Spring til indhold

Retsinformation

Sagsbehandling, herunder sagsbehandlingstid i Told- og Skattestyrelsen.

FOU nr 1993.215UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Sagsbehandling, herunder sagsbehandlingstid i Told- og

Skattestyrelsen.

A klagede til mig over dels

den tid, der medgik i Skatteministeriet til besvarelse af A's henvendelser af

18. marts 1990 og 10. oktober 1991, dels ministeriets sagsbehandling.

Sagens omstændigheder var

følgende:

A rettede i skrivelse af 18.

marts 1990 henvendelse til den daværende skatteminister. I skrivelsen rejste

A

bl.a. spørgsmål om nogle skatterestancer for 1982, 1983 og 1987, som B

Kommune

søgte at inddrive hos A. Endvidere anmodede A om eftergivelse af

skatterestancerne.

Skrivelsen blev modtaget af

det tidligere Statsskattedirektorat - nu Told- og Skattestyrelsen - den 26.

marts 1990.

I skrivelse af 16. juli 1991

meddelte Told- og Skattestyrelsen A, at skrivelsen af 18. marts 1990 var

overgået til behandling i styrelsen, og at styrelsen den samme dag havde

sendt

sagen til udtalelse i B Kommune.

Told- og Skattestyrelsen

rykkede i skrivelse af 12. september 1991 B Kommune for svar på anmodningen

af

16. juli 1991 om en udtalelse.

I to skrivelser af 10.

oktober 1991 rettede A fornyet henvendelse til skatteministeren. Denne gang

vedrørende nogle skatterestancer for A og A's ægtefælle for 1986, 1987, 1988

og

Læs alt

1990, som B Kommune havde søgt at inddrive. Også i disse skrivelser anmodede

A

bl.a. om eftergivelse af skatterestancerne. Den ene af skrivelserne var

påstemplet modtaget den 16. oktober 1991 af Told- og Skattestyrelsen,

Opkrævningsafdelingen.

Den 11. oktober 1991 afgav B

Kommune udtalelse til Told- og Skattestyrelsen i anledning af A's skrivelse

af

18. marts 1990.

I skrivelse af 6. november

1991 bekræftede Told- og Skattestyrelsen modtagelsen af A's skrivelse(r?) af

10. oktober 1991 og oplyste samtidig, at sagen forventedes færdigbehandlet

inden den 6. december 1991.

Herefter forespurgte A til

sagen i skrivelse af 13. december 1991 til skatteministeren. Brevet blev

modtaget af Told- og Skattestyrelsen, Opkrævningsafdelingen, den 18. december

1991.

I skrivelse af 28. januar

1992 til Told- og Skattestyrelsen rykkede A på ny for en afgørelse i sagen. A

anmodede samtidig om aktindsigt i "det materiale, der ligger til grund

for

den kommende afgørelse".

Told- og Skattestyrelsen

anmodede i skrivelser af 12. marts

1992

C

Kommune og B Kommune om en udtalelse i anledning af

A's skrivelser af 10. oktober 1991 til skatteministeren.

A's anmodning af 28. januar

1992 om aktindsigt blev besvaret af Told- og Skattestyrelsen den 26. marts

1992. Styrelsen anførte i den forbindelse, at der hurtigst muligt efter

modtagelsen af udtalelser fra de nævnte kommuner ville blive truffet

afgørelse

i sagen. A blev endvidere anmodet om at fremsætte eventuelle yderligere

bemærkninger til sagen inden en måned. Endvidere beklagede Told- og

Skattestyrelsen den lange sagsbehandlingstid af A's klager og den sene

besvarelse af A's anmodning om aktindsigt.

C Kommune og B Kommune afgav

udtalelse i sagen henholdsvis den 2. og 10. april 1992.

Told- og Skattestyrelsen

meddelte herefter A i skrivelse af 14. maj 1992 følgende:

"...

I denne anledning skal

Styrelsen først og fremmest beklage, at Deres henvendelse på grund af en

ekspeditionsfejl først er blevet ekspederet nu.

