Uhjemlet skønsmæssig fastsættelse af boligtillæg. Mangelfuld sagsoplysning. Manglende partshøring.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Uhjemlet skønsmæssig fastsættelse af boligtillæg. Mangelfuld
sagsoplysning. Manglende partshøring.
Et fagforbund klagede for A
over den beregning af boligtillæg, som K kommune - tiltrådt af amtsankenævnet
-havde foretaget.
Forbundet bad mig om at
vurdere, "om det lovmæssigt og fortolkningsmæssigt er korrekt, at
beregning af boligtillæg foretages skønsmæssigt til trods for, at der
foreligger dokumenterede udgifter".
Det fremgik af sagens akter,
at A's familie flyttede til den nuværende bolig den 28. juli 1990, og at det
samlede beregnede boligtillæg til A i den tidligere bolig udgjorde 2.453 kr.
pr. måned.
Det fremgik endvidere, at
kommunen ved afgørelse af 11. marts 1991 skønsmæssigt fastsatte den del af
A's
boligtillæg, der vedrører varme og el til henholdsvis 400 og 300 kr. pr.
måned.
Amtsankenævnet tiltrådte ved en afgørelse af 23. juli 1991 kommunens
beregning.
Amtsankenævnet anførte ved
sin afgørelse, "at nævnet ikke finder anledning til at kritisere
kommunens
skønsmæssige beregning af varme og el med henholdsvis 400 kr. og 300 kr.
månedlig med virkning fra 1. august 1990".
Vedrørende beregning af tillæg til el
:
Det fremgik af en skrivelse
af 8. januar 1991 fra elselskabet til A's samlever (som var afleveret til
kommunen), at familiens anslåede årsforbrug blev ændret til 12.000 kwh. Den
Læs alt
26.
februar 1991 fik kommunens sagsbehandler ved telefonisk henvendelse til
elselskabet oplyst, at "udgiften til el for en familie på 5 personer med
almindelige installationer + opvaskemaskine og tørretumbler udgør i
gennemsnit
6500 kwh pr. år = 6550 kr. inklusive moms pr. år".
I kommunens afgørelse af 11.
marts 1991 anførtes følgende:
"Vedrørende el-udgiften
besluttedes at udgiften fastsættes til gennemsnitsudgiften for en familie på
5
personer med almindelige installationer plus tørretumbler og opvaskemaskine.
Gennemsnitsudgiften udgør for
1991 6.550 kr. inkl. moms pr. år iflg. oplysninger fra (elværket)."
Det fremgik af kommunens
journalark, at A og dennes samlever ved fremmøde den 29. november 1990 fik at
vide, "at udgiften til lys og varme fastsættes skønsmæssigt og kan
reguleres ved dokumentation for en større udgift end det fastsatte, forudsat
at
beløbet ikke overstiger hidtidigt boligtillæg". Tilsvarende anførtes i
en
skrivelse af 17. december 1990 til A.
I en udtalelse af 17. oktober
1991, der blev stilet til amtsankenævnet, anførte kommunen vedrørende
eludgiften følgende:
"El-udgiften er fastsat
på baggrund af familiens hidtidige niveau samt oplysninger fra el-værket.
Med familiens hidtidige
niveau, mener vi, det el-forbrug de havde i tidligere bolig.
Da vi modtog el-opgørelsen
fra (elværket) i febr. 1991, dateret 18/2-91 fandt vi det betænkeligt at
el-forbruget var steget med mere end 58%, hvorfor vi fik en formodning om at
familien har et strømforbrug, der ikke vedrører husholdningen.
Dette medførte at vi
kontaktede el-værket for at få oplyst gennemsnitsudgiften til el for en
familie på 5 personer med almindelige installationer + opvaskemaskine og
tørretumbler.
El-værket oplyste, at
normalforbruget for en familie på 4 personer udgør 4500 kwh pr. år, hvis man
ikke har tørretumbler, vandseng, opvaskemaskine m.m.
For en familie på 5 personer
med ovennævnte forbrugsgoder vil forbruget ifgl. el-værket være på 6500 kwh
pr.
år.
Disse oplysninger fra
el-værket, fandt vi, bekræftede vores formodning om, at familien har et
strømforbrug, der ikke vedrører husholdningen, hvorfor vi besluttede at
fastsætte el-udgiften til det hidtidige niveau, hvilket svarer til
gennemsnitsudgiften ifgl. el-værket."
Kommunen havde forinden i en
tilsvarende udtalelse af 2. oktober 1991 anført følgende:
"Som det fremgår af brev
af 17. december 1990 kan beløbet reguleres, mod fremsendelse af kvittering på
at udgiften er større end det hidtidige dokumenterede beløb.
(K kommune) har således ikke
fundet grundlag for at ændre på beregningen af hverken el- eller
varmeudgiften,
idet vi ikke mener, der forefindes dokumentation for at udgiften er større
end
den beregnede."
