Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 1999-2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Tilsynet i henhold til
grundlovens § 71, stk. 7, den 2. oktober 2000
Beretning
om
tilsynets virksomhed i folketingsåret
1999-2000
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Konkrete sager
3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre
3.1. Skærmede afsnit
3.2. Antal psykiatriske sengepladser og antal offentlige boligtilbud
til sindslidende
3.3. Kvalitetsudviklingsinitiativer inden for psykiatrien
3.4. Omsorgsforpligtelsen
3.5. De lokale Psykiatriske Patientklagenævn
3.6. Besparelser på Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling
3.7. Tvangsbehandling med el-stimulation
3.8. Tvangsmedicinering på plejehjem
3.9. Tvangsfjernede børn
3.10. Anbringelsessteder for tvangsfjernede børn
4. Årsberetninger fra de lokale Psykiatriske
Patientklagenævn
5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
5.1. Odense Universitetshospital
5.2. Psykiatrisk Afdeling i Middelfart
5.3. Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O
5.4. Aalborg Psykiatriske Sygehus
5.5. Brønderslev Psykiatriske Sygehus
5.6. Københavns Amts Psykiatriske Afdelinger
Læs alt
5.7. Psykiatrisk Afdeling A på Amtssygehuset i Gentofte og
Psykiatrisk Afdeling Y på Amtssygehuset i Herlev
6. Opfølgning på tidligere besøg på
psykiatriske afdelinger m.v.
7. Møde med Folketingets Ombudsmand
8. Ekspertmøde om opsøgende psykoseteam
9. Møde med Hovedstadens Sygehusfællesskab
10. Lov om social service
10.1. Møde med Socialministeriet
10.2 Responsum
10.3 Drøftelse af responsum
10.4 Høring om tilsynets rolle i sager om tvangsfjernede
børn
11. Møder med foreninger m.v.
12. Deltagelse i konferencer m.v.
13. Folder om tilsynets virksomhed
1. Indledning
Tilsynet har i løbet af folketingsåret
1999-2000 afholdt 15 møder og behandlet en række generelle og
konkrete sager samt modtaget deputation fra Bedstegruppen. Tilsynet har
endvidere afholdt en høring om tilsynets rolle i sager om
tvangsfjernede børn. Tilsynet har i samarbejde med Folketingets
Sundhedsudvalg og Folketingets Socialudvalg afholdt et ekspertmøde om
opsøgende psykoseteam. Ud over at tilsynet har holdt møder med
foreninger m.v. og deltaget i konferencer m.v., har tilsynet holdt
møde med 2 juridiske eksperter, Folketingets Ombudsmand,
Socialministeriet samt Hovedstadens Sygehusfællesskab. Tilsynet har
endelig besøgt en række psykiatriske afdelinger, et
socialpsykiatrisk botilbud og et distriktpsykiatrisk center.
De generelle og konkrete sager har sammen med
besøgene, møderne og konferencerne givet anledning til, at
tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til
sundhedsministeren, socialministeren, undervisningsministeren og
fødevareministeren, Hovedstadens Sygehusfællesskab og
forskellige amtskommuner.
I det forløbne folketingsår har tilsynet i
øvrigt udarbejdet en folder om sin virksomhed.
2. Konkrete sager
Tilsynet har i løbet af folketingsåret
modtaget et meget stort antal henvendelser fra og om enkeltpersoner, der
administrativt er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser
har vedrørt spørgsmål, som ligger uden for tilsynets
kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve
frihedsberøvelsen. Andre sager har tilsynet fundet det mest
hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrative
klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende
retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve
behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet har behandlet disse
sager, som bl.a. har givet anledning til anmeldte og uanmeldte besøg
på psykiatriske afdelinger.
3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre
Tilsynet har i det forløbne folketingsår
rettet henvendelse til og stillet spørgsmål til
sundhedsministeren, socialministeren, undervisningsministeren og
fødevareministeren, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt flere
amtskommuner. I det følgende omtales nogle af de sager, som
henvendelserne og spørgsmålene har omhandlet.
3.1. Skærmede afsnit
På baggrund af besøg på psykiatriske
afdelinger med skærmede afsnit stillede tilsynet sundhedsministeren
spørgsmål om selve begrebet skærmede afsnit og de
retssikkerhedsmæssige konsekvenser for de indlagte psykiatriske
patienter.
Af sundhedsministerens svar fremgik bl.a., at skærmning ikke ændrer ved
patienternes status og rettigheder i relation til psykiatrilovgivningen.
Såfremt patienten er frivilligt indlagt og hermed er indforstået
med behandlingen, ændrer behandling »med skærmning« ikke på
patientens retsstilling. Såfremt patienten er tvangsindlagt eller
tvangstilbageholdt, er psykiatrilovens bestemmelser gældende, uanset om
en del af behandlingen består i, at patienten behandles i et
»skærmet« afsnit.
3.2. Antal psykiatriske sengepladser og antal offentlige boligtilbud
til sindslidende
For at kunne vurdere, om der var en sammenhæng i
udviklingen mellem antallet af psykiatriske sengepladser og antallet af
botilbud til sindslidende, stillede tilsynet sundhedsministeren
spørgsmål om, hvorledes antallet af psykiatriske sengepladser
havde udviklet sig siden 1975, og tilsynet stillede spørgsmål
til socialministeren om, hvorledes antallet af offentlige boligtilbud til
sindslidende havde udviklet sig siden 1975.
Af sundhedsministerens svar fremgik bl.a., at i 1978 var
der sammenlagt 7846 heldøgnssengepladser i psykiatrien og i 1998 4168
heldøgnssengepladser.
Af socialministerens svar fremgik bl.a., at antallet af
offentlige boligtilbud til sindslidende ikke kan belyses for perioden
1975-1980 på det sociale område. I den periode var der ikke
regler med særbestemmelser om personer med psykiatriske lidelser. I
forbindelse med udlægningen af særforsorgen til amtskommunerne
pr. januar 1980 skabtes hjemmel til, at amtskommunerne kunne oprette
specialplejehjem for personer med vidtgående psykiatriske lidelser som
særlige plejehjem efter bistandslovens § 112, stk. 2. Det fremgik
endvidere af svaret, at antallet af boligtilbud efter bistandslovens § 112,
stk. 2, steg fra 789 pladser i 1980 til 2954 i 1993.
Tilsynet har i sin efterfølgende henvendelse til
sundhedsministeren bl.a. udtalt, at svarene ikke er umiddelbart
sammenlignelige, og der kan derfor ikke af svarene udledes en direkte
sammenhæng mellem faldet i antallet af sengepladser og stigningen i
antallet af botilbud m.v. til sindslidende.
Tilsynet udtalte endvidere, at bl.a. fra besøg
på psykiatriske afdelinger er tilsynet blevet gjort opmærksom
på, at der er en fortsat efterspørgsel efter flere psykiatriske
sengepladser, selv om der uden for de psykiatriske afdelinger er sket en
udvidelse af varige botilbud og andre tilbud til sindslidende, tilbud, hvis
mål bl.a. er at forebygge indlæggelser. Umiddelbart finder
tilsynet, at det rejser spørgsmålet om, hvilke(n) type(r) af
psykiatriske sengepladser der i dag er mangel på, og om der i den
forbindelse er sket en udvidelse af de persongrupper, der i dag omfattes af
tilbudene på en psykiatrisk sygehusafdeling.
3.3. Kvalitetsudviklingsinitiativer inden for psykiatrien
Tilsynet stillede spørgsmål til
sundhedsministeren om, hvorvidt psykiatrien indgår i Sundhedsstyrelsens
arbejde med udvikling af kvalitetsindikatorer og i eventuelle andre
kvalitetsudviklingsinitiativer i Sundhedsministeriets regi.
Af sundhedsministerens svar fremgik bl.a., at det er
foreslået, at der udvikles kvalitetsdeklarationer generelt. Disse
deklarationer skal angive den enkelte afdelings behandlingstilbud og skal
desuden angive kvaliteten af behandlingen dokumenteret ved ensartede
landsdækkende kvalitetsindikatorer. Der pågår i
øvrigt en række kvalitetsudviklingsprojekter på det
psykiatriske område alene. Derudover er der etableret et Nationalt
Indikatorprojekt i Århus, som har til opgave at udvikle holdbare
faglige kvalitetsindikatorer. Arbejdet forankres i de klinisk faglige
miljøer og vil tage udgangspunkt i kliniske problemstillinger,
somatiske såvel som psykiatriske.
Det fremgik endvidere af svaret, at kvalitetssikring og
kvalitetsudvikling har fået høj prioritet i psykiatriaftalen for
perioden 2000-2002. Aftalen lægger bl.a. op til, at der etableres en
tværsektoriel kvalitetsdatabase i tilknytning til børne- og
ungdomspsykiatrien. Desuden er det aftalt, at der gennemføres en
formaliseret opfølgning på Sundhedsstyrelsens
målsætningsrapporter for kvalitet på det psykiatriske
område.
Der er i alt reserveret 125 mio. kr. af den nye
psykiatripulje på 450 mio. kr. til uddannelse, forskning,
kvalitetssikring m.v. i perioden 2000-2002.
Tilsynet vil endvidere i et kommende samråd med
sundhedsministeren drøfte, hvilke udviklingstendenser der er inden for
psykiatrien i Danmark, som kan mindske brugen af tvang i behandlingen af
psykisk syge, og hvad ministeren konkret vil gøre for at sikre, at
kulturen inden for den psykiatriske behandlingstradition ændrer fokus
fra brugen af tvang.
3.4. Omsorgsforpligtelsen
På baggrund af besøg på psykiatriske
afdelinger stillede tilsynet undervisningsministeren spørgsmål
om, hvilke udviklingsprojekter med fokus på omsorgsforpligtelsen der er
for plejepersonale på psykiatriske afdelinger.
Af undervisningsministerens svar fremgik bl.a., at der
inden for arbejdsmarkedsuddannelserne er en stor efteruddannelsesaktivitet
på social- og sundhedsområdet, herunder flere kurser rettet
direkte mod plejepersonalet på psykiatriske afdelinger. Kurserne
omfatter ofte psykologiske emner og indeholder væsentlige elementer af
»at tage vare på« og »give omsorg til«.
