Spring til indhold

Retsinformation

Inspektion af Statsfængslet i Nyborg.

ISP nr 1993.359InspektionssagerFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Inspektion af Statsfængslet i Nyborg.

Den 1. og 2. december 1992

aflagde jeg inspektionsbesøg i Statsfængslet i Nyborg. I en skrivelse af 8.

september 1993 til Direktoratet for Kriminalforsorgen og Statsfængslet i

Nyborg

afgav jeg følgende redegørelse:

"

1. Indledning.

Jeg har senest i 1987 aflagt

inspektionsbesøg i Statsfængslet i Nyborg. Min redegørelse vedrørende dette

besøg er optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1987, side 97-102.

Inspektionen den 1. og 2.

december 1992 fulgte følgende program:

- Indledende samtale med

fængselsinspektøren og vicefængselsinspektøren,

- Møde med

samarbejdsudvalget,

- Møde med to grupper af

indsatte,

- Rundgang i fængslet

(værksteder, m.v.),

- Samtaler med indsatte,

- Møde med

fængselsinspektøren,

- Afsluttende samtale med

fængselsledelsen,

- Rundgang i fængslet fortsat

(belægningsafdelingerne, m.v.)

- Samtaler med indsatte

(fortsat).

Læs alt

I forbindelse med

inspektionen modtog jeg et omfattende rapportmateriale, jævnfør nærmere

nedenfor.

2. Bygningsmæssige forhold m.v.

Statsfængslet i Nyborg er

taget i brug i 1913.

Fængslet består af en lang

hovedbygning samt af flere mindre bygninger, placeret på begge sider af

hovedbygningen. Hovedbygningen, der er i tre etager og oprindelig opført med

panoptisk etageadskillelse, består hovedsagelig af tre fløje - nordre fløj,

midterfløj og søndre fløj. Alle fløjene i hovedbygningen samt en mindre

selvstændig bygning (østre afdeling) indeholder belægningsafdelinger med

fællesskabsafdelinger, isolationsafdeling, en særlig afdeling for svage

indsatte

i frivilligt enrum (M4) samt en afdeling for indsatte stofmisbrugere (østre

afdeling). Hovedbygningen indeholder endvidere administrationskontorer m.v.,

købmandsbutik, besøgsafdeling, bibliotek, skole og gymnastiksal, samt et

skoleområde med skoleafdeling og fritidsafdeling. I de selvstændige bygninger

på hver side af hovedbygningen er indrettet sygeafdeling, værksteder og lager

m.v. samt kirkesal og en sportshal. Bygningerne er omgivet af en ca. fem

meter

høj ringmur. Som tilbygning til ringmuren er der i 1970 opført en moderne

værkstedsbygning.

Der er plads til 160 indsatte

i statsfængslet, fordelt på mindre enheder med plads til 14-23 indsatte.

Herudover er der, på grund af

nedlæggelsen af arresthuset i Nyborg, pr. 1. januar 1992 indrettet en

arrestafdeling med plads til 15 indsatte.

Jeg foretog den 15. december

1992 et selvstændigt inspektionsbesøg i arrestafdelingen. Der henvises til

min

samtidige redegørelse vedrørende dette besøg i Folketingets Ombudsmands

beretning 1993, s. 000.

Efter min seneste inspektion

i 1987 har der i anstalten været en periode fra 1989 til 1990, der var præget

af hærværk og demonstrationer fra de indsattes side. Ikke alt det hærværk,

der

blev udøvet i denne periode, er endnu udbedret. Jeg så således store plamager

af maling på hovedbygningens ydermur. Det blev under inspektionen oplyst, at

man forventer i løbet af de kommende 3-4 år at have nået hele fængslet

igennem

med renovering og udbedring af skader.

Der foregår herudover løbende

opbygnings- og vedligeholdelsesarbejder i anstalten. På tidspunktet for

inspektionen foregik der en omfattende ombygning blandt andet med henblik på

flytning af sygeafdelingen. Alle vinduerne i anstalten er blevet udskiftet

med

dobbelt glas med trykluft imellem, hvilket forhindrer ituslåning og dermed,

at

vinduesgitrene kan oversaves.

Siden min inspektion i 1987

er der indført selvforplejning i anstalten, jævnfør nedenfor under afsnit 11.

Dette har bl.a. medført en ombygning og nyindretning af

belægningsafdelingernes

køkkener. De køkkener, som blev forevist under inspektionen, var udstyret med

4

x 2 kogeplader, en køkkenvask samt køkkenborde og diverse køkkenskabe. De

indsatte har hver et køleskab i deres celle. Køkkenerne fremtrådte

hygiejniske

og ordentlige.

Under mine samtaler med de to

grupper af indsatte, jævnfør nedenfor under afsnit 14, blev der klaget over,

at

der kun var 1 køkkenvask i hvert køkken til ca. 16 indsatte, hvilket de fandt

var en uholdbar situation, især for de afdelinger, hvor der ikke er

opvaskemaskine.

Jeg kunne umiddelbart være

enig heri, og under min senere samtale med fængselsinspektøren henstillede

jeg,

at man undersøgte mulighederne for at få etableret yderligere køkkenvaske på

afdelingerne.

I forbindelse med min senere

inspektion den 15. december 1993 af arrestafdelingen i anstalten meddelte

fængselsinspektøren mig, at anstalten havde besluttet at etablere en ekstra

køkkenvask i hvert køkken.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning og foretager herefter ikke videre vedrørende dette spørgsmål.

Hovedindtrykket efter

rundgangen på belægningsafdelingerne, der blev foretaget af

sekretariatschefen

og en fuldmægtig ved embedet, var, at vedligeholdelsestilstanden på

belægningsafdelingerne var rimelig god. Mine medarbejdere bemærkede dog den

ikke ubetydelige forskel i standarden på søndre afdeling 2, som er nymalet,

og

hvor der er foretaget etageadskillelse i den væsentligste del af gangarealet,

og afdeling M2, der efter det oplyste er anstaltens dårligste. En af de

celler,

der blev forevist i afdeling M2, var utrolig beskidt, og det flød med

affaldspapir og andet affald. På mine medarbejderes forespørgsel om

begrundelsen for, at den indsatte ikke var blevet pålagt at rydde op i

cellen,

forklarede fængselsinspektøren, at der her havde været tale om et

personalesvigt, og at det aldrig burde have været kommet så vidt, som

tilfældet

var. Han ville foretage det videre fornødne i den anledning.

Det blev under inspektionen

oplyst, at de indsatte ikke generelt har adgang til at male deres celler

selv.

I østre afdeling var der celler, der var blevet malet af de indsatte selv, og

i

afdeling M1 er forsøgsvist gennemført et projekt med maling af gangarealet.

Hvis resultatet af dette projekt er godt, vil anstalten også give tilladelse

hertil på de andre afdelinger.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning. Jeg udbeder mig underretning om, hvad der videre sker

vedrørende

dette spørgsmål.

3. Fritidsfaciliteter m.v.

I fritiden tilbydes de

indsatte hobbybetonede fritidssysler samt deltagelse i sportsarrangementer,

m.m.

Udover de fritidsfaciliteter,

der er placeret på afdelingerne i form af bordtennis på gangene, køkken og

opholdsstue, er der - til brug for de indsatte på de almindelige

fællesskabsafdelinger - i skoleområdet en fritidsafdeling med hobbyværksted.

Endvidere er der et bibliotek med læsesal og en sportshal. Herudover er der

en

kirkesal.

Sportshallen er indrettet i

anstaltens gamle kirke, der er en selvstændig bygning på fængselsarealet.

Sportshallen er i meget fin stand. Det blev oplyst, at der er aktiviteter for

de indsatte hver aften indtil kl. 21.00, hvorefter personalet har mulighed

for

at benytte hallen. Uden for sportshallen ligger fængslets udendørs

sportsarealer. Disse arealer benyttes meget om sommeren. Både sportshal og

sportsarealer fremstår i meget fin stand.

Under mine samtaler med de to

grupper af indsatte beklagede de indsatte sig over, at skoleområdet, herunder

hobbyværkstedet, havde været lukket siden slutningen af oktober måned 1992.

De

ville meget gerne have oplyst, hvornår skolen og hobbyværkstedet igen blev

åbnet. Endvidere klagede de indsatte over, at der endnu ikke var blevet

udbetalt erstatning for de madvarer, der var i køleskabene i skoleområdet, da

skolen blev lukket.

Under min senere samtale med

fængselsinspektøren meddelte han, at skoleområdet var blevet åbnet, og at han

senere i en skrivelse til mig ville redegøre nærmere herfor.

Fængselsinspektøren har

herefter i en udtalelse af 18. december 1992 oplyst, at fritidsbygningen blev

lukket den 23. oktober 1992 og åbnet igen den 30. november 1992, samt at

skoleafdelingen blev lukket den 26. oktober 1992 og åbnet igen den 16.

november

1992. I udtalelsen har fængselsinspektøren endvidere nærmere redegjort for

årsagen til lukningerne af henholdsvis fritidsbygningen og skoleafdelingen.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning.

Med hensyn til madvarerne

bekræftede fængselsinspektøren under inspektionen, at der på begæring vil

blive

ydet de indsatte erstatning for ødelagte madvarer. Han oplyste, at der i

øjeblikket var ved at blive lavet lister over de madvarer, der blev

destrueret

ved skolelukningen.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning.

4. Besøgsafdelingen.

De indsatte i anstalten kan

som hovedregel modtage besøg mindst en gang om ugen uden for almindelig

arbejdstid.

Under inspektionen blev jeg

opmærksom på, at der på besøgsgangen er opsat en automat med sodavand, slik,

m.v. Under min senere samtale med fængselsinspektøren bekræftede han, at

automaten på besøgsgangen - ligesom i Statsfængslet i Vridsløselille - ejes

af

personalets idrætsforening, og at overskuddet ved salg fra automaten går til

personalets idrætsforening. Fængselsinspektøren bemærkede dog, at automaten

kun

er et tilbud til de besøgende, idet de besøgende gerne må have smørrebrød

eller

kage med, men ikke sodavand eller lignende. Endvidere er det tilladt, at de

indsatte har uåbnet emballeret mad m.v. med ned på besøgsgangen, og endelig

er

der et køkken på besøgsgangen, hvor de indsatte og besøgende kan tilberede

mad.

