Spring til indhold

Retsinformation

1995 BR 8 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1995-96 NR 8 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BR 8Selvstændig beretningFolketinget8. oktober 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indholdsfortegnelse

I Overordnede temaer fra tilsynets arbejde i folketingsåret

II Tilsynets arbejde i tal

III Psykiatrilovsundersøgelsen

IV Forespørgselsdebatten i Folketinget

V Besøg

a Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland

b Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling

c Amtshospitalet i Vordingborg

d Psykiatrisk Hospital og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus

e Visborggaard

f Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling

VI Spørgsmål til justitsministeren

VII Spørgsmål til sundhedsministeren

VIII Konkrete sager

I. Overordnede temaer fra tilsynets arbejde i folketingsåret

Tilsynet har haft en aktiv besøgspolitik og stillet en række spørgsmål til

forskellige ministre. Tilsynet finder på baggrund heraf anledning til at pege

på en række generelle forhold, der er behandlet i afsnit III-VIII nedenfor.

De fysiske og personalemæssige rammer og overbelægning har stor betydning

for patienterne, herunder bl.a. for antallet af tvangsfikseringer, omfanget

af tvangsbehandling og mulighederne for frisk luft. Det har givetvis også

betydning for indlæggelsestiden, der også hænger sammen med manglende

adækvate bo-/behandlingstilbud, som betyder, at færdigbehandlede patienter

ikke kan udskrives fra psykiatriske afdelinger.

Det er af stor betydning for behandlingen, at patienterne kan kommunikere

med personalet. Det er ikke tilfældet for patienter, der ikke taler dansk.

Tilsynet har under flere af besøgene drøftet mulighederne for, at disse

patienter kan få tolkebistand.

Tilsynet mener, at psykiatrilovsundersøgelsen dokumenterer behovet for at

Læs alt

se nærmere på hele tvangsfikseringsområdet, bl.a. på grund af den stigning,

der er konstateret. Man bør også se på, om en fast vagt skal kunne passe mere

end 1 tvangsfikseret patient.

Det må desværre konstateres, at der er problemer med misbrug af narkotika

på de psykiatriske afdelinger. Tilsynet har bl.a. rejst spørgsmålet om,

hvilken indflydelse misbrug har for behandlingen af psykiatriske patienter.

Tilsynet har herudover særligt beskæftiget sig med forholdene for unge

psykiatriske patienter. Tilsynet har hæftet sig ved, at der er en del mangler

på området, og at rammerne bestemt ikke er optimale; bl.a. er ca. 1/4 af de

unge ikke på en børne- eller ungdomsafdeling.

II. Tilsynets arbejde i tal

Tilsynet har i løbet af folketingsåret 1995-96 besøgt 4 psykiatriske

institutioner, afholdt 15 møder, stillet 58 spørgsmål og behandlet en række

sager, som dels ikke var afsluttede i sidste folketingsår og dels er opstået

i løbet af folketingsåret.

Det er flere gange sket, at den pågældende institution/myndighed/minister

ikke har vedlagt alle relevante bilag i konkrete sager eller ikke har svaret

fyldestgørende første gang, tilsynet skrev, hvorfor tilsynet har fundet det

nødvendigt at anmode om supplerende materiale/uddybende svar. Tilsynet går ud

fra, at der har været tale om misforståelser, og at procedurerne vil blive

strammet op.

III. Psykiatrilovsundersøgelsen

Baggrunden for udskydelsen af revisionen af psykiatriloven var, at man

skulle afvente en undersøgelse af psykiatriloven. Denne undersøgelse blev

afgivet den 16. august 1996. Undersøgelsen dokumenterer til fulde, at der er

hold i den kritik, som tilsynet gennem de seneste år har rettet mod

forholdene på de psykiatriske institutioner. Et par af undersøgelsens

hovedkonklusioner er således, at anvendelse af tvang har været stigende i

perioden 1991-93, at mange af de psykiatriske afdelinger ikke lever op til de

mål for god sygehusstandard, som Kallehaugeudvalget opstillede, og at mange

afdelinger er præget af overbelægning, personalemangel m.v., hvilket bl.a.

medfører en øget anvendelse af tvang, for hurtig udskrivning og indskrænkning

i frihedsgoder som f. eks. udendørsophold.