3.5. De lokale Psykiatriske Patientklagenævn
På baggrund af den seneste ændring til lov om
frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, der trådte i
kraft den 1. januar 1999, og som indførte et nyt klagesystem, stillede
tilsynet spørgsmål til sundhedsministeren om erfaringerne med
det nye klagesystem.
Af sundhedsministerens svar fremgik bl.a., at det ikke
på daværende tidspunkt var muligt at sige noget generelt om
erfaringerne med den nye klageordning, som trådte i
kraft den 1. januar 1999. Det fremgik endvidere, at med § 39, stk. 1, i lov
om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien blev der pr. 1.
januar 1999 indført en pligt for patientklagenævnene til hvert
år at offentliggøre en beretning om deres virksomhed.
Formålet med bestemmelsen er blandt andet at forbedre mulighederne for,
at patientklagenævnene kan indgå i en dialog om forholdene
på de psykiatriske afdelinger, der hører under vedkommende
nævns område. Der henvises til afsnit 4.
3.6. Besparelser på Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling
På baggrund af en konkret henvendelse fra patienter
på Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling om planlagte besparelser
på afdelinger på 1,7 mio. kr. anmodede tilsynet om
sundhedsministerens bemærkninger til henvendelsen.
Af sundhedsministerens svar fremgik det, at Hovedstadens
Sygehusfællesskab havde besvaret en enslydende henvendelse fra
patienter på Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling, og at
sundhedsministeren henholdt sig til svaret fra Hovedstadens
Sygehusfællesskab. Af det svar fremgik det bl.a., at den
foreslåede besparelse på 1,7 mio. kr. blev reduceret til
428.000,00 kr., som skulle opnås ved lukning af afdelingens
frisørfunktion, reduktion af en sekretær i lukket afsnit,
hvorefter dette afsnit fik samme normering som afdelingens øvrige
afsnit, og ved reduktioner i afdelingens tilbud om fodterapi.
3.7. Tvangsbehandling med el-stimulation
Tilsynet aflagde den 29. juni 1998 besøg på
Amtshospitalet i Vordingborg. Det fremgik af rapporten, at tilsynet fandt det
»særdeles kritisabelt, at forskellige behandlingstraditioner spiller
så stor en rolle, at en behandling som elektrostimulationsbehandling
anvendes langt hyppigere på hospitalets Nord-del end på
hospitalets Syd-del«.
Som opfølgning på besøget anmodede
tilsynet i brev af 16. juni 1999 til Storstrøms Amt amtskommunen om en
redegørelse for, hvorledes det gik med hospitalets arbejde med at
opnå fælles og ensartede målsætninger og standarder
for behandlingen. I sin redegørelse af 7. september 1999 havde
Storstrøms Amt bl.a. oplyst over for tilsynet, at Nord-delens »andel
af det totale antal elektrostimulationsbehandlinger er faldet fra 85-89 pct.
i 1996/97 til 69 pct. i 1. halvår 1999.« Storstrøms Amt oplyste
endvidere, at »baggrunden for denne nedgang er, at der ledelsesmæssigt
har været fokuseret på problemstillingen. Forskellen giver dog
fortsat behov for at fokusere på kvalitetssikring af behandlingen
på Amtshospitalet.«
Tilsynet anmodede i brev af 31. maj 2000 til
Storstrøms Amt om en redegørelse for det fortsatte arbejde med
kvalitetssikring af behandlingen på Amtshospitalet, herunder en
redegørelse for resultaterne af den medical audit, der ifølge
Storstrøms Amts redegørelse af 7. september 1999 blev
genoptaget i august 1999.
I Storstrøms Amts svar til tilsynet af 9. august
2000 fremgik bl.a., at det totale antal el-stimulationsbehandlinger på
Amtshospitalet i Vordingborg i 1. halvår 2000 har udgjort 151, som har
været fordelt på 24 patienter. I samme periode 1998 var der i alt
266 behandlinger, hvilket svarer til en samlet nedgang fra 1998 til 2000
på 43 pct. Det oplyses endvidere i svaret, at den umiddelbare store
forskel i brugen af el-stimulationsbehandling henholdsvis på
hospitalets Nord-del og Syd-del bliver betydeligt gradueret ved at inddrage
forhold omkring indlæggelsesmønster, bopælskommune og
diagnosefordeling. Det oplyses endelig i svaret, at den igangsatte medical
audit har vist sig desværre ikke at kunne bidrage i tilstrækkelig
grad til at afdække problemstillingen, og det er derfor blevet
besluttet, at en overlæge fra henholdsvis hospitalets Nord-del og
Syd-del sammen med en overlæge fra hospitalets gerontoafdeling inden
udgangen af oktober 2000 skal finde frem til fælles holdninger og
forslag til koordineret undervisning af hospitalets læger med henblik
på yderligere at udjævne forskellen. To af hospitalets
overlæger vil endvidere starte på kursus i kvalitetskontrol.
Tilsynet vil blive orienteret om resultatet i løbet af november
2000.
3.8. Tvangsmedicinering på plejehjem
På baggrund af en artikel i fagbladet Sygeplejersken
vedrørende bl.a. ulovlig tvangsmedicinering på plejehjem
anmodede tilsynet om sundhedsministerens bemærkninger til artiklen.
Af sundhedsministerens svar fremgik bl.a., at
tvangsmedicinering ikke er tilladt i det danske sundhedsvæsen,
når bortses fra den tvangsmedicinering, der har hjemmel i reglerne om
tvangsbehandling m.v. inden for psykiatrien og i epidemilovgivningen. Inden
for psykiatrien er reglerne indeholdt i lov om frihedsberøvelse og
anden tvang i psykiatrien, der opstiller præcise kriterier for,
hvornår tvang kan anvendes. Psykiatrilovens tvangsbestemmelser har et
relativt begrænset anvendelsesområde, og der er etableret
retsgarantier med det formål at forebygge misbrug m.v. Den
tvangsmedicinering, der beskrives i artiklen, falder uden for psykiatrilovens
regler. Det må derfor fastslås, at den pågældende
tvangsmedicinering er ulovlig.
Af svaret fremgik endvidere, at i forbindelse med
behandling af inhabile personer, som f.eks. demente eller psykisk
handicappede, kan der opstå et dilemma mellem omsorgspligten og
respekten for patientens integritet. Lov om patienters retsstilling har
løst spørgsmålet om, hvem der har kompetence til at give
informeret samtykke til behandling, herunder medicinering, på en
inhabil patients vegne, nemlig de nærmeste pårørende eller
en eventuel værge. I det omfang en inhabil patient på trods af de
nærmeste pårørendes eller værgens samtykke fysisk
modsætter sig en behandling, opstår imidlertid nævnte
dilemma mellem omsorgspligt og respekten for individets integritet. Dette
grundlæggende dilemma, der altid har eksisteret, kan kun løses i
den givne, konkrete behandlingssituation gennem en sammenvejning af de to
omhandlede hensyn: Omsorgspligten og respekten for patientens integritet.
Løsningen må findes af de involverede sundhedspersoner, som har
disse problemer inde på livet i deres hverdag.
3.9. Tvangsfjernede børn
På baggrund af konklusionerne i responsum af 9.
marts 2000 om visse fortolkningsspørgsmål vedrørende §
71-tilsynets kompetence, jf. afsnit 10.2., stillede tilsynet
spørgsmål til socialministeren om, hvilke statistiske
oplysninger ministeriet har over brugen af tvang over for børn og unge
i henhold til lov om social service.
Af socialministerens svar fremgik bl.a., at
Socialministeriet kun har kendskab til statistiske oplysninger om brugen af
tvang i forbindelse med antallet af børn og unge anbragt uden for
hjemmet uden samtykke, herunder foreløbigt anbragte, samt anvendelsen
af sikrede døgninstitutioner.
Det fremgik endvidere af svaret, at der pr. 31. december
1998 var 1233 børn tvangsanbragt uden for hjemmet samt 5
foreløbige anbringelser, og 261 børn og unge var i løbet
af 1998 anbragt på en sikret plads.
3.10. Anbringelsessteder for tvangsfjernede børn
På baggrund af drøftelserne på
tilsynets møde den 2. maj 2000 om konklusionerne i responsum af 9.
marts 2000 om visse fortolkningsspørgsmål vedrørende §
71-tilsynets kompetence, jf. afsnit 10.3., anmodede tilsynet socialministeren
om at oversende en oversigt over samtlige steder, hvor der opholder sig
tvangsfjernede børn.
Af socialministerens svar fremgik bl.a., at ministeriet
ikke er i besiddelse af oplysninger, der giver mulighed for at lave en
oversigt over samtlige steder, hvor der opholder sig tvangsfjernede
børn.
Der findes ikke en samlet fortegnelse over godkendte
plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner. Det fremgik
endvidere af svaret, at valget af det konkrete anbringelsessted inden for den
valgte type af anbringelsessteder tilkommer den anbringende kommune. Det er i
den sammenhæng uden betydning, om der er tale om en frivillig eller en
tvangsmæssig anbringelse det er formålet med anbringelsen, der
er styrende for valget af anbringelsessted. Da der således ikke er
særlige anbringelsessteder for tvangsfjernede børn og unge, er
alle godkendte plejefamilier og opholdssteder samt døgninstitutioner
potentielle modtagere af børn og unge, der anbringes uden samtykke. En
oversigt som ønsket af § 71-tilsynet vil derfor forudsætte, at
hver enkelt kommune spørges om, hvor kommunen aktuelt har placeret
børn og unge, der er tvangsfjernet fra hjemmet.
4. Årsberetninger fra de lokale Psykiatriske
Patientklagenævn
Det følger af bekendtgørelse af lov om
frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien § 39, stk. 1, at de
lokale Psykiatriske Patientklagenævn hvert år skal
offentliggøre en beretning om sin virksomhed. Det følger
samtidig af forarbejderne til den seneste ændring af loven, at det
forudsættes, at bl.a. § 71-tilsynet bliver gjort bekendt med
årsberetningen.
