Besøg på Psykiatrisk Hospital i Risskov.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Besøg på Psykiatrisk Hospital i Risskov.
Den 31. maj
1991 afgav jeg følgende redegørelse om besøg på Psykiatrisk Hospital i Århus
(Risskov):
"Den 20. og 21. november
og den 14. december 1990 samt den 14. marts 1991 besøgte jeg - efter
invitation
fra Århus Amtskommune - Psykiatrisk Hospital i Århus (Risskov).
Uanset at mine besøg på
Psykiatrisk Hospital i Århus ikke havde karakter af en egentlig inspektion
(da
hospitalet er amtskommunalt), afgiver jeg efter aftale med sygehusledelsen en
rapport om besøget, jf. § 3 i instruksen for Folketingets Ombudsmand.
Jeg besøgte følgende
afdelinger på hospitalet:
En åben distriktspsykiatrisk
afdeling, afsnit C, afdeling 89.
En lukket modtageafdeling,
afsnit B, afdeling 1.
Tre langtidspsykiatriske
afdelinger, afsnit B, afdeling 16 og 33 og afsnit C, afdeling 19 (Egebo).
En gerontopsykiatrisk
afdeling, afsnit D, afdeling 48.
En ungdomspsykiatrisk
afdeling, afdeling 43.
Endvidere besøgte jeg
hospitalets centrale værksted og de centrale ergoterapier.
Endelig besøgte jeg et
distriktspsykiatrisk lokalkontor i Viby og Højbjerg.
Afdelingerne m.v. var udvalgt
Læs alt
i samarbejde med sygehusledelsen.
Under besøgene havde jeg
drøftelser med sygehusledelsen, med ledelse og personale på de besøgte
afdelinger og med personalet på værkstedet og i ergoterapierne.
Endvidere havde jeg samtaler
med personalerepræsentanter, med patientforeningen og med en række patienter,
som havde ønsket samtaler med mig.
I Generelt om hospitalets organisation.
Hospitalet i Risskov er Århus
Amtskommunes psykiatriske hospital. Hospitalets 3 optageafsnit dækker sammen
med hospitalsafsnittene i Randers og Silkeborg det samlede behandlingstilbud
for psykiatriske patienter i Århus Amt.
Psykiatrisk hospital i Århus,
som er beliggende på et areal ved Århus Bugt, er centreret omkring et gammelt
bygningskompleks anlagt oprindeligt i årene 1849 til 1851. Den første patient
blev indlagt den 1. september 1852. Hospitalet er senere i både forrige og
dette århundrede udbygget, og mange af de gamle, arkitektonisk værdifulde,
bygninger er senere renoverede og moderniserede.
De alment voksenpsykiatriske
behandlingstilbud på psykiatrisk hospital udgår fra 3 ligestillede
hospitalsafsnit, A, B og C, som tilsammen dækker et optageområde på 425.000
indbyggere. Afsnittene rummer pr. 1. januar 1991 henholdsvis 111, 119 og 111
sengepladser, hvortil kommer et gerontopsykiatrisk sengeafsnit med 32
sengepladser og et psykiatrisk børnehospital med 29 sengepladser. Til
hospitalet er knyttet en række ambulante afsnit, et retspsykiatrisk afsnit,
en
oligofreniklinik, en alkoholklinik samt psykologiske- og psykoterapeutiske
afsnit. I 1990 fandt i alt cirka 30.000 lægelige ambulante behandlinger sted
på
hospitalet. De distrikt-psykiatriske ambulante ydelser er ikke medregnet i
dette tal.
Til hospitalet, som er et
universitetshospital, hører 3 institutter for henholdsvis psykiatrisk
demografi,
cytogenetik og psykofarmakologi; endvidere et lægebibliotek samt WHO
collaborating center.
De indlagte patienter
fordelte sig i 1989 således på de forskellige afsnit:
Sengeafsnit:
Heldøgns
indl.
Deldøgns
indl.
Ambulante
kontakter
A
629
115
B
633
123
Ca. 30.000
C
623
114
D
151
-
Børneafsnit
97
68
Hospitalets
øverste ledelse udgøres af en direktør, en cheflæge og en chefsygeplejerske.
Hver af de 4 afdelinger står under ledelse af en administrerende overlæge og
en
oversygeplejerske. Dækningsområdet for de alment psykiatriske afsnit, A, B og
C, er opdelt geografisk, mens det gerontopsykiatriske afsnit D og
børnepsykiatriske
afsnit er amtsdækkende. Børnepsykiatrisk afsnit har endvidere
landsdelsopgaver.
Patienter, der indlægges på
psykiatrisk hospital, skal passere igennem Modtagelsen. Ca. 90 pct. af
patienterne indlægges akut, det vil navnlig sige ved akut henvisning fra egen
læge, vagtlæge eller somatisk skadestue. Fra Modtagelsen viderevisiteres
patienterne
til de enkelte afsnit. Omend langt den største del af patienterne indlægges
akut fungerer Modtagelsen ikke som en psykiatrisk skadestue, idet kravet om
lægehenvisning som hovedregel fastholdes. Patienter, der henvender sig
spontant
og uden lægehenvisning vil ikke blive afvist uden forudgående samtale og
vurdering.
Ofte kan problemet løses ved henvisning til egen læge eller
distriktspsykiatri.
Hertil kommer, at Modtagelsen råder over 8 observationsbrikse, som patienter
kan tilbydes i indtil 24 timer, hvilket giver patienten tid til at falde til
ro og hospitalet mulighed for eventuelt at udfinde andre løsninger end
indlæggelse. Akut indlæggelse uden lægehenvisning kan undtagelsesvis finde
sted, men først efter forudgående vurdering i Modtagelsen. Det sker således
ind
imellem, at tidligere patienter indlægges akut uden lægehenvisning.
Hospitalets udvikling siden
1980 har været præget af organisatoriske ændringer, herunder ændringer som
følge af planlægningsarbejdet omkring distriktspsykiatrien.
Som en konsekvens af sektoropdelingen
af amtet er afsnit A, B, og C alment voksenpsykiatriske afsnit. Hvert af
hospitalets sengeafsnit A, B og C er opdelt i lukkede modtageafdelinger,
distriktsafdelinger og rehabiliterings- eller langtidsafdelinger. På samtaler
med ledelsen forstod jeg, at behandlerpersonalet ud fra et
behandlingssynspunkt
ikke finder behov for en udskillelse i særlige patientkategorier. Undtaget
fra synspunktet er dog helt unge og helt gamle mennesker, og hospitalet
arbejder
hen imod at udskille unge og gamle fra de alment psykiatriske afsnit.
Plejemæssige synspunkter taler endvidere for at udskille de retspsykiatriske
patienter på selvstændige afdelinger, hvorimod hospitalet ikke har planer om
at oprette særlige afdelinger for narkomaner eller oligofrene.
Ved siden af det videre
planarbejde omkring distriktspsykiatrien er oprettelsen af et
ungdomspsykiatrisk
og et retspsykiatrisk afsnit blandt de muligt forestående organisatoriske
opgaver. Af væsentlige øvrige fremtidige opgaver fremhævede sygehusledelsen
især fortsat renovering af det gamle hospitalskompleks, herunder
gennemførelse
af generelle kvalitets- og miljøforbedringer med henblik på opfyldelse af
psykiatrilovens krav om god sygehusstandard. Opgaverne retter sig ikke mindst
imod de lukkede hospitalsafdelinger.
Distriktspsykiatri.
Indsatsen vedrørende psykisk
syge i Århus Amt finder sted på grundlag af en psykiatriplan vedtaget af
Århus
Amtsråd i december 1988. Planen er en videreudvikling af det
distriktspsykiatriske planlægningsarbejde, der i Århus Amt som i andre af
landets amter allerede i nogle år har været i gang. Psykiatriplanen har som
sin grundlæggende ide en decentralisering af behandlingen af psykiatriske
patienter med det sigte at styrke den samlede psykiatriske indsats og -
gennem
et konkret samarbejde med bl.a. de primærkommunale socialforvaltninger - at
udvikle alternativer til længerevarende ophold på psykiatrisk hospital.
Det alment voksenpsykiatriske
behandlingsarbejde foregår med udgangspunkt i de 3 geografisk opdelte
hospitalsafsnit,
A, B og C. Hvert af de 3 afsnit disponerer igen over 3 distriktsafdelinger, 2
lukkede modtageafdelinger og 2 rehabiliteringsafdelinger til behandling af
langtidsindlagte. Distriktspsykiatriplanen (temaplanen) indebærer, at der til
hver af de i alt 9 distriktsafdelinger skal oprettes distriktspsykiatriske
kontorer i de enkelte distrikter. Hver distriktsafdeling på hospitalet skal
således have sit korresponderende distriktskontor med fælles ansvarlig
overlæge. De 2 behandlerteam (inde- og udeteamet) har herefter til opgave at
samarbejde og koordinere behandlingsarbejdet omkring de patienter, der har
deres nærmiljø i det pågældende distrikt. Organisationsplanen kan sikre en
tidligere indsats i lokalmiljøet og et bedre koordineret samarbejde, dels
mellem de 2 behandlerteam indbyrdes, dels behandlerpersonalet og andre
myndigheder
imellem. Det er tanken, at patienterne som en konsekvens heraf vil opnå en
bedre udslusning og gentilpasning i lokalmiljøet. Udeteamets nærhed i forhold
til bl.a. de primærkommunale socialforvaltninger vil styrke dette samarbejde,
ligesom kontinuiteten i behandlingen bedre sikres ved patienternes kontakt
med
et og samme behandlerteam. Kontinuiteten tænkes yderligere udbygget ved
etablering
af en kontaktpersonordning.
