Inspektion af Statsfængslet i Nyborg.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Inspektion af Statsfængslet i Nyborg.
Den 1. og 2. december 1992
aflagde jeg inspektionsbesøg i Statsfængslet i Nyborg. I en skrivelse af 8.
september 1993 til Direktoratet for Kriminalforsorgen og Statsfængslet i
Nyborg
afgav jeg følgende redegørelse:
"
1. Indledning.
Jeg har senest i 1987 aflagt
inspektionsbesøg i Statsfængslet i Nyborg. Min redegørelse vedrørende dette
besøg er optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1987, side 97-102.
Inspektionen den 1. og 2.
december 1992 fulgte følgende program:
- Indledende samtale med
fængselsinspektøren og vicefængselsinspektøren,
- Møde med
samarbejdsudvalget,
- Møde med to grupper af
indsatte,
- Rundgang i fængslet
(værksteder, m.v.),
- Samtaler med indsatte,
- Møde med
fængselsinspektøren,
- Afsluttende samtale med
fængselsledelsen,
- Rundgang i fængslet fortsat
(belægningsafdelingerne, m.v.)
- Samtaler med indsatte
(fortsat).
Læs alt
I forbindelse med
inspektionen modtog jeg et omfattende rapportmateriale, jævnfør nærmere
nedenfor.
2. Bygningsmæssige forhold m.v.
Statsfængslet i Nyborg er
taget i brug i 1913.
Fængslet består af en lang
hovedbygning samt af flere mindre bygninger, placeret på begge sider af
hovedbygningen. Hovedbygningen, der er i tre etager og oprindelig opført med
panoptisk etageadskillelse, består hovedsagelig af tre fløje - nordre fløj,
midterfløj og søndre fløj. Alle fløjene i hovedbygningen samt en mindre
selvstændig bygning (østre afdeling) indeholder belægningsafdelinger med
fællesskabsafdelinger, isolationsafdeling, en særlig afdeling for svage
indsatte
i frivilligt enrum (M4) samt en afdeling for indsatte stofmisbrugere (østre
afdeling). Hovedbygningen indeholder endvidere administrationskontorer m.v.,
købmandsbutik, besøgsafdeling, bibliotek, skole og gymnastiksal, samt et
skoleområde med skoleafdeling og fritidsafdeling. I de selvstændige bygninger
på hver side af hovedbygningen er indrettet sygeafdeling, værksteder og lager
m.v. samt kirkesal og en sportshal. Bygningerne er omgivet af en ca. fem
meter
høj ringmur. Som tilbygning til ringmuren er der i 1970 opført en moderne
værkstedsbygning.
Der er plads til 160 indsatte
i statsfængslet, fordelt på mindre enheder med plads til 14-23 indsatte.
Herudover er der, på grund af
nedlæggelsen af arresthuset i Nyborg, pr. 1. januar 1992 indrettet en
arrestafdeling med plads til 15 indsatte.
Jeg foretog den 15. december
1992 et selvstændigt inspektionsbesøg i arrestafdelingen. Der henvises til
min
samtidige redegørelse vedrørende dette besøg i Folketingets Ombudsmands
beretning 1993, s. 000.
Efter min seneste inspektion
i 1987 har der i anstalten været en periode fra 1989 til 1990, der var præget
af hærværk og demonstrationer fra de indsattes side. Ikke alt det hærværk,
der
blev udøvet i denne periode, er endnu udbedret. Jeg så således store plamager
af maling på hovedbygningens ydermur. Det blev under inspektionen oplyst, at
man forventer i løbet af de kommende 3-4 år at have nået hele fængslet
igennem
med renovering og udbedring af skader.
Der foregår herudover løbende
opbygnings- og vedligeholdelsesarbejder i anstalten. På tidspunktet for
inspektionen foregik der en omfattende ombygning blandt andet med henblik på
flytning af sygeafdelingen. Alle vinduerne i anstalten er blevet udskiftet
med
dobbelt glas med trykluft imellem, hvilket forhindrer ituslåning og dermed,
at
vinduesgitrene kan oversaves.
Siden min inspektion i 1987
er der indført selvforplejning i anstalten, jævnfør nedenfor under afsnit 11.
Dette har bl.a. medført en ombygning og nyindretning af
belægningsafdelingernes
køkkener. De køkkener, som blev forevist under inspektionen, var udstyret med
4
x 2 kogeplader, en køkkenvask samt køkkenborde og diverse køkkenskabe. De
indsatte har hver et køleskab i deres celle. Køkkenerne fremtrådte
hygiejniske
og ordentlige.
Under mine samtaler med de to
grupper af indsatte, jævnfør nedenfor under afsnit 14, blev der klaget over,
at
der kun var 1 køkkenvask i hvert køkken til ca. 16 indsatte, hvilket de fandt
var en uholdbar situation, især for de afdelinger, hvor der ikke er
opvaskemaskine.
Jeg kunne umiddelbart være
enig heri, og under min senere samtale med fængselsinspektøren henstillede
jeg,
at man undersøgte mulighederne for at få etableret yderligere køkkenvaske på
afdelingerne.
I forbindelse med min senere
inspektion den 15. december 1993 af arrestafdelingen i anstalten meddelte
fængselsinspektøren mig, at anstalten havde besluttet at etablere en ekstra
køkkenvask i hvert køkken.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning og foretager herefter ikke videre vedrørende dette spørgsmål.
Hovedindtrykket efter
rundgangen på belægningsafdelingerne, der blev foretaget af
sekretariatschefen
og en fuldmægtig ved embedet, var, at vedligeholdelsestilstanden på
belægningsafdelingerne var rimelig god. Mine medarbejdere bemærkede dog den
ikke ubetydelige forskel i standarden på søndre afdeling 2, som er nymalet,
og
hvor der er foretaget etageadskillelse i den væsentligste del af gangarealet,
og afdeling M2, der efter det oplyste er anstaltens dårligste. En af de
celler,
der blev forevist i afdeling M2, var utrolig beskidt, og det flød med
affaldspapir og andet affald. På mine medarbejderes forespørgsel om
begrundelsen for, at den indsatte ikke var blevet pålagt at rydde op i
cellen,
forklarede fængselsinspektøren, at der her havde været tale om et
personalesvigt, og at det aldrig burde have været kommet så vidt, som
tilfældet
var. Han ville foretage det videre fornødne i den anledning.
Det blev under inspektionen
oplyst, at de indsatte ikke generelt har adgang til at male deres celler
selv.
I østre afdeling var der celler, der var blevet malet af de indsatte selv, og
i
afdeling M1 er forsøgsvist gennemført et projekt med maling af gangarealet.
Hvis resultatet af dette projekt er godt, vil anstalten også give tilladelse
hertil på de andre afdelinger.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning. Jeg udbeder mig underretning om, hvad der videre sker
vedrørende
dette spørgsmål.
3. Fritidsfaciliteter m.v.
I fritiden tilbydes de
indsatte hobbybetonede fritidssysler samt deltagelse i sportsarrangementer,
m.m.
Udover de fritidsfaciliteter,
der er placeret på afdelingerne i form af bordtennis på gangene, køkken og
opholdsstue, er der - til brug for de indsatte på de almindelige
fællesskabsafdelinger - i skoleområdet en fritidsafdeling med hobbyværksted.
Endvidere er der et bibliotek med læsesal og en sportshal. Herudover er der
en
kirkesal.
Sportshallen er indrettet i
anstaltens gamle kirke, der er en selvstændig bygning på fængselsarealet.
Sportshallen er i meget fin stand. Det blev oplyst, at der er aktiviteter for
de indsatte hver aften indtil kl. 21.00, hvorefter personalet har mulighed
for
at benytte hallen. Uden for sportshallen ligger fængslets udendørs
sportsarealer. Disse arealer benyttes meget om sommeren. Både sportshal og
sportsarealer fremstår i meget fin stand.
Under mine samtaler med de to
grupper af indsatte beklagede de indsatte sig over, at skoleområdet, herunder
hobbyværkstedet, havde været lukket siden slutningen af oktober måned 1992.
De
ville meget gerne have oplyst, hvornår skolen og hobbyværkstedet igen blev
åbnet. Endvidere klagede de indsatte over, at der endnu ikke var blevet
udbetalt erstatning for de madvarer, der var i køleskabene i skoleområdet, da
skolen blev lukket.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren meddelte han, at skoleområdet var blevet åbnet, og at han
senere i en skrivelse til mig ville redegøre nærmere herfor.
Fængselsinspektøren har
herefter i en udtalelse af 18. december 1992 oplyst, at fritidsbygningen blev
lukket den 23. oktober 1992 og åbnet igen den 30. november 1992, samt at
skoleafdelingen blev lukket den 26. oktober 1992 og åbnet igen den 16.
november
1992. I udtalelsen har fængselsinspektøren endvidere nærmere redegjort for
årsagen til lukningerne af henholdsvis fritidsbygningen og skoleafdelingen.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning.
Med hensyn til madvarerne
bekræftede fængselsinspektøren under inspektionen, at der på begæring vil
blive
ydet de indsatte erstatning for ødelagte madvarer. Han oplyste, at der i
øjeblikket var ved at blive lavet lister over de madvarer, der blev
destrueret
ved skolelukningen.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning.
4. Besøgsafdelingen.
De indsatte i anstalten kan
som hovedregel modtage besøg mindst en gang om ugen uden for almindelig
arbejdstid.
Under inspektionen blev jeg
opmærksom på, at der på besøgsgangen er opsat en automat med sodavand, slik,
m.v. Under min senere samtale med fængselsinspektøren bekræftede han, at
automaten på besøgsgangen - ligesom i Statsfængslet i Vridsløselille - ejes
af
personalets idrætsforening, og at overskuddet ved salg fra automaten går til
personalets idrætsforening. Fængselsinspektøren bemærkede dog, at automaten
kun
er et tilbud til de besøgende, idet de besøgende gerne må have smørrebrød
eller
kage med, men ikke sodavand eller lignende. Endvidere er det tilladt, at de
indsatte har uåbnet emballeret mad m.v. med ned på besøgsgangen, og endelig
er
der et køkken på besøgsgangen, hvor de indsatte og besøgende kan tilberede
mad.
Under inspektionen blev der
ikke fra de indsattes side klaget over automaten.
