Børnebidrag ændret med tilbagevirkende kraft grundet åbenbart urigtig førsteinstansafgørelse.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Børnebidrag ændret med tilbagevirkende kraft grundet åbenbart
urigtig førsteinstansafgørelse.
A klagede over, at Familieretsdirektoratet (nu
Civilretsdirektoratet) ikke havde nedsat det bidrag, det påhvilede ham at
betale til sit barn B's underhold, med virkning fra den 1. januar 1987, men
først fra den 1. januar 1990.
Det fremgik af sagen, at A sammen med C den 4. december 1986
fik en datter - B.
Den 27. oktober 1988 ansøgte barnets moder S Statsamt om, at A
blev sat i bidrag til B.
Med virkning fra den 1. januar 1987 blev A ved resolution af 6.
januar 1989 sat i bidrag med det til enhver tid gældende normalbidrag med et
tillæg af 100%.
Afgørelsen blev begrundet således:
"...
For Deres vedkommende har man lagt til grund, at De ifølge
selvangivelsen for 1987 har haft en A-indkomst på 11.679 kr. og overskud af
egen virksomhed (før renter) på 200.497 kr. samt overskud af fast ejendom på
19.250 kr. og renter af værdipapirer på 18.091 kr., medens renteudgifterne
vedrørende virksomheden ifølge det tilhørende regnskab har været 91.354 kr.
Det
fremgår af de tilsvarende regnskaber for 1985 og 1986, at overskuddet (før
renter) har været henholdsvis 195.759 kr. og 212.128 kr., og at der på
privatforbrugskontoen de nævnte år er hævet henholdsvis 214.288 kr. og
253.800
kr. Bruttoindtjeningen har i årene 1985-87 været henholdsvis 908.974 kr.,
973.339
kr. og 1.214.938 kr.
..."
Ved skrivelse af 23. januar 1989 protesterede A mod bidragsfastsættelsen,
Læs alt
idet han anførte:
"...
I henhold til Deres skrivelse af 6/1-1989, skal jeg herved
påklage det af Dem fastsatte bidrag, idet følgende skal anføres:
1. For 1987 er min indkomst fra virksomhed kr. 109.143, og ikke
som anført af Dem kr. 200.497 før renter, idet jeg må henlede Deres
opmærksomhed på, at det er umuligt at drive virksomhed af nogen art, uden
fradrag for renteudgifter, til investering i driftsmateriel og virksomhedens
drift.
2. For 1985 er anvendt anden opstilling af regnskaberne. De
anfører for 1985 overskud kr. 195.759, og privatforbrug kr. 214.288, der er i
disse tal heller ikke taget højde for renteudgifter forbundet med virksomhed,
anført i selvangivelsen pkt. 29 kr. 78.735.
For 1986 er ligeledes anvendt anden opstilling af regnskaberne.
De anfører for 1986 overskud kr. 216.128, og privatforbrug kr. 253.800, der
er
i disse tal heller ikke taget højde for renteudgifter forbundet med
virksomhed,
anført i selvangivelsen pkt. 31 kr. 82.827.
Jeg kan således ikke se, at min indtægt overstiger gennemsnitslønninger
i almindelighed, hvorfor Deres ansættelse forekommer mig urimelig, og må
anmode
om normalbidrag.
..."
Den 3. april 1989 klagede C til Civilretsdirektoratet. Hun
ønskede bidraget forhøjet.
Ved skrivelse af 20. oktober 1989 ændrede Civilretsdirektoratet
statsamtets afgørelse. Bidraget nedsattes til normalbidraget fra første
forfaldsdag efter direktoratets afgørelse, som var den 1. januar 1990.
Civilretsdirektoratet begrundede afgørelsen således:
"...
For Deres vedkommende har Civilretsdirektoratet lagt til grund,
at De ifølge regnskaber for 1985, 1986 og 1987 efter afskrivninger har haft
et
overskud på henholdsvis 195.759 kr., 212.128 kr. og 200.497 kr.
Civilretsdirektoratet har endvidere lagt til grund, at De ifølge
årsopgørelse og udskrifter fra (A's bank) for 1985, 1986 og 1987 har haft
erhvervsmæssige
renteudgifter på henholdsvis 57.148 kr., 54.924 kr. og 71.751 kr.