På baggrund af en gennemgang af
årsberetningerne fra de lokale Psykiatriske Patientklagenævn har
tilsynet i et enslydende brev af 23. august 2000 til de lokale Psykiatriske
Patientklagenævn i de enkelte amtskommuner samt Københavns
Overpræsidium udtalt følgende:
»
§ 71-tilsynet ser
årsberetningerne fra de lokale Psykiatriske Patientklagenævn som
et vigtigt værktøj i tilsynets fortsatte arbejde med at
føre tilsyn med behandlingen af administrativt frihedsberøvede
inden for det psykiatriske område.
Ved gennemlæsningen af årsberetningerne har
tilsynet især rettet sit fokus mod patientrådgivernes deltagelse
i behandlingen af klager i de lokale Psykiatriske Patientklagenævn.
Baggrunden herfor er, at det efter tilsynets opfattelse er
afgørende vigtigt for patienten, at denne, så vidt det er
muligt, har en rådgiver ved sin side, når patientens klage skal
behandles ved nævnet.
Det følger endvidere af forarbejderne til den
seneste ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i
psykiatrien, at hensynet til patienten blev styrket og præciseret ved
bestemmelsen i § 24, stk. 2, sidste pkt., om, at »patientrådgiveren
skal så vidt muligt være til stede ved klagens behandling i
patientklagenævnet.« Det følger endvidere af forarbejderne, at
bestemmelsen ikke indebærer »en absolut pligt til at være til
stede. Ved anvendelsen af udtrykket »så vidt muligt« angives
således, at der kan forekomme tilfælde, hvor
patientrådgiveren undtagelsesvis ikke har mulighed for at deltage.«
Efter gennemgangen af samtlige årsberetninger fra de
lokale Psykiatriske Patientklagenævn finder tilsynet det ud fra en
samlet betragtning særdeles beklageligt, at der på landsplan er
et stort antal klagesager ved de lokale Psykiatriske Patientklagenævn,
hvor patientrådgiverne ikke deltager og, at der på landsplan er
store forskelle på antallet af sager ved de lokale Psykiatriske
Patientklagenævn, hvor patientrådgiveren deltager.
Tilsynet finder endvidere ikke, at der kan være tale
om tilfælde af rent undtagelsesvis karakter, når det
følger af flere af årsberetningerne, at der i under 2/3 af
klagesagerne ved de enkelte lokale Psykiatriske Patientklagenævn
deltager en patientrådgiver.
Tilsynet har endvidere bemærket, at det af
størstedelen af årsberetningerne ikke fremgår klart, i
hvilke typer af klagesager patientrådgiveren har eller ikke har
givet møde.
Tilsynet skal derfor opfordre til en dialog på
tværs af nævnene om problemstillingen for at sikre en ensartet
implementering af klagesystemet, især for at sikre en høj og
ensartet beskyttelse af de enkelte psykiatriske patienter, der er
administrativt frihedsberøvet.
Tilsynet skal i den forbindelse anmode om en
tilbagemelding om resultatet af dialogen.
Tilsynet skal afslutningsvis bemærke, at
sundhedsministerens vurdering af erfaringerne med det nye klagesystem kan
give anledning til, at tilsynet vil have yderligere bemærkninger.«
Foreningen af Statsamtmænd har i sit svar af 25.
august 2000 til tilsynet skrevet, at »foreningen er helt enig med tilsynet i,
at patientrådgivernes tilstedeværelse i nævnets
møder er en vigtig del af varetagelsen af de psykiatriske patienters
rettigheder i henhold til psykiatriloven, og at det derfor også er
væsentligt, at dette sker i så vidt omfang som overhovedet
muligt.« Det fremgår endvidere af brevet, at »denne problemstilling vil
blive sat på dagsordenen for statsamtmændenes kommende
møde den 26. september d.å.«, og at »som ønsket af
tilsynet, vil foreningen snarest efter mødet den 26. september
orientere om nævnsformændenes drøftelser af det rejste
problem.«
5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
5.1. Odense Universitetshospital
Tilsynet aflagde den 23. september 1999 et besøg
på Odense Universitetshospital, jf. tilsynets beretning for
folketingsåret 1998-99, afsnit 4.14. Tilsynet foretog en rundgang i
hospitalets Børnepsykiatriske Hus og på hospitalets psykiatriske
afdelings afsnit P 5, P 3 og P 2. Tilsynet konkluderede efter
besøget:
»
Tilsynet finder, at de fysiske
rammer i Det Børnepsykiatriske Hus er gode og tidssvarende. Det er
bl.a. positivt, at der både med hensyn til indretning og udstyr i vidt
omfang synes at være taget hensyn til den særlige patientgruppe,
som behandles på afdelingen.
Tilsynet noterer sig, at der ved et femdøgnsafsnit
i forhold til et syvdøgnsafsnit på den ene side kan være
fordele for patienterne i form af større kontinuitet med hensyn til
personale, og at der på den anden side kan være ulemper for
patienterne i form af mindre kontinuitet med hensyn til omgivelser.
Tilsynet ønsker ikke at vurdere, om et fem- eller
et syvdøgnsafsnit er at foretrække for den særlige
patientgruppe, som afsnit P 8 behandler. Tilsynet har imidlertid noteret sig,
at afdelingsledelsen har ønsket at ændre afsnittet fra et
femdøgnsafsnit til et syvdøgnsafsnit, hvilket dog bl.a. af
økonomiske grunde ikke har været muligt.
I stedet for at afsnit P 8 ændres fra et
femdøgnsafsnit til et syvdøgnsafsnit, skal afsnittet nu som led
i gennemførelsen af omstillingsplanen for Psykiatrisk Afdeling P
lukkes. Tilsynet hæfter sig i den forbindelse ved, at de planlagte
omstillinger efter Fyns Amts Sygehusudvalgs opfattelse fagligt set er fuldt
forsvarlige. Tilsynet noterer sig da også, at der samtidig med
lukningen sker en styrkelse af afdelingens ambulant- og
daghospitalsfunktioner, og at der er en positiv udvikling i antallet af
botilbudspladser i amtet.
Tilsynet bemærker imidlertid også, at
belægningsprocenten på Psykiatrisk Afdeling P som helhed i de
seneste år har været meget høj, at afdelingen til
stadighed har indlagt patienter, som venter på botilbud, og at
dækningsgraden med psykiatriske sengepladser i Fyns Amt i forvejen er
meget lav i forhold til landsgennemsnittet. Når alt dette tages i
betragtning, forekommer lukningen af et afsnit med 20 sengepladser
overordentlig beklagelig. Det må i hvert fald klart forudsættes,
at den særlige patientgruppe, som afsnittet behandler, er sikret andre
passende tilbud inden lukningen.
Som afsnit P 5 og afsnit P 3 fremtrådte på
tidspunktet for tilsynets besøg, var de fysiske rammer og forholdene i
øvrigt udsmykningen m.v. til trods hverken gode eller
tidssvarende.
Dette hænger først og fremmest sammen med, at
hovedparten af afsnit P 5 s og afsnit P 3 s senge befandt sig på
tosengsstuer, og at kun et lille antal af afsnittenes stuer havde eget bad og
toilet. Dertil kom for afsnit P 3 s vedkommende den tilstand, som toiletter
og baderum befandt sig i. Forholdene bar i øvrigt på begge
afsnit præg af udbygningen, hvilket må betragtes som
uundgåeligt.
Tilsynet finder det positivt, at udbygningen af afsnit P 5
og afsnit P 3 medfører, at samtlige frihedsberøvede patienter
på Psykiatrisk Afdeling P nu kan tilbydes enestuer. Tilsynet finder det
endvidere positivt, at flertallet af enestuerne på afsnit P 5 og nogle
af enestuerne på afsnit P 3 nu får eget bad og toilet, om end det
havde været at foretrække, at dette gjaldt alle enestuerne.
Tilsynet finder, at de fysiske rammer og forholdene i
øvrigt på afsnit P 2 er nogenlunde gode og tidssvarende.
Tilsynet finder det således positivt, at der
på afsnit P 2 er så mange fællesrum til forskellige
aktiviteter, og at alle afsnittets senge befinder sig på enestuer. Det
er dog beklageligt, at kun et lille antal af enestuerne har eget bad og
toilet.
Den stand, som afsnit P 2 s toiletter og baderum er i, er
efter tilsynets opfattelse hverken god eller tidssvarende.
Tilsynet finder det positivt, at der for at afhjælpe
de problemer, som mangelen på børne- og ungdomspsykiatere
afføder, og for at få uddannet flere børne- og
ungdomspsykiatere er indledt et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt,
Ribe Amt, Vejle Amt og Fyns Amt om koordinering af den børne- og
ungdomspsykiatriske indsats.
Det er efter tilsynets opfattelse overordentlig
beklageligt, at personalenormeringerne er så lave, at de aktiviteter,
som tilbydes patienterne, begrænses. Tilsynet skal i den forbindelse
understrege vigtigheden af, at man til stadighed er opmærksom på
sammenhængen mellem normeringerne og kvaliteten af behandling og
pleje.
Med hensyn til børne- og ungdomspsykiatrien finder
tilsynet det i lyset af ventelisten positivt, at kapaciteten er udvidet,
således at dagpladsbehovet forventes dækket. Tilsynet vil
ligeledes finde en yderligere kapacitetsudvidelse, så også
døgnpladsbehovet kan blive dækket, positiv.
De seneste års meget høje
belægningsprocent på Psykiatrisk Afdeling P som helhed, der
på besøgsdagen konkret kom til udtryk i fuld belægning
på afsnit P 2, P 3 og P 5, er efter tilsynets opfattelse beklagelig. At
der jævnligt og for afsnit P 2 s vedkommende næsten permanent
forekommer overbelægning på afdelingen, finder tilsynet
kritisabelt. Dette hænger ikke mindst sammen med de med
overbelægning forbundne problemer med hensyn til eksempelvis for tidlig
udskrivning.
Det er efter tilsynets opfattelse uacceptabelt, at der
på Psykiatrisk Afdeling P er ca. 20 udskrivningsklare patienter, som
alene venter på et primærkommunalt eller amtskommunalt
udslusningstilbud.
