Spring til indhold

Retsinformation

Ændring af ægtefællebidrag med tilbagevirkende kraft.

FOU nr 1994.156UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ændring af ægtefællebidrag med tilbagevirkende kraft.

Advokat C klagede for A til

mig over Civilretsdirektoratets afgørelse af 14. januar 1993 om nedsættelse

af

det månedlige ægtefællebidrag, som A modtog fra B.

Det fremgik af sagens akter

at A og hendes ægtefælle B blev separeret ved Østre Landsrets dom af 29.

oktober 1991. Ved dommen blev det bestemt at B skulle betale ægtefællebidrag

til A i fem år regnet fra datoen for landsrettens dom.

A anmodede den 2. december

1991 X Statsamt om at udmåle ægtefællebidraget. A meddelte i den forbindelse

-

ved skrivelse af 17. december 1991 - statsamtet at hendes indtægt i november

1991 havde været 9.807,20 kr. Af dette beløb var 2.639,18 kr. dog betaling

for

overarbejde; A's faste løn var således 7.168,02 kr.

B oplyste at hans indtægt i

samme måned var ca. 29.000 kr.

Ved skrivelse af 9. januar

1992 traf statsamtet bestemmelse om at ægtefællebidraget skulle fastsættes

til

4.500 kr. om måneden. I statsamtets skrivelse til A hed det bl.a. følgende:

"...

Statsamtet har lagt til grund

for afgørelsen, at Deres gennemsnitlige indtægt i de første 11 måneder af

1991

udgjorde kr. 8.131 månedligt.

Statsamtet har endvidere lagt

til grund, at Deres fraseparerede ægtefælles indtægt i samme periode udgjorde

i

Læs alt

gennemsnit kr. 27.736 månedligt, og at han betaler normalbidraget + 100% til

1

barn.

..."

Ved skrivelse af 15. marts

1992 anmodede B statsamtet om at ægtefællebidraget måtte blive nedsat. B

anførte i skrivelsen at A, såfremt hun ikke nu havde fuldtidsarbejde, næppe

havde udnyttet sin erhvervsevne fuldt ud. Herudover anførtes det at A -

udover

løn, børnebidrag og ægtefællebidrag - bl.a. modtog boligsikring og børnepenge

fra det offentlige.

I den anledning anmodede

statsamtet begge parter om oplysninger om deres aktuelle indkomstforhold. A

meddelte ved skrivelse af 6. april 1992 at hendes indkomstforhold fortsat var

som anført i statsamtets afgørelse af 9. januar 1992. B oplyste at hans

månedlige indtægt fremover ville være 28.880,14 kr. om måneden.

Ved efterfølgende skrivelser

af henholdsvis 2. og 20. april 1992 anførte B over for statsamtet bl.a.

at

A i forbindelse med

bodelingsoverenskomsten havde fået udbetalt 204.252 kr.,

at

A's indkomst i november 1991 havde været 9.516 kr., og

at

A formentlig havde haft indtægter fra

foreningen "...".

Disse synspunkter forelagde

statsamtet for A, der ved skrivelser af 27. april og 17. maj 1992 bl.a.

oplyste,

at

hendes skattepligtige formue

ifølge selvangivelsen for 1991 var 155.323 kr., hvortil skulle lægges

31.740,81

kr., som hun havde fået udbetalt den 25. marts 1992,

at

hun i perioden fra januar til juni måned 1992 var bevilget en

del ekstratimer på den skole, hvor hun var ansat,

at

hun efter sommerferien alene var garanteret sin grundløn, og

at

hun ikke i 1992 havde haft indtægter

fra foreningen "...".

Ved skrivelse af 2. juni 1992

meddelte statsamtet B, at hans anmodning ikke kunne imødekommes. Statsamtet

anførte bl.a. følgende:

"...

Statsamtet har lagt til grund

for afgørelsen, at Deres indtægt udgør kr. 28.880 månedligt.

De betaler dobbelt

normalbidrag til eet barn.

Statsamtet har endvidere lagt

til grund, at Deres fraseparerede hustrus indtægt i de første 4 måneder af

1992

ekstraordinært har udgjort i gennemsnit kr. 13.589. Fra sommerferien er hun

oplyst alene at være garanteret den faste månedlige løn på kr. 7.350. Den

årlige bruttoindtægt fra "..." er oplyst at udgøre ca. 4.000 kr. og

den årlige renteindtægt af et bodelingsbeløb på 95.320 at være 5,75%.

..."

B indbragte ved skrivelse af

5. juni 1992 statsamtets afgørelse for Civilretsdirektoratet, der ved

skrivelse

af 24. juli 1992 bad A om at indsende kopi af årsopgørelse for 1991 samt

dokumentation for de sidste tre måneders indtægter. A fremsendte ved

skrivelse

af 11. august 1992 de ønskede oplysninger og henviste i øvrigt til sin

ovennævnte skrivelse af 17. maj 1992 til X Statsamt. Af de fremsendte

lønsedler

fremgik det, at A's indtægt fra skolen for maj, juni og juli måned 1992 havde

været henholdsvis 12.516,86, 12.516,86 og 7.350,33 kr.

Herefter anmodede

Civilretsdirektoratet i en skrivelse af 8. september

1992 A

om telefonisk at kontakte

direktoratet. Dette gjorde A den 15. og 16. september 1992. I

Civilretsdirektoratets

telefonnotat vedrørende samtalen den 16. september 1992 hed det bl.a.

følgende:

"...

Hun oplyser ... at hun som

tidligere nævnt er gået ned i løn efter afslutningen af det projekt på

skolen,

som medførte overarbejde.

..."

I tilslutning til

telefonsamtalen sendte A ved skrivelse af 21. september 1992 kopi af

lønseddel

for august 1992 til Civilretsdirektoratet. Heraf fremgik det at lønnen havde

været 12.836,69 kr. A oplyste at betalingen for merarbejde (5.486,36 kr.)

vedrørte juni måned 1992.

Ved skrivelse af 4. november

1992 anmodede Civilretsdirektoratet A om at indsende en erklæring fra hendes

arbejdsgiver om størrelsen af hendes faste løn og om, hvorvidt A siden juni

1992 havde haft og fremover måtte forvente at få overarbejde. I besvarelse af

denne skrivelse tilsendte A den 11. november 1992 Civilretsdirektoratet en

udtalelse af 9. november samme år fra Y-skole. Af denne udtalelse fremgik det

bl.a.

at

A's faste månedsløn udgjorde

7.350 kr.,

at

A siden 1. januar 1992

havde haft overarbejde med en gennemsnitlig månedlig merudbetaling på 4.572

kr. til følge, og

at

det var

usikkert, hvor længe denne ordning kunne fortsætte.

I en skrivelse af 18.

november 1992 anmodede Civilretsdirektoratet endelig A om at indsende

dokumentation

for lønforholdene i september og oktober måned 1992. Af lønsedlerne for disse

måneder, som A indsendte til direktoratet ved skrivelse af 25. november 1992,

fremgik det at lønnen havde været henholdsvis 13.746,98 og 7.350,33 kr.

Civilretsdirektoratet traf afgørelse

i sagen den 14. januar 1993; det månedlige bidrag blev nedsat til 2.000 kr.

Nedsættelsen havde virkning fra den 1. juli 1992. I direktoratets skrivelse

hed

det bl.a. følgende:

"...

Det kan til Deres orientering

oplyses, at det i sager om bidragsfastsættelse, hvori der er grundlag for at

ændre et fastsat bidrag, er statsamternes og Civilretsdirektoratets praksis,

at

en ændring normalt tidligst tillægges virkning fra førstkommende forfaldsdag

efter den trufne afgørelse. Det gælder både ved forhøjelse, nedsættelse eller

bortfald af bidraget.

