Spring til indhold

Retsinformation

Inspektion af anstalten ved Herstedvester, Grønlænderafdelingen.

ISP nr 1993.395InspektionssagerFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Inspektion af anstalten ved Herstedvester,

Grønlænderafdelingen.

I oktober 1993 foretog

sekretariatschef Lennart Frandsen inspektion af detentioner/arrester og

anstalter for domfældte i Grønland. (For disse besøg er der udarbejdet

særskilte rapporter, hvoraf flere er medtaget i denne beretning.) I

forbindelse

med besøget i Grønland blev det besluttet at aflægge et inspektionsbesøg i

Anstalten ved Herstedvester, Grønlænderafdelingen. Besøget, der blev aflagt

af

sekretariatschefen og en fuldmægtig ved embedet, fandt sted den 22. november

1993.

I en skrivelse af 28. januar

1994 til Direktoratet for Kriminalforsorgen og Anstalten ved Herstedvester

afgav jeg følgende redegørelse:

"

1. Indledning.

Ombudsmanden har tidligere -

i 1977 - aflagt inspektionsbesøg i Anstalten ved Herstedvester. Ombudsmandens

redegørelse vedrørende dette besøg er optaget i beretningen for 1977, s.

260-263, og beretningen for 1978, s. 722-726.

Inspektionsbesøget på

anstaltens grønlænderafdeling den 22. november 1993 fulgte følgende program:

- indledende samtale med

fængselsinspektøren, vicefængselsinspektøren og medarbejdere med tilknytning

til afdelingen,

- rundgang på afdelingen,

- samtaler med indsatte og

- afsluttende samtale med

fængselsledelsen.

Læs alt

I forbindelse med

inspektionsbesøget modtog jeg et omfattende rapportmateriale, jf. nedenfor

under punkt 4.

2. Grønlænderafdelingen - afdeling L.

Grønlænderafdelingen er

oprettet i 1986 og er beliggende i den ene halvdel af stueetagen i

belægningsbygningen.

Afdelingen er fra kl. 07.00

til kl. 21.30 bemandet med tre opsynsfunktionærer. Fra kl. 21.30 til kl.

07.30

er de indsatte låst inde i deres celler.

I almindelighed skal der være

udstationeret tre grønlandske funktionærer til tjeneste i anstalten. På

tidspunktet

for inspektionsbesøget var der alene udstationeret en grønlandsk

anstaltsbetjent, og endnu en skulle tiltræde inden for meget kort tid. Det

blev

oplyst, at det kan være vanskeligt at leve op til målsætningen om, at tre

grønlandske funktionærer gør tjeneste.

Til afdelingen er tilknyttet

en fuldtids grønlandsk socialrådgiver, en fuldtids grønlandsk tolk, en

psykolog

og en psykiater.

Afdelingen har 13 celler. På

tidspunktet for inspektionsbesøget var der 10 indsatte, hvoraf en skulle

tilbage til Grønland dagen efter i forbindelse med en genoptagelse af hans

straffesag.

Afdelingen indeholder

endvidere 2 sammenhængende lokaler til vagtpersonalet, 1 rum med 2 adskilte

toiletrum, 1 baderum, 1 køkken, 1 depot, 1 bordtennisrum og en

opholdsafdeling.

Cellerne er udstyret med

ensartet inventar. Der er en briks med skumgummimadras, et skrivebord, en

stol,

en opslagstavle, et køleskab og en håndvask.

Inventaret i de celler, der

blev fremvist, virkede noget nedslidt, og den almindelige

vedligeholdelsesstandard af cellerne var ringe. Istandsættelse med maling -

særligt efter foretagne elinstallationsarbejder - er tiltrængt.

Vagtlokalerne fremtrådte

vedligeholdte og pæne.

Bordtennisrummet, der er

fremkommet ved at sammenlægge 2 celler, er udstyret med et bordtennisbord og

4

stole.

Såvel baderummet som

toiletrummet trænger til istandsættelse med maling; den er skallet af mange

steder. Baderummet virkede endvidere ret fugtigt. I toiletrummet var en dør

ødelagt efter spark eller lignende og trængte derfor til reparation.

Køkkenet, der fremtrådte som

et lyst og venligt rum, er indrettet som et sædvanligt køkken.

Opholdsafdelingen har 4

vinduespartier med gardiner, som de indsatte selv har dekoreret med stoftryk.

Møblementet består af 2 sofaer, 2 lænestole, 1 sofabord, 1 fjernsyn og 3

spiseborde med 12 stole. Inventaret i denne afdeling virkede ikke nedslidt.

Gangarealet er udstyret med

en reol, en opslagstavle og enkelte malerier, som de indsatte selv har lavet

i

forbindelse med et projekt sammen med en kunstnergruppe.

Hovedindtrykket af

lokaliteterne på afdelingen er, at inventaret i cellerne er ringe, og at der

er

flere lokaler, hvor vedligeholdelse er tiltrængt - det gælder cellerne og

bade-

og toiletrum.

På den baggrund anmoder jeg

om at modtage oplysning om

- foreliggende planer for

istandsættelse og vedligeholdelse af afdelingen, og

- hvilke retningslinier der

følges med hensyn til udskiftning af nedslidte møbler.

På tidspunktet for

inspektionsbesøget var der i kælderen under afdelingen ved at blive indrettet

et lokale. Det er meningen, at lokalet skal kunne benyttes af de grønlandske

indsatte i fritiden, når de ønsker f.eks. at arbejde med fedtsten.

Inspektionen

omfattede ikke besigtigelse af kælderen.

I fritiden er der mulighed

for at deltage i nogle projekter, som en kunstnergruppe med bl.a. to

grønlandske kunstnere har iværksat. Kunstnergruppen og nogle grønlandske

indsatte har bl.a. udført dekorationen af gardinerne i afdelingens

opholdsrum.

Gruppen og nogle indsatte har endvidere lavet nogle billeder, der er ophængt

i

afdelingen.

