Ændring af ægtefællebidrag med tilbagevirkende kraft.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ændring af ægtefællebidrag med tilbagevirkende kraft.
Advokat C klagede for A til
mig over Civilretsdirektoratets afgørelse af 14. januar 1993 om nedsættelse
af
det månedlige ægtefællebidrag, som A modtog fra B.
Det fremgik af sagens akter
at A og hendes ægtefælle B blev separeret ved Østre Landsrets dom af 29.
oktober 1991. Ved dommen blev det bestemt at B skulle betale ægtefællebidrag
til A i fem år regnet fra datoen for landsrettens dom.
A anmodede den 2. december
1991 X Statsamt om at udmåle ægtefællebidraget. A meddelte i den forbindelse
-
ved skrivelse af 17. december 1991 - statsamtet at hendes indtægt i november
1991 havde været 9.807,20 kr. Af dette beløb var 2.639,18 kr. dog betaling
for
overarbejde; A's faste løn var således 7.168,02 kr.
B oplyste at hans indtægt i
samme måned var ca. 29.000 kr.
Ved skrivelse af 9. januar
1992 traf statsamtet bestemmelse om at ægtefællebidraget skulle fastsættes
til
4.500 kr. om måneden. I statsamtets skrivelse til A hed det bl.a. følgende:
"...
Statsamtet har lagt til grund
for afgørelsen, at Deres gennemsnitlige indtægt i de første 11 måneder af
1991
udgjorde kr. 8.131 månedligt.
Statsamtet har endvidere lagt
til grund, at Deres fraseparerede ægtefælles indtægt i samme periode udgjorde
i
Læs alt
gennemsnit kr. 27.736 månedligt, og at han betaler normalbidraget + 100% til
1
barn.
..."
Ved skrivelse af 15. marts
1992 anmodede B statsamtet om at ægtefællebidraget måtte blive nedsat. B
anførte i skrivelsen at A, såfremt hun ikke nu havde fuldtidsarbejde, næppe
havde udnyttet sin erhvervsevne fuldt ud. Herudover anførtes det at A -
udover
løn, børnebidrag og ægtefællebidrag - bl.a. modtog boligsikring og børnepenge
fra det offentlige.
I den anledning anmodede
statsamtet begge parter om oplysninger om deres aktuelle indkomstforhold. A
meddelte ved skrivelse af 6. april 1992 at hendes indkomstforhold fortsat var
som anført i statsamtets afgørelse af 9. januar 1992. B oplyste at hans
månedlige indtægt fremover ville være 28.880,14 kr. om måneden.
Ved efterfølgende skrivelser
af henholdsvis 2. og 20. april 1992 anførte B over for statsamtet bl.a.
at
A i forbindelse med
bodelingsoverenskomsten havde fået udbetalt 204.252 kr.,
at
A's indkomst i november 1991 havde været 9.516 kr., og
at
A formentlig havde haft indtægter fra
foreningen "...".
Disse synspunkter forelagde
statsamtet for A, der ved skrivelser af 27. april og 17. maj 1992 bl.a.
oplyste,
at
hendes skattepligtige formue
ifølge selvangivelsen for 1991 var 155.323 kr., hvortil skulle lægges
31.740,81
kr., som hun havde fået udbetalt den 25. marts 1992,
at
hun i perioden fra januar til juni måned 1992 var bevilget en
del ekstratimer på den skole, hvor hun var ansat,
at
hun efter sommerferien alene var garanteret sin grundløn, og
at
hun ikke i 1992 havde haft indtægter
fra foreningen "...".
Ved skrivelse af 2. juni 1992
meddelte statsamtet B, at hans anmodning ikke kunne imødekommes. Statsamtet
anførte bl.a. følgende:
"...
Statsamtet har lagt til grund
for afgørelsen, at Deres indtægt udgør kr. 28.880 månedligt.
De betaler dobbelt
normalbidrag til eet barn.
Statsamtet har endvidere lagt
til grund, at Deres fraseparerede hustrus indtægt i de første 4 måneder af
1992
ekstraordinært har udgjort i gennemsnit kr. 13.589. Fra sommerferien er hun
oplyst alene at være garanteret den faste månedlige løn på kr. 7.350. Den
årlige bruttoindtægt fra "..." er oplyst at udgøre ca. 4.000 kr. og
den årlige renteindtægt af et bodelingsbeløb på 95.320 at være 5,75%.
..."
B indbragte ved skrivelse af
5. juni 1992 statsamtets afgørelse for Civilretsdirektoratet, der ved
skrivelse
af 24. juli 1992 bad A om at indsende kopi af årsopgørelse for 1991 samt
dokumentation for de sidste tre måneders indtægter. A fremsendte ved
skrivelse
af 11. august 1992 de ønskede oplysninger og henviste i øvrigt til sin
ovennævnte skrivelse af 17. maj 1992 til X Statsamt. Af de fremsendte
lønsedler
fremgik det, at A's indtægt fra skolen for maj, juni og juli måned 1992 havde
været henholdsvis 12.516,86, 12.516,86 og 7.350,33 kr.
Herefter anmodede
Civilretsdirektoratet i en skrivelse af 8. september
1992 A
om telefonisk at kontakte
direktoratet. Dette gjorde A den 15. og 16. september 1992. I
Civilretsdirektoratets
telefonnotat vedrørende samtalen den 16. september 1992 hed det bl.a.
følgende:
"...
Hun oplyser ... at hun som
tidligere nævnt er gået ned i løn efter afslutningen af det projekt på
skolen,
som medførte overarbejde.
..."
I tilslutning til
telefonsamtalen sendte A ved skrivelse af 21. september 1992 kopi af
lønseddel
for august 1992 til Civilretsdirektoratet. Heraf fremgik det at lønnen havde
været 12.836,69 kr. A oplyste at betalingen for merarbejde (5.486,36 kr.)
vedrørte juni måned 1992.
Ved skrivelse af 4. november
1992 anmodede Civilretsdirektoratet A om at indsende en erklæring fra hendes
arbejdsgiver om størrelsen af hendes faste løn og om, hvorvidt A siden juni
1992 havde haft og fremover måtte forvente at få overarbejde. I besvarelse af
denne skrivelse tilsendte A den 11. november 1992 Civilretsdirektoratet en
udtalelse af 9. november samme år fra Y-skole. Af denne udtalelse fremgik det
bl.a.
at
A's faste månedsløn udgjorde
7.350 kr.,
at
A siden 1. januar 1992
havde haft overarbejde med en gennemsnitlig månedlig merudbetaling på 4.572
kr. til følge, og
at
det var
usikkert, hvor længe denne ordning kunne fortsætte.
I en skrivelse af 18.
november 1992 anmodede Civilretsdirektoratet endelig A om at indsende
dokumentation
for lønforholdene i september og oktober måned 1992. Af lønsedlerne for disse
måneder, som A indsendte til direktoratet ved skrivelse af 25. november 1992,
fremgik det at lønnen havde været henholdsvis 13.746,98 og 7.350,33 kr.
Civilretsdirektoratet traf afgørelse
i sagen den 14. januar 1993; det månedlige bidrag blev nedsat til 2.000 kr.
Nedsættelsen havde virkning fra den 1. juli 1992. I direktoratets skrivelse
hed
det bl.a. følgende:
"...
Det kan til Deres orientering
oplyses, at det i sager om bidragsfastsættelse, hvori der er grundlag for at
ændre et fastsat bidrag, er statsamternes og Civilretsdirektoratets praksis,
at
en ændring normalt tidligst tillægges virkning fra førstkommende forfaldsdag
efter den trufne afgørelse. Det gælder både ved forhøjelse, nedsættelse eller
bortfald af bidraget.
