Spring til indhold

Retsinformation

Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 1999-2000

1999/1 BR 6Selvstændig beretningFolketinget11. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Tilsynet i henhold til

grundlovens § 71, stk. 7, den 2. oktober 2000

Beretning

om

tilsynets virksomhed i folketingsåret

1999-2000

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Konkrete sager

3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre

3.1. Skærmede afsnit

3.2. Antal psykiatriske sengepladser og antal offentlige boligtilbud

til sindslidende

3.3. Kvalitetsudviklingsinitiativer inden for psykiatrien

3.4. Omsorgsforpligtelsen

3.5. De lokale Psykiatriske Patientklagenævn

3.6. Besparelser på Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling

3.7. Tvangsbehandling med el-stimulation

3.8. Tvangsmedicinering på plejehjem

3.9. Tvangsfjernede børn

3.10. Anbringelsessteder for tvangsfjernede børn

4. Årsberetninger fra de lokale Psykiatriske

Patientklagenævn

5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

5.1. Odense Universitetshospital

5.2. Psykiatrisk Afdeling i Middelfart

5.3. Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O

5.4. Aalborg Psykiatriske Sygehus

5.5. Brønderslev Psykiatriske Sygehus

5.6. Københavns Amts Psykiatriske Afdelinger

Læs alt

5.7. Psykiatrisk Afdeling A på Amtssygehuset i Gentofte og

Psykiatrisk Afdeling Y på Amtssygehuset i Herlev

6. Opfølgning på tidligere besøg på

psykiatriske afdelinger m.v.

7. Møde med Folketingets Ombudsmand

8. Ekspertmøde om opsøgende psykoseteam

9. Møde med Hovedstadens Sygehusfællesskab

10. Lov om social service

10.1. Møde med Socialministeriet

10.2 Responsum

10.3 Drøftelse af responsum

10.4 Høring om tilsynets rolle i sager om tvangsfjernede

børn

11. Møder med foreninger m.v.

12. Deltagelse i konferencer m.v.

13. Folder om tilsynets virksomhed

1. Indledning

Tilsynet har i løbet af folketingsåret

1999-2000 afholdt 15 møder og behandlet en række generelle og

konkrete sager samt modtaget deputation fra Bedstegruppen. Tilsynet har

endvidere afholdt en høring om tilsynets rolle i sager om

tvangsfjernede børn. Tilsynet har i samarbejde med Folketingets

Sundhedsudvalg og Folketingets Socialudvalg afholdt et ekspertmøde om

opsøgende psykoseteam. Ud over at tilsynet har holdt møder med

foreninger m.v. og deltaget i konferencer m.v., har tilsynet holdt

møde med 2 juridiske eksperter, Folketingets Ombudsmand,

Socialministeriet samt Hovedstadens Sygehusfællesskab. Tilsynet har

endelig besøgt en række psykiatriske afdelinger, et

socialpsykiatrisk botilbud og et distriktpsykiatrisk center.

De generelle og konkrete sager har sammen med

besøgene, møderne og konferencerne givet anledning til, at

tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til

sundhedsministeren, socialministeren, undervisningsministeren og

fødevareministeren, Hovedstadens Sygehusfællesskab og

forskellige amtskommuner.

I det forløbne folketingsår har tilsynet i

øvrigt udarbejdet en folder om sin virksomhed.

2. Konkrete sager

Tilsynet har i løbet af folketingsåret

modtaget et meget stort antal henvendelser fra og om enkeltpersoner, der

administrativt er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser

har vedrørt spørgsmål, som ligger uden for tilsynets

kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve

frihedsberøvelsen. Andre sager har tilsynet fundet det mest

hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrative

klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende

retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve

behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet har behandlet disse

sager, som bl.a. har givet anledning til anmeldte og uanmeldte besøg

på psykiatriske afdelinger.

3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre

Tilsynet har i det forløbne folketingsår

rettet henvendelse til og stillet spørgsmål til

sundhedsministeren, socialministeren, undervisningsministeren og

fødevareministeren, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt flere

amtskommuner. I det følgende omtales nogle af de sager, som

henvendelserne og spørgsmålene har omhandlet.

3.1. Skærmede afsnit

På baggrund af besøg på psykiatriske

afdelinger med skærmede afsnit stillede tilsynet sundhedsministeren

spørgsmål om selve begrebet skærmede afsnit og de

retssikkerhedsmæssige konsekvenser for de indlagte psykiatriske

patienter.

Af sundhedsministerens svar fremgik bl.a., at skærmning ikke ændrer ved

patienternes status og rettigheder i relation til psykiatrilovgivningen.

Såfremt patienten er frivilligt indlagt og hermed er indforstået

med behandlingen, ændrer behandling »med skærmning« ikke på

patientens retsstilling. Såfremt patienten er tvangsindlagt eller

tvangstilbageholdt, er psykiatrilovens bestemmelser gældende, uanset om

en del af behandlingen består i, at patienten behandles i et

»skærmet« afsnit.

3.2. Antal psykiatriske sengepladser og antal offentlige boligtilbud

til sindslidende

For at kunne vurdere, om der var en sammenhæng i

udviklingen mellem antallet af psykiatriske sengepladser og antallet af

botilbud til sindslidende, stillede tilsynet sundhedsministeren

spørgsmål om, hvorledes antallet af psykiatriske sengepladser

havde udviklet sig siden 1975, og tilsynet stillede spørgsmål

til socialministeren om, hvorledes antallet af offentlige boligtilbud til

sindslidende havde udviklet sig siden 1975.

Af sundhedsministerens svar fremgik bl.a., at i 1978 var

der sammenlagt 7846 heldøgnssengepladser i psykiatrien og i 1998 4168

heldøgnssengepladser.

Af socialministerens svar fremgik bl.a., at antallet af

offentlige boligtilbud til sindslidende ikke kan belyses for perioden

1975-1980 på det sociale område. I den periode var der ikke

regler med særbestemmelser om personer med psykiatriske lidelser. I

forbindelse med udlægningen af særforsorgen til amtskommunerne

pr. januar 1980 skabtes hjemmel til, at amtskommunerne kunne oprette

specialplejehjem for personer med vidtgående psykiatriske lidelser som

særlige plejehjem efter bistandslovens § 112, stk. 2. Det fremgik

endvidere af svaret, at antallet af boligtilbud efter bistandslovens § 112,

stk. 2, steg fra 789 pladser i 1980 til 2954 i 1993.

Tilsynet har i sin efterfølgende henvendelse til

sundhedsministeren bl.a. udtalt, at svarene ikke er umiddelbart

sammenlignelige, og der kan derfor ikke af svarene udledes en direkte

sammenhæng mellem faldet i antallet af sengepladser og stigningen i

antallet af botilbud m.v. til sindslidende.

Tilsynet udtalte endvidere, at bl.a. fra besøg

på psykiatriske afdelinger er tilsynet blevet gjort opmærksom

på, at der er en fortsat efterspørgsel efter flere psykiatriske

sengepladser, selv om der uden for de psykiatriske afdelinger er sket en

udvidelse af varige botilbud og andre tilbud til sindslidende, tilbud, hvis

mål bl.a. er at forebygge indlæggelser. Umiddelbart finder

tilsynet, at det rejser spørgsmålet om, hvilke(n) type(r) af

psykiatriske sengepladser der i dag er mangel på, og om der i den

forbindelse er sket en udvidelse af de persongrupper, der i dag omfattes af

tilbudene på en psykiatrisk sygehusafdeling.

3.3. Kvalitetsudviklingsinitiativer inden for psykiatrien

Tilsynet stillede spørgsmål til

sundhedsministeren om, hvorvidt psykiatrien indgår i Sundhedsstyrelsens

arbejde med udvikling af kvalitetsindikatorer og i eventuelle andre

kvalitetsudviklingsinitiativer i Sundhedsministeriets regi.

Af sundhedsministerens svar fremgik bl.a., at det er

foreslået, at der udvikles kvalitetsdeklarationer generelt. Disse

deklarationer skal angive den enkelte afdelings behandlingstilbud og skal

desuden angive kvaliteten af behandlingen dokumenteret ved ensartede

landsdækkende kvalitetsindikatorer. Der pågår i

øvrigt en række kvalitetsudviklingsprojekter på det

psykiatriske område alene. Derudover er der etableret et Nationalt

Indikatorprojekt i Århus, som har til opgave at udvikle holdbare

faglige kvalitetsindikatorer. Arbejdet forankres i de klinisk faglige

miljøer og vil tage udgangspunkt i kliniske problemstillinger,

somatiske såvel som psykiatriske.

Det fremgik endvidere af svaret, at kvalitetssikring og

kvalitetsudvikling har fået høj prioritet i psykiatriaftalen for

perioden 2000-2002. Aftalen lægger bl.a. op til, at der etableres en

tværsektoriel kvalitetsdatabase i tilknytning til børne- og

ungdomspsykiatrien. Desuden er det aftalt, at der gennemføres en

formaliseret opfølgning på Sundhedsstyrelsens

målsætningsrapporter for kvalitet på det psykiatriske

område.

Der er i alt reserveret 125 mio. kr. af den nye

psykiatripulje på 450 mio. kr. til uddannelse, forskning,

kvalitetssikring m.v. i perioden 2000-2002.

Tilsynet vil endvidere i et kommende samråd med

sundhedsministeren drøfte, hvilke udviklingstendenser der er inden for

psykiatrien i Danmark, som kan mindske brugen af tvang i behandlingen af

psykisk syge, og hvad ministeren konkret vil gøre for at sikre, at

kulturen inden for den psykiatriske behandlingstradition ændrer fokus

fra brugen af tvang.

3.4. Omsorgsforpligtelsen

På baggrund af besøg på psykiatriske

afdelinger stillede tilsynet undervisningsministeren spørgsmål

om, hvilke udviklingsprojekter med fokus på omsorgsforpligtelsen der er

for plejepersonale på psykiatriske afdelinger.

