Inspektion af anstalten ved Herstedvester, Grønlænderafdelingen.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Inspektion af anstalten ved Herstedvester,
Grønlænderafdelingen.
I oktober 1993 foretog
sekretariatschef Lennart Frandsen inspektion af detentioner/arrester og
anstalter for domfældte i Grønland. (For disse besøg er der udarbejdet
særskilte rapporter, hvoraf flere er medtaget i denne beretning.) I
forbindelse
med besøget i Grønland blev det besluttet at aflægge et inspektionsbesøg i
Anstalten ved Herstedvester, Grønlænderafdelingen. Besøget, der blev aflagt
af
sekretariatschefen og en fuldmægtig ved embedet, fandt sted den 22. november
1993.
I en skrivelse af 28. januar
1994 til Direktoratet for Kriminalforsorgen og Anstalten ved Herstedvester
afgav jeg følgende redegørelse:
"
1. Indledning.
Ombudsmanden har tidligere -
i 1977 - aflagt inspektionsbesøg i Anstalten ved Herstedvester. Ombudsmandens
redegørelse vedrørende dette besøg er optaget i beretningen for 1977, s.
260-263, og beretningen for 1978, s. 722-726.
Inspektionsbesøget på
anstaltens grønlænderafdeling den 22. november 1993 fulgte følgende program:
- indledende samtale med
fængselsinspektøren, vicefængselsinspektøren og medarbejdere med tilknytning
til afdelingen,
- rundgang på afdelingen,
- samtaler med indsatte og
- afsluttende samtale med
fængselsledelsen.
Læs alt
I forbindelse med
inspektionsbesøget modtog jeg et omfattende rapportmateriale, jf. nedenfor
under punkt 4.
2. Grønlænderafdelingen - afdeling L.
Grønlænderafdelingen er
oprettet i 1986 og er beliggende i den ene halvdel af stueetagen i
belægningsbygningen.
Afdelingen er fra kl. 07.00
til kl. 21.30 bemandet med tre opsynsfunktionærer. Fra kl. 21.30 til kl.
07.30
er de indsatte låst inde i deres celler.
I almindelighed skal der være
udstationeret tre grønlandske funktionærer til tjeneste i anstalten. På
tidspunktet
for inspektionsbesøget var der alene udstationeret en grønlandsk
anstaltsbetjent, og endnu en skulle tiltræde inden for meget kort tid. Det
blev
oplyst, at det kan være vanskeligt at leve op til målsætningen om, at tre
grønlandske funktionærer gør tjeneste.
Til afdelingen er tilknyttet
en fuldtids grønlandsk socialrådgiver, en fuldtids grønlandsk tolk, en
psykolog
og en psykiater.
Afdelingen har 13 celler. På
tidspunktet for inspektionsbesøget var der 10 indsatte, hvoraf en skulle
tilbage til Grønland dagen efter i forbindelse med en genoptagelse af hans
straffesag.
Afdelingen indeholder
endvidere 2 sammenhængende lokaler til vagtpersonalet, 1 rum med 2 adskilte
toiletrum, 1 baderum, 1 køkken, 1 depot, 1 bordtennisrum og en
opholdsafdeling.
Cellerne er udstyret med
ensartet inventar. Der er en briks med skumgummimadras, et skrivebord, en
stol,
en opslagstavle, et køleskab og en håndvask.
Inventaret i de celler, der
blev fremvist, virkede noget nedslidt, og den almindelige
vedligeholdelsesstandard af cellerne var ringe. Istandsættelse med maling -
særligt efter foretagne elinstallationsarbejder - er tiltrængt.
Vagtlokalerne fremtrådte
vedligeholdte og pæne.
Bordtennisrummet, der er
fremkommet ved at sammenlægge 2 celler, er udstyret med et bordtennisbord og
4
stole.
Såvel baderummet som
toiletrummet trænger til istandsættelse med maling; den er skallet af mange
steder. Baderummet virkede endvidere ret fugtigt. I toiletrummet var en dør
ødelagt efter spark eller lignende og trængte derfor til reparation.
Køkkenet, der fremtrådte som
et lyst og venligt rum, er indrettet som et sædvanligt køkken.
Opholdsafdelingen har 4
vinduespartier med gardiner, som de indsatte selv har dekoreret med stoftryk.
Møblementet består af 2 sofaer, 2 lænestole, 1 sofabord, 1 fjernsyn og 3
spiseborde med 12 stole. Inventaret i denne afdeling virkede ikke nedslidt.
Gangarealet er udstyret med
en reol, en opslagstavle og enkelte malerier, som de indsatte selv har lavet
i
forbindelse med et projekt sammen med en kunstnergruppe.
Hovedindtrykket af
lokaliteterne på afdelingen er, at inventaret i cellerne er ringe, og at der
er
flere lokaler, hvor vedligeholdelse er tiltrængt - det gælder cellerne og
bade-
og toiletrum.
På den baggrund anmoder jeg
om at modtage oplysning om
- foreliggende planer for
istandsættelse og vedligeholdelse af afdelingen, og
- hvilke retningslinier der
følges med hensyn til udskiftning af nedslidte møbler.
På tidspunktet for
inspektionsbesøget var der i kælderen under afdelingen ved at blive indrettet
et lokale. Det er meningen, at lokalet skal kunne benyttes af de grønlandske
indsatte i fritiden, når de ønsker f.eks. at arbejde med fedtsten.
Inspektionen
omfattede ikke besigtigelse af kælderen.
I fritiden er der mulighed
for at deltage i nogle projekter, som en kunstnergruppe med bl.a. to
grønlandske kunstnere har iværksat. Kunstnergruppen og nogle grønlandske
indsatte har bl.a. udført dekorationen af gardinerne i afdelingens
opholdsrum.
Gruppen og nogle indsatte har endvidere lavet nogle billeder, der er ophængt
i
afdelingen.
Under inspektionsbesøget blev
det oplyst, at de grønlandske indsatte ud over sædvanlig beskæftigelse og
undervisning tilbydes deltagelse i grønlænderundervisning. Der undervises
bl.a.
i matematik, samfundsorientering og litteratur på 8., 9. og 10. klasses
niveau.
