Afskedigelse af afdelingssygeplejerske på grund af samarbejdsvanskeligheder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afskedigelse af afdelingssygeplejerske på grund af
samarbejdsvanskeligheder
Efter i en årrække at have
været ansat som sygeplejerske på anæstesiafdelingen på et sygehus blev A den
1.
februar 1991 ansat som afdelingssygeplejerske med en prøvetid på to år. Pr.
1.
februar 1993 blev hun fastansat som afdelingssygeplejerske og dermed leder af
såvel operationsafdelingen som anæstesiafdelingen.
Den 29. november 1993 blev
der afholdt et personalemøde for anæstesiafdelingen hvor forskellige
medarbejdere på afdelingen deltog. Baggrunden for mødet var at drøfte en
række
problemer på afdelingen. Af et notat udarbejdet af chefsygeplejerske B
fremgik
bl.a. følgende:
"...
Ad.3. Vi trænger til en personalepolitik:
Der blev under dette punkt
givet udtryk for, at omgangsformen i afdelingen var ubehagelig og medførte
utryghed. Det medfører et dårligt psykisk arbejdsmiljø og et af resultaterne
er, at udviklingen bliver statisk.
Det blev tilkendegivet, at
man mente at ledelsen havde en kritisk holdning til mange enkeltpersoner både
i
og udenfor afdelingen
og at dette
specielt kom til udtryk, når de pågældende ikke var tilstede.
Ligeledes blev det
tilkendegivet, at irettesættelser af enkeltpersoner var foretaget i
Læs alt
overværelse
af andre, hvilket var meget ubehageligt.
(C) nævnte et eksempel, hvor
det ved indledningen af en anæstesi ikke var muligt at ventilere patienten.
Anæstesilæge og (A) blev tilkaldt. Herefter konstaterede (C) selv, at en
kontakt stod i en forkert position og rettede fejlen. (C) var lettere rystet
over
episoden og kritikken gik på at (A) efterfølgende til udenforstående havde
udtalt, at (C) havde godt af den forskrækkelse.
I det hele taget blev der
givet udtryk for en dyb kløft med (A) og (D) på den ene side og (E), (C), (F)
og (G) på den anden side.
Ad.4. Er ledelsen synlig i afdelingen? - og hvad vil den?
Afdelingssygeplejerskens
funktionsbeskrivelse?
...
På spørgsmålet om
afdelingssygeplejerskens funktionsbeskrivelse oplyste (B), at sygehuset ikke
har en udarbejdet funktionsbeskrivelse for afdelingssygeplejersken på
anæstesi/op afd. Der arbejdes i øjeblikket med udarbejdelse af en
funktionsbeskrivelse
for hele OP/Anæstesiområdet, og den er netop ved at blive godkendt selvom det
har taget lang tid.
På spørgsmål om
stillingsbeskrivelser for de enkelte ansatte, sagde (B) at han ikke
forventede,
at der ville blive udarbejdet stillingsbeskrivelser for hver enkelt ansat.
...
Tilkendegivelser fra (A) og (D) undervejs i mødet:
De enkelte eksempler til
illustration af problemer blev ikke drøftet særligt indgående, da dette ikke
var muligt.
Det blev dog tilkendegivet,
at (A) ikke var i stand til at tilgodese hver enkelt ansats behov for de
ovennævnte punkter. Således var opgaverne så mangfoldige og der var ligeledes
krav fra OP-personalet om at varetage de ledelsesmæssige opgaver for dette
område. Normeringer sammenholdt med opgavemængde gjorde, at kravene til
lederen blev umulige at indfri, hvis hver enkelts forskellige behov skulle
imødekommes.
...
Afslutning og konklusion fra (B):
Mødet tilkendegav, at
problemerne mellem de to parter i sagen er så store, at det vil være
ødelæggende for sygehuset, hvis der ikke gøres noget ved disse problemer.
På den baggrund tilkendegav
(B), at det næste møde bliver afholdt den 13.12.93 kl. 14.00. Der er
mødepligt
til dette møde.
Det blev ligeledes besluttet
at indføre møder for anæstesigruppen hver 14. dag indledningsvis. Mødet blev
fastsat til hveranden mandag kl. 14.00.
(B) tilkendegav ligeledes, at
nu drejede det sig om at se fremad og ikke i så høj grad fokusere på den tid,
der er gået.
Direkte adspurgt tilkendegav
(B), at han ikke ville deltage fast i disse møder og ikke vil referere
møderne.
Dette må klares i afdelingen.
(B) deltager i de første
møder og til mødet den 13.12.93 vil der komme et udspil og en dagsorden fra
ledelsen.
..."
Den 3. januar 1994 skrev
tillidsrepræsentanten, (C), bl.a. følgende til sygehusledelsen, att. (B):
"...
Som det er ledelsen bekendt
eksisterer store samarbejdsproblemer i afdelingen. Disse er ikke af ny dato.
De
har tværtimod været til stede i mere end 2 år.
I løbet af efteråret 91 bad
sygeplejerskerne gentagne gange (A) om at tage hul på disse problemer. Man
foreslog et møde. Først i slutningen af 91 indvilligede (A) i dette og kun på
betingelse af, at der ikke blev taget referat, 'da dette ikke angår andre i
huset'.
Man gik med til dette ud fra den betragtning, at det vigtigste var at komme
videre. Der kom ingen konklusion fra mødet.
...
I slutningen af august måned
forsøgte (G) og jeg i fællesskab at overbevise (A) om, at den dårlige
atmosfære
i afd. nødvendiggjorde et møde. Vi blev afvist med følgende besked 'Sålænge
der
er en dårlig atmosfære i afd., får I ingen møder'. Herefter så jeg ingen
mulighed for at komme videre. Jeg henvendte mig til (B) og bad om et
personalemøde med hans tilstedeværelse. Dette blev afslået. Jeg fik besked på
at henvende mig til (A). Det gjorde jeg flere gange i løbet af efteråret, men
blev hver gang afvist.
Da jeg skønnede, at et
initiativ efterhånden var bydende nødvendigt, henvendte jeg mig endnu engang
til chefsygeplejersken. Han indvilligede i at tale med (A) og arrangere et
møde. Mødet fandt sted d. 29.11.93.
Siden afholdelsen af dette
møde, har dagligdagen været en kamp at komme igennem.
Anæstesisygeplejerskerne
har fra starten ment, at alle var bedst tjent med, at der ikke refereres fra
mødet. Alligevel er operationspersonalet blevet informerede på en måde, så de
er meget fjendtligt indstillede overfor os. Der hviskes, der er kold luft
omkring os. To af anæstesisygeplejerskerne er sågar blevet advaret og
irettesat
af en operationssygeplejerske. Også andre i huset er blevet informerede af
(A)
på en sådan tendentiøs måde. Netop denne negative omtale af os, både som
enkeltpersoner og som gruppe, er desværre ikke ny, men siden mødet har det
fået
karakter af en personforfølgelse, som ingen af os kan holde til ret
længe."
Den 5. januar 1994 blev der
afholdt et møde hvor man drøftede samarbejdsproblemerne på
anæstesiafdelingen.
I mødet deltog A, chefsygeplejerske B og sygehuschef H. Der blev i
forbindelse
hermed udarbejdet et notat af sygehusledelsen hvoraf følgende bl.a. fremgik:
"...
(H) oplyste, at formålet med
mødet var at undersøge muligheder og vilkår for en løsning af den fastlåste
situation, samt at samtalen med samme formål ville blive efterfulgt af en
tilsvarende samtale med TP (tillidsrepræsentanten, ombudsmandens bemærkning)
(C). Understregede endvidere, at det nu handler om det fremadrettede og at en
hængen fast i fortiden vil
virke i retning af en øget cementering af problemerne.
(H) præciserede, at det er
afdelingslederens opgave og ansvar at bearbejde afdelingens
problemer/personalemæssige belastninger hen mod en konstruktiv løsning, og at
en løsning, der fremkommer i et samspil mellem leder og medarbejderne som
hovedregel har bedre effekt end en løsning fra højere ledelsesniveau, hvorfor
SHL hidtil havde fastholdt at ville støtte en udvikling frem for en direkte
indgriben, der alt andet lige ville svække (A)'s ledelsespotentiale.
(H) konstaterede, at det er
vanskeligt at få et entydigt overblik over problemer og holdninger. De to
parters opfattelse af problemerne og disses årsag er vidt forskellig, ligesom
(A) havde præsteret en noget svingende problemfremstilling - og bad herefter
om
(A)'s konkrete bud på løsninger eller tiltag, der kunne medvirke hertil.
...
I samme forbindelse påtalte
(H), at (A) over for medarbejdere i huset er fremkommet med udtalelser, der
kun
kan opfattes som mistillid til (B), hvilket må opfattes som manglende
loyalitet
overfor en foresat. (H) bad (A) om at være opmærksom på dette forhold og
advarede om, at gentagelse ikke ville blive tolereret.
(H) berørte endvidere det
uhensigtsmæssige i, at (A) - omend måske ubevidst - havde medvirket til at
skabe fronter i huset ved at udbrede egen opfattelse af problemerne, på trods
af en aftale med medarbejderne om at holde problemet i egen afdeling.
(A) benægtede, at dette
skulle være tilfældet.
(A) vurderede, at forholdene
var sådan tilspidsede at afdelingen ikke alene kunne klare sig igennem en
bearbejdning af problemerne, men måtte have hjælp. Det blev vurderet muligt,
at
parterne gennem dialog ville kunne gennemføre et fornuftigt forløb, med
udgangspunkt i et fælles, konkret aftalesæt for opgaven.
(A) fortalte, at situationen
også var vanskelig for hende og gav udtryk for, at hun mente, at man (SHL/B)
måtte afklare med sig selv, hvem man ønskede som leder af afdelingen. (A)
overvejede selv om hun kunne holde til at fortsætte som afd.leder for AN/OP.
(A) gav udtryk for at en række aktuelle sygemeldinger kun var chikane rettet
mod hende.
(H) spurgte om (A) var kommet
til klarhed med hensyn til, hvorvidt hun ønskede at fortsætte som afd.led,
idet
dette naturligvis var af betydning for vurdering af, hvilke muligheder og
vilkår der ville være for en løsning.
(A) oplyste, at hun ikke på
stående fod kunne svare, hvorfor (H) bad (A) afklare sine overvejelser til
næste dag, 6.1.1994, og meddele resultatet.
(A) ønskede oplyst, hvorvidt
ansættelse i en anden stilling på (sygehuset) var udelukket, i fald (A) ikke
ønskede at fortsætte i sin lederstilling. (B) oplyste, at der på ingen måde
var
blokeret for ansættelse af (A) i en anden stilling på (sygehuset), men at der
på den anden side ikke kunne gives et forhåndstilsagn om en anden stilling,
idet det krævede, at der var en ledig stilling og at (A) ville kunne ansættes
efter gældende retningslinier for ansættelse.
På forespørgsel bekræftede
(A), at det kan være vanskeligt at nå det hele, idet hun varetager en del
tidskrævende gøremål internt og eksternt for sygehuset og nævnte bl.a.
deltagelse i HIS-projektet, Steripak og blodbankprojektet, samt funktionen
som
sygehusets hygiejnesygeplejerske. Endvidere har (A) fast 2 ugentlige vagter
og
er jævnligt nødt til at træde til ved medarbejderes forfald.
(B) gav udtryk for, at det er
muligt at lette belastningen og derved sikre at (A) i højere grad kan være i
afdelingen i dagarbejdstiden. (H) bekræftede, at SHL ville støtte dette for
at
sikre (A) bedre funktionsvilkår.
Konklusion
:
Sammenfattende konstateredes
i løbet af samtalen, at der er muligheder for at opnå en normalisering af
forholdene gennem en fælles proces. Opgaven kræver i givet fald, at der ydes
afdelingen processtøtte og at der som første skridt gøres en fælles aftale
om,
hvordan arbejdet skal foregå, herunder at afdelingen holder processen inden
for egne døre og løbende rapporterer om udviklingen til SHL .
Det er over for (A) blevet
påtalt, at adfærd, der har illoyal karakter ikke vil blive tolereret.
Sygehusledelsen skaber bedre
forudsætninger for, at (A) får bedre betingelser for at udfylde sin
lederrolle,
ved større tilstedeværelse i afdelingen.
..."
Den 12. januar 1994 skrev
sygehusledelsen til samtlige (seks) ansatte på anæstesiområdet:
"På baggrund af det
tidligere forløb, har (H) og (B) gennemført samtaler den 5.1.94 med (C) og
(A).
I begge disse samtaler har
man givet tilsagn om at medvirke aktivt og positivt til at forbedre
samarbejdsrelationerne indenfor anæstesiområdet.