Under inspektionsbesøget blev

det oplyst, at de grønlandske indsatte ud over sædvanlig beskæftigelse og

undervisning tilbydes deltagelse i grønlænderundervisning. Der undervises

bl.a.

i matematik, samfundsorientering og litteratur på 8., 9. og 10. klasses

niveau.

I undervisningen inddrages forevisning af grønlandske videofilm. Anstalten

ved

Herstedvester tilbyder ikke undervisning på HF-niveau. De, der ønsker

undervisning på dette niveau, tilbydes undervisning i Statsfængslet i

Vridsløselille.

På afdelingen er der indført

en ordning med delvis selvforplejning. De indsatte får således serveret den

varme mad og modtager kostpenge eller købesedler med henblik på indkøb af

øvrige fornødenheder.

Af noget materiale, som jeg

modtog fra Anstalten ved Herstedvester forud for inspektionsbesøget, fremgår

det, at det efter justitsministerens besøg i anstalten i 1993 blev besluttet,

at de grønlandske indsatte skal have mulighed for at få grønlandsk mad hver

dag

i stedet for som tidligere 2 gange om ugen.

Under en samtale med en

grønlandsk indsat modtog sekretariatschefen en klage over, at der ikke

serveres

grønlandsk mad hver dag, jf. nedenfor under punkt 3.

I den anledning har jeg i

skrivelse af 1. december 1993 anmodet Justitsministeriet, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, om en stillingtagen til den modtagne klage, forinden jeg

tager stilling til, om klagen giver mig anledning til at foretage noget.

3. Samtaler med indsatte.

Forud for inspektionsbesøget

var det ved opslag i afdelingen oplyst, at indsatte under besøget kunne få en

samtale med sekretariatschefen om konkrete sager.

Der blev afholdt tre

samtaler. Af disse resulterede to af samtalerne i konkrete sager, som jeg

behandler særskilt. Den ene klage vedrørte spørgsmålet om grønlandsk mad hver

dag, jf. ovenfor under pkt. 2.

4. Gennemgang af rapporter m.v.

Ved starten af

inspektionsbesøget anmodede sekretariatschefen om at modtage kopier af

rapporter vedrørende

anvendelse af håndjern,

anbringelse i enrum,

anbringelse i sikringscelle,

anvendelse af magt, og

videregående visitation af besøgende for nærmere

angivne perioder.

Sekretariatschefen anmodede

endvidere om at modtage notater foretaget i henhold til cirkulæret om

brevveksling og kontrol og udskrifter af forhørsprotokollen vedrørende

disciplinærstraf for de indsatte på grønlænderafdelingen for nærmere angivne

repræsentative perioder.

Ved min gennemgang af det

modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomheden henledt på, hvorvidt

proceduren i forhold til de gældende cirkulærer er blevet fulgt. Jeg har

endvidere været opmærksom på spørgsmålet om overholdelsen af reglerne om

notatpligt. Min gennemgang giver anledning til følgende bemærkninger:

a. Anvendelse af håndjern.

Jeg har for den udbedte

periode fra den 1. november 1992 til den 1. november 1993 modtaget to

rapporter. Begge rapporter vedrører anvendelse af håndjern i marts 1993. Ved

min gennemgang af rapporterne er jeg ikke gået ind i en nærmere vurdering af

beslutningen om at anvende håndjern. Min opmærksomhed ved gennemgangen har

som

nævnt været henvendt på, om de fastsatte procedureforskrifter er overholdt.

Spørgsmålet om anvendelse af

håndjern er reguleret i cirkulære af 22. januar 1987 om anvendelse af

håndjern

over for indsatte.

Efter cirkulærets afsnit A, §

1, stk. 1, kan indsatte under transport m.v. belægges med håndjern, såfremt

det

er nødvendigt for at hindre undvigelse eller for at afværge truende vold,

betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden

selvbeskadigelse. Af bestemmelsen fremgår det, at "transport"

omfatter transport både inden for og uden for anstalten.

Efter cirkulærets afsnit C, §

8, stk. 1, kan indsatte belægges med håndjern, hvis han nægter at lade sig

visitere i nødvendigt omfang, og visitationen ikke kan gennemføres uden

betydelig magtanvendelse.

Efter § 8, stk. 2, kan

håndjern kun anvendes, når andre lempeligere midler har været forsøgt eller

åbenbart vil være utilstrækkelige.

I begge tilfælde var

anvendelsen af håndjern sket i forbindelse med transport inden for anstalten.

I

det ene tilfælde tillige i forbindelse med visitation. I dette tilfælde

fremgår

det af rapporten, at anvendelsen af håndjern var umulig at afværge. Jeg må

forstå dette således, at betingelsen i § 8, stk. 2, for anvendelse af

håndjern

var opfyldt.

I begge tilfælde var der tale

om at anvende håndjern for at afværge truende vold og i det ene tilfælde

tillige for at betvinge voldsom modstand.

Efter cirkulærets §§ 2, stk.

1, og 9, træffes bestemmelse om anvendelse af håndjern af anstaltens

vagthavende

leder eller den, han bemyndiger dertil. Hvis forholdene ikke tillader, at man

afventer vedkommendes afgørelse, træffes bestemmelsen af den tilstedeværende

funktionær, som er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde.

I begge tilfælde er bestemmelsen

om anvendelse af håndjern truffet af en funktionær, og anstaltslederen har

ligeledes i begge tilfælde dagen efter haft rapporterne til gennemsyn uden at

have bemærkninger dertil.

I begge tilfælde er der

anvendt magt - "skub, puf, transportgreb" og "regl.

føregreb".

Efter cirkulærets § 3 skal

lægetilsyn finde sted, 1) når magt har været anvendt, medmindre

institutionens

vagthavende leder finder det åbenbart unødvendigt, 2) såfremt forholdene

taler

derfor.

