Sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Direktoratet for Kriminalforsorgen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Direktoratet for Kriminalforsorgen
A, der var indsat som afsoner
i Statsfængslet i Nyborg, klagede over Direktoratet for Kriminalforsorgens
sagsbehandlingstid i forbindelse med en konkret henvendelse til direktoratet.
Ved henvendelsen havde A klaget over at fængselsledelsen – efter hans
opfattelse – havde overtrådt en række af straffuldbyrdelseslovens
bestemmelser
i forbindelse med isolationsfængsling af de indsatte efter en hærværksepisode
i
fængslet i foråret 2004.
Sagens nærmere omstændigheder
var følgende:
I brev af 23. januar 2005
klagede den indsatte, A, til ombudsmanden over den tid der indtil da var
medgået til behandlingen i Direktoratet for Kriminalforsorgen af hans
henvendelse dertil af 27. februar
2004.
A
henviste til at direktoratet adskillige gange havde
stillet i udsigt ”at nu var svaret lige på trapperne”.
Ved gennemgang af sagens akter
kunne det konstateres at der var sket følgende ekspeditioner i sagen:
2004
27. februar: A klagede til
Direktoratet for Kriminalforsorgen over nogle forhold i Statsfængslet i
Nyborg
som var en følge af nogle uroligheder i statsfængslet den 15. februar 2004.
Klagen angik det forhold at A ikke havde fået udbetalt arbejdsvederlag for
uge
8 og 9, at A var blevet nægtet fællesskab siden den 15. februar 2004, at A
Læs alt
var
blevet nægtet gårdtur siden den 15. februar 2004, at A siden den 15. februar
2004 var blevet nægtet at handle hos købmanden, og at A siden den 15. februar
2004 var blevet nægtet at få besøg af sin familie.
3. marts: Direktoratet for
Kriminalforsorgen meddelte A at direktoratet havde anmodet Statsfængslet i
Nyborg om en udtalelse. Der kunne derfor gå ca. 4-6 uger (1) før han ville få
svar.
9. marts: Statsfængslet i
Nyborg afgav udtalelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen. A modtog en
genpart af udtalelsen.
10. marts: A afgav sine
bemærkninger til Direktoratet for Kriminalforsorgen til udtalelsen fra
statsfængslet.
19. marts: X Retshjælp
fremkom i brev til Direktoratet for Kriminalforsorgen med nogle uddybende
bemærkninger til A’s klage.
24. marts: Direktoratet for
Kriminalforsorgen anmodede Statsfængslet i Nyborg om en udtalelse i anledning
af brevet af 19. marts 2004. Direktoratet underrettede samtidig X Retshjælp
om
at svar kunne forventes om 4-6 uger (2).
6. april: X Retshjælp klagede
til Statsfængslet i Nyborg over en handling under gårdtur den 3. april 2004 i
Statsfængslet i Nyborg.
14. april: Direktoratet for
Kriminalforsorgen rykkede Statsfængslet i Nyborg for svar på brevet af 24.
marts 2004.
28. april: Direktoratet for
Kriminalforsorgen meddelte X Retshjælp at svar kunne forventes inden ca. 3-4
uger (3).
4. maj: A rykkede
direktoratet for svar på klagen af 27. februar 2004.
24. maj: Direktoratet for
Kriminalforsorgen oplyste X Retshjælp om at svar kunne forventes om ca. 3
uger
(4). Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyste A om at svar kunne forventes
om
ca. 3 uger (4).
9. juni: Direktoratet for
Kriminalforsorgen oplyste A om at svar forventedes om ca. 2 uger (5).
15. juni: Direktoratet for
Kriminalforsorgen oplyste X Retshjælp om at svar kunne forventes om ca. 2
uger
(6).
21. juni: Statsfængslet i
Nyborg afgav udtalelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen. X Retshjælp
modtog dele af udtalelsen med henblik på at retshjælpen kunne fremsætte
bemærkninger inden 7 dage.
6. juli: X Retshjælp klagede
til Direktoratet for Kriminalforsorgen over begrænsningen i partshøringen.
