Spring til indhold

Retsinformation

Inspektion af Statsfængslet i Nyborg

ISP nr 2001.697InspektionssagerFolketinget22. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Inspektion af Statsfængslet i Nyborg

Den 22. januar 2002 afgav ombudsmanden

følgende rapport til Statsfængslet i Nyborg og Direktoratet for

Kriminalforsorgen:

”

1. Indledning

Den 1. januar 1997 trådte lov

nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft. I bemærkningerne

til lovforslagets § 18 blev det forudsat at ombudsmanden foretager

systematiske

inspektioner af fængsler til opfyldelse af en anbefaling fra Den Europæiske

Komité vedrørende forebyggelse af tortur og anden umenneskelig behandling

eller straf.

Som et led i

inspektionsvirksomheden foretog jeg og fire af embedets øvrige medarbejdere

den

25. og 26. april 2001 inspektion af Statsfængslet i Nyborg.

Folketingets Ombudsmand

gennemførte i 1957 den første inspektionen af Statsfængslet i Nyborg.

Ombudsmanden har herefter foretaget inspektioner af Statsfængslet i Nyborg

den

27. og 28. marts 1962, den 9. og 10. februar 1976, den 16. marts 1979, den

27.

august 1987, den 1. og 2. december 1992 og altså den 25. og 26. april 2001.

Rapporter fra inspektionen i 1976 er optrykt i Folketingets Ombudsmands

beretning for året 1976, s. 434ff*, og i beretningen for 1978, s. 44f*.

Rapporter fra inspektionen i 1979 er optrykt i Folketingets Ombudsmands

beretning for 1979, s. 193ff*, og i beretningen for 1980, s. 64f*. Rapporter

fra inspektionen i 1987 er optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for

1987, s. 97ff*, og i beretningen for 1988, s. 329f*. Rapporter fra

Læs alt

inspektionen

i 1992 er optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1993, s.

359ff*, og i beretningen for 1994, s. 524f*.

Til stede under inspektionen

af statsfængslet den 25. og 26. april 2001 var fængselsinspektør Jens

Tolstrup,

vicefængselsinspektør Janne Svärd, økonomichef Kim Andersen og personale- og

sikkerhedskonsulent Frits Christensen.

I forbindelse med

inspektionen modtog jeg rapportmateriale til gennemgang, jf. pkt. 6.

nedenfor.

Inspektionen bestod af en

indledende samtale med ledelsen, en samtale med samarbejdsudvalget, en

samtale

med talsmandsgruppen, dvs. talsmændene fra fællesskabsafdelingerne og

talsmænd

for de indsatte i afdelingen for stærke indsatte i afdelingen Sdr. 1 og 2,

rundgang i fængslet og samtaler med de indsatte der havde anmodet herom. Den

8. maj 2001 havde inspektionschef Lennart Frandsen en samtale med talsmændene

for den beskyttede afdeling Mdr. 2 fordi det tidsmæssigt ikke viste sig

muligt

at gennemføre denne samtale under selve inspektionen.

I tilslutning til

inspektionen blev der udarbejdet:

-

et referat af 9. maj

2001 af samtaler med ledelsen og samarbejdsudvalget,

-

et referat af 10. maj

2001 af samtale med fællestalsmandsgruppen og efterfølgende

-

opsamling med

ledelsen,

-

et referat af 9. maj

2001 af samtale med talsmændene for afdeling Sdr. 1 og 2 og

-

efterfølgende

opsamling med ledelsen,

-

et notat om

iagttagelser under rundgang,

-

et referat af 15. maj

2001 af samtale med talsmændene for afdeling Mdr. 2 og

-

efterfølgende

opsamling med ledelsen.

Med brev af 29. maj 2001

sendte jeg – bortset fra det sidstnævnte referat som blev sendt den 15.

maj

2001 – det nævnte materiale til Statsfængslet i Nyborg idet jeg bad om

at

modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser. Statsfængslet i Nyborg

fremsendte statsfængslets bemærkninger til materialet ved brev af 6. juli

2001.

Statsfængslets bemærkninger er indarbejdet i rapporten.

Referaterne af samtalerne med

fællestalsmandsgruppen og talsmændene for afdeling Sdr. 1 og 2 blev sendt i

to

eksemplarer med anmodning om at statsfængslet udleverede et af eksemplarerne

til hver af talsmandsgrupperne. Jeg har ikke modtaget bemærkninger eller

tilføjelser til det fremsendte materiale. Jeg har heller ikke modtaget

bemærkninger til referatet af inspektionschefens samtale med talsmændene for

afdeling Mdr. 2.

Denne rapport har i en

foreløbig udgave været sendt til Statsfængslet i Nyborg og Direktoratet for

Kriminalforsorgen for at myndighederne kunne få lejlighed til at komme med de

bemærkninger om faktiske forhold som den foreløbige rapport måtte give

anledning til. I brev af 10. januar 2002 er fængslet kommet med sådanne

bemærkninger der er indarbejdet i rapporten. Jeg har ikke modtaget

bemærkninger

fra direktoratet.

2. Bygningsmæssige forhold mv.

2.1.De aktuelle forhold

Statsfængslet

i Nyborg er et lukket fængsel der er taget i brug i 1913. Det er fysisk

sikret

med bl.a. en ca. 5 meter høj ringmur. Der er plads til i alt 187 indsatte

fordelt på 5 almindelige fællesskabsafdelinger, 2 afdelinger med begrænset

fællesskab (beskyttede afdelinger), 1 kontraktfængselsafdeling (etableret i

1994), 1 afdeling for negativt stærke indsatte, dvs. en afdeling for indsatte

med rockertilhørsforhold (etableret i august 1998) og 1 arrestafdeling (med

plads til 18 indsatte). Inspektionen omfattede ikke arrestafdelingen, men den

blev besigtiget.

De almindelige

belægningssafdelinger har plads til mellem 14 og 22 indsatte. På

kontraktafdelingen

er der kun 12 indsatte. Afdelingen for negativt stærke indsatte har plads til

i

alt 24 indsatte som er fordelt på 2 etager, men som fungerer som én afdeling

(10 indsatte på Sdr. 1 og 14 indsatte på Sdr. 2 ovenover). De indsatte kan

derfor færdes mellem etagerne. Afdelingen var stort set fyldt op.

De indsatte i afdelingerne med begrænset

fællesskab, kontraktfængselsafdelingen og afdelingen for negativt stærke

indsatte har ikke kontakt med de øvrige indsatte, men de har almindeligt

fællesskab

indbyrdes på afdelingerne. De har således egne arbejdspladser mv.

Fængslet består af en lang

hovedbygning og flere mindre bygninger der er placeret på begge sider af

hovedbygningen. Hovedbygningen er i henholdsvis 3 og 4 etager (3 etager i

nordre og søndre fløj og 4 etager i midterfløjen) og er oprindelig opført med

panoptisk etageadskillelse. Den består hovedsagelig af 3 fløje – søndre

fløj,

midter fløj og nordre fløj. Disse 3 fløje og 2 selvstændige bygninger –

afdeling NØ (en beskyttet afdeling) og afdeling K (kontraktafdelingen) –

indeholder belægningsafdelinger. Fængslets hovedbygning indeholder tillige

arrestafdelingen som er placeret i afdeling Sdr. 3. 2 af

belægningssafdelingerne i hovedbygningen indeholder afdelingen for negativt

stærke indsatte (Sdr. 1 og Sdr. 2), og en anden en beskyttet afdeling (Mdr.

2).

De øvrige afdelinger i hovedbygningen er almindelige fællesskabsafdelinger.

I hovedbygningens nordre fløj

er der tillige straffe- og isolationsafdeling samt sygeafdeling.

Hovedbygningen

indeholder desuden administrationslokaler, besøgsafdeling, skoleområde,

bibliotek, købmandsbutik og fritids- og hobbyområder. I de selvstændige

bygninger på hver side af hovedbygningen er der indrettet værksteder,

værksteds-/projektskole, lager, sportshal, depot og kirkesal.

Jeg henviser i øvrigt til

beskrivelsen af de bygningsmæssige rammer i rapporten vedrørende inspektionen

i december 1992 som er optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1993,

s. 359ff.

2.2.

Fremtidige ombygninger

Efter en

ansøgning til Direktoratet for Kriminalforsorgen i 1995 med henblik på

gennemførelse af en række bygningsmæssige og kvalitative ændringer har

statsfængslet opnået en bevilling på i alt 52 mio. kr. til gennemførelse af

flere større byggeprogrammer. Projekterne omfatter bl.a. indretning af en

permanent afdeling for negativt stærke indsatte i (en del af) statsfængslets

nordfløj som samtidig adskilles fra resten af fængslet. Det indebærer at

syge-

og isolationsafdelingerne, herunder observations- og sikringsceller som på

nuværende tidspunkt er placeret i nordfløjen, skal flyttes. Sygeafdelingen

flyttes til en ny (til)bygning i forbindelse med afdeling NØ, mens straffe-

og

isolationsafdelingen flyttes til Sdr. 3 – den nuværende arrestafdeling.

I nordfløjen

vil der tillige blive etableret en ny arrestafdeling med plads til i alt 33

indsatte og med væsentligt forbedrede muligheder for fællesskab, herunder

arbejdsfællesskab i en ny beskæftigelsesbygning. Indretningen af afdelingen

for de negativt stærke indsatte og arrestafdelingen, der gennemgår

renovering,

indbefatter også øget sikkerhed, herunder elektronisk. Der vil tillige ske

forbedring af friluftsarealerne til disse afdelinger.

Derudover skal der for at

leve op til diverse myndighedskrav etableres en ny værkstedsskole og, efter

direktoratets ønske, tillige en sikret afdeling for særligt personfarlige og

flugttruede indsatte. Den sikrede afdeling skal placeres dér hvor der i dag

er

arrestafdeling, sammen med straffe- og isolationsafdelingen, dvs. i sydfløjen

(Sdr. 3). Afdelingen vil blive indrettet med et kontor i midten og

henholdsvis

den særligt sikrede afdeling (med plads til indtil 6 indsatte) og

isolationsafdelingen på hver sin side. I den forbindelse vil der blive

etableret forskellige former for særlig sikring, bl.a. perimetersikring

(forsinkelsestråd) i muren. Muren omkring fængslet vil således blive udstyret

med pigtråd, og der vil blive udført kabelsikring i jorden uden for muren

mellem denne og et hegn længere ude. Der vil endvidere blive etableret

laseralarm (bevægelsesalarm) uden for bygningen, og vinduerne vil blive af en

type som reagerer på slag. Cellerne i denne afdeling vil ikke blive større

end

de nuværende, men de vil blive udstyret med individuelt bad og toilet så der

vil blive færre celler. Der vil på afdelingen tillige blive indrettet køkken,

fælles opholdsrum med mulighed for diverse aktiviteter, kondirum og

besøgsfaciliteter. Afdelingen vil endvidere få eget særligt sikret

gårdtursareal

på 179 m2

med særlig indgang (på arealet mellem afdeling K og

produktionsskolen). Det vil blive udført i trådkonstruktion, men således at

der ikke er mulighed for at kigge ind, og så højt at der vil være mulighed

for

boldspil. Efter planen skulle afdelingen være færdig inden udgangen af 2001.

Da der skal være

personalefællesskab mellem den sikrede afdeling og straffe- og

isolationsafdelingen,

vil der ikke være tale om tilførsel af yderligere personale til afdelingen

selv om den sikrede afdeling i sig selv forholdsmæssigt skal have flere

personaleressourcer end de øvrige afdelinger i fængslet. I tidsrummet

7.00-22.00 vil der være minimum tre ansatte tilknyttet afdelingen.

Det vil bl.a. være en

forudsætning for placering i denne afdeling at der er tale om personer som

skal

være i fængsel i lang tid.

Fængslet var i færd med at

indrette kælderetagen i midterfløjen (Mdr. 0) så den under

ombygningsarbejderne

kunne bruges som midlertidig arrestafdeling for 14 indsatte, ligesom den

efterfølgende vil kunne benyttes i nødsituationer med overbelægning.

Den eneste fløj i

statsfængslet der ikke bliver berørt af byggeplanerne, er midterfløjen. Der

er

ønsker, men ingen planer om renovering af denne fløj, hverken for så vidt

angår

cellerne eller andre faciliteter.

Det blev oplyst at taget er

meget utæt, og at en del af det skal renoveres. Det er meget bekosteligt da

taget har ovenlysvinduer af glas (som i øvrigt er vanskelige at rengøre).

Under min indledende samtale

med samarbejdsudvalget påpegede personalet at statsfængslet er meget

nedslidt,

og at man meget håber på at både byggebevillingen og den selvstændige økonomi

vil skabe mange forbedringer. Samtidig blev det oplyst at det har været

vanskeligt at afsætte/skaffe vedligeholdelsesmidler. Behovet for midler til

vedligeholdelse har typisk været 1,6 mio. kr. Summen til vedligeholdelse har

været 400.000 til 600.000 kr.

Statsfængslet håbede derfor

meget at få del i direktoratets pulje for såkaldte genopretningsmidler,

herunder særligt til genopretning af fængslets midterfløj som er i virkelig

dårlig stand og trænger til udbedringer.

Desuden blev det nævnt at

også skolen er meget nedslidt.

Under min gennemgang fik også jeg – i alt fald for så vidt angår det

indvendige af bygningerne – det indtryk at bygningerne på flere punkter

er

nedslidte og trænger til vedligeholdelse.

Alle bygningerne bortset fra midterfløjen er imidlertid omfattet af

byggeplaner. For så vidt angår midterfløjen, henviser jeg til mine

bemærkninger

nedenfor under pkt. 2.5.

Spørgsmålet om anvendelse af de tildelte ekstra midler til renovering

og vedligeholdelse af bygningsmassen angår hele kriminalforsorgens

bygningsmasse, og jeg har derfor af egen drift efter ombudsmandslovens § 17,

stk. 1, oprettet en sag vedrørende Direktoratet for Kriminalforsorgens

bygningsanalyse. Jeg har i denne sag anmodet direktoratet om løbende at holde

mig orienteret om arbejdet med renovering og vedligeholdelse af

kriminalforsorgens bygningsmasse.

Jeg foretager mig herefter på det foreliggende grundlag ikke yderligere

vedrørende de ovenfor nævnte generelle spørgsmål vedrørende vedligeholdelsen

af

Statsfængslet i Nyborgs bygningsmasse.

2.3. Cellerne

Enkelte af

cellerne blev besigtiget under inspektionen, i alle tilfælde efter mit eller

inspektionschefens valg.

På afdeling Mdr. 1 der er en

almindelig fællesskabsafdeling i hovedbygningen, blev cellerne 104 og 105

besigtiget. De er ca. 8 m2

og udstyret med briks, bord, stol, skab,

tv-bord, hylder, køleskab med lille frostboks mv. Af fast inventar er der

endvidere en håndvask med varmt og koldt vand og en radiator. Loftet er

hvælvet. Vinduerne sidder højt, og lysindfaldet er derfor begrænset.

De indsatte havde i et vist

omfang selv egne effekter i cellerne, herunder møbler. Særligt de indsatte på

afdelingen for negativt stærke indsatte havde sat et personlig præg på

cellerne

med egne effekter, herunder lænestole, skabe, tæpper mv.

Cellerne og møblementet var

af varierende (vedligeholdelses)standard. Nogle steder var der således møbler

af nyere dato (bl.a. i afdelingen for negativt stærke indsatte hvor der var

kommet nyt inventar i forbindelse med indretningen af denne afdeling), mens

der

andre steder (særligt i midterfløjen) var meget gamle møbler, herunder de

gamle jernsenge som er fastmonteret på væggen, og som kan slås op.

