1995 BR 8 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1995-96 NR 8 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indholdsfortegnelse
I Overordnede temaer fra tilsynets arbejde i folketingsåret
II Tilsynets arbejde i tal
III Psykiatrilovsundersøgelsen
IV Forespørgselsdebatten i Folketinget
V Besøg
a Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland
b Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling
c Amtshospitalet i Vordingborg
d Psykiatrisk Hospital og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus
e Visborggaard
f Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling
VI Spørgsmål til justitsministeren
VII Spørgsmål til sundhedsministeren
VIII Konkrete sager
I. Overordnede temaer fra tilsynets arbejde i folketingsåret
Tilsynet har haft en aktiv besøgspolitik og stillet en række spørgsmål til
forskellige ministre. Tilsynet finder på baggrund heraf anledning til at pege
på en række generelle forhold, der er behandlet i afsnit III-VIII nedenfor.
De fysiske og personalemæssige rammer og overbelægning har stor betydning
for patienterne, herunder bl.a. for antallet af tvangsfikseringer, omfanget
af tvangsbehandling og mulighederne for frisk luft. Det har givetvis også
betydning for indlæggelsestiden, der også hænger sammen med manglende
adækvate bo-/behandlingstilbud, som betyder, at færdigbehandlede patienter
ikke kan udskrives fra psykiatriske afdelinger.
Det er af stor betydning for behandlingen, at patienterne kan kommunikere
med personalet. Det er ikke tilfældet for patienter, der ikke taler dansk.
Tilsynet har under flere af besøgene drøftet mulighederne for, at disse
patienter kan få tolkebistand.
Tilsynet mener, at psykiatrilovsundersøgelsen dokumenterer behovet for at
Læs alt
se nærmere på hele tvangsfikseringsområdet, bl.a. på grund af den stigning,
der er konstateret. Man bør også se på, om en fast vagt skal kunne passe mere
end 1 tvangsfikseret patient.
Det må desværre konstateres, at der er problemer med misbrug af narkotika
på de psykiatriske afdelinger. Tilsynet har bl.a. rejst spørgsmålet om,
hvilken indflydelse misbrug har for behandlingen af psykiatriske patienter.
Tilsynet har herudover særligt beskæftiget sig med forholdene for unge
psykiatriske patienter. Tilsynet har hæftet sig ved, at der er en del mangler
på området, og at rammerne bestemt ikke er optimale; bl.a. er ca. 1/4 af de
unge ikke på en børne- eller ungdomsafdeling.
II. Tilsynets arbejde i tal
Tilsynet har i løbet af folketingsåret 1995-96 besøgt 4 psykiatriske
institutioner, afholdt 15 møder, stillet 58 spørgsmål og behandlet en række
sager, som dels ikke var afsluttede i sidste folketingsår og dels er opstået
i løbet af folketingsåret.
Det er flere gange sket, at den pågældende institution/myndighed/minister
ikke har vedlagt alle relevante bilag i konkrete sager eller ikke har svaret
fyldestgørende første gang, tilsynet skrev, hvorfor tilsynet har fundet det
nødvendigt at anmode om supplerende materiale/uddybende svar. Tilsynet går ud
fra, at der har været tale om misforståelser, og at procedurerne vil blive
strammet op.
III. Psykiatrilovsundersøgelsen
Baggrunden for udskydelsen af revisionen af psykiatriloven var, at man
skulle afvente en undersøgelse af psykiatriloven. Denne undersøgelse blev
afgivet den 16. august 1996. Undersøgelsen dokumenterer til fulde, at der er
hold i den kritik, som tilsynet gennem de seneste år har rettet mod
forholdene på de psykiatriske institutioner. Et par af undersøgelsens
hovedkonklusioner er således, at anvendelse af tvang har været stigende i
perioden 1991-93, at mange af de psykiatriske afdelinger ikke lever op til de
mål for god sygehusstandard, som Kallehaugeudvalget opstillede, og at mange
afdelinger er præget af overbelægning, personalemangel m.v., hvilket bl.a.
medfører en øget anvendelse af tvang, for hurtig udskrivning og indskrænkning
i frihedsgoder som f. eks. udendørsophold.