Der har været enighed om, at
det er nødvendigt med en proces, der gennemføres indenfor anæstesiområdet, -
ligesom der var enighed om at man ikke på nuværende tidspunkt kunne håndtere
denne proces alene.
På denne baggrund har
sygehusledelsen vurderet, at der med ovennævnte tilsagn vil være rimelige
muligheder for at normalisere samarbejdsrelationerne indenfor anæstesiområdet
ved iværksættelse af en sådan proces.
Med henblik på at opnå størst
mulig succes af en sådan proces, har sygehusledelsen lagt afgørende vægt på
følgende:
·
Procesforløbet startes hurtigst muligt og
vil indledningsvis som minimum have en mødefrekvens hver 14. dag.
·
Initialt, og indtil de involverede skønner
at processen kan køre videre alene, deltager (B) som mødeleder og
sparringspartner
i procesforløbet.
·
Udover en indledende præcisering af
problemområder, ved opsamling af kritiske relationer, til brug for et
arbejdsgrundlag,
vil processen være fremadrettet og ikke beskæftige sig med fortiden.
·
Det er væsentligt for holdbarheden i
resultaterne, at processen foregår imellem de involverede parter. Det er
således
nødvendigt, at alle går positivt til opgaven og medvirker aktivt til
løsningen.
·
Det er væsentligt at processen holdes
indenfor anæstesiområdet og sygehusledelsen for at undgå mytedannelser og
forstyrrelser i procesforløbet. Det er således ikke rimeligt at referere
indholdet eller dele af indholdet til øvrige ansatte på sygehuset.
·
Det er væsentligt, at alle kan skelne
mellem det aftalesæt, der anvendes ved gennemførelsen af en proces og de
almindelige
ledelsesbestemmelser (ansvar/kompetence), der sideløbende fortsat er gældende
for udførelsen af det daglige arbejde.
·
Med henblik på at fastholde indgåede
aftaler i processen, vil der blive taget referat af møderne. (B) vil
indledningsvis
tage disse referater.
·
Der rapporteres løbende om udviklingen til
sygehusledelsen og efter sygehusledelsens skøn informeres generelt til huset,
herunder samarbejdsudvalget."
A rettede herefter
henvendelse til sin faglige organisation, Dansk Sygeplejeråd, der den 28.
januar 1994 bl.a. skrev følgende til sygehusledelsen:
"Vi er oplyst om, at
chefsygeplejerske (B) indledningsvis i processen er hovedaktør og at
overdragelse til afdelingssygeplejerske (A) vil ske på nærmere aftalt
tidspunkt
- dette med henvisning til sygehusledelsens udmelding af 12. januar 1994.
(A) vurderer, at samspillet
med chefsygeplejersken som sparringspartner forudsætter en drøftelse af
forventninger til hende, ansvar og kompetenceplacering og samarbejde i
forhold
til løsning af denne fællesopgave for chefsygeplejerske og
afdelingssygeplejerske.
En sådan aftale mellem
chefsygeplejerske (B) og (A) har ikke været mulig at etablere - derfor denne
henvendelse.
Vi er af den opfattelse, at
aftale som nævnt er nødvendig som grundlag for at processen kan få et
konstruktivt indhold og resultere i, at planlagte mål nås og med en oplevelse
af succes for alle involverede.
Vi skal således anmode om en
drøftelse af samarbejdet mellem chefsygeplejerske (B) og
afdelingssygeplejerske (A) snarest muligt."
Den 16. februar 1994 blev der
afholdt et møde med deltagelse af faglig sekretær Y, Dansk Sygeplejeråd,
chefsygeplejerske B og sygehuschef H. Af referatet fremgik følgende:
"...
På mødet orienterede
sygehusledelsen om de pågående samarbejdsproblemer i AN-afdelingen, deres
årsager og de bestræbelser, der er udfoldet for en snarlig løsning.
Det blev i den forbindelse
præciseret, at samarbejdsproblemerne aktuelt er koncentreret internt i
afdelingen mellem sygeplejerskerne og afdelingslederen, samt at de løbende
forsøg på at bidrage til en positiv udvikling, hidtil havde været hæmmet af,
at
afdelingens leder har udviklet et belastet forhold til en række af de interne
samarbejdspartnere og ikke i fornøden grad har vist evne til at forholde sig
konstruktivt til at inkorporere konkret sparring og ledelsesmæssige
meldinger.
Det blev endvidere pointeret,
at sygehusledelsen fortsat i videst muligt omfang bestræber sig på at
medvirke
til en normalisering, men at de hidtidige anstrengelser ikke har vist
nævneværdige resultater, afdelingens funktion er belastet og situationen
nærmer
sig et punkt, hvor den er ved at være uholdbar.
Sygehusledelsen vil ikke
acceptere en yderligere belastning eller nedsættelse/sammenbrud af
afdelingens
funktion, og agter om nødvendigt at tage drastiske skridt for en
normalisering.
(Y) mente at afdelingslederen,
var usikker på sin kompetence og grænserne for hendes virke. Sygehusledelsen
oplyste hertil,
at sygehusledelsen ikke
mindst på dette punkt havde gjort sig store anstrengelser for at præcisere
opgaver, ansvar og kompetence over for afdelingslederen, senest på møde den
5.01.1994, hvorfra der ligger notat, som afdelingslederen er bekendt med.
Der var enighed om, at en
funktionsbeskrivelse kan virke støttende for stillingsindehaveren. SHL er
parat
til at udarbejde en sådan og udkast, udarbejdet i fællesskab mellem
afdelingsleder og chefsygeplejerske, foreligger allerede, men afventer
eventuelle korrektioner i lyset af den igangværende proces.
(Y) oplyste, at hun ville
orientere afdelingslederen om indholdet af samtalen."
Den 11. marts 1994 blev der
afholdt et møde mellem A, chefsygeplejerske B og sygehuschef H. Af referatet
udarbejdet af sygehusledelsen fremgik bl.a. følgende:
"...
(A) mente, at det ikke var
klart, hvad hendes rolle var i processen. (H) henviste til samtalen den
5.1.1994 og den præcisering, der blev givet af (A)'s rolle der og henviste
endvidere til det udmeldte, nemlig at spillereglerne for processen
indledningsvis
skulle aftales af parterne i enighed og overholdes - og ikke kun når det
passede med egen opfattelse.
...
(H) orienterede om samtale
med tillidsrepræsentanten den 23.2., hvor TP (tillidsrepræsentanten,
ombudsmandens bemærkning) oplyste i overensstemmelse med referatet fra 17.2.,
at der ikke var fremskridt i arbejdet og at kollegerne følte et stigende pres
på sig, der bekymrede hende, idet situationen var ved at blive uholdbar, da
det efterhånden er et spørgsmål om hvor længe kollegerne kan holde til det.
TP
kunne ikke anvise andre veje end de allerede aftalte.
(B) konstaterede, at der
fortsat er uholdbare forhold i afdelingen og refererede til henvendelser fra
medarbejderne.
(H) fastslog
at der meget hurtigt skal
vises fremgang i form af konstaterbare
resultater,
at sygehusledelsen hele tiden
har forudsat og udmeldt et hurtigt forløb, og ikke kan acceptere risikoen for
et fortsat uholdbart
forløb, hvorfor
sygehusledelsen som et sidste forsøg vil støtte
de tiltag, der kan blive enighed i gruppen om,
at der senest den 14. april
1994 skal kunne konstateres væsentlige fremskridt i form af konkrete
resultater
(eventuelt målbare i forhold til problemkataloget),
at afdelingslederen og TP i
fællig rapporterer ugentligt til sygehusledelsen om udviklingen,
at sygehusledelsen senest om
en måned bliver nødt til overveje det
forsvarlige i at beholde (A) i rollen som afdelingsleder, hvis der ikke
på dette tidspunkt er opnået konkrete resultater.
..."
Af nogle notater af 21. og
22. marts 1994 fra sygehusledelsen vedrørende samarbejdsproblemer på
anæstesiafdelingen fremgik bl.a. følgende:
"
Talt med (B), der oplyste:
- at OP'erne havde meddelt,
at de ikke ønsker at fortsætte uden at deres afdelingsleder får optimale
muligheder for at fungere.
(B) kan ikke vurdere, hvor
dybt udsagnet bunder, eller nøjagtigt hvilke konsekvenser der eventuelt kan
blive tale om.
- Hverken (B), TP:(C) eller
AN-medarbejderne kan finde positiv vilje i den måde (A) kører på, på trods af
mange gode ord. (B) advarer mod forestående sammenbrud blandt
AN-medarbejdere.
Situationen drøftet generelt:
Risikoen for sammenbrud contra problemer på OP, der i begge tilfælde vil
betyde
ophør af operationer, hvilket vil være helt uacceptabelt for alle interne og
eksterne parter. (B) finder ikke, at det nytter at sætte en ekstern kapacitet
på, og at alle muligheder er prøvet og udtømte. (B) er betænkelig men
medvirker, hvis endnu en mulighed skal forsøges.
Aftalt, at (H) taler med en
af amtets samarbejdskonsulenter om erfaringer og muligheder for en eventuel
hurtig indsats, samt hører (C)'s mening konkret.
Talt med (I)
, uddannelseskontoret, der på den givne information
finder, at klokken er lidt i tolv og at der ikke er meget tid at agere i.
Hvis
forsøget skal gøres, har (I) to gode eksterne kapaciteter, som han gerne
formidler kontakten til og bistår SHL sparringsmæssigt i forhold til. (I)
foreslog, at overveje muligheden af rotation til andet sygehus.
Talt med (C) dd.
kl. 20:40. (C) finder videre fremskridt umuligt.
Om OP'ernes henvendelse mener (C), at det er et eksempel på typisk adfærd fra
(A)'s side: får nogle til at gå hendes ærinde, sætter folk op mod hinanden.
(C)
mener ikke at der reelt vil blive væsentlige problemer ved en eventuel
alvorlig
drejning af sagen. På forespørgsel om (B)'s rolle i processen, siger (C) at
møderne slet ikke ville kunne hænge sammen, hvis (B) ikke havde optrådt som
en
neutral formidler af processen.
(C) kan ikke holde til at
være med mere. Kollegerne lider under stærkt psykisk arbejdspres, dårlig
nattesøvn og fare for sammenbrud. På forespørgsel om en eventuel indsats fra
en
kompetent ekstern kapacitet ville hjælpe eller kunne vise muligheder, mente
(C),
at sagen er kørt for fast til at det ville nytte i tide.
(C) venter i det hele taget
ikke voldsomme reaktioner i huset, da (A) har dårlige samarbejdsrelationer
til
alle andre afdelinger.
(C) oplyser, at hun forventer
at DSR, der er løbende orienteret om udviklingen, ikke vil gøre en stor sag
ud
af en kraftig vending.
22. marts 1994
Vurdering og foreløbig
konklusion:
På baggrund af ovenstående og
tidligere må jeg vurdere,
at
alle muligheder for bevægelse hen mod en normalisering nu er
forsøgt,
at
der ikke findes yderligere muligheder, der kan afprøves inden
for kort tid,
at
kun (A) tror på, at det nytter at inddrage ekstern bistand,
at
(A) ikke er i stand til at etablere den tillid eller formidle
det samarbejde med medarbejderne, der er afgørende nødvendigt for afdelingens
hensigtsmæssige funktion og et rimeligt arbejdsmiljø,
at
sygehuset står over for en væsentlig risiko for sammenbrud af
den operative funktion, hvis situationen ikke bringes til ophør/under
ledelsens
kontrol nu,
at
rotation ikke er løsningen, da personen vender tilbage.
derfor
bør SHL nu forberede at
frigøre (A), der angiveligt og oplagt er hovedårsagen til problemerne - og
samtidig hindringen for en forbedring, fra posten, idet:
(A) ikke er i stand til at
lede afdelingen på betryggende vis,
(A) ikke er i stand til at
formidle det nødvendige samarbejde,
(A) viser utroværdig adfærd,
(A) ikke kan retablere
tilliden til medarbejdere og ledelse.
På grund af (A)'s relationer
til andre afdelinger i et relativt lille hus, findes det ikke på det nu
foreliggende grundlag forsvarligt, at tilbyde (A) en anden stilling i huset.
Har dd. undersøgt
mulighederne for forflyttelse til et andet sygehus i nærheden af (færgerne).
(X-sygehus) (KB) oplyser, at AN-afdelingen der er skrøbelig efter en
problemperiode og at man ikke er interesseret i at modtage en medarbejder,
der
flytter på grund af samarbejdsproblemer. (X-sygehus) råder ikke over ledig
stilling i AN-området. (Y-sygehus) (LP) har netop fået sin operationsgang på
plads og ser ikke store muligheder, ingen ledige stillinger. Kan måske
overtales, men uhensigtsmæssigt. (R-sygehus) har ikke kirurgi.
