Spring til indhold

Retsinformation

Sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Direktoratet for Kriminalforsorgen

FOU nr 2005.241UdtalelserFolketinget5. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Direktoratet for Kriminalforsorgen

A, der var indsat som afsoner

i Statsfængslet i Nyborg, klagede over Direktoratet for Kriminalforsorgens

sagsbehandlingstid i forbindelse med en konkret henvendelse til direktoratet.

Ved henvendelsen havde A klaget over at fængselsledelsen – efter hans

opfattelse – havde overtrådt en række af straffuldbyrdelseslovens

bestemmelser

i forbindelse med isolationsfængsling af de indsatte efter en hærværksepisode

i

fængslet i foråret 2004.

Sagens nærmere omstændigheder

var følgende:

I brev af 23. januar 2005

klagede den indsatte, A, til ombudsmanden over den tid der indtil da var

medgået til behandlingen i Direktoratet for Kriminalforsorgen af hans

henvendelse dertil af 27. februar

2004.

A

henviste til at direktoratet adskillige gange havde

stillet i udsigt ”at nu var svaret lige på trapperne”.

Ved gennemgang af sagens akter

kunne det konstateres at der var sket følgende ekspeditioner i sagen:

2004

27. februar: A klagede til

Direktoratet for Kriminalforsorgen over nogle forhold i Statsfængslet i

Nyborg

som var en følge af nogle uroligheder i statsfængslet den 15. februar 2004.

Klagen angik det forhold at A ikke havde fået udbetalt arbejdsvederlag for

uge

8 og 9, at A var blevet nægtet fællesskab siden den 15. februar 2004, at A

Læs alt

var

blevet nægtet gårdtur siden den 15. februar 2004, at A siden den 15. februar

2004 var blevet nægtet at handle hos købmanden, og at A siden den 15. februar

2004 var blevet nægtet at få besøg af sin familie.

3. marts: Direktoratet for

Kriminalforsorgen meddelte A at direktoratet havde anmodet Statsfængslet i

Nyborg om en udtalelse. Der kunne derfor gå ca. 4-6 uger (1) før han ville få

svar.

9. marts: Statsfængslet i

Nyborg afgav udtalelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen. A modtog en

genpart af udtalelsen.

10. marts: A afgav sine

bemærkninger til Direktoratet for Kriminalforsorgen til udtalelsen fra

statsfængslet.

19. marts: X Retshjælp

fremkom i brev til Direktoratet for Kriminalforsorgen med nogle uddybende

bemærkninger til A’s klage.

24. marts: Direktoratet for

Kriminalforsorgen anmodede Statsfængslet i Nyborg om en udtalelse i anledning

af brevet af 19. marts 2004. Direktoratet underrettede samtidig X Retshjælp

om

at svar kunne forventes om 4-6 uger (2).

6. april: X Retshjælp klagede

til Statsfængslet i Nyborg over en handling under gårdtur den 3. april 2004 i

Statsfængslet i Nyborg.

14. april: Direktoratet for

Kriminalforsorgen rykkede Statsfængslet i Nyborg for svar på brevet af 24.

marts 2004.

28. april: Direktoratet for

Kriminalforsorgen meddelte X Retshjælp at svar kunne forventes inden ca. 3-4

uger (3).

4. maj: A rykkede

direktoratet for svar på klagen af 27. februar 2004.

24. maj: Direktoratet for

Kriminalforsorgen oplyste X Retshjælp om at svar kunne forventes om ca. 3

uger

(4). Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyste A om at svar kunne forventes

om

ca. 3 uger (4).

9. juni: Direktoratet for

Kriminalforsorgen oplyste A om at svar forventedes om ca. 2 uger (5).

15. juni: Direktoratet for

Kriminalforsorgen oplyste X Retshjælp om at svar kunne forventes om ca. 2

uger

(6).

21. juni: Statsfængslet i

Nyborg afgav udtalelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen. X Retshjælp

modtog dele af udtalelsen med henblik på at retshjælpen kunne fremsætte

bemærkninger inden 7 dage.