Tilsynet har tidligere udtalt, at tilsynet finder det uacceptabelt, at
psykiatriske patienter ikke kan komme udenfor hver dag. Tilsynet har
tidligere kritiseret de fysiske rammer på psykiatriske afdelinger. Om
sammenhængen mellem personalemangel og overbelægning og anvendelsen af tvang
m.v. henvises til det nedenfor under afsnit V b om tilsynets besøg på
Københavns Amts Sygehus i Glostrup anførte.
Tilsynet har med tilfredshed noteret sig den politiske opmærksomhed, som
psykiatrilovsundersøgelsen har medført. Tilsynet ser frem til, at
psykiatriloven vil blive revideret i det kommende folketingsår.
IV. Forespørgselsdebatten i Folketinget
Tilsynet skrev i sin beretning af 28. september 1995, at man ville finde
det hensigtsmæssigt, hvis der blev rejst en forespørgselsdebat i Folketinget
om psykiatriområdet. Den 15. november 1995 anmeldte alle partier en
forespørgsel til sundheds-, social- og justitsministrene med følgende ordlyd:
»Hvordan vil regeringen følge op på den netop offentliggjorte
statusrapport om tilbudene til sindslidende og oplysningerne om
behandlingstilbud til sindslidende børn, og hvad er regeringens vurdering af
behandlingen af personer, som er underkastet frihedsberøvelse, jf.
grundlovens § 71, stk. 6?» (F 19).
Forespørgslen blev foretaget i Folketingssalen den 1. februar 1996. Der
var en lang, udbytterig debat om forespørgslen, og den foreslåede dagsorden
(nr. D 35) blev vedtaget enstemmigt med 120 stemmer. Dagsordenen havde
følgende ordlyd:
»Folketinget pålægger regeringen
at nøje overvåge og følge op på gennemførelsen af aftalerne med
Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner, herunder især
udbygningen af distriktspsykiatrien i balance med den sygehusbaserede
psykiatri, forbedring af rammerne på de psykiatriske afdelinger og
gennemførelsen af forsøg med udrykningstjenester,
at sikre den videre udbygning af sociale tilbud til sindslidende blandt
andet ved tilskud fra satsreguleringspuljen, herunder af botilbud, f. eks.
refugier, til de særlig vanskeligt stillede sindslidende og gennemførelsen af
en landsdækkende støtte- og kontaktpersonordning,
at arbejde for en fortsærket indsats for at forbedre tilbudene til børn og
unge, der selv eller hvis forældre er ramt af sindslidelser, og
at følge, at bistandsværgeordningen i straffesager fungerer fuldt
tilfredsstillende.
Folketinget lægger afgørende vægt på, at samarbejdet mellem amter og
kommuner styrkes, og at udbygningen og fremrykningen af indsatsen for
sindslidende foregår i et tæt samarbejde og dialog med brugere og pårørende.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
V. Besøg
Tilsynet, som sædvanligvis hvert år foretager et eller flere
institutionsbesøg, foretog i folketingsåret 1995-96 4 institutionsbesøg.
Derudover behandles i nærværende beretning 2 institutionsbesøg, der afholdtes
ca. en uge før tilsynets beretning af 28. september 1995 blev offentliggjort,
og hvorom det i ovennævnte beretning blev anført, at de vil blive omtalt i
næste års beretning. Besøgene giver anledning til nogle bemærkninger, som har
generel karakter, jf. nedenfor. Tilsynet har udarbejdet og offentliggjort
referater af 5 af besøgene, der indeholder en mere detaljeret beskrivelse af
de enkelte besøg.
a. Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland
Tilsynet besøgte den 20. september 1995 Sikringsafdelingen på
Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland. Tilsynet ønskede på baggrund af kritik
fra bl.a. patienter og pårørende at undersøge forholdene på
Sikringsafdelingen. Tilsynet havde besluttet, at uanmeldte besøg kunne indgå
i tilsynets virksomhed. Det blev besluttet at aflægge det første uanmeldte
besøg på den mest lukkede psykiatriske afdeling i landet.
Tilsynet finder de fysiske forhold tilfredsstillende, med eneværelser til
alle patienter og særdeles gode muligheder for at komme udenfor i frisk luft
hver dag. Tilsynet forventer, at personalet opfordrer patienterne til at
benytte sig af tilbudene om aktiviteter og frisk luft.
