3 generelle problemer vedrørende afsoningsforholdene i kriminalforsorgens åbne og lukkede anstalter.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
3 generelle problemer vedrørende afsoningsforholdene i
kriminalforsorgens åbne og lukkede anstalter.
I tilslutning til min
inspektion den 1. og
2.
december 1992
i Statsfængslet i Nyborg meddelte jeg Direktoratet
for Kriminalforsorgen i en skrivelse af
8. februar 1993, at der under min inspektion i anstalten
fra de indsattes side var blevet rejst flere generelle spørgsmål om
afsoningsforholdene i Statsfængslet i Nyborg, og at jeg senere i min
inspektionsrapport ville give en samlet redegørelse herfor. Jeg meddelte
endvidere, at der blandt de generelle forhold, som de indsatte havde klaget
over, var følgende 3 forhold:
1) Købmandsbutikken i
fængslet.
2) Videoordningen.
3) Arbejdstøjet til de
indsatte.
Da de ovennævnte 3 forhold
måtte antages ikke alene at vedrøre Statsfængslet i Nyborg, men flere af
kriminalforsorgens lukkede og åbne fængsler, anmodede jeg Direktoratet for
Kriminalforsorgen om en udtalelse om de rejste spørgsmål.
Jeg modtog herefter med
skrivelser af 12. marts og
26.
april 1993
henholdsvis Statsfængslet i Nyborgs og Direktoratet for
Kriminalforsorgens udtalelser herom.
Om de 3 nævnte forhold
Læs alt
fremgår herefter følgende:
Ad 1. Købmandsbutikken i fængslet.
I skrivelsen af
8. februar 1993
til Direktoratet
for Kriminalforsorgen anførte jeg følgende:
"...
I Statsfængslet i Nyborg er
der - som i flere af kriminalforsorgens institutioner - indført
selvforplejning
for de indsatte. Det var mit indtryk under inspektionen, at de indsatte som
udgangspunkt er meget tilfredse med ordningen, bortset fra den måde
købmandsbutikken bliver drevet på. De indsatte klagede især over, at priserne
er for høje, at der ikke er tilbudsvarer svarende til de tilbud, der
annonceres
med for den pågældende købmandskæde uden for fængslet, at varerne er for
dårlige, og herunder at varerne ofte mangler varedeklaration og datostempel,
og
at det er svært at se varerne fra købmandsbutikkens vindue.
Ved mine senere samtaler
under inspektionen med blandt andet fængselsinspektøren og forpagteren af
købmandsbutikken blev det oplyst, at det er vanskeligt at få folk til at
drive
købmandsbutikkerne i anstalterne. Det er derfor svært for anstalterne at
fastsætte nærmere retningslinier for priser og at håndhæve krav om
tilbudsvarer. Det er endvidere efter det oplyste ikke muligt - på grund af de
særlige forhold - at drive købmandsbutikkerne efter samme koncept som
tilsvarende butikker uden for fængslerne.
..."
I skrivelsen anmodede jeg
direktoratet om en udtalelse om "... hvilke undersøgelser og
overvejelser
direktoratet har foretaget i forbindelse med driften af købmandsbutikkerne i
de
fængsler, hvor der er indført selvforplejning. I disse anstalter er der ikke
tale om, at de indsatte alene skal have mulighed for supplerende indkøb til
en
fuld kost. Der hviler derfor en særlig forpligtelse på kriminalforsorgen til
at
sikre, at selvforplejningen kan ske på en tilfredsstillende ernæringsrigtig
måde inden for de økonomiske muligheder, som de indsatte har. Jeg beder i den
forbindelse oplyst, om direktoratet har overvejet muligheden for selv at
drive
butikkerne - på samme måde som værkstederne i kriminalforsorgens
institutioner.
Jeg bemærker i den forbindelse, at de indsattes kostpenge - efter det over
for
mig oplyste - er fastsat i overensstemmelse med Forbrugerstyrelsens
oplysninger
om, hvor meget en person kan klare sig for pr. dag i husholdningspenge. Jeg
må
gå ud fra, at Forbrugerstyrelsen ved beregningen heraf har taget hensyn til,
at
forbrugeren har mulighed for at købe flere varer i større mængder og på
tilbud."