Af undervisningsministerens svar fremgik bl.a., at der

inden for arbejdsmarkedsuddannelserne er en stor efteruddannelsesaktivitet

på social- og sundhedsområdet, herunder flere kurser rettet

direkte mod plejepersonalet på psykiatriske afdelinger. Kurserne

omfatter ofte psykologiske emner og indeholder væsentlige elementer af

»at tage vare på« og »give omsorg til«.

3.5. De lokale Psykiatriske Patientklagenævn

På baggrund af den seneste ændring til lov om

frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, der trådte i

kraft den 1. januar 1999, og som indførte et nyt klagesystem, stillede

tilsynet spørgsmål til sundhedsministeren om erfaringerne med

det nye klagesystem.

Af sundhedsministerens svar fremgik bl.a., at det ikke

på daværende tidspunkt var muligt at sige noget generelt om

erfaringerne med den nye klageordning, som trådte i

kraft den 1. januar 1999. Det fremgik endvidere, at med § 39, stk. 1, i lov

om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien blev der pr. 1.

januar 1999 indført en pligt for patientklagenævnene til hvert

år at offentliggøre en beretning om deres virksomhed.

Formålet med bestemmelsen er blandt andet at forbedre mulighederne for,

at patientklagenævnene kan indgå i en dialog om forholdene

på de psykiatriske afdelinger, der hører under vedkommende

nævns område. Der henvises til afsnit 4.

3.6. Besparelser på Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling

På baggrund af en konkret henvendelse fra patienter

på Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling om planlagte besparelser

på afdelinger på 1,7 mio. kr. anmodede tilsynet om

sundhedsministerens bemærkninger til henvendelsen.

Af sundhedsministerens svar fremgik det, at Hovedstadens

Sygehusfællesskab havde besvaret en enslydende henvendelse fra

patienter på Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling, og at

sundhedsministeren henholdt sig til svaret fra Hovedstadens

Sygehusfællesskab. Af det svar fremgik det bl.a., at den

foreslåede besparelse på 1,7 mio. kr. blev reduceret til

428.000,00 kr., som skulle opnås ved lukning af afdelingens

frisørfunktion, reduktion af en sekretær i lukket afsnit,

hvorefter dette afsnit fik samme normering som afdelingens øvrige

afsnit, og ved reduktioner i afdelingens tilbud om fodterapi.

3.7. Tvangsbehandling med el-stimulation

Tilsynet aflagde den 29. juni 1998 besøg på

Amtshospitalet i Vordingborg. Det fremgik af rapporten, at tilsynet fandt det

»særdeles kritisabelt, at forskellige behandlingstraditioner spiller

så stor en rolle, at en behandling som elektrostimulationsbehandling

anvendes langt hyppigere på hospitalets Nord-del end på

hospitalets Syd-del«.

Som opfølgning på besøget anmodede

tilsynet i brev af 16. juni 1999 til Storstrøms Amt amtskommunen om en

redegørelse for, hvorledes det gik med hospitalets arbejde med at

opnå fælles og ensartede målsætninger og standarder

for behandlingen. I sin redegørelse af 7. september 1999 havde

Storstrøms Amt bl.a. oplyst over for tilsynet, at Nord-delens »andel

af det totale antal elektrostimulationsbehandlinger er faldet fra 85-89 pct.

i 1996/97 til 69 pct. i 1. halvår 1999.« Storstrøms Amt oplyste

endvidere, at »baggrunden for denne nedgang er, at der ledelsesmæssigt

har været fokuseret på problemstillingen. Forskellen giver dog

fortsat behov for at fokusere på kvalitetssikring af behandlingen

på Amtshospitalet.«

Tilsynet anmodede i brev af 31. maj 2000 til

Storstrøms Amt om en redegørelse for det fortsatte arbejde med

kvalitetssikring af behandlingen på Amtshospitalet, herunder en

redegørelse for resultaterne af den medical audit, der ifølge

Storstrøms Amts redegørelse af 7. september 1999 blev

genoptaget i august 1999.

I Storstrøms Amts svar til tilsynet af 9. august

2000 fremgik bl.a., at det totale antal el-stimulationsbehandlinger på

Amtshospitalet i Vordingborg i 1. halvår 2000 har udgjort 151, som har

været fordelt på 24 patienter. I samme periode 1998 var der i alt

266 behandlinger, hvilket svarer til en samlet nedgang fra 1998 til 2000

på 43 pct. Det oplyses endvidere i svaret, at den umiddelbare store

forskel i brugen af el-stimulationsbehandling henholdsvis på

hospitalets Nord-del og Syd-del bliver betydeligt gradueret ved at inddrage

forhold omkring indlæggelsesmønster, bopælskommune og

diagnosefordeling. Det oplyses endelig i svaret, at den igangsatte medical

audit har vist sig desværre ikke at kunne bidrage i tilstrækkelig

grad til at afdække problemstillingen, og det er derfor blevet

besluttet, at en overlæge fra henholdsvis hospitalets Nord-del og

Syd-del sammen med en overlæge fra hospitalets gerontoafdeling inden

udgangen af oktober 2000 skal finde frem til fælles holdninger og

forslag til koordineret undervisning af hospitalets læger med henblik

på yderligere at udjævne forskellen. To af hospitalets

overlæger vil endvidere starte på kursus i kvalitetskontrol.

Tilsynet vil blive orienteret om resultatet i løbet af november

2000.

3.8. Tvangsmedicinering på plejehjem

På baggrund af en artikel i fagbladet Sygeplejersken

vedrørende bl.a. ulovlig tvangsmedicinering på plejehjem

anmodede tilsynet om sundhedsministerens bemærkninger til artiklen.

Af sundhedsministerens svar fremgik bl.a., at

tvangsmedicinering ikke er tilladt i det danske sundhedsvæsen,

når bortses fra den tvangsmedicinering, der har hjemmel i reglerne om

tvangsbehandling m.v. inden for psykiatrien og i epidemilovgivningen. Inden

for psykiatrien er reglerne indeholdt i lov om frihedsberøvelse og

anden tvang i psykiatrien, der opstiller præcise kriterier for,

hvornår tvang kan anvendes. Psykiatrilovens tvangsbestemmelser har et

relativt begrænset anvendelsesområde, og der er etableret

retsgarantier med det formål at forebygge misbrug m.v. Den

tvangsmedicinering, der beskrives i artiklen, falder uden for psykiatrilovens

regler. Det må derfor fastslås, at den pågældende

tvangsmedicinering er ulovlig.

Af svaret fremgik endvidere, at i forbindelse med

behandling af inhabile personer, som f.eks. demente eller psykisk

handicappede, kan der opstå et dilemma mellem omsorgspligten og

respekten for patientens integritet. Lov om patienters retsstilling har

løst spørgsmålet om, hvem der har kompetence til at give

informeret samtykke til behandling, herunder medicinering, på en

inhabil patients vegne, nemlig de nærmeste pårørende eller

en eventuel værge. I det omfang en inhabil patient på trods af de

nærmeste pårørendes eller værgens samtykke fysisk

modsætter sig en behandling, opstår imidlertid nævnte

dilemma mellem omsorgspligt og respekten for individets integritet. Dette

grundlæggende dilemma, der altid har eksisteret, kan kun løses i

den givne, konkrete behandlingssituation gennem en sammenvejning af de to

omhandlede hensyn: Omsorgspligten og respekten for patientens integritet.

Løsningen må findes af de involverede sundhedspersoner, som har

disse problemer inde på livet i deres hverdag.

3.9. Tvangsfjernede børn

På baggrund af konklusionerne i responsum af 9.

marts 2000 om visse fortolkningsspørgsmål vedrørende §

71-tilsynets kompetence, jf. afsnit 10.2., stillede tilsynet

spørgsmål til socialministeren om, hvilke statistiske

oplysninger ministeriet har over brugen af tvang over for børn og unge

i henhold til lov om social service.

Af socialministerens svar fremgik bl.a., at

Socialministeriet kun har kendskab til statistiske oplysninger om brugen af

tvang i forbindelse med antallet af børn og unge anbragt uden for

hjemmet uden samtykke, herunder foreløbigt anbragte, samt anvendelsen

af sikrede døgninstitutioner.

Det fremgik endvidere af svaret, at der pr. 31. december

1998 var 1233 børn tvangsanbragt uden for hjemmet samt 5

foreløbige anbringelser, og 261 børn og unge var i løbet

af 1998 anbragt på en sikret plads.

3.10. Anbringelsessteder for tvangsfjernede børn

På baggrund af drøftelserne på

tilsynets møde den 2. maj 2000 om konklusionerne i responsum af 9.

marts 2000 om visse fortolkningsspørgsmål vedrørende §

71-tilsynets kompetence, jf. afsnit 10.3., anmodede tilsynet socialministeren

om at oversende en oversigt over samtlige steder, hvor der opholder sig

tvangsfjernede børn.

Af socialministerens svar fremgik bl.a., at ministeriet

ikke er i besiddelse af oplysninger, der giver mulighed for at lave en

oversigt over samtlige steder, hvor der opholder sig tvangsfjernede

børn.

Der findes ikke en samlet fortegnelse over godkendte

plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner. Det fremgik

endvidere af svaret, at valget af det konkrete anbringelsessted inden for den

valgte type af anbringelsessteder tilkommer den anbringende kommune. Det er i

den sammenhæng uden betydning, om der er tale om en frivillig eller en

tvangsmæssig anbringelse det er formålet med anbringelsen, der

er styrende for valget af anbringelsessted. Da der således ikke er

særlige anbringelsessteder for tvangsfjernede børn og unge, er

alle godkendte plejefamilier og opholdssteder samt døgninstitutioner

potentielle modtagere af børn og unge, der anbringes uden samtykke. En

oversigt som ønsket af § 71-tilsynet vil derfor forudsætte, at

hver enkelt kommune spørges om, hvor kommunen aktuelt har placeret

børn og unge, der er tvangsfjernet fra hjemmet.

4. Årsberetninger fra de lokale Psykiatriske

Patientklagenævn

Det følger af bekendtgørelse af lov om

frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien § 39, stk. 1, at de

lokale Psykiatriske Patientklagenævn hvert år skal

offentliggøre en beretning om sin virksomhed. Det følger

samtidig af forarbejderne til den seneste ændring af loven, at det

forudsættes, at bl.a. § 71-tilsynet bliver gjort bekendt med

årsberetningen.