6. juli: X Retshjælp klagede

til Direktoratet for Kriminalforsorgen over begrænsningen i partshøringen.

Retshjælpen bemærkede at den frist der var fastsat af statsfængslet var

”urimelig kort henset til Nyborg Statsfængsels lange sagsbehandlings

periode”.

26. juli: A rykkede

Direktoratet for Kriminalforsorgen for svar og henviste til at direktoratet

den

9. juni 2004 havde stillet et svar i udsigt inden for 2 uger.

2. august: Direktoratet for

Kriminalforsorgen oplyste A om at han kunne forvente at modtage svar inden

ca.

4-6 uger (7) i sagen om forholdene i Statsfængslet i Nyborg, og at A kunne

forvente at modtage svar i en sag om overførsel og tilbageholdt udgang inden

4-6 uger.

10. august: Statsfængslet

afgav udtalelse til direktoratet i sagen om begrænsning af partshøringen.

19. august: Direktoratet for

Kriminalforsorgen tog i brev til X Retshjælp stilling til klagen over

begrænsningen

i partshøringen.

27. august: Direktoratet for

Kriminalforsorgen meddelte X Retshjælp at svar i sagen vedrørende forholdene

i

Nyborg Statsfængsel kunne forventes om ca. 3 uger (8).

14. september: Direktoratet

for Kriminalforsorgen meddelte X Retshjælp at svar kunne forventes om ca. 4-6

uger (9).

26. oktober: Direktoratet for

Kriminalforsorgen meddelte X Retshjælp at svar kunne forventes om ca. 4-6

uger

(10).

28. oktober: X Retshjælp

klagede til Direktoratet for Kriminalforsorgen over den lange

sagsbehandlingstid.

7. december: Direktoratet for

Kriminalforsorgen meddelte X Retshjælp at svar kunne forventes om ca. 4-6

uger

(11).

30. december: X Retshjælp

klagede til Direktoratet for Kriminalforsorgen over den langvarige

sagsbehandling.

2005

23. januar: A klagede til mig

over Direktoratet for Kriminalforsorgens sagsbehandlingstid.

26. januar: Jeg anmodede

Direktoratet for Kriminalforsorgen om en udtalelse i anledning af A’s

klage

idet jeg anmodede direktoratet om udtrykkeligt at komme ind på fire nærmere

angivne forhold, jf. nærmere nedenfor.

9. februar: Direktoratet for

Kriminalforsorgen meddelte mig at jeg kunne forvente at modtage svar på min

anmodning om en udtalelse inden 2 uger (12). X Retshjælp blev orienteret

herom.

14. februar: Direktoratet for

Kriminalforsorgen afgav udtalelse til mig.

1. marts: Jeg gjorde A

bekendt med udtalelsen af 14. februar 2005.

3. marts: A fremsatte

bemærkninger til udtalelsen.

9. marts: Jeg sendte A’s

bemærkninger til Direktoratet for Kriminalforsorgen til eventuelle

bemærkninger

og orienterede A herom.

11. marts: Direktoratet for

Kriminalforsorgen traf afgørelse i forhold til X Retshjælp. Direktoratet

beklagede den meget lange sagsbehandlingstid.

9. maj: Direktoratet for

Kriminalforsorgen afgav udtalelse til mig i anledning af mit brev af 9. marts

2005 til direktoratet.

I brevet af 26. januar 2005

til Direktoratet for Kriminalforsorgen hvor jeg anmodede om en udtalelse i

anledning af A’s klage anførte jeg bl.a. følgende:

”

1. Det fremgår af sagen

således som den med klagers bilag er forelagt mig, at direktoratet den 23.

juni

2004 modtog den supplerende udtalelse fra Statsfængslet i Nyborg som

direktoratet havde udbedt sig på baggrund af en uddybende klage i brev af 19.

marts 2004 fra (X) Retshjælp. På det foreliggende grundlag synes sagen siden

den 23. juni 2004 udelukkende at have beroet på direktoratet.