I udtalelsen af
12. marts 1993
anførte
fængselsinspektøren ved Statsfængslet i Nyborg følgende:
"...
Jeg henviser til vedlagte
udtalelse fra fængselsforvalteren af
11.3.1993, hvortil jeg kan henholde mig.
Jeg kan i øvrigt i tilslutning
til de oplysninger der herfra blev givet ombudsmanden under besøget oplyse,
at
det i forbindelse med etableringen af købmandsbutikken efter
selvforplejningens
indførelse viste sig umuligt at få de lokale supermarkeder til at interessere
sig for opgaven, idet de efter at være blevet orienteret om butikkens
åbningstider, der flere gange om ugen strækker sig til kl. 20-20.30,
meddelte,
at de på grund af personaleomkostningerne ikke var interesseret.
Når det alligevel lykkedes at
få et stort supermarked til at gå ind i opgaven skyldtes det, at den ældre
indehaver ønskede at "trappe ned" og derfor fandt, at det var en
passende opgave for ham, mens sønnen drev den store forretning videre.
Vi må imidlertid forudse, at
det ved evt. ophør af denne ordning vil blive umuligt at få en stor
forretning
til at påtage sig opgaven, hvilket er nødvendigt, hvis man skal fastholde
rimelige lave priser.
..."
I fængselsforvalterens
udtalelse af
11. marts 1993
er anført følgende:
"...
Fængselskøbmanden er
kontraktligt forpligtet til at sælge varer i fængselsbutikken til samme
priser
som er gældende i hans egen forretning.
Der blev
den 21. juni 1991
- efter
direktoratets godkendelse - indført en ændring i kontrakten, hvorefter
købmanden ikke er forpligtet til at føre tilbudsvarer svarende til tilbuddene
i
hans egen forretning.
Om varernes kvalitet,
deklaration og datostempel er der kun at sige, at varesortimentet svarer til
det, som føres i købmandens egen butik (købmandskæden K).
Ved indretningen af
fængselsbutikken blev der gjort så meget som muligt, for at man skal kunne
overskue varerne fra den udvendige side af disken, når der samtidig skulle
tages hensyn til de særlige fængselsmæssige forhold.
Sammenfattende kan det
oplyses, at der i den nuværende købmands tid (fra
1. september 1990
) har været fremsat meget få
klager til undertegnede over de nævnte forhold.
..."
Direktoratet for
Kriminalforsorgen anførte i sin udtalelse af
26. april 1993
følgende:
"...
Direktoratet kan oplyse, at
Kriminalforsorgen tidligere i flere fængsler har drevet købmandsbutik med
begrænset varesortiment for de indsatte. Butikkerne blev afviklet for nogle
år
siden, da driften ikke var rentabel. Købmandsbutik drives fortsat for
Kriminalforsorgens regning på Københavns Fængsler.
I fængsler med
selvforplejning forudsættes købmandsbutikkerne at udbyde et bredt
varesortiment
til priser, som svarer til priserne i det øvrige samfund, herunder at føre
tilbudsvarer og lignende. Denne opgave varetages efter Kriminalforsorgens
opfattelse bedst af lokale handlende, der ofte vil kunne drage nytte af
samdriften med deres egen butik. Sådanne ordninger svarer også bedst til
Kriminalforsorgens principper om normalisering og åbenhed.
På den baggrund har
Direktoratet bortforpagtet købmandsbutikkerne til private næringsdrivende.
Fængslerne stiller normalt lokaler og inventar til rådighed for forpagterne
enten vederlagsfrit eller mod en mindre forpagtningsafgift. Direktoratet er
opmærksom på eventuelle problemer i forbindelse med prisniveauet m.v. i
butikkerne, og fængslerne følger til stadighed driften af butikkerne og
kontrollerer, om priserne er rimelige, samt om der er varer på tilbud.
For så vidt angår
købmandsbutikken i Statsfængslet i Nyborg kan Direktoratet tilslutte sig det
af
statsfængslet anførte vedrørende mulighederne for oprettelse og drift af
købmandsbutik i fængslet. Det bemærkes, at købmanden i henhold til
forpagtningsaftalens punkt 2 har forpligtet sig til at sælge varer til samme
priser, som normalt er gældende i hans egen forretning, samt til jævnligt at
have varer på tilbud i fængselsbutikken.
..."