Det blev oplyst at der i

forbindelse med ombygningsarbejderne vil komme nyt inventar, herunder nye

brikse, i alle de celler der omfattes af ombygningen, og at det koster ca.

25.000 kr. at istandsætte hver celle og udstyre den med nyt inventar. Da

midterafdelingen ikke berøres af ombygningen, vil der ikke komme nyt inventar

dér selv om det flere steder (bl.a. i celle 104) er tiltrængt. Der er heller

ikke planer om udskiftning af de gamle jernsenge dette sted. Det blev oplyst

at

nogle af de indsatte selv har flyttet bundplade i sengen så den er kommet

højere op og bedre kan bruges som sofa.

Under inspektionschefens

inspektion af Arresthuset på Mors noterede han sig at arresthusets celler var

udstyret med tilsvarende fastboltede senge. Han konstaterede dels at de var

meget lave, og at de dermed ikke uden videre kunne bruges som sofaer, dels at

de var for korte til nogle indsatte, og desuden at de fremstod meget

’fængselsprægede’. Inspektionschefen bad arresthuset om at overveje

at anskaffe

lænestole. Han henviste i den forbindelse også til at sengene ikke uden

videre

kan bruges som sofa fordi de er meget lave.

Arresthuset oplyste

efterfølgende at arresthusets økonomiske situation ikke gav arresthuset

mulighed

for at afholde udgifter til anskaffelse af lænestole til alle cellerne.

Direktoratet anførte

følgende:

’

Direktoratet kan oplyse, at

lænestole ikke indgår i almindeligt standardudstyr. Direktoratet overvejer

aktuelt, hvorvidt der er mulighed for at lade en lænestol indgå i

standardudstyret, hvilket ikke umiddelbart vurderes realistisk på grund af

pladsforholdene. Det vil som alternativ blive overvejet at udvikle en

sengemodel, der kan anvendes som sofa.

’

For så vidt angår de celler som er omfattet af byggeplanerne og dermed

skal have udskiftet inventar, har jeg ikke anledning til at foretage mig

noget.

Jeg går ud fra at statsfængslet i forbindelse med den generelle

udskiftning af celleinventar vil påse at cellerne i midterafdelingen bliver

udstyret med det nyest mulige inventar. Jeg går endvidere ud fra at

statsfængslet

ved en fremtidig udskiftning af sengene i midterafdelingen vil være opmærksom

på den nye sengemodel som direktoratet er ved at udvikle.

Det blev oplyst at der altid

er en utrolig god orden på cellerne i afdelingen for negativt stærke

indsatte,

men at det kniber hermed andre steder i fængslet.

Nogle steder (bl.a. i celle

105 i Mdr. 1) var der (stadig) utildækkede/-slørede indkigshuller i døren. I

celle 105 var hullet dog dækket til indefra.

På kontraktafdelingen – der

ligger i en selvstændig bygning – er stuerne større end cellerne i

fængslets

hovedbygning (ca. 16 m2

). Stue 7 blev besigtiget. Der er tale om et

pænt værelse med højt til loftet. Møblement er pænt, men er ikke

kriminalforsorgens standardcelleinventar. Den indsatte på stue 7 oplyste at

de

indsatte på denne afdeling ikke må have egne effekter i form af tv, radio og

musikanlæg

således som det er tilfældet for de indsatte i resten af fængslet. Øvrige

effekter som f.eks. tøj, bøger, udsmykning mv. udleveres som i fængslet i

øvrigt. Tv kan lejes for 40 kr. om ugen. Hvis den indsatte tillige ønsker

musikanlæg, koster det 60 kr. om ugen. Til stuen hører endvidere et køleskab,

og der er en vask med varmt og koldt vand.

På afdeling NØ – den

beskyttede afdeling i en af de andre særskilte bygninger – der har plads

til

16 indsatte, er stuerne også større end cellerne i fængslets hovedbygning. De

er på ca. 16 m2. Stue nr. 805 blev besigtiget. Møblementet i denne

celle var af ældre dato. Også døren i denne celle var af ældre dato med

utildækket indkigshul.

Jeg henstiller til statsfængslet at sørge for at der sker en tildækning

af indkigshullerne i alle døre til cellerne. Jeg beder om underretning når

dette er sket.

2.4. Gangarealer mv.

De enkelte

belægningsafdelinger i hovedbygningen består af lange gange. På hver side af

gangen er der celler, opholdsstuer, køkkener, kontorer, bade- og

toiletfaciliteter og vaskerum (med vaskemaskine og tørretumbler) mv. På

afdeling

K og NØ i de selvstændige bygninger er der dog kun celler på den ene side af

gangen. Førstesalen på afdeling NØ blev ikke besigtiget.

Nogle steder er gangene

brede. Andre steder på etager hvor gulvet ikke er understøttet, f.eks. på

afdelingen for negativt stærke indsatte (Sdr. 2), er den midterste del af

gangen lukket af med et lavt gitter således at det kun er muligt at færdes på

en smal gang i hver side. Dog er der et mindre areal i midten hvor gangen er

i

fuld bredde.

Bl.a. på afdelingerne Sdr. 1,

Mdr. 1 og Ndr. 2 er der billard og bordtennis på gangen.

Fra loftet på gangen på 4.

sal i skoleområdet (ved lokalet hvor der undervises i det kognitive program)

dryppede der vand ned.

Jeg henstiller til statsfængslet at undersøge og udbedre dette forhold.

Jeg beder om underretning når dette er sket.

Gangen på kontraktafdelingen

er lys og udsmykket med billeder på væggene. Der er endvidere grønne planter

på gangen. På trappen mellem stueetagen og 1. sal er der en stor voliere.

På afdeling NØ er der stole

og borde på gangen og reoler med et bibliotek.

Bl.a. på afdelingen for

negativt stærke indsatte var der reoler med bøger og tidsskrifter på gangen.

2.5. Bade- og toiletfaciliteter

Til hver

afdeling er der knyttet bade- og toiletfaciliteter til de indsatte.

Belægningsafdelingerne i hovedbygningen indeholder hver to baderum som er

meget

smalle (½ cellestørrelse), og som flere steder (bl.a. på Mdr. 1) trænger til

renovering. Der er endvidere to toiletter på hver afdeling der ligeledes

flere

steder trænger til renovering, herunder udskiftning af de gamle stålvaske som

er meget slidte og derfor ser beskidte ud selv om de er rengjort. Vaskene

hænger (meget) lavt.

På den baggrund og under henvisning til det ovenfor anførte under pkt.

2.2 om at statsfængslet særligt med henblik på genopretning af midterfløjen

vil

søge om del i direktoratets pulje for genopretningsmidler, beder jeg om

særskilt underretning om udfaldet af denne ansøgning.

Det blev oplyst at

rensevæskeordningen administreres af sundhedspersonalet som de indsatte

således

skal henvende sig til hvis de ønsker udlevering af rensevæske. Udleveringen

sker nu i portionsflasker.

Denne ordning er i

overensstemmelse med direktoratets brev af 3. oktober 2000 til

kriminalforsorgens

anstalter og til arrestinspektører vedrørende permanentgørelse af

forsøgsordningen med fri adgang til rensevæske i kriminalforsorgens

institutioner, herunder de retningslinier for administrationen af ordningen

som

er anført i brevet. Inspektionschefen meddelte i brev af 26. januar 2001

direktoratet

at han for så vidt angår institutioner med fast sundhedspersonale, ikke har

bemærkninger til denne ordning.

På kontraktafdelingen er der

ligeledes fælles toilet og bad for de indsatte på gangen. Der er i alt 2

toiletter i stueetagen og 1 på 1. sal. I et forrum i stueetagen er der en

håndvask som på tidspunktet for inspektionen var ved at blive udskiftet.

Håndvasken var blevet skiftet på toilettet ovenpå. I baderummet der ligger i

stueetagen, er der 3 brusere. Der er et forhæng på langs, men ingen

afskærmning

imellem de 3 brusere. I et hjørne ved gulvet var der en skade hvor malingen

på

fliserne var skallet af. (Der lå endvidere et brugt håndklæde). De indsatte

kan

ikke låse når de er i bad.

Jeg henstiller til statsfængslet at undersøge mulighederne for at

etablere en form for afskærmning mellem de tre brusere. Jeg beder om

underretning når dette er sket, og om resultatet heraf.

På kontraktafdelingen er der

endvidere et særskilt toilet som skal benyttes når de indsatte afgiver

urinprøver. Der er et spejl så de ansatte kan overvåge afgivelsen. Desuden er

der et toilet på 1. sal.

2.6. Køkkenforhold

Til hver

afdeling er der knyttet et køkken. I afdelingerne i hovedbygningen er det

cirka

dobbelt cellestørrelse. Nogle steder (f.eks. på Mdr. 1) er det dog lidt

større.

Køkkenerne er indrettet med stålbord med to vaske, opvaskemaskine,

kogeplader,

ovn, køleskab mv. Fængslet har således ikke, som det tidligere har været

tanken, fjernet opvaskemaskinerne. Køkkenerne er funktionelle, men da de

flere

steder er slidt og der er tale om nogle af kriminalforsorgens ældste

køkkener,

ønsker fængslet dem renoveret.

Der er ikke indrettet

spiseplads i køkkenerne på afdelingerne i hovedbygningen. Men der er fælles

spisestue i et særskilt rum lidt nede ad gangen for de indsatte på afdelingen

for negativt stærke indsatte på 1. sal. Her står også afdelingens fælles

fryser.

Det giver ikke anledning til problemer at de indsatte er fælles herom.

Generelt

var der pænt rent og en pæn orden i køkkenerne.

Det blev oplyst at køkkenerne

ikke får kontrolbesøg af fødevaremyndighederne (tidligere

Levnedsmiddelkontrollen)

da de har status som kollegiekøkkener, men at embedslægen vil kunne foretage

tilsyn heraf. Det er dog ikke sket i mange år. Af det materiale som fængslet

senere under inspektionen udleverede, fremgår det dog at

Levnedsmiddelkontrollen i 1996 aflagde besøg i køkkenerne i fængslet.

Køkkenerne på

kontraktafdelingen og afdeling NØ er pæne og har spiseplads.

Ud over det forhold at jeg kan være enig med statsfængslet i at

køkkenerne – bortset fra køkkenet på afdeling Sdr. 1 og 2 og køkkenet på

kontraktafdelingen – er gamle og kunne trænge til renovering, giver

statsfængslets køkkener mig ikke anledning til bemærkninger.

2.7. Opholds- og fritidslokaler

Der er som

nævnt ovenfor særskilte spisestuer til de enkelte afdelinger i

hovedbygningen.

Herudover har alle afdelinger særskilte opholdsstuer.

Opholdsrummene i

hovedbygningen (spise- og dagligstuer) varierer i standard med hensyn til

møblement, indretning mv. Nogle steder er der således pæne, nye(re) møbler

mens

der andre steder er (meget) gamle møbler. F.eks. var møblementet i spisestuen

i

Mdr. 1 gammelt mens opholdsstuen samme sted var pæn med et nyt reolsystem og

en

hjørnesofa. Det blev oplyst at fængslet i et vist omfang køber møbler til

afdelingernes fællesrum på loppemarkeder.

På afdelingen for negativt

stærke indsatte har opholdsstuen nyere møbler, tv (placeret oven på et ældre

spisebord) og dart, men den er kedelig i indretningen og uden udsmykning

eller

grønne planter. Det blev oplyst at de indsatte ved udsmykning ønsker at få

lokalet til at se klubagtigt ud.

Opholdsrummet på afdeling K,

der ligesom denne afdelings øvrige fællesrum er beliggende på 1. sal, er pænt

istandsat. Der er gule vægge og et tv som er hængt op på en hylde på væggen.

Der er borde og et større antal lænestole (der var stablet på bordet og i den

ene ende af stuen, formentlig i forbindelse med rengøring). Langs den ene væg

står der en reol med diverse bøger og spil. Der er endvidere store grønne

planter på gulvet.

På afdeling NØ er der i

opholdsstuen to bløde sofaer, en topersoners og en trepersoners, et pænt

sofabord som ikke er kriminalforsorgens standardtype, og et par lænestole som

er kriminalforsorgens standardtype. Langs den ene væg er der et bord hvorpå

der

er opstillet 3 pc’er. Væggene er blå.

På nogle af afdelingerne er

der endvidere rum med kombineret billard/bordtennis. På andre afdelinger står

det på gangen. Vinduerne i afdeling NØ’s billard-/bordtennisrum sidder

meget

højt, og rummet virker derfor mørkt. Der er spraglede gardiner. På væggen

under

loftet er der en vandskade.

I Ndr. 2 er der et nedslidt

musiklokale hvor der bl.a. lå tomme yoghurtkartoner. Der virkede beskidt og

uordentligt. Der er endvidere et undervisningslokale med en tavle og et

gammelt

nedslidt fysiklokale. Det blev oplyst at disse rum kun bruges undtagelsesvis.

Samme sted er der et hobbylokale hvor det er muligt at arbejde med bl.a. ler.

På Mdr. 2 var der et pc-rum

med 2 pc’er. På kontraktafdelingen er der ligeledes et særskilt pc-rum

med 3

pc’er.

Særafdelingerne har egne

fritidslokaliteter på afdelingen. Kondirummet i afdelingen for negativt

stærke

indsatte er på størrelse med tre celler. Det er indrettet med forskellige

styrketræningsinstrumenter, herunder håndvægte, kondicykel mv. På

forespørgsel

blev det oplyst at der ikke er aktuelle planer om at lave kondirummet om med

henblik på at brugerne laver motionsprægede øvelser frem for styrketræning.

På

væggen er der en planche med viste øvelser og et træningsprogram. Rummet bar

præg af flittig brug.

Det blev oplyst at

proteinpulver er en stor salgsvare i hobbybutikken. Derimod har man kun én

gang

taget en indsat i brug af anabolske steroider. I udtalelsen af 10. januar

2002

har fængslet oplyst at udsagnet antages at stamme fra fritidskoordinatoren

der

tillige bestyrer hobbybutikken. Fængslet har bekræftet at man kun én gang har

taget en indsat i brug af anabolske steroider, men har samtidig oplyst at der

ved visitation ikke sjældent inddrages ulovlige muskelopbyggende stoffer. I

2001 var der tale om 16 fund af sådanne stoffer.

Gulvet i kondirummet på

kontraktafdelingen er beklædt med et gulvtæppe som der er et stort hul i. Der

var ikke nogen instruktion i brugen af redskaberne, men det blev oplyst at

der

var et træningsprogram på vej. I kondirummet i afdeling NØ var der heller

ikke

nogen skriftlig instruktion i brugen af redskaberne mv.

Direktoratet for

Kriminalforsorgen har ved flere lejligheder i forbindelse med direktoratets

inspektioner henstillet til kriminalforsorgens anstalter at skriftlige

brugsanvisninger gøres direkte tilgængelige i kondirum. I forbindelse med

direktoratets inspektion af Arresthuset i Slagelse den 10. december 1998

anføres således bl.a. følgende herom i rapport af juni 1999 om inspektionen,

s.

14:

’

Der udleveres

instruktionsmateriale til de indsatte, der bruger [kondi]lokalet.

Rejseinspektionen bemærkede, at instruktionsmaterialet bør opsættes på en

planche i kondirummet.

’

Jeg henstiller at statsfængslet tilvejebringer skriftlige instruktioner

i brugen af motionsredskaberne, og at statsfængslet gør

instruktionsmaterialet

direkte tilgængeligt for de indsatte ved opslag i motionslokalerne eller

lignende. Jeg beder om underretning når dette er sket.