Tilsynet har tidligere udtalt, at tilsynet finder det uacceptabelt, at

psykiatriske patienter ikke kan komme udenfor hver dag. Tilsynet har

tidligere kritiseret de fysiske rammer på psykiatriske afdelinger. Om

sammenhængen mellem personalemangel og overbelægning og anvendelsen af tvang

m.v. henvises til det nedenfor under afsnit V b om tilsynets besøg på

Københavns Amts Sygehus i Glostrup anførte.

Tilsynet har med tilfredshed noteret sig den politiske opmærksomhed, som

psykiatrilovsundersøgelsen har medført. Tilsynet ser frem til, at

psykiatriloven vil blive revideret i det kommende folketingsår.

IV. Forespørgselsdebatten i Folketinget

Tilsynet skrev i sin beretning af 28. september 1995, at man ville finde

det hensigtsmæssigt, hvis der blev rejst en forespørgselsdebat i Folketinget

om psykiatriområdet. Den 15. november 1995 anmeldte alle partier en

forespørgsel til sundheds-, social- og justitsministrene med følgende ordlyd:

»Hvordan vil regeringen følge op på den netop offentliggjorte

statusrapport om tilbudene til sindslidende og oplysningerne om

behandlingstilbud til sindslidende børn, og hvad er regeringens vurdering af

behandlingen af personer, som er underkastet frihedsberøvelse, jf.

grundlovens § 71, stk. 6?» (F 19).

Forespørgslen blev foretaget i Folketingssalen den 1. februar 1996. Der

var en lang, udbytterig debat om forespørgslen, og den foreslåede dagsorden

(nr. D 35) blev vedtaget enstemmigt med 120 stemmer. Dagsordenen havde

følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen

at nøje overvåge og følge op på gennemførelsen af aftalerne med

Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner, herunder især

udbygningen af distriktspsykiatrien i balance med den sygehusbaserede

psykiatri, forbedring af rammerne på de psykiatriske afdelinger og

gennemførelsen af forsøg med udrykningstjenester,

at sikre den videre udbygning af sociale tilbud til sindslidende blandt

andet ved tilskud fra satsreguleringspuljen, herunder af botilbud, f. eks.

refugier, til de særlig vanskeligt stillede sindslidende og gennemførelsen af

en landsdækkende støtte- og kontaktpersonordning,

at arbejde for en fortsærket indsats for at forbedre tilbudene til børn og

unge, der selv eller hvis forældre er ramt af sindslidelser, og

at følge, at bistandsværgeordningen i straffesager fungerer fuldt

tilfredsstillende.

Folketinget lægger afgørende vægt på, at samarbejdet mellem amter og

kommuner styrkes, og at udbygningen og fremrykningen af indsatsen for

sindslidende foregår i et tæt samarbejde og dialog med brugere og pårørende.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

V. Besøg

Tilsynet, som sædvanligvis hvert år foretager et eller flere

institutionsbesøg, foretog i folketingsåret 1995-96 4 institutionsbesøg.

Derudover behandles i nærværende beretning 2 institutionsbesøg, der afholdtes

ca. en uge før tilsynets beretning af 28. september 1995 blev offentliggjort,

og hvorom det i ovennævnte beretning blev anført, at de vil blive omtalt i

næste års beretning. Besøgene giver anledning til nogle bemærkninger, som har

generel karakter, jf. nedenfor. Tilsynet har udarbejdet og offentliggjort

referater af 5 af besøgene, der indeholder en mere detaljeret beskrivelse af

de enkelte besøg.

a. Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland

Tilsynet besøgte den 20. september 1995 Sikringsafdelingen på

Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland. Tilsynet ønskede på baggrund af kritik

fra bl.a. patienter og pårørende at undersøge forholdene på

Sikringsafdelingen. Tilsynet havde besluttet, at uanmeldte besøg kunne indgå

i tilsynets virksomhed. Det blev besluttet at aflægge det første uanmeldte

besøg på den mest lukkede psykiatriske afdeling i landet.

