Information til pressen om varslet uansøgt afskedigelse. Partshøring forud for uansøgt afskedigelse af offentligt ansatte.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Information til
pressen om varslet uansøgt afskedigelse. Partshøring forud for uansøgt
afskedigelse af offentligt ansatte.
Gennem dagspressen blev jeg bekendt med at X Amt behandlede
en sag om eventuel afskedigelse af sygehuschefen, forstanderen og
viceforstanderen på et af amtets sygehuse. Af den omtale som sagen havde fået
i
pressen, fik jeg det indtryk at amtsborgmesteren havde givet udtryk for, at
der
allerede var truffet afgørelse om afskedigelse.
Jeg bad X Amt om en udtalelse om amtets information af
pressen og sygehusets sygeplejersker. Efter at have modtaget udtalelsen
besluttede jeg mig for at foretage en undersøgelse efter ombudsmandslovens §
6,
stk. 5, af indholdet af denne information.
Inden jeg bad amtet om en udtalelse, havde en af mine
medarbejdere på baggrund af pressens omtale af sagen telefonisk spurgt til
sagen. Den 3. februar 1994 modtog jeg en kopi af den rapport som et
konsulentfirma havde lavet om forholdene på sygehuset, og en kopi af de
skrivelser af 29. januar 1994 som var sendt til 3 ledende medarbejdere på
centralsygehuset. Det fremgik heraf at amtet over for sygehuschefen og
forstanderen havde varslet deres afsked. Amtet havde samtidig givet de 2
medarbejdere lejlighed til at udtale sig om den påtænkte afskedigelse.
Samtidig
var de faglige organisationer blevet underrettet.
I et brev af 4. februar 1994 bad jeg amtet om en udtalelse
om indholdet af de oplysninger om sagen, som amtet havde givet til pressen.
Jeg
var interesseret i at få oplyst om offentligheden var blevet gjort opmærksom
på
Læs alt
at der endnu ikke var truffet endelig afgørelse om at afskedige sygehuschefen
og forstanderen. Jeg bad også om at få oplyst, hvad amtsborgmesteren havde
oplyst herom til sygehusets sygeplejersker under de møder som han ifølge
pressen havde haft med sygeplejerskerne.
Til besvarelse af spørgsmålet om informationen til pressen
henviste X Amt i sin udtalelse af 11. februar 1994 til en pressemeddelelse
som
var blevet udsendt den 29. januar 1994, efter at de tre ledende medarbejdere
havde fået overbragt amtets breve af samme dato. Pressemeddelelsen havde
følgende indhold:
"Farvel til sygehuschef og
og forstanderinder i (X).
Amtets økonomiudvalg følger anbefalingerne i en uvildig
konsulent-rapport om ledelsesforholdene på Centralsygehuset i (X).
Sygehuschef (A) og forstanderinde (B) er med øjeblikkelig
virkning fritaget for tjeneste på (X) Centralsygehus. De vil begge blive
afskediget. Også viceforstanderinde (C) fritages omgående for tjeneste frem
til
hendes åremålsansættelse udløber til sommer.
Det besluttede et enigt økonomiudvalg i (X) amt på et
ekstraordinært møde lørdag eftermiddag (29. januar '94). Baggrunden for dette
drastiske skridt er anbefalingerne i en uvildig konsulent-rapport fra (...),
som i december '93 fik til opgave at lave en situations-analyse af styrker og
svagheder ved administrationen på sygehuset.
Hoved-konklusionen i rapporten er, "at der i dag ikke
findes en funktionsdygtig, overordnet ledelse på sygehuset, som kan tage
ansvaret for sammen at udvikle og lede sygehuset som en helhed, herunder at
sikre en behandlings- og plejefaglig udvikling i overensstemmelse med ændrede
krav fra omgivelserne inden for rammerne af de politiske krav om overholdelse
af budgetterne".
Rapporten bygger bl.a. på individuelle, fortrolige
interviews med i alt 70 personer på mange niveauer på Centralsygehuset (X)
samt
ledende medarbejdere i amtets forvaltning.
I øvrigt står ledelsesstrukturen på alle amtets sygehuse
umiddelbart foran en modernisering. Dette forhold spiller en afgørende rolle
for perspektivet i konsulentrapporten og for de beslutninger, økonomiudvalget
netop har truffet.
I rapporten hedder det således: "... at i den nuværende
tilspidsede situation, ser det ud til at være yderst vanskeligt - og kunne
have
uforudsigelige konsekvenser - at forsøge at få de nuværende parter i
sygehusledelsen til at arbejde sammen. På grund af både disses
funktionsmæssige
og grundlæggende holdningsmæssige forskelle, vil virkeliggørelsen af
intentionerne bag den nye ledelsestruktur således kræve personændringer i
sygehusledelsen".