Endelig har Civilretsdirektoratet lagt til grund, at De ifølge
årsopgørelser for 1985, 1986 og 1987 har haft en A-indkomst på henholdsvis
350
kr., 3.825 kr. og 9.627 kr., en B-indkomst i 1986 og 1987 på henholdsvis
1.664
kr. og 2.052 kr., og at De i 1985, 1986 og 1987 har haft formueindtægter på
henholdsvis 21.398 kr., 19.818 kr. og 18.092 kr.
For (C's) vedkommende har Civilretsdirektoratet lagt til grund,
at hun ifølge årsopgørelse for 1987 har haft en A-indkomst på 132.756 kr., en
B-indkomst på 8.995 kr. og formueindtægter på 312 kr.
Civilretsdirektoratet har endvidere lagt til grund, at (C)
ifølge lønseddel for ugerne 9-10 i 1989 indtil da har haft en A-indkomst på
37.874 kr.
Endelig har Civilretsdirektoratet lagt til grund, at (C) ifølge
specifikation fra Akademikernes Arbejdsløshedskasse indtil uge 11 har
modtaget
20.201 kr. i dagpenge.
Civilretsdirektoratet har ved afgørelsen lagt vægt på disse
forhold, og man har således ud fra de økonomiske forhold fundet, at bidraget
til (B's) underhold skal nedsættes til normalbidraget med virkning fra den 1.
januar 1990 og indtil videre.
..."
På grund af ændrede økonomiske forhold anmodede C den 23.
november 1989 S Statsamt om at få bidragssagen genoptaget. A rettede derimod
henvendelse til Civilretsdirektoratet ved skrivelse af 8. december 1989 og
gjorde gældende, at det var en fejltagelse, at direktoratets afgørelse af 20.
oktober 1989 (om nedsættelse af børnebidraget) først havde fået virkning fra
den 1. januar 1990.
Civilretsdirektoratet afslog den 26. januar
1990 A
's begæring om at lade
afgørelsen få tilbagevirkende kraft.
Direktoratet skrev:
"...
Det tilføjes, at det i sager om bidragsfastsættelse, hvori der
er grundlag for at ændre et fastsat bidrag, er statsamternes og
Civilretsdirektoratets
praksis, at en ændring normalt tidligst tillægges virkning fra førstkommende
forfaldsdag efter den trufne afgørelse. Det gælder både ved forhøjelse,
nedsættelse eller bortfald af bidraget.
Fravigelse herfra vil navnlig kunne ske i tilfælde, 1) hvor en
part har givet bevidst urigtige oplysninger, 2) hvor den påklagede afgørelse
efter Civilretsdirektoratets opfattelse er åbenbart urigtig, eller 3) hvor
sagsbehandlingen på grund af forhold, der kan lægges den bidragsfastsættende
myndighed eller en af sagens parter til last, har trukket urimeligt længe ud.
Den nævnte praksis hviler på det synspunkt, at der kun bør ske
ændring af
forfaldne
bidrag, såfremt
der foreligger ganske særlige omstændigheder. Dette gælder, uanset om
bidraget
er forfaldet før indgivelsen af en ansøgning om ændring af bidraget, eller
bidraget forfalder mellem tidspunkterne for ansøgningens indgivelse og
afgørelsen.
Civilretsdirektoratet har således ikke fundet, at der i Deres
sag foreligger nogen af de ovenfor under 1) - 3) nævnte ganske særlige
omstændigheder.
..."
Ved skrivelse af 5. februar 1990 anmodede A Civilretsdirektoratet
om at vurdere sagen på ny.
Den 14. februar 1990 meddelte S Statsamt - som svar på C's
ansøgning om forhøjelse af børnebidraget - at der ikke var grundlag for
ændringer.
Ved skrivelser af 31. marts 1990 og 8. maj 1990 rykkede A
Civilretsdirektoratet
for svar på sin henvendelse af 5. februar 1990.
Den 31. maj 1990 klagede A til mig.
Civilretsdirektoratet besvarede A's anmodning den 1. juni 1990
og skrev:
"...
I den anledning skal man meddele, at Civilretsdirektoratet efter
på ny at have gennemgået sagen må fastholde den trufne afgørelse, da den
påklagede afgørelse efter Civilretsdirektoratets opfattelse ikke er åbenbart
urigtig. Man har herved lagt særlig vægt på, at de modstridende afgørelser
fra
statsamtet og Civilretsdirektoratet beror på et forskelligt skøn vedrørende
betydningen og forståelsen af det foreliggende regnskabsmateriale.
