Besøg på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Besøg på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland.
Den 7. april og den 8. juni
1989 besøgte jeg - efter invitation fra Vestsjællands Amtskommune -
Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland.
Jeg besøgte følgende afdelinger på amtshospitalet:
·
Sikringsanstalten, Enggården (P 1, P 2 og P
3).
·
Retspsykiatrisk Afdeling, Birkehus 2.
·
Lukket voksenpsykiatrisk Afdeling, Birkehus
1.
·
Gerontopsykiatrisk Modtageafdeling,
Elmehus.
·
To gerontopsykiatriske Afdelinger, Pilehus
1 og 2.
·
Specialafdelingen for
skizofrene/grænsepsykotiske, Skovhus.
Under besøgene havde jeg
drøftelser med hospitalets ledelse og personalerepræsentanter.
Jeg havde endvidere samtaler
med en række patienter, som havde ønsket at tale med mig, og jeg gennemgik et
udvalg af journaler og bæltebøger (de bøger, hvori der gøres optegnelse om
anvendelse af fiksering).
Ombudsmanden har tidligere (i
1972) aflagt besøg i Sikringsanstalten, da anstalten stadig var beliggende i
Læs alt
de
gamle bygninger fra 1918. Besøget havde dengang karakter af en egentlig
inspektion, idet Sikringsanstalten var statslig og hørte under det daværende
Direktoratet
for Statshospitalerne.
Uanset at mine besøg på
Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland ikke havde karakter af egentlige
inspektioner,
afgav jeg efter aftale med repræsentanter for amtskommunen og hospitalet
følgende rapport om besøget, jf. § 3 i instruksen for Folketingets
Ombudsmand:
"...
I. Generelt om Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland.
Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland ligger meget smukt op til en skov. De
enkelte afdelinger er beliggende i mindre bygninger, som ligger spredt på
hospitalets område. Afdelingerne ligger i stueetage og på 1. sal. Enkelte
patienter bor i værelser på 2. sal.
Der er stor spredning i henseende til kvalitet m.v. af bygningerne -
strækkende sig fra helt utidssvarende afdelinger (som Pilehus 1 og 2) til
nyistandsatte, flotte afdelinger (som Elmehus og Skovhus).
På den
voksenpsykiatriske afdeling
er der 12 mindre afdelinger med i alt 196 senge. Belægningsprocenten er
omkring 90 i gennemsnit.
Afdelingen er delt op i 5 områder:
1)
En akut, lukket modtageafdeling med 10 senge (Birkehus 1).
2)
En basisafdeling for Kalundborg-distriktet med 14 senge
(Poppelhus 2).
3)
En basisafdeling for Odsherred-distriktet med 14 senge
(Bøgehus 2).
4)
Specialafdelingen for skizofrene grænsepsykotiske med 20
senge (Kastaniehus 2), fra den 1. august 1989 Skovhus.
5)
Gerontopsykiatrisk afdeling med en modtageafdeling med 19
senge (Elmehus) samt 6 afdelinger (bl.a. Pilehus 1 og 2) med overvejende
gerontopsykiatriske patienter, heraf en del, der har været indlagt på
hospitalet i en længere årrække.
Til område 4) er knyttet en
dagafdeling med 28 patienter, overvejende kronisk syge, der bor i nærheden af
hospitalet.
Voksenpsykiatrisk Afdelings
optageområde er 3 kommuner i Odsherred, 3 kommuner i Kalundborg-distriktet og
den tungere psykiatri fra Holbæk-distriktet, i alt et befolkningsunderlag på
120.000. Derudover har hospitalet en aftale med Frederiksborg Amtskommune om
at
modtage tvangsindlæggelser og akut urolige patienter fra området. På
Gerontopsykiatrisk Afdeling er der fortsat indlagt en del udenamts-patienter,
som blev indlagt, da amtshospitalet havde et større optageområde på Sjælland
og
Færøerne.
Amtshospitalet udfører en del
ambulant virksomhed for Vestsjællands Amtskommune.
De
retspsykiatriske funktioner
ved amtshospitalet varetages af Sikringsanstalten
(Enggården) og af Retspsykiatrisk Afdeling (Birkehus 2).
Sikringsanstalten er
landsdækkende og oprettet i henhold til særlig lov (lov nr. 123 af 29. april
1913). Sikringsanstalten modtager mandlige patienter med dom til anbringelse
i
anstalten, patienter med farlighedsdekret samt mentalobservander, hvor retten
efter begæring fra anklagemyndigheden har bestemt indlæggelse på anstalten.
Retspsykiatrisk Afdeling,
Birkehus 2, modtager navnlig mentalobservander fra hele området øst for
Storebælt og fra Grønland samt domfældte med dom til anbringelse i
psykiatrisk
hospital hovedsagelig fra Vestsjællands Amtskommune og Frederiksborg
Amtskommune.
II. Beskrivelse af de besøgte afdelinger.
A. Sikringsanstalten, Enggården.
Et af kriterierne for anbringelse i Sikringsanstalten er, at patienten er til
fare for sig selv eller for andre. Anstalten skal således varetage den
modsætningsfyldte opgave både at bevogte og overvåge patienterne samt at yde
dem psykiatrisk behandling.