Tilsynet opfordrer derfor til, at Psykiatrisk Afdeling P s
samarbejde med Odense Kommune og med Fyns Amt fastholdes og udbygges med
henblik på at tilvejebringe det nødvendige antal passende
udslusningstilbud.
Tilsynet finder det positivt, at der ud over de ergo- og
fysioterapeutiske aktiviteter også arbejdes med aktiviteter, som
træner patienterne i daglige færdigheder.
Psykiatrisk Afdeling P s tilbud om undervisning af
patienter, så de kan leve bedre med deres sygdom, og af
pårørende, så de får lettere ved at leve med et
psykisk sygt familiemedlem, er efter tilsynets opfattelse nogle meget
positive initiativer, som kan tjene til inspiration for andre psykiatriske
afdelinger.
Tilsynet finder det positivt, at Psykiatrisk Afdeling P
på forskellige måder søger at give patienterne relevante
informationer, herunder om deres rettigheder. Med hensyn til
Sundhedsministeriets pjece om psykiatriske patienters rettigheder ved
tvangsindgreb finder tilsynet det rigtigst, at den udleveres til alle
patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er
tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre
det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige
kendskab til de oplysninger, som pjecen indeholder.
Vedrørende frivilligt indlagte patienter på
de lukkede (og aflåste) afsnit er det tilsynets opfattelse, at de
bør få sengeplads på et af de åbne (og
uaflåste) afsnit, medmindre de selv ønsker at få
sengeplads på et af de lukkede afsnit.
Tilsynet finder således, at en patient, som
indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på et åbent
afsnit, og at en patient, der oprindelig er indlagt eller tilbageholdt
tvangsmæssigt når betingelserne for frihedsberøvelsen
ikke længere er opfyldt bør informeres om, at
indlæggelsen nu er frivillig, hvilket tilsynet da også
forstår sker på Psykiatrisk Afdeling P, og bør tilbydes
plads på et åbent afsnit.
En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod
tilbudet om en sengeplads på et åbent afsnit, bør efter
tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten til at forlade det lukkede
afsnit.
Tilsynet finder, at det kun undtagelsesvis bør
forekomme, at en frivilligt indlagt patient af kapacitetsmæssige grunde
ikke tilbydes sengeplads på et åbent afsnit. Patienten bør
da hurtigst muligt tilbydes sengeplads på et åbent afsnit.«
5.2. Psykiatrisk Afdeling i Middelfart
Den 23. september 1999 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt
besøg på Psykiatrisk Afdeling i Middelfart, jf. tilsynets
beretning for folketingsåret 1998-99, afsnit 4.14. Tilsynet foretog en
rundgang på afdelingens afsnit P 1, P 2 og P 3 samt i afdelingens ergo-
og fysioterapi. Tilsynet konkluderede efter besøget:
»
Tilsynet finder, at man med
den nyopførte afdeling generelt har skabt nogle gode og tidssvarende
bygningsmæssige forhold. En væsentlig betingelse for, at
patienterne kan have et trygt og roligt ophold under behandling på
afdelingen, er dermed opfyldt. Der er overalt fundet nogle praktiske og
pæne løsninger, og ikke mindst indretningen med de glidende
overgange mellem det offentlige og det private er tydeligvis sket med
omtanke.
Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer på
afsnit P 1 og P 2 gode og tidssvarende. Tilsynet finder de fysiske rammer
på afsnit P 3 særdeles gode og tidssvarende, hvilket ikke mindst
hænger sammen med afsnittets hyggelige indretning, som i øvrigt
blev understreget af den rare atmosfære, som de sidste forberedelser
forud for aftenens løvfaldsfest foregik i.
Tilsynet finder det således positivt, at alle
afsnittenes senge befinder sig på enestuer. Det havde dog været
hensigtsmæssigt, om stuerne også havde fået eget bad og
toilet. Tilsynet har imidlertid noteret sig, dels at alle enestuerne er
udstyret med håndvask og spejl, dels at der på afsnittene er et
stort antal fælles rum med bad og toilet.
Efter tilsynets opfattelse er der på afsnittene
ligesom på afdelingen i øvrigt fundet nogle praktiske og
pæne løsninger. Bl.a. kan fremhæves det store antal
opholdsrum, som giver patienterne gode muligheder for at finde sammen i
større eller mindre grupper.
Særlig praktisk og hensynsfuldt over for patienterne
forekommer det, at der er direkte adgang udefra til afsnit P 1 s
modtagelsesrum, således at patienter ikke behøver at gå
gennem hovedindgangen via forhallen og afsnittet for at blive modtaget til
undersøgelse og eventuel indlæggelse.
Tilsynet finder det positivt, at man i forbindelse med
planerne om en justering af alarmsystemet, så lyden bliver
højere, er opmærksom på, at alarmsystemet ikke kommer til
at forstyrre patienterne for meget.
Ergoterapien og fysioterapien er efter tilsynets
opfattelse indrettet og udstyret således, at der er skabt nogle gode
rammer for patienternes ergo- og fysioterapeutiske aktiviteter.
Tilsynet finder de igangværende udviklingsprojekter
og det udarbejdede idé- og holdningsgrundlag samt de formulerede
mål for afdelingen positive, og der er efter tilsynets opfattelse ingen
tvivl om, at sådanne initiativer sammen med nogle gode og tidssvarende
bygningsmæssige forhold skaber et godt grundlag for rekruttering og
fastholdelse af personale.
Tilsynet finder, at kontaktlæge- og
kontaktpersonordningen er en hensigtsmæssig måde at sikre
sammenhængen mellem pleje og behandling, såfremt
kontaktlægen og kontaktpersonerne afsætter tilstrækkelig
tid til at tale med patienterne.
Det er efter tilsynets opfattelse positivt, at man
på afdelingen har valgt ikke at have overbelægning, idet tilsynet
dog skal understrege, at valget hverken må betyde, at patienter, som
har behov for et psykiatrisk sygehustilbud ikke indlægges, eller at
patienter, som endnu ikke er klar hertil, udskrives.
Tilsynet anerkender, at der i relation til kontinuitet i
behandlingen er endog meget store fordele ved afdelingens integrerede afsnit
med mulighed for at etablere skærmede enheder, idet en patient kan
blive på det samme afsnit gennem hele behandlingsforløbet, hvor
patienten tidligere først var på lukket afsnit og dernæst
på åbent afsnit.
Det forhold, at der på et og samme afsnit kan
være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer
imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets
opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et
integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få
sengeplads på en aflåst del af afsnittet.
Tilsynet finder således, at en patient, som
indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en
uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindelig
er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt når betingelserne
for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør
informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes
plads på en uaflåst del af et integreret afsnit.
En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod
tilbudet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret
afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten
til at forlade den aflåste del af afsnittet.
Det bør efter tilsynets opfattelse kun
undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af
kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en
uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst
muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.
Tilsynet finder det positivt, at der foretages forskellige
registreringer af anvendelsen af de integrerede afsnits skærmede
enheder.
At der på grund af manglende passende
udslusningstilbud på et tidspunkt har opholdt sig op til 8
udskrivningsklare på afdelingen, er efter tilsynets opfattelse
uacceptabelt. Det er derfor positivt, at der gennem et godt samarbejde mellem
afdelingen, amtskommunen og primærkommunerne er sket en væsentlig
forbedring af situationen. Tilsynet skal opfordre til at fastholde og udbygge
det gode samarbejde med henblik på også at finde passende
udslusningstilbud til de nu ganske få udskrivningsklare patienter
på afdelingen.
Tilsynet skal i øvrigt understrege, at den i
forhold til landsgennemsnittet lave dækningsgrad med psykiatriske
sengepladser i Fyns Amt må forudsætte eksistensen af mange og
meget differentierede udslusningstilbud.
Tilsynet finder det positivt, at der blandt de tilbudte
aktiviteter på de enkelte afsnit og i ergoterapien og fysioterapien
også er nogle, som træner patienterne i daglige
færdigheder.
Tilsynet finder i øvrigt ideen med udarbejdelsen af
uge- og dagsplaner, hvoraf det fremgår, hvilke aktiviteter patienten
skal deltage i, god.
At der både i ergoterapien og i fysioterapien
arbejdes efter nedskrevne retningslinjer, som f.eks. indeholder mål og
delmål, er efter tilsynets opfattelse udtryk for en positiv interesse
for at sikre kvaliteten i de ergo- og fysioterapeutiske tilbud til
patienterne.
Tilsynet finder det uheldigt, at den frie adgang til
afsnit P 2 s lukkede have, som oven i købet er afdelingens eneste
lukkede have, er meget begrænset. Det er derfor positivt, at
afdelingsledelsen vil se nærmere på den mellem afsnit P 2 og
ergo- og fysioterapierne indgåede aftale, som begrænser den frie
adgang så meget.
I betragtning af, hvor stor betydning mulighederne for
udendørs ophold har for patienterne under ophold på en
psykiatrisk afdeling, skal tilsynet opfordre til, at der arbejdes videre med
planerne om etablering af en lukket have i tilknytning til afsnit P 1 og et
havemiljø i tilknytning til afsnit P 3.
Da den rette balance mellem de biologiske, de
psykoterapeutiske og de socialpsykiatriske behandlingsmetoder er et
væsentligt element i den psykiatriske behandling, finder tilsynet det
positivt, at afdelingen i erkendelse af, at mennesket skal betragtes som en
helhed, lægger vægt på andet og mere end de biologiske
behandlingsmetoder.
Tilsynet fandt den frokost, der bestod af den samme varme
ret, som patienterne fik serveret, udmærket.
Det er efter tilsynets opfattelse positivt, at man
på forskellig vis forsøger at informere patienterne om deres
rettigheder.
Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at
Sundhedsministeriets pjece om psykiatriske patienters rettigheder ved
tvangsindgreb udleveres til alle patienter, pårørende og
patientrådgivere, når der er tale om frihedsberøvelse
eller anden tvang i psykiatrien, medmindre det er helt klart, at de
pågældende har det nødvendige kendskab til de oplysninger,
som pjecen indeholder.«
5.3. Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O
Den 7. februar 2000 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt
besøg på Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O. Tilsynet
foretog en rundgang på afdelingens afsnit 6211 og afsnit 6201. Tilsynet
konkluderede efter besøget:
»Tilsynet finder det helt uacceptabelt, at der ikke, ud
over indkøb af og billeder på væggene og skrammer, der er
blevet overmalet, er sket forbedringer af de fysiske rammer og forholdene i
øvrigt på afsnittene, siden tilsynet aflagde afdelingen et
uanmeldt besøg den 20. august 1998, jf. tilsynets rapport af 24.
november 1998.
