Spring til indhold

Retsinformation

Information til pressen om varslet uansøgt afskedigelse. Partshøring forud for uansøgt afskedigelse af offentligt ansatte.

FOU nr 1994.436UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Information til

pressen om varslet uansøgt afskedigelse. Partshøring forud for uansøgt

afskedigelse af offentligt ansatte.

Gennem dagspressen blev jeg bekendt med at X Amt behandlede

en sag om eventuel afskedigelse af sygehuschefen, forstanderen og

viceforstanderen på et af amtets sygehuse. Af den omtale som sagen havde fået

i

pressen, fik jeg det indtryk at amtsborgmesteren havde givet udtryk for, at

der

allerede var truffet afgørelse om afskedigelse.

Jeg bad X Amt om en udtalelse om amtets information af

pressen og sygehusets sygeplejersker. Efter at have modtaget udtalelsen

besluttede jeg mig for at foretage en undersøgelse efter ombudsmandslovens §

6,

stk. 5, af indholdet af denne information.

Inden jeg bad amtet om en udtalelse, havde en af mine

medarbejdere på baggrund af pressens omtale af sagen telefonisk spurgt til

sagen. Den 3. februar 1994 modtog jeg en kopi af den rapport som et

konsulentfirma havde lavet om forholdene på sygehuset, og en kopi af de

skrivelser af 29. januar 1994 som var sendt til 3 ledende medarbejdere på

centralsygehuset. Det fremgik heraf at amtet over for sygehuschefen og

forstanderen havde varslet deres afsked. Amtet havde samtidig givet de 2

medarbejdere lejlighed til at udtale sig om den påtænkte afskedigelse.

Samtidig

var de faglige organisationer blevet underrettet.

I et brev af 4. februar 1994 bad jeg amtet om en udtalelse

om indholdet af de oplysninger om sagen, som amtet havde givet til pressen.

Jeg

var interesseret i at få oplyst om offentligheden var blevet gjort opmærksom

på

Læs alt

at der endnu ikke var truffet endelig afgørelse om at afskedige sygehuschefen

og forstanderen. Jeg bad også om at få oplyst, hvad amtsborgmesteren havde

oplyst herom til sygehusets sygeplejersker under de møder som han ifølge

pressen havde haft med sygeplejerskerne.

Til besvarelse af spørgsmålet om informationen til pressen

henviste X Amt i sin udtalelse af 11. februar 1994 til en pressemeddelelse

som

var blevet udsendt den 29. januar 1994, efter at de tre ledende medarbejdere

havde fået overbragt amtets breve af samme dato. Pressemeddelelsen havde

følgende indhold:

"Farvel til sygehuschef og

og forstanderinder i (X).

Amtets økonomiudvalg følger anbefalingerne i en uvildig

konsulent-rapport om ledelsesforholdene på Centralsygehuset i (X).

Sygehuschef (A) og forstanderinde (B) er med øjeblikkelig

virkning fritaget for tjeneste på (X) Centralsygehus. De vil begge blive

afskediget. Også viceforstanderinde (C) fritages omgående for tjeneste frem

til

hendes åremålsansættelse udløber til sommer.

Det besluttede et enigt økonomiudvalg i (X) amt på et

ekstraordinært møde lørdag eftermiddag (29. januar '94). Baggrunden for dette

drastiske skridt er anbefalingerne i en uvildig konsulent-rapport fra (...),

som i december '93 fik til opgave at lave en situations-analyse af styrker og

svagheder ved administrationen på sygehuset.

Hoved-konklusionen i rapporten er, "at der i dag ikke

findes en funktionsdygtig, overordnet ledelse på sygehuset, som kan tage

ansvaret for sammen at udvikle og lede sygehuset som en helhed, herunder at

sikre en behandlings- og plejefaglig udvikling i overensstemmelse med ændrede

krav fra omgivelserne inden for rammerne af de politiske krav om overholdelse

af budgetterne".

Rapporten bygger bl.a. på individuelle, fortrolige

interviews med i alt 70 personer på mange niveauer på Centralsygehuset (X)

samt

ledende medarbejdere i amtets forvaltning.

I øvrigt står ledelsesstrukturen på alle amtets sygehuse

umiddelbart foran en modernisering. Dette forhold spiller en afgørende rolle

for perspektivet i konsulentrapporten og for de beslutninger, økonomiudvalget

netop har truffet.

I rapporten hedder det således: "... at i den nuværende

tilspidsede situation, ser det ud til at være yderst vanskeligt - og kunne

have

uforudsigelige konsekvenser - at forsøge at få de nuværende parter i

sygehusledelsen til at arbejde sammen. På grund af både disses

funktionsmæssige

og grundlæggende holdningsmæssige forskelle, vil virkeliggørelsen af

intentionerne bag den nye ledelsestruktur således kræve personændringer i

sygehusledelsen".