På baggrund af en gennemgang af

årsberetningerne fra de lokale Psykiatriske Patientklagenævn har

tilsynet i et enslydende brev af 23. august 2000 til de lokale Psykiatriske

Patientklagenævn i de enkelte amtskommuner samt Københavns

Overpræsidium udtalt følgende:

»

§ 71-tilsynet ser

årsberetningerne fra de lokale Psykiatriske Patientklagenævn som

et vigtigt værktøj i tilsynets fortsatte arbejde med at

føre tilsyn med behandlingen af administrativt frihedsberøvede

inden for det psykiatriske område.

Ved gennemlæsningen af årsberetningerne har

tilsynet især rettet sit fokus mod patientrådgivernes deltagelse

i behandlingen af klager i de lokale Psykiatriske Patientklagenævn.

Baggrunden herfor er, at det efter tilsynets opfattelse er

afgørende vigtigt for patienten, at denne, så vidt det er

muligt, har en rådgiver ved sin side, når patientens klage skal

behandles ved nævnet.

Det følger endvidere af forarbejderne til den

seneste ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i

psykiatrien, at hensynet til patienten blev styrket og præciseret ved

bestemmelsen i § 24, stk. 2, sidste pkt., om, at »patientrådgiveren

skal så vidt muligt være til stede ved klagens behandling i

patientklagenævnet.« Det følger endvidere af forarbejderne, at

bestemmelsen ikke indebærer »en absolut pligt til at være til

stede. Ved anvendelsen af udtrykket »så vidt muligt« angives

således, at der kan forekomme tilfælde, hvor

patientrådgiveren undtagelsesvis ikke har mulighed for at deltage.«

Efter gennemgangen af samtlige årsberetninger fra de

lokale Psykiatriske Patientklagenævn finder tilsynet det ud fra en

samlet betragtning særdeles beklageligt, at der på landsplan er

et stort antal klagesager ved de lokale Psykiatriske Patientklagenævn,

hvor patientrådgiverne ikke deltager og, at der på landsplan er

store forskelle på antallet af sager ved de lokale Psykiatriske

Patientklagenævn, hvor patientrådgiveren deltager.

Tilsynet finder endvidere ikke, at der kan være tale

om tilfælde af rent undtagelsesvis karakter, når det

følger af flere af årsberetningerne, at der i under 2/3 af

klagesagerne ved de enkelte lokale Psykiatriske Patientklagenævn

deltager en patientrådgiver.

Tilsynet har endvidere bemærket, at det af

størstedelen af årsberetningerne ikke fremgår klart, i

hvilke typer af klagesager patientrådgiveren har eller ikke har

givet møde.

Tilsynet skal derfor opfordre til en dialog på

tværs af nævnene om problemstillingen for at sikre en ensartet

implementering af klagesystemet, især for at sikre en høj og

ensartet beskyttelse af de enkelte psykiatriske patienter, der er

administrativt frihedsberøvet.

Tilsynet skal i den forbindelse anmode om en

tilbagemelding om resultatet af dialogen.

Tilsynet skal afslutningsvis bemærke, at

sundhedsministerens vurdering af erfaringerne med det nye klagesystem kan

give anledning til, at tilsynet vil have yderligere bemærkninger.«

Foreningen af Statsamtmænd har i sit svar af 25.

august 2000 til tilsynet skrevet, at »foreningen er helt enig med tilsynet i,

at patientrådgivernes tilstedeværelse i nævnets

møder er en vigtig del af varetagelsen af de psykiatriske patienters

rettigheder i henhold til psykiatriloven, og at det derfor også er

væsentligt, at dette sker i så vidt omfang som overhovedet

muligt.« Det fremgår endvidere af brevet, at »denne problemstilling vil

blive sat på dagsordenen for statsamtmændenes kommende

møde den 26. september d.å.«, og at »som ønsket af

tilsynet, vil foreningen snarest efter mødet den 26. september

orientere om nævnsformændenes drøftelser af det rejste

problem.«

5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

5.1. Odense Universitetshospital

Tilsynet aflagde den 23. september 1999 et besøg

på Odense Universitetshospital, jf. tilsynets beretning for

folketingsåret 1998-99, afsnit 4.14. Tilsynet foretog en rundgang i

hospitalets Børnepsykiatriske Hus og på hospitalets psykiatriske

afdelings afsnit P 5, P 3 og P 2. Tilsynet konkluderede efter

besøget:

»

Tilsynet finder, at de fysiske

rammer i Det Børnepsykiatriske Hus er gode og tidssvarende. Det er

bl.a. positivt, at der både med hensyn til indretning og udstyr i vidt

omfang synes at være taget hensyn til den særlige patientgruppe,

som behandles på afdelingen.

Tilsynet noterer sig, at der ved et femdøgnsafsnit

i forhold til et syvdøgnsafsnit på den ene side kan være

fordele for patienterne i form af større kontinuitet med hensyn til

personale, og at der på den anden side kan være ulemper for

patienterne i form af mindre kontinuitet med hensyn til omgivelser.

Tilsynet ønsker ikke at vurdere, om et fem- eller

et syvdøgnsafsnit er at foretrække for den særlige

patientgruppe, som afsnit P 8 behandler. Tilsynet har imidlertid noteret sig,

at afdelingsledelsen har ønsket at ændre afsnittet fra et

femdøgnsafsnit til et syvdøgnsafsnit, hvilket dog bl.a. af

økonomiske grunde ikke har været muligt.

I stedet for at afsnit P 8 ændres fra et

femdøgnsafsnit til et syvdøgnsafsnit, skal afsnittet nu som led

i gennemførelsen af omstillingsplanen for Psykiatrisk Afdeling P

lukkes. Tilsynet hæfter sig i den forbindelse ved, at de planlagte

omstillinger efter Fyns Amts Sygehusudvalgs opfattelse fagligt set er fuldt

forsvarlige. Tilsynet noterer sig da også, at der samtidig med

lukningen sker en styrkelse af afdelingens ambulant- og

daghospitalsfunktioner, og at der er en positiv udvikling i antallet af

botilbudspladser i amtet.

Tilsynet bemærker imidlertid også, at

belægningsprocenten på Psykiatrisk Afdeling P som helhed i de

seneste år har været meget høj, at afdelingen til

stadighed har indlagt patienter, som venter på botilbud, og at

dækningsgraden med psykiatriske sengepladser i Fyns Amt i forvejen er

meget lav i forhold til landsgennemsnittet. Når alt dette tages i

betragtning, forekommer lukningen af et afsnit med 20 sengepladser

overordentlig beklagelig. Det må i hvert fald klart forudsættes,

at den særlige patientgruppe, som afsnittet behandler, er sikret andre

passende tilbud inden lukningen.

Som afsnit P 5 og afsnit P 3 fremtrådte på

tidspunktet for tilsynets besøg, var de fysiske rammer og forholdene i

øvrigt udsmykningen m.v. til trods hverken gode eller

tidssvarende.

Dette hænger først og fremmest sammen med, at

hovedparten af afsnit P 5 s og afsnit P 3 s senge befandt sig på

tosengsstuer, og at kun et lille antal af afsnittenes stuer havde eget bad og

toilet. Dertil kom for afsnit P 3 s vedkommende den tilstand, som toiletter

og baderum befandt sig i. Forholdene bar i øvrigt på begge

afsnit præg af udbygningen, hvilket må betragtes som

uundgåeligt.

Tilsynet finder det positivt, at udbygningen af afsnit P 5

og afsnit P 3 medfører, at samtlige frihedsberøvede patienter

på Psykiatrisk Afdeling P nu kan tilbydes enestuer. Tilsynet finder det

endvidere positivt, at flertallet af enestuerne på afsnit P 5 og nogle

af enestuerne på afsnit P 3 nu får eget bad og toilet, om end det

havde været at foretrække, at dette gjaldt alle enestuerne.

Tilsynet finder, at de fysiske rammer og forholdene i

øvrigt på afsnit P 2 er nogenlunde gode og tidssvarende.

Tilsynet finder det således positivt, at der

på afsnit P 2 er så mange fællesrum til forskellige

aktiviteter, og at alle afsnittets senge befinder sig på enestuer. Det

er dog beklageligt, at kun et lille antal af enestuerne har eget bad og

toilet.

Den stand, som afsnit P 2 s toiletter og baderum er i, er

efter tilsynets opfattelse hverken god eller tidssvarende.

Tilsynet finder det positivt, at der for at afhjælpe

de problemer, som mangelen på børne- og ungdomspsykiatere

afføder, og for at få uddannet flere børne- og

ungdomspsykiatere er indledt et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt,

Ribe Amt, Vejle Amt og Fyns Amt om koordinering af den børne- og

ungdomspsykiatriske indsats.

Det er efter tilsynets opfattelse overordentlig

beklageligt, at personalenormeringerne er så lave, at de aktiviteter,

som tilbydes patienterne, begrænses. Tilsynet skal i den forbindelse

understrege vigtigheden af, at man til stadighed er opmærksom på

sammenhængen mellem normeringerne og kvaliteten af behandling og

pleje.

Med hensyn til børne- og ungdomspsykiatrien finder

tilsynet det i lyset af ventelisten positivt, at kapaciteten er udvidet,

således at dagpladsbehovet forventes dækket. Tilsynet vil

ligeledes finde en yderligere kapacitetsudvidelse, så også

døgnpladsbehovet kan blive dækket, positiv.

De seneste års meget høje

belægningsprocent på Psykiatrisk Afdeling P som helhed, der

på besøgsdagen konkret kom til udtryk i fuld belægning

på afsnit P 2, P 3 og P 5, er efter tilsynets opfattelse beklagelig. At

der jævnligt og for afsnit P 2 s vedkommende næsten permanent

forekommer overbelægning på afdelingen, finder tilsynet

kritisabelt. Dette hænger ikke mindst sammen med de med

overbelægning forbundne problemer med hensyn til eksempelvis for tidlig

udskrivning.