Fravigelse herfra vil navnlig
kunne ske i tilfælde, 1) hvor en part har givet bevidst urigtige oplysninger,
2) hvor den påklagede afgørelse efter Civilretsdirektoratets opfattelse er
åbenbart urigtig, eller 3) hvor sagsbehandlingen på grund af forhold, der kan
lægges den bidragsfastsættende myndighed eller en af sagens parter til last,
har trukket urimeligt længe ud.
Den nævnte praksis hviler på
det synspunkt, at der kun bør ske ændring af
forfaldne
bidrag, såfremt der foreligger ganske særlige
omstændigheder. Dette gælder, uanset om bidraget er forfaldet før indgivelsen
af en ansøgning om ændring af bidraget, eller bidraget forfalder mellem
tidspunkterne for ansøgningens indgivelse og afgørelsen.
...
Det fremgår af sagen,
at
(A) i skrivelse af 17. maj 1992
meddelte (X) Statsamt, at hun havde haft overarbejde i forbindelse med
omstrukturering på hendes arbejdsplads,
at
overarbejdet ville vare frem til den 19. juni 1992, og
at
hun derefter alene måtte forvente at modtage omkring 7.300 kr.
månedligt i løn.
Det fremgår endvidere,
at
(A) i skrivelse af 11. august 1992
til Civilretsdirektoratet henviste til ovennævnte skrivelse af 17. maj 1992,
og
at
(A) under en telefonsamtale af 16.
september 1992 med Civilretsdirektoratet oplyste, at hun var gået ned i løn,
idet det projekt på skolen, som havde medført overarbejde, var afsluttet. Det
fremgår endelig af erklæring af 9. november 1992 fra (A's) arbejdsplads, at
det
af økonomiske grunde er usikkert, hvor længe skolen har mulighed for at
aflønne
ekstra sekretærhjælp.
...
For (A's) vedkommende er det
lagt til grund,
at
hun i perioden fra
januar til oktober 1992, begge måneder medregnet, havde en lønindtægt på
omkring 12.000 kr.,
at
hun forventer
en indtægt på 4.000 kr. fra foreningen ("..."),
at
hun skønsmæssigt i 1992 må forvente en renteindtægt på 11.000
kr. fra indestående på aktionærkonto, obligationer og aktier, og
at
bruttolønnen for juli, august, september
og oktober var: 7.350 kr., 12.863 kr., 13.746 kr. og 7.350 kr.
...
Civilretsdirektoratet har ved
afgørelsen lagt vægt på disse forhold og har henset til (A's)
indtægtsgrundlag
fundet grundlag for at nedsætte bidraget til 2.000 kr. månedligt.
Nedsættelsen
sker med tilbagevirkende kraft på grund af (A's) urigtige oplysninger
angående
sine indtægtsforhold.
Nedsættelsen er sket med
virkning fra den 1. juli 1992, der var den førstkommende ordinære forfaldsdag
efter statsamtets afgørelse, jf. ovenstående retningslinier for ændring af
fastsatte bidrag.
..."
Ved skrivelse af 17. januar
1993 gjorde A indsigelse mod Civilretsdirektoratets afgørelse. A bestred at
hun
havde udtalt sig som refereret i direktoratets ovennævnte telefonnotat af 16.
september 1992 og bad i øvrigt direktoratet om at dokumentere, hvorved hun
havde afgivet urigtige oplysninger. Herudover anmodede A om en forklaring på
nedsættelsen af bidraget.
Civilretsdirektoratet
besvarede A's henvendelse ved skrivelse af 2. februar 1993. Skrivelsen
indeholdt
en udførlig forklaring på selve udregningen af ægtefællebidraget, men
indeholdt
ikke en stillingtagen til A's bemærkninger vedrørende spørgsmålet om urigtige
oplysninger.
Ved skrivelse af 16. februar
1993 rettede advokat C på A's vegne henvendelse til Civilretsdirektoratet.
Advokat C gjorde gældende at direktoratets udmåling af det fremtidige
ægtefællebidrag var urigtig og anførte herudover, at A på intet tidspunkt
havde
afgivet urigtige oplysninger til direktoratet. Advokaten måtte derfor stille
sig uforstående over for at Civilretsdirektoratet havde fastsat nedsættelsen
af bidraget med tilbagevirkende kraft.
Civilretsdirektoratet
besvarede advokat C's henvendelse ved skrivelse af 12. marts 1993. I
skrivelsen
hed det bl.a. følgende:
"...
I den anledning skal man
meddele, at Civilretsdirektoratet efter på ny at have gennemgået sagen må
fastholde den trufne afgørelse. Civilretsdirektoratet fastholder således, at
de
oplysninger, der fremgår af telefonnotatet af 16. september 1992, blev
afgivet
under telefonsamtalen.
Det kan til Deres orientering
oplyses, at såfremt den bidragsberettigedes indtægt overstiger en vis grænse
(for tiden ca. 180.000-200.000 kr.), vil der, medmindre den bidragspligtige
har
en meget høj indtægt, normalt ikke blive udmålt bidrag. Bidragsberettigede
med
en sådan indtægt anses i almindelighed ikke for at have behov for bidrag, og
der vil derfor i almindelighed heller ikke blive udmålt bidrag af en sådan
størrelse, at berettigedes samlede indtægt incl. bidrag overstiger denne
grænse.
..."
Civilretsdirektoratet havde
ikke bemærkninger til advokat C's klage til mig.
Ved skrivelse af 27.
september 1993 anmodede jeg Civilretsdirektoratet om en supplerende
udtalelse.
Jeg anførte i den forbindelse følgende:
"1.
Civilretsdirektoratets udmåling af ægtefællebidraget er i overensstemmelse
med
den faste praksis, der har udviklet sig med udgangspunkt i ægteskabslovens §
50. Denne praksis har jeg tidligere haft lejlighed til at tage stilling til
uden at finde grundlag for kritik. Som følge heraf har jeg ingen bemærkninger
til selve udmålingsafgørelsen.
Den omstændighed, at
fuldmægtig i Civilretsdirektoratet (D) har behandlet sagen såvel i relation
til
(B's) klage over statsamtets afgørelse som i relation til advokat (C's)
anmodning om genoptagelse, kan heller ikke give mig anledning til
bemærkninger;
i en situation som den foreliggende vil der kun under særlige omstændigheder
være tale om inhabilitet, jf. herved forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4.
På disse punkter kan jeg
således ikke tilslutte mig advokat (C's) synspunkter.
2. Derimod har jeg hæftet mig
ved, at nedsættelsen af bidraget efter Civilretsdirektoratets afgørelse har
virkning fra den 1. juli 1992 (den første forfaldsdag efter statsamtets
afgørelse). Direktoratets begrundelse er, at (A) har afgivet urigtige
oplysninger om sine indkomstforhold.
a. Herom bemærkes det indledningsvis, at jeg må lægge til grund, at
(A) under telefonsamtalen med Civilretsdirektoratet den 16. september 1992
udtalte sig som anført i direktoratets telefonnotat af samme dato. I en
situation som den foreliggende, hvor påstand står mod påstand, og hvor
direktoratet
har iagttaget notatpligten i offentlighedslovens § 6, må jeg således normalt
lægge myndighedens oplysninger til grund.
Spørgsmålet er herefter
alene, om de faktiske forhold kan føre til, at ændringen i bidragsstørrelsen
har tilbagevirkende kraft til den 1. juli 1992.
b. Civilretsdirektoratet har ikke i afgørelsen af 14. januar 1993
(eller i direktoratets efterfølgende skrivelser af 2. februar og 12. marts
1993
til henholdsvis (A) og advokat (C)) udtrykkeligt anført, hvori de urigtige
oplysninger består.