Fravigelse herfra vil navnlig

kunne ske i tilfælde, 1) hvor en part har givet bevidst urigtige oplysninger,

2) hvor den påklagede afgørelse efter Civilretsdirektoratets opfattelse er

åbenbart urigtig, eller 3) hvor sagsbehandlingen på grund af forhold, der kan

lægges den bidragsfastsættende myndighed eller en af sagens parter til last,

har trukket urimeligt længe ud.

Den nævnte praksis hviler på

det synspunkt, at der kun bør ske ændring af

forfaldne

bidrag, såfremt der foreligger ganske særlige

omstændigheder. Dette gælder, uanset om bidraget er forfaldet før indgivelsen

af en ansøgning om ændring af bidraget, eller bidraget forfalder mellem

tidspunkterne for ansøgningens indgivelse og afgørelsen.

...

Det fremgår af sagen,

at

(A) i skrivelse af 17. maj 1992

meddelte (X) Statsamt, at hun havde haft overarbejde i forbindelse med

omstrukturering på hendes arbejdsplads,

at

overarbejdet ville vare frem til den 19. juni 1992, og

at

hun derefter alene måtte forvente at modtage omkring 7.300 kr.

månedligt i løn.

Det fremgår endvidere,

at

(A) i skrivelse af 11. august 1992

til Civilretsdirektoratet henviste til ovennævnte skrivelse af 17. maj 1992,

og

at

(A) under en telefonsamtale af 16.

september 1992 med Civilretsdirektoratet oplyste, at hun var gået ned i løn,

idet det projekt på skolen, som havde medført overarbejde, var afsluttet. Det

fremgår endelig af erklæring af 9. november 1992 fra (A's) arbejdsplads, at

det

af økonomiske grunde er usikkert, hvor længe skolen har mulighed for at

aflønne

ekstra sekretærhjælp.

...

For (A's) vedkommende er det

lagt til grund,

at

hun i perioden fra

januar til oktober 1992, begge måneder medregnet, havde en lønindtægt på

omkring 12.000 kr.,

at

hun forventer

en indtægt på 4.000 kr. fra foreningen ("..."),

at

hun skønsmæssigt i 1992 må forvente en renteindtægt på 11.000

kr. fra indestående på aktionærkonto, obligationer og aktier, og

at

bruttolønnen for juli, august, september

og oktober var: 7.350 kr., 12.863 kr., 13.746 kr. og 7.350 kr.

...

Civilretsdirektoratet har ved

afgørelsen lagt vægt på disse forhold og har henset til (A's)

indtægtsgrundlag

fundet grundlag for at nedsætte bidraget til 2.000 kr. månedligt.

Nedsættelsen

sker med tilbagevirkende kraft på grund af (A's) urigtige oplysninger

angående

sine indtægtsforhold.

Nedsættelsen er sket med

virkning fra den 1. juli 1992, der var den førstkommende ordinære forfaldsdag

efter statsamtets afgørelse, jf. ovenstående retningslinier for ændring af

fastsatte bidrag.

..."

Ved skrivelse af 17. januar

1993 gjorde A indsigelse mod Civilretsdirektoratets afgørelse. A bestred at

hun

havde udtalt sig som refereret i direktoratets ovennævnte telefonnotat af 16.

september 1992 og bad i øvrigt direktoratet om at dokumentere, hvorved hun

havde afgivet urigtige oplysninger. Herudover anmodede A om en forklaring på

nedsættelsen af bidraget.

Civilretsdirektoratet

besvarede A's henvendelse ved skrivelse af 2. februar 1993. Skrivelsen

indeholdt

en udførlig forklaring på selve udregningen af ægtefællebidraget, men

indeholdt

ikke en stillingtagen til A's bemærkninger vedrørende spørgsmålet om urigtige

oplysninger.

Ved skrivelse af 16. februar

1993 rettede advokat C på A's vegne henvendelse til Civilretsdirektoratet.

Advokat C gjorde gældende at direktoratets udmåling af det fremtidige

ægtefællebidrag var urigtig og anførte herudover, at A på intet tidspunkt

havde

afgivet urigtige oplysninger til direktoratet. Advokaten måtte derfor stille

sig uforstående over for at Civilretsdirektoratet havde fastsat nedsættelsen

af bidraget med tilbagevirkende kraft.

Civilretsdirektoratet

besvarede advokat C's henvendelse ved skrivelse af 12. marts 1993. I

skrivelsen

hed det bl.a. følgende:

"...

I den anledning skal man

meddele, at Civilretsdirektoratet efter på ny at have gennemgået sagen må

fastholde den trufne afgørelse. Civilretsdirektoratet fastholder således, at

de

oplysninger, der fremgår af telefonnotatet af 16. september 1992, blev

afgivet

under telefonsamtalen.

Det kan til Deres orientering

oplyses, at såfremt den bidragsberettigedes indtægt overstiger en vis grænse

(for tiden ca. 180.000-200.000 kr.), vil der, medmindre den bidragspligtige

har

en meget høj indtægt, normalt ikke blive udmålt bidrag. Bidragsberettigede

med

en sådan indtægt anses i almindelighed ikke for at have behov for bidrag, og

der vil derfor i almindelighed heller ikke blive udmålt bidrag af en sådan

størrelse, at berettigedes samlede indtægt incl. bidrag overstiger denne

grænse.

..."

Civilretsdirektoratet havde

ikke bemærkninger til advokat C's klage til mig.

Ved skrivelse af 27.

september 1993 anmodede jeg Civilretsdirektoratet om en supplerende

udtalelse.

Jeg anførte i den forbindelse følgende:

"1.

Civilretsdirektoratets udmåling af ægtefællebidraget er i overensstemmelse

med

den faste praksis, der har udviklet sig med udgangspunkt i ægteskabslovens §

50. Denne praksis har jeg tidligere haft lejlighed til at tage stilling til

uden at finde grundlag for kritik. Som følge heraf har jeg ingen bemærkninger

til selve udmålingsafgørelsen.

Den omstændighed, at

fuldmægtig i Civilretsdirektoratet (D) har behandlet sagen såvel i relation

til

(B's) klage over statsamtets afgørelse som i relation til advokat (C's)

anmodning om genoptagelse, kan heller ikke give mig anledning til

bemærkninger;

i en situation som den foreliggende vil der kun under særlige omstændigheder

være tale om inhabilitet, jf. herved forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4.

På disse punkter kan jeg

således ikke tilslutte mig advokat (C's) synspunkter.

2. Derimod har jeg hæftet mig

ved, at nedsættelsen af bidraget efter Civilretsdirektoratets afgørelse har

virkning fra den 1. juli 1992 (den første forfaldsdag efter statsamtets

afgørelse). Direktoratets begrundelse er, at (A) har afgivet urigtige

oplysninger om sine indkomstforhold.

a. Herom bemærkes det indledningsvis, at jeg må lægge til grund, at

(A) under telefonsamtalen med Civilretsdirektoratet den 16. september 1992

udtalte sig som anført i direktoratets telefonnotat af samme dato. I en

situation som den foreliggende, hvor påstand står mod påstand, og hvor

direktoratet

har iagttaget notatpligten i offentlighedslovens § 6, må jeg således normalt

lægge myndighedens oplysninger til grund.

Spørgsmålet er herefter

alene, om de faktiske forhold kan føre til, at ændringen i bidragsstørrelsen

har tilbagevirkende kraft til den 1. juli 1992.

b. Civilretsdirektoratet har ikke i afgørelsen af 14. januar 1993

(eller i direktoratets efterfølgende skrivelser af 2. februar og 12. marts

1993

til henholdsvis (A) og advokat (C)) udtrykkeligt anført, hvori de urigtige

oplysninger består.