Herefter anbefaler konsulent-firmaet, at stillingerne som
sygehuschef, cheflæge og chefsygeplejerske - den nye topledelse - opslås
ledige. Dette indgår også i økonomiudvalgets beslutning.
Det samme gør anbefalingen af, at der skal gennemføres en
proces med en tværfaglig strategi-/ledelsesudvikling for videreudvikling af
sygehuset
i overensstemmelse med intentionerne bag den nye ledelsesstruktur - med
bistand fra eksterne konsulenter.
Kontorchef (D) fungerer nu som sygehuschef på
Centralsygehuset (X). Sygehusets samarbejdsudvalg vil mandag morgen få en
orientering om situationen fra amtsborgmester (E) og viceamtsdirektør (F)
ligesom medarbejderne vil få udleveret konsulent-rapporten.
------------------------------------------"
Amtet havde ikke udsendt andre pressemeddelelser om
indholdet af økonomiudvalgets beslutning om at starte afskedigelsessager.
Om amtsborgmesterens information af sygeplejerskerne udtalte
amtet at amtsborgmesteren havde holdt sig til indholdet af
konsulentrapporten.
Han havde, som det også havde været citeret i pressen, givet udtryk for at
der
i reaktionerne over for forstanderen og viceforstanderen ikke lå nogen kritik
af de pågældendes faglige kvalifikationer. De formelle procedurer i
forbindelse
med selve afskedigelsessagerne havde ikke været berørt under møderne ud over
at sygeplejerskerne var bekendt med indholdet af skrivelserne af 29. januar
1994 om økonomiudvalgets beslutning.
Skrivelserne til sygehuschefen og forstanderen af 29.
januar 1994 havde følgende ordlyd:
"På baggrund af indholdet af rapporten af 28. januar
1994 fra (...) vedrørende "Etablering af sygehusledelse i
Administrationsområde
(X)" har økonomiudvalget besluttet, at der indledes sag om, at De
afskediges med pension af en af Dem utilregnelig årsag (diskretionær afsked)
fra stillingen som sygehuschef/forstanderinde ved Centralsygehuset i (X).
Til orientering vedlægges eksemplar af ovennævnte rapport.
I henhold til tjenestemandsregulativets § 29 har De adgang
til at udtale Dem om den påtænkte afsked forinden denne foretages.
Såfremt De ønsker at afgive en udtalelse bedes denne
fremsendt således, at den er (X) Amt i hænde senest den 20. februar 1994.
Det skal samtidig meddeles, at (X) Amt med øjeblikkelig
virkning vil undlade at gøre brug af Deres tjeneste.
Danmarks Jurist- og Økonomforbund/Dansk Sygeplejeråd er
herfra underrettet."
Efter min gennemgang af sagen udtalte jeg i et brev af 18.
marts 1994 til X Amt følgende:
"Som det fremgår af mit brev af 4. februar 1994 til (X)
Amt var temaet for min eventuelle undersøgelse af sagen amtets, herunder
amtsborgmesterens,
information af offentligheden. Som anført i mit brev interesserede jeg mig
særligt for om informationen havde taget hensyn til at der på tidspunktet for
pressemeddelelsen kun var udsendt varslingsskrivelser til medarbejderne med
henblik på at de kunne få lejlighed til at udtale sig.
I den pressemeddelelse som amtet udsendte, oplyste amtet at
"Sygehuschef (A) og forstanderinde (B) er med øjeblikkelig virkning
fritaget for tjeneste på (X) Centralsygehus. De vil begge blive
afskediget."
Som det fremgår, er det ikke i denne meddelelse nævnt at
amtet over for de 2 medarbejdere kun varslede afskedigelse og samtidig gav
dem
adgang til at udtale sig om den påtænkte afsked forinden den ville blive
foretaget. Jeg har ved min gennemgang af sagen lagt til grund at amtet ikke
forud for skrivelserne af 29. januar 1994 havde konfronteret sygehuschefen og
forstanderinden med oplysningerne i det påtænkte afskedigelsesgrundlag.
Vigtigheden af at der i en sådan situation afgives korrekt
information afhænger navnlig af, om myndighedens foreløbige (processuelle)
beslutning om over for en ansat at varsle at man sigter mod at afskedige den
pågældende, i alt væsentligt kan sidestilles med den endelige beslutning om
selve afskedigelsen - eller om der ikke blot formelt, men også reelt består
en
forskel mellem de to former for beslutninger.
Ved afgørelser om uansøgt afskedigelse af ansatte i den
offentlige forvaltning gælder som for andre forvaltningsafgørelser det
almindelige
ulovbestemte undersøgelsesprincip (officialprincippet). Dette princip
indebærer
navnlig at der ikke må træffes afgørelse i en afskedigelsessag, før der er
tilvejebragt det fornødne faktiske grundlag i forhold til det retsgrundlag,
som
afskedigelsen søges gennemført efter. Jeg bemærker i den forbindelse at det
ved
afskedigelse på grund af samarbejdsvanskeligheder, uegnethed og lignende er
almindeligt antaget, at det bevismæssige grundlag for eksistensen af de
forhold der lægges den ansatte til last, bør være særligt sikkert; dette er
en
følge af afskedigelsens alvorlige karakter.