Retshjælpen bemærkede at den frist der var fastsat af statsfængslet var
”urimelig kort henset til Nyborg Statsfængsels lange sagsbehandlings
periode”.
26. juli: A rykkede
Direktoratet for Kriminalforsorgen for svar og henviste til at direktoratet
den
9. juni 2004 havde stillet et svar i udsigt inden for 2 uger.
2. august: Direktoratet for
Kriminalforsorgen oplyste A om at han kunne forvente at modtage svar inden
ca.
4-6 uger (7) i sagen om forholdene i Statsfængslet i Nyborg, og at A kunne
forvente at modtage svar i en sag om overførsel og tilbageholdt udgang inden
4-6 uger.
10. august: Statsfængslet
afgav udtalelse til direktoratet i sagen om begrænsning af partshøringen.
19. august: Direktoratet for
Kriminalforsorgen tog i brev til X Retshjælp stilling til klagen over
begrænsningen
i partshøringen.
27. august: Direktoratet for
Kriminalforsorgen meddelte X Retshjælp at svar i sagen vedrørende forholdene
i
Nyborg Statsfængsel kunne forventes om ca. 3 uger (8).
14. september: Direktoratet
for Kriminalforsorgen meddelte X Retshjælp at svar kunne forventes om ca. 4-6
uger (9).
26. oktober: Direktoratet for
Kriminalforsorgen meddelte X Retshjælp at svar kunne forventes om ca. 4-6
uger
(10).
28. oktober: X Retshjælp
klagede til Direktoratet for Kriminalforsorgen over den lange
sagsbehandlingstid.
7. december: Direktoratet for
Kriminalforsorgen meddelte X Retshjælp at svar kunne forventes om ca. 4-6
uger
(11).
30. december: X Retshjælp
klagede til Direktoratet for Kriminalforsorgen over den langvarige
sagsbehandling.
2005
23. januar: A klagede til mig
over Direktoratet for Kriminalforsorgens sagsbehandlingstid.
26. januar: Jeg anmodede
Direktoratet for Kriminalforsorgen om en udtalelse i anledning af A’s
klage
idet jeg anmodede direktoratet om udtrykkeligt at komme ind på fire nærmere
angivne forhold, jf. nærmere nedenfor.
9. februar: Direktoratet for
Kriminalforsorgen meddelte mig at jeg kunne forvente at modtage svar på min
anmodning om en udtalelse inden 2 uger (12). X Retshjælp blev orienteret
herom.
14. februar: Direktoratet for
Kriminalforsorgen afgav udtalelse til mig.
1. marts: Jeg gjorde A
bekendt med udtalelsen af 14. februar 2005.
3. marts: A fremsatte
bemærkninger til udtalelsen.
9. marts: Jeg sendte A’s
bemærkninger til Direktoratet for Kriminalforsorgen til eventuelle
bemærkninger
og orienterede A herom.
11. marts: Direktoratet for
Kriminalforsorgen traf afgørelse i forhold til X Retshjælp. Direktoratet
beklagede den meget lange sagsbehandlingstid.
9. maj: Direktoratet for
Kriminalforsorgen afgav udtalelse til mig i anledning af mit brev af 9. marts
2005 til direktoratet.
I brevet af 26. januar 2005
til Direktoratet for Kriminalforsorgen hvor jeg anmodede om en udtalelse i
anledning af A’s klage anførte jeg bl.a. følgende:
”
1. Det fremgår af sagen
således som den med klagers bilag er forelagt mig, at direktoratet den 23.
juni
2004 modtog den supplerende udtalelse fra Statsfængslet i Nyborg som
direktoratet havde udbedt sig på baggrund af en uddybende klage i brev af 19.
marts 2004 fra (X) Retshjælp. På det foreliggende grundlag synes sagen siden
den 23. juni 2004 udelukkende at have beroet på direktoratet.