Det må konkluderes, at der
ikke er umiddelbare muligheder for en positiv flytning.
Både (X-sygehus) og
(Y-sygehus) vil gerne prøve at hjælpe med at motivere OP/AN personale til at
tage en tørn på (sygehuset), hvis nødforanstaltninger til opretholdelse af
beredskab/akut virksomhed skulle blive aktuelle.
(B) anmodes om at afgive sin indstilling til SHL,
(H) tager kontakt til direktøren for orientering og
forberedelse af eventuel bemyndigelse til afsked,
(H) tager kontakt til FP/juridisk afdeling mhp.
procedure og formuleringer,
Det aftales hurtigst muligt forløb, incl.
orienteringsmøder og eventuelt samråd med DSR."
Den 22. marts 1994 fremsendte
sygehusledelsen sin indstilling om afskedigelse af afdelingssygeplejerske A
til
Fyns Amt.
Den 23. marts 1994
udarbejdede Fyns Amt et notat i sagen hvor bl.a. fremgik følgende:
"Sygehusledelsen har (i
brevet af 22. marts 1994, ombudsmandens tilføjelse) kort redegjort for
indstillingen
og har samtidig udleveret en række notater, referater og øvrigt materiale,
hvor
der uddybende er redegjort for, hvorfor sygehusledelsen har konkluderet, at
der
bør ske afskedigelse.
Endvidere har sagen været
drøftet ved et møde den 1.3.1994 mellem sygehuschef (H), chefsygeplejerske
(B)
og fuldmægtig (X). I forbindelse med dette møde blev der også udleveret en
omfattende dokumentation for de samarbejdsproblemer, som der har været med
(A). Materialet er beroende i sagen.
...
ADMSEK'S VURDERING.
Med henvisning til
ovenstående og det i det supplerende materiale anførte, er det ADMSEK's
vurdering, at:
Sygehuset har hidtil kunnet opretholde produktionen,
men det findes dokumenteret, at samarbejdsproblemerne vil medføre sammenbrud
af
anæstesifunktionen, idet de 4 anæstesisygeplejersker ikke kan fungere
længere.
At såvel sygehusledelse som medarbejdere i
anæstesifunktionen éntydigt tilskriver (A) den negative udvikling i
samarbejdsklimaet.
At hun igennem længere tid har nægtet at tage problemet alvorligt, og har
skabt
splid og mistillid i afdelingen, ligesom hun har optrådt illoyalt i forhold
til
den daglige ledelse.
Det er opfattelsen, at (A) med sin meget styrende og
konfliktskabende adfærd, hvor hun bl.a. sår splid mellem personale på
forskellige afdelinger, er hovedårsagen til det dårlige samarbejdsklima.
Ledelsen har via samtaler og det beskrevne procesforløb
forsøgt at få løst samarbejdsproblemerne.
ADMSEK vurderer således, at
der har været udfoldet omfattende bestræbelser på dels at gennemarbejde den
uholdbare situation, og dels at forsøge at løse samarbejdsproblemerne uden at
skulle skride til afskedigelse.
INDSTILLING.
På baggrund af ovenstående
indstiller
ADMSEK således, at afdelingssygeplejerske
(A) afskediges med 3 måneders varsel til fratræden den 31. juli 1994 i
henhold
til § 26 i tjenestemandsregulativet for amtskommuner, og at man ikke i
opsigelsesperioden
vil gøre brug af hendes arbejdskraft.
Forinden afskedigelse finder
sted gives såvel (A) som Dansk Sygeplejeråd adgang til at udtale sig, jævnfør
§
29, stk. 1 i tjenestemandsregulativet. På grund af påsken vil høringsfristen
blive på 3 uger mod normalt 14 dage."
Fyns Amt meddelte den 28.
marts
1994 A
at
man agtede at afskedige hende. I brevet stod følgende:
"...
Man skal herved meddele dem,
at man agter at afskedige Dem fra stillingen som afdelingssygeplejerske ved
(sygehuset) med tre måneders varsel til fratræden den 31. juli 1994 i henhold
til § 26 i tjenestemandsregulativet for amtskommuner.
Baggrunden herfor er, at De
ved en konfliktskabende adfærd gennem længere tid har haft tiltagende
vanskeligheder ved at samarbejde med Anæstesiafdelingens personale og
sygehusets daglige ledelse.
Gennem det i de sidste par
måneder gennemførte procesforløb og ved direkte samtaler mellem Dem og
sygehusledelsen
har der været gjort bestræbelser på at løse samarbejdsproblemerne, hvilket
desværre ikke har været muligt.
Man har derfor skønnet, at
det af hensyn til en hensigtsmæssig drift af anæstesifunktionen er nødvendigt
at bringe Deres ansættelsesforhold til ophør som ovenfor anført.
Man skal endvidere
tilkendegive, at man ikke i opsigelsesperioden ønsker at gøre brug af Deres
arbejdskraft.
Forinden afskedigelse finder
sted, skal man give såvel Dem som Deres forhandlingsberettigede organisation
adgang til at udtale sig, jævnfør § 29, stk. 1, i tjenestemandsregulativet
for
amtskommuner.
En eventuel udtalelse skal
være Fyns Amt i hænde senest
tirsdag den
19. april 1994, kl. 12.00.
Det kan vedrørende Deres
pensionsmæssige forhold meddeles, at De vil være berettiget til pension i
overensstemmelse med kapitel 7 (opsat pension) i pensionsregulativet for
amtskommuner.
Kopi af nærværende skrivelse,
der er udleveret personligt såvel som fremsendt anbefalet, er tilsendt Dansk
Sygeplejeråd."
I forbindelse med overrækkelse
af brevet blev der afholdt et møde mellem A, chefsygeplejerske B og
sygehuschef
H. Af notatet udarbejdet af sygehusledelsen fremgik bl.a. følgende:
"...
Begrundelse:
·
tiltagende samarbejdsvanskeligheder
·
konfliktskabende adfærd
·
manglende vilje til at bearbejde
problemerne på fælles præmisser
·
konstateret manglende tillid til (A) fra
både medarbejdere og ledelse
·
psykisk dårligt arbejdsmiljø
·
forholdene i afdelingen uacceptable og
situationen uholdbar
·
afdelingens funktion truet
·
mulighederne for normalisering udtømte.
* intet at bemærke til (A)'s
sygeplejefaglige indsats
Handling:
·
agter af afskedige (A) på grund af
samarbejdsvanskeligheder
·
opsigelsesperiode efter
tjenestemandsreglerne, 3 måneder fra opsigelsen
·
frist for eventuelt at afgive udtalelse
efter tjenestemandsreglerne - 19. april 1994
·
fritages for tjeneste straks og i
opsigelsesperioden.
Formalia:
·
Fyns Amts brev af dd. udleveret til (A)
·
oplyst at ligelydende brev dd. fremsendes
anbefalet til (A)'s bopæl
·
Aftaler om hjemtagning af eventuelle
personlige ejendele og aflevering af sygehusets ejendom træffes med (B)
·
oplyst, at husets øvrige medarbejdere
orienteres generelt om afgørelsen hurtigst muligt."
Henholdsvis den 29. og 30.
marts 1994 har førsteassistent på anæstesiafdelingen D og personalet på
operationsafdelingen fremsat bemærkninger til sagen. (Disse breve er indsendt
af advokat J med brev af 5. marts 1996 og er herfra forelagt for
Indenrigsministeriet
og Fyns Amt. Brevene var ikke blandt sagens akter).
D's brev til sygehusledelsen:
"Jeg har fulgt dette
forløb, som 1. ass på anæstesiafdelingen. Større mangel på loyal ledelse, fra
chefsygeplejersken (B), har jeg aldrig oplevet.
Anæstesipersonalet har haft
deres daglige gang på hans kontor. Jeg er aldrig som 1. ass. på
anæstesiafdelingen, blevet inddraget.
Jeg har overværet et møde
mellem chefsygeplejersken og (A), fordi afd. sygepl. bad mig deltage.
Chefsygeplejersken råbte og skreg og kom med den ene trussel og advarsel
efter
den anden. Det var helt umuligt at føre en samtale.
Hvorfor gik
chefsygeplejersken bag ryggen på afd. sygeplejersken og aftalte et
problemmøde
med personalet?
Hvorfor tillod han på mødet,
at tillidsmanden (C) og (F) gik langt over stregen, for almindelige
menneskelig
opførsel. Det var personlig chikane og ikke konstruktiv kritik.
I ugerne efter blomstrede (F)
og (C), og (A) så mere og mere tynget ud. Chefsygeplejersken undlod at give
(A)
information og stressede hende ved at pålægge hende opgaver, som skulle løses
til næste dag.
Flere gange brød (A) sammen.
Dette skete en dag efter en samtale hos (B). Dette var chefsygeplejersken
åbenbart lige glad med. Han sad på sit kontor og skrev videre. (A) fandt jeg
siddende alene i blodbanken, hun kunne ikke længere klare chefsygeplejerskens
chikaner.
Jeg kan se nu at det hele har
været en skinproces, for at få (A) til selv at sige op.
Da dette ikke lykkes, blev
hun sparket ud. Efter 11 år som anæstesisygeplejerske på (sygehuset). Ca. 5
år
som 1. ass. på anæstesiafdelingen. De sidste 3 år som fælles afd.
sygeplejerske
for operation og anæstesi.
Hvorfor blev hun fastansat
sidste år som tjenestemand?
Jeg kan ikke arbejde på et
sygehus, hvor sygehusledelsen på grund af egen dårlig ledelse, gør
almindelige
problemer, til en uløselig konflikt.
Tillidsmanden, (C) har gjort
alt hvad hun kunne for at trappe denne konflikt op, og har ikke været med til
at skabe ro i afdelingen. (F)'s chikane kender vi alle fra hverdagen, men
ingen
af os troede dog det skulle komme så langt.
Som chefsygeplejerske, har du
brugt (C) og (F) godt. Du har opnået det du ville, at få (A) ud. Faglige
dygtige medarbejdere er ikke velset på (sygehuset).
Cheflæge (K) har arbejdet
sammen med os i det daglige på operationsgangen. Er ofte selv blevet
chikaneret
af (F). Hvorfor han støtter denne afskedigelse, er for mig ubegribeligt. Det
har ikke været (F) eller (C), der er mødt til ekstra arbejde, når der var
sygdom eller, når vi skulle åbne en ekstra stue.
Denne smålighed, misundelse
og mangel på format hos ledelsen, gør at jeg ikke længere ønsker at arbejde
på
(sygehuset).
Jeg siger hermed min stilling
op fra den 01-05-94."
Personalet på
operationsafdelingens brev af 30. marts 1994 til formanden for Fyns Amts
Sygehusudvalg:
"Til Fyns Amts
Sygehusudvalg
(dato)
v/formand (Z)
Vi, ansatte på
behandlingsafsnittet på (sygehuset), skal herved bede Dem gå ind i et forløb
og
en afskedigelsessag her på sygehuset, der efterlader en stor del af
personalet
med en følelse af, at al rimelighed og retfærdighed er ophørt.
To anæstesisygeplejerskers
(heraf den ene tillidsmand) målrettede chikane gennem måneder mod vor
afdelingssygeplejerske belønnes af sygehusledelsen med en afskedigelse af
afdelingssygeplejersken.
Det er for os, der kender de
pågældende og deres motiver, en uretfærdighed så stor, at tillid til den
nuværende sygehusledelse næppe vil kunne genoprettes.
Sygehusledelsen har,
personificeret ved sygehuschef (B), her på stedet gentagne gange formået at
placere sig som lidenskabelig deltager i konflikter i huset - i stedet for
som
problemløser.
Den stedlige sygehusledelses
arbejdsmetoder er af en sådan art, så kun vanskeligheder med at sælge bolig
og
skaffe alternative job, endnu afholder de fleste af os fra at søge bort.
Grunden til denne henvendelse
er netop vores bekymring for sygehusets fortsatte eksistens og funktion, idet
ovennævnte sag har medført, at flere af personalet fra behandlerafdelingen
efter årtiers ansættelse, har opsagt deres stillinger ved (sygehuset).
(Vi kender) betydningen af
den tryghed det er for lokalbefolkningen at have et velfungerende sygehus med
akut funktion.
Vi har alle grupper, læger,
sygeplejersker og sygehjælpere på behandlerafdelingen forsøgt at komme i
kontakt med sygehusledelsen under ovennævnte sag, men er alle blevet afvist i
hele forløbet.
Vi ved ikke, hvad vi kan
gøre, hvad der kan gøres eller hvem der kan gøre noget, hvorfor vi i
desperation henvender os på denne måde i håb om, at noget kan gøres.
En nedbrudt tillid kan være
svær at genoprette, men kan en helt urimelig afgørelse ikke ændres centralt
fra
?
I håb om hurtig hjælp.
