Sagsbehandling, herunder sagsbehandlingstid i Told- og Skattestyrelsen.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Sagsbehandling, herunder sagsbehandlingstid i Told- og
Skattestyrelsen.
A klagede til mig over dels
den tid, der medgik i Skatteministeriet til besvarelse af A's henvendelser af
18. marts 1990 og 10. oktober 1991, dels ministeriets sagsbehandling.
Sagens omstændigheder var
følgende:
A rettede i skrivelse af 18.
marts 1990 henvendelse til den daværende skatteminister. I skrivelsen rejste
A
bl.a. spørgsmål om nogle skatterestancer for 1982, 1983 og 1987, som B
Kommune
søgte at inddrive hos A. Endvidere anmodede A om eftergivelse af
skatterestancerne.
Skrivelsen blev modtaget af
det tidligere Statsskattedirektorat - nu Told- og Skattestyrelsen - den 26.
marts 1990.
I skrivelse af 16. juli 1991
meddelte Told- og Skattestyrelsen A, at skrivelsen af 18. marts 1990 var
overgået til behandling i styrelsen, og at styrelsen den samme dag havde
sendt
sagen til udtalelse i B Kommune.
Told- og Skattestyrelsen
rykkede i skrivelse af 12. september 1991 B Kommune for svar på anmodningen
af
16. juli 1991 om en udtalelse.
I to skrivelser af 10.
oktober 1991 rettede A fornyet henvendelse til skatteministeren. Denne gang
vedrørende nogle skatterestancer for A og A's ægtefælle for 1986, 1987, 1988
og
Læs alt
1990, som B Kommune havde søgt at inddrive. Også i disse skrivelser anmodede
A
bl.a. om eftergivelse af skatterestancerne. Den ene af skrivelserne var
påstemplet modtaget den 16. oktober 1991 af Told- og Skattestyrelsen,
Opkrævningsafdelingen.
Den 11. oktober 1991 afgav B
Kommune udtalelse til Told- og Skattestyrelsen i anledning af A's skrivelse
af
18. marts 1990.
I skrivelse af 6. november
1991 bekræftede Told- og Skattestyrelsen modtagelsen af A's skrivelse(r?) af
10. oktober 1991 og oplyste samtidig, at sagen forventedes færdigbehandlet
inden den 6. december 1991.
Herefter forespurgte A til
sagen i skrivelse af 13. december 1991 til skatteministeren. Brevet blev
modtaget af Told- og Skattestyrelsen, Opkrævningsafdelingen, den 18. december
1991.
I skrivelse af 28. januar
1992 til Told- og Skattestyrelsen rykkede A på ny for en afgørelse i sagen. A
anmodede samtidig om aktindsigt i "det materiale, der ligger til grund
for
den kommende afgørelse".
Told- og Skattestyrelsen
anmodede i skrivelser af 12. marts
1992
C
Kommune og B Kommune om en udtalelse i anledning af
A's skrivelser af 10. oktober 1991 til skatteministeren.
A's anmodning af 28. januar
1992 om aktindsigt blev besvaret af Told- og Skattestyrelsen den 26. marts
1992. Styrelsen anførte i den forbindelse, at der hurtigst muligt efter
modtagelsen af udtalelser fra de nævnte kommuner ville blive truffet
afgørelse
i sagen. A blev endvidere anmodet om at fremsætte eventuelle yderligere
bemærkninger til sagen inden en måned. Endvidere beklagede Told- og
Skattestyrelsen den lange sagsbehandlingstid af A's klager og den sene
besvarelse af A's anmodning om aktindsigt.
C Kommune og B Kommune afgav
udtalelse i sagen henholdsvis den 2. og 10. april 1992.
Told- og Skattestyrelsen
meddelte herefter A i skrivelse af 14. maj 1992 følgende:
"...
I denne anledning skal
Styrelsen først og fremmest beklage, at Deres henvendelse på grund af en
ekspeditionsfejl først er blevet ekspederet nu.