I undervisningen inddrages forevisning af grønlandske videofilm. Anstalten
ved
Herstedvester tilbyder ikke undervisning på HF-niveau. De, der ønsker
undervisning på dette niveau, tilbydes undervisning i Statsfængslet i
Vridsløselille.
På afdelingen er der indført
en ordning med delvis selvforplejning. De indsatte får således serveret den
varme mad og modtager kostpenge eller købesedler med henblik på indkøb af
øvrige fornødenheder.
Af noget materiale, som jeg
modtog fra Anstalten ved Herstedvester forud for inspektionsbesøget, fremgår
det, at det efter justitsministerens besøg i anstalten i 1993 blev besluttet,
at de grønlandske indsatte skal have mulighed for at få grønlandsk mad hver
dag
i stedet for som tidligere 2 gange om ugen.
Under en samtale med en
grønlandsk indsat modtog sekretariatschefen en klage over, at der ikke
serveres
grønlandsk mad hver dag, jf. nedenfor under punkt 3.
I den anledning har jeg i
skrivelse af 1. december 1993 anmodet Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, om en stillingtagen til den modtagne klage, forinden jeg
tager stilling til, om klagen giver mig anledning til at foretage noget.
3. Samtaler med indsatte.
Forud for inspektionsbesøget
var det ved opslag i afdelingen oplyst, at indsatte under besøget kunne få en
samtale med sekretariatschefen om konkrete sager.
Der blev afholdt tre
samtaler. Af disse resulterede to af samtalerne i konkrete sager, som jeg
behandler særskilt. Den ene klage vedrørte spørgsmålet om grønlandsk mad hver
dag, jf. ovenfor under pkt. 2.
4. Gennemgang af rapporter m.v.
Ved starten af
inspektionsbesøget anmodede sekretariatschefen om at modtage kopier af
rapporter vedrørende
anvendelse af håndjern,
anbringelse i enrum,
anbringelse i sikringscelle,
anvendelse af magt, og
videregående visitation af besøgende for nærmere
angivne perioder.
Sekretariatschefen anmodede
endvidere om at modtage notater foretaget i henhold til cirkulæret om
brevveksling og kontrol og udskrifter af forhørsprotokollen vedrørende
disciplinærstraf for de indsatte på grønlænderafdelingen for nærmere angivne
repræsentative perioder.
Ved min gennemgang af det
modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomheden henledt på, hvorvidt
proceduren i forhold til de gældende cirkulærer er blevet fulgt. Jeg har
endvidere været opmærksom på spørgsmålet om overholdelsen af reglerne om
notatpligt. Min gennemgang giver anledning til følgende bemærkninger:
a. Anvendelse af håndjern.
Jeg har for den udbedte
periode fra den 1. november 1992 til den 1. november 1993 modtaget to
rapporter. Begge rapporter vedrører anvendelse af håndjern i marts 1993. Ved
min gennemgang af rapporterne er jeg ikke gået ind i en nærmere vurdering af
beslutningen om at anvende håndjern. Min opmærksomhed ved gennemgangen har
som
nævnt været henvendt på, om de fastsatte procedureforskrifter er overholdt.
Spørgsmålet om anvendelse af
håndjern er reguleret i cirkulære af 22. januar 1987 om anvendelse af
håndjern
over for indsatte.
Efter cirkulærets afsnit A, §
1, stk. 1, kan indsatte under transport m.v. belægges med håndjern, såfremt
det
er nødvendigt for at hindre undvigelse eller for at afværge truende vold,
betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden
selvbeskadigelse. Af bestemmelsen fremgår det, at "transport"
omfatter transport både inden for og uden for anstalten.
Efter cirkulærets afsnit C, §
8, stk. 1, kan indsatte belægges med håndjern, hvis han nægter at lade sig
visitere i nødvendigt omfang, og visitationen ikke kan gennemføres uden
betydelig magtanvendelse.
Efter § 8, stk. 2, kan
håndjern kun anvendes, når andre lempeligere midler har været forsøgt eller
åbenbart vil være utilstrækkelige.
I begge tilfælde var
anvendelsen af håndjern sket i forbindelse med transport inden for anstalten.
I
det ene tilfælde tillige i forbindelse med visitation. I dette tilfælde
fremgår
det af rapporten, at anvendelsen af håndjern var umulig at afværge. Jeg må
forstå dette således, at betingelsen i § 8, stk. 2, for anvendelse af
håndjern
var opfyldt.
I begge tilfælde var der tale
om at anvende håndjern for at afværge truende vold og i det ene tilfælde
tillige for at betvinge voldsom modstand.
Efter cirkulærets §§ 2, stk.
1, og 9, træffes bestemmelse om anvendelse af håndjern af anstaltens
vagthavende
leder eller den, han bemyndiger dertil. Hvis forholdene ikke tillader, at man
afventer vedkommendes afgørelse, træffes bestemmelsen af den tilstedeværende
funktionær, som er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde.
I begge tilfælde er bestemmelsen
om anvendelse af håndjern truffet af en funktionær, og anstaltslederen har
ligeledes i begge tilfælde dagen efter haft rapporterne til gennemsyn uden at
have bemærkninger dertil.
I begge tilfælde er der
anvendt magt - "skub, puf, transportgreb" og "regl.
føregreb".
Efter cirkulærets § 3 skal
lægetilsyn finde sted, 1) når magt har været anvendt, medmindre
institutionens
vagthavende leder finder det åbenbart unødvendigt, 2) såfremt forholdene
taler
derfor.
I det ene tilfælde blev
lægetilsyn skønnet nødvendigt. Lægen blev underrettet umiddelbart efter
magtanvendelsen, og tilsynet blev udført efter ca. 30 minutter. Den indsatte
var da blevet anbragt i sikringscelle. I det andet tilfælde blev lægetilsyn
skønnet unødvendigt. Af rapporten fremgår det, at der ca. 2 timer efter
anvendelsen af håndjern er sket underretning til læge/sygeplejerske, men det
fremgår ikke, om lægetilsyn har fundet sted.
