
Derudover er statsfængslet
blevet inddelt i 3 afdelinger med hver sin afdelingsleder. Afdelingslederne
er
et nyt element i statsfængslets ledelse. De to stillinger som henholdsvis
ledende overvagtmester og forsorgsleder er ændret til personale- og
sikkerhedskonsulent og behandlingskonsulent. Derudover er stillingen som
forvalter ændret til beskæftigelsesleder. Afdelingslederne får –
svarende til
forholdet mellem statsfængslet og direktoratet – hver en sum penge til
drift af
afdelingerne og til aflønning af afdelingernes personale. Tanken bag dette er
bl.a. at skabe en tættere kontakt mellem personalet og de indsatte.
Afdelingslederne har ansvar for såvel behandling, sikkerhed og frihed i
forhold
til de indsatte.
De tre afdelinger er
følgende:
Arrestafdelingen
Fællesskabsafdelingerne
Program-/behandlingsafdelingen.
Ad 1. Arrestafdelingen vil –
ifølge de ovennævnte byggeplaner – få nogle bedre fysiske rammer, jf.
afsnit
2.2.
Ad 2. Afdelingerne bliver som
de fællesskabsafdelinger statsfængslet kender i dag. De permanente afdelinger
for negativt stærke indsatte i Ndr. 1 og Ndr. 2 hører organisatorisk til
fællesskabsafdelingerne og bliver gennemrenoveret.
Ad 3. Herunder hører særlige
behandlingsmæssige tiltag af forskellig art. Af særlige afdelinger har
statsfængslet i dag afdeling K (kontraktafdelingen) og to beskyttede
afdelinger
(NØ og midter 2). I fremtiden skal der være to beskyttede afdelinger, jf.
afsnit 2.2. ovenfor (+ afdeling Sdr. 2 som nu huser de negativt stærke
indsatte). Derudover vil statsfængslet gerne have en behandlingsform/afdeling
for stofmisbrugere som svarer til afdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille
hvor Kongens Ø-projektet er gennemført. Statsfængslet ser desuden et muligt
behov for en afdeling til alkoholafvænning og et program hvor man
sammenkobler
det kognitive færdighedsprogram med afdelingslivet. Derudover havde
statsfængslet tanker om en slags alternativ til Anstalten ved Herstedvester
for
så vidt angår behandling af personer som er dømt for seksualforbrydelser. I
den
forbindelse blev det bemærket at der på Odense Universitetshospital er
ekspertise at hente til et samarbejde om en behandlingsform for denne gruppe
af
indsatte.
Som noget særligt for
Statsfængslet i Nyborg har dette fængsel tillige en teknisk afdeling med
teknisk ansvar for statsfængslerne i Ringe og på Søbysøgård og de fynske og
sønderjyske arresthuse.
3.2. Det pengeløse samfund
Forsøgsordningen
med det såkaldte pengeløse samfund som blev indført i 1996, blev drøftet med
samarbejdsudvalget.
Indledningsvis blev det
oplyst at den følgegruppe som er nedsat af direktoratet til at evaluere
forsøgsordningen,
havde holdt møde kort tid før inspektionen. Gruppen havde anbefalet at
ordningen fortsætter, og at der bliver indført et elektronisk betalingssystem
med plastickort. Baggrunden for indførelsen af plastickortet er at gruppen
har
vurderet at dette er lettere og billigere at bruge for de indsatte. Det blev
tilføjet at systemet som det fungerer nu er noget ’bøvlet’, og at
der hyppigt
opstår fejl.
Om baggrunden for ordningen
blev det oplyst at stærke indsatte udnytter svage indsatte, bl.a. økonomisk,
og
at det på grund af dette ikke var muligt at følge pengestrømmene i
statsfængslet. F.eks. forsvandt gennemsnitligt en tredjedel af de penge der
blev udbetalt. Der var i samarbejdsudvalget enighed om at man som følge af
ordningen havde opnået den gennemsigtighed som man før indførelsen af
ordningen
havde efterlyst. Dertil kommer at mange af de negativt stærke indsatte nu er
flyttet til særafdelingen.
Der blev rejst spørgsmål om
hvorvidt ordningen havde nogen konstaterbar effekt på mængden af narkotika i
statsfængslet. Det blev oplyst at stofforbruget i statsfængslet formentlig er
det samme, men at de svage, herunder stofmisbrugere, er blevet sikret
væsentligt i forhold til kostforplejning. Det er således helt sikkert at de
svage nu, til forskel fra tidligere, dagligt får mad.
Til gengæld er et af
modargumenterne – som i øvrigt flere gange er anført af de indsatte
– at det
pres der tidligere var på de svage indsatte inden for fængslets mure, nu er
rykket udenfor til familie, pårørende mv. Ledelsen oplyste at presset rent
logisk vil flytte sig. Imidlertid havde ledelsen ikke indtryk af at presset
udenfor er blevet større end det var før etableringen af stærkeafdelingen og
indførelsen
af ordningen med det pengeløse samfund. Videre oplyste ledelsen at man i
statsfængslet er meget opmærksom på problemet, herunder risikoen for
inkassovirksomhed mv. uden for statsfængslet.
Endnu et argument – ifølge
ledelsen formentlig det bedste – mod ordningen er at den er i strid med
normaliseringsprincippet. På forespørgsel om ikke indførelsen af
plastickortet
vil bringe ordningen mere i overensstemmelse med normaliseringsprincippet,
anførte ledelsen at det mener de indsatte ikke, idet det ikke vil være muligt
for dem at få dan- eller visakort efter endt strafudståelse, jf. også pkt.
4.1.1.
3.3. Det fysiske arbejdsmiljø
Personalet
oplyste at det fysiske arbejdsmiljø ikke er tilfredsstillende på grund af
mangel på nødvendige bevillinger. F.eks. har man ikke fået etableret de
nødvendige pc-arbejdspladser til opfølgning på et pc-projekt fordi der
mangler
bevillinger til borde og stole.
3.4. Det psykiske arbejdsmiljø
Det blev
oplyst at etableringen af afdelingen for negativt stærke indsatte har
bevirket
et fald i antallet af trusler mod personalet og også mellem de indsatte.
Imidlertid er der gennem de senere år sket en stor ændring i klientellet af
de
indsatte. Personalet oplever en systematisk dårlig og hård omgangstone. Det
er
psykisk meget hårdt for personalets vedkommende og kan i grelle tilfælde
resultere
i sammenbrud med pension som eneste alternativ.
Som bud på årsagen til denne
udvikling blev det anført at mange (velfungerende) indsatte bliver
’samlet op’
af de mange kriminalpolitiske tiltag som er sat i værk, herunder ordningerne
om
betingede domme med vilkår om samfundstjeneste og behandling af personer som
er
dømt for seksualkriminalitet. Klientellet i de lukkede fængsler bliver dermed
tilsvarende hårdere.
Dette opleves af personalet
som en negativ spiral. Der stilles krav om at personalet skal være fleksibelt
og omstillingsparat, mens miljøet blot bliver hårdere og hårdere.