Med venlig hilsen
Samtlige husassistenter ved
opr. afd. (sygehuset)
(to underskrifter)
Samtlige sygehjælpere ved
opr. afd. (sygehuset)
(tre underskrifter)
Samtlige sygeplejersker ved
opr. afd. (sygehuset)
(tre underskrifter)
Samtlige sygehuslæger ved
opr. afd. (sygehuset)
(tre underskrifter)
Anæstesisygeplejerske
(D)"
Fyns Amt skrev den 27. maj
1994 følgende til A:
"Ved skrivelse af 28.
marts 1994 meddelte man Dem, at man agtede at afskedige Dem fra Deres
stilling
som afdelingssygeplejerske ved (sygehuset) i medfør af § 26 i
tjenestemandsregulativet for amtskommuner, ligesom man anførte baggrunden for
den påtænkte afskedigelse.
...
I sagens anledning har der
efter anmodning fra Dem og Deres advokat været afholdt to møder, hvor De har
haft
lejlighed til at redegøre for Deres synspunkter.
...
Deres advokat har på Deres
vegne fremkommet med en udtalelse i skrivelse af 27. maj 1994 modtaget i
amtet
ved telefax s.d. kl. 11.30.
De i skrivelsen anførte
betragtninger er tidligere fremført under de møder der har været afholdt med
Dem og Deres advokat.
Under henvisning til § 26 i
tjenestemandsregulativet for amtskommuner skal man herved meddele Dem afsked
fra Deres stilling som afdelingssygeplejerske ved (sygehuset).
...
Baggrunden for opsigelsen er
anført i amtets skrivelse af 28. marts 1994 og yderligere uddybet af amtets
repræsentanter under de to møder, der har været afholdt med Dem og Deres
advokat.
..."
I et brev af 27. maj 1994 til
Fyns Amt skrev advokat J at han ikke - hverken ved sin gennemgang af sagens
akter eller under de møder der havde været afholdt mellem ham og amtet - på
noget tidspunkt havde kunnet få præciseret hvori de anførte
samarbejdsvanskeligheder
bestod, og hvorvidt de kunne henføres til hans klient. Efter advokat J's
opfattelse
var afskedigelsen af A reelt truffet længe før fristen for at afgive
udtalelsen
var udløbet. Efter hans opfattelse ville en eventuel afskedigelse af hans
klient således være ugyldig.
Den 23. juni 1994 klagede
advokat J til Indenrigsministeriet.
Indenrigsministeriet bad på
den baggrund den 29. juni 1994 Fyns Amt om en udtalelse i sagen. I udtalelsen
af 23. september 1994 skrev amtet bl.a:
"...
På telefonisk anmodning fra
advokat (J) udsættes fristen for afgivelse af udtalelse i henhold til
tjenestemandsregulativet,
og der aftales et møde mellem advokaten og amtet den 6. maj 1994.
På advokat (J)'s opfordring
udarbejdedes der ikke noget referat fra mødet, idet han ønskede en uformel
drøftelse af, hvordan den aktuelle sag kunne løses. Tilstede ved mødet var
advokat (J), afdelingssygeplejerske (A), kontorchef (P), Fyns Amt, og
fuldmægtig (X), Fyns Amt.
På mødet drøftedes
situationen på (sygehuset) og amtets begrundelse for afskedigelsen blev
uddybet. (A) og advokat (J) fremførte bl.a., at der bag samarbejdsproblemerne
lå forskellige personlige problemer, som burde indgå i amtets overvejelser,
inden der blev truffet endelig beslutning om afskedigelse.
Fyns Amt var inden mødet
blevet gjort bekendt med, at (A) havde søgt en stilling som
anæstesisygeplejerske
på (S-sygehus). Da sygehuset ønskede at ansætte (A), tilbød amtet på mødet,
at
(A) selv opsagde sin stilling på (sygehuset), idet afskedigelsen herefter
kunne
trækkes tilbage.
Advokaten fandt ikke denne
løsning attraktiv for (A), medmindre amtet ville yde økonomisk kompensation
for
den geografiske afstand og for den lønnedgang, der ville være tale om i den
konkrete stilling. Amtet afviste det af advokaten fremsatte krav.
Advokat (J) foreslog, at
sagen eventuelt kunne løses ved, at (A) fratrådte funktionen som leder på
(sygehuset) således, at hun fremover blot skulle varetage en stilling som
menig
anæstesisygeplejerske. Med henblik på stillingtagen til dette forslag blev
der
aftalt et nyt møde den 19. maj 1994, således at sygehusledelsen fra
(sygehuset)
kunne være repræsenteret.
På dette møde blev det
tilkendegivet, at sygehusledelsen ikke kunne acceptere en ordning som
foreslået
af advokat (J).
Da amtet herefter ikke fandt
grundlag for yderligere drøftelse af sagen, gav advokat (J) udtryk for, at
sagen
var afgjort på forhånd, og at (A)'s mulighed for at afgive udtalelse var uden
betydning.
Amtet præciserede hertil, at
allerede på det tidspunkt Fyns Amt meddeler, at man agter at foretage
afskedigelse, betragtes sagen som værende yderst alvorlig, og at amtet
forinden
denne beslutning træffes har gjort sig overvejelser om, hvorvidt der findes
andre muligheder end afskedigelse.
Advokat (J) anfører i sin
udtalelse af 27. maj 1994 til Fyns Amt, som er vedlagt henvendelsen til
Indenrigsministeriet, at beslutningen om afskedigelse af (A) var truffet
inden
(A) fik lejlighed til at udtale sig, idet han henviser til, at stillingen som
afdelingssygeplejerske har været opslået i Tidsskrift for Sygeplejersker.
Amtet er ikke enig i denne
påstand. Den endelige beslutning om afskedigelse af (A) var
ikke
truffet på dette tidspunkt, idet
baggrunden for stillingsopslaget udelukkende var driftsmæssige hensyn med
henblik på besættelse af stillingen ved
eventuel
ledighed.
Efter modtagelsen af den
nævnte udtalelse fra advokat (J) den 27. maj 1994, meddelte Fyns Amt herefter
ved skrivelse af 27. maj 1994 (A) endelig afskedigelse fra stillingen som
afdelingssygeplejerske ved (sygehuset) -
Bilag
19.
Fyns Amt finder på baggrund
af den ovenfor refererede afskedigelsesprocedure, at hverken
forvaltningslovens begrundelseskrav eller forvaltningslovens bestemmelser om
partshøring har været tilsidesat ved amtets sagsbehandling under
afskedigelsesproceduren."
Den 24. juli 1995 afgav
Indenrigsministeriet sin udtalelse i sagen. Ministeriet anførte bl.a.
følgende:
"...
Det falder således uden for
Indenrigsministeriets kompetence at tage stilling til, om de
ansættelsesretlige
betingelser har været opfyldt i forbindelse med afskedigelsen af (A) fra
hendes
stilling som afdelingssygeplejerske ved (sygehuset). Ministeriet er derfor
afskåret fra at tage stilling til, om de af kommunen anførte
samarbejdsvanskeligheder har været af en sådan karakter, at kommunen har haft
det fornødne ansættelsesretlige grundlag for at afskedige (A).
Indenrigsministeriet kan dog
i sager af i øvrigt privatretlig karakter tage stilling til, om en
amtskommune
har tilsidesat offentligretlig lovgivning, herunder offentligretlige
retsgrundsætninger. Der kan i den forbindelse henvises til betænkning
996/1983
om ansvarsplacering og reaktionsmuligheder i kommunestyret, side 73 og 155.
...
Som sagen foreligger oplyst
over for Indenrigsministeriet, finder ministeriet ikke grundlag for at
antage,
at amtskommunen har været i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende
sagens faktiske omstændigheder, som (A) ikke kunne antages at være bekendt
med.
Indenrigsministeriet har i
den forbindelse lagt til grund, at det på baggrund af de ovenfor omhandlede
møder mellem (A) og sygehusledelsen må have stået klart for (A), hvilke
faktiske omstændigheder der lå bag amtskommunens beslutning om at indlede
afskedigelsesprocedure.
Indenrigsministeriet finder
herefter ikke, at der i sagen er oplyst omstændigheder, der giver grundlag
for
at formode, at Fyns Amtskommune har tilsidesat forvaltningslovens § 19, stk.
1.
I sager om uansøgt afsked på
grund af påstået uegnethed, samarbejdsvanskeligheder m.v. gælder imidlertid
en
ulovbestemt pligt til partshøring, der går videre end den partshøringspligt,
der følger af forvaltningsloven og tjenestemandsloven.
Denne ulovbestemte pligt
indebærer en pligt for afskedigelsesmyndigheden til, inden der træffes
afgørelse i sagen, i almindelighed at give den ansatte en redegørelse -
der efter omstændighederne bør være skriftlig
- for myndighedens egen (foreløbige) opfattelse af sagen, herunder den
retlige
kvalifikation af faktum. Der kan nærmere henvises til Vestre Landsrets dom
refereret i Ugeskrift for Retsvæsen, 1994, s. 198, og 'Forvaltningsret',
1994,
v/Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., s. 164ff.
Formålet med denne
partshøring er at give den pågældende part lejlighed til at kommentere de
oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som myndigheden vil lade indgå
i
grundlaget for sin afgørelse. Parten vil hermed have mulighed for at
kommentere, korrigere og supplere de foreliggende oplysninger og vil i det
hele
taget have mulighed for at redegøre for sit syn på sagen. Parten skal således
have adgang til at kommentere nøjagtig de oplysninger om vedkommendes
udøvelse
af stillingen, som afskedigelsesmyndigheden har tillagt vægt i forbindelse
med
beslutningen om at varsle den pågældendes afsked. Den ansatte skal have
mulighed for at kommentere både det faktiske og det retlige grundlag for den
påtænkte afskedigelse, før myndigheden træffer afgørelse i sagen.
Det ovenfor citerede brev af
28. marts 1994 fra Fyns Amtskommune til (A) indeholder en meget kortfattet
beskrivelse af amtskommunens begrundelse for at være indstillet på at
afskedige
(A). Brevet indeholder bl.a amtskommunens vurderinger af (A)'s adfærd,
herunder
bl.a at hun udviser 'konfliktskabende adfærd' og har haft 'tiltagende
vanskeligheder ved at samarbejde'. Der er derimod ikke redegjort nærmere for
sagens faktiske omstændigheder, herunder hvilke forhold i forbindelse med
(A)'s
varetagelse af sin stilling, der begrunder amtskommunens opfattelse af, at
der
foreligger væsentlige samarbejdsvanskeligheder.
Af det ovenfor citerede
referat fra sygehusledelsens møde med (A) den 28. marts 1994 fremgår, at der
mundtligt er givet en uddybende begrundelse for amtskommunens tilkendegivelse
af, at man agtede at foretage afskedigelse. Indenrigsministeriet har på
baggrund
af det i referatet anførte lagt til grund, at der på mødet er givet en
nærmere
beskrivelse af grundlaget for amtskommunens konklusion om, at (A) burde
afskediges på grund af samarbejdsvanskeligheder. Det fremgår imidlertid ikke
tydeligt, at der på mødet er redegjort for de faktiske omstændigheder, der lå
til grund for amtskommunens vurdering af (A)'s varetagelse af sin stilling.
Af de i sagen foreliggende
oplysninger fremgår, at der i perioden 1994 og frem til brevet af 28. marts
1994 blev afholdt en række møder mellem sygehusledelsen og (A). På disse
møder
har man indgående drøftet samarbejdsvanskelighederne på afdelingen, og i
særdeleshed afdelingssygeplejerske (A)'s varetagelse af sine funktioner og
sit
ansvar i forbindelse hermed, herunder også hendes væremåde og håndtering af
de
foreliggende problemer.
Det er på denne baggrund
Indenrigsministeriets opfattelse, at Fyns Amtskommune har kunnet lægge til
grund, at (A) måtte antages at have været fuldt bekendt med de faktiske
omstændigheder, der lå til grund for amtskommunens meddelelse af 28. marts
1994
om, at man agtede at afskedige hende.
Som anført ovenfor antages
det, at myndighedens redegørelse for sagens faktiske og retlige grundlag
efter
omstændighederne bør være skriftlig. Der kan efter Indenrigsministeriets
opfattelse ikke antages at foreligge et ubetinget krav om skriftlighed i
forbindelse med afgivelse af redegørelsen. Det vil efter ministeriets
opfattelse være myndighedens ansvar at vurdere, om der i en konkret sag
foreligger
omstændigheder, der indebærer, at redegørelsen bør afgives skriftligt.
Amtskommunen har i brevet af
23. september 1994 til Indenrigsministeriet anført, at begrundelsen for
afskedigelsen blev drøftet på de møder, der blev afholdt med Dem og (A) de 6.
og 19. maj 1994. I Deres brev af 27. maj 1994 har De imidlertid anført, at De
såvel ved telefonisk henvendelse som ved de to møder gentagne gange har
anmodet
om at få oplyst de nærmere faktiske omstændigheder, der lå til grund for
amtskommunens intention om at afskedige (A).