Varigheden af anvendelsen af
håndjern fremgår af rapporterne. Varigheden har i begge tilfælde været ganske
kortvarig - ikke mere end 5 minutter.
Gennemgangen af rapporterne
giver mig ikke anledning til bemærkninger.
b. Anbringelse i enrum.
Jeg modtog 24 rapporter
vedrørende anbringelse i enrum i perioden fra den 21. juli 1992 til den 1.
november 1993. Reglerne om adgangen til at anbringe indsatte i enrum findes i
cirkulære af 14. september 1978.
Efter cirkulærets § 2, stk.
2, kan tvangsmæssig enrumsanbringelse kun finde sted, hvis
"...
det findes nødvendigt for at forebygge undvigelse,
det findes nødvendigt for at forebygge voldsom adfærd,
det findes påkrævet for at hindre fortsat strafbar
virksomhed, herunder brug af euforiserende stoffer,
den indsatte udviser en sådan grov eller gentagen
utilladelig adfærd, som gør fortsat ophold i fællesskab åbenbart uforsvarlig,
den indsatte modsætter sig foranstaltninger, der er
nødvendige af sikkerhedshensyn,
den indsatte modsætter sig foranstaltninger, der er
påkrævet for at gennemføre en almindelig sundhedskontrol eller forebygge
smittefare,
den indsatte nægter at påtage sig beskæftigelse i
institutionen efter dennes bestemmelse."
Efter § 2, stk. 3, kan der -
mens sagens omstændigheder søges klarlagt, og indtil bestemmelse er truffet
af
institutionens leder - ske foreløbig anbringelse i enrum, hvis der på
grundlag
af foreliggende oplysninger eller under hensyn til den udviste adfærd er
begrundet formodning om, at den indsatte skal anbringes i enrum. Hvis
beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse er truffet af andre end
institutionens leder, skal denne snarest underrettes herom.
Efter § 2, stk. 4, skal den
indsatte snarest muligt orienteres om begrundelsen for den foreløbige
anbringelse og have lejlighed til at udtale sig.
Det fremgår af 2 af
rapporterne, at enrumsanbringelsen skete efter den indsattes egen anmodning
(§
2, stk. 1.)
Af 10 rapporter fremgår det,
at der blev truffet beslutning om foreløbig enrumsanbringelse efter § 2, stk.
2. I 1 tilfælde efter nr. 1, i 3 tilfælde efter nr. 2, i 3 tilfælde efter nr.
4, i 3 tilfælde efter nr. 2 og 4. I de resterende 12 tilfælde skete
anbringelsen i 5 tilfælde under henvisning til § 2, stk. 2, nr. 2, og stk. 3,
og i 7 tilfælde under henvisning til § 2, stk. 2, nr. 2 og 4, og stk. 3.
I 21 tilfælde foreligger
blanketrapport vedrørende tvangsmæssig foreløbig enrumsanbringelse.
I 20 tilfælde blev indsatte
ifølge rapporterne gjort bekendt med anbringelsesgrunden og havde lejlighed
til
at udtale sig. I en enkelt sag fremgår det af rapporten, at indsatte ikke
blev
gjort bekendt med anbringelsesgrunden. Af forhørsprotokollen for forhøret,
der
blev afholdt den efterfølgende dag, fremgår det, at indsatte da blev gjort
bekendt med rapportens indhold, og at indsatte havde lejlighed til at udtale
sig. (I den sag, hvor jeg ikke har modtaget rapport om den foreløbige
enrumsanbringelse, har jeg ikke haft mulighed for at konstatere, hvorvidt
indsatte i forbindelse med den foreløbige anbringelse bl.a. blev gjort
bekendt
med anbringelsesgrunden. Også i dette tilfælde fremgår det af
forhørsprotokollen for forhøret, der blev afholdt 2. dagen efter
anbringelsen,
at indsatte blev gjort bekendt med indholdet af rapporten vedrørende den
foreløbige anbringelse.)
Efter bestemmelsen i § 2,
stk. 3, 2. pkt., skal institutionens leder snarest underrettes om en
beslutning
om foreløbig anbringelse.
I 4 af de 21 tilfælde blev
rapporten påført godkendelsespåtegning den samme dag, som anbringelsen skete.
I
12 tilfælde godkendte ledelsen dagen efter de anbringelser, der havde fundet
sted den forudgående dag. I 3 tilfælde skete godkendelsen først 2. dagen
efter,
at der var truffet beslutning om foreløbig anbringelse, og i 1 tilfælde blev
godkendelsespåtegningen først påført rapporten på 3. dagen efter
anbringelsen.
I et enkelt tilfælde blev rapporten ikke underskrevet som godkendt, men alene
dateret. Efter dateringen ville godkendelsen have fundet sted på 3. dagen
efter
anbringelsen.
Kun af indholdet af en enkelt
rapport fremgår det, at institutionens leder blev underrettet om anbringelsen
forud for tidspunktet for den påførte godkendelse. Jeg må derfor lægge til
grund,
at der ikke skete en sådan forudgående underretning i de øvrige tilfælde.
Herefter er det min
opfattelse, at der kun er forholdt i overensstemmelse med bestemmelsen i § 2,
stk. 3, 2. pkt., om snarlig underretning i de tilfælde, hvor godkendelsen af
den
foreløbige enrumsanbringelse skete enten den samme dag eller dagen efter for
så
vidt angår de anbringelser, der fandt sted om aftenen den forudgående dag.
På den baggrund har jeg
anmodet Anstalten ved Herstedvester om at modtage oplysning om den procedure,
der skal følges ved underretning af ledelsen om beslutninger om foreløbige
enrumsanbringelser.
Af 15 rapporter fremgår det,
at anbringelsen blev godkendt af fængselsinspektøren eller
vicefængselsinspektøren. Som anført ovenfor mangler 1 rapport underskrift, og
i
de resterende 5 rapporter fremgår det ikke helt klart, hvorvidt
godkendelsen/bekræftelsen af underretningen af beslutningen om den foreløbige
enrumsanbringelse blev meddelt af anstaltsledelsen eller andre.