Under inspektionen blev der

ikke fra de indsattes side klaget over automaten.

Under henvisning til

ovenstående har jeg ikke fundet anledning til at foretage videre vedrørende

dette forhold.

Under mine samtaler med de to

grupper af indsatte blev der fremsat flere klager over en navngiven

funktionær

på besøgsgangen, der forestår modtagelsen m.v. af besøg til de indsatte. Det

blev oplyst, at den pågældende var ubehagelig over for de besøgende, at han

ofte afslog besøgsanmodninger uden grund og ikke informerede de indsatte, når

der var besøg til dem.

Under min senere samtale med

fængselsinspektøren underrettede jeg ham herom. Han udtrykte forundring, men

meddelte, at han fremover vil være opmærksom på problemet.

5. Isolationsafdelingen.

Statsfængslets

isolationsafdeling er beliggende i nordre fløj, III.

Cellerne er på grund af de

indsattes tilstand under anbringelsen udsat for et stort slid. Afdelingen

fremstod -under hensyntagen hertil - i rimelig god stand.

Fængselsinspektøren oplyste,

at de indsatte som udgangspunkt ikke har tilladelse til nogen form for

fællesskab,

men at der konkret kan gives tilladelse til, at to og to kan besøge hinanden

på

en celle.

Anstaltens to særligt sikrede

celler er også beliggende på denne afdeling. Der var ikke under mit besøg

nogen

indsatte, der var anbragt i henhold til de særlige regler for indsatte, som

er

placeret i særligt sikret celle.

På afdelingen er endvidere

indrettet slagfaste celler, dvs. celler, hvor inventaret ikke kan slås i

stykker. Disse celler benyttes til anbringelse af indsatte et par timer, hvis

de har behov for at afreagere. I cellen er der en briks, et bord og en stol,

samt en håndvask. Alt inventaret er boltet fast i gulvet, og er af solid

udformning. Fængselsledelsen oplyste, at man havde haft gode erfaringer med

de

slagfaste celler.

Indsatte, der anmoder om at

blive isoleret fra fællesskab med andre indsatte, kan i anstalten anbringes

enten i enrum i isolationsafdelingen, i egen celle på afdeling M4 eller i

østre

afdeling.

Afdeling M4 fremtræder

umiddelbart som en meget venlig og lys afdeling med mange potteplanter og et

bordtennisbord på fællesarealet. Endvidere er der et opholdsrum med sofa og

lænestole. De indsatte på afdelingen beskæftiges i arbejdstiden efter

personalets nærmere bestemmelse med montagearbejde og lignende. Det er

imidlertid efter det oplyste meget svært at skaffe tilstrækkeligt med

arbejdsopgaver til de indsatte på afdelingen. Herudover har de indsatte

mulighed for undervisning i begrænset omfang. I fritiden kan de indsatte være

i

afdelingens opholdsstue eller opholde sig på deres celle. Det er ikke tilladt

at opholde sig på de medindsattes celler, og cellen skal være aflåst, når den

forlades. På særligt fastsatte tidspunkter har de indsatte adgang til

sportshallen efter personalets nærmere bestemmelse, kondilokalet, bibliotek

og

læsesal, samt til køb i fængslets butik. Enhedsfunktionæren på afdelingen

oplyste, at der var begyndt at komme en lidt bedre stemning på afdelingen.

Han

oplyste blandt andet, at 8 af de indsatte havde meldt sig til at spille

fodbold

i sportshallen den pågældende aften, hvilket var helt usædvanligt. Der er

plads

til 20 indsatte på afdelingen. Afdelingen er som hovedregel fuldt belagt. Man

har haft gode erfaringer med afdelingen, der har betydet, at frivilligt

enrumsanbragte er blevet nedbragt til ca. 15-20 personer.

Østre afdeling, som under

besøget kun blev besigtiget udefra, er beliggende i en selvstændig bygning på

fængselsarealet. Afdelingen er som ovenfor nævnt, en særlig afdeling for

stofmisbrugere. De indsatte havde i et indhegnet område rundt om bygningen

indrettet

et meget smukt haveanlæg med en lille sø og springvand. Endvidere hører der

hønsehold og drivhuse til afdelingen.

Under besøget blev det

oplyst, at den nuværende sygeafdeling, der er beliggende i en selvstændig

bygning på fællesarealet, skal flyttes til nordre afdeling IV, der for tiden

er

under ombygning hertil, således at der i den nuværende sygeafdeling kan

indrettes afdelinger for den nuværende M4 og østre afdeling. Det var

fængselsledelsens håb, at man herved kunne øge beskæftigelsesmulighederne for

de indsatte i disse to afdelinger, ligesom udenomsfaciliteterne ville blive

bedre for de indsatte i afdeling M4. I den nuværende østre afdeling skal der

indrettes en afdeling for det nye kvindefængsel.

6. Sikringsceller.

Sikringscellerne er beliggende

i tilslutning til sygeafdelingen.

Ingen af cellerne, hvoraf jeg

fik forevist den ene, var i brug under mit besøg. Sikringscellen er indrettet

med en seng med remme og rumalarm. Fængselsinspektøren oplyste, at man agtede

at udskifte sengen i sikringscellen med en lav seng uden hoved- og fodgærde

og

med monteret alarmknap på selve sengen. Se iøvrigt nedenfor under afsnit 16

d.

7. Arbejdspladser.

De indsatte har

beskæftigelsespligt. Arbejdstiden svarer til arbejdsmarkedets, for tiden 37

timer ugentligt. Beskæftigelsespligten kan opfyldes, enten på

produktionsværkstederne, håndværks- eller udeholdene eller ved deltagelse i

skoleundervisning, faglige kurser eller uddannelser. I anstalten er der

følgende produktionsværksteder:

a.

Grafiske fag,

der består af bogbinderi, sætteri, trykkeri og

skærestue. Værkstedslederen oplyste under besøget, at arbejdstilsynet besøgte

værkstederne ca. 2 gange om året, og at der ikke hidtil har været problemer

at

påtale. Det blev endvidere oplyst, at der for tiden var rigeligt med

arbejdsopgaver, men at man i perioder lider af alt for lille ordretilgang.

Værstederne laver mange tryksager for det offentlige. Der er beskæftiget 19

mand i værkstedsområdet, og en af de indsatte har påbegyndt en

lærlingeuddannelse på værkstedet som grafisk trykker.

b.

Tekstilindustri med et skrædderi.

Jeg besøgte skrædderiet i

frokostpausen og havde derfor ikke mulighed for at tale med hverken personale

eller indsatte, der er beskæftiget her. Det blev oplyst, at der i skrædderiet

er ca. 10 arbejdspladser, og at arbejdet udføres som akkordarbejde.

Skrædderiet

har en jævn god ordretilgang i form af uniformsbenklæder til

kriminalforsorgen

og opgaver for forsvaret.

c.

Montageværksted,

der består af en elmontageafdeling og en

tekstilopskæringsafdeling. I tekstilopskæringsafdelingen modtages aflagt tøj

fra hele verden, som klippes op til klude. Der er beskæftiget 17 mand i denne

afdeling. Udover arbejdet i selve montageværkstedet, udføres der

montageopgaver

af de indsatte i isolationsafdelingen, M4 og østre afdeling. Det kniber

imidlertid, som ovenfor nævnt, med at skaffe opgaver til de indsatte på disse

afdelinger.

d.

Maskinværksted

, der er et maskinværksted (jern- og metalindustri)

med værkstedsskole. Her kan de indsatte gennemføre kompetencegivende

specialarbejderkurser.

Værkstedsskolen er en afdeling under ABOFYN (Fyns Specialarbejderskole).

Skolen

har plads til 10 elever. Skolen drives på samme betingelser som

specialarbejderkurser uden for fængslet.

Forholdene på

produktionsværkstederne giver mig ikke anledning til bemærkninger. Det

forhold,

at det kniber med at skaffe arbejdsopgaver til de indsatte, beskæftiget i

hovedparten af produktionsværkstederne, må naturligvis give anledning til

bekymring, idet arbejdstræning er et meget vigtigt led i en indsats

resocialisering.

8. Undervisning.

Skolen med bibliotek og

gymnastiksal er beliggende i anstaltens midterfløj.

Anstaltens skole varetager

undervisning på alle trin inden for VUC's rammer. Der etableres

specialundervisning, opfriskningskurser og kompetencegivende undervisning (9.

klasse og 10. klasse). I skolen er der endvidere indrettet et specielt

datarum,

hvor de indsatte har mulighed for at arbejde med pc'ere. De indsatte i

anstalten kan som udgangspunkt ikke få udleveret egne pc'ere til opstilling i

egne celler. Baggrunden herfor er - som også oplyst under min inspektion i

Statsfængslet i Vridsløselille, hvor det samme forhold gjorde sig gældende -

Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulærskrivelse af 23. december 1983

vedrørende opstilling af indsattes egne elektroniske databehandlingsanlæg.

Jeg

henviser i den forbindelse til det, jeg har anført i min inspektionsrapport

vedrørende Statsfængslet i Vridsløselille om dette forhold (FOB 1992 s. 117),

samt til min senere brevveksling og drøftelser med direktoratet herom, senest

direktoratets skrivelse af 17. februar 1993. I skrivelsen af 17. februar 1993

har direktoratet oplyst, at en revision af reglerne er under overvejelse i

direktoratet, og at direktoratet til brug herfor har anmodet de øvrige

nordiske

lande om oplysning om, hvilke regler der er gældende i deres lande for

indsattes anvendelse af computer. Direktoratet vil til sin tid orientere mig

om

resultatet af direktoratets overvejelser.

Jeg finder under henvisning

hertil ikke på nuværende tidspunkt anledning til at foretage videre

vedrørende

dette forhold, idet jeg afventer resultatet af direktoratets ovennævnte

overvejelser.

Skolen havde som ovenfor

nævnt været lukket i en periode i efteråret 1992.

Under min samtale med de

indsatte blev der klaget over, at der ikke var undervisningstilbud til alle

indsatte på afdeling M4.

Under min senere samtale med

fængselsinspektøren oplyste han, at undervisningen på M4 havde været skåret

ned

til 4 timer om ugen, men nu var forøget til 8 timer. Fængselsinspektøren

bemærkede i den forbindelse, at der ikke var mulighed for at tilbyde de

indsatte på afdeling M4 samme muligheder for beskæftigelse, hverken med

hensyn

til arbejde eller fritidstilbud. Han henviste til, at de indsatte på M4

sidder

der af egen fri vilje og må forstå, at der er fordele og ulemper ved at være

på

afdelingen.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning.