Tilsynet finder de fysiske forhold tilfredsstillende, med eneværelser til

alle patienter og særdeles gode muligheder for at komme udenfor i frisk luft

hver dag. Tilsynet forventer, at personalet opfordrer patienterne til at

benytte sig af tilbudene om aktiviteter og frisk luft.

Tilsynet finder ligeledes personalenormeringerne tilfredsstillende og har

noteret sig, at socialpædagogerne indgår på lige fod med det øvrige

personale. Tilsynet er betænkelig ved, at så mange stillinger er vakante. Det

går ud over mulighederne for en optimal behandling af patienterne, ligesom

det forringer arbejdsmiljøet for de ansatte.

Tilsynet finder, at patienterne generelt ikke var så sløvede af medicin

som på andre psykiatriske afdelinger. Tilsynet kan ikke umiddelbart bedømme,

om det bl.a. skyldes de bedre fysiske rammer, herunder eneværelser, og de

relativt større personaleressourcer, men det er en nærliggende tanke, at det

spiller en stor rolle.

Tilsynet har med tilfredshed noteret sig, at der er mulighed for, at

patienterne kan ønske sig ud af medicin i en periode for at se, hvorledes det

virker.

Tilsynet finder det uheldigt, hvis patienter ikke får mulighed for

psykologsamtaler i den ofte meget lange ventetid forud for en afgørelse. Det

må anses for afgørende, at en massiv indsats indsættes så hurtigt som

overhovedet muligt. Hvis man ikke engang har råd til tilstrækkelige

psykolognormeringer til de allerfarligste sindssyge patienter i landet,

hvordan skulle der så kunne blive råd på andre psykiatriske institutioner?

Tilsynet har svært ved at forstå begrundelsen for, at dørene er ulåste på

P 1 og låste på P 2 og P 3, dog således, at patienterne på alle 3 afdelinger

har samme muligheder for at komme i fællesrum m.v. (i P 2 og P 3 efter at

have kaldt på en ansat). Tilsynet har taget til efterretning, at man arbejder

på et nyt låsesystem og forudsætter, at man snarest finder en løsning.

Tilsynet beklager, at tvangsfikseringer nogle gange er meget langvarige,

jf. Sikringsafdelingens svar på et af tilsynets spørgsmål.

Tilsynet finder det uacceptabelt, når det samlede, landsdækkende

psykiatriske system kan være indrettet således, at sindslidende, der anmoder

om hjælp, afvises.

b. Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling

Tilsynet besøgte den 20. september 1995 Københavns Amts Sygehus i

Glostrup, Psykiatrisk Afdeling P, bl.a. på baggrund af kritik af praksis

omkring tvangsfikseringer.

Amtssygehuset udtalte på tilsynets spørgsmål om, hvorvidt der sker flere

tvangsfikseringer, når der er overbelægning og/eller underbemanding:

»Som det fremgår af besøgsrapporten, kan det bekræftes, at en

patientoverbelægning i afdelingerne med deraf følgende øget uro vil føre til

flere tvangsfikseringer. Jo tættere patienterne går på hinanden, jo mere

optræder angst og aggressiv udfoldelse patienterne imellem. I situationer

hvor der er personalemangel, eller hvor den personalemæssige uddannelse eller

erfaringsgrundlag ikke er tilstrækkeligt, udløser dette også øget usikkerhed

og ængstelse i personalegruppen, hvilket kan føre til øget anvendelse af

tvangsfiksering. Dette spørgsmål kan ikke belægges med noget statistisk

materiale til belysning af sammenhængen.«

Psykiatrisk Afdeling P udtalte i et brev til sygehusledelsen, der var

vedlagt Amtssygehusets svar til tilsynet, bl.a.: »Overbelægning med øget

uro og overbelastet personale har i de enkelte situationer medvirket til, at

en uroskabende patient har fået en øget medicindosis, der ikke havde været

påkrævet, ifald personalet havde haft tid og overskud til at have mere

kontakt med den pågældende.«

Tilsynet er stærkt betænkelig ved, at en fast vagt har skullet passe op

til 4 tvangsfikserede patienter samtidig med, at den faste vagt har haft

andre opgaver. Tilsynet finder, at spørgsmålet om fast vagt, herunder om en

fast vagt skal kunne passe mere end 1 tvangsfikseret patient, skal overvejes

nøje i forbindelse med den kommende revision af psykiatriloven.