Under henvisning til
ovenstående har jeg ikke fundet anledning til at foretage videre vedrørende
dette forhold.
Under mine samtaler med de to
grupper af indsatte blev der fremsat flere klager over en navngiven
funktionær
på besøgsgangen, der forestår modtagelsen m.v. af besøg til de indsatte. Det
blev oplyst, at den pågældende var ubehagelig over for de besøgende, at han
ofte afslog besøgsanmodninger uden grund og ikke informerede de indsatte, når
der var besøg til dem.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren underrettede jeg ham herom. Han udtrykte forundring, men
meddelte, at han fremover vil være opmærksom på problemet.
5. Isolationsafdelingen.
Statsfængslets
isolationsafdeling er beliggende i nordre fløj, III.
Cellerne er på grund af de
indsattes tilstand under anbringelsen udsat for et stort slid. Afdelingen
fremstod -under hensyntagen hertil - i rimelig god stand.
Fængselsinspektøren oplyste,
at de indsatte som udgangspunkt ikke har tilladelse til nogen form for
fællesskab,
men at der konkret kan gives tilladelse til, at to og to kan besøge hinanden
på
en celle.
Anstaltens to særligt sikrede
celler er også beliggende på denne afdeling. Der var ikke under mit besøg
nogen
indsatte, der var anbragt i henhold til de særlige regler for indsatte, som
er
placeret i særligt sikret celle.
På afdelingen er endvidere
indrettet slagfaste celler, dvs. celler, hvor inventaret ikke kan slås i
stykker. Disse celler benyttes til anbringelse af indsatte et par timer, hvis
de har behov for at afreagere. I cellen er der en briks, et bord og en stol,
samt en håndvask. Alt inventaret er boltet fast i gulvet, og er af solid
udformning. Fængselsledelsen oplyste, at man havde haft gode erfaringer med
de
slagfaste celler.
Indsatte, der anmoder om at
blive isoleret fra fællesskab med andre indsatte, kan i anstalten anbringes
enten i enrum i isolationsafdelingen, i egen celle på afdeling M4 eller i
østre
afdeling.
Afdeling M4 fremtræder
umiddelbart som en meget venlig og lys afdeling med mange potteplanter og et
bordtennisbord på fællesarealet. Endvidere er der et opholdsrum med sofa og
lænestole. De indsatte på afdelingen beskæftiges i arbejdstiden efter
personalets nærmere bestemmelse med montagearbejde og lignende. Det er
imidlertid efter det oplyste meget svært at skaffe tilstrækkeligt med
arbejdsopgaver til de indsatte på afdelingen. Herudover har de indsatte
mulighed for undervisning i begrænset omfang. I fritiden kan de indsatte være
i
afdelingens opholdsstue eller opholde sig på deres celle. Det er ikke tilladt
at opholde sig på de medindsattes celler, og cellen skal være aflåst, når den
forlades. På særligt fastsatte tidspunkter har de indsatte adgang til
sportshallen efter personalets nærmere bestemmelse, kondilokalet, bibliotek
og
læsesal, samt til køb i fængslets butik. Enhedsfunktionæren på afdelingen
oplyste, at der var begyndt at komme en lidt bedre stemning på afdelingen.
Han
oplyste blandt andet, at 8 af de indsatte havde meldt sig til at spille
fodbold
i sportshallen den pågældende aften, hvilket var helt usædvanligt. Der er
plads
til 20 indsatte på afdelingen. Afdelingen er som hovedregel fuldt belagt. Man
har haft gode erfaringer med afdelingen, der har betydet, at frivilligt
enrumsanbragte er blevet nedbragt til ca. 15-20 personer.
Østre afdeling, som under
besøget kun blev besigtiget udefra, er beliggende i en selvstændig bygning på
fængselsarealet. Afdelingen er som ovenfor nævnt, en særlig afdeling for
stofmisbrugere. De indsatte havde i et indhegnet område rundt om bygningen
indrettet
et meget smukt haveanlæg med en lille sø og springvand. Endvidere hører der
hønsehold og drivhuse til afdelingen.
Under besøget blev det
oplyst, at den nuværende sygeafdeling, der er beliggende i en selvstændig
bygning på fællesarealet, skal flyttes til nordre afdeling IV, der for tiden
er
under ombygning hertil, således at der i den nuværende sygeafdeling kan
indrettes afdelinger for den nuværende M4 og østre afdeling. Det var
fængselsledelsens håb, at man herved kunne øge beskæftigelsesmulighederne for
de indsatte i disse to afdelinger, ligesom udenomsfaciliteterne ville blive
bedre for de indsatte i afdeling M4. I den nuværende østre afdeling skal der
indrettes en afdeling for det nye kvindefængsel.
6. Sikringsceller.
Sikringscellerne er beliggende
i tilslutning til sygeafdelingen.
Ingen af cellerne, hvoraf jeg
fik forevist den ene, var i brug under mit besøg. Sikringscellen er indrettet
med en seng med remme og rumalarm. Fængselsinspektøren oplyste, at man agtede
at udskifte sengen i sikringscellen med en lav seng uden hoved- og fodgærde
og
med monteret alarmknap på selve sengen. Se iøvrigt nedenfor under afsnit 16
d.
7. Arbejdspladser.
De indsatte har
beskæftigelsespligt. Arbejdstiden svarer til arbejdsmarkedets, for tiden 37
timer ugentligt. Beskæftigelsespligten kan opfyldes, enten på
produktionsværkstederne, håndværks- eller udeholdene eller ved deltagelse i
skoleundervisning, faglige kurser eller uddannelser. I anstalten er der
følgende produktionsværksteder:
a.
Grafiske fag,
der består af bogbinderi, sætteri, trykkeri og
skærestue. Værkstedslederen oplyste under besøget, at arbejdstilsynet besøgte
værkstederne ca. 2 gange om året, og at der ikke hidtil har været problemer
at
påtale. Det blev endvidere oplyst, at der for tiden var rigeligt med
arbejdsopgaver, men at man i perioder lider af alt for lille ordretilgang.
Værstederne laver mange tryksager for det offentlige. Der er beskæftiget 19
mand i værkstedsområdet, og en af de indsatte har påbegyndt en
lærlingeuddannelse på værkstedet som grafisk trykker.
b.
Tekstilindustri med et skrædderi.
Jeg besøgte skrædderiet i
frokostpausen og havde derfor ikke mulighed for at tale med hverken personale
eller indsatte, der er beskæftiget her. Det blev oplyst, at der i skrædderiet
er ca. 10 arbejdspladser, og at arbejdet udføres som akkordarbejde.
Skrædderiet
har en jævn god ordretilgang i form af uniformsbenklæder til
kriminalforsorgen
og opgaver for forsvaret.
c.
Montageværksted,
der består af en elmontageafdeling og en
tekstilopskæringsafdeling. I tekstilopskæringsafdelingen modtages aflagt tøj
fra hele verden, som klippes op til klude. Der er beskæftiget 17 mand i denne
afdeling. Udover arbejdet i selve montageværkstedet, udføres der
montageopgaver
af de indsatte i isolationsafdelingen, M4 og østre afdeling. Det kniber
imidlertid, som ovenfor nævnt, med at skaffe opgaver til de indsatte på disse
afdelinger.
d.
Maskinværksted
, der er et maskinværksted (jern- og metalindustri)
med værkstedsskole. Her kan de indsatte gennemføre kompetencegivende
specialarbejderkurser.
Værkstedsskolen er en afdeling under ABOFYN (Fyns Specialarbejderskole).
Skolen
har plads til 10 elever. Skolen drives på samme betingelser som
specialarbejderkurser uden for fængslet.
Forholdene på
produktionsværkstederne giver mig ikke anledning til bemærkninger. Det
forhold,
at det kniber med at skaffe arbejdsopgaver til de indsatte, beskæftiget i
hovedparten af produktionsværkstederne, må naturligvis give anledning til
bekymring, idet arbejdstræning er et meget vigtigt led i en indsats
resocialisering.
8. Undervisning.
Skolen med bibliotek og
gymnastiksal er beliggende i anstaltens midterfløj.
Anstaltens skole varetager
undervisning på alle trin inden for VUC's rammer. Der etableres
specialundervisning, opfriskningskurser og kompetencegivende undervisning (9.
klasse og 10. klasse). I skolen er der endvidere indrettet et specielt
datarum,
hvor de indsatte har mulighed for at arbejde med pc'ere. De indsatte i
anstalten kan som udgangspunkt ikke få udleveret egne pc'ere til opstilling i
egne celler. Baggrunden herfor er - som også oplyst under min inspektion i
Statsfængslet i Vridsløselille, hvor det samme forhold gjorde sig gældende -
Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulærskrivelse af 23. december 1983
vedrørende opstilling af indsattes egne elektroniske databehandlingsanlæg.
Jeg
henviser i den forbindelse til det, jeg har anført i min inspektionsrapport
vedrørende Statsfængslet i Vridsløselille om dette forhold (FOB 1992 s. 117),
samt til min senere brevveksling og drøftelser med direktoratet herom, senest
direktoratets skrivelse af 17. februar 1993. I skrivelsen af 17. februar 1993
har direktoratet oplyst, at en revision af reglerne er under overvejelse i
direktoratet, og at direktoratet til brug herfor har anmodet de øvrige
nordiske
lande om oplysning om, hvilke regler der er gældende i deres lande for
indsattes anvendelse af computer. Direktoratet vil til sin tid orientere mig
om
resultatet af direktoratets overvejelser.
Jeg finder under henvisning
hertil ikke på nuværende tidspunkt anledning til at foretage videre
vedrørende
dette forhold, idet jeg afventer resultatet af direktoratets ovennævnte
overvejelser.
Skolen havde som ovenfor
nævnt været lukket i en periode i efteråret 1992.
Under min samtale med de
indsatte blev der klaget over, at der ikke var undervisningstilbud til alle
indsatte på afdeling M4.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste han, at undervisningen på M4 havde været skåret
ned
til 4 timer om ugen, men nu var forøget til 8 timer. Fængselsinspektøren
bemærkede i den forbindelse, at der ikke var mulighed for at tilbyde de
indsatte på afdeling M4 samme muligheder for beskæftigelse, hverken med
hensyn
til arbejde eller fritidstilbud. Han henviste til, at de indsatte på M4
sidder
der af egen fri vilje og må forstå, at der er fordele og ulemper ved at være
på
afdelingen.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning.
