Landsskatterettens og en told- og skatteregions sagsbehandlingstid i forbindelse med behandlingen af flere sager om indkomstansættelse.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsskatterettens og en told- og skatteregions
sagsbehandlingstid i forbindelse med behandlingen af flere sager om
indkomstansættelse.
Advokat B klagede i brev af
2. april 1994 for A over den tid der indtil da var gået til
Landsskatterettens
og Told- og Skatteregion X's behandling af en klage over A's
indkomstansættelser for indkomstårene 1985-1989. B klagede også over at han
ikke havde fået svar på sin anmodning om aktindsigt i en straffesag, som
myndighederne havde oplyst verserede mod A. Endelig klagede B over at A på
grund af den langvarige sagsbehandling ville komme til at betale et meget
stort
beløb i morarenter.
Det fremgik af sagen at A var
selvstændig taxavognmand. I brev af 19. november 1990 meddelte K Kommune
hende
at kommunen havde besluttet at forhøje hendes skattepligtige indkomst for
indkomstårene 1985-89 med i alt ca. 1,7 mio. kr.
Den 18. december 1990 klagede
B over K Kommunes afgørelse til Skatteankenævnet i K som den 18. marts 1992
stadfæstede kommunens afgørelse. Det fremgik af kendelsen at sagen ville
blive
forelagt Told- og Skatteregion X til bedømmelse af, om der forelå ansvar
efter
skattekontrollovens bestemmelser.
Den 20. maj 1992 sendte
skatteforvaltningen i K sagen til Told- og Skatteregion X for at regionen
kunne
vurdere ansvarsspørgsmålet. Hverken B eller A blev underrettet om
oversendelsen.
Læs alt
I brev af 16. juni 1992
klagede B til Landsskatteretten over skatteankenævnets afgørelse. Retten
oplyste i brev af 29. juni 1992 B om at sagsbehandlingstiden ville være
mellem
9 og 12 måneder (med et forbehold om at den eventuelt kunne være længere,
hvis
det var påkrævet med særlige undersøgelser).
Den 30. juni 1993 rykkede B
Landsskatteretten for svar i sagen. B blev herefter den 14. juli 1993 ringet
op
af en af rettens medarbejdere som meddelte ham, at den egentlige
sagsbehandling først ville blive påbegyndt i efteråret 1993. I brev af 20.
oktober 1993 meddelte retten B følgende:
"Under henvisning til
Deres skrivelse af 30. juni 1993, samt telefonsamtale den 14. juli 1993 kan
Landsskatterettens kontor oplyse, at man efter fornyet overvejelse finder, at
retten bør berostille behandlingen (af) klagesagen indtil straffesagen har
fundet sin afslutning. Under en straffesag er mulighederne for at få sagen
oplyst i øvrigt væsentlig forøget.
Sagens akter er derfor
oversendt til Told- og Skatteregion (X)."
Den 21. oktober 1993
protesterede B til Landsskatteretten over at retten havde besluttet at stille
sagen i bero. B bad desuden om at få nærmere oplysninger om den nævnte
straffesag
som han ikke havde hørt om før.
Landsskatteretten fastholdt i
et brev af 22. oktober 1993 over for B beslutningen om at stille sagen i
bero.
Om straffesagen skrev retten at det fremgik af skatteankenævnets kendelse i
sagen, at den ville blive forelagt Told- og Skatteregion X til bedømmelse af
ansvarsspørgsmålet.
I telefax af 3. november 1993
bad B Landsskatteretten om at få aktindsigt i den sag der verserede ved Told-
og Skatteregion X. B bad desuden retten om at indhente en redegørelse for
regionens behandling af sagen der foreløbig havde varet i 19 måneder.
Endvidere fastholdt B at Landsskatteretten skulle behandle klagesagen.