Tilsynet er fortsat af den opfattelse, at de fysiske
rammer og forholdene i øvrigt på afsnittet er
utilstrækkelige og utidssvarende. Afsnittet fremstod mørkt,
trist og indelukket. Tilsynets opfattelse skal, ud over ovennævnte,
bl.a. ses i lyset af den konstante overbelægning på afsnittet og
fortsatte mangel på enestuer.
Tilsynet har noteret sig Hovedstadens
Sygehusfællesskabs direktions oplysning om, at afdelingens ilt som sug
altid er efterset og velfungerende. Tilsynet finder det
sikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der blandt afsnittets personale
kan opstå tvivl, om iltflasken er fuld eller tom.
Samtale med en patient på afsnittet gav tilsynet det
indtryk, at personalet var opkørt, hvilket tilsynet finder meget
beklageligt.
Under henvisning til samtaler med personale og patienter
på afsnittet, samt at tilsynet under rundgangen på afsnittet
kunne konstatere vand på gulvene, fik tilsynet indtryk af en
utilstrækkelig rengøring af afsnittet og dårlig
ventilation/udluftning på afsnittet, hvilket tilsynet finder meget
uheldigt.
Efter tilsynets vurdering kan der ikke herske tvivl om, at
der er tale om en betydelig belastning for de enkelte patienter på
afsnittet, når de er nødsaget til at dele sengestue med hinanden
to og to. Tilsynet finder derfor, at det ville være rigtigst, at der, i
det omfang det er muligt, bliver taget hensyn til specifikke
patientønsker om værelseskammerat.
Tilsynet erkender nødvendigheden af at få
uddannet det fremtidige personale. Tilsynet finder det beklageligt, at der
ikke kompenseres i forhold til patienterne for den megen tid personalet
bruger til uddannelse af plejepersonale. Efter tilsynets vurdering
begrænses tiden med patienterne yderligere af den konstante
overbelægning på afsnittene, der medfører, at personalet
skal tage sig af flere patienter. Endvidere er der mangel på mandligt
plejepersonale.
Tilsynet har dog noteret sig, at mangelen på
mandligt plejepersonale ifølge Hovedstadens Sygehusfællesskabs
direktion i øjeblikket ikke har nogen indflydelse på
patientbehandlingen, håndtering af konflikter på afsnittene,
magtanvendelsen og adgangen til aktiviteter.
Tilsynet ser positivt på, at Hovedstadens
Sygehusfællesskab har nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med
løsningsforslag til rekrutteringsproblemer inden for psykiatrien i
Hovedstadens Sygehusfællesskab, samt at Rigshospitalets Psykiatriske
Klinik har taget kontakt til Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland
om mulighederne for, på specielle vilkår, at oprette en
uddannelse specielt rettet mod rekrutteringen af mandligt plejepersonale.
Endvidere ser tilsynet positivt på de
efteruddannelsesaktiviteter, der er igangsat, herunder muligheden for
såvel personale som patienter for at deltage i psykoedukation.
Tilsynet finder det helt uacceptabelt, at der fortsat er
og gennem en længere årrække har været en konstant
overbelægning. Overbelægning medfører, at forholdene
på afsnittene bliver mere trange, ligesom presset på
fællesfaciliteterne bliver større. På afsnittene var der
på besøgsdagen inddraget såvel samtalerum og opholdstue
for ikke-rygere til patientstue samt gangplads. Hertil kommer, at personalet
skal tage sig af flere patienter. Og som klinikchefen selv udtrykker det i
Hovedstadens Sygehusfællesskabs direktions redegørelse af 11.
maj 2000 til tilsynet: »Overbelægningen udgør et stort dagligt
problem, fordi de fysiske rammer ikke er gearet til det, og det derfor
betyder en forringelse af afdelingsmiljøet.«
Tilsynet finder det uacceptabelt, at der på grund af
overbelægning på Sct. Hans Hospital er patienter på
Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O, der er indstillet til en plads
på Sct. Hans Hospital, som må vente længe på en
overflytning.
Tilsynet finder det endvidere uacceptabelt, at presset
på sengepladserne har medført, at patienter indimellem opholder
sig på et lukket afsnit, fordi der ikke er plads på de åbne
afsnit.
Tilsynet finder det meget kritisabelt, at de initiativer,
der skulle mindske problemet, herunder at ibrugtagningen af 48 nye
sengepladser i Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling, skulle
frigøre kapacitet på Sct. Hans Hospital til patienter fra
Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O, har vist sig ikke at gøre
problemet mindre, jf. rapport af 24. november 1998 om tilsynets besøg
på afdelingen den 20. august 1998.
Tilsynet finder det uacceptabelt, hvis
moderniseringsinitiativer på området i en længere periode
enten forhindrer en løsning på eller i sig selv
medfører overbelægningsproblemer.
Tilsynet er enig i beslutningen om, at Hovedstadens
Sygehusfællesskabs direktion medvirker til at sikre, at der sker en
koordinering mellem Sct. Hans Hospital og Rigshospitalets Psykiatriske
Afdeling O om overflytning af patienter.
Tilsynet finder det positivt, at der ved udflytningen af
anorexipatienterne vil blive normeret seks senge til afdelingen. Tilsynet
bemærker, at de nye senge tidligst vil være en realitet sidst
på året, og at de ikke vil fjerne overbelægningen.
Efter tilsynets opfattelse bør initiativerne
følges af andre initiativer med henblik på en egentlig
løsning af problemet, herunder det aktuelle
overbelægningsproblem. Tilsynet bemærker i den forbindelse, at
der alene tilstræbes at være plads på modtageafsnit 6201
ved et vagtdøgns start.
Det er efter tilsynets opfattelse helt uacceptabelt, at
hovedparten af sengene på afsnittene fortsat befinder sig på
tosengsstuer.
Tilsynet finder det endvidere meget beklageligt, at
afsnittenes stuer hverken har eget toilet eller bad bortset fra én
stue, som har både eget toilet og bad, og en anden stue, som har eget
toilet.
Tilsynet finder det meget beklageligt, at der ikke som for
afsnit 6201 er planlagt forbedringer for afsnit 6211.
Tilsynet ser positivt på, at ved udflytningen af
anorexipatienterne til et åbent afsnit beliggende på
Strandboulevarden etableres samtlige 10 sengepladser som enestuer.
Ifølge Hovedstadens Sygehusfællesskabs
direktions redegørelse af 11. maj 2000 til tilsynet vil der endvidere
blive etableret 10 enestuer på »Blegdamsvej«.
Tilsynet anerkender, at der i relation til kontinuitet i
behandlingen er endog meget store fordele ved at etablere skærmede
afsnit, idet en patient kan blive på det samme afsnit gennem hele
behandlingsforløbet.
Det forhold, at der på et og samme afsnit kan
være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer
imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets
opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et
integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få
sengeplads på den aflåste del af afsnittet.
Tilsynet finder således, at en patient, som
indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en
uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindelig
er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt når betingelserne
for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør
informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes
plads på en uaflåst del af et integreret afsnit.
En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod
tilbudet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret
afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten
til at forlade den aflåste del af afsnittet.
Det bør efter tilsynets opfattelse kun
undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af
kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en
uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst
muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.
Tilsynet finder det helt uacceptabelt, at der på
afsnittene befinder sig færdigbehandlede patienter, som alene venter
på et passende kommunalt eller amtskommunalt udslusningstilbud.
Tilsynet har taget til efterretning, at formanden for
Hovedstadens Sygehusfællesskab i sin redegørelse til tilsynet af
29. marts 2000 har oplyst, at Københavns Kommune planlægger
etablering af godt 60 boliger til psykisk syge i 2000 og yderligere godt 70 i
2001.
Tilsynet er positivt over for initiativer, der kan sikre
en bedre sammenhæng i patientforløbene, herunder sikring af
tilstrækkelig mange og differentierede udslusningstilbud.
Tilsynet finder det ønskeligt, at der, i det omfang
det er muligt, bliver taget hensyn til patienters mulighed for at
fortsætte eller færdiggøre en uddannelse.
Tilsynet finder det positivt, at afdelingen tager
patienterne på hjemmebesøg.
Tilsynet finder det endvidere positivt, at ønsket
fra såvel personale som patienter om flere ergo- og fysioterapeuttimer
på afsnittene samt bedre fysiske rammer for gruppeaktiviteter, herunder
muligheden for et træningskøkken, vil blive prioriteret
højt under den kommende modernisering.
Tilsynet noterer med tilfredshed, at
registreringsproceduren ændres således, at hver enkelt
tvangsmedicineringsbehandling vil blive registreret fremover.
Tilsynet finder det beklageligt, at patienterne på
afsnittene ikke har mulighed for at føre en uforstyrret privat
telefonsamtale.
Tilsynet hæfter sig derfor ved Rigshospitalets
afdelingsledelses udtalelse, som Hovedstadens Sygehusfællesskabs
direktion har henholdt sig til i sin redegørelse til tilsynet, hvoraf
fremgår, »at der er et behov for, at patienter kan føre
uforstyrrede samtaler«. Tilsynet er derfor enig i beslutningen om, at
problemet vil søges afhjulpet ved den kommende modernisering.
Tilsynet er endvidere enig i beslutningen om, at
patientens brug af egen mobiltelefon på afsnittet tages op i H:S
sundhedsfaglige råd for psykiatri.
Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at
informere patienterne, er positiv. Således er det positivt, at
Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« og Rigshospitalets folder om
patienters rettigheder er tilgængelig på afsnittene for
såvel patienter som pårørende.
Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at
informationsmaterialet, herunder Sundhedsministeriets pjece »Tvang i
Psykiatrien« udleveres til alle patienter, pårørende og
patientrådgivere, når der er tale om frihedsberøvelse
eller anden tvang i psykiatrien, medmindre det er helt klart, at de
pågældende har det nødvendige kendskab til de oplysninger,
som informationsmaterialet indeholder.