Tilsynet noterer sig på baggrund af den mangelfulde besvarelse af

spørgsmålet om, i hvor mange tilfælde en fast vagt har skullet passe mere end

1 tvangsfikseret patient, at Amtssygehuset åbenbart ikke har tilrettelagt

sine registreringer således, at en besvarelse var mulig, og at man således

ikke har en sikker registrering af, hvem der sidder vagt hvornår og ved

hvilke patienter.

Tilsynet er betænkelig ved den kraftige overbelægning, og tilsynet

beklager, at manglende ressourcer fører til øget anvendelse af

tvangsfiksering og medicinering.

c. Amtshospitalet i Vordingborg

Tilsynet besøgte den 10. januar 1996 Amtshospitalet i Vordingborg.

Tilsynet ønskede bl.a. at undersøge forholdene for de grønlandske patienter.

Tilsynet finder umiddelbart, at de fysiske forhold på afdelingerne var

udmærkede, men at der var påfaldende store forskelle mellem de grønlandske

afdelinger med fortrinsvis små dobbeltværelser og de øvrige afdelinger, der

havde bedre forhold. Tilsynet noterede sig, at mange patienter ikke var til

stede, idet de var til forskellige former for aktiviteter m.v., hvorfor det

kan være vanskeligt for tilsynet at vurdere afdelingernes hverdag.

Patienterne har mange forskelligartede tilbud om beskæftigelse, men på

grund af den fysiske indretning af afdelingerne var det ikke muligt for alle

at komme ud i frisk luft hver dag, hvilket tilsynet finder uacceptabelt.

Tilsynet har med tilfredshed noteret sig, at der er igangsat en politisk

beslutningsproces om at etablere et lukket akut modtageafsnit med 10 pladser,

der bl.a. vil kunne aflaste de lukkede modtageafsnit.

Tilsynet ser gerne oprettelse af en psykiatrisk skadestue med

overnatningsfunktion, så det ikke er nødvendigt med en egentlig indlæggelse

af psykiatriske patienter, der alene ønsker at overnatte en enkelt nat.

Tilsynet ville finde det hensigtsmæssigt, hvis der var mulighed for, at

retspsykiatriske patienter og andre patienter ikke var på samme afdelinger.

Tilsynet har med tilfredshed noteret sig, at de oplysninger om

indlæggelsespraksis, som tilsynet forud for besøget var kommet i besiddelse

af, ikke var korrekte. Tilsynet har forstået amtshospitalets svar således, at

overbelægning ikke i sig selv kan begrunde nægtelse af indlæggelse, hvis

indlæggelse i øvrigt er lægeligt begrundet, og at overbelægning ikke må føre

til, at en frivillig indlæggelse af henvisende læge skal ændres til en

tvangsindlæggelse.

Tilsynet har med beklagelse noteret sig, at det er vanskeligt at få ansat

tilstrækkeligt med uddannede speciallæger.

Tilsynet finder udviklingen med narkotika på de psykiatriske sygehuse

særdeles bekymrende og vil undersøge spørgsmålet nærmere.

Tilsynet finder udviklingen i antallet af tvangsfikseringer og

tvangsbehandlinger bekymrende. Tilsynet vil mere generelt tage denne

problematik op, herunder årsagerne til stigningen og mulighederne for at

kunne sammenligne over årene og mellem forskellige psykiatriske sygehuse.

Tilsynet har konstateret, at de grønlandske patienter ikke kan komme til

at tale med grønlandsksproget personale, når de ønsker det, men kun ved

særlige lejligheder og i dagtimerne. Tilsynet finder det formålstjenligt, om

bestræbelserne på at løse dette problem fortsætter med uformindsket styrke.

Tilsynet vil arbejde videre med problematikken vedrørende de grønlandske

psykiatriske patienter i Danmark.

d. Psykiatrisk Hospital og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i

Århus

Tilsynet besøgte den 20. maj 1996 Psykiatrisk Hospital og Børne- og

Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus.