Tilsynet finder ligeledes personalenormeringerne tilfredsstillende og har
noteret sig, at socialpædagogerne indgår på lige fod med det øvrige
personale. Tilsynet er betænkelig ved, at så mange stillinger er vakante. Det
går ud over mulighederne for en optimal behandling af patienterne, ligesom
det forringer arbejdsmiljøet for de ansatte.
Tilsynet finder, at patienterne generelt ikke var så sløvede af medicin
som på andre psykiatriske afdelinger. Tilsynet kan ikke umiddelbart bedømme,
om det bl.a. skyldes de bedre fysiske rammer, herunder eneværelser, og de
relativt større personaleressourcer, men det er en nærliggende tanke, at det
spiller en stor rolle.
Tilsynet har med tilfredshed noteret sig, at der er mulighed for, at
patienterne kan ønske sig ud af medicin i en periode for at se, hvorledes det
virker.
Tilsynet finder det uheldigt, hvis patienter ikke får mulighed for
psykologsamtaler i den ofte meget lange ventetid forud for en afgørelse. Det
må anses for afgørende, at en massiv indsats indsættes så hurtigt som
overhovedet muligt. Hvis man ikke engang har råd til tilstrækkelige
psykolognormeringer til de allerfarligste sindssyge patienter i landet,
hvordan skulle der så kunne blive råd på andre psykiatriske institutioner?
Tilsynet har svært ved at forstå begrundelsen for, at dørene er ulåste på
P 1 og låste på P 2 og P 3, dog således, at patienterne på alle 3 afdelinger
har samme muligheder for at komme i fællesrum m.v. (i P 2 og P 3 efter at
have kaldt på en ansat). Tilsynet har taget til efterretning, at man arbejder
på et nyt låsesystem og forudsætter, at man snarest finder en løsning.
Tilsynet beklager, at tvangsfikseringer nogle gange er meget langvarige,
jf. Sikringsafdelingens svar på et af tilsynets spørgsmål.
Tilsynet finder det uacceptabelt, når det samlede, landsdækkende
psykiatriske system kan være indrettet således, at sindslidende, der anmoder
om hjælp, afvises.
b. Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling
Tilsynet besøgte den 20. september 1995 Københavns Amts Sygehus i
Glostrup, Psykiatrisk Afdeling P, bl.a. på baggrund af kritik af praksis
omkring tvangsfikseringer.
Amtssygehuset udtalte på tilsynets spørgsmål om, hvorvidt der sker flere
tvangsfikseringer, når der er overbelægning og/eller underbemanding:
»Som det fremgår af besøgsrapporten, kan det bekræftes, at en
patientoverbelægning i afdelingerne med deraf følgende øget uro vil føre til
flere tvangsfikseringer. Jo tættere patienterne går på hinanden, jo mere
optræder angst og aggressiv udfoldelse patienterne imellem. I situationer
hvor der er personalemangel, eller hvor den personalemæssige uddannelse eller
erfaringsgrundlag ikke er tilstrækkeligt, udløser dette også øget usikkerhed
og ængstelse i personalegruppen, hvilket kan føre til øget anvendelse af
tvangsfiksering. Dette spørgsmål kan ikke belægges med noget statistisk
materiale til belysning af sammenhængen.«
Psykiatrisk Afdeling P udtalte i et brev til sygehusledelsen, der var
vedlagt Amtssygehusets svar til tilsynet, bl.a.: »Overbelægning med øget
uro og overbelastet personale har i de enkelte situationer medvirket til, at
en uroskabende patient har fået en øget medicindosis, der ikke havde været
påkrævet, ifald personalet havde haft tid og overskud til at have mere
kontakt med den pågældende.«
Tilsynet er stærkt betænkelig ved, at en fast vagt har skullet passe op
til 4 tvangsfikserede patienter samtidig med, at den faste vagt har haft
andre opgaver. Tilsynet finder, at spørgsmålet om fast vagt, herunder om en
fast vagt skal kunne passe mere end 1 tvangsfikseret patient, skal overvejes
nøje i forbindelse med den kommende revision af psykiatriloven.