Da De således, uanset hvad
amtskommunen måtte have meddelt Dem mundtligt på de afholdte møder, fortsat
har
givet udtryk for, at De ikke følte Dem tilstrækkelig informeret om sagens
faktiske omstændigheder, finder Indenrigsministeriet, at der forelå sådanne
omstændigheder, at amtskommunen på det tidspunkt burde have afgivet en
skriftlig redegørelse i overensstemmelse med den ulovbestemte, udvidede
partshøringspligt.
Indenrigsministeriet finder
på baggrund af det ovenfor anførte ikke grundlag for at antage, at
amtskommunen
har tilsidesat den ulovbestemte, udvidede partshørinspligt ved uansøgt afsked
ved ikke at have givet en samlet redegørelse for sagens faktiske og retlige
grundlag i sit brev til (A) af 28. marts 1994 eller på mødet med hende den
28.
marts 1994.
Derimod finder
Indenrigsministeriet, at Fyns Amtskommune må antages efterfølgende at have
tilsidesat det krav om skriftlighed, der efter omstændighederne antages at
gælde i forbindelse med den ulovbestemte partshøringspligt ved afskedigelsen
af
(A).
Indenrigsministeriet har i
dag meddelt Fyns Amtskommune dette. Under hensyn til, at rækkevidden af den
ulovbestemte, udvidede partshøringspligt ikke er ganske klar samt under
hensyn
til, at Deres klient som anført ovenfor må antages at have været orienteret
om
baggrunden for at afskedige hende, finder ministeriet ikke grundlag for at
foretage videre i sagen.
...
Kravet om begrundelse gælder
efter forvaltningslovens § 22 alene en myndigheds afgørelser. Ved afgørelser
forstås retsakter (forvaltningsakter), d.v.s. udtalelser, der går ud på at
fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Der
kan
nærmere henvises til Forvaltningsloven med kommentarer af John Vogter, 1992,
s.
44.
Amtskommunens brev af 28.
marts 1994 er efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke en afgørelse i
forvaltningslovens forstand, men derimod et led i sagens behandling med
henblik
på, at amtskommunen senere kunne træffe afgørelse om afskedigelse.
Begrundelseskravet gælder derfor efter Indenrigsministeriets opfattelse alene
amtskommunens brev af 27. maj 1994, hvorved (A) blev meddelt afsked fra sin
stilling.
I amtskommunens brev af 27.
maj 1994 er der som begrundelse for afskedigelsen henvist til det, der var
anført i amtskommunens brev af 28. marts 1994, og som yderligere blev uddybet
i
de to møder, der blev afholdt med Dem den 6. og 19. maj 1994. Heri var efter
Indenrigsministeriets opfattelse angivet hovedhensynene for amtskommunens
afgørelse.
Amtskommunen har ikke i sit
brev af 27. maj 1994 redegjort for de faktiske omstændigheder, som er tillagt
væsentlig betydning for afgørelsen.
Ved vurderingen af, om der
efter forvaltningslovens § 24, stk. 2, i en konkret sag bør redegøres for
myndighedens opfattelse af sagens faktum, er det almindeligt antaget, at der
kan lægges vægt på, hvorvidt parten i forvejen må antages at være bekendt med
de oplysninger, der er lagt til grund for afgørelsen, f.eks. som følge af, at
myndigheden tidligere har foretaget partshøring med hensyn til disse
oplysninger eller tidligere har imødekommet en begæring fra den pågældende om
aktindsigt. Der kan nærmere henvises til Forvaltningsloven med kommentarer af
John Vogter, 1994, s. 284.
Da (A) som ovenfor anført
efter ministeriets opfattelse som følge af det forløb, der var gået forud for
afskedigelsen, måtte antages at være fuldt bekendt med sagens faktiske
omstændigheder, og da amtskommunen efterfølgende på to møder med Dem og (A)
havde uddybet begrundelsen for amtskommunens intention om at afskedige (A),
finder Indenrigsministeriet ikke grundlag for at antage, at Fyns Amtskommune
har tilsidesat forvaltningslovens § 24, stk. 2, ved ikke at have medtaget en
kort redegørelse for sagens faktiske omstændigheder i begrundelsen for
afgørelsen om at afskedige (A).
..."
På baggrund af
Indenrigsministeriets afgørelse klagede advokat J hertil den 15. september
1995. I den anledning blev Indenrigsministeriet bedt om en udtalelse
vedrørende
spørgsmålet om partshøring samt begrundelse. Indenrigsministeriet blev
samtidig bedt om at indhente en udtalelse fra Fyns Amt vedrørende selve
afskedigelsen af A. Desuden bad jeg om udlån af sagens akter.
Fyns Amt afgav udtalelse 18.
januar 1996 hvor amtet bl.a. skrev følgende:
"...
I forbindelse med (A)'s
tiltræden af stillingen, ydede ledelsen (chefsygeplejersken) i den første tid
sædvanlig rådgivning og vejledning med hensyn til udøvelse af funktionen. Da
(A) imidlertid efter chefsygeplejerskens opfattelse ikke til fulde formåede
at
anlægge en ledelsesmæssig helhedsbetragtning, blev der i '6 måneders
udtalelsen' givet udtryk for dette...
De ledelsesmæssige
problemstillinger forstærkedes imidlertid både med hensyn til art og omfang -
nu også og hovedsageligt i forhold til driftssituationen på
anæstesiafdelingen
og dennes personale.
Samarbejdsproblemerne i
relation til anæstesiafdelingen manifesterede sig for alvor i løbet af 1993.
Sygeplejepersonalet i anæstesiafdelingen forsøgte i sommeren 1993 at få
afholdt et personalemøde om samarbejdsproblemerne, hvilket
afdelingssygeplejersken
ikke fandt grundlag for. Chefsygeplejersken blev af personalet orienteret om
dette, men måtte henvise til ledelsesregulativet, hvorefter det er
afdelingssygeplejerskens afgørelse at afholde et sådant møde.
Da personalet i november 1993
atter henvendte sig til chefsygeplejersken og ankede over, at
afdelingssygeplejersken fortsat ikke ville afholde personalemøde om de
tiltagende samarbejdsproblemer, fandt sygehusledelsen det nødvendigt at
foranstalte
et møde afholdt.
...
Sygehusledelsen bakkede
selvsagt op om den aftalte proces, og tilsagde i denne forbindelse (A) deres
fulde støtte, idet (A) samtidig tilkendegav, at hun kunne magte opgaven.
Forud
havde sygehusledelsen detaljeret præciseret, hvilke krav sygehuset stiller
til
en afdelingsleder og påtalt, at man ikke fandt hendes optræden loyal, når hun
over for andre medarbejdere i huset havde givet udtryk for mistillid til
chefsygeplejersken; hun skabte således fronter på sygehuset.
(A) tilkendegav, at hun ville
fortsætte som afdelingssygeplejerske på de således præciserede vilkår.
...
Det viste sig i løbet af
februar-marts 1994, at processen ikke gav den positive effekt, som var
forudsat. Personalet i anæstesiafdelingen fandt ikke, at (A) var
tilstrækkelig
positivt indstillet med henblik på at skabe bedre relationer i afdelingen.
...
Det var sygehusledelsens
vurdering,
at
der var nærliggende
fare for, at samarbejdsproblemerne ville medføre, at anæstesifunktionen brød
sammen, jfr. det ovenfor anførte om personalets holdning,
at
den yderligere negative udvikling i samarbejdsrelationerne under
procesforløbet i væsentlig grad kan tilskrives (A)'s adfærd som leder,
og at
denne adfærd også var konfliktskabende
i forhold til andre afdelinger.
...
Sammenfattende finder Fyns
Amt, at afskedigelsesgrundlaget har været tilstrækkeligt, ligesom det er
godtgjort, hvilke konkrete samarbejdsvanskeligheder, der har foreligget.
..."
Indenrigsministeriet har i
udtalelsen af 26. januar 1996 henholdt sig til sin udtalelse af 24. juli
1995.
Advokat J indsendte i brev af
5. marts 1996 kopi af brevene af 29. og 30. marts 1994 og fremsatte
bemærkninger til udtalelserne. Hans bemærkninger blev forelagt Fyns Amt og
Indenrigsministeriet der den 6. maj 1996 meddelte at man ikke havde
yderligere bemærkninger til sagen.
Ombudsmandens foreløbige udtalelse
af 12. november 1996
"
Vedrørende Fyns Amts behandling af sagen
1. Det retlige grundlag for afskedigelsen
(A) blev den 27. maj 1994 afskediget som afdelingssygeplejerske ved
sygehuset. Afskedigelsen var begrundet med samarbejdsvanskeligheder.
Efter § 26 i tjenestemandsregulativet for Fyns Amtskommune kan en
tjenestemand afskediges 'uden ansøgning med 3 måneders varsel' (diskretionær
afskedigelse). Der er ikke i regulativet fastsat nærmere bestemmelser om
hvilke grunde der kan føre til diskretionær afskedigelse. Det er dog i den
forvaltningsretlige teori og i praksis antaget at der skal foreligge et
sagligt grundlag for afskedigelsen.
Samarbejdsvanskeligheder kan
udgøre det fornødne saglige grundlag for en beslutning om afskedigelse.
Retssikkerhedsmæssige hensyn kræver dog at samarbejdsproblemer ikke uden
nærmere kvalifikation kan påberåbes som grundlag for afskedigelse.
Det kræves for det første at
samarbejdsproblemerne har en betydelig negativ indflydelse på udførelsen af
opgaverne det pågældende ansættelsessted. Der skal endvidere foreligge en
klar
forbindelse mellem samarbejdsproblemerne og den person som søges afskediget,
ligesom hovedårsagen til problemernes opståen ikke må kunne tilskrives andre
end den som søges afskediget. Af den almindelige forvaltningsretlige
grundsætning om proportionalitet følger yderligere at der fra den
afskedigende
myndigheds side skal være udfoldet bestræbelser på at løse
samarbejdsproblemerne ved mindre vidtgående skridt end afskedigelse.
Afskedigelsesbeslutningens
alvorlige karakter tilsiger samtidig at det bevismæssige grundlag for
tilstedeværelsen af afskedsbegrundende samarbejdsproblemer er særlig sikkert.
Der må således ikke kunne rejses rimelig tvivl om at der rent faktisk har
foreligget samarbejdsproblemer af den ovenfor beskrevne art, jf. Kaj Larsen
mfl., Forvaltningsret (1994), s. 169.
Det følger heraf at
samarbejdsproblemerne skal være konkretiseret og sandsynliggjort, hvilket
indebærer
at der efter omstændighederne må angives faktiske begivenheder som kan tids-
og
stedfæstes, og som viser hvilke konkrete samarbejdsvanskeligheder der er tale
om.
2. Om sagsoplysning
Det følger af det
forvaltningsretlige officialprincip at det er den enkelte
forvaltningsmyndighed
der har ansvaret for at en sag er tilstrækkeligt oplyst før der træffes
afgørelse. Til sagsoplysningen hører at oplysningerne om det faktum der må
eller skal lægges til grund for en afgørelse, er tilstrækkeligt sikre. Hvis
der
er tvivl om holdbarheden af faktum, må denne tvivl søges afklaret - efter
omstændighederne ved indhentelse af yderligere oplysninger - således at der
kan foretages en forsvarlig bevismæssig vurdering.
Som berørt ovenfor må
sagsoplysningen i sager om afskedigelse på grund af sagens alvorlige karakter
ske på et særligt omhyggeligt grundlag. I modsætning til sager om disciplinær
afskedigelse (eller andre indgribende personaleretlige beslutninger) er der
ikke i sager om diskretionær afskedigelse tale om at der skal anvendes en
særlig undersøgelsesform, jf. - på det amtskommunale område - bestemmelserne
i
tjenestemandsregulativets §§ 18-22 om tjenstligt forhør. Det forhold at der
ikke er fastsat særlige regler om fremgangsmåden for de undersøgelser der
skal
foretages forud for afgørelser om diskretionær afsked, bevirker ikke at de
krav til sagsoplysningen der følger af det almindelige forvaltningsretlige
officialprincip, er lempet. Det almindelige sagsoplysningsprincip gælder
således fuldt ud, ligesom dette princip også - medmindre der er fastsat
særlige
regler - er styrende for den sagsoplysning der skal foretages i en sag forud
for en afgørelse om disciplinær afsked.