2. Direktoratet har i talrige
tilfælde under sagens hidtidige forløb underrettet A (og/eller (X) Retshjælp)
om at behandlingen af sagen trak (yderligere) ud – således også i breve
af 24.
marts (4-6 uger), 28. april (3-4 uger), 24. maj (3 uger), 9. juni (2 uger),
2.
august (4-6 uger), 27. august (3 uger), 14. september (4-6 uger), 26. oktober
(4-6 uger) og 7. december 2004 (4-6 uger). Direktoratet har i enkelte
tilfælde også
beklaget dette.
På det foreliggende grundlag
kan der rejses spørgsmål om hvorvidt de tidsterminer som direktoratet har
angivet i forhold til A (og/eller (X) Retshjælp), på de pågældende
tidspunkter
har været udtryk for en realistisk vurdering af den resterende del af den
samlede sagsbehandlingstid.
3. Jeg beder direktoratet om
at udtale sig om i hvilket omfang den grund for at sagens behandling er
trukket
ud som direktoratet i de ovenfor opregnede ni breve har angivet, på de
pågældende tidspunkter har haft grundlag i sagens konkrete forhold. Jeg
sigter
hermed bl.a. til at direktoratet i brev af 28. april 2004 har oplyst at det
forhold at sagsbehandlingen trak (yderligere) ud skyldtes at direktoratet
afventede en udtalelse fra Statsfængslet i Nyborg. En tilsvarende oplysning
foreligger ikke i direktoratets breve af 24. maj og 9. juni 2004 uanset at
den
supplerende udtalelse fra statsfængslet først blev modtaget i direktoratet
den
23. juni 2004 (jf. direktoratets brev af 2. august 2004). Jeg sigter
endvidere
(bl.a.) til at direktoratet i brevene af 24. maj, 9. juni 2004 og 2. august
2004 har henvist til ’sagens karakter samt travlhed i
direktoratet’, mens
direktoratet i de efterfølgende breve af 14. september, 26. oktober og 7.
december 2004 alene har henvist til ’sagens særlige karakter’
(direktoratet har
i brev af 27. august 2004 ikke angivet nogen grund).
4. Det fremgår af klagers
bilag at (X) Retshjælp i brev af 28. oktober 2004 til Direktoratet for
Kriminalforsorgen klagede over direktoratets ’langsommelige
sagsbehandlingstid’. I den forbindelse anførte retshjælpen bl.a.
følgende:
’Retshjælpen stiller sig
uforstående overfor den lange sagsbehandlingstid, og vi ønsker derfor en
bedre
begrundelse herfor end en generel henvisning til ’sagens særlige
karakter’.’
Direktoratet har i sit brev
af 7. december 2004 henvist til direktoratets brev af 26. oktober 2004
hvorved
direktoratet meddelte retshjælpen at direktoratet forventede at kunne
afslutte
sagen inden for 4 – 6 uger. Jeg går derfor umiddelbart ud fra at (X)
Retshjælp
ikke har modtaget svar på sin klage/forespørgsel af 28. oktober 2004.
”.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen anførte i udtalelse af 14. februar 2005 til mig bl.a.
følgende:
”
Justitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen har nu behandlet Deres henvendelse af 26.
januar 2005, hvor De anmoder om en udtalelse i anledning af ovennævnte klage
vedrørende den lange sagsbehandlingstid. Ombudsmanden har anmodet om, at
direktoratet i sin besvarelse udtrykkeligt kommer ind på 4 konkrete
spørgsmål.
Indledningsvis kan
direktoratet oplyse følgende om sagsforløbet i den konkrete sag:
Indsatte A klagede den 27.
februar 2004 over forskellige forhold i Statsfængslet i Nyborg, herunder
tiltag
fra statsfængslets side som følge af urolighederne i statsfængslet den 15.
februar 2004.
Direktoratet sendte indsattes
klage til udtalelse i Statsfængslet i Nyborg og modtog den 15. marts 2004
udtalelsen, ligesom direktoratet samme dag modtog indsattes bemærkninger til
udtalelsen.
