Manglende partshøring om fastsættelse af bidragspligt forud for separation.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Manglende partshøring om fastsættelse af bidragspligt forud
for separation.
A klagede over, at
Civilretsdirektoratet ikke havde fundet grundlag for at ændre statsamtets
afgørelse, hvorved A med virkning fra den 18. juni 1990 og indtil videre
skulle
bidrage til hans fraskilte hustru B's underhold med 4.000 kr. om måneden. A
havde ansøgt om, at bidraget blev fastsat med virkning fra den 1. september
1990.
Det fremgik af de
foreliggende oplysninger, at A og B indgik ægteskab den 6. februar 1973.
Ægtefællerne blev separeret ved statsamtets bevilling af 16. august 1990
bl.a.
på vilkår, at A skulle bidrage til B's underhold i 8 år fra bevillingens
dato.
Statsamtet skulle nærmere fastsætte vilkårene for hustrubidraget. I øvrigt
blev
forældremyndigheden over fællesbarnet C tildelt B, og A skulle i henhold til
statsamtets afgørelse betale det til enhver tid gældende normalbidrag + 100%
til C's underhold med virkning fra den 18. juni 1990. Separationsvilkårene
var
i overensstemmelse med det, A og B havde aftalt forud for
separationsansøgningen og godkendt ved vilkårsforhandlingerne den 25. juli
1990.
Ved afgørelse af 31. oktober
1990 pålagde statsamtet A at betale 4.000 kr. om måneden til B. Bidraget blev
fastsat med virkning fra den 18. juni 1990.
Som grundlag for statsamtets
afgørelse forelå bl.a. de oplysningsskemaer, som A og B havde udfyldt. Det
fremgik heraf, at A i 1989 havde haft en bruttoindtægt på 302.098 kr. og
Læs alt
forventede en indtægt i 1990 på ca. 310.000 kr. A's bruttoindtægt var i juni
1990 ca. 23.600 kr. om måneden. Med hensyn til B blev det af statsamtet lagt
til grund, at hun havde en månedlig pension på 5.526 kr.
Med hensyn til fastsættelse
af bidragspligt i tiden før separationen blev afgørelsen truffet i medfør af
§
6, jf. § 8, i lov om ægteskabets retsvirkning, hvorefter statsamtet kan
pålægge
den ene ægtefælle at betale bidrag til den andens underhold, hvis de på grund
af uoverensstemmelse ikke lever sammen.
Den 9. august 1991 påklagede
A statsamtets afgørelse af 31. oktober
1990.
A
klagede ikke over selve beregningen af hustrubidragets
størrelse, men over datoen for begyndelsestidspunktet for bidragspligten, og
at
A således skulle betale hustrubidrag fra samlivsophævelsen d. 18. juni
1990. A
anførte, at han ikke havde
tilsidesat sin forsørgelsespligt i perioden fra samlivsophævelsen til den 1.
september
1990. A
fremhævede, at han indtil sidstnævnte dato fortsat foretog faste månedlige
overførsler af sin indkomst til en budgetkonto, der skulle dække de faste
udgifter til f.eks. lys, vand, varme, telefon, forsikring osv.
Endvidere anførte A, at B
ifølge bodelingsoverenskomsten overtog det fælles motorkøretøj, idet hun
overtog restgælden, som på det tidspunkt var mindre end køretøjets salgspris.
Den 23. oktober 1991
stadfæstede Civilretsdirektoratet statsamtets afgørelse. Direktoratet anførte
i
skrivelsen til A bl.a. følgende:
"...
Det bemærkes, at (B) i det
gule oplysningsskema har søgt om at bidraget fastsættes fra "16. august
1990 - eventuelt før."
Det bemærkes endvidere, at
spørgsmålet om betaling af udgifter til terminsydelse, andre lån, lys, varme,
vand, telefon og forsikring i tiden omkring samlivsophævelsen og separationen
henhører under bodelingen, og sådanne betalinger tillægges derfor normalt
ikke
betydning ved bidragsfastsættelsen.
Det fremgår af sagen, at
fællesboet er delt med virkning fra den 16. august 1990, og at De overtog
forpligtelserne for den kassekredit, hvoraf de ovennævnte udgifter er
afholdt.
Det fremgår endvidere, at et eventuelt provenu i forbindelse med salget af
Deres og (B's) faste ejendom skal anvendes til indfrielse af 2 lån, derefter
til dækning af underskuddet på en særlig oprettet konto til betaling af faste
ydelser på ejendommen og endelig til nedbringelse af den nævnte
kassekredit."