En repræsentant fra skolen
oplyste supplerende at de indsatte i boglig henseende bliver ringere og
ringere, og at det efterhånden er svært at danne grundlag for eksamenshold.
Samtidig blev der peget på det forhold at der på grund af oprettelsen af
specialafdelingerne snart ikke mere er egentlige traditionelle
fællesskabsafdelinger. Mange indsatte udstår endvidere deres straf i
isolation.
Personalet oplever derved et stigende antal henvendelser som er begrundet i
ønsket om omsorg.
Som en anden årsag til det
hårdere klientel blev nævnt sygehusvæsenets nedlæggelse af sengepladser i
psykiatrien og indførelsen af distriktspsykiatrien. Betragtningen var den at
manglen på opholdssteder i mange tilfælde desværre resulterer i kriminalitet
og
fængselsophold for ressourcesvage personer der ikke kan begå sig i
fængselsverdenen. Derved opstår det stigende antal indsatte i isolation.
Inspektøren bemærkede i den forbindelse at kriminalforsorgen godt kunne bruge
’omsorgspladser’.
3.5. Euforiserende stoffer
Om
situationen med hensyn til stoffer i statsfængslet oplyste ledelsen at der
findes stoffer da der er en betydelig efterspørgsel og dermed et marked for
stoffer.
Ledelsen oplyste at følgende
tiltag er iværksat for at forhindre tilgangen af euforiserende stoffer:
a. Alle euforiserende midler
anses for illegale, herunder medicin og hash. Dette fremgår af statsfængslets
husorden som alle gøres bekendt med ved indrulleringen.
b. Statsfængslet har et
visitationshold som består af eksperter i visitation og i at finde
euforiserende
stoffer. Holdet fungerer også som efterretningshold; dvs. de undersøger,
spørger og indsamler tips. Statsfængslet reagerer som regel i anledning af
tips, oplysninger mv. Der findes dog sjældent noget idet de indsatte bærer
stofferne på sig.
c. Af og til bruges
kriminalforsorgens narkohunde, dels på baggrund af mistanke og dels med
henblik
på træning af hundene. Undertiden deltager politiets og Told og Skats
narkohunde i træningssessioner.
Ledelsen oplyste endvidere at
de primære indsmuglingsveje er uoverværet besøg og udgang. Stofferne skjules
i
eller på legemet. Ledelsen angav desuden andre indsmuglingsrisici.
I resultatkontrakten som
statsfængslerne har tegnet med direktoratet, indgår en indstilling om
iværksættelse af foranstaltninger til yderligere bekæmpelse af euforiserende
stoffer i fængslerne. Af mulige foranstaltninger blev nævnt en scanner (af
varer, personer mv.) som gør udsving på stoffer, stramning af udgangspraksis
og
mere overværet besøg. Det sidste anså fængslet dog for en meget
ressourcekrævende opgave medmindre der blev etableret glasvægge mellem de
indsatte og de besøgende.
Det blev desuden nævnt at
statsfængslet har oplevet en ændring i stofmarkedet således at der formentlig
nu – i modsætning til tidligere – er mere rygeheroin end hash inden
for murene.
Endelig blev det oplyst at
mere end 50 pct. af de indsatte er stofmisbrugere.
I sin udtalelse af 10. januar
2002 har fængslet i tilknytning hertil anført følgende:
’
Ledelsens indstilling er
således:
-
Stoffer – og anden
kontrabande – findes i alle fængsler verden over, selv i såkaldte
Supermax
fængsler.
-
Stoffer efterspørges
af de indsatte, hvoraf mere end 50% er stofmisbrugere og der sidder til
overflod indsatte med lange domme for stofhandel og a priori med gode
handelsforbindelser
udenfor muren.
-
Indsmuglingsvejen er
helt overvejende stof skjult i eller på legemet, enten hos besøgende (og
derfra
til indsatte) eller i forbindelse med uledsaget udgang.
-
I forbindelse med
besøg/udgang gennemgår den indsatte altid en personundersøgelse i nøgen
tilstand og tøj m.v. undersøges særskilt.
-
Rectalundersøgelser
anvendes, når der er bestemte grunde til at antage, at indsatte skjuler
stoffer
i rectum.
-
Besøgstilladelser og
tilladelser til udgang overvejes altid i lyset af indsmuglingsrisiko.
-
Uoverværet besøg og
udgang er særdeles vigtige redskaber i arbejdet med at sluse indsatte ud til
en
kriminalitetsfri tilværelse – redskaber der er særligt vigtige i
arbejdet med
klientellet i et lukket fængsel.
-
Fængslet foretager
meget hyppige undersøgelser af personer og rum, herunder at indsattes celler
udtages stikprøvevist til undersøgelse.
-
Der anvendes
urinprøver før og efter udgang i forbindelse med personalets iagttagelser af
(stofpåvirket) adfærd.
Narkotika i et lukket fængsel
skal bekæmpes. Dels med mange og varierede kontrolforanstaltninger, dels ved
behandlingstilbud til narkomaner og i særlige afdelinger for indsatte, der
–
beviseligt gennem urinprøver – ikke ønsker at have noget med stoffer at
gøre
(stoffri afdelinger), kontrol med og segregering [udskillelse; min
bemærkning]
af kendte handelsmænd og allerbedst ved, at narkomaner ikke anbringes i
fængsel.
’
4. Møder med talsmandsgrupperne
4.1. Møde med fællestalsmandsgruppen
Nedenfor
gennemgås nogle af de spørgsmål som blev rejst under mit møde med
fællestalsmandsgruppen og efterfølgende drøftet med ledelsen.
4.1.1. Det kontantløse fængsel
Der henvises
indledningsvis til det ovenfor anførte under pkt. 3.2. vedrørende ledelsens
bemærkninger til ordningen.
Talsmændene gav udtryk for at
mødevirksomheden i den følgegruppe som skal evaluere ordningen, ligger
stille.
Talsmændene var utilfredse
med at der er tale om en forsøgsordning som har været i gang siden 1996 uden
mærkbare resultater. Desuden var talsmandsgruppen skeptisk over for
indførelsen
af ordningen med plastickort fordi den efter de indsattes opfattelse kan
blive
for svær at holde regnskab med.
Om den allerede eksisterende
ordning oplyste talsmandsgruppen at den er for vanskelig at administrere og
forstå, især for udenlandske indsatte som der er ca. 25 pct. af. Derfor har
mange indsatte den opfattelse at der er fejl i regnskabet hvilket der, ifølge
talsmændene, formentlig også ofte er.
Det
blev oplyst at ordningen fungerer således at man dels modtager en
lønspecifikation,
dels et kontoudtog. Lønspecifikationen sendes ud i en foreløbig udgave hver
tirsdag med henblik på eventuelle indsigelser. Hver torsdag bliver lønnen
disponibel ved overførsel til den såkaldte rådighedskonto. Kontoudtoget
vedrører rådighedskontoen. Misforståelserne opstår som regel ved at man om
tirsdagen får den opfattelse at man har det beløb som fremgår af den
foreløbige
lønseddel, til rådighed. På det tidspunkt er der imidlertid ikke sket
afstemning med rådighedskontoen og dermed med de beløb som man måtte have
brugt
på indkøb mv. i den mellemliggende periode. Dertil kommer at der kan ske fejl
i
konteringen. Talsmændene anførte at sådanne problemer ikke vil opstå hvis der
både med hensyn til løn og indkøb skete kontant afregning – her ville
man altid
vide hvor mange penge der er tilbage. Et alternativ er at fastlåse de
indsattes
kostpenge og udbetale arbejdslønnen i kontanter.