Sikringsanstaltens nuværende bygninger, Enggården, blev taget i brug i 1981
og fremtræder udadtil som et fængsel med ringmure, elektronisk overvågning,
sluse etc.
I Enggården er der 3 afdelinger, P 1, P 2 og P 3, med hver 10 pladser, og der
er en række fællesfaciliteter.
1. Afdelingerne - de fysiske rammer og patienternes beskæftigelsesmuligheder.
De fysiske rammer for afdelingerne er ens. Alle afdelinger er beliggende i
stueetagen; der er adgang til egne lukkede patienthaver med græsarealer og
beplantning omgivet af ringmure.
Patienterne har enestuer, som vender ud mod grønne områder. Stuerne er
møblerede, så de udover at være sovestuer kan fungere som opholdsrum for
patienterne. Patienterne kan have stereoanlæg og TV på stuerne. Patienterne
kan selv udsmykke stuerne, og de har mulighed for at have dyr, f.eks. fugle.
Af sikkerhedsmæssige grunde er patienterne på P 2 og P 3 altid låst inde, når
de opholder sig på stuerne, og patienterne må ikke besøge hinanden på
stuerne. På grund af patientsammensætningen er det muligt på P 1 at have de
fleste døre til patientstuerne åbne i dag- og aftentimerne. Alle patienter er
låst inde på deres stuer fra kl. 22.45 til kl. 07.00, da der ikke er
tilstrækkeligt personale om natten til at dække sikkerheden.
Der er ikke toilet på værelserne.
Af fællesarealer og -faciliteter er der på hver af de tre afdelinger udover
gangarealet spisestue, opholdsstue med TV og te-køkken, et aktivitetsrum
bl.a. med bordtennis, og der er en patienttelefon (svartelefon).
Af sikkerhedsmæssige grunde er det normalt ikke muligt at have døren til
haven åben. Patienterne kan da gå alene i patienthaven, eller de kan melde
sig til en af de 2-3 daglige ledsagede ture.
Ca. halvdelen af patienterne på Enggården har tilladelse til at tage på
ledsagede ture uden for Enggården. Der arrangeres således forskellige
aktiviteter som f.eks. cykelture og ferieophold.
Ved uro og voldsom adfærd bliver patienterne isolerede på deres egen stue
eller på "stue 0". "Stue 0" benyttes til fiksering af
patienter eller til hensættelse af patienter, der er så urolige, at de ikke
kan låses inde på deres egen stue - f.eks. fordi der er fare for, at de
ødelægger deres ting. "Stue 0" er uden udsmykning, og i midten af
rummet står en seng fastgjort. Sengen er påmonteret bælte m.v.
To af patienterne på Enggården har en så uberegnelig og voldelig adfærd, at
det er nødvendigt, at de stort set hele tiden opholder sig på deres stuer bag
låste døre. Patienterne kan kun være ude i fællesarealerne, når der er
ekstrapersonale. Denne form for ophold har for begge patienters vedkommende
varet i flere år. Afdelingerne påpegede, at der for disse 2 patienter er et
stort behov for et "Skærmafsnit" - d.v.s. en geografisk mulighed
for et afskærmet område i afdelingen, hvor patienterne kan opholde sig mere
frit med personalet.
Til hver afdeling er der knyttet et besøgsværelse, der er indrettet med
sofagruppe, spisebord, stereoanlæg, TV, kaffemaskine. Patienterne, som kommer
fra hele landet, fra Grønland og enkelte fra andre europæiske lande, modtager
ofte besøg af flere dages varighed. De besøgende kan derfor leje et værelse
på hospitalet for 40 kr. pr. døgn, og
de kan købe mad på hospitalet. De i alt 3 besøgsværelser har hidtil været
tilstrækkeligt til at dække behovet for besøgsværelser.
Der er et personalerum på
hver afdeling. Rummet benyttes til kontor, samtalerum, konference, stuegang
etc. I rummet er der et lille køkkenafsnit. I P 1 har det været nødvendigt
også
at inddrage en af patientstuerne til personalerum.
For ca. ½ år siden er der på
forsøgsbasis sket en omstrukturering således, at P 1 nu fungerer som en
selvstændig enhed med egen ledelse og et kønsblandet personale. Forsøget blev
etableret på baggrund af et ønske om at tilbyde de enkelte patienter en mere
individuel pleje og behandling. Inden indførelsen af den nye struktur var
hele
personalet på 1 måneds kursus.
P 1 er bedre normeret end P 2
og P 3, og afdelingen er nyistandsat. Den bedre normering på P 1 indebærer
også, at der er mere tid til at tage sig af patienter, bl.a. kan der bages
med
patienterne en gang om ugen.
De fysiske rammer på P 1
forekommer venligere end på de to andre afdelinger, som ikke har været
istandsat siden indflytningen i 1981. Dog fremtræder også P 1 med et klart
institutionspræg.
P 1 har et nyt
ventilationsanlæg og havde et mærkbart bedre indeklima end P 2 og P 3.
2. Fællesfaciliteter.
I Enggården er der udover
afdelingerne bl.a. et centralt køkken, et værksted og en festsal.
Værkstedet
har åbent kl. 9-11.30 og kl. 13-14.30 på hverdage.