Afdelingen

for negativt stærke indsatte har endvidere to ret store og lyse hobbyrum hvor

der arbejdes med henholdsvis maling, læder og træ, bl.a. til bælter og

skilte.

I sidstnævnte værksted var en rude i et af vinduerne smadret.

Jeg går ud fra at statsfængslet enten har sørget for eller vil sørge

for udskiftning af ruden.

Fængslet har

en flot gymnastiksal der er indrettet i en særskilt bygning der tidligere

blev

anvendt til kirke, og hvor vinduerne er højtsiddende og buede foroven. De

indsatte på afdelingen for negativt stærke indsatte må også benytte denne

gymnastiksal. En af de indsatte på kontraktafdelingen fortalte at de indsatte

fra denne afdeling to gange om ugen kan komme over i gymnastiksalen.

I udtalelsen af 10. januar

2002 har fængslet bemærket at gymnastiksalen ikke fuldt ud opfylder fængslets

behov, henset til at fængslet har 187 indsatte (fra 2003 220 indsatte).

Jeg har noteret mig det anførte som jeg kan være enig i. Jeg finder dog

ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at foretage mig noget vedrørende

dette

forhold ud over at bemærke at jeg går ud fra at direktoratet er opmærksom

herpå

og lader det indgå i direktoratets overvejelser med hensyn til fremtidige

projekter inden for kriminalforsorgens område.

2.8. Besøgsafdelingen

Besøgsafdelingen

er beliggende umiddelbart inden sydfløjen. Der er i alt 11 besøgslokaler af

almindelig cellestørrelse. 2 af lokalerne (benævnt 11 og 12) er i en særskilt

afdeling i forlængelse af besøgsafdelingen og bruges udelukkende af de

indsatte

på afdelingen for negativt stærke indsatte. Disse to lokaler hvoraf

kun det ene – nr. 11 – blev fremvist, er

nyindrettede og har tilhørende toilet og tekøkken med køkkenbord med vask,

køleskab, kaffemaskine, elkedel og mikroovn. Der stod tillige en

babyskråstol.

Selve besøgsrummet indeholder en briks, et lille sofabord og to lænestole.

Der

er endvidere en radio i lokalet og billeder på væggene. Vinduet sidder højt

og

kan åbnes i den ene side. Der er persienner for vinduet. Besøgsrummene 11 og

12

er forsynet med ét fjernsyn, ét videobånd med børneprogrammer og én

PlayStation

med spil til børn. De nævnte effekter kan flyttes efter behov.

Af de øvrige besøgslokaler

blev nr. 10 besigtiget nærmere, men da dørene til flere af de øvrige lokaler

stod åbne, var det muligt også at danne sig et indtryk af disse lokaler. De

virkede nyistandsatte og indeholder nyere møblement – en briks, et

sofabord og

to lænestole. Der er pæne farvede gardiner for de højtsiddende vinduer. Der

er

endvidere en kaffemaskine, en håndvask og billeder på væggene. Der virkede

pænt

og rent i lokalerne.

De lokaler som de indsatte på

afdelingen for negativt stærke indsatte benytter, holdes aflåst under

besøget.

Det skyldes dels at denne afdeling afvikler visse besøg uden at der er

personale i besøgsafdelingen, dels at andre indsatte skal passere forbi disse

besøgsrum. Dørene til de øvrige lokaler er ikke låst udefra, men kan låses

indefra.

På gangen uden for de 9 rum

der benyttes af de indsatte der ikke er på afdelingen for negativt stærke

indsatte, er der opsat et legemiljø, tv med video, legotavler og legoklodser

mv. som de besøgendes børn kan benytte, dog ikke de børn der er med til besøg

hos indsatte på afdelingen for negativt stærke indsatte. Det blev oplyst at

børnene færdes på legeområdet udelukkende på forældrenes ansvar og ikke på

statsfængslets.

Jeg beder statsfængslet om nærmere at redegøre for dette ansvarsforhold

både i henseende til skader som indsatte eventuelt kan forvolde besøgende

børn,

og i henseende til skader som børnene kan pådrage sig under deres leg på

området. Jeg beder om direktoratets bemærkninger hertil.

På gangen er

der endvidere automater hvorfra der kan købes slik, chokolade, sodavand og

cigaretter.

I forbindelse med min

inspektion af statsfængslet i december 1992 blev det oplyst at en automat som

ligeledes var opstillet på besøgsgangen, var ejet af personalets

idrætsforening, og at overskuddet ved salg gik til idrætsforeningen. Da der

ikke under inspektionen fra de indsattes side blev klaget over automaten,

fandt

jeg ikke anledning til at foretage mig noget vedrørende forholdet.

I forbindelse med min seneste

inspektion af Statsfængslet i Horsens den 22. oktober 1998 bad jeg stats

fængslet om nogle oplysninger vedrørende de

salgsautomater som var opstillet i statsfængslet. Fra en klage som jeg

tidligere havde modtaget fra en indsat, vidste jeg at automaterne (i alt

fald)

tidligere blev administreret af statsfængslets kantineforening som bestod af

samtlige ansatte. Jeg bad bl.a. statsfængslet om at oplyse om

kantineforeningen

fortsat stod for ordningen med salgsautomater. Jeg anmodede også om at få

oplyst hvorvidt der var knyttet et overskud til ordningen, og i bekræftende

fald hvorledes den del af overskuddet der måtte anses for at hidrøre fra

indsatte og deres besøgende, blev anvendt.

I udtalelse af 9. juli 2001 anførte direktoratet

følgende vedrørende ordningen:

’

Direktoratet har indhentet to supplerende udtalelser fra statsfængslet

vedrørende automatsalg i besøgsgangen.

I den første har fængslet oplyst, at det er en personaledrevet

kantineforening, der forestår salget fra i alt 3 automater i

besøgsafdelingen.

Kantineforeningen forestår foruden dette salg tillige salget i 2 andre

automater, salg af madvarer til personalet i frokoststuen samt engrossalg af

kaffe i ½ kilo poser.

Prisfastsættelse af alle varer i kantineforeningens regi er ens og sker

på baggrund af de af grossisterne oplyste vejledende udsalgspriser.

Der foretages ikke særskilt opgørelse over, hvad den enkelte automat

opfyldes med, og der foretages ikke særskilt optælling af omsætningen i den

enkelte automat.

Fængslet har på denne baggrund tilkendegivet, at det ikke er muligt at

oplyse, hvor stor omsætningen hidtil har været i de enkelte automater,

endsige

i de 3 automater i besøgsafdelingen.

Dette vil alene være muligt at udskille for fremtiden, om end der ifølge

det oplyste vil være tale om et stort og tidskrævende arbejde forbundet

hermed.

Fængslet har i den forbindelse oplyst, at man har spurgt den nuværende

købmand om mulighederne for at overtage driften af automaterne i

besøgsafsnittet. Dette ønsker den pågældende imidlertid ikke, da omsætningen

ikke forventes at kunne modsvare ressourceforbruget.

Direktoratet finder det principielt uhensigtsmæssigt, at et eventuelt

overskud på varesalg til de indsatte og disses pårørende tilfalder de

ansatte.

Direktoratet har derfor anmodet fængslet om at undersøge mulighederne

for fremover at udskille driften på vareautomaterne således, at et eventuelt

overskud tilfalder de indsatte.

Fængslet har som opfølgning herpå i sin udtalelse af 6. juni 2001

indstillet, at salget fra besøgsgangens automater fremover bortforpagtes til

Kantineforeningen mod en afgift på ½ % af bruttoomsætningen ekskl. moms. Det

bemærkes, at afgiften er identisk med den afgift, fængslets købmand betaler

for

forpagtning af butikssalget.

Fængslet har udarbejdet udkast til forpagtningsaftale, jf. vedlagte

bilag, og det fremgår heraf, at Kantineforeningen forpligtes til at føre

særskilt optælling af omsætningen i automaterne på besøgsgangen, ligesom

varerne skal sælges til leverandørernes vejledende udsalgspriser.

Fængslet indstiller endvidere, at forpagtningsafgiften anvendes til

indkøb til nyttiggørelse i besøgsafsnittet efter samråd med de indsattes

talsmænd.

Fængslet har i sin indstilling tillige tilkendegivet, at hvis

indstillingen ikke imødekommes, vil det medføre, at der ikke fremover vil

være

mulighed for, at de indsatte kan foretage indkøb i forbindelse med besøg, da

fængslet ikke indenfor de økonomiske rammer har mulighed for at afsætte

ressourcer til indkøb og vedligeholdelse af automaterne.

Direktoratet har til hensigt at imødekomme fængslets indstilling om

bortforpagtning af automatsalget, idet denne efter en samlet vurdering må

anses

for at være bedst stemmende med hensynet til de indsatte, og idet en sådan

ordning findes at imødegå de principielle betænkeligheder, der er nævnt

ovenfor.

’

Jeg udtalte herefter

følgende:

’

Jeg har noteret mig at det fortsat er kantineforeningen der står for

ordningen med salgsautomater der foruden de tre automater på besøgsgangen

omfatter to andre automater, og at det ikke er mulig at oplyse hvor stor

omsætningen hidtil har været i de enkelte automater, herunder de to automater

i

besøgsafdelingen. Jeg har endvidere noteret mig at det af fængslets udtalelse

af 6. juni 2001 i øvrigt fremgår at omsætningen i automaterne på besøgsgangen

skønnes at ligge mellem 100.000 og 150.000 kr. brutto inklusiv moms om året

(hvoraf størstedelen antages at stamme fra personalets indkøb).

Jeg finder det, ligesom

direktoratet, principielt forkert at et (eventuelt) overskud på varesalg til

de

indsatte og deres besøgende tilfalder personalet.

Jeg har noteret mig at

varerne i automaterne

sælges til – og

efter udkastet til forpagtningsaftale fremover fortsat skal sælges til –

leverandørernes vejledende udsalgspriser (der ifølge fængslets udtalelse af

6.

juni 2001 i intet tilfælde er højere end købmandens priser),

at det er

købmandens vurdering at

omsætningen ikke

forventes at kunne modsvare ressourceforbruget (herunder udskiftning og

vedligeholdelse af automaterne), at kantineforeningen ifølge udkastet

til forpagtningsaftale

forpligtes til at

føre særskilt optælling af omsætningen i automaterne på besøgsgangen, og at

den

foreslåede forpagtningsafgift der er identisk med den forpagtningsafgift som

købmanden betaler (½ % af bruttoomsætningen eksklusiv moms), skal anvendes

til

indkøb til nyttiggørelse i besøgsafsnittet efter samråd med de indsattes

talsmænd.

Idet jeg forudsætter at

fængslet vil følge udviklingen med hensyn til (eventuelt) overskud af

automaterne,

og vil overveje ordningen på ny såfremt regnskabet viser et (ikke

ubetydeligt)

overskud, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.

’

På den baggrund anmoder jeg statsfængslet om en udtalelse om

ejerforholdet til automaten som er opstillet på besøgsgangen, og om

anvendelsen

af det eventuelle overskud som automaten giver. Jeg beder endvidere om

direktoratets bemærkninger til statsfængslets ordning.

Besøgsgangens

vægge består af røde mursten ca. ¾ op til loftet. Ovenover er der en

friseudsmykning.

Til besøgsafdelingen er der

knyttet et venterum og et gennemgangslokale med skabe hvor de besøgende kan

låse deres ting inde og tage nøglen med til besøg. Der er endvidere en

detektorkarm som de besøgende skal igennem inden besøget kan afvikles.

Ved besøgsafdelingen er der

endvidere et lille tekøkken som de besøgende og indsatte må benytte til

tilberedning af lettere anretninger. Det blev oplyst at det er tilladt de

besøgende at medbringe købt forplejning hvis det er i original emballage.

Besøgsafdelingens og besøgslokalernes fysiske rammer giver mig ikke

anledning til bemærkninger.

Fængselsinspektøren

oplyste at fængslet har planer om at slå besøgsrum sammen og inddrage det

nuværende mødelokale (skakrummet) til besøg. Fængslet ønsker at indrette

rummene med toilet og tekøkken. Der bliver i så fald tale om lokaler på i alt

16 m2. Direktoratet for Kriminalforsorgen behandler for tiden en

ansøgning

fra fængslet herom.

Jeg beder om underretning om direktoratets svar på statsfængslets

ansøgning.

I

kontraktafdelingen afvikles besøg på selve afdelingen, herunder i de

indsattes

opholdsrum.

2.9. Kirken

Kirkesalen er

indrettet i den ene ende af en af de selvstændige bygninger. Det er en lang,

smal bygning, der i øvrigt huser skrædderiet, jf. pkt. 2.11. nedenfor.

Fængslet

er ikke helt tilfreds med denne kirkesal da den ikke skiller sig ud fra de

øvrige bygninger, og da stolene er almindelige cellestole. Præsten har også

fremsat ønske om udsmykning. Fængslet overvejer at søge fonde om tilskud til

forbedringer, jf. pkt. 2.11, og har planer om at flytte kirken.

Jeg beder om underretning om statsfængslets overvejelser.

Det blev

oplyst at der er 6-10 stabile kirkegængere. Præsten skal være behjælpelig med

hensyn til at arrangere religiøs betjening af personer med andre

trosretninger.

Det blev endvidere oplyst at de muslimske indsatte havde fremsat ønske om en

imam, og fængslet undersøger for tiden mulighederne for at få en sådan

tilknyttet på timebasis. Endvidere arbejdes der på at få indrettet et

bederum.

Da de fleste udlændinge er andengenerationsindvandrere, er behovet dog ikke

så

stort, oplyste statsfængslet.

De indsatte på

kontraktafdelingen kan gå i kirke uden for fængslet. På afdelingen for

negativt

stærke indsatte bliver der afholdt gudstjeneste på afdelingen hvis det

ønskes.

Kirkerummet giver mig ikke anledning til bemærkninger.

2.10. Undervisningslokaler

Skoleområdet

ligger mellem midterfløjen og nordfløjen sammen med fængslets bibliotek og

består af fire mindre undervisningslokaler og et fysiklokale som er under

afvikling idet det ikke længere bruges. Der er også et pc-rum og et køkken og

spiselokale. Fængslets hobbybutik ligger også i dette område. Det blev under

inspektionen oplyst at hobbybutikkens største salgsartikel er proteinpulver

der

sælges i bøtter af forskellige størrelser.

Biblioteket er stort og

velordnet, og der var pænt og rent. Det blev oplyst at det er en del af

Nyborg

Kommunes bibliotek. Fængslet køber sig til bibliotekstid (dvs. et antal

bibliotekartimer). Bibliotekaren kommer i 2½-3 timer 2 aftener om ugen.

Ordningen koster 150.000 kr. om året uden bøger og tidsskrifter. Der er

bogkataloger som på kommunebibliotekerne. Biblioteket betjener også

afdelingen

for negativt stærke indsatte og enrumsafdelingen. De indsatte herfra kan

bestille bøger, men har ikke adgang til biblioteket. De bogsamlinger som

findes

rundtomkring på afdelingerne, er formentlig kasserede bøger fra biblioteket.

Der er en læsesal tilknyttet

som kan benyttes af indsatte fra fællesskabsafdelinger – også på visse

tidspunkter uden for bibliotekets åbningstider.

Herudover er der (på 4. sal)

et lille lokale hvori der undervises i det kognitive program. Fængslets

erfaringer

hermed er positive.

Afdelingen for negativt

stærke indsatte har eget undervisningslokale med 7 pc’er mv. Der er dog

ikke så

stor interesse for undervisning på denne afdeling, men de indsatte benytter

flittigt computerne der er internt forbundne. Printeren, der før var i et

lukket lokale, er nu flyttet ud på gangen så de indsatte selv kan printe ud.