Navnlig det forhold, at hovedparten af patienterne
på de lukkede afsnit ikke har en patientrådgiver, som kan
informere, vejlede og rådgive med hensyn til forskellige forhold i
forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling, understreger da
også behovet for information om regler og rettigheder m.v., ikke kun
over for patienterne, men også deres pårørende.
I forbindelse med modernisering af afdelingen er det
oplyst, at det er hensigten at indrette det ene af de lukkede afsnit med
mindre skærmede afsnit. Efter tilsynets vurdering ville det være
rigtigst, at den særlige informationspligt over for patienter,
pårørende og patientrådgivere om ophold på
såvel det aflåste skærmede afsnit og det åbne afsnit
indarbejdes i afdelingens informationsprocedurer. «
5.4. Aalborg Psykiatriske Sygehus
Den 14. februar 2000 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt
besøg på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Tilsynet foretog en
rundgang på afsnit B15 og afdeling E. Derudover aflagde tilsynet et
ikke planlagt besøg på afsnit B9. Tilsynet konkluderede efter
besøget:
»Tilsynet finder det positivt, at der gennem
distriktspsykiatriens basis i sygehusafdelingerne er en direkte
sammenhæng i indsatsen mellem sygehuspsykiatrien og
distriktspsykiatrien.
Tilsynet finder det endvidere positivt med de beskrevne
distriktsråd, der skal sikre dialogen mellem de distriktspsykiatriske
teams, amtets socialpsykiatri, repræsentanter fra kommunerne, de alment
praktiserende læger og bruger- og
pårørendeorganisationer.
Tilsynet anerkender, at der i relation til kontinuitet i
behandlingen er endog meget store fordele ved at etablere skærmede
afsnit, idet en patient kan blive på det samme afsnit gennem hele
behandlingsforløbet.
Det forhold, at der på et og samme afsnit kan
være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer
imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets
opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et
integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få
sengeplads på den aflåste del af afsnittet.
Tilsynet finder således, at en patient, som
indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en
uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindeligt
er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt - når betingelserne
for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør
informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes
plads på en uaflåst del af et integreret afsnit.
En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod
tilbudet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret
afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten
til at forlade den aflåste del af afsnittet.
Det bør efter tilsynets opfattelse kun
undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af
kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en
uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst
muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.
Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og
forholdene i øvrigt på afsnit B15 ikke tilstrækkeligt gode
og tidssvarende. Tilsynets opfattelse skal bl.a. ses i lyset af, at der er
fuld belægning hele tiden, og at der som på besøgsdagen
ofte er overbelægning på afsnittet.
Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og
forholdene i øvrigt på afsnit B9 ikke gode og tidssvarende.
Tilsynets opfattelse skal bl.a. ses i lyset af, at der er en systematisk
overbelægning på afsnittet, og at hovedparten af sengepladserne
fortsat befinder sig på tosengsstuer.
Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og
forholdene i øvrigt på Retspsykiatrisk Afdeling E gode og
tidssvarende.
Tilsynet finder det således positivt, at enestuerne
har eget bad og toilet. Tilsynet finder det endvidere meget positivt, at
enestuerne har haft en positiv effekt på omfanget af vold og
anvendelsen af tvang på afdelingen, og at haven bruges som alternativ
til medicin.
Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at
vanskeligheden med især at rekruttere læger, sygeplejersker og
psykologer til de almenpsykiatriske afdelinger medfører
begrænsninger i den behandlingsmæssige indsats over for
patienterne, begrænsninger i adgangen for patienter til at deltage i
aktiviteter og uro og usikkerhed i dagligdagen på afdelingerne. En uro,
der efter tilsynets opfattelse medfører mere brug af medicin og
tvang.
I forlængelse heraf finder tilsynet det derfor
overordentlig beklageligt, at der weekendlukkes et åbent sengeafsnit
på afdeling B og C, eftersom det skaber stor usikkerhed for
patienterne, når de flyttes fra deres vante omgivelser og eventuelt
skal forholde sig til nyt plejepersonale, hvilket medfører en
forøgelse af risikoen for brugen af tvang.
Tilsynet opfordrer på den baggrund Psykiatrien i
Nordjyllands Amt til at overveje, med henblik på at
imødegå de vanskeligheder som rekrutteringsproblemerne har
skabt, at ansætte personale med anden relevant uddannelsesmæssig
baggrundog, i det omfang personalet ikke har den tilstrækkelige
erfaring på området, sikre dette på introduktionskurser og
i den løbende efteruddannelse.
Tilsynet finder det positivt med de beskrevne initiativer,
der skal imødegå rekrutteringsproblemerne og sikre
efteruddannelsen af ansatte inden for psykiatrien i Nordjyllands Amt, samt at
der i den kommende tid skal ske en evaluering af weekendlukningsordningen.
Tilsynet skal i den forbindelse understrege vigtigheden
af, at man til stadighed er opmærksom på sammenhængen
mellem det faktiske antal personale og kvaliteten af behandling og pleje.
Tilsynet skal endvidere understrege vigtigheden af, at der
i efteruddannelsen også fokuseres på omsorgsforpligtelsen.
Tilsynet finder det uacceptabelt, at der fortsat er og
gennem en længere periode har været tale om overbelægning
på sygehuset. Overbelægningen medfører, at forholdene
på afsnittene bliver mere trange, ligesom presset på
fællesfaciliteterne bliver større. På afsnit B15 var der
på besøgsdagen inddraget TV-stuen for ikke rygere til
patientstue. Hertil kommer, at personalet skal tage sig af flere
patienter.
Tilsynet finder det endvidere kritisabelt, at presset
på sengepladserne har medført, at patienter indimellem opholder
sig på et lukket afsnit, fordi der ikke er plads på de åbne
afsnit.
Tilsynet skal i øvrigt understrege, at
uhensigtsmæssig tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabel del
af løsningen på overbelægningsproblemer eller mangel
på lukkede sengeafsnit, idet uhensigts-mæssig tidlig udskrivning
bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.
Tilsynet bemærker i den forbindelse, at der i
forhold til landsgennemsnittet er en lavere dækningsgrad med
psykiatriske sengepladser i Nordjyllands Amt.
Tilsynet finder det meget beklageligt, at der fortsat
befinder sig tosengsstuer på lukkede afsnit.
Tilsynet finder det herudover beklageligt, at hovedparten
af enestuerne på afsnit B15 og B9 ikke har eget toilet og bad.
Tilsynet ser derfor positivt på de initiativer, der
følger af Masterplanen for Psykiatrien i Nordjyllands Amt,
særligt de initiativer, der skal sikre udbygningen af enestuer med eget
toilet og bad.
Tilsynet finder det beklageligt, at der befinder sig
færdigbehandlede patienter på såvel lukkede som åbne
afsnit, som alene venter på et passende kommunalt eller amtskommunalt
udslusningstilbud.
Tilsynet ser derfor positivt på den fortsatte
udvikling af flere og mere udbyggede tilbud i såvel kommunalt som
amtskommunalt regi.
Tilsynet finder det endvidere positivt med den beskrevne
betalingsordning, hvor målet er at sikre, at midlerne inddrages til
etablering af konkrete sociale tilbud til psykisk syge, der kan modvirke
indlæggelse/genindlæggelse på det psykiatrisk sygehus og
mindske antallet af færdigbehandlede patienter på sygehuset ved
at oprette det nødvendige antal sociale botilbud.
Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at der ikke
er ressourcer til at sikre tilstrækkelige aktivitetstilbud til
patienterne på de lukkede afsnit på de almenpsykiatriske
afdelinger. Især når der henses til de fysiske rammer og
forholdene i øvrigt på afsnittene, herunder
overbelægningsproblematikken, finder tilsynet det afgørende, at
der er tilstrækkeligt med aktivitetstilbud til patienterne på
afsnittene.
Tilsynet finder det positivt, at aktiviteterne generelt er
tilpasset den enkelte patient, og at det er muligt for patienterne at deltage
i almindelig dagligdags træning.
Tilsynet finder det endvidere positivt, at der på
Retspsykiatrisk Afdeling E er mulighed for at tilbyde patienterne individuel
undervisning og personaleledsaget sommerferie.
Tilsynet skal fremhæve den opfølgende
indsats, der tager sigte på at opnå en fælles
forståelse mellem patient og personale om, hvad der rent faktisk skete
i forbindelse med en tvangsanvendelse.
Tilsynet har således i forbindelse med sit arbejde
fået indtryk af, at det jævnligt forholder sig sådan, et en
patient føler sig krænket i forbindelse med et enkelt
tilfælde af tvangsanvendelse i et indlæggelsesforløb, hvor
tvang i øvrigt kan have været anvendt ved adskillige
lejligheder. Patienten vender til stadighed tilbage til dette ene
tilfælde af tvangsanvendelse, hvilket gør det vanskeligt for
patienten at komme videre under og efter
indlæggelsesforløbet.
Indsatsen for at opnå en fælles
forståelse af det passerede kan efter tilsynets vurdering medvirke til,
at et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse ikke gør det helt
så vanskeligt for patienten at komme videre.
Tilsynet finder det kritisabelt, at der ikke på de
almenvoksenpsykiatriske afdelinger er mere specifikke tilbud til
dobbeltdiagnosepatienter. Tilsynets kritik skal især ses i lyset af, at
Psykiatrien i Nordjyllands Amt over for tilsynet har oplyst, at stofmisbrug i
perioder er et stort problem både på de lukkede og åbne
afsnit på de voksenpsykiatriske afdelinger, og at en del
dobbeltdiagnosepatienter, der burde have tilbud om behandling under
indlæggelse, i dag er udskrevet på grund af overbelægning
og mangel på specifikt behandlingstilbud.
Tilsynet finder det positivt, at behandlingen af
narkotikamisbrug på Retspsykiatrisk Afdeling E indgår som en
naturlig del af den samlede behandlingsplan for den enkelte patient, og at
det søges styrket ved undervisning inden for området.
Tilsynet finder det vigtigt, at patienter på et
lukket afsnit/afdeling i videst muligt omfang sikres uhindret adgang til at
føre en uforstyrret privat telefonsamtale.
Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at
informere patienterne, er positiv. Således er det positivt, at
Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« almindeligvis udleveres til
patienter på afdelingerne.
Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at
Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« udleveres til alle
patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er
tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre
det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige
kendskab til de oplysninger, som informationsmaterialet indeholder.
Navnlig det forhold, at ikke alle patienter på de
lukkede afsnit har en patientrådgiver, som kan informere, vejlede og
rådgive med hensyn til forskellige forhold i forbindelse med
indlæggelse, ophold og behandling, understreger da også behovet
for information om regler og rettigheder m.v., ikke kun over for patienterne,
men også deres pårørende.«
5.5. Brønderslev Psykiatriske Sygehus
Den 14. februar 2000 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt
besøg på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Tilsynet
foretog en rundgang på afsnit N16 og N19 og afdeling G18. Tilsynet
konkluderede efter besøget:
»
Tilsynet finder det positivt,
at der gennem distriktspsykiatriens basis i sygehusafdelingerne er en direkte
sammenhæng i indsatsen mellem sygehuspsykiatrien og
distriktspsykiatrien.
Tilsynet finder det endvidere positivt med de beskrevne
distriktsråd, der skal sikre dialogen mellem de distriktspsykiatriske
teams, amtets socialpsykiatri, repræsentanter fra kommunerne, de alment
praktiserende læger og bruger- og
pårørendeorganisationer.
Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og
forholdene i øvrigt på afsnit N16 ikke gode og tidssvarende.
Tilsynets opfattelse skal bl.a. ses i lyset af, at afsnittet, der er et
lukket modtageafsnit, mangler gode modtageforhold, og at halvdelen af
sengepladserne fortsat befinder sig på tosengsstuer. Efter samtale med
en patient på afsnittet fik tilsynet endvidere den opfattelse, at det
var stressende om natten på afsnittet på grund af megen larm.
Efter tilsynets vurdering kan der ikke være tvivl
om, at der er tale om en betydelig belastning for de enkelte patienter
på afsnittet, når de er nødsaget til at dele sengestue med
hinanden to og to.
Tilsynet finder endvidere, at det er beklageligt, at det
på grund af personalemangel er nødvendigt med en klokke, der
ringer meget højt, når afsnittets telefon ringer.
Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og
forholdene i øvrigt på afsnit N19 gode og tidssvarende.
Tilsynet finder det således positivt, at alle
afsnittets senge befinder sig på enestuer med eget toilet og bad. Efter
tilsynets opfattelse er der på afsnittet fundet nogle praktiske og
pæne løsninger. Bl.a. kan fremhæves kombinationen mellem
det åbne miljø i midten af bygningen, opholdsstuerne og
køkkenet.
Tilsynet anerkender, at der i relation til kontinuitet i
behandlingen er endog meget store fordele ved at etablere skærmede
afsnit, idet en patient kan blive på det samme afsnit gennem hele
behandlingsforløbet.
Det forhold, at der på et og samme afsnit kan
være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer
imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets
opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et
integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få
sengeplads på den aflåste del af afsnittet.
Tilsynet finder således, at en patient, som
indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en
uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindeligt
er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt når betingelserne
for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør
informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes
plads på en uaflåst del af et integreret afsnit.
En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod
tilbudet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret
afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten
til at forlade den aflåste del af afsnittet.
Det bør efter tilsynets opfattelse kun
undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af
kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en
uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst
muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.
Efter tilsynets opfattelse var de fysiske rammer og
forholdene i øvrigt på afdelingen ikke tilstrækkelig gode
og tidssvarende.
Under tilsynets besøg på afdelingen
bemærkede tilsynet en god stemning og en særlig god omsorg og
pleje for patienterne fra personalets side.
Tilsynet finder det positivt med de beskrevne initiativer,
der skal imødegå rekrutteringsproblemerne og sikre
efteruddannelsen af ansatte inden for psykiatrien i Nordjyllands Amt.
Tilsynet skal i den forbindelse understrege vigtigheden
af, at man til stadighed er opmærksom på sammenhængen
mellem det faktiske antal personale og kvaliteten af behandling og pleje.
Tilsynet skal endvidere understrege vigtigheden af, at der
i efteruddannelsen også fokuseres på omsorgsforpligtelsen.
De seneste års periodevis høje
belægning på såvel lukkede som åbne afsnit er efter
tilsynets opfattelse beklagelig. Tilsynet finder det endvidere beklageligt,
at presset på sengepladserne har medført, at patienter
indimellem opholder sig på et lukket afsnit, fordi der ikke er plads
på de åbne afsnit.
Tilsynet skal i øvrigt understrege, at
uhensigtsmæssig tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabel del
af løsningen på overbelægningsproblemer eller mangel
på lukkede sengeafsnit, idet uhensigtsmæssig tidlig udskrivning
bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.
Tilsynet bemærker i den forbindelse, at der i
forhold til landsgennemsnittet er en lavere dækningsgrad med
psykiatriske sengepladser i Nordjyllands Amt.
Tilsynet finder det meget beklageligt, at der fortsat
befinder sig tosengsstuer på lukkede afsnit.
Tilsynet finder det herudover beklageligt, at ingen af
enestuerne på afsnit N16 og afdeling G18 har eget toilet og bad.
Tilsynet ser derfor positivt på de initiativer, der
følger af Masterplanen for Psykiatrien i Nordjyllands Amt,
særlig de initiativer, der skal sikre udbygningen af enestuer med eget
toilet og bad.
Tilsynet finder det beklageligt, at der befinder sig
færdigbehandlede patienter på såvel lukkede som åbne
afsnit, som alene venter på et passende kommunalt eller amtskommunalt
udslusningstilbud.
Tilsynet ser derfor positivt på den fortsatte
udvikling af flere og mere udbyggede tilbud i såvel kommunalt som
amtskommunalt regi.
Tilsynet finder det endvidere positivt med den beskrevne
betalingsordning, hvor målet er at sikre, at midlerne inddrages til
etablering af konkrete sociale tilbud til psykisk syge, der kan modvirke
indlæggelse/genindlæggelse på det psykiatrisk sygehus og
mindske antallet af færdigbehandlede patienter på sygehuset ved
at oprette det nødvendige antal sociale botilbud.
Tilsynet har bemærket, at ovennævnte svar fra
Psykiatrien i Nordjyllands Amt er gældende for såvel
aktiviteterne på Brønderslev som Aalborg Psykiatriske
Sygehus.
Tilsynet finder det især positivt, at aktiviteterne
generelt er tilpasset den enkelte patient, og at det er muligt for
patienterne at deltage i almindelig dagligdags træning.
Tilsynet skal fremhæve den opfølgende
indsats, der tager sigte på at opnå en fælles
forståelse mellem patient og personale om, hvad der rent faktisk skete
i forbindelse med en tvangsanvendelse.
Tilsynet har således i forbindelse med sit arbejde
fået indtryk af, at det jævnligt forholder sig sådan, at en
patient føler sig krænket i forbindelse med et enkelt
tilfælde af tvangsanvendelse i et indlæggelsesforløb, hvor
tvang i øvrigt kan have været anvendt ved adskillige
lejligheder. Patienten vender til stadighed tilbage til dette ene
tilfælde af tvangsanvendelse, hvilket gør det vanskeligt for
patienten at komme videre under og efter
indlæggelsesforløbet.
Indsatsen for at opnå en fælles
forståelse af det passerede kan efter tilsynets vurdering medvirke til,
at et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse ikke gør det helt
så vanskeligt for patienten at komme videre.
Tilsynet finder det vigtigt, at patienter på et
lukket afsnit/afdeling i videst muligt omfang sikres uhindret adgang til at
føre en uforstyrret privat telefonsamtale.
Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at
informere patienterne, er positiv. Således er det positivt, at
Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« almindeligvis udleveres til
patienter på afdelingerne.
Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at
Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« udleveres til alle
patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er
tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre
det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige
kendskab til de oplysninger, som informationsmaterialet indeholder.
Navnlig det forhold, at ikke alle patienter på de
lukkede afsnit har en patientrådgiver, som kan informere, vejlede og
rådgive med hensyn til forskellige forhold i forbindelse med
indlæggelse, ophold og behandling, understreger da også behovet
for information om regler og rettigheder m.v., ikke kun over for patienterne,
men også deres pårørende.
5.6. Københavns Amts Psykiatriske Afdelinger
Københavns Amts brev af 19. maj 1999 til tilsynet
indeholdt bl.a. en invitation til tilsynet til at besøge amtets
psykiatriske afdelinger for at se og høre om hele den udvikling, som
psykiatriområdet havde gennemgået siden tilsynets besøg
den 6. november 1997. Tilsynet tog imod invitationen og besøget fandt
herefter sted den 22. november 1999.
Besøget indledtes med en introduktion på
Amtsgården i Glostrup, hvorefter der blev aflagt besøg på
det socialpsykiatriske botilbud Kløverengen i Vallensbæk og det
distriktspykiatriske center i Høje-Taastrup samt Psykiatrisk Afdeling
P og Retspsykiatrisk Afdeling på Københavns Amts Sygehus i
Glostrup. Tilsynet skrev bl.a. efterfølgende til Københavns
Amt:
»
Tilsynet skal afslutningsvis
takke Københavns Amt for, at tilsynet fik lejlighed til at
besøge amtet for at se og høre om den udvikling, som
psykiatriområdet havde gennemgået siden tilsynets besøg
den 6. november 1997 .
Tilsynet skal samtidig opfordre Københavns Amt til
at fokusere på en fortsat positiv udvikling med henblik på at
fastholde og udvikle kvaliteten i indsatsen på psykiatriområdet.
Tilsynet vil interesseret følge udviklingen.«
5.7. Psykiatrisk Afdeling A på Amtssygehuset i Gentofte og
Psykiatrisk Afdeling Y på Amtssygehuset i Herlev
Tilsynet aflagde den 15. juni 2000 anmeldte besøg
på Psykiatrisk Afdeling A på Amtssygehuset i Gentofte og
Psykiatrisk Afdeling Y på Amtssygehuset i Herlev. Rapporter om disse
besøg færdiggøres og offentliggøres i det kommende
folketingsår og omtales i tilsynets beretning for det kommende
folketingsår.