2. Direktoratet har i talrige

tilfælde under sagens hidtidige forløb underrettet A (og/eller (X) Retshjælp)

om at behandlingen af sagen trak (yderligere) ud – således også i breve

af 24.

marts (4-6 uger), 28. april (3-4 uger), 24. maj (3 uger), 9. juni (2 uger),

2.

august (4-6 uger), 27. august (3 uger), 14. september (4-6 uger), 26. oktober

(4-6 uger) og 7. december 2004 (4-6 uger). Direktoratet har i enkelte

tilfælde også

beklaget dette.

På det foreliggende grundlag

kan der rejses spørgsmål om hvorvidt de tidsterminer som direktoratet har

angivet i forhold til A (og/eller (X) Retshjælp), på de pågældende

tidspunkter

har været udtryk for en realistisk vurdering af den resterende del af den

samlede sagsbehandlingstid.

3. Jeg beder direktoratet om

at udtale sig om i hvilket omfang den grund for at sagens behandling er

trukket

ud som direktoratet i de ovenfor opregnede ni breve har angivet, på de

pågældende tidspunkter har haft grundlag i sagens konkrete forhold. Jeg

sigter

hermed bl.a. til at direktoratet i brev af 28. april 2004 har oplyst at det

forhold at sagsbehandlingen trak (yderligere) ud skyldtes at direktoratet

afventede en udtalelse fra Statsfængslet i Nyborg. En tilsvarende oplysning

foreligger ikke i direktoratets breve af 24. maj og 9. juni 2004 uanset at

den

supplerende udtalelse fra statsfængslet først blev modtaget i direktoratet

den

23. juni 2004 (jf. direktoratets brev af 2. august 2004). Jeg sigter

endvidere

(bl.a.) til at direktoratet i brevene af 24. maj, 9. juni 2004 og 2. august

2004 har henvist til ’sagens karakter samt travlhed i

direktoratet’, mens

direktoratet i de efterfølgende breve af 14. september, 26. oktober og 7.

december 2004 alene har henvist til ’sagens særlige karakter’

(direktoratet har

i brev af 27. august 2004 ikke angivet nogen grund).

4. Det fremgår af klagers

bilag at (X) Retshjælp i brev af 28. oktober 2004 til Direktoratet for

Kriminalforsorgen klagede over direktoratets ’langsommelige

sagsbehandlingstid’. I den forbindelse anførte retshjælpen bl.a.

følgende:

’Retshjælpen stiller sig

uforstående overfor den lange sagsbehandlingstid, og vi ønsker derfor en

bedre

begrundelse herfor end en generel henvisning til ’sagens særlige

karakter’.’

Direktoratet har i sit brev

af 7. december 2004 henvist til direktoratets brev af 26. oktober 2004

hvorved

direktoratet meddelte retshjælpen at direktoratet forventede at kunne

afslutte

sagen inden for 4 – 6 uger. Jeg går derfor umiddelbart ud fra at (X)

Retshjælp

ikke har modtaget svar på sin klage/forespørgsel af 28. oktober 2004.

”.

Direktoratet for

Kriminalforsorgen anførte i udtalelse af 14. februar 2005 til mig bl.a.

følgende:

”

Justitsministeriet,

Direktoratet for Kriminalforsorgen har nu behandlet Deres henvendelse af 26.

januar 2005, hvor De anmoder om en udtalelse i anledning af ovennævnte klage

vedrørende den lange sagsbehandlingstid. Ombudsmanden har anmodet om, at

direktoratet i sin besvarelse udtrykkeligt kommer ind på 4 konkrete

spørgsmål.

Indledningsvis kan

direktoratet oplyse følgende om sagsforløbet i den konkrete sag:

Indsatte A klagede den 27.

februar 2004 over forskellige forhold i Statsfængslet i Nyborg, herunder

tiltag

fra statsfængslets side som følge af urolighederne i statsfængslet den 15.

februar 2004.