I det ene tilfælde blev

lægetilsyn skønnet nødvendigt. Lægen blev underrettet umiddelbart efter

magtanvendelsen, og tilsynet blev udført efter ca. 30 minutter. Den indsatte

var da blevet anbragt i sikringscelle. I det andet tilfælde blev lægetilsyn

skønnet unødvendigt. Af rapporten fremgår det, at der ca. 2 timer efter

anvendelsen af håndjern er sket underretning til læge/sygeplejerske, men det

fremgår ikke, om lægetilsyn har fundet sted.

Varigheden af anvendelsen af

håndjern fremgår af rapporterne. Varigheden har i begge tilfælde været ganske

kortvarig - ikke mere end 5 minutter.

Gennemgangen af rapporterne

giver mig ikke anledning til bemærkninger.

b. Anbringelse i enrum.

Jeg modtog 24 rapporter

vedrørende anbringelse i enrum i perioden fra den 21. juli 1992 til den 1.

november 1993. Reglerne om adgangen til at anbringe indsatte i enrum findes i

cirkulære af 14. september 1978.

Efter cirkulærets § 2, stk.

2, kan tvangsmæssig enrumsanbringelse kun finde sted, hvis

"...

det findes nødvendigt for at forebygge undvigelse,

det findes nødvendigt for at forebygge voldsom adfærd,

det findes påkrævet for at hindre fortsat strafbar

virksomhed, herunder brug af euforiserende stoffer,

den indsatte udviser en sådan grov eller gentagen

utilladelig adfærd, som gør fortsat ophold i fællesskab åbenbart uforsvarlig,

den indsatte modsætter sig foranstaltninger, der er

nødvendige af sikkerhedshensyn,

den indsatte modsætter sig foranstaltninger, der er

påkrævet for at gennemføre en almindelig sundhedskontrol eller forebygge

smittefare,

den indsatte nægter at påtage sig beskæftigelse i

institutionen efter dennes bestemmelse."

Efter § 2, stk. 3, kan der -

mens sagens omstændigheder søges klarlagt, og indtil bestemmelse er truffet

af

institutionens leder - ske foreløbig anbringelse i enrum, hvis der på

grundlag

af foreliggende oplysninger eller under hensyn til den udviste adfærd er

begrundet formodning om, at den indsatte skal anbringes i enrum. Hvis

beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse er truffet af andre end

institutionens leder, skal denne snarest underrettes herom.

Efter § 2, stk. 4, skal den

indsatte snarest muligt orienteres om begrundelsen for den foreløbige

anbringelse og have lejlighed til at udtale sig.

Det fremgår af 2 af

rapporterne, at enrumsanbringelsen skete efter den indsattes egen anmodning

(§

2, stk. 1.)

Af 10 rapporter fremgår det,

at der blev truffet beslutning om foreløbig enrumsanbringelse efter § 2, stk.

2. I 1 tilfælde efter nr. 1, i 3 tilfælde efter nr. 2, i 3 tilfælde efter nr.

4, i 3 tilfælde efter nr. 2 og 4. I de resterende 12 tilfælde skete

anbringelsen i 5 tilfælde under henvisning til § 2, stk. 2, nr. 2, og stk. 3,

og i 7 tilfælde under henvisning til § 2, stk. 2, nr. 2 og 4, og stk. 3.

I 21 tilfælde foreligger

blanketrapport vedrørende tvangsmæssig foreløbig enrumsanbringelse.

I 20 tilfælde blev indsatte

ifølge rapporterne gjort bekendt med anbringelsesgrunden og havde lejlighed

til

at udtale sig. I en enkelt sag fremgår det af rapporten, at indsatte ikke

blev

gjort bekendt med anbringelsesgrunden. Af forhørsprotokollen for forhøret,

der

blev afholdt den efterfølgende dag, fremgår det, at indsatte da blev gjort

bekendt med rapportens indhold, og at indsatte havde lejlighed til at udtale

sig. (I den sag, hvor jeg ikke har modtaget rapport om den foreløbige

enrumsanbringelse, har jeg ikke haft mulighed for at konstatere, hvorvidt

indsatte i forbindelse med den foreløbige anbringelse bl.a. blev gjort

bekendt

med anbringelsesgrunden. Også i dette tilfælde fremgår det af

forhørsprotokollen for forhøret, der blev afholdt 2. dagen efter

anbringelsen,

at indsatte blev gjort bekendt med indholdet af rapporten vedrørende den

foreløbige anbringelse.)

Efter bestemmelsen i § 2,

stk. 3, 2. pkt., skal institutionens leder snarest underrettes om en

beslutning

om foreløbig anbringelse.

I 4 af de 21 tilfælde blev

rapporten påført godkendelsespåtegning den samme dag, som anbringelsen skete.

I

12 tilfælde godkendte ledelsen dagen efter de anbringelser, der havde fundet

sted den forudgående dag. I 3 tilfælde skete godkendelsen først 2. dagen

efter,

at der var truffet beslutning om foreløbig anbringelse, og i 1 tilfælde blev

godkendelsespåtegningen først påført rapporten på 3. dagen efter

anbringelsen.

I et enkelt tilfælde blev rapporten ikke underskrevet som godkendt, men alene

dateret. Efter dateringen ville godkendelsen have fundet sted på 3. dagen

efter

anbringelsen.

Kun af indholdet af en enkelt

rapport fremgår det, at institutionens leder blev underrettet om anbringelsen

forud for tidspunktet for den påførte godkendelse. Jeg må derfor lægge til

grund,

at der ikke skete en sådan forudgående underretning i de øvrige tilfælde.

Herefter er det min

opfattelse, at der kun er forholdt i overensstemmelse med bestemmelsen i § 2,

stk. 3, 2. pkt., om snarlig underretning i de tilfælde, hvor godkendelsen af

den

foreløbige enrumsanbringelse skete enten den samme dag eller dagen efter for

så

vidt angår de anbringelser, der fandt sted om aftenen den forudgående dag.

På den baggrund har jeg

anmodet Anstalten ved Herstedvester om at modtage oplysning om den procedure,

der skal følges ved underretning af ledelsen om beslutninger om foreløbige

enrumsanbringelser.