De omstændigheder, der er

fremhævet i Civilretsdirektoratets afgørelse, er imidlertid,

at

(A) i en skrivelse af 17. maj 1992 til (X) Statsamt oplyste, at

hendes overarbejde ville vare frem til den 19. juni 1992, og at hun herefter

alene måtte forvente at modtage omkring 7.300 kr. i løn om måneden,

at

(A) i en skrivelse af 11. august 1992 til Civilretsdirektoratet

henviste til sin ovennævnte skrivelse, og

at

(A) den 16. september 1992 over for Civilretsdirektoratet oplyste,

at hun var gået ned i løn som følge af, at det projekt, der havde medført

hendes overarbejde, nu var ophørt.

Jeg må lægge til grund, at

direktoratets afgørelse hviler på de anførte omstændigheder.

Hertil skal jeg bemærke

følgende:

I (A's) skrivelse af 17. maj

1992 til statsamtet er det anført, at hun efter sommerferien 1992 alene var

"garanteret" sin faste løn på ca. 7.300 kr. om måneden. Denne

oplysning var vel ganske korrekt; herved bemærker jeg, at der ikke synes at

være omstændigheder i sagen, der tyder på, at (A) på daværende tidspunkt var

bekendt med, at hun også efter sommerferien ville få overarbejde og således

fortsat modtage supplerende indkomster. Forholdet har formentlig været det,

at

(A) ikke har haft nogen nærmere viden om, hvorvidt der efter ferien måtte

blive

tale om overarbejde eller ej. Som det fremgår af sagens oplysninger, har

(A's)

overarbejde således af hensyn til skolens økonomiske forhold stedse været

iværksat på midlertidig basis.

Det står mig således ikke

klart, at (A) ved skrivelsen af 17. maj 1992 til statsamtet har afgivet

urigtige oplysninger.

For så vidt angår (A's)

skrivelse af 11. august 1992 til Civilretsdirektoratet, har direktoratet

hæftet

sig ved, at hun heri henviste til sin ovennævnte skrivelse til statsamtet.

Jeg

antager, at direktoratet herved sigter til, at (A) den 11. august 1992 må

have

vidst, at der også efter sommerferien ville være tale om overarbejde, og at

hun

således via henvisningen til skrivelsen af 17. maj 1992 afgav (nu) urigtige

oplysninger.

Den passus i (A's) skrivelse

af 11. august 1992, som Civilretsdirektoratet henviser til, er sålydende:

"Som yderligere

dokumentation fremsender jeg en kopi af mit brev til (X) Amt d. 17. maj

1992."

Ved skrivelsen af 11. august

1992 til Civilretsdirektoratet indsendte (A) navnlig oplysninger om sine

lønindkomster i maj, juni og juli måned 1992. I skrivelsen af 17. maj 1992

til

statsamtet havde (A) bl.a. indsendt oplysninger om sin indkomst i januar,

februar, marts og april måned 1992.

Set i denne sammenhæng - og under

hensyn til ordlyden af (A's) skrivelse af 11. august 1992 til direktoratet

("Som yderligere dokumentation...") - forekommer det mig mest

nærliggende at forstå den omhandlede passus i skrivelsen af 11. august 1992

således, at den tager sigte på de hidtidige indkomstforhold. At forstå den

omhandlede passus som en - meget indirekte - tilkendegivelse om, at (A) ikke

længere havde overarbejde på skolen, forekommer mig umiddelbart noget

anstrengt.

Det står mig således heller

ikke klart, at (A) i sin skrivelse af 11. august 1992 - direkte eller

indirekte

- har afgivet urigtige oplysninger.

For så vidt endelig angår de

oplysninger, som (A) telefonisk afgav til direktoratet den 16. september

1992,

bemærker jeg, at det i telefonnotatet af samme dato bl.a. hedder følgende:

"...

Hun oplyser ... at hun som

tidligere nævnt er gået ned i løn efter afslutningen af det projekt på

skolen,

som medførte overarbejde.

..."

Jeg kan tilslutte mig, at

denne oplysning må anses for urigtig; dette følger af, at erklæringen af 9.

november 1992 fra (Y-skole) må forstås således, at det projekt, som har

medført

overarbejde og supplerende indkomster for (A), i hvert fald på tidspunktet

for

erklæringens afgivelse fortsat stod på.

Af de oplysninger fra (A's)

side, som er fremhævet i Civilretsdirektoratets afgørelse, kan jeg således

umiddelbart kun tilslutte mig, at oplysningen af 16. september 1992 til

Civilretsdirektoratet er urigtig.

c. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt denne omstændighed kan føre

til, at Civilretsdirektoratets ændring af statsamtets udmåling tillægges

tilbagevirkende kraft til den 1. juli 1992 (den første forfaldsdag efter

statsamtets afgørelse).

Ægteskabslovens § 53, stk. 2,

har følgende ordlyd:

"§ 53.

...

Stk. 2.

En af statsamtet truffet afgørelse om bidragets størrelse

kan ændres af statsamtet, såfremt omstændighederne taler derfor."

Bestemmelsen tager ikke

stilling til spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt en ændring af bidragets

størrelse skal have virkning. Det er imidlertid fast praksis, at ændringen

har

virkning fra den første forfaldsdag, efter at afgørelsen er truffet; i en sag

som den foreliggende er udgangspunktet derfor - som det også fremgår af

Civilretsdirektoratets skrivelse af 14. januar 1993 - at ændringen har

virkning

fra den første forfaldsdag efter direktoratets afgørelse.

Under særlige omstændigheder

kan ændringen have virkning fra et tidligere tidspunkt (tilbagevirkende

kraft)

og således omfatte allerede forfaldne bidrag. De vigtigste af disse

tilfældegrupper er opregnet i direktoratets afgørelse og bygger i øvrigt på

en

årelang praksis; jeg henviser herved til Mogens Hornslet m.fl.,

Ægteskabsloven

(2. udg., 1984), s. 270-71. Således kan ændringen have tilbagevirkende kraft

til tidspunktet for statsamtets afgørelse, såfremt en af parterne har afgivet

bevidst

urigtige oplysninger.

Denne praksis synes at måtte

tage sigte på den situation, hvor de urigtige oplysninger er afgivet over for

statsamtet;

jeg antager herved, at

synspunktet er, at statsamtet - såfremt man havde modtaget de korrekte

oplysninger

fra den pågældende part - ville have truffet en anden afgørelse, og at det

derfor i denne situation er rimeligt at lade Civilretsdirektoratets ændring

af

bidragets størrelse have virkning allerede fra dette tidspunkt. Derimod synes

det forhold, at der under Civilretsdirektoratets klagebehandling fremføres

urigtige oplysninger over for direktoratet om de aktuelle indkomstforhold,

ikke

at kunne føre til, at ændringen tillægges tilbagevirkende kraft til

tidspunktet for statsamtets afgørelse.

Som følge af det anførte må

jeg umiddelbart være af den opfattelse, at en ændring af bidragets størrelse

med tilbagevirkende kraft til den 1. juli 1992 under henvisning til, at (A)

havde afgivet urigtige oplysninger, ville have forudsat, at de urigtige

oplysninger

var afgivet over for statsamtet under denne myndigheds behandling af sagen.

Som

anført ovenfor kan jeg imidlertid i hvert fald ikke umiddelbart tilslutte

mig,

at det forholder sig således.

Under henvisning til det

anførte anmoder jeg venligst Civilretsdirektoratet om en supplerende

udtalelse.

..."

I skrivelse af 28. oktober

1993 til mig udtalte Civilretsdirektoratet herefter følgende:

"...

Ved skrivelse af 17. maj 1992

til statsamtet afgav (A) yderligere oplysninger om sine indtægter og anførte

bl.a.:

"I perioden januar-april

1992 har jeg haft en del ekstratimer, som skolen har fået bevilget i

forbindelse

med større selvstyre på det administrative område. Ekstratimerne er bevilget

indtil sommerferien, der starter d. 19. juni 1992.