I forbindelse med spørgsmål
om effekten af en eventuel genindførelse af pengesamfundet på
stærke-svage-problematikken
oplyste talsmændene at problemet blot er blevet værre efter indførelsen af
ordningen med det kontantløse fængsel. De svage indsatte betaler dobbelt pris
for narko i købmandsvarer hvis man ikke på en eller anden vis kan skaffe
kontanter til betaling. Desuden fremhævede talsmændene at problemet er
flyttet
uden for murene således at familie og pårørende til svage indsatte bliver
ofre
for pression.
Om indførelsen af en ordning
med plastickort tilføjede talsmandsgruppen at mange indsatte kommer ud af
statsfængslet med en stor gæld, og at det derfor ikke er muligt at få et
dankort. Som indsat kommer man derfor ud til kontantøkonomi hvilket man ikke
har lært videre om i fængslet.
Sværhedsgraden af
kontoudskrifterne blev efterfølgende nærmere drøftet med ledelsen som oplyste
at det forhold at lønspecifikationen sendes ud i en foreløbig udgave,
egentlig
er udtryk for en partshøring. Ledelsen medgav at lønspecifikationen kan være
vanskelig at forstå, og der var enighed om at lønsedler også i samfundet i
øvrigt kan være svære at læse.
Jeg modtog under inspektionen
et eksempel på henholdsvis en lønseddel og et kontoudtog.
Som jeg tilkendegav under inspektionen, har jeg noteret mig såvel
talsmændenes som ledelsens synspunkter vedrørende ordningen med det pengeløse
samfund. Ordningen følger jeg som hidtil særskilt på en generel sag med
j.nr.1995-2716-625.
Jeg foretager mig herefter ikke
i denne forbindelse videre vedrørende forsøgsordningen.
4.1.2. Telefonordning
Talsmændene
oplyste at det i f.eks. Statsfængslet i Vridsløselille er meget lettere at få
adgang til et telefonopkald end i Statsfængslet i Nyborg. I Statsfængslet i
Nyborg administreres telefonadgangen stramt. Man har efter statsfængslets
interne regler et ugentligt opkald, og man kan risikere at blive sat i en
situation
hvor man må vælge mellem sine meget nære familiemedlemmer. Talsmændene
anførte
at statsfængslerne bør administrere således at der gælder lige vilkår, og
påpegede desuden at der i de åbne statsfængsler er fri adgang til at føre
telefonsamtaler.
Ledelsen oplyste at de
indsatte efter de nugældende regler kun har krav på telefonopkald i
situationer
hvor brevveksling ikke er et brugbart alternativ, og hvor det er praktisk
muligt at ringe. Ordningen med at de indsatte har adgang til et ugentligt
opkald, er indført af statsfængslet selv. Ledelsen var af den opfattelse at
ordningen bør administreres liberalt, og oplyste at der ofte gives tilladelse
til flere end ét opkald om ugen.
Talsmændene var desuden
tvivlende over for og bekymrede i forhold til den telefonordning som skulle
træde i kraft med den nye straffuldbyrdelseslov den 1. juli 2001.
Statsfængslet
havde på tidspunktet for inspektionen endnu ikke taget initiativ til
opstilling
af telefonbokse selv om fængslet havde lovet det. Talsmændene spurgte hvad de
skulle gøre hvis det ikke skete inden lovens ikrafttræden.
Jeg oplyste at statsfængslet
naturligvis skal efterleve loven og sørge for opstilling af telefonbokse og
hvad der ellers er nødvendigt for ordningens indførelse. Jeg tilkendegav over
for ledelsen at jeg havde anbefalet talsmændene at rette henvendelse til mig
hvis statsfængslet ikke i tide fik opstillet telefonbokse mv.
Ledelsen oplyste at man på
daværende tidspunkt afventede en melding fra direktoratet vedrørende
bestilling
og opstilling af det nødvendige materiel.
Jeg modtog efter inspektionen
et brev af 19. juni 2001 fra fællestalsmandsgruppen i statsfængslet.
Talsmandsgruppen klagede over at statsfængslet endnu ikke havde installeret
det
udstyr som er nødvendigt for at den ny telefonordning kan træde i kraft. I
henhold til straffuldbyrdelsesloven (lov nr. 432 af 31. maj 2000 om
fuldbyrdelse af straf mv.) skulle telefonordningen gælde fra den 1. juli
2001.
En af mine medarbejdere
kontaktede telefonisk statsfængslet som bekræftede at det nødvendige udstyr
fortsat ikke var kommet til statsfængslet, og at en ny telefonordning derfor
endnu ikke var trådt i kraft. Statsfængslet oplyste imidlertid samtidig at
den
hidtil gældende telefonordning i statsfængslet var blevet udvidet således at
der var adgang til at foretage to ugentlige opkald i stedet for kun et.
Jeg fandt det herefter mest
hensigtsmæssigt at sende talsmandsgruppens brev af 19. juni 2001 med bilag
videre til statsfængslet med henblik på at statsfængslet tog stilling til det
som var anført i brevet, og med henblik på at statsfængslet redegjorde for
præcis hvordan og hvornår statsfængslet agter at indføre en ny
telefonordning.
Jeg bad endvidere på talsmandsgruppens vegne statsfængslet om at redegøre for
om den eksisterende ordning er i overensstemmelse med § 57 i
straffuldbyrdelsesloven og de nærmere regler i bekendtgørelse nr. 378 af 17.
maj 2001 om adgangen til at telefonere for indsatte der udstår fængselsstraf
eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (telefonbekendtgørelsen).
Jeg bad om underretning om statsfængslets svar og oplyste at statsfængslets
svar vil kunne påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Idet jeg fortsat ikke havde
modtaget underretning om statsfængslets svar til talsmandsgruppen i oktober
2001, kontaktede en af mine medarbejdere igen statsfængslet som oplyste at
statsfængslet endnu ikke havde besvaret talsmandsgruppens brev, men at
ledelsen
løbende holder de indsatte orienteret om status på sagen. Statsfængslet
oplyste
samtidig at det nødvendige udstyr/telefonforbindelser fortsat ikke var blevet
installeret, og at den hidtil gældende telefonordning var blevet yderligere
udvidet således at der nu var adgang til at foretage fire ugentlige opkald i
stedet
for to.
Hvis statsfængslet fortsat ikke har svaret talsmandsgruppen, beder jeg
statsfængslet om over for mig at redegøre for præcis hvordan og hvornår
statsfængslet agter at indføre en ny telefonordning. Jeg beder endvidere
statsfængslet om at redegøre for om den eksisterende ordning er i
overensstemmelse
med § 57 i straffuldbyrdelsesloven og de nærmere regler i bekendtgørelse nr.