Det er efter tilsynets opfattelse uacceptabelt, at der

på Psykiatrisk Afdeling P er ca. 20 udskrivningsklare patienter, som

alene venter på et primærkommunalt eller amtskommunalt

udslusningstilbud.

Tilsynet opfordrer derfor til, at Psykiatrisk Afdeling P s

samarbejde med Odense Kommune og med Fyns Amt fastholdes og udbygges med

henblik på at tilvejebringe det nødvendige antal passende

udslusningstilbud.

Tilsynet finder det positivt, at der ud over de ergo- og

fysioterapeutiske aktiviteter også arbejdes med aktiviteter, som

træner patienterne i daglige færdigheder.

Psykiatrisk Afdeling P s tilbud om undervisning af

patienter, så de kan leve bedre med deres sygdom, og af

pårørende, så de får lettere ved at leve med et

psykisk sygt familiemedlem, er efter tilsynets opfattelse nogle meget

positive initiativer, som kan tjene til inspiration for andre psykiatriske

afdelinger.

Tilsynet finder det positivt, at Psykiatrisk Afdeling P

på forskellige måder søger at give patienterne relevante

informationer, herunder om deres rettigheder. Med hensyn til

Sundhedsministeriets pjece om psykiatriske patienters rettigheder ved

tvangsindgreb finder tilsynet det rigtigst, at den udleveres til alle

patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er

tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre

det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige

kendskab til de oplysninger, som pjecen indeholder.

Vedrørende frivilligt indlagte patienter på

de lukkede (og aflåste) afsnit er det tilsynets opfattelse, at de

bør få sengeplads på et af de åbne (og

uaflåste) afsnit, medmindre de selv ønsker at få

sengeplads på et af de lukkede afsnit.

Tilsynet finder således, at en patient, som

indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på et åbent

afsnit, og at en patient, der oprindelig er indlagt eller tilbageholdt

tvangsmæssigt når betingelserne for frihedsberøvelsen

ikke længere er opfyldt bør informeres om, at

indlæggelsen nu er frivillig, hvilket tilsynet da også

forstår sker på Psykiatrisk Afdeling P, og bør tilbydes

plads på et åbent afsnit.

En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod

tilbudet om en sengeplads på et åbent afsnit, bør efter

tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten til at forlade det lukkede

afsnit.

Tilsynet finder, at det kun undtagelsesvis bør

forekomme, at en frivilligt indlagt patient af kapacitetsmæssige grunde

ikke tilbydes sengeplads på et åbent afsnit. Patienten bør

da hurtigst muligt tilbydes sengeplads på et åbent afsnit.«

5.2. Psykiatrisk Afdeling i Middelfart

Den 23. september 1999 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt

besøg på Psykiatrisk Afdeling i Middelfart, jf. tilsynets

beretning for folketingsåret 1998-99, afsnit 4.14. Tilsynet foretog en

rundgang på afdelingens afsnit P 1, P 2 og P 3 samt i afdelingens ergo-

og fysioterapi. Tilsynet konkluderede efter besøget:

»

Tilsynet finder, at man med

den nyopførte afdeling generelt har skabt nogle gode og tidssvarende

bygningsmæssige forhold. En væsentlig betingelse for, at

patienterne kan have et trygt og roligt ophold under behandling på

afdelingen, er dermed opfyldt. Der er overalt fundet nogle praktiske og

pæne løsninger, og ikke mindst indretningen med de glidende

overgange mellem det offentlige og det private er tydeligvis sket med

omtanke.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer på

afsnit P 1 og P 2 gode og tidssvarende. Tilsynet finder de fysiske rammer

på afsnit P 3 særdeles gode og tidssvarende, hvilket ikke mindst

hænger sammen med afsnittets hyggelige indretning, som i øvrigt

blev understreget af den rare atmosfære, som de sidste forberedelser

forud for aftenens løvfaldsfest foregik i.

Tilsynet finder det således positivt, at alle

afsnittenes senge befinder sig på enestuer. Det havde dog været

hensigtsmæssigt, om stuerne også havde fået eget bad og

toilet. Tilsynet har imidlertid noteret sig, dels at alle enestuerne er

udstyret med håndvask og spejl, dels at der på afsnittene er et

stort antal fælles rum med bad og toilet.

Efter tilsynets opfattelse er der på afsnittene

ligesom på afdelingen i øvrigt fundet nogle praktiske og

pæne løsninger. Bl.a. kan fremhæves det store antal

opholdsrum, som giver patienterne gode muligheder for at finde sammen i

større eller mindre grupper.

Særlig praktisk og hensynsfuldt over for patienterne

forekommer det, at der er direkte adgang udefra til afsnit P 1 s

modtagelsesrum, således at patienter ikke behøver at gå

gennem hovedindgangen via forhallen og afsnittet for at blive modtaget til

undersøgelse og eventuel indlæggelse.

Tilsynet finder det positivt, at man i forbindelse med

planerne om en justering af alarmsystemet, så lyden bliver

højere, er opmærksom på, at alarmsystemet ikke kommer til

at forstyrre patienterne for meget.

Ergoterapien og fysioterapien er efter tilsynets

opfattelse indrettet og udstyret således, at der er skabt nogle gode

rammer for patienternes ergo- og fysioterapeutiske aktiviteter.

Tilsynet finder de igangværende udviklingsprojekter

og det udarbejdede idé- og holdningsgrundlag samt de formulerede

mål for afdelingen positive, og der er efter tilsynets opfattelse ingen

tvivl om, at sådanne initiativer sammen med nogle gode og tidssvarende

bygningsmæssige forhold skaber et godt grundlag for rekruttering og

fastholdelse af personale.

Tilsynet finder, at kontaktlæge- og

kontaktpersonordningen er en hensigtsmæssig måde at sikre

sammenhængen mellem pleje og behandling, såfremt

kontaktlægen og kontaktpersonerne afsætter tilstrækkelig

tid til at tale med patienterne.

Det er efter tilsynets opfattelse positivt, at man

på afdelingen har valgt ikke at have overbelægning, idet tilsynet

dog skal understrege, at valget hverken må betyde, at patienter, som

har behov for et psykiatrisk sygehustilbud ikke indlægges, eller at

patienter, som endnu ikke er klar hertil, udskrives.

Tilsynet anerkender, at der i relation til kontinuitet i

behandlingen er endog meget store fordele ved afdelingens integrerede afsnit

med mulighed for at etablere skærmede enheder, idet en patient kan

blive på det samme afsnit gennem hele behandlingsforløbet, hvor

patienten tidligere først var på lukket afsnit og dernæst

på åbent afsnit.

Det forhold, at der på et og samme afsnit kan

være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer

imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets

opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et

integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få

sengeplads på en aflåst del af afsnittet.

Tilsynet finder således, at en patient, som

indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en

uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindelig

er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt når betingelserne

for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør

informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes

plads på en uaflåst del af et integreret afsnit.

En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod

tilbudet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret

afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten

til at forlade den aflåste del af afsnittet.

Det bør efter tilsynets opfattelse kun

undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af

kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en

uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst

muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.

Tilsynet finder det positivt, at der foretages forskellige

registreringer af anvendelsen af de integrerede afsnits skærmede

enheder.

At der på grund af manglende passende

udslusningstilbud på et tidspunkt har opholdt sig op til 8

udskrivningsklare på afdelingen, er efter tilsynets opfattelse

uacceptabelt. Det er derfor positivt, at der gennem et godt samarbejde mellem

afdelingen, amtskommunen og primærkommunerne er sket en væsentlig

forbedring af situationen. Tilsynet skal opfordre til at fastholde og udbygge

det gode samarbejde med henblik på også at finde passende

udslusningstilbud til de nu ganske få udskrivningsklare patienter

på afdelingen.

Tilsynet skal i øvrigt understrege, at den i

forhold til landsgennemsnittet lave dækningsgrad med psykiatriske

sengepladser i Fyns Amt må forudsætte eksistensen af mange og

meget differentierede udslusningstilbud.

Tilsynet finder det positivt, at der blandt de tilbudte

aktiviteter på de enkelte afsnit og i ergoterapien og fysioterapien

også er nogle, som træner patienterne i daglige

færdigheder.

Tilsynet finder i øvrigt ideen med udarbejdelsen af

uge- og dagsplaner, hvoraf det fremgår, hvilke aktiviteter patienten

skal deltage i, god.

At der både i ergoterapien og i fysioterapien

arbejdes efter nedskrevne retningslinjer, som f.eks. indeholder mål og

delmål, er efter tilsynets opfattelse udtryk for en positiv interesse

for at sikre kvaliteten i de ergo- og fysioterapeutiske tilbud til

patienterne.

Tilsynet finder det uheldigt, at den frie adgang til

afsnit P 2 s lukkede have, som oven i købet er afdelingens eneste

lukkede have, er meget begrænset. Det er derfor positivt, at

afdelingsledelsen vil se nærmere på den mellem afsnit P 2 og

ergo- og fysioterapierne indgåede aftale, som begrænser den frie

adgang så meget.

I betragtning af, hvor stor betydning mulighederne for

udendørs ophold har for patienterne under ophold på en

psykiatrisk afdeling, skal tilsynet opfordre til, at der arbejdes videre med

planerne om etablering af en lukket have i tilknytning til afsnit P 1 og et

havemiljø i tilknytning til afsnit P 3.

Da den rette balance mellem de biologiske, de

psykoterapeutiske og de socialpsykiatriske behandlingsmetoder er et

væsentligt element i den psykiatriske behandling, finder tilsynet det

positivt, at afdelingen i erkendelse af, at mennesket skal betragtes som en

helhed, lægger vægt på andet og mere end de biologiske

behandlingsmetoder.

Tilsynet fandt den frokost, der bestod af den samme varme

ret, som patienterne fik serveret, udmærket.

Det er efter tilsynets opfattelse positivt, at man

på forskellig vis forsøger at informere patienterne om deres

rettigheder.

Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at

Sundhedsministeriets pjece om psykiatriske patienters rettigheder ved

tvangsindgreb udleveres til alle patienter, pårørende og

patientrådgivere, når der er tale om frihedsberøvelse

eller anden tvang i psykiatrien, medmindre det er helt klart, at de

pågældende har det nødvendige kendskab til de oplysninger,

som pjecen indeholder.«

5.3. Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O

Den 7. februar 2000 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt

besøg på Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O. Tilsynet

foretog en rundgang på afdelingens afsnit 6211 og afsnit 6201. Tilsynet

konkluderede efter besøget:

»Tilsynet finder det helt uacceptabelt, at der ikke, ud

over indkøb af og billeder på væggene og skrammer, der er

blevet overmalet, er sket forbedringer af de fysiske rammer og forholdene i

øvrigt på afsnittene, siden tilsynet aflagde afdelingen et

uanmeldt besøg den 20. august 1998, jf. tilsynets rapport af 24.

november 1998.

Tilsynet er fortsat af den opfattelse, at de fysiske

rammer og forholdene i øvrigt på afsnittet er

utilstrækkelige og utidssvarende. Afsnittet fremstod mørkt,

trist og indelukket. Tilsynets opfattelse skal, ud over ovennævnte,

bl.a. ses i lyset af den konstante overbelægning på afsnittet og

fortsatte mangel på enestuer.

Tilsynet har noteret sig Hovedstadens

Sygehusfællesskabs direktions oplysning om, at afdelingens ilt som sug

altid er efterset og velfungerende. Tilsynet finder det

sikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der blandt afsnittets personale

kan opstå tvivl, om iltflasken er fuld eller tom.

Samtale med en patient på afsnittet gav tilsynet det

indtryk, at personalet var opkørt, hvilket tilsynet finder meget

beklageligt.

Under henvisning til samtaler med personale og patienter

på afsnittet, samt at tilsynet under rundgangen på afsnittet

kunne konstatere vand på gulvene, fik tilsynet indtryk af en

utilstrækkelig rengøring af afsnittet og dårlig

ventilation/udluftning på afsnittet, hvilket tilsynet finder meget

uheldigt.

Efter tilsynets vurdering kan der ikke herske tvivl om, at

der er tale om en betydelig belastning for de enkelte patienter på

afsnittet, når de er nødsaget til at dele sengestue med hinanden

to og to. Tilsynet finder derfor, at det ville være rigtigst, at der, i

det omfang det er muligt, bliver taget hensyn til specifikke

patientønsker om værelseskammerat.

Tilsynet erkender nødvendigheden af at få

uddannet det fremtidige personale. Tilsynet finder det beklageligt, at der

ikke kompenseres i forhold til patienterne for den megen tid personalet

bruger til uddannelse af plejepersonale. Efter tilsynets vurdering

begrænses tiden med patienterne yderligere af den konstante

overbelægning på afsnittene, der medfører, at personalet

skal tage sig af flere patienter. Endvidere er der mangel på mandligt

plejepersonale.

Tilsynet har dog noteret sig, at mangelen på

mandligt plejepersonale ifølge Hovedstadens Sygehusfællesskabs

direktion i øjeblikket ikke har nogen indflydelse på

patientbehandlingen, håndtering af konflikter på afsnittene,

magtanvendelsen og adgangen til aktiviteter.

Tilsynet ser positivt på, at Hovedstadens

Sygehusfællesskab har nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med

løsningsforslag til rekrutteringsproblemer inden for psykiatrien i

Hovedstadens Sygehusfællesskab, samt at Rigshospitalets Psykiatriske

Klinik har taget kontakt til Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland

om mulighederne for, på specielle vilkår, at oprette en

uddannelse specielt rettet mod rekrutteringen af mandligt plejepersonale.

Endvidere ser tilsynet positivt på de

efteruddannelsesaktiviteter, der er igangsat, herunder muligheden for

såvel personale som patienter for at deltage i psykoedukation.

Tilsynet finder det helt uacceptabelt, at der fortsat er

og gennem en længere årrække har været en konstant

overbelægning. Overbelægning medfører, at forholdene

på afsnittene bliver mere trange, ligesom presset på

fællesfaciliteterne bliver større. På afsnittene var der

på besøgsdagen inddraget såvel samtalerum og opholdstue

for ikke-rygere til patientstue samt gangplads. Hertil kommer, at personalet

skal tage sig af flere patienter. Og som klinikchefen selv udtrykker det i

Hovedstadens Sygehusfællesskabs direktions redegørelse af 11.

maj 2000 til tilsynet: »Overbelægningen udgør et stort dagligt

problem, fordi de fysiske rammer ikke er gearet til det, og det derfor

betyder en forringelse af afdelingsmiljøet.«

Tilsynet finder det uacceptabelt, at der på grund af

overbelægning på Sct. Hans Hospital er patienter på

Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O, der er indstillet til en plads

på Sct. Hans Hospital, som må vente længe på en

overflytning.

Tilsynet finder det endvidere uacceptabelt, at presset

på sengepladserne har medført, at patienter indimellem opholder

sig på et lukket afsnit, fordi der ikke er plads på de åbne

afsnit.

Tilsynet finder det meget kritisabelt, at de initiativer,

der skulle mindske problemet, herunder at ibrugtagningen af 48 nye

sengepladser i Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling, skulle

frigøre kapacitet på Sct. Hans Hospital til patienter fra

Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O, har vist sig ikke at gøre

problemet mindre, jf. rapport af 24. november 1998 om tilsynets besøg

på afdelingen den 20. august 1998.

Tilsynet finder det uacceptabelt, hvis

moderniseringsinitiativer på området i en længere periode

enten forhindrer en løsning på eller i sig selv

medfører overbelægningsproblemer.

Tilsynet er enig i beslutningen om, at Hovedstadens

Sygehusfællesskabs direktion medvirker til at sikre, at der sker en

koordinering mellem Sct. Hans Hospital og Rigshospitalets Psykiatriske

Afdeling O om overflytning af patienter.

Tilsynet finder det positivt, at der ved udflytningen af

anorexipatienterne vil blive normeret seks senge til afdelingen. Tilsynet

bemærker, at de nye senge tidligst vil være en realitet sidst

på året, og at de ikke vil fjerne overbelægningen.

Efter tilsynets opfattelse bør initiativerne

følges af andre initiativer med henblik på en egentlig

løsning af problemet, herunder det aktuelle

overbelægningsproblem. Tilsynet bemærker i den forbindelse, at

der alene tilstræbes at være plads på modtageafsnit 6201

ved et vagtdøgns start.

Det er efter tilsynets opfattelse helt uacceptabelt, at

hovedparten af sengene på afsnittene fortsat befinder sig på

tosengsstuer.

Tilsynet finder det endvidere meget beklageligt, at

afsnittenes stuer hverken har eget toilet eller bad bortset fra én

stue, som har både eget toilet og bad, og en anden stue, som har eget

toilet.

Tilsynet finder det meget beklageligt, at der ikke som for

afsnit 6201 er planlagt forbedringer for afsnit 6211.

Tilsynet ser positivt på, at ved udflytningen af

anorexipatienterne til et åbent afsnit beliggende på

Strandboulevarden etableres samtlige 10 sengepladser som enestuer.

Ifølge Hovedstadens Sygehusfællesskabs

direktions redegørelse af 11. maj 2000 til tilsynet vil der endvidere

blive etableret 10 enestuer på »Blegdamsvej«.

Tilsynet anerkender, at der i relation til kontinuitet i

behandlingen er endog meget store fordele ved at etablere skærmede

afsnit, idet en patient kan blive på det samme afsnit gennem hele

behandlingsforløbet.

Det forhold, at der på et og samme afsnit kan

være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer

imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets

opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et

integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få

sengeplads på den aflåste del af afsnittet.

Tilsynet finder således, at en patient, som

indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en

uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindelig

er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt når betingelserne

for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør

informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes

plads på en uaflåst del af et integreret afsnit.

En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod

tilbudet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret

afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten

til at forlade den aflåste del af afsnittet.

Det bør efter tilsynets opfattelse kun

undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af

kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en

uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst

muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.

Tilsynet finder det helt uacceptabelt, at der på

afsnittene befinder sig færdigbehandlede patienter, som alene venter

på et passende kommunalt eller amtskommunalt udslusningstilbud.

Tilsynet har taget til efterretning, at formanden for

Hovedstadens Sygehusfællesskab i sin redegørelse til tilsynet af

29. marts 2000 har oplyst, at Københavns Kommune planlægger

etablering af godt 60 boliger til psykisk syge i 2000 og yderligere godt 70 i

2001.

Tilsynet er positivt over for initiativer, der kan sikre

en bedre sammenhæng i patientforløbene, herunder sikring af

tilstrækkelig mange og differentierede udslusningstilbud.

Tilsynet finder det ønskeligt, at der, i det omfang

det er muligt, bliver taget hensyn til patienters mulighed for at

fortsætte eller færdiggøre en uddannelse.

Tilsynet finder det positivt, at afdelingen tager

patienterne på hjemmebesøg.

Tilsynet finder det endvidere positivt, at ønsket

fra såvel personale som patienter om flere ergo- og fysioterapeuttimer

på afsnittene samt bedre fysiske rammer for gruppeaktiviteter, herunder

muligheden for et træningskøkken, vil blive prioriteret

højt under den kommende modernisering.

Tilsynet noterer med tilfredshed, at

registreringsproceduren ændres således, at hver enkelt

tvangsmedicineringsbehandling vil blive registreret fremover.

Tilsynet finder det beklageligt, at patienterne på

afsnittene ikke har mulighed for at føre en uforstyrret privat

telefonsamtale.

Tilsynet hæfter sig derfor ved Rigshospitalets

afdelingsledelses udtalelse, som Hovedstadens Sygehusfællesskabs

direktion har henholdt sig til i sin redegørelse til tilsynet, hvoraf

fremgår, »at der er et behov for, at patienter kan føre

uforstyrrede samtaler«. Tilsynet er derfor enig i beslutningen om, at

problemet vil søges afhjulpet ved den kommende modernisering.

Tilsynet er endvidere enig i beslutningen om, at

patientens brug af egen mobiltelefon på afsnittet tages op i H:S

sundhedsfaglige råd for psykiatri.

Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at

informere patienterne, er positiv. Således er det positivt, at

Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« og Rigshospitalets folder om

patienters rettigheder er tilgængelig på afsnittene for

såvel patienter som pårørende.

Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at

informationsmaterialet, herunder Sundhedsministeriets pjece »Tvang i

Psykiatrien« udleveres til alle patienter, pårørende og

patientrådgivere, når der er tale om frihedsberøvelse

eller anden tvang i psykiatrien, medmindre det er helt klart, at de

pågældende har det nødvendige kendskab til de oplysninger,

som informationsmaterialet indeholder.

Navnlig det forhold, at hovedparten af patienterne

på de lukkede afsnit ikke har en patientrådgiver, som kan

informere, vejlede og rådgive med hensyn til forskellige forhold i

forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling, understreger da

også behovet for information om regler og rettigheder m.v., ikke kun

over for patienterne, men også deres pårørende.

I forbindelse med modernisering af afdelingen er det

oplyst, at det er hensigten at indrette det ene af de lukkede afsnit med

mindre skærmede afsnit. Efter tilsynets vurdering ville det være

rigtigst, at den særlige informationspligt over for patienter,

pårørende og patientrådgivere om ophold på

såvel det aflåste skærmede afsnit og det åbne afsnit

indarbejdes i afdelingens informationsprocedurer. «

5.4. Aalborg Psykiatriske Sygehus

Den 14. februar 2000 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt

besøg på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Tilsynet foretog en

rundgang på afsnit B15 og afdeling E. Derudover aflagde tilsynet et

ikke planlagt besøg på afsnit B9. Tilsynet konkluderede efter

besøget:

»Tilsynet finder det positivt, at der gennem

distriktspsykiatriens basis i sygehusafdelingerne er en direkte

sammenhæng i indsatsen mellem sygehuspsykiatrien og

distriktspsykiatrien.

Tilsynet finder det endvidere positivt med de beskrevne

distriktsråd, der skal sikre dialogen mellem de distriktspsykiatriske

teams, amtets socialpsykiatri, repræsentanter fra kommunerne, de alment

praktiserende læger og bruger- og

pårørendeorganisationer.

Tilsynet anerkender, at der i relation til kontinuitet i

behandlingen er endog meget store fordele ved at etablere skærmede

afsnit, idet en patient kan blive på det samme afsnit gennem hele

behandlingsforløbet.

Det forhold, at der på et og samme afsnit kan

være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer

imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets

opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et

integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få

sengeplads på den aflåste del af afsnittet.

Tilsynet finder således, at en patient, som

indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en

uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindeligt

er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt - når betingelserne

for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør

informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes

plads på en uaflåst del af et integreret afsnit.

En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod

tilbudet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret

afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten

til at forlade den aflåste del af afsnittet.

Det bør efter tilsynets opfattelse kun

undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af

kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en

uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst

muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og

forholdene i øvrigt på afsnit B15 ikke tilstrækkeligt gode

og tidssvarende. Tilsynets opfattelse skal bl.a. ses i lyset af, at der er

fuld belægning hele tiden, og at der som på besøgsdagen

ofte er overbelægning på afsnittet.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og

forholdene i øvrigt på afsnit B9 ikke gode og tidssvarende.

Tilsynets opfattelse skal bl.a. ses i lyset af, at der er en systematisk

overbelægning på afsnittet, og at hovedparten af sengepladserne

fortsat befinder sig på tosengsstuer.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og

forholdene i øvrigt på Retspsykiatrisk Afdeling E gode og

tidssvarende.

Tilsynet finder det således positivt, at enestuerne

har eget bad og toilet. Tilsynet finder det endvidere meget positivt, at

enestuerne har haft en positiv effekt på omfanget af vold og

anvendelsen af tvang på afdelingen, og at haven bruges som alternativ

til medicin.

Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at

vanskeligheden med især at rekruttere læger, sygeplejersker og

psykologer til de almenpsykiatriske afdelinger medfører

begrænsninger i den behandlingsmæssige indsats over for

patienterne, begrænsninger i adgangen for patienter til at deltage i

aktiviteter og uro og usikkerhed i dagligdagen på afdelingerne. En uro,

der efter tilsynets opfattelse medfører mere brug af medicin og

tvang.

I forlængelse heraf finder tilsynet det derfor

overordentlig beklageligt, at der weekendlukkes et åbent sengeafsnit

på afdeling B og C, eftersom det skaber stor usikkerhed for

patienterne, når de flyttes fra deres vante omgivelser og eventuelt

skal forholde sig til nyt plejepersonale, hvilket medfører en

forøgelse af risikoen for brugen af tvang.

Tilsynet opfordrer på den baggrund Psykiatrien i

Nordjyllands Amt til at overveje, med henblik på at

imødegå de vanskeligheder som rekrutteringsproblemerne har

skabt, at ansætte personale med anden relevant uddannelsesmæssig

baggrundog, i det omfang personalet ikke har den tilstrækkelige

erfaring på området, sikre dette på introduktionskurser og

i den løbende efteruddannelse.

Tilsynet finder det positivt med de beskrevne initiativer,

der skal imødegå rekrutteringsproblemerne og sikre

efteruddannelsen af ansatte inden for psykiatrien i Nordjyllands Amt, samt at

der i den kommende tid skal ske en evaluering af weekendlukningsordningen.

Tilsynet skal i den forbindelse understrege vigtigheden

af, at man til stadighed er opmærksom på sammenhængen

mellem det faktiske antal personale og kvaliteten af behandling og pleje.

Tilsynet skal endvidere understrege vigtigheden af, at der

i efteruddannelsen også fokuseres på omsorgsforpligtelsen.

Tilsynet finder det uacceptabelt, at der fortsat er og

gennem en længere periode har været tale om overbelægning

på sygehuset. Overbelægningen medfører, at forholdene

på afsnittene bliver mere trange, ligesom presset på

fællesfaciliteterne bliver større. På afsnit B15 var der

på besøgsdagen inddraget TV-stuen for ikke rygere til

patientstue. Hertil kommer, at personalet skal tage sig af flere

patienter.

Tilsynet finder det endvidere kritisabelt, at presset

på sengepladserne har medført, at patienter indimellem opholder

sig på et lukket afsnit, fordi der ikke er plads på de åbne

afsnit.

Tilsynet skal i øvrigt understrege, at

uhensigtsmæssig tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabel del

af løsningen på overbelægningsproblemer eller mangel

på lukkede sengeafsnit, idet uhensigts-mæssig tidlig udskrivning

bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.

Tilsynet bemærker i den forbindelse, at der i

forhold til landsgennemsnittet er en lavere dækningsgrad med

psykiatriske sengepladser i Nordjyllands Amt.

Tilsynet finder det meget beklageligt, at der fortsat

befinder sig tosengsstuer på lukkede afsnit.

Tilsynet finder det herudover beklageligt, at hovedparten

af enestuerne på afsnit B15 og B9 ikke har eget toilet og bad.

Tilsynet ser derfor positivt på de initiativer, der

følger af Masterplanen for Psykiatrien i Nordjyllands Amt,

særligt de initiativer, der skal sikre udbygningen af enestuer med eget

toilet og bad.

Tilsynet finder det beklageligt, at der befinder sig

færdigbehandlede patienter på såvel lukkede som åbne

afsnit, som alene venter på et passende kommunalt eller amtskommunalt

udslusningstilbud.

Tilsynet ser derfor positivt på den fortsatte

udvikling af flere og mere udbyggede tilbud i såvel kommunalt som

amtskommunalt regi.

Tilsynet finder det endvidere positivt med den beskrevne

betalingsordning, hvor målet er at sikre, at midlerne inddrages til

etablering af konkrete sociale tilbud til psykisk syge, der kan modvirke

indlæggelse/genindlæggelse på det psykiatrisk sygehus og

mindske antallet af færdigbehandlede patienter på sygehuset ved

at oprette det nødvendige antal sociale botilbud.

Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at der ikke

er ressourcer til at sikre tilstrækkelige aktivitetstilbud til

patienterne på de lukkede afsnit på de almenpsykiatriske

afdelinger. Især når der henses til de fysiske rammer og

forholdene i øvrigt på afsnittene, herunder

overbelægningsproblematikken, finder tilsynet det afgørende, at

der er tilstrækkeligt med aktivitetstilbud til patienterne på

afsnittene.

Tilsynet finder det positivt, at aktiviteterne generelt er

tilpasset den enkelte patient, og at det er muligt for patienterne at deltage

i almindelig dagligdags træning.

Tilsynet finder det endvidere positivt, at der på

Retspsykiatrisk Afdeling E er mulighed for at tilbyde patienterne individuel

undervisning og personaleledsaget sommerferie.

Tilsynet skal fremhæve den opfølgende

indsats, der tager sigte på at opnå en fælles

forståelse mellem patient og personale om, hvad der rent faktisk skete

i forbindelse med en tvangsanvendelse.

Tilsynet har således i forbindelse med sit arbejde

fået indtryk af, at det jævnligt forholder sig sådan, et en

patient føler sig krænket i forbindelse med et enkelt

tilfælde af tvangsanvendelse i et indlæggelsesforløb, hvor

tvang i øvrigt kan have været anvendt ved adskillige

lejligheder. Patienten vender til stadighed tilbage til dette ene

tilfælde af tvangsanvendelse, hvilket gør det vanskeligt for

patienten at komme videre under og efter

indlæggelsesforløbet.

Indsatsen for at opnå en fælles

forståelse af det passerede kan efter tilsynets vurdering medvirke til,

at et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse ikke gør det helt

så vanskeligt for patienten at komme videre.

Tilsynet finder det kritisabelt, at der ikke på de

almenvoksenpsykiatriske afdelinger er mere specifikke tilbud til

dobbeltdiagnosepatienter. Tilsynets kritik skal især ses i lyset af, at

Psykiatrien i Nordjyllands Amt over for tilsynet har oplyst, at stofmisbrug i

perioder er et stort problem både på de lukkede og åbne

afsnit på de voksenpsykiatriske afdelinger, og at en del

dobbeltdiagnosepatienter, der burde have tilbud om behandling under

indlæggelse, i dag er udskrevet på grund af overbelægning

og mangel på specifikt behandlingstilbud.