Det fremgik af
amtsankenævnets referatark i sagen, at amtsankenævnet den 11. og 15. oktober
1991 var i telefonisk kontakt med A's sagsbehandler i kommunen. I arket er
anført følgende om disse samtaler:
"11.10.91:
Telefonsamtale
med (K) kommune, ...(navn) ... Drøftet (K) kommunes svar til ombudsmanden.
Kommunen har henholdt sig til det indbetalte beløb, som det fremgår af
årsopgørelsen, og ikke efter opgørelsens oplysninger om det faktiske forbrug.
Klager har ikke indsendt dokumentation. Iøvrigt har kommunen ingen
dokumentation fået siden - det fremgår af sagen - og man betaler fortsat 400
kr. månedlig til varme og 300 kr. til el. Kommunen er ikke bekendt med, om
restbeløbet på årsopgørelsen er betalt."
"15.10.91:
Opringning til
(K) kommune, ...(navn)... . Det er fortsat kommunens opfattelse, at
el-forbruget er for stort, idet der antages at være installationer, som ikke
direkte har med husholdningen at gøre, men det begrundes kun i formodninger.
Vedrørende
årsopgørelsen - direkte forespurgt, om kommunen - hvis klager indleverer
kvittering for indbetaling af restbeløbet - vil efterbetale
beløbet....(navn)... udtaler, at man vil drøfte sagen påny på et gruppemøde
og netop
drøfte disse 2 spørgsmål:
Hvad er årsagen til, at el-forbruget er så højt og
Vil kommunen evt. refundere restudgiften på de ca.
2.400 kr. vedrørende årsopgørelsen, hvis klager indleverer kvittering.
Aftalt, at
(K) kommune fremsender ny skrivelse."
Amtsankenævnets sekretariat
havde den 11. oktober 1991 af elselskabet fået oplyst, at familien den 15.
marts 1991 havde indbetalt restbeløbet til selskabet.
I en udtalelse, som jeg
modtog fra amtsankenævnet den 28. oktober 1991 (dateret den 23. oktober
1991),
refererede amtsankenævnet alene kommunens udtalelse af 17. oktober 1991.
Amtsankenævnet anførte
derefter om sin egen afgørelse følgende:
"...
Ved afgørelse den 17. juli
1991 har amtsankenævnet ikke fundet grundlag for at kritisere kommunens skøn
over, at halvdelen af eludgiften udgjorde 300 kr. månedlig. Nævnet har herved
lagt vægt på det oplyste om størrelsen af gennemsnitsudgiften til el for en
familie på 5 personer."
I min afsluttende skrivelse
til forbundet udtalte jeg bl.a. følgende:
"Myndighedernes
afgørelse er truffet i henhold til bistandslovens § 37, stk. 3, som har
følgende ordlyd:
"Boligtillægget ydes til
dækning af enten husleje efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen
eller
terminsydelser vedrørende fast ejendom. Boligtillægget skal endvidere dække
vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og
lignende
løbende udgifter, der har tilknytning til boligen. For personer, der har
fælles
husførelse med andre end en ægtefælle, beregnes boligtillægget som
udgangspunkt med lige andele til hver af parterne. Hvis de pågældende i
fællesskab ejer en fast ejendom, beregnes tillægget dog forholdsmæssigt efter
de tinglyste andele. Hvis boligudgiften efter en samlet bedømmelse af
familiens
størrelse og forhold i øvrigt skønnes at være for høj, og der kan fremskaffes
en rimelig og billigere bolig, udgør udgifterne til denne grundlaget for
boligtillægget. Der kan ikke ydes hjælp til den del af boligudgiften, der er
påtaget med henblik på at få den dækket af kontanthjælp. De årlige udgifter
omregnes til ét månedligt beløb, der ydes sammen med grundydelsen."
I Socialministeriets
vejledning nr. 49 af 5. marts 1987 (kontanthjælpsvejledningen) er følgende
anført:
"Boligtillægget beregnes
som et månedligt beløb og ydes til dækning af de faktiske løbende udgifter
til
boligen.
...
Boligtillægget skal desuden
dække udgifter til vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende
boligindskudslån og lignende løbende udgifter, der har tilknytning til
boligen.
Hensigten med udtrykket
"lignende løbende udgifter " i § 37, stk. 3, er at fastslå, at
opremsningen ikke er udtømmende.
...
Overgangen til at beregne
hjælpen til dækning af boligudgiften "takstmæssigt" ud fra de
faktiske udgifter og ikke som hidtil ud fra et rimelighedskriterium har
medført
et behov for at sikre imod misbrug. Der er derfor medtaget en bestemmelse i §
37, stk. 3, næstsidste pkt., om, at der ikke kan ydes hjælp til den del af
boligudgiften, som eventuelt er påtaget med henblik på at få den dækket af
kontanthjælp.
..."
Udgangspunktet er herefter -
i modsætning til tidligere -at de faktiske udgifter dækkes.
Det er i sagen ubestridt, at
kommunen forinden sin afgørelse af 11. marts 1991 modtog fyldestgørende
dokumentation for familiens eludgifter for perioden 2. juli 1990 til 31.
januar 1991.