Værkstedet var oprindelig
beregnet til 12 patienter, men så mange er der ikke plads til under de
nuværende forhold. Sædvanligvis er der kun mellem 5 og 7 patienter på
værkstedet.
Patienterne kan lave
hobbyarbejde efter eget ønske, og de kan lave industriarbejde (for tiden
ventiler
og lysarmaturer). Enkelte patienter laver industriarbejde på deres stuer.
Værkstedspersonalet mener, at man kan tilbyde for lidt industriarbejde.
Patienterne er mest interesserede i at lave industriarbejde, da de her har en
mulighed for at tjene et vist beløb. Patienterne skal selv betale for
materialer,
når de laver almindeligt hobbyarbejde. Det blev oplyst, at dette
kan
afholde visse patienter fra at gå på
værkstedet.
Når værkstedet er åbent, er
der 2 værkstedsfolk og 2 plejere til stede.
Da jeg besøgte værkstedet,
var der ingen patienter i gang med arbejde, og selv om der ikke var
aktivitet,
var indeklimaet meget dårligt. Vinduerne i værkstedet sidder så højt, at det
er
umuligt at kigge ud af dem.
Der er en gang bagved
værkstedet, som anstalten kunne tænke sig - som nødløsning - at benytte til
en
udvidelse af værkstedet. En fordel ved baggangen er, at der er en række
vinduer, som det er muligt at se ud af. Foran vinduerne kunne der laves en
række industriarbejdspladser.
Bag værkstedet er der et
lille træningskøkken - uden dagslys - hvor bl.a. de grønlandske patienter af
og
til sammen med ergoterapeuten laver grønlandsk mad.
Ca. 2/3 af patienterne har
lov til at komme på værkstedet.
Festsalen
er et forholdsvis stort rum, lyst og med højt til loftet.
Festsalen benyttes til mange forskellige aktiviteter: 1 gang om måneden
gudstjeneste ved den lokale sognepræst, 6 gange om året gudstjeneste ved en
grønlandsk præst. 1 gang om måneden er der et arrangement med optræden m.v.
udefra. Der arrangeres jævnligt bankospil, nogle patienter spiller musik en
gang om ugen, 4 timer om ugen er der gymnastik etc.
De 4 gymnastiktimer deles
mellem afdelingerne således, at den ene afdeling har de to timer, og de to
afdelinger deler de to resterende timer. Mange af patienterne er i dårlig
kondition. Afdelingen gav udtryk for, at der i hvert fald er behov for 15
gymnastiktimer - dette kunne også give mulighed for at lave danseterapi med
patienterne. Det blev oplyst, at en besættelse af to normerede
ergoterapeutstillinger
ville kunne give 10 ekstra gymnastiktimer om ugen.
3. Patienterne.
Patienterne er alle mænd
(mellem 18 og 45 år). Af de patienter, som var indlagt i henhold til dom,
havde
11 været på afdelingen i 2 år eller derunder, 6 patienter havde været på
afdelingen i imellem 4 og 7 år, og to patienter havde været der i henholdsvis
13½ og 14½ år. De 9 mentalobservander havde alle været i afdelingen i 1 år
eller derunder.
Gennemgående er 20 % af de
indlagte på Enggården grønlændere.
4. Personalet.
Den
lægelige
stab på det retspsykiatriske område (Enggården og Birkehus
2) omfatter 3 overlæger og 1 yngre læge (1. reservelæge). Der er hver dag
patienter, som - udover planlagte samtaler - ønsker at tale med lægen.
Varigheden af sådanne samtaler er forskellig, men kan blive op til 1½ time.
Planlagte samtaler har typisk en varighed på ca. 45 minutter.
For nylig er der ansat
1 psykolog
på Enggården. På
Amtshospitalet er der i alt ansat 7 psykologer.
Plejepersonalet
omfatter på
P
1
:
Personalekategori
Normering
Antal
ansatte
Afdelingssygeplejerske
1,0
1
1.assistent
1,0
0
Plejere
26,0
22*)
*) (9k + 13.)
Personaledækning
Dag
Aften
Nat
P1
7-9
4-5
2
Plejepersonalet
omfatter på
P
2
og
P 3
:
Personalekategori
Normering
Antal ansatte
Afdelingssygeplejerske
2,0
1
1. assistent
2,0
0
plejere
mænd
26,0
26
afløsere, plejere
20,85
12
Personaledækning
Dag
Aften
Nat
På P 2 og P 3
4
3
2
Derudover mulighed for
tilkald af personale til aktiviteter hver 2. dag i dag- og aftentimer.
Andre interne faggrupper til patientpleje:
Personalekategori
Normering
Antal ansatte
Ergoterapeut
3,0
1
Værkstedsleder
1,0
1
Værkstedsassistent
1,0
1
Grønlandske medarbejdere
2,0
2
Eksterne faggrupper til patientpleje:
Personalekategori
Antal timer ugentlig
Skolelærer
7
Musiklærer
7
Gymnastiklærer
4
I terminalen er der ansat 6
plejere til overvågning af ekstern og intern sikkerhed.