Da Deres henvendelse, dels
indeholder en klage over skatteansættelsen, dels en ansøgning om fuldstændig
eftergivelse, finder Styrelsen det hensigtsmæssigt, at Deres henvendelse
overgives til Skatteafdelingen til nærmere undersøgelse, forinden der tages
stilling til Deres ansøgning om eftergivelse.
Det kan oplyses, at henstand
med betaling af personskattekravene kan bevilges i det omfang,
skatteansættelserne påklages til Skatteankenævnet. Da en sådan påklage ikke
foreligger, kan der ikke gives henstand med betalingen.
Deres sag er samtidig hermed
oversendt til:
Told- og Skattestyrelsen
Erhvervsligningen
...
Eftergivelse behandles i
1.-instans af Told- og Skatteregionen. Da sagen ikke ses behandlet i region
(D), bedes De venligst, når afgørelse fra Told- og Skatteafdelingen
foreligger,
rette henvendelse til regionen, såfremt De fortsat ønsker eftergivelse."
I skrivelse af 25. maj 1992
meddelte Told- og Skattestyrelsen A følgende:
"Told- og
Skattestyrelsen, Opkrævningsafdelingen, har ved brev af den 14. maj 1992
meddelt Dem, at Skatteafdelingen ville undersøge, hvordan de omhandlede
skattekrav mod Dem var opstået.
Efter at have rettet
henvendelse til (C) kommune er det blevet oplyst, at restancerne overvejende
skyldes, at skatteansættelserne for 1982, 1983 og 1986 efterfølgende er
blevet
reguleret, idet De ønskede et konfiskationsbeløb bragt til fradrag i 1986.
Der blev fra (C) kommune
udsendt meddelelse om de ændrede skatteansættelser den 15. marts 1988.
Ændringen betød, at der blev
indrømmet fradrag for en tidligere indtægtsført lejeindtægt og en tidligere
foretaget skønsmæssig forhøjelse, fordi disse indkomster ansås at have
sammenhæng med de ulovlige indtægter, som var omfattet af det beløb, der blev
konfiskeret ved Østre Landsrets dom (...) .
Efter omstændighederne blev
Deres ægtefælle indrømmet halvdelen af fradraget, hvorfor også hans tidligere
skatteansættelser blev ændret.
Dette resulterede i
restskatter for indkomstårene 1982 og 1983 med deraf følgende morarenter. Det
fremgår af årsopgørelserne, at en væsentlig del af restskatterne vedrører
morarenter.
Ifølge det oplyste har De
aldrig påklaget de kommunale skattemyndigheders afgørelser og Told- og
Skattestyrelsen har derfor ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at
foranstalte yderligere konkrete undersøgelser.
Til Deres orientering
vedlægges kopi af (C) kommunes skrivelse af den 15. marts 1988, hvoraf det
fremgik, at skatteansættelserne ville blive ændret."
Efter fornyet henvendelse fra
A den 3. november 1992 svarede Told- og Skattestyrelsen A i skrivelse af 16.
november 1992 følgende:
"...
Idet man vedlægger kopier af
Styrelsens skrivelser af 14. maj 1992 og af 25. maj 1992 vedrørende
skattegælden, skal man gøre opmærksom på, at man i skrivelse af 14. maj 1992
meddelte Dem, at De havde mulighed for at søge om eftergivelse af
skatterestancen hos Told- og Skatteregion (D). Desuden meddelte man Dem, at
den
af Dem ansøgte henstand med betaling af skatterne kunne bevilges, i det
omfang
skatteansættelserne var påklaget til skatteankenævnet. Da der ikke forelå en
påklage af ansættelsen, sendte man samtidig Deres klage til Styrelsens
Skatteafdeling
til behandling.
Styrelsens Skatteafdeling
besvarede Deres henvendelse den 25. maj 1992 og meddelte Dem, at man ikke
agtede at foretage sig videre i sagen, da De aldrig har påklaget de kommunale
skattemyndigheders skatteansættelse.
Styrelsen har herved anset
Deres henvendelser af 18. marts 1990 og 10. oktober 1991 for besvaret, og man
skal på ny henvise Dem til at søge eftergivelse af skatterestancen i Told- og
Skatteregion (D)."