Tilsynet finder det beklageligt, at der gennem de seneste år næsten

konstant har været 25-30 patienter indlagt på Psykiatrisk Hospital og 2-5 på

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, som må forblive indlagt i en længere

periode end nødvendigt på grund af venteliste til relevante

bo-/behandlingstilbud.

Tilsynet finder det bemærkelsesværdigt, at registreringssystemet på

Psykiatrisk Hospital ikke er indrettet således, at man kan sige noget om

baggrunden for stigningen (fra 421 til 686 fra 1994 til 1995) i antallet af

tvangsfikseringer. Tilsynet mener, at registreringssystemerne i

sygehusvæsenet generelt bør tilrettelægges, således at alle relevante

spørgsmål hurtigt kan besvares.

Tilsynet har noteret sig, at man har stigende problemer med stofmisbrug

blandt de indlagte patienter på Psykiatrisk Hospital. Tilsynet finder, at det

er vigtigt for patienterne og behandlingen af disse, at det tilstræbes at

undgå stofmisbrug.

Patienterne på Psykiatrisk Hospital var fordelt på afdelingerne efter

geografiske kriterier. Netop denne forskel i patienternes geografiske

baggrund kan være årsagen til, at indtrykket af standarden på de 2 akutte

modtageafdelinger, tilsynet besøgte, var vidt forskelligt.

e. Visborggaard

Tilsynet besøgte den 20. maj 1996 Visborggaard, der er en §

112-institution.

Tilsynet finder de fysiske rammer på Visborggaard spændende. Der er tale

om en tidligere herregård med voldgrav beliggende på landet, men alligevel i

rimelig nærhed af bysamfund. Den indvendige indretning, bl.a. store rum med

fritliggende bjælker, giver en anderledes stemning end på de psykiatriske

institutioner, tilsynet har besøgt tidligere. Tilsynet noterede sig med

tilfredshed, at alle beboere har eneværelse.

Tilsynet vil have opmærksomheden rettet mod de situationer, hvor patienter

de facto er frihedsberøvet på grund af mandsopdækning døgnet rundt, uden at

der formelt er taget stilling til en administrativ frihedsberøvelse. En sådan

ordning kan indeholde principielle, teoretiske og juridiske problemer, men

kan samtidig vise sig at være en tilfredsstillende praktisk løsning.

f. Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling

Tilsynet foretog den 27. september 1996 et uanmeldt besøg på Københavns

Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling. Besøget var en opfølgning af

tilsynets besøg den 20. september 1995, jf. afsnit V b. Referat af og

konklusion til dette besøg færdiggøres og offentliggøres i det kommende

folketingsår og omtales i tilsynets beretning for det kommende folketingsår.

VI. Spørgsmål til justitsministeren

a. Retslægerådet - aktindsigt.

I tilsynets beretning fra 28. september 1995 anføres, at tilsynet i den

kommende samling ville undersøge Retslægerådets rolle i sager om psykiatriske

patienter, herunder hvilke muligheder patienterne har for at forholde sig til

det materiale, som Retslægerådet udtaler sig på baggrund af. Tilsynet spurgte

bl.a. justitsministeren om sidstnævnte spørgsmål. Justitsministeren har

svaret udførligt på tilsynets spørgsmål og bl.a. henvist til, at udvalget,

der afgav betænkning om Retslægerådet (nr. 1186/1990), var af den opfattelse,

at det bl.a. på baggrund af, at Retslægerådet alene har karakter af et

rådgivende organ, ikke er behov for at fastsætte særlige regler om aktindsigt

og partshøring i loven om Retslægerådet.

Tilsynet finder, at dette spørgsmål er af yderst principiel karakter, og

vil anmode Retsudvalget om at se på sagen.

Tilsynet har i øvrigt i januar sammen med Folketingets Retsudvalg og

justitsministeren besøgt Retslægerådet og haft en nyttig dis- kussion af

rådets virksomhed.

b. Udpegning af medlemmer og sagkyndige i Retslægerådet.

Tilsynet bad justitsministeren om at redegøre for Retslægerådets praksis

ved udpegning af medlemmer og sagkyndige i sager, hvorover Retslægerådet

tidligere har udtalt sig. Ministeren svarede bl.a., at hvis Retslægerådet

forelægges et spørgsmål, som rådet tidligere har udtalt sig om, men nu på et

nyt grundlag, udpeges almindeligvis de sagkyndige, der tidligere har deltaget

i sagens behandling. Justitsministeren mener ikke, at det giver anledning til

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.