Det er den afskedigende
myndighed der har ansvaret for at sagen er tilstrækkeligt oplyst før der
træffes beslutning om afskedigelse. I et tilfælde som det foreliggende hvor
en
amtskommune træffer afgørelse efter indstilling fra en af amtskommunens
institutioner, må amtskommunen således vurdere om der kan træffes afgørelse
på
det foreliggende grundlag (indstillingen og den medfølgende dokumentation),
eller om det er nødvendigt at tilvejebringe yderligere oplysninger.
Efter min opfattelse rejser
sagen først og fremmest det spørgsmål om Fyns Amt har haft de nødvendige
faktiske oplysninger som grundlag for afskedigelsesbeslutningen. Nedenfor
under
pkt. 3 har jeg på baggrund af oplysningerne i sagen redegjort for min
opfattelse af dette spørgsmål.
Jeg har herved lagt til grund
at jeg - med de breve af 29. og 30. marts 1994 fra henholdsvis sygeplejerske
(D) og personalet på operationsafdelingen som advokat (J) indsendte med brev
af
5. marts 1996 - har set samtlige relevante akter i sagen. Jeg går således ud
fra at den omfattende dokumentation der er nævnt i Fyns Amts notat af 23.
marts 1994, og som blev udleveret ved et møde mellem sygehusledelsen og amtet
den 1. marts 1994, er indeholdt i de akter jeg har modtaget fra amtet via
Indenrigsministeriet.
3. Fyns Amts oplysning af sagen
På baggrund af referatet fra
mødet den 29. november 1993 må jeg lægge til grund at der på daværende
tidspunkt var et modsætningsforhold på anæstesiafdelingen mellem på den ene
side lederen, (A), og hendes førsteassistent og på den anden side de øvrige
fire sygeplejersker. Af konkrete indsigelser mod (A)'s ledelse er nævnt en
situation hvor (A) irettesatte tillidsrepræsentanten i overværelse af
personale
fra andre afdelinger. I tillidsrepræsentantens brev af 3. januar 1994 til
sygehusledelsen
er (A) kritiseret for - mere generelt - at have omtalt afdelingens problemer
over for andre på en tendentiøs måde. Der er ikke omtalt mere konkrete
eksempler på dette forhold.
Ved mødet den 5. januar 1994
blev samarbejdsproblemerne drøftet mellem (A), chefsygeplejerske (B) og
sygehuschef (H). Af konkrete forhold der bebrejdedes (A), er nævnt at hun
skulle være fremkommet med udtalelser 'der kun kan opfattes som mistillid til
(B), hvilket må opfattes som manglende loyalitet overfor en foresat'. Det
fremgår ikke nærmere hvilke udtalelser der har været tale om, eller hvad
(A)'s
kommentarer til forholdet har været. Derimod benægtede (A) at hun havde
medvirket til 'at skabe fronter i huset ved at udbrede egen opfattelse af
problemerne, på trods af en aftale med medarbejderne om at holde problemet i
egen afdeling'. Det fremgår endvidere at (A) på dette tidspunkt overvejede at
fortsætte i en anden stilling uden lederansvar, og at sygehusledelsen oplyste
at dette var muligt forudsat at der var en ledig stilling. Konklusionen på
mødet blev
at
der skulle ydes afdelingen
støtte til en proces til normalisering af forholdene,
at
det over for (A) blev indskærpet at ledelsen ikke ville tolerere
adfærd af illoyal karakter, og
at
ledelsen ville skabe bedre forudsætninger for at (A) kunne udfylde sin
lederrolle.
Det fremgår af Dansk
Sygeplejeråds henvendelse af 28. januar 1994 til sygehusledelsen at det efter
(A)'s opfattelse ikke havde været muligt at etablere en aftale med
chefsygeplejerske (B) om forudsætningerne for det planlagte procesforløb.
Af referatet fra mødet den
16. februar 1994, hvori deltog en repræsentant fra Dansk Sygeplejeråd,
chefsygeplejerske (B) og sygehuschef (H), fremgår det at det aftalte
procesforløb
tilsyneladende indtil da havde været dårligt. Det er således anført 'at de
løbende forsøg på at bidrage til en positiv udvikling, hidtil havde været
hæmmet af, at afdelingens leder har udviklet et belastet forhold til en række
af de interne samarbejdspartnere og ikke i fornøden grad har vist evne til at
forholde sig konstruktivt til at indkorporere konkret sparring og
ledelsesmæssige meldinger'. Det fremgår ikke af referatet hvorledes
problemerne
mere konkret udmøntede sig. Til Dansk Sygeplejeråds repræsentants
bemærkninger
om at (A) var usikker på sin kompetence, anførte sygehusledelsen at den 'ikke
mindst på dette punkt havde gjort sig store anstrengelser for at præcisere
opgaver, ansvar og kompetence over for afdelingslederen, senest på møde den
5.01.1994, hvorfra der ligger notat, som afdelingslederen er bekendt med'.
Jeg
må forstå det anførte således at det af referatet fra mødet den 5. januar
1994
(i det væsentligste gengivet foran, s. 5-6) skulle fremgå hvilke præcise
opgaver (A) skulle varetage. Så vidt jeg kan se, er der i notatet fra mødet
den 5. januar 1994 intet præcist angivet herom, jf. f.eks. bemærkningen om
'at
det er afdelingslederens opgave og ansvar at bearbejde afdelingens
problemer/personalemæssige belastninger hen mod en konstruktiv løsning...'.
Konklusionen på mødet var da også at der (nu) skulle laves en fælles aftale
om
hvordan arbejdet skulle foregå. Af referatet af mødet den 11. marts 1994
mellem (A) og sygehusledelsen fremgår endvidere at (A) var usikker på sin
rolle i processen, og at sygehusledelsen i den anledning (alene) på ny
henviste til mødet den 5. januar 1994 'og den præcisering, der blev givet af
(A)'s rolle der'. Som tidligere anført fremgår der så vidt jeg kan se, intet
herom af notatet fra mødet. Det fremgår endvidere af referatet at situationen
ifølge tillidsrepræsentanten 'var ved at blive uholdbar'. Det er heller ikke
hér nærmere præciseret eller konkretiseret hvilke problemer der har været
tale om. Det fremgår at sygehusledelsen bl.a. har fastslået
'at der senest den 14. april
1994 skal kunne konstateres væsentlige fremskridt i form af konkrete
resultater
(eventuelt målbare i forhold til problemkataloget)' og
'at sygehusledelsen senest om
en måned bliver nødt til at overveje det forsvarlige i at beholde (A) i
rollen
som afdelingsleder, hvis der ikke på dette tidspunkt er opnået konkrete
resultater'.
Jeg bemærker at jeg ikke på
baggrund af oplysningerne i sagen er klar over hvilket problemkatalog der
henvises til.
Af notaterne af 21. og 22.
marts 1994 fremgår bl.a. at situationen på dette tidspunkt var tilspidset
yderligere, og at der var risiko for et sammenbrud der ville betyde ophør af
operationer. Det fremgår endvidere at personalet på operationsafdelingen
tilsyneladende støttede (A), mens sygeplejerskerne på anæstesiafdelingen
støttet af chefsygeplejersken mente at problemerne måtte henføres til (A).
Det
fremgår ikke af notaterne hvilke konkrete problemer der var tale om. Heller
ikke i vurderingen som Fyns Amt har lagt til grund for skrivelsen den 28.
marts
1994 om den påtænkte afskedigelse - og som jeg må gå ud fra bygger på de
mødereferater, indstillinger mv. der foreligger i sagen - er det angivet
hvilke
konkrete forhold i forbindelse med (A)'s varetagelse af sin stilling der har
ført til problemerne.
Det er sammenfattende min
opfattelse at det ikke af akterne er muligt at udlede hvad der konkret er
foregået i perioden fra det i starten af januar 1994 blev aftalt at indlede
det
såkaldte procesforløb. Oplysningerne om de (alvorlige) problemer på
anæstesiafdelingen
er - så vidt jeg kan se - i det væsentlige tilgået sygehuschefen fra
tillidsrepræsentanten
og chefsygeplejersken. På mødet den 5. januar 1994 blev der nævnt eksempler
på
problemer der konkret måtte henføres til (A), nemlig illoyalitet over for
dels
en sygeplejerske (tillidsrepræsentanten), og dels chefsygeplejersken. Men der
er ikke siden anført noget om de konkrete episoder som har ført til den
spændte
situation.
I førsteassistent på
anæstesiafdelingen (D)'s brev af 29. marts 1994 til sygehusledelsen og i
operationsafdelingens personales brev af 30. marts 1994 til formanden for
amtets sygehusudvalg er der rettet en alvorlig kritik navnlig mod
tillidsrepræsentanten og chefsygeplejersken. Det står mig ikke klart om disse
oplysninger er indgået i grundlaget for Fyns Amts beslutning om at afskedige
(A). Jeg henviser til at de omtalte breve ikke er blandt de akter jeg via
Indenrigsministeriet har modtaget fra Fyns Amt.
I udtalelsen af 27. maj 1994
har advokat (J) anført at han ikke - heller ikke ved drøftelserne på de to
møder med sygehusledelsen - har fået konkretiseret hvad
samarbejdsvanskelighederne
nærmere har bestået i, eller på hvilke konkrete punkter de har kunnet
henføres
til handlinger eller undladelse fra (A)'s side.
Sammenfattende (foreløbig) vurdering af Fyns Amts oplysning af sagen
Jeg må lægge til grund at der
var tale om alvorlige samarbejdsproblemer i anæstesiafdelingen. På baggrund
af
sagens oplysninger mener jeg derimod ikke at det i fornødent omfang er muligt
at se hvori disse samarbejdsvanskeligheder nærmere bestod, hvordan de opstod,
hvem der var årsag hertil, og om der var mulighed for at afhjælpe
problemerne.
Jeg må i denne forbindelse konstatere at der i det foreliggende materiale
ikke
én gang siden mødet den 5. januar 1994, hvor procesforløbet blev planlagt, er
nævnt en konkret episode (der kan tids-og stedfæstes) der viser
samarbejdsproblemer som (A) var (med)årsag til.
De oplysninger der ifølge det
skriftlige materiale har dannet grundlag for afskedigelsesbeslutningen,
består i alt væsentligt i oplysninger fra nogle få personer som (A)
tilsyneladende havde et belastet forhold til. Alene den omstændighed at der
ikke ses at være blevet indhentet nærmere oplysninger om det forhold at hele
operationsafdelingen støttede (A), er efter min opfattelse i sig selv en
mangel
ved sagens oplysning. Det havde således været nærliggende at indhente nærmere
forklaringer fra de øvrige medarbejdere på afdelingerne. Derved havde Fyns
Amt
på en mere forsvarlig måde kunnet danne sig et indtryk af problemernes
karakter
og omfang, herunder af hvordan problemerne tilsyneladende kunne accelerere på
en sådan måde at sygehusledelsen den 22. marts 1994 fandt det nødvendigt at
indstille (A) til afsked mindre end to uger efter at man (den 11. marts 1994)
havde fastsat en frist til midten af april 1994 for 'konstaterbare'
resultater
og overvejelser om fortsat at beholde (A) som afdelingsleder. Fyns Amt kunne
endvidere have fået et bedre grundlag for at vurdere om der var mulighed for
en
anden placering af (A) - en løsning som både hun selv og advokat (J) havde
bragt frem, og som sygehusledelsen tidligere havde været positivt indstillet
over for og vel stadig den 11. marts 1994 betragtede som en mulighed.
På det foreliggende grundlag
er det således min opfattelse at sagen ikke var fuldt tilstrækkeligt oplyst
da
Fyns Amt traf afgørelse om at afskedige (A).
Jeg har forudsat at
afgørelsen er truffet på grundlag af oplysninger der fremgår af de akter jeg
har haft til gennemsyn. Jeg har endvidere lagt til grund at Fyns Amt forud
for
afgørelsen havde kendskab til oplysningerne i de to breve af 29. og 30. marts
1994 fra henholdsvis sygeplejerske (D) og personalet på operationsafdelingen
som jeg modtog fra advokat (J). Jeg har bedt Fyns Amt om eventuelle
bemærkninger til det jeg har forudsat, med henblik på at de kan indgå i min
endelige redegørelse."
Ombudsmandens endelige redegørelse
"
Sammenfatning af min behandling og vurdering af sagen
Med sin udtalelse af 5. februar 1997 til min foreløbige redegørelse sendte
Fyns Amt en fuldstændig aktfortegnelse hvoraf fremgik at amtets sag - frem
til opsigelsesbrevet af 27. maj 1994 - indeholdt ca. 100 akter, hvoraf jeg -
gennem Indenrigsministeriet - tidligere alene havde modtaget 20. Fyns Amt
beklagede i brevet af 5. februar 1997 at ministeriet og jeg ikke tidligere
havde fået en aktfortegnelse og eventuelt kopi af samtlige akter i sagen.
Kopi af alle akter var vedlagt brevet.