Enggården er en særligt
psykisk belastende arbejdsplads både på grund af patienternes tilstand og på
grund af, at personalet er låst inde med patienterne. Personalet gav udtryk
for, at det ville have betydning at kunne holde pauser uden for afsnittene,
og
at man derfor savnede en kantine. Frokosten spises i afdelingssygeplejerskens
kontor.
I 1986 udarbejdede
Arbejdstilsynet en rapport om arbejdets organisering på Enggården. Jeg har
modtaget et eksemplar af rapporten.
5. Om forholdene på Enggården bemærker jeg
følgende:
Det var mit generelle
indtryk, at Enggården har et trøstesløst institutionspræg, som til dels kan
skyldes de meget skærpede sikkerhedsforanstaltninger. Den mindre gode
vedligeholdelsesstandard og det forholdsvis dårlige indeklima på P 2 og P 3
forstærker institutionspræget. Jeg har dog noteret mig, at P 2 er blevet
istandsat, siden jeg besøgte Enggården, og at det planlægges at istandsætte P
3
i 1990/91.
Beskæftigelsestilbuddene til
patienterne er for få. På en afdeling som Enggården, hvor patienterne ofte
bor
i mange år, er dette et særligt problem. Netop sådanne patienter har stor
brug
for variation i dagligdagens rytme og miljø.
Det forekommer mig at være
væsentligt, at værkstedet udbygges med mulighed for mere industriarbejde, og
at
der sker en forbedring af indeklimaet på værkstedet.
Som omtalt ovenfor er
patienterne på Enggården typisk i dårlig fysisk form. Det vil derfor være i
høj
grad ønskeligt, at patienterne får større mulighed for at dyrke motion.
B. Retspsykiatrisk Afdeling, Birkehus 2.
1. Afdelingen.
Afdelingen har 10 senge på 1. sal, hvor afdelingen er beliggende, og 3
eneværelser i bygningens tagetage (2. sal), hvor tre af patienterne har
lejlighed til at indrette sig mere privat end i selve afdelingen.
To af stuerne på afdelingen er to-sengsstuer og benyttes hovedsagelig af
mentalobservanderne, som er i afdelingen i ca. 3 måneder. De øvrige er
enestuer.
Jeg så flere af stuerne på afdelingen og en af stuerne i tagetagen.
Ud over standardmøblementet med seng, bord, stole, håndvask, skrivebord etc.
har patienterne mulighed for at give stuerne et vist individuelt præg med
fugle, TV, stereoanlæg, billeder etc.
I afdelingen er der kun en spise- og opholdsstue, som deles af en reol med
grønne planter på hylderne. I
stuen er der TV, sofaarrangement, spiseborde, akvarium etc. Bag stuen er der
et
lille patientkøkken med bl.a. kaffemaskine. Det påhviler patientkollektivet
at
rydde op i køkkenet.
I tilknytning til
patientkøkkenet er placeret en svartelefon, så de patienter, som ikke har
censur, kan tale ugenert.
Jeg talte med en af
patienterne, som arbejder på et værksted om dagen med industriarbejde. Ud
over
industriarbejde har patienterne mulighed for at gå i skole og til ergoterapi
m.v. Der arrangeres to "ferier" om året for patienterne, hvilket
efter det oplyste har stor terapeutisk værdi.
Personalekontoret på
afdelingen er blevet delt ved hjælp af en skillevæg, så en del af kontoret
fungerer
som overlægens kontor og som konferencelokale.
Der er to besøgsrum i
tilknytning til afdelingen.
2. Patienterne.
På besøgsdagen var der
indlagt 8 patienter med dom til anbringelse i psykiatrisk hospital. Kun to af
patienterne havde været indlagt på afdelingen i mindre end 1 år, og en enkelt
patient havde været indlagt på afdelingen i 8 år.
Der var indlagt 4
mentalobservander; afdelingen havde endvidere tilknyttet 3 dagpatienter,
førte
tilsyn med en patient og havde løbende kontakt med en enkelt ambulant
patient,
hvis dom for længst er ophævet, men som føler sig mest tryg ved at være
tilknyttet afdelingen.
Aldersmæssigt var patienterne
fra 19 til 62 år, en af patienterne var kvinde.
3. Personalet.
Som ovenfor nævnt består det
lægelige personale
på Retspsykiatrisk
Afdeling og Enggården af 3 overlæger og 1 yngre læge.
Plejepersonalet
omfatter:
Personalekategori
Normering
Antal ansatte
Afdelingssygeplejerske
1,0
1
1. assistent
1,0
1
Sygeplejersker
1,88
2
Plejere
19,37
19
Personaledækning
Dag
Aften
Nat
4
2
2
C. Birkehus 1.
Birkehus 1 er en lukket voksenpsykiatrisk modtageafdeling med plads til 10
patienter af begge køn.
1. Afdelingen.
I afdelingen er der to opholdsstuer. Den ene fungerer som TV-stue, den anden
fungerer som spise- og opholdsrum (med bl.a. bordtennis). Også her er stuen
delt af en reol fuld af grønne planter. Der er en patienttelefon
(svartelefon) på afdelingen. Telefonen er placeret, så patienterne har
lejlighed til at tale ugenert.
Fra afdelingen er der direkte adgang til en lukket patienthave.