Direktoratet sendte indsattes

klage til udtalelse i Statsfængslet i Nyborg og modtog den 15. marts 2004

udtalelsen, ligesom direktoratet samme dag modtog indsattes bemærkninger til

udtalelsen.

Den 22. marts 2004 modtog

direktoratet uddybende klage fra (X) Retshjælp, i forlængelse af den

tidligere

indsendte klage fra indsatte. Direktoratet fremsendte den uddybende klage til

Statsfængslet i Nyborg til udtalelse den 24. marts 2004.

Den 14. april 2004 erindrede

direktoratet skriftligt Statsfængslet i Nyborg om brevet af 24. marts 2004 og

anmodningen om en udtalelse. Den 28. april 2004 sendte direktoratet et brev

til

indsatte, hvor det blev oplyst, at sagen fortsat var under behandling, og at

der ville gå længere tid end først antaget, før der forelå en afgørelse, ca.

3-4 uger.

Den 5. maj 2004 modtog

direktoratet en henvendelse fra indsatte, hvor han erindrede om sin klage.

Ved

brev af 24. maj 2004 blev indsatte oplyst om, at sagen fortsat var under

behandling, og at der på grund af ’sagens karakter og travlhed i

kontoret’

desværre kunne gå længere tid end beregnet. Direktoratet oplyste, at man

regnede med, at indsatte kunne få svar inden 3 uger. Den 9. juni 2004 blev en

tilsvarende skrivelse sendt til indsatte og den 15. juni 2004 til (X)

Retshjælp, dog med en frist på 2 uger.

Den 23. juni 2004 modtog

direktoratet en supplerende udtalelse fra Statsfængslet i Nyborg. Dele af

udtalelsen var sendt til partshøring og (X) Retshjælp fik 7 dage til at

fremsætte bemærkninger direkte over for direktoratet. Den 6. juli 2004

klagede

(X) Retshjælp over, at der ikke var fuld aktindsigt.

Den 26. juli 2004 erindrede A

om sin klage over forholdene i Statsfængslet i Nyborg. Den 2. august 2004

blev

(X) Retshjælp orienteret om, at sagen vedrørende aktindsigt og forholdene i

Statsfængslet i Nyborg fortsat var under behandling.

Direktoratet oplyste, at der

kunne forventes et svar inden 4-6 uger, og at sagsbehandlingstiden skyldtes

’sagens karakter og travlhed i direktoratet’. Den 27. august og den

14.

september 2004 blev der fremsendt brev til indsatte(X) Retshjælp, hvoraf det

fremgik, at klagesagen fortsat var under behandling, og at svar måtte

påregnes

inden for 3 uger.

Den 19. august 2004 blev der

truffet afgørelse vedrørende klagen om begrænsningen af aktindsigt.

Den 27. august 2004 blev

indsatte og (X) Retshjælp igen orienteret om at sagen fortsat var under

behandling. Der var ikke anført nogen begrundelse, men det blev anslået, at

der

på daværende tidspunkt kun ville gå 3 uger før der forelå en afgørelse.

Lignende

breve blev sendt den 14. september, 26. oktober og 7. december 2004.

Sidstnævnte skrivelser dog med længere frister på 4-6 uger og med den

begrundelse, at sagsbehandlingstiden skyldtes ’sagens særlige

karakter’.

I perioden efter

urolighederne blev blandt andet spørgsmålet om udbetaling af arbejdsvederlag,

som var et gennemgående klagepunkt fra flere indsatte, drøftet på et mere

generelt plan. Således blev der udfærdiget udtalelse fra direktoratets

juridiske kontor den 24. maj 2004. Udtalelsen vedrørte statsfængslets

udtalelse

af 9. marts 2004 om blandt andet forpligtelsen til at udbetale

arbejdsvederlag.