Da Deres henvendelse, dels

indeholder en klage over skatteansættelsen, dels en ansøgning om fuldstændig

eftergivelse, finder Styrelsen det hensigtsmæssigt, at Deres henvendelse

overgives til Skatteafdelingen til nærmere undersøgelse, forinden der tages

stilling til Deres ansøgning om eftergivelse.

Det kan oplyses, at henstand

med betaling af personskattekravene kan bevilges i det omfang,

skatteansættelserne påklages til Skatteankenævnet. Da en sådan påklage ikke

foreligger, kan der ikke gives henstand med betalingen.

Deres sag er samtidig hermed

oversendt til:

Told- og Skattestyrelsen

Erhvervsligningen

...

Eftergivelse behandles i

1.-instans af Told- og Skatteregionen. Da sagen ikke ses behandlet i region

(D), bedes De venligst, når afgørelse fra Told- og Skatteafdelingen

foreligger,

rette henvendelse til regionen, såfremt De fortsat ønsker eftergivelse."

I skrivelse af 25. maj 1992

meddelte Told- og Skattestyrelsen A følgende:

"Told- og

Skattestyrelsen, Opkrævningsafdelingen, har ved brev af den 14. maj 1992

meddelt Dem, at Skatteafdelingen ville undersøge, hvordan de omhandlede

skattekrav mod Dem var opstået.

Efter at have rettet

henvendelse til (C) kommune er det blevet oplyst, at restancerne overvejende

skyldes, at skatteansættelserne for 1982, 1983 og 1986 efterfølgende er

blevet

reguleret, idet De ønskede et konfiskationsbeløb bragt til fradrag i 1986.

Der blev fra (C) kommune

udsendt meddelelse om de ændrede skatteansættelser den 15. marts 1988.

Ændringen betød, at der blev

indrømmet fradrag for en tidligere indtægtsført lejeindtægt og en tidligere

foretaget skønsmæssig forhøjelse, fordi disse indkomster ansås at have

sammenhæng med de ulovlige indtægter, som var omfattet af det beløb, der blev

konfiskeret ved Østre Landsrets dom (...) .

Efter omstændighederne blev

Deres ægtefælle indrømmet halvdelen af fradraget, hvorfor også hans tidligere

skatteansættelser blev ændret.

Dette resulterede i

restskatter for indkomstårene 1982 og 1983 med deraf følgende morarenter. Det

fremgår af årsopgørelserne, at en væsentlig del af restskatterne vedrører

morarenter.

Ifølge det oplyste har De

aldrig påklaget de kommunale skattemyndigheders afgørelser og Told- og

Skattestyrelsen har derfor ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at

foranstalte yderligere konkrete undersøgelser.

Til Deres orientering

vedlægges kopi af (C) kommunes skrivelse af den 15. marts 1988, hvoraf det

fremgik, at skatteansættelserne ville blive ændret."

Efter fornyet henvendelse fra

A den 3. november 1992 svarede Told- og Skattestyrelsen A i skrivelse af 16.

november 1992 følgende:

"...

Idet man vedlægger kopier af

Styrelsens skrivelser af 14. maj 1992 og af 25. maj 1992 vedrørende

skattegælden, skal man gøre opmærksom på, at man i skrivelse af 14. maj 1992

meddelte Dem, at De havde mulighed for at søge om eftergivelse af

skatterestancen hos Told- og Skatteregion (D). Desuden meddelte man Dem, at

den

af Dem ansøgte henstand med betaling af skatterne kunne bevilges, i det

omfang

skatteansættelserne var påklaget til skatteankenævnet. Da der ikke forelå en

påklage af ansættelsen, sendte man samtidig Deres klage til Styrelsens

Skatteafdeling

til behandling.

Styrelsens Skatteafdeling

besvarede Deres henvendelse den 25. maj 1992 og meddelte Dem, at man ikke

agtede at foretage sig videre i sagen, da De aldrig har påklaget de kommunale

skattemyndigheders skatteansættelse.