I afdelingens køkken kan patienterne frit benytte kaffemaskinen (dog med egne
bønner), og de kan lave te.
De 10 senge er fordelt på 4 enestuer og 3 to-sengsstuer.
Stuerne havde ligesom i Birkehus 2 et standardmøblement med seng, skab,
skrivebord, kommode, håndvask med spejl m.v. Patienterne kan have
potteplanter på stuerne, og de har aflåselige skabe, hvortil de selv har
nøglerne.
Ligesom på Birkehus 2 fremgik det, at der på afdelinger med meget dårlige
patienter gøres noget for at opretholde et rimeligt miljø i form af grønne
planer, adgang for patienterne til selv at udsmykke deres stuer etc.
I afdelingen er der et kontor og et samtalerum, og der er tilknyttet et
besøgsværelse.
Patienterne kan gå i deres eget tøj (hvilket de også kan på Retspsykiatrisk
Afdeling), men skal selv vaske det. Afdelingen har en vaskemaskine til
patienternes disposition. En medarbejder i afdelingen påpegede over for mig,
at det ville være hensigtsmæssigt, om hospitalstøjet til psykiatriske
patienter var "almindeligt tøj": Cowboybukser, fløjlsbukser etc.
Ved en efterfølgende samtale med hospitalets ledelse blev jeg orienteret om,
at der er mulighed for
at låne f.eks. cowboytøj og joggingtøj af hospitalet. Det skal blot
rekvireres.
Ledelsen var opmærksom på, at personalet skal være oplyst om disse
muligheder.
2. Patienterne.
På besøgsdagen var der
indlagt 9 patienter, heraf 6 fra Vestsjællands Amtskommune og 3 fra
Frederiksborg
Amtskommune.
Patienterne har været indlagt
fra 1 dag til 7 måneder.
3 af patienterne havde ingen
form for terrænfrihed, 2 patienter havde fuld frihed (den ene dog kun i
dagtimerne), og 4 patienter havde terrænfrihed med følge.
En patient var beskæftiget i
industri og en i gartneri. De to patienter gik begge til gymnastik. Disse to
patienter var dem, der havde opholdt sig i afdelingen i længst tid
(henholdsvis
3 og 7 måneder). Afdelingen råder over 3 pladser i terapien. De øvrige
patienter var ikke i nogen form for beskæftigelse. Afdelingen søger, så vidt
der er personale til det, at arrangere gårdture eller andre aktiviteter hver
dag for de patienter, som ikke har terrænfrihed. Dog oplyste sygehuset, at
personaledækningen var så utilstrækkelig, at selv de, der har adgang til
ledsagede ture, ikke kan komme ud på hospitalets terræn mere end en gang om
ugen.
3. Personalet.
Afdelingen har tilknyttet 1
overlæge og to yngre læger.
Plejepersonalet
omfatter følgende:
Personalekategori
Normering
Antal ansatte
Afdelingssygeplejerske
1
1
1. assistent
1
1
Sygeplejerske
7,68
0
Plejere
15,95
19,44*)
*) 3 socialpædagoger
Personaledækning
Dag
Aften
Nat
6
4
3
4. Om forholdene på Birkehus 1 og 2 bemærker
jeg følgende:
Afdelingerne er
bygningsmæssigt utilstrækkelige, de er arealmæssigt forholdsvis små, og især
er
gangene meget smalle. På dage med flere urolige patienter må det være ganske
svært at finde ro for dem, der måtte have behov for det.
Jeg har noteret mig, at
Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland over for amtet har fremsat ønske om bedre
bygningsmæssige rammer for afdelingerne.
D.Elmehus
Elmehus er en gerontopsykiatrisk modtageafdeling med 19 senge.
Den typiske opholdstid for patienterne på afdelingen er 4 måneder for dem,
der venter på en plejehjemsplads, og 2 måneder for dem, der bliver udskrevet
til hjemmet. Det er ca. halvdelen af patienterne, som flytter videre til
plejehjem.
Afdelingen blev taget i brug i 1987 og er et eksempel på, hvor venlig en
psykiatrisk afdeling kan fremtræde.
Fællesrummene er store, lyse og velindrettede med en stor smuk opholdsstue og
et stort åbent areal, som benyttes som spisestue. Afdelingen ligger i
stueetagen, og der er udgang til haven med terrasse med borde, stole,
blomster etc.
Patienternes værelser er med en enkelt undtagelse eneværelser, og de er
udstyrede med seng, bord, stol, skab og en vask. Der hænger billedsøm på
væggen, men ingen billeder. Dette skyldes, at afdelingen oprindelig havde den
idé, at patienterne skulle have deres egne billeder med. Ideen har dog vist
sig ikke at fungere, og afdelingen mangler
stadig at få de billeder, som skal hænges op.
Der er knyttet en
ergoterapeut til afdelingen næsten hele dagen, og der er et særligt
ergoterapirum med køkkenafsnit, mulighed for at lave håndarbejde m.v. Rummet
ligger ved indgangsdøren og er omgivet af glasvægge og kan derfor eventuelt
virke som inspiration for dem, der går forbi.
Ergoterapeuten var lige gået
på barselsorlov, da jeg besøgte afdelingen, men afdelingen håber på at få
ansat
en vikar.
