Spring til indhold

Retsinformation

Børnebidrag ændret med tilbagevirkende kraft grundet åbenbart urigtig førsteinstansafgørelse.

FOU nr 1991.60UdtalelserFolketinget28. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Børnebidrag ændret med tilbagevirkende kraft grundet åbenbart

urigtig førsteinstansafgørelse.

A klagede over, at Familieretsdirektoratet (nu

Civilretsdirektoratet) ikke havde nedsat det bidrag, det påhvilede ham at

betale til sit barn B's underhold, med virkning fra den 1. januar 1987, men

først fra den 1. januar 1990.

Det fremgik af sagen, at A sammen med C den 4. december 1986

fik en datter - B.

Den 27. oktober 1988 ansøgte barnets moder S Statsamt om, at A

blev sat i bidrag til B.

Med virkning fra den 1. januar 1987 blev A ved resolution af 6.

januar 1989 sat i bidrag med det til enhver tid gældende normalbidrag med et

tillæg af 100%.

Afgørelsen blev begrundet således:

"...

For Deres vedkommende har man lagt til grund, at De ifølge

selvangivelsen for 1987 har haft en A-indkomst på 11.679 kr. og overskud af

egen virksomhed (før renter) på 200.497 kr. samt overskud af fast ejendom på

19.250 kr. og renter af værdipapirer på 18.091 kr., medens renteudgifterne

vedrørende virksomheden ifølge det tilhørende regnskab har været 91.354 kr.

Det

fremgår af de tilsvarende regnskaber for 1985 og 1986, at overskuddet (før

renter) har været henholdsvis 195.759 kr. og 212.128 kr., og at der på

privatforbrugskontoen de nævnte år er hævet henholdsvis 214.288 kr. og

253.800

kr. Bruttoindtjeningen har i årene 1985-87 været henholdsvis 908.974 kr.,

973.339

kr. og 1.214.938 kr.

..."

Ved skrivelse af 23. januar 1989 protesterede A mod bidragsfastsættelsen,

Læs alt

idet han anførte:

"...

I henhold til Deres skrivelse af 6/1-1989, skal jeg herved

påklage det af Dem fastsatte bidrag, idet følgende skal anføres:

1. For 1987 er min indkomst fra virksomhed kr. 109.143, og ikke

som anført af Dem kr. 200.497 før renter, idet jeg må henlede Deres

opmærksomhed på, at det er umuligt at drive virksomhed af nogen art, uden

fradrag for renteudgifter, til investering i driftsmateriel og virksomhedens

drift.

2. For 1985 er anvendt anden opstilling af regnskaberne. De

anfører for 1985 overskud kr. 195.759, og privatforbrug kr. 214.288, der er i

disse tal heller ikke taget højde for renteudgifter forbundet med virksomhed,

anført i selvangivelsen pkt. 29 kr. 78.735.

For 1986 er ligeledes anvendt anden opstilling af regnskaberne.

De anfører for 1986 overskud kr. 216.128, og privatforbrug kr. 253.800, der

er

i disse tal heller ikke taget højde for renteudgifter forbundet med

virksomhed,

anført i selvangivelsen pkt. 31 kr. 82.827.

Jeg kan således ikke se, at min indtægt overstiger gennemsnitslønninger

i almindelighed, hvorfor Deres ansættelse forekommer mig urimelig, og må

anmode

om normalbidrag.

..."

Den 3. april 1989 klagede C til Civilretsdirektoratet. Hun

ønskede bidraget forhøjet.

Ved skrivelse af 20. oktober 1989 ændrede Civilretsdirektoratet

statsamtets afgørelse. Bidraget nedsattes til normalbidraget fra første

forfaldsdag efter direktoratets afgørelse, som var den 1. januar 1990.

Civilretsdirektoratet begrundede afgørelsen således:

"...

For Deres vedkommende har Civilretsdirektoratet lagt til grund,

at De ifølge regnskaber for 1985, 1986 og 1987 efter afskrivninger har haft

et

overskud på henholdsvis 195.759 kr., 212.128 kr. og 200.497 kr.

Civilretsdirektoratet har endvidere lagt til grund, at De ifølge

årsopgørelse og udskrifter fra (A's bank) for 1985, 1986 og 1987 har haft

erhvervsmæssige

renteudgifter på henholdsvis 57.148 kr., 54.924 kr. og 71.751 kr.