Jeg anmoder Anstalten ved
Herstedvester om oplysninger om, hvilke kompetenceregler anstalten følger i
den
forbindelse.
Af cirkulærets § 3, stk. 1,
fremgår det, at institutionens leder afgør, bl.a. om der skal foretages
afhøring af indsatte.
På blanketrapporterne er der
i forbindelse med bekræftelsen på underretningen/godkendelsen mulighed for at
afkrydse et spørgsmål om, hvorvidt der skal afholdes forhør. I de tilfælde,
hvor blanketrapporten ikke er påført underretnings/godkendelsespåtegning af
anstaltsledelsen, må jeg lægge til grund, at der ikke er forholdt i
overensstemmelse med bestemmelsen i § 3, stk. 1.
Jeg anmoder Anstalten ved
Herstedvester om oplysning om, hvilke procedureregler anstalten følger
vedrørende dette spørgsmål.
Der blev af anstalten afholdt
forhør i 14 tilfælde. (I 1 tilfælde fremgår det, at forhør skulle afholdes af
politiet.)
Af bestemmelsen i cirkulærets
§ 3, stk. 3, fremgår det, at enrumsanbringelse i henhold til § 2, stk. 2,
forudsætter, at den indsatte i fornødent omfang er gjort bekendt med de
foreliggende indberetninger og eventuelle afhøringer samt har haft lejlighed
til at udtale sig.
Efter bestemmelsens stk. 4
skal den indsatte altid gøres bekendt med begrundelsen for, at han anbringes
i
enrum, og efter stk. 5 skal afhøringer overværes af en af institutionens
funktionærer.
Cirkulærets § 3, stk. 6,
foreskriver, at der skal gøres et notat om bestemmelsen, der skal indeholde
en
gengivelse af det indberettede og eventuelle forklaringer. Den afhørte skal
have lejlighed til at godkende gengivelsen af sin forklaring, og det skal
anføres, om godkendelse er sket. Notatet skal endvidere indeholde en udførlig
begrundelse for, at anbringelsen er anset for påkrævet.
Af alle 14 forhørsprotokoller
fra anstalten fremgår det, at forhøret blev foretaget af en overvagtmester,
at
protokollatet blev dikteret i indsattes nærværelse og godkendt af ham, og at
vidner var tilstede under forhøret. (I en sag, hvor der blev afholdt et
yderligere forhør dagen efter det første, blev protokollatet ikke dikteret i
indsattes nærvær, og indsattes godkendelse foreligger ikke.)
I 13 tilfælde blev indsatte i
forbindelse med forhøret gjort bekendt med rapporten, der lå til grund for
forhøret. I et enkelt tilfælde fremgår det ikke af protokollen, hvorvidt
indsatte blev gjort bekendt med den tilgrundliggende rapport.
Efter afholdelse af forhør
blev der i 12 tilfælde truffet beslutning om, at den foreløbige
enrumsanbringelse skulle bringes til ophør, og uden at der blev truffet
beslutning om endelig enrumsanbringelse. I 2 af disse tilfælde blev det
besluttet,
at den indsatte skulle placeres på afdeling I (isolationsafdelingen), men med
"H-status", dvs. som om den pågældende var indsat på afdeling H,
der
er en lukket psykiatrisk afdeling. På denne afdeling er der fællesskab, og de
indsatte har bl.a. mulighed for gårdture.
I 1 tilfælde blev
beslutningen om ophør truffet den samme dag, som den foreløbige
enrumsanbringelse fandt sted. I 8 tilfælde blev beslutningen truffet dagen
efter, og i 3 tilfælde først 2. dagen efter beslutningen om den foreløbige
anbringelse.
(I et enkelt tilfælde ophørte den foreløbige enrumsanbringelse den samme dag,
som den var blevet besluttet og uden forhør).
I de resterende 2 tilfælde,
hvor forhør blev afholdt, blev der truffet beslutning om, at bestemmelsen om
den foreløbige enrumsanbringelse skulle ændres til endelig anbringelse i
enrum
på afdeling I. I det ene tilfælde blev beslutningen truffet dagen efter, at
beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse var truffet, og således at den
indsatte fik mulighed for "H-besøg efter personalets anvisninger",
dvs. mulighed for efter personalets skøn at være på afdeling H i et par
timer.
I det andet tilfælde blev beslutningen truffet på 2. dagen efter, at
beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse var truffet, og således at den
indsatte fik mulighed for under indsættelsen på afdeling I at deltage i
beskæftigelse.
I disse 2 tilfælde blev
beslutning om enrumsanbringelse truffet af den overvagtmester, der afholdt
forhøret.
Beslutning om ophør af
enrumsanbringelsen blev truffet henholdsvis dagen efter og 5. dagen efter, at
der var truffet afgørelse om endelig enrumsanbringelse. Også disse
beslutninger
blev truffet af en overvagtmester.
Jeg finder ikke, at der
herved er forholdt i overensstemmelse med gældende regler, hvorefter
beslutning
om anbringelse i enrum og ophævelse af enrumsanbringelse træffes af
institutionens leder. Jeg anmoder Anstalten ved Herstedvester om en udtalelse
vedrørende dette kompetencespørgsmål.
Af det modtagne
rapportmateriale vedrørende de resterende 8 tilfælde af tvangsmæssig
enrumsanbringelse fremgår det, at der blev udfærdiget rapport om foreløbig
enrumsanbringelse. I 7 af disse tilfælde blev der ikke afholdt forhør. I det
8.
tilfælde blev det anført, at forhøret skulle afholdes af politiet.
I 6 af disse tilfælde og
formentlig også i det 7. tilfælde blev indsatte overført til
isolationsafdelingen. I det 8. tilfælde ophørte enrumsanbringelsen efter 40
minutter.
Jeg må på baggrund af de
foreliggende rapportblanketter lægge til grund, at der i disse 8 tilfælde
først
blev truffet beslutning om foreløbig enrumsanbringelse. (Sagerne er derfor
omfattet af ovenstående gennemgang af de beslutninger, der er truffet om
foreløbig enrumsanbringelse.) En sådan beslutning skal efter de gældende
regler
senere følges op af en beslutning om enten ophævelse af den foreløbige
enrumsanbringelse eller endelig enrumsanbringelse.