I et brev som Told- og
Skatteregion X modtog den 8. november 1993, skrev Landsskatteretten bl.a.:
"Under henvisning til rettens
skrivelse af 20. oktober 1993 skal man hermed underrette Told- og
Skatteregionen om, at klagerens advokat ved to skrivelser af henholdsvis 21.
oktober 1993 og 3. november 1993 har besværet sig over rettens berostillelse
af
klagebehandlingen.
(B) har bl.a. anmodet om, at
få aktindsigt i den ved Told- og Skatteregionen verserende sag.
..."
Landsskatteretten
underrettede samtidig B om at hans anmodning om aktindsigt var videresendt
til
Told- og Skatteregion X.
Da B den 2. april 1994
hverken havde hørt fra regionen eller fra Landsskatteretten, klagede han til
mig.
I en udtalelse i anledning af
klagen anførte Told- og Skatteregion X bl.a.:
"På grund af Regionens
sagsmængde på ansvarsområdet - herunder navnlig et meget betydeligt antal
sager
om fiktive fradrag for betaling til A-kasse/faglige kontingenter - har
Regionen
af ressourcemæssige og arbejdstilrettelæggelsesmæssige årsager endnu ikke
indkaldt (A) til ansvarsforhandling.
Regionen forventer, at
ansvarsforhandling m.v. kan gennemføres inden udgangen af juni 1994.
Det bemærkes iøvrigt, at
Regionen nu har (ind)ført en praksis, hvorefter borgeren orienteres om, at
der
verserer en overtrædelsessag i de tilfælde, hvor en ansvarsforhandling ikke
kan
forventes afholdt indenfor rimelig tid. Denne praksis er foranlediget af
Cirkulæreskrivelse fra Told- og Skattestyrelsen, af hvilken der vedlægges
kopi
til orientering.
2. Vedrørende anmodning om
aktindsigt.
Regionen er opmærksom på, at
der via landsskatteretten er anmodet om aktindsigt i Regionens ansvarssag.
Man
har dog hidtil formodet, at (A) og dennes repræsentant har været bekendt med
landsskatterettens materiale - som er det samme, som det Regionen er i
besiddelse af. Det bemærkes, at der ikke har været rettet direkte henvendelse
til Regionen om dette spørgsmål fra klagers side.
Foranlediget heraf har
Regionen d.d. tilsendt advokat (B) kopi af det i sagen beroende materiale.
..."
Regionen oplyste senere i en
telefonsamtale med en af mine medarbejdere at ansvarsforhandlingen, hvor både
B og A var til stede, blev afholdt den 22. juni 1994. Der var endnu ikke
taget
endelig stilling til ansvarsspørgsmålet.
Af datolisten fra
Landsskatteretten fremgår følgende:
”
16/6-92
Klagen modtages.
29/6-92
Klagens
modtagelse bekræftes i skrivelse til advokaten.
Det blev oplyst, at sagsbehandlingen i almindelighed
tager 9-12 måneder fra modtagelsen af ankenævnets sagsmateriale.
Behandlingstiden kan dog blive længere, hvis der er begæret personlig
forhandling
29/6-92
Sagen
sendes til udtalelse i (K) skatteankenævn.
8/7-92
Udtalelse
fra (K) skatteankenævn modtages.
Det blev
oplyst, at sagen er fremsendt til Told- og Skatteregionen til bedømmelse af
ansvar i.h.t. skattekontrolloven.
4/1-93
Sagen
fordeles til en sagsbehandler.
Umiddelbart
herefter kontaktes regionen telefonisk. Det blev oplyst, at man endnu ikke
havde fået taget hul på sagen. Det aftaltes, at sagsakterne skulle fremsendes
til retten.
22/1-93
Regionens
sagsakter modtages.
1/7-93
Advokatens
skrivelse af 30/6 modtages. Det ønskedes oplyst, hvornår sagen forventes
behandlet.
14/7-93
Advokaten
kontaktes telefonisk. Det blev oplyst, at sagsbehandlingen forventedes
påbegyndt i efteråret.