Styrelsen har herved anset

Deres henvendelser af 18. marts 1990 og 10. oktober 1991 for besvaret, og man

skal på ny henvise Dem til at søge eftergivelse af skatterestancen i Told- og

Skatteregion (D)."

Told- og Skattestyrelsen

meddelte endvidere A i skrivelse af 18. november 1992, at styrelsen den samme

dag havde sendt A's ansøgning af 18. marts 1990 og 10. oktober 1991 til Told-

og Skatteregion D med anmodning om, at regionen behandlede A's ansøgning om

eftergivelse i 1. instans.

Told- og Skattestyrelsen

udtalte i anledning af A's klage til mig følgende:

"...

Styrelsen skal meget beklage,

at der ikke er reageret på (A's) brev af 18. marts 1990 til Skatteministeren

før end 16. juli 1991, hvor styrelsen meddeler klageren, at sagen er sendt

til

udtalelse i (B) kommune.

For så vidt angår klagerens

brev af 10. oktober 1991 til Skatteministeren, har styrelsen den 6. november

1991 kvitteret for modtagelsen af dette brev og oplyst, at man forventede

sagen

færdigbehandlet inden en måned.

...

Den 26. marts 1992 blev der

givet klageren aktindsigt i Told- og Skattestyrelsens sag, ligesom det blev

oplyst, at sagen var sendt til udtalelse i (B) og (C) kommuner. Styrelsen

beklagede samtidig den lange behandlingstid af klagerne og sene besvarelse om

(af) anmodning om aktindsigt.

Den 31. marts 1992 har Told-

og Skatteregion (D) meddelt skatteyderen, at (A) i brev af 4. marts 1992

udover

klage over lønindeholdelse også har søgt regionen om eftergivelse af sin og

ægtefællens skatterestance. Regionen har ikke fundet at kunne behandle

ansøgningen,

idet klagerens sag var under behandling i Told- og Skattestyrelsen.

Styrelsen må meget beklage

formuleringen i Told- og Skatteregion (D's) brev af 12. marts 1991, idet

ansøgningen om eftergivelse af skatterestancen burde være behandlet af

regionen.

...

Styrelsen skal meget beklage

den uacceptabelt lange ekspeditionstid i sagen.

..."

I en skrivelse til A udtalte

jeg følgende:

"Fra Told- og

Skattestyrelsen den 26. marts 1990 modtog Deres henvendelse af 18. marts

1990,

og indtil den blev besvaret henholdsvis den 14. og den 25. maj 1992, medgik

25-26 måneder. En så lang samlet sagsbehandlingstid er åbenbart urimelig. Til

besvarelse af Deres henvendelse af 10. oktober 1991, der stort set vedrørte

samme problemstilling, men blot andre indkomstår, medgik 7-7½ måned.

Af den samlede

sagsbehandlingstid blev der ikke foretaget ekspeditioner af nogen art i de

første lidt mere end 15 ½ måned. En sådan sagsbehandling er yderst

kritisabel.

Jeg har samtidig hermed

meddelt Told- og Skattestyrelsen min opfattelse. Told- og Skattestyrelsen har

i

skrivelsen af 26. marts 1992 og i udtalelsen over for mig beklaget

sagsbehandlingstiden. Jeg foretager derfor ikke videre vedrørende

spørgsmålet.

I tiden fra den 16. juli 1991

til den 11. oktober 1991 beroede sagens behandling på (B) Kommune, der var

blevet anmodet om en udtalelse. I denne periode rykkede Told- og

Skattestyrelsen i skrivelse af 12. september 1991 kommunen for den udbedte

udtalelse. Henset til sagens hidtidige behandling i Told- og Skattestyrelsen

havde

jeg fundet det rettest, om styrelsen havde rykket (B) Kommune på et tidligere

tidspunkt end efter ca. 2 måneders forløb.

Også dette har jeg samtidig

meddelt Told- og Skattestyrelsen.