Udtalelsen fra Juridisk Kontor blev sendt til udtalelse hos Statsfængslet i

Nyborg. Statsfængslet afgav herefter en udtalelse af 29. juni 2004, og denne

gav anledning til, at Juridisk Kontor igen den 2. august 2004 afgav endnu en

udtalelse.

Den 7. september 2004 fandt

direktoratet det nødvendigt at anmode om yderligere oplysninger fra

Statsfængslet i Nyborg. Direktoratet modtog herefter to notater dateret den

5.

oktober 2004. Den 24. november 2004 udfærdigede Juridisk Kontor et internt

notat på baggrund af de indhentede oplysninger fra Klientkontoret og

Statsfængslet i Nyborg. Først på dette tidspunkt var blandt andet jus

fastlagt,

og det var muligt at få igangsat sagsbehandlingen i alle klagesagerne.

I januar 2005 blev

sagsbehandlingen tilendebragt. På baggrund af sagens særlige karakter,

herunder

at den vedrører urolighederne i Statsfængslet i Nyborg, var det direktoratets

hensigt at orientere Justitsministeren om sagen, før alle afgørelser blev

sendt

ud. Direktoratet nåede ikke dette forud for udskrivning af valget, og det var

derfor direktoratets beslutning, at udsendelsen af afgørelserne måtte afvente

valgets afslutning med henblik på herefter at orientere Justitsministeren.

Ad 1.

Folketingets Ombudsmand har i

sin henvendelse af 26. januar 2004 [2005] blandt andet anført, at på det

foreliggende grundlag synes sagen siden den 23. juni 2004 udelukkende at have

beroet på direktoratet.

Under henvisning til

ovennævnte gennemgang af sagsforløbet, ses sagen således ikke at have været

klar til afgørelse efter at direktoratet modtog udtalelsen fra Statsfængslet

i

Nyborg den 23. juni 2004.

Ad. 2.

Folketingets Ombudsmand har

blandt andet anført, at der på det foreliggende grundlag kan rejses spørgsmål

om, hvorvidt de tidsterminer som direktoratet har angivet i forhold til A

(og/eller retshjælpen), på de pågældende tidspunkter har været udtryk for en

realistisk vurdering af den resterende del af den samlede sagsbehandlingstid.

Direktoratet finder under

henvisning til gennemgangen af sagsforløbet, at vurderingen, som blev

foretaget

af den enkelte sagsbehandler, forekommer realistisk. Begrundelse herfor

fremgår

nedenfor.

I forbindelse med

fremsendelserne af brevene den 24. marts, 28. april, 24. maj og 9. juni 2004

kan der have været en forventning om, indenfor kortere tid, at modtage den

for

afgørelsen nødvendige udtalelse fra Statsfængslet i Nyborg.

Da det må have stået klart,

at udtalelsen gav anledning til (igen) at høre Juridisk Kontor, blev

tidsterminen atter sat op til 4-6 uger. Udtalelsen fra Juridisk Kontor blev

udfærdiget den 2. august 2004 og den 27. august 2004 blev tidsterminen igen

nedsat, idet der må have været en forventning om, at det herefter inden for

kortere tid ville være muligt at træffe en afgørelse.

Det fremgår ovenfor, at

direktoratet den 7. september 2004 fandt det nødvendigt at indhente

yderligere

oplysninger. Det synes derfor ikke at være urealistisk, at der den 14.

september 2004 blev sendt et brev, hvor den anslåede tidstermin igen blev sat

op.

Den 26. oktober blev

tidsterminen igen fastsat til 4-6 uger. Henset til, at der på daværende

tidspunkt var blevet udfærdiget notater den 5. oktober 2004 og disse indgik

som

grundlag for det notat Juridisk Kontor udfærdigede den 24. november 2004,

synes

tidsterminen på daværende tidspunkt at have været rimelig.