20/10-93
Advokaten
meddeles, at sagsbehandlingen berostilles indtil straffesagen har fundet sin
afslutning, idet mulighederne for at få sagen oplyst er væsentligt forøget
under straffesagen
"
Om de enkelte
sagsbehandlingsskridt skrev retten:
"...
I perioden 8. juli 1992 - 4.
januar 1993 afventede sagen fordeling til en sagsbehandler, hvorved bemærkes
at
der i rettens 3. kontor pr. 31. juli 1992 var opgjort en beholdning af
verserende sager på 844, hvoraf 194 afventede fordeling til en sagsbehandler.
Landsskatterettens kontor
overvejede primo 1993, hvorledes de usædvanligt mange verserende klagesager
vedrørende taxavognmænd skulle behandles, herunder eventuel berostillelse
såfremt der sideløbende var taget skridt til at rejse straffesag. Sagerne
blev
herefter som hovedregel behandlet i den rækkefølge de var indgået i retten.
Nærværende sag blev kort
drøftet med advokat (B) den 14. juli 1993, og det blev i denne forbindelse
oplyst, at den egentlige sagsbehandling først forventedes påbegyndt i
efteråret. Sagen afventede herefter af ressourcemæssige årsager den fornødne
tid hos sagsbehandleren. Landsskatterettens kontor traf først beslutning om
berostillelse i oktober 1993, efter en gennemgang af det omfattende
sagsmateriale.
..."
I en skrivelse til B udtalte
jeg følgende:
"
1. Landsskatterettens sagsbehandling:
Fra det tidspunkt, den 16.
juni 1992, da De klagede over Skatteankenævnet i K's kendelse, til De ved
Landsskatterettens brev af 20. oktober 1993 blev underrettet om, at retten
havde besluttet at stille sagsbehandlingen i bero, gik der 1 år og 4 måneder.
Jeg har særligt hæftet mig ved at der gik 6 måneder, fra sagen blev modtaget
i
retten, til den blev viderefordelt til en sagsbehandler. Fra sagsbehandleren
modtog sagen, gik der yderligere 10 måneder før retten besluttede at stille
sagen i bero. I hele perioden blev der kun foretaget ganske få
sagsbehandlingsskridt.
I Justitsministeriets
vejledning om forvaltningsloven pkt. 206-207 er anført følgende:
"
206.
Hvis en forvaltningsmyndighed som følge af sagens karakter
eller den almindelige sagsbehandlingstid for den pågældende myndighed ikke
kan
træffe afgørelse inden kortere tid efter sagens modtagelse, bør myndigheden
give den, der er part i sagen, underretning om, hvorpå sagen beror og så vidt
muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan
foreligge.
207.
Myndigheden bør endvidere give den, der er part i sagen,
underretning, når behandlingen af den konkrete sag på grund af særlige
omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt."
I brevet af 29. juni 1992
oplyste Landsskatteretten Dem om at rettens sagsbehandlingstid ville være
mellem 9 og 12 måneder (med et forbehold om at behandlingstiden kunne være
længere, hvis særlige undersøgelser var påkrævet).
En sagsbehandlingstid på 9-12
måneder er lang, men der er handlet i overensstemmelse med de gengivne
punkter
i vejledningen. Underretningsforpligtelsen indtræder imidlertid igen på det
tidspunkt da det må stå klart for myndigheden, at myndigheden ikke kan
overholde den bebudede sagsbehandlingstid, og i hvert fald senest ved
fristens
udløb.
Jeg må lægge til grund at det
på et tidspunkt noget før den 30. juni 1993 da De rykkede Landsskatteretten
for
svar, og hvor der netop var gået 12 måneder med rettens behandling af sagen,
måtte stå klart for retten, at afgørelsen ville blive forsinket ud over de
bebudede op til 12 måneder.