Endvidere blev der under mine

samtaler med de to grupper af indsatte klaget over, at de indsatte, der til

daglig er tilknyttet skoleområdet, under skolelukningen var blevet isoleret

på

deres celler i dagtimerne.

Under mit senere møde med

fængselsinspektøren meddelte han, at isolationen på cellerne var sket af

sikkerhedsmæssige grunde, idet der ikke - efter indførelsen af den nye

struktur,

jf. nedenfor under afsnit 10 - er enhedsfunktionærer på afdelingerne i

dagtimerne. Dette var baggrunden for, at der ikke kunne være fællesskab på

gangene i dagtimerne.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning. Jeg finder ikke grundlag for at foretage videre vedrørende

dette

spørgsmål.

9.

Øvrige afdelinger.

Under inspektionen besøgte

jeg og mine medarbejdere endvidere:

a. Teknisk afdeling.

Afdelingen består af et

elektrikerværksted, en smedje og et maskinmesterkontor. Afdelingen tager sig

af

de almindelige drifts- og vedligeholdelsesopgaver i Nyborg Statsfængsel,

Ringe

Statsfængsel og Statsfængslet Søbysøgård. Afdelingen har som regel kun en til

to indsatte beskæftiget, dels p.g.a. sikkerhedsmæssige forhold, dels p.g.a.

at

arbejdet som regel forudsætter en del faglig kunnen. Lederen af afdelingen

viste os svagstrømsafdelingen, hvor der ikke er beskæftiget indsatte.

Endvidere

fik vi forevist låseværkstedet, hvor der heller ikke er beskæftiget indsatte.

b. Dybfrostafdelingen.

I afdelingen opbevares den

mad, der skal leveres til arrestafdeligen, sygeafdelingen og

isolationsafdelingen, idet disse afdelinger ikke er omfattet af

selvforplejningsordningen. Maden leveres fra Statsfængslet i Sdr. Omme.

c. Køkkenet.

Efter

selvforplejningsordningens gennemførelse benyttes køkkenet kun til

skolekøkken,

hvor de indsatte kan lære at lave mad på kurser i fritiden. Det er dog sådan,

at nyindsatte starter med et kursus i madlavning. Kurserne varetages af en af

skolens lærere. Køkkenet fremtræder meget rent og pænt.

d. Lagerafdelingen.

I lagerafdelingen er indsatte

beskæftiget med at pakke alle de tryksager, der fremstilles i anstalten, og

som

skal sendes ud. Endvidere beskæftiges de indsatte med at pakke og fordele

tøj,

der er kommet retur efter vask. Afdelingen er placeret i et meget stort rum

med

rigelig plads til alle arbejdsfunktioner.

e. Visitationsafdelingen.

Visitationsafdelingen står

for planlægning og koordinering af visitationen i hele fængslet. Under

besøget

forevistes blandt andet diverse undvigelseseffekter, som er fundet hos de

indsatte. Endvidere forevistes små breve, indholdende heroin, hash m.v., som

er

fundet i fængslet. Endelig forevistes våben i form af knive og syle m.v., som

er fundet under visitationer i fængslet. Til visitationsafdelingen er knyttet

en narkohund.

f. Depotet.

Depotet er et forholdsvist

stort rum, fyldt op med reoler med de indsattes effekter, fordelt i kasser.

Lederen af depotet redegjorde for, hvorledes registreringen ved indsættelsen

foregår. Han oplyste, at der bliver udfærdiget en blanket, hvorpå alle de

effekter, der skal deponeres, bliver anført. Blanketten underskrives såvel af

anstalten som af den indsatte. Lederen oplyste, at han aldrig havde oplevet,

at

der havde været svind i det deponerede. Vi fik udleveret en

deponeringsblanket.

Forholdene i de ovennævnte

afdelinger giver mig ikke anledning til bemærkninger.

10. AUF-Strukturen.

Den nye AUF-struktur

(Arbejde, Undervisning og Fritid) blev indført i Statsfængslet i Nyborg den

1.

oktober 1991 - som det første blandt de lukkede fængsler. Det blev under

inspektionen oplyst, at gennemførelsen af den ændrede struktur i det store og

hele var gået godt. Der havde forud for indførelsen af strukturændringen

pågået

et stort arbejde i ialt 16 arbejdsgrupper. Man havde her drøftet de mange

spørgsmål, der melder sig i forbindelse med, at det hidtidige opsynspersonale

(nu benævnt enhedsfunktionærer) i den nye struktur - udover opsyns- og

sikkerhedsopgaver - tillige skal varetage sagsbehandling og

fritidsaktiviteter.

Ca. halvdelen af enhedsfunktionærerne skal endvidere deltage i

arbejdsdriften.

Evalueringen af

"AUF-starten" havde vist, at der var et stort behov for

efteruddannelse af personalet. Undervisningslederen oplyste, at der nu var

nedsat et efteruddannelsesudvalg til planlægning heraf.

Om den nye struktur blev det

endvidere oplyst, at alle indsatte blandt enhedsfunktionærerne har en

kontaktmand, som den pågældende indsatte har en indledende samtale med ved

ankomsten til fængslet, og som følger den indsatte under hele

afsoningsforløbet.

På mine møder under

inspektionen både med fængslets ledelse og med de indsatte, herunder under

mine

personlige samtaler med flere af de indsatte, fik jeg det indtryk, at der -

efter indførelsen af den nye struktur i fængslet - var opstået et problem i

relation til de indsattes muligheder for at drøfte deres personlige forhold

med

fængslets ansatte. Det blev således fra flere sider nævnt, at der kunne gå

mange dage imellem, at en indsat så den enhedsfunktionær, der skulle tage sig

af hans problemer m.m.

I den anledning anmodede jeg

i skrivelse af 8. februar 1993 Statsfængslet i Nyborg om en udtalelse om

forholdet, og i skrivelsen af 16. februar 1993 udtalte anstalten herefter

følgende:

"...

Efter indførelsen af

AUF-strukturen pr. 1.10.1991 varetages den enkelte indsattes sag dels af

forsorgsmedarbejderen og dels af en kontaktperson, som hver indsat får

tildelt

ved ankomsten hertil. Kontaktpersonen er en enhedsfunktionær, der gør

tjeneste

på den afdeling, hvor den indsatte er anbragt, og hver enhedsfunktionær er

normalt kun kontaktperson for 2 indsatte ad gangen.

Samarbejdet mellem

forsorgsmedarbejderen, kontaktpersonen og den indsatte påbegyndes med en

såkaldt førstegangssamtale, hvor man gennemgår den indsattes forhold og

planer

for fremtiden.

Der henvises i øvrigt til

vedlagte meddelelse til de indsatte af 1.10.1991, som hver indsat får

udleveret

i forbindelse med modtagelsen.

Som et led i den nye struktur

er opsynspersonalet nu fordelt på de enkelte afdelinger, men således at de ud

over tjeneste på denne afdeling, tillige har andre opgaver, eksempelvis

tjeneste på sygeafdelingen, i arbejdsdriften m.v. Dette betyder, at den

enkelte

enhedsfunktionær i gennemsnit kun gør tjeneste på sin afdeling 5-8 gange

månedligt, men der er som nævnt tale om gennemsnitstal, og en del

enhedsfunktionærer gør i perioder mere tjeneste på afdelingen, fordi de i

forbindelse med tjenestetilrettelæggelse har valgt det.

Det skal samtidig bemærkes,

at selv om enhedsfunktionæren ikke har tjeneste på afdelingen, vil den

pågældende

normalt være til stede andre steder i fængslet, og vil således have mulighed

for at kontakte den indsatte, han eller hun måtte være sagsbehandler for.

De indsatte har i øvrigt til

enhver tid mulighed for at rette henvendelse til deres forsorgsmedarbejder,

som

i givet fald enten selv kan tage sig af problemet, eller formidle kontakten

til

den enhedsfunktionær, der er kontaktperson.

De indsatte har således også

under den nye ordning fortsat mulighed for at få behandlet også hastende

problemer.

..."

I meddelelsen af 1. oktober

1991 til de indsatte er anført følgende:

"...

A = Arbejde

U = Undervisning

F = Fritid

Medfører bl.a. en ny måde at

fordele forsorgsarbejdet på, og du vil fremover få en kontaktperson, som er

en

enhedsfunktionær på den afdeling, hvor du opholder dig.

Du selv, kontaktpersonen og

afdelingens socialrådgiver vil i starten af dit ophold have en fælles

samtale,

hvor vi sammen drøfter en afsoningsplan, samt de personlige og sociale

problemer du måtte have. Du skal være opmærksom på, at du selv har ansvaret

for

planlægningen af din afsoning og tiden efter løsladelsen.

Derfor er det vigtigt, at du

selv tager initiativet til at få iværksat de planer og ideer, du måtte have

omkring din situation.

Er der under din afsoning

spørgsmål du gerne vil tale om, eller ting du ønsker hjælp til at få ordnet,

kan du til enhver tid henvende dig til kontaktpersonen eller afdelingens

socialrådgiver.

..."

Jeg er opmærksom på, at

indførelsen af en ny struktur kan give anledning til visse

indkøringsvanskeligheder.

På baggrund af de foreliggende oplysninger må jeg konstatere, at de fremførte

klager over de indsattes muligheder for at drøfte deres personlige forhold

med

fængslets ansatte, ikke skyldes problemer med strukturen, men måske snarere

et

informationsproblem. Jeg henstiller derfor til fængselsledelsen at overveje

at

supplere den ovennævnte information til de indsatte med mere præcis oplysning

om deres muligheder for at kontakte deres forsorgsmedarbejder og

kontaktperson,

eventuelt - såfremt det er praktisk muligt - med en orientering til den

indsatte om, hvornår hans kontaktperson gør tjeneste på afdelingen.

Jeg udbeder mig underretning

om, hvad der videre sker vedrørende dette spørgsmål.