I skrivelsen af 6. november

1991 meddelte Told- og Skattestyrelsen Dem, at sagen forventedes

færdigbehandlet inden den 6. december 1991. Sagen var imidlertid ikke

færdigbehandlet på det tidspunkt. Det følger af god forvaltningsskik, at en

myndighed bør give en part underretning, når behandlingen af en konkret sag

på

grund af særlige omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt, jf.

herved

Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven pkt. 207. Told- og

Skattestyrelsen burde derfor af egen drift omkring den 6. december 1991 have

underrettet Dem om, at behandlingen af Deres sag trak ud.

Jeg har samtidig hermed

meddelt Told- og Skattestyrelsen min opfattelse.

Ifølge pkt. 208 i den

ovennævnte vejledning bør rykkerskrivelser fra den, der er part i en sag, og

som er rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, i almindelighed besvares

med

det samme. Deres rykkerskrivelse af 13. december 1991 til skatteministeren

blev

modtaget af Told- og Skattestyrelsen den 18. december 1991. Skrivelsen ses

ikke

besvaret. Dette anser jeg for meget kritisabelt.

Jeg har samtidig hermed meddelt

Told- og Skattestyrelsen min opfattelse.

I skrivelsen af 28. januar

1992 rykkede De på ny for sagens behandling. Skrivelsen blev først besvaret

den

26. marts 1992. Også dette forhold finder jeg anledning til at kritisere.

Jeg har samtidig hermed gjort

Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse. Da Told- og

Skattestyrelsen imidlertid i skrivelsen af 26. marts 1992 til Dem dybt

beklagede den lange sagsbehandlingstid, foretager jeg ikke videre vedrørende

dette spørgsmål.

Den anmodning om aktindsigt,

der var indeholdt i Deres skrivelse af 28. januar 1992, blev ligeledes først

besvaret den 26. marts 1992. Efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 16,

stk.

2, skal en myndighed, når en begæring om aktindsigt ikke er imødekommet eller

afslået inden 10 dage efter begæringens modtagelse, underrette parten om

grunden dertil samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.

Jeg må anse det for

beklageligt, at Told- og Skattestyrelsen ikke forholdt sig i overensstemmelse

hermed. Jeg må endvidere undre mig over, at Told- og Skattestyrelsen, der

foretog ekspedition i sagen den 12. marts 1992, i det mindste ikke samtidig

hermed besvarede Deres begæring om aktindsigt.

Jeg har samtidig hermed

meddelt Told- og Skattestyrelsen min opfattelse. Told- og Skattestyrelsen har

beklaget forholdet over for Dem, og jeg foretager derfor ikke videre

vedrørende

spørgsmålet.

For så vidt angår Deres

begæring af 28. januar 1992 om aktindsigt, finder jeg det endvidere uheldigt,

at Told- og Skattestyrelsen ikke lod udtalelserne af 2. og 10. april 1992 fra

(C) og (B) kommuner være omfattet heraf, da styrelsen modtog de nævnte

udtalelser.

Jeg har samtidig hermed

meddelt Told- og Skattestyrelsen min opfattelse.

Den ekspedition, som Told- og

Skattestyrelsen foretog den 12. marts 1992, bestod i at anmode (C) og (B)

kommuner om en udtalelse i anledning af Deres skrivelser af 10. oktober 1991.

Jeg må anse det for meget uheldigt, dels at der skulle medgå næsten 5

måneder,

forinden denne ekspedition blev foretaget, dels at der i denne periode ikke

ses

foretaget reel sagsbehandling i sagen. Told- og Skattestyrelsen ses i

perioden

alene den 6. november 1991 at have bekræftet modtagelsen af Deres

skrivelse(r?).

Dette har jeg samtidig hermed

meddelt Told- og Skattestyrelsen.

Fra den 12. marts 1992 til

den 13. april 1992, da Told- og Skattestyrelsen modtog den sidste udtalelse,

beroede sagen ikke på Told- og Skattestyrelsen.