På baggrund heraf og af det
ovenfor beskrevne hændelsesforløb lægger jeg ved min bedømmelse af sagen til
grund, at kommunens afgørelse om at fastsætte eludgiften skønsmæssigt bygger
på
en formodning om, at familien har et strømforbrug, der ikke vedrører
husholdningen. Denne formodning er efter min opfattelse ikke i tilstrækkelig
grad søgt bekræftet.
Familien har således ikke -
efter at dokumentationen var tilvejebragt - forud for afgørelsen af 11. marts
1991 fået lejlighed til at udtale sig om kommunens formodning (herunder det
faktiske grundlag for formodningen), ligesom familien heller ikke ved
kommunens skrivelse af 11. marts 1991 fik kendskab til den egentlige
begrundelse
for kommunens afgørelse.
Den rette fremgangsmåde i en
sådan situation kunne være, at kommunen forud for sin afgørelse gør den
pågældende part bekendt med mistanken og grundlaget for den og opfordrer
parten til nærmere at redegøre for det faktiske forbrug. Efter
omstændighederne
vil kommunen i den forbindelse også kunne tilkendegive, at et manglende eller
utilstrækkeligt svar vil kunne føre til, at kommunen ikke fuldt ud kan lægge
til grund, at hele strømforbruget vedrører husholdningen.
Endvidere henviser jeg til
muligheden for, at kommunen - med beboernes samtykke - foretager
undersøgelser
på stedet, eventuelt med sagkyndig bistand, f.eks. fra elværket. Jeg henviser
nærmere til Juridisk Grundbog, bind 4, 1989, s. 135-136.
Jeg må sammenfattende
konkludere, at kommunen ikke har truffet afgørelse på et fyldestgørende
grundlag, ligesom kommunen har tilsidesat forvaltningslovens regler om
partshøring og begrundelse. Jeg henviser herved til lovens §§ 19 og 24 og til
det almindelige forvaltningsretlige princip vedrørende sagsoplysning,
hvorefter det påhviler den enkelte myndighed at fremskaffe de nødvendige
oplysninger
forud for afgørelsen af en sag. Jeg har fundet disse forhold kritisable.
Jeg har gjort det sociale
udvalg i (K) Kommune bekendt med min opfattelse.
Amtsankenævnets afgørelse
synes derimod at bygge på en retsopfattelse, hvorefter hjælpen til dækning af
boligudgiften kan fastsættes skønsmæssigt ud fra en rimelighedsbetragtning
uanset fyldestgørende dokumentation. Idet jeg henviser til det ovenfor
anførte
om indholdet af de nugældende regler om boligtillæg, jf. bistandslovens § 37,
stk. 3, må jeg anse amtsankenævnets afgørelse for uhjemlet, således som den -
også efter udtalelsen til mig - fremtræder. Jeg har fundet dette forhold
kritisabelt.
Jeg har gjort amtsankenævnet
bekendt med min opfattelse. Da den egentlige begrundelse for kommunens
afgørelse
først kom frem for nævnet, efter at dette havde truffet afgørelse i sagen,
har
jeg derimod ikke grundlag for at kritisere, at amtsankenævnet - som
ankeinstans
- ikke rettede kommunens fejl. På baggrund af det anførte har jeg henstillet
til amtsankenævnet at genoptage sagen og meddele (A) en ny afgørelse."
På baggrund af min udtalelse
foretog kommunen - med deltagelse af en repræsentant fra elværket -
besigtigelse på ejendommen. Herefter traf kommunen en ny afgørelse i sagen.
Ved
afgørelsen lagde kommunen til grund, at en fjerdedel af familiens elforbrug
hidrørte fra værksted og hestestald og således ikke vedrørte husholdningen.
A indbragte også denne
afgørelse for amtsankenævnet (nu Det Sociale Ankenævn), idet hun henviste
til,
at tillægget fortsat var skønsmæssigt fastsat.
Ankenævnet tiltrådte ved et
møde den 26. februar 1992 kommunens afgørelse og lagde herved vægt på, at en
nøjagtig opgørelse over elforbruget ville kræve en omlægning af
installationerne og opsætning af diverse bimålere.
Jeg meddelte ankenævnet, at
jeg havde taget nævnets afgørelse til efterretning.
Lignende dokumenter
- IV. Egen drift-undersøgelse angående 100 principielle sager fra Den Sociale Ankestyrelse Retsinformation · 7. november 2003
- Egen drift-projekt angående 150 afviste principielle sager fra Den Sociale Ankestyrelse Retsinformation · 26. juni 2003
- Partshøring undladt inden afslag på sygedagpenge. Oplysningsgrundlaget for afgørelsen utilstrækkeligt. Retsinformation · 3. november 2003
- Afslag på ydelse af forskud på pension Retsinformation · 25. januar 2019
- Afslag på støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58. Retsinformation · 25. juni 2003
- Form- og begrundelseskrav ved afgørelser om tilbagebetaling af kontanthjælp. Retsinformation · 6. november 2003