Tilsynet vil orientere Retsudvalget om sagen.

c. Narkotika

Tilsynet udtalte i beretningen af 28. september 1995 efter besøget på Sct.

Hans Hospital: »Tilsynet finder det bemærkelsesværdigt, at man ikke

skulle have eksempler på patienter, der har påbegyndt et misbrug af stærkere

rusmidler på Sct. Hans Hospital.«

Tilsynet fik under besøget på Psykiatrisk Hospital i Århus oplyst, at man

havde store problemer med narkotika, og at man bl.a. havde besøgsforbud på en

enkelt afdeling (bortset fra besøg fra familie).

Den 12. juni 1996 spurgte tilsynet justitsministeren, hvilke muligheder

psykiatriske hospitaler har for at stoppe misbrug og indførsel af narkotika.

Ministeren har endnu ikke svaret, efter det oplyste på grund af, at

Sundhedsstyrelsen endnu ikke havde afgivet en endelig udtalelse. Tilsynet

beklager det manglende svar.

VII. Spørgsmål til sundhedsministeren

a. Narkotika

Tilsynet spurgte sundhedsministeren om, hvor mange psykiatriske patienter

der formodes at være stofmisbrugere, hvad Sundhedsstyrelsens lægefaglige

vurdering af misbruget er, og hvorledes man tager højde herfor ved

medicinering.

Ministeren svarede bl.a., at det er vanskeligt at sikre, at patienter ikke

får leverancer udefra, dels under terrænfrihed, dels via besøgende.

Ministeren udtalte bl.a., at »På de store parkarealer ved sygehusene vil

der ofte være mulighed for at drive handel med narkotika. . . Antallet af

psykiatriske patienter med kompliceret misbrug af alkohol, hash etc. ligger

formentlig i størrelsesordenen 10 pct., og et periodisk eller mere permanent

hashmisbrug er her dominerende. . . Ud fra en lægefaglig vurdering af

forbruget af narkotika, herunder hash og alkohol, er der en betydelig

sundhedsmæssig risiko, idet forbruget kan medføre psykiske lidelser og give

anledning til betydelige vanskeligheder i behandlingen af sådanne.

Forekomsten af misbrug eller mistanken herom har vidtgående indflydelse på

den samlede behandlingsplan, idet der både ved medicinering og

tilrettelæggelse af psykoterapeutiske og socialpsykiatriske aktiviteter må

tages højde for de særlige risici.«

Tilsynet vil følge op på sagen bl.a. for at få sammenhængen mellem misbrug

af narkotika og udbrud eller forværring af psykiske lidelser nærmere belyst.

b. »Svingdørspatienter«.

Tilsynet spurgte, hvad en psykiatrisk »svingdørspatient«, dvs.

en patient, der på grund af manglende ressourcer udskrives for tidligt og

inden for kort tid genindlægges på psykiatrisk afdeling, koster i forhold til

et bo-/behandlingstilbud uden for de psykiatriske institutioner.

Ministeren svarede, at i 1994 var ca. 78,6 pct. af årets

heldøgnsindlæggelser en genindlæggelse. Den gennemsnitlige udgift for

indlæggelse på psykiatrisk sygehus var i 1995 ca. 2.223 kr. Den

gennemsnitlige udgift på en social institution kan variere meget, men f. eks.

koster en plads på en § 112-institution ca. 1.100 kr., dvs. ca. det halve.