Endelig har Civilretsdirektoratet lagt til grund, at De ifølge

årsopgørelser for 1985, 1986 og 1987 har haft en A-indkomst på henholdsvis

350

kr., 3.825 kr. og 9.627 kr., en B-indkomst i 1986 og 1987 på henholdsvis

1.664

kr. og 2.052 kr., og at De i 1985, 1986 og 1987 har haft formueindtægter på

henholdsvis 21.398 kr., 19.818 kr. og 18.092 kr.

For (C's) vedkommende har Civilretsdirektoratet lagt til grund,

at hun ifølge årsopgørelse for 1987 har haft en A-indkomst på 132.756 kr., en

B-indkomst på 8.995 kr. og formueindtægter på 312 kr.

Civilretsdirektoratet har endvidere lagt til grund, at (C)

ifølge lønseddel for ugerne 9-10 i 1989 indtil da har haft en A-indkomst på

37.874 kr.

Endelig har Civilretsdirektoratet lagt til grund, at (C) ifølge

specifikation fra Akademikernes Arbejdsløshedskasse indtil uge 11 har

modtaget

20.201 kr. i dagpenge.

Civilretsdirektoratet har ved afgørelsen lagt vægt på disse

forhold, og man har således ud fra de økonomiske forhold fundet, at bidraget

til (B's) underhold skal nedsættes til normalbidraget med virkning fra den 1.

januar 1990 og indtil videre.

..."

På grund af ændrede økonomiske forhold anmodede C den 23.

november 1989 S Statsamt om at få bidragssagen genoptaget. A rettede derimod

henvendelse til Civilretsdirektoratet ved skrivelse af 8. december 1989 og

gjorde gældende, at det var en fejltagelse, at direktoratets afgørelse af 20.

oktober 1989 (om nedsættelse af børnebidraget) først havde fået virkning fra

den 1. januar 1990.

Civilretsdirektoratet afslog den 26. januar

1990 A

's begæring om at lade

afgørelsen få tilbagevirkende kraft.

Direktoratet skrev:

"...

Det tilføjes, at det i sager om bidragsfastsættelse, hvori der

er grundlag for at ændre et fastsat bidrag, er statsamternes og

Civilretsdirektoratets

praksis, at en ændring normalt tidligst tillægges virkning fra førstkommende

forfaldsdag efter den trufne afgørelse. Det gælder både ved forhøjelse,

nedsættelse eller bortfald af bidraget.

Fravigelse herfra vil navnlig kunne ske i tilfælde, 1) hvor en

part har givet bevidst urigtige oplysninger, 2) hvor den påklagede afgørelse

efter Civilretsdirektoratets opfattelse er åbenbart urigtig, eller 3) hvor

sagsbehandlingen på grund af forhold, der kan lægges den bidragsfastsættende

myndighed eller en af sagens parter til last, har trukket urimeligt længe ud.

Den nævnte praksis hviler på det synspunkt, at der kun bør ske

ændring af

forfaldne

bidrag, såfremt

der foreligger ganske særlige omstændigheder. Dette gælder, uanset om

bidraget

er forfaldet før indgivelsen af en ansøgning om ændring af bidraget, eller

bidraget forfalder mellem tidspunkterne for ansøgningens indgivelse og

afgørelsen.

Civilretsdirektoratet har således ikke fundet, at der i Deres

sag foreligger nogen af de ovenfor under 1) - 3) nævnte ganske særlige

omstændigheder.

..."

Ved skrivelse af 5. februar 1990 anmodede A Civilretsdirektoratet

om at vurdere sagen på ny.

Den 14. februar 1990 meddelte S Statsamt - som svar på C's

ansøgning om forhøjelse af børnebidraget - at der ikke var grundlag for

ændringer.

Ved skrivelser af 31. marts 1990 og 8. maj 1990 rykkede A

Civilretsdirektoratet

for svar på sin henvendelse af 5. februar 1990.

Den 31. maj 1990 klagede A til mig.

Civilretsdirektoratet besvarede A's anmodning den 1. juni 1990

og skrev:

"...

I den anledning skal man meddele, at Civilretsdirektoratet efter

på ny at have gennemgået sagen må fastholde den trufne afgørelse, da den

påklagede afgørelse efter Civilretsdirektoratets opfattelse ikke er åbenbart

urigtig. Man har herved lagt særlig vægt på, at de modstridende afgørelser

fra

statsamtet og Civilretsdirektoratet beror på et forskelligt skøn vedrørende

betydningen og forståelsen af det foreliggende regnskabsmateriale.