Tilsynet noterer sig på baggrund af den mangelfulde besvarelse af
spørgsmålet om, i hvor mange tilfælde en fast vagt har skullet passe mere end
1 tvangsfikseret patient, at Amtssygehuset åbenbart ikke har tilrettelagt
sine registreringer således, at en besvarelse var mulig, og at man således
ikke har en sikker registrering af, hvem der sidder vagt hvornår og ved
hvilke patienter.
Tilsynet er betænkelig ved den kraftige overbelægning, og tilsynet
beklager, at manglende ressourcer fører til øget anvendelse af
tvangsfiksering og medicinering.
c. Amtshospitalet i Vordingborg
Tilsynet besøgte den 10. januar 1996 Amtshospitalet i Vordingborg.
Tilsynet ønskede bl.a. at undersøge forholdene for de grønlandske patienter.
Tilsynet finder umiddelbart, at de fysiske forhold på afdelingerne var
udmærkede, men at der var påfaldende store forskelle mellem de grønlandske
afdelinger med fortrinsvis små dobbeltværelser og de øvrige afdelinger, der
havde bedre forhold. Tilsynet noterede sig, at mange patienter ikke var til
stede, idet de var til forskellige former for aktiviteter m.v., hvorfor det
kan være vanskeligt for tilsynet at vurdere afdelingernes hverdag.
Patienterne har mange forskelligartede tilbud om beskæftigelse, men på
grund af den fysiske indretning af afdelingerne var det ikke muligt for alle
at komme ud i frisk luft hver dag, hvilket tilsynet finder uacceptabelt.
Tilsynet har med tilfredshed noteret sig, at der er igangsat en politisk
beslutningsproces om at etablere et lukket akut modtageafsnit med 10 pladser,
der bl.a. vil kunne aflaste de lukkede modtageafsnit.
Tilsynet ser gerne oprettelse af en psykiatrisk skadestue med
overnatningsfunktion, så det ikke er nødvendigt med en egentlig indlæggelse
af psykiatriske patienter, der alene ønsker at overnatte en enkelt nat.
Tilsynet ville finde det hensigtsmæssigt, hvis der var mulighed for, at
retspsykiatriske patienter og andre patienter ikke var på samme afdelinger.
Tilsynet har med tilfredshed noteret sig, at de oplysninger om
indlæggelsespraksis, som tilsynet forud for besøget var kommet i besiddelse
af, ikke var korrekte. Tilsynet har forstået amtshospitalets svar således, at
overbelægning ikke i sig selv kan begrunde nægtelse af indlæggelse, hvis
indlæggelse i øvrigt er lægeligt begrundet, og at overbelægning ikke må føre
til, at en frivillig indlæggelse af henvisende læge skal ændres til en
tvangsindlæggelse.
Tilsynet har med beklagelse noteret sig, at det er vanskeligt at få ansat
tilstrækkeligt med uddannede speciallæger.
Tilsynet finder udviklingen med narkotika på de psykiatriske sygehuse
særdeles bekymrende og vil undersøge spørgsmålet nærmere.
Tilsynet finder udviklingen i antallet af tvangsfikseringer og
tvangsbehandlinger bekymrende. Tilsynet vil mere generelt tage denne
problematik op, herunder årsagerne til stigningen og mulighederne for at
kunne sammenligne over årene og mellem forskellige psykiatriske sygehuse.
Tilsynet har konstateret, at de grønlandske patienter ikke kan komme til
at tale med grønlandsksproget personale, når de ønsker det, men kun ved
særlige lejligheder og i dagtimerne. Tilsynet finder det formålstjenligt, om
bestræbelserne på at løse dette problem fortsætter med uformindsket styrke.
Tilsynet vil arbejde videre med problematikken vedrørende de grønlandske
psykiatriske patienter i Danmark.
d. Psykiatrisk Hospital og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i
Århus
Tilsynet besøgte den 20. maj 1996 Psykiatrisk Hospital og Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus.
Tilsynet finder det beklageligt, at der gennem de seneste år næsten
konstant har været 25-30 patienter indlagt på Psykiatrisk Hospital og 2-5 på
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, som må forblive indlagt i en længere
periode end nødvendigt på grund af venteliste til relevante
bo-/behandlingstilbud.