På en stor opslagstavle var
der billeder af de ansatte og oplysning om, hvem der kom i vagt, oplysning om
dagens menu m.v. En tilsvarende opslagstavle vil snart komme i Birkehus 1.
Det tilstræbes at holde
afdelingen åben. Afdelingen anvender derfor en elektronisk alarm hos de
patienter, som kan forvilde sig ud uden at kunne klare sig.
Når patienter, som forstår,
hvad der foregår, forlanger at komme ud, og de tilbageholdes efter
sindssygeloven, låses dørene i afdelingen.
Personalet.
Der er to overlæger og to
yngre læger tilknyttet hospitalets gerontopsykiatriske afdelinger.
Plejepersonalet
på Elmehus er følgende:
Personalekategori
Normering
Antal ansatte
Afdelingssygeplejerske
1
1
1. assisent
1
0
Sygeplejeassistenter
4,16
0,74
Plejere
21,43
24,92
Andre faggrupper til patientpleje
Ergoterapeut
1
1
Personaledækning
Dag
Aften
Nat
7
4
3
E. Skovhus.
Skovhus er en nyrestaureret bygning til afdelingen for yngre
langtidspatienter, som blev taget i brug den 1. august 1989. Da jeg den 8.
juni 1989 besøgte Skovhus, var det under ombygning.
Specialområdet for yngre langtidspatienter omfatter dels en dagafdeling med
30 patienter, dels Skovhus med 20 patienter.
På Skovhus indlægges patienter, som vurderes at have behov for længere tids
behandling, end andre afdelinger kan tilbyde, og/eller hvor patienterne har
særligt behov for at genopbygge og bevare færdigheder med henblik på at komme
ud af hospitalet. Indlæggelse forudsættes at skulle foregå for længerevarende
perioder, typisk 1 til 2 år.
Patienterne tilbydes en integreret behandling med bl.a. psykologiske,
socialpsykologiske og psykofarmakologiske elementer.
Hver patient tildeles én behandler, som har det løbende ansvar for
behandlingen. Alle patienter tilbydes psykoterapeutisk behandling, fra mindst
en gang om ugen til hver dag. På plejeniveau knyttes der 2-3 kontaktpersoner
til hver patient.
Hospitalets øvrige afdelinger og distriktspsykiatrien kan henvise til
Skovhus.
1. Afdelingen.
Afdelingens personale har været medinddraget ved indretningen af Skovhus, som
er sket med henblik på patienternes centrale problem med at klare at have
kontakt til andre mennesker. Det er derfor søgt ved den bygningsmæssige
indretning at give patienterne mulighed for gradvist at øge deres
kontaktflade.
Skovhus består således af to fløje med plads til hver 10 patienter. I hver
fløj inddeles patienterne i mindre "familiegrupper". Der er -
foruden patienternes værelser - i
hver fløj spisestue/alrum og køkken. Hvor fløjene mødes, er der større
fællesrum, ligesom der er et lille aktivitetsrum - hvor der kan laves mere
individuelle ting som f.eks. tegning og maling - og der er et stort
aktivitetsrum, som kan benyttes til forskellige kropslige aktiviteter,
teater,
møder etc.
Patienterne har eneværelser
med "kollegie"-møblering i form af briks, skrivebord, TV,
svartelefon. Værelserne var endnu ikke møblerede, da jeg så Skovhus.
Der er 4 fælles badeværelser
på afdelingen samt sygeplejekontor, samtalerum, konferencerum og omklædning
for
personalet.
1 % af byggesummen er
benyttet til at knytte en kunstner til projektet. Vedkommende har farvesat
afdelingen under hensyntagen til psykotiske menneskers særlige behov for
klarhed i farver og former.
2. Patienterne.
Patienterne, som skulle
flytte ind i Skovhus, var mellem 25 og ca. 50 år, heraf er 1/3 af patienterne
født i 1962.
3. Personalet.
Afdelingen har tilknyttet en
overlæge.
Plejepersonalet
omfatter:
Personalekategori
Normering
Antal ansatte
Afdelingssygeplejerske
1,0
1,0
1. assistenter
2,0
2,0
Sygeplejeassistenter
5,56
2,0
Plejere
21,58
22,8
Andre interne faggrupper til patientpleje
Ergoterapeuter
1,0
1,0
F. Pilehus 1 og 2.
Pilehus 1 er en lukket afdeling for ældre langtidsindlagte patienter med
psykiske sygdomme. Pilehus 2 er en lukket afdeling for ældre langtidsindlagte
patienter med stort plejebehov.
1. Afdelingerne.
Afdelingerne er beliggende på henholdsvis 1. og 2. sal i en af de mindst
velholdte bygninger på hospitalets område. Hver afdeling har plads til 18
patienter. Pilehus 1 har udover stuerne på afdelingen 4 stuer i tagetagen.
På hver etage er der tre 4-sengsstuer, to 2-sengsstuer og to enestuer.
De 4-sengsstuer, jeg så, var meget sparsomt møblerede. Patienternes egne
"områder" bestod således foruden sengen alene af et garderobeskab,
et sengebord, en stol og en opslagstavle. Det var meget forskelligt, om
patienterne havde gjort noget for at sætte personligt præg på deres
"område". Nogle patienter havde
mange billeder hængt op, puder, tøjdyr etc. Andre havde ingen udsmykning.