Af 15 rapporter fremgår det,

at anbringelsen blev godkendt af fængselsinspektøren eller

vicefængselsinspektøren. Som anført ovenfor mangler 1 rapport underskrift, og

i

de resterende 5 rapporter fremgår det ikke helt klart, hvorvidt

godkendelsen/bekræftelsen af underretningen af beslutningen om den foreløbige

enrumsanbringelse blev meddelt af anstaltsledelsen eller andre.

Jeg anmoder Anstalten ved

Herstedvester om oplysninger om, hvilke kompetenceregler anstalten følger i

den

forbindelse.

Af cirkulærets § 3, stk. 1,

fremgår det, at institutionens leder afgør, bl.a. om der skal foretages

afhøring af indsatte.

På blanketrapporterne er der

i forbindelse med bekræftelsen på underretningen/godkendelsen mulighed for at

afkrydse et spørgsmål om, hvorvidt der skal afholdes forhør. I de tilfælde,

hvor blanketrapporten ikke er påført underretnings/godkendelsespåtegning af

anstaltsledelsen, må jeg lægge til grund, at der ikke er forholdt i

overensstemmelse med bestemmelsen i § 3, stk. 1.

Jeg anmoder Anstalten ved

Herstedvester om oplysning om, hvilke procedureregler anstalten følger

vedrørende dette spørgsmål.

Der blev af anstalten afholdt

forhør i 14 tilfælde. (I 1 tilfælde fremgår det, at forhør skulle afholdes af

politiet.)

Af bestemmelsen i cirkulærets

§ 3, stk. 3, fremgår det, at enrumsanbringelse i henhold til § 2, stk. 2,

forudsætter, at den indsatte i fornødent omfang er gjort bekendt med de

foreliggende indberetninger og eventuelle afhøringer samt har haft lejlighed

til at udtale sig.

Efter bestemmelsens stk. 4

skal den indsatte altid gøres bekendt med begrundelsen for, at han anbringes

i

enrum, og efter stk. 5 skal afhøringer overværes af en af institutionens

funktionærer.

Cirkulærets § 3, stk. 6,

foreskriver, at der skal gøres et notat om bestemmelsen, der skal indeholde

en

gengivelse af det indberettede og eventuelle forklaringer. Den afhørte skal

have lejlighed til at godkende gengivelsen af sin forklaring, og det skal

anføres, om godkendelse er sket. Notatet skal endvidere indeholde en udførlig

begrundelse for, at anbringelsen er anset for påkrævet.

Af alle 14 forhørsprotokoller

fra anstalten fremgår det, at forhøret blev foretaget af en overvagtmester,

at

protokollatet blev dikteret i indsattes nærværelse og godkendt af ham, og at

vidner var tilstede under forhøret. (I en sag, hvor der blev afholdt et

yderligere forhør dagen efter det første, blev protokollatet ikke dikteret i

indsattes nærvær, og indsattes godkendelse foreligger ikke.)

I 13 tilfælde blev indsatte i

forbindelse med forhøret gjort bekendt med rapporten, der lå til grund for

forhøret. I et enkelt tilfælde fremgår det ikke af protokollen, hvorvidt

indsatte blev gjort bekendt med den tilgrundliggende rapport.

Efter afholdelse af forhør

blev der i 12 tilfælde truffet beslutning om, at den foreløbige

enrumsanbringelse skulle bringes til ophør, og uden at der blev truffet

beslutning om endelig enrumsanbringelse. I 2 af disse tilfælde blev det

besluttet,

at den indsatte skulle placeres på afdeling I (isolationsafdelingen), men med

"H-status", dvs. som om den pågældende var indsat på afdeling H,

der

er en lukket psykiatrisk afdeling. På denne afdeling er der fællesskab, og de

indsatte har bl.a. mulighed for gårdture.

I 1 tilfælde blev

beslutningen om ophør truffet den samme dag, som den foreløbige

enrumsanbringelse fandt sted. I 8 tilfælde blev beslutningen truffet dagen

efter, og i 3 tilfælde først 2. dagen efter beslutningen om den foreløbige

anbringelse.

(I et enkelt tilfælde ophørte den foreløbige enrumsanbringelse den samme dag,

som den var blevet besluttet og uden forhør).

I de resterende 2 tilfælde,

hvor forhør blev afholdt, blev der truffet beslutning om, at bestemmelsen om

den foreløbige enrumsanbringelse skulle ændres til endelig anbringelse i

enrum

på afdeling I. I det ene tilfælde blev beslutningen truffet dagen efter, at

beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse var truffet, og således at den

indsatte fik mulighed for "H-besøg efter personalets anvisninger",

dvs. mulighed for efter personalets skøn at være på afdeling H i et par

timer.

I det andet tilfælde blev beslutningen truffet på 2. dagen efter, at

beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse var truffet, og således at den

indsatte fik mulighed for under indsættelsen på afdeling I at deltage i

beskæftigelse.

I disse 2 tilfælde blev

beslutning om enrumsanbringelse truffet af den overvagtmester, der afholdt

forhøret.

Beslutning om ophør af

enrumsanbringelsen blev truffet henholdsvis dagen efter og 5. dagen efter, at

der var truffet afgørelse om endelig enrumsanbringelse. Også disse

beslutninger

blev truffet af en overvagtmester.

Jeg finder ikke, at der

herved er forholdt i overensstemmelse med gældende regler, hvorefter

beslutning

om anbringelse i enrum og ophævelse af enrumsanbringelse træffes af

institutionens leder. Jeg anmoder Anstalten ved Herstedvester om en udtalelse

vedrørende dette kompetencespørgsmål.

Af det modtagne

rapportmateriale vedrørende de resterende 8 tilfælde af tvangsmæssig

enrumsanbringelse fremgår det, at der blev udfærdiget rapport om foreløbig

enrumsanbringelse. I 7 af disse tilfælde blev der ikke afholdt forhør. I det

8.

tilfælde blev det anført, at forhøret skulle afholdes af politiet.

I 6 af disse tilfælde og

formentlig også i det 7. tilfælde blev indsatte overført til

isolationsafdelingen. I det 8. tilfælde ophørte enrumsanbringelsen efter 40

minutter.