Tilsynet finder det bemærkelsesværdigt, at registreringssystemet på
Psykiatrisk Hospital ikke er indrettet således, at man kan sige noget om
baggrunden for stigningen (fra 421 til 686 fra 1994 til 1995) i antallet af
tvangsfikseringer. Tilsynet mener, at registreringssystemerne i
sygehusvæsenet generelt bør tilrettelægges, således at alle relevante
spørgsmål hurtigt kan besvares.
Tilsynet har noteret sig, at man har stigende problemer med stofmisbrug
blandt de indlagte patienter på Psykiatrisk Hospital. Tilsynet finder, at det
er vigtigt for patienterne og behandlingen af disse, at det tilstræbes at
undgå stofmisbrug.
Patienterne på Psykiatrisk Hospital var fordelt på afdelingerne efter
geografiske kriterier. Netop denne forskel i patienternes geografiske
baggrund kan være årsagen til, at indtrykket af standarden på de 2 akutte
modtageafdelinger, tilsynet besøgte, var vidt forskelligt.
e. Visborggaard
Tilsynet besøgte den 20. maj 1996 Visborggaard, der er en §
112-institution.
Tilsynet finder de fysiske rammer på Visborggaard spændende. Der er tale
om en tidligere herregård med voldgrav beliggende på landet, men alligevel i
rimelig nærhed af bysamfund. Den indvendige indretning, bl.a. store rum med
fritliggende bjælker, giver en anderledes stemning end på de psykiatriske
institutioner, tilsynet har besøgt tidligere. Tilsynet noterede sig med
tilfredshed, at alle beboere har eneværelse.
Tilsynet vil have opmærksomheden rettet mod de situationer, hvor patienter
de facto er frihedsberøvet på grund af mandsopdækning døgnet rundt, uden at
der formelt er taget stilling til en administrativ frihedsberøvelse. En sådan
ordning kan indeholde principielle, teoretiske og juridiske problemer, men
kan samtidig vise sig at være en tilfredsstillende praktisk løsning.
f. Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling
Tilsynet foretog den 27. september 1996 et uanmeldt besøg på Københavns
Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling. Besøget var en opfølgning af
tilsynets besøg den 20. september 1995, jf. afsnit V b. Referat af og
konklusion til dette besøg færdiggøres og offentliggøres i det kommende
folketingsår og omtales i tilsynets beretning for det kommende folketingsår.
VI. Spørgsmål til justitsministeren
a. Retslægerådet - aktindsigt.
I tilsynets beretning fra 28. september 1995 anføres, at tilsynet i den
kommende samling ville undersøge Retslægerådets rolle i sager om psykiatriske
patienter, herunder hvilke muligheder patienterne har for at forholde sig til
det materiale, som Retslægerådet udtaler sig på baggrund af. Tilsynet spurgte
bl.a. justitsministeren om sidstnævnte spørgsmål. Justitsministeren har
svaret udførligt på tilsynets spørgsmål og bl.a. henvist til, at udvalget,
der afgav betænkning om Retslægerådet (nr. 1186/1990), var af den opfattelse,
at det bl.a. på baggrund af, at Retslægerådet alene har karakter af et
rådgivende organ, ikke er behov for at fastsætte særlige regler om aktindsigt
og partshøring i loven om Retslægerådet.
Tilsynet finder, at dette spørgsmål er af yderst principiel karakter, og
vil anmode Retsudvalget om at se på sagen.
Tilsynet har i øvrigt i januar sammen med Folketingets Retsudvalg og
justitsministeren besøgt Retslægerådet og haft en nyttig dis- kussion af
rådets virksomhed.
b. Udpegning af medlemmer og sagkyndige i Retslægerådet.
Tilsynet bad justitsministeren om at redegøre for Retslægerådets praksis
ved udpegning af medlemmer og sagkyndige i sager, hvorover Retslægerådet
tidligere har udtalt sig. Ministeren svarede bl.a., at hvis Retslægerådet
forelægges et spørgsmål, som rådet tidligere har udtalt sig om, men nu på et
nyt grundlag, udpeges almindeligvis de sagkyndige, der tidligere har deltaget
i sagens behandling. Justitsministeren mener ikke, at det giver anledning til
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
Tilsynet vil orientere Retsudvalget om sagen.
c. Narkotika
Tilsynet udtalte i beretningen af 28. september 1995 efter besøget på Sct.