Den 27. oktober 1991 anmodede
A Civilretsdirektoratet om at tage hans sag op til fornyet overvejelse. A
kritiserede bl.a., at der tilsyneladende var blevet lagt stor vægt på
bodelingsoverenskomstens afsnit 4, hvorefter bl.a. kassekreditten skulle
nedbringes ved et eventuelt provenu ved salget af den fælles ejendom. A
meddelte, at han efter salget af ejendommen havde en gæld på ca. 145.000 kr.,
hvoraf ca. 65.000 kr. hidrørte fra A's overtagelse af kassekreditten. Desuden
kritiserede A, at Civilretsdirektoratet ikke henregnede udgifter til lys,
varme, vand, telefon, forsikring osv. til underhold i relation til
vurderingen
af, om en ægtefælle havde opfyldt sin forsørgelsespligt i perioden efter
samlivsophævelse.
Civilretsdirektoratet
meddelte den 22. november 1991, at direktoratet efter at have gennemgået
sagen
på ny fastholdt den tidligere trufne afgørelse.
A klagede i sit brev til mig
over, at han var blevet pålagt bidragspligt i perioden fra samlivsophævelsen
(den 18. juni 1990) til datoen for separationsbevillingen (den 16. august
1990). A anførte særligt, at statsamtet og Civilretsdirektoratet ikke havde
medtaget hans udgifter til bolig, forsikring m.m. ved vurderingen af, om
forsørgelsespligten i den pågældende periode var opfyldt.
I en skrivelse til A udtalte
jeg herefter følgende:
"... statsamts og
Civilretsdirektoratets afgørelser om fastsættelse af ægtefællebidrag i
perioden
forud for separation er truffet efter § 6, jf. § 8 i lov om ægteskabets
retsvirkninger (lovbekendtgørelse af 8. marts 1991 nr. 149).
§ 6
har følgende indhold:
"Lever ægtefællerne på
grund af uoverensstemmelse ikke sammen, finder reglerne i § 2 tilsvarende
anvendelse. Det tilskud, som den ene ægtefælle herefter skal yde til den
anden
ægtefælles og de hos denne værende børns underhold, bliver på begæring at
fastsætte til et pengebidrag.
..."
§ 2
er sålydende:
"Det påhviler mand og
hustru gennem pengeydelse, gennem virksomhed i hjemmet eller på anden måde,
at
bidrage, hver efter sin evne, til at skaffe familien det underhold, som efter
ægtefællernes livsvilkår må anses for passende. Til underholdet henregnes,
hvad
der udkræves til husholdningen og børnenes opdragelse såvel som
fyldestgørelse
af hver ægtefælles særlige behov."
Fastsættelse af bidragspligt
efter § 6 forudsætter således en begæring fra den bidragsberettigede. Denne
begæring må antages at foreligge den 24. august 1990 ved statsamtets
modtagelse
af (B's) gule oplysningskema, hvor hun anmodede om bidrag fastsat fra
"den
16. august 1990 - eventuelt før".
Med hensyn til
begyndelsestidspunktet for bidragsforpligtelsen fastsættes denne efter
praksis
normalt med virkning fra det tidspunkt, den bidragspligtige er blevet
"varslet" om den fremsatte begæring. Imidlertid fastsættes bidrag
med
virkning fra samlivsophævelsen, hvis begæring herom er indgivet samtidig med
denne eller højst ca. 1-2 måneder senere.
(B's) begæring om fastsættelse
af bidragspligt i perioden forud for separation blev indgivet 2 måneder og 6
dage efter samlivsophævelsen. De blev ikke bekendt med denne begæring,
forinden... Statsamt traf afgørelse den 31. oktober 1990 om fastsættelse af
bidragspligt for Dem i denne periode.
I det følgende vil jeg
behandle det forhold, at ... Statsamt ikke hørte Dem i relation til (B's)
begæring om fastsættelse af bidrag forud for separationen.
Forvaltningslovens § 19, stk.
1, der omhandler pligten til at høre parterne i en sag, har følgende ordlyd:
"Kan en part i en sag
ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes
afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og
givet
denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis
oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for
afgivelsen af den nævnte udtalelse."
I den foreliggende sag må det
efter min opfattelse lægges til grund, at De ikke var - og ikke kunne antages
at være - bekendt med, at der i det hele taget verserede en sag om
fastsættelse
af underholdsbidrag forud for separationen (efter bestemmelserne i
retsvirkningsloven),
udover
sagen om
bidragets størrelse efter separationen (efter ægteskabslovens bestemmelser).
Bestemmelsen om partshøring i
forvaltningslovens § 19 omfatter efter sin ordlyd ikke direkte spørgsmålet om
en myndigheds pligt til at underrette en part om, at sagen er rejst.