Ved afsendelsen af brevet den

7. december 2004, hvor tidsterminen blev anslået til at være 4-6 uger, var

det

muligt at afgøre sagerne. Det var imidlertid hensigten at orientere

Justitsministeren før afsendelse af afgørelserne, ligesom det var hensigten,

at

der skulle afholdes et møde mellem Statsfængslet i Nyborg og direktoratet,

for

der at orientere nærmere om de afgørelser, som direktoratet var kommet frem

til. På baggrund heraf samt det forhold, at der lå en ferieperiode indenfor

tidsterminen, synes vurderingen af tidsterminen at have været rimelig.

Ad 3.

Ombudsmanden har bedt

direktoratet om at udtale sig om, i hvilket omfang den grund for at sagens

behandling er trukket ud, som direktoratet i de ovenfor nævnte opregnede ni

breve har angivet, på de pågældende tidspunkter har haft grundlag i sagens

konkrete forhold.

Direktoratet finder efter en

gennemgang af sagsforløbet mv., at begrundelsen for sagsbehandlingstiden i

flere breve har været for kortfattet og upræcis, hvilket beklages.

Ad 4.

Ombudsmanden har, under

henvisning til (X) Retshjælp brev af 28. oktober 2004 til direktoratet,

anført

at man går ud fra, at (X) Retshjælp ikke har modtaget svar på

klage/forespørgsel af 28. oktober 2004.

Dette er direktoratet enig i.

Direktoratet har derfor ved skrivelse af 8. februar 2005 ganske kort

redegjort

for, hvorpå sagen har beroet, samt hvorpå sagen fortsat beror.”

Jeg udtalte herefter

følgende:

Ombudsmandens udtalelse

”Fra det tidspunkt da (A) klagede til Direktoratet for Kriminalforsorgen

den 27. februar 2004, til Direktoratet for Kriminalforsorgen traf afgørelse

den 11. marts 2005, gik der mere end 1 år.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i brevet til (A) af 11. marts 2005

beklaget den meget lange sagsbehandlingstid. En tilsvarende beklagelse er

ikke – direkte – indeholdt i udtalelsen af 14. februar 2005 til

mig.

Jeg finder at det er meget beklageligt at der gik så lang tid til

behandlingen af sagen som det var tilfældet (jf. også nærmere nedenfor).

Jeg har samtidig hermed gjort Direktoratet for Kriminalforsorgen bekendt med

min opfattelse.

Efter punkt 206 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven (i

Retsinformation nr. 11740 af 4. december 1986) bør en forvaltningsmyndighed

hvis myndigheden som følge af sagens karakter eller den almindelige

sagsbehandlingstid for den pågældende myndighed ikke kan træffe afgørelse

inden for kortere tid efter sagens modtagelse, give parten underretning om

hvorpå sagen beror, og så vidt muligt oplysning om hvornår myndigheden regner

med at afgørelsen kan foreligge. Efter punkt 207 i vejledningen bør en

myndighed give parten underretning når behandlingen af den konkrete sag på

grund af særlige omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt.

Rykkerskrivelser fra den der er part i sagen, og som er rimeligt begrundet i

sagsbehandlingstiden, bør i almindelighed besvares med det samme. Besvarelsen

bør indeholde oplysning om hvorpå sagen beror, og så vidt mulig oplysning om

hvornår myndigheden regner med at afgørelsen kan foreligge. Dette følger af

vejledningens punkt 208.

Som det fremgår af oversigten ovenfor af ekspeditionerne i sagen, har der i

det år som forløb til behandlingen af sagen været givet 12 meddelelser fra

Direktoratet for Kriminalforsorgen om den forventede resterende

behandlingstid. Alle de restsagsbehandlingstider der har været angivet, har

været i få uger.

Det er naturligvis ganske

utilfredsstillende at der således igen og igen af direktoratet stilles

restsagsbehandlingstider i udsigt over for klageren som direktoratet så ikke

overholder.

Hertil kommer at direktoratet

end ikke konsekvent har fulgt op på de tilfælde hvor de lovede

restsagsbehandlingstider ikke har kunnet overholdes.

