Spring til indhold

Retsinformation

Afskedigelse af afdelingssygeplejerske på grund af samarbejdsvanskeligheder

FOU nr 1998.502UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afskedigelse af afdelingssygeplejerske på grund af

samarbejdsvanskeligheder

Efter i en årrække at have

været ansat som sygeplejerske på anæstesiafdelingen på et sygehus blev A den

1.

februar 1991 ansat som afdelingssygeplejerske med en prøvetid på to år. Pr.

1.

februar 1993 blev hun fastansat som afdelingssygeplejerske og dermed leder af

såvel operationsafdelingen som anæstesiafdelingen.

Den 29. november 1993 blev

der afholdt et personalemøde for anæstesiafdelingen hvor forskellige

medarbejdere på afdelingen deltog. Baggrunden for mødet var at drøfte en

række

problemer på afdelingen. Af et notat udarbejdet af chefsygeplejerske B

fremgik

bl.a. følgende:

"...

Ad.3. Vi trænger til en personalepolitik:

Der blev under dette punkt

givet udtryk for, at omgangsformen i afdelingen var ubehagelig og medførte

utryghed. Det medfører et dårligt psykisk arbejdsmiljø og et af resultaterne

er, at udviklingen bliver statisk.

Det blev tilkendegivet, at

man mente at ledelsen havde en kritisk holdning til mange enkeltpersoner både

i

og udenfor afdelingen

og at dette

specielt kom til udtryk, når de pågældende ikke var tilstede.

Ligeledes blev det

tilkendegivet, at irettesættelser af enkeltpersoner var foretaget i

Læs alt

overværelse

af andre, hvilket var meget ubehageligt.

(C) nævnte et eksempel, hvor

det ved indledningen af en anæstesi ikke var muligt at ventilere patienten.

Anæstesilæge og (A) blev tilkaldt. Herefter konstaterede (C) selv, at en

kontakt stod i en forkert position og rettede fejlen. (C) var lettere rystet

over

episoden og kritikken gik på at (A) efterfølgende til udenforstående havde

udtalt, at (C) havde godt af den forskrækkelse.

I det hele taget blev der

givet udtryk for en dyb kløft med (A) og (D) på den ene side og (E), (C), (F)

og (G) på den anden side.

Ad.4. Er ledelsen synlig i afdelingen? - og hvad vil den?

Afdelingssygeplejerskens

funktionsbeskrivelse?

...

På spørgsmålet om

afdelingssygeplejerskens funktionsbeskrivelse oplyste (B), at sygehuset ikke

har en udarbejdet funktionsbeskrivelse for afdelingssygeplejersken på

anæstesi/op afd. Der arbejdes i øjeblikket med udarbejdelse af en

funktionsbeskrivelse

for hele OP/Anæstesiområdet, og den er netop ved at blive godkendt selvom det

har taget lang tid.

På spørgsmål om

stillingsbeskrivelser for de enkelte ansatte, sagde (B) at han ikke

forventede,

at der ville blive udarbejdet stillingsbeskrivelser for hver enkelt ansat.

...

Tilkendegivelser fra (A) og (D) undervejs i mødet:

De enkelte eksempler til

illustration af problemer blev ikke drøftet særligt indgående, da dette ikke

var muligt.

Det blev dog tilkendegivet,

at (A) ikke var i stand til