Kun i en enkelt sag
foreligger der oplysninger om ophørstidspunktet af enrumsanbringelsen. I
sagen
blev der ikke afholdt forhør. Det fremgår imidlertid af en påtegning på
rapporten om foreløbig anbringelse, at den pågældende blev ført tilbage til
afdelingen og arbejdet den samme dag 40 minutter senere. Jeg lægger herefter
til grund, at beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse blev fulgt op af en
beslutning om ophævelse heraf, uden at der blev truffet beslutning om
iværksættelse af endelig enrumsanbringelse.
I de øvrige 7 tilfælde ses
beslutningen om foreløbig anbringelse i enrum ikke fulgt op af en beslutning
om
ophævelse heraf eller om endelig anbringelse i enrum. Jeg formoder
imidlertid,
at der efter beslutningen om foreløbig anbringelse i enrum senere blev
truffet
beslutning om endelig anbringelse.
Jeg anmoder Anstalten ved
Herstedvester om en udtalelse vedrørende dette spørgsmål.
Efter bestemmelsen i cirkulærets
§ 4, stk. 5, skal spørgsmålet om anbringelsen tages op til overvejelse, hver
gang der er forløbet 1 uge siden iværksættelsen eller sidste beslutning om
opretholdelse af anbringelsen.
Efter bestemmelsens stk. 6
skal der gøres notat om de overvejelser, der har fundet sted i henhold til
stk.
5 og om anbringelsens ophør. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i
cirkulærskrivelse af 19. april 1991 præciseret, at dato og klokkeslet for
ophør
af enrumsanbringelse skal noteres.
Efter cirkulærets § 7, stk.
1, skal der omgående ske indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen
i
de tilfælde, hvor en indsat i henhold til § 2, stk. 2, er anbragt i enrum ud
over 4 uger.
I ingen af de 7 nævnte
tilfælde er der foretaget notering af ophørstidspunktet for
enrumsanbringelsen
og/eller overvejelser om opretholdelse af anbringelsen. Det er således ikke
muligt på baggrund af de foreliggende rapporter at konstatere, i hvor lang
tid
de enkelte enrumsanbringelser har varet, herunder om nogle af de indsatte har
været
anbragt i enrum udover fire uger og dermed omfattet af bestemmelsen i
cirkulærets § 7 om indberetning til direktoratet.
Jeg udbeder mig nærmere
oplysning om, hvornår de enkelte anbringelser er ophørt, herunder oplysning
om,
hvorvidt der i nogle af de omhandlede tilfælde har
været tale om anbringelse ud over 1 uge, og i bekræftende fald oplysning om,
hvorfor den ovennævnte notatpligt da ikke er overholdt,
hvorvidt der i nogle af de omhandlede tilfælde har
været tale om enrumsanbringelse ud over fire uger, og om der i bekræftende
fald
er sket indberetning til direktoratet.
Min gennemgang af
rapportmaterialet vedrørende anbringelse i enrum giver mig ikke anledning til
yderligere bemærkninger.
c. Anbringelse i sikringscelle.
For den udbedte periode fra
den 1. november 1993 og 6 måneder bagud modtog jeg ingen rapporter om
anbringelse i sikringscelle. Jeg går ud fra, at årsagen hertil er den, at der
i
denne periode ikke har fundet anbringelse sted i sikringscelle. Jeg modtog i
stedet en rapport vedrørende en anbringelse af en indsat i sikringscelle den
21. marts 1993 kl. 11.15.
Også i dette tilfælde har min
gennemgang koncentreret sig om, hvorvidt de fastsatte procedureforskrifter
vedrørende anbringelse er iagttaget, og om de foretagne notater er
fyldestgørende.
Jeg har ikke foretaget en nærmere undersøgelse af grundlaget for og
nødvendigheden af anbringelsen.
Ifølge bestemmelsen i § 31 i
fuldbyrdelsesbekendtgørelsen kan anbringelse i sikringscelle ske, såfremt det
er nødvendigt for at afværge truende vold, betvinge voldsom modstand eller
for
at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Anbringelsen er i den
foreliggende rapport begrundet med, at den var påkrævet for at afværge
truende
vold og betvinge voldsom modstand.
Spørgsmålet om anvendelse af
sikringscelle er i øvrigt reguleret ved cirkulære af 15. juli 1974, som
ændret
ved cirkulære af 16. april 1991, om anvendelse af sikringscelle i
kriminalforsorgens anstalter og arresthuse. Cirkulærets § 3 har følgende
ordlyd:
"
§ 3.
Bestemmelse om anvendelse af sikringscelle mv træffes af
anstaltens vagthavende leder/arrestforvareren. Hvis forholdene ikke tillader,
at man afventer lederens afgørelse, træffes bestemmelsen af overvagtmesteren
eller, hvis dette ikke er muligt, af vagtmesteren eller dennes stedfortræder
eller den tilstedeværende funktionær, som er ansvarlig for det pågældende
tjenesteområde. Den vagthavende leder/arrestforvareren skal normalt omgående
underrettes om sikringsmidlernes anvendelse.
Stk. 2....
Stk. 3.
Der skal straks udfærdiges rapport om det passerede på
særlige rapportblanketter (dfk 110), der rekvireres fra Statsfængslet i
Nyborg.
På et observationsskema (dfk 107), der rekvireres fra Statsfængslet i Nyborg,
skal der foretages notat, hver gang personalet har tilset den indsatte.
Notatet
skal indeholde oplysning om tidspunktet for tilsynet samt oplysning om den
indsattes tilstand, herunder eventuelle bemærkninger om behovet for
opretholdelse af anbringelsen/fikseringen."