Det bemærkes herved, at statsamtet ved dets afgørelse, der er

truffet ud fra de da foreliggende oplysninger, har udøvet et samlet skøn over

en række omstændigheder, som er refereret i afgørelsen, medens

Civilretsdirektoratet på baggrund af det for direktoratet foreliggende

materiale har ment at kunne vurdere Deres økonomiske forhold ud fra de

oplysninger

om Deres indtægter og erhvervsmæssige renteudgifter, der forelå for

direktoratet.

..."

Civilretsdirektoratet henholdt sig i udtalelsen til sagen til

sin afgørelse af 20. oktober 1989 og de senere skrivelser af 26. januar 1990

og

1. juni 1990.

I skrivelse af 24. oktober 1990 anmodede jeg

Civilretsdirektoratet om oplysninger vedrørende:

1)

Praksis med hensyn til fastlæggelse af,

hvornår et statsamts afgørelser efter Civilretsdirektoratets opfattelse var

åbenbart urigtige, således at en ændring kunne tillægges virkning med

tilbagevirkende

kraft.

2)

Betydningen af, at der - som det fremgik -

ikke ved statsamtets afgørelse var blevet taget hensyn til A's

erhvervsmæssige

renteudgifter. Mig bekendt var det fast praksis, at der ved opgørelsen af

erhvervsdrivendes indtægtsgrundlag i bidragssager blev fratrukket

erhvervsmæssige

renteudgifter.

3)

Den nærmere begrundelse for direktoratets

konkrete vurdering, hvorefter statsamtets afgørelse ikke var åbenbart

urigtig.

I udtalelsen af 17. januar 1991 vedlagde direktoratet til

besvarelse af mit første spørgsmål et notat om ændring af statsamternes

bidragsafgørelser

på grund af åbenbar urigtighed. Af notatet fremgik bl.a.:

".... Under forudsætning af, at statsamtets afgørelse ikke

er ugyldig på grund af manglende lovhjemmel eller forvaltningsretlige fejl,

vil

en eventuel afgørelse fra Civilretsdirektoratet om, at bidraget skal ændres,

som udgangspunkt blive tillagt virkning fra førstkommende forfaldsdag.

Dette hviler på det synspunkt, at parterne bør kunne indrette

sig på en afgørelse, indtil den bliver ændret.

Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor karakteren eller

størrelsen af afvigelsen mellem statsamtets afgørelse og

Civilretsdirektoratets

ændringsafgørelse gør, at det synes rimeligt at tillægge ændringen

tilbagevirkende

kraft. Ved afgørelsen heraf må der blandt andet foretages en afvejning af

hensynene til de 2 parter.

I tilfælde, hvor de faktiske oplysninger, der har dannet

grundlag for afgørelsen, er åbenbart urigtige og har medført, at statsamtets

afgørelse afviger væsentligt fra Civilretsdirektoratets, vil der herefter

kunne

ske ændring med tilbagevirkende kraft.

I andre tilfælde vil urigtigheden kunne bestå enten i de

slutninger, der er draget ud fra oplysningerne, eller i, at visse oplysninger

ikke er indhentet respektive inddraget i afgørelsen.

Der har i et vist omfang dannet sig en praksis for, dels

hvorledes en bidragssag som udgangspunkt vil blive behandlet, dels hvad der

vil

danne udgangspunkt for skønnet. Denne praksis vil i nogle tilfælde fremgå af

skrivelser

fra Civilretsdirektoratet og i andre tilfælde af anden orientering, for

eksempel rapporter om de årlige kurser for statsamtsjurister på Skarrildhus.

Endelig vil praksis i visse tilfælde af andre grunde være almindelig kendt.

Den omstændighed, at den benyttede fremgangsmåde eller

afgørelsens indhold klart er i uoverensstemmelse med noget, der således

danner

udgangspunkt for sagsbehandlingen eller skønnet, vil - særlig hvis den

fravegne

praksis er beskrevet over for statsamterne - ud fra en nærmere overvejelse af

grunden til, at statsamtet har afgjort sagen på denne måde, herunder det

skøn,

der måtte være anlagt, kunne tale for at anse afgørelsen for åbenbart

urigtig.