Den tid, der herefter medgik

til sagens behandling, indtil Told-og Skattestyrelsen besvarede Deres

henvendelser henholdsvis den 14. og 25. maj 1992, har jeg ikke tilstrækkeligt

grundlag for at kritisere, omend det er klart, at en hurtigere besvarelse

havde

været ønskelig.

For så vidt angår Told- og

Skattestyrelsens behandling af sagen i øvrigt bemærker jeg, at jeg finder det

uheldigt, at styrelsen ikke på et langt tidligere tidspunkt meddelte Dem, at

spørgsmål om eftergivelse af en skatterestance henhører under told- og

skatteregionen i 1. instans. Jeg er herved opmærksom på, at Told- og

Skattestyrelsen på grundlag af formuleringen af Deres henvendelse af 18.

marts

1990 eventuelt kunne være blevet bibragt den opfattelse, at De kun søgte om

eftergivelse af skatterestancen, såfremt det var korrekt, at De var i

restance

med betalingen af skat. Uanset om styrelsen har været af den nævnte

opfattelse,

burde styrelsen på grund af den meget langsomme sagsbehandling på et langt

tidligere tidspunkt havde vejledt Dem om rette afgørelsesmyndighed, for så

vidt

angår spørgsmålet om eftergivelse af skat.

Jeg har samtidig hermed gjort

Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

Jeg har meddelt Told- og

Skattestyrelsen, at jeg går ud fra, at den foreliggende sags overordentligt

uheldige forløb giver styrelsen anledning til at overveje, om der er behov

for

i almindelighed i styrelsen at indskærpe almindeligt gældende

sagsbehandlingsrutiner.

Jeg har bedt Told- og

Skattestyrelsen om at underrette mig om, hvad der sker vedrørende dette

spørgsmål.

..."

Told- og Skattestyrelsen

meddelte mig herefter følgende:

"...

Told- og Skattestyrelsen har

med dyb beskæmmelse taget Ombudsmandens kritik af styrelsens behandling af

sagen vedrørende (A) til efterretning.

Den foreliggende sag er i

realiteten en udløber af en problemkombination i Told- og Skattestyrelsen,

som

tidligere i en række sager har givet anledning til kritik fra Ombudsmanden.

...

...

Som det er Ombudsmanden

bekendt, har de tidligere sager været taget overordentligt alvorligt i

styrelsen, jf. bl.a. vedlagte skrivelse af 19. august 1992 fra told- og

skattedirektøren til styrelsens afdelinger.

Det er på denne baggrund ikke

styrelsens opfattelse, at der i anledning af den konkrete sag er behov for at

foretage yderligere indskærpelser af almindeligt gældende

sagsbehandlingsrutiner.

..."

I skrivelse af 19. august

1992 fra Told- og Skattestyrelsen var anført følgende:

"...

Jeg skal derfor indskærpe, at

der skal afgives kvitteringsskrivelser ved modtagelsen af en henvendelse,

medmindre sagen kan afsluttes umiddelbart. Af kvitteringsskrivelsen skal det

fremgå, hvornår der kan forventes svar.

Modtages der rykkerskrivelser

i en sag, skal disse besvares hurtigst muligt med oplysning om, hvorpå sagen

beror, medmindre sagens afslutning er umiddelbart forestående.

Med henblik på at sikre, at

sager ikke henligger i længere tid inden afgørelse træffes, skal jeg samtidig

indskærpe, at der hver måned fra journalsystemet skal udskrives

restancelister

over alle sager, som er uafsluttede. Restancelisterne skal fordeles til

berørte

sagsbehandlere og chefer.

Endvidere skal jeg indskærpe,

at der mindst én gang om måneden skal udskrives erindringslister over sager,

hvorpå der er indsat erindringsdato. Listerne skal fordeles til berørte

sagsbehandlere og chefer.

..."

Jeg meddelte Told- og

Skattestyrelsen, at jeg havde taget det oplyste til efterretning.

Lignende dokumenter