Da jeg besøgte hospitalet,
var planen virkeliggjort så langt, at der i 3 distrikter (ud af 9) var
etableret
egentlige distriktskontorer, hvoraf et er fuldt udbygget med læge, psykolog
og
sygeplejersker. I de øvrige 6 distrikter er etableret
distriktssygeplejerskeordninger.
Der er forhandlinger om socialrådgiverdækning af distriktskontorerne.
Sygehusledelsen angav den
videre omstilling til distriktspsykiatrien som en af de væsentligste
fremtidige arbejdsopgaver. Arbejdet kompliceres noget af, at hospitalet
samtidig er genstand for økonomiske nedskæringer. Også samarbejdsmæssigt er
der tale om en omstillingsproces; især har afgrænsningen af den
psykiatrifaglige
over for den socialfaglige kompetence voldt vanskeligheder. Som et bidrag til
løsningen af disse problemer er etableret et koordineringssekretariat med den
opgave at sikre samarbejdet mellem hospital, de amtskommunale forvaltninger
(social- og sundhed, undervisning- og kultur) og de primærkommunale
forvaltninger.
En anden foreløbig erfaring
med distriktspsykiatrien er en konstatering af balanceproblemer med hensyn
til
en rigtig fordeling af ressourcerne på de forskellige patientkategorier.
Personalet har således som en "begyndervanskelighed" for
distriktspsykiatrien iagttaget tendenser til at glemme mellemgruppen i den
forstand, at indsatsen tenderer imod at rette sig enten imod de meget tunge
patienter eller imod de patienter, hvis problematik i vid udstrækning er
karakteriseret
ved primært at bestå i sociale tilpasningsvanskeligheder. Det kræver efter
personalets opfattelse ressourcer at skabe ligevægt i fordelingen af den
samlede behandlingsindsats, og det generelle indtryk er, at det er en
vanskelig
opgave at etablere distriktspsykiatri i en nedskæringsperiode.
Patienternes erfaringer med
distriktspsykiatriordningen kom til udtryk under min samtale med
patientforeningen,
jf. nærmere s. 28 Foreningens repræsentanter gav udtryk for, at man er
opmærksom
på de positive sider af distriktspsykiatriordningen, men fandt ikke, at
ordningen (bl.a. på grund af samtidige budgetnedskæringer) tilgodeser de
svært
behandlingskrævende patienters behov. Foreningen tilkendegav som sit ønske,
at
ordningen må bringes til at fungere som et "termometer" for
patienternes behandlings- herunder indlæggelsesbehov, hvilket efter
foreningens opfattelse ikke altid er tilfældet under de nuværende forhold.
Besøg i distriktspsykiatrien i Viby og Højbjerg.
Under et af mine besøg på
hospitalet havde jeg lejlighed til at aflægge besøg på et af
distriktskontorerne,
distriktspsykiatrien i Viby og Højbjerg. Distriktskontoret udgår fra
psykiatrisk hospital afdeling 88, som er en åben miljøterapeutisk afdeling.
Distriktskontoret dækker et optageområde svarende til Viby og en del af Holme
socialdistrikter. Kontoret som har eksisteret siden 1985 er løbende udbygget
og
fremtræder nu som det mest (og eneste fuldt) udviklede af de planlagte 9
distriktspsykiatriske kontorer i Århus Amt. Distriktskontoret arbejder ud fra
følgende målsætning:
At
varetage behandlingen af psykisk syge i et socialt distrikt på en sådan måde
at
patienten så vidt muligt kan blive i eget miljø.
At
udvikle en samarbejdsmodel i behandlingen af psykisk syge, der sikrer at
patientens totalsituation såvel socialt som psykologisk ligger til grund for
behandlingen.
At
udvikle metoder til identifikation af truede befolkningsgrupper med henblik
på
at udøve et forebyggende arbejde.
At
udvikle tværsektorielt samarbejde i en sådan form, at det kan danne model for
omorganiseringen af arbejdet med psykisk syge inden for hospitals- og
socialsektoren.
Distriktspsykiatrien i Viby
og Højbjerg tilbyder lokal ambulant psykiatrisk behandling til indbyggere i
de
2 distrikter, som har et samlet befolkningsunderlag på ca. 53.000 indbyggere.
Behandlingen tilbydes primært til psykotiske og psykosenære mennesker. I
mindre
omfang tilbydes også mennesker med neurotiske problemer og krisereaktioner
behandling, hvorimod distriktspsykiatrien ikke tager imod patienter, som
primært har misbrugsproblemer.
Distriktskontoret er normeret
på følgende måde: 1 overlæge (deltid), 2 distriktssygeplejersker, en 1.
reservelæge, 1 psykolog (deltid), 1 socialrådgiver (deltid), 1 ergoterapeut
(deltid) og 1 sekretær.
Overlægen, psykologen,
socialrådgiveren og ergoterapeuten er tillige tilknyttet
distriktspsykiatriens
stamafdeling, afdeling 88 på Psykiatrisk Hospital Risskov.
Udover fra Psykiatrisk
Hospital Risskov modtager distriktspsykiatrien henvisninger fra praktiserende
læger i området, fra socialforvaltningerne og fra hjemmesygeplejen. Nogle
patienter henvender sig på eget initiativ uden forudgående henvisning. Langt
størsteparten af henvisningerne kommer fra egen læge og Psykiatrisk Hospital
Risskov. Cirka en tiendedel af patienterne henvender sig på eget initiativ
uden
forudgående henvisning, hvorimod andelen af henviste fra
socialforvaltningerne
er faldende. Dette kan have en sammenhæng med, at distriktspsykiatrien
tidligere modtog et noget bredere klientel, men nu i højere grad koncentrerer
indsatsen om egentligt behandlingskrævende patienter.
Antallet af henviste
patienter var i 1990 202. Når en patient er henvist til distriktspsykiatrien
-
eller på eget initiativ har taget kontakt til kontoret - foretager
distriktsteamet en tværfaglig visitation. Udfaldet af visitationen bliver i
en
del tilfælde formidling af kontakt til relevante behandlingstilbud udenfor
distriktspsykiatriens regi f.eks til praktiserende læger, special-læger eller
til sociale foranstaltninger af forskellig art. De patienter, der efter
visitationen tilbydes behandling i distriktspsykiatriens regi, modtager
herefter individuelt udformede tilbud i form af samtaleterapi,
aktivtetstilbud
samt i relevante tilfælde medicinsk behandling. Det konkrete patientarbejde
foregår altid i tæt samarbejde med alment praktiserende læger, social- og
sundhedsforvaltning
samt øvrige relevante behandlingstilbud i distriktet.
Arbejdet med patientgruppen
foregår dels som enkeltsamtaler som alle teamets medarbejdere behersker som
arbejdsredskab, dels i form af gruppeterapi, som enten foregår direkte i
distriktets regi eller i løsere tilknytning til distriktskontoret. På
tidspunktet for mit besøg på hospitalet fungerede følgende grupper: en
medicingruppe, en sorg- og tabsgruppe, en gruppe for unge mødre og en
kvindegruppe.
Gruppen for unge mødre er startet i distriktspsykiatriens regi, men fungerer
nu
som en selvstændig selvhjælpsgruppe, mens kvindegruppen arbejder i det lokale
omsorgscenters regi under supervision af distriktspsykiatriens medarbejdere.
Herudover fungerer i samarbejde mellem distriktspsykiatriens ergoterapeut og
omsorgscentret en "torsdagsgruppe" med aftenåbning, bl.a. med det
formål at imødekomme behovet for et lokalt værested for psykiatriske
patienter
i eftermiddags- og aftentimerne. I samarbejde med den lokale kirke fungerer
tillige en "genbrugs", hvor teamets ergoterapeut og kirken forsøger
at opdyrke utraditionelle integreringsmuligheder i lokalsamfundet.
Distriktspsykiatrien har dispositions- og henvisningsret til et antal pladser
i "genbrugsen" og tilsvarende til en gymnastik- og litteraturgruppe
under lokalområdets afdeling af Århus Kommunes Lilleskole for Voksne.
Under oprettelse er en natur-
og motionsgruppe, yderligere en medicingruppe og to analytiske grupper
ligesom
distriktspsykiatrien overvejer oprettelse af en pårørendegruppe, en pargruppe
og en gruppe for helt unge.
Generelt i
distriktspsykiatriens arbejde prioriteres samarbejdet med områdets alment
praktiserende læger og social- og sundhedsforvaltninger højt. Samarbejdet
udmønter sig bl.a. i oplysnings- og undervisningsvirksomhed overfor de
forskellige samarbejdspartnere. Således tilbyder distriktspsykiatriens
forskellige faggrupper konsulent- og supervisionsvirksomhed overfor områdets
læger og social- og sundhedsarbejdere. Tidligere afholdtes tillige jævnlige
møder med socialforvaltningerne, men sådanne møder har på grund af
kapacitetsproblemer
i socialforvaltningerne måttet begrænses. Samarbejdet med
socialforvaltningerne foregår nu primært omkring enkeltsagsbehandlingen.
Distriktsteamets arbejdstid
fordeler sig nogenlunde ligeligt på direkte (individuelt eller
gruppeorienteret)
patientarbejde og indirekte patientarbejde, det vil sige mere generelle
samarbejdstiltag overfor kontorets samarbejdsparter herunder konsulent-,
undervisnings-
og supervisionsfunktioner.