Af rapporten fremgår det, at
overvagtmesteren blev underrettet om anbringelsen 5 minutter efter, at den
havde fundet sted. Anstaltslederen ses ikke at være blevet underrettet før
den
næste dag den 22. marts 1993. Det fremgår ikke af rapporten, hvorfor denne
underretning ikke blev foretaget omgående. Jeg finder ikke, at denne -
tilsyneladende ubegrundet sene - underretning af anstaltslederen er i
overensstemmelse med cirkulærets bestemmelse om, at den vagthavende leder
normalt omgående skal underrettes om sikringsmidlernes anvendelse.
Rapporten var vedlagt et
observationsskema med oplysninger om tidspunkterne for tilsynet og den
tilsynsførendes vurdering af den sikringscelleanbragtes tilstand. Tilsynene
havde fundet sted med hovedsagelig 10 minutters mellemrum. En enkelt gang
fandt
fornyet tilsyn sted efter 15 minutter og to gange efter 5 minutter.
Cirkulærets § 4 indeholder
følgende bestemmelse om lægetilsyn ved sikringscelle-anbringelser:
"
§ 4.
Anstaltens/arresthusets læge (eventuelt natlæge) skal, så
hurtigt som omstændighederne tilsiger det, orienteres om det passerede,
således, at der på grundlag heraf træffes afgørelse om, hvornår lægetilsyn
bør
finde sted.
Stk. 2.
Anvendes bælte og eventuelt handsker og fod- og håndremme,
eller er indsættelse i sikringscelle i øvrigt forbundet med magtanvendelse,
skal læge tilkaldes omgående med henblik på, at lægetilsyn kan finde sted
snarest muligt."
Om de tilfælde, der er
omfattet af § 4, stk. 2, er i Direktoratet for Kriminalforsorgens
følgeskrivelse af 16. april 1991 anført følgende:
"...
Udgangspunktet er, at tilkald
af læge er det første, der skal foretages, efter at anbringelsen/fikseringen
er
gennemført. Dette er ikke til hinder for, at der fra den pågældendes afdeling
i
institutionen indhentes oplysninger om indsattes adfærd, helbredstilstand og
lignende med henblik på at tilvejebringe oplysninger, der kan have
indflydelse
på lægens beslutning om, hvor hurtigt lægetilsyn skal ske. Det er ej heller
til
hinder for, at der lokalt fastsættes retningslinier, hvorefter den ansvarlige
for anbringelsen/fikseringen underretter en sygeplejerske, der er til stede i
institutionen, med henblik på at denne kan foretage lægetilkald. Efter
formuleringen af § 4, stk. 2, må det imidlertid være en forudsætning, at
indhentelse af oplysninger eller underretning af sygeplejerske kan ske i
løbet
af ganske få minutter."
Af rapporten vedrørende
anbringelse i sikringscelle fremgår det, at den pågældende blev anbragt i
cellen kl. 11.15. Den pågældende blev endvidere bæltefikseret med hånd- og
fodremme. I forbindelse med anbringelsen var der desuden anvendt magt. Lægen
blev ifølge rapporten underrettet kl. 11.25. I observationsskemaet er det
imidlertidig angivet, at "læge (er) tilkaldt/søgt tilkaldt" kl.
11.20. Da det af observationsskemaet fremgår, at alle henvendelser skal
noteres, og da der ikke er foretaget andre noteringer end klokkeslettet
11.20,
må jeg lægge til grund, at det derved er tilkendegivet, at lægen blev
tilkaldt
kl. 11.20, og ikke blot søgt tilkaldt. Der kan derved konstateres en
uoverensstemmelse mellem de angivne tidspunkter for
lægeunderretningen/tilkaldet. En sådan uoverensstemmelse bør ikke forekomme.
Såfremt lægen blev tilkaldt kl. 11.20, må jeg anse underretningen/tilkaldet
af
lægen for foretaget i overensstemmelse med de anførte bestemmelser. Et
tilkald
kl. 11.25 finder jeg derimod ikke i overensstemmelse med gældende regler.
Lægetilsynet er foretaget kl.
11.45 og således 30 minutter efter anbringelsen.
Det fremgår af
observationsskemaet, at bæltefikseringen af den pågældendes arme og hænder
ophørte efter 45 minutter. Ifølge rapporten ophørte sikringscelleanbringelsen
efter 1 time og 25 minutter.
Jeg har ikke fundet
tilstrækkelig anledning til at foretage mig videre vedrørende spørgsmålet om
anbringelse i sikringscelle.
d. Anvendelse af magt.
Jeg har modtaget 6 rapporter
vedrørende magtanvendelse i perioden fra den 27. januar til den 24. september
1993.
Reglerne om magtanvendelse
findes dels i fuldbyrdelsesbekendtgørelsen, dels i cirkulære af 15. april
1988
om magtanvendelse over for indsatte. Cirkulærets §§ 2-4 har følgende ordlyd:
"
§ 2.
Personalet kan anvende magt, når øjeblikkelig indskriden er
nødvendig for at
afværge personlig overlast,
hindre selvmord eller selvbeskadigelse,
hindre undvigelse eller standse undvegne, hvis der er
grund til at tro, at dette ikke kan gennemføres på anden måde.
Stk. 2.
I det omfang, det må anses for nødvendigt, kan
magtanvendelse omfatte brug af håndkraft (greb, puf), skub samt brug af stav
og
tåregas af godkendt type.
Stk. 3.
Bestemmelse om anvendelse af magt efter reglerne i stk. 1
og 2 træffes af institutionens vagthavende leder/arrestforvareren. Hvis
forholdene ikke tillader, at man afventer lederens/arrestforvarerens
afgørelse,
træffes bestemmelsen af den tilstedeværende funktionær, som er ansvarlig for
det pågældende tjenesteområde. Den vagthavende leder/arrestforvareren skal
normalt omgående underrettes om det passerede.
§ 3.
Personalet kan anvende magt, hvis det er nødvendigt for at
gennemføre den indsattes fremstilling i retten, dersom
retten på forespørgsel i det enkelte tilfælde har erklæret, at fremstillingen
ønskes gennemført, selv om anvendelse af magt måtte være nødvendig,
gennemføre visitation i tilfælde, hvor der er grund til
at antage, at den indsatte ellers vil volde skade på sig selv eller andre,
gennemføre visitation, der må anses for påkrævet for at
hindre strafbart forhold eller i øvrigt af sikkerhedsmæssige hensyn,
gennemføre personalets anvisninger om opholdssted.