378 af 17. maj 2001 om adgangen til at telefonere for indsatte der udstår
fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner
(telefonbekendtgørelsen). Jeg beder desuden direktoratet om at redegøre for
sin
opfattelse af spørgsmålet.
4.1.3. Urinprøver
Talsmændene klagede over
ydmygende forhold i forbindelse med afgivelse af urinprøver. Man skal stå på
et
kludetæppe bag et forhæng hvor to fængselsfunktionærer venter på den anden
side, og der er ingen vask hvor man kan vaske sine hænder bagefter. For så
vidt
angår de fysiske rammer i forbindelse med urinprøveafgivelse, henvises til
pkt.
2.5 ovenfor.
Talsmændene klagede desuden
over risikoen for fejl og sjusk med resultaterne. Det blev oplyst at der ved
urinprøveafgivelsen bruges en lille plasticskål som ligner en marmeladekrukke
og ikke en rigtig kolbe som man får udleveret hos lægen. Krukken/bægeret
bliver
genbrugt. Efter afgivelsen bliver bægeret sammen med eventuelle andre bægre
sat
ind i et lille vakkelvornt træskab som tømmes af en sygeplejerske. På den
måde
kan der ifølge talsmændene let ske ombytning af prøver. Desuden er der risiko
for at de fængselsfunktionærer som ’er efter en’, putter noget i
bægrene. Talsmændene
mente således at der er for stor risiko for menneskelige fejl, og at bægeret
bør plomberes i de indsattes påsyn.
Det blev under rundgangen
oplyst at de omtalte bægre som bruges til urinprøverne, er engangsbægre og
således ikke som oplyst af talsmændene bruges flere gange, jf. ovenfor under
pkt. 2.12.
Talsmandsgruppen oplyste at
der var et eksempel på en indsat som havde fået inddraget sin tilladelse til
udgang på grund af en positiv urinprøve selv om det var helt sikkert at han
ikke havde indtaget euforiserende stoffer. I anledning af sagen har
talsmandsgruppen kontaktet Krim med henblik på at få taget en hårprøve eller
lignede for at bevise den indsattes uskyld. Talsmandsgruppen er af den
opfattelse at der bør indføres en mulighed for at bevise sin uskyld med
f.eks.
en hårprøve, eventuelt sådan at de indsatte selv kan betale for prøven, men
det
er blevet nægtet dem.
Ledelsen oplyste at der set i
et tidsmæssigt perspektiv kan være bevismæssige vanskeligheder ved at bruge
hårprøver idet stoffer kan spores lang tid tilbage.
Under henvisning til mine
erfaringer fra en sag om fejlkilder ved urinprøveafgivelse som blev rejst af
talsmandsgruppen i Statsfængslet i Vridsløselille under inspektionen af dette
statsfængsel den 13.-14. juni 2000, udtalte jeg under inspektionen at der er
tale om nogle retssikkerhedsmæssigt meget vanskelige problemstillinger som
det
er svært at give bud på løsningen af. Fejlkilder er yderst vanskelige helt at
undgå. Anvendelsen af for eksempel kontrollerende hårprøver vil formentlig
ikke
helt udelukke fejlkilder.
Jeg sendte efterfølgende
talsmandsgruppen en kopi af min udtalelse af 2. april 2001 om fejlkilder ved
urinprøveafgivelse.
Jeg foretager mig herefter ikke videre i anledning af dette spørgsmål.
4.1.4. Udgang
Talsmændene
oplyste at der ifølge statistiske oplysninger afvikles flere udgange i
Statsfængslet i Vridsløselille og i Statsfængslet i Horsens end i
Statsfængslet
i Nyborg. Talsmændene oplyste videre at der i forbindelse med de udgange der
afvikles fra Statsfængslet i Vridsløselille, er mindre udgangsmisbrug end i
forbindelse med udgange som afvikles fra bl.a. Statsfængslet i Nyborg.
Endvidere oplyste talsmændene
at man i Statsfængslet i Nyborg til forskel fra de andre statsfængsler
starter
med at have udgangskarantæne.
Jeg beder statsfængslet om at redegøre for de statistiske forskelle som
talsmandsgruppen har peget på. Jeg beder endvidere statsfængslet om så vidt
muligt at redegøre for årsagen til disse forskelle. Jeg beder om
direktoratets
bemærkninger hertil.
4.1.5. Købmandspriser
Talsmændene
klagede over at købmandens priser var højere end de priser som han har i sin
butik uden for statsfængslet. Som anført ovenfor under pkt. 2.15 syntes
priserne på varerne i købmandsbutikken umiddelbart at svare til de normale
købmandspriser og således at leve op til kravet i kontrakten mellem
statsfængslet og købmanden om samme priser i fængslets butik som i købmandens
egen butik (i Stige). Endvidere var der tilbudsvarer i købmandsbutikken.
Ledelsen blev imidlertid
spurgt om der føres kontrol med købmandens priser. Det blev oplyst at der kun
var sket kontrol med hensyn til overholdelse af kontrakten én gang inden for
de
seneste seks år. Nogle ansatte havde sammen med en indsat (købmandsudvalget)
besøgt købmandens butik i Stige og foretaget en sammenligning af priserne på
udvalgte varer. Enkelte forskelle blev konstateret, og kontrollen gav således
anledning til nogle småjusteringer. Jeg opfordrede herefter statsfængslets
købmandsudvalg til igen at foretage et pristjek. Ledelsen tilkendegav at man
snarest ville tage en tur til købmandens butik for at se på priserne dér.
Jeg beder om underretning om købmandsudvalgets priskontrol og om hvad
den måtte give anledning til.
Jeg fik udleveret en kopi af
ugens tilbudsavis.
Efterfølgende har jeg sendt
talsmandsgruppen en kopi af noget materiale om prisniveauet hos
statsfængslernes købmænd.
Idet jeg går ud fra at
statsfængslet fremover løbende vil føre tilsyn med at kontrakten med
købmanden
overholdes, foretager jeg mig på nuværende tidspunkt ikke videre i anledning
af
talsmændenes klage.
4.1.6. Pigtråd
Talsmændene
oplyste at fængselsinspektøren i dagspressen har udtalt sig om flugter og om
at
der skal sættes pigtråd rundt om fængslet på grund af flugtfare. Talsmændene
anførte at fængselsinspektøren gav vildledende oplysninger idet der i meget
lang tid faktisk kun har været én flugt. Inspektøren havde ved sine
oplysninger
medtaget udeblivelser i forbindelse med udgang.
Ledelsen oplyste at der skal
sættes pigtråd op på grund af etableringen af den særligt sikrede afdeling i
statsfængslet. Fordi statsfængslet går ind i en periode med store ombygninger
mv., har man af sikkerhedsmæssige årsager valgt at fremskynde opsætningen af
pigtråd.
Som jeg oplyste under inspektionen, er der tale om et sikkerhedsmæssigt
spørgsmål som det som udgangspunkt ikke ligger inden for mine arbejdsopgaver
at
tage stilling til.
Jeg foretager mig derfor ikke videre i den forbindelse.