Told- og Skattestyrelsen
meddelte endvidere A i skrivelse af 18. november 1992, at styrelsen den samme
dag havde sendt A's ansøgning af 18. marts 1990 og 10. oktober 1991 til Told-
og Skatteregion D med anmodning om, at regionen behandlede A's ansøgning om
eftergivelse i 1. instans.
Told- og Skattestyrelsen
udtalte i anledning af A's klage til mig følgende:
"...
Styrelsen skal meget beklage,
at der ikke er reageret på (A's) brev af 18. marts 1990 til Skatteministeren
før end 16. juli 1991, hvor styrelsen meddeler klageren, at sagen er sendt
til
udtalelse i (B) kommune.
For så vidt angår klagerens
brev af 10. oktober 1991 til Skatteministeren, har styrelsen den 6. november
1991 kvitteret for modtagelsen af dette brev og oplyst, at man forventede
sagen
færdigbehandlet inden en måned.
...
Den 26. marts 1992 blev der
givet klageren aktindsigt i Told- og Skattestyrelsens sag, ligesom det blev
oplyst, at sagen var sendt til udtalelse i (B) og (C) kommuner. Styrelsen
beklagede samtidig den lange behandlingstid af klagerne og sene besvarelse om
(af) anmodning om aktindsigt.
Den 31. marts 1992 har Told-
og Skatteregion (D) meddelt skatteyderen, at (A) i brev af 4. marts 1992
udover
klage over lønindeholdelse også har søgt regionen om eftergivelse af sin og
ægtefællens skatterestance. Regionen har ikke fundet at kunne behandle
ansøgningen,
idet klagerens sag var under behandling i Told- og Skattestyrelsen.
Styrelsen må meget beklage
formuleringen i Told- og Skatteregion (D's) brev af 12. marts 1991, idet
ansøgningen om eftergivelse af skatterestancen burde være behandlet af
regionen.
...
Styrelsen skal meget beklage
den uacceptabelt lange ekspeditionstid i sagen.
..."
I en skrivelse til A udtalte
jeg følgende:
"Fra Told- og
Skattestyrelsen den 26. marts 1990 modtog Deres henvendelse af 18. marts
1990,
og indtil den blev besvaret henholdsvis den 14. og den 25. maj 1992, medgik
25-26 måneder. En så lang samlet sagsbehandlingstid er åbenbart urimelig. Til
besvarelse af Deres henvendelse af 10. oktober 1991, der stort set vedrørte
samme problemstilling, men blot andre indkomstår, medgik 7-7½ måned.
Af den samlede
sagsbehandlingstid blev der ikke foretaget ekspeditioner af nogen art i de
første lidt mere end 15 ½ måned. En sådan sagsbehandling er yderst
kritisabel.
Jeg har samtidig hermed
meddelt Told- og Skattestyrelsen min opfattelse. Told- og Skattestyrelsen har
i
skrivelsen af 26. marts 1992 og i udtalelsen over for mig beklaget
sagsbehandlingstiden. Jeg foretager derfor ikke videre vedrørende
spørgsmålet.
I tiden fra den 16. juli 1991
til den 11. oktober 1991 beroede sagens behandling på (B) Kommune, der var
blevet anmodet om en udtalelse. I denne periode rykkede Told- og
Skattestyrelsen i skrivelse af 12. september 1991 kommunen for den udbedte
udtalelse. Henset til sagens hidtidige behandling i Told- og Skattestyrelsen
havde
jeg fundet det rettest, om styrelsen havde rykket (B) Kommune på et tidligere
tidspunkt end efter ca. 2 måneders forløb.
Også dette har jeg samtidig
meddelt Told- og Skattestyrelsen.
I skrivelsen af 6. november
1991 meddelte Told- og Skattestyrelsen Dem, at sagen forventedes
færdigbehandlet inden den 6. december 1991. Sagen var imidlertid ikke
færdigbehandlet på det tidspunkt. Det følger af god forvaltningsskik, at en
myndighed bør give en part underretning, når behandlingen af en konkret sag
på
grund af særlige omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt, jf.
herved
Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven pkt. 207. Told- og
Skattestyrelsen burde derfor af egen drift omkring den 6. december 1991 have
underrettet Dem om, at behandlingen af Deres sag trak ud.