Begge afdelinger var meget
institutionsprægede med triste farver, gamle slidte møbler i opholdsstuerne,
kedelige møbler i den lukkede patienthave etc.
Afdelingerne modtager ingen
nye patienter, og hospitalet har derfor forskellige overvejelser bl.a. om,
hvorvidt de to afdelinger bør sammenlægges, efterhånden som der bliver færre
patienter, eller om afdelingerne kan "omdannes" til plejehjem.
Flere
af patienternes ophold betales af Frederiksborg Amtskommune, og jeg har i
forbindelse med en konkret sag om en patients eventuelle flytning bedt om at
modtage underretning om, hvad der sker i sagen.
Dørene på de to afdelinger er
låste. Personalet oplyste, at der var tale om en beskyttelsesforanstaltning
over for visse patienter, som ikke ville kunne klare sig, hvis de kom ud
alene.
Andre patienter blev låst ud af afdelingerne, når de anmodede om det.
Afdelingerne bekræftede, at der foretages en helt individuel bedømmelse af
patienternes behov for denne form for beskyttelse.
2.Patienterne.
Patienternes gennemsnitsalder
var 73 år - den yngste patient var 63 år.
Halvdelen af patienterne
havde været indlagt siden 1930erne, den ældste siden 1916.
3. Personalet.
Afdelingerne har sammen med
hospitalets øvrige gerontopsykiatriske afdelinger tilknyttet en overlæge.
Plejepersonalet omfatter på Pilehus 1:
Personalekategori
Normering
Antal ansatte
Afdelingsygeplejerske
1,0
1,0
Sygeplejeassistenter
2,5
0,53
Plejere
14,52
17,27
Eksterne faggrupper til patientpleje:
Fysioterapeut
*)
Gymnastikpædagog
)
*) efter henvisning
) 1 time pr. uge
Personaledækning
Dag
Aften
Nat
4-5
2-3
2
Plejepersonalet omfatter på Pilehus 2:
Personalekategori
Normering
Antal ansatte
Afdelingssygeplejerske
1,0
1,0
Sygeplejeassistenter
2,59
1,30
Plejere
19,81
21,18
Eksterne faggrupper til patientpleje:
Fysioterapeut
*)
*) Efter henvisning
Personaledækning
Dag
Aften
Nat
6-7
3
2
4. Om forholdene på Pilehus 1 og 2 bemærker
jeg følgende:
Afdelingerne er overordentlig
triste, og forskellen til den meget flotte afdeling Elmehus er iøjnefaldende;
der er absolut behov for forbedring af de fysiske forhold på Pilehus 1 og 2.
Patienterne på Pilehus 1 og 2
har ingen mulighed for privatliv.
III. Drøftelser med personalet og iagttagelser
under besøget.
A. Udenamtslige patienter og patienter fra
Grønland.
Under besøget blev hospitalets aftale om at modtage akut urolige patienter og
tvangsindlæggelser fra Frederiksborg Amt nævnt flere gange. Der blev givet
udtryk for, at det var synd for patienterne, at de, netop når de var
dårligst, skulle indlægges på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland - ofte langt
væk fra deres pårørende. Samtidig havde Birkehus 1 flere gange haft problemer
med at klare indlæggelsespresset fra 1½ amtskommune.
De grønlandske patienter er et særligt problem. Som nævnt ovenfor er 20 % af
de indlagte i Sikringsanstalten grønlændere, og på besøgsdagen havde Birkehus
netop modtaget en grønlandsk mentalobservand. Patienten forstod ikke dansk.
Hjemmestyret arbejder på at oprette en lukket afdeling i Grønland, men
Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland mente ikke, at disse planer vil kunne
realiseres foreløbig.
Hjemmestyret betaler to grønlandske medarbejdere, der fungerer som tolke og
kulturformidlere, men der er ikke ansat en egentlig tolk. Amtshospitalet i
Nykøbing Sjælland pegede på, at der er behov for at få tilknyttet
professionelle tolke.
Det er også et problem, at patienternes pårørende er så langt væk.
De langtidsindlagte grønlændere får så vidt muligt besøg 1 gang om året af 14
dages varighed. Besøgene betales af patienternes hjemkommune. Denne ordning
passer dog dårligt med sikringsafdelingens forhold, fordi de pårørende er
isolerede med patienterne, og fordi indkvarteringsmulighederne er for trange
og for dårlige.
Forrige sommer var en patient 14 dage på (ledsaget) ferie i Grønland.
B. Personaleressourcer - medicin og
tvangsforanstaltninger.
Sygehuset erkendte, at der er en vis sammenhæng mellem medicinforbrug og
personaleressourcer, men påpegede samtidig, at sygehusets holdning er, at
psykofarmaka benyttes som led i behandlingen sammen med psykoterapeutisk
behandling og miljøterapi. Sygehuset er med hensyn til psykoterapeutisk
behandling inde i et udviklingsforløb.
Det blev nævnt, at Enggårdens miljø med de stramme sikkerhedsforanstaltninger
er så unikt, at man af og til kan undlade at give medicin til patienter, som
under andre forhold ville blive kraftigt medicinerede.