De omstændigheder, der er
fremhævet i Civilretsdirektoratets afgørelse, er imidlertid,
at
(A) i en skrivelse af 17. maj 1992 til (X) Statsamt oplyste, at
hendes overarbejde ville vare frem til den 19. juni 1992, og at hun herefter
alene måtte forvente at modtage omkring 7.300 kr. i løn om måneden,
at
(A) i en skrivelse af 11. august 1992 til Civilretsdirektoratet
henviste til sin ovennævnte skrivelse, og
at
(A) den 16. september 1992 over for Civilretsdirektoratet oplyste,
at hun var gået ned i løn som følge af, at det projekt, der havde medført
hendes overarbejde, nu var ophørt.
Jeg må lægge til grund, at
direktoratets afgørelse hviler på de anførte omstændigheder.
Hertil skal jeg bemærke
følgende:
I (A's) skrivelse af 17. maj
1992 til statsamtet er det anført, at hun efter sommerferien 1992 alene var
"garanteret" sin faste løn på ca. 7.300 kr. om måneden. Denne
oplysning var vel ganske korrekt; herved bemærker jeg, at der ikke synes at
være omstændigheder i sagen, der tyder på, at (A) på daværende tidspunkt var
bekendt med, at hun også efter sommerferien ville få overarbejde og således
fortsat modtage supplerende indkomster. Forholdet har formentlig været det,
at
(A) ikke har haft nogen nærmere viden om, hvorvidt der efter ferien måtte
blive
tale om overarbejde eller ej. Som det fremgår af sagens oplysninger, har
(A's)
overarbejde således af hensyn til skolens økonomiske forhold stedse været
iværksat på midlertidig basis.
Det står mig således ikke
klart, at (A) ved skrivelsen af 17. maj 1992 til statsamtet har afgivet
urigtige oplysninger.
For så vidt angår (A's)
skrivelse af 11. august 1992 til Civilretsdirektoratet, har direktoratet
hæftet
sig ved, at hun heri henviste til sin ovennævnte skrivelse til statsamtet.
Jeg
antager, at direktoratet herved sigter til, at (A) den 11. august 1992 må
have
vidst, at der også efter sommerferien ville være tale om overarbejde, og at
hun
således via henvisningen til skrivelsen af 17. maj 1992 afgav (nu) urigtige
oplysninger.
Den passus i (A's) skrivelse
af 11. august 1992, som Civilretsdirektoratet henviser til, er sålydende:
"Som yderligere
dokumentation fremsender jeg en kopi af mit brev til (X) Amt d. 17. maj
1992."
Ved skrivelsen af 11. august
1992 til Civilretsdirektoratet indsendte (A) navnlig oplysninger om sine
lønindkomster i maj, juni og juli måned 1992. I skrivelsen af 17. maj 1992
til
statsamtet havde (A) bl.a. indsendt oplysninger om sin indkomst i januar,
februar, marts og april måned 1992.
Set i denne sammenhæng - og under
hensyn til ordlyden af (A's) skrivelse af 11. august 1992 til direktoratet
("Som yderligere dokumentation...") - forekommer det mig mest
nærliggende at forstå den omhandlede passus i skrivelsen af 11. august 1992
således, at den tager sigte på de hidtidige indkomstforhold. At forstå den
omhandlede passus som en - meget indirekte - tilkendegivelse om, at (A) ikke
længere havde overarbejde på skolen, forekommer mig umiddelbart noget
anstrengt.
Det står mig således heller
ikke klart, at (A) i sin skrivelse af 11. august 1992 - direkte eller
indirekte
- har afgivet urigtige oplysninger.
For så vidt endelig angår de
oplysninger, som (A) telefonisk afgav til direktoratet den 16. september
1992,
bemærker jeg, at det i telefonnotatet af samme dato bl.a. hedder følgende:
"...
Hun oplyser ... at hun som
tidligere nævnt er gået ned i løn efter afslutningen af det projekt på
skolen,
som medførte overarbejde.
..."
Jeg kan tilslutte mig, at
denne oplysning må anses for urigtig; dette følger af, at erklæringen af 9.
november 1992 fra (Y-skole) må forstås således, at det projekt, som har
medført
overarbejde og supplerende indkomster for (A), i hvert fald på tidspunktet
for
erklæringens afgivelse fortsat stod på.
Af de oplysninger fra (A's)
side, som er fremhævet i Civilretsdirektoratets afgørelse, kan jeg således
umiddelbart kun tilslutte mig, at oplysningen af 16. september 1992 til
Civilretsdirektoratet er urigtig.
c. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt denne omstændighed kan føre
til, at Civilretsdirektoratets ændring af statsamtets udmåling tillægges
tilbagevirkende kraft til den 1. juli 1992 (den første forfaldsdag efter
statsamtets afgørelse).
Ægteskabslovens § 53, stk. 2,
har følgende ordlyd:
"§ 53.
...
Stk. 2.
En af statsamtet truffet afgørelse om bidragets størrelse
kan ændres af statsamtet, såfremt omstændighederne taler derfor."
Bestemmelsen tager ikke
stilling til spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt en ændring af bidragets
størrelse skal have virkning. Det er imidlertid fast praksis, at ændringen
har
virkning fra den første forfaldsdag, efter at afgørelsen er truffet; i en sag
som den foreliggende er udgangspunktet derfor - som det også fremgår af
Civilretsdirektoratets skrivelse af 14. januar 1993 - at ændringen har
virkning
fra den første forfaldsdag efter direktoratets afgørelse.
Under særlige omstændigheder
kan ændringen have virkning fra et tidligere tidspunkt (tilbagevirkende
kraft)
og således omfatte allerede forfaldne bidrag. De vigtigste af disse
tilfældegrupper er opregnet i direktoratets afgørelse og bygger i øvrigt på
en
årelang praksis; jeg henviser herved til Mogens Hornslet m.fl.,
Ægteskabsloven
(2. udg., 1984), s. 270-71. Således kan ændringen have tilbagevirkende kraft
til tidspunktet for statsamtets afgørelse, såfremt en af parterne har afgivet
bevidst
urigtige oplysninger.
Denne praksis synes at måtte
tage sigte på den situation, hvor de urigtige oplysninger er afgivet over for
statsamtet;
jeg antager herved, at
synspunktet er, at statsamtet - såfremt man havde modtaget de korrekte
oplysninger
fra den pågældende part - ville have truffet en anden afgørelse, og at det
derfor i denne situation er rimeligt at lade Civilretsdirektoratets ændring
af
bidragets størrelse have virkning allerede fra dette tidspunkt. Derimod synes
det forhold, at der under Civilretsdirektoratets klagebehandling fremføres
urigtige oplysninger over for direktoratet om de aktuelle indkomstforhold,
ikke
at kunne føre til, at ændringen tillægges tilbagevirkende kraft til
tidspunktet for statsamtets afgørelse.
Som følge af det anførte må
jeg umiddelbart være af den opfattelse, at en ændring af bidragets størrelse
med tilbagevirkende kraft til den 1. juli 1992 under henvisning til, at (A)
havde afgivet urigtige oplysninger, ville have forudsat, at de urigtige
oplysninger
var afgivet over for statsamtet under denne myndigheds behandling af sagen.
Som
anført ovenfor kan jeg imidlertid i hvert fald ikke umiddelbart tilslutte
mig,
at det forholder sig således.
Under henvisning til det
anførte anmoder jeg venligst Civilretsdirektoratet om en supplerende
udtalelse.
..."
I skrivelse af 28. oktober
1993 til mig udtalte Civilretsdirektoratet herefter følgende:
"...
Ved skrivelse af 17. maj 1992
til statsamtet afgav (A) yderligere oplysninger om sine indtægter og anførte
bl.a.:
"I perioden januar-april
1992 har jeg haft en del ekstratimer, som skolen har fået bevilget i
forbindelse
med større selvstyre på det administrative område. Ekstratimerne er bevilget
indtil sommerferien, der starter d. 19. juni 1992.
Jeg mener derfor ikke, at de
ekstratimer jeg har haft i perioden kan begrunde en ændring i
bidragsudmålingen.