Jeg finder det beklageligt at
Landsskatteretten ikke på dette tidspunkt underrettede Dem om, at
behandlingen
af sagen ville vare længere end tidligere meddelt. Det forbehold om en
eventuel
længere sagsbehandlingstid som retten har taget i brevet af 29. juni 1992,
fritager ikke retten for en sådan underretningsforpligtelse. I øvrigt var der
i den foreliggende sag ikke iværksat "særlige undersøgelser".
Jeg har gjort
Landsskatteretten bekendt med min opfattelse.
Jeg lægger til grund at den
pågældende sagsbehandler i Landsskatteretten senest i midten af januar måned
1993 blev opmærksom på, at der i regionen beroede en "ansvarssag".
Jeg finder det meget beklageligt
at Landsskatteretten var 1 år og 4 måneder om at nå frem til at træffe
beslutning om, at sagen skulle stilles i bero. Efter min opfattelse burde
dette
spørgsmål have været afklaret
senest
i forbindelse med at rettens sagsbehandler i januar måned 1993 indhentede
telefoniske
oplysninger om "ansvarssagen" fra Told- og Skatteregion (X). Jeg
henviser til at det nu fremgår af Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 26.
april 1994 (1994-8), at uanset om det er straffesagen eller klagesagen, som
fremmes, skal sagsbehandlingen fremskyndes mest muligt (cirkulærets s. 4).
Jeg har gjort
Landsskatteretten bekendt med min opfattelse.
I betragtning af sagens
hidtidige forløb, herunder de løfter der var givet om sagsbehandlingstiden,
og
under hensyn til at et sandsynligt resultat af Landsskatterettens foreløbige
behandling ville blive, at sagen blev stillet i bero på afklaringen af
"ansvarssagen",
finder jeg det beklageligt at der forløb mere end tre måneder fra
telefonsamtalen den 14. juli 1993, til retten meddelte sin beslutning om
berostillelse. (Jeg er opmærksom på at sagsbehandleren den 14. juli 1993
forberedte Dem på en sådan yderligere sagsbehandlingstid).
Jeg har gjort
Landsskatteretten bekendt med min opfattelse.
Jeg har meddelt
Landsskatteretten at jeg går ud fra, at det som jeg har anført ovenfor, giver
retten anledning til at overveje, om der måtte være behov for at ændre
rettens
erindrings- og underretningsprocedurer. Jeg har bedt om underretning om
resultatet af disse overvejelser.
For så vidt angår spørgsmålet
om hvilken myndighed der skal behandle sagen, bemærker jeg følgende:
Der har indtil for kort tid
siden ikke været administrativt fastsatte retningslinier for behandling af
klagesager hvor flere forskellige myndigheder er involveret samtidig. Den
tvivl der tidligere kan have været om sagsbehandlingen, er nu afklaret med
det
ovenfor nævnte cirkulære. I cirkulæret beskrives det om det i det enkelte
tilfælde er straffesagen eller skattesagen, der skal fremmes. Af cirkulærets
pkt. II, A.2, fremgår det at klagesager som udgangspunkt skal fremmes, før
straffesagen gennemføres. Dette gælder bl.a. "klagesager, hvor
opgørelsen
af en udeholdt indkomsts størrelse i væsentlig grad bygger på skøn".
Efter
cirkulæret skal straffesagen dog fremmes bl.a. i de tilfælde "hvor
klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for
skatteansættelsen".
En af mine medarbejdere har
telefonisk fra Told- og Skatteregion (X) fået oplyst at regionen under en
eventuel straffesag ønsker, at der skal afhøres vidner for at få afklaret
forskellige bevismæssige spørgsmål.
På denne baggrund kan det
ikke i sig selv give mig anledning til bemærkninger at Landsskatteretten
efter
aftale med regionen har stillet sin sagsbehandling i bero, indtil
ansvarssagen
er afgjort.