Det bemærkes herved, at statsamtet ved dets afgørelse, der er
truffet ud fra de da foreliggende oplysninger, har udøvet et samlet skøn over
en række omstændigheder, som er refereret i afgørelsen, medens
Civilretsdirektoratet på baggrund af det for direktoratet foreliggende
materiale har ment at kunne vurdere Deres økonomiske forhold ud fra de
oplysninger
om Deres indtægter og erhvervsmæssige renteudgifter, der forelå for
direktoratet.
..."
Civilretsdirektoratet henholdt sig i udtalelsen til sagen til
sin afgørelse af 20. oktober 1989 og de senere skrivelser af 26. januar 1990
og
1. juni 1990.
I skrivelse af 24. oktober 1990 anmodede jeg
Civilretsdirektoratet om oplysninger vedrørende:
1)
Praksis med hensyn til fastlæggelse af,
hvornår et statsamts afgørelser efter Civilretsdirektoratets opfattelse var
åbenbart urigtige, således at en ændring kunne tillægges virkning med
tilbagevirkende
kraft.
2)
Betydningen af, at der - som det fremgik -
ikke ved statsamtets afgørelse var blevet taget hensyn til A's
erhvervsmæssige
renteudgifter. Mig bekendt var det fast praksis, at der ved opgørelsen af
erhvervsdrivendes indtægtsgrundlag i bidragssager blev fratrukket
erhvervsmæssige
renteudgifter.
3)
Den nærmere begrundelse for direktoratets
konkrete vurdering, hvorefter statsamtets afgørelse ikke var åbenbart
urigtig.
I udtalelsen af 17. januar 1991 vedlagde direktoratet til
besvarelse af mit første spørgsmål et notat om ændring af statsamternes
bidragsafgørelser
på grund af åbenbar urigtighed. Af notatet fremgik bl.a.:
".... Under forudsætning af, at statsamtets afgørelse ikke
er ugyldig på grund af manglende lovhjemmel eller forvaltningsretlige fejl,
vil
en eventuel afgørelse fra Civilretsdirektoratet om, at bidraget skal ændres,
som udgangspunkt blive tillagt virkning fra førstkommende forfaldsdag.
Dette hviler på det synspunkt, at parterne bør kunne indrette
sig på en afgørelse, indtil den bliver ændret.
Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor karakteren eller
størrelsen af afvigelsen mellem statsamtets afgørelse og
Civilretsdirektoratets
ændringsafgørelse gør, at det synes rimeligt at tillægge ændringen
tilbagevirkende
kraft. Ved afgørelsen heraf må der blandt andet foretages en afvejning af
hensynene til de 2 parter.
I tilfælde, hvor de faktiske oplysninger, der har dannet
grundlag for afgørelsen, er åbenbart urigtige og har medført, at statsamtets
afgørelse afviger væsentligt fra Civilretsdirektoratets, vil der herefter
kunne
ske ændring med tilbagevirkende kraft.
I andre tilfælde vil urigtigheden kunne bestå enten i de
slutninger, der er draget ud fra oplysningerne, eller i, at visse oplysninger
ikke er indhentet respektive inddraget i afgørelsen.
Der har i et vist omfang dannet sig en praksis for, dels
hvorledes en bidragssag som udgangspunkt vil blive behandlet, dels hvad der
vil
danne udgangspunkt for skønnet. Denne praksis vil i nogle tilfælde fremgå af
skrivelser
fra Civilretsdirektoratet og i andre tilfælde af anden orientering, for
eksempel rapporter om de årlige kurser for statsamtsjurister på Skarrildhus.
Endelig vil praksis i visse tilfælde af andre grunde være almindelig kendt.
Den omstændighed, at den benyttede fremgangsmåde eller
afgørelsens indhold klart er i uoverensstemmelse med noget, der således
danner
udgangspunkt for sagsbehandlingen eller skønnet, vil - særlig hvis den
fravegne
praksis er beskrevet over for statsamterne - ud fra en nærmere overvejelse af
grunden til, at statsamtet har afgjort sagen på denne måde, herunder det
skøn,
der måtte være anlagt, kunne tale for at anse afgørelsen for åbenbart
urigtig.
Der må herved navnlig lægges vægt på, om statsamtet enten ikke
har indhentet de oplysninger, der ifølge praksis klart skal indhentes, eller
har undladt at lægge vægt på relevante oplysninger, det var i besiddelse af.
På den anden side er der efter Civilretsdirektoratets opfattelse
tale om en afgørelse af mere skønsmæssig karakter, hvis spørgsmålet er, om
det
korrekt indhentede materiale af den art, der normalt vil blive lagt vægt på,
er
fyldestgørende, eller om det skal suppleres af hensyn til sagens oplysning og
i
så fald hvorledes.