Jeg har tidligere udtalt at

en myndighed i de tilfælde hvor en bebudet sagsbehandlingstid ikke kan

overholdes, skal gives den pågældende underretning herom – ikke først

ved

fristens udløb – men allerede på det tidspunkt da det må stå klart for

myndigheden at den bebudede sagsbehandlingstid ikke kan overholdes.

Den næstsidste meddelelse

(nr. 11) om den (nu) forventede restsagsbehandlingstid blev givet den 7.

december 2004 (ca. 4-6 uger) og først den 9. februar 2005, og efter at (A)

havde klaget til mig, og efter at jeg havde hørt Direktoratet for

Kriminalforsorgen, gav direktoratet en ny meddelelse – den 9. februar

2005 (nr.

12), dvs. næsten 3 uger efter at den angivne frist i brevet af 7. december

2004

var udløbet.

Samlet må jeg finde

sagsbehandlingen i den foreliggende sag meget kritisabel hvor jeg navnlig

lægger vægt på de gentagne løfter der ikke er blevet overholdt.

Jeg har samtidig hermed gjort

Direktoratet for Kriminalforsorgen bekendt med min opfattelse.

Fra andre sager som jeg har

behandlet i forhold til Direktoratet for Kriminalforsorgen, er jeg stødt på

lignende – dog ikke helt så grelle tilfælde. Og også i forhold til

udtalelser

som jeg har anmodet direktoratet om i konkrete sager, har jeg måttet

konstatere

gentagne tilfælde af løfter om forventelige sagsbehandlingstider som ikke er

blevet holdt, men erstattet af nye meddelelser.

Jeg har samtidig hermed

henstillet til Direktoratet for Kriminalforsorgen at undergive spørgsmålet om

direktoratets sagsbehandlingstider – herunder navnlig spørgsmålet om

underretning når sagen behandling trækker længere ud end klageren med

rimelighed kan regne med, samt spørgsmålet om besvarelse af rykkere (se herom

nedenfor) – en samlet overvejelse.

Jeg har udbedt mig

underretning om resultatet af direktoratets overvejelser, og jeg har meddelt

direktoratet at jeg gerne bistår direktoratet med overvejelserne. Endelig har

jeg meddelt direktoratet at en løsning af spørgsmålet efter min opfattelse er

påtrængende, og der efter min opfattelse bør sættes initiativer –

eventuelt

foreløbige – i værk så vidt muligt omgående.

Specielt om besvarelse af

(A)’s og (X) Retshjælps rykkere bemærker jeg:

(A) rykkede ved brev af 4.

maj 2004 Direktoratet for Kriminalforsorgen for svar.

Ved brev af 24. maj 2004 til

(X) Retshjælp oplyste Direktoratet for Kriminalforsorgen at svar kunne

forventes at foreligge om ca. 3 uger (nr. 4).

Meddelelsen blev givet – ikke

til (A) – men til (X) Retshjælp, og meddelelsen blev ikke givet snarest

muligt

efter (A)’s rykker.

Dette er beklageligt. Jeg

bemærker det forhold – sagens samlede forløb på det tidspunkt taget i

betragtning – at der var angivet en forventet (rest)sagsbehandling den

28.

april 2004 på 3-4 uger (nr. 3) ikke fritager Direktoratet for

Kriminalforsorgen

for at besvare (A)’s rykker.

(X) Retshjælp rykkede Direktoratet

for Kriminalforsorgen for svar ved brev af 28. oktober 2004.

Først den 7. december 2004

gav Direktoratet for Kriminalforsorgen en (ny) meddelelse til (X) Retshjælp

om

den forventede restsagsbehandlingstid.

Dette er ikke snarest muligt.

Jeg har samtidig hermed meddelt Direktoratet for Kriminalforsorgen at det er

beklageligt at rykkeren af 28. oktober 2004 ikke blev besvaret snarest

muligt.