Siden sin start i 1985 er
distriktskontorets arbejde løbende blevet evalueret og undervejs udbygget og
forbedret i overensstemmelse med de indhøstede erfaringer.
I forhold til kontorets
målsætning som ovenfor beskrevet i 4 punkter, er den foreløbige erfaring, at
distriktspsykiatrien har bidraget til en tydeligere identifikation af den
psykiatriske patientgruppe, men foreløbig kun i mindre grad til en nærmere
afgrænsning af arbejdsfordelingen mellem den psykiatrifaglige og den
socialfaglige
ekspertise i distriktet. Det er dog indtrykket, at distriktspsykiatrien har
bidraget til i højere grad at synliggøre psykisk sygdom i den primærkommunale
sektor og i lokalsamfundet. Erfaringer understreger vigtigheden og
betydningen af det tværsektorielle samarbejde omend selve
organisationsmodellen
til stadighed er under debat såvel eksternt i forhold til øvrige
samarbejdspartnere
i området som internt mellem behandlerpersonalet på hospitalsafdeling og
distriktskontor.
I antallet af indlæggelser af patienter fra distriktet har hospitalet
registreret et jævnt fald, dog ikke svarende til det antal behandlinger der
udføres i distriktspsykiatrien. Dette sidste hænger formentlig sammen med, at
distriktspsykiatriens opsøgende virksomhed og beliggenhed i lokalmiljøet
bidrager til, at behandlingskrævende patienter lettere kommer i kontakt med
det psykiatriske behandlingssystem end tidligere.
II. De besøgte afdelinger:
1. Åben distriktsafdeling, afdeling 89.
Afdelingen, som er normeret
til 16 patienter, modtager patienter fra Århus Kommune, Socialdistrikt Syd.
På besøgsdagen var der
indlagt 16 patienter. Patienterne var mellem 24 og 83 år gamle. Patienternes
indlæggelsestid på afdelingen varierer mellem 14 dage og 8 måneder.
Afdelingen rummer 8
to-sengsstuer, dagligstue, spisestue, ergoterapilokale, tv-stue, køkken,
kontor
og samtaleværelse, toiletter og bad m.fl. Det var mit hovedindtryk, at
afdelingen fremtrådte med et venligt præg, og at der var gjort en indsats for
at gøre det hyggeligt med planter, udsmykning m.v. Imidlertid kunne
vedligeholdelsesstandarden være bedre - der var flere nedslidte møbler, og
der
trængte flere steder til at blive malet. Endvidere forekom lokaliteterne at
være for små til 16 patienter.
Afdelingen er beliggende i et
tidligere sygeplejekollegium, og kollegieværelserne, der nu er indrettet som
2-sengsstuer, er overordentlig små. Der er ikke mere end ca.
1 meter
mellem de to senge på stuen,
så patienterne opfatter det, som om de næsten sover i dobbeltseng. Det blev
oplyst, at afdelingen bruger mange ressourcer på at sammensætte patienterne
på
stuerne, så de kan klare at bo så tæt sammen.
Det er utilfredsstillende, at
patienterne skal påtvinges et så tæt samvær med hinanden. Jeg finder det
ønskeligt, at der gennemføres foranstaltninger, så patienterne ikke skal bo
to
sammen på værelser, der ikke er mere end
13
m2.
Personalet:
Den
lægelige stab
: en ½ overlæge, en 1.reservelæge og en kursusreservelæge,
som hver er til stede ca. 1 dag om ugen.
Endvidere er der til
afdelingen knyttet psykolog (personaletræning) 2 timer pr. uge, en ½
socialrådgiver
og 30 timer ergoterapeut pr. uge
Plejepersonalet på afdelingen omfatter
herudover:
Personalekategori
Normering
Antal
ansatte
Afdelingssygeplejerske
1
1
Øvrige
sygeplejersker
4
4,62
Plejere
5,19
4,57
Personaledækning
Dag
Aften
Nat
Hverdag
2-3
2 + 1 elev
1
Weekend
2
2
1
Det blev
oplyst, at det af og til kan være et problem for afdelingen, at der kun er 1
person i nattevagt. Det kan betyde, at urolige patienter må flyttes til en
lukket modtageafdeling, f.eks. natten over. Dette ville kunne afhjælpes, hvis
der var to personer i nattevagt.
Der er etableret en
kontaktpersonordning på afdelingen, således at hver patient har en eller to
kontaktpersoner
blandt personalet. Personalets vagtskema bliver sat op på en opslagstavle i
afdelingen, så patienterne kan orientere sig om, hvornår deres
kontaktpersoner
er på arbejde.
Som følge af
distriktspsykiatriordningen kender patienterne og personalet ofte hinanden
fra
ambulante behandlinger; og ved genindlæggelser vil patienterne (hvis ikke de
er flyttet i mellemtiden) blive indlagt på den samme afdeling som tidligere.
Afdelingen har tilknyttet en
ergoterapeut 30 timer om ugen.
2. Lukket modtageafdeling, afdeling 1.
Afdelingen er normeret til 16
patienter af begge køn. Da personalet overvejende er mandligt, modtager
afdelingen de mandlige patienter, som er særligt urolige.
Det var indlagt 15 patienter
på besøgsdagen. To af patienterne var retspsykiatriske patienter, som blev
tilset af Retspsykiatrisk Klinik.
Af retspsykiatriske patienter
kan afdelingen modtage op til 3 rets-observander og herudover modtage
behandlingsdømte patienter.
Afdelingen er pæn og
velholdt. Der er gjort meget ud af at male i mange forskellige farver og på
anden måde udsmykke afdelingen med billeder, plakater, blomster etc.
På afdelingen, som er
beliggende i stueetagen, er der - ud over stuerne (6 2-sengs- og 3
1-sengsstuer) - spisestue, dagligstue med tv, et mindre opholdsrum med
stereoanlæg, køkken, kontor, besøgsværelse, toiletter etc.
I kælderen er der et
aktivitetsrum og en patientstue med køkkenfaciliteter, som afdelingen delte
med en anden afdeling. Patienterne har mulighed for at spille bordtennis og
for
at lave forskellige hobbybetonede aktiviteter. Kælderen er normalt åben hver
dag fra kl. 9 (10) til ca. 11.15.
Afdelingen har adgang til en
lukket have.
For de patienter, som ikke
har terrænfrihed, bliver der - som et minimum - hver dag arrangeret en tur i
haven.
I hvilket omfang, disse patienter herudover kan komme ud i fri luft, afhænger
af, om der er personale til at følge dem.
Personalet:
Den lægelige stab på afdeling
1 omfatter ½ overlæge og 2 reservelæger.
Endvidere er der til
afdelingen knyttet 1 times psykologbistand pr. uge og ½ socialrådgiver.
Plejepersonalet på afdelingen omfatter
herudover:
Personalekategori
Normering
Antal
ansatte
Afdelingssygeplejerske
1
1,00
Øvrige sygeplejersker
7
3,00
Plejere
11,95
15,95
Personaledækning
Dag
Aften
Nat
Hverdag
5
3-4
2
Week-end
4
3
2
Da personalet
som nævnt overvejende er mandligt (det har tidligere været en mands-afdeling)
trækkes der på det mandlige personale til alarm-tilkald ved uro på andre
afdelinger.
Der er ikke knyttet nogen
ergoterapeut til afdelingen.
Plejepersonalet er delt op i
4 grupper. Umiddelbart efter indlæggelsen bliver patienterne tilknyttet en af
grupperne, der herefter udgør patientens kontaktpersonale.
3. De langtidspsykiatriske afdelinger (afdeling
16,33 og 19)
Afdeling 16 og 33 er
beliggende i en af de ældste bygninger (opført i 1849-52) på hospitalet.
Afdeling
19 (= Egebo) er beliggende i en bygning, der blev opført i begyndelsen af
1960´erne som en midlertidig bygning.
Det blev oplyst, at alle tre
afdelinger ville blive lukket i løbet af sommeren 1991 og overflyttet til
renoverede bygninger.
Om forholdene på
besøgstidspunktet bemærker jeg følgende:
Afdeling 16
er en lukket langtidsafdeling med 16 sengepladser.
Patientgruppen er hovedsagelig patienter med mangeårige psykiske lidelser.
Patienterne er i alderen fra 25 til 66 år, og flertallet af patienterne er
mænd. 13 patienter havde været indlagt på afdelingen mere end ½ år, en enkelt
patient havde været på afdelingen i 8 år.
Afdeling 33
er en åben langtidsafdeling. Patienterne er gennemsnitligt
indlagt mellem et halvt og 2 år. Der er dog eksempler på meget langvarige
indlæggelser.
Afdeling 19
er en lukket langtidsafdeling med plads til 14 patienter.
Gennemsnitsalderen for patienterne er omkring 30 år, og patienterne er i
reglen
indlagt i afdelingen i mindst 1 år.
På både afdeling 16 og
afdeling 33 modtages endvidere en betydelig mængde dagpatienter.
Fællesfaciliteter:
På
afdelingerne 16 og 33
er opholdsstuerne og gangen dekorerede med
billeder, blomster og gardiner.
De to afdelinger har ingen
spisestue, så patienter og personale må spise ved borde, som er stillet op i
gangen. Selv om gangen er meget bred, forekommer arrangementet ikke
hensigtsmæssigt.
På
afdeling 19
er den almindelige vedligeholdelsesstandard ikke god,
og bygningen forekommer i det hele taget ikke særlig velegnet til formålet.