Den 22. marts 2004 modtog
direktoratet uddybende klage fra (X) Retshjælp, i forlængelse af den
tidligere
indsendte klage fra indsatte. Direktoratet fremsendte den uddybende klage til
Statsfængslet i Nyborg til udtalelse den 24. marts 2004.
Den 14. april 2004 erindrede
direktoratet skriftligt Statsfængslet i Nyborg om brevet af 24. marts 2004 og
anmodningen om en udtalelse. Den 28. april 2004 sendte direktoratet et brev
til
indsatte, hvor det blev oplyst, at sagen fortsat var under behandling, og at
der ville gå længere tid end først antaget, før der forelå en afgørelse, ca.
3-4 uger.
Den 5. maj 2004 modtog
direktoratet en henvendelse fra indsatte, hvor han erindrede om sin klage.
Ved
brev af 24. maj 2004 blev indsatte oplyst om, at sagen fortsat var under
behandling, og at der på grund af ’sagens karakter og travlhed i
kontoret’
desværre kunne gå længere tid end beregnet. Direktoratet oplyste, at man
regnede med, at indsatte kunne få svar inden 3 uger. Den 9. juni 2004 blev en
tilsvarende skrivelse sendt til indsatte og den 15. juni 2004 til (X)
Retshjælp, dog med en frist på 2 uger.
Den 23. juni 2004 modtog
direktoratet en supplerende udtalelse fra Statsfængslet i Nyborg. Dele af
udtalelsen var sendt til partshøring og (X) Retshjælp fik 7 dage til at
fremsætte bemærkninger direkte over for direktoratet. Den 6. juli 2004
klagede
(X) Retshjælp over, at der ikke var fuld aktindsigt.
Den 26. juli 2004 erindrede A
om sin klage over forholdene i Statsfængslet i Nyborg. Den 2. august 2004
blev
(X) Retshjælp orienteret om, at sagen vedrørende aktindsigt og forholdene i
Statsfængslet i Nyborg fortsat var under behandling.
Direktoratet oplyste, at der
kunne forventes et svar inden 4-6 uger, og at sagsbehandlingstiden skyldtes
’sagens karakter og travlhed i direktoratet’. Den 27. august og den
14.
september 2004 blev der fremsendt brev til indsatte(X) Retshjælp, hvoraf det
fremgik, at klagesagen fortsat var under behandling, og at svar måtte
påregnes
inden for 3 uger.
Den 19. august 2004 blev der
truffet afgørelse vedrørende klagen om begrænsningen af aktindsigt.
Den 27. august 2004 blev
indsatte og (X) Retshjælp igen orienteret om at sagen fortsat var under
behandling. Der var ikke anført nogen begrundelse, men det blev anslået, at
der
på daværende tidspunkt kun ville gå 3 uger før der forelå en afgørelse.
Lignende
breve blev sendt den 14. september, 26. oktober og 7. december 2004.
Sidstnævnte skrivelser dog med længere frister på 4-6 uger og med den
begrundelse, at sagsbehandlingstiden skyldtes ’sagens særlige
karakter’.
I perioden efter
urolighederne blev blandt andet spørgsmålet om udbetaling af arbejdsvederlag,
som var et gennemgående klagepunkt fra flere indsatte, drøftet på et mere
generelt plan. Således blev der udfærdiget udtalelse fra direktoratets
juridiske kontor den 24. maj 2004. Udtalelsen vedrørte statsfængslets
udtalelse
af 9. marts 2004 om blandt andet forpligtelsen til at udbetale
arbejdsvederlag.
Udtalelsen fra Juridisk Kontor blev sendt til udtalelse hos Statsfængslet i
Nyborg. Statsfængslet afgav herefter en udtalelse af 29. juni 2004, og denne
gav anledning til, at Juridisk Kontor igen den 2. august 2004 afgav endnu en
udtalelse.