Ad. 2. Videoordningen.
I skrivelsen af
8. februar 1993
til
Direktoratet for Kriminalforsorgen anførte jeg følgende:
"...
De indsatte klagede over, at
den tidligere videoordning i fængslet er blevet inddraget under henvisning
til,
at fremvisning af videofilm i cellerne over fængslets interne fjernsynsnet
sidestilles med offentlig fremvisning og dermed er i strid med de
ophavsretlige
regler for fremvisning af videofilm.
Under min senere samtale med fængslets
ledere, herunder skoleleder (S), blev det bekræftet, at videoordningen var
blevet stoppet efter "Vridsløselille-sagen", hvor det var kommet
frem, at fremvisning over anstalternes interne fjernsynsnet måtte sidestilles
med offentlig fremvisning.
Det blev videre oplyst, at
man i fængslets fritidsudvalg arbejdede med at få en løsning på problemet, og
at man i den forbindelse havde kontakt til direktoratet..."
I skrivelsen anmodede jeg
direktoratet om en udtalelse om, hvilke undersøgelser direktoratet havde
foretaget vedrørende videospørgsmålet, herunder vedrørende det i den
forbindelse rejste ophavsretlige spørgsmål. Jeg bad endvidere om oplysning
om,
hvad undersøgelserne i givet fald foreløbig havde resulteret i.
I udtalelsen af
12. marts 1993
anførte
fængselsinspektøren ved Statsfængslet i Nyborg følgende:
"...
Der er fra januar 1993
indgået en aftale med "TV1000" om distribution af denne kanals
udsendelser. Aftalen er indgået efter indstilling fra et enigt fritidsudvalg,
og aftalen finansieres ved, at alle indsatte i fællesskabsafdelinger, der har
eget TV-apparat, betaler en afgift på 14 kr. om ugen.
..."
Direktoratet for
Kriminalforsorgen anførte i sin udtalelse af
26. april 1993
følgende:
"...
Spørgsmålet om anvendelse af
video i Kriminalforsorgens institutioner har været overvejet af Direktoratet
blandt andet i forbindelse med en henvendelse af
17. august 1984
fra Foreningen af Danske
Videogramdistributører. Foreningen gjorde heri blandt andet gældende, at
fremvisning i fængslerne af videofilm, der er lejet i detailhandlen, var
ulovlig. Efter drøftelse med Kulturministeriet og Lovafdelingen pålagde
Direktoratet i skrivelse af
21.
august 1984
institutionerne - indtil spørgsmålet om fremvisning af
videofilm i fængslerne var nærmere afklaret - ved indgåelse af lejemål eller,
når institutionernes materiel i øvrigt blev anvendt, at sikre sig, at det af
kontrakten med udlejeren fremgik, at filmen kunne fremvises i institutionen.
Spørgsmålet blev efterfølgende drøftet mellem Lovafdelingen og
Kulturministeriet,
der var mest tilbøjelig til at give Videogramdistributørforeningen ret. På et
møde med Direktoratet
den
21. februar 1985
tilkendegav Lovafdelingen herefter, at
Direktoratet burde forhandle med Distributørforeningen om betaling for
visning
af video i anstalterne. Direktoratet har imidlertid overladt det til de
enkelte
anstalter at indgå aftaler med videoudlejningsselskaber om leje af videoer
til
forevisning i anstalterne.
Den 8. september 1986
udsendte Direktoratet en
skrivelse fra Foreningen af Danske Videogramdistributører til anstalterne til
orientering. I skrivelsen gjorde foreningen opmærksom på, at videoer lejet i
almindelige detailforretninger ikke må vises i institutioner.
Efter indgåelse af forlig.... i "Vridsløselillesagen" udsendte
Direktoratet endvidere med
skrivelse af
16. maj 1990
vedlagte memo ..... med tilkendegivelse om, at Direktoratet herved ville
"sikre sig, at der kun vises videofilm efter de i medsendte
"MEMO" angivne retningslinier". Dette "MEMO" er
udarbejdet af Videogramdistributørforeningen og tiltrådt af
Kammeradvokaten,....