Fra sommerferien er jeg kun garanteret den faste løn på kr. 7.350,33 pr.
måned.
Dette må derfor stadig være grundlaget for bidragsudmålingen."
Statsamtets afgørelse blev
den 12. juni 1992 indbragt for Civilretsdirektoratet, som ved skrivelse af
24.
juli 1992 anmodede (A) om dokumentation for hendes indtægtsforhold.
Ved skrivelse af 11. august
1992 sendte (A) den ønskede dokumentation samt en kopi af skrivelse af 17.
maj
1992, og ved skrivelse af 11. november 1992 sendte hun endvidere en erklæring
af 9. november 1992 fra (Y-skole). Heraf fremgår bl.a.:
"(A) er ansat som
skolesekretær på (Y-skole) med 16,59 ugentlig time. Den faste løn herfor
udgør
for tiden 7.350 kr. pr. måned inden skat.
Da (Y-skole) har selvstyre i
fuldt omfang, har det været nødvendigt med ekstra sekretærhjælp. (A) har
således haft ekstra timer siden 1. januar med en gennemsnitlig månedlig
udbetaling på 4.572 kr.
Da lønnen til ekstra
sekretærhjælp ikke er afsat i skolens budget, har skolebestyrelsen på møde 9.
marts 1992 besluttet, at "den økonomiske udvikling skal følges nøje, og
at
der laves kvartalsvis status for at vurdere den samlede likviditet". Det
er således i øjeblikket usikkert, hvor længe denne ordning kan
fortsætte."
Det er Civilretsdirektoratets
opfattelse, at (A) allerede den 17. maj 1992 må have været klar over, at der
på
grund af forholdene på skolen var en vis udsigt til, at hun - således som det
også skete - kunne få et antal ekstratimer også i juli og oktober kvartal.
Den formulering, som (A) gav
i skrivelsen af 17. maj 1992, efterlod imidlertid det indtryk, at hun ikke
havde nogen udsigt til ekstratimer.
Det er Civilretsdirektoratets
opfattelse, at fortielsen af, at der var en vis udsigt til ekstratimer, bør
medføre, at statsamtets afgørelse ændres med virkning fra den 1. juli 1992,
der
var den førstkommende ordinære forfaldsdag efter statsamtets afgørelse, idet
statsamtets afgørelse - efter Civilretsdirektoratets opfattelse - ville være
faldet anderledes ud, hvis denne oplysning ikke var fortiet.
..."
I skrivelse af 5. november
1993 til Civilretsdirektoratet bemærkede jeg hertil følgende:
"Det afgørende for Civilretsdirektoratets
beslutning om at tillægge bidragsændringen tilbagevirkende kraft til den 1.
juli 1992 synes herefter at have været indholdet af (A's) skrivelse af 17.
maj
1992 til (X) Statsamt. I konsekvens heraf må jeg lægge til grund, at de
øvrige
omstændigheder, der er anført i Civilretsdirektoratets afgørelse af 14.
januar
1993, ikke har haft væsentlig betydning for direktoratets overvejelser.
Ligeledes må jeg lægge til grund, at Civilretsdirektoratet kan tilslutte sig
de
principielle synspunkter, der er anført under pkt. 2 c i min skrivelse af 27.
september 1993.
På det nu foreliggende
grundlag skal jeg bemærke følgende:
1. Jeg er enig med
Civilretsdirektoratet i, at (X) Statsamt må antages at ville have truffet en
anden afgørelse (nemlig den afgørelse, som Civilretsdirektoratet
efterfølgende
har truffet), såfremt man på daværende tidspunkt havde været bekendt med,
hvorledes (A's) indtægtsforhold faktisk ville udvikle sig. Spørgsmålet er
derfor alene, om (A) ved sin skrivelse af 17. maj 1992 til statsamtet kan
siges
at have afgivet urigtige oplysninger.
Herom bemærker jeg generelt,
at myndighederne i en årrække har fulgt den praksis, at ændringer i bidragets
størrelse kun under ganske særlige omstændigheder tillægges tilbagevirkende
kraft, jf. Mogens Hornslet m.fl., Ægteskabsloven (2. udg., 1984), s. 270-71.
Dette
principielle udgangspunkt er også kommet til udtryk i Civilretsdirektoratets
afgørelse af 14. januar 1993. Bidragsændringer med tilbagevirkende kraft er
således noget forholdsvis usædvanligt, og der er selvsagt tale om en meget
indgribende afgørelse for den berørte part.
Som følge heraf må en sådan
afgørelse i den foreliggende sag forudsætte, at det med betydelig sikkerhed
kan lægges til grund, at der er afgivet (bevidst) urigtige oplysninger.
Herved
bemærker jeg særligt, at det i tilfælde, hvor parternes oplysninger kan give
anledning til usikkerhed, i første omgang må påhvile statsamtet at søge denne
usikkerhed afklaret. Dette følger af forvaltningsrettens almindelige
undersøgelsesprincip.
Den centrale passus i (A's)
skrivelse af 17. maj 1992 lyder således:
"I perioden januar-april
1992 har jeg haft en del ekstratimer, som skolen har fået bevilget i
forbindelse
med større selvstyre på det administrative område. Ekstratimerne er bevilget
indtil sommerferien, der starter d. 19. juni 1992.
Jeg mener derfor ikke, at de
ekstratimer jeg har haft i perioden kan begrunde en ændring i
bidragsudmålingen.
Fra sommerferien er jeg kun garanteret den faste løn på kr. 7.350,33 pr.
måned.
Dette må derfor stadig være grundlaget for bidragsudmålingen."
Jeg går ud fra, at
Civilretsdirektoratet er enig med mig i, at (A's) oplysning - taget på ordene
-
er ganske korrekt; da der ikke forelå klarhed om, hvorvidt der også efter
ferien ville blive tale om overarbejde, var (A) alene "garanteret"
sin faste løn på ca. 7.000 kr.
Civilretsdirektoratets
begrundelse for ikke desto mindre at anse oplysningen for urigtig er,
at
(A) den 17. maj 1992 må have været klar over, at der var
"en vis udsigt" til, at der også efter ferien ville blive tale om
overarbejde, og
at
(A's) skrivelse ikke desto mindre "efterlod ... det indtryk",
at der ikke var udsigt til ekstratimer.
2. På sin vis kan jeg
udmærket følge Civilretsdirektoratets tankegang; der var vel - med
direktoratets
udtryk - en
vis
udsigt til, at der
ville blive tale om overarbejde også efter ferien. Samtidig kan (A's)
skrivelse
med
nogen
ret siges at efterlade det
indtryk, at der ikke var udsigt til sådant overarbejde.
Som nævnt
var
oplysningerne i (A's) skrivelse af
17. maj 1992 imidlertid - taget på ordene - ganske korrekte. Hertil kommer,
at
det er ganske uklart, hvor sandsynligt det i maj 1992 har været, om der også
efter ferien ville blive tale om overarbejde. Det er derfor også ganske
uklart,
hvilken anledning (A) har haft til at give mere præcise oplysninger om dette
spørgsmål; herved bemærker jeg særligt, at (A's) skrivelse af 17. maj 1992
var
et svar på statsamtets skrivelse af 4. maj 1992. I denne skrivelse havde
statsamtet alene bedt (A) om dokumentation for hendes indtægter i
januar-april
1992. Statsamtets skrivelse gav derfor ikke i sig selv (A) anledning til at
komme nærmere ind på de fremtidige indtægtsforhold.
Efter min opfattelse må det
derfor fastholdes, at (A) i hvert fald ikke har afgivet positivt urigtige
oplysninger. Hun har derimod muligvis anvendt en formulering, der burde have
været klarere. På denne baggrund synes det ved modtagelsen af (A's) skrivelse
af 17. maj 1992 at have været nærliggende, om statsamtet havde iværksat en
nærmere undersøgelse af spørgsmålet. Man kunne navnlig - i stedet for blot at
træffe afgørelse på det foreliggende grundlag - have anmodet (A) om en
erklæring fra (Y-skole) vedrørende udsigterne til overarbejde efter
sommerferien.