Endvidere blev der under mine
samtaler med de to grupper af indsatte klaget over, at de indsatte, der til
daglig er tilknyttet skoleområdet, under skolelukningen var blevet isoleret
på
deres celler i dagtimerne.
Under mit senere møde med
fængselsinspektøren meddelte han, at isolationen på cellerne var sket af
sikkerhedsmæssige grunde, idet der ikke - efter indførelsen af den nye
struktur,
jf. nedenfor under afsnit 10 - er enhedsfunktionærer på afdelingerne i
dagtimerne. Dette var baggrunden for, at der ikke kunne være fællesskab på
gangene i dagtimerne.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning. Jeg finder ikke grundlag for at foretage videre vedrørende
dette
spørgsmål.
9.
Øvrige afdelinger.
Under inspektionen besøgte
jeg og mine medarbejdere endvidere:
a. Teknisk afdeling.
Afdelingen består af et
elektrikerværksted, en smedje og et maskinmesterkontor. Afdelingen tager sig
af
de almindelige drifts- og vedligeholdelsesopgaver i Nyborg Statsfængsel,
Ringe
Statsfængsel og Statsfængslet Søbysøgård. Afdelingen har som regel kun en til
to indsatte beskæftiget, dels p.g.a. sikkerhedsmæssige forhold, dels p.g.a.
at
arbejdet som regel forudsætter en del faglig kunnen. Lederen af afdelingen
viste os svagstrømsafdelingen, hvor der ikke er beskæftiget indsatte.
Endvidere
fik vi forevist låseværkstedet, hvor der heller ikke er beskæftiget indsatte.
b. Dybfrostafdelingen.
I afdelingen opbevares den
mad, der skal leveres til arrestafdeligen, sygeafdelingen og
isolationsafdelingen, idet disse afdelinger ikke er omfattet af
selvforplejningsordningen. Maden leveres fra Statsfængslet i Sdr. Omme.
c. Køkkenet.
Efter
selvforplejningsordningens gennemførelse benyttes køkkenet kun til
skolekøkken,
hvor de indsatte kan lære at lave mad på kurser i fritiden. Det er dog sådan,
at nyindsatte starter med et kursus i madlavning. Kurserne varetages af en af
skolens lærere. Køkkenet fremtræder meget rent og pænt.
d. Lagerafdelingen.
I lagerafdelingen er indsatte
beskæftiget med at pakke alle de tryksager, der fremstilles i anstalten, og
som
skal sendes ud. Endvidere beskæftiges de indsatte med at pakke og fordele
tøj,
der er kommet retur efter vask. Afdelingen er placeret i et meget stort rum
med
rigelig plads til alle arbejdsfunktioner.
e. Visitationsafdelingen.
Visitationsafdelingen står
for planlægning og koordinering af visitationen i hele fængslet. Under
besøget
forevistes blandt andet diverse undvigelseseffekter, som er fundet hos de
indsatte. Endvidere forevistes små breve, indholdende heroin, hash m.v., som
er
fundet i fængslet. Endelig forevistes våben i form af knive og syle m.v., som
er fundet under visitationer i fængslet. Til visitationsafdelingen er knyttet
en narkohund.
f. Depotet.
Depotet er et forholdsvist
stort rum, fyldt op med reoler med de indsattes effekter, fordelt i kasser.
Lederen af depotet redegjorde for, hvorledes registreringen ved indsættelsen
foregår. Han oplyste, at der bliver udfærdiget en blanket, hvorpå alle de
effekter, der skal deponeres, bliver anført. Blanketten underskrives såvel af
anstalten som af den indsatte. Lederen oplyste, at han aldrig havde oplevet,
at
der havde været svind i det deponerede. Vi fik udleveret en
deponeringsblanket.
Forholdene i de ovennævnte
afdelinger giver mig ikke anledning til bemærkninger.
10. AUF-Strukturen.
Den nye AUF-struktur
(Arbejde, Undervisning og Fritid) blev indført i Statsfængslet i Nyborg den
1.
oktober 1991 - som det første blandt de lukkede fængsler. Det blev under
inspektionen oplyst, at gennemførelsen af den ændrede struktur i det store og
hele var gået godt. Der havde forud for indførelsen af strukturændringen
pågået
et stort arbejde i ialt 16 arbejdsgrupper. Man havde her drøftet de mange
spørgsmål, der melder sig i forbindelse med, at det hidtidige opsynspersonale
(nu benævnt enhedsfunktionærer) i den nye struktur - udover opsyns- og
sikkerhedsopgaver - tillige skal varetage sagsbehandling og
fritidsaktiviteter.
Ca. halvdelen af enhedsfunktionærerne skal endvidere deltage i
arbejdsdriften.
Evalueringen af
"AUF-starten" havde vist, at der var et stort behov for
efteruddannelse af personalet. Undervisningslederen oplyste, at der nu var
nedsat et efteruddannelsesudvalg til planlægning heraf.
Om den nye struktur blev det
endvidere oplyst, at alle indsatte blandt enhedsfunktionærerne har en
kontaktmand, som den pågældende indsatte har en indledende samtale med ved
ankomsten til fængslet, og som følger den indsatte under hele
afsoningsforløbet.
På mine møder under
inspektionen både med fængslets ledelse og med de indsatte, herunder under
mine
personlige samtaler med flere af de indsatte, fik jeg det indtryk, at der -
efter indførelsen af den nye struktur i fængslet - var opstået et problem i
relation til de indsattes muligheder for at drøfte deres personlige forhold
med
fængslets ansatte. Det blev således fra flere sider nævnt, at der kunne gå
mange dage imellem, at en indsat så den enhedsfunktionær, der skulle tage sig
af hans problemer m.m.
I den anledning anmodede jeg
i skrivelse af 8. februar 1993 Statsfængslet i Nyborg om en udtalelse om
forholdet, og i skrivelsen af 16. februar 1993 udtalte anstalten herefter
følgende:
"...
Efter indførelsen af
AUF-strukturen pr. 1.10.1991 varetages den enkelte indsattes sag dels af
forsorgsmedarbejderen og dels af en kontaktperson, som hver indsat får
tildelt
ved ankomsten hertil. Kontaktpersonen er en enhedsfunktionær, der gør
tjeneste
på den afdeling, hvor den indsatte er anbragt, og hver enhedsfunktionær er
normalt kun kontaktperson for 2 indsatte ad gangen.
Samarbejdet mellem
forsorgsmedarbejderen, kontaktpersonen og den indsatte påbegyndes med en
såkaldt førstegangssamtale, hvor man gennemgår den indsattes forhold og
planer
for fremtiden.
Der henvises i øvrigt til
vedlagte meddelelse til de indsatte af 1.10.1991, som hver indsat får
udleveret
i forbindelse med modtagelsen.
Som et led i den nye struktur
er opsynspersonalet nu fordelt på de enkelte afdelinger, men således at de ud
over tjeneste på denne afdeling, tillige har andre opgaver, eksempelvis
tjeneste på sygeafdelingen, i arbejdsdriften m.v. Dette betyder, at den
enkelte
enhedsfunktionær i gennemsnit kun gør tjeneste på sin afdeling 5-8 gange
månedligt, men der er som nævnt tale om gennemsnitstal, og en del
enhedsfunktionærer gør i perioder mere tjeneste på afdelingen, fordi de i
forbindelse med tjenestetilrettelæggelse har valgt det.
Det skal samtidig bemærkes,
at selv om enhedsfunktionæren ikke har tjeneste på afdelingen, vil den
pågældende
normalt være til stede andre steder i fængslet, og vil således have mulighed
for at kontakte den indsatte, han eller hun måtte være sagsbehandler for.
De indsatte har i øvrigt til
enhver tid mulighed for at rette henvendelse til deres forsorgsmedarbejder,
som
i givet fald enten selv kan tage sig af problemet, eller formidle kontakten
til
den enhedsfunktionær, der er kontaktperson.
De indsatte har således også
under den nye ordning fortsat mulighed for at få behandlet også hastende
problemer.
..."
I meddelelsen af 1. oktober
1991 til de indsatte er anført følgende:
"...
A = Arbejde
U = Undervisning
F = Fritid
Medfører bl.a. en ny måde at
fordele forsorgsarbejdet på, og du vil fremover få en kontaktperson, som er
en
enhedsfunktionær på den afdeling, hvor du opholder dig.
Du selv, kontaktpersonen og
afdelingens socialrådgiver vil i starten af dit ophold have en fælles
samtale,
hvor vi sammen drøfter en afsoningsplan, samt de personlige og sociale
problemer du måtte have. Du skal være opmærksom på, at du selv har ansvaret
for
planlægningen af din afsoning og tiden efter løsladelsen.
Derfor er det vigtigt, at du
selv tager initiativet til at få iværksat de planer og ideer, du måtte have
omkring din situation.
Er der under din afsoning
spørgsmål du gerne vil tale om, eller ting du ønsker hjælp til at få ordnet,
kan du til enhver tid henvende dig til kontaktpersonen eller afdelingens
socialrådgiver.
..."
Jeg er opmærksom på, at
indførelsen af en ny struktur kan give anledning til visse
indkøringsvanskeligheder.
På baggrund af de foreliggende oplysninger må jeg konstatere, at de fremførte
klager over de indsattes muligheder for at drøfte deres personlige forhold
med
fængslets ansatte, ikke skyldes problemer med strukturen, men måske snarere
et
informationsproblem. Jeg henstiller derfor til fængselsledelsen at overveje
at
supplere den ovennævnte information til de indsatte med mere præcis oplysning
om deres muligheder for at kontakte deres forsorgsmedarbejder og
kontaktperson,
eventuelt - såfremt det er praktisk muligt - med en orientering til den
indsatte om, hvornår hans kontaktperson gør tjeneste på afdelingen.
Jeg udbeder mig underretning
om, hvad der videre sker vedrørende dette spørgsmål.
11. Selvforplejning.
Som ovenfor nævnt er der i
anstalten - som i flere af kriminalforsorgens øvrige institutioner - indført
selvforplejning for de indsatte. Dette indebærer, at de indsatte får udbetalt
kostpenge og selv skal stå for indkøb og madlavning. Det var mit indtryk
under
inspektionen, at de indsatte som udgangspunkt er meget tilfredse med
ordningen,
bortset fra den måde købmandsbutikken bliver drevet på, kostpengebeløbets
størrelse, og at kostpengene er bundet på en konto. Det blev oplyst, at det
er
meget almindeligt på de enkelte afdelinger, at de indsatte etablerer
madgrupper
på 3-4 indsatte.