Der må herved navnlig lægges vægt på, om statsamtet enten ikke

har indhentet de oplysninger, der ifølge praksis klart skal indhentes, eller

har undladt at lægge vægt på relevante oplysninger, det var i besiddelse af.

På den anden side er der efter Civilretsdirektoratets opfattelse

tale om en afgørelse af mere skønsmæssig karakter, hvis spørgsmålet er, om

det

korrekt indhentede materiale af den art, der normalt vil blive lagt vægt på,

er

fyldestgørende, eller om det skal suppleres af hensyn til sagens oplysning og

i

så fald hvorledes.

Det samme vil være tilfældet, hvis statsamtet ved afgørelsen ud

fra en samlet afvejning af oplysningerne om parternes personlige og

økonomiske

forhold er nået til et andet resultat end det, Civilretsdirektoratet når frem

til.

I begge disse tilfælde kræves det efter Civilretsdirektoratets

praksis, at der foreligger en betydelig afvigelse mellem statsamtets og

Civilretsdirektoratets skøn, før man vil anse afgørelsen for urigtig i en

sådan

grad, at der kan blive tale om at ændre med tilbagevirkende kraft.

..."

Herefter redegjorde direktoratet for en række sager af nyere

dato, hvor spørgsmålet om ændring af bidrag med tilbagevirkende kraft havde

foreligget.

I skrivelsen besvarede Civilretsdirektoratet mit andet og tredje

spørgsmål således:

"...

Civilretsdirektoratet kan bekræfte, at der ved vurderingen af

erhvervsdrivendes indtægtsgrundlag efter praksis fratrækkes erhvervsmæssige

renteudgifter. Statsamtet har truffet afgørelse på baggrund af de

foreliggende

oplysninger om overskud af egen virksomhed (før renter) for 1985, beløb hævet

på privatforbrugskontoen for 1985, bruttoindtjening for 1986, overskud af

egen

virksomhed (før renter) for 1986, beløb hævet på privatforbrugskontoen for

1986, bruttoindtjening for 1987, A-indkomsten for 1987, overskud af egen

virksomhed (før renter) for 1987, overskud af fast ejendom for 1987, renter

af

værdipapirer for 1987 og renteudgifter vedrørende virksomheden for 1987.

Statsamtet har korrekt indhentet regnskaber for 3 år, men disse

indeholdt ikke oplysninger om erhvervsmæssige renteudgifter i årene 1985 og

1986.

(A) gjorde i klagen til Civilretsdirektoratet gældende, at

afgørelsen var urimelig, fordi man ikke havde lagt vægt på disse

renteudgifter,

hvis størrelse han oplyste.

Civilretsdirektoratet skønnede herefter ved behandlingen af

klagesagen, at der af hensyn til sagens oplysning var grundlag for at

indhente

supplerende regnskabsmateriale. Civilretsdirektoratet fandt således ikke, at

(A's) bidragsevne ved direktoratets behandling af sagen var tilstrækkeligt

belyst ved de foreliggende oplysninger. Statsamtets vurdering af, om

afgørelsen

kunne træffes på det for statsamtet foreliggende grundlag, stred imidlertid

ikke mod en praksis, hvorom Civilretsdirektoratet har orienteret på kurserne

på

Skarrildhus eller anden måde, og Civilretsdirektoratet har ikke fundet, at

afvigelsen i skønnet over, hvilke skridt der var fornødne til sagens

oplysning, havde en så alvorlig karakter, at afgørelsen derfor var åbenbart

urigtig og skulle ændres med tilbagevirkende kraft. Det bemærkes herved,

at

statsamtet ikke havde truffet afgørelse

alene ud fra virksomhedens overskud uden fradrag for de erhvervsmæssige

renteudgifter, og

at

(A) havde haft

mulighed for at forsyne statsamtet med samme oplysninger vedrørende alle 3

regnskabsår.

Det tilføjes, at Civilretsdirektoratet i fremtidige afgørelser,

hvor man ændrer med tilbagevirkende kraft på grund af åbenbar urigtighed,

eller

hvor man først efter en nærmere vurdering af praksis afviser at gøre dette,

agter at redegøre nærmere for, hvad man har tillagt betydning for

afgørelsen."