I bemærkningerne til
forslaget til forvaltningsloven (Folketingstidende 1985/96, tillæg A, sp. 94)
anføres herom følgende:
"De foreslåede
bestemmelser i kapitel 5 må i praksis antages at medføre, at parter i de få
tilfælde, hvor en sag behandles af en myndighed, uden at parten er bekendt
hermed, vil blive gjort bekendt med sagen, inden myndigheden træffer
afgørelse."
På den baggrund må
forvaltningslovens § 19, stk. 1, (hovedbestemmelsen i lovens kapitel 5)
forstås
således, at statsamtet i det foreliggende tilfælde har haft pligt til at gøre
Dem bekendt med sagen - og give Dem lejlighed til at fremkomme med en
udtalelse, før der blev truffet afgørelse om at pålægge Dem bidragspligt
forud
for separationen.
Jeg har herved lagt vægt på
følgende:
Efter Deres og (B's) aftale
om vilkårene for separationen skulle De betale bidrag i 8 år fra
separationsbevillingen at regne
(fremhævet
af mig). Vilkåret i den endelige bevilling var i overensstemmelse hermed.
Da De ikke blev underrettet
om (B's) begæring, måtte De på den baggrund gå ud fra, at De ikke ved
statsamtets afgørelse om bidragets størrelse blev pålagt bidrag forud for
separationen.
De havde følgelig ingen
anledning til at redegøre for den økonomiske situation mellem Dem og (B) i
perioden mellem samlivsophævelsen og separationen. Der forelå således ingen
oplysninger herom, da statsamtet traf afgørelse den 31. oktober 1990.
De havde heller ingen
anledning til at påberåbe Dem, at De og (B) ved bidragsaftalen havde
tilsigtet
at gøre endelig op med spørgsmålet om underholdsbidrag, også for så vidt
angår
tiden forud for separationen. Det kunne i den forbindelse således have været
anført, at De og (B) vedrørende børnebidraget udtrykkeligt havde taget
stilling
til, at betaling skulle ske fra tidspunktet for samlivsophævelsen.
Det skal dog understreges, at
det har ligget uden for min undersøgelse at tage stilling til, hvordan
bidragsaftalen nærmere skulle fortolkes.
Det er efter min opfattelse
kritisabelt, at Civilretsdirektoratet ikke - i forbindelse med behandlingen
af
Deres klage - blev opmærksom på partshøringsmanglen og tog stilling til
konsekvenserne heraf.
På den baggrund har jeg
derfor samtidig hermed henstillet til Civilretsdirektoratet at genoptage
sagen
til fornyet behandling for så vidt angår § 6-bidraget, særligt med henblik på
betydningen af den manglende høring.
Jeg har anmodet
Civilretsdirektoratet om at underrette mig om den afgørelse, der
træffes."
Jeg modtog senere kopi af
Civilretsdirektoratets skrivelse af 5. november 1993 til A. Heraf fremgik, at
Civilretsdirektoratet efter en fornyet gennemgang af sagen havde fundet, at
B's
behov for bidrag i perioden fra samlivsophævelsen den 18. juni 1990 og til
datoen for separationsbevillingen den 16. august 1990 delvist blev dækket
gennem A's betalinger af de faste udgifter.
Civilretsdirektoratet
anførte, at A's oplysning om, at A ikke havde haft mulighed for at modregne
disse udgifter ved refusionsopgørelsen i forbindelse med bodelingen, burde
være
indgået i statsamtets behandling af sagen. Statsamtet kunne have haft
oplysningen, hvis man havde foretaget den foreskrevne partshøring forud for
bidragsfastsættelsen.
Civilretsdirektoratet
erstattede som følge heraf det tab, A havde lidt ved den manglende
partshøring,
med et beløb skønsmæssigt fastsat til kr. 5.000.
Jeg foretog herefter ikke
videre i sagen.
Lignende dokumenter
- Statsamts behandling af sag om bortfald af hustrubidrag Retsinformation · 1. marts 2019
- Ægtefællebidrag. Aftrapning. Samliv over 20 år. Ikke særlige omstændigheder. Retsinformation · 25. september 1997
- Fradrag for børne- og hustrubidrag ikke fuldt ud er godkendt Landsskatteretten · 31. maj 2011
- Kommunes erstatningsansvar for inddrivelse af ægtefællebidrag. Forældelse Retsinformation · 2. oktober 2002
- Manglende partshøring i familieretssag Retsinformation · 18. januar 2019
- 1988 BTL 36 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ÆGTESKABSLOVEN M.V. (SEPARATIONS- OG SKILSMISSEBETINGELSER M.V.) NR L 36 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989