På mine møder med de to
grupper af indsatte klagede de indsatte især over, at kostpengebeløbet er for
lavt, at kostpengene er bundet på en konto og ikke udbetales til de indsatte,
at priserne i købmandsbutikken er for høje, at der ikke er tilbudsvarer,
svarende til de tilbud, der annonceres med for den pågældende købmandskæde
(købmandskæden K) uden for fængslet, at varerne er for dårlige, at der ofte
mangler varedeklaration og datostempel, samt at det er svært at se varerne
fra
købmandsbutikkens vindue.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste han om kostpengene, at de indsatte ved ankomsten
til anstalten modtager 266,00 kr. til at starte deres husholdning for, og at
de
herefter modtager kostpenge, svarende til 37,50 kr. pr. dag pr. indsat.
Kostpengene er bundet på en konto, som købmanden "trækker på", når
den indsatte foretager indkøb i købmandsbutikken.
Kontoordningen fastholdes,
trods modstand fra de indsattes side, fordi der efter fængselsledelsens
opfattelse er store fordele ved ordningen. Fængselsinspektøren skønnede
således, at ca. halvdelen af kostpengene ville blive byttet bort eller på
anden
måde afhændet, hvis de blev stillet til rådighed på anden måde.
Umiddelbart inden
inspektionen havde jeg, foranlediget af en anden sag, taget spørgsmålet om
størrelsen af kostbeløbet op generelt over for Direktoratet for
Kriminalforsorgen. Jeg havde i den forbindelse fået oplyst, at beløbet 37,50
kr. er fastsat i overensstemmelse med retningslinier fra Forbrugerstyrelsen.
På
mit møde med de indsatte gjorde jeg dem bekendt hermed, og jeg meddelte, at
jeg
på det grundlag ikke fandt anledning til at foretage videre vedrørende
kostpengebeløbets størrelse.
På baggrund af det i øvrigt
under inspektionen oplyste om kontoordningen og startbeløbet på 266,00 kr.
finder jeg i det hele ikke anledning til at foretage videre vedrørende
spørgsmålet om kostpengene.
Jeg besøgte under
inspektionen købmandsbutikken, der er placeret i hovedbygningen mellem søndre
fløj og midterfløj. Butikken fremstår meget ordentlig og umiddelbart ikke
væsentlig forskellig fra en almindelig forretning uden for fængslet. Varerne
er
placeret som i et mindre supermarked. Der er dog den væsentlige forskel, at
de
indsatte ikke kan gå ind og rundt i butikken, men igennem en glasrude i
butikkens ene side må orientere sig om varerne. Varerne forekom ikke
umiddelbart anderledes emballeret end varer i et almindeligt supermarked.
Grøntsagerne i butikken (porrer, appelsiner, citroner og gulerødder) forekom
ikke særlig friske og så lidt kedelige ud.
Under min samtale med
fængselsinspektøren og forpagteren af købmandsbutikken blev det oplyst, at
det
er vanskeligt at få folk til at drive købmandsbutikkerne i anstalterne. Det
er
derfor svært for anstalterne at fastsætte nærmere retningslinier for priser
og
at håndhæve krav om tilbudsvarer. Det er endvidere, efter det oplyste, ikke
muligt - på grund af de særlige forhold - at drive købmandsbutikkerne på
fuldstændig samme måde, som tilsvarende butikker uden for fængslerne.
Under mit senere møde med
fængselsinspektøren meddelte jeg, at jeg - selv om jeg efter mit besøg i
købmandsbutikken ikke kunne give de indsatte ret i alle deres klagepunkter -
dog fandt, at selvforplejningsordningen i statsfængslerne rejser et generelt
problem i relation til driften af købmandsbutikkerne i fængslerne. Jeg
meddelte, at jeg - da forholdet vedrører alle de af kriminalforsorgens
institutioner, hvor der er indført selvforplejning - ville tage spørgsmålet
op
over for Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Jeg har senere i en
selvstændig skrivelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen rejst
spørgsmålet
om driften af købmandsbutikkerne i de af kriminalforsorgens institutioner,
hvor
der er indført selvforplejning. Med skrivelse af 26. april 1993 har jeg
modtaget direktoratets svar. Jeg vil senere gøre Statsfængslet i Nyborg
bekendt
med, hvad der videre sker i denne sag. (Jf. Folketingets Ombudsmands
beretning
1993, s. 000).
12. Talsmandsordningen.
Inden min inspektion i
anstalten havde fængselsinspektøren orienteret mig om, at der ikke var nogen
egentlig talsmandsordning i fængslet, men alene et "fritidsudvalg".
På mit møde med de to grupper
af indsatte gav de indsatte udtryk for et klart ønske om, at der blev
etableret
en talsmandsordning, men at det var deres opfattelse, at etablering af en
talsmandsordning blev modarbejdet fra ledelsens side. De indsatte oplyste i
den
forbindelse, at ledelsen havde modsat sig, at talsmændene kunne få lov til at
besøge indsatte på sygeafdelingen og i isolationsafdelingen, samt at talsmænd
"med indflydelse" blev forflyttet til andre fængsler.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren om spørgsmålet meddelte han, at han bestemt ikke ønskede
at
modarbejde etableringen af en talsmandsordning, og at han for nylig havde
opfordret de indsatte til, at der på hver afdeling blev valgt en talsmand.
Han
havde tilbudt, at talsmændene fik mulighed for at mødes to gange om ugen i
tidsrummet fra kl. 12.00 - 14.45. Derimod havde han af sikkerheds- og
ordensmæssige
hensyn sagt nej til, at talsmændene kunne færdes mellem afdelingerne,
herunder
besøge indsatte på sygeafdelingen og i isolationsafdelingen. Det blev under
mødet aftalt, at fængselsinspektøren skulle sende mig en nærmere redegørelse
om
forholdet.
I skrivelsen af 14. december
1992 til mig anførte fængselsinspektøren herefter følgende:
"...
1. Talsmandsordningen
Talsmandsordningen har ikke
fungeret siden sommeren 1990, hvor de indsatte nedlagde ordningen, angiveligt
i
protest mod at bl.a. (indsatte A) blev flyttet fra fængslet.
I den følgende tid fik jeg
forskellige meldinger om, at det ikke ville virke befordrende på etableringen
af en talsmandsorganisation, at jeg opfordrede til det, men at det hellere
"skulle gro af sig selv". Bortset fra lejlighedsvis drøftelse med
enkelte indsatte om forskellige mere generelle problemer, skete der ikke
noget
her før den (indsatte B) i sommeren 1991 dannede en
"talsmandsforening". Jeg havde forinden med ham drøftet spørgsmålet
om etablering af talsmandsorganisationen, og henvist til cirkulærets
bestemmelse og de lokale regler herom, hvorefter talsmænd for hver afdeling
skal vælges ved hemmelige valg, hvor proceduren varetages af personalet.
(Indsatte B) meddelte, at han nok selv skulle bestemme, hvem han ville have
som
talsmænd, og forsøgte herefter at etablere en "talsmandsforening",
som han mente var mere uafhængig. Da der i august 1991 var optræk til
forskellige aktioner, udsendte jeg den 22.8.1991 vedlagte meddelelse til
indsatte, hvor jeg opfordrede til valg af talsmænd samt etablering af en
ordning, hvorefter man holdt formøder.
...
I foråret 1992 blev der
nedsat en gruppe med 3 indsatte og 3 repræsentanter fra anstalten der
gennemdrøftede forskellige ønsker fra de indsatte. Et par af ønskerne kunne
imødekommes, men de indsatte udtrådte af gruppen, da ikke alle ønsker kunne
imødekommes.
Jeg skal endelig oplyse, at
jeg i midten af november 1992 havde en drøftelse med et nyetableret
"skoleudvalg" bestående af 4 repræsentanter fra de indsatte. Under
drøftelserne med udvalget som er etableret med henblik på jævnlige drøftelser
med skolens ledelse, kom vi ind på spørgsmålet om at genoprette
talsmandsorganisationen, og jeg redegjorde for de gældende betingelser,
nemlig
at talsmændene kan mødes 2 gange om ugen, heraf den ene gang om fredagen fra
kl. 12.00, således at medlemmerne får normal arbejdsdusør indtil arbejdstids
ophør 14.45.
Jeg forventer at drøftelserne
om genetableringen af talsmandsordningen fortsætter.
Uanset at talsmandsordningen
ikke har fungeret, har det såkaldte "fritidsudvalg" fungeret.
Udvalget, der består af 1 indsat fra hver af fællesskabsafdelingerne, holder
ca. hver 14. dag møder med undervisningslederen og fritidskoordinatoren, og
drøfter tilrettelæggelsen af fritidsaktiviteterne og anvendelsen af de
midler,
der er til rådighed for dette område.
2. Indsattes besøg på andre afdelinger.
En sådan ordning har været
gældende her indtil for ca. 15 år siden, hvor ordningen gik ud på, at 2
indsatte ad gangen måtte forlade deres afdeling for at gå på besøg på andre
afdelinger i fritiden. Ordningen blev imidlertid ophævet, idet den viste sig
umulig at administrere for personalet. Eksempelvis kunne man i en
undvigelsesituation ikke hurtigt foretage en optælling på afdelingerne.
Hertil
kommer, at udviklingen i de seneste år taler for, at evt. "stærke
indsatte" ikke får mulighed for at indfinde sig på andre afdelinger for
evt. at udøve pression mod indsatte dér.
Jeg må således af
sikkerhedsmæssige grunde fastholde, at indsatte ikke i fritiden kan gå på
besøg
på andre afdelinger, men må henvise til de fællesskabsmuligheder der
foreligger
på gårdture og de kontrollerede fritidsaktiviteter.
..."
Jeg finder ikke på nuværende
tidspunkt anledning til at foretage videre vedrørende spørgsmålet.
Jeg udbeder mig underretning
om, hvad der videre sker i sagen.