Stk. 2.
Magtanvendelse kan kun omfatte brug af håndkraft.
Stk. 3.
Bestemmelse om anvendelse af magt efter reglerne i stk. 1
og 2 træffes af institutionens vagthavende leder/arrestforvareren eller den,
han bemyndiger dertil. Hvis forholdene ikke tillader, at man afventer den
pågældendes afgørelse, træffes bestemmelsen af den tilstedeværende
funktionær,
som er ansvarlig for tjenesteområdet.
§ 4.
Al magtanvendelse forudsætter, at mindre indgribende
foranstaltninger forgæves har været anvendt eller åbenbart vil være
uanvendelig.
Stk. 2.
Anvendelse af magt skal altid ske med besindighed og må
aldrig overskride det for øjemedet påkrævede. Der må i det enkelte tilfælde
kun
anvendes det efter forholdene mindst vidtgående magtmiddel."
Af rapporterne fremgår det,
at anvendelse af magt i 4 tilfælde er sket i forbindelse med flytning til
anden
lokalitet, i 1 tilfælde for at gennemføre visitation og i endnu 1 tilfælde
for
at afværge personlig overlast. Magtanvendelse er søgt undgået ved samtale med
den indsatte. I 5 af tilfældene er overvagtmesteren underrettet om
magtanvendelse. I det 6. tilfælde fremgår det ikke af rapporten, om
overvagtmesteren er underrettet, jf. nærmere om denne sag nedenfor.
Underretningen blev i 3 af
tilfældene foretaget i løbet af 5 minutter, i det 4. og 5. tilfælde
henholdsvis
30 og 70 minutter efter magtanvendelsen. Sidstnævnte tilfælde vedrørte
magtanvendelse efter cirkulærets § 2, stk. 1, nr. 1, og den vagthavende leder
burde derfor efter bestemmelsens stk. 3. omgående have været underrettet.
Magtanvendelsen bestod i
skub, puf, føregreb og tag i armen. I et enkelt tilfælde må jeg konstatere en
uklarhed med hensyn til, hvilken form for magt, der blev anvendt. Det drejer
sig om sagen, hvor der ikke foreligger oplysninger om tidspunktet for en
eventuel underretning til den vagthavende leder. Ifølge forsiden af rapporten
vedrørende magtanvendelse og ifølge indholdet af rapporten vedrørende
foreløbig
anbringelse i enrum bestod magtanvendelsen i sagen i anvendelse af føregreb.
På
bagsiden af rapporten om magtanvendelse er det imidlertid angivet, at
magtanvendelsen bestod i anvendelse af stav.
Jeg anmoder Anstalten ved
Herstedvester om oplysning om, hvorvidt magtanvendelsen, der fandt sted den
19.
marts 1993, bestod i føregreb alene, eller om der var tale om anvendelse af
stav. Såfremt der blev anvendt stav, anmoder jeg tillige om oplysning om,
hvorvidt anstalten i overensstemmelse med cirkulærets § 7, stk. 6, om
kvartalsvis indsendelse af genpart af rapportblanketter til direktoratet, har
indsendt en sådan til direktoratet.
Efter cirkulærets § 8 skal
lægetilsyn finde sted, når magt har været anvendt, medmindre institutionens
vagthavende leder finder det åbenbart unødvendigt. Når stav har været
anvendt,
skal lægetilsyn dog altid finde sted så vidt muligt omgående.
I 2 af tilfældene blev lægen
underrettet efter henholdsvis 10 og 70 minutter, og lægetilsynet blev udført
efter henholdsvis 30 og 100 minutter. I et enkelt tilfælde blev lægen
underrettet efter 2 timer og 5 minutter. Det fremgår af rapporten, at
lægetilsyn blev skønnet unødvendigt. Lægetilsyn fandt ikke sted. I 2 tilfælde
fremgår der ikke oplysning om, hvornår lægen blev underrettet, men lægetilsyn
fandt sted henholdsvis dagen efter og 2. dagen efter magtanvendelsen. I det
6.
tilfælde, hvor der eventuelt har været tale om anvendelse af stav, fremgår
det
ikke, hvornår lægen blev underrettet. Lægetilsyn fandt sted på 3. dagen efter
magtanvendelsen.
Jeg anmoder Anstalten ved
Herstedvester om oplysninger om, hvilke retningslinier der følges ved
eventuel
underretning af læge. Såfremt der i den omtalte sag har været tale om
anvendelse af magt i form af anvendelse af stav, anmoder jeg tillige om
oplysning om, hvornår lægen blev tilkaldt. Såfremt lægen ikke blev tilkaldt
omgående efter magtanvendelsen, anmoder jeg endvidere om oplysning om årsagen
hertil.
e. Videregående visitation af besøgende.
Reglerne om videregående
visitation af besøgende findes i cirkulærskrivelse af 28. januar 1981 om
retningslinier med hensyn til kontrollen med, at adgangen til besøg til
indsatte i lukkede institutioner ikke benyttes til indsmugling.
Blandt det modtagne materiale
er der to rapporter af henholdvis den 2. marts og den 24. juli 1993. Af begge
rapporter fremgår det, at de besøgende var under mistanke for indsmugling. De
besøgende ønskede imidlertid ikke at lade sig visitere, og besøg blev derfor
afvist.
Min gennemgang af rapporterne
giver mig ikke anledning til bemærkninger.
f. Brevveksling og besøg.
Jeg havde anmodet Anstalten
ved Herstedvester om at modtage notater foretaget i henhold til cirkulæret om
brevveksling og kontrol i perioden fra den 1. november 1992 til den 1.
november
1993.
Jeg modtog imidlertid ingen
notater. Jeg må derfor lægge til grund, at der i perioden ikke har været
fastsat begrænsninger med hensyn til, hvem de indsatte måtte brevveksle med,
at
breve til og fra indsatte i perioden ikke er blevet gennemlæst, og at breve
til
indsatte i perioden ikke er blevet tilbageholdt eller inddraget.