Der er endvidere et bibliotek på gangen. Der var en (vand)skade i loftet i

dette rum.

Jeg går ud fra at statsfængslet får udbedret vandskaden.

2.11. Værksteder

Af

værkstedsfaciliteter er der et værksted for grafiske fag som egentlig består

af

tre værksteder (bogbinderi, tilskæreri og trykkeri). Desuden er der et

montageværksted og et skrædderi. Herudover er der et særskilt værksted for

den

beskyttede afdeling NØ og en projektskole.

I bogbinderiet foregår der en

nicheproduktion af egentlig bogindbinding for kriminalforsorgen

(kriminalforsorgens årsberetninger mv.), og på tidspunktet for inspektionen

blev der også produceret en bog som beskriver fængselshistorie. Tidligere

havde

fængslet en stor produktion for staten (postvæsenet). Bortset fra

bogindbinding

mv. består arbejdet i almindeligt samle- og tilskæringsarbejde, f.eks. af

karton og papir. På dette værksted kan der være beskæftiget op til 19

indsatte fra

de almindelige fællesskabsafdelinger. Pauser holdes på arbejdspladsen i den

tilknyttede frokoststue, og de indsatte har madpakke med. Det blev oplyst at

denne arbejdsplads er rimelig populær blandt de indsatte.

De maskiner der er i

trykkeriet, er ikke avancerede nok til at fængslet kan konkurrere med andre

trykkerier, så derfor er der ikke store afsætningsmuligheder. Maskinerne vil

kunne gøres mere avancerede, og der er for så vidt også et kundegrundlag, men

hvis maskinerne bliver mere avancerede, vil de indsatte ikke kunne betjene

dem

da betjening i så fald kun må ske ved faguddannede.

Montageværkstedet beskæftiger

kun indsatte fra den beskyttede afdeling Mdr. 2. Der kan være op til 17

indsatte beskæftiget ad gangen, men på tidspunktet for inspektionen var der

kun

9 beskæftigede på dette værksted. Arbejdet foregår i to lokaler og består af

almindeligt pakkearbejde og simpelt montagearbejde. Også de indsatte i

arrestafdelingen og

isolationsafdelingen

er beskæftiget med montagearbejde der således udgør et stort arbejdsområde

for

fængslet. På værkstedet blev der på inspektionstidspunktet bundtet klude og

tvist i det ene lokale. I det andet lokale består arbejdet af gevindskæring,

samling af elartikler og podning af roser. Montagearbejdspladsen havde på

tidspunktet

for inspektionen ordrer fra 7-9 firmaer. Ordretilgangen følger konjunkturerne

i

samfundet i øvrigt. Der arbejdes ikke på akkord, men der kan gives bonus.

En kontorstol var dækket med

et betræk med tape omkring.

Afdelingens tilhørende køkken

og frokoststue virkede lettere nusset og rodet. Også her var der en

kontorstol

dækket med et betræk med tape omkring.

Jeg går ud fra at statsfængslet fremover vil sørge for at holde køkken

og frokoststue rene og ordentlige.

Det blev

oplyst at Arbejdstilsynet af og til kommer på besøg, men tilsynet havde ikke

været der i de seneste 5-6 år. Fængslet erindrede umiddelbart kun én

påtegning.

(Den angik asfalten).

I skrædderiet der ligger i en

anden, meget lang og smal bygning, sys der uniformsbenklæder til

kriminalforsorgen.

Der er plads til at 14 indsatte kan arbejde dér, men på

inspektionstidspunktet

var der ikke arbejde til flere end 8-10 indsatte. Der arbejdes på akkord som

er

indpasset efter timelønnen. De indsatte kan tjene op til 500 kr. hvis de

arbejder hurtigt. Det er maksimum efter reglerne. Denne arbejdsplads er

eftertragtet af de udenlandske indsatte. Der hører frokoststue og køkken til

skrædderiet.

Det blev oplyst at fængslet

har svært ved at konkurrere med arbejdspladser i Polen og andre lande i

Østeuropa. Tidligere syede kriminalforsorgen også uniformer til politiet, DSB

og postvæsenet, men i forbindelse med privatiseringen af postvæsenet gik

produktionen til Østeuropa og Asien.

På værkstedsskolen der ligger

i en anden bygning, tilbydes forskellige kurser af samme type som AMU-centret

på Fyn tilbyder, f.eks. svejsekurser. Skolen startede oprindelig som en

egentlig lærlingeskole, men det kneb med at få nye elever. Derfor tilbydes

der

nu kun korttidsuddannelser/kurser i samarbejde med AMU-centret. Indholdet af

kurserne, afviklingen og den tidsmæssige udstrækning af kurserne er identisk

med tilsvarende kurser på AMU-centret.

Kurserne omfatter metal,

motor og elektronik. I 1999 meldte 75 indsatte sig til et svejsekursus, og 49

af dem fuldførte og fik et kursusbevis fra AMU-centret (ikke fra fængslet). I

2000 deltog færre indsatte, men det skyldtes at der ikke havde været den

nødvendige personalebemanding til gennemførelse af kurserne.

Der er i gennemsnit 7-8

indsatte om dagen på skolen, og der udstedes gennemsnitligt ca. 40

kursusbeviser

om året. Gennemførelsesprocenten er – på trods af de særlige forhold for

de

indsatte i fængslet, herunder at der undertiden sker løsladelse midt i et

kursusforløb – stort set lige så stor som for tilsvarende kurser på

AMU-centret.

Fængslet ligger ikke inde med

oplysninger om hvorvidt de indsatte som gennemfører kurser på

værkstedsskolen,

får arbejde bagefter på grundlag heraf. Imidlertid får de indsatte på skolen

nogle succesoplevelser som er en nok så stor og vigtig del af

resocialiseringen.

En ny værkstedsskole indgår i

byggeprojektet (bl.a. på grund af myndighedskrav).

Værkstedsfaciliteterne giver mig ikke anledning til bemærkninger.

De indsatte

på kontraktafdelingen har et lille træværksted på 1. sal hvor der bliver

fremstillet bl.a. gyngeheste. Desuden er der et cykelværksted. Fængslet

oplyste

at der laves en aktivitetsplan for de indsatte på denne afdeling. Bortset fra

en lille produktion på træværkstedet og undervisning i

mindre omfang er aktiviteterne bl.a.

madlavning, rengøring, havehold, og pasning af afdelingens fugle. Der foregår

megen aktivitet uden for fængslet for de indsatte på denne afdeling. De tager

af sted gruppevis f.eks. på indkøb hos købmanden og i svømmehallen, og de

tager

til forskellige kulturelle arrangementer.

Kontraktafdelingens værksted giver mig ikke anledning til bemærkninger.

De indsatte

på den beskyttede afdeling NØ har eget værksted i en nærliggende barak. Alle

indsatte fra denne afdeling (på tidspunktet for inspektionen 16) kan være

beskæftiget dér, men faciliteterne er så dårlige at de kun beskæftiges

halvdags. Beskæftigelsen for de indsatte i barakken består i pakning af

engangsservice (plasticbestik og -glas). Produktionen skal flyttes til den

gamle værkstedsskole når en ny er opført. Barakken skal så enten renoveres

til

brug for bl.a. det kognitive færdighedsprogram og fritidsvirksomhed for hele

fængslet, eksklusive nordfløjen, eller anvendes som lager. Fængslet regner

med

at produktionen er flyttet inden for de næste to år.

Jeg beder statsfængslet om oplysning om flytningen af produktionen.

Der er ikke

særskilte arbejdslokaler på afdelingen for de negativt stærke indsatte, og da

arbejde derfor vil skulle ske i cellerne, håndhæves arbejdspligten ikke på

denne afdeling. Dette har direktoratet godkendt. Der er i stedet 37 timers

planlagte aktiviteter. Denne afdeling har et hobbylokale, et læder- og

træværksted og et edb-lokale, jf. pkt. 6. Der er ingen værkmestre. For at

kompensere er edb-lokalet bedre på denne afdeling end på de øvrige

afdelinger.

Afdelingens lokaler og værksted giver mig ikke anledning til

bemærkninger.

Besigtigelsen

af værkstedsfaciliteterne omfattede også det gamle snedkeri der rummer

produktionsskolen hvor nord- og syddelene og første sal i midterdelen står

tomme. Produktionsskolen skal udvides og moderniseres, og der skal indrettes

fritidsområde for fællesskabs- og programafdelingerne. Produktionsskolen skal

beskæftige 8-10 indsatte ved oplæring og arbejdstræning, for nogle indsattes

vedkommende i længerevarende forløb. Fritidsområdet skal omfatte et

træværksted

(hobby), et rum til kunstneriske aktiviteter (ler, maleri mv.), edb-lokale og

en hobbybutik. Bemandingen i produktionsskolen udgøres af en faglærer og en

fængselsfunktionær. Fritidsområdet bemandes efter behov.

Herudover blev fængslets

lagerbygning (papirlager) og civildepot besøgt. På lageret kan der være to

indsatte beskæftiget, mens der ikke må være indsatte beskæftiget på depotet

hvor effekter som er frataget de indsatte, er henlagt. Her er der mulighed

for

gennemlysning af effekter.

Det blev på forespørgsel

oplyst at arbejdsvægring sjældent forekommer. Når en indsat er

arbejdsvægrende,

anbringes han den første dag i straffe- og isolationsafdelingen i

arbejdstiden.

Han opfordres til at genoptage arbejdet. På andendagen følges samme

procedure.

Hvis den indsatte også på tredjedagen fastholder at være arbejdsvægrende,

anbringes han i enrum. Der er hverken i år 2000 eller år 2001 sket

enrumsanbringelse på grund af arbejdsvægring, og i 1999 skete det kun i ét

tilfælde.

2.12.

Sygeafdeling

Sygeafdelingen

er beliggende i nordfløjen, men vil blive flyttet i forbindelse med

ombygningsarbejderne, jf. pkt. 2.2. ovenfor. En af sygestuerne, stue 8, blev

besigtiget. Det er en stor enkeltmandsstue der er meget nedslidt. Den er

institutionspræget og har gammelt inventar. Sengen er ikke af den sædvanlige

hospitalstype, men en almindelig seng med gærde i hoved- og fodende. For

vinduet (der sad højt), var der hængt et tæppe op.

Det blev oplyst at

klientellet ofte er indsatte med psykiske problemer som bruger sygeafdelingen

som en slags refugium. Opholdstiden i afdelingen varierer, men ofte er der

tale

om ophold af ½ års varighed eller mere.

Rummet hvor der afgives

urinprøver, blev besigtiget. Der er tale om et lille rum med et forhæng og en

bademåtte som de indsatte kan stå på. Det blev oplyst at der er to ansatte

der

observerer at alt går rigtigt til. På væggen hænger der et lille træskab hvor

urinprøverne opbevares. Fængslet foreviste en af de plastikkopper som

anvendes.

Det blev oplyst at der er tale om engangsmateriel.

Talsmændene klagede over

forholdene ved urinprøveafgivelse. Jeg henviser til pkt. 4.1.3. nedenfor.

2.13. Observations- og sikringscelle

Fængslet har

en sikringscelle og to observationsceller. Sikringscellen er beliggende i

sygeafdelingen (Ndr. 4) mens observationscellerne er beliggende på 2. sal i

straffe- og isolationsafdelingen (Ndr. 3). Ingen af cellerne var i brug under

inspektionen.

Sikringscellen indeholder en

fastmonteret briks på midten af gulvet. Sengen var redt, og bælter og remme

lå

fremme. Fængslet oplyste at denne celle først tages i brug når der er behov

for

bælter og remme. Ellers anvendes observationscelle. Der er således næsten

aldrig ikkefikserede indsatte i sikringscellen. Loftet er forsænket, og der

er

en rude hvorigennem personalet kan observere den indsatte. På briksen lå der

tillige undertøj fremme. Rummet var pænt og rent.

Det blev oplyst at

sikringscellen foruden af Statsfængslet i Nyborg anvendes til anbringelse af

indsatte

fra andre institutioner under kriminalforsorgen, herunder institutioner på

Sjælland. Sikringscellen i Statsfængslet i Nyborg er den eneste sikringscelle

på Fyn. Ca. halvdelen af alle anbringelserne i sikringscellen er fængslets

egne, den anden halvdel er indsatte fra andre institutioner.

Jeg kan til orientering

oplyse at jeg i forbindelse med min seneste inspektion af Statsfængslet i

Horsens gjorde mig nogle overvejelser om hvorvidt permanent udstyr på sengen

i

sikringsceller (læderbælte og læderremme) er i overensstemmelse med det

skånsomhedsprincip der er nærmere omtalt i indstilling om sikringsceller og

observationsceller, s. 23, november 1972.

Jeg tilkendegav at det på den

ene side ikke ganske kan udelukkes at det påsatte udstyr i nogle tilfælde kan

føre til en anvendelse af fikseringsmidler hvor en sådan anvendelse strengt

taget ikke er nødvendig. Udstyret kan muligvis også medføre anvendelse af

flere

fikseringsmidler end dem der måtte være nødvendige i det konkrete tilfælde.

Hertil kommer at det heller ikke kan udelukkes at udstyret kan være

medvirkende

til at optrappe en situation med sikringscelleanbringelse, således at det

blotte syn af udstyret bliver den faktor der udløser en herefter begrundet

anvendelse af fikseringsmidler – uanset omfanget heraf. På den anden

side fandt

jeg ikke helt at kunne udelukke at udstyret i påsat stand – i hvert fald

i et

vist omfang – i de tilfælde, hvor anvendelse af fikseringsmidler er

begrundet,

i et vist omfang kan medvirke til at selve anbringelsessituationen ikke

trækker

ud og således optrappes på grund af den tid der medgår til anbringelsen. Jeg

fandt heller ikke at kunne se bort fra at sikkerhedsmæssige hensyn kan gøre

sig

gældende i de nævnte tilfælde; dette for så vidt angår såvel den indsatte som

ansatte.

Direktoratet udtalte herefter

at d

irektoratet er

enig i mine betragtninger om hvilke hensyn der bør indgå i overvejelserne

vedrørende den rejste problemstilling. Direktoratet udtalte videre dels at

de

sikkerhedsmæssige hensyn for så vidt angår såvel den indsatte som ansatte,

som

jeg også havde nævnt, bør tillægges betydelig vægt, dels at

permanent påsat udstyr

ikke er til hinder for anvendelsen af det nævnte

’skånsomhedsprincip’, herunder

at der eventuelt i konkrete tilfælde sker anbringelse i sikringscelle uden

fiksering.

Efter en samlet vurdering gav

direktoratet udtryk for den opfattelse at der ikke var grundlag for at

kritisere at læderbælte og læderremme var påsat permanent på sengen i

sikringscellen i Statsfængslet i Horsens.

Jeg tilkendegav afsluttende at jeg ikke havde bemærkninger

til at fikseringsudstyret var permanent påsat sengen i sikringscellen, men

samtidig at det forekom mig mest hensynsfuldt at de fikseringsmidler som ikke

anvendes i en given situation, fjernes. Jeg tilkendegav videre at såfremt en

indsat udtrykkeligt fremsætter ønske om at udstyr der ikke bliver brugt,

bliver

fjernet under anbringelsen, taler dette med afgørende vægt for at det sker.

De samme betragtninger gør sig gældende for fikseringsudstyret i

sikringscellen i Statsfængslet i Nyborg.

Bortset herfra giver sikringscellen mig ikke anledning til

bemærkninger.

Observationscellerne

indeholder en fastmonteret briks der er placeret op ad væggen. Der er

endvidere

et fastmonteret bord og en bænk. Der er en håndvask i hjørnet. Der er et

højtsiddende vindue uden gardiner, og en radiator der var dækket af et

gitter.