13. De indsattes økonomiske forhold.
Under mødet med
samarbejdsudvalget rejste jeg spørgsmål om de indsattes økonomiske forhold,
herunder om praksis for underretning af den kommunale forvaltning inden
løsladelsen
med henblik på, at kommunen kan være forberedt på et eventuelt behov for
bistand til den løsladte.
Forsorgslederen oplyste
hertil, at under den første samtale med den indsatte klarlægges hans
økonomiske
situation. Hvis der er problemer hermed, retter en forsorgsmedarbejder
eventuelt henvendelse til socialforvaltningen herom.
I forbindelse med den
indsattes løsladelse retter anstalten med den indsattes forudgående samtykke
henvendelse til socialforvaltningen og bestiller tid, således at den løsladte
blot skal møde til den aftalte tid.
Jeg har taget det anførte til
efterretning.
14. Samtaler med to grupper af indsatte.
Forud for inspektionen var
det ved opslag i anstalten oplyst, at indsatte kunne få en samtale med mig
eller en af mine medarbejdere om konkrete forhold, jf. nedenfor under afsnit
15.
I mangel af en
talsmandsordning havde jeg tillige møder med to grupper á ca. 25 indsatte,
som
inden inspektionen havde tilkendegivet, at de ønskede en samtale med mig om
mere generelle spørgsmål.
Begge møder indledte jeg med
en kort orientering på dansk og engelsk om formålet med inspektionen, og om
hvilke muligheder ombudsmanden har for at behandle eventuelle problemer.
Bagefter fik hver enkelt af de fremmødte på skift bordet rundt lejlighed til
at
fremføre de generelle forhold, som de ønskede at klage over. Jeg lovede at
foranledige, at min rapport vedrørende inspektionen, eventuelt i ekstrakt,
til
sin tid blev tilgængelig for de indsatte, således at de herved blev gjort
bekendt med, hvad der videre var sket vedrørende de fremsatte klagepunkter.
På møderne med de indsatte
blev de generelle spørgsmål om blandt andet besøgsafdelingen, skolelukningen,
selvforplejningsordningen, AUF-strukturen og talsmandsordningen, som jeg har
omtalt ovenfor, rejst. Herudover blev følgende generelle spørgsmål rejst:
a. Gangmandsordningen.
De indsatte klagede over
rengøringen på fællesskabsafdelingerne og udtrykte ønske om at få det gamle
gangmandssystem tilbage.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren meddelte han, at det ikke var muligt, efter indførelsen
af
den ny AUF-struktur i fængslet, at genetablere det gamle gangmandssystem,
idet
man af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan tillade, at en indsat går rundt
alene
på en afdeling uden opsyn. Fængselsinspektøren lovede i en senere skrivelse
til
mig at redegøre nærmere for forholdet.
Fængselsinspektøren har
herefter i skrivelsen af 14. december 1992 til mig anført følgende:
"...
3. Gangmandsordningen.
Indtil indførelsen af
AUF-strukturen den 1. oktober 1991 var der på hver afdeling ansat en indsat
som
gangmand, der havde ansvaret for rengøring. Det var et attraktivt job, bl.a.
fordi den pågældende i nogen grad selv kunne tilrettelægge sit arbejde, blot
rengøringen var i orden.
Omstruktureringen indebar
imidlertid, at der ikke er opsynspersonale på afdelingerne før kl. 14, og
denne
ordning kunne derfor ikke fortsætte på de almindelige fællesskabsafdelinger.
I stedet blev der oprettet 3
rengøringshold, der hver for sig har ansvaret for bestemte afdelinger m.m. De
indsatte har imidlertid flere gange ytret ønske om at få genindført den gamle
ordning, hvilket af sikkerhedsmæssige grunde ikke er muligt, idet man ikke i
længere tid kan have en indsat på en afdeling uden opsyn.
Der har imidlertid været
rejst kritik af rengøringsholdenes effektivitet, og vi har for at imødekomme
de
indsattes ønsker dels sammensat rengøringsholdene således, at der så vidt
muligt er en indsat fra hver af de afdelinger, der skal renholdes af det
pågældende hold, samt at den pågældende kan arbejde på sin egen afdeling, når
der efter kl. 14 - 14.30 er personale på afdelingen.
Jeg har den 8.12.1992 haft en
drøftelse med 3 repræsentanter for de indsatte om dette spørgsmål, hvor jeg
har
tilkendegivet, at en tilbagevenden til den gamle ordning af sikkerhedsmæssige
grunde er umulig. Med henblik på en effektivisering af rengøringen er det
imidlertid sammen med økonomikontoret aftalt, at man får anskaffet en maskine
til rengøring af gulve, ligesom det er aftalt, at man forsøger en bedre
planlægning af rengøringen mellem de forskellige afdelinger. Det er endvidere
aftalt, at vi i begyndelsen af 1993 drøfter erfaringerne med disse forsøg på
at
effektivisere rengøringen.
..."
Jeg har taget det anførte til
efterretning.
Jeg udbeder mig underretning
om, hvad der videre sker vedrørende dette spørgsmål.
b. Telefonordningen.
Flere af de indsatte gav
udtryk for, at de fandt telefonordningen i anstalten for restriktiv. De
ønskede
ordningen lempet, eventuelt mod at de indsatte selv skulle betale for
telefonsamtaler
ligesom de udenlandske indsatte. Endvidere ønskede de udenlandske indsatte
mulighed for at kunne telefonere i videre omfang.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste han, at reglen i statsfængslet er den, at
indsatte
ikke kan telefonere, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Der er
sket lempelser fra denne regel i form af, at danske indsatte, såfremt de over
for en enhedsfunktionær, forsorgen eller præsten kan godtgøre, at der er
behov
for at telefonere, kan få tilladelse hertil, og telefonsamtalen betales så i
givet fald af anstalten. Opnås tilladelse til at telefonere ikke, må den
indsatte skrive. Udenlandske indsatte med pårørende, bosiddende i udlandet,
har
tilladelse til at telefonere 1 gang om måneden og må så til gengæld selv
betale
for telefonsamtalen.
Fængselsinspektøren meddelte,
at han i en senere skrivelse til mig ville redegøre nærmere for de interne
regler om telefonordningen.
I skrivelsen af 14. december
1992 har fængselsinspektøren herefter anført følgende:
"...
4. De indsattes adgang til at telefonere.
I overenstemmelse med
reglerne for telefonering i lukkede anstalter i direktoratets cirkulære af
18.12.1980 om de indsattes adgang til brevveksling, besøg m.v. er
udgangspunktet, at der ikke er adgang til telefonsamtaler, med mindre der er
tale om uopsætlige meddelelser, der ikke kan klares skriftligt.
På baggrund af de foreslåede
regler til fængselsloven har man imidlertid lempet reglerne, således at der
for
indsatte, der har vanskeligt ved at udtrykke sig skriftligt, er åbnet
mulighed
for jævnlige telefonsamtaler med familien.
For så vidt angår de
udenlandske indsatte har man for et par år siden på baggrund af deres
kommunikationsproblemer med deres familier åbnet mulighed for, at udenlandske
indsatte efter ansøgning kan få tilladelse til en månedlig samtale med et
bestemt familiemedlem. Det er samtidig bestemt, at de udenlandske indsatte
selv
skal betale deres samtaler, eller disse skal betales af modtageren, mens de
danske indsatte, hvor adgang til telefonsamtaler som anført er undtagelsen -
ikke betaler for deres samtaler.
..."
Jeg har taget det oplyste til
efterretning.
c. Videoordningen.
De indsatte udtrykte stor
utilfredshed med, at videoordningen var blevet lukket.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste han, at videoordningen var blevet lukket efter
"Vridsløselille-sagen", hvor det var kommet frem, at fremvisningen
af
video over fængslets interne fjernsynsnet måtte sidestilles med offentlig
fremvisning og dermed i strid med de ophavsretlige regler om fremvisning af
videofilm. Han oplyste videre, at undervisningslederen sammen med
fritidsudvalget for tiden undersøgte mulighederne for at løse problemet.
Jeg meddelte, at jeg - da
problemet ikke alene vedrører Statsfængslet i Nyborg, men alle
kriminalforsorgens institutioner - ville tage det ophavsretlige spørgsmål i
sagen op over for Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Jeg har senere i en
selvstændig skrivelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen anmodet
direktoratet om oplysning om, hvilke undersøgelser direktoratet har foretaget
vedrørende problemerne med videoordningerne i kriminalforsorgens anstalter,
herunder det i den forbindelse rejste ophavsretsspørgsmål. Med skrivelse af
26.
april 1993 har jeg modtaget direktoratets svar. Jeg vil senere gøre
Statsfængslet i Nyborg bekendt med, hvad der videre sker i sagen. (Jf.
Folketingets Ombudsmands beretning 1993, s.000).
Med direktoratets skrivelse
af 26. april 1993 modtog jeg en udtalelse af 12. marts 1993 fra Statsfænglet
i
Nyborg. I udtalelsen er det oplyst, at antalten fra januar 1993 har indgået
en
aftale med (tv-kanal X) om distribution af denne kanals udsendelser.
Endvidere
er det oplyst, at aftalen er indgået efter indstilling fra et enigt
fritidsudvalg, og at aftalen finansieres ved, at alle indsatte i
fællesskabsafdelinger, der har eget TV-apparat, betaler en afgift på 14 kr.
om
ugen.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning.
d. Udenlandske indsatte.
På møderne med de indsatte
blev der rejst to spørgsmål, specielt vedrørende de udenlandske indsatte,
nemlig:
1) at der ikke gives
udgangstilladelse til udenlandske indsatte,
2) ønske om oprettelse af en
separat afdeling for udenlandske indsatte.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste han,
ad 1) at han ikke mente, at
anstalten havde en strengere praksis på dette område end andre anstalter. Han
oplyste, at man fra anstaltens side ved behandlingen af anmodninger fra
udlændinge om udgang selvfølgelig var opmærksom på, at
misbrugsrisikovurderingen også i disse tilfælde skal kunne holde. Han
bemærkede, at der, for så vidt angik de udenlandske afsonere, ikke er de
samme
sociale forhold, såsom tilknytning til familie, som har væsentlig betydning
ved
behandlingen af udgangsanmodninger fra herboende indsatte.
ad 2) at han foretrak at
integrere de udenlandske afsonere på afdelingerne. Som begrundelse herfor
henviste han dels til, at udenlandske indsatte skal være sammen med herboende
indsatte på arbejdspladserne, dels til, at der også er problemer de
udenlandske
indsatte imellem, idet man ikke nødvendigvis er gode venner, fordi man er
udlænding. Han oplyste således, at han havde konstateret, at såfremt der var
3-4 udenlandske indsatte på en afdeling, medførte det ofte problemer dem
imellem.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning.
e. Indsattes mulighed for at skifte afdeling.