Tilsynet finder det positivt, at behandlingen af

narkotikamisbrug på Retspsykiatrisk Afdeling E indgår som en

naturlig del af den samlede behandlingsplan for den enkelte patient, og at

det søges styrket ved undervisning inden for området.

Tilsynet finder det vigtigt, at patienter på et

lukket afsnit/afdeling i videst muligt omfang sikres uhindret adgang til at

føre en uforstyrret privat telefonsamtale.

Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at

informere patienterne, er positiv. Således er det positivt, at

Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« almindeligvis udleveres til

patienter på afdelingerne.

Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at

Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« udleveres til alle

patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er

tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre

det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige

kendskab til de oplysninger, som informationsmaterialet indeholder.

Navnlig det forhold, at ikke alle patienter på de

lukkede afsnit har en patientrådgiver, som kan informere, vejlede og

rådgive med hensyn til forskellige forhold i forbindelse med

indlæggelse, ophold og behandling, understreger da også behovet

for information om regler og rettigheder m.v., ikke kun over for patienterne,

men også deres pårørende.«

5.5. Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Den 14. februar 2000 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt

besøg på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Tilsynet

foretog en rundgang på afsnit N16 og N19 og afdeling G18. Tilsynet

konkluderede efter besøget:

»

Tilsynet finder det positivt,

at der gennem distriktspsykiatriens basis i sygehusafdelingerne er en direkte

sammenhæng i indsatsen mellem sygehuspsykiatrien og

distriktspsykiatrien.

Tilsynet finder det endvidere positivt med de beskrevne

distriktsråd, der skal sikre dialogen mellem de distriktspsykiatriske

teams, amtets socialpsykiatri, repræsentanter fra kommunerne, de alment

praktiserende læger og bruger- og

pårørendeorganisationer.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og

forholdene i øvrigt på afsnit N16 ikke gode og tidssvarende.

Tilsynets opfattelse skal bl.a. ses i lyset af, at afsnittet, der er et

lukket modtageafsnit, mangler gode modtageforhold, og at halvdelen af

sengepladserne fortsat befinder sig på tosengsstuer. Efter samtale med

en patient på afsnittet fik tilsynet endvidere den opfattelse, at det

var stressende om natten på afsnittet på grund af megen larm.

Efter tilsynets vurdering kan der ikke være tvivl

om, at der er tale om en betydelig belastning for de enkelte patienter

på afsnittet, når de er nødsaget til at dele sengestue med

hinanden to og to.

Tilsynet finder endvidere, at det er beklageligt, at det

på grund af personalemangel er nødvendigt med en klokke, der

ringer meget højt, når afsnittets telefon ringer.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og

forholdene i øvrigt på afsnit N19 gode og tidssvarende.

Tilsynet finder det således positivt, at alle

afsnittets senge befinder sig på enestuer med eget toilet og bad. Efter

tilsynets opfattelse er der på afsnittet fundet nogle praktiske og

pæne løsninger. Bl.a. kan fremhæves kombinationen mellem

det åbne miljø i midten af bygningen, opholdsstuerne og

køkkenet.

Tilsynet anerkender, at der i relation til kontinuitet i

behandlingen er endog meget store fordele ved at etablere skærmede

afsnit, idet en patient kan blive på det samme afsnit gennem hele

behandlingsforløbet.

Det forhold, at der på et og samme afsnit kan

være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer

imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets

opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et

integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få

sengeplads på den aflåste del af afsnittet.

Tilsynet finder således, at en patient, som

indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en

uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindeligt

er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt når betingelserne

for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør

informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes

plads på en uaflåst del af et integreret afsnit.

En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod

tilbudet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret

afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten

til at forlade den aflåste del af afsnittet.

Det bør efter tilsynets opfattelse kun

undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af

kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en

uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst

muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.

Efter tilsynets opfattelse var de fysiske rammer og

forholdene i øvrigt på afdelingen ikke tilstrækkelig gode

og tidssvarende.

Under tilsynets besøg på afdelingen

bemærkede tilsynet en god stemning og en særlig god omsorg og

pleje for patienterne fra personalets side.

Tilsynet finder det positivt med de beskrevne initiativer,

der skal imødegå rekrutteringsproblemerne og sikre

efteruddannelsen af ansatte inden for psykiatrien i Nordjyllands Amt.

Tilsynet skal i den forbindelse understrege vigtigheden

af, at man til stadighed er opmærksom på sammenhængen

mellem det faktiske antal personale og kvaliteten af behandling og pleje.

Tilsynet skal endvidere understrege vigtigheden af, at der

i efteruddannelsen også fokuseres på omsorgsforpligtelsen.

De seneste års periodevis høje

belægning på såvel lukkede som åbne afsnit er efter

tilsynets opfattelse beklagelig. Tilsynet finder det endvidere beklageligt,

at presset på sengepladserne har medført, at patienter

indimellem opholder sig på et lukket afsnit, fordi der ikke er plads

på de åbne afsnit.

Tilsynet skal i øvrigt understrege, at

uhensigtsmæssig tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabel del

af løsningen på overbelægningsproblemer eller mangel

på lukkede sengeafsnit, idet uhensigtsmæssig tidlig udskrivning

bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.

Tilsynet bemærker i den forbindelse, at der i

forhold til landsgennemsnittet er en lavere dækningsgrad med

psykiatriske sengepladser i Nordjyllands Amt.

Tilsynet finder det meget beklageligt, at der fortsat

befinder sig tosengsstuer på lukkede afsnit.

Tilsynet finder det herudover beklageligt, at ingen af

enestuerne på afsnit N16 og afdeling G18 har eget toilet og bad.

Tilsynet ser derfor positivt på de initiativer, der

følger af Masterplanen for Psykiatrien i Nordjyllands Amt,

særlig de initiativer, der skal sikre udbygningen af enestuer med eget

toilet og bad.

Tilsynet finder det beklageligt, at der befinder sig

færdigbehandlede patienter på såvel lukkede som åbne

afsnit, som alene venter på et passende kommunalt eller amtskommunalt

udslusningstilbud.

Tilsynet ser derfor positivt på den fortsatte

udvikling af flere og mere udbyggede tilbud i såvel kommunalt som

amtskommunalt regi.

Tilsynet finder det endvidere positivt med den beskrevne

betalingsordning, hvor målet er at sikre, at midlerne inddrages til

etablering af konkrete sociale tilbud til psykisk syge, der kan modvirke

indlæggelse/genindlæggelse på det psykiatrisk sygehus og

mindske antallet af færdigbehandlede patienter på sygehuset ved

at oprette det nødvendige antal sociale botilbud.

Tilsynet har bemærket, at ovennævnte svar fra

Psykiatrien i Nordjyllands Amt er gældende for såvel

aktiviteterne på Brønderslev som Aalborg Psykiatriske

Sygehus.

Tilsynet finder det især positivt, at aktiviteterne

generelt er tilpasset den enkelte patient, og at det er muligt for

patienterne at deltage i almindelig dagligdags træning.

Tilsynet skal fremhæve den opfølgende

indsats, der tager sigte på at opnå en fælles

forståelse mellem patient og personale om, hvad der rent faktisk skete

i forbindelse med en tvangsanvendelse.

Tilsynet har således i forbindelse med sit arbejde

fået indtryk af, at det jævnligt forholder sig sådan, at en

patient føler sig krænket i forbindelse med et enkelt

tilfælde af tvangsanvendelse i et indlæggelsesforløb, hvor

tvang i øvrigt kan have været anvendt ved adskillige

lejligheder. Patienten vender til stadighed tilbage til dette ene

tilfælde af tvangsanvendelse, hvilket gør det vanskeligt for

patienten at komme videre under og efter

indlæggelsesforløbet.

Indsatsen for at opnå en fælles

forståelse af det passerede kan efter tilsynets vurdering medvirke til,

at et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse ikke gør det helt

så vanskeligt for patienten at komme videre.

Tilsynet finder det vigtigt, at patienter på et

lukket afsnit/afdeling i videst muligt omfang sikres uhindret adgang til at

føre en uforstyrret privat telefonsamtale.

Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at

informere patienterne, er positiv. Således er det positivt, at

Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« almindeligvis udleveres til

patienter på afdelingerne.

Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at

Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« udleveres til alle

patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er

tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre

det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige

kendskab til de oplysninger, som informationsmaterialet indeholder.

Navnlig det forhold, at ikke alle patienter på de

lukkede afsnit har en patientrådgiver, som kan informere, vejlede og

rådgive med hensyn til forskellige forhold i forbindelse med

indlæggelse, ophold og behandling, understreger da også behovet

for information om regler og rettigheder m.v., ikke kun over for patienterne,

men også deres pårørende.

5.6. Københavns Amts Psykiatriske Afdelinger

Københavns Amts brev af 19. maj 1999 til tilsynet

indeholdt bl.a. en invitation til tilsynet til at besøge amtets

psykiatriske afdelinger for at se og høre om hele den udvikling, som

psykiatriområdet havde gennemgået siden tilsynets besøg

den 6. november 1997. Tilsynet tog imod invitationen og besøget fandt

herefter sted den 22. november 1999.

Besøget indledtes med en introduktion på

Amtsgården i Glostrup, hvorefter der blev aflagt besøg på

det socialpsykiatriske botilbud Kløverengen i Vallensbæk og det

distriktspykiatriske center i Høje-Taastrup samt Psykiatrisk Afdeling

P og Retspsykiatrisk Afdeling på Københavns Amts Sygehus i

Glostrup. Tilsynet skrev bl.a. efterfølgende til Københavns

Amt:

»

Tilsynet skal afslutningsvis

takke Københavns Amt for, at tilsynet fik lejlighed til at

besøge amtet for at se og høre om den udvikling, som

psykiatriområdet havde gennemgået siden tilsynets besøg

den 6. november 1997 .

Tilsynet skal samtidig opfordre Københavns Amt til

at fokusere på en fortsat positiv udvikling med henblik på at

fastholde og udvikle kvaliteten i indsatsen på psykiatriområdet.