3. Under de foreliggende
omstændigheder - hvor (A) i hvert fald ikke har afgivet positivt urigtige
oplysninger til (X) Statsamt, og hvor statsamtet for en umiddelbar
betragtning
bærer et betydeligt ansvar for, at en eventuel tvivl om de faktiske forhold
ikke blev afklaret - må jeg fortsat anse rigtigheden af
Civilretsdirektoratets
afgørelse for tvivlsom.
På grundlag af det anførte
beder jeg venligst Civilretsdirektoratet om at meddele mig, hvorvidt man
fortsat fastholder sit standpunkt. Jeg beder om, at direktoratet forinden
indhenter en udtalelse fra (B) om de spørgsmål, som min behandling af sagen
vedrører.
..."
Civilretsdirektoratet
fremsendte sit svar i skrivelse af 14. december 1993 og anførte følgende:
"Ved skrivelse af 5.
november 1993 ... har De bedt Civilretsdirektoratet meddele Dem, hvorvidt man
fortsat fastholder det standpunkt, som har fundet udtryk i
Civilretsdirektoratets afgørelse af 14. januar 1993. Ved afgørelsen ændrede
direktoratet statsamtets afgørelse og nedsatte et underholdsbidrag med
tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 1992.
De har ligeledes bedt om, at
Civilretsdirektoratet indhenter en udtalelse fra (B) om de spørgsmål, som De
har rejst under Deres behandling af sagen.
I Deres skrivelse af 5.
november 1993 anfører De side 3 bl.a.:
"Bidragsændringer med
tilbagevirkende kraft er således noget forholdsvis usædvanligt, og der er
selvsagt tale om en meget indgribende afgørelse for den berørte part.
Som følge heraf må en sådan
afgørelse i den foreliggende sag forudsætte, at det med betydelig sikkerhed
kan
lægges til grund, at der er afgivet bevidst urigtige oplysninger."
Civilretsdirektoratet går ud
fra, at disse generelle bemærkninger ikke kun vedrører den foreliggende sag,
men i princippet vedrører alle sager om bidrag, hvor der foreligger spørgsmål
om urigtige oplysninger.
Civilretsdirektoratet er ikke
enig i denne beskrivelse af praksis. Ændring med tilbagevirkende kraft kan
også
komme på tale, hvis det kan lægges til grund, at der er fortiet oplysninger.
Endvidere har Civilretsdirektoratet ikke i sin praksis begrænset afgørelser
om
ændring med tilbagevirkende kraft til tilfælde, hvor urigtige oplysninger
eller
fortielser har været bevidste. Der kan i den forbindelse henvises til den -
kortfattede - beskrivelse af praksis på dette område, som De har givet i
beretningen
fra 1988 side 264. Afgørelsen om tilbagevirkende kraft beror efter
Civilretsdirektoratets opfattelse på rimelighedsbetragtninger. Der kan
således
være anledning til at lade den part, der har afgivet urigtige oplysninger -
eller har undladt at oplyse om relevante forhold - bære risikoen herfor. Det
gælder navnlig i tilfælde, hvor den pågældende er nærmest til at kende de
faktiske forhold.
I skrivelsen af 5. november
1993 side 3 anfører De videre:
"Den centrale passus i
(A's) skrivelse af 17. maj 1992 lyder således:
"I perioden januar-april
1992 har jeg haft en del ekstratimer, som skolen har fået bevilget i
forbindelse
med større selvstyre på det administrative område. Ekstratimerne er bevilget
indtil sommerferien, der starter d. 19. juni 1992.
Jeg mener derfor ikke, at de
ekstratimer jeg har haft i perioden kan begrunde en ændring i
bidragsudmålingen.
Fra sommerferien er jeg kun garanteret den faste løn på kr. 7.350,33 pr.
måned.
Dette må derfor stadig være grundlaget for bidragsudmålingen."
Jeg går ud fra, at
Civilretsdirektoratet er enig med mig i, at (A's) oplysning - taget på ordene
-
er ganske korrekt."
Civilretsdirektoratet finder
ikke, at denne oplysning, taget på ordene, er ganske korrekt. Man skal i den
forbindelse henvise til erklæringen af 9. november 1992 fra (Y-skole). Af
denne
erklæring fremgår det, at der øjensynlig er tale om en mere permanent ordning
med overarbejde, idet dog den budgetmæssige situation for skolen betød, at
det
har været "usikkert, hvor længe denne ordning - (kunne) -
fortsætte".
Det harmonerer ikke hermed, når (A) i skrivelsen af 17. maj 1992 anfører, at
"Ekstratimerne er bevilget indtil sommerferien ...". Efter
Civilretsdirektoratets opfattelse er skrivelsen af 17. maj 1992 således -
taget
på ordene - ikke ganske korrekt. Hertil kommer, at den på grund af fortielse
om
den etablerede ordning med overarbejde efterlader et forkert indtryk af de
fremtidige indtægtsmuligheder.
Side 4 anfører De bl.a.:
"Hertil kommer, at det
er ganske uklart, hvor sandsynligt det i maj 1992 har været, om der også
efter
ferien ville blive tale om overarbejde. Det er derfor også ganske uklart,
hvilken anledning (A) har haft til at give mere præcise oplysninger om dette
spørgsmål; herved bemærker jeg særligt, at (A's) skrivelse af 17. maj 1992
var
et svar på statsamtets skrivelse af 4. maj 1992. I denne skrivelse havde
statsamtet alene bedt (A) om dokumentation for hendes indtægter i
januar-april
1992. Statsamtets skrivelse gav derfor ikke i sig selv (A) anledning til at
komme nærmere ind på de fremtidige indtægtsforhold."
Civilretsdirektoratet deler
ikke den opfattelse, at statsamtets anmodning i skrivelse af 4. maj 1992 om
indsendelse af lønsedler for januar-april 1992 ikke i sig selv gav (A)
anledning til at komme nærmere ind på de fremtidige indtægtsforhold.
Tværtimod var forholdet det,
at lønsedlerne for januar-april 1992 viste, at (A) havde en månedlig indkomst
på omkring 12-13.000 kr. Uden supplerende kommentarer ville statsamtet efter
sædvanlig praksis formentlig have lagt denne indkomst til grund for
beregningen. De supplerende oplysninger går netop ud på, at der i stedet skal
lægges en indkomst på 7.350 kr. til grund for bidragsfastsættelsen.
Efter Civilretsdirektoratets
opfattelse er forholdet det, at (A) er ansat på (Y-skole) til en fast løn på
7.350 kr. om måneden. Den 17. maj 1992 er forholdet yderligere det, at (A)
siden 1. januar 1992 har haft ekstratimer til en gennemsnitlig månedlig
indtægt
på 4.522 kr. Ifølge erklæringen af 9. november 1992 fra (Y-skole) har det
været
nødvendigt med ekstra sekretærhjælp. Erklæringen må forstås således, at
overarbejdet
har haft en mere permanent karakter, idet det dog har været usikkert, hvor
længe ordningen kunne fortsætte på grund af økonomiske spørgsmål. Det er
herefter Civilretsdirektoratets vurdering, at (A's) situation i relation til
overarbejdet må sidestilles med tilfælde, hvor den bidragsberettigede er
ansat
i en usikker stilling eller har en usikker bibeskæftigelse. I tilfælde af den
art vil man i praksis lægge til grund, at den pågældende har stillingen og
indtægten og henvise den pågældende til at søge bidraget ændret, når og hvis
arbejdet bringes til ophør.
Civilretsdirektoratet har ved
afgørelsen af 14. januar 1993 lagt til grund, at (A) var bekendt med, at der
var tale om en - omend noget usikker - ordning med overarbejde.