11. Selvforplejning.

Som ovenfor nævnt er der i

anstalten - som i flere af kriminalforsorgens øvrige institutioner - indført

selvforplejning for de indsatte. Dette indebærer, at de indsatte får udbetalt

kostpenge og selv skal stå for indkøb og madlavning. Det var mit indtryk

under

inspektionen, at de indsatte som udgangspunkt er meget tilfredse med

ordningen,

bortset fra den måde købmandsbutikken bliver drevet på, kostpengebeløbets

størrelse, og at kostpengene er bundet på en konto. Det blev oplyst, at det

er

meget almindeligt på de enkelte afdelinger, at de indsatte etablerer

madgrupper

på 3-4 indsatte.

På mine møder med de to

grupper af indsatte klagede de indsatte især over, at kostpengebeløbet er for

lavt, at kostpengene er bundet på en konto og ikke udbetales til de indsatte,

at priserne i købmandsbutikken er for høje, at der ikke er tilbudsvarer,

svarende til de tilbud, der annonceres med for den pågældende købmandskæde

(købmandskæden K) uden for fængslet, at varerne er for dårlige, at der ofte

mangler varedeklaration og datostempel, samt at det er svært at se varerne

fra

købmandsbutikkens vindue.

Under min senere samtale med

fængselsinspektøren oplyste han om kostpengene, at de indsatte ved ankomsten

til anstalten modtager 266,00 kr. til at starte deres husholdning for, og at

de

herefter modtager kostpenge, svarende til 37,50 kr. pr. dag pr. indsat.

Kostpengene er bundet på en konto, som købmanden "trækker på", når

den indsatte foretager indkøb i købmandsbutikken.

Kontoordningen fastholdes,

trods modstand fra de indsattes side, fordi der efter fængselsledelsens

opfattelse er store fordele ved ordningen. Fængselsinspektøren skønnede

således, at ca. halvdelen af kostpengene ville blive byttet bort eller på

anden

måde afhændet, hvis de blev stillet til rådighed på anden måde.

Umiddelbart inden

inspektionen havde jeg, foranlediget af en anden sag, taget spørgsmålet om

størrelsen af kostbeløbet op generelt over for Direktoratet for

Kriminalforsorgen. Jeg havde i den forbindelse fået oplyst, at beløbet 37,50

kr. er fastsat i overensstemmelse med retningslinier fra Forbrugerstyrelsen.

På

mit møde med de indsatte gjorde jeg dem bekendt hermed, og jeg meddelte, at

jeg

på det grundlag ikke fandt anledning til at foretage videre vedrørende

kostpengebeløbets størrelse.

På baggrund af det i øvrigt

under inspektionen oplyste om kontoordningen og startbeløbet på 266,00 kr.

finder jeg i det hele ikke anledning til at foretage videre vedrørende

spørgsmålet om kostpengene.

Jeg besøgte under

inspektionen købmandsbutikken, der er placeret i hovedbygningen mellem søndre

fløj og midterfløj. Butikken fremstår meget ordentlig og umiddelbart ikke

væsentlig forskellig fra en almindelig forretning uden for fængslet. Varerne

er

placeret som i et mindre supermarked. Der er dog den væsentlige forskel, at

de

indsatte ikke kan gå ind og rundt i butikken, men igennem en glasrude i

butikkens ene side må orientere sig om varerne. Varerne forekom ikke

umiddelbart anderledes emballeret end varer i et almindeligt supermarked.

Grøntsagerne i butikken (porrer, appelsiner, citroner og gulerødder) forekom

ikke særlig friske og så lidt kedelige ud.

Under min samtale med

fængselsinspektøren og forpagteren af købmandsbutikken blev det oplyst, at

det

er vanskeligt at få folk til at drive købmandsbutikkerne i anstalterne. Det

er

derfor svært for anstalterne at fastsætte nærmere retningslinier for priser

og

at håndhæve krav om tilbudsvarer. Det er endvidere, efter det oplyste, ikke

muligt - på grund af de særlige forhold - at drive købmandsbutikkerne på

fuldstændig samme måde, som tilsvarende butikker uden for fængslerne.

Under mit senere møde med

fængselsinspektøren meddelte jeg, at jeg - selv om jeg efter mit besøg i

købmandsbutikken ikke kunne give de indsatte ret i alle deres klagepunkter -

dog fandt, at selvforplejningsordningen i statsfængslerne rejser et generelt

problem i relation til driften af købmandsbutikkerne i fængslerne. Jeg

meddelte, at jeg - da forholdet vedrører alle de af kriminalforsorgens

institutioner, hvor der er indført selvforplejning - ville tage spørgsmålet

op

over for Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Jeg har senere i en

selvstændig skrivelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen rejst

spørgsmålet

om driften af købmandsbutikkerne i de af kriminalforsorgens institutioner,

hvor

der er indført selvforplejning. Med skrivelse af 26. april 1993 har jeg

modtaget direktoratets svar. Jeg vil senere gøre Statsfængslet i Nyborg

bekendt

med, hvad der videre sker i denne sag. (Jf. Folketingets Ombudsmands

beretning

1993, s. 000).

12. Talsmandsordningen.

Inden min inspektion i

anstalten havde fængselsinspektøren orienteret mig om, at der ikke var nogen

egentlig talsmandsordning i fængslet, men alene et "fritidsudvalg".

På mit møde med de to grupper

af indsatte gav de indsatte udtryk for et klart ønske om, at der blev

etableret

en talsmandsordning, men at det var deres opfattelse, at etablering af en

talsmandsordning blev modarbejdet fra ledelsens side. De indsatte oplyste i

den

forbindelse, at ledelsen havde modsat sig, at talsmændene kunne få lov til at

besøge indsatte på sygeafdelingen og i isolationsafdelingen, samt at talsmænd

"med indflydelse" blev forflyttet til andre fængsler.

Under min senere samtale med

fængselsinspektøren om spørgsmålet meddelte han, at han bestemt ikke ønskede

at

modarbejde etableringen af en talsmandsordning, og at han for nylig havde

opfordret de indsatte til, at der på hver afdeling blev valgt en talsmand.

Han

havde tilbudt, at talsmændene fik mulighed for at mødes to gange om ugen i

tidsrummet fra kl. 12.00 - 14.45. Derimod havde han af sikkerheds- og

ordensmæssige

hensyn sagt nej til, at talsmændene kunne færdes mellem afdelingerne,

herunder

besøge indsatte på sygeafdelingen og i isolationsafdelingen. Det blev under

mødet aftalt, at fængselsinspektøren skulle sende mig en nærmere redegørelse

om

forholdet.

I skrivelsen af 14. december

1992 til mig anførte fængselsinspektøren herefter følgende:

"...

1. Talsmandsordningen

Talsmandsordningen har ikke

fungeret siden sommeren 1990, hvor de indsatte nedlagde ordningen, angiveligt

i

protest mod at bl.a. (indsatte A) blev flyttet fra fængslet.

I den følgende tid fik jeg

forskellige meldinger om, at det ikke ville virke befordrende på etableringen

af en talsmandsorganisation, at jeg opfordrede til det, men at det hellere

"skulle gro af sig selv". Bortset fra lejlighedsvis drøftelse med

enkelte indsatte om forskellige mere generelle problemer, skete der ikke

noget

her før den (indsatte B) i sommeren 1991 dannede en

"talsmandsforening". Jeg havde forinden med ham drøftet spørgsmålet

om etablering af talsmandsorganisationen, og henvist til cirkulærets

bestemmelse og de lokale regler herom, hvorefter talsmænd for hver afdeling

skal vælges ved hemmelige valg, hvor proceduren varetages af personalet.

(Indsatte B) meddelte, at han nok selv skulle bestemme, hvem han ville have

som

talsmænd, og forsøgte herefter at etablere en "talsmandsforening",

som han mente var mere uafhængig. Da der i august 1991 var optræk til

forskellige aktioner, udsendte jeg den 22.8.1991 vedlagte meddelelse til

indsatte, hvor jeg opfordrede til valg af talsmænd samt etablering af en

ordning, hvorefter man holdt formøder.

...

I foråret 1992 blev der

nedsat en gruppe med 3 indsatte og 3 repræsentanter fra anstalten der

gennemdrøftede forskellige ønsker fra de indsatte. Et par af ønskerne kunne

imødekommes, men de indsatte udtrådte af gruppen, da ikke alle ønsker kunne

imødekommes.

Jeg skal endelig oplyse, at

jeg i midten af november 1992 havde en drøftelse med et nyetableret

"skoleudvalg" bestående af 4 repræsentanter fra de indsatte. Under

drøftelserne med udvalget som er etableret med henblik på jævnlige drøftelser

med skolens ledelse, kom vi ind på spørgsmålet om at genoprette

talsmandsorganisationen, og jeg redegjorde for de gældende betingelser,

nemlig

at talsmændene kan mødes 2 gange om ugen, heraf den ene gang om fredagen fra

kl. 12.00, således at medlemmerne får normal arbejdsdusør indtil arbejdstids

ophør 14.45.

Jeg forventer at drøftelserne

om genetableringen af talsmandsordningen fortsætter.

Uanset at talsmandsordningen

ikke har fungeret, har det såkaldte "fritidsudvalg" fungeret.

Udvalget, der består af 1 indsat fra hver af fællesskabsafdelingerne, holder

ca. hver 14. dag møder med undervisningslederen og fritidskoordinatoren, og

drøfter tilrettelæggelsen af fritidsaktiviteterne og anvendelsen af de

midler,

der er til rådighed for dette område.

2. Indsattes besøg på andre afdelinger.

En sådan ordning har været

gældende her indtil for ca. 15 år siden, hvor ordningen gik ud på, at 2

indsatte ad gangen måtte forlade deres afdeling for at gå på besøg på andre

afdelinger i fritiden. Ordningen blev imidlertid ophævet, idet den viste sig

umulig at administrere for personalet. Eksempelvis kunne man i en

undvigelsesituation ikke hurtigt foretage en optælling på afdelingerne.

Hertil

kommer, at udviklingen i de seneste år taler for, at evt. "stærke

indsatte" ikke får mulighed for at indfinde sig på andre afdelinger for

evt. at udøve pression mod indsatte dér.

Jeg må således af

sikkerhedsmæssige grunde fastholde, at indsatte ikke i fritiden kan gå på

besøg

på andre afdelinger, men må henvise til de fællesskabsmuligheder der

foreligger

på gårdture og de kontrollerede fritidsaktiviteter.

..."

Jeg finder ikke på nuværende

tidspunkt anledning til at foretage videre vedrørende spørgsmålet.