Ved en myndigheds beslutning om at undersøge om der er
tilstrækkeligt grundlag for at afskedige en ansat, må myndigheden derfor
sætte
en sagsoplysningsproces i gang. I denne sagsoplysningsproces vil de
oplysninger
som den person der søges afskediget, kan bidrage med, normalt være en
betydningsfuld del af oplysningsgrundlaget. Den person som søges afskediget,
vil ifølge sagens natur have et indgående kendskab til de faktiske forhold,
der indgår i det påtænkte afskedigelsesgrundlag. Der er derfor en generel
formodning for at en ansat der for første gang konfronteres med et påtænkt
afskedigelsesgrundlag,
på væsentlige punkter vil kunne bidrage til sagsoplysningen.
I sager om afskedigelse af kommunalt ansatte tjenestemænd findes
der en udtrykkelig bestemmelse i tjenestemandsregulativets § 29 om
partshøring.
Bestemmelsen har følgende ordlyd:
"
Stk. 1.
Inden en tjenestemand afskediges uden ansøgning, skal der, bortset fra de i §
27 nævnte tilfælde, gives såvel pågældendes forhandlingsberettigede
organisation som tjenestemanden selv adgang til at udtale sig, medmindre
forhør
har været afholdt efter §§ 18-20.
Stk. 2...."
Bestemmelsen i tjenestemandsregulativets § 27 vedrører
afskedigelse på grund af alder og er ikke relevant i denne sag.
Også forvaltningsloven indeholder i § 19 en bestemmelse om
partshøring. Denne bestemmelse medfører at bestemmelsen i
tjenestemandsregulativets
§ 29 efter gennemførelsen af forvaltningsloven er uden selvstændig betydning
for så vidt angår høring af den ansatte. Forvaltningslovens § 19 har følgende
ordlyd:
"
Stk. 1.
Kan
en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i
besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,
må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med
oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det
gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og
er
af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en
frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Stk. 2...."
Ved siden af forvaltningsloven gælder der en ulovbestemt
retsgrundsætning, som indebærer en videregående pligt til partshøring i
afskedigelsessager. Denne grundsætning, der er lagt til grund i ombudsmandens
og domstolenes praksis, er af ombudsmanden blevet formuleret således
(Folketingets Ombudsmands beretning for året 1990, s. 363):
"Den ulovbestemte pligt indebærer en pligt for
afskedigelsesmyndigheden til - forinden afgørelse træffes i sagen - i
almindelighed
at give den ansatte en redegørelse, der efter omstændighederne bør være
skriftlig, for myndighedens egen (foreløbige) opfattelse af sagen, og
herunder
den retlige kvalifikation af faktum samt - for så vidt der i sagen måtte være
bevismæssige spørgsmål - myndighedens bevismæssige vurderinger. I de
sidstnævnte relationer går den ulovbestemte grundsætning videre end
forvaltningslovens § 19, der ... kan omfatte visse eksterne vurderinger, men
ikke myndighedens egen retlige kvalifikation af faktum og bevismæssige
vurderinger.
Den ulovbestemte partshøringsregel kan ikke antages at gælde
i relation til alle sager, der indgår i undersøgelsen. Grundsætningen må
antages at gælde i relation til sager om disciplinær afsked og - for så vidt
grundlaget for den påtænkte afskedigelse indeholder samarbejdsvanskeligheder,
uegnethed m.v. - tillige sager om diskretionær afsked; derimod kan
grundsætningen
ikke antages at gælde i relation til sager om diskretionær afsked udelukkende
på grund af arbejdsmangel, besparelser eller lignende samt sager om afsked på
grund af sygdom."
Formålet med de citerede bestemmelser om kontradiktion er at
give den pågældende part lejlighed til at kommentere de oplysninger om sagens
faktiske omstændigheder som myndigheden vil lade indgå i grundlaget for sin
afgørelse. Parten vil herved have mulighed for at korrigere og supplere de
foreliggende oplysninger og vil i det hele taget have lejlighed til at
redegøre
for sit syn på sagen. Som det udtrykkeligt fremgår af forvaltningslovens § 19
skal parten have lejlighed til at fremkomme med en udtalelse
inden myndigheden træffer afgørelse i sagen.