Flere af de indsatte klagede
over, at det var meget svært at få lov til at skifte afdeling, og under min
senere samtale med fængselsinspektøren spurgte jeg derfor, efter hvilke
kriterier de indsatte får lov til at skifte afdeling.
Fængselsinspektøren oplyste
hertil, at hovedreglen er, at efter 1 års forløb vil en indsat kunne få
tilladelse til at skifte afdeling, hvis han ønsker det. Hvis der derimod
inden
1 års fristens udløb opstår konkrete forhold, der ikke er af forbigående
karakter, kan tilladelse til at skifte afdeling gives. Fængselsinspektøren
bemærkede i den forbindelse, at man fra ledelsens side er opmærksom på ønsker
om at skifte afdeling af særlige familiære grunde. Sådanne ønsker imødekommes
som hovedregel.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning.
f. Vaskemaskiner.
På møderne med de indsatte
blev det oplyst, at det fra ledelsens side var blevet lovet, at der på
afdelingerne ville blive opsat vaskemaskiner, således at de indsatte selv
kunne
vaske deres tøj. De indsatte ville gerne vide, hvornår vaskemaskinerne blev
sat
op. Flere af de indsatte henviste i den forbindelse til, at de på grund af
problemer med allergi havde vanskeligt ved at tåle den vask af tøjet, som
foregår i Horsens Statsfængsel.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste han, at han ikke kunne svare på, hvornår
vaskemaskinerne ville blive sat op. Han oplyste, at han havde søgt
Direktoratet
for Kriminalforsorgen om bevilling til indkøb af vaskemaskinerne.
Direktoratet
havde imidlertid svaret, at direktoratet fandt, at ideen var god, men at der
ikke var penge til indkøb af maskinerne i år. Direktoratet havde udtrykt håb
om, at der ville være penge på næste års budget.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning, men jeg udbeder mig underretning om, hvad der videre sker
vedrørende dette forhold.
g. Opvaskemaskiner.
De indsatte klagede over, at
opvaskemaskiner, som var gået i stykker, ikke blev udskiftet.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste han, at det ikke er meningen at opretholde
opvaskemaskiner på afdelingerne. Maskinerne vil således blive afskaffet,
efterhånden som de går i stykker.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning, idet jeg samtidig henleder opmærksomheden på det ovenfor under
afsnit 1 anførte om etablering af yderligere køkkenvaske.
h. Ved indlæggelse på hospital fratages de indsatte deres private tøj.
Flere af de indsatte klagede
over, at de ved indlæggelse på hospital blev frataget deres private tøj.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste han, at det er korrekt, at de indsatte ved
indlæggelse på hospital bliver frataget deres private tøj, og at dette sker
på
grund af den særlige undvigelsesrisiko, der er forbundet med et
hospitalsophold.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning.
i. De indsatte kaldes på sygeafdelingen i fritiden.
Flere af de indsatte udtrykte
utilfredshed med, at de - når de skulle til konsultation på sygeafdelingen -
altid blev kaldt over på afdelingen i fritiden, og at der ofte var en times
ventetid.
Fængselsinspektøren oplyste
under min senere samtale med ham, at man fra personalets side gerne ser, at
konsultationer på sygeafdelingen foregår i arbejdstiden, men at det afhænger
af, hvornår lægerne er til rådighed.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning.
j. De indsattes arbejdstøj m.v.
1) De indsatte klagede over,
at det arbejdstøj, de fik udleveret, var både for dårligt og i for små
størrelser. Endvidere klagede de over, at de indsatte, som har udendørs
arbejde,
ikke kan få udleveret termotøj.
Under min senere samtale med
fængselsledelsen erkendte fængselsforvalteren, at de indsattes arbejdstøj var
for dårligt, men at det var et økonomisk spørgsmål.
I forbindelse med min
inspektion i arrestafdelingen den 15. december 1992, oplyste
fængselsinspektøren mig om, at man havde undersøgt spørgsmålet om
arbejdstøjets
kvalitet, og at det var blevet besluttet, at hvert værksted nu fik udleveret
et
antal sæt godt arbejdstøj, som vækstedet udleverer efter behov. Der er
tillige
iværksat en forsøgsordning, hvorefter indsatte med udendørs arbejde har
mulighed for at låne termotøj og i visse tilfælde en kedeldragt. Ordningen
omfatter teknisk afdeling, bygningsvæsenet og haveholdene.
Jeg meddelte under
inspektionen, at jeg over for Direktoratet for Kriminalforsorgen ville rejse
spørgsmålet om baggrunden for, at de indsatte ikke kan få udleveret
arbejdstøj
af samme kvalitet som enhedsfunktionærernes arbejdstøj, herunder termotøj til
de indsatte, der arbejder udendørs.
Jeg har senere i en
selvstændig skrivelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen rejst
spørgsmålet
om udlevering af arbejdstøj til de indsatte. Med skrivelse af 26. april 1993
har jeg modtaget direktoratets svar. Jeg vil senere gøre Statsfængslet i
Nyborg
bekendt med, hvad der videre sker i denne sag. (Jf. Folketingets Ombudsmands
beretning 1993, s. 000).
2) Flere af de indsatte
tilkendegav endvidere, at det var meget svært at få mulighed for at komme ud
og
købe nyt tøj.
Fængselsinspektøren oplyste
under min senere samtale med ham, at i det omfang fængslet har personale til
det, vil de indsatte få tilladelse til at komme ud og købe nyt tøj. I de
tilfælde, hvor fængselsledelsen vurderer, at der er undvigelsesrisiko, vil
tilladelse selvfølgelig ikke blive givet; men i de tilfælde vil tøj blive
taget
hjem i udvalg, hvis man skønner, at der er behov herfor.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning.
k. Musikband.
En indsat klagede over, at
det musikband, han havde haft sammen med 4-5 andre indsatte, var blevet
stoppet.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste han, at det var et lokalemæssigt problem, der var
årsag til, at bandet var blevet stoppet. Det tidligere øvelokale var således
blevet inddraget til andet formål, men fængselsinspektøren var indstillet på,
at der skulle anvises et nyt lokale.
Under min senere inspektion
af arrestafdelingen blev det oplyst, at musikbandet havde fået anvist nyt
øvelokale.
Jeg foretager herefter ikke
videre vedrørende dette forhold.
l. Kuverter.
Flere indsatte var utilfredse
med, at kuverterne og dermed frimærkerne til de breve, de indsatte modtager,
bliver inddraget af fængselsledelsen.
Fængselsinspektøren oplyste
under min senere samtale med ham, at inddragelsen sker af sikkerhedsmæssige
grunde for at forhindre, at der indsmugles stoffer skjult bag frimærkerne på
kuverterne. Han oplyste imidlertid, at kuverterne opbevares i fængslets
depot,
og kan udleveres ved løsladelsen.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning, og finder ikke grundlag for at foretage videre.
m. Udgangstilladelse.
De indsatte klagede over, at
der i Nyborg Statsfængsel blev fulgt en meget mere restriktiv praksis med
hensyn til meddelelse af udgangstilladelse, end i andre fængsler. Endvidere
klagede flere over, at der i for stort omfang blev fastsat vilkår om
antabusbehandling i forbindelse med udgang.
Under min senere samtale med
fængselsinspektøren oplyste han, at han ikke var enig i, at anstalten har en
strengere praksis med hensyn til meddelelse af udgangstilladelser end andre
lukkede anstalter. Han henviste i den forbindelse til, at der ikke i Nyborg
Statsfængsel er så mange langtidsfolk som for eksempel i Statsfængslet i
Vridsløselille, og at flere af de indsatte i Nyborg Statsfængsel ikke har
familiemæssige relationer, der kunne begrunde udgangstilladelse i et videre
omfang. Han henviste endvidere til, at direktoratet for nylig - på baggrund
af
tilfælde af begået kriminalitet under udgang - havde pålagt anstalterne
større
opmærksomhed i forbindelse med misbrugsvurderingerne. Endvidere var han uenig
i, at der fra anstaltens side blev pålagt antabusbehandling i større omfang,
end der var behov for; men medgav, at det selvfølgelig altid er et spørgsmål
om
en konkret vurdering. Han lagde i den forbindelse ikke skjul på, at flere af
de
indsatte måske havde svært ved at erkende, at de havde et alkoholproblem.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning. Jeg finder ikke på det foreliggende grundlag anledning til at
foretage videre. Jeg vil imidlertid være opmærksom på spørgsmålet ved
behandlingen af konkrete klager.
15. Samtaler med enkelte indsatte.
Sekretariatschefen og en
fuldmægtig ved embedet og jeg selv havde samtaler med i alt 18 indsatte.
Hovedparten af disse samtaler resulterede i konkrete sager, som jeg har
behandlet særskilt.
16. Gennemgang af rapporter m.v.
Ved starten af inspektionen
anmodede jeg om at modtage kopier af rapporter vedrørende
- anvendelse af håndjern
- anbringelse i enrum
- sikringscelleanbringelse
- magtanvendelse og
- videregående visitation af
besøgende.
Jeg anmodede endvidere om at
måtte modtage notater foretaget i henhold til cirkulæret om brevveksling og
kontrol og om at modtage udskrifter af forhørsprotokollen vedrørende
disciplinærstraf. Jeg bad om at modtage dette materiale for nogle nærmere
angivne perioder.
Ved min gennemgang af det
modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomheden henledt på, hvorvidt
proceduren i forhold til de gældende cirkulærer er blevet fulgt. Jeg har
endvidere været opmærksom på spørgsmålet om overholdelsen af reglerne om
notatpligt.
Min gennemgang giver anledning til følgende bemærkninger:
a. Forhørsprotokollen.
Jeg modtog kopi af de seneste
41 forhør, der var afholdt i anstalten. Disse forhør dækker perioden fra den
21. juli til den 30. oktober 1992. Ved min gennemgang af forhørene er jeg
ikke
gået ind i en nærmere vurdering af baggrunden for indberetningerne om
forhørene
og af de afgørelser, der er truffet i forbindelse med forhørene.