På
alle tre afdelinger
er nogle af toilet- og badeforholdene kritisable.
På afdeling 16 står 3 toiletter uændret fra afdelingen var gerontopsykiatrisk
afdeling og indrettet til kørestolspatienter. På afdeling 33 og 19 er flere
af
toiletterne at sammenligne med "offentlige" toiletter (uden et
"aflukket" præg, men kun med en lav skillevæg mellem herre- og
dametoilet)
Sovestuerne:
På
afdeling 16 og 33
er der flere 3- og 4-sengsstuer, som alle er
meget sparsomt udstyrede. De forekommer uegnede som opholdssteder for
patienter, der måtte have behov for at være sig selv og for at sætte et
personligt
præg på det sted, hvor de skal opholde sig - for nogles vedkommende i flere
år.
Afdelingernes personale
oplyste, at flere af patienterne ganske givet ville have stor glæde af at
have
enestue.
Beskæftigelsesmuligheder:
Afdeling 16 har
ikke
tilknyttet ergoterapeut, til trods
for at langtidsafdelinger har et stort behov for ergoterapeutbistand.
Færdigbehandlede patienter:
Et stort problem navnlig for
afdeling 16 og afdeling 19 er at skaffe hensigtsmæssige pladser til
patienter,
som er færdigbehandlede. På besøgsdagen var der på
afdeling 16
3 af de 16 patienter, som afdelingen fandt var færdigbehandlede
(i den forstand at ansøgning om institution var indgivet). På
afdeling 19
var 9 af de 14 patienter
færdigbehandlede.
For cirka et halvt år siden
blev 5 patienter udskrevet fra
afdeling
16
til et plejehjem for personer med vidtgående psykiske handicap
(plejehjem oprettet i henhold til bistandslovens § 112). Det er personalets
vurdering, at der stadig er mange af hospitalets patienter, som ville kunne
få
en bedre tilværelse uden for hospitalet. Det er imidlertid svært at skaffe
det
fornødne antal plejehjemspladser.
For tiden arbejder personalet
på afdelingen 16 med en gruppe på 6 patienter, som man håber på et tidspunkt
at
kunne flytte til et plejehjem. Patienterne træner i forskellige daglige
færdigheder, for eksempel indkøb og madlavning.
Personalet på afdeling 16:
Den lægelige stab på
afdelingen omfatter 1/3 overlæge og ½ 1. reservelæge.
Til afdelingen er endvidere
knyttet psykolog (1 time pr. uge) og 1/3 socialrådgiver.
Plejepersonalet på afdelingen omfatter
herudover:
Personalekategori
Normering
Antal
ansatte
Afdelingssygeplejerske
1
1,00
Øvrige sygeplejersker
5
1,54
Plejere
11,08
14,54
Personaledækning
Dag
Aften
Nat
Hverdag
5
2-3
2
Week-end
3
2-3
2
Personalet på afdeling 19:
Den lægelige stab på
afdelingen omfatter 1/3 overlæge og ½ 1. reservelæge, der begge kommer i
afdelingen 2 dage om ugen.
Endvidere er der til
afdelingen knyttet 2 timers psykolog pr. uge, 1/3 socialrådgiver og en
fuldtids ergoterapeut.
Plejepersonalet på afdelingen omfatter
herudover:
Personalekategori
Normering
Antal
ansatte
Afdelingssygeplejerske
1
1,00
Øvrige sygeplejersker
7
5,22
Plejere
8,75
10,54
Personaledækning
Dag
Aften
Nat
Hverdag
4
3
2
Week-end
3
3
2
Personalet på afdeling 33:
Den lægelige stab på
afdelingen omfatter 1/3 overlæge, ½ 1.reservelæge og ½ reservelæge.
Herudover er der til
afdelingen knyttet psykolog (1½ time pr.uge), 1/3 socialrådgiver og 30 timers
ergoterapeut pr. uge.
Plejepersonalet på afdelingen omfatter
herudover:
Personalekategori
Normering
Antal
ansatte
Afdelingssygeplejerske
1
1,00
Øvrige sygeplejersker
6
4,97
Plejere
5,98
7,51
Personaledækning
Dag
Aften
Nat
Hverdag
4
2
1
Week-end
2
2
1
4. Gerontopsykiatrisk afsnit, afdeling 48
Afdeling 48 er den ene af de to afdelinger i det gerontopsykiatriske afsnit
D. Afsnit D har ansvar for ambulant og hospitalsbaseret behandling af ældre
med gerontopsykiatriske problemer i hele Århus amt. Afdelingen betragtes som
et pionerafsnit inden for sit område.
Afsnittets arbejdsområde er:
Rådgivning af læger.
Ambulant vurdering og behandling i eget hjem og på plejehjem.
Plejefaglig rådgivning til hjemmepleje og plejehjem.
Rådgivning til familie.
Forebyggelse af indlæggelser på grund af sociale forhold. ("causa
socialis").
Hospitalsindlæggelse på specialafdeling.
Når patienterne indlægges på
afsnittet, udføres der diagnostisk udredning og behandling med henblik på
udskrivning til eget hjem eller til plejehjem. Der er ingen langtidspatienter
på afsnittet. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 2-3 måneder.
Afsnittet lægger vægt på at
være et hospital og ikke et hjem for patienterne. Patienternes hjem er i
kommunerne (plejehjem eller eget hjem).
I 1990 var der indlagt cirka
180 patienter på afsnittet (som indtil 7. december 1990 havde 48 pladser, fra
den 7. december 1990 har afsnittet 32 pladser). Afsnittet havde cirka 475
forespørgsler om indlæggelse i 1990. Alle, der søger om indlæggelse, bliver
undersøgt i eget hjem (eller plejehjem) og bliver søgt behandlet dér af
distriktspsykiatrien.
De fleste indlæggelser er således planlagt efter forvisitation. Kun
patienter,
som tvangsindlægges, kommer uden forvisitation.
De fysiske rammer:
Afdeling 48 havde på
besøgstidspunktet plads til 16 patienter, fra den 7. december 1990 32
patienter.
Udover stuerne (6 enestuer og
5 to-sengsstuer) er der spisestue, opholdsstue, 4 toiletter, 3 baderum med
hver 2 brusebade, kontor m.v.
Afdelingen er nyistandsat og
meget flot.
Sovestuerne er indrettede som
somatiske hospitalsstuer med hospitalssenge og en i øvrigt sparsom møblering.
Dette er tilstræbt af afdelingen for at understrege, at afdelingen er et
hospital
og ikke patienternes hjem.
Patienterne kan låse dørene
til stuerne indefra. Uden for hver stue er der opsat store farvestrålende
skilte med navnene på stuens beboere. Det blev oplyst, at de demente bevarer
et
forhold til det skrevne i længere tid end de bevarer et forhold til billeder.
Afdelingen er beliggende på
1. sal, og der er elevator til stueetagen, hvor der er udgang til en stor
have. Udgangsdørene på afdelingen er låst, for at patienterne ikke skal
forvilde sig ud.
Ergoterapi:
Afsnit D har tilknyttet en
ergoterapi, som ligger i nogle andre bygninger. Det vil sige at patienterne
skal ud i frisk luft for at komme over i terapien, og den lille tur skønnes
meget væsentlig.
Ergoterapien indgår som et
led i behandlingen; og de patienter, som er i stand til det, er i terapien
hver
dag. Ergoterapien er åben for patienterne fra klokken 9.30 til klokken 11.30
og
fra klokken 13.30 til klokken 15.30. Om formiddagen arbejdes der med
optræning
af daglige færdigheder; om eftermiddagen foregår mere rekreative aktiviteter
som f.eks. kaffebord, spil, sang, musik, film m.v.
I ergoterapiens kælder er
indrettet et værksted, som hovedsagelig benyttes af de "aktive"
mandlige patienter, bl.a. tidligere håndværkere. I værkstedet er der
forskelligt værktøj, og der er mulighed for at lave meget enkelt
industriarbejde.
Personale:
Den lægelige stab på
afdelingen omfatter en ½ overlæge og en vagtfri 1. reservelæge.
Endvidere er der til
afdelingen knyttet 1/3 psykolog, 1/3 socialrådgiver og 30 timers
ergoterapeut.
Plejepersonalet på afdelingen omfatter herudover:
Personalekategori
Normering
Antal
ansatte
Afdelingssygeplejerske
1
1,00
Øvrige sygeplejersker
9
5,92
Plejere
10,92
14,00
Personaledækning
Dag
Aften
Nat
Hverdag
5
3
2
Week-end
4
3
2
5. Ungdomspsykiatrisk afdeling, afdeling 43.
Afdelingen er en lukket
(eller aflåst) afdeling med 8 døgnpladser. Et begrænset antal patienter er
tilknyttet afdelingen til ambulant efterbehandling.
Den gennemsnitlige alder for
patienterne, som både er mænd og kvinder, har i de sidste år været omkring 19
år (15-22 år). Patienterne er gennemsnitligt indlagt på afdelingen i 2-3
måneder (med en maximal indlæggelsestid på 3/4 år).
Diagnostisk er der udtalt
overvægt af psykotiske og grænsepsykotiske patienter. Af ikke-psykotiske
patienter har der altid været indlagt en del patienter på afdelingen med
anorexia nervosa.
Afdelingen modtager enkelte
mentalobservander, og andre patienter har verserende straffesager.
De fleste patienter henvises
fra Psykiatrisk Hospitals voksenpsykiatriske afsnit, hvoraf kun en del bliver
indlagt, og det blev oplyst, at afdelingen i det hele kun får kontakt med en
brøkdel af alle patienterne på Psykiatrisk Hospital i den pågældende
aldersgruppe.