Den 7. september 2004 fandt
direktoratet det nødvendigt at anmode om yderligere oplysninger fra
Statsfængslet i Nyborg. Direktoratet modtog herefter to notater dateret den
5.
oktober 2004. Den 24. november 2004 udfærdigede Juridisk Kontor et internt
notat på baggrund af de indhentede oplysninger fra Klientkontoret og
Statsfængslet i Nyborg. Først på dette tidspunkt var blandt andet jus
fastlagt,
og det var muligt at få igangsat sagsbehandlingen i alle klagesagerne.
I januar 2005 blev
sagsbehandlingen tilendebragt. På baggrund af sagens særlige karakter,
herunder
at den vedrører urolighederne i Statsfængslet i Nyborg, var det direktoratets
hensigt at orientere Justitsministeren om sagen, før alle afgørelser blev
sendt
ud. Direktoratet nåede ikke dette forud for udskrivning af valget, og det var
derfor direktoratets beslutning, at udsendelsen af afgørelserne måtte afvente
valgets afslutning med henblik på herefter at orientere Justitsministeren.
Ad 1.
Folketingets Ombudsmand har i
sin henvendelse af 26. januar 2004 [2005] blandt andet anført, at på det
foreliggende grundlag synes sagen siden den 23. juni 2004 udelukkende at have
beroet på direktoratet.
Under henvisning til
ovennævnte gennemgang af sagsforløbet, ses sagen således ikke at have været
klar til afgørelse efter at direktoratet modtog udtalelsen fra Statsfængslet
i
Nyborg den 23. juni 2004.
Ad. 2.
Folketingets Ombudsmand har
blandt andet anført, at der på det foreliggende grundlag kan rejses spørgsmål
om, hvorvidt de tidsterminer som direktoratet har angivet i forhold til A
(og/eller retshjælpen), på de pågældende tidspunkter har været udtryk for en
realistisk vurdering af den resterende del af den samlede sagsbehandlingstid.
Direktoratet finder under
henvisning til gennemgangen af sagsforløbet, at vurderingen, som blev
foretaget
af den enkelte sagsbehandler, forekommer realistisk. Begrundelse herfor
fremgår
nedenfor.
I forbindelse med
fremsendelserne af brevene den 24. marts, 28. april, 24. maj og 9. juni 2004
kan der have været en forventning om, indenfor kortere tid, at modtage den
for
afgørelsen nødvendige udtalelse fra Statsfængslet i Nyborg.
Da det må have stået klart,
at udtalelsen gav anledning til (igen) at høre Juridisk Kontor, blev
tidsterminen atter sat op til 4-6 uger. Udtalelsen fra Juridisk Kontor blev
udfærdiget den 2. august 2004 og den 27. august 2004 blev tidsterminen igen
nedsat, idet der må have været en forventning om, at det herefter inden for
kortere tid ville være muligt at træffe en afgørelse.
Det fremgår ovenfor, at
direktoratet den 7. september 2004 fandt det nødvendigt at indhente
yderligere
oplysninger. Det synes derfor ikke at være urealistisk, at der den 14.
september 2004 blev sendt et brev, hvor den anslåede tidstermin igen blev sat
op.
Den 26. oktober blev
tidsterminen igen fastsat til 4-6 uger. Henset til, at der på daværende
tidspunkt var blevet udfærdiget notater den 5. oktober 2004 og disse indgik
som
grundlag for det notat Juridisk Kontor udfærdigede den 24. november 2004,
synes
tidsterminen på daværende tidspunkt at have været rimelig.
Ved afsendelsen af brevet den
7. december 2004, hvor tidsterminen blev anslået til at være 4-6 uger, var
det
muligt at afgøre sagerne. Det var imidlertid hensigten at orientere
Justitsministeren før afsendelse af afgørelserne, ligesom det var hensigten,
at
der skulle afholdes et møde mellem Statsfængslet i Nyborg og direktoratet,
for
der at orientere nærmere om de afgørelser, som direktoratet var kommet frem
til. På baggrund heraf samt det forhold, at der lå en ferieperiode indenfor
tidsterminen, synes vurderingen af tidsterminen at have været rimelig.
Ad 3.