Jeg mener derfor ikke, at de

ekstratimer jeg har haft i perioden kan begrunde en ændring i

bidragsudmålingen.

Fra sommerferien er jeg kun garanteret den faste løn på kr. 7.350,33 pr.

måned.

Dette må derfor stadig være grundlaget for bidragsudmålingen."

Statsamtets afgørelse blev

den 12. juni 1992 indbragt for Civilretsdirektoratet, som ved skrivelse af

24.

juli 1992 anmodede (A) om dokumentation for hendes indtægtsforhold.

Ved skrivelse af 11. august

1992 sendte (A) den ønskede dokumentation samt en kopi af skrivelse af 17.

maj

1992, og ved skrivelse af 11. november 1992 sendte hun endvidere en erklæring

af 9. november 1992 fra (Y-skole). Heraf fremgår bl.a.:

"(A) er ansat som

skolesekretær på (Y-skole) med 16,59 ugentlig time. Den faste løn herfor

udgør

for tiden 7.350 kr. pr. måned inden skat.

Da (Y-skole) har selvstyre i

fuldt omfang, har det været nødvendigt med ekstra sekretærhjælp. (A) har

således haft ekstra timer siden 1. januar med en gennemsnitlig månedlig

udbetaling på 4.572 kr.

Da lønnen til ekstra

sekretærhjælp ikke er afsat i skolens budget, har skolebestyrelsen på møde 9.

marts 1992 besluttet, at "den økonomiske udvikling skal følges nøje, og

at

der laves kvartalsvis status for at vurdere den samlede likviditet". Det

er således i øjeblikket usikkert, hvor længe denne ordning kan

fortsætte."

Det er Civilretsdirektoratets

opfattelse, at (A) allerede den 17. maj 1992 må have været klar over, at der

på

grund af forholdene på skolen var en vis udsigt til, at hun - således som det

også skete - kunne få et antal ekstratimer også i juli og oktober kvartal.

Den formulering, som (A) gav

i skrivelsen af 17. maj 1992, efterlod imidlertid det indtryk, at hun ikke

havde nogen udsigt til ekstratimer.

Det er Civilretsdirektoratets

opfattelse, at fortielsen af, at der var en vis udsigt til ekstratimer, bør

medføre, at statsamtets afgørelse ændres med virkning fra den 1. juli 1992,

der

var den førstkommende ordinære forfaldsdag efter statsamtets afgørelse, idet

statsamtets afgørelse - efter Civilretsdirektoratets opfattelse - ville være

faldet anderledes ud, hvis denne oplysning ikke var fortiet.

..."

I skrivelse af 5. november

1993 til Civilretsdirektoratet bemærkede jeg hertil følgende:

"Det afgørende for Civilretsdirektoratets

beslutning om at tillægge bidragsændringen tilbagevirkende kraft til den 1.

juli 1992 synes herefter at have været indholdet af (A's) skrivelse af 17.

maj

1992 til (X) Statsamt. I konsekvens heraf må jeg lægge til grund, at de

øvrige

omstændigheder, der er anført i Civilretsdirektoratets afgørelse af 14.

januar

1993, ikke har haft væsentlig betydning for direktoratets overvejelser.

Ligeledes må jeg lægge til grund, at Civilretsdirektoratet kan tilslutte sig

de

principielle synspunkter, der er anført under pkt. 2 c i min skrivelse af 27.

september 1993.

På det nu foreliggende

grundlag skal jeg bemærke følgende:

1. Jeg er enig med

Civilretsdirektoratet i, at (X) Statsamt må antages at ville have truffet en

anden afgørelse (nemlig den afgørelse, som Civilretsdirektoratet

efterfølgende

har truffet), såfremt man på daværende tidspunkt havde været bekendt med,

hvorledes (A's) indtægtsforhold faktisk ville udvikle sig. Spørgsmålet er

derfor alene, om (A) ved sin skrivelse af 17. maj 1992 til statsamtet kan

siges

at have afgivet urigtige oplysninger.

Herom bemærker jeg generelt,

at myndighederne i en årrække har fulgt den praksis, at ændringer i bidragets

størrelse kun under ganske særlige omstændigheder tillægges tilbagevirkende

kraft, jf. Mogens Hornslet m.fl., Ægteskabsloven (2. udg., 1984), s. 270-71.

Dette

principielle udgangspunkt er også kommet til udtryk i Civilretsdirektoratets

afgørelse af 14. januar 1993. Bidragsændringer med tilbagevirkende kraft er

således noget forholdsvis usædvanligt, og der er selvsagt tale om en meget

indgribende afgørelse for den berørte part.

Som følge heraf må en sådan

afgørelse i den foreliggende sag forudsætte, at det med betydelig sikkerhed

kan lægges til grund, at der er afgivet (bevidst) urigtige oplysninger.

Herved

bemærker jeg særligt, at det i tilfælde, hvor parternes oplysninger kan give

anledning til usikkerhed, i første omgang må påhvile statsamtet at søge denne

usikkerhed afklaret. Dette følger af forvaltningsrettens almindelige

undersøgelsesprincip.

Den centrale passus i (A's)

skrivelse af 17. maj 1992 lyder således:

"I perioden januar-april

1992 har jeg haft en del ekstratimer, som skolen har fået bevilget i

forbindelse

med større selvstyre på det administrative område. Ekstratimerne er bevilget

indtil sommerferien, der starter d. 19. juni 1992.

Jeg mener derfor ikke, at de

ekstratimer jeg har haft i perioden kan begrunde en ændring i

bidragsudmålingen.

Fra sommerferien er jeg kun garanteret den faste løn på kr. 7.350,33 pr.

måned.

Dette må derfor stadig være grundlaget for bidragsudmålingen."

Jeg går ud fra, at

Civilretsdirektoratet er enig med mig i, at (A's) oplysning - taget på ordene

-

er ganske korrekt; da der ikke forelå klarhed om, hvorvidt der også efter

ferien ville blive tale om overarbejde, var (A) alene "garanteret"

sin faste løn på ca. 7.000 kr.

Civilretsdirektoratets

begrundelse for ikke desto mindre at anse oplysningen for urigtig er,

at

(A) den 17. maj 1992 må have været klar over, at der var

"en vis udsigt" til, at der også efter ferien ville blive tale om

overarbejde, og

at

(A's) skrivelse ikke desto mindre "efterlod ... det indtryk",

at der ikke var udsigt til ekstratimer.

2. På sin vis kan jeg

udmærket følge Civilretsdirektoratets tankegang; der var vel - med

direktoratets

udtryk - en

vis

udsigt til, at der

ville blive tale om overarbejde også efter ferien. Samtidig kan (A's)

skrivelse

med

nogen

ret siges at efterlade det

indtryk, at der ikke var udsigt til sådant overarbejde.

Som nævnt

var

oplysningerne i (A's) skrivelse af

17. maj 1992 imidlertid - taget på ordene - ganske korrekte. Hertil kommer,

at

det er ganske uklart, hvor sandsynligt det i maj 1992 har været, om der også

efter ferien ville blive tale om overarbejde. Det er derfor også ganske

uklart,

hvilken anledning (A) har haft til at give mere præcise oplysninger om dette

spørgsmål; herved bemærker jeg særligt, at (A's) skrivelse af 17. maj 1992

var

et svar på statsamtets skrivelse af 4. maj 1992. I denne skrivelse havde

statsamtet alene bedt (A) om dokumentation for hendes indtægter i

januar-april

1992. Statsamtets skrivelse gav derfor ikke i sig selv (A) anledning til at

komme nærmere ind på de fremtidige indtægtsforhold.