6. Opfølgning på tidligere besøg på
psykiatriske afdelinger m.v.
Det er tilsynets praksis, at der et års tid efter et
institutionsbesøg med forskellige spørgsmål til den
driftsansvarlige myndighed følges op på den rapport, som
besøget mundede ud i.
Således har tilsynet fulgt op på sine
besøg på Sct. Hans Hospital, Psykiatrisk Afdeling ved Kolding
Sygehus, Psykiatrisk Afdeling ved Horsens Sygehus, Bispebjerg Hospitals
Psykiatriske Afdeling E, Amtshospitalet i Vordingborg, Psykiatrisk Afdeling i
Middelfart og Odense Universitetshospital, som er omtalt i tilsynets
beretning for folketingsåret 1998-99, afsnit 4.2., 4.5.-4.7., samt
denne beretnings afsnit 3.7.
De svar, som tilsynet har modtaget fra de driftsansvarlige
myndigheder, har ikke givet tilsynet anledning til at udtale sig.
7. Møde med Folketingets Ombudsmand
Tilsynet holdt den 8. december 2000 møde med
Folketingets Ombudsmand. I lyset af, at ombudsmandens inspektionsvirksomhed i
et vist omfang er sammenfaldende med området for den virksomhed, som
tilsynet udøver i henhold til grundlovens § 71, stk. 7,
drøftedes på mødet forskellige fælles anliggender,
herunder visse praktiske spørgsmål vedrørende
tilrettelæggelsen af tilsynets virksomhed i forhold til
ombudsmandens.
8. Ekspertmøde om opsøgende psykoseteam
Tilsynet holdt den 12. april 2000 sammen med Folketingets
Sundhedsudvalg og Folketingets Socialudvalg et fælles
ekspertmøde om opsøgende psykoseteam. Baggrunden for
mødet var rapporten »Opsøgende psykoseteam Assertive
Community Treatment en medicinsk teknologivurdering« fra Institut for
Sundhedsvæsen, der konkluderer, at opsøgende psykoseteam
bør indføres som den overvejende model for behandling og
støtte af mennesker med varige sindssygdomme. Indførelsen, som
vil give bedre livsbetingelser for psykisk syge og deres
pårørende, kræver en reorganisering og integration af den
sundhedsmæssige og sociale indsats.
På ekspertmødet var der indlæg fra
overlæge, dr.med. Per B. Vendsborg og overlæge, ph.d. Merete
Nordentoft, der begge er forfattere til ovennævnte rapport,
centerleder Erik Adolph fra Videnscenter for Socialpsykiatri samt Bente
Djørup, formand for Landsforeningen Sind.
9. Møde med Hovedstadens Sygehusfællesskab
Tilsynet holdt den 5. september 2000 møde med
formanden for Hovedstadens Sygehusfællesskab samt embedsmænd fra
Hovedstadens Sygehusfælleskab. På mødet redegjorde
Hovedstadens Sygehusfællesskab for, hvor langt de var kommet med de
initiativer på det psykiatriske område, som Hovedstadens
Sygehusfællesskab i flere forbindelser havde redegjort for over for
tilsynet siden 1994, herunder en redegørelse for distriktpsykiatriens
udbygning i Hovedstadens Sygehusfællesskab, den psykiatriske
udrykningstjeneste, forbedring af de fysiske rammer i psykiatrien og
kapacitetsudvidelser.
10. Lov om social service
10.1. Møde med Socialministeriet
Tilsynet holdt den 8. februar 2000 møde med
Socialministeriet. På mødet gennemgik ministeriet reglerne i
serviceloven om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over
for voksne samt de i medfør heraf udstedte administrative forskrifter.
Gennemgangen bestod bl.a. i en afgrænsning af begrebet administrativ
frihedsberøvet i lovens forstand, forudsætningerne for,
hvornår der kan ske administrativ frihedsberøvelse,
beslutningsproceduren i forbindelse med en afgørelse om administrativ
frihedsberøvelse samt klagereglerne.
10.2. Responsum
Tilsynet afholdt den 2. april 1998 en høring om
frihedsberøvelse af børn og unge i sociale og psykiatriske
institutionsmiljøer. Konklusionerne på høringen
affødte et behov for at få belyst forskellige
spørgsmål vedrørende tilsynets kompetence på
området. Det er udmøntet i responsum af 9. marts 2000 om visse
fortolkningsspørgsmål vedrørende § 71-tilsynets
kompetence af lektor, cand.jur. Helle Bødker Madsen.
Responsummet forholder sig til følgende
hovedspørgsmål: Kan tilsynet tage stilling til, om der i en
konkret situation er tale om frihedsberøvelse, kan tilsynet behandle
sager, hvor børn og unge er anbragt på sikrede afdelinger, og
kan tilsynet behandle sager, hvor børn og unge uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren m.v. er anbragt uden for hjemmet. Det
fremgår bl.a. af konklusionerne i responsummet, at tilsynet med
grundlag i sædvanlig forfatningsretlig metode selvstændigt kan
tage stilling til, om der i en konkret situation er tale om
frihedsberøvelse. Det fremgår endvidere, at § 71-tilsynet
principielt kan behandle sager, hvor børn og unge er anbragt på
sikrede afdelinger, og at § 71-tilsynet, uanset om barnet eller den unge
meddeler samtykke, kan behandle sager, hvor børn og unge uden samtykke
fra forældremyndighedens indehaver er anbragt uden for hjemmet.
10.3. Drøftelse af responsum
Tilsynet holdt den 2. maj 2000 et møde med lektor,
cand.jur. Helle Bødker Madsen, som har udarbejdet responsummet af 9.
marts 2000 om visse fortolkningsspørgsmål vedrørende §
71-tilsynets kompetence, samt professor, dr.jur. Kirsten Ketscher. På
mødet drøftedes flere spørgsmål i tilknytning til
konklusionerne i responsummet, jf. afsnit 10.2.
10.4. Høring om tilsynets rolle i sager om tvangsfjernede
børn
På baggrund af konklusionerne i responsum af 9.
marts 2000 om visse fortolkningsspørgsmål vedrørende §
71-tilsynets kompetence og den efterfølgende drøftelser
på møde den 2. maj 2000, jf. afsnit 10.2. og 10.3., afholdt
tilsynet den 11. september 2000 en høring om tilsynets rolle i sager
om tvangsfjernede børn.
Formålet med høringen var at sikre en
åben og grundig dialog mellem tilsynet og de relevante parter på
området. Høringen skulle belyse problemstillingerne i sagerne om
tvangsfjernede børn fra så mange sider som muligt. Tilsynet
så endvidere gerne, at resultatet af høringen ville give det
bedst mulige grundlag for tilsynet til at fastlægge den konkrete
indsats med at føre tilsyn med forholdene for de tvangsfjernede
børn i fremtiden.
Tilsynets konklusioner på baggrund af
høringen omtales i tilsynets beretning for det kommende
folketingsår.
11. Møder med foreninger m.v.
Tilsynet holdt den 17. november 1999 møde med
Landsforeningen Sind. På mødet drøftedes en række
emner vedrørende administrativt frihedsberøvede psykiatriske
patienter, som særligt optog landsforeningen. Følgende problemer
blev drøftet: Den øgede tvang, især brugen af
tvangsfiksering og tvangsmedicinering, frivillig tvang, den skjulte tvang,
medarbejderne i psykiatrien og den kommunale indsats, antidepressive
medikamenter samt case manager-ordningen.
Tilsynet holdt den 24. november 1999 møde med
Landsforeningen Pårørende til Sindslidende. På
mødet drøftedes en række emner vedrørende
forholdene på det psykiatriske område. Følgende problemer
blev bl.a. drøftet: Psykiatriens status i samfundet, de fysiske
rammer, herunder overbelægning på de psykiatriske afdelinger samt
psykiatrisk udrykningstjeneste. På baggrund af mødet stillede
tilsynet spørgsmål til sundhedsministeren om, hvorvidt
psykiatrien indgik i Sundhedsstyrelsens arbejde med udvikling af
kvalitetsindikatorer, jf. afsnit 3.3.
12. Deltagelse i konferencer m.v.
Tilsynet deltog den 1. og 2. april 2000 i Landsforeningen
af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmarks Nordiske
Konference på Christiansborg i forbindelse landsforeningens 10
års jubilæum. Temaerne for konferencen var fokus på psykisk
syge i Norden og retssikkerheden for de indlagte/indsatte.
13. Folder om tilsynets virksomhed
I det forløbne folketingsår har tilsynet med
henblik på at udbrede kendskabet til dets virksomhed til en bredere
kreds af offentlige myndigheder, personale og ikke mindst patienter
udarbejdet en folder.
Tilsynets mål med udbredelsen af folderen har
været at medvirke til en positiv udvikling, således at
administrativt frihedsberøvede, hvor de end befinder sig, bliver
tilbudt nogle forhold, som samfundet kan være bekendt.
Folderen blev oprindeligt udsendt til 85 forskellige
myndigheder, organisationer, foreninger m.v. Efterfølgende er folderen
udsendt enten efter anmodning, i forbindelse med besvarelse af henvendelser
eller udleveret i forbindelse med de af tilsynet afholdte arrangementer,
således at den i alt er udsendt i ca. 800 eksemplarer.
Niels Bloch Jespersen (S)
Karen J. Klint (S)
nfmd.
Anne Baastrup (SF) fmd. Peter Duetoft (CD)
Vibeke Peschardt (RV) Tove Fergo (V)
Pia Christmas-Møller (KF) Birthe Skaarup (DF)
Tove Videbæk (KRF)
Lignende dokumenter
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2000-01 Retsinformation · 29. oktober 2001
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 1998-99 Retsinformation · 6. oktober 1999
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2001-02 Retsinformation · 2. oktober 2002
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2002-03 Retsinformation · 16. august 2004
- Inspektion af Roskilde Amtssygehus Fjorden den 17. november 2005 Retsinformation · 13. marts 2010
- Inspektion af Psykiatrisk Afdeling i Randers Retsinformation · 19. januar 2004