Civilretsdirektoratet finder, at (A), da hun gav oplysninger om sin
fremtidige
indtægt, burde have givet oplysning om denne ordning frem for at afgive en
erklæring, der efterlader det indtryk, at indtægten efter sommerferien ville
falde til 7.350 kr. om måneden. Man skal i den forbindelse pege på, at (A)
selv
angiver, at de 7.350 kr. om måneden må danne grundlag for bidragsudmålingen.
Det forhold, at (A) ikke gav oplysninger om ordningen med merarbejde, har
efter
Civilretsdirektoratets skøn ført til, at bidraget skal ændres med
tilbagevirkende
kraft.
Civilretsdirektoratet finder
fortsat, at direktoratets afgørelse i sagen er rigtig.
Man skal for øvrigt pege på,
at (A) også i august og september rent faktisk har haft ekstratimer.
Civilretsdirektoratet har orienteret (B) om Deres skrivelse af 5. november
1993
samt om denne skrivelse og har anmodet om hans bemærkninger inden 10 dage fra
dato til brug for Deres behandling af sagen."
Ved skrivelse af 11. januar
1994 afgav jeg min endelige udtalelse i sagen. Jeg anførte følgende:
"...
Min behandling af sagen har
alene vedrørt spørgsmålet om, hvorvidt bidragsændringen bør have
tilbagevirkende
kraft til den 1. juli 1992.
I afgørelsen af 14. januar
1993 anførte Civilretsdirektoratet bl.a. følgende:
"...
Det kan til Deres orientering
oplyses, at det i sager om bidragsfastsættelse, hvori der er grundlag for at
ændre et fastsat bidrag, er statsamternes og Civilretsdirektoratets praksis,
at
en ændring normalt tidligst tillægges virkning fra førstkommende forfaldsdag
efter den trufne afgørelse. Det gælder både ved forhøjelse, nedsættelse eller
bortfald af bidraget.
Fravigelse herfra vil navnlig
kunne ske i tilfælde, 1) hvor en part har givet bevidst urigtige oplysninger,
2) hvor den påklagede afgørelse efter Civilretsdirektoratets opfattelse er
åbenbart urigtig, eller 3) hvor sagsbehandlingen på grund af forhold, der kan
lægges den bidragsfastsættende myndighed eller en af sagens parter til last,
har trukket urimeligt længe ud.
Den nævnte praksis hviler på
det synspunkt, at der kun bør ske ændring af
forfaldne
bidrag, såfremt der foreligger ganske særlige
omstændigheder. Dette gælder, uanset om bidraget er forfaldet før indgivelsen
af en ansøgning om ændring af bidraget, eller bidraget forfalder mellem
tidspunkterne for ansøgningens indgivelse og afgørelsen.
...
Det fremgår af sagen,
at
(A) i skrivelse af 17. maj 1992
meddelte (X) Statsamt, at hun havde haft overarbejde i forbindelse med
omstrukturering på hendes arbejdsplads,
at
overarbejdet ville vare frem til den 19. juni 1992, og
at
hun derefter alene måtte forvente at modtage omkring 7.300 kr.
månedligt i løn.
Det fremgår endvidere,
at
(A) i skrivelse af 11. august 1992
til Civilretsdirektoratet henviste til ovennævnte skrivelse af 17. maj 1992,
og
at
(A) under en telefonsamtale af 16.
september 1992 med Civilretsdirektoratet oplyste, at hun var gået ned i løn,
idet det projekt på skolen, som havde medført overarbejde, var afsluttet. Det
fremgår endelig af erklæring af 9. november 1992 fra (A's) arbejdsplads, at
det
af økonomiske grunde er usikkert, hvor længe skolen har mulighed for at
aflønne
ekstra sekretærhjælp.
...
For (A's) vedkommende er det
lagt til grund,
at
hun i perioden fra
januar til oktober 1992, begge måneder medregnet, havde en lønindtægt på
omkring 12.000 kr.,
at
hun forventer
en indtægt på 4.000 kr. fra foreningen ("..."),
at
hun skønsmæssigt i 1992 må forvente en renteindtægt på 11.000
kr. fra indestående på aktionærkonto, obligationer og aktier, og
at
bruttolønnen for juli, august, september
og oktober var: 7.350 kr., 12.863 kr., 13.746 kr. og 7.350 kr.
...
Civilretsdirektoratet har ved
afgørelsen lagt vægt på disse forhold og har henset til (A's)
indtægtsgrundlag
fundet grundlag for at nedsætte bidraget til 2.000 kr. månedligt.
Nedsættelsen
sker med tilbagevirkende kraft på grund af (A's) urigtige oplysninger
angående
sine indtægtsforhold.
Nedsættelsen er sket med
virkning fra den 1. juli 1992, der var den førstkommende ordinære forfaldsdag
efter statsamtets afgørelse, jf. ovenstående retningslinier for ændring af
fastsatte bidrag.
..."
Af Civilretsdirektoratets
afgørelse må man (som anført i min skrivelse af 27. september 1993) få det
indtryk, at det afgørende for spørgsmålet om tilbagevirkende kraft har været,
at
(A) i en skrivelse af 17. maj 1992 til (X) Statsamt oplyste, at
hendes overarbejde ville vare frem til den 19. juni 1992, og at hun herefter
alene var garanteret omkring 7.300 kr. i løn om måneden,
at
(A) i en skrivelse af 11. august 1992 til Civilretsdirektoratet
henviste til sin ovennævnte skrivelse, og
at
(A) den 16. september 1992 over for Civilretsdirektoratet
oplyste, at hun var gået ned i løn som følge af, at det projekt, der havde
medført overarbejde, nu var ophørt.
Som sagen nu foreligger, må
jeg forstå direktoratet således, at det alene er det førstnævnte forhold -
indholdet
af (A's) skrivelse af 17. maj 1992 til (X) Statsamt - der har været tillagt
betydning. Dette harmonerer med, at betingelsen for at tillægge
bidragsændringen
tilbagevirkende kraft til tidspunktet for statsamtets afgørelse (som
ligeledes
anført i min skrivelse af 27. september 1993) må være, at de urigtige
oplysninger er afgivet over for statsamtet under denne myndigheds behandling
af
sagen. Jeg tillader mig at antage, at der nu er enighed herom.
De spørgsmål, som sagen
herefter rejser, vedrører dels Civilretsdirektoratets generelle praksis på
området, dels anvendelsen af den foreliggende sags oplysninger på denne
praksis.
a) Generelle spørgsmål.
1. I min skrivelse af 5.
november 1993 anførte jeg bl.a. følgende:
"...
Bidragsændringer med tilbagevirkende
kraft er således noget forholdsvis usædvanligt, og der er selvsagt tale om en
meget indgribende afgørelse for den berørte part.
Som følge heraf må en sådan
afgørelse i den foreliggende sag forudsætte, at det med betydelig sikkerhed
kan lægges til grund, at der er afgivet (bevidst) urigtige oplysninger.
..."
Hertil har
Civilretsdirektoratet i skrivelsen af 14. december 1993 bl.a. anført
følgende:
"...
Civilretsdirektoratet går ud
fra, at disse generelle bemærkninger ikke kun vedrører den foreliggende sag,
men i princippet vedrører alle sager om bidrag, hvor der foreligger spørgsmål
om urigtige oplysninger.
Civilretsdirektoratet er ikke
enig i denne beskrivelse af praksis. Ændring med tilbagevirkende kraft kan
også
komme på tale, hvis det kan lægges til grund, at der er fortiet oplysninger.