Den ene af cellerne var lettere slidt, bl.a. var malingen omkring vinduet

kradset af. Der var endvidere et brandmærke i bænken og ridsemærker på dørens

inderside. Det blev oplyst at cellen havde været anvendt som almindelig celle

i

en meget kort tid i forbindelse med evakuering af indsatte på grund af brand,

og at disse mærker formentlig stammede derfra.

Cellekaldet blev afprøvet.

Det virkede ikke, men det viste sig at det var slået fra. Det virkede således

da det blev slået til igen.

Observationscellerne giver mig ikke anledning til bemærkninger.

2.14. Straffe- og isolationsafdeling og

særligt sikrede celler

Straffe- og

isolationsafdelingen er beliggende i Ndr. 3, men skal flyttes i forbindelse

med

ombygningen. Det er overvejende frivilligt enrumsanbragte der opholder sig

dér

for tiden. Der er i alt 22 celler, inklusive to særligt sikrede celler. De

blev

på tidspunktet for inspektionen ikke anvendt som særligt sikrede celler, men

den ene (celle 705) anvendtes som almindelig celle til en indsat der var

anbragt i tvungen enrum.

På gangen er der et mindre

bibliotek.

2.15. Købmand

Købmandsbutikken

er indrettet i et lokale imellem midterfløjen og nordfløjen op til

skoleområdet. Der er tale om en mindre butik med et rimeligt pænt

varesortiment. Udvalget af fersk kød var dog begrænset. Det blev oplyst at

det

kan bestilles. Det blev endvidere oplyst at fængslet har haft problemer med

at

finde leverandører af halalkød.

Priserne syntes umiddelbart

at svare til normale købmandspriser og således at leve op til kravet i

kontrakten om samme priser i fængslets butik som i købmandens egen butik (i

Stige) ligesom der også var tilbudsvarer.

Enkelte af varerne viste sig

at have overskredet udløbsdatoen, hvilket købmanden der var til stede under

besigtigelsen, blev gjort opmærksom på.

Det blev oplyst at de indsatte handler

afdelingsvis, dog handler de indsatte fra afdelingen for negativt stærke

indsatte kun 5 ad gangen. Handel foregår over disken.

Talsmændene rejste nogle

klager over købmandspriserne. Jeg henviser til pkt. 4.1.5. nedenfor.

2.16. Udenomsarealer

Fængslet har

en fodboldbane. I 2000 blev der endvidere anlagt en militær øvelsesbane.

På arrestafdelingens gamle

gårdtursareal ud for sydfløjen der også bruges til de indsatte fra afdelingen

for negativt stærke indsatte, er der opsat et volleyball-/badmintonnet. Der

er

endvidere borde/bænke, herunder i et overdækket skur så det er muligt at

sidde

i tørvejr. Der er en lav hæk der ikke skærmer mod indkig fra bygningen. Ud

over

dette areal kan de indsatte fra denne afdeling bruge militærbanen. Der er

endvidere et fuldstændig afskærmet areal (det ligner et ’bur’) til

isolerede

indsatte.

Kontraktafdelingen og

afdeling NØ har egne gårdtursarealer der grænser op til afdelingerne.

Kontraktafdelingens

areal indeholder havebassin, drivhus, voliere, borde/bænke, pavillon og en

muret grill.

Afdeling NØ’s gårdhave har

græsplæne med hegn omkring og borde/bænke.

2.17. Særligt om kontraktafdelingen

Det er en

betingelse for at komme på afdelingen at den indsatte har haft et massivt

stofmisbrug og er motiveret for at komme ud af det. De indsatte indgår i et

kontraktforhold med henblik på at blive stoffri. Det blev oplyst at det er

personalet og de indsatte på afdelingen der sammen tager stilling til

anmodninger om at komme på afdelingen. Personalet har dog det sidste ord hvis

der er uenighed.

Før den indsatte kan få

ophold på afdelingen, skal han over en seksugersperiode aflevere rene

urinprøver. Kontrakten (guleroden) består i bedre afsoningsforhold såfremt

den

indsatte kan holde sig stoffri og arbejder seriøst med sin udslusningsplan.

De

indsatte på denne afdeling kommer ikke kun fra fængslets andre afdelinger,

men

også fra andre fængsler og arresthuse. Afdelingen har ingen kontakt med de

øvrige indsatte i fængslet.

Modsat hvad der gælder for

kontraktfængselsafdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille (Kongens Ø), er

der

ikke tale om at personalet på kontraktafdelingen har en særlig uddannelse.

Afdelingen er således bemandet med helt almindelige fængselsfunktionærer, og

fængslet har selv opbygget afdelingen. Dog er der en psykolog tilknyttet

afdelingen i 10-12 timer om ugen, men det er for at supervisere personalet og

ikke for at behandle de indsatte, men det har selvfølgelig en afledt effekt

på

de indsatte. Filosofien bygger på socialpædagogiske principper. Der anvendes

samtaleterapi og undervisning i det kognitive program.

Den gennemsnitlige opholdstid

på afdelingen er ca. 9 måneder. Minimum er opholdstiden 5-6 måneder.

Langtidsdømte

skal således have mindst ½ år tilbage af afsoningstiden og højst 1-1½ år.

Frafaldsprocenten

er ca. 50. De indsatte på afdelingen er typisk i alderen mellem 25 og 30 år.

Afdelingen har samme

bemanding som de øvrige afdelinger, men da der kun er 12 indsatte på denne

afdeling, er bemandingen reelt bedre end for de øvrige afdelinger.

Det blev oplyst at de ansatte

spiser sammen med de indsatte på afdelingen. Ud over kostpenge til de

indsatte

får afdelingen penge til bespisning af 5 ansatte. De indsatte laver mad 2 og

2

sammen skiftevis en uge ad gangen, og de laver mad til alle de indsatte på

afdelingen. Alle spiser således sammen.

En af de indsatte på

afdelingen fortalte bl.a. at reaktionen hvis en indsat ’falder i’,

men selv

fortæller det, er anbringelse i isolationsafdelingen (første gang) i 28 dage

hvorefter den indsatte vil kunne komme tilbage til afdelingen. Hvis

personalet

opdager det, overføres den indsatte til en almindelig afdeling.

Afdelingen efterlod et godt indtryk. Der var rent og pænt og

tilsyneladende en god atmosfære.

3. Møde med ledelsen og samarbejdsudvalget

Under mit

møde med ledelsen og samarbejdsudvalget blev en række emner drøftet. Mange af

disse er nævnt ovenfor i forbindelse med gennemgangen af de bygningsmæssige

forhold mv. De resterende forhold er omtalt nedenfor.

3.1. Strukturændringernes virkning i

Statsfængslet i Nyborg

Strukturændringerne

som i øjeblikket gennemføres i hele kriminalforsorgen, indebærer for

statsfængslerne

bl.a. en økonomisk og sagsbehandlingsmæssig selvstændighed. Ansvar for løn og

drift lægges ud til statsfængslerne. Statsfængslet skal nu administrere en

samlet bevilling på 80 til 100 mio. kr. imod den tidligere bevilling på 14

mio.

kr.

De overordnede ændringer har

haft betydning for sammensætningen af statsfængslets ledelse på flere planer.

Statsfængslet har fået en økonomichef som er ansvarlig for den økonomiske

forvaltning/økonomistyringen.

Derudover er statsfængslet

blevet inddelt i 3 afdelinger med hver sin afdelingsleder. Afdelingslederne

er

et nyt element i statsfængslets ledelse. De to stillinger som henholdsvis

ledende overvagtmester og forsorgsleder er ændret til personale- og

sikkerhedskonsulent og behandlingskonsulent. Derudover er stillingen som

forvalter ændret til beskæftigelsesleder. Afdelingslederne får –

svarende til

forholdet mellem statsfængslet og direktoratet – hver en sum penge til

drift af

afdelingerne og til aflønning af afdelingernes personale. Tanken bag dette er

bl.a. at skabe en tættere kontakt mellem personalet og de indsatte.

Afdelingslederne har ansvar for såvel behandling, sikkerhed og frihed i

forhold

til de indsatte.

De tre afdelinger er

følgende:

Arrestafdelingen

Fællesskabsafdelingerne

Program-/behandlingsafdelingen.

Ad 1. Arrestafdelingen vil –

ifølge de ovennævnte byggeplaner – få nogle bedre fysiske rammer, jf.

afsnit

2.2.

Ad 2. Afdelingerne bliver som

de fællesskabsafdelinger statsfængslet kender i dag. De permanente afdelinger

for negativt stærke indsatte i Ndr. 1 og Ndr. 2 hører organisatorisk til

fællesskabsafdelingerne og bliver gennemrenoveret.

Ad 3. Herunder hører særlige

behandlingsmæssige tiltag af forskellig art. Af særlige afdelinger har

statsfængslet i dag afdeling K (kontraktafdelingen) og to beskyttede

afdelinger

(NØ og midter 2). I fremtiden skal der være to beskyttede afdelinger, jf.

afsnit 2.2. ovenfor (+ afdeling Sdr. 2 som nu huser de negativt stærke

indsatte). Derudover vil statsfængslet gerne have en behandlingsform/afdeling

for stofmisbrugere som svarer til afdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille

hvor Kongens Ø-projektet er gennemført. Statsfængslet ser desuden et muligt

behov for en afdeling til alkoholafvænning og et program hvor man

sammenkobler

det kognitive færdighedsprogram med afdelingslivet. Derudover havde

statsfængslet tanker om en slags alternativ til Anstalten ved Herstedvester

for

så vidt angår behandling af personer som er dømt for seksualforbrydelser. I

den

forbindelse blev det bemærket at der på Odense Universitetshospital er

ekspertise at hente til et samarbejde om en behandlingsform for denne gruppe

af

indsatte.

Som noget særligt for

Statsfængslet i Nyborg har dette fængsel tillige en teknisk afdeling med

teknisk ansvar for statsfængslerne i Ringe og på Søbysøgård og de fynske og

sønderjyske arresthuse.

3.2. Det pengeløse samfund

Forsøgsordningen

med det såkaldte pengeløse samfund som blev indført i 1996, blev drøftet med

samarbejdsudvalget.

Indledningsvis blev det

oplyst at den følgegruppe som er nedsat af direktoratet til at evaluere

forsøgsordningen,

havde holdt møde kort tid før inspektionen. Gruppen havde anbefalet at

ordningen fortsætter, og at der bliver indført et elektronisk betalingssystem

med plastickort. Baggrunden for indførelsen af plastickortet er at gruppen

har

vurderet at dette er lettere og billigere at bruge for de indsatte. Det blev

tilføjet at systemet som det fungerer nu er noget ’bøvlet’, og at

der hyppigt

opstår fejl.

Om baggrunden for ordningen

blev det oplyst at stærke indsatte udnytter svage indsatte, bl.a. økonomisk,

og

at det på grund af dette ikke var muligt at følge pengestrømmene i

statsfængslet. F.eks. forsvandt gennemsnitligt en tredjedel af de penge der

blev udbetalt. Der var i samarbejdsudvalget enighed om at man som følge af

ordningen havde opnået den gennemsigtighed som man før indførelsen af

ordningen

havde efterlyst. Dertil kommer at mange af de negativt stærke indsatte nu er

flyttet til særafdelingen.

Der blev rejst spørgsmål om

hvorvidt ordningen havde nogen konstaterbar effekt på mængden af narkotika i

statsfængslet. Det blev oplyst at stofforbruget i statsfængslet formentlig er

det samme, men at de svage, herunder stofmisbrugere, er blevet sikret

væsentligt i forhold til kostforplejning. Det er således helt sikkert at de

svage nu, til forskel fra tidligere, dagligt får mad.

Til gengæld er et af

modargumenterne – som i øvrigt flere gange er anført af de indsatte

– at det

pres der tidligere var på de svage indsatte inden for fængslets mure, nu er

rykket udenfor til familie, pårørende mv. Ledelsen oplyste at presset rent

logisk vil flytte sig. Imidlertid havde ledelsen ikke indtryk af at presset

udenfor er blevet større end det var før etableringen af stærkeafdelingen og

indførelsen

af ordningen med det pengeløse samfund. Videre oplyste ledelsen at man i

statsfængslet er meget opmærksom på problemet, herunder risikoen for

inkassovirksomhed mv. uden for statsfængslet.

Endnu et argument – ifølge

ledelsen formentlig det bedste – mod ordningen er at den er i strid med

normaliseringsprincippet. På forespørgsel om ikke indførelsen af

plastickortet

vil bringe ordningen mere i overensstemmelse med normaliseringsprincippet,

anførte ledelsen at det mener de indsatte ikke, idet det ikke vil være muligt

for dem at få dan- eller visakort efter endt strafudståelse, jf. også pkt.

4.1.1.

3.3. Det fysiske arbejdsmiljø

Personalet

oplyste at det fysiske arbejdsmiljø ikke er tilfredsstillende på grund af

mangel på nødvendige bevillinger. F.eks. har man ikke fået etableret de

nødvendige pc-arbejdspladser til opfølgning på et pc-projekt fordi der

mangler

bevillinger til borde og stole.

3.4. Det psykiske arbejdsmiljø

Det blev

oplyst at etableringen af afdelingen for negativt stærke indsatte har

bevirket

et fald i antallet af trusler mod personalet og også mellem de indsatte.

Imidlertid er der gennem de senere år sket en stor ændring i klientellet af

de

indsatte. Personalet oplever en systematisk dårlig og hård omgangstone. Det

er

psykisk meget hårdt for personalets vedkommende og kan i grelle tilfælde

resultere

i sammenbrud med pension som eneste alternativ.

Som bud på årsagen til denne

udvikling blev det anført at mange (velfungerende) indsatte bliver

’samlet op’

af de mange kriminalpolitiske tiltag som er sat i værk, herunder ordningerne

om

betingede domme med vilkår om samfundstjeneste og behandling af personer som

er

dømt for seksualkriminalitet. Klientellet i de lukkede fængsler bliver dermed

tilsvarende hårdere.

Dette opleves af personalet

som en negativ spiral. Der stilles krav om at personalet skal være fleksibelt

og omstillingsparat, mens miljøet blot bliver hårdere og hårdere.

En repræsentant fra skolen

oplyste supplerende at de indsatte i boglig henseende bliver ringere og

ringere, og at det efterhånden er svært at danne grundlag for eksamenshold.

Samtidig blev der peget på det forhold at der på grund af oprettelsen af

specialafdelingerne snart ikke mere er egentlige traditionelle

fællesskabsafdelinger. Mange indsatte udstår endvidere deres straf i

isolation.

Personalet oplever derved et stigende antal henvendelser som er begrundet i

ønsket om omsorg.

Som en anden årsag til det

hårdere klientel blev nævnt sygehusvæsenets nedlæggelse af sengepladser i

psykiatrien og indførelsen af distriktspsykiatrien. Betragtningen var den at

manglen på opholdssteder i mange tilfælde desværre resulterer i kriminalitet

og

fængselsophold for ressourcesvage personer der ikke kan begå sig i

fængselsverdenen. Derved opstår det stigende antal indsatte i isolation.

Inspektøren bemærkede i den forbindelse at kriminalforsorgen godt kunne bruge

’omsorgspladser’.

3.5. Euforiserende stoffer

Om

situationen med hensyn til stoffer i statsfængslet oplyste ledelsen at der

findes stoffer da der er en betydelig efterspørgsel og dermed et marked for

stoffer.