Herefter anbefaler konsulent-firmaet, at stillingerne som

sygehuschef, cheflæge og chefsygeplejerske - den nye topledelse - opslås

ledige. Dette indgår også i økonomiudvalgets beslutning.

Det samme gør anbefalingen af, at der skal gennemføres en

proces med en tværfaglig strategi-/ledelsesudvikling for videreudvikling af

sygehuset

i overensstemmelse med intentionerne bag den nye ledelsesstruktur - med

bistand fra eksterne konsulenter.

Kontorchef (D) fungerer nu som sygehuschef på

Centralsygehuset (X). Sygehusets samarbejdsudvalg vil mandag morgen få en

orientering om situationen fra amtsborgmester (E) og viceamtsdirektør (F)

ligesom medarbejderne vil få udleveret konsulent-rapporten.

------------------------------------------"

Amtet havde ikke udsendt andre pressemeddelelser om

indholdet af økonomiudvalgets beslutning om at starte afskedigelsessager.

Om amtsborgmesterens information af sygeplejerskerne udtalte

amtet at amtsborgmesteren havde holdt sig til indholdet af

konsulentrapporten.

Han havde, som det også havde været citeret i pressen, givet udtryk for at

der

i reaktionerne over for forstanderen og viceforstanderen ikke lå nogen kritik

af de pågældendes faglige kvalifikationer. De formelle procedurer i

forbindelse

med selve afskedigelsessagerne havde ikke været berørt under møderne ud over

at sygeplejerskerne var bekendt med indholdet af skrivelserne af 29. januar

1994 om økonomiudvalgets beslutning.

Skrivelserne til sygehuschefen og forstanderen af 29.

januar 1994 havde følgende ordlyd:

"På baggrund af indholdet af rapporten af 28. januar

1994 fra (...) vedrørende "Etablering af sygehusledelse i

Administrationsområde

(X)" har økonomiudvalget besluttet, at der indledes sag om, at De

afskediges med pension af en af Dem utilregnelig årsag (diskretionær afsked)

fra stillingen som sygehuschef/forstanderinde ved Centralsygehuset i (X).

Til orientering vedlægges eksemplar af ovennævnte rapport.

I henhold til tjenestemandsregulativets § 29 har De adgang

til at udtale Dem om den påtænkte afsked forinden denne foretages.

Såfremt De ønsker at afgive en udtalelse bedes denne

fremsendt således, at den er (X) Amt i hænde senest den 20. februar 1994.

Det skal samtidig meddeles, at (X) Amt med øjeblikkelig

virkning vil undlade at gøre brug af Deres tjeneste.

Danmarks Jurist- og Økonomforbund/Dansk Sygeplejeråd er

herfra underrettet."

Efter min gennemgang af sagen udtalte jeg i et brev af 18.

marts 1994 til X Amt følgende:

"Som det fremgår af mit brev af 4. februar 1994 til (X)

Amt var temaet for min eventuelle undersøgelse af sagen amtets, herunder

amtsborgmesterens,

information af offentligheden. Som anført i mit brev interesserede jeg mig

særligt for om informationen havde taget hensyn til at der på tidspunktet for

pressemeddelelsen kun var udsendt varslingsskrivelser til medarbejderne med

henblik på at de kunne få lejlighed til at udtale sig.

I den pressemeddelelse som amtet udsendte, oplyste amtet at

"Sygehuschef (A) og forstanderinde (B) er med øjeblikkelig virkning

fritaget for tjeneste på (X) Centralsygehus. De vil begge blive

afskediget."

Som det fremgår, er det ikke i denne meddelelse nævnt at

amtet over for de 2 medarbejdere kun varslede afskedigelse og samtidig gav

dem

adgang til at udtale sig om den påtænkte afsked forinden den ville blive

foretaget. Jeg har ved min gennemgang af sagen lagt til grund at amtet ikke

forud for skrivelserne af 29. januar 1994 havde konfronteret sygehuschefen og

forstanderinden med oplysningerne i det påtænkte afskedigelsesgrundlag.

Vigtigheden af at der i en sådan situation afgives korrekt

information afhænger navnlig af, om myndighedens foreløbige (processuelle)

beslutning om over for en ansat at varsle at man sigter mod at afskedige den

pågældende, i alt væsentligt kan sidestilles med den endelige beslutning om

selve afskedigelsen - eller om der ikke blot formelt, men også reelt består

en

forskel mellem de to former for beslutninger.