Efter min opfattelse må det

derfor fastholdes, at (A) i hvert fald ikke har afgivet positivt urigtige

oplysninger. Hun har derimod muligvis anvendt en formulering, der burde have

været klarere. På denne baggrund synes det ved modtagelsen af (A's) skrivelse

af 17. maj 1992 at have været nærliggende, om statsamtet havde iværksat en

nærmere undersøgelse af spørgsmålet. Man kunne navnlig - i stedet for blot at

træffe afgørelse på det foreliggende grundlag - have anmodet (A) om en

erklæring fra (Y-skole) vedrørende udsigterne til overarbejde efter

sommerferien.

3. Under de foreliggende

omstændigheder - hvor (A) i hvert fald ikke har afgivet positivt urigtige

oplysninger til (X) Statsamt, og hvor statsamtet for en umiddelbar

betragtning

bærer et betydeligt ansvar for, at en eventuel tvivl om de faktiske forhold

ikke blev afklaret - må jeg fortsat anse rigtigheden af

Civilretsdirektoratets

afgørelse for tvivlsom.

På grundlag af det anførte

beder jeg venligst Civilretsdirektoratet om at meddele mig, hvorvidt man

fortsat fastholder sit standpunkt. Jeg beder om, at direktoratet forinden

indhenter en udtalelse fra (B) om de spørgsmål, som min behandling af sagen

vedrører.

..."

Civilretsdirektoratet

fremsendte sit svar i skrivelse af 14. december 1993 og anførte følgende:

"Ved skrivelse af 5.

november 1993 ... har De bedt Civilretsdirektoratet meddele Dem, hvorvidt man

fortsat fastholder det standpunkt, som har fundet udtryk i

Civilretsdirektoratets afgørelse af 14. januar 1993. Ved afgørelsen ændrede

direktoratet statsamtets afgørelse og nedsatte et underholdsbidrag med

tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 1992.

De har ligeledes bedt om, at

Civilretsdirektoratet indhenter en udtalelse fra (B) om de spørgsmål, som De

har rejst under Deres behandling af sagen.

I Deres skrivelse af 5.

november 1993 anfører De side 3 bl.a.:

"Bidragsændringer med

tilbagevirkende kraft er således noget forholdsvis usædvanligt, og der er

selvsagt tale om en meget indgribende afgørelse for den berørte part.

Som følge heraf må en sådan

afgørelse i den foreliggende sag forudsætte, at det med betydelig sikkerhed

kan

lægges til grund, at der er afgivet bevidst urigtige oplysninger."

Civilretsdirektoratet går ud

fra, at disse generelle bemærkninger ikke kun vedrører den foreliggende sag,

men i princippet vedrører alle sager om bidrag, hvor der foreligger spørgsmål

om urigtige oplysninger.

Civilretsdirektoratet er ikke

enig i denne beskrivelse af praksis. Ændring med tilbagevirkende kraft kan

også

komme på tale, hvis det kan lægges til grund, at der er fortiet oplysninger.

Endvidere har Civilretsdirektoratet ikke i sin praksis begrænset afgørelser

om

ændring med tilbagevirkende kraft til tilfælde, hvor urigtige oplysninger

eller

fortielser har været bevidste. Der kan i den forbindelse henvises til den -

kortfattede - beskrivelse af praksis på dette område, som De har givet i

beretningen

fra 1988 side 264. Afgørelsen om tilbagevirkende kraft beror efter

Civilretsdirektoratets opfattelse på rimelighedsbetragtninger. Der kan

således

være anledning til at lade den part, der har afgivet urigtige oplysninger -

eller har undladt at oplyse om relevante forhold - bære risikoen herfor. Det

gælder navnlig i tilfælde, hvor den pågældende er nærmest til at kende de

faktiske forhold.

I skrivelsen af 5. november

1993 side 3 anfører De videre:

"Den centrale passus i

(A's) skrivelse af 17. maj 1992 lyder således:

"I perioden januar-april

1992 har jeg haft en del ekstratimer, som skolen har fået bevilget i

forbindelse

med større selvstyre på det administrative område. Ekstratimerne er bevilget

indtil sommerferien, der starter d. 19. juni 1992.

Jeg mener derfor ikke, at de

ekstratimer jeg har haft i perioden kan begrunde en ændring i

bidragsudmålingen.

Fra sommerferien er jeg kun garanteret den faste løn på kr. 7.350,33 pr.

måned.

Dette må derfor stadig være grundlaget for bidragsudmålingen."

Jeg går ud fra, at

Civilretsdirektoratet er enig med mig i, at (A's) oplysning - taget på ordene

-

er ganske korrekt."

Civilretsdirektoratet finder

ikke, at denne oplysning, taget på ordene, er ganske korrekt. Man skal i den

forbindelse henvise til erklæringen af 9. november 1992 fra (Y-skole). Af

denne

erklæring fremgår det, at der øjensynlig er tale om en mere permanent ordning

med overarbejde, idet dog den budgetmæssige situation for skolen betød, at

det

har været "usikkert, hvor længe denne ordning - (kunne) -

fortsætte".

Det harmonerer ikke hermed, når (A) i skrivelsen af 17. maj 1992 anfører, at

"Ekstratimerne er bevilget indtil sommerferien ...". Efter

Civilretsdirektoratets opfattelse er skrivelsen af 17. maj 1992 således -

taget

på ordene - ikke ganske korrekt. Hertil kommer, at den på grund af fortielse

om

den etablerede ordning med overarbejde efterlader et forkert indtryk af de

fremtidige indtægtsmuligheder.

Side 4 anfører De bl.a.:

"Hertil kommer, at det

er ganske uklart, hvor sandsynligt det i maj 1992 har været, om der også

efter

ferien ville blive tale om overarbejde. Det er derfor også ganske uklart,

hvilken anledning (A) har haft til at give mere præcise oplysninger om dette

spørgsmål; herved bemærker jeg særligt, at (A's) skrivelse af 17. maj 1992

var

et svar på statsamtets skrivelse af 4. maj 1992. I denne skrivelse havde

statsamtet alene bedt (A) om dokumentation for hendes indtægter i

januar-april

1992. Statsamtets skrivelse gav derfor ikke i sig selv (A) anledning til at

komme nærmere ind på de fremtidige indtægtsforhold."

Civilretsdirektoratet deler

ikke den opfattelse, at statsamtets anmodning i skrivelse af 4. maj 1992 om

indsendelse af lønsedler for januar-april 1992 ikke i sig selv gav (A)

anledning til at komme nærmere ind på de fremtidige indtægtsforhold.

Tværtimod var forholdet det,

at lønsedlerne for januar-april 1992 viste, at (A) havde en månedlig indkomst

på omkring 12-13.000 kr. Uden supplerende kommentarer ville statsamtet efter

sædvanlig praksis formentlig have lagt denne indkomst til grund for

beregningen. De supplerende oplysninger går netop ud på, at der i stedet skal

lægges en indkomst på 7.350 kr. til grund for bidragsfastsættelsen.

Efter Civilretsdirektoratets

opfattelse er forholdet det, at (A) er ansat på (Y-skole) til en fast løn på

7.350 kr. om måneden. Den 17. maj 1992 er forholdet yderligere det, at (A)

siden 1. januar 1992 har haft ekstratimer til en gennemsnitlig månedlig

indtægt

på 4.522 kr. Ifølge erklæringen af 9. november 1992 fra (Y-skole) har det

været

nødvendigt med ekstra sekretærhjælp. Erklæringen må forstås således, at

overarbejdet

har haft en mere permanent karakter, idet det dog har været usikkert, hvor

længe ordningen kunne fortsætte på grund af økonomiske spørgsmål. Det er

herefter Civilretsdirektoratets vurdering, at (A's) situation i relation til

overarbejdet må sidestilles med tilfælde, hvor den bidragsberettigede er

ansat

i en usikker stilling eller har en usikker bibeskæftigelse. I tilfælde af den

art vil man i praksis lægge til grund, at den pågældende har stillingen og

indtægten og henvise den pågældende til at søge bidraget ændret, når og hvis

arbejdet bringes til ophør.