Efter at have gennemgået disse akter og efter yderligere brevveksling,
herunder med kommentarer fra Indenrigsministeriet og advokat (J), afholdt jeg
et møde med Fyns Amt den 8. december 1997.
På baggrund af det jeg har anført i min foreløbige redegørelse, min
gennemgang af sagens fuldstændige
bilagsmateriale, de efterfølgende indlæg i sagen fra Fyns Amt og advokat (J)
samt drøftelsen på mødet den 8. december 1997, er det min opfattelse
at Fyns Amts oplysning af sagen har været mangelfuld idet der bl.a. må
anses at have været tvivl om det faktum der er blevet lagt til grund for
afgørelsen
, og
at der ikke i fornødent omfang er foretaget partshøring af (A) over de
faktiske oplysninger der tilsyneladende er blevet lagt vægt på i forbindelse
med afgørelsen.
Jeg mener på den baggrund -
hvilket jeg tilkendegav under mødet den 8. december 1997 - at afskedigelsen
af
afdelingssygeplejerske (A) må anses for ugyldig. Under mødet henstillede jeg
samtidig at sagen blev genoptaget.
Efter mødet den 8. december
1997 oplyste Fyns Amt at man havde indledt forligsforhandlinger med advokat
(J) på vegne af (A).
Af et notat dateret 24.
august 1998 og underskrevet den 1. september 1998 fremgår at sagen er forligt
til fuld og endelig afgørelse.
Ved forliget har Fyns Amt
givet (A) en uforbeholden beklagelse og tilkendegivet at afskedigelsen har
været uberettiget samt at der intet har været at kritisere hos (A).
Jeg betragter herefter min henstilling til Fyns Amt som fuldt ud
imødekommet.
Denne udtalelse vedrører
alene Fyns Amts behandling af sagen. Spørgsmålet om Indenrigsministeriets
vurdering af klagen som tilsynsmyndighed er således ikke omfattet af
redegørelsen, men jeg har ladet dette spørgsmål indgå i en generel drøftelse
jeg har indledt med ministeriet vedrørende tilsynsmyndighedernes behandling
af
personalesager.
Supplerende sagsfremstilling
I mit brev af 12. november
1996 til Fyns Amt hvormed jeg sendte min foreløbige redegørelse, skrev jeg
bl.a.
følgende:
'Jeg henleder særligt Fyns
Amts opmærksomhed på at jeg i min foreløbige redegørelse har lagt til grund
at
oplysningerne i brevene af 29. og 30. marts 1994 fra henholdsvis
sygeplejerske
(D) og personalet på operationsafdelingen er indgået i grundlaget for
afskedigelsen. Som sagen foreligger, efterlader den imidlertid en vis
usikkerhed om hvorvidt dette faktisk er tilfældet, bl.a. fordi jeg ville anse
det for ejendommeligt dersom de pågældende breve havde været blandt sagens
akter, men ikke var blevet medsendt til mig. Jeg beder derfor amtet oplyse om
brevene - som jeg under sagen modtog i kopi fra advokat (J) - er indgået i
amtets sag forud for afgørelsen. Som det fremgår af min foreløbige
redegørelse,
må jeg anse brevene for at være relevante for vurderingen af om sagen kunne
betragtes som fuldt tilstrækkeligt oplyst.'
I en supplerende udtalelse af
5. februar 1997 har Fyns Amt bl.a. anført følgende:
'Indledningsvis bemærkes, at
Fyns Amt henholder sig til den beskrivelse af sagsforløbet og den vurdering
af
afskedigelsesgrundlaget, som er anført i amtets skrivelser af 23. september
1994 og 18. januar 1996 til Indenrigsministeriet.
Fyns Amt skal således
understrege, at der forud for afskedigelsen af (A) bestod en voldsomt
anspændt
situation med alvorlige samarbejdsproblemer på (sygehuset). En situation, som
der nødvendigvis måtte tages effektive ledelsesmæssige initiativer overfor,
og
hvor det var klart for alle, at ledelsen måtte overveje eventuelle
ansættelsesmæssige konsekvenser.
Denne supplerende udtalelse
tager således alene sigte på at uddybe og præcisere sagsforløbet på de
punkter,
hvor der i den foreløbige redegørelse er rejst tvivl vedrørende grundlaget
for
den skete afskedigelse.
I forbindelse med
gennemgangen af sagen har Fyns Amt udarbejdet vedlagte fuldstændige og
kommenterede fortegnelse over sagens akter med angivelse af, om akterne
tidligere er blevet udleveret til Indenrigsministeriet (og dermed til
ombudsmanden).
Samtlige de heri nævnte akter fremsendes vedlagt.
Udlevering af sagsakter.
Som det fremgår af den
vedlagte liste over sagens akter, har Fyns Amt oprindelig fremsendt et udvalg
af disse til Indenrigsministeriet. Set i bakspejlet må det beklages, at
ministeriet og ombudsmanden ikke tidligere har fået en aktfortegnelse og
eventuelt
kopi af samtlige akter i sagen.
Når dette ikke skete, da Fyns
Amt den 23. september 1994 fremsendte sin første udtalelse inkl. bilag til
Indenrigsministeriet, var det udelukkende fordi amtet fandt, at de 19 bilag,
som blev medsendt til ministeriet, gav et dækkende billede af sagens
omstændigheder og forløb.
Udtalelser fra personalet.
Ombudsmanden har i sin
foreløbige redegørelse angivet usikkerhed om, hvorvidt brevene af 29. og 30.
marts 1994 fra henholdsvis 1. assistent (D) og personalet på
operationsafdelingen
er indgået i grundlaget for afskedigelsen.
Fyns Amt kan bekræfte, at
disse breve er indgået i amtets sagsbehandling.
Disse to breve må ses i
sammenhæng med de øvrige henvendelser vedr. afskedigelsen, som fremkom fra
samme gruppe af sygehusets medarbejdere (Bilag nr. 6, 18, 56, 57, 59, 67, 79,
81, 85, 87 og 96). I disse breve anfører de nævnte medarbejdere, bl.a. på
baggrund af aktindsigt i sagen, deres vurderinger og synspunkter. Disse
henvendelser understreger, at konflikten på sygehuset på dette tidspunkt
havde
delt det involverede personale op i skarpe fronter.
Opmærksomheden henledes på,
at sygehusledelsen løbende har kommenteret udtalelser fra personalet.
Sygehusledelsens bemærkninger fremgår af bilagsmaterialet.
Fyns Amt har i sin sagsbehandling
generelt været opmærksom på risikoen for, at de åbenbare personlige
konflikter
kunne have indflydelse på den ledelsesmæssige vurdering af situationen og de
nødvendige initiativer.
I det afsluttende sagsforløb
udmøntede dette sig i afholdelse af et møde den 11. maj 1994 med deltagelse
af
direktør (L), sygehuschef (H) og fuldmægtig Frits Pedersen. På dette møde
blev
sygehusets ledelsesmæssige situation drøftet indgående, og man forholdt sig
konkret til chefsygeplejerskens ledelsesmæssige håndtering af
samarbejdsproblemerne i anæstesiafdelingen. Konklusionen på mødet var, at man
fandt, at sagen mod (A) blev behandlet forsvarligt.
Fyns Amt har således
vurderet, at en uddybning af de ovennævnte breve ved henvendelse til
brevskriverne ikke ville have bidraget til yderligere belysning af sagen.
Beskrivelse af konkrete samarbejdsproblemer.
I den foreløbige redegørelse
anfører ombudsmanden, at han ikke finder, at de forhold, som førte til
afskedigelsen af (A), har været konkretiseret i fornødent omfang i amtets
sagsbehandling.
Heroverfor skal Fyns Amt
fremhæve, at chefsygeplejerske (B) i sine egne notater under forløbet har
noteret de episoder, som i sidste ende gav anledning til sygehusledelsens
indstilling om afskedigelse af (A).
Disse notater, som er vedlagt
som bilag, blev på møde den 1. marts 1994 mellem sygehuschef (H),
chefsygeplejerske (B) og fuldmægtig (X) udleveret til brug for amtets videre
sagsbehandling.
På mødet skete der i øvrigt
en minutiøs gennemgang af sagsforløbet, og sygehusledelsen redegjorde for
samtlige aspekter ved sagen.
Af notaterne fremgår, at (A)
løbende er blevet konfronteret med klagepunkterne.
Der henvises således til
indholdet af disse notater, ud fra hvilke følgende forhold særlig kan
fremhæves:
·
(A) har - på trods af pålæg fra
sygehusledelsen om et lukket forløb - lækket oplysninger til andet
sygehuspersonale, jævnfør chefsygeplejerske (B)'s notater af 10. december
1993,
13. december 1993 og 17. februar 1994.
·
(A) har nægtet at forberede/færdiggøre
procespunkt 4, som hun havde fået pålæg om fra sygehusledelsen (se
arbejdsnotat
af møde 1 i procesforløbet, den 20. januar 1994, gruppe 4 vedr. manglende
rammer, information m.m.), jævnfør chefsygeplejerske (B)'s notat af 14.
februar 1994.
·
(A) har direkte og indirekte foranlediget,
at der blev lagt pres på procesdeltagerne (anæstesisygeplejerskerne), som
oplevede dette som stærkt psykisk belastende, jævnfør chefsygeplejerske (B)'s
notat af 17. februar 1994.
·
(A) har forvansket referat fra procesmøde
og har demonstreret manglende vilje til at arbejde positivt på en forbedring
af samarbejdssituationen, jævnfør chefsygeplejerske (B)'s notat af 21. marts
1994.
·
(A) har generelt vist modvilje mod det
aftalte procesforløb og har tilkendegivet denne modvilje i forhold til andre
medarbejdere.
Det tillægges her afgørende betydning, at hun som leder netop burde have vist
vilje og evne til grundigt at bearbejde problemerne, jævnfør f.eks.
chefsygeplejerske (B)'s notat af 17. februar 1994.
Fyns Amt skal desuden
fremhæve relevansen af det møde, som blev holdt mellem sygehusledelsen og (A)
den 28. marts 1994 i forbindelse med udlevering af 'sindetskrivelsen'. På
dette
møde fandt der en gennemgang sted af de 8 punkter i begrundelsen for den
påtænkte afskedigelse.
For så vidt angår de to møder
med advokat (J) den 6. og 19. maj 1994 er Fyns Amt enig i, at der ikke på
disse
møder skete en detaljeret gennemgang af de konkrete klager mod (A). Dette
skal
ses på baggrund af temaet for disse møder, som på opfordring fra advokat (J)
dels var (A)'s redegørelse for nogle personlige aspekter i sagen, dels
afklaring af mulighederne for at tilbyde (A) anden beskæftigelse som
anæstesisygeplejerske (uden ledelsesbeføjelse) inden for Fyns Amts
sygehusvæsen.
Konklusion.
Fyns Amt finder fortsat, at
afskedigelsesgrundlaget i forhold til (A) var tilstrækkeligt, og at kravene
til
konkretisering og dokumentation af de tilgrundliggende samarbejdsproblemer er
opfyldt.
Fyns Amt finder samtidig -
via det beskrevne forløb - at have foretaget sig tilstrækkeligt til at sikre,
at (A) blev gjort bekendt med baggrunden for afskedigelsen.
Fyns Amt finder endelig at
have taget tilstrækkelige initiativer til at søge problemerne løst - uden at
skride til afskedigelse - ved omplacering af (A).'
I en kommentar hertil har
advokat (J) den 2. juli 1997 anført følgende:
'Det fremgår af Fyns Amts
udtalelse af 5. februar 1997 blandt andet, at 'chefsygeplejerske (B) i sine
egne notater under forløbet har noteret de episoder, som i sidste ende gav
anledning til sygehusledelsens indstilling som afskedigelse af (A)'.
Endvidere anføres, at disse
notater på et møde den 1. marts 1994 blev udleveret til Amtets videre
sagsbehandling, og at der på mødet fandt en minutiøs gennemgang af
sagsforløbet
sted.
Af notaterne skulle ifølge
Fyns Amt fremgå, at min klient løbende blev konfronteret med klagepunkterne.
Fyns Amt har herefter i
anførte skrivelse side 3 fremhævet en række forhold, som man mener at kunne
bebrejde (A).
Yderligere anfører Fyns
Statsamt i skrivelsen, at i forbindelse med udlevering af 'sindetskrivelsen'
fandt en gennemgang sted med min klient af de punkter, Fyns Amt gør gældende
at
have påberåbt sig i begrundelsen for den påtænkte afskedigelse.
I anledning heraf skal jeg
meddele, at undertegnede aldrig under min behandling af sagen har fået
oplyst,
hvilke konkrete klagepunkter - 8 eller et andet antal - man mente at kunne
rette imod afdelingssygeplejerske (A).