Der synes at være et stigende
antal henvisninger fra de psykiatriske afdelinger i Randers og Silkeborg.
Det blev oplyst, at
indlæggelser ofte bliver forlænget, fordi der er betydelig forsinkelse i
bevillingen af de sociale foranstaltninger, der planlægges under
indlæggelsen.
I behandlingen er miljøterapi
grundlæggende; desuden kan der tilbydes kortvarig gruppeterapi og
individualterapi. Indlæggelseskriterierne er ikke helt velafgrænsede, men
afgørende er dels, om vedkommende forsvarligt kan være i afdelingen, dels om
vedkommende kan drage fordel af behandlingstilbuddet, især miljøterapien. Det
betyder, at bl.a. meget urolige patienter normalt ikke kan indlægges i
afdelingen.
Afdelingens fysiske rammer.
På afdelingen er der 4
2-sengsstuer. Undertiden bor der tre patienter på stuerne, hvis
kønsfordelingen
eller behov for eneværelse nødvendiggør det. Stuerne er sparsomt udstyrede
med
skabe, senge og skriveborde.
Afdelingen har 1 spisestue, 1
dagligstue og i et smalt rum (et tidligere køkken) en TV-stue. TV-stuen er af
meget dårlig standard.
Toiletforholdene er
ualmindelig dårlige. Toiletterne er gammeldags, har ikke et
"aflukket" præg og minder om offentlige toiletter. Hertil kommer,
at
de anvendes som depot for rengøringspersonalet (som i øvrigt også er henvist
til at anvende toiletterne til omklædning).
Der er et værksted på
afdelingen,hvor patienterne har mulighed for at arbejde med træ, læder,
tegning/maling,
syning m.m.
Der er et meget lille
samtalerum (ca.
6 m2
med skråvægge). Hvis rummet er optaget eller for lille, må samtaler med
patienter, deres pårørende, ansatte i amtskommunale institutioner og
socialforvaltningen foregå i et kontor, som samtidig er gennemgangsrum.
En mønttelefon står lige ved
indgangsdøren. Patienterne og deres pårørende har flere gange givet udtryk
for,
at de var kede af, at patienterne ikke har mulighed for at tale uforstyrret.
Afdelingen har i marts 1991
foreslået hospitalets lokaleudvalg, at afdelingen udvides med 2 lokaler fra
afdeling 41 (som ligger i forlængelse af afdeling 43). Dette kunne løse
problemet med det manglende samtaleværelse og med mønttelefonens placering.
Den generelle
vedligeholdesstandard på afdelingen er meget dårlig -bl.a. regner det igennem
loftet i den ene af stuerne og på toilettet. Vinduesrammerne er porøse, nogle
vinduer kan ikke lukkes ordentligt; andre har måttet sømmes fast, således at
de
ikke kan åbnes. Maling på lofter, vægge etc. er mange steder faldet af eller
skrammet.
Beskæftigelsesmuligheder:
Afdelingen forsøger, og
gennemfører, mange aktiviteter:
Patienterne tilbydes
køkkenterapi (to patienter ad gangen med personale). Afdelingen får maden i
delvis utilberedt stand.
Patienterne kan benytte
værkstedet og videre forskellige udendørsaktiviteter som f.eks. boldspil.
Der er jævnlige besøg på
arbejdspladser og uddannelsessteder.
Få dage efter mit besøg
skulle afdelingen til Norge på skitur.
Personalet.
Personalenormeringen
(fuldtidsstillinger) er følgende:
3 sygeplejersker
4 plejere (heraf 2 halvtids nattevagter)
2 pædagoger
2 ergoterapeuter
1 sekretær
3/4 socialrådgiver
1/2 1. reservelæge
Psykolog
Fysioterapeut TILKNYTTET
1/4 overlæge
Personaledækning
Dag
Aften
Nat
Hverdag
3-5
2
1
Week-end
2
2
1
Afdelingen har ikke
selvstændig status med egen overlæge og oversygeplejerske, og afdelingen
finder ikke, at normeringen er tilfredsstillende f.eks. hvad angår psykolog,
socialrådgiver og læge. At der kun er en enkelt nattevagt, sætter grænser
for,
hvilke patienter der forsvarligt kan indlægges på afdelingen.
En ungdomspsykiatrisk afdeling
Det er afdelingens vurdering,
at der ikke er kapacitet til at udføre de opgaver, som i dag forventes af en
ungdomspsykiatrisk afdeling. Det drejer sig især om visitation, ambulant
arbejde, udslusningsfunktion og konsultativ virksomhed. Afdelingen har kun
kunnet påtage sig en mindre del af det skønnede behov for ungdomspsykiatrisk
behandling i alderen op til ca. 21 år i Århus Amt, hvilket f.eks. påvirker
visitationen uheldigt og vanskeliggør samarbejdsrelationer. Afdelingens
begrænsede kapacitet reducerer antallet af henvisninger, og visse
klientkategorier må fravisiteres.
I flere år har der på
Psykiatrisk Hospital været talt om, at etablere et selvstændigt
ungdomspsykiatrisk
afsnit, og herunder har der været indledende forhandlinger mellem
voksenhospitalet
og Psykiatrisk Børnehospital, som har 2 ungdomsafdelinger for 13-18 årige. I
begyndelsen af 1990 besluttede ledelsen på Psykiatrisk Hospital, at der
skulle
udarbejdes et oplæg om behovet for en udbygning af den ungdomspsykiatriske
service i amtet, og en lille arbejdsgruppe med repræsentanter for
voksenhospitalet,
børnehospitalet og social- og sundhedsforvaltningen udarbejdede et oplæg
(Ungdomspsykiatri
i Århus Amt), afgivet i maj 1990. Arbejdsgruppen udarbejdede endvidere efter
opfordring
fra Planlægningssekretariatet for psykiatri et forslag til kommissorium for
den nu nedsatte tværsektorielle arbejdsgruppe vedrørende ungdomspsykiatriens
planlægning i Århus Amt.
De foreløbige konklusioner
går ud på, at ungdomspsykiatri - også efter erfaringerne fra landets øvrige
ungdomspsykiatriske afdelinger - kan yde en særlig indsats og behandling, som
i
nogle tilfælde kan helbrede og i andre forebygge en mere invaliderende
udvikling og hindre, at den unge bliver kronisk syg som voksen. Koordination
og
et bredt tværsektorielt samarbejde med udstrakt konsulentfunktion er betonet.
Det har været den foreløbige vurdering, at der i Århus Amt er behov for en
udbygget ungdomspsykiatrisk afdeling, og at det skulle undersøges, hvordan
der
kunne findes ressourser hertil.
III. Centrale beskæftigelsestilbud:
Både af behandlingsmæssige
grunde og fordi mange patienter er indlagt på hospitalet i længere perioder,
er det væsentligt, at der er gode og varierede beskæftigelsestilbud, som
patienterne finder meningsfulde.
Jeg besøgte hospitalets
centrale værksted og den centrale ergoterapi.
1. Værkstedsbygningen:
Værkstedsbygningen indeholder
en lang række forskellige arbejdstilbud af lettere art, f.eks.
emballeringsarbejder,
kuvertarbejder, udstansning og anden udskæring samt diverse mindre artikler.
Hertil kommer et velindrettet cykelværksted.
Der er cirka 70
arbejdspladser i værkstedet, men det benyttes normalt kun af cirka 30
patienter, hvoraf cirka to trediedele er dagpatienter.
Værkstedet fungerer som en kombination
af beskæftigelsesterapi og beskyttet værksted med en vis indtjeningsmulighed
for patienterne. Arbejdet er akkordarbejde, og lønnen udbetales hver 14. dag.
Fra flere sider fik jeg
oplyst, at der for tiden foregår en diskussion mellem hospitalet og
socialvæsenet
om, hvor funktionen "beskyttede værksteder" skal placeres; dette
har
bl.a. medført, at en del personale har måttet afgives til sådanne værksteder
uden for hospitalet.
I forbindelse med tidligere
besøg på psykiatriske hospitaler har jeg givet udtryk for, at det må anses
for
en væsentlig afveksling for patienterne at have gøremål uden for
patientafsnittene, og at jeg derfor har fundet det af afgørende betydning at
centrale værksteder og arbejdspladser m.v. bliver opretholdt.
2. Ergoterapierne
Jeg så de 4 centrale
ergoterapiafdelinger (A - D). Afdeling A indeholder bl.a. en garnbutik, der
drives som en almindelig detailforretning, et lille træ- og metalværksted
(der
dog sjældent anvendes) samt en køkkenterapi.
Afdeling B indeholder bl.a.
en café og "Klubben". Caféen, som drives af en patientgruppe, er
åben
på hverdage 1 time om formiddagen og 1½ time om eftermiddagen. Klubben drives
ligeledes af en patientgruppe og er åben tirsdag og torsdag aften. Her
foregår der forskellige arrangementer så som bankospil, folkedans og
diskotek.
Der foregår forskellige aktiviteter i caféen; bl.a. har hospitalets
kunstforening en nyophængning hver måned på væggene, og der er
lyrikeftermiddage
og musikalske arrangementer med patienterne, til dels i samarbejde med
"Gallo-skolen", som arrangerer kurser i henhold til fritidsloven.
Gallo-skolens undervisning tilrettelægges som hensyntagende
specialundervisning
for personer med psykiske problemer.