Jeg udbeder mig underretning

om, hvad der videre sker i sagen.

13. De indsattes økonomiske forhold.

Under mødet med

samarbejdsudvalget rejste jeg spørgsmål om de indsattes økonomiske forhold,

herunder om praksis for underretning af den kommunale forvaltning inden

løsladelsen

med henblik på, at kommunen kan være forberedt på et eventuelt behov for

bistand til den løsladte.

Forsorgslederen oplyste

hertil, at under den første samtale med den indsatte klarlægges hans

økonomiske

situation. Hvis der er problemer hermed, retter en forsorgsmedarbejder

eventuelt henvendelse til socialforvaltningen herom.

I forbindelse med den

indsattes løsladelse retter anstalten med den indsattes forudgående samtykke

henvendelse til socialforvaltningen og bestiller tid, således at den løsladte

blot skal møde til den aftalte tid.

Jeg har taget det anførte til

efterretning.

14. Samtaler med to grupper af indsatte.

Forud for inspektionen var

det ved opslag i anstalten oplyst, at indsatte kunne få en samtale med mig

eller en af mine medarbejdere om konkrete forhold, jf. nedenfor under afsnit

15.

I mangel af en

talsmandsordning havde jeg tillige møder med to grupper á ca. 25 indsatte,

som

inden inspektionen havde tilkendegivet, at de ønskede en samtale med mig om

mere generelle spørgsmål.

Begge møder indledte jeg med

en kort orientering på dansk og engelsk om formålet med inspektionen, og om

hvilke muligheder ombudsmanden har for at behandle eventuelle problemer.

Bagefter fik hver enkelt af de fremmødte på skift bordet rundt lejlighed til

at

fremføre de generelle forhold, som de ønskede at klage over. Jeg lovede at

foranledige, at min rapport vedrørende inspektionen, eventuelt i ekstrakt,

til

sin tid blev tilgængelig for de indsatte, således at de herved blev gjort

bekendt med, hvad der videre var sket vedrørende de fremsatte klagepunkter.

På møderne med de indsatte

blev de generelle spørgsmål om blandt andet besøgsafdelingen, skolelukningen,

selvforplejningsordningen, AUF-strukturen og talsmandsordningen, som jeg har

omtalt ovenfor, rejst. Herudover blev følgende generelle spørgsmål rejst:

a. Gangmandsordningen.

De indsatte klagede over

rengøringen på fællesskabsafdelingerne og udtrykte ønske om at få det gamle

gangmandssystem tilbage.

Under min senere samtale med

fængselsinspektøren meddelte han, at det ikke var muligt, efter indførelsen

af

den ny AUF-struktur i fængslet, at genetablere det gamle gangmandssystem,

idet

man af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan tillade, at en indsat går rundt

alene

på en afdeling uden opsyn. Fængselsinspektøren lovede i en senere skrivelse

til

mig at redegøre nærmere for forholdet.

Fængselsinspektøren har

herefter i skrivelsen af 14. december 1992 til mig anført følgende:

"...

3. Gangmandsordningen.

Indtil indførelsen af

AUF-strukturen den 1. oktober 1991 var der på hver afdeling ansat en indsat

som

gangmand, der havde ansvaret for rengøring. Det var et attraktivt job, bl.a.

fordi den pågældende i nogen grad selv kunne tilrettelægge sit arbejde, blot

rengøringen var i orden.

Omstruktureringen indebar

imidlertid, at der ikke er opsynspersonale på afdelingerne før kl. 14, og

denne

ordning kunne derfor ikke fortsætte på de almindelige fællesskabsafdelinger.

I stedet blev der oprettet 3

rengøringshold, der hver for sig har ansvaret for bestemte afdelinger m.m. De

indsatte har imidlertid flere gange ytret ønske om at få genindført den gamle

ordning, hvilket af sikkerhedsmæssige grunde ikke er muligt, idet man ikke i

længere tid kan have en indsat på en afdeling uden opsyn.

Der har imidlertid været

rejst kritik af rengøringsholdenes effektivitet, og vi har for at imødekomme

de

indsattes ønsker dels sammensat rengøringsholdene således, at der så vidt

muligt er en indsat fra hver af de afdelinger, der skal renholdes af det

pågældende hold, samt at den pågældende kan arbejde på sin egen afdeling, når

der efter kl. 14 - 14.30 er personale på afdelingen.

Jeg har den 8.12.1992 haft en

drøftelse med 3 repræsentanter for de indsatte om dette spørgsmål, hvor jeg

har

tilkendegivet, at en tilbagevenden til den gamle ordning af sikkerhedsmæssige

grunde er umulig. Med henblik på en effektivisering af rengøringen er det

imidlertid sammen med økonomikontoret aftalt, at man får anskaffet en maskine

til rengøring af gulve, ligesom det er aftalt, at man forsøger en bedre

planlægning af rengøringen mellem de forskellige afdelinger. Det er endvidere

aftalt, at vi i begyndelsen af 1993 drøfter erfaringerne med disse forsøg på

at

effektivisere rengøringen.

..."

Jeg har taget det anførte til

efterretning.

Jeg udbeder mig underretning

om, hvad der videre sker vedrørende dette spørgsmål.

b. Telefonordningen.

Flere af de indsatte gav

udtryk for, at de fandt telefonordningen i anstalten for restriktiv. De

ønskede

ordningen lempet, eventuelt mod at de indsatte selv skulle betale for

telefonsamtaler

ligesom de udenlandske indsatte. Endvidere ønskede de udenlandske indsatte

mulighed for at kunne telefonere i videre omfang.

Under min senere samtale med

fængselsinspektøren oplyste han, at reglen i statsfængslet er den, at

indsatte

ikke kan telefonere, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Der er

sket lempelser fra denne regel i form af, at danske indsatte, såfremt de over

for en enhedsfunktionær, forsorgen eller præsten kan godtgøre, at der er

behov

for at telefonere, kan få tilladelse hertil, og telefonsamtalen betales så i

givet fald af anstalten. Opnås tilladelse til at telefonere ikke, må den

indsatte skrive. Udenlandske indsatte med pårørende, bosiddende i udlandet,

har

tilladelse til at telefonere 1 gang om måneden og må så til gengæld selv

betale

for telefonsamtalen.

Fængselsinspektøren meddelte,

at han i en senere skrivelse til mig ville redegøre nærmere for de interne

regler om telefonordningen.

I skrivelsen af 14. december

1992 har fængselsinspektøren herefter anført følgende:

"...

4. De indsattes adgang til at telefonere.

I overenstemmelse med

reglerne for telefonering i lukkede anstalter i direktoratets cirkulære af

18.12.1980 om de indsattes adgang til brevveksling, besøg m.v. er

udgangspunktet, at der ikke er adgang til telefonsamtaler, med mindre der er

tale om uopsætlige meddelelser, der ikke kan klares skriftligt.

På baggrund af de foreslåede

regler til fængselsloven har man imidlertid lempet reglerne, således at der

for

indsatte, der har vanskeligt ved at udtrykke sig skriftligt, er åbnet

mulighed

for jævnlige telefonsamtaler med familien.

For så vidt angår de

udenlandske indsatte har man for et par år siden på baggrund af deres

kommunikationsproblemer med deres familier åbnet mulighed for, at udenlandske

indsatte efter ansøgning kan få tilladelse til en månedlig samtale med et

bestemt familiemedlem. Det er samtidig bestemt, at de udenlandske indsatte

selv

skal betale deres samtaler, eller disse skal betales af modtageren, mens de

danske indsatte, hvor adgang til telefonsamtaler som anført er undtagelsen -

ikke betaler for deres samtaler.

..."

Jeg har taget det oplyste til

efterretning.

c. Videoordningen.

De indsatte udtrykte stor

utilfredshed med, at videoordningen var blevet lukket.

Under min senere samtale med

fængselsinspektøren oplyste han, at videoordningen var blevet lukket efter

"Vridsløselille-sagen", hvor det var kommet frem, at fremvisningen

af

video over fængslets interne fjernsynsnet måtte sidestilles med offentlig

fremvisning og dermed i strid med de ophavsretlige regler om fremvisning af

videofilm. Han oplyste videre, at undervisningslederen sammen med

fritidsudvalget for tiden undersøgte mulighederne for at løse problemet.

Jeg meddelte, at jeg - da

problemet ikke alene vedrører Statsfængslet i Nyborg, men alle

kriminalforsorgens institutioner - ville tage det ophavsretlige spørgsmål i

sagen op over for Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Jeg har senere i en

selvstændig skrivelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen anmodet

direktoratet om oplysning om, hvilke undersøgelser direktoratet har foretaget

vedrørende problemerne med videoordningerne i kriminalforsorgens anstalter,

herunder det i den forbindelse rejste ophavsretsspørgsmål. Med skrivelse af

26.

april 1993 har jeg modtaget direktoratets svar. Jeg vil senere gøre

Statsfængslet i Nyborg bekendt med, hvad der videre sker i sagen. (Jf.

Folketingets Ombudsmands beretning 1993, s.000).

Med direktoratets skrivelse

af 26. april 1993 modtog jeg en udtalelse af 12. marts 1993 fra Statsfænglet

i

Nyborg. I udtalelsen er det oplyst, at antalten fra januar 1993 har indgået

en

aftale med (tv-kanal X) om distribution af denne kanals udsendelser.

Endvidere

er det oplyst, at aftalen er indgået efter indstilling fra et enigt

fritidsudvalg, og at aftalen finansieres ved, at alle indsatte i

fællesskabsafdelinger, der har eget TV-apparat, betaler en afgift på 14 kr.

om

ugen.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning.

d. Udenlandske indsatte.

På møderne med de indsatte

blev der rejst to spørgsmål, specielt vedrørende de udenlandske indsatte,

nemlig:

1) at der ikke gives

udgangstilladelse til udenlandske indsatte,

2) ønske om oprettelse af en

separat afdeling for udenlandske indsatte.