Endvidere har Civilretsdirektoratet ikke i sin praksis begrænset afgørelser
om
ændring med tilbagevirkende kraft til tilfælde, hvor urigtige oplysninger
eller
fortielser har været bevidste. Der kan i den forbindelse henvises til den -
kortfattede - beskrivelse af praksis på dette område, som De har givet i
beretningen
fra 1988 side 264. Afgørelsen om tilbagevirkende kraft beror efter
Civilretsdirektoratets opfattelse på rimelighedsbetragtninger. Der kan
således
være anledning til at lade den part, der har afgivet urigtige oplysninger -
eller har undladt at oplyse om relevante forhold - bære risikoen herfor. Det
gælder navnlig i tilfælde, hvor den pågældende er nærmest til at kende de
faktiske forhold.
..."
2. I de citerede afsnit
anfører Civilretsdirektoratet tre retlige betragtninger:
Ændringer med tilbagevirkende kraft kan ikke blot
forekomme, hvor der er afgivet positivt urigtige oplysninger, men også hvor
der
alene er tale om fortielser.
Ændringer med tilbagevirkende kraft forekommer i
praksis ikke blot, hvor afgivelsen af urigtige oplysninger eller fortielsen
er
bevidst, men også hvor der alene er tale om et "uagtsomt" forhold.
Afgørelsen om, hvorvidt en bidragsændring skal have
tilbagevirkende kraft, beror på rimeligheds- og risikobetragtninger.
ad a) Jeg kan tilslutte mig,
at en fortielse af oplysninger efter omstændighederne kan have en sådan
karakter, at den må sidestilles med positiv afgivelse af urigtige
oplysninger;
min skrivelse af 5. november 1993 skal ikke forstås på anden måde. Samtidig
skal jeg dog ikke undlade at henlede Civilretsdirektoratets opmærksomhed på,
at
direktoratet i afgørelsen af 14. januar 1993 selv har beskrevet sin praksis
bl.a. således:
"Fravigelse herfra (fra
hovedreglen om, at en ændring af bidrag har virkning fra den første
forfaldsdato
efter afgørelsen) vil navnlig kunne ske i tilfælde, 1) hvor en part
har givet bevidst urigtige oplysninger..." (min fremhævelse).
Denne gengivelse af praksis
er i øvrigt ganske i overensstemmelse med det, der er anført i
Skarrildhusberetningen
for 1993, s. 22.
ad b) Jeg må forstå
Civilretsdirektoratets bemærkning således, at direktoratet tidligere har
truffet afgørelser om bidragsændring med tilbagevirkende kraft, selv om
fortielsen eller afgivelsen af urigtige oplysninger ikke har været bevidst.
Denne oplysning må jeg tage
til efterretning. Samtidig skal jeg dog fremhæve, at den nu beskrevne praksis
ikke fremgår af den gengivelse af praksis, der er indeholdt i direktoratets
afgørelse
eller i Skarrildhusberetningen for 1993, s. 22; her angives det netop (omend
vel ikke udtømmende), at der skal være tale om
bevidst
urigtige oplysninger. Direktoratets synspunkt ses heller
ikke at være illustreret i den nyere praksis, som er omtalt sidstnævnte sted.
Det tilføjes, at jeg på denne
baggrund har overvejet at anmode Civilretsdirektoratet om udlån af de sager,
hvor man under lignende omstændigheder har truffet afgørelse om
bidragsændring
med tilbagevirkende kraft. Jeg har dog ikke fundet fuldt tilstrækkeligt
grundlag herfor; dels må jeg som hovedregel lægge myndighedernes oplysninger
om
praksis til grund, dels ville Civilretsdirektoratet under alle omstændigheder
være berettiget til generelt og inden for rammerne af ægteskabsloven og
almindelige principper om saglig forvaltning at ændre praksis.
ad c) I sin generelle
formulering kan det selvsagt ikke give mig anledning til bemærkninger, at
Civilretsdirektoratet
mener, at afgørelsen om at give en bidragsændring tilbagevirkende kraft beror
på rimeligheds- og risikobetragtninger. I den givne sammenhæng forekommer
denne
udtalelse mig imidlertid at harmonere mindre vel med den principielle
opfattelse, som direktoratet i afgørelsen af 14. januar 1993 - og også i
andre
sammenhænge - har givet udtryk for: at en ændring med tilbagevirkende kraft
kun
bør forekomme, hvor der foreligger "ganske særlige omstændigheder".
Herved henviser jeg også til de principielle synspunkter, som direktoratet
har
givet udtryk for i en sag, der er omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning
for 1991, s. 60ff (navnlig s. 63).
3. Om sagens generelle
retlige spørgsmål skal jeg herefter sammenfatningsvis bemærke, at
Civilretsdirektoratet
på det nu foreliggende grundlag synes at træffe afgørelse om bidragsændring
med
tilbagevirkende kraft også i tilfælde, hvor der ikke foreligger positivt
urigtige oplysninger, men alene fortielser, og hvor forholdet ikke er
bevidst,
men alene uagtsomt. Dette er af særlig betydning i (A's) sag, eftersom jeg nu
må forstå Civilretsdirektoratet således, at (A) ikke har gjort sig skyldig i
afgivelse af bevidst urigtige oplysninger, men alene i uagtsom fortielse af
oplysninger. Civilretsdirektoratets praksis i sager af den foreliggende
karakter er således væsentligt mere restriktiv, end man får indtryk af ved
læsning af direktoratets afgørelse og Skarrildhusberetningen for 1993, s. 22.
Beskrivelsen af praksis de anførte steder må - i lyset af de oplysninger, der
nu er fremkommet - endog forekomme mig ganske utilstrækkelig.
Jeg tager imidlertid det
oplyste til efterretning; der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage,
at
den beskrevne praksis ikke ligger inden for ægteskabslovens rammer.
4. I tilslutning til det
anførte skal jeg dog påpege, at begrundelsen for direktoratets afgørelse af
14. januar 1993 herefter må anses for misvisende; af den generelle
beskrivelse
af praksis i afgørelsen, sammenholdt med bemærkningerne om (A's) forhold, kan
man nemlig alene få det indtryk, at (A) efter direktoratets opfattelse
bevidst
har afgivet positivt urigtige oplysninger. Det reelle forhold er imidlertid -
forstår jeg nu - at (A) efter direktoratets opfattelse alene har gjort sig
skyldig i en uagtsom fortielse af oplysninger. Samtidig har direktoratet i
afgørelsen
anført omstændigheder ((A's) skrivelse af 11. august 1993 og hendes
telefoniske
oplysninger af 16. september 1993), der fremtræder som en begrundelse for
afgørelsen, men som, forstår jeg nu, har været irrelevante for direktoratets
overvejelser.
På den anførte baggrund må
jeg anse udformningen af direktoratets begrundelse for særdeles uheldig.
Dette
fremhæver jeg ikke blot, fordi en begrundelse selvsagt generelt skal være
dækkende for myndighedens opfattelse af sagen, men også - og navnlig - fordi
myndigheden i tilfælde som det foreliggende, hvor det lægges til grund, at en
part har gjort sig skyldig i et bebrejdelsesværdigt forhold, bør være særligt
påpasselig med præcist at angive, hvori det omhandlede forhold består.
Jeg foretager i øvrigt ikke
videre med hensyn til dette spørgsmål.
b) Spørgsmål vedrørende den konkrete sag.
Som anført ovenfor, er det
afgørende i den konkrete sag nu alene forståelsen af (A's) skrivelse af 17.
maj
1992 til (X) Statsamt.
1. I min skrivelse af 5.
november 1993 antog jeg, at Civilretsdirektoratet var enig med mig i, at
oplysningerne
i denne skrivelse - taget på ordene - var ganske korrekte. Den relevante
passus
i skrivelsen er sålydende:
"I perioden januar-april
1992 har jeg haft en del ekstratimer, som skolen har fået bevilget i
forbindelse
med større selvstyre på det administrative område. Ekstratimerne er bevilget
indtil sommerferien, der starter d. 19. juni 1992.
Jeg mener derfor ikke, at de
ekstratimer jeg har haft i perioden kan begrunde en ændring i
bidragsudmålingen.