Jeg har samtidig hermed
meddelt Told- og Skattestyrelsen min opfattelse.
Ifølge pkt. 208 i den
ovennævnte vejledning bør rykkerskrivelser fra den, der er part i en sag, og
som er rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, i almindelighed besvares
med
det samme. Deres rykkerskrivelse af 13. december 1991 til skatteministeren
blev
modtaget af Told- og Skattestyrelsen den 18. december 1991. Skrivelsen ses
ikke
besvaret. Dette anser jeg for meget kritisabelt.
Jeg har samtidig hermed meddelt
Told- og Skattestyrelsen min opfattelse.
I skrivelsen af 28. januar
1992 rykkede De på ny for sagens behandling. Skrivelsen blev først besvaret
den
26. marts 1992. Også dette forhold finder jeg anledning til at kritisere.
Jeg har samtidig hermed gjort
Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse. Da Told- og
Skattestyrelsen imidlertid i skrivelsen af 26. marts 1992 til Dem dybt
beklagede den lange sagsbehandlingstid, foretager jeg ikke videre vedrørende
dette spørgsmål.
Den anmodning om aktindsigt,
der var indeholdt i Deres skrivelse af 28. januar 1992, blev ligeledes først
besvaret den 26. marts 1992. Efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 16,
stk.
2, skal en myndighed, når en begæring om aktindsigt ikke er imødekommet eller
afslået inden 10 dage efter begæringens modtagelse, underrette parten om
grunden dertil samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.
Jeg må anse det for
beklageligt, at Told- og Skattestyrelsen ikke forholdt sig i overensstemmelse
hermed. Jeg må endvidere undre mig over, at Told- og Skattestyrelsen, der
foretog ekspedition i sagen den 12. marts 1992, i det mindste ikke samtidig
hermed besvarede Deres begæring om aktindsigt.
Jeg har samtidig hermed
meddelt Told- og Skattestyrelsen min opfattelse. Told- og Skattestyrelsen har
beklaget forholdet over for Dem, og jeg foretager derfor ikke videre
vedrørende
spørgsmålet.
For så vidt angår Deres
begæring af 28. januar 1992 om aktindsigt, finder jeg det endvidere uheldigt,
at Told- og Skattestyrelsen ikke lod udtalelserne af 2. og 10. april 1992 fra
(C) og (B) kommuner være omfattet heraf, da styrelsen modtog de nævnte
udtalelser.
Jeg har samtidig hermed
meddelt Told- og Skattestyrelsen min opfattelse.
Den ekspedition, som Told- og
Skattestyrelsen foretog den 12. marts 1992, bestod i at anmode (C) og (B)
kommuner om en udtalelse i anledning af Deres skrivelser af 10. oktober 1991.
Jeg må anse det for meget uheldigt, dels at der skulle medgå næsten 5
måneder,
forinden denne ekspedition blev foretaget, dels at der i denne periode ikke
ses
foretaget reel sagsbehandling i sagen. Told- og Skattestyrelsen ses i
perioden
alene den 6. november 1991 at have bekræftet modtagelsen af Deres
skrivelse(r?).
Dette har jeg samtidig hermed
meddelt Told- og Skattestyrelsen.
Fra den 12. marts 1992 til
den 13. april 1992, da Told- og Skattestyrelsen modtog den sidste udtalelse,
beroede sagen ikke på Told- og Skattestyrelsen.
Den tid, der herefter medgik
til sagens behandling, indtil Told-og Skattestyrelsen besvarede Deres
henvendelser henholdsvis den 14. og 25. maj 1992, har jeg ikke tilstrækkeligt
grundlag for at kritisere, omend det er klart, at en hurtigere besvarelse
havde
været ønskelig.