Ombudsmanden har bedt
direktoratet om at udtale sig om, i hvilket omfang den grund for at sagens
behandling er trukket ud, som direktoratet i de ovenfor nævnte opregnede ni
breve har angivet, på de pågældende tidspunkter har haft grundlag i sagens
konkrete forhold.
Direktoratet finder efter en
gennemgang af sagsforløbet mv., at begrundelsen for sagsbehandlingstiden i
flere breve har været for kortfattet og upræcis, hvilket beklages.
Ad 4.
Ombudsmanden har, under
henvisning til (X) Retshjælp brev af 28. oktober 2004 til direktoratet,
anført
at man går ud fra, at (X) Retshjælp ikke har modtaget svar på
klage/forespørgsel af 28. oktober 2004.
Dette er direktoratet enig i.
Direktoratet har derfor ved skrivelse af 8. februar 2005 ganske kort
redegjort
for, hvorpå sagen har beroet, samt hvorpå sagen fortsat beror.”
Jeg udtalte herefter
følgende:
Ombudsmandens udtalelse
”Fra det tidspunkt da (A) klagede til Direktoratet for Kriminalforsorgen
den 27. februar 2004, til Direktoratet for Kriminalforsorgen traf afgørelse
den 11. marts 2005, gik der mere end 1 år.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i brevet til (A) af 11. marts 2005
beklaget den meget lange sagsbehandlingstid. En tilsvarende beklagelse er
ikke – direkte – indeholdt i udtalelsen af 14. februar 2005 til
mig.
Jeg finder at det er meget beklageligt at der gik så lang tid til
behandlingen af sagen som det var tilfældet (jf. også nærmere nedenfor).
Jeg har samtidig hermed gjort Direktoratet for Kriminalforsorgen bekendt med
min opfattelse.
Efter punkt 206 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven (i
Retsinformation nr. 11740 af 4. december 1986) bør en forvaltningsmyndighed
hvis myndigheden som følge af sagens karakter eller den almindelige
sagsbehandlingstid for den pågældende myndighed ikke kan træffe afgørelse
inden for kortere tid efter sagens modtagelse, give parten underretning om
hvorpå sagen beror, og så vidt muligt oplysning om hvornår myndigheden regner
med at afgørelsen kan foreligge. Efter punkt 207 i vejledningen bør en
myndighed give parten underretning når behandlingen af den konkrete sag på
grund af særlige omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt.
Rykkerskrivelser fra den der er part i sagen, og som er rimeligt begrundet i
sagsbehandlingstiden, bør i almindelighed besvares med det samme. Besvarelsen
bør indeholde oplysning om hvorpå sagen beror, og så vidt mulig oplysning om
hvornår myndigheden regner med at afgørelsen kan foreligge. Dette følger af
vejledningens punkt 208.
Som det fremgår af oversigten ovenfor af ekspeditionerne i sagen, har der i
det år som forløb til behandlingen af sagen været givet 12 meddelelser fra
Direktoratet for Kriminalforsorgen om den forventede resterende
behandlingstid. Alle de restsagsbehandlingstider der har været angivet, har
været i få uger.
Det er naturligvis ganske
utilfredsstillende at der således igen og igen af direktoratet stilles
restsagsbehandlingstider i udsigt over for klageren som direktoratet så ikke
overholder.
Hertil kommer at direktoratet
end ikke konsekvent har fulgt op på de tilfælde hvor de lovede
restsagsbehandlingstider ikke har kunnet overholdes.
Jeg har tidligere udtalt at
en myndighed i de tilfælde hvor en bebudet sagsbehandlingstid ikke kan
overholdes, skal gives den pågældende underretning herom – ikke først
ved
fristens udløb – men allerede på det tidspunkt da det må stå klart for
myndigheden at den bebudede sagsbehandlingstid ikke kan overholdes.
Den næstsidste meddelelse
(nr. 11) om den (nu) forventede restsagsbehandlingstid blev givet den 7.
december 2004 (ca. 4-6 uger) og først den 9. februar 2005, og efter at (A)
havde klaget til mig, og efter at jeg havde hørt Direktoratet for
Kriminalforsorgen, gav direktoratet en ny meddelelse – den 9. februar
2005 (nr.