Fra sommerferien er jeg kun garanteret den faste løn på kr. 7.350,33 pr.
måned.
Dette må derfor stadig være grundlaget for bidragsudmålingen."
Det viser sig nu, at
Civilretsdirektoratet ikke er enig i min opfattelse. Direktoratet har således
i skrivelsen af 14. december 1993 bl.a. anført følgende:
"...
Civilretsdirektoratet finder
ikke, at denne oplysning, taget på ordene, er ganske korrekt. Man skal i den
forbindelse henvise til erklæringen af 9. november 1992 fra (Y-skole). Af
denne
erklæring fremgår det, at der øjensynlig er tale om en mere permanent ordning
med overarbejde, idet dog den budgetmæssige situation for skolen betød, at
det
har været "usikkert, hvor længe denne ordning -- (kunne) --
fortsætte". Det harmonerer ikke hermed, når (A) i skrivelsen af 17. maj
1992 anfører, at "Ekstratimerne er bevilget indtil
sommerferien...".
Efter Civilretsdirektoratets opfattelse er skrivelsen af 17. maj 1992 således
-
taget på ordene -ikke ganske korrekt. Hertil kommer, at den på grund af
fortielse om den etablerede ordning med overarbejde efterlader et forkert
indtryk af de fremtidige indtægtsmuligheder.
..."
Erklæringen af 9. november
1992 fra (Y-skole) lyder i sin helhed således:
"(A) er ansat som
skolesekretær på (Y-skole) med 16,59 ugentlig time. Den faste løn herfor
udgør
for tiden 7.350 kr pr. måned inden skat.
Da (Y-skole) har selvstyre i
fuldt omfang, har det været nødvendigt med ekstra sekretærhjælp. (A) har
således haft ekstra timer siden 1. januar med en gennemsnitlig månedlig
udbetaling på 4.572 kr.
Da lønnen til ekstra
sekretærhjælp ikke er afsat i skolens budget, har skolebestyrelsen på møde
den
9. marts 1992 besluttet, at "den økonomiske udvikling skal følges nøje,
og
at der laves kvartalsvis status for at vurdere den samlede likviditet".
Det er således i øjeblikket usikkert, hvor længe denne ordning kan fortsætte.
Det kan endvidere oplyses, at
skolens samlede budget for 1993 endnu ikke er kendt."
I lyset af erklæringens
ordlyd må jeg stille mig uforstående over for Civilretsdirektoratets
standpunkt.
Jeg bemærker herved, at spørgsmålet om, hvorvidt (A) i skrivelsen af 17. maj
1992 har afgivet urigtige oplysninger (eller fortiet oplysninger), selvsagt
må
besvares på grundlag af de forhold, der
da
forelå. At ordningen på dette
tidspunkt skulle have haft permanent karakter, kan efter min opfattelse på
ingen måde udledes af skolens erklæring; tværtimod fremgår det, at skolens
likviditet (med henblik på ekstra sekretærhjælp) skulle vurderes kvartalsvis.
Efter min opfattelse er der
således i erklæringen af 9. november 1992 ingen holdepunkter for, at (A) den
17. maj 1992 skulle have haft nogen særlig forventning om - endsige være
garanteret - at der ville være overarbejde også efter sommerferien; det må
antages at være korrekt, at overarbejdet alene var bevilget indtil
sommerferien.
Jeg må derfor fortsat være af
den opfattelse, at (A's) oplysninger i skrivelsen af 17. maj 1992 - taget på
ordene - var ganske korrekte. Endvidere må jeg fastholde, at det efter de
foreliggende
oplysninger er ganske uklart, hvilken anledning (A) havde til at give nærmere
oplysninger om udsigten til overarbejde efter sommerferien. Dette spørgsmål
kan
ikke besvares uden rimeligt sikre oplysninger om forholdene og
fremtidsudsigterne netop på dette tidspunkt. Sådanne oplysninger foreligger
ikke i sagen.
Efter min opfattelse kan
indholdet af skrivelsen af 17. maj 1992 til (X) Statsamt herefter ikke
bebrejdes
(A). Herved bemærker jeg også, at (A) ved i skrivelsen at have anvendt
udtrykket "garanteret" synes at have holdt
muligheden
for, at der kunne blive tale om overarbejde efter
ferien, åben.
2. Derimod ville det i lyset
af oplysningerne om (A's) indtægtsforhold i januar-april 1992 og på baggrund
af
ordlyden af (A's) skrivelse af 17. maj 1992 have forekommet mig særdeles
nærliggende, om (X) Statsamt ved modtagelsen af skrivelsen havde iværksat
nærmere undersøgelser af indtægtsudsigterne, f.eks. ved at indhente en
erklæring fra (Y-skole). Ved en sådan fremgangsmåde ville den usikkerhed, som
efterfølgende har givet anledning til den nu foreliggende sag, have været
undgået. Det må forekomme mig ganske betænkeligt, at konsekvensen af
statsamtets
fremgangsmåde i stedet bliver, at (A) skal tilbagebetale et ikke uvæsentligt
beløb til (B).
3. Efter det anførte må jeg
anse rigtigheden af Civilretsdirektoratets afgørelse for særdeles tvivlsom;
som sagen er oplyst, mener jeg ikke, at der er belæg for direktoratets
antagelser om (A's) viden den 17. maj 1992. Jeg har derfor nøje overvejet at
henstille til direktoratet at omgøre afgørelsen, men har ikke fundet fuldt
tilstrækkeligt grundlag herfor. Herved har jeg navnlig lagt vægt på,
at
en sådan henstilling ville komme (B)
til skade, og
at
det ikke kan
udelukkes, at der under en bevisførelse kan fremkomme oplysninger om (A's)
viden den 17. maj 1992, der betyder, at Civilretsdirektoratets afgørelse
alligevel er korrekt. Derimod må jeg anse det for nærliggende, at sagen
bliver
prøvet ved domstolene.
På denne baggrund har jeg i
dag meddelt advokat (C) at jeg ikke har fuldt tilstrækkeligt grundlag for at
henstille, at Civilretsdirektoratet omgør sin afgørelse. Samtidig har jeg
meddelt, at jeg - såfremt (A) er indstillet på at prøve afgørelsen ved
domstolene - vil henstille til Civilretsdirektoratet, at der meddeles (A) fri
proces, jf. ombudsmandsinstruksens § 6, stk. 2. Jeg går ud fra, at
Civilretsdirektoratet
i givet fald også vil meddele (B) fri proces, såfremt han ønsker at
intervenere
i sagen.
Når jeg har hørt fra advokat
(C), skal jeg vende tilbage til sagen.
..."
A meddelte mig senere, at hun
ønskede at få prøvet Civilretsdirektoratets afgørelse ved domstolene.
Jeg henstillede herefter til
Civilretsdirektoratet, at der blev meddelt A fri proces.
NOTER(*1) Jf. FOB 1988, s.
264, og
FOB 1991 s. 60 ff
.
Lignende dokumenter
- Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager Retsinformation · 13. juni 2008
- Ændring af ægtefællebidrag med tilbagevirkende kraft. Genoptagelse. Remonstration. Sagsbehandlingstid Retsinformation · 3. marts 2003
- Kommunes erstatningsansvar for inddrivelse af ægtefællebidrag. Forældelse Retsinformation · 2. oktober 2002
- Manglende partshøring om fastsættelse af bidragspligt forud for separation. Retsinformation · 25. juni 2003
- Børnebidrag ændret med tilbagevirkende kraft grundet åbenbart urigtig førsteinstansafgørelse. Retsinformation · 28. oktober 2003
- Bortfald af børnebidrag. Børnepension. Berettiget forventning. Modstridende vejledning. Tilbagekaldelse. Partstvist. Ændring med tilbagevirkende kraft Retsinformation · 7. oktober 2008