Ledelsen oplyste at følgende

tiltag er iværksat for at forhindre tilgangen af euforiserende stoffer:

a. Alle euforiserende midler

anses for illegale, herunder medicin og hash. Dette fremgår af statsfængslets

husorden som alle gøres bekendt med ved indrulleringen.

b. Statsfængslet har et

visitationshold som består af eksperter i visitation og i at finde

euforiserende

stoffer. Holdet fungerer også som efterretningshold; dvs. de undersøger,

spørger og indsamler tips. Statsfængslet reagerer som regel i anledning af

tips, oplysninger mv. Der findes dog sjældent noget idet de indsatte bærer

stofferne på sig.

c. Af og til bruges

kriminalforsorgens narkohunde, dels på baggrund af mistanke og dels med

henblik

på træning af hundene. Undertiden deltager politiets og Told og Skats

narkohunde i træningssessioner.

Ledelsen oplyste endvidere at

de primære indsmuglingsveje er uoverværet besøg og udgang. Stofferne skjules

i

eller på legemet. Ledelsen angav desuden andre indsmuglingsrisici.

I resultatkontrakten som

statsfængslerne har tegnet med direktoratet, indgår en indstilling om

iværksættelse af foranstaltninger til yderligere bekæmpelse af euforiserende

stoffer i fængslerne. Af mulige foranstaltninger blev nævnt en scanner (af

varer, personer mv.) som gør udsving på stoffer, stramning af udgangspraksis

og

mere overværet besøg. Det sidste anså fængslet dog for en meget

ressourcekrævende opgave medmindre der blev etableret glasvægge mellem de

indsatte og de besøgende.

Det blev desuden nævnt at

statsfængslet har oplevet en ændring i stofmarkedet således at der formentlig

nu – i modsætning til tidligere – er mere rygeheroin end hash inden

for murene.

Endelig blev det oplyst at

mere end 50 pct. af de indsatte er stofmisbrugere.

I sin udtalelse af 10. januar

2002 har fængslet i tilknytning hertil anført følgende:

’

Ledelsens indstilling er

således:

-

Stoffer – og anden

kontrabande – findes i alle fængsler verden over, selv i såkaldte

Supermax

fængsler.

-

Stoffer efterspørges

af de indsatte, hvoraf mere end 50% er stofmisbrugere og der sidder til

overflod indsatte med lange domme for stofhandel og a priori med gode

handelsforbindelser

udenfor muren.

-

Indsmuglingsvejen er

helt overvejende stof skjult i eller på legemet, enten hos besøgende (og

derfra

til indsatte) eller i forbindelse med uledsaget udgang.

-

I forbindelse med

besøg/udgang gennemgår den indsatte altid en personundersøgelse i nøgen

tilstand og tøj m.v. undersøges særskilt.

-

Rectalundersøgelser

anvendes, når der er bestemte grunde til at antage, at indsatte skjuler

stoffer

i rectum.

-

Besøgstilladelser og

tilladelser til udgang overvejes altid i lyset af indsmuglingsrisiko.

-

Uoverværet besøg og

udgang er særdeles vigtige redskaber i arbejdet med at sluse indsatte ud til

en

kriminalitetsfri tilværelse – redskaber der er særligt vigtige i

arbejdet med

klientellet i et lukket fængsel.

-

Fængslet foretager

meget hyppige undersøgelser af personer og rum, herunder at indsattes celler

udtages stikprøvevist til undersøgelse.

-

Der anvendes

urinprøver før og efter udgang i forbindelse med personalets iagttagelser af

(stofpåvirket) adfærd.

Narkotika i et lukket fængsel

skal bekæmpes. Dels med mange og varierede kontrolforanstaltninger, dels ved

behandlingstilbud til narkomaner og i særlige afdelinger for indsatte, der

–

beviseligt gennem urinprøver – ikke ønsker at have noget med stoffer at

gøre

(stoffri afdelinger), kontrol med og segregering [udskillelse; min

bemærkning]

af kendte handelsmænd og allerbedst ved, at narkomaner ikke anbringes i

fængsel.

’

4. Møder med talsmandsgrupperne

4.1. Møde med fællestalsmandsgruppen

Nedenfor

gennemgås nogle af de spørgsmål som blev rejst under mit møde med

fællestalsmandsgruppen og efterfølgende drøftet med ledelsen.

4.1.1. Det kontantløse fængsel

Der henvises

indledningsvis til det ovenfor anførte under pkt. 3.2. vedrørende ledelsens

bemærkninger til ordningen.

Talsmændene gav udtryk for at

mødevirksomheden i den følgegruppe som skal evaluere ordningen, ligger

stille.

Talsmændene var utilfredse

med at der er tale om en forsøgsordning som har været i gang siden 1996 uden

mærkbare resultater. Desuden var talsmandsgruppen skeptisk over for

indførelsen

af ordningen med plastickort fordi den efter de indsattes opfattelse kan

blive

for svær at holde regnskab med.

Om den allerede eksisterende

ordning oplyste talsmandsgruppen at den er for vanskelig at administrere og

forstå, især for udenlandske indsatte som der er ca. 25 pct. af. Derfor har

mange indsatte den opfattelse at der er fejl i regnskabet hvilket der, ifølge

talsmændene, formentlig også ofte er.

Det

blev oplyst at ordningen fungerer således at man dels modtager en

lønspecifikation,

dels et kontoudtog. Lønspecifikationen sendes ud i en foreløbig udgave hver

tirsdag med henblik på eventuelle indsigelser. Hver torsdag bliver lønnen

disponibel ved overførsel til den såkaldte rådighedskonto. Kontoudtoget

vedrører rådighedskontoen. Misforståelserne opstår som regel ved at man om

tirsdagen får den opfattelse at man har det beløb som fremgår af den

foreløbige

lønseddel, til rådighed. På det tidspunkt er der imidlertid ikke sket

afstemning med rådighedskontoen og dermed med de beløb som man måtte have

brugt

på indkøb mv. i den mellemliggende periode. Dertil kommer at der kan ske fejl

i

konteringen. Talsmændene anførte at sådanne problemer ikke vil opstå hvis der

både med hensyn til løn og indkøb skete kontant afregning – her ville

man altid

vide hvor mange penge der er tilbage. Et alternativ er at fastlåse de

indsattes

kostpenge og udbetale arbejdslønnen i kontanter.

I forbindelse med spørgsmål

om effekten af en eventuel genindførelse af pengesamfundet på

stærke-svage-problematikken

oplyste talsmændene at problemet blot er blevet værre efter indførelsen af

ordningen med det kontantløse fængsel. De svage indsatte betaler dobbelt pris

for narko i købmandsvarer hvis man ikke på en eller anden vis kan skaffe

kontanter til betaling. Desuden fremhævede talsmændene at problemet er

flyttet

uden for murene således at familie og pårørende til svage indsatte bliver

ofre

for pression.

Om indførelsen af en ordning

med plastickort tilføjede talsmandsgruppen at mange indsatte kommer ud af

statsfængslet med en stor gæld, og at det derfor ikke er muligt at få et

dankort. Som indsat kommer man derfor ud til kontantøkonomi hvilket man ikke

har lært videre om i fængslet.

Sværhedsgraden af

kontoudskrifterne blev efterfølgende nærmere drøftet med ledelsen som oplyste

at det forhold at lønspecifikationen sendes ud i en foreløbig udgave,

egentlig

er udtryk for en partshøring. Ledelsen medgav at lønspecifikationen kan være

vanskelig at forstå, og der var enighed om at lønsedler også i samfundet i

øvrigt kan være svære at læse.

Jeg modtog under inspektionen

et eksempel på henholdsvis en lønseddel og et kontoudtog.

Som jeg tilkendegav under inspektionen, har jeg noteret mig såvel

talsmændenes som ledelsens synspunkter vedrørende ordningen med det pengeløse

samfund. Ordningen følger jeg som hidtil særskilt på en generel sag med

j.nr.1995-2716-625.

Jeg foretager mig herefter ikke

i denne forbindelse videre vedrørende forsøgsordningen.

4.1.2. Telefonordning

Talsmændene

oplyste at det i f.eks. Statsfængslet i Vridsløselille er meget lettere at få

adgang til et telefonopkald end i Statsfængslet i Nyborg. I Statsfængslet i

Nyborg administreres telefonadgangen stramt. Man har efter statsfængslets

interne regler et ugentligt opkald, og man kan risikere at blive sat i en

situation

hvor man må vælge mellem sine meget nære familiemedlemmer. Talsmændene

anførte

at statsfængslerne bør administrere således at der gælder lige vilkår, og

påpegede desuden at der i de åbne statsfængsler er fri adgang til at føre

telefonsamtaler.

Ledelsen oplyste at de

indsatte efter de nugældende regler kun har krav på telefonopkald i

situationer

hvor brevveksling ikke er et brugbart alternativ, og hvor det er praktisk

muligt at ringe. Ordningen med at de indsatte har adgang til et ugentligt

opkald, er indført af statsfængslet selv. Ledelsen var af den opfattelse at

ordningen bør administreres liberalt, og oplyste at der ofte gives tilladelse

til flere end ét opkald om ugen.

Talsmændene var desuden

tvivlende over for og bekymrede i forhold til den telefonordning som skulle

træde i kraft med den nye straffuldbyrdelseslov den 1. juli 2001.

Statsfængslet

havde på tidspunktet for inspektionen endnu ikke taget initiativ til

opstilling

af telefonbokse selv om fængslet havde lovet det. Talsmændene spurgte hvad de

skulle gøre hvis det ikke skete inden lovens ikrafttræden.

Jeg oplyste at statsfængslet

naturligvis skal efterleve loven og sørge for opstilling af telefonbokse og

hvad der ellers er nødvendigt for ordningens indførelse. Jeg tilkendegav over

for ledelsen at jeg havde anbefalet talsmændene at rette henvendelse til mig

hvis statsfængslet ikke i tide fik opstillet telefonbokse mv.

Ledelsen oplyste at man på

daværende tidspunkt afventede en melding fra direktoratet vedrørende

bestilling

og opstilling af det nødvendige materiel.

Jeg modtog efter inspektionen

et brev af 19. juni 2001 fra fællestalsmandsgruppen i statsfængslet.

Talsmandsgruppen klagede over at statsfængslet endnu ikke havde installeret

det

udstyr som er nødvendigt for at den ny telefonordning kan træde i kraft. I

henhold til straffuldbyrdelsesloven (lov nr. 432 af 31. maj 2000 om

fuldbyrdelse af straf mv.) skulle telefonordningen gælde fra den 1. juli

2001.

En af mine medarbejdere

kontaktede telefonisk statsfængslet som bekræftede at det nødvendige udstyr

fortsat ikke var kommet til statsfængslet, og at en ny telefonordning derfor

endnu ikke var trådt i kraft. Statsfængslet oplyste imidlertid samtidig at

den

hidtil gældende telefonordning i statsfængslet var blevet udvidet således at

der var adgang til at foretage to ugentlige opkald i stedet for kun et.

Jeg fandt det herefter mest

hensigtsmæssigt at sende talsmandsgruppens brev af 19. juni 2001 med bilag

videre til statsfængslet med henblik på at statsfængslet tog stilling til det

som var anført i brevet, og med henblik på at statsfængslet redegjorde for

præcis hvordan og hvornår statsfængslet agter at indføre en ny

telefonordning.

Jeg bad endvidere på talsmandsgruppens vegne statsfængslet om at redegøre for

om den eksisterende ordning er i overensstemmelse med § 57 i

straffuldbyrdelsesloven og de nærmere regler i bekendtgørelse nr. 378 af 17.

maj 2001 om adgangen til at telefonere for indsatte der udstår fængselsstraf

eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (telefonbekendtgørelsen).

Jeg bad om underretning om statsfængslets svar og oplyste at statsfængslets

svar vil kunne påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Idet jeg fortsat ikke havde

modtaget underretning om statsfængslets svar til talsmandsgruppen i oktober

2001, kontaktede en af mine medarbejdere igen statsfængslet som oplyste at

statsfængslet endnu ikke havde besvaret talsmandsgruppens brev, men at

ledelsen

løbende holder de indsatte orienteret om status på sagen. Statsfængslet

oplyste

samtidig at det nødvendige udstyr/telefonforbindelser fortsat ikke var blevet

installeret, og at den hidtil gældende telefonordning var blevet yderligere

udvidet således at der nu var adgang til at foretage fire ugentlige opkald i

stedet

for to.

Hvis statsfængslet fortsat ikke har svaret talsmandsgruppen, beder jeg

statsfængslet om over for mig at redegøre for præcis hvordan og hvornår

statsfængslet agter at indføre en ny telefonordning. Jeg beder endvidere

statsfængslet om at redegøre for om den eksisterende ordning er i

overensstemmelse

med § 57 i straffuldbyrdelsesloven og de nærmere regler i bekendtgørelse nr.

378 af 17. maj 2001 om adgangen til at telefonere for indsatte der udstår

fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner

(telefonbekendtgørelsen). Jeg beder desuden direktoratet om at redegøre for

sin

opfattelse af spørgsmålet.

4.1.3. Urinprøver

Talsmændene klagede over

ydmygende forhold i forbindelse med afgivelse af urinprøver. Man skal stå på

et

kludetæppe bag et forhæng hvor to fængselsfunktionærer venter på den anden

side, og der er ingen vask hvor man kan vaske sine hænder bagefter. For så

vidt

angår de fysiske rammer i forbindelse med urinprøveafgivelse, henvises til

pkt.

2.5 ovenfor.

Talsmændene klagede desuden

over risikoen for fejl og sjusk med resultaterne. Det blev oplyst at der ved

urinprøveafgivelsen bruges en lille plasticskål som ligner en marmeladekrukke

og ikke en rigtig kolbe som man får udleveret hos lægen. Krukken/bægeret

bliver

genbrugt. Efter afgivelsen bliver bægeret sammen med eventuelle andre bægre

sat

ind i et lille vakkelvornt træskab som tømmes af en sygeplejerske. På den

måde

kan der ifølge talsmændene let ske ombytning af prøver. Desuden er der risiko

for at de fængselsfunktionærer som ’er efter en’, putter noget i

bægrene. Talsmændene

mente således at der er for stor risiko for menneskelige fejl, og at bægeret

bør plomberes i de indsattes påsyn.

Det blev under rundgangen

oplyst at de omtalte bægre som bruges til urinprøverne, er engangsbægre og

således ikke som oplyst af talsmændene bruges flere gange, jf. ovenfor under

pkt. 2.12.

Talsmandsgruppen oplyste at

der var et eksempel på en indsat som havde fået inddraget sin tilladelse til

udgang på grund af en positiv urinprøve selv om det var helt sikkert at han

ikke havde indtaget euforiserende stoffer. I anledning af sagen har

talsmandsgruppen kontaktet Krim med henblik på at få taget en hårprøve eller

lignede for at bevise den indsattes uskyld. Talsmandsgruppen er af den

opfattelse at der bør indføres en mulighed for at bevise sin uskyld med

f.eks.

en hårprøve, eventuelt sådan at de indsatte selv kan betale for prøven, men

det

er blevet nægtet dem.

Ledelsen oplyste at der set i

et tidsmæssigt perspektiv kan være bevismæssige vanskeligheder ved at bruge

hårprøver idet stoffer kan spores lang tid tilbage.

Under henvisning til mine

erfaringer fra en sag om fejlkilder ved urinprøveafgivelse som blev rejst af

talsmandsgruppen i Statsfængslet i Vridsløselille under inspektionen af dette

statsfængsel den 13.-14. juni 2000, udtalte jeg under inspektionen at der er

tale om nogle retssikkerhedsmæssigt meget vanskelige problemstillinger som

det

er svært at give bud på løsningen af. Fejlkilder er yderst vanskelige helt at

undgå. Anvendelsen af for eksempel kontrollerende hårprøver vil formentlig

ikke

helt udelukke fejlkilder.