4.1.7. Skolen
Talsmændene
klagede over undervisningsudbudet. F.eks. er der kun mulighed for at tage hh-
og
hf-studiet som selvstuderende, og der er kun 3 pladser til selvstuderende.
Der
er heller ikke samme antal lærertimer til rådighed som i Statsfængslet i
Vridsløselille.
Ledelsen bekræftede at der
ikke er klasseundervisning på hf-studiet, men adgang til at tage enkeltfag på
selvstudium og i bedste fald til at sammenstykke en fuld hf-eksamen.
Talsmændene udtrykte
endvidere utilfredshed med skolens standard. Mange mente at der mest af alt
er
tale om et opbevaringssted mens skolen i Statsfængslet i Vridsløselille er
langt bedre. F.eks. blev det oplyst at et meget stort antal timer bliver
aflyst
(bl.a. af en bestemt lærer). Undervisningen bliver afløst af kortspil mv. Der
er maksimalt 2 timers undervisning om dagen selv om der ifølge skemaet skulle
være 3 moduler a 1½ time om dagen.
Ledelsen kendte ikke
umiddelbart til at der i skolen skulle være en høj aflysningsprocent, eller
til
at standarden skulle være dårlig.
Jeg beder statsfængslet om at redegøre for undervisningsudbudet i
statsfængslet, herunder for antallet af lærertimer som er stillet til
rådighed.
Jeg beder statsfængslet om at undersøge om disse forhold – som anført af
talsmandsgruppen – adskiller sig fra forholdene i Statsfængslet i
Vridsløselille.
Jeg beder om direktoratets bemærkninger hertil.
Jeg beder endvidere statsfængslet om at undersøge og redegøre for om de
fastlagte skemaer afvikles i overensstemmelse med planlægningen.
Jeg henviser i øvrigt til
punkterne 4.2.4. og 4.3.1.
Talsmændene efterlyste adgang
til elektronisk fjernundervisning. De oplyste samtidig at emnet havde været
taget op med fængselsinspektøren som er positiv over for elektronisk
fjernundervisning. Fængselsinspektøren afventer imidlertid direktoratet som
efter det oplyste skulle følge udviklingen i Australien hvor elektronisk
fjernundervisning
anvendes i fængslerne.
Ledelsen oplyste at
indførelse af elektronisk fjernundervisning dels forudsætter et elektronisk
klasserum, dels forudsætter den længe ventede adgang til internettet som
direktoratet af sikkerhedsmæssige årsager indtil videre ikke har tilladt
indført. Ledelsen bekræftede at man benytter sig af fjernundervisning i
fængsler i andre lande, herunder Holland og Australien. Ledelsen ser det
gerne
indført da det er oplagt at benytte sig heraf i et lukket fængsel.
Inspektøren
nævnte at fjernundervisning bruges selv i et af de mest sikre fængsler i
Holland.
Jeg kan oplyse at jeg af egen
drift over for direktoratet har rejst spørgsmålet om udlevering af
computerudstyr til de indsatte i de lukkede anstalter. Sagen blev rejst på
baggrund af mit møde med talsmandsgruppen i Statsfængslet i Vridsløselille
under min inspektion den 13.-14. juni 2000 af dette statsfængsel.
I et brev af 30. august 2000
skrev jeg følgende til direktoratet:
’
Jeg oplyste talsmandsgruppen
om at jeg tidligere (i forbindelse med min inspektion i december 1991 af
Statsfængslet i Vridsløselille) havde behandlet spørgsmålet om de indsattes
adgang til at få udleveret egne pc’er på cellerne, og at jeg måtte tage
de
oplysninger som jeg fik om de sikkerhedsmæssige problemer der var forbundet
hermed, til efterretning. Jeg tilkendegav samtidig at talsmandsgruppens klage
gav mig anledning til at tage spørgsmålet op på ny.
Ved min afsluttende samtale
med ledelsen i Statsfængslet i Vridsløselille tilkendegav denne at ledelsen
umiddelbart var positivt indstillet over for tanken om pc’er på
cellerne, men
ikke umiddelbart kunne vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter i denne
henseende.
Fængslet nævnte at især de indsatte på afdeling J havde et specielt behov for
at kunne anvende en pc. Fængslet oplyste samtidig at det var tilladt for de
indsatte i Norge og Sverige at have pc i cellen.
Ved min tidligere behandling
af spørgsmålet om de indsattes adgang til at få udleveret egne pc’er
drøftede
jeg spørgsmålet på et møde den 23. november 1992 med direktoratet.
Direktoratet
oplyste her at Kriminalforsorgens Teknikudvalg fandt det sikkerhedsmæssigt
betænkeligt at tillade de indsatte udlevering af egne pc’er fordi det
var
muligt at opfange data uden ledningsmæssig kontakt. Jeg gav udtryk for en vis
skepsis i henseende til at det kunne være afgørende. Jeg henviste til at der
vel så måtte være velprøvede sikringsmuligheder idet der i så fald måtte være
tale om et meget alvorligt datasikkerhedsproblem af generel karakter.
Direktoratet orienterede mig efterfølgende (den 3. marts 1994) om at
direktoratet – efter at have modtaget oplysning om gældende praksis
herom fra
bl.a. Sverige og efter et (nyt) møde i slutningen af 1993 i teknikudvalget
hvor
de sikkerhedsmæssige problemer ved indsattes anvendelse af edb var blevet
drøftet – overvejede en revision af reglerne. Jeg modtog herefter et
eksemplar
af direktoratets skrivelse af 6. september 1994 med reviderede regler om
bl.a.
indsattes adgang til at anvende edb. Reglerne er senere ved cirkulære af 8.
marts 1995 om ændring af cirkulæret om de indsattes adgang til udlevering af
egne effekter mv. og anvendelse af penge indarbejdet i effektcirkulæret, og
er
de regler der gælder i dag. Efter modtagelsen af skrivelsen af 6. september
1994 meddelte jeg direktoratet at jeg tog det oplyste til efterretning og
ikke
foretog mig mere vedrørende dette spørgsmål.
Efter de nugældende regler
kan de indsatte i de åbne anstalter få tilladelse til udlevering af edb-anlæg
på eget opholdsrum når uddannelses- eller arbejdsmæssige hensyn i det enkelte
tilfælde taler derfor. I de lukkede anstalter og arresthusene (Københavns
Fængsler) kan der ikke gives en sådan tilladelse. I følgebrevet til
ændringscirkulæret har direktoratet anført at der i de lukkede anstalter hvor
særlige hensyn taler derfor, kan udlånes pc’er indkøbt af institutionen.
Pc’er
skal normalt opstilles i skolens regi, men hvis den indsatte ikke har
mulighed
for at udarbejde skriftlige opgaver inden for det tidsrum hvor skolens
lokaler
er tilgængelige, kan vedkommende undtagelsesvist under nærmere angivne
betingelser få lov til at have pc på egen celle.
Jeg tilkendegav som nævnt
over for talsmandsgruppen at jeg på baggrund af deres klage ville tage
spørgsmålet om de indsattes mulighed for at have pc’er på cellerne op på
ny.