Det samme vil være tilfældet, hvis statsamtet ved afgørelsen ud
fra en samlet afvejning af oplysningerne om parternes personlige og
økonomiske
forhold er nået til et andet resultat end det, Civilretsdirektoratet når frem
til.
I begge disse tilfælde kræves det efter Civilretsdirektoratets
praksis, at der foreligger en betydelig afvigelse mellem statsamtets og
Civilretsdirektoratets skøn, før man vil anse afgørelsen for urigtig i en
sådan
grad, at der kan blive tale om at ændre med tilbagevirkende kraft.
..."
Herefter redegjorde direktoratet for en række sager af nyere
dato, hvor spørgsmålet om ændring af bidrag med tilbagevirkende kraft havde
foreligget.
I skrivelsen besvarede Civilretsdirektoratet mit andet og tredje
spørgsmål således:
"...
Civilretsdirektoratet kan bekræfte, at der ved vurderingen af
erhvervsdrivendes indtægtsgrundlag efter praksis fratrækkes erhvervsmæssige
renteudgifter. Statsamtet har truffet afgørelse på baggrund af de
foreliggende
oplysninger om overskud af egen virksomhed (før renter) for 1985, beløb hævet
på privatforbrugskontoen for 1985, bruttoindtjening for 1986, overskud af
egen
virksomhed (før renter) for 1986, beløb hævet på privatforbrugskontoen for
1986, bruttoindtjening for 1987, A-indkomsten for 1987, overskud af egen
virksomhed (før renter) for 1987, overskud af fast ejendom for 1987, renter
af
værdipapirer for 1987 og renteudgifter vedrørende virksomheden for 1987.
Statsamtet har korrekt indhentet regnskaber for 3 år, men disse
indeholdt ikke oplysninger om erhvervsmæssige renteudgifter i årene 1985 og
1986.
(A) gjorde i klagen til Civilretsdirektoratet gældende, at
afgørelsen var urimelig, fordi man ikke havde lagt vægt på disse
renteudgifter,
hvis størrelse han oplyste.
Civilretsdirektoratet skønnede herefter ved behandlingen af
klagesagen, at der af hensyn til sagens oplysning var grundlag for at
indhente
supplerende regnskabsmateriale. Civilretsdirektoratet fandt således ikke, at
(A's) bidragsevne ved direktoratets behandling af sagen var tilstrækkeligt
belyst ved de foreliggende oplysninger. Statsamtets vurdering af, om
afgørelsen
kunne træffes på det for statsamtet foreliggende grundlag, stred imidlertid
ikke mod en praksis, hvorom Civilretsdirektoratet har orienteret på kurserne
på
Skarrildhus eller anden måde, og Civilretsdirektoratet har ikke fundet, at
afvigelsen i skønnet over, hvilke skridt der var fornødne til sagens
oplysning, havde en så alvorlig karakter, at afgørelsen derfor var åbenbart
urigtig og skulle ændres med tilbagevirkende kraft. Det bemærkes herved,
at
statsamtet ikke havde truffet afgørelse
alene ud fra virksomhedens overskud uden fradrag for de erhvervsmæssige
renteudgifter, og
at
(A) havde haft
mulighed for at forsyne statsamtet med samme oplysninger vedrørende alle 3
regnskabsår.
Det tilføjes, at Civilretsdirektoratet i fremtidige afgørelser,
hvor man ændrer med tilbagevirkende kraft på grund af åbenbar urigtighed,
eller
hvor man først efter en nærmere vurdering af praksis afviser at gøre dette,
agter at redegøre nærmere for, hvad man har tillagt betydning for
afgørelsen."
A gjorde i klagen gældende, at S Statsamt ved bidragsfastsættelsen
for hans vedkommende lagde hans indtjening uden fradrag af erhvervsmæssige
renter til grund, hvilket efter A's opfattelse var åbenbart urigtigt.
Civilretsdirektoratets
afgørelse skulle derfor i overensstemmelse med direktoratets egen praksis
have
tilbagevirkende kraft til den 1.januar 1987.
I et brev til A udtalte jeg følgende:
"Civilretsdirektoratets
afgørelse er truffet efter § 14, stk. 1, i børneloven. Bestemmelsen har
følgende ordlyd:
"Bidraget fastsættes
under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres
erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i
almindelighed
til det for barnets opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag. Er
barnet
avlet ved en ved dom fastslået kønsfrihedsforbrydelse, skal faderens bidrag
ansættes således, at det dækker samtlige udgifter ved barnets
underhold."