Jeg må på baggrund af de

foreliggende rapportblanketter lægge til grund, at der i disse 8 tilfælde

først

blev truffet beslutning om foreløbig enrumsanbringelse. (Sagerne er derfor

omfattet af ovenstående gennemgang af de beslutninger, der er truffet om

foreløbig enrumsanbringelse.) En sådan beslutning skal efter de gældende

regler

senere følges op af en beslutning om enten ophævelse af den foreløbige

enrumsanbringelse eller endelig enrumsanbringelse.

Kun i en enkelt sag

foreligger der oplysninger om ophørstidspunktet af enrumsanbringelsen. I

sagen

blev der ikke afholdt forhør. Det fremgår imidlertid af en påtegning på

rapporten om foreløbig anbringelse, at den pågældende blev ført tilbage til

afdelingen og arbejdet den samme dag 40 minutter senere. Jeg lægger herefter

til grund, at beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse blev fulgt op af en

beslutning om ophævelse heraf, uden at der blev truffet beslutning om

iværksættelse af endelig enrumsanbringelse.

I de øvrige 7 tilfælde ses

beslutningen om foreløbig anbringelse i enrum ikke fulgt op af en beslutning

om

ophævelse heraf eller om endelig anbringelse i enrum. Jeg formoder

imidlertid,

at der efter beslutningen om foreløbig anbringelse i enrum senere blev

truffet

beslutning om endelig anbringelse.

Jeg anmoder Anstalten ved

Herstedvester om en udtalelse vedrørende dette spørgsmål.

Efter bestemmelsen i cirkulærets

§ 4, stk. 5, skal spørgsmålet om anbringelsen tages op til overvejelse, hver

gang der er forløbet 1 uge siden iværksættelsen eller sidste beslutning om

opretholdelse af anbringelsen.

Efter bestemmelsens stk. 6

skal der gøres notat om de overvejelser, der har fundet sted i henhold til

stk.

5 og om anbringelsens ophør. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i

cirkulærskrivelse af 19. april 1991 præciseret, at dato og klokkeslet for

ophør

af enrumsanbringelse skal noteres.

Efter cirkulærets § 7, stk.

1, skal der omgående ske indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen

i

de tilfælde, hvor en indsat i henhold til § 2, stk. 2, er anbragt i enrum ud

over 4 uger.

I ingen af de 7 nævnte

tilfælde er der foretaget notering af ophørstidspunktet for

enrumsanbringelsen

og/eller overvejelser om opretholdelse af anbringelsen. Det er således ikke

muligt på baggrund af de foreliggende rapporter at konstatere, i hvor lang

tid

de enkelte enrumsanbringelser har varet, herunder om nogle af de indsatte har

været

anbragt i enrum udover fire uger og dermed omfattet af bestemmelsen i

cirkulærets § 7 om indberetning til direktoratet.

Jeg udbeder mig nærmere

oplysning om, hvornår de enkelte anbringelser er ophørt, herunder oplysning

om,

hvorvidt der i nogle af de omhandlede tilfælde har

været tale om anbringelse ud over 1 uge, og i bekræftende fald oplysning om,

hvorfor den ovennævnte notatpligt da ikke er overholdt,

hvorvidt der i nogle af de omhandlede tilfælde har

været tale om enrumsanbringelse ud over fire uger, og om der i bekræftende

fald

er sket indberetning til direktoratet.

Min gennemgang af

rapportmaterialet vedrørende anbringelse i enrum giver mig ikke anledning til

yderligere bemærkninger.

c. Anbringelse i sikringscelle.

For den udbedte periode fra

den 1. november 1993 og 6 måneder bagud modtog jeg ingen rapporter om

anbringelse i sikringscelle. Jeg går ud fra, at årsagen hertil er den, at der

i

denne periode ikke har fundet anbringelse sted i sikringscelle. Jeg modtog i

stedet en rapport vedrørende en anbringelse af en indsat i sikringscelle den

21. marts 1993 kl. 11.15.

Også i dette tilfælde har min

gennemgang koncentreret sig om, hvorvidt de fastsatte procedureforskrifter

vedrørende anbringelse er iagttaget, og om de foretagne notater er

fyldestgørende.

Jeg har ikke foretaget en nærmere undersøgelse af grundlaget for og

nødvendigheden af anbringelsen.

Ifølge bestemmelsen i § 31 i

fuldbyrdelsesbekendtgørelsen kan anbringelse i sikringscelle ske, såfremt det

er nødvendigt for at afværge truende vold, betvinge voldsom modstand eller

for

at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Anbringelsen er i den

foreliggende rapport begrundet med, at den var påkrævet for at afværge

truende

vold og betvinge voldsom modstand.

Spørgsmålet om anvendelse af

sikringscelle er i øvrigt reguleret ved cirkulære af 15. juli 1974, som

ændret

ved cirkulære af 16. april 1991, om anvendelse af sikringscelle i

kriminalforsorgens anstalter og arresthuse. Cirkulærets § 3 har følgende

ordlyd:

"

§ 3.

Bestemmelse om anvendelse af sikringscelle mv træffes af

anstaltens vagthavende leder/arrestforvareren. Hvis forholdene ikke tillader,

at man afventer lederens afgørelse, træffes bestemmelsen af overvagtmesteren

eller, hvis dette ikke er muligt, af vagtmesteren eller dennes stedfortræder

eller den tilstedeværende funktionær, som er ansvarlig for det pågældende

tjenesteområde. Den vagthavende leder/arrestforvareren skal normalt omgående

underrettes om sikringsmidlernes anvendelse.

Stk. 2....

Stk. 3.

Der skal straks udfærdiges rapport om det passerede på

særlige rapportblanketter (dfk 110), der rekvireres fra Statsfængslet i

Nyborg.

På et observationsskema (dfk 107), der rekvireres fra Statsfængslet i Nyborg,

skal der foretages notat, hver gang personalet har tilset den indsatte.

Notatet

skal indeholde oplysning om tidspunktet for tilsynet samt oplysning om den

indsattes tilstand, herunder eventuelle bemærkninger om behovet for

opretholdelse af anbringelsen/fikseringen."

Af rapporten fremgår det, at

overvagtmesteren blev underrettet om anbringelsen 5 minutter efter, at den

havde fundet sted. Anstaltslederen ses ikke at være blevet underrettet før

den

næste dag den 22. marts 1993. Det fremgår ikke af rapporten, hvorfor denne

underretning ikke blev foretaget omgående. Jeg finder ikke, at denne -

tilsyneladende ubegrundet sene - underretning af anstaltslederen er i

overensstemmelse med cirkulærets bestemmelse om, at den vagthavende leder

normalt omgående skal underrettes om sikringsmidlernes anvendelse.

Rapporten var vedlagt et

observationsskema med oplysninger om tidspunkterne for tilsynet og den

tilsynsførendes vurdering af den sikringscelleanbragtes tilstand. Tilsynene

havde fundet sted med hovedsagelig 10 minutters mellemrum. En enkelt gang

fandt

fornyet tilsyn sted efter 15 minutter og to gange efter 5 minutter.

Cirkulærets § 4 indeholder

følgende bestemmelse om lægetilsyn ved sikringscelle-anbringelser:

"

§ 4.

Anstaltens/arresthusets læge (eventuelt natlæge) skal, så

hurtigt som omstændighederne tilsiger det, orienteres om det passerede,

således, at der på grundlag heraf træffes afgørelse om, hvornår lægetilsyn

bør

finde sted.

Stk. 2.

Anvendes bælte og eventuelt handsker og fod- og håndremme,

eller er indsættelse i sikringscelle i øvrigt forbundet med magtanvendelse,

skal læge tilkaldes omgående med henblik på, at lægetilsyn kan finde sted

snarest muligt."

Om de tilfælde, der er

omfattet af § 4, stk. 2, er i Direktoratet for Kriminalforsorgens

følgeskrivelse af 16. april 1991 anført følgende:

"...

Udgangspunktet er, at tilkald

af læge er det første, der skal foretages, efter at anbringelsen/fikseringen

er

gennemført. Dette er ikke til hinder for, at der fra den pågældendes afdeling

i

institutionen indhentes oplysninger om indsattes adfærd, helbredstilstand og

lignende med henblik på at tilvejebringe oplysninger, der kan have

indflydelse

på lægens beslutning om, hvor hurtigt lægetilsyn skal ske. Det er ej heller

til

hinder for, at der lokalt fastsættes retningslinier, hvorefter den ansvarlige

for anbringelsen/fikseringen underretter en sygeplejerske, der er til stede i

institutionen, med henblik på at denne kan foretage lægetilkald. Efter

formuleringen af § 4, stk. 2, må det imidlertid være en forudsætning, at

indhentelse af oplysninger eller underretning af sygeplejerske kan ske i

løbet

af ganske få minutter."

Af rapporten vedrørende

anbringelse i sikringscelle fremgår det, at den pågældende blev anbragt i

cellen kl. 11.15. Den pågældende blev endvidere bæltefikseret med hånd- og

fodremme. I forbindelse med anbringelsen var der desuden anvendt magt. Lægen

blev ifølge rapporten underrettet kl. 11.25. I observationsskemaet er det

imidlertidig angivet, at "læge (er) tilkaldt/søgt tilkaldt" kl.

11.20. Da det af observationsskemaet fremgår, at alle henvendelser skal

noteres, og da der ikke er foretaget andre noteringer end klokkeslettet

11.20,

må jeg lægge til grund, at det derved er tilkendegivet, at lægen blev

tilkaldt

kl. 11.20, og ikke blot søgt tilkaldt. Der kan derved konstateres en

uoverensstemmelse mellem de angivne tidspunkter for

lægeunderretningen/tilkaldet. En sådan uoverensstemmelse bør ikke forekomme.

Såfremt lægen blev tilkaldt kl. 11.20, må jeg anse underretningen/tilkaldet

af

lægen for foretaget i overensstemmelse med de anførte bestemmelser. Et

tilkald

kl. 11.25 finder jeg derimod ikke i overensstemmelse med gældende regler.

Lægetilsynet er foretaget kl.

11.45 og således 30 minutter efter anbringelsen.

Det fremgår af

observationsskemaet, at bæltefikseringen af den pågældendes arme og hænder

ophørte efter 45 minutter. Ifølge rapporten ophørte sikringscelleanbringelsen

efter 1 time og 25 minutter.

Jeg har ikke fundet

tilstrækkelig anledning til at foretage mig videre vedrørende spørgsmålet om

anbringelse i sikringscelle.

d. Anvendelse af magt.

Jeg har modtaget 6 rapporter

vedrørende magtanvendelse i perioden fra den 27. januar til den 24. september

1993.

Reglerne om magtanvendelse

findes dels i fuldbyrdelsesbekendtgørelsen, dels i cirkulære af 15. april

1988

om magtanvendelse over for indsatte. Cirkulærets §§ 2-4 har følgende ordlyd:

"

§ 2.

Personalet kan anvende magt, når øjeblikkelig indskriden er

nødvendig for at

afværge personlig overlast,

hindre selvmord eller selvbeskadigelse,

hindre undvigelse eller standse undvegne, hvis der er

grund til at tro, at dette ikke kan gennemføres på anden måde.

Stk. 2.

I det omfang, det må anses for nødvendigt, kan

magtanvendelse omfatte brug af håndkraft (greb, puf), skub samt brug af stav

og

tåregas af godkendt type.

Stk. 3.

Bestemmelse om anvendelse af magt efter reglerne i stk. 1

og 2 træffes af institutionens vagthavende leder/arrestforvareren. Hvis

forholdene ikke tillader, at man afventer lederens/arrestforvarerens

afgørelse,

træffes bestemmelsen af den tilstedeværende funktionær, som er ansvarlig for

det pågældende tjenesteområde. Den vagthavende leder/arrestforvareren skal

normalt omgående underrettes om det passerede.