De 21 af forhørene endte med
ikendelse af en disciplinærstraf i form af en bøde og/eller strafcelle. I 5
af
tilfældene, hvor der var idømt disciplinærstraf i form af strafcelle, var
sanktionen idømt betinget. I andre 13 tilfælde endte forhøret med inddragelse
af den indsattes udgangstilladelse i 6 uger eller mere. I alle disse sager
blev
det samtidig bestemt, at spørgsmålet om udgang til sin tid skulle behandles
og
godkendes i afdelingsrådet.
5 af forhørene endte med
enrumsanbringelse. I et af disse tilfælde blev der samtidig truffet
beslutning
om overgivelse af sagen til politiet. I et andet tilfælde havde den indsatte
forinden fremsat anmodning om at gå i frivilligt enrum. I et af tilfældene
havde den indsatte inden forhøret været foreløbig enrumsanbragt, og forhøret
endte med, at indsatte blev udtaget af enrum, og at der ikke skulle foretages
videre i sagen.
I 5 sager blev der truffet
beslutning om konfiskation. I en af disse sager blev de omhandlede penge (500
kr., som en privat havde sendt til indsatte med postvæsenet) dog indsat på en
spærret konto til den indsattes løsladelse.
Endelig endte et forhør med
en advarsel og to andre forhør endte med beslutning om, at der ikke skulle
foretages videre.
Ved gennemgangen af
rapporterne har jeg ikke med hensyn til forhørenes form, notater og lignende
fundet forhold, der giver mig anledning til bemærkninger, bortset fra 1
forhør.
I sidstnævnte tilfælde (...) er det bestemt, at den indsatte skal
enrumsanbringes, men ikke i hvor lang tid.
Bortset fra dette forhold kan
min gennemgang af den modtagne kopi af forhørsprotokollen ikke give mig
anledning til bemærkninger.
b. Anvendelse af håndjern.
Jeg har modtaget kopier af
rapporter vedrørende 47 tilfælde af anvendelse af håndjern. Disse rapporter
dækker perioden fra 1. november 1991 til 31. oktober 1992. Ved min gennemgang
af rapporterne er jeg ikke gået ind i en nærmere vurdering af beslutningen i
de
enkelte tilfælde om at anvende håndjern. Min opmærksomhed ved gennemgangen
har
været henledt på, om de fastsatte procedureforskrifter er overholdt.
Spørgsmålet om anvendelse af
håndjern er reguleret i cirkulære nr. 7 af 22. januar 1987 om anvendelse af
håndjern over for indsatte.
Efter cirkulærets Afsnit A, §
1, stk. 1, kan indsatte under transport m.v. belægges med håndjern, såfremt
det
er nødvendigt for at hindre undvigelse, eller for at afværge truende vold,
betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden
selvbeskadigelse. Af bestemmelsen fremgår det, at "transport"
omfatter både transport inden for og uden for anstalten.
I samtlige 47 tilfælde var
anvendelsen af håndjern sket i forbindelse med transport og for hovedpartens
vedkommende i forbindelse med transport uden for anstalten. I et af disse
tilfælde skete anvendelsen for at afværge truende vold og betvinge voldsom
modstand. I et andet af disse tilfælde skete anvendelsen for at betvinge en
voldsom modstand mod transporten, og der blev i dette tilfælde tillige
anvendt
magt ved anvendelsen. I de resterende 45 tilfælde anvendtes håndjern for at
hindre undvigelse. I ingen af disse tilfælde blev der anvendt magt ved
anvendelsen. Ved en del tilfælde var frygten for undvigelse konkret begrundet
i
tidligere undvigelser eller forsøg herpå. I nogle tilfælde var anvendelsen
alene begrundet i det forhold, at indsatte på grund af straffens længde måtte
anses for undvigelsestruet.
Efter cirkulærets § 2 træffer
anstaltens vagthavende leder eller den, han bemyndiger dertil, bestemmelse om
anvendelse af håndjern. Hvis forholdene ikke tillader, at man afventer
vedkommendes afgørelse, træffes bestemmelsen af den tilstedeværende
funktionær,
som er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde.
I langt de fleste af de 47
tilfælde er afgørelsen om anvendelsen af håndjern truffet af en af de
funktionærer, der deltog i transporten. I samtlige 47 tilfælde har
overvagtmesteren og anstaltslederen enten samme dag eller nogle dage efter
haft
rapporten til gennemsyn uden at have bemærkninger hertil.
Efter § 3 i cirkulæret skal
lægetilsyn finde sted, 1) når magt har været anvendt, medmindre
institutionens
leder finder det åbenbart unødvendigt, 2) såfremt forholdene taler derfor.
Som ovenfor nævnt var der
blevet anvendt magt i det tilfælde, hvor håndjern var blevet anvendt for at
betvinge voldsom modstand (rapport af 3. august 1992). Af den pågældende
rapport fremgår det, at der er sket underretning om anvendelsen af håndjern
til
læge/sygeplejerske, men det fremgår ikke, at lægetilsyn har fundet sted.
Ved min gennemgang af
rapporterne om sikringscelleanbringelse, jf nedenfor under d., har jeg
konstateret, at lægen i det konkrete tilfælde telefonisk havde meddelt, at
han
efter det oplyste fandt tilsyn unødvendigt.
Bortset fra dette tilfælde
giver min gennemgang af rapporterne mig ikke anledning til bemærkninger.
c. Anbringelse i enrum.
Jeg modtog notater vedrørende
de syv indsatte, der i tiden fra den 1. august til den 1. november 1992 havde
været anbragt i enrum i henhold til cirkulære af 14. september 1978 om
adgangen
til at anbringe de indsatte i enrum.
Efter cirkulærets § 2, stk.
2, kan tvangsmæssig enrumsanbringelse kun finde sted, hvis
"...
det findes nødvendigt for at forebygge undvigelse,
det findes nødvendigt for at forebygge voldsom adfærd,
det findes påkrævet for at hindre fortsat strafbar
virksomhed, herunder brug af euforiserende stoffer,
den indsatte udviser en sådan grov eller gentagen
utilladelig adfærd, som gør fortsat ophold i fællesskab åbenbart uforsvarlig,
den indsatte modsætter sig foranstaltninger, der er
nødvendige af sikkerhedshensyn,
den indsatte modsætter sig foranstaltninger, der er
påkrævet for at gennemføre en almindelig sundhedskontrol eller forebygge
smittefare,
den indsatte nægter at påtage sig beskæftigelse i
institutionen efter dennes bestemmelse.
..."
I et tilfælde skete
enrumsanbringelsen i henhold til nr. 1, i et tilfælde i henhold til nr. 2, i
2
tilfælde i henhold til nr. 3 og i 3 tilfælde i henhold til nr. 4.
Proceduren ved anbringelse i
enrum i henhold til § 2, stk. 2, er fastlagt i cirkulærets § 3, stk. 3-7. Min
gennemgang af de modtagne notater giver mig ikke anledning til bemærkninger i
relation til disse bestemmelser. Jeg bemærker, at i 5 af tilfældene har
indsatte ikke ønsket at udtale sig.
Cirkulærets § 4, stk. 5 og 6,
indeholder følgende bestemmelser:
"...
Stk. 5.
Spørgsmålet om anbringelsens ophør skal tages op til
overvejelse, hver gang der er forløbet 1 uge siden iværksættelsen eller
sidste
beslutning om opretholdelse af anbringelsen.
Stk. 6.
Om de overvejelser, der har fundet sted i henhold til stk.
5 og om anbringelsens ophør gøres notat.
..."
Ingen af de modtagne notater
indeholder oplysning om anbringelsens ophør og/eller overvejelser om
opretholdelse af anbringelsen. Det er således ikke muligt på baggrund af de
foreliggende notater at konstatere, i hvor lang tid de enkelte
enrumsanbringelser har varet, herunder om nogle af de indsatte har været
anbragt
i enrum udover fire uger og dermed omfattet af bestemmelsen i cirkulærets § 7
om indberetning til direktoratet.
Jeg udbeder mig nærmere
oplysning om, hvornår de enkelte anbringelser er ophørt, herunder oplysning
om,
hvorvidt der i nogle af de omhandlede tilfælde har
været tale om anbringelse ud over 1 uge, og i bekræftende fald oplysning om,
hvorfor den ovennævnte notatpligt da ikke er overholdt.
hvorvidt der i nogle af de omhandlede tilfælde har
været tale om enrumsanbringelse ud over fire uger, og om der i bekræftende
fald
er sket indberetning til direktoratet.
d. Sikringscelleanbringelse.
Jeg modtog seks rapporter
vedrørende sikringscelleanbringelser i perioden fra den 1. maj til den 1.
november 1992.
Min gennemgang af rapporterne
har også i disse tilfælde koncentreret sig om, hvorvidt de fastsatte
procedureforskrifter vedrørende anbringelserne er iagttaget, og om de
foretagne
notater er fyldestgørende. Jeg har ikke foretaget en nærmere undersøgelse af
grundlaget for og nødvendigheden af anbringelserne.
Sikringscelleanbringelse kan
i følge fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 31 ske, såfremt det er nødvendigt for
at afværge truende vold, betvinge voldsom modstand eller hindre selvmord
eller
selvbeskadigelse.
Anbringelsen var i fire af
tilfældene sket for at hindre selvmord eller selvbeskadigelse. I et enkelt af
disse tilfælde var anbringelsen tillige sket for at betvinge voldsom
modstand.
I de to sidste tilfælde var anbringelsen sket for at betvinge voldsom
modstand,
og i det ene af disse tilfælde tillige for at afværge truende vold. I 3 af
tilfældene var der blevet anvendt magt i forbindelse med indsættelsen, og i 4
af tilfældene havde indsatte været fikseret i kortere tid.
I ingen af tilfældene havde
anbringelsen varet længere end 16 timer.