Under min senere samtale med

fængselsinspektøren oplyste han,

ad 1) at han ikke mente, at

anstalten havde en strengere praksis på dette område end andre anstalter. Han

oplyste, at man fra anstaltens side ved behandlingen af anmodninger fra

udlændinge om udgang selvfølgelig var opmærksom på, at

misbrugsrisikovurderingen også i disse tilfælde skal kunne holde. Han

bemærkede, at der, for så vidt angik de udenlandske afsonere, ikke er de

samme

sociale forhold, såsom tilknytning til familie, som har væsentlig betydning

ved

behandlingen af udgangsanmodninger fra herboende indsatte.

ad 2) at han foretrak at

integrere de udenlandske afsonere på afdelingerne. Som begrundelse herfor

henviste han dels til, at udenlandske indsatte skal være sammen med herboende

indsatte på arbejdspladserne, dels til, at der også er problemer de

udenlandske

indsatte imellem, idet man ikke nødvendigvis er gode venner, fordi man er

udlænding. Han oplyste således, at han havde konstateret, at såfremt der var

3-4 udenlandske indsatte på en afdeling, medførte det ofte problemer dem

imellem.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning.

e. Indsattes mulighed for at skifte afdeling.

Flere af de indsatte klagede

over, at det var meget svært at få lov til at skifte afdeling, og under min

senere samtale med fængselsinspektøren spurgte jeg derfor, efter hvilke

kriterier de indsatte får lov til at skifte afdeling.

Fængselsinspektøren oplyste

hertil, at hovedreglen er, at efter 1 års forløb vil en indsat kunne få

tilladelse til at skifte afdeling, hvis han ønsker det. Hvis der derimod

inden

1 års fristens udløb opstår konkrete forhold, der ikke er af forbigående

karakter, kan tilladelse til at skifte afdeling gives. Fængselsinspektøren

bemærkede i den forbindelse, at man fra ledelsens side er opmærksom på ønsker

om at skifte afdeling af særlige familiære grunde. Sådanne ønsker imødekommes

som hovedregel.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning.

f. Vaskemaskiner.

På møderne med de indsatte

blev det oplyst, at det fra ledelsens side var blevet lovet, at der på

afdelingerne ville blive opsat vaskemaskiner, således at de indsatte selv

kunne

vaske deres tøj. De indsatte ville gerne vide, hvornår vaskemaskinerne blev

sat

op. Flere af de indsatte henviste i den forbindelse til, at de på grund af

problemer med allergi havde vanskeligt ved at tåle den vask af tøjet, som

foregår i Horsens Statsfængsel.

Under min senere samtale med

fængselsinspektøren oplyste han, at han ikke kunne svare på, hvornår

vaskemaskinerne ville blive sat op. Han oplyste, at han havde søgt

Direktoratet

for Kriminalforsorgen om bevilling til indkøb af vaskemaskinerne.

Direktoratet

havde imidlertid svaret, at direktoratet fandt, at ideen var god, men at der

ikke var penge til indkøb af maskinerne i år. Direktoratet havde udtrykt håb

om, at der ville være penge på næste års budget.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning, men jeg udbeder mig underretning om, hvad der videre sker

vedrørende dette forhold.

g. Opvaskemaskiner.

De indsatte klagede over, at

opvaskemaskiner, som var gået i stykker, ikke blev udskiftet.

Under min senere samtale med

fængselsinspektøren oplyste han, at det ikke er meningen at opretholde

opvaskemaskiner på afdelingerne. Maskinerne vil således blive afskaffet,

efterhånden som de går i stykker.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning, idet jeg samtidig henleder opmærksomheden på det ovenfor under

afsnit 1 anførte om etablering af yderligere køkkenvaske.

h. Ved indlæggelse på hospital fratages de indsatte deres private tøj.

Flere af de indsatte klagede

over, at de ved indlæggelse på hospital blev frataget deres private tøj.

Under min senere samtale med

fængselsinspektøren oplyste han, at det er korrekt, at de indsatte ved

indlæggelse på hospital bliver frataget deres private tøj, og at dette sker

på

grund af den særlige undvigelsesrisiko, der er forbundet med et

hospitalsophold.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning.

i. De indsatte kaldes på sygeafdelingen i fritiden.

Flere af de indsatte udtrykte

utilfredshed med, at de - når de skulle til konsultation på sygeafdelingen -

altid blev kaldt over på afdelingen i fritiden, og at der ofte var en times

ventetid.

Fængselsinspektøren oplyste

under min senere samtale med ham, at man fra personalets side gerne ser, at

konsultationer på sygeafdelingen foregår i arbejdstiden, men at det afhænger

af, hvornår lægerne er til rådighed.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning.

j. De indsattes arbejdstøj m.v.

1) De indsatte klagede over,

at det arbejdstøj, de fik udleveret, var både for dårligt og i for små

størrelser. Endvidere klagede de over, at de indsatte, som har udendørs

arbejde,

ikke kan få udleveret termotøj.

Under min senere samtale med

fængselsledelsen erkendte fængselsforvalteren, at de indsattes arbejdstøj var

for dårligt, men at det var et økonomisk spørgsmål.

I forbindelse med min

inspektion i arrestafdelingen den 15. december 1992, oplyste

fængselsinspektøren mig om, at man havde undersøgt spørgsmålet om

arbejdstøjets

kvalitet, og at det var blevet besluttet, at hvert værksted nu fik udleveret

et

antal sæt godt arbejdstøj, som vækstedet udleverer efter behov. Der er

tillige

iværksat en forsøgsordning, hvorefter indsatte med udendørs arbejde har

mulighed for at låne termotøj og i visse tilfælde en kedeldragt. Ordningen

omfatter teknisk afdeling, bygningsvæsenet og haveholdene.

Jeg meddelte under

inspektionen, at jeg over for Direktoratet for Kriminalforsorgen ville rejse

spørgsmålet om baggrunden for, at de indsatte ikke kan få udleveret

arbejdstøj

af samme kvalitet som enhedsfunktionærernes arbejdstøj, herunder termotøj til

de indsatte, der arbejder udendørs.

Jeg har senere i en

selvstændig skrivelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen rejst

spørgsmålet

om udlevering af arbejdstøj til de indsatte. Med skrivelse af 26. april 1993

har jeg modtaget direktoratets svar. Jeg vil senere gøre Statsfængslet i

Nyborg

bekendt med, hvad der videre sker i denne sag. (Jf. Folketingets Ombudsmands

beretning 1993, s. 000).

2) Flere af de indsatte

tilkendegav endvidere, at det var meget svært at få mulighed for at komme ud

og

købe nyt tøj.

Fængselsinspektøren oplyste

under min senere samtale med ham, at i det omfang fængslet har personale til

det, vil de indsatte få tilladelse til at komme ud og købe nyt tøj. I de

tilfælde, hvor fængselsledelsen vurderer, at der er undvigelsesrisiko, vil

tilladelse selvfølgelig ikke blive givet; men i de tilfælde vil tøj blive

taget

hjem i udvalg, hvis man skønner, at der er behov herfor.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning.

k. Musikband.

En indsat klagede over, at

det musikband, han havde haft sammen med 4-5 andre indsatte, var blevet

stoppet.

Under min senere samtale med

fængselsinspektøren oplyste han, at det var et lokalemæssigt problem, der var

årsag til, at bandet var blevet stoppet. Det tidligere øvelokale var således

blevet inddraget til andet formål, men fængselsinspektøren var indstillet på,

at der skulle anvises et nyt lokale.

Under min senere inspektion

af arrestafdelingen blev det oplyst, at musikbandet havde fået anvist nyt

øvelokale.

Jeg foretager herefter ikke

videre vedrørende dette forhold.

l. Kuverter.

Flere indsatte var utilfredse

med, at kuverterne og dermed frimærkerne til de breve, de indsatte modtager,

bliver inddraget af fængselsledelsen.

Fængselsinspektøren oplyste

under min senere samtale med ham, at inddragelsen sker af sikkerhedsmæssige

grunde for at forhindre, at der indsmugles stoffer skjult bag frimærkerne på

kuverterne. Han oplyste imidlertid, at kuverterne opbevares i fængslets

depot,

og kan udleveres ved løsladelsen.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning, og finder ikke grundlag for at foretage videre.

m. Udgangstilladelse.

De indsatte klagede over, at

der i Nyborg Statsfængsel blev fulgt en meget mere restriktiv praksis med

hensyn til meddelelse af udgangstilladelse, end i andre fængsler. Endvidere

klagede flere over, at der i for stort omfang blev fastsat vilkår om

antabusbehandling i forbindelse med udgang.

Under min senere samtale med

fængselsinspektøren oplyste han, at han ikke var enig i, at anstalten har en

strengere praksis med hensyn til meddelelse af udgangstilladelser end andre

lukkede anstalter. Han henviste i den forbindelse til, at der ikke i Nyborg

Statsfængsel er så mange langtidsfolk som for eksempel i Statsfængslet i

Vridsløselille, og at flere af de indsatte i Nyborg Statsfængsel ikke har

familiemæssige relationer, der kunne begrunde udgangstilladelse i et videre

omfang. Han henviste endvidere til, at direktoratet for nylig - på baggrund

af

tilfælde af begået kriminalitet under udgang - havde pålagt anstalterne

større

opmærksomhed i forbindelse med misbrugsvurderingerne. Endvidere var han uenig

i, at der fra anstaltens side blev pålagt antabusbehandling i større omfang,

end der var behov for; men medgav, at det selvfølgelig altid er et spørgsmål

om

en konkret vurdering. Han lagde i den forbindelse ikke skjul på, at flere af

de

indsatte måske havde svært ved at erkende, at de havde et alkoholproblem.

Jeg har taget det oplyste til

efterretning. Jeg finder ikke på det foreliggende grundlag anledning til at

foretage videre. Jeg vil imidlertid være opmærksom på spørgsmålet ved

behandlingen af konkrete klager.

15. Samtaler med enkelte indsatte.

Sekretariatschefen og en

fuldmægtig ved embedet og jeg selv havde samtaler med i alt 18 indsatte.

Hovedparten af disse samtaler resulterede i konkrete sager, som jeg har

behandlet særskilt.

16. Gennemgang af rapporter m.v.

Ved starten af inspektionen

anmodede jeg om at modtage kopier af rapporter vedrørende

- anvendelse af håndjern

- anbringelse i enrum

- sikringscelleanbringelse

- magtanvendelse og

- videregående visitation af

besøgende.

Jeg anmodede endvidere om at

måtte modtage notater foretaget i henhold til cirkulæret om brevveksling og

kontrol og om at modtage udskrifter af forhørsprotokollen vedrørende

disciplinærstraf. Jeg bad om at modtage dette materiale for nogle nærmere

angivne perioder.