Om notater i forbindelse med
nægtelse af besøg henviser jeg til de to rapporter, der er omtalt i afsnittet
ovenfor vedrørende videregående visitation af besøgende.
g. Forhørsprotokollen (disciplinærsager).
Jeg har modtaget kopi af
forhørsprotokollen vedrørende 39 forhør afholdt i perioden fra den 22. april
1992 til den 11. november 1993. Ved min gennemgang af protokollen er jeg ikke
gået ind i en nærmere vurdering af baggrunden for indberetningerne om
forhørene
og for de afgørelser, der er truffet i forbindelse med forhørene.
Af de 39 forhør endte 20 med
ikendelse af en disciplinærstraf i form af en bøde. I 7 tilfælde blev den
indsatte tildelt en advarsel. I 4 tilfælde blev der truffet afgørelse om
konfiskation, og i 2 tilfælde blev der truffet afgørelse om erstatning.
I 2 tilfælde blev der truffet
beslutning om endelig enrumsanbringelse af den indsatte. I 12 tilfælde blev
beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse ophævet, uden at der blev truffet
beslutning om endelig enrumsanbringelse.
I 4 tilfælde blev der truffet
afgørelse om ændring eller inddragelse af indsattes tilladelse til udgang.
Udfaldet af 2 andre sager
blev henholdsvis en indskrænkning af den indsattes ret til at deltage i
grønlænderundervisning og inddragelse og spærring af et pengebeløb.
I 3 sager blev det besluttet,
at den indsatte skulle fraflytte barak U.
Beslutning om, at der ikke
skulle foretages videre, blev truffet i 2 tilfælde.
Cirkulære af 10. marts 1976
om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for indsatte og om
disciplinærsagers gennemførelse indeholder i § 8 følgende bestemmelse:
"
§ 8.
Disciplinærsager om ikendelse af bøder kan gennemføres uden
den indsattes tilstedeværelse, dersom overtrædelsen umiddelbart har kunnet
konstateres, eller sagens omstændigheder i øvrigt må anses for fuldt
klarlagt.
I så fald skal den indsatte skriftligt underrettes om, hvilken afgørelse der
agtes truffet og om adgangen til at udtale sig i sagen.
Stk. 2.
Gennemførelse af sagen uden den indsattes tilstedeværelse
forudsætter, at han ikke ønsker at udtale sig i sagen. Hvis han ønsker at få
lejlighed hertil, gennemføres disciplinærsagen efter reglerne i § 9.
Stk. 3.
Om disciplinærsagens gennemførelse gøres notat i en særlig
protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det indberettede, oplysning
om, hvilke bestemmelser der er overtrådt og oplysning om afgørelsen. I
notatet
skal det anføres, at den indsatte er underrettet om adgangen til at udtale
sig."
I 6 af de 20 tilfælde, hvor
sagen kunne behandles efter § 8, og hvor indsatte blev ikendt en bøde, blev
disciplinærsagen gennemført, uden at indsatte var til stede. Der er
hovedsagelig tale om tilfælde, hvor indsatte havde erkendt det forhold, der
gav
anledning til disciplinærsagen. I ingen af tilfældene ses indsatte i
overensstemmelse med bestemmelsen i § 8, stk. 1, at være blevet skriftligt
underrettet om, hvilken afgørelse der agtedes truffet og om adgangen til at
udtale
sig i sagen. Sagerne indeholder ligeledes ikke notater i overensstemmelse med
§
8, stk. 3, med anførsel om, at den indsatte er underrettet om adgangen til at
udtale sig.
Jeg anmoder Anstalten ved
Herstedvester om oplysning om, hvilke retningslinier anstalten følger ved
behandling af disciplinærsager, der er omfattet af cirkulærets § 8.
Efter cirkulærets § 9, stk.
2, træffes afgørelsen i disciplinærsager i øvrigt under den indsattes
tilstedeværelse, efter at han har haft lejlighed til at udtale sig.
Efter § 9, stk. 4, gøres
notat om disciplinærsagens gennemførelse. Notatet skal indeholde en
gengivelse
af det indberettede og de afgivne forklaringer, der skal protokolleres, mens
vedkommende er til stede. Protokollatet søges affattet således, at det kan
godkendes
af den pågældende. Notatet skal endvidere indeholde oplysning om, hvilke
bestemmelser der anses overtrådt, på hvilket grundlag dette anses for bevist
og
oplysning om afgørelsen.
Af de sager, der blev
behandlet efter bestemmelsen i § 9, var indsatte - bortset fra 2 tilfælde -
til
stede under hele forhøret af ham.
Hovedparten af
protokollaterne i disse sager mangler angivelse af, på hvilket grundlag
overtrædelsen blev anset for bevist.
Jeg anmoder Anstalten ved
Herstedvester om en udtalelse vedrørende disse forhold.
Bortset fra de nævnte forhold
giver min gennemgang af rapporterne mig ikke anledning til bemærkninger.
5. Opfølgning.
De udtalelser, som jeg
anmoder Anstalten ved Herstedvester om vedrørende de enkelte afsnit, beder
jeg
om bliver sendt til mig gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis
udtalelse jeg ligeledes udbeder mig.
6. Underretning.
Folketingets Retsudvalg
modtager en genpart af denne redegørelse."
Noter: (*1) FOB 1977, s.
260-263, FOB 1979, s. 722-726
Lignende dokumenter
- Inspektion af grønlænderafdelingen i Anstalten ved Herstedvester den 11. januar 2011 Retsinformation · 9. oktober 2012
- Besøg på Amtshospitalet i Vordingborg, grønlænderafdelingerne Retsinformation · 26. juni 2003
- Inspektion af arresten/detentionen i Paamiut. Retsinformation · 25. juni 2003
- Inspektion af Anstalten ved Herstedvester Retsinformation · 23. juni 2003
- Opfølgning til inspektion af grønlænderafdelingen i Anstalten ved Herstedvester den 11. januar 2011 Retsinformation · 5. august 2015
- Inspektion af Anstalten for Domfældte i Nuuk. Retsinformation · 25. juni 2003