Hans Hospital: »Tilsynet finder det bemærkelsesværdigt, at man ikke
skulle have eksempler på patienter, der har påbegyndt et misbrug af stærkere
rusmidler på Sct. Hans Hospital.«
Tilsynet fik under besøget på Psykiatrisk Hospital i Århus oplyst, at man
havde store problemer med narkotika, og at man bl.a. havde besøgsforbud på en
enkelt afdeling (bortset fra besøg fra familie).
Den 12. juni 1996 spurgte tilsynet justitsministeren, hvilke muligheder
psykiatriske hospitaler har for at stoppe misbrug og indførsel af narkotika.
Ministeren har endnu ikke svaret, efter det oplyste på grund af, at
Sundhedsstyrelsen endnu ikke havde afgivet en endelig udtalelse. Tilsynet
beklager det manglende svar.
VII. Spørgsmål til sundhedsministeren
a. Narkotika
Tilsynet spurgte sundhedsministeren om, hvor mange psykiatriske patienter
der formodes at være stofmisbrugere, hvad Sundhedsstyrelsens lægefaglige
vurdering af misbruget er, og hvorledes man tager højde herfor ved
medicinering.
Ministeren svarede bl.a., at det er vanskeligt at sikre, at patienter ikke
får leverancer udefra, dels under terrænfrihed, dels via besøgende.
Ministeren udtalte bl.a., at »På de store parkarealer ved sygehusene vil
der ofte være mulighed for at drive handel med narkotika. . . Antallet af
psykiatriske patienter med kompliceret misbrug af alkohol, hash etc. ligger
formentlig i størrelsesordenen 10 pct., og et periodisk eller mere permanent
hashmisbrug er her dominerende. . . Ud fra en lægefaglig vurdering af
forbruget af narkotika, herunder hash og alkohol, er der en betydelig
sundhedsmæssig risiko, idet forbruget kan medføre psykiske lidelser og give
anledning til betydelige vanskeligheder i behandlingen af sådanne.
Forekomsten af misbrug eller mistanken herom har vidtgående indflydelse på
den samlede behandlingsplan, idet der både ved medicinering og
tilrettelæggelse af psykoterapeutiske og socialpsykiatriske aktiviteter må
tages højde for de særlige risici.«
Tilsynet vil følge op på sagen bl.a. for at få sammenhængen mellem misbrug
af narkotika og udbrud eller forværring af psykiske lidelser nærmere belyst.
b. »Svingdørspatienter«.
Tilsynet spurgte, hvad en psykiatrisk »svingdørspatient«, dvs.
en patient, der på grund af manglende ressourcer udskrives for tidligt og
inden for kort tid genindlægges på psykiatrisk afdeling, koster i forhold til
et bo-/behandlingstilbud uden for de psykiatriske institutioner.
Ministeren svarede, at i 1994 var ca. 78,6 pct. af årets
heldøgnsindlæggelser en genindlæggelse. Den gennemsnitlige udgift for
indlæggelse på psykiatrisk sygehus var i 1995 ca. 2.223 kr. Den
gennemsnitlige udgift på en social institution kan variere meget, men f. eks.
koster en plads på en § 112-institution ca. 1.100 kr., dvs. ca. det halve.
Tilsynet er af den opfattelse, at sindslidende i videst muligt omfang bør
tilbydes bo-/behandlingstilbud uden for de egentlige psykiatriske
institutioner, i det omfang det er lægefagligt forsvarligt. De ressourcer,
der kan spares herved, bør anvendes til en forstærket indsats på området.