Jeg henviser også til at anvendelse af computere – som jeg også nævnte
under
mødet den 23. november 1992 med direktoratet – for mange indsatte er af
væsentlig betydning; mange indsatte har formentlig været vant til at benytte
computer inden indsættelsen, og det er
–
især for indsatte der afsoner længevarende domme – af væsentlig
betydning at de
har kendskab til og kan følge med i udviklingen inden for elektronisk
databehandling så de er fortrolige hermed når de bliver løsladt igen.
Da spørgsmålet om udlevering
af computerudstyr ikke alene vedrører de indsatte i
Statsfængslet i Vridsløselille, men også de
indsatte i de øvrige lukkede institutioner, har jeg valgt at udskille dette
spørgsmål fra inspektionssagen til en generel sag.
Til brug for min behandling
af spørgsmålet beder jeg under henvisning til ombudsmandslovens § 17, stk. 1,
direktoratet om en udtalelse.
Jeg beder for det første
direktoratet om nærmere at redegøre for de sikkerhedsmæssige problemer der
efter direktoratets (teknikudvalgets) opfattelse er forbundet med udlevering
af
egne pc’er til de indsatte i de lukkede anstalter. I den forbindelse
beder jeg
samtidig om oplysning om hvilke sikringsmuligheder der måtte være til
imødegåelse af disse problemer.
Jeg beder endvidere om
oplysning om hvilke regler (praksis) der gælder i de øvrige nordiske lande,
jf.
i øvrigt fængslets oplysning om at det er tilladt i Norge og Sverige.
Endelig beder jeg om
direktoratets bemærkninger til det talsmandsgruppen har anført om at stille
de
sikrede og plomberede pc’er til rådighed for de indsatte.
’
Jeg modtog herefter en
udtalelse af 28. december 2001 fra direktoratet. Direktoratet har heri bl.a.
anført at såvel ordens- som sikkerhedsmæssige hensyn, herunder
IT-sikkerhedsmæssige hensyn, samt økonomiske hensyn – hensyn som
direktoratet i
udtalelsen har redegjort nærmere for – taler imod en ordning hvorefter
de
indsatte har adgang til at medbringe egen pc. Direktoratet vil dog overveje
at
iværksætte en begrænset forsøgsordning i et af de lukkede fængsler hvor
indsatte kan leje en pc efter samme kriterier efter hvilke pc’er kan
tillades
udleveret i de åbne fængsler, dvs. hvis uddannelses- eller arbejdsmæssige
forhold i de enkelte tilfælde taler derfor. Direktoratet vil senere
underrette
mig om disse overvejelser.
I forlængelse af min ovennævnte høring beder jeg direktoratet om en
udtalelse om udsigterne til indførelse af adgang til elektronisk
fjernundervisning i de danske statsfængsler og arresthuse.
Da jeg har foretaget en generel behandling af spørgsmålet om udlevering
af pc og herefter endvidere har taget spørgsmålet om indførelsen af adgang
til
elektronisk fjernundervisning i lukkede statsfængsler og arresthuse under
generel behandling, foretager jeg mig i den henseende ikke noget specielt i
forhold til Statsfængslet i Nyborg
4.1.8. Fritidsaktiviteter
Talsmændene
klagede over mangler i udbudet af fritidsaktiviteter. Bl.a. er det et problem
at alle indendørs fritidsaktiviteter er sat i stå i den periode hvor fængslet
har grøn fritid. Det skyldes, ifølge talsmændene, at der mangler såkaldte
’fleks-betjente’.
Jeg fik udleveret en kopi af
statsfængslets fritidsplan gældende fra den 21. april 2001.
Ledelsen oplyste i den
forbindelse at der tirsdag, torsdag og fredag er grøn fritid frem til kl.
19.00
og ikke kun til kl. 18.00 som det fejlagtigt fremgår af skemaet. Fejlen vil
blive rettet internt i statsfængslet.
Jeg beder statsfængslet om at redegøre for i hvilket omfang og hvorfor
der sker nedlukning af indendørs aktiviteter i den periode hvor der i
statsfængslet
er indført såkaldt grøn fritid. Jeg beder endvidere statsfængslet oplyse i
hvor
lang tid statsfængslet har grøn fritid.
4.2. Møde med talsmændene for afdelingen
for negativt stærke indsatte, Sdr. 1 og 2
Nedenfor gennemgås nogle af de spørgsmål som
blev rejst under inspektionschefens møde med de to talsmænd for afdelingen
for
stærke indsatte, Sdr. 1 og 2, og efterfølgende drøftet med ledelsen.
4.2.1. Udendørs fritidsaktiviteter
Talsmændene klagede over at der er meget begrænsede
udendørsfaciliteter til rådighed for afdelingen. Afdelingen råder kun over et
mindre gårdtursareal hvor der er opsat et volleyballnet.
Talsmændene anførte at der er en fodboldbane som afdelingen ikke
må benytte fordi den ligger et sted hvortil der er udsyn fra øvrige
afdelinger
i statsfængslet mens statsfængslets forhindringsbane – som benyttes af
statsfængslets øvrige indsatte – er placeret foran Sdr. 1 og 2’s
vinduer.
Inspektionschefen spurgte til ledelsens muligheder for at
forbedre afdelingens adgang til udendørsaktiviteter. Ledelsen oplyste at man
ville tale med afdelingen om eventuelle forslag til forbedring på det areal
som
afdelingen nu råder over, herunder f.eks. opstilling af et håndboldmål eller
lignende.
Samtidig oplyste ledelsen at det indgår i statsfængslets byggeplaner
at afdelingen inden for det næste halvandet år skal flytte, og at afdelingens
muligheder for udendørsaktiviteter dermed også bliver bedre.
Ledelsen lovede at man vil orientere statsfængslets indsatte om
de konkrete byggeplaner for fængslet.
Jeg beder statsfængslet om
at oplyse om ledelsen og afdelingen er nået til enighed om forbedringer af
det
nuværende udendørsareal.
Jeg beder endvidere
statsfængslet om at oplyse om afdelingen og statsfængslets øvrige indsatte er
blevet orienteret om statsfængslets byggeplaner.
Endelig beder jeg
statsfængslet oplyse hvilke forbedringer byggeplanerne vil medføre for de
indsatte
på Sdr. 1 og 2’s muligheder for udendørsaktiviteter.
4.2.2. Kulturudgange
Talsmændene klagede over at det ikke er
muligt for de indsatte på afdelingen at løbetræne uden for statsfængslets
område. Dette hænger sammen med det forhold at det efter de dagældende regler
om løbeudgang som forudsætning for at deltage i løbetræning uden for
statsfængslets område (muren) bl.a. kræves at de indsatte har løbetrænet
inden
for muren. (§ 38 i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens
cirkulære af 18. marts 1986 om udgang til indsatte og skrivelse af 22. august
2000 fra direktoratet til de lukkede anstalter). Der er nu fastsat
detaljerede
regler om løbeudgang i pkt. 96 i vejledning nr. 80 af 16. maj 2001 om udgang
til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens
institutioner (udgangsvejledningen). Det er fortsat et krav at de indsatte
for
at kunne løbetræne uden for statsfængslets område først har løbetrænet inden
for statsfængslets område.