Ved afgørelsen af, om en
ændring af et bidrag skal tillægges virkning forud for afgørelsesdatoen,
følger Civilretsdirektoratet de retningslinier, som er beskrevet i
direktoratets skrivelse til Dem af 26. januar 1990. Herefter vil en ændring
normalt tidligst kunne tillægges virkning fra førstkommende forfaldsdag efter
den trufne afgørelse. Fravigelse herfra vil bl.a. kunne ske i tilfælde, hvor
den påklagede afgørelse efter Civilretsdirektoratets opfattelse er åbenbart
urigtig.
Jeg har i tidligere sager
haft lejlighed til at tage stilling til denne praksis og ikke fundet grundlag
for at kritisere den.
At Civilretsdirektoratet
som anført i notatet vedlagt skrivelsen til mig af 17. januar 1991 ved
vurderingen af, om en afgørelse truffet af statsamtet er åbenbart urigtig,
skelner mellem manglende indhentelse af de foreskrevne oplysninger og de
tilfælde, hvor det indhentede materiale efter sit indhold er ufyldestgørende
(jf. ovenfor), kan heller ikke give mig anledning til bemærkninger.
Som anført af
Civilretsdirektoratet fratrækkes der ved vurderingen af erhvervsdrivendes
indtægtsgrundlag efter praksis erhvervsmæssige renteudgifter.
Civilretsdirektoratet indhentede da også nærmere oplysninger om størrelsen og
karakteren af Deres renteudgifter, da De i klageskrivelse af 23. januar 1989
til direktoratet gjorde opmærksom på, at De ikke kun i 1987 som anført i
regnskabet for dette år, men også i 1985 og 1986 havde haft renteudgifter i
forbindelse med virksomhedens drift. Disse udgifter fremgik ikke af
regnskaberne som følge af en anden regnskabsopstilling, men de fremgik af
Deres
selvangivelser for de pågældende år. Bl.a. oplysningerne om Deres
renteudgifter i 1985 og 1986 førte til, at Civilretsdirektoratet ændrede
bidraget fra normalbidraget med tillæg af 100% til normalbidraget.
Selv om statsamtets
afgørelse (som anført af Civilretsdirektoratet i skrivelse af 17. januar 1991
til mig) ikke alene er truffet på grundlag af virksomhedens overskud uden
fradrag for de erhvervsmæssige renteudgifter, men også (som oplyst af
statsamtet i afgørelsen af 6. januar 1989) under hensyn til, at der i 1985 og
1986 på privatforbrugskontoen blev hævet henholdsvis 214.288 kr. og 253.800
kr., finder jeg, at oplysningerne om virksomhedens renteudgifter i de to år
ville have haft afgørende indflydelse på statsamtets bidragsfastsættelse,
såfremt oplysningerne herom havde foreligget for statsamtet.
Når henses hertil, og til,
at bidraget ved statsamtets afgørelse blev fastsat for en periode, der lå
mere
end 2 år forud for tidspunktet for afgørelsen, er det min opfattelse, at
Civilretsdirektoratet - også set i lyset af den beskrevne praksis - burde
have
tillagt sin afgørelse af 20. oktober 1989 virkning fra den 1. januar
1987."
Jeg gjorde Civilretsdirektoratet bekendt med min opfattelse og
henstillede samtidig til direktoratet at overveje sagen på ny.
Efter at have overvejet sagen på ny, tillagde
Civilretsdirektoratet afgørelsen om nedsættelse af bidraget tilbagevirkende
kraft med virkning fra den 1. januar 1987.
Lignende dokumenter
- Tilbagekaldelse af afgørelse for så vidt angår tidspunkt for ændring af børnebidrag Retsinformation · 18. januar 2019
- Sag om fastsættelse af børnebidrag Domsdatabasen · 19. oktober 2009
- Begyndelsestidspunktet for ægtefællebidrag Retsinformation · 20. februar 2019
- Fradrag for børnebidrag Landsskatteretten · 28. april 2020
- Bortfald af børnebidrag. Børnepension. Berettiget forventning. Modstridende vejledning. Tilbagekaldelse. Partstvist. Ændring med tilbagevirkende kraft Retsinformation · 7. oktober 2008
- Ændring af ægtefællebidrag med tilbagevirkende kraft. Genoptagelse. Remonstration. Sagsbehandlingstid Retsinformation · 3. marts 2003