§ 3.

Personalet kan anvende magt, hvis det er nødvendigt for at

gennemføre den indsattes fremstilling i retten, dersom

retten på forespørgsel i det enkelte tilfælde har erklæret, at fremstillingen

ønskes gennemført, selv om anvendelse af magt måtte være nødvendig,

gennemføre visitation i tilfælde, hvor der er grund til

at antage, at den indsatte ellers vil volde skade på sig selv eller andre,

gennemføre visitation, der må anses for påkrævet for at

hindre strafbart forhold eller i øvrigt af sikkerhedsmæssige hensyn,

gennemføre personalets anvisninger om opholdssted.

Stk. 2.

Magtanvendelse kan kun omfatte brug af håndkraft.

Stk. 3.

Bestemmelse om anvendelse af magt efter reglerne i stk. 1

og 2 træffes af institutionens vagthavende leder/arrestforvareren eller den,

han bemyndiger dertil. Hvis forholdene ikke tillader, at man afventer den

pågældendes afgørelse, træffes bestemmelsen af den tilstedeværende

funktionær,

som er ansvarlig for tjenesteområdet.

§ 4.

Al magtanvendelse forudsætter, at mindre indgribende

foranstaltninger forgæves har været anvendt eller åbenbart vil være

uanvendelig.

Stk. 2.

Anvendelse af magt skal altid ske med besindighed og må

aldrig overskride det for øjemedet påkrævede. Der må i det enkelte tilfælde

kun

anvendes det efter forholdene mindst vidtgående magtmiddel."

Af rapporterne fremgår det,

at anvendelse af magt i 4 tilfælde er sket i forbindelse med flytning til

anden

lokalitet, i 1 tilfælde for at gennemføre visitation og i endnu 1 tilfælde

for

at afværge personlig overlast. Magtanvendelse er søgt undgået ved samtale med

den indsatte. I 5 af tilfældene er overvagtmesteren underrettet om

magtanvendelse. I det 6. tilfælde fremgår det ikke af rapporten, om

overvagtmesteren er underrettet, jf. nærmere om denne sag nedenfor.

Underretningen blev i 3 af

tilfældene foretaget i løbet af 5 minutter, i det 4. og 5. tilfælde

henholdsvis

30 og 70 minutter efter magtanvendelsen. Sidstnævnte tilfælde vedrørte

magtanvendelse efter cirkulærets § 2, stk. 1, nr. 1, og den vagthavende leder

burde derfor efter bestemmelsens stk. 3. omgående have været underrettet.

Magtanvendelsen bestod i

skub, puf, føregreb og tag i armen. I et enkelt tilfælde må jeg konstatere en

uklarhed med hensyn til, hvilken form for magt, der blev anvendt. Det drejer

sig om sagen, hvor der ikke foreligger oplysninger om tidspunktet for en

eventuel underretning til den vagthavende leder. Ifølge forsiden af rapporten

vedrørende magtanvendelse og ifølge indholdet af rapporten vedrørende

foreløbig

anbringelse i enrum bestod magtanvendelsen i sagen i anvendelse af føregreb.

På

bagsiden af rapporten om magtanvendelse er det imidlertid angivet, at

magtanvendelsen bestod i anvendelse af stav.

Jeg anmoder Anstalten ved

Herstedvester om oplysning om, hvorvidt magtanvendelsen, der fandt sted den

19.

marts 1993, bestod i føregreb alene, eller om der var tale om anvendelse af

stav. Såfremt der blev anvendt stav, anmoder jeg tillige om oplysning om,

hvorvidt anstalten i overensstemmelse med cirkulærets § 7, stk. 6, om

kvartalsvis indsendelse af genpart af rapportblanketter til direktoratet, har

indsendt en sådan til direktoratet.

Efter cirkulærets § 8 skal

lægetilsyn finde sted, når magt har været anvendt, medmindre institutionens

vagthavende leder finder det åbenbart unødvendigt. Når stav har været

anvendt,

skal lægetilsyn dog altid finde sted så vidt muligt omgående.

I 2 af tilfældene blev lægen

underrettet efter henholdsvis 10 og 70 minutter, og lægetilsynet blev udført

efter henholdsvis 30 og 100 minutter. I et enkelt tilfælde blev lægen

underrettet efter 2 timer og 5 minutter. Det fremgår af rapporten, at

lægetilsyn blev skønnet unødvendigt. Lægetilsyn fandt ikke sted. I 2 tilfælde

fremgår der ikke oplysning om, hvornår lægen blev underrettet, men lægetilsyn

fandt sted henholdsvis dagen efter og 2. dagen efter magtanvendelsen. I det

6.

tilfælde, hvor der eventuelt har været tale om anvendelse af stav, fremgår

det

ikke, hvornår lægen blev underrettet. Lægetilsyn fandt sted på 3. dagen efter

magtanvendelsen.

Jeg anmoder Anstalten ved

Herstedvester om oplysninger om, hvilke retningslinier der følges ved

eventuel

underretning af læge. Såfremt der i den omtalte sag har været tale om

anvendelse af magt i form af anvendelse af stav, anmoder jeg tillige om

oplysning om, hvornår lægen blev tilkaldt. Såfremt lægen ikke blev tilkaldt

omgående efter magtanvendelsen, anmoder jeg endvidere om oplysning om årsagen

hertil.

e. Videregående visitation af besøgende.

Reglerne om videregående

visitation af besøgende findes i cirkulærskrivelse af 28. januar 1981 om

retningslinier med hensyn til kontrollen med, at adgangen til besøg til

indsatte i lukkede institutioner ikke benyttes til indsmugling.

Blandt det modtagne materiale

er der to rapporter af henholdvis den 2. marts og den 24. juli 1993. Af begge

rapporter fremgår det, at de besøgende var under mistanke for indsmugling. De

besøgende ønskede imidlertid ikke at lade sig visitere, og besøg blev derfor

afvist.

Min gennemgang af rapporterne

giver mig ikke anledning til bemærkninger.

f. Brevveksling og besøg.

Jeg havde anmodet Anstalten

ved Herstedvester om at modtage notater foretaget i henhold til cirkulæret om

brevveksling og kontrol i perioden fra den 1. november 1992 til den 1.

november

1993.

Jeg modtog imidlertid ingen

notater. Jeg må derfor lægge til grund, at der i perioden ikke har været

fastsat begrænsninger med hensyn til, hvem de indsatte måtte brevveksle med,

at

breve til og fra indsatte i perioden ikke er blevet gennemlæst, og at breve

til

indsatte i perioden ikke er blevet tilbageholdt eller inddraget.

Om notater i forbindelse med

nægtelse af besøg henviser jeg til de to rapporter, der er omtalt i afsnittet

ovenfor vedrørende videregående visitation af besøgende.

g. Forhørsprotokollen (disciplinærsager).

Jeg har modtaget kopi af

forhørsprotokollen vedrørende 39 forhør afholdt i perioden fra den 22. april

1992 til den 11. november 1993. Ved min gennemgang af protokollen er jeg ikke

gået ind i en nærmere vurdering af baggrunden for indberetningerne om

forhørene

og for de afgørelser, der er truffet i forbindelse med forhørene.

Af de 39 forhør endte 20 med

ikendelse af en disciplinærstraf i form af en bøde. I 7 tilfælde blev den

indsatte tildelt en advarsel. I 4 tilfælde blev der truffet afgørelse om

konfiskation, og i 2 tilfælde blev der truffet afgørelse om erstatning.

I 2 tilfælde blev der truffet

beslutning om endelig enrumsanbringelse af den indsatte. I 12 tilfælde blev

beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse ophævet, uden at der blev truffet

beslutning om endelig enrumsanbringelse.

I 4 tilfælde blev der truffet

afgørelse om ændring eller inddragelse af indsattes tilladelse til udgang.

Udfaldet af 2 andre sager

blev henholdsvis en indskrænkning af den indsattes ret til at deltage i

grønlænderundervisning og inddragelse og spærring af et pengebeløb.

I 3 sager blev det besluttet,

at den indsatte skulle fraflytte barak U.

Beslutning om, at der ikke

skulle foretages videre, blev truffet i 2 tilfælde.

Cirkulære af 10. marts 1976

om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for indsatte og om

disciplinærsagers gennemførelse indeholder i § 8 følgende bestemmelse:

"

§ 8.

Disciplinærsager om ikendelse af bøder kan gennemføres uden

den indsattes tilstedeværelse, dersom overtrædelsen umiddelbart har kunnet

konstateres, eller sagens omstændigheder i øvrigt må anses for fuldt

klarlagt.

I så fald skal den indsatte skriftligt underrettes om, hvilken afgørelse der

agtes truffet og om adgangen til at udtale sig i sagen.

Stk. 2.

Gennemførelse af sagen uden den indsattes tilstedeværelse

forudsætter, at han ikke ønsker at udtale sig i sagen. Hvis han ønsker at få

lejlighed hertil, gennemføres disciplinærsagen efter reglerne i § 9.

Stk. 3.

Om disciplinærsagens gennemførelse gøres notat i en særlig

protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det indberettede, oplysning

om, hvilke bestemmelser der er overtrådt og oplysning om afgørelsen. I

notatet

skal det anføres, at den indsatte er underrettet om adgangen til at udtale

sig."

I 6 af de 20 tilfælde, hvor

sagen kunne behandles efter § 8, og hvor indsatte blev ikendt en bøde, blev

disciplinærsagen gennemført, uden at indsatte var til stede. Der er

hovedsagelig tale om tilfælde, hvor indsatte havde erkendt det forhold, der

gav

anledning til disciplinærsagen. I ingen af tilfældene ses indsatte i

overensstemmelse med bestemmelsen i § 8, stk. 1, at være blevet skriftligt

underrettet om, hvilken afgørelse der agtedes truffet og om adgangen til at

udtale

sig i sagen. Sagerne indeholder ligeledes ikke notater i overensstemmelse med

§

8, stk. 3, med anførsel om, at den indsatte er underrettet om adgangen til at

udtale sig.

Jeg anmoder Anstalten ved

Herstedvester om oplysning om, hvilke retningslinier anstalten følger ved

behandling af disciplinærsager, der er omfattet af cirkulærets § 8.

Efter cirkulærets § 9, stk.

2, træffes afgørelsen i disciplinærsager i øvrigt under den indsattes

tilstedeværelse, efter at han har haft lejlighed til at udtale sig.

Efter § 9, stk. 4, gøres

notat om disciplinærsagens gennemførelse. Notatet skal indeholde en

gengivelse

af det indberettede og de afgivne forklaringer, der skal protokolleres, mens

vedkommende er til stede. Protokollatet søges affattet således, at det kan

godkendes

af den pågældende. Notatet skal endvidere indeholde oplysning om, hvilke

bestemmelser der anses overtrådt, på hvilket grundlag dette anses for bevist

og

oplysning om afgørelsen.

Af de sager, der blev

behandlet efter bestemmelsen i § 9, var indsatte - bortset fra 2 tilfælde -

til

stede under hele forhøret af ham.

Hovedparten af

protokollaterne i disse sager mangler angivelse af, på hvilket grundlag

overtrædelsen blev anset for bevist.

Jeg anmoder Anstalten ved

Herstedvester om en udtalelse vedrørende disse forhold.

Bortset fra de nævnte forhold

giver min gennemgang af rapporterne mig ikke anledning til bemærkninger.

5. Opfølgning.

De udtalelser, som jeg

anmoder Anstalten ved Herstedvester om vedrørende de enkelte afsnit, beder

jeg

om bliver sendt til mig gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis

udtalelse jeg ligeledes udbeder mig.

6. Underretning.

Folketingets Retsudvalg

modtager en genpart af denne redegørelse."

Noter: (*1) FOB 1977, s.

260-263, FOB 1979, s. 722-726

Lignende dokumenter