Parten skal således have adgang til at kommentere nøjagtig
de oplysninger om vedkommendes udøvelse af stillingen, som
afskedigelsesmyndigheden
har tillagt vægt i forbindelse med beslutningen om at varsle den pågældendes
afsked. Den ansatte skal kunne kommentere dels det faktiske, dels det retlige
grundlag for den påtænkte afskedigelse før myndigheden træffer afgørelse i
sagen. Dette er som anført ovenfor en betydningsfuld del af det
oplysningsgrundlag, på hvilket myndigheden skal træffe sin afgørelse.
Det er på denne baggrund min opfattelse at der i
almindelighed består en væsentlig forskel - ikke blot formelt, men også reelt
-
mellem beslutningen om at høre den ansatte om den påtænkte afskedigelse og
selve afskedigelsesbeslutningen.
Jeg anser det derfor for en fejl, når amtet i pressemeddelelsen
oplyser at sygehuschefen og forstanderinden ved (X) Centralsygehus vil blive
afskediget. Denne beslutning kan i givet fald først træffes, når de
pågældende
har haft lejlighed til at kommentere grundlaget for afgørelsen, og
myndigheden
derefter nøje har gennemgået den ansattes eventuelle udtalelse for at fastslå
om den ændrer ved det faktiske grundlag som myndigheden foreløbigt har lagt
til
grund, og den vurdering af sagen som myndigheden har foretaget af den
pågældendes
forhold forud for høringen.
Jeg mener derfor at indholdet af pressemeddelelsen er i
strid med det almindelige krav om, at informationen af offentligheden skal
være
korrekt og fyldestgørende.
Afslutningsvis skal det præciseres at jeg ikke i denne
redegørelse for reglerne om partshøring har taget stilling til
sagsbehandlingen
eller realiteten i de konkrete afskedigelsessager. Min generelle redegørelse
for indholdet af de eksisterende regler om sagsoplysning og partshøring er
alene udarbejdet for at understrege vigtigheden af at der, på tidspunktet for
høringen af den ansatte der søges afskediget, korrekt oplyses om, at der
endnu
ikke er truffet endelig afgørelse om afskedigelse."
Jeg sendte den 28. februar 1994 et udkast der var enslydende
med det jeg har anført ovenfor, til X Amt. Jeg bad om amtets eventuelle
bemærkninger til udkastet.
Den 9. marts 1994 svarede amtet bl.a. følgende:
"...
(X) Amt skal ... bemærke, at man har noteret sig, at
ombudsmanden ikke i redegørelsen har forholdt sig til sagsbehandlingen eller
realiteten i de konkrete afskedigelsessager, og at der således ikke
foreligger
kritik heraf.
Amtet har samtidig taget til efterretning, at ombudsmanden
ikke mener, at den udsendte pressemeddelelse, som var holdt i almindelige
vendinger uden henvisning til særlige arbejdsretlige eller
forvaltningsretlige
regler, var korrekt og fyldestgørende.
Det er dog amtets opfattelse, at der ikke herved er sket en
krænkelse af væsentlige retlige interesser, jfr. § 6, stk. 5, sidste punktum
i
lovbekendtgørelse om Folketingets ombudsmand."
I et brev til amtet udtalte jeg herefter følgende:
"Jeg må (...) fastholde at amtet ikke i en
pressemeddelelse bør lade offentligheden få det indtryk, at der er truffet
beslutning om afskedigelse, når denne beslutning i givet fald først træffes,
efter at de pågældende har haft lejlighed til at kommentere grundlaget for
den
påtænkte afgørelse.
Det er min opfattelse at der herved er sket en krænkelse af
væsentlige retlige interesser. Jeg lægger vægt på at de personer, der er
involveret i en sag om afskedigelse, ikke ved sagens omtale i pressen bør få
det indtryk at beslutningen om at afskedige de pågældende allerede er
truffet.
Dette kunne have den uheldige konsekvens at den pågældende ikke ved sit
partsindlæg mener på afgørende måde at kunne påvirke udfaldet af den endelige
afgørelse om, hvorvidt der skal ske afskedigelse.
Endvidere bør den person, der søges afskediget, ikke på
baggrund af sagens omtale i pressen udsættes for i offentligheden at blive
konfronteret
med at beslutning om afskedigelse allerede er truffet, når dette ikke er - og
heller ikke kan være - tilfældet.
..."
Lignende dokumenter
- Afskedigelse af afdelingssygeplejerske på grund af samarbejdsvanskeligheder Retsinformation · 3. marts 2003
- Forligsmæssig afskedigelse. Afgørelsesbegrebet i forvaltningsloven Retsinformation · 3. marts 2003
- Offentligt ansattes ytringsfrihed Retsinformation · 5. oktober 2006
- Forligsmæssig forflyttelse Afgørelsesbegrebet. Vejledning Retsinformation · 25. februar 2005
- 2020-38. Ikke fornødent grundlag for afskedigelse af skoleleder Retsinformation · 3. december 2020
- Afskedigelse af socialdirektør Retsinformation · 13. januar 2002