Tilsynet er af den opfattelse, at sindslidende i videst muligt omfang bør

tilbydes bo-/behandlingstilbud uden for de egentlige psykiatriske

institutioner, i det omfang det er lægefagligt forsvarligt. De ressourcer,

der kan spares herved, bør anvendes til en forstærket indsats på området.

c. Psykiateres tidsforbrug pr. patient

Tilsynet anmodede i sidste folketingsår sundhedsministeren om at

kommentere oplysninger i pressen om, at psykiatere kun ser de patienter, der

er indlagt på landets psykiatriske afdelinger, ca. 5 minutter pr. uge, og

anmodede ministeren om at kommentere, om ministeren finder tidsforbruget

rimeligt. Sundhedsministeren henholdt sig til en udtalelse fra

Sundhedsstyrelsen, jf. tilsynets beretning af 28. september 1995, men

kommenterede ikke, om tidsforbruget er rimeligt. Tilsynet spurgte derfor igen

ministeren, om ministeren fandt tidsforbruget rimeligt. Sundhedsministeren

svarede:

»Umiddelbart forekommer det selvfølgelig ikke rimeligt, at psykiatere

på et konkret sygehus efter det af Sundhedsstyrelsen oplyste kun så patienter

5,7 minutter pr. uge. Man skal imidlertid være opmærksom på, at den

personlige kontakt med de indlagte patienter vil variere i varighed og

hyppighed afhængig af patientens tilstand. Det skal desuden understreges, at

den personlige kontakt til patienten er baseret på en tværfaglig indsats,

hvor en lang række personalegrupper er impliceret. .. En stor gruppe af

patienter har behov for intensiv personlig kontakt med personalet i

sygdommens indledende fase, men behovet vil ofte udtyndes senere i forløbet.

Der foreligger ikke landsdækkende opgørelser over, hvor lang tid patienter på

psykiatriske afdelinger i gennemsnit ser en psykiater.«

Tilsynet finder fortsat tidsforbruget uacceptabelt lavt, når henses til,

at de psykiatriske overlæger efter psykiatriloven har det overordnede ansvar

for, om en patient, der er tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, kan

udskrives (selv om spørgsmål herom kan indbringes for domstolene). Tilsynet

ser gerne en landsdækkende opgørelse over tidsforbruget og vil stille

spørgsmål til sundhedsministeren herom.

d. Praksis vedr. indlæggelse.

Tilsynet spurgte sundhedsministeren, om ministeren finder det

hensigtsmæssigt, hvis psykiatriske hospitaler afviser alvorligt syge

psykiatriske patienter, medmindre disse tvangsindlægges. Sundhedsministeren

henholdt sig til følgende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen:

»Sundhedsstyrelsen er ikke vidende om, i hvilket omfang en sådan

begrænsning af indlæggelserne har været brugt. Den kan kun begrundes i en

akut forbigående og voldsom overbelægning og må betegnes som uhensigtsmæssig

og i det mindste i et modsætningsforhold til hensigten med

psykiatrilovgivningen, der jo tilsigter anvendelsen af så lidt tvang som

muligt.«

Tilsynet finder ikke, at de nævnte forhold bør kunne begrunde afvisning af

alvorligt syge psykiatriske patienter. Tilsynet finder heller ikke, at det

skal være nødvendigt at tvangsindlægge patienter, som der ikke er plads til,

hvis de ønsker frivillig indlæggelse og en indlæggelse er lægeligt indikeret.

Det skyldes, at det alt andet lige formentlig er mere »belastende«

for en psykiatrisk patient at være tvangsindlagt i stedet for frivilligt

indlagt, herunder for myndighedernes og andres opfattelse af patienten på

længere sigt.

e. Indlæggelsestid ved enestuer

Tilsynet spurgte sundhedsministeren, om der er belæg for en udtalelse om,

at indlæggelsesperioden for patienter på lukkede afdelinger kan halveres,

hvis patienterne har enestuer. Ministeren svarede, at Sundhedsstyrelsen ikke

er bekendt med, at der er foretaget en egentlig undersøgelse af dette

spørgsmål, men »der er en almindelig forventning om, at gode fysiske

rammer, herunder enestuer, kan forbedre behandlingens kvalitet i

almindelighed.«

Tilsynet mener, at dette spørgsmål bør indgå med vægt ved de kommende

forhandlinger om revisionen af psykiatriloven, og vil skrive til Retsudvalget

herom.

f. Unge psykiatriske patienter på voksenafdelinger.