Min klient har oplyst overfor
undertegnede, at hun heller ikke har fået forelagt konkrete klagepunkter, som
man skulle have bebrejdet hende. Dette har heller ikke fundet sted, da min
klient modtog skrivelse af 28. marts 1994.
Jeg finder anledning til
stærkt at fremhæve, at undertegnede netop stedse har søgt at få oplyst, hvad
det nærmere var for konkrete bebrejdelser, der rettedes mod
afdelingssygeplejerske (A), og at min klient naturligvis i forbindelse med
min
gennemgang af sagen nøje er blevet udspurgt herom, uden at hun for sit
vedkommende
har været i stand til selv at forstå baggrunden for hensigten om at afskedige
hende. Samme ønske om oplysning om afskedigelsesårsagen er blevet fremsat
overfor Fyns Amt på møderne 6. og 19. maj 1994, uden at Fyns Amts
repræsentanter overhovedet ønskede at komme ind på afskedigelsens baggrund.
Det siger sig selv, at
formålet med min behandling af sagen naturligvis var at få oplyst baggrunden
for afskedigelsen og vurdere holdbarheden og rækkevidden af de kritikpunkter,
der måtte være rejst imod afdelingssygeplejerske (A) med henblik på en
rådgivning af min klient om dennes reaktionsmuligheder overfor afskedigelsen.
Af samme grund har jeg også stedse anmodet Fyns Amt om oplysninger om
afskedigelsens baggrund, naturligvis også på de 2 møder den 6. og 19. maj
1994.
I den forbindelse finder jeg
anledning til at udtrykke forbavselse over Fyns Amts synspunkt om at have
undladt at meddele mig en detaljeret gennemgang af de konkrete klager mod min
klient, fordi temaet for møderne den 6. og 19. maj 1994 skulle have været et
andet. Det kan ikke betones tilstrækkeligt stærkt, at jeg på møderne anmodede
om
at få oplyst de konkrete klager mod min klient, og at dette blev afvist.
Undertegnede har heraf draget
den konklusion, at der ikke har bestået nogen reel og holdbar
afskedigelsesgrund til sagligt at bringe min klients ansættelsesforhold til
ophør. Jeg finder det i hvert fald ejendommeligt, at det aldrig har været
muligt at få oplyst afskedigelsesbegrundelsen fra en offentlig arbejdsgiver,
der er forpligtet til efter forvaltningsloven at begrunde sin afgørelse.
Endelig har jeg af Fyns Amts
skrivelse noteret mig, at Amtet som følge af den forløbne tid og personskifte
i
flere stillinger finder det vanskeligt på nuværende tidspunkt detaljeret at
redegøre for forløbet af væsentlige møder i sagsforløbet.
Hertil skal jeg bemærke, at
hvad angår de møder, jeg har deltaget i med Fyns Amt, er mødeforløbene i
hvert
fald ikke som beskrevet af Amtet.'
Efter yderligere brevveksling
afholdt jeg den 8. december 1997 et møde med Fyns Amt om sagen. Fyns Amt
redegjorde under mødet bl.a. for de ganske vanskelige forhold der havde været
på (sygehuset), og som efter sygehusledelsens opfattelse havde medført en
konflikt der forud for afskedigelsen af (A) betød at sygehusets drift var
alvorligt truet.
På baggrund af sagen som den
nu forelå for mig, gav jeg under mødet udtryk for at jeg for så vidt havde
forståelse for den situation - forårsaget af de meget anspændte forhold på
(sygehuset) - som Fyns Amt havde befundet sig i forud for afskedigelsen. Jeg
gav imidlertid samtidig udtryk for at sagen om afskedigelsen af (A) efter min
opfattelse led af sådanne sagsbehandlingsmangler - navnlig vedrørende
sagsoplysningen og pligten til partshøring - at afgørelsen måtte anses for
ugyldig.
Efter mødet meddelte Fyns Amt
at man havde indledt forligsforhandlinger mellem amtet og advokat (J) på
vegne
(A).
I brev af 1. september 1998
meddelte amtet at man havde genoptaget sagen, og at der var indgået følgende
forlig:
'1. Fyns Amt giver (A) en
beklagelse af følgende indhold:
'Fyns Amt skal herved give
(A) en uforbeholden beklagelse af det passerede, idet Fyns Amt tilkendegiver,
at afskedigelsen af (A) fra stillingen som afdelingssygeplejerske ved
(sygehuset) er uberettiget afgivet.
Fyns Amt tilkendegiver
tillige, at der intet har været at kritisere hos (A)'.
2. I konsekvens heraf
bortfalder den skete afskedigelse af (A), som således uafbrudt har været
tjenestemandsansat i Fyns Amt siden 1. februar 1991.
(A) har med virkning fra 1.
september 1994 tjeneste som sygeplejerske ved (S-sygehus).
(A) stilles lønmæssigt
således, at hun i perioden fra 1. september 1994 til 31. august 1998
udbetales
den konkrete lønforskel mellem stillingerne ved (sygehuset) og (S-sygehus),
dog excl. det i 1996 aftalte decentrale ledelsestillæg til stillingen på
(sygehuset). Med virkning fra 1. september 1998 aflønnes (A) som en personlig
ordning efter skalatrin 36 med et ikke-pensionsgivende tillæg på 4.700 kr.
årligt (1. april 1984-niveau).
Pensionsmæssigt i forhold til
den forløbne ansættelsestid ved (S-sygehus) vil der for (A) ske fastholdelse
af
den skete indbetaling til PKA suppleret med indbetaling af pensionsbidrag af
den pensionsgivende del af ovennævnte efterbetaling. Optjening af
pensionsalder som tjenestemand betragtes som suspenderet i perioden 1.
september 1994 til 31. august 19984.
3. Herudover ydes en
godtgørelse til dækning af økonomiske krav med kr. 50.000, og til dækning af
ikke-økonomiske krav, herunder torterstatning, med kr. 50.000.
4. Endelig dækkes
advokatomkostninger efter det oplyste kr. 50.000 plus moms.'
Ombudsmandens vurdering
Fremsendelse af akter til ombudsmanden
I mit brev af 7. november
1995 til Indenrigsministeriet bad jeg om en udtalelse fra ministeriet efter
en
forud indhentet erklæring fra Fyns Amtskommune. Jeg bad desuden om udlån af
sagens akter.
I sit brev til Fyns Amt af
13. november 1995 bad Indenrigsministeriet om en udtalelse fra amtet.
Ministeriet bad også om at de af sagens akter der ikke allerede var
fremsendt,
blev indsendt til ministeriet med henblik på videreforsendelse til mig.
Fyns Amt har i den
supplerende udtalelse af 5. februar 1997 beklaget at der alene blev sendt et
udvalg af akterne til ministeriet (og derved til mig), men har samtidig
anført
at amtet mente at udvalget af akter 'gav et dækkende billede af sagens
omstændigheder og forløb'.
Jeg bemærker hertil for det
første at såvel Indenrigsministeriet som tilsynsmyndighed og ombudsmanden som
udgangspunkt skal have alle sagsakter udleveret i forbindelse med vurderingen
af en sag. Hvis det af praktiske grunde ikke er muligt - eller ikke skønnes
nødvendigt - at udlevere alle bilag, bør det udtrykkeligt fremgå af
udtalelsen.
For det andet bemærker jeg at
jeg ikke er enig med Fyns Amt i at de oprindeligt udleverede bilag giver en
dækkende beskrivelse af sagens forløb, jf. videre nedenfor.
Da amtet har beklaget at man
alene udleverede et udvalg af akterne til ministeriet - og derved til mig -
foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.
Sagsoplysningen
I min foreløbige udtalelse
lagde jeg særligt vægt på at amtets grundlag for afskedigelsen tilsyneladende
alene byggede på udtalelser fra nogle få personer som (A) havde et belastet
forhold til. Det var således - i de akter Fyns Amt havde henvist til -
uomtalt
at store dele af det øvrige personale, herunder den samlede lægegruppe,
støttede (A). Fyns Amts afgørelse har forudsat at der var det fornødne
saglige
grundlag for afskedigelse, og amtet har herunder skullet vurdere om
samarbejdsvanskelighederne
skyldtes (A) eller andre. Jeg henviser til det jeg har anført i min
foreløbige
udtalelse. Efter min opfattelse må oplysningerne om det øvrige
sygehuspersonales
opfattelse af problemerne anses for en væsentlig del af vurderingsgrundlaget.
I
udtalelsen af 5. februar 1997 har Fyns Amt selv peget på en lang række bilag
i
sagen (henvendelser fra det øvrige sygehuspersonale) der i alle tilfælde
støtter (A) og peger på at det efter de pågældendes opfattelse er andre der
har
været årsag til konflikten (samarbejdsproblemerne).
På baggrund af disse
oplysninger der bl.a. indeholder stærkt kritiske bemærkninger vedrørende
chefsygeplejersken, er det min opfattelse at Fyns Amt ikke uden yderligere
sagsoplysning har kunnet lægge en række notater (som hverken (A) eller hendes
advokat tilsyneladende blev forelagt) fra chefsygeplejersken til grund for
sin
afgørelse. Jeg bemærker at disse notater (fra 10. og 13. december 1993, 14.
og
17. februar 1994 og 21. marts 1994) efter det oplyste har været centrale for
afgørelsen, jf. det amtet har anført om mødet den 1. marts 1994 (hvor (A)
ikke
deltog).
Det er således med mit
kendskab til alle sagens akter min opfattelse at sagens oplysning har været
mangelfuld idet Fyns Amt - med kendskab til (store) dele af det øvrige
personales vurdering af problemerne - ikke uden yderligere sagsoplysning har
haft et tilstrækkeligt klart og bevissikkert grundlag for afgørelsen.
Partshøring
Jeg må lægge til grund at (A)
eller hendes advokat ikke er blevet forelagt de i det væsentligste
håndskrevne
notater fra chefsygeplejersken der har været afgørende for beslutningen om
afskedigelsen.
For så vidt angår det møde
der fandt sted den 28. marts 1994 i forbindelse med udlevering af
'sindetskrivelsen', har Fyns Amt henvist til et notat med otte punkter som
begrundelse for den påtænkte afskedigelse.
Jeg må lægge til grund at
dette notat ikke er blevet udleveret til (A) eller hendes advokat.
Jeg må også lægge til grund
at der er uenighed mellem Fyns Amt og advokat (J) om hvad der passerede ved
de
to møder den 6. og den 19. maj 1994. Fyns Amt har oplyst at temaet ikke var
et
forsøg på en gennemgang af de konkrete klager mod (A), mens advokat (J) har
understreget at han udtrykkeligt bad om at få oplyst de konkrete klager mod
(A), men at dette blev afvist.
Det ligger uden for rammerne
af en ombudsmandsundersøgelse at forsøge at afdække uoverensstemmelsen om
hvad
der fatisk passerede på møderne. Men jeg må lægge til grund at der rent
faktisk
ikke blev givet en nærmere begrundelse for de forhold man bebrejdede (A), ved
f.eks. at forelægge (A) eller advokat (J) de kritikpunkter mod hende der kan
udledes af chefsygeplejerskens notater.
Jeg må på den baggrund samlet
vurdere at der ikke er foretaget partshøring af (A) vedrørende væsentlige
dele
af de faktiske oplysninger (notaterne fra chefsygeplejersken) der
tilsyneladende
har været afgørende for beslutningen om at afskedige hende. Kravet om
partshøring i forvaltningslovens § 19 er således tilsidesat. Det bemærkes at
jeg ikke herudover har fundet tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling
til
hvorvidt amtet tillige har tilsidesat den videregående pligt til partshøring
i
sager om uansøgt afsked, jf. Indenrigsministeriets udtalelse af 24. juli
1995.
Sammenfattende er det min
opfattelse at afskedigelsen af ovennævnte grunde må anses for ugyldig. Jeg må
lægge til grund at Fyns Amt efterfølgende har tilsluttet sig denne opfattelse
og
i øvrigt bidraget til at afslutte sagen i overensstemmelse hermed.
Jeg betragter herefter sagen
som afsluttet."
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - arbejdsvilkår - chikane - ej medhold Retsinformation · 9. juli 2015
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Darmon fremsat den 29. maj 1986. — V. R. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. EU-domme · 29. maj 1986
- Landsskatteretskendelse af 30. maj 2001 vedr. befordringsfradrag for en sygeplejerske på efteruddannelse. Retsinformation · 28. august 2003
- 19.2026 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven for ophævelse af uddannelsesaftalen og godtgørelse efter ligebehandlingsloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. september 2026
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Lenz fremsat den 21. marts 1985. — Dimitrios Patrinos mod Det Økonomiske og Sociale Udvalg. EU-domme · 21. marts 1985
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Sir Gordon Slynn fremsat den 18. juni 1981. — Peter John Krier Tither mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. EU-domme · 18. juni 1981