I december 1990 havde
Direktoratet et møde med videogramdistributørerne om fremvisning af
videogrammer i Kriminalforsorgens institutioner. I tilslutning hertil har
Direktoratet påny overvejet, om der bør fastsættes nærmere retningslinier for
anstalternes fremvisning af video m.v. Da de ophavsretlige regler imidlertid
er
noget uklare, og da ophavsretslovgivningen var - og fortsat er - under
revision, har Direktoratet ikke fundet det hensigtsmæssigt på nuværende
tidspunkt at udsende sådanne retningslinier. Når resultatet af
Kulturministeriets revision af ophavsretslovgivningen foreligger, vil
Direktoratet udsende nærmere retningslinier på området.
For så vidt angår den
konkrete videoordning i Statsfængslet i Nyborg henvises til statsfængslets
skrivelse af
12. marts 1993...., hvoraf det fremgår, at der efter indstilling fra
statsfængslets
fritidsudvalg er indgået aftale med TV-1000 gældende fra
1. januar 1993. Aftalen omfatter
distribution af denne TV-kanals udsendelser. Der vedlægges kopi af aftalen
....
TV-1000 sender filmprogrammer hele døgnet.
Når statsfængslet
(fritidsudvalget) har valgt denne ordning, skyldes det, at den indtil da
gældende ordning om leje af diverse film til institutionsbrug var for dyr,
hvorfor fængslet valgte løsningen med opsætning af en parabol.
Efter Direktoratets skrivelse
af
16. maj 1990
har der udviklet sig forskellig praksis i de lukkede anstalter.
Statsfængslet i Ringe
har for tiden en
aftale med "Metronome" om leje og fremvisning af videogrammer
(...).
Statsfængslet i Horsens
har renoveret
TV-modtagernettet, så der kan sendes videogrammer via hybridnettet.
Statsfængslet i Vridsløselille
og
Anstalten ved Herstedvester
lejer ikke
videogrammer, men kan med de eksisterende kanaler sende videogrammer fra 12
kanaler.
I de åbne fængsler kan der
som hovedregel sendes videogrammer fra de kanaler (sendestationer), som
findes
i lokalområdet. Enkelte statsfængsler, blandt andet Statsfængslet ved Sdr.
Omme, har opsat parabol.
..."
Ad. 3. Arbejdstøj til de indsatte.
I skrivelsen af
8. februar 1993
til
Direktoratet for Kriminalforsorgen anførte jeg følgende:
"...
De indsatte klagede over det
arbejdstøj, de får udleveret. Tøjet er både for dårligt og ofte i for små
størrelser, og de indsatte, der er beskæftiget med udendørs arbejde, kan ikke
få udleveret termotøj svarende til det, som enhedsfunktionærerne får
udleveret.
Under min senere samtale med
fængslets ledere erkendte fængselsforvalteren, at de indsattes arbejdstøj er
for dårligt, og at man vil gøre noget herved. Fængselsforvalteren meddelte
samtidig, at der dog ikke er mulighed for at udlevere termotøj til de
indsatte
med udendørs arbejde.
..."
I skrivelsen bad jeg
Direktoratet for Kriminalforsorgen om oplysning om, hvad baggrunden var for,
at
de indsatte, der er beskæftiget med udendørs arbejde, ikke kan få udleveret
arbejdstøj af samme kvalitet, som enhedsfunktionærernes arbejdstøj.
I udtalelsen af
12. marts 1993
henviste
fængselsinspektøren ved Statsfængslet i Nyborg til et notat af
11. marts 1993
fra
fængselsforvalteren, hvortil han henholdt sig.
I notatet af
11. marts 1993
er anført
følgende:
"...
I henhold til
kriminalforsorgens cirkulære kan indsatte med udendørs arbejde bl.a. få
udleveret en strikket trøje og en stortrøje.
Tøjet er udmærket, men som
bekendt indgår der i værkmestres og enhedsfunktionærers beklædning det mere
moderne termotøj, som bæres under det egentlige arbejdstøj. Fordelen ved
termotøj er, at det er varmt, samtidig med at det er let og giver god
bevægelsesfrihed.
I erkendelse heraf har
økonomiafdelingen efter aftale med depotet iværksat en forsøgsvis ordning,
hvorefter indsatte med udendørs arbejde har mulighed for at låne termotøj og
i
visse tilfælde 1 kedeldragt. Ordningen omfatter teknisk afd., bygningsvæsenet
samt haveholdene og administreres af de ledende værkmestre for de pågældende
områder."