På et spørgsmål fra tilsynet oplyste sundhedsministeren, at der den 21.

september 1994 var 263 psykiatriske patienter mellem 0 og 18 år, hvoraf 203

var indlagt på børne- eller ungdomsafdeling, medens 60 var indlagt på anden

afdeling. Blandt de 19-23-årige var 324 ud af 366 indlagte indlagt på anden

afdeling end børne- og ungdomsafdeling. Ministeren oplyste, at hun er enig i,

at børn og unge så vidt muligt bør indlægges på afdelinger, der er indrettet

på behandling af sygdomme, der karakteriserer denne patientgruppe. Ministeren

udtalte: »Det er særligt utilfredsstillende, at børn under 15 år i nogle

tilfælde må indlægges på voksenpsykiatrisk afdeling.«

Tilsynet kan helt tilslutte sig denne kritik og forventer, at forholdene

forbedres hurtigt og markant.

g. Dødsfald blandt tvangsfikserede

Tilsynet spurgte sundhedsministeren, hvor mange dødsfald der var sket de

sidste 10 år blandt tvangsfikserede psykiatriske patienter. Ministeren

svarede, at det ikke er muligt at oplyse, hvor mange dødsfald der er sket

blandt tvangsfikserede, ligesom eventuelle dødsfald ikke behøver at skyldes

tvangsfikseringen.

Tilsynet ser frem til, at den oprustning på statistikområdet, som

sundhedsministeren har sat i værk, vil føre til en forbedret statistik på

psykiatriområdet.

h. Låst dør ved tvangsfiksering

Tilsynet spurgte sundhedsministeren, om døren ind til en patient, der er

tvangsfikseret, må låses. Ministeren henholdt sig til en udtalelse fra

Sundhedsstyrelsen, der bl.a. svarede, at når henses til bemærkningerne til

psykiatriloven og den forudgående betænkning, »er det Sundhedsstyrelsens

opfattelse, at det ikke vil være i overensstemmelse med intentionerne i

loven, at der bør kunne opstå situationer, der nødvendiggør, at døren ind til

en patient, der er tvangsfikseret, låses med det formål at beskytte patienten

mod gener fra medpatienter. . . må man frem for at låse døren tilkalde

assistance.«

Spørgsmålet har bl.a. sammenhæng med, om en fast vagt skal kunne passe

mere end 1 tvangsfikseret patient. Hvis den faste vagt kun må passe 1

tvangsfikseret patient, skulle problemet slet ikke kunne opstå. Tilsynet vil

skrive til Retsudvalget herom.

VIII. Konkrete sager

Tilsynet har behandlet en række konkrete sager i løbet af folketingsåret.

Tilsynet har således undersøgt sagen med en patient på et psykiatrisk

hospital, der døde under en fastholdelse af ca. 5 minutters varighed i

forbindelse med en beroligende indsprøjtning. Tilsynet har taget til

efterretning, at anklagemyndigheden efter den indhentede udtalelse fra

Sundhedsstyrelsen ikke fandt grundlag for at rejse tiltale.

Tilsynet skal dog pege på Retslægerådets udtalelse i sagen. Retslægerådet

udtaler på spørgsmål, om det kan kritiseres, at tremmesofaen blev anvendt som

en del af den fysiske fastholdelse i forbindelse med tvangsmedicineringen, og

om det kan kritiseres, at opmærksomheden omkring muligheden for frie luftveje

under de anførte omstændigheder var nedsat, følgende: »Retslægerådet

finder det kritisabelt, at fastholdelse over mere end få sekunder skete på

den i akterne beskrevne måde. Patienten kunne, under de indtrufne

omstændigheder, mere hensigtsmæssigt være fastholdt således, at øjenkontakt,

evt. verbal kontakt og observation af vejrtrækningen kunne være gennemført

med færre hindringer, end tilfældet var, når (patientens) overkrop var

presset ned mod et sofasæde. Spørgsmålene 2 og 3 kan således begge besvares

bekræftende.«

Tilsynet er enig med Retslægerådet og forventer, at sundhedsministeren

orienterer de psykiatriske institutioner om sagen, herunder Retslægerådets

udtalelse.

Jan Petersen (S) nfmd. Hans Pavia Rosing (S) Anne Baastrup (SF) Bjørn

Elmquist (RV) Peter Duetoft (CD) Tove Fergo (V) Ulla Tørnæs (V) Pia

Christmas-Møller (KF) fmd. Jan Køpke Christensen (FP)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter