Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatterettens og en told- og skatteregions sagsbehandlingstid i forbindelse med behandlingen af flere sager om indkomstansættelse.

FOU nr 1994.260UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsskatterettens og en told- og skatteregions

sagsbehandlingstid i forbindelse med behandlingen af flere sager om

indkomstansættelse.

Advokat B klagede i brev af

2. april 1994 for A over den tid der indtil da var gået til

Landsskatterettens

og Told- og Skatteregion X's behandling af en klage over A's

indkomstansættelser for indkomstårene 1985-1989. B klagede også over at han

ikke havde fået svar på sin anmodning om aktindsigt i en straffesag, som

myndighederne havde oplyst verserede mod A. Endelig klagede B over at A på

grund af den langvarige sagsbehandling ville komme til at betale et meget

stort

beløb i morarenter.

Det fremgik af sagen at A var

selvstændig taxavognmand. I brev af 19. november 1990 meddelte K Kommune

hende

at kommunen havde besluttet at forhøje hendes skattepligtige indkomst for

indkomstårene 1985-89 med i alt ca. 1,7 mio. kr.

Den 18. december 1990 klagede

B over K Kommunes afgørelse til Skatteankenævnet i K som den 18. marts 1992

stadfæstede kommunens afgørelse. Det fremgik af kendelsen at sagen ville

blive

forelagt Told- og Skatteregion X til bedømmelse af, om der forelå ansvar

efter

skattekontrollovens bestemmelser.

Den 20. maj 1992 sendte

skatteforvaltningen i K sagen til Told- og Skatteregion X for at regionen

kunne

vurdere ansvarsspørgsmålet. Hverken B eller A blev underrettet om

oversendelsen.

Læs alt

I brev af 16. juni 1992

klagede B til Landsskatteretten over skatteankenævnets afgørelse. Retten

oplyste i brev af 29. juni 1992 B om at sagsbehandlingstiden ville være

mellem

9 og 12 måneder (med et forbehold om at den eventuelt kunne være længere,

hvis

det var påkrævet med særlige undersøgelser).

Den 30. juni 1993 rykkede B

Landsskatteretten for svar i sagen. B blev herefter den 14. juli 1993 ringet

op

af en af rettens medarbejdere som meddelte ham, at den egentlige

sagsbehandling først ville blive påbegyndt i efteråret 1993. I brev af 20.

oktober 1993 meddelte retten B følgende:

"Under henvisning til

Deres skrivelse af 30. juni 1993, samt telefonsamtale den 14. juli 1993 kan

Landsskatterettens kontor oplyse, at man efter fornyet overvejelse finder, at

retten bør berostille behandlingen (af) klagesagen indtil straffesagen har

fundet sin afslutning. Under en straffesag er mulighederne for at få sagen

oplyst i øvrigt væsentlig forøget.

Sagens akter er derfor

oversendt til Told- og Skatteregion (X)."

Den 21. oktober 1993

protesterede B til Landsskatteretten over at retten havde besluttet at stille

sagen i bero. B bad desuden om at få nærmere oplysninger om den nævnte

straffesag

som han ikke havde hørt om før.

Landsskatteretten fastholdt i

et brev af 22. oktober 1993 over for B beslutningen om at stille sagen i

bero.

Om straffesagen skrev retten at det fremgik af skatteankenævnets kendelse i

sagen, at den ville blive forelagt Told- og Skatteregion X til bedømmelse af

ansvarsspørgsmålet.

I telefax af 3. november 1993

bad B Landsskatteretten om at få aktindsigt i den sag der verserede ved Told-

og Skatteregion X. B bad desuden retten om at indhente en redegørelse for

regionens behandling af sagen der foreløbig havde varet i 19 måneder.

Endvidere fastholdt B at Landsskatteretten skulle behandle klagesagen.

I et brev som Told- og

Skatteregion X modtog den 8. november 1993, skrev Landsskatteretten bl.a.:

"Under henvisning til rettens

skrivelse af 20. oktober 1993 skal man hermed underrette Told- og

Skatteregionen om, at klagerens advokat ved to skrivelser af henholdsvis 21.

oktober 1993 og 3. november 1993 har besværet sig over rettens berostillelse

af

klagebehandlingen.

(B) har bl.a. anmodet om, at

få aktindsigt i den ved Told- og Skatteregionen verserende sag.

..."

Landsskatteretten

underrettede samtidig B om at hans anmodning om aktindsigt var videresendt

til

Told- og Skatteregion X.

Da B den 2. april 1994

hverken havde hørt fra regionen eller fra Landsskatteretten, klagede han til

mig.

I en udtalelse i anledning af

klagen anførte Told- og Skatteregion X bl.a.:

"På grund af Regionens

sagsmængde på ansvarsområdet - herunder navnlig et meget betydeligt antal

sager

om fiktive fradrag for betaling til A-kasse/faglige kontingenter - har

Regionen

af ressourcemæssige og arbejdstilrettelæggelsesmæssige årsager endnu ikke

indkaldt (A) til ansvarsforhandling.

Regionen forventer, at

ansvarsforhandling m.v. kan gennemføres inden udgangen af juni 1994.

Det bemærkes iøvrigt, at

Regionen nu har (ind)ført en praksis, hvorefter borgeren orienteres om, at

der

verserer en overtrædelsessag i de tilfælde, hvor en ansvarsforhandling ikke

kan

forventes afholdt indenfor rimelig tid. Denne praksis er foranlediget af

Cirkulæreskrivelse fra Told- og Skattestyrelsen, af hvilken der vedlægges

kopi

til orientering.

2. Vedrørende anmodning om

aktindsigt.

Regionen er opmærksom på, at

der via landsskatteretten er anmodet om aktindsigt i Regionens ansvarssag.

Man

har dog hidtil formodet, at (A) og dennes repræsentant har været bekendt med

landsskatterettens materiale - som er det samme, som det Regionen er i

besiddelse af. Det bemærkes, at der ikke har været rettet direkte henvendelse

til Regionen om dette spørgsmål fra klagers side.

Foranlediget heraf har

Regionen d.d. tilsendt advokat (B) kopi af det i sagen beroende materiale.

..."

Regionen oplyste senere i en

telefonsamtale med en af mine medarbejdere at ansvarsforhandlingen, hvor både

B og A var til stede, blev afholdt den 22. juni 1994. Der var endnu ikke

taget

endelig stilling til ansvarsspørgsmålet.

Af datolisten fra

Landsskatteretten fremgår følgende:

”

16/6-92

Klagen modtages.

29/6-92

Klagens

modtagelse bekræftes i skrivelse til advokaten.

Det blev oplyst, at sagsbehandlingen i almindelighed

tager 9-12 måneder fra modtagelsen af ankenævnets sagsmateriale.

Behandlingstiden kan dog blive længere, hvis der er begæret personlig

forhandling

29/6-92

Sagen

sendes til udtalelse i (K) skatteankenævn.

8/7-92

Udtalelse

fra (K) skatteankenævn modtages.

Det blev

oplyst, at sagen er fremsendt til Told- og Skatteregionen til bedømmelse af

ansvar i.h.t. skattekontrolloven.

4/1-93

Sagen

fordeles til en sagsbehandler.

Umiddelbart

herefter kontaktes regionen telefonisk. Det blev oplyst, at man endnu ikke

havde fået taget hul på sagen. Det aftaltes, at sagsakterne skulle fremsendes

til retten.

22/1-93

Regionens

sagsakter modtages.

1/7-93

Advokatens

skrivelse af 30/6 modtages. Det ønskedes oplyst, hvornår sagen forventes

behandlet.

14/7-93

Advokaten

kontaktes telefonisk. Det blev oplyst, at sagsbehandlingen forventedes

påbegyndt i efteråret.

20/10-93

Advokaten

meddeles, at sagsbehandlingen berostilles indtil straffesagen har fundet sin

afslutning, idet mulighederne for at få sagen oplyst er væsentligt forøget

under straffesagen

"

Om de enkelte

sagsbehandlingsskridt skrev retten:

"...

I perioden 8. juli 1992 - 4.

januar 1993 afventede sagen fordeling til en sagsbehandler, hvorved bemærkes

at

der i rettens 3. kontor pr. 31. juli 1992 var opgjort en beholdning af

verserende sager på 844, hvoraf 194 afventede fordeling til en sagsbehandler.

Landsskatterettens kontor

overvejede primo 1993, hvorledes de usædvanligt mange verserende klagesager

vedrørende taxavognmænd skulle behandles, herunder eventuel berostillelse

såfremt der sideløbende var taget skridt til at rejse straffesag. Sagerne

blev

herefter som hovedregel behandlet i den rækkefølge de var indgået i retten.

Nærværende sag blev kort

drøftet med advokat (B) den 14. juli 1993, og det blev i denne forbindelse

oplyst, at den egentlige sagsbehandling først forventedes påbegyndt i

efteråret. Sagen afventede herefter af ressourcemæssige årsager den fornødne

tid hos sagsbehandleren. Landsskatterettens kontor traf først beslutning om

berostillelse i oktober 1993, efter en gennemgang af det omfattende

sagsmateriale.

..."

I en skrivelse til B udtalte

jeg følgende:

"

1. Landsskatterettens sagsbehandling:

Fra det tidspunkt, den 16.

juni 1992, da De klagede over Skatteankenævnet i K's kendelse, til De ved

Landsskatterettens brev af 20. oktober 1993 blev underrettet om, at retten

havde besluttet at stille sagsbehandlingen i bero, gik der 1 år og 4 måneder.

Jeg har særligt hæftet mig ved at der gik 6 måneder, fra sagen blev modtaget

i

retten, til den blev viderefordelt til en sagsbehandler. Fra sagsbehandleren

modtog sagen, gik der yderligere 10 måneder før retten besluttede at stille

sagen i bero. I hele perioden blev der kun foretaget ganske få

sagsbehandlingsskridt.

I Justitsministeriets

vejledning om forvaltningsloven pkt. 206-207 er anført følgende:

"

206.

Hvis en forvaltningsmyndighed som følge af sagens karakter

eller den almindelige sagsbehandlingstid for den pågældende myndighed ikke

kan

træffe afgørelse inden kortere tid efter sagens modtagelse, bør myndigheden

give den, der er part i sagen, underretning om, hvorpå sagen beror og så vidt

muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan

foreligge.

207.

Myndigheden bør endvidere give den, der er part i sagen,

underretning, når behandlingen af den konkrete sag på grund af særlige

omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt."

I brevet af 29. juni 1992

oplyste Landsskatteretten Dem om at rettens sagsbehandlingstid ville være

mellem 9 og 12 måneder (med et forbehold om at behandlingstiden kunne være

længere, hvis særlige undersøgelser var påkrævet).

En sagsbehandlingstid på 9-12

måneder er lang, men der er handlet i overensstemmelse med de gengivne

punkter

i vejledningen. Underretningsforpligtelsen indtræder imidlertid igen på det

tidspunkt da det må stå klart for myndigheden, at myndigheden ikke kan

overholde den bebudede sagsbehandlingstid, og i hvert fald senest ved

fristens

udløb.

Jeg må lægge til grund at det

på et tidspunkt noget før den 30. juni 1993 da De rykkede Landsskatteretten

for

svar, og hvor der netop var gået 12 måneder med rettens behandling af sagen,

måtte stå klart for retten, at afgørelsen ville blive forsinket ud over de

bebudede op til 12 måneder.

Jeg finder det beklageligt at

Landsskatteretten ikke på dette tidspunkt underrettede Dem om, at

behandlingen

af sagen ville vare længere end tidligere meddelt. Det forbehold om en

eventuel

længere sagsbehandlingstid som retten har taget i brevet af 29. juni 1992,

fritager ikke retten for en sådan underretningsforpligtelse. I øvrigt var der

i den foreliggende sag ikke iværksat "særlige undersøgelser".

Jeg har gjort

Landsskatteretten bekendt med min opfattelse.

Jeg lægger til grund at den

pågældende sagsbehandler i Landsskatteretten senest i midten af januar måned

1993 blev opmærksom på, at der i regionen beroede en "ansvarssag".

Jeg finder det meget beklageligt

at Landsskatteretten var 1 år og 4 måneder om at nå frem til at træffe

beslutning om, at sagen skulle stilles i bero. Efter min opfattelse burde

dette

spørgsmål have været afklaret

senest

i forbindelse med at rettens sagsbehandler i januar måned 1993 indhentede

telefoniske

oplysninger om "ansvarssagen" fra Told- og Skatteregion (X). Jeg

henviser til at det nu fremgår af Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 26.

april 1994 (1994-8), at uanset om det er straffesagen eller klagesagen, som

fremmes, skal sagsbehandlingen fremskyndes mest muligt (cirkulærets s. 4).

Jeg har gjort

Landsskatteretten bekendt med min opfattelse.

I betragtning af sagens

hidtidige forløb, herunder de løfter der var givet om sagsbehandlingstiden,

og

under hensyn til at et sandsynligt resultat af Landsskatterettens foreløbige

behandling ville blive, at sagen blev stillet i bero på afklaringen af

"ansvarssagen",

finder jeg det beklageligt at der forløb mere end tre måneder fra

telefonsamtalen den 14. juli 1993, til retten meddelte sin beslutning om

berostillelse. (Jeg er opmærksom på at sagsbehandleren den 14. juli 1993

forberedte Dem på en sådan yderligere sagsbehandlingstid).

Jeg har gjort

Landsskatteretten bekendt med min opfattelse.

Jeg har meddelt

Landsskatteretten at jeg går ud fra, at det som jeg har anført ovenfor, giver

retten anledning til at overveje, om der måtte være behov for at ændre

rettens

erindrings- og underretningsprocedurer. Jeg har bedt om underretning om

resultatet af disse overvejelser.

For så vidt angår spørgsmålet

om hvilken myndighed der skal behandle sagen, bemærker jeg følgende:

Der har indtil for kort tid

siden ikke været administrativt fastsatte retningslinier for behandling af

klagesager hvor flere forskellige myndigheder er involveret samtidig. Den

tvivl der tidligere kan have været om sagsbehandlingen, er nu afklaret med

det

ovenfor nævnte cirkulære. I cirkulæret beskrives det om det i det enkelte

tilfælde er straffesagen eller skattesagen, der skal fremmes. Af cirkulærets

pkt. II, A.2, fremgår det at klagesager som udgangspunkt skal fremmes, før

straffesagen gennemføres. Dette gælder bl.a. "klagesager, hvor

opgørelsen

af en udeholdt indkomsts størrelse i væsentlig grad bygger på skøn".

Efter

cirkulæret skal straffesagen dog fremmes bl.a. i de tilfælde "hvor

klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for

skatteansættelsen".

En af mine medarbejdere har

telefonisk fra Told- og Skatteregion (X) fået oplyst at regionen under en

eventuel straffesag ønsker, at der skal afhøres vidner for at få afklaret

forskellige bevismæssige spørgsmål.

På denne baggrund kan det

ikke i sig selv give mig anledning til bemærkninger at Landsskatteretten

efter

aftale med regionen har stillet sin sagsbehandling i bero, indtil

ansvarssagen

er afgjort.

2. Told- og Skatteregion (X's) sagsbehandling:

Fra det tidspunkt da Told- og

Skatteregion (X) modtog sagen til ansvarsvurdering fra (K) Kommune, den 20.

maj 1992, til regionen efter aftale med Landsskatteretten stillede sagen i

bero den 20. januar 1993, gik der 8 måneder. Jeg må lægge til grund at der

ikke

blev påbegyndt nogen sagsbehandling i denne periode. Regionen modtog sagen

tilbage fra Landsskatteretten den 20. oktober 1993. Herefter gik der endnu 8

måneder før (A) den 22. juni 1994 blev indkaldt til ansvarsforhandlingen.

Selv

om regionen nu har haft sagen under behandling i sammenlagt 22 måneder, er

"ansvarssagen" endnu ikke endeligt afgjort.

Det er efter min opfattelse

meget beklageligt at (A) har måttet vente i så lang tid på at få en afgørelse

i

"ansvarssagen". Jeg har særligt noteret mig at (A), også efter at

Told- og Skatteregion (X) har fået sagen tilbage fra Landsskatteretten, har

måttet vente i foreløbig ca. 14 måneder på at få sin sag afgjort. Jeg

henviser

igen til Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 1994-8 af 26. april 1994. Af

cirkulæret fremgår det at straffesager der behandles forud for skattesager,

skal søges fremmet mest muligt.

Jeg har gjort Told- og

Skatteregion (X) bekendt med min opfattelse. Jeg har samtidig meddelt

regionen

at jeg går ud fra, at (A's) sag nu fremskyndes mest muligt, og at regionen,

hvis det bliver besluttet, at der skal rejses tiltale mod (A), beder

politimesteren

om ligeledes at fremskynde sagens behandling.

Som sagen er oplyst, lægger

jeg til grund at hverken De eller (A) modtog underretning om, at regionen

havde

indledt en undersøgelse af, om (A) kunne drages til ansvar for

skatteunddragelserne. I sagen ligger kun skatteforvaltningens og

Skatteankenævnet

i (K's) breve om at sagen vil blive forelagt for regionen med henblik på en

vurdering af ansvarsspørgsmålet.

Jeg finder det meget

beklageligt at regionen ikke på noget tidspunkt før i foråret 1994 - efter at

klagen var indgivet til mig - underrettede (A) og Dem om, at en sag af denne

karakter verserede.

Jeg har gjort Told- og

Skatteregion (X) bekendt med min opfattelse. Da regionen i udtalelsen til mig

har oplyst, at regionen nu - med henvisning til Told- og Skattestyrelsens

cirkulære 1993-15 - har iværksat en procedure om underretning af

skatteyderen,

når en skattestraffesag modtages fra kommunen, foretager jeg mig ikke mere

vedrørende dette spørgsmål.