12), dvs. næsten 3 uger efter at den angivne frist i brevet af 7. december
2004
var udløbet.
Samlet må jeg finde
sagsbehandlingen i den foreliggende sag meget kritisabel hvor jeg navnlig
lægger vægt på de gentagne løfter der ikke er blevet overholdt.
Jeg har samtidig hermed gjort
Direktoratet for Kriminalforsorgen bekendt med min opfattelse.
Fra andre sager som jeg har
behandlet i forhold til Direktoratet for Kriminalforsorgen, er jeg stødt på
lignende – dog ikke helt så grelle tilfælde. Og også i forhold til
udtalelser
som jeg har anmodet direktoratet om i konkrete sager, har jeg måttet
konstatere
gentagne tilfælde af løfter om forventelige sagsbehandlingstider som ikke er
blevet holdt, men erstattet af nye meddelelser.
Jeg har samtidig hermed
henstillet til Direktoratet for Kriminalforsorgen at undergive spørgsmålet om
direktoratets sagsbehandlingstider – herunder navnlig spørgsmålet om
underretning når sagen behandling trækker længere ud end klageren med
rimelighed kan regne med, samt spørgsmålet om besvarelse af rykkere (se herom
nedenfor) – en samlet overvejelse.
Jeg har udbedt mig
underretning om resultatet af direktoratets overvejelser, og jeg har meddelt
direktoratet at jeg gerne bistår direktoratet med overvejelserne. Endelig har
jeg meddelt direktoratet at en løsning af spørgsmålet efter min opfattelse er
påtrængende, og der efter min opfattelse bør sættes initiativer –
eventuelt
foreløbige – i værk så vidt muligt omgående.
Specielt om besvarelse af
(A)’s og (X) Retshjælps rykkere bemærker jeg:
(A) rykkede ved brev af 4.
maj 2004 Direktoratet for Kriminalforsorgen for svar.
Ved brev af 24. maj 2004 til
(X) Retshjælp oplyste Direktoratet for Kriminalforsorgen at svar kunne
forventes at foreligge om ca. 3 uger (nr. 4).
Meddelelsen blev givet – ikke
til (A) – men til (X) Retshjælp, og meddelelsen blev ikke givet snarest
muligt
efter (A)’s rykker.
Dette er beklageligt. Jeg
bemærker det forhold – sagens samlede forløb på det tidspunkt taget i
betragtning – at der var angivet en forventet (rest)sagsbehandling den
28.
april 2004 på 3-4 uger (nr. 3) ikke fritager Direktoratet for
Kriminalforsorgen
for at besvare (A)’s rykker.
(X) Retshjælp rykkede Direktoratet
for Kriminalforsorgen for svar ved brev af 28. oktober 2004.
Først den 7. december 2004
gav Direktoratet for Kriminalforsorgen en (ny) meddelelse til (X) Retshjælp
om
den forventede restsagsbehandlingstid.
Dette er ikke snarest muligt.
Jeg har samtidig hermed meddelt Direktoratet for Kriminalforsorgen at det er
beklageligt at rykkeren af 28. oktober 2004 ikke blev besvaret snarest
muligt.
Jeg bemærker at det forhold – sagens samlede forløb taget i betragtning
– at
der var angivet en forventet sagsbehandlingstid den 26. oktober 2004 på ca.
4-6
uger (nr. 10) ikke fritager direktoratet fra at besvare rykkeren.
”
Den 1. november 2005 modtog
jeg underretning fra direktoratet. Heri anførte direktoratet bl.a. følgende:
”De har den 13. juli 2005
henstillet til direktoratet for Kriminalforsorgen at undergive spørgsmålet om
direktoratets sagsbehandlingstider – herunder navnlig spørgsmålet om
besvarelse
af rykkere – en samlet overvejelse. De bad ved samme lejlighed om
underretning
om resultatet af direktoratets overvejelser.
...