Hospitalets patientforening
udtrykte ønske om, at klubben er åben flere aftener. Efter foreningens
opfattelse er der et stort behov for fritidsaktiviteter for patienterne, også
efter kl. 15. Navnlig er der behov for en fritidsklub, hvor de bedre af
patienterne kan komme om aftenen.
Afdeling C indeholder bl.a.
væv, lerarbejde, fotorum samt køkkenterapi.
Afdeling D er den oven for
omtalte geronto-psykiatriske terapiafdeling.
Ergoterapierne har - bortset
fra ergoterapi D - ikke faste åbningstider, da terapeuterne arbejder
decentralt
ude på de enkelte afdelinger. Patienterne kan dog normalt komme ind og
arbejde
i terapierne i følge med en ergoterapeut eller med andet personale.
Hospitalet har normeret 27,6
ergoterapeutstillinger. Stillingerne er fordelt på følgende måde:
OPGØRELSE OVER FORDELING AF NORMEREDE
ERGOTERAPEUTTIMER
27,6 fuldtidsstillinger
NOV. 1990
Akut,luk.
modtager
afdeling
Åben distr.
afdeling
Langtids-
afdeling
Geronto
ungdomsafdeling
billedtp. Centr.
tilbud
I alt
Leder/instruktør
I alt
A
t:
30
0
30
afd:
4
3
t:
21
37
31
89
afd:
8
14
24
t:
35
30
27
92
afd:
7
68
68
t:
10
tb:
butik
t:
211
t:
37/
74
37
t:
285
B
29
0
29
2
1
30
37
17
84
91
90
9
37
30
0
67
Dam-hus
33
16
37
37
26
100
ungd.
ungd.
café
280
37/
37
0
317
C
0
0
0
6
5
37
30
0
67
88
89
31
37
30
30
97
Egebo
Skovbo
38
30
13
10
53
klub
bill.
bill.
217
37/
77
20
20
294
D
30
30
30
90
geront
geront
geront
90
37/
37
0
127
59
240
256
243
798
148/77
225
1023
Som det fremgår, har ergoterapeuterne valgt at koncentrere deres
arbejde om nogle af hospitalets afdelinger, mens andre afdelinger ikke har
tilknyttet terapeut. Dette skyldes et ønske om, at udnytte den eksisterende
normering på den fagligt mest forsvarlige måde. En fagligt forsvarlig indsats
fordrer efter ergoterapeuternes opfattelse, at en terapeut er knyttet til en
afdeling på fuld tid.
Det ergoterapeutiske arbejde er meget forskelligt afhængig af, hvilken
patientkategori terapeuterne arbejder med. Jeg modtog beskrivelser af
ergoterapeuternes arbejde; herunder oplyste terapeuterne følgende om
målsætningerne for arbejdet:
Ergoterapeuter på
akut, lukket
modtageafdeling:
Ergoterapeuterne bidrager til at skabe dagsrytme/kontinuitet
i forhold til patienter og afdeling, til at træne daglige færdigheder, til at
vurdere behov for og iværksætte kreative aktiviteter, til at fremme
patientens
muligheder for at indgå i sociale sammenhænge samt til at vurdere patientens
arbejds- og bosituation.
Ergoterapeuter
i
distriktsafdelingerne:
Ergoterapeuterne arbejder sammen med patienten og
afdelingens øvrige personale henimod, at patienten bliver sig sine muligheder
og begrænsninger bevidst og arbejder sig hen imod sin optimale funktion i
dagligdagen.
Ergoterapeuter
på
langtidsafdelinger:
Sammen med patienten og det øvrige team analyseres de
livsbetingelser, der influerer positivt og negativt på patientens situation
og
-ud fra denne analyse - sigtes der mod, at patienten bliver sig sine
muligheder
og begrænsninger bevidst. Denne indsigt danner grundlag for, at patienten
arbejder sig hen mod sin optimale funktion i samfundet.
Ergoterapeuter
på
gerontopsykiatriske afdelinger:
Som en del af et tværfagligt team skal terapeuten undersøge/observere/vurdere
patientens funktionsniveau, skabe et miljø, der giver mulighed for oplevelser
og udfordringer, lave optræning og vedligeholdelsestræning samt foreslå
hjælpetiltag og videregive information til det øvrige team og til
samarbejdspartnere
i primærkommunen.
LSV-Klubben:
I forbindelse med mit besøg på Risskov havde jeg lejlighed til at
besøge Landsforeningen Sinds klub i Århus, LSV-Klubben.
Uanset at klubben ikke hører under hospitalet, finder jeg - bl.a. fordi
en væsentlig del af klubbens medlemmer er eller har været i behandling på
hospitalet - anledning til kort at omtale mit besøg.
Klubbens målsætning er følgende:
"...at fungere som et fristed for tidligere og nuværende psykiatriske
patienter og andre med psykiske problemer med tilbud om aktiviteter,
undervisning, rådgivning, samtaler, gruppearbejde, underholdning m.v., med
henblik på styrkelse af medlemmernes kontakt og selvstændighed over for
andre,
såvel inden for som uden for institutionen, og forbedring af såvel personlige
som sociale funktioner mere generelt."
Klubben har åbent hver dag og bliver besøgt af 40-50 personer om
dagen. Den er beliggende i nogle ganske udmærkede lokaler og tilbyder en lang
række aktiviteter.
Klubben er meget interesseret i at komme i kontakt med patienterne, når
de bliver udskrevet fra psykiatrisk hospital. Sygehusledelsen tilkendegav
over
for mig, at der fremover vil blive lagt megen vægt på at informere om
LSV-klubben til de patienter, som står over for at skulle udskrives.
IV. Samtaler med patienter og personale.
Under mine besøg på hospitalet havde jeg flere samtaler med patienterne
og personalet, herunder sygehusledelsen.
1. Samtaler med patienterne.
Min kontakt med patienterne formede sig dels som personlige enkeltsamtaler
med de 12 patienter, der havde ønsket det, dels som en samtale med 3
repræsentanter fra patientforeningen.
a. Problemer vedrørende udskrivning og afståelse fra tvangstilbageholdelse.
Som et væsentligt problem nævnte patientforeningen, at hospitalet ind
imellem "tvangsudskriver" behandlingskrævende patienter, som f.eks.
afviser at indtage medicin eller på anden måde vægrer sig ved at samarbejde
om
en behandling. Ifølge patientforeningen har der været eksempler på, at
behandlingskrævende
patienter har begået selvmord umiddelbart efter udskrivningen. Foreningen
fremhævede det paradoksale i således at være fortaler for mere tvang, men
fandt at der ind imellem opstår situationer, hvor muligheden for
tvangstilbageholdelse
på behandlingsindikation burde udvides. Hensynet til patienterne gør, at
foreningen ind imellem finder, at hospitalets opfattelse af grænserne for
tvangsudøvelse fastlægges til skade for enkelte patienter.
Ledelsen genkendte problemet omkring såkaldt "tvangsudskrivning"
og så det i sammenhæng med bestræbelserne på at udnytte det begrænsede antal
sengepladser bedst muligt. Nedskæringerne i antallet af sengepladser over en
10-årig periode fra ca. 660 pladser til ca. 375 bevirker, at
"asylfunktionen"
til stadighed formindskes. Problemet skal efter ledelsens opfattelse
endvidere
ses i sammenhæng med det forhold, at selvmordsrisikoen er størst i perioden
omkring udskrivningen. Parallelt til problemet om
"tvangsudskrivning"
er spørgsmålet om at undlade tvangstilbageholdelse af patienter, som formelt
opfylder betingelserne herfor. Ledelsen har overvejet, om forpligtelsen til
at tvangstilbageholde patienter, der opfylder psykiatrilovens betingelser
herfor, kunne tydeliggøres.
Patienternes eget ønske om at forblive på hospitalet indgår som en
faktor med stor vægt i hospitalets vurdering af spørgsmålet om fortsat
indlæggelse. Omend behandlingsplanen efter psykiatrilovens forarbejder (jf.
betænkning nr. 1109, 1987, side 42-44) indgår som en del af patienternes
retsbeskyttelse
over for mulig tvangsbehandling, ser hospitalet -efter min opfattelse med
rette - spørgsmålet om patienternes holdning til udskrivning i sammenhæng med
psykiatrilovens krav om, at patienternes egen holdning til behandlingsplanen
skal indgå ved behandlingstilrettelæggelsen, jf. psykiatrilovens § 3, stk. 3.
Jeg har tilkendegivet over for patientforeningen, at jeg efter mine
forudsætninger ikke kan tage stilling til lægefaglige vurderinger, og finder
efter min samtale med sygehusledelsen om spørgsmålet ikke grundlag for at
foretage videre vedrørende dette spørgsmål.
b. Patientmøder.
Patientforeningen rejste spørgsmålet om afholdelse af patientmøder.
Efter psykiatrilovens § 30 skal der "på hvert enkelt psykiatrisk sygehus
oprettes patientråd eller afholdes patientmøder efter regler, som fastsættes
af sundhedsministeren". Sådanne regler er fastsat i Sundhedsministeriets
bekendtgørelse nr. 708 af 20. november 1989. Bekendtgørelsen indeholder i §§
5, 8 og 9 følgende bestemmelser:
"§ 5. Følgende spørgsmål skal, inden der træffes beslutning herom,
forelægges patientrådet til udtalelse:
Retningslinier
for det almindelige omsorgsarbejde, meningsfyldt beskæftigelse og husorden på
de enkelte afdelinger.
Tildeling
samt administration af de midler, der afsættes til patienternes beklædning,
fritidsbefordring og aktiviteter så som sport m.v. samt uddannelse m.v.