Civilretsdirektoratet har ved

afgørelsen af 14. januar 1993 lagt til grund, at (A) var bekendt med, at der

var tale om en - omend noget usikker - ordning med overarbejde.

Civilretsdirektoratet finder, at (A), da hun gav oplysninger om sin

fremtidige

indtægt, burde have givet oplysning om denne ordning frem for at afgive en

erklæring, der efterlader det indtryk, at indtægten efter sommerferien ville

falde til 7.350 kr. om måneden. Man skal i den forbindelse pege på, at (A)

selv

angiver, at de 7.350 kr. om måneden må danne grundlag for bidragsudmålingen.

Det forhold, at (A) ikke gav oplysninger om ordningen med merarbejde, har

efter

Civilretsdirektoratets skøn ført til, at bidraget skal ændres med

tilbagevirkende

kraft.

Civilretsdirektoratet finder

fortsat, at direktoratets afgørelse i sagen er rigtig.

Man skal for øvrigt pege på,

at (A) også i august og september rent faktisk har haft ekstratimer.

Civilretsdirektoratet har orienteret (B) om Deres skrivelse af 5. november

1993

samt om denne skrivelse og har anmodet om hans bemærkninger inden 10 dage fra

dato til brug for Deres behandling af sagen."

Ved skrivelse af 11. januar

1994 afgav jeg min endelige udtalelse i sagen. Jeg anførte følgende:

"...

Min behandling af sagen har

alene vedrørt spørgsmålet om, hvorvidt bidragsændringen bør have

tilbagevirkende

kraft til den 1. juli 1992.

I afgørelsen af 14. januar

1993 anførte Civilretsdirektoratet bl.a. følgende:

"...

Det kan til Deres orientering

oplyses, at det i sager om bidragsfastsættelse, hvori der er grundlag for at

ændre et fastsat bidrag, er statsamternes og Civilretsdirektoratets praksis,

at

en ændring normalt tidligst tillægges virkning fra førstkommende forfaldsdag

efter den trufne afgørelse. Det gælder både ved forhøjelse, nedsættelse eller

bortfald af bidraget.

Fravigelse herfra vil navnlig

kunne ske i tilfælde, 1) hvor en part har givet bevidst urigtige oplysninger,

2) hvor den påklagede afgørelse efter Civilretsdirektoratets opfattelse er

åbenbart urigtig, eller 3) hvor sagsbehandlingen på grund af forhold, der kan

lægges den bidragsfastsættende myndighed eller en af sagens parter til last,

har trukket urimeligt længe ud.

Den nævnte praksis hviler på

det synspunkt, at der kun bør ske ændring af

forfaldne

bidrag, såfremt der foreligger ganske særlige

omstændigheder. Dette gælder, uanset om bidraget er forfaldet før indgivelsen

af en ansøgning om ændring af bidraget, eller bidraget forfalder mellem

tidspunkterne for ansøgningens indgivelse og afgørelsen.

...

Det fremgår af sagen,

at

(A) i skrivelse af 17. maj 1992

meddelte (X) Statsamt, at hun havde haft overarbejde i forbindelse med

omstrukturering på hendes arbejdsplads,

at

overarbejdet ville vare frem til den 19. juni 1992, og

at

hun derefter alene måtte forvente at modtage omkring 7.300 kr.

månedligt i løn.

Det fremgår endvidere,

at

(A) i skrivelse af 11. august 1992

til Civilretsdirektoratet henviste til ovennævnte skrivelse af 17. maj 1992,

og

at

(A) under en telefonsamtale af 16.

september 1992 med Civilretsdirektoratet oplyste, at hun var gået ned i løn,

idet det projekt på skolen, som havde medført overarbejde, var afsluttet. Det

fremgår endelig af erklæring af 9. november 1992 fra (A's) arbejdsplads, at

det

af økonomiske grunde er usikkert, hvor længe skolen har mulighed for at

aflønne

ekstra sekretærhjælp.

...

For (A's) vedkommende er det

lagt til grund,

at

hun i perioden fra

januar til oktober 1992, begge måneder medregnet, havde en lønindtægt på

omkring 12.000 kr.,

at

hun forventer

en indtægt på 4.000 kr. fra foreningen ("..."),

at

hun skønsmæssigt i 1992 må forvente en renteindtægt på 11.000

kr. fra indestående på aktionærkonto, obligationer og aktier, og

at

bruttolønnen for juli, august, september

og oktober var: 7.350 kr., 12.863 kr., 13.746 kr. og 7.350 kr.

...

Civilretsdirektoratet har ved

afgørelsen lagt vægt på disse forhold og har henset til (A's)

indtægtsgrundlag

fundet grundlag for at nedsætte bidraget til 2.000 kr. månedligt.

Nedsættelsen

sker med tilbagevirkende kraft på grund af (A's) urigtige oplysninger

angående

sine indtægtsforhold.

Nedsættelsen er sket med

virkning fra den 1. juli 1992, der var den førstkommende ordinære forfaldsdag

efter statsamtets afgørelse, jf. ovenstående retningslinier for ændring af

fastsatte bidrag.

..."

Af Civilretsdirektoratets

afgørelse må man (som anført i min skrivelse af 27. september 1993) få det

indtryk, at det afgørende for spørgsmålet om tilbagevirkende kraft har været,

at

(A) i en skrivelse af 17. maj 1992 til (X) Statsamt oplyste, at

hendes overarbejde ville vare frem til den 19. juni 1992, og at hun herefter

alene var garanteret omkring 7.300 kr. i løn om måneden,

at

(A) i en skrivelse af 11. august 1992 til Civilretsdirektoratet

henviste til sin ovennævnte skrivelse, og

at

(A) den 16. september 1992 over for Civilretsdirektoratet

oplyste, at hun var gået ned i løn som følge af, at det projekt, der havde

medført overarbejde, nu var ophørt.

Som sagen nu foreligger, må

jeg forstå direktoratet således, at det alene er det førstnævnte forhold -

indholdet

af (A's) skrivelse af 17. maj 1992 til (X) Statsamt - der har været tillagt

betydning. Dette harmonerer med, at betingelsen for at tillægge

bidragsændringen

tilbagevirkende kraft til tidspunktet for statsamtets afgørelse (som

ligeledes

anført i min skrivelse af 27. september 1993) må være, at de urigtige

oplysninger er afgivet over for statsamtet under denne myndigheds behandling

af

sagen. Jeg tillader mig at antage, at der nu er enighed herom.

De spørgsmål, som sagen

herefter rejser, vedrører dels Civilretsdirektoratets generelle praksis på

området, dels anvendelsen af den foreliggende sags oplysninger på denne

praksis.

a) Generelle spørgsmål.

1. I min skrivelse af 5.

november 1993 anførte jeg bl.a. følgende:

"...

Bidragsændringer med tilbagevirkende

kraft er således noget forholdsvis usædvanligt, og der er selvsagt tale om en

meget indgribende afgørelse for den berørte part.

Som følge heraf må en sådan

afgørelse i den foreliggende sag forudsætte, at det med betydelig sikkerhed

kan lægges til grund, at der er afgivet (bevidst) urigtige oplysninger.

..."

Hertil har

Civilretsdirektoratet i skrivelsen af 14. december 1993 bl.a. anført

følgende:

"...