c. Psykiateres tidsforbrug pr. patient
Tilsynet anmodede i sidste folketingsår sundhedsministeren om at
kommentere oplysninger i pressen om, at psykiatere kun ser de patienter, der
er indlagt på landets psykiatriske afdelinger, ca. 5 minutter pr. uge, og
anmodede ministeren om at kommentere, om ministeren finder tidsforbruget
rimeligt. Sundhedsministeren henholdt sig til en udtalelse fra
Sundhedsstyrelsen, jf. tilsynets beretning af 28. september 1995, men
kommenterede ikke, om tidsforbruget er rimeligt. Tilsynet spurgte derfor igen
ministeren, om ministeren fandt tidsforbruget rimeligt. Sundhedsministeren
svarede:
»Umiddelbart forekommer det selvfølgelig ikke rimeligt, at psykiatere
på et konkret sygehus efter det af Sundhedsstyrelsen oplyste kun så patienter
5,7 minutter pr. uge. Man skal imidlertid være opmærksom på, at den
personlige kontakt med de indlagte patienter vil variere i varighed og
hyppighed afhængig af patientens tilstand. Det skal desuden understreges, at
den personlige kontakt til patienten er baseret på en tværfaglig indsats,
hvor en lang række personalegrupper er impliceret. .. En stor gruppe af
patienter har behov for intensiv personlig kontakt med personalet i
sygdommens indledende fase, men behovet vil ofte udtyndes senere i forløbet.
Der foreligger ikke landsdækkende opgørelser over, hvor lang tid patienter på
psykiatriske afdelinger i gennemsnit ser en psykiater.«
Tilsynet finder fortsat tidsforbruget uacceptabelt lavt, når henses til,
at de psykiatriske overlæger efter psykiatriloven har det overordnede ansvar
for, om en patient, der er tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, kan
udskrives (selv om spørgsmål herom kan indbringes for domstolene). Tilsynet
ser gerne en landsdækkende opgørelse over tidsforbruget og vil stille
spørgsmål til sundhedsministeren herom.
d. Praksis vedr. indlæggelse.
Tilsynet spurgte sundhedsministeren, om ministeren finder det
hensigtsmæssigt, hvis psykiatriske hospitaler afviser alvorligt syge
psykiatriske patienter, medmindre disse tvangsindlægges. Sundhedsministeren
henholdt sig til følgende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen:
»Sundhedsstyrelsen er ikke vidende om, i hvilket omfang en sådan
begrænsning af indlæggelserne har været brugt. Den kan kun begrundes i en
akut forbigående og voldsom overbelægning og må betegnes som uhensigtsmæssig
og i det mindste i et modsætningsforhold til hensigten med
psykiatrilovgivningen, der jo tilsigter anvendelsen af så lidt tvang som
muligt.«
Tilsynet finder ikke, at de nævnte forhold bør kunne begrunde afvisning af
alvorligt syge psykiatriske patienter. Tilsynet finder heller ikke, at det
skal være nødvendigt at tvangsindlægge patienter, som der ikke er plads til,
hvis de ønsker frivillig indlæggelse og en indlæggelse er lægeligt indikeret.
Det skyldes, at det alt andet lige formentlig er mere »belastende«
for en psykiatrisk patient at være tvangsindlagt i stedet for frivilligt
indlagt, herunder for myndighedernes og andres opfattelse af patienten på
længere sigt.
e. Indlæggelsestid ved enestuer
Tilsynet spurgte sundhedsministeren, om der er belæg for en udtalelse om,
at indlæggelsesperioden for patienter på lukkede afdelinger kan halveres,
hvis patienterne har enestuer. Ministeren svarede, at Sundhedsstyrelsen ikke
er bekendt med, at der er foretaget en egentlig undersøgelse af dette
spørgsmål, men »der er en almindelig forventning om, at gode fysiske
rammer, herunder enestuer, kan forbedre behandlingens kvalitet i
almindelighed.«
Tilsynet mener, at dette spørgsmål bør indgå med vægt ved de kommende
forhandlinger om revisionen af psykiatriloven, og vil skrive til Retsudvalget
herom.
f. Unge psykiatriske patienter på voksenafdelinger.
På et spørgsmål fra tilsynet oplyste sundhedsministeren, at der den 21.
september 1994 var 263 psykiatriske patienter mellem 0 og 18 år, hvoraf 203
var indlagt på børne- eller ungdomsafdeling, medens 60 var indlagt på anden
afdeling. Blandt de 19-23-årige var 324 ud af 366 indlagte indlagt på anden
afdeling end børne- og ungdomsafdeling. Ministeren oplyste, at hun er enig i,
at børn og unge så vidt muligt bør indlægges på afdelinger, der er indrettet
på behandling af sygdomme, der karakteriserer denne patientgruppe. Ministeren
udtalte: »Det er særligt utilfredsstillende, at børn under 15 år i nogle
tilfælde må indlægges på voksenpsykiatrisk afdeling.«
Tilsynet kan helt tilslutte sig denne kritik og forventer, at forholdene
forbedres hurtigt og markant.