Planer
og funktionsbeskrivelser for de bygningemæssige forhold, større ændringer i
disse samt større inventaranskaffelser.
§ 8. Såfremt det er besluttet ikke at oprette patientråd, jf. § 1, stk.
2, skal der afholdes patientmøder på sygehuset eller de enkelte afdelinger
m.v.
Stk. 2.
De i kapitel 2 nævnte bestemmelser gælder
tillige for patientmøder med de ændringer, som forholdene tilsiger.
§ 9. På patientmøder kan i øvrigt alle anliggender vedrørende
sygehuset eller afdelingen drøftes, bortset fra spørgsmål, der vedrører
enkeltpersoners forhold."
Møder mellem foreningen og sygehusledelsen om spørgsmål evt. om patientråd
og patientmøder er mundet ud i, at patientforeningen ikke har noget ønske om
oprettelse af et særskilt patientråd på hospitalet. Et sådant råd vil efter
foreningens opfattelse skulle arbejde inden for meget snævre rammer, og
patienterne er på mange måder tilfredse med den aktuelle foreningsordning,
som
hospitalet understøtter med 500 kr. om måneden samt med kontor med telefon,
trykning m.v. Foreningen oplyste, at der i stedet er indgået aftale med
ledelsen
om jævnlige patientmøder, men at denne aftale ikke efterleves. Foreningen
fandt, at patientmøder også kan afvikles på de lukkede modtageafdelinger og
andre afdelinger, på hvilke der er indlagt urolige patienter.
Jeg rejste patientforeningens spørgsmål over for sygehusledelsen, som
oplyste, at patientmøder siden psykiatrilovens ikrafttræden har været afholdt
for ca. halvdelen af afdelingerne. På de øvrige afdelinger har ledelsen
vurderet,
at patientsammensætningen vanskeliggjorde afholdelse af patientmøder.
Ledelsen
fremhævede i denne forbindelse, at det kan være vanskeligt at sondre mellem
behandlingsmøder og patientmøder. Således afholder næsten alle afdelinger
morgenmøder, på hvilke man drøfter spørgsmål, som naturligt kunne høre hjemme
på et egentligt patientmøde.
Efter aftale har hospitalet senere i brev af 30. november 1990 sendt
mig en nærmere redegørelse om spørgsmålet. Redegørelsen har følgende ordlyd:
"Ved indførelsen den 1.10.1989 af lov om frihedsberøvelse og anden
tvang i psykiatrien besluttede Psykiatrisk Hospital i henhold til
Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 708 ikke at indføre patientråd, men
at
arbejde på at udvikle patientmøder på alle de afdelinger, hvor dette ikke
allerede fandt sted. Indledningsvis indsamledes oplysninger fra alle
afdelinger på Psykiatrisk Hospital om arten og indholdet af afholdte
patientmøder.
Supplerende kan det oplyses, at antallet af afdelinger, der afholder en
eller anden form for patientmøder i dag, formentlig er større end opgivet i
den nævnte skrivelse. Deltagerkredsen, hyppigheden og indholdet i de afholdte
patientmøder er meget varierende.
Deltagerkredsen er de i afdelingen indlagte patienter + afdelingens
plejepersonale eller repræsentanter herfor. I nogle møder deltager endvidere
afdelingens læge, ofte den ansvarlige overlæge. Patienternes deltagelse er
selvsagt frivillig og undertiden ønsker en eller flere patienter ikke at være
med.
Nogle afdelinger afholder dagligt morgenmøde, andre mødes en gang
ugentligt.
Indholdet omfatter planlægning af den del af dagprogrammet, der ikke er
optaget af skemalagte aktiviteter i afdelingens ugeprogram, opsummering af
hvilke patienter der deltager i hvilke aktiviteter, orientering om skrivelser
til afdelingen, nye rutiner etc. og kritik (og ros) af forholdene på
afdelingen - både personalemæssige, planlægningsmæssige og fysiske forhold.
Herved må kravene til patientmødets indhold (bekendtgørelse nr. 708, § 8,
stk.
2 jævnfør § 5) anses for opfyldt for så vidt, de vedrører den enkelte
afdelings
forhold. Herudover kan det naturligvis ikke undgås, at møderne kan rumme
kritik
(eller ros) og diskussion af enkeltpersoners eller gruppers forhold og
adfærd.
I princippet overtrædes herved bekendtgørelsens § 9, men det viser kun, at
denne paragraf er affattet meget langt fra den kliniske hverdag.
Møder med egentlig terapeutisk formål (for eksempel gruppeterapisessioner)
er ikke optalt, men det skal anføres, at de omtalte morgenmøder i en vis
forstand
også har et terapeutisk indhold, idet de må opfattes som en del af den
"resocialiserende" effekt, et hospitalsophold også skal indeholde.
Arbejdet med udviklingen af regler for patientmøderne er blevet
forsinket på grund af skift i chefsygeplejerskestillingen, men Psykiatrisk
Hospital påregner i nær fremtid at udsende en instruks, der vil indeholde
krav
om, at alle afdelinger afholder patientmøder med det ovennævnte indhold
mindst
en gang om ugen med deltagelse af afdelingens ansvarlige overlæge."
Hospitalet vedlagde kopi af et svarbrev til Århus Amtsråd af 17. juni
1990, hvori bl.a. var anført følgende:
"I arbejdet med planlægningen af afholdelse af patientmøder på de
enkelte afdelinger kan oplyses, at en forespørgsel til 27 sengeafdelinger på
Psykiatrisk
Hospital har medført svar fra 21 afdelinger. Ti af disse har patientmøder, 11
har det endnu ikke. Hospitalsledelsen arbejder med at udarbejde
retningslinier
for patientmøders afholdelse, deltagerkreds og indhold og regner med, at der
i
nær fremtid vil blive afholdt patientmøder på alle afdelinger på
hospitalet."
Efter hospitalets redegørelse for det hidtidige og fremtidige arbejde
med etablering af patientmøder har jeg ikke anledning til at foretage videre
vedrørende dette spørgsmål.
c. Betaling for fritidsaktiviteter.
Patientforeningen var opmærksom på, at ændrede bestemmelser i lov om
støtte til folkeoplysning med hensyn til betaling og holdstørrelser m.v. vil
få uheldige konsekvenser, ikke mindst for de patienter, som har fået
pensionen inddraget
under hospitalsopholdet og alene modtager et mindre lommepengebeløb.
Patientforeningen oplyste, at lovforslaget havde været sendt til høring hos
Landsforeningen Sind, som har udtalt sig imod ændret gebyrfastsættelse for
psykiatriske patienter. Foreningen fremhævede, at adgangen til
fritidsaktiviteter har en særlig terapeutisk værdi for psykiatriske
patienter.
Samtaler med personalet:
Et møde med personalet formede sig som to samtaler med
tillidsrepræsentanterne
for følgende personalegrupper:
Plejere, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere, psykologer
og læger.
Personalet påpegede, at psykiatriske patienter i mange henseender
diskrimineres og udsættes for at komme i klemme imellem primær- og
amtskommunale betalingsordninger. Indlæggelse på psykiatrisk hospital er en
ren amtskommunal udgift, hvorimod 50 pct. af udgiften ved en
plejehjemsanbringelse
er primærkommunal. Denne forskel i betalingsordningerne bevirker, at
primærkommunerne
kan have en økonomisk interesse i at "holde" patienterne længst
muligt på hospitalet. Personalet har konstateret vanskeligheder med at skaffe
institutionspladser til færdigbehandlede patienter og finder det
problematisk,
at patienter opholder sig på psykiatrisk sygehus på grund af manglende
alternative anbringelsesmuligheder. Det er personalets indtryk, at
socialforvaltningerne generelt forventer en større tolerance fra et
psykiatrisk hospital end fra et somatisk, og fremhævede de behandlings- og
plejemæssige vanskeligheder, der følger heraf. Personalet bemærkede, at
forestillingen om psykiatriske hospitalers "asylfunktion" i denne
sammenhæng trives, samtidig med at der foretages nedskæringer i antallet af
psykiatriske sengepladser. Ikke mindst på geronto-psykiatriske afsnit oplever
personalet vanskeligheder med at finde plejehjemspladser til færdigbehandlede
patienter.
Personalet finder, at bl.a. de langtidsindlagte patienter i nogen grad
svigtes af de sociale myndigheder. En del af disse patienter har fået
inddraget
deres pension og modtager alene et lommepengebeløb på p.t. 812 kr. om
måneden. Ansøgninger til socialforvaltningerne om økonomisk hjælp til f.eks.
transport, fritidsforanstaltninger (herunder kursusvirksomhed) samt
beklædning
afslås næsten standardmæssigt med den begrundelse, at patienterne er under
offentlig
forsørgelse. Omvendt afholdes sådanne udgifter ifølge sygehusledelsen alene
over hospitalets budget, når det kan anses for lægeligt indiceret, f.eks.
hvis
deltagelse i et bestemt kursus indgår i en terapeutisk plan. Hvis sådanne
udgifter ikke er lægeligt indiceret må patienterne afholde dem af deres
lommepengebeløb
på 812 kr.
Lommepengebeløbet på 812 kr. udbetales tilsvarende til de patienter,
der udskrives til psykiatriske plejehjem. Personalet fremhævede i den
forbindelse,
at fysisk handicappede plejehjemsanbragte modtager et væsentligt større
lommepengebeløb, 1.799 kr. pr. måned - en forskelsbehandling personalet ikke
fandt rimeligt begrundet.