Civilretsdirektoratet går ud

fra, at disse generelle bemærkninger ikke kun vedrører den foreliggende sag,

men i princippet vedrører alle sager om bidrag, hvor der foreligger spørgsmål

om urigtige oplysninger.

Civilretsdirektoratet er ikke

enig i denne beskrivelse af praksis. Ændring med tilbagevirkende kraft kan

også

komme på tale, hvis det kan lægges til grund, at der er fortiet oplysninger.

Endvidere har Civilretsdirektoratet ikke i sin praksis begrænset afgørelser

om

ændring med tilbagevirkende kraft til tilfælde, hvor urigtige oplysninger

eller

fortielser har været bevidste. Der kan i den forbindelse henvises til den -

kortfattede - beskrivelse af praksis på dette område, som De har givet i

beretningen

fra 1988 side 264. Afgørelsen om tilbagevirkende kraft beror efter

Civilretsdirektoratets opfattelse på rimelighedsbetragtninger. Der kan

således

være anledning til at lade den part, der har afgivet urigtige oplysninger -

eller har undladt at oplyse om relevante forhold - bære risikoen herfor. Det

gælder navnlig i tilfælde, hvor den pågældende er nærmest til at kende de

faktiske forhold.

..."

2. I de citerede afsnit

anfører Civilretsdirektoratet tre retlige betragtninger:

Ændringer med tilbagevirkende kraft kan ikke blot

forekomme, hvor der er afgivet positivt urigtige oplysninger, men også hvor

der

alene er tale om fortielser.

Ændringer med tilbagevirkende kraft forekommer i

praksis ikke blot, hvor afgivelsen af urigtige oplysninger eller fortielsen

er

bevidst, men også hvor der alene er tale om et "uagtsomt" forhold.

Afgørelsen om, hvorvidt en bidragsændring skal have

tilbagevirkende kraft, beror på rimeligheds- og risikobetragtninger.

ad a) Jeg kan tilslutte mig,

at en fortielse af oplysninger efter omstændighederne kan have en sådan

karakter, at den må sidestilles med positiv afgivelse af urigtige

oplysninger;

min skrivelse af 5. november 1993 skal ikke forstås på anden måde. Samtidig

skal jeg dog ikke undlade at henlede Civilretsdirektoratets opmærksomhed på,

at

direktoratet i afgørelsen af 14. januar 1993 selv har beskrevet sin praksis

bl.a. således:

"Fravigelse herfra (fra

hovedreglen om, at en ændring af bidrag har virkning fra den første

forfaldsdato

efter afgørelsen) vil navnlig kunne ske i tilfælde, 1) hvor en part

har givet bevidst urigtige oplysninger..." (min fremhævelse).

Denne gengivelse af praksis

er i øvrigt ganske i overensstemmelse med det, der er anført i

Skarrildhusberetningen

for 1993, s. 22.

ad b) Jeg må forstå

Civilretsdirektoratets bemærkning således, at direktoratet tidligere har

truffet afgørelser om bidragsændring med tilbagevirkende kraft, selv om

fortielsen eller afgivelsen af urigtige oplysninger ikke har været bevidst.

Denne oplysning må jeg tage

til efterretning. Samtidig skal jeg dog fremhæve, at den nu beskrevne praksis

ikke fremgår af den gengivelse af praksis, der er indeholdt i direktoratets

afgørelse

eller i Skarrildhusberetningen for 1993, s. 22; her angives det netop (omend

vel ikke udtømmende), at der skal være tale om

bevidst

urigtige oplysninger. Direktoratets synspunkt ses heller

ikke at være illustreret i den nyere praksis, som er omtalt sidstnævnte sted.

Det tilføjes, at jeg på denne

baggrund har overvejet at anmode Civilretsdirektoratet om udlån af de sager,

hvor man under lignende omstændigheder har truffet afgørelse om

bidragsændring

med tilbagevirkende kraft. Jeg har dog ikke fundet fuldt tilstrækkeligt

grundlag herfor; dels må jeg som hovedregel lægge myndighedernes oplysninger

om

praksis til grund, dels ville Civilretsdirektoratet under alle omstændigheder

være berettiget til generelt og inden for rammerne af ægteskabsloven og

almindelige principper om saglig forvaltning at ændre praksis.

ad c) I sin generelle

formulering kan det selvsagt ikke give mig anledning til bemærkninger, at

Civilretsdirektoratet

mener, at afgørelsen om at give en bidragsændring tilbagevirkende kraft beror

på rimeligheds- og risikobetragtninger. I den givne sammenhæng forekommer

denne

udtalelse mig imidlertid at harmonere mindre vel med den principielle

opfattelse, som direktoratet i afgørelsen af 14. januar 1993 - og også i

andre

sammenhænge - har givet udtryk for: at en ændring med tilbagevirkende kraft

kun

bør forekomme, hvor der foreligger "ganske særlige omstændigheder".

Herved henviser jeg også til de principielle synspunkter, som direktoratet

har

givet udtryk for i en sag, der er omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning

for 1991, s. 60ff (navnlig s. 63).

3. Om sagens generelle

retlige spørgsmål skal jeg herefter sammenfatningsvis bemærke, at

Civilretsdirektoratet

på det nu foreliggende grundlag synes at træffe afgørelse om bidragsændring

med

tilbagevirkende kraft også i tilfælde, hvor der ikke foreligger positivt

urigtige oplysninger, men alene fortielser, og hvor forholdet ikke er

bevidst,

men alene uagtsomt. Dette er af særlig betydning i (A's) sag, eftersom jeg nu

må forstå Civilretsdirektoratet således, at (A) ikke har gjort sig skyldig i

afgivelse af bevidst urigtige oplysninger, men alene i uagtsom fortielse af

oplysninger. Civilretsdirektoratets praksis i sager af den foreliggende

karakter er således væsentligt mere restriktiv, end man får indtryk af ved

læsning af direktoratets afgørelse og Skarrildhusberetningen for 1993, s. 22.

Beskrivelsen af praksis de anførte steder må - i lyset af de oplysninger, der

nu er fremkommet - endog forekomme mig ganske utilstrækkelig.

Jeg tager imidlertid det

oplyste til efterretning; der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage,

at

den beskrevne praksis ikke ligger inden for ægteskabslovens rammer.

4. I tilslutning til det

anførte skal jeg dog påpege, at begrundelsen for direktoratets afgørelse af

14. januar 1993 herefter må anses for misvisende; af den generelle

beskrivelse

af praksis i afgørelsen, sammenholdt med bemærkningerne om (A's) forhold, kan

man nemlig alene få det indtryk, at (A) efter direktoratets opfattelse

bevidst

har afgivet positivt urigtige oplysninger. Det reelle forhold er imidlertid -

forstår jeg nu - at (A) efter direktoratets opfattelse alene har gjort sig

skyldig i en uagtsom fortielse af oplysninger. Samtidig har direktoratet i

afgørelsen

anført omstændigheder ((A's) skrivelse af 11. august 1993 og hendes

telefoniske

oplysninger af 16. september 1993), der fremtræder som en begrundelse for

afgørelsen, men som, forstår jeg nu, har været irrelevante for direktoratets

overvejelser.

På den anførte baggrund må

jeg anse udformningen af direktoratets begrundelse for særdeles uheldig.

Dette

fremhæver jeg ikke blot, fordi en begrundelse selvsagt generelt skal være

dækkende for myndighedens opfattelse af sagen, men også - og navnlig - fordi

myndigheden i tilfælde som det foreliggende, hvor det lægges til grund, at en

part har gjort sig skyldig i et bebrejdelsesværdigt forhold, bør være særligt

påpasselig med præcist at angive, hvori det omhandlede forhold består.

Jeg foretager i øvrigt ikke

videre med hensyn til dette spørgsmål.

b) Spørgsmål vedrørende den konkrete sag.