Jeg sendte efterfølgende

talsmandsgruppen en kopi af min udtalelse af 2. april 2001 om fejlkilder ved

urinprøveafgivelse.

Jeg foretager mig herefter ikke videre i anledning af dette spørgsmål.

4.1.4. Udgang

Talsmændene

oplyste at der ifølge statistiske oplysninger afvikles flere udgange i

Statsfængslet i Vridsløselille og i Statsfængslet i Horsens end i

Statsfængslet

i Nyborg. Talsmændene oplyste videre at der i forbindelse med de udgange der

afvikles fra Statsfængslet i Vridsløselille, er mindre udgangsmisbrug end i

forbindelse med udgange som afvikles fra bl.a. Statsfængslet i Nyborg.

Endvidere oplyste talsmændene

at man i Statsfængslet i Nyborg til forskel fra de andre statsfængsler

starter

med at have udgangskarantæne.

Jeg beder statsfængslet om at redegøre for de statistiske forskelle som

talsmandsgruppen har peget på. Jeg beder endvidere statsfængslet om så vidt

muligt at redegøre for årsagen til disse forskelle. Jeg beder om

direktoratets

bemærkninger hertil.

4.1.5. Købmandspriser

Talsmændene

klagede over at købmandens priser var højere end de priser som han har i sin

butik uden for statsfængslet. Som anført ovenfor under pkt. 2.15 syntes

priserne på varerne i købmandsbutikken umiddelbart at svare til de normale

købmandspriser og således at leve op til kravet i kontrakten mellem

statsfængslet og købmanden om samme priser i fængslets butik som i købmandens

egen butik (i Stige). Endvidere var der tilbudsvarer i købmandsbutikken.

Ledelsen blev imidlertid

spurgt om der føres kontrol med købmandens priser. Det blev oplyst at der kun

var sket kontrol med hensyn til overholdelse af kontrakten én gang inden for

de

seneste seks år. Nogle ansatte havde sammen med en indsat (købmandsudvalget)

besøgt købmandens butik i Stige og foretaget en sammenligning af priserne på

udvalgte varer. Enkelte forskelle blev konstateret, og kontrollen gav således

anledning til nogle småjusteringer. Jeg opfordrede herefter statsfængslets

købmandsudvalg til igen at foretage et pristjek. Ledelsen tilkendegav at man

snarest ville tage en tur til købmandens butik for at se på priserne dér.

Jeg beder om underretning om købmandsudvalgets priskontrol og om hvad

den måtte give anledning til.

Jeg fik udleveret en kopi af

ugens tilbudsavis.

Efterfølgende har jeg sendt

talsmandsgruppen en kopi af noget materiale om prisniveauet hos

statsfængslernes købmænd.

Idet jeg går ud fra at

statsfængslet fremover løbende vil føre tilsyn med at kontrakten med

købmanden

overholdes, foretager jeg mig på nuværende tidspunkt ikke videre i anledning

af

talsmændenes klage.

4.1.6. Pigtråd

Talsmændene

oplyste at fængselsinspektøren i dagspressen har udtalt sig om flugter og om

at

der skal sættes pigtråd rundt om fængslet på grund af flugtfare. Talsmændene

anførte at fængselsinspektøren gav vildledende oplysninger idet der i meget

lang tid faktisk kun har været én flugt. Inspektøren havde ved sine

oplysninger

medtaget udeblivelser i forbindelse med udgang.

Ledelsen oplyste at der skal

sættes pigtråd op på grund af etableringen af den særligt sikrede afdeling i

statsfængslet. Fordi statsfængslet går ind i en periode med store ombygninger

mv., har man af sikkerhedsmæssige årsager valgt at fremskynde opsætningen af

pigtråd.

Som jeg oplyste under inspektionen, er der tale om et sikkerhedsmæssigt

spørgsmål som det som udgangspunkt ikke ligger inden for mine arbejdsopgaver

at

tage stilling til.

Jeg foretager mig derfor ikke videre i den forbindelse.

4.1.7. Skolen

Talsmændene

klagede over undervisningsudbudet. F.eks. er der kun mulighed for at tage hh-

og

hf-studiet som selvstuderende, og der er kun 3 pladser til selvstuderende.

Der

er heller ikke samme antal lærertimer til rådighed som i Statsfængslet i

Vridsløselille.

Ledelsen bekræftede at der

ikke er klasseundervisning på hf-studiet, men adgang til at tage enkeltfag på

selvstudium og i bedste fald til at sammenstykke en fuld hf-eksamen.

Talsmændene udtrykte

endvidere utilfredshed med skolens standard. Mange mente at der mest af alt

er

tale om et opbevaringssted mens skolen i Statsfængslet i Vridsløselille er

langt bedre. F.eks. blev det oplyst at et meget stort antal timer bliver

aflyst

(bl.a. af en bestemt lærer). Undervisningen bliver afløst af kortspil mv. Der

er maksimalt 2 timers undervisning om dagen selv om der ifølge skemaet skulle

være 3 moduler a 1½ time om dagen.

Ledelsen kendte ikke

umiddelbart til at der i skolen skulle være en høj aflysningsprocent, eller

til

at standarden skulle være dårlig.

Jeg beder statsfængslet om at redegøre for undervisningsudbudet i

statsfængslet, herunder for antallet af lærertimer som er stillet til

rådighed.

Jeg beder statsfængslet om at undersøge om disse forhold – som anført af

talsmandsgruppen – adskiller sig fra forholdene i Statsfængslet i

Vridsløselille.

Jeg beder om direktoratets bemærkninger hertil.

Jeg beder endvidere statsfængslet om at undersøge og redegøre for om de

fastlagte skemaer afvikles i overensstemmelse med planlægningen.

Jeg henviser i øvrigt til

punkterne 4.2.4. og 4.3.1.

Talsmændene efterlyste adgang

til elektronisk fjernundervisning. De oplyste samtidig at emnet havde været

taget op med fængselsinspektøren som er positiv over for elektronisk

fjernundervisning. Fængselsinspektøren afventer imidlertid direktoratet som

efter det oplyste skulle følge udviklingen i Australien hvor elektronisk

fjernundervisning

anvendes i fængslerne.

Ledelsen oplyste at

indførelse af elektronisk fjernundervisning dels forudsætter et elektronisk

klasserum, dels forudsætter den længe ventede adgang til internettet som

direktoratet af sikkerhedsmæssige årsager indtil videre ikke har tilladt

indført. Ledelsen bekræftede at man benytter sig af fjernundervisning i

fængsler i andre lande, herunder Holland og Australien. Ledelsen ser det

gerne

indført da det er oplagt at benytte sig heraf i et lukket fængsel.

Inspektøren

nævnte at fjernundervisning bruges selv i et af de mest sikre fængsler i

Holland.

Jeg kan oplyse at jeg af egen

drift over for direktoratet har rejst spørgsmålet om udlevering af

computerudstyr til de indsatte i de lukkede anstalter. Sagen blev rejst på

baggrund af mit møde med talsmandsgruppen i Statsfængslet i Vridsløselille

under min inspektion den 13.-14. juni 2000 af dette statsfængsel.

I et brev af 30. august 2000

skrev jeg følgende til direktoratet:

’

Jeg oplyste talsmandsgruppen

om at jeg tidligere (i forbindelse med min inspektion i december 1991 af

Statsfængslet i Vridsløselille) havde behandlet spørgsmålet om de indsattes

adgang til at få udleveret egne pc’er på cellerne, og at jeg måtte tage

de

oplysninger som jeg fik om de sikkerhedsmæssige problemer der var forbundet

hermed, til efterretning. Jeg tilkendegav samtidig at talsmandsgruppens klage

gav mig anledning til at tage spørgsmålet op på ny.

Ved min afsluttende samtale

med ledelsen i Statsfængslet i Vridsløselille tilkendegav denne at ledelsen

umiddelbart var positivt indstillet over for tanken om pc’er på

cellerne, men

ikke umiddelbart kunne vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter i denne

henseende.

Fængslet nævnte at især de indsatte på afdeling J havde et specielt behov for

at kunne anvende en pc. Fængslet oplyste samtidig at det var tilladt for de

indsatte i Norge og Sverige at have pc i cellen.

Ved min tidligere behandling

af spørgsmålet om de indsattes adgang til at få udleveret egne pc’er

drøftede

jeg spørgsmålet på et møde den 23. november 1992 med direktoratet.

Direktoratet

oplyste her at Kriminalforsorgens Teknikudvalg fandt det sikkerhedsmæssigt

betænkeligt at tillade de indsatte udlevering af egne pc’er fordi det

var

muligt at opfange data uden ledningsmæssig kontakt. Jeg gav udtryk for en vis

skepsis i henseende til at det kunne være afgørende. Jeg henviste til at der

vel så måtte være velprøvede sikringsmuligheder idet der i så fald måtte være

tale om et meget alvorligt datasikkerhedsproblem af generel karakter.

Direktoratet orienterede mig efterfølgende (den 3. marts 1994) om at

direktoratet – efter at have modtaget oplysning om gældende praksis

herom fra

bl.a. Sverige og efter et (nyt) møde i slutningen af 1993 i teknikudvalget

hvor

de sikkerhedsmæssige problemer ved indsattes anvendelse af edb var blevet

drøftet – overvejede en revision af reglerne. Jeg modtog herefter et

eksemplar

af direktoratets skrivelse af 6. september 1994 med reviderede regler om

bl.a.

indsattes adgang til at anvende edb. Reglerne er senere ved cirkulære af 8.

marts 1995 om ændring af cirkulæret om de indsattes adgang til udlevering af

egne effekter mv. og anvendelse af penge indarbejdet i effektcirkulæret, og

er

de regler der gælder i dag. Efter modtagelsen af skrivelsen af 6. september

1994 meddelte jeg direktoratet at jeg tog det oplyste til efterretning og

ikke

foretog mig mere vedrørende dette spørgsmål.

Efter de nugældende regler

kan de indsatte i de åbne anstalter få tilladelse til udlevering af edb-anlæg

på eget opholdsrum når uddannelses- eller arbejdsmæssige hensyn i det enkelte

tilfælde taler derfor. I de lukkede anstalter og arresthusene (Københavns

Fængsler) kan der ikke gives en sådan tilladelse. I følgebrevet til

ændringscirkulæret har direktoratet anført at der i de lukkede anstalter hvor

særlige hensyn taler derfor, kan udlånes pc’er indkøbt af institutionen.

Pc’er

skal normalt opstilles i skolens regi, men hvis den indsatte ikke har

mulighed

for at udarbejde skriftlige opgaver inden for det tidsrum hvor skolens

lokaler

er tilgængelige, kan vedkommende undtagelsesvist under nærmere angivne

betingelser få lov til at have pc på egen celle.

Jeg tilkendegav som nævnt

over for talsmandsgruppen at jeg på baggrund af deres klage ville tage

spørgsmålet om de indsattes mulighed for at have pc’er på cellerne op på

ny.

Jeg henviser også til at anvendelse af computere – som jeg også nævnte

under

mødet den 23. november 1992 med direktoratet – for mange indsatte er af

væsentlig betydning; mange indsatte har formentlig været vant til at benytte

computer inden indsættelsen, og det er

–

især for indsatte der afsoner længevarende domme – af væsentlig

betydning at de

har kendskab til og kan følge med i udviklingen inden for elektronisk

databehandling så de er fortrolige hermed når de bliver løsladt igen.

Da spørgsmålet om udlevering

af computerudstyr ikke alene vedrører de indsatte i

Statsfængslet i Vridsløselille, men også de

indsatte i de øvrige lukkede institutioner, har jeg valgt at udskille dette

spørgsmål fra inspektionssagen til en generel sag.

Til brug for min behandling

af spørgsmålet beder jeg under henvisning til ombudsmandslovens § 17, stk. 1,

direktoratet om en udtalelse.

Jeg beder for det første

direktoratet om nærmere at redegøre for de sikkerhedsmæssige problemer der

efter direktoratets (teknikudvalgets) opfattelse er forbundet med udlevering

af

egne pc’er til de indsatte i de lukkede anstalter. I den forbindelse

beder jeg

samtidig om oplysning om hvilke sikringsmuligheder der måtte være til

imødegåelse af disse problemer.

Jeg beder endvidere om

oplysning om hvilke regler (praksis) der gælder i de øvrige nordiske lande,

jf.

i øvrigt fængslets oplysning om at det er tilladt i Norge og Sverige.

Endelig beder jeg om

direktoratets bemærkninger til det talsmandsgruppen har anført om at stille

de

sikrede og plomberede pc’er til rådighed for de indsatte.

’

Jeg modtog herefter en

udtalelse af 28. december 2001 fra direktoratet. Direktoratet har heri bl.a.

anført at såvel ordens- som sikkerhedsmæssige hensyn, herunder

IT-sikkerhedsmæssige hensyn, samt økonomiske hensyn – hensyn som

direktoratet i

udtalelsen har redegjort nærmere for – taler imod en ordning hvorefter

de

indsatte har adgang til at medbringe egen pc. Direktoratet vil dog overveje

at

iværksætte en begrænset forsøgsordning i et af de lukkede fængsler hvor

indsatte kan leje en pc efter samme kriterier efter hvilke pc’er kan

tillades

udleveret i de åbne fængsler, dvs. hvis uddannelses- eller arbejdsmæssige

forhold i de enkelte tilfælde taler derfor. Direktoratet vil senere

underrette

mig om disse overvejelser.

I forlængelse af min ovennævnte høring beder jeg direktoratet om en

udtalelse om udsigterne til indførelse af adgang til elektronisk

fjernundervisning i de danske statsfængsler og arresthuse.

Da jeg har foretaget en generel behandling af spørgsmålet om udlevering

af pc og herefter endvidere har taget spørgsmålet om indførelsen af adgang

til

elektronisk fjernundervisning i lukkede statsfængsler og arresthuse under

generel behandling, foretager jeg mig i den henseende ikke noget specielt i

forhold til Statsfængslet i Nyborg

4.1.8. Fritidsaktiviteter

Talsmændene

klagede over mangler i udbudet af fritidsaktiviteter. Bl.a. er det et problem

at alle indendørs fritidsaktiviteter er sat i stå i den periode hvor fængslet

har grøn fritid. Det skyldes, ifølge talsmændene, at der mangler såkaldte

’fleks-betjente’.

Jeg fik udleveret en kopi af

statsfængslets fritidsplan gældende fra den 21. april 2001.

Ledelsen oplyste i den

forbindelse at der tirsdag, torsdag og fredag er grøn fritid frem til kl.

19.00

og ikke kun til kl. 18.00 som det fejlagtigt fremgår af skemaet. Fejlen vil

blive rettet internt i statsfængslet.

Jeg beder statsfængslet om at redegøre for i hvilket omfang og hvorfor

der sker nedlukning af indendørs aktiviteter i den periode hvor der i

statsfængslet

er indført såkaldt grøn fritid. Jeg beder endvidere statsfængslet oplyse i

hvor

lang tid statsfængslet har grøn fritid.

4.2. Møde med talsmændene for afdelingen

for negativt stærke indsatte, Sdr. 1 og 2

Nedenfor gennemgås nogle af de spørgsmål som

blev rejst under inspektionschefens møde med de to talsmænd for afdelingen

for

stærke indsatte, Sdr. 1 og 2, og efterfølgende drøftet med ledelsen.

4.2.1. Udendørs fritidsaktiviteter

Talsmændene klagede over at der er meget begrænsede

udendørsfaciliteter til rådighed for afdelingen. Afdelingen råder kun over et

mindre gårdtursareal hvor der er opsat et volleyballnet.