Tilsynet vil interesseret følge udviklingen.«

5.7. Psykiatrisk Afdeling A på Amtssygehuset i Gentofte og

Psykiatrisk Afdeling Y på Amtssygehuset i Herlev

Tilsynet aflagde den 15. juni 2000 anmeldte besøg

på Psykiatrisk Afdeling A på Amtssygehuset i Gentofte og

Psykiatrisk Afdeling Y på Amtssygehuset i Herlev. Rapporter om disse

besøg færdiggøres og offentliggøres i det kommende

folketingsår og omtales i tilsynets beretning for det kommende

folketingsår.

6. Opfølgning på tidligere besøg på

psykiatriske afdelinger m.v.

Det er tilsynets praksis, at der et års tid efter et

institutionsbesøg med forskellige spørgsmål til den

driftsansvarlige myndighed følges op på den rapport, som

besøget mundede ud i.

Således har tilsynet fulgt op på sine

besøg på Sct. Hans Hospital, Psykiatrisk Afdeling ved Kolding

Sygehus, Psykiatrisk Afdeling ved Horsens Sygehus, Bispebjerg Hospitals

Psykiatriske Afdeling E, Amtshospitalet i Vordingborg, Psykiatrisk Afdeling i

Middelfart og Odense Universitetshospital, som er omtalt i tilsynets

beretning for folketingsåret 1998-99, afsnit 4.2., 4.5.-4.7., samt

denne beretnings afsnit 3.7.

De svar, som tilsynet har modtaget fra de driftsansvarlige

myndigheder, har ikke givet tilsynet anledning til at udtale sig.

7. Møde med Folketingets Ombudsmand

Tilsynet holdt den 8. december 2000 møde med

Folketingets Ombudsmand. I lyset af, at ombudsmandens inspektionsvirksomhed i

et vist omfang er sammenfaldende med området for den virksomhed, som

tilsynet udøver i henhold til grundlovens § 71, stk. 7,

drøftedes på mødet forskellige fælles anliggender,

herunder visse praktiske spørgsmål vedrørende

tilrettelæggelsen af tilsynets virksomhed i forhold til

ombudsmandens.

8. Ekspertmøde om opsøgende psykoseteam

Tilsynet holdt den 12. april 2000 sammen med Folketingets

Sundhedsudvalg og Folketingets Socialudvalg et fælles

ekspertmøde om opsøgende psykoseteam. Baggrunden for

mødet var rapporten »Opsøgende psykoseteam Assertive

Community Treatment en medicinsk teknologivurdering« fra Institut for

Sundhedsvæsen, der konkluderer, at opsøgende psykoseteam

bør indføres som den overvejende model for behandling og

støtte af mennesker med varige sindssygdomme. Indførelsen, som

vil give bedre livsbetingelser for psykisk syge og deres

pårørende, kræver en reorganisering og integration af den

sundhedsmæssige og sociale indsats.

På ekspertmødet var der indlæg fra

overlæge, dr.med. Per B. Vendsborg og overlæge, ph.d. Merete

Nordentoft, der begge er forfattere til ovennævnte rapport,

centerleder Erik Adolph fra Videnscenter for Socialpsykiatri samt Bente

Djørup, formand for Landsforeningen Sind.

9. Møde med Hovedstadens Sygehusfællesskab

Tilsynet holdt den 5. september 2000 møde med

formanden for Hovedstadens Sygehusfællesskab samt embedsmænd fra

Hovedstadens Sygehusfælleskab. På mødet redegjorde

Hovedstadens Sygehusfællesskab for, hvor langt de var kommet med de

initiativer på det psykiatriske område, som Hovedstadens

Sygehusfællesskab i flere forbindelser havde redegjort for over for

tilsynet siden 1994, herunder en redegørelse for distriktpsykiatriens

udbygning i Hovedstadens Sygehusfællesskab, den psykiatriske

udrykningstjeneste, forbedring af de fysiske rammer i psykiatrien og

kapacitetsudvidelser.

10. Lov om social service

10.1. Møde med Socialministeriet

Tilsynet holdt den 8. februar 2000 møde med

Socialministeriet. På mødet gennemgik ministeriet reglerne i

serviceloven om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over

for voksne samt de i medfør heraf udstedte administrative forskrifter.

Gennemgangen bestod bl.a. i en afgrænsning af begrebet administrativ

frihedsberøvet i lovens forstand, forudsætningerne for,

hvornår der kan ske administrativ frihedsberøvelse,

beslutningsproceduren i forbindelse med en afgørelse om administrativ

frihedsberøvelse samt klagereglerne.

10.2. Responsum

Tilsynet afholdt den 2. april 1998 en høring om

frihedsberøvelse af børn og unge i sociale og psykiatriske

institutionsmiljøer. Konklusionerne på høringen

affødte et behov for at få belyst forskellige

spørgsmål vedrørende tilsynets kompetence på

området. Det er udmøntet i responsum af 9. marts 2000 om visse

fortolkningsspørgsmål vedrørende § 71-tilsynets

kompetence af lektor, cand.jur. Helle Bødker Madsen.

Responsummet forholder sig til følgende

hovedspørgsmål: Kan tilsynet tage stilling til, om der i en

konkret situation er tale om frihedsberøvelse, kan tilsynet behandle

sager, hvor børn og unge er anbragt på sikrede afdelinger, og

kan tilsynet behandle sager, hvor børn og unge uden samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren m.v. er anbragt uden for hjemmet. Det

fremgår bl.a. af konklusionerne i responsummet, at tilsynet med

grundlag i sædvanlig forfatningsretlig metode selvstændigt kan

tage stilling til, om der i en konkret situation er tale om

frihedsberøvelse. Det fremgår endvidere, at § 71-tilsynet

principielt kan behandle sager, hvor børn og unge er anbragt på

sikrede afdelinger, og at § 71-tilsynet, uanset om barnet eller den unge

meddeler samtykke, kan behandle sager, hvor børn og unge uden samtykke

fra forældremyndighedens indehaver er anbragt uden for hjemmet.

10.3. Drøftelse af responsum

Tilsynet holdt den 2. maj 2000 et møde med lektor,

cand.jur. Helle Bødker Madsen, som har udarbejdet responsummet af 9.

marts 2000 om visse fortolkningsspørgsmål vedrørende §

71-tilsynets kompetence, samt professor, dr.jur. Kirsten Ketscher. På

mødet drøftedes flere spørgsmål i tilknytning til

konklusionerne i responsummet, jf. afsnit 10.2.

10.4. Høring om tilsynets rolle i sager om tvangsfjernede

børn

På baggrund af konklusionerne i responsum af 9.

marts 2000 om visse fortolkningsspørgsmål vedrørende §

71-tilsynets kompetence og den efterfølgende drøftelser

på møde den 2. maj 2000, jf. afsnit 10.2. og 10.3., afholdt

tilsynet den 11. september 2000 en høring om tilsynets rolle i sager

om tvangsfjernede børn.

Formålet med høringen var at sikre en

åben og grundig dialog mellem tilsynet og de relevante parter på

området. Høringen skulle belyse problemstillingerne i sagerne om

tvangsfjernede børn fra så mange sider som muligt. Tilsynet

så endvidere gerne, at resultatet af høringen ville give det

bedst mulige grundlag for tilsynet til at fastlægge den konkrete

indsats med at føre tilsyn med forholdene for de tvangsfjernede

børn i fremtiden.

Tilsynets konklusioner på baggrund af

høringen omtales i tilsynets beretning for det kommende

folketingsår.

11. Møder med foreninger m.v.

Tilsynet holdt den 17. november 1999 møde med

Landsforeningen Sind. På mødet drøftedes en række

emner vedrørende administrativt frihedsberøvede psykiatriske

patienter, som særligt optog landsforeningen. Følgende problemer

blev drøftet: Den øgede tvang, især brugen af

tvangsfiksering og tvangsmedicinering, frivillig tvang, den skjulte tvang,

medarbejderne i psykiatrien og den kommunale indsats, antidepressive

medikamenter samt case manager-ordningen.

Tilsynet holdt den 24. november 1999 møde med

Landsforeningen Pårørende til Sindslidende. På

mødet drøftedes en række emner vedrørende

forholdene på det psykiatriske område. Følgende problemer

blev bl.a. drøftet: Psykiatriens status i samfundet, de fysiske

rammer, herunder overbelægning på de psykiatriske afdelinger samt

psykiatrisk udrykningstjeneste. På baggrund af mødet stillede

tilsynet spørgsmål til sundhedsministeren om, hvorvidt

psykiatrien indgik i Sundhedsstyrelsens arbejde med udvikling af

kvalitetsindikatorer, jf. afsnit 3.3.

12. Deltagelse i konferencer m.v.

Tilsynet deltog den 1. og 2. april 2000 i Landsforeningen

af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmarks Nordiske

Konference på Christiansborg i forbindelse landsforeningens 10

års jubilæum. Temaerne for konferencen var fokus på psykisk

syge i Norden og retssikkerheden for de indlagte/indsatte.

13. Folder om tilsynets virksomhed

I det forløbne folketingsår har tilsynet med

henblik på at udbrede kendskabet til dets virksomhed til en bredere

kreds af offentlige myndigheder, personale og ikke mindst patienter

udarbejdet en folder.

Tilsynets mål med udbredelsen af folderen har

været at medvirke til en positiv udvikling, således at

administrativt frihedsberøvede, hvor de end befinder sig, bliver

tilbudt nogle forhold, som samfundet kan være bekendt.

Folderen blev oprindeligt udsendt til 85 forskellige

myndigheder, organisationer, foreninger m.v. Efterfølgende er folderen

udsendt enten efter anmodning, i forbindelse med besvarelse af henvendelser

eller udleveret i forbindelse med de af tilsynet afholdte arrangementer,

således at den i alt er udsendt i ca. 800 eksemplarer.

Niels Bloch Jespersen (S)

Karen J. Klint (S)

nfmd.

Anne Baastrup (SF) fmd. Peter Duetoft (CD)

Vibeke Peschardt (RV) Tove Fergo (V)

Pia Christmas-Møller (KF) Birthe Skaarup (DF)

Tove Videbæk (KRF)

Lignende dokumenter