Talsmændene anførte at det ikke er muligt at gennemføre
løbetræning inden for muren på grund af det begrænsede udendørsareal som er
til
rådighed for afdelingen, og at argumenterne derfor er selvmodsigende.
I en afgørelse af 8. marts 2001 har direktoratet udtalt at
direktoratet ikke foretager sig videre i anledning af afdelingens klage over
afslag på løbeture uden for statsfængslets mur.
Inspektionschefen tilkendegav at han
godt kunne se at de fysiske forhold der er stillet til rådighed for
afdelingen,
sammenholdt med de gældende regler gør det umuligt at opnå løbeudgang.
Inspektionschefen viderebragte dette for ledelsen som anførte at
man var opmærksom på problemstillingen: at de fysiske forhold havde
forhindret
de indsatte på afdelingen i at opnå mulighed for at løbetræne uden for
fængselsmuren.
Ledelsen oplyste at man vil søge at finde en måde hvorpå de
indsatte kan kvalificere sig til at få tilladelse til kulturudgang i form af
løbetræning.
I forbindelse med en konkret sag er jeg efterfølgende blevet
orienteret om at der nu har været afholdt løbeudgang for afdelingen.
Jeg foretager mig herefter
ikke videre i anledning af talsmændenes klage.
4.2.3. Besøgsforhold
Legeområdet på besøgsgangen er kun til
rådighed for børn som besøger indsatte fra andre afdelinger i statsfængslet.
Talsmændene oplyste at det giver de børn der besøger indsatte på afdelingen,
anledning til frustration at de ikke kan få lov til at bruge det store
legeområde som de går forbi på vej til besøgslokalet.
Talsmændene foreslog at afdelingen hver anden weekend eller
eventuelt på hverdage uden for den almindelige besøgstid får adgang til at
låne/bruge besøgslokalerne og legepladsen på besøgsgangen mens indsatte fra
andre afdelinger så kan benytte særafdelingens besøgslokaler.
Ledelsen anførte at en sådan løsning af ressource- og
sikkerhedsmæssige årsager ikke synes mulig. Dels vil det kræve mere personale
til afvikling af besøg, dels vil afdelingen få adgang til lokaler som
benyttes
af andre af fængslets indsatte.
Jeg beder statsfængslet om
nærmere at redegøre for de ressource- og sikkerhedsmæssige årsager som efter
statsfængslets opfattelse er til hinder for den foreslåede bytteordning. Jeg
beder desuden statsfængslet om at overveje alternative løsningsmodeller.
Jeg beder om direktoratets
bemærkninger til statsfængslets udtalelser.
4.2.4. Uddannelsesmuligheder
Talsmændene klagede over mangel på seriøse
og individuelle uddannelsestilbud. Som eksempel oplyste talsmændene at der på
afdelingen tre år i træk var blevet tilbudt undervisning svarende til 9.
klasse
i folkeskolen. Talsmændene anførte at nok er det muligt at læse hf mv. ved
selvstudium, men det tager – på grund af manglende effektivitet –
for lang tid
at komme i gang med sådanne studier.
Til sammenligning oplyste talsmændene at det for indsatte på
særafdelingen i Københavns Fængsler f.eks. er muligt at gå frigang til
Roskilde
Tekniske Skole mv.
Jeg beder statsfængslet om
også at redegøre for undervisningsudbudet på særafdelingen. Jeg beder
herunder
statsfængslet om at udtale sig om hvorvidt udbudet efter statsfængslets
opfattelse er tilstrækkeligt. Jeg henviser i øvrigt til pkt. 4.1.7.
4.2.5. Internet
Talsmændene klagede over at der ikke fra
statsfængslet er adgang til internettet.
Inspektionschefen orienterede om sagen som ombudsmanden har
rejst vedrørende spørgsmålet, og som er nævnt under pkt. 4.1.7.
Inspektionschefen
refererede over for ledelsen hvad der var blevet anført under dette punkt.
Ledelsen oplyste at man havde kendskab til at talsmændene også
havde rejst spørgsmålet over for direktoratet, og at der i direktoratet
verserede en konkret sag herom.
Idet jeg henviser til
anførte under pkt. 4.1.7 foretager jeg mig ikke videre vedrørende dette
forhold.
4.2.6. Placeringen af indsatte med rockertilhørsforhold
Talsmændene klagede over at indsatte med
tilknytning til rockergruppen Bandidos – som skal udstå straffen i
lukket
statsfængsel – kun har mulighed for at udstå straffen på Fyn, i
Statsfængslet i
Nyborg. Indsatte med tilknytning til rockergruppen Hells Angels har derimod
mulighed for at vælge mellem Sjælland, Københavns Fængsler og Jylland,
Statsfængslet i Horsens. Talsmændene anførte at dette er i strid med
lighedsgrundsætningen. Endvidere er det både i praktisk og økonomisk
henseende
vanskeligt med besøg for de (mange) indsatte som har familie mfl. i andre
dele
af landet.
Derudover oplyste talsmændene at de har kendskab til at
direktoratet i enkelte tilfælde – uanset de gældende regler – har
anmeldt enkelte
medlemmer af rockergrupper til strafudståelse i åbne fængsler, herunder
Statsfængslet Møgelkær og Statsfængslet i Horserød. For indsatte som på grund
af deres tilknytning til rockergrupper i første omgang er blevet anmeldt til
lukket statsfængsel, er det ikke muligt senere at blive overført til fortsat
strafudståelse i åbent statsfængsel.
Ledelsen anførte at både den og direktoratet er bekendt med
problemet, herunder at problemet har været kendt under og siden etableringen
af
landets særafdelinger.
For så vidt angår det som talsmændene havde anført om kendskab
til indsatte med rockertilhørsforhold som var blevet placeret i åbne
statsfængsler, oplyste ledelsen at det fortsat er en konkret vurdering hvor
indsatte skal placeres, og at det således ikke kan afvises at indsatte med
tilknytning til en rockergruppe i enkelte tilfælde er blevet anmeldt til
åbent
fængsel. Ledelsen oplyste imidlertid videre at direktoratet, så vidt det var
ledelsen bekendt, endnu ikke har placeret indsatte som direktoratet vidste
havde rockertilhørsforhold, i et åbent statsfængsel. Derfor er der formentlig
tale om nogle fejlplaceringer i åbent fængsel på grund af direktoratets
manglende kendskab til rockertilhørsforholdet ved anmeldelsen.
Jeg beder om direktoratets
bemærkninger til det af talsmændene og statsfængslet anførte.
4.2.7. Manglende udslusningsmuligheder
I tråd med ovenstående anførte talsmændene
at der er stor mangel på udslusningsmuligheder for indsatte med tilknytning
til
en rockergruppe. Dels kan de i afslutningen af afsoningsforløbet ikke blive
overført til strafudståelse i åbent statsfængsel, dels er det praktisk
vanskeligt at gennemføre et frigangsforløb fordi arresthusene på Sjælland
ikke
er villige til at modtage dem.