2. Told- og Skatteregion (X's) sagsbehandling:
Fra det tidspunkt da Told- og
Skatteregion (X) modtog sagen til ansvarsvurdering fra (K) Kommune, den 20.
maj 1992, til regionen efter aftale med Landsskatteretten stillede sagen i
bero den 20. januar 1993, gik der 8 måneder. Jeg må lægge til grund at der
ikke
blev påbegyndt nogen sagsbehandling i denne periode. Regionen modtog sagen
tilbage fra Landsskatteretten den 20. oktober 1993. Herefter gik der endnu 8
måneder før (A) den 22. juni 1994 blev indkaldt til ansvarsforhandlingen.
Selv
om regionen nu har haft sagen under behandling i sammenlagt 22 måneder, er
"ansvarssagen" endnu ikke endeligt afgjort.
Det er efter min opfattelse
meget beklageligt at (A) har måttet vente i så lang tid på at få en afgørelse
i
"ansvarssagen". Jeg har særligt noteret mig at (A), også efter at
Told- og Skatteregion (X) har fået sagen tilbage fra Landsskatteretten, har
måttet vente i foreløbig ca. 14 måneder på at få sin sag afgjort. Jeg
henviser
igen til Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 1994-8 af 26. april 1994. Af
cirkulæret fremgår det at straffesager der behandles forud for skattesager,
skal søges fremmet mest muligt.
Jeg har gjort Told- og
Skatteregion (X) bekendt med min opfattelse. Jeg har samtidig meddelt
regionen
at jeg går ud fra, at (A's) sag nu fremskyndes mest muligt, og at regionen,
hvis det bliver besluttet, at der skal rejses tiltale mod (A), beder
politimesteren
om ligeledes at fremskynde sagens behandling.
Som sagen er oplyst, lægger
jeg til grund at hverken De eller (A) modtog underretning om, at regionen
havde
indledt en undersøgelse af, om (A) kunne drages til ansvar for
skatteunddragelserne. I sagen ligger kun skatteforvaltningens og
Skatteankenævnet
i (K's) breve om at sagen vil blive forelagt for regionen med henblik på en
vurdering af ansvarsspørgsmålet.
Jeg finder det meget
beklageligt at regionen ikke på noget tidspunkt før i foråret 1994 - efter at
klagen var indgivet til mig - underrettede (A) og Dem om, at en sag af denne
karakter verserede.
Jeg har gjort Told- og
Skatteregion (X) bekendt med min opfattelse. Da regionen i udtalelsen til mig
har oplyst, at regionen nu - med henvisning til Told- og Skattestyrelsens
cirkulære 1993-15 - har iværksat en procedure om underretning af
skatteyderen,
når en skattestraffesag modtages fra kommunen, foretager jeg mig ikke mere
vedrørende dette spørgsmål.
Efter Justitsministeriets
vejledning om forvaltningsloven pkt. 206-207 om underretning af sagens parter
når sagsbehandlingen trækker ud, skulle De tillige have modtaget underretning
fra regionen om at sagen blev forsinket. De modtog ikke denne underretning
hvilket
jeg finder beklageligt.
Jeg har gjort Told- og
Skatteregion (X) bekendt med min opfattelse.
For så vidt angår den
manglende besvarelse af Deres anmodning om aktindsigt, bemærker jeg følgende:
Efter bestemmelsen i
forvaltningslovens § 16, stk. 2, skal den myndighed der har modtaget en
begæring om aktindsigt, snarest afgøre om begæringen kan imødekommes. Hvis
begæringen ikke er imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at
myndigheden har modtaget begæringen, skal myndigheden underrette parten om
grunden
til dette og om hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.
Told- og Skatteregion (X) har
i udtalelsen til mig oplyst at regionen "formodede", at De allerede
var bekendt med sagens akter. Regionen undlod derfor at reagere på
Landsskatterettens bemærkning om Deres anmodning om aktindsigt.