Direktoratet for
Kriminalforsorgen anførte i sin udtalelse af
26. april 1993
følgende:
"...
Vedrørende spørgsmålet om
termotøj til arbejdsbrug oplyses, at de indsatte efter de gældende regler
ikke
har krav på at få udleveret termotøj. I medfør af §§ 1 og 6 i cirkulære af
19. september 1978
om
udlevering af beklædning m.v. til indsatte, som ændret ved cirkulære af
10. december 1992,
udleveres diverse arbejdsbeklædning, herunder for eksempel stortrøje og uldne
arbejdsbenklæder, efter behov.
Det fremgår (af) udtalelsen
fra Statsfængslet i Nyborg ....., at man har imødekommet de indsattes ønsker
om
termotøj ved at etablere en ordning, hvorefter indsatte med udendørs arbejde
har mulighed for at låne termotøj og i visse tilfælde en kedeldragt.
Det tilføjes, at Direktoratet
ved en kommende revision af beklædningscirkulæret vil tage under overvejelse
at
ændre bestemmelserne om udlevering af arbejdstøj."
Jeg udtalte herefter følgende
i en skrivelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen og Statsfængslet i
Nyborg:
Ad. 1. Købmandsbutikken i fængslet.
Jeg har forståelse for, at
det kan være forbundet med vanskeligheder at drive købmandsbutikkerne i
kriminalforsorgens anstalter på helt samme vilkår som tilsvarende
købmandsbutikker/kæder uden for fængslet.
Uanset dette finder jeg
imidlertid, at kriminalforsorgen - i de anstalter, hvor der er indført
selvforplejning - har en særlig pligt til at sikre, at selvforplejningen kan
ske på en tilfredsstillende ernæringsrigtig måde inden for de økonomiske
rammer, som de indsatte har.
De indsattes kostpengebeløb
er fastsat i overensstemmelse med Forbrugerstyrelsens oplysninger om, hvor
meget en person kan klare sig for pr. dag, jf. det jeg i øvrigt har refereret
ovenfor fra min skrivelse af
8.
februar 1993
til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Under henvisning til
ovenstående er det min opfattelse, at såfremt det viser sig, at varerne i
købmandsbutikkerne ikke kan leveres til samme priser og af samme kvalitet,
som
i købmandsbutikker/kæder uden for fængslerne, må der fra kriminalforsorgens
side tages initiativ til en ændret drift af købmandsbutikkerne eller en
revidering af kostpengebeløbets størrelse.
Efter min gennemgang af de
fremsendte udtalelser med bilag finder jeg ikke på nuværende tidspunkt
anledning til at foretage videre vedrørende dette punkt. Jeg har i den
forbindelse lagt vægt på, at direktoratet i sin udtalelse har anført, at
direktoratet er opmærksom på eventuelle problemer i forbindelse med
prisniveauet m.v. i butikkerne, og at fængslerne til stadighed følger driften
af butikkerne og kontrollerer, om priserne er rimelige, samt om der er varer
på
tilbud.
Ad. 2. Videoordningen.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning, herunder at Direktoratet for Kriminalforsorgen - når resultatet
af Kulturministeriets revision af ophavsretslovgivningen foreligger - vil
udsende nærmere retningslinier på området.
Jeg udbeder mig underretning
om, hvad der videre sker i sagen.
Ad. 3. Arbejdstøj til de indsatte.
Jeg har taget det oplyste til
efterretning, herunder at Direktoratet for Kriminalforsorgen ved en kommende
revision af beklædningscirkulæret vil overveje at ændre bestemmelserne om
udlevering af arbejdstøj.
Jeg udbeder mig underretning
om, hvad der videre sker i sagen.
..."
Lignende dokumenter
- Inspektion af Statsfængslet i Nyborg. Retsinformation · 25. juni 2003
- Inspektion af Statsfængslet i Nyborg Retsinformation · 22. oktober 2002
- Inspektion af Statsfængslet i Vridsløselille Retsinformation · 27. maj 2009
- Inspektion af Kragskovhede Retsinformation · 8. april 2010
- Anbringelse af indsatte på særafdeling Retsinformation · 11. januar 2002
- Inspektion af Anstalten ved Herstedvester Retsinformation · 23. juni 2003