For så vidt angår Told- og
Skattestyrelsens behandling af sagen i øvrigt bemærker jeg, at jeg finder det
uheldigt, at styrelsen ikke på et langt tidligere tidspunkt meddelte Dem, at
spørgsmål om eftergivelse af en skatterestance henhører under told- og
skatteregionen i 1. instans. Jeg er herved opmærksom på, at Told- og
Skattestyrelsen på grundlag af formuleringen af Deres henvendelse af 18.
marts
1990 eventuelt kunne være blevet bibragt den opfattelse, at De kun søgte om
eftergivelse af skatterestancen, såfremt det var korrekt, at De var i
restance
med betalingen af skat. Uanset om styrelsen har været af den nævnte
opfattelse,
burde styrelsen på grund af den meget langsomme sagsbehandling på et langt
tidligere tidspunkt havde vejledt Dem om rette afgørelsesmyndighed, for så
vidt
angår spørgsmålet om eftergivelse af skat.
Jeg har samtidig hermed gjort
Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.
Jeg har meddelt Told- og
Skattestyrelsen, at jeg går ud fra, at den foreliggende sags overordentligt
uheldige forløb giver styrelsen anledning til at overveje, om der er behov
for
i almindelighed i styrelsen at indskærpe almindeligt gældende
sagsbehandlingsrutiner.
Jeg har bedt Told- og
Skattestyrelsen om at underrette mig om, hvad der sker vedrørende dette
spørgsmål.
..."
Told- og Skattestyrelsen
meddelte mig herefter følgende:
"...
Told- og Skattestyrelsen har
med dyb beskæmmelse taget Ombudsmandens kritik af styrelsens behandling af
sagen vedrørende (A) til efterretning.
Den foreliggende sag er i
realiteten en udløber af en problemkombination i Told- og Skattestyrelsen,
som
tidligere i en række sager har givet anledning til kritik fra Ombudsmanden.
...
...
Som det er Ombudsmanden
bekendt, har de tidligere sager været taget overordentligt alvorligt i
styrelsen, jf. bl.a. vedlagte skrivelse af 19. august 1992 fra told- og
skattedirektøren til styrelsens afdelinger.
Det er på denne baggrund ikke
styrelsens opfattelse, at der i anledning af den konkrete sag er behov for at
foretage yderligere indskærpelser af almindeligt gældende
sagsbehandlingsrutiner.
..."
I skrivelse af 19. august
1992 fra Told- og Skattestyrelsen var anført følgende:
"...
Jeg skal derfor indskærpe, at
der skal afgives kvitteringsskrivelser ved modtagelsen af en henvendelse,
medmindre sagen kan afsluttes umiddelbart. Af kvitteringsskrivelsen skal det
fremgå, hvornår der kan forventes svar.
Modtages der rykkerskrivelser
i en sag, skal disse besvares hurtigst muligt med oplysning om, hvorpå sagen
beror, medmindre sagens afslutning er umiddelbart forestående.
Med henblik på at sikre, at
sager ikke henligger i længere tid inden afgørelse træffes, skal jeg samtidig
indskærpe, at der hver måned fra journalsystemet skal udskrives
restancelister
over alle sager, som er uafsluttede. Restancelisterne skal fordeles til
berørte
sagsbehandlere og chefer.
Endvidere skal jeg indskærpe,
at der mindst én gang om måneden skal udskrives erindringslister over sager,
hvorpå der er indsat erindringsdato. Listerne skal fordeles til berørte
sagsbehandlere og chefer.
..."
Jeg meddelte Told- og
Skattestyrelsen, at jeg havde taget det oplyste til efterretning.
Lignende dokumenter
- Manglende partshøring, underretning om lønindeholdelse, besvarelse af rykkerskrivelser m.v. Retsinformation · 5. november 2003
- Sagsbehandlingsspørgsmål i forbindelse med ansøgning om eftergivelse af skat. Retsinformation · 25. juni 2003
- Sagsbehandlingstid hos Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med kommunal inddrivelse af restskat. Retsinformation · 3. november 2003
- Told- og skattestyrelsens behandling af sag om inddrivelse af tysk skattekrav. Retsinformation · 28. oktober 2003
- Kommunes sagsbehandling i skatteinddrivelsessag. Retsinformation · 28. oktober 2003
- Sagsbehandling vedrørende anmodning om aktindsigt. Retsinformation · 3. november 2003