Efter min opfattelse var det
udaterede brev som regionen den 8. november 1993 modtog fra
Landsskatteretten,
en umisforståelig anmodning om aktindsigt i regionens sag.
Jeg finder det meget
beklageligt at regionen ikke straks efter modtagelsen af rettens brev tog
stilling til anmodningen om aktindsigt.
Jeg har gjort Told- og
Skatteregion (X) bekendt med min opfattelse. Det fremgår af sagen at De
modtog
kopi af alle sagens akter ved regionens brev af 21. april 1994. Jeg foretager
mig derfor ikke mere vedrørende dette spørgsmål.
3. Vedrørende opkrævning af morarenter:
Det fremgår af sagen at (A)
har fået bevilget henstand med skattebetalingen, mens myndighederne behandler
klagesagen. Told- og Skatteregion (X) har den 17. marts 1994 forlænget
henstanden
til den 1. april 1995. I henstandsperioden beregnes der 1% i morarenter pr.
påbegyndt måned. Hjemmelen til at beregne disse morarenter findes i lov nr.
939 af 27. december 1991.
De har i flere breve til mig
rejst spørgsmålet om det er rimeligt, at (A) skal "bøde" for
myndighedernes langsomme sagsbehandling.
Skattemyndighederne har ikke
i et brev til Dem eller (A) taget stilling til hvilken betydning sagens
(hidtidige) forløb skal have for kravet om morarenter. Jeg mener ikke at jeg
bør udtale mig om spørgsmålet på et tidspunkt, da skattesagen ikke endeligt
er
afgjort, og - som nævnt - på et tidspunkt da skattemyndighederne ikke har
taget
stilling til spørgsmålet om kravet om morarenter.
Hvis der til sin tid fremsættes
et krav om morarenter, gør jeg dog opmærksom på at (A) har mulighed for - når
skattesagen er endeligt afgjort - at ansøge om hel eller delvis
bevillingsmæssig eftergivelse af beløbet, f.eks. med henvisning til den måde
som sagen har været behandlet på.
De vil kunne klage til mig
over skattemyndighedernes afgørelse af spørgsmålet.
..."
Præsidenten for
Landsskatteretten meddelte mig herefter følgende:
"Foranlediget af Deres
brev har jeg overfor rettens kontorer præciseret, at i sager, der har været
verserende i Landsskatteretten i 9 mdr., og hvor der undtagelsesvis ikke har
været telefonisk eller skriftlig kontakt med klageren/repræsentanten udover
standardkvitteringsskrivelsen, skal der gives meddelelse om årsagen til, at
sagsbehandlingstiden trækker ud. Samtidig vil der så vidt muligt blive givet
oplysning om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. Ligeledes skal
der i disse sager, hvis det på et tidligere tidspunkt kan forudses, at
sagsbehandlingstiden vil overstige 12 måneder, allerede på dette tidspunkt
tilsendes klageren/repræsentanten meddelelse om, at sagen ikke kan forventes
afgjort indenfor 12 måneder. Samtidig gives der meddelelse om årsagen hertil
samt så vidt muligt oplysning om, hvornår afgørelsen kan forventes at
foreligge."
Jeg meddelte Præsidenten for
Landsskatteretten at jeg tog det oplyste til efterretning.
Lignende dokumenter
- Sagsbehandling, herunder sagsbehandlingstid i Told- og Skattestyrelsen. Retsinformation · 25. juni 2003
- Manglende partshøring, underretning om lønindeholdelse, besvarelse af rykkerskrivelser m.v. Retsinformation · 5. november 2003
- Anmodning om at udskyde behandlingen af en klagesag Retsinformation · 23. februar 2005
- Landsskatteretskendelse af 24. oktober 2002 vedr. Momspligt taxavognmand brugt bil købt i Tyskland Retsinformation · 18. september 2003
- "To-instans inhabilitet". For lang sagsbehandlingstid. Forældelse Retsinformation · 25. juni 2003
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 22. december 2000