Jeg bemærker at det forhold – sagens samlede forløb taget i betragtning

– at

der var angivet en forventet sagsbehandlingstid den 26. oktober 2004 på ca.

4-6

uger (nr. 10) ikke fritager direktoratet fra at besvare rykkeren.

”

Den 1. november 2005 modtog

jeg underretning fra direktoratet. Heri anførte direktoratet bl.a. følgende:

”De har den 13. juli 2005

henstillet til direktoratet for Kriminalforsorgen at undergive spørgsmålet om

direktoratets sagsbehandlingstider – herunder navnlig spørgsmålet om

besvarelse

af rykkere – en samlet overvejelse. De bad ved samme lejlighed om

underretning

om resultatet af direktoratets overvejelser.

...

Direktoratet kan oplyse, at

overvejelserne endnu ikke er fuldt tilendebragt.

Dette skyldes, at det findes

mest hensigtsmæssigt, hvis Klientkontorets sagsbehandling – og dermed

ikke blot

besvarelse af rykkere og angivelse af forventet sagsbehandlingstid – som

helhed

underkastes en nøjere granskning og revision, så det i større omfang end nu

bliver muligt blandt andet at inddrage elektroniske redskaber, som er blevet

implementeret i Kriminalforsorgen.

Alle standardkoncepter skal

derfor gennemgås og revideres, og det overvejes for eksempel at opdele

klagetyperne i 3-4 typer med forskellige koncepter for meddelelse af

forventet

sagsbehandlingstid.

Ligeledes overvejes det at

lave flere forskellige standardkoncepter for underretningsskrivelser med

forskellige ’grader’ af forklaringer og beklagelser, ligesom

indførelse af

graduerede underretningsskrivelser overvejes med henblik på at få foretaget

en

nærmere vurdering af den realistiske sagsbehandlingstid.

Det kan dog oplyses, at

Klientkontoret allerede i maj 2005 ændrede standardkoncepterne, således at

den

forventede sagsbehandlingstid som minimum blev oplyst at være 6-8 uger mod

hidtil 4-6 uger, idet man i Klientkontoret var opmærksom på, at der var et

stort antal sager til ekspedition, hvorfor sagsbehandlingstiden trak ud.

Efter Deres henstilling den

13. juli 2005 er Klientkontorets medarbejdere blev instrueret i, at der skal

foretages en meget nøje vurdering af hver enkelt sag, før der overfor

klienten

tilkendegives en estimeret sagsbehandlingstid, således at tilkendegivelsen

bliver så realistisk som mulig.

Klientkontoret har derudover

gennemført nogle dage, hvor husets øvrige sagsbehandlere deltog i kontorets

arbejde med henblik på at nedbringe antallet af sager, der var til

ekspedition.

Endvidere gøres der en

indsats for at fastholde medarbejdere i Klientkontoret i længere tid, idet

der

hidtil har været en meget stor personaleudskiftning på sagsbehandlersiden, et

forhold, som naturligvis har stor betydning for kontorets kapacitet og

sagsflowet.

Ligeledes vil ledelsessiden i

klientkontoret blive styrket det næste halve år blandt andet med henblik på

den

ovenfor nævnte gennemgang af sagsbehandlingen og strukturerne i

Klientkontoret,

således at ressourcerne kan blive anvendt bedst muligt, herunder skal det

vurderes, om der kan anvendes nye metoder for arbejdstilrettelæggelsen, som

for

eksempel LEAN management.

De vil modtage underretning

om resultatet af overvejelserne, når de er tilendebragt, hvilket imidlertid

tidligst forventes at ske efter årsskiftet, da der sandsynligvis vil være

tale

om grundlæggende ændringer i sagsgangen, som vil kræve inddragelse af alle

medarbejdergrupper i Klientkontoret og bistand fra andre

ressortkontorer.”

Herefter fandt jeg ikke

grundlag for at foretage mig yderligere i sagen ud over at afvente den

endelige

underretning.

Lignende dokumenter