Ved afgørelser om uansøgt afskedigelse af ansatte i den

offentlige forvaltning gælder som for andre forvaltningsafgørelser det

almindelige

ulovbestemte undersøgelsesprincip (officialprincippet). Dette princip

indebærer

navnlig at der ikke må træffes afgørelse i en afskedigelsessag, før der er

tilvejebragt det fornødne faktiske grundlag i forhold til det retsgrundlag,

som

afskedigelsen søges gennemført efter. Jeg bemærker i den forbindelse at det

ved

afskedigelse på grund af samarbejdsvanskeligheder, uegnethed og lignende er

almindeligt antaget, at det bevismæssige grundlag for eksistensen af de

forhold der lægges den ansatte til last, bør være særligt sikkert; dette er

en

følge af afskedigelsens alvorlige karakter.

Ved en myndigheds beslutning om at undersøge om der er

tilstrækkeligt grundlag for at afskedige en ansat, må myndigheden derfor

sætte

en sagsoplysningsproces i gang. I denne sagsoplysningsproces vil de

oplysninger

som den person der søges afskediget, kan bidrage med, normalt være en

betydningsfuld del af oplysningsgrundlaget. Den person som søges afskediget,

vil ifølge sagens natur have et indgående kendskab til de faktiske forhold,

der indgår i det påtænkte afskedigelsesgrundlag. Der er derfor en generel

formodning for at en ansat der for første gang konfronteres med et påtænkt

afskedigelsesgrundlag,

på væsentlige punkter vil kunne bidrage til sagsoplysningen.

I sager om afskedigelse af kommunalt ansatte tjenestemænd findes

der en udtrykkelig bestemmelse i tjenestemandsregulativets § 29 om

partshøring.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"

Stk. 1.

Inden en tjenestemand afskediges uden ansøgning, skal der, bortset fra de i §

27 nævnte tilfælde, gives såvel pågældendes forhandlingsberettigede

organisation som tjenestemanden selv adgang til at udtale sig, medmindre

forhør

har været afholdt efter §§ 18-20.

Stk. 2...."

Bestemmelsen i tjenestemandsregulativets § 27 vedrører

afskedigelse på grund af alder og er ikke relevant i denne sag.

Også forvaltningsloven indeholder i § 19 en bestemmelse om

partshøring. Denne bestemmelse medfører at bestemmelsen i

tjenestemandsregulativets

§ 29 efter gennemførelsen af forvaltningsloven er uden selvstændig betydning

for så vidt angår høring af den ansatte. Forvaltningslovens § 19 har følgende

ordlyd:

"

Stk. 1.

Kan

en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i

besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,

må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med

oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det

gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og

er

af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en

frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2...."

Ved siden af forvaltningsloven gælder der en ulovbestemt

retsgrundsætning, som indebærer en videregående pligt til partshøring i

afskedigelsessager. Denne grundsætning, der er lagt til grund i ombudsmandens

og domstolenes praksis, er af ombudsmanden blevet formuleret således

(Folketingets Ombudsmands beretning for året 1990, s. 363):

"Den ulovbestemte pligt indebærer en pligt for

afskedigelsesmyndigheden til - forinden afgørelse træffes i sagen - i

almindelighed

at give den ansatte en redegørelse, der efter omstændighederne bør være

skriftlig, for myndighedens egen (foreløbige) opfattelse af sagen, og

herunder

den retlige kvalifikation af faktum samt - for så vidt der i sagen måtte være

bevismæssige spørgsmål - myndighedens bevismæssige vurderinger. I de

sidstnævnte relationer går den ulovbestemte grundsætning videre end

forvaltningslovens § 19, der ... kan omfatte visse eksterne vurderinger, men

ikke myndighedens egen retlige kvalifikation af faktum og bevismæssige

vurderinger.

Den ulovbestemte partshøringsregel kan ikke antages at gælde

i relation til alle sager, der indgår i undersøgelsen. Grundsætningen må

antages at gælde i relation til sager om disciplinær afsked og - for så vidt

grundlaget for den påtænkte afskedigelse indeholder samarbejdsvanskeligheder,

uegnethed m.v. - tillige sager om diskretionær afsked; derimod kan

grundsætningen

ikke antages at gælde i relation til sager om diskretionær afsked udelukkende

på grund af arbejdsmangel, besparelser eller lignende samt sager om afsked på

grund af sygdom."

Formålet med de citerede bestemmelser om kontradiktion er at

give den pågældende part lejlighed til at kommentere de oplysninger om sagens

faktiske omstændigheder som myndigheden vil lade indgå i grundlaget for sin

afgørelse. Parten vil herved have mulighed for at korrigere og supplere de

foreliggende oplysninger og vil i det hele taget have lejlighed til at

redegøre

for sit syn på sagen. Som det udtrykkeligt fremgår af forvaltningslovens § 19

skal parten have lejlighed til at fremkomme med en udtalelse

inden myndigheden træffer afgørelse i sagen.