Ved min gennemgang af det

modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomheden henledt på, hvorvidt

proceduren i forhold til de gældende cirkulærer er blevet fulgt. Jeg har

endvidere været opmærksom på spørgsmålet om overholdelsen af reglerne om

notatpligt.

Min gennemgang giver anledning til følgende bemærkninger:

a. Forhørsprotokollen.

Jeg modtog kopi af de seneste

41 forhør, der var afholdt i anstalten. Disse forhør dækker perioden fra den

21. juli til den 30. oktober 1992. Ved min gennemgang af forhørene er jeg

ikke

gået ind i en nærmere vurdering af baggrunden for indberetningerne om

forhørene

og af de afgørelser, der er truffet i forbindelse med forhørene.

De 21 af forhørene endte med

ikendelse af en disciplinærstraf i form af en bøde og/eller strafcelle. I 5

af

tilfældene, hvor der var idømt disciplinærstraf i form af strafcelle, var

sanktionen idømt betinget. I andre 13 tilfælde endte forhøret med inddragelse

af den indsattes udgangstilladelse i 6 uger eller mere. I alle disse sager

blev

det samtidig bestemt, at spørgsmålet om udgang til sin tid skulle behandles

og

godkendes i afdelingsrådet.

5 af forhørene endte med

enrumsanbringelse. I et af disse tilfælde blev der samtidig truffet

beslutning

om overgivelse af sagen til politiet. I et andet tilfælde havde den indsatte

forinden fremsat anmodning om at gå i frivilligt enrum. I et af tilfældene

havde den indsatte inden forhøret været foreløbig enrumsanbragt, og forhøret

endte med, at indsatte blev udtaget af enrum, og at der ikke skulle foretages

videre i sagen.

I 5 sager blev der truffet

beslutning om konfiskation. I en af disse sager blev de omhandlede penge (500

kr., som en privat havde sendt til indsatte med postvæsenet) dog indsat på en

spærret konto til den indsattes løsladelse.

Endelig endte et forhør med

en advarsel og to andre forhør endte med beslutning om, at der ikke skulle

foretages videre.

Ved gennemgangen af

rapporterne har jeg ikke med hensyn til forhørenes form, notater og lignende

fundet forhold, der giver mig anledning til bemærkninger, bortset fra 1

forhør.

I sidstnævnte tilfælde (...) er det bestemt, at den indsatte skal

enrumsanbringes, men ikke i hvor lang tid.

Bortset fra dette forhold kan

min gennemgang af den modtagne kopi af forhørsprotokollen ikke give mig

anledning til bemærkninger.

b. Anvendelse af håndjern.

Jeg har modtaget kopier af

rapporter vedrørende 47 tilfælde af anvendelse af håndjern. Disse rapporter

dækker perioden fra 1. november 1991 til 31. oktober 1992. Ved min gennemgang

af rapporterne er jeg ikke gået ind i en nærmere vurdering af beslutningen i

de

enkelte tilfælde om at anvende håndjern. Min opmærksomhed ved gennemgangen

har

været henledt på, om de fastsatte procedureforskrifter er overholdt.

Spørgsmålet om anvendelse af

håndjern er reguleret i cirkulære nr. 7 af 22. januar 1987 om anvendelse af

håndjern over for indsatte.

Efter cirkulærets Afsnit A, §

1, stk. 1, kan indsatte under transport m.v. belægges med håndjern, såfremt

det

er nødvendigt for at hindre undvigelse, eller for at afværge truende vold,

betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden

selvbeskadigelse. Af bestemmelsen fremgår det, at "transport"

omfatter både transport inden for og uden for anstalten.

I samtlige 47 tilfælde var

anvendelsen af håndjern sket i forbindelse med transport og for hovedpartens

vedkommende i forbindelse med transport uden for anstalten. I et af disse

tilfælde skete anvendelsen for at afværge truende vold og betvinge voldsom

modstand. I et andet af disse tilfælde skete anvendelsen for at betvinge en

voldsom modstand mod transporten, og der blev i dette tilfælde tillige

anvendt

magt ved anvendelsen. I de resterende 45 tilfælde anvendtes håndjern for at

hindre undvigelse. I ingen af disse tilfælde blev der anvendt magt ved

anvendelsen. Ved en del tilfælde var frygten for undvigelse konkret begrundet

i

tidligere undvigelser eller forsøg herpå. I nogle tilfælde var anvendelsen

alene begrundet i det forhold, at indsatte på grund af straffens længde måtte

anses for undvigelsestruet.

Efter cirkulærets § 2 træffer

anstaltens vagthavende leder eller den, han bemyndiger dertil, bestemmelse om

anvendelse af håndjern. Hvis forholdene ikke tillader, at man afventer

vedkommendes afgørelse, træffes bestemmelsen af den tilstedeværende

funktionær,

som er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde.

I langt de fleste af de 47

tilfælde er afgørelsen om anvendelsen af håndjern truffet af en af de

funktionærer, der deltog i transporten. I samtlige 47 tilfælde har

overvagtmesteren og anstaltslederen enten samme dag eller nogle dage efter

haft

rapporten til gennemsyn uden at have bemærkninger hertil.

Efter § 3 i cirkulæret skal

lægetilsyn finde sted, 1) når magt har været anvendt, medmindre

institutionens

leder finder det åbenbart unødvendigt, 2) såfremt forholdene taler derfor.

Som ovenfor nævnt var der

blevet anvendt magt i det tilfælde, hvor håndjern var blevet anvendt for at

betvinge voldsom modstand (rapport af 3. august 1992). Af den pågældende

rapport fremgår det, at der er sket underretning om anvendelsen af håndjern

til

læge/sygeplejerske, men det fremgår ikke, at lægetilsyn har fundet sted.

Ved min gennemgang af

rapporterne om sikringscelleanbringelse, jf nedenfor under d., har jeg

konstateret, at lægen i det konkrete tilfælde telefonisk havde meddelt, at

han

efter det oplyste fandt tilsyn unødvendigt.

Bortset fra dette tilfælde

giver min gennemgang af rapporterne mig ikke anledning til bemærkninger.

c. Anbringelse i enrum.

Jeg modtog notater vedrørende

de syv indsatte, der i tiden fra den 1. august til den 1. november 1992 havde

været anbragt i enrum i henhold til cirkulære af 14. september 1978 om

adgangen

til at anbringe de indsatte i enrum.

Efter cirkulærets § 2, stk.

2, kan tvangsmæssig enrumsanbringelse kun finde sted, hvis

"...

det findes nødvendigt for at forebygge undvigelse,

det findes nødvendigt for at forebygge voldsom adfærd,

det findes påkrævet for at hindre fortsat strafbar

virksomhed, herunder brug af euforiserende stoffer,

den indsatte udviser en sådan grov eller gentagen

utilladelig adfærd, som gør fortsat ophold i fællesskab åbenbart uforsvarlig,

den indsatte modsætter sig foranstaltninger, der er

nødvendige af sikkerhedshensyn,

den indsatte modsætter sig foranstaltninger, der er

påkrævet for at gennemføre en almindelig sundhedskontrol eller forebygge

smittefare,

den indsatte nægter at påtage sig beskæftigelse i

institutionen efter dennes bestemmelse.

..."

I et tilfælde skete

enrumsanbringelsen i henhold til nr. 1, i et tilfælde i henhold til nr. 2, i

2

tilfælde i henhold til nr. 3 og i 3 tilfælde i henhold til nr. 4.

Proceduren ved anbringelse i

enrum i henhold til § 2, stk. 2, er fastlagt i cirkulærets § 3, stk. 3-7. Min

gennemgang af de modtagne notater giver mig ikke anledning til bemærkninger i

relation til disse bestemmelser. Jeg bemærker, at i 5 af tilfældene har

indsatte ikke ønsket at udtale sig.

Cirkulærets § 4, stk. 5 og 6,

indeholder følgende bestemmelser:

"...

Stk. 5.

Spørgsmålet om anbringelsens ophør skal tages op til

overvejelse, hver gang der er forløbet 1 uge siden iværksættelsen eller

sidste

beslutning om opretholdelse af anbringelsen.

Stk. 6.

Om de overvejelser, der har fundet sted i henhold til stk.

5 og om anbringelsens ophør gøres notat.

..."

Ingen af de modtagne notater

indeholder oplysning om anbringelsens ophør og/eller overvejelser om

opretholdelse af anbringelsen. Det er således ikke muligt på baggrund af de

foreliggende notater at konstatere, i hvor lang tid de enkelte

enrumsanbringelser har varet, herunder om nogle af de indsatte har været

anbragt

i enrum udover fire uger og dermed omfattet af bestemmelsen i cirkulærets § 7

om indberetning til direktoratet.

Jeg udbeder mig nærmere

oplysning om, hvornår de enkelte anbringelser er ophørt, herunder oplysning

om,

hvorvidt der i nogle af de omhandlede tilfælde har

været tale om anbringelse ud over 1 uge, og i bekræftende fald oplysning om,

hvorfor den ovennævnte notatpligt da ikke er overholdt.

hvorvidt der i nogle af de omhandlede tilfælde har

været tale om enrumsanbringelse ud over fire uger, og om der i bekræftende

fald

er sket indberetning til direktoratet.

d. Sikringscelleanbringelse.

Jeg modtog seks rapporter

vedrørende sikringscelleanbringelser i perioden fra den 1. maj til den 1.

november 1992.

Min gennemgang af rapporterne

har også i disse tilfælde koncentreret sig om, hvorvidt de fastsatte

procedureforskrifter vedrørende anbringelserne er iagttaget, og om de

foretagne

notater er fyldestgørende. Jeg har ikke foretaget en nærmere undersøgelse af

grundlaget for og nødvendigheden af anbringelserne.

Sikringscelleanbringelse kan

i følge fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 31 ske, såfremt det er nødvendigt for

at afværge truende vold, betvinge voldsom modstand eller hindre selvmord

eller

selvbeskadigelse.

Anbringelsen var i fire af

tilfældene sket for at hindre selvmord eller selvbeskadigelse. I et enkelt af

disse tilfælde var anbringelsen tillige sket for at betvinge voldsom

modstand.