Efter Justitsministeriets

vejledning om forvaltningsloven pkt. 206-207 om underretning af sagens parter

når sagsbehandlingen trækker ud, skulle De tillige have modtaget underretning

fra regionen om at sagen blev forsinket. De modtog ikke denne underretning

hvilket

jeg finder beklageligt.

Jeg har gjort Told- og

Skatteregion (X) bekendt med min opfattelse.

For så vidt angår den

manglende besvarelse af Deres anmodning om aktindsigt, bemærker jeg følgende:

Efter bestemmelsen i

forvaltningslovens § 16, stk. 2, skal den myndighed der har modtaget en

begæring om aktindsigt, snarest afgøre om begæringen kan imødekommes. Hvis

begæringen ikke er imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at

myndigheden har modtaget begæringen, skal myndigheden underrette parten om

grunden

til dette og om hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.

Told- og Skatteregion (X) har

i udtalelsen til mig oplyst at regionen "formodede", at De allerede

var bekendt med sagens akter. Regionen undlod derfor at reagere på

Landsskatterettens bemærkning om Deres anmodning om aktindsigt.

Efter min opfattelse var det

udaterede brev som regionen den 8. november 1993 modtog fra

Landsskatteretten,

en umisforståelig anmodning om aktindsigt i regionens sag.

Jeg finder det meget

beklageligt at regionen ikke straks efter modtagelsen af rettens brev tog

stilling til anmodningen om aktindsigt.

Jeg har gjort Told- og

Skatteregion (X) bekendt med min opfattelse. Det fremgår af sagen at De

modtog

kopi af alle sagens akter ved regionens brev af 21. april 1994. Jeg foretager

mig derfor ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

3. Vedrørende opkrævning af morarenter:

Det fremgår af sagen at (A)

har fået bevilget henstand med skattebetalingen, mens myndighederne behandler

klagesagen. Told- og Skatteregion (X) har den 17. marts 1994 forlænget

henstanden

til den 1. april 1995. I henstandsperioden beregnes der 1% i morarenter pr.

påbegyndt måned. Hjemmelen til at beregne disse morarenter findes i lov nr.

939 af 27. december 1991.

De har i flere breve til mig

rejst spørgsmålet om det er rimeligt, at (A) skal "bøde" for

myndighedernes langsomme sagsbehandling.

Skattemyndighederne har ikke

i et brev til Dem eller (A) taget stilling til hvilken betydning sagens

(hidtidige) forløb skal have for kravet om morarenter. Jeg mener ikke at jeg

bør udtale mig om spørgsmålet på et tidspunkt, da skattesagen ikke endeligt

er

afgjort, og - som nævnt - på et tidspunkt da skattemyndighederne ikke har

taget

stilling til spørgsmålet om kravet om morarenter.

Hvis der til sin tid fremsættes

et krav om morarenter, gør jeg dog opmærksom på at (A) har mulighed for - når

skattesagen er endeligt afgjort - at ansøge om hel eller delvis

bevillingsmæssig eftergivelse af beløbet, f.eks. med henvisning til den måde

som sagen har været behandlet på.

De vil kunne klage til mig

over skattemyndighedernes afgørelse af spørgsmålet.

..."

Præsidenten for

Landsskatteretten meddelte mig herefter følgende:

"Foranlediget af Deres

brev har jeg overfor rettens kontorer præciseret, at i sager, der har været

verserende i Landsskatteretten i 9 mdr., og hvor der undtagelsesvis ikke har

været telefonisk eller skriftlig kontakt med klageren/repræsentanten udover

standardkvitteringsskrivelsen, skal der gives meddelelse om årsagen til, at

sagsbehandlingstiden trækker ud. Samtidig vil der så vidt muligt blive givet

oplysning om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. Ligeledes skal

der i disse sager, hvis det på et tidligere tidspunkt kan forudses, at

sagsbehandlingstiden vil overstige 12 måneder, allerede på dette tidspunkt

tilsendes klageren/repræsentanten meddelelse om, at sagen ikke kan forventes

afgjort indenfor 12 måneder. Samtidig gives der meddelelse om årsagen hertil

samt så vidt muligt oplysning om, hvornår afgørelsen kan forventes at

foreligge."

Jeg meddelte Præsidenten for

Landsskatteretten at jeg tog det oplyste til efterretning.

Lignende dokumenter