Parten skal således have adgang til at kommentere nøjagtig

de oplysninger om vedkommendes udøvelse af stillingen, som

afskedigelsesmyndigheden

har tillagt vægt i forbindelse med beslutningen om at varsle den pågældendes

afsked. Den ansatte skal kunne kommentere dels det faktiske, dels det retlige

grundlag for den påtænkte afskedigelse før myndigheden træffer afgørelse i

sagen. Dette er som anført ovenfor en betydningsfuld del af det

oplysningsgrundlag, på hvilket myndigheden skal træffe sin afgørelse.

Det er på denne baggrund min opfattelse at der i

almindelighed består en væsentlig forskel - ikke blot formelt, men også reelt

-

mellem beslutningen om at høre den ansatte om den påtænkte afskedigelse og

selve afskedigelsesbeslutningen.

Jeg anser det derfor for en fejl, når amtet i pressemeddelelsen

oplyser at sygehuschefen og forstanderinden ved (X) Centralsygehus vil blive

afskediget. Denne beslutning kan i givet fald først træffes, når de

pågældende

har haft lejlighed til at kommentere grundlaget for afgørelsen, og

myndigheden

derefter nøje har gennemgået den ansattes eventuelle udtalelse for at fastslå

om den ændrer ved det faktiske grundlag som myndigheden foreløbigt har lagt

til

grund, og den vurdering af sagen som myndigheden har foretaget af den

pågældendes

forhold forud for høringen.

Jeg mener derfor at indholdet af pressemeddelelsen er i

strid med det almindelige krav om, at informationen af offentligheden skal

være

korrekt og fyldestgørende.

Afslutningsvis skal det præciseres at jeg ikke i denne

redegørelse for reglerne om partshøring har taget stilling til

sagsbehandlingen

eller realiteten i de konkrete afskedigelsessager. Min generelle redegørelse

for indholdet af de eksisterende regler om sagsoplysning og partshøring er

alene udarbejdet for at understrege vigtigheden af at der, på tidspunktet for

høringen af den ansatte der søges afskediget, korrekt oplyses om, at der

endnu

ikke er truffet endelig afgørelse om afskedigelse."

Jeg sendte den 28. februar 1994 et udkast der var enslydende

med det jeg har anført ovenfor, til X Amt. Jeg bad om amtets eventuelle

bemærkninger til udkastet.

Den 9. marts 1994 svarede amtet bl.a. følgende:

"...

(X) Amt skal ... bemærke, at man har noteret sig, at

ombudsmanden ikke i redegørelsen har forholdt sig til sagsbehandlingen eller

realiteten i de konkrete afskedigelsessager, og at der således ikke

foreligger

kritik heraf.

Amtet har samtidig taget til efterretning, at ombudsmanden

ikke mener, at den udsendte pressemeddelelse, som var holdt i almindelige

vendinger uden henvisning til særlige arbejdsretlige eller

forvaltningsretlige

regler, var korrekt og fyldestgørende.

Det er dog amtets opfattelse, at der ikke herved er sket en

krænkelse af væsentlige retlige interesser, jfr. § 6, stk. 5, sidste punktum

i

lovbekendtgørelse om Folketingets ombudsmand."

I et brev til amtet udtalte jeg herefter følgende:

"Jeg må (...) fastholde at amtet ikke i en

pressemeddelelse bør lade offentligheden få det indtryk, at der er truffet

beslutning om afskedigelse, når denne beslutning i givet fald først træffes,

efter at de pågældende har haft lejlighed til at kommentere grundlaget for

den

påtænkte afgørelse.

Det er min opfattelse at der herved er sket en krænkelse af

væsentlige retlige interesser. Jeg lægger vægt på at de personer, der er

involveret i en sag om afskedigelse, ikke ved sagens omtale i pressen bør få

det indtryk at beslutningen om at afskedige de pågældende allerede er

truffet.

Dette kunne have den uheldige konsekvens at den pågældende ikke ved sit

partsindlæg mener på afgørende måde at kunne påvirke udfaldet af den endelige

afgørelse om, hvorvidt der skal ske afskedigelse.

Endvidere bør den person, der søges afskediget, ikke på

baggrund af sagens omtale i pressen udsættes for i offentligheden at blive

konfronteret

med at beslutning om afskedigelse allerede er truffet, når dette ikke er - og

heller ikke kan være - tilfældet.

..."

Lignende dokumenter