Som anført ovenfor, er det

afgørende i den konkrete sag nu alene forståelsen af (A's) skrivelse af 17.

maj

1992 til (X) Statsamt.

1. I min skrivelse af 5.

november 1993 antog jeg, at Civilretsdirektoratet var enig med mig i, at

oplysningerne

i denne skrivelse - taget på ordene - var ganske korrekte. Den relevante

passus

i skrivelsen er sålydende:

"I perioden januar-april

1992 har jeg haft en del ekstratimer, som skolen har fået bevilget i

forbindelse

med større selvstyre på det administrative område. Ekstratimerne er bevilget

indtil sommerferien, der starter d. 19. juni 1992.

Jeg mener derfor ikke, at de

ekstratimer jeg har haft i perioden kan begrunde en ændring i

bidragsudmålingen.

Fra sommerferien er jeg kun garanteret den faste løn på kr. 7.350,33 pr.

måned.

Dette må derfor stadig være grundlaget for bidragsudmålingen."

Det viser sig nu, at

Civilretsdirektoratet ikke er enig i min opfattelse. Direktoratet har således

i skrivelsen af 14. december 1993 bl.a. anført følgende:

"...

Civilretsdirektoratet finder

ikke, at denne oplysning, taget på ordene, er ganske korrekt. Man skal i den

forbindelse henvise til erklæringen af 9. november 1992 fra (Y-skole). Af

denne

erklæring fremgår det, at der øjensynlig er tale om en mere permanent ordning

med overarbejde, idet dog den budgetmæssige situation for skolen betød, at

det

har været "usikkert, hvor længe denne ordning -- (kunne) --

fortsætte". Det harmonerer ikke hermed, når (A) i skrivelsen af 17. maj

1992 anfører, at "Ekstratimerne er bevilget indtil

sommerferien...".

Efter Civilretsdirektoratets opfattelse er skrivelsen af 17. maj 1992 således

-

taget på ordene -ikke ganske korrekt. Hertil kommer, at den på grund af

fortielse om den etablerede ordning med overarbejde efterlader et forkert

indtryk af de fremtidige indtægtsmuligheder.

..."

Erklæringen af 9. november

1992 fra (Y-skole) lyder i sin helhed således:

"(A) er ansat som

skolesekretær på (Y-skole) med 16,59 ugentlig time. Den faste løn herfor

udgør

for tiden 7.350 kr pr. måned inden skat.

Da (Y-skole) har selvstyre i

fuldt omfang, har det været nødvendigt med ekstra sekretærhjælp. (A) har

således haft ekstra timer siden 1. januar med en gennemsnitlig månedlig

udbetaling på 4.572 kr.

Da lønnen til ekstra

sekretærhjælp ikke er afsat i skolens budget, har skolebestyrelsen på møde

den

9. marts 1992 besluttet, at "den økonomiske udvikling skal følges nøje,

og

at der laves kvartalsvis status for at vurdere den samlede likviditet".

Det er således i øjeblikket usikkert, hvor længe denne ordning kan fortsætte.

Det kan endvidere oplyses, at

skolens samlede budget for 1993 endnu ikke er kendt."

I lyset af erklæringens

ordlyd må jeg stille mig uforstående over for Civilretsdirektoratets

standpunkt.

Jeg bemærker herved, at spørgsmålet om, hvorvidt (A) i skrivelsen af 17. maj

1992 har afgivet urigtige oplysninger (eller fortiet oplysninger), selvsagt

må

besvares på grundlag af de forhold, der

da

forelå. At ordningen på dette

tidspunkt skulle have haft permanent karakter, kan efter min opfattelse på

ingen måde udledes af skolens erklæring; tværtimod fremgår det, at skolens

likviditet (med henblik på ekstra sekretærhjælp) skulle vurderes kvartalsvis.

Efter min opfattelse er der

således i erklæringen af 9. november 1992 ingen holdepunkter for, at (A) den

17. maj 1992 skulle have haft nogen særlig forventning om - endsige være

garanteret - at der ville være overarbejde også efter sommerferien; det må

antages at være korrekt, at overarbejdet alene var bevilget indtil

sommerferien.

Jeg må derfor fortsat være af

den opfattelse, at (A's) oplysninger i skrivelsen af 17. maj 1992 - taget på

ordene - var ganske korrekte. Endvidere må jeg fastholde, at det efter de

foreliggende

oplysninger er ganske uklart, hvilken anledning (A) havde til at give nærmere

oplysninger om udsigten til overarbejde efter sommerferien. Dette spørgsmål

kan

ikke besvares uden rimeligt sikre oplysninger om forholdene og

fremtidsudsigterne netop på dette tidspunkt. Sådanne oplysninger foreligger

ikke i sagen.

Efter min opfattelse kan

indholdet af skrivelsen af 17. maj 1992 til (X) Statsamt herefter ikke

bebrejdes

(A). Herved bemærker jeg også, at (A) ved i skrivelsen at have anvendt

udtrykket "garanteret" synes at have holdt

muligheden

for, at der kunne blive tale om overarbejde efter

ferien, åben.

2. Derimod ville det i lyset

af oplysningerne om (A's) indtægtsforhold i januar-april 1992 og på baggrund

af

ordlyden af (A's) skrivelse af 17. maj 1992 have forekommet mig særdeles

nærliggende, om (X) Statsamt ved modtagelsen af skrivelsen havde iværksat

nærmere undersøgelser af indtægtsudsigterne, f.eks. ved at indhente en

erklæring fra (Y-skole). Ved en sådan fremgangsmåde ville den usikkerhed, som

efterfølgende har givet anledning til den nu foreliggende sag, have været

undgået. Det må forekomme mig ganske betænkeligt, at konsekvensen af

statsamtets

fremgangsmåde i stedet bliver, at (A) skal tilbagebetale et ikke uvæsentligt

beløb til (B).

3. Efter det anførte må jeg

anse rigtigheden af Civilretsdirektoratets afgørelse for særdeles tvivlsom;

som sagen er oplyst, mener jeg ikke, at der er belæg for direktoratets

antagelser om (A's) viden den 17. maj 1992. Jeg har derfor nøje overvejet at

henstille til direktoratet at omgøre afgørelsen, men har ikke fundet fuldt

tilstrækkeligt grundlag herfor. Herved har jeg navnlig lagt vægt på,

at

en sådan henstilling ville komme (B)

til skade, og

at

det ikke kan

udelukkes, at der under en bevisførelse kan fremkomme oplysninger om (A's)

viden den 17. maj 1992, der betyder, at Civilretsdirektoratets afgørelse

alligevel er korrekt. Derimod må jeg anse det for nærliggende, at sagen

bliver

prøvet ved domstolene.

På denne baggrund har jeg i

dag meddelt advokat (C) at jeg ikke har fuldt tilstrækkeligt grundlag for at

henstille, at Civilretsdirektoratet omgør sin afgørelse. Samtidig har jeg

meddelt, at jeg - såfremt (A) er indstillet på at prøve afgørelsen ved

domstolene - vil henstille til Civilretsdirektoratet, at der meddeles (A) fri

proces, jf. ombudsmandsinstruksens § 6, stk. 2. Jeg går ud fra, at

Civilretsdirektoratet

i givet fald også vil meddele (B) fri proces, såfremt han ønsker at

intervenere

i sagen.

Når jeg har hørt fra advokat

(C), skal jeg vende tilbage til sagen.

..."

A meddelte mig senere, at hun

ønskede at få prøvet Civilretsdirektoratets afgørelse ved domstolene.

Jeg henstillede herefter til

Civilretsdirektoratet, at der blev meddelt A fri proces.

NOTER(*1) Jf. FOB 1988, s.

264, og

FOB 1991 s. 60 ff

.

Lignende dokumenter