A gjorde i klagen gældende, at S Statsamt ved bidragsfastsættelsen

for hans vedkommende lagde hans indtjening uden fradrag af erhvervsmæssige

renter til grund, hvilket efter A's opfattelse var åbenbart urigtigt.

Civilretsdirektoratets

afgørelse skulle derfor i overensstemmelse med direktoratets egen praksis

have

tilbagevirkende kraft til den 1.januar 1987.

I et brev til A udtalte jeg følgende:

"Civilretsdirektoratets

afgørelse er truffet efter § 14, stk. 1, i børneloven. Bestemmelsen har

følgende ordlyd:

"Bidraget fastsættes

under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres

erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i

almindelighed

til det for barnets opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag. Er

barnet

avlet ved en ved dom fastslået kønsfrihedsforbrydelse, skal faderens bidrag

ansættes således, at det dækker samtlige udgifter ved barnets

underhold."

Ved afgørelsen af, om en

ændring af et bidrag skal tillægges virkning forud for afgørelsesdatoen,

følger Civilretsdirektoratet de retningslinier, som er beskrevet i

direktoratets skrivelse til Dem af 26. januar 1990. Herefter vil en ændring

normalt tidligst kunne tillægges virkning fra førstkommende forfaldsdag efter

den trufne afgørelse. Fravigelse herfra vil bl.a. kunne ske i tilfælde, hvor

den påklagede afgørelse efter Civilretsdirektoratets opfattelse er åbenbart

urigtig.

Jeg har i tidligere sager

haft lejlighed til at tage stilling til denne praksis og ikke fundet grundlag

for at kritisere den.

At Civilretsdirektoratet

som anført i notatet vedlagt skrivelsen til mig af 17. januar 1991 ved

vurderingen af, om en afgørelse truffet af statsamtet er åbenbart urigtig,

skelner mellem manglende indhentelse af de foreskrevne oplysninger og de

tilfælde, hvor det indhentede materiale efter sit indhold er ufyldestgørende

(jf. ovenfor), kan heller ikke give mig anledning til bemærkninger.

Som anført af

Civilretsdirektoratet fratrækkes der ved vurderingen af erhvervsdrivendes

indtægtsgrundlag efter praksis erhvervsmæssige renteudgifter.

Civilretsdirektoratet indhentede da også nærmere oplysninger om størrelsen og

karakteren af Deres renteudgifter, da De i klageskrivelse af 23. januar 1989

til direktoratet gjorde opmærksom på, at De ikke kun i 1987 som anført i

regnskabet for dette år, men også i 1985 og 1986 havde haft renteudgifter i

forbindelse med virksomhedens drift. Disse udgifter fremgik ikke af

regnskaberne som følge af en anden regnskabsopstilling, men de fremgik af

Deres

selvangivelser for de pågældende år. Bl.a. oplysningerne om Deres

renteudgifter i 1985 og 1986 førte til, at Civilretsdirektoratet ændrede

bidraget fra normalbidraget med tillæg af 100% til normalbidraget.

Selv om statsamtets

afgørelse (som anført af Civilretsdirektoratet i skrivelse af 17. januar 1991

til mig) ikke alene er truffet på grundlag af virksomhedens overskud uden

fradrag for de erhvervsmæssige renteudgifter, men også (som oplyst af

statsamtet i afgørelsen af 6. januar 1989) under hensyn til, at der i 1985 og

1986 på privatforbrugskontoen blev hævet henholdsvis 214.288 kr. og 253.800

kr., finder jeg, at oplysningerne om virksomhedens renteudgifter i de to år

ville have haft afgørende indflydelse på statsamtets bidragsfastsættelse,

såfremt oplysningerne herom havde foreligget for statsamtet.

Når henses hertil, og til,

at bidraget ved statsamtets afgørelse blev fastsat for en periode, der lå

mere

end 2 år forud for tidspunktet for afgørelsen, er det min opfattelse, at

Civilretsdirektoratet - også set i lyset af den beskrevne praksis - burde

have

tillagt sin afgørelse af 20. oktober 1989 virkning fra den 1. januar

1987."

Jeg gjorde Civilretsdirektoratet bekendt med min opfattelse og

henstillede samtidig til direktoratet at overveje sagen på ny.

Efter at have overvejet sagen på ny, tillagde

Civilretsdirektoratet afgørelsen om nedsættelse af bidraget tilbagevirkende

kraft med virkning fra den 1. januar 1987.

Lignende dokumenter