Også med hensyn til anvendelsen af tvangsforanstaltninger pegede
Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland på behovet for personaleressourcer. En
fiksering vil undertiden kunne afværges, dersom blot en beskeden ekstra
personalebistand kunne indsættes, f.eks. til at foretage en spadseretur med
patienten.
Da de fysiske rammer på Birkehus 1 i sin tid blev ændrede (fra 16 senge til
10), mindskedes behovet for tvangsforanstaltninger.
C. Personaleforhold.
Flere af de normerede sygeplejerske- og ergoterapeutstillinger er, som det
fremgår ovenfor, ubesatte. Dette beror bl.a. på, at stedtillæg for
sygeplejersker er højere i Københavns- og Roskildeområdet end i Nykøbing, og
at sygeplejerskerne derfor - hvis de bor i Holbæk - hellere søger ansættelse
i København og Roskilde end i Nykøbing Sjælland. Sygehuset har flere gange
søgt at få stillingerne besat, uden at det er lykkedes.
Pr. 1. april 1989 var der henholdsvis normeret og ansat følgende personale
dels inden for plejeområdet, dels inden for ergoterapien:
Personalekategori
Normering
Antal ansatte
Sygeplejersker
50,28
15,72
Afdelingssygeplejersker
18
16
1. assistenter
12,08
4
Plejere
283,49
313,31
Distriktssygeplejesker
3,53
3,53
Sygeplejelærer
1
1
Oversygeplejersker
3
3
Socialpædagoger
6
8,58
Aften/natsygeplejersker
6
7,09
Ergoterapeuter
8,30
4,29
På trods af hyppig
annoncering i fagblade m.v. har det ikke været muligt for hospitalet at
besætte
en del ergoterapeutstillinger og stillinger normeret til uddannet
plejepersonale. Dette er et betydeligt personalemæssigt problem, som bør
søges
løst. Jeg har orienteret Vestsjællands Amtskommune herom.
Det er mit generelle indtryk,
at beskæftigelesmulighederne for patienterne er for få, hvilket også i
terapeutisk henseende er et alvorligt problem - herunder i henseende til
patienternes muligheder for at klare sig bedre efter en udskrivning fra
hospitalet. Det har derfor især betydning, at de normerede
ergoterapeutstillinger
besættes.
Amtshospitalet i Nykøbing
Sjælland har tilknyttet i alt 6½ socialrådgiver. Der er søgt om en højere
socialrådgivernormering, da det forudses, at man ikke med den nuværende
normering fortsat kan betjene sygehuset tilfredsstillende.
Socialrådgiverne er ansat i
amtets socialforvaltning med tilknytning til områdekontoret i Holbæk. Efter
det
oplyste kan det af og til give problemer at være tilknyttet
socialforvaltningen
og arbejde i sygehusforvaltningen.
E. Patienternes mad.
En medarbejder lagde over for mig vægt på, at patienternes mad burde være så
varieret som muligt med grøn salat, flere slags pålæg etc. Jeg fik derfor
udleveret en oversigt over smørrebrødsplanen for maj måned 1989. Jeg blev
samtidig orienteret om, at patienerne om aftenen har mulighed for at vælge
specialkost - f.eks. vegetar-, diæt- eller grønlandsk kost. Ledelsen gav
udtryk for, at smørrebrødsplanen forekom dem ganske varieret, og at
patienterne så vidt vides ikke havde klaget. Jeg er i og for sig enig i, at
planen er varieret i den forstand, at der er mange forskellige slags pålæg.
Blot er det udpræget en smørrebrødsplan for de personer, som sætter pris på
traditionelt dansk smørrebrød med ganske meget kødpålæg.
Det blev oplyst, at afdelingerne har mulighed for at invitere økonomaen til
et møde og fortælle hende om deres særlige ønsker. Jeg foretager derfor ikke
videre i anledning af det rejste spørgsmål.
F. Journalgennemgang m.v.
Ved min gennemgang af journaler og bæltebøger konstaterede jeg, at disse var
ført tilfredsstillende. I enkelte tilfælde var der dog ikke angivet
tidspunktet for ophør af fikseringer. Dette var i et enkelt tilfælde i
forvejen opdaget og påtalt af overlægen.
G. Samtaler med patienterne.
Jeg havde samtaler med patienter, som havde ønsket at tale med mig.
Samtalerne vedrørte bl.a. patienternes ansøgninger i kommunerne om tøjpenge,
om forbud mod besøg af en pårørende, Justitsministeriets administration af
reglerne om udgang fra Sikringsanstalten o.a.
De af samtalerne, som har ført til, at jeg har rejst spørgsmålet over for
Justitsministeriet, behandler jeg på sager for sig."
Lignende dokumenter
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 1998-99 Retsinformation · 6. oktober 1999
- Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2001-02 Retsinformation · 2. oktober 2002
- Afslag på ledsaget udgangstilladelse fra Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland. Retsinformation · 25. juni 2003
- 1996 BR 10 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1996-97 NR 10 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 7. oktober 1997
- 1989 BR 9 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1989-90 NR 9 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 15. maj 1991
- Opfølgning til inspektion af Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland den 25. april 2000 Retsinformation · 11. april 2015