Talsmændene anførte at der er en fodboldbane som afdelingen ikke

må benytte fordi den ligger et sted hvortil der er udsyn fra øvrige

afdelinger

i statsfængslet mens statsfængslets forhindringsbane – som benyttes af

statsfængslets øvrige indsatte – er placeret foran Sdr. 1 og 2’s

vinduer.

Inspektionschefen spurgte til ledelsens muligheder for at

forbedre afdelingens adgang til udendørsaktiviteter. Ledelsen oplyste at man

ville tale med afdelingen om eventuelle forslag til forbedring på det areal

som

afdelingen nu råder over, herunder f.eks. opstilling af et håndboldmål eller

lignende.

Samtidig oplyste ledelsen at det indgår i statsfængslets byggeplaner

at afdelingen inden for det næste halvandet år skal flytte, og at afdelingens

muligheder for udendørsaktiviteter dermed også bliver bedre.

Ledelsen lovede at man vil orientere statsfængslets indsatte om

de konkrete byggeplaner for fængslet.

Jeg beder statsfængslet om

at oplyse om ledelsen og afdelingen er nået til enighed om forbedringer af

det

nuværende udendørsareal.

Jeg beder endvidere

statsfængslet om at oplyse om afdelingen og statsfængslets øvrige indsatte er

blevet orienteret om statsfængslets byggeplaner.

Endelig beder jeg

statsfængslet oplyse hvilke forbedringer byggeplanerne vil medføre for de

indsatte

på Sdr. 1 og 2’s muligheder for udendørsaktiviteter.

4.2.2. Kulturudgange

Talsmændene klagede over at det ikke er

muligt for de indsatte på afdelingen at løbetræne uden for statsfængslets

område. Dette hænger sammen med det forhold at det efter de dagældende regler

om løbeudgang som forudsætning for at deltage i løbetræning uden for

statsfængslets område (muren) bl.a. kræves at de indsatte har løbetrænet

inden

for muren. (§ 38 i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens

cirkulære af 18. marts 1986 om udgang til indsatte og skrivelse af 22. august

2000 fra direktoratet til de lukkede anstalter). Der er nu fastsat

detaljerede

regler om løbeudgang i pkt. 96 i vejledning nr. 80 af 16. maj 2001 om udgang

til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens

institutioner (udgangsvejledningen). Det er fortsat et krav at de indsatte

for

at kunne løbetræne uden for statsfængslets område først har løbetrænet inden

for statsfængslets område.

Talsmændene anførte at det ikke er muligt at gennemføre

løbetræning inden for muren på grund af det begrænsede udendørsareal som er

til

rådighed for afdelingen, og at argumenterne derfor er selvmodsigende.

I en afgørelse af 8. marts 2001 har direktoratet udtalt at

direktoratet ikke foretager sig videre i anledning af afdelingens klage over

afslag på løbeture uden for statsfængslets mur.

Inspektionschefen tilkendegav at han

godt kunne se at de fysiske forhold der er stillet til rådighed for

afdelingen,

sammenholdt med de gældende regler gør det umuligt at opnå løbeudgang.

Inspektionschefen viderebragte dette for ledelsen som anførte at

man var opmærksom på problemstillingen: at de fysiske forhold havde

forhindret

de indsatte på afdelingen i at opnå mulighed for at løbetræne uden for

fængselsmuren.

Ledelsen oplyste at man vil søge at finde en måde hvorpå de

indsatte kan kvalificere sig til at få tilladelse til kulturudgang i form af

løbetræning.

I forbindelse med en konkret sag er jeg efterfølgende blevet

orienteret om at der nu har været afholdt løbeudgang for afdelingen.

Jeg foretager mig herefter

ikke videre i anledning af talsmændenes klage.

4.2.3. Besøgsforhold

Legeområdet på besøgsgangen er kun til

rådighed for børn som besøger indsatte fra andre afdelinger i statsfængslet.

Talsmændene oplyste at det giver de børn der besøger indsatte på afdelingen,

anledning til frustration at de ikke kan få lov til at bruge det store

legeområde som de går forbi på vej til besøgslokalet.

Talsmændene foreslog at afdelingen hver anden weekend eller

eventuelt på hverdage uden for den almindelige besøgstid får adgang til at

låne/bruge besøgslokalerne og legepladsen på besøgsgangen mens indsatte fra

andre afdelinger så kan benytte særafdelingens besøgslokaler.

Ledelsen anførte at en sådan løsning af ressource- og

sikkerhedsmæssige årsager ikke synes mulig. Dels vil det kræve mere personale

til afvikling af besøg, dels vil afdelingen få adgang til lokaler som

benyttes

af andre af fængslets indsatte.

Jeg beder statsfængslet om

nærmere at redegøre for de ressource- og sikkerhedsmæssige årsager som efter

statsfængslets opfattelse er til hinder for den foreslåede bytteordning. Jeg

beder desuden statsfængslet om at overveje alternative løsningsmodeller.

Jeg beder om direktoratets

bemærkninger til statsfængslets udtalelser.

4.2.4. Uddannelsesmuligheder

Talsmændene klagede over mangel på seriøse

og individuelle uddannelsestilbud. Som eksempel oplyste talsmændene at der på

afdelingen tre år i træk var blevet tilbudt undervisning svarende til 9.

klasse

i folkeskolen. Talsmændene anførte at nok er det muligt at læse hf mv. ved

selvstudium, men det tager – på grund af manglende effektivitet –

for lang tid

at komme i gang med sådanne studier.

Til sammenligning oplyste talsmændene at det for indsatte på

særafdelingen i Københavns Fængsler f.eks. er muligt at gå frigang til

Roskilde

Tekniske Skole mv.

Jeg beder statsfængslet om

også at redegøre for undervisningsudbudet på særafdelingen. Jeg beder

herunder

statsfængslet om at udtale sig om hvorvidt udbudet efter statsfængslets

opfattelse er tilstrækkeligt. Jeg henviser i øvrigt til pkt. 4.1.7.

4.2.5. Internet

Talsmændene klagede over at der ikke fra

statsfængslet er adgang til internettet.

Inspektionschefen orienterede om sagen som ombudsmanden har

rejst vedrørende spørgsmålet, og som er nævnt under pkt. 4.1.7.

Inspektionschefen

refererede over for ledelsen hvad der var blevet anført under dette punkt.

Ledelsen oplyste at man havde kendskab til at talsmændene også

havde rejst spørgsmålet over for direktoratet, og at der i direktoratet

verserede en konkret sag herom.

Idet jeg henviser til

anførte under pkt. 4.1.7 foretager jeg mig ikke videre vedrørende dette

forhold.

4.2.6. Placeringen af indsatte med rockertilhørsforhold

Talsmændene klagede over at indsatte med

tilknytning til rockergruppen Bandidos – som skal udstå straffen i

lukket

statsfængsel – kun har mulighed for at udstå straffen på Fyn, i

Statsfængslet i

Nyborg. Indsatte med tilknytning til rockergruppen Hells Angels har derimod

mulighed for at vælge mellem Sjælland, Københavns Fængsler og Jylland,

Statsfængslet i Horsens. Talsmændene anførte at dette er i strid med

lighedsgrundsætningen. Endvidere er det både i praktisk og økonomisk

henseende

vanskeligt med besøg for de (mange) indsatte som har familie mfl. i andre

dele

af landet.

Derudover oplyste talsmændene at de har kendskab til at

direktoratet i enkelte tilfælde – uanset de gældende regler – har

anmeldt enkelte

medlemmer af rockergrupper til strafudståelse i åbne fængsler, herunder

Statsfængslet Møgelkær og Statsfængslet i Horserød. For indsatte som på grund

af deres tilknytning til rockergrupper i første omgang er blevet anmeldt til

lukket statsfængsel, er det ikke muligt senere at blive overført til fortsat

strafudståelse i åbent statsfængsel.

Ledelsen anførte at både den og direktoratet er bekendt med

problemet, herunder at problemet har været kendt under og siden etableringen

af

landets særafdelinger.

For så vidt angår det som talsmændene havde anført om kendskab

til indsatte med rockertilhørsforhold som var blevet placeret i åbne

statsfængsler, oplyste ledelsen at det fortsat er en konkret vurdering hvor

indsatte skal placeres, og at det således ikke kan afvises at indsatte med

tilknytning til en rockergruppe i enkelte tilfælde er blevet anmeldt til

åbent

fængsel. Ledelsen oplyste imidlertid videre at direktoratet, så vidt det var

ledelsen bekendt, endnu ikke har placeret indsatte som direktoratet vidste

havde rockertilhørsforhold, i et åbent statsfængsel. Derfor er der formentlig

tale om nogle fejlplaceringer i åbent fængsel på grund af direktoratets

manglende kendskab til rockertilhørsforholdet ved anmeldelsen.

Jeg beder om direktoratets

bemærkninger til det af talsmændene og statsfængslet anførte.

4.2.7. Manglende udslusningsmuligheder

I tråd med ovenstående anførte talsmændene

at der er stor mangel på udslusningsmuligheder for indsatte med tilknytning

til

en rockergruppe. Dels kan de i afslutningen af afsoningsforløbet ikke blive

overført til strafudståelse i åbent statsfængsel, dels er det praktisk

vanskeligt at gennemføre et frigangsforløb fordi arresthusene på Sjælland

ikke

er villige til at modtage dem.

Talsmændene anførte også i den forbindelse at indsatte med

tilknytning til rockergruppen Hells Angels derimod har bedre muligheder for

frigang, jf. under pkt. 4.2.4.

Ledelsen oplyste at man var opmærksom på problemerne i forhold

til udslusning, og at ledelsen vil tage det op på et møde som skal afholdes

med

direktoratet, og som er nærmere omtalt under næste punkt.

Jeg beder om direktoratets

bemærkninger til det af talsmændene anførte. Jeg beder endvidere om

underretning om udfaldet af mødet mellem direktoratet og statsfængslet på

dette

punkt.

4.2.8. Forskellige vilkår på landets særafdelinger for stærke

indsatte

Ud over det ovenfor anførte om

forskelsbehandling af indsatte med tilknytning til rockergrupper klagede

talsmændene generelt over at der på landets særafdelinger for stærke indsatte

(indsatte med rockertilhørsforhold) gælder forskellige vilkår.

Talsmændene oplyste at der i Statsfængslet i

Vridsløselille f.eks. er mulighed for at holde familiefester på

stærkeafdelingen mens der i Statsfængslet i Nyborg ikke er en tilsvarende

mulighed.

Talsmændene oplyste desuden at de ønsker

et solarium på afdelingen, og at afdelingen selv kan betale et solarium. Det

havde statsfængslet imidlertid givet afdelingen afslag på. Talsmændene

anførte

at de mente at der i andre særafdelinger, herunder i afdeling K i

Statsfængslet

i Nyborg, er opstillet solarium.

Jeg er efterfølgende via et indlæg fra fællestalsmanden i

Savklingen nr. 6 blevet opmærksom på at der på alle afdelinger vil blive

opsat

solarier. Ledelsen har efterfølgende over for en af mine medarbejdere

telefonisk bekræftet at der er bestilt solarier til alle afdelinger i

statsfængslet.

Ledelsen bekræftede at der gælder forskellige vilkår på

særafdelingerne, og oplyste at direktoratet netop med henblik på en

koordinering af afdelingernes vilkår og praksis har bedt afdelingerne om en

evaluering og vil indkalde til et møde herom.

Ledelsen oplyste at evalueringen er blevet afleveret til

direktoratet, og at mødet formentlig vil blive afholdt inden sommerferien

2001.

Også spørgsmålet om familiedage havde ledelsen bedt om blev drøftet på mødet.

Jeg beder om underretning

om drøftelserne og de eventuelle beslutninger som måtte være truffet på det

omtalte møde mellem direktoratet og statsfængslet.

4.3. Møde med talsmændene for afdeling Mdr. 2 – en beskyttet afdeling

Som nævnt indledningsvis i denne rapport

havde inspektionschefen den 8. maj 2001 en samtale med talsmændene for den

beskyttede afdeling Mdr. 2. I forlængelse af mødet sendte inspektionschefen

den

15. maj 2001 et brev til talsmændene med et referat af samtalen og svar på

flere af de klagepunkter som talsmændene havde rejst. Derudover sendte

inspektionschefen samme dag et brev til statsfængslet med anmodning om at

statsfængslet fulgte op på talsmændenes øvrige klagepunkter og anmodninger.

Idet jeg går ud fra at ledelsen ifølge aftalen med

inspektionschefen har fulgt op på de klager og anmodninger som blev rejst fra

talsmændenes side under samtalen med inspektionschefen, vil kun et af de

berørte emner blive gennemgået nedenfor.

4.3.1. Undervisning

Talsmændene oplyste at afdeling Mdr. 2 er

tildelt 4 undervisningstimer om ugen fordelt med 2 x 2 timer på 4 indsatte.

De

indsatte mener at dette langtfra dækker behovet, og at det er mindre end det

antal timer som er tildelt andre afdelinger.

Ledelsen bekræftede at afdeling Mdr. 2 har fået tildelt 4

undervisningstimer om ugen. Timerne er taget fra fællesskabsafdelingerne idet

afdeling Mdr. 2 for så vidt ikke er ’normeret’ til

undervisningstimer.

Under henvisning til pkt.

4.1.7 anmoder jeg statsfængslet om at lade undervisningstilbudene på afdeling

Mdr. 2 indgå i statsfængslets undersøgelse af og redegørelse for

undervisningsudbudet i statsfængslet. Jeg beder statsfængslet om at udtale

sig

om hvorvidt der er tildelt afdelingen tilstrækkeligt mange

undervisningstimer.

5. Samtaler med enkelte indsatte

Under

inspektionen havde henholdsvis jeg og inspektionschefen enkeltsamtaler med en

række indsatte.

Samtalerne gav dels anledning

til at konkrete spørgsmål blev taget op med ledelsen under inspektionen, dels

til konkrete sager. Alle indsatte har fået særskilt skriftligt svar medmindre

andet har været aftalt med den indsatte.

6. Gennemgang af rapporter

På grund af

den nye straffuldbyrdelseslov og det nye regelsæt udstedt i medfør af denne

som

trådte i kraft den 1. juli 2001, besluttede jeg at begrænse den retlige

kontrol

til gennemgang af statsfængslets rapporter mv. om anbringelser i

sikringscelle

i perioden fra den 14. marts 2000 til den 14. marts 2001, det vil sige

perioden

forud for varslingen af inspektionen. Jeg modtog 13 rapporter om

sikringscelleanbringelse.

Den gennemgang af det

modtagne rapportmateriale som der er redegjort for nedenfor, er således og

naturligvis sket på baggrund af de regler som gjaldt på tidspunktet for de

pågældende sikringscelleanbringelser.

Ved min gennemgang har jeg navnlig haft opmærksomheden henledt på

hvorvidt proceduren i forhold til de dagældende regler er blevet fulgt. Jeg

har

også været opmærksom på spørgsmålet om overholdelse af reglerne om

notatpligt.

Min gennemgang giver anledning til følgende bemærkninger:

7. Opfølgning

Jeg beder om at fængslet sender de

udtalelser mv. som jeg har bedt om, tilbage gennem Direktoratet for

Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

8. Underret

ning

Denne rapport

sendes til Statsfængslet i Nyborg, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Folketingets Retsudvalg og de indsatte i statsfængslet.”

NOTER: (*) FOB 1976, s. 434,

FOB 1978, s. 44, FOB 1979, s. 193, FOB 1980, s. 64, FOB 1987, s. 97, FOB

1988,

s. 329,

FOB 1993, s. 359,

og FOB 1994, s. 524.

Lignende dokumenter