Spørgsmålet om anvendelsen af
sikringscelle er reguleret ved cirkulære nr. 155 af 15. juli 1974, som ændret
ved cirkulære af 16. april 1991, om anvendelsen af sikringsceller i
kriminalforsorgens anstalter og arresthusene. Cirkulærets § 3 har følgende
ordlyd:
"
Stk. 1. Bestemmelse om anvendelse af sikringscelle m.v. træffes af
anstaltens vagthavende leder/arrestforvareren. Hvis forholdene ikke tillader,
at man afventer lederens afgørelse, træffes bestemmelsen af overvagtmesteren
eller, hvis dette ikke er muligt, af vagtmesteren eller dennes stedfortræder
eller den tilstedeværende funktionær, som er ansvarlig for det pågældende
tjenesteområde. Den vagthavende leder/arrestforvareren skal normalt omgående
underrettes om sikringsmidlernes anvendelse.
...
Stk. 3.
Der skal straks udfærdiges rapport om det passerede på
særlige rapportblanketter (d.f.k. 110), der rekvireres fra Statsfængslet i
Nyborg. På et observationsskema (d.f.k. 107), der rekvireres i Statsfængslet
i
Nyborg, skal der foretages notat, hver gang personalet har tilset den
indsatte.
Notatet skal indeholde oplysning om tidspunktet for tilsynet samt oplysning
om
den indsattes tilstand, herunder eventuelle bemærkninger om behovet for
opretholdelse af anbringelsen/fikseringen.
..."
Af rapporterne fremgår det,
at der i alle tilfælde er sket underretning af overvagtmesteren og/eller
institutionens leder. Underretningen har fundet sted inden for 15 minutter
efter, at anbringelsen havde fundet sted, bortset fra 1 tilfælde. I det
sidstnævnte tilfælde var fængselsinspektøren 1 time forinden anbringelsen
blevet underrettet om, at den indsatte var blevet kørt til skadestue på grund
af selvmordsforsøg, og da fængselsinspektøren ikke kunne træffes resten af
aftenen, blev det aftalt, at den indsatte, efter tilbagekomst fra hospitalet,
blev anbragt i sikringscelle, såfremt han skønnedes selvmordstruet.
Dette giver mig ikke
anledning til bemærkninger.
Alle 6 rapporter var vedlagt
observationsskema, påført oplysning om tidspunktet for tilsynet og den
tilsynsførendes vurdering af den indsattes tilstand. Tilsynene havde fundet
sted med ca. 15 minutters mellemrum.
Cirkulærets § 4 indeholder
følgende bestemmelse om lægetilsyn ved sikringscelle-anbringelser:
"
Stk. 1.
Anstaltens/arresthusets læge (eventuelt natlæge) skal, så
hurtigt som omstændighederne tilsiger det, orienteres om det passerede,
således
at der på grundlag heraf træffes afgørelse om, hvornår lægetilsyn bør finde
sted.
Stk. 2.
Anvendes bælte og eventuelt handsker og fod- og håndremme,
eller er indsættelse i sikringscelle i øvrigt forbundet med magtanvendelse,
skal læge tilkaldes omgående med henblik på, at lægetilsyn kan finde sted
snarest muligt."
Om de tilfælde, der er
omfattet af § 4, stk. 2, er i Direktoratet for Kriminalforsorgens
følgeskrivelse af 16. april 1991 anført følgende:
"Udgangspunktet er, at
tilkald af læge er det første, der skal foretages, efter at
anbringelsen/fikseringen er gennemført. Dette er ikke til hinder for, at der
fra den pågældendes afdeling i institutionen indhentes oplysninger om
indsattes
adfærd, helbredstilstand og lignende med henblik på at tilvejebringe
oplysninger, der kan have indflydelse på lægens beslutning om, hvor hurtigt
lægetilsyn kan ske. Det er ej heller til hinder for, at der lokalt fastsættes
retningslinier, hvorefter den ansvarlige for anbringelsen/fikseringen
underretter en sygeplejerske, der er til stede i institutionen, med henblik
på
at denne kan foretage lægetilkald. Efter formuleringen af § 4, stk. 2, må det
imidlertid være en forudsætning, at indhentelse af oplysninger eller
underretning af sygeplejerske kan ske i løbet af ganske få minutter."
Af rapporterne fremgår det,
at der blev givet underretning til læge/sygeplejeske i alle 6 tilfælde.
Underretningen blev givet inden for 15 minutter efter
sikringscelleanbringelsen.
5 af de 6
sikringscelleanbragte blev tilset af læge. I det 6. tilfælde meddelte lægen,
at
han på baggrund af det oplyste ikke fandt tilsyn fornødent. Der blev ikke
anvendt bælte ved den pågældende sikringscelleanbringelse, men derimod var
indsatte under transporten fra sin celle til sikringscellen blevet belagt med
håndjern, og der var i den forbindelse anvendt magt, hvilket tillige gjorde
lægetilsyn fornødent, jf. det jeg har anført ovenfor under afsnit b, hvor
tilfældet også er omtalt.
Sidstnævnte tilfælde giver
mig anledning til at bemærke, at efter de gældende regler skal lægetilsyn
finde
sted, uanset lægens umiddelbare vurdering af behovet herfor.
Lægetilsyn, der efter § 2,
stk. 2, er foreskrevet at skulle finde sted snarest muligt i de tilfælde,
hvor
der anvendes bælte eller magt i forbindelse med anbringelsen, har i de tre af
tilfældene fundet sted inden for et tidsrum af 25-50 minutter efter
anbringelsen. I 1 tilfælde fandt lægetilsynet først sted efter 2 timer og 35
minutter, og på dette tidspunkt var den indsatte taget ud af fikseringen.
Ved min skrivelse af 8. maj
1992 til Direktoratet for Kriminalforsorgen vedrørende tilkaldelse af læge i
forbindelse med sikringscelleanbringelse i Statsfængslet i Horsens har jeg
taget til efterretning, at direktoratet har iværksat nogle tiltag med henblik
på at sikre en bedre kontakt med, og bistand fra det almindelige
vagtlægesystem
i forbindelse med sikringscelleanbringelser. Jeg har herunder bemærket, at
jeg
går ud fra, at direktoratet senere vil foretage undersøgelser med henblik på
at
få oplyst, om de nævnte tiltag har haft den ønskede effekt i relation til at
sikre, at lægetilsyn sker i overensstemmelse med cirkulærets bestemmelser.
Jeg foretager på denne
baggrund ikke videre i anledning af min ovenfor anførte gennemgang af
sikringscelleanbringelser i Statsfængslet i Nyborg i perioden fra den 1. maj
til den 1. november 1992.
e. Magtanvendelse.
Jeg har ikke modtaget
rapporter fra anstalten vedrørende magtanvendelse. Anstalten har i skrivelsen
af 14. december 1992 i den forbindelse meddelt følgende:
"...
Rapporter vedr.
magtanvendelse.
Disse rapporter indsendes
ikke til direktoratet, og vi har hidtil henlagt rapporterne på den indsattes
charteque uden at tage kopi til en samlemappe for disse rapporter.
Efter vi omkring 1. september
1992 blev opmærksom på dette forhold er det bestemt, at der fremtidig tages
kopier af rapporterne til en lokal samling. Der har imidlertid ikke
foreligget
nogen rapporter efter dette tidspunkt.
..."
Jeg har taget det oplyste til
efterretning.
f. Videregående visitation af besøgende.
Jeg havde bedt anstalten om
rapportmateriale vedrørende videregående visitation af besøgende i tiden fra
den 1. november 1991 til den 1. november 1992.
I den anledning meddelte
fængselsinspektøren mig i skrivelsen af 18. december 1992 følgende:
"...
Jeg skal vedrørende dette
spørgsmål oplyse, at vi ikke har benyttet os af adgangen til at undersøge de
besøgendes yderbeklædning i henhold til § 18 i cirkulæret af 18.12.1980 om de
indsattes adgang til brevveksling og besøg m.v.
I de få tilfælde hvor vi har
en konkret mistanke om, at der vil blive forsøgt indsmugling, har vi en
aftale
med Nyborg politi om, at vi i disse tilfælde orienterer politiet, der
derefter
vurderer om mistanken er tilstrækkelig begrundet til, at kunne foretage en
anholdelse med henblik på visitation.
Dette er i det nævnte tidsrum
sekt i alt 4 gange og politiet har oplyst, at man i 2 tilfælde intet fandt,
men
i 2 tilfælde rejste sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende
stoffer.
..."
Jeg har taget det oplyste til
efterretning.
g. Brevveksling og besøg.
Jeg anmodede anstalten om at
modtage notater foretaget i henhold til cirkulæret om brevveksling og kontrol
i
perioden fra den 1. november 1991 til den 1. november 1992.
I den anledning meddelte
anstalten mig i skrivelse af 14. december 1992:
"...
Der er i perioden fra
1.11.1991 til 1.11.1992 ikke bestemt brevkontrol på enkelte indsatte i medfør
af § 5, stk. 1 i cirkulæret om de indsattes adgang til brevveksling og besøg
m.v.
Derimod er der i henhold til
§ 5, stk. 2 bestemt, at der jævnligt foretages stikprøvevis gennemlæsning med
henblik på kontrol med, at adgangen til ukontrolleret brevveksling ikke
misbruges. I disse tilfælde påføres kuverten et stempel, der oplyser om
gennemlæsningen. Denne kontrol varetages af visitationsholdet, der foretager
notat om dato og navn på de indsatte, hvis breve er blevet kontrolleret.
..."
Jeg har taget det oplyste til
efterretning.
17. Opfølgning.
Som nævnt under de enkelte
afsnit udbeder jeg mig underretning om resultatet af de overvejelser og
foranstaltninger, som statsfængslet foretager i anledning af de ovenfor
rejste
spørgsmål.
18. Underretning.
Folketingets Retsudvalg
modtager en genpart af denne redegørelse."
NOTER: (*1) FOB 1987, s.
97-102, FOB 1992, s. 117,
FOB 1993, s. 132
og
FOB 1993, s.378
Lignende dokumenter
- Inspektion af Statsfængslet i Nyborg Retsinformation · 31. januar 2019
- Inspektion af Statsfængslet i Vridsløselille. Retsinformation · 5. november 2003
- Inspektion af Københavns Fængsler. Retsinformation · 25. juni 2003
- Inspektion af statsfængslet Renbæk Retsinformation · 15. februar 2019
- Inspektion af anstalten ved Herstedvester, Grønlænderafdelingen. Retsinformation · 25. juni 2003
- Inspektion af Statsfængslet i Horsens. Retsinformation · 3. november 2003