Direktoratet kan oplyse, at
overvejelserne endnu ikke er fuldt tilendebragt.
Dette skyldes, at det findes
mest hensigtsmæssigt, hvis Klientkontorets sagsbehandling – og dermed
ikke blot
besvarelse af rykkere og angivelse af forventet sagsbehandlingstid – som
helhed
underkastes en nøjere granskning og revision, så det i større omfang end nu
bliver muligt blandt andet at inddrage elektroniske redskaber, som er blevet
implementeret i Kriminalforsorgen.
Alle standardkoncepter skal
derfor gennemgås og revideres, og det overvejes for eksempel at opdele
klagetyperne i 3-4 typer med forskellige koncepter for meddelelse af
forventet
sagsbehandlingstid.
Ligeledes overvejes det at
lave flere forskellige standardkoncepter for underretningsskrivelser med
forskellige ’grader’ af forklaringer og beklagelser, ligesom
indførelse af
graduerede underretningsskrivelser overvejes med henblik på at få foretaget
en
nærmere vurdering af den realistiske sagsbehandlingstid.
Det kan dog oplyses, at
Klientkontoret allerede i maj 2005 ændrede standardkoncepterne, således at
den
forventede sagsbehandlingstid som minimum blev oplyst at være 6-8 uger mod
hidtil 4-6 uger, idet man i Klientkontoret var opmærksom på, at der var et
stort antal sager til ekspedition, hvorfor sagsbehandlingstiden trak ud.
Efter Deres henstilling den
13. juli 2005 er Klientkontorets medarbejdere blev instrueret i, at der skal
foretages en meget nøje vurdering af hver enkelt sag, før der overfor
klienten
tilkendegives en estimeret sagsbehandlingstid, således at tilkendegivelsen
bliver så realistisk som mulig.
Klientkontoret har derudover
gennemført nogle dage, hvor husets øvrige sagsbehandlere deltog i kontorets
arbejde med henblik på at nedbringe antallet af sager, der var til
ekspedition.
Endvidere gøres der en
indsats for at fastholde medarbejdere i Klientkontoret i længere tid, idet
der
hidtil har været en meget stor personaleudskiftning på sagsbehandlersiden, et
forhold, som naturligvis har stor betydning for kontorets kapacitet og
sagsflowet.
Ligeledes vil ledelsessiden i
klientkontoret blive styrket det næste halve år blandt andet med henblik på
den
ovenfor nævnte gennemgang af sagsbehandlingen og strukturerne i
Klientkontoret,
således at ressourcerne kan blive anvendt bedst muligt, herunder skal det
vurderes, om der kan anvendes nye metoder for arbejdstilrettelæggelsen, som
for
eksempel LEAN management.
De vil modtage underretning
om resultatet af overvejelserne, når de er tilendebragt, hvilket imidlertid
tidligst forventes at ske efter årsskiftet, da der sandsynligvis vil være
tale
om grundlæggende ændringer i sagsgangen, som vil kræve inddragelse af alle
medarbejdergrupper i Klientkontoret og bistand fra andre
ressortkontorer.”
Herefter fandt jeg ikke
grundlag for at foretage mig yderligere i sagen ud over at afvente den
endelige
underretning.
Lignende dokumenter
- Afslag på prøveløsladelse ikke forelagt domstolene ”uden unødigt ophold” Retsinformation · 7. oktober 2008
- Inspektion af Statsfængslet i Nyborg. Retsinformation · 25. juni 2003
- Sagsbehandlingstid. Myndigheds manglende overholdelse af egne frister. Afgørelse af flere sager på samme tidspunkt Retsinformation · 11. januar 2002
- Stillingsansøgning i forbindelse med indførelse af ny admini-strativ struktur Retsinformation · 4. oktober 2006
- 2015-7. Krav til sagsoplysning i sager om dødsfald i kriminalforsorgens institutioner Retsinformation · 2. april 2015
- Inspektion af Statsfængslet i Ringe den 28. februar 2006 - Opfølgning nr. 1 Retsinformation · 29. juni 2012