Talsmændene anførte også i den forbindelse at indsatte med
tilknytning til rockergruppen Hells Angels derimod har bedre muligheder for
frigang, jf. under pkt. 4.2.4.
Ledelsen oplyste at man var opmærksom på problemerne i forhold
til udslusning, og at ledelsen vil tage det op på et møde som skal afholdes
med
direktoratet, og som er nærmere omtalt under næste punkt.
Jeg beder om direktoratets
bemærkninger til det af talsmændene anførte. Jeg beder endvidere om
underretning om udfaldet af mødet mellem direktoratet og statsfængslet på
dette
punkt.
4.2.8. Forskellige vilkår på landets særafdelinger for stærke
indsatte
Ud over det ovenfor anførte om
forskelsbehandling af indsatte med tilknytning til rockergrupper klagede
talsmændene generelt over at der på landets særafdelinger for stærke indsatte
(indsatte med rockertilhørsforhold) gælder forskellige vilkår.
Talsmændene oplyste at der i Statsfængslet i
Vridsløselille f.eks. er mulighed for at holde familiefester på
stærkeafdelingen mens der i Statsfængslet i Nyborg ikke er en tilsvarende
mulighed.
Talsmændene oplyste desuden at de ønsker
et solarium på afdelingen, og at afdelingen selv kan betale et solarium. Det
havde statsfængslet imidlertid givet afdelingen afslag på. Talsmændene
anførte
at de mente at der i andre særafdelinger, herunder i afdeling K i
Statsfængslet
i Nyborg, er opstillet solarium.
Jeg er efterfølgende via et indlæg fra fællestalsmanden i
Savklingen nr. 6 blevet opmærksom på at der på alle afdelinger vil blive
opsat
solarier. Ledelsen har efterfølgende over for en af mine medarbejdere
telefonisk bekræftet at der er bestilt solarier til alle afdelinger i
statsfængslet.
Ledelsen bekræftede at der gælder forskellige vilkår på
særafdelingerne, og oplyste at direktoratet netop med henblik på en
koordinering af afdelingernes vilkår og praksis har bedt afdelingerne om en
evaluering og vil indkalde til et møde herom.
Ledelsen oplyste at evalueringen er blevet afleveret til
direktoratet, og at mødet formentlig vil blive afholdt inden sommerferien
2001.
Også spørgsmålet om familiedage havde ledelsen bedt om blev drøftet på mødet.
Jeg beder om underretning
om drøftelserne og de eventuelle beslutninger som måtte være truffet på det
omtalte møde mellem direktoratet og statsfængslet.
4.3. Møde med talsmændene for afdeling Mdr. 2 – en beskyttet afdeling
Som nævnt indledningsvis i denne rapport
havde inspektionschefen den 8. maj 2001 en samtale med talsmændene for den
beskyttede afdeling Mdr. 2. I forlængelse af mødet sendte inspektionschefen
den
15. maj 2001 et brev til talsmændene med et referat af samtalen og svar på
flere af de klagepunkter som talsmændene havde rejst. Derudover sendte
inspektionschefen samme dag et brev til statsfængslet med anmodning om at
statsfængslet fulgte op på talsmændenes øvrige klagepunkter og anmodninger.
Idet jeg går ud fra at ledelsen ifølge aftalen med
inspektionschefen har fulgt op på de klager og anmodninger som blev rejst fra
talsmændenes side under samtalen med inspektionschefen, vil kun et af de
berørte emner blive gennemgået nedenfor.
4.3.1. Undervisning
Talsmændene oplyste at afdeling Mdr. 2 er
tildelt 4 undervisningstimer om ugen fordelt med 2 x 2 timer på 4 indsatte.
De
indsatte mener at dette langtfra dækker behovet, og at det er mindre end det
antal timer som er tildelt andre afdelinger.
Ledelsen bekræftede at afdeling Mdr. 2 har fået tildelt 4
undervisningstimer om ugen. Timerne er taget fra fællesskabsafdelingerne idet
afdeling Mdr. 2 for så vidt ikke er ’normeret’ til
undervisningstimer.
Under henvisning til pkt.
4.1.7 anmoder jeg statsfængslet om at lade undervisningstilbudene på afdeling
Mdr. 2 indgå i statsfængslets undersøgelse af og redegørelse for
undervisningsudbudet i statsfængslet. Jeg beder statsfængslet om at udtale
sig
om hvorvidt der er tildelt afdelingen tilstrækkeligt mange
undervisningstimer.
5. Samtaler med enkelte indsatte
Under
inspektionen havde henholdsvis jeg og inspektionschefen enkeltsamtaler med en
række indsatte.
Samtalerne gav dels anledning
til at konkrete spørgsmål blev taget op med ledelsen under inspektionen, dels
til konkrete sager. Alle indsatte har fået særskilt skriftligt svar medmindre
andet har været aftalt med den indsatte.
6. Gennemgang af rapporter
På grund af
den nye straffuldbyrdelseslov og det nye regelsæt udstedt i medfør af denne
som
trådte i kraft den 1. juli 2001, besluttede jeg at begrænse den retlige
kontrol
til gennemgang af statsfængslets rapporter mv. om anbringelser i
sikringscelle
i perioden fra den 14. marts 2000 til den 14. marts 2001, det vil sige
perioden
forud for varslingen af inspektionen. Jeg modtog 13 rapporter om
sikringscelleanbringelse.
Den gennemgang af det
modtagne rapportmateriale som der er redegjort for nedenfor, er således og
naturligvis sket på baggrund af de regler som gjaldt på tidspunktet for de
pågældende sikringscelleanbringelser.
Ved min gennemgang har jeg navnlig haft opmærksomheden henledt på
hvorvidt proceduren i forhold til de dagældende regler er blevet fulgt. Jeg
har
også været opmærksom på spørgsmålet om overholdelse af reglerne om
notatpligt.
Min gennemgang giver anledning til følgende bemærkninger:
7. Opfølgning
Jeg beder om at fængslet sender de
udtalelser mv. som jeg har bedt om, tilbage gennem Direktoratet for
Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.
8. Underret
ning
Denne rapport
sendes til Statsfængslet i Nyborg, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Folketingets Retsudvalg og de indsatte i statsfængslet.”
NOTER: (*) FOB 1976, s. 434,
FOB 1978, s. 44, FOB 1979, s. 193, FOB 1980, s. 64, FOB 1987, s. 97, FOB
1988,
s. 329,
FOB 1993, s. 359,
og FOB 1994, s. 524.
Lignende dokumenter
- Anbringelse af indsatte på særafdeling Retsinformation · 11. januar 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand (Folketingets ombudsmands pension, Ombudsmandens kompetence i forhold til halvoffentlige organer og private institutioner m.v.) Retsinformation · 8. maj 2009
- Inspektion af Arresthuset i Aalborg den 16. marts 2011 Retsinformation · 27. oktober 2012
- Inspektion af Arresthuset i Ringkøbing Retsinformation · 3. marts 2003
- Inspektion af Statsfængslet i Møgelkær Retsinformation · 12. marts 2009
- Inspektion af Observationshjemmet Sønderbro Retsinformation · 3. marts 2003