I de to sidste tilfælde var anbringelsen sket for at betvinge voldsom

modstand,

og i det ene af disse tilfælde tillige for at afværge truende vold. I 3 af

tilfældene var der blevet anvendt magt i forbindelse med indsættelsen, og i 4

af tilfældene havde indsatte været fikseret i kortere tid.

I ingen af tilfældene havde

anbringelsen varet længere end 16 timer.

Spørgsmålet om anvendelsen af

sikringscelle er reguleret ved cirkulære nr. 155 af 15. juli 1974, som ændret

ved cirkulære af 16. april 1991, om anvendelsen af sikringsceller i

kriminalforsorgens anstalter og arresthusene. Cirkulærets § 3 har følgende

ordlyd:

"

Stk. 1. Bestemmelse om anvendelse af sikringscelle m.v. træffes af

anstaltens vagthavende leder/arrestforvareren. Hvis forholdene ikke tillader,

at man afventer lederens afgørelse, træffes bestemmelsen af overvagtmesteren

eller, hvis dette ikke er muligt, af vagtmesteren eller dennes stedfortræder

eller den tilstedeværende funktionær, som er ansvarlig for det pågældende

tjenesteområde. Den vagthavende leder/arrestforvareren skal normalt omgående

underrettes om sikringsmidlernes anvendelse.

...

Stk. 3.

Der skal straks udfærdiges rapport om det passerede på

særlige rapportblanketter (d.f.k. 110), der rekvireres fra Statsfængslet i

Nyborg. På et observationsskema (d.f.k. 107), der rekvireres i Statsfængslet

i

Nyborg, skal der foretages notat, hver gang personalet har tilset den

indsatte.

Notatet skal indeholde oplysning om tidspunktet for tilsynet samt oplysning

om

den indsattes tilstand, herunder eventuelle bemærkninger om behovet for

opretholdelse af anbringelsen/fikseringen.

..."

Af rapporterne fremgår det,

at der i alle tilfælde er sket underretning af overvagtmesteren og/eller

institutionens leder. Underretningen har fundet sted inden for 15 minutter

efter, at anbringelsen havde fundet sted, bortset fra 1 tilfælde. I det

sidstnævnte tilfælde var fængselsinspektøren 1 time forinden anbringelsen

blevet underrettet om, at den indsatte var blevet kørt til skadestue på grund

af selvmordsforsøg, og da fængselsinspektøren ikke kunne træffes resten af

aftenen, blev det aftalt, at den indsatte, efter tilbagekomst fra hospitalet,

blev anbragt i sikringscelle, såfremt han skønnedes selvmordstruet.

Dette giver mig ikke

anledning til bemærkninger.

Alle 6 rapporter var vedlagt

observationsskema, påført oplysning om tidspunktet for tilsynet og den

tilsynsførendes vurdering af den indsattes tilstand. Tilsynene havde fundet

sted med ca. 15 minutters mellemrum.

Cirkulærets § 4 indeholder

følgende bestemmelse om lægetilsyn ved sikringscelle-anbringelser:

"

Stk. 1.

Anstaltens/arresthusets læge (eventuelt natlæge) skal, så

hurtigt som omstændighederne tilsiger det, orienteres om det passerede,

således

at der på grundlag heraf træffes afgørelse om, hvornår lægetilsyn bør finde

sted.

Stk. 2.

Anvendes bælte og eventuelt handsker og fod- og håndremme,

eller er indsættelse i sikringscelle i øvrigt forbundet med magtanvendelse,

skal læge tilkaldes omgående med henblik på, at lægetilsyn kan finde sted

snarest muligt."

Om de tilfælde, der er

omfattet af § 4, stk. 2, er i Direktoratet for Kriminalforsorgens

følgeskrivelse af 16. april 1991 anført følgende:

"Udgangspunktet er, at

tilkald af læge er det første, der skal foretages, efter at

anbringelsen/fikseringen er gennemført. Dette er ikke til hinder for, at der

fra den pågældendes afdeling i institutionen indhentes oplysninger om

indsattes

adfærd, helbredstilstand og lignende med henblik på at tilvejebringe

oplysninger, der kan have indflydelse på lægens beslutning om, hvor hurtigt

lægetilsyn kan ske. Det er ej heller til hinder for, at der lokalt fastsættes

retningslinier, hvorefter den ansvarlige for anbringelsen/fikseringen

underretter en sygeplejerske, der er til stede i institutionen, med henblik

på

at denne kan foretage lægetilkald. Efter formuleringen af § 4, stk. 2, må det

imidlertid være en forudsætning, at indhentelse af oplysninger eller

underretning af sygeplejerske kan ske i løbet af ganske få minutter."

Af rapporterne fremgår det,

at der blev givet underretning til læge/sygeplejeske i alle 6 tilfælde.

Underretningen blev givet inden for 15 minutter efter

sikringscelleanbringelsen.

5 af de 6

sikringscelleanbragte blev tilset af læge. I det 6. tilfælde meddelte lægen,

at

han på baggrund af det oplyste ikke fandt tilsyn fornødent. Der blev ikke

anvendt bælte ved den pågældende sikringscelleanbringelse, men derimod var

indsatte under transporten fra sin celle til sikringscellen blevet belagt med

håndjern, og der var i den forbindelse anvendt magt, hvilket tillige gjorde

lægetilsyn fornødent, jf. det jeg har anført ovenfor under afsnit b, hvor

tilfældet også er omtalt.

Sidstnævnte tilfælde giver

mig anledning til at bemærke, at efter de gældende regler skal lægetilsyn

finde

sted, uanset lægens umiddelbare vurdering af behovet herfor.

Lægetilsyn, der efter § 2,

stk. 2, er foreskrevet at skulle finde sted snarest muligt i de tilfælde,

hvor

der anvendes bælte eller magt i forbindelse med anbringelsen, har i de tre af

tilfældene fundet sted inden for et tidsrum af 25-50 minutter efter

anbringelsen. I 1 tilfælde fandt lægetilsynet først sted efter 2 timer og 35

minutter, og på dette tidspunkt var den indsatte taget ud af fikseringen.

Ved min skrivelse af 8. maj

1992 til Direktoratet for Kriminalforsorgen vedrørende tilkaldelse af læge i

forbindelse med sikringscelleanbringelse i Statsfængslet i Horsens har jeg

taget til efterretning, at direktoratet har iværksat nogle tiltag med henblik

på at sikre en bedre kontakt med, og bistand fra det almindelige

vagtlægesystem

i forbindelse med sikringscelleanbringelser. Jeg har herunder bemærket, at

jeg

går ud fra, at direktoratet senere vil foretage undersøgelser med henblik på

at

få oplyst, om de nævnte tiltag har haft den ønskede effekt i relation til at

sikre, at lægetilsyn sker i overensstemmelse med cirkulærets bestemmelser.

Jeg foretager på denne

baggrund ikke videre i anledning af min ovenfor anførte gennemgang af

sikringscelleanbringelser i Statsfængslet i Nyborg i perioden fra den 1. maj

til den 1. november 1992.

e. Magtanvendelse.

Jeg har ikke modtaget

rapporter fra anstalten vedrørende magtanvendelse. Anstalten har i skrivelsen

af 14. december 1992 i den forbindelse meddelt følgende:

"...

Rapporter vedr.

magtanvendelse.

Disse rapporter indsendes

ikke til direktoratet, og vi har hidtil henlagt rapporterne på den indsattes

charteque uden at tage kopi til en samlemappe for disse rapporter.

Efter vi omkring 1. september

1992 blev opmærksom på dette forhold er det bestemt, at der fremtidig tages

kopier af rapporterne til en lokal samling. Der har imidlertid ikke

foreligget

nogen rapporter efter dette tidspunkt.

..."

Jeg har taget det oplyste til

efterretning.

f. Videregående visitation af besøgende.

Jeg havde bedt anstalten om

rapportmateriale vedrørende videregående visitation af besøgende i tiden fra

den 1. november 1991 til den 1. november 1992.

I den anledning meddelte

fængselsinspektøren mig i skrivelsen af 18. december 1992 følgende:

"...

Jeg skal vedrørende dette

spørgsmål oplyse, at vi ikke har benyttet os af adgangen til at undersøge de

besøgendes yderbeklædning i henhold til § 18 i cirkulæret af 18.12.1980 om de

indsattes adgang til brevveksling og besøg m.v.

I de få tilfælde hvor vi har

en konkret mistanke om, at der vil blive forsøgt indsmugling, har vi en

aftale

med Nyborg politi om, at vi i disse tilfælde orienterer politiet, der

derefter

vurderer om mistanken er tilstrækkelig begrundet til, at kunne foretage en

anholdelse med henblik på visitation.

Dette er i det nævnte tidsrum

sekt i alt 4 gange og politiet har oplyst, at man i 2 tilfælde intet fandt,

men

i 2 tilfælde rejste sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende

stoffer.

..."

Jeg har taget det oplyste til

efterretning.

g. Brevveksling og besøg.

Jeg anmodede anstalten om at

modtage notater foretaget i henhold til cirkulæret om brevveksling og kontrol

i

perioden fra den 1. november 1991 til den 1. november 1992.

I den anledning meddelte

anstalten mig i skrivelse af 14. december 1992:

"...

Der er i perioden fra

1.11.1991 til 1.11.1992 ikke bestemt brevkontrol på enkelte indsatte i medfør

af § 5, stk. 1 i cirkulæret om de indsattes adgang til brevveksling og besøg

m.v.

Derimod er der i henhold til

§ 5, stk. 2 bestemt, at der jævnligt foretages stikprøvevis gennemlæsning med

henblik på kontrol med, at adgangen til ukontrolleret brevveksling ikke

misbruges. I disse tilfælde påføres kuverten et stempel, der oplyser om

gennemlæsningen. Denne kontrol varetages af visitationsholdet, der foretager

notat om dato og navn på de indsatte, hvis breve er blevet kontrolleret.

..."

Jeg har taget det oplyste til

efterretning.

17. Opfølgning.

Som nævnt under de enkelte

afsnit udbeder jeg mig underretning om resultatet af de overvejelser og

foranstaltninger, som statsfængslet foretager i anledning af de ovenfor

rejste

spørgsmål.

18. Underretning.

Folketingets Retsudvalg

modtager en genpart af denne redegørelse."

NOTER: (*1) FOB 1987, s.

97-102, FOB 1992, s. 117,

FOB 1993, s. 132

og

FOB 1993, s.378

Lignende dokumenter