g. Dødsfald blandt tvangsfikserede
Tilsynet spurgte sundhedsministeren, hvor mange dødsfald der var sket de
sidste 10 år blandt tvangsfikserede psykiatriske patienter. Ministeren
svarede, at det ikke er muligt at oplyse, hvor mange dødsfald der er sket
blandt tvangsfikserede, ligesom eventuelle dødsfald ikke behøver at skyldes
tvangsfikseringen.
Tilsynet ser frem til, at den oprustning på statistikområdet, som
sundhedsministeren har sat i værk, vil føre til en forbedret statistik på
psykiatriområdet.
h. Låst dør ved tvangsfiksering
Tilsynet spurgte sundhedsministeren, om døren ind til en patient, der er
tvangsfikseret, må låses. Ministeren henholdt sig til en udtalelse fra
Sundhedsstyrelsen, der bl.a. svarede, at når henses til bemærkningerne til
psykiatriloven og den forudgående betænkning, »er det Sundhedsstyrelsens
opfattelse, at det ikke vil være i overensstemmelse med intentionerne i
loven, at der bør kunne opstå situationer, der nødvendiggør, at døren ind til
en patient, der er tvangsfikseret, låses med det formål at beskytte patienten
mod gener fra medpatienter. . . må man frem for at låse døren tilkalde
assistance.«
Spørgsmålet har bl.a. sammenhæng med, om en fast vagt skal kunne passe
mere end 1 tvangsfikseret patient. Hvis den faste vagt kun må passe 1
tvangsfikseret patient, skulle problemet slet ikke kunne opstå. Tilsynet vil
skrive til Retsudvalget herom.
VIII. Konkrete sager
Tilsynet har behandlet en række konkrete sager i løbet af folketingsåret.
Tilsynet har således undersøgt sagen med en patient på et psykiatrisk
hospital, der døde under en fastholdelse af ca. 5 minutters varighed i
forbindelse med en beroligende indsprøjtning. Tilsynet har taget til
efterretning, at anklagemyndigheden efter den indhentede udtalelse fra
Sundhedsstyrelsen ikke fandt grundlag for at rejse tiltale.
Tilsynet skal dog pege på Retslægerådets udtalelse i sagen. Retslægerådet
udtaler på spørgsmål, om det kan kritiseres, at tremmesofaen blev anvendt som
en del af den fysiske fastholdelse i forbindelse med tvangsmedicineringen, og
om det kan kritiseres, at opmærksomheden omkring muligheden for frie luftveje
under de anførte omstændigheder var nedsat, følgende: »Retslægerådet
finder det kritisabelt, at fastholdelse over mere end få sekunder skete på
den i akterne beskrevne måde. Patienten kunne, under de indtrufne
omstændigheder, mere hensigtsmæssigt være fastholdt således, at øjenkontakt,
evt. verbal kontakt og observation af vejrtrækningen kunne være gennemført
med færre hindringer, end tilfældet var, når (patientens) overkrop var
presset ned mod et sofasæde. Spørgsmålene 2 og 3 kan således begge besvares
bekræftende.«
Tilsynet er enig med Retslægerådet og forventer, at sundhedsministeren
orienterer de psykiatriske institutioner om sagen, herunder Retslægerådets
udtalelse.
Jan Petersen (S) nfmd. Hans Pavia Rosing (S) Anne Baastrup (SF) Bjørn
Elmquist (RV) Peter Duetoft (CD) Tove Fergo (V) Ulla Tørnæs (V) Pia
Christmas-Møller (KF) fmd. Jan Køpke Christensen (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BR 5 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1994-95 NR 5 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 6. oktober 1995
- 1996 BR 10 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1996-97 NR 10 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 7. oktober 1997
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2001-02 Retsinformation · 2. oktober 2002
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 1998-99 Retsinformation · 6. oktober 1999
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2003-04 Retsinformation · 12. april 2005
- Beretning vedrørende tilsynets virksomhed i folketingsåret 1997-98 Retsinformation · 30. oktober 1998