Jeg påtænker i en særskilt sag at rejse dette spørgsmål overfor
Socialministeriet
og vil holde hospitalet underrettet herom.
Som et særligt problem for de langtidsindlagte patienter fremhævede
personalet det forhold, at etableringshjælp efter socialforvaltningernes
praksis først kan ydes i forbindelse med udskrivning. Mange langtidsindlagte
patienter ejer ikke personligt indbo, og personalet finder det urimeligt, at
patienter, der igennem flere år er indlagt på psykiatrisk hospital, ikke kan
få
mulighed for at omgive sig med mere personligt valgte indbogenstande. En del
langtidsindlagte
patienter har eget værelse på hospitalet og er henvist til at møblere med
sparsomt hospitalsmøblement. Selv om der behandlingsmæssigt kan argumenteres
for værdien af, at psykiatriske patienter får økonomisk mulighed for at
indrette sig på deres værelser efter eget valg, rækker hospitalets budgetter
ikke til at dække sådanne udgifter.
Personalet påpegede behovet for en nærmere afklaring af den økonomiske
ansvarsplacering over for psykiatriske patienter på lommepenge og efterlyste
generelle retningslinier herom.
Som et specielt problem for retslige patienter henledte personalet min
opmærksomhed på den praksis, hvorefter sygedagpenge ikke udbetales til
behandlingsdømte, udskrevne patienter, medmindre de gennem et nyt
arbejdsforhold har generhvervet retten til dagpenge.
Jeg har i en særskilt sag rejst dette problem over for Socialministeriet.
Under mine samtaler med sygehusledelsen og personalerepræsentanterne
drøftedes endvidere mere generelt de forskellige normeringsproblemer såvel
blandt plejepersonalet som for de øvrige personalegrupper. På denne baggrund
har jeg bedt sygehusledelsen om at konkretisere, hvad der efter ledelsens
opfattelse vil være en hensigtmæssig, samlet normering af de forskellige
former
for psykiatriske afdelinger.
I den anledning har jeg foreløbig modtaget en udtalelse af 27. maj 1991
fra sygeplejeledelsen om normeringen for plejepersonalet og et foreløbigt
notat
om udnyttelsen af den lægelige arbejdstid. Sygehusledelsen har i et brev af
30. maj 1991 meddelt mig, at jeg snarest vil modtage en samlet konkluderende
redegørelse vedrørende det lægelige personale.
Jeg vil senere - som et supplement til denne redegørelse -vende tilbage
til de pågældende udtalelser sammen med mine eventuelle bemærkninger dertil.
Generelt
om mit besøg på hospitalet skal jeg udtale følgende:
1)
Vedrørende de fysiske forhold på afdelingerne.
I tilslutning til det, jeg har anført i forbindelse med min beskrivelse
af de enkelte afdelinger, bemærker jeg, at de fysiske forhold på afdelingerne
generelt
er mangelfulde, dog i forskelligt omfang; undtaget herfra er den
gerontopsykiatriske
afdeling, som fremtrådte velholdt og velindrettet.
Et gennemgående problem synes at være den enkelte patients ringe muligheder
for at have en form for privatliv, idet langt den overvejende del af
patienterne bor på 2-, 3- eller 4-sengsstuer. Hertil kommer, at afdelingerne
16, 33, 19 og den ungdomspsykiatriske afdeling har dårlige fællesrum og
kritisable toilet- og badefaciliteter. Bl.a. er toiletterne på de 4
afdelinger
uden tilstrækkelig afskærmning.
Den generelle vedligeholdelsesstandard på de nævnte 4 afdelinger er
mangelfuld, især er forholdene på den ungdompsykiatriske afdeling meget
kritisable.
I betragtning af at afdelingerne 16, 33 og 19 efter det oplyste vil
blive lukket i løbet af sommeren 1991 og patienterne overført til renoverede
afdelinger, har jeg ikke yderligere bemærkninger om patienternes forhold på
disse afdelinger.
De fysiske forhold på den ungdomspsykiatriske afdeling er efter min
opfattelse af så ringe en standard, at det igangværende arbejde med
etablering
af et selvstændigt ungdoms-psykiatrisk afsnit bør fremskyndes mest muligt.
Også i betragtning af de positive erfaringer der er indhøstet ved behandling
og
forebyggelse af psykiatriske lidelser blandt unge, finder jeg, at det er af
stor vigtighed, at dette arbejde prioriteres højt.
2)
Vedrørende de beskæftigelsesmæssige tilbud til patienterne.
Ikke mindst for de patienter, der er indlagt på psykiatrisk hospital i
længere perioder, er det af stor vigtighed, at hospitalet råder over
varierede
og meningsfulde beskæftigelsestilbud.
På denne baggrund må jeg finde det beklageligt, at der på 2 af de 7
besøgte afdelinger på besøgstidspunktet ikke var tilknyttet ergoterapeut. Jeg
finder det af væsentlig betydning, at der skabes mulighed for, at alle
patienter, der har ønske om og mulighed for det, tilbydes rimelig
beskæftigelsesmuligheder.
Af hensyn til variationen i beskæftigelsestilbuddene og med henblik på
at skabe afveksling i patienternes daglige rytmer finder jeg det i denne
forbindelse vigtigt at pege på betydningen af, at også de centrale
beskæftigelsestilbud på hospitalets værksteder, arbejdspladser og
ergoterapier bevares.
3)
Vedrørende udskrivning af patienter til institutioner m.v.
Et gennemgående tema under mine samtaler med patienter og personale var
vanskelighederne med at skaffe egnede institutionspladser, herunder
plejehjemspladser, til færdigbehandlede patienter.
Det var opfattelsen at forestillingen om psykiatriske hospitalers
"asylfunktion" bidrager til at fastholde nogle patienter og
patientgrupper
længere på hospitalet, end behandlingsmæssige formål tilsiger. Dette problem
vedrører først og fremmest de pågældende patienter; men det bliver også
føleligt og belastende for hospitalsinstitutionen i en periode, hvor antallet
af psykiatriske sengepladser reduceres.
På denne baggrund bemærker jeg, at det må være et nødvendigt led i
behandlingen af og omsorgen for psykiatriske patienter, af der - i et
samarbejde mellem sygehus og sociale myndigheder m.fl. - skabes de bedst
mulige
vilkår for etablering og udnyttelse af det nødvendige institutionsmæssige
grundlag for udskrivningen af færdigbehandlede patienter.
4)
Vedrørende arbejdet med omstillingen til distriktspsykiatri.
På baggrund af skriftligt materiale samt en mundtlig orientering om
Århus Amts psykiatriplan, har jeg under mine besøg på hospitalet og i
distriktskontoret i Viby-Højbjerg haft lejlighed til at få indblik i såvel
tankerne bag psykiatriplanen som dens praktiske virkeliggørelse.
Samtaler med hospitalspersonale, patienter og personale fra distriktskontoret
om den gradvise omstilling til distriktspsykiatri har givet mig dels et
indtryk af de problemer, omstillingen giver anledning til, dels et indtryk af
de forskellige opfattelser af distriktspsykiatriordningens positive og
negative sider.
Det er mit indtryk, at de berørte personalegrupper arbejder meget
bevidst med omstillingen til distriktspsykiatri, og at vanskeligheder
undervejs i processen ikke har forhindret personalet i at tænke og arbejde
kreativt og konstruktivt med de ressourcer, der er til rådighed. På baggrund
af mit besøg i den fuldt udbyggede distriktsafdeling i Viby-Højbjerg vil jeg
gerne følge den videre udvikling i omstillingsprocessen til
distriktspsykiatri. Jeg anmoder derfor om at måtte modtage en tidsplan for
det
videre arbejde med psykiatriplanen og om at modtage underretning om den
faktiske
udbygning af de øvrige planlagte distriktskontorer.
5)
Afsluttende bemærkninger.
Mine besøg på Psykiatrisk Hospital Risskov fandt sted, da lov om
frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien havde fungeret i godt et års
tid.
På denne baggrund var min opmærksomhed under besøgene også rettet imod
hospitalets administration af dette nye regelsæt.
I denne forbindelse har jeg især hæftet mig ved, at hospitalet og
amtskommunen har lagt megen vægt på information og uddannelse af det
behandlende
personale. Således har jeg fundet det positivt, at hospitalet har udarbejdet
omfattende instruks- og vejledningsmateriale til afdelingerne om deres
forpligtelser
efter psykiatriloven.
Ikke blot i relation til psykiatriloven, men mere generelt er det mit
indtryk, at der såvel på selve hospitalet som i det distriktspsykiatriske
arbejde lægges stor vægt på informationsvirksomhed overfor brugere og
samarbejdspartnere blandt praktiserende læger, socialforvaltninger og private
og offentlige institutioner og organisationer i distrikterne. På samtaler med
sygehusledelsen forstod jeg, at man fortsat vil have opmærksomheden henledt
på
behovet for information, også blandt patienterne. Jeg finder det af stor
betydning, at dette arbejde får de bedst mulige vækstbetingelser."
Lignende dokumenter
- Inspektion af Amtshospitalet i Vordingborg Retsinformation · 23. juni 2003
- Beretning vedrørende tilsynets virksomhed i folketingsåret 1997-98 Retsinformation · 30. oktober 1998
- 1995 BR 8 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1995-96 NR 8 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 8. oktober 1996
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 1999-2000 Retsinformation · 11. oktober 2000
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2002-03 Retsinformation · 16. august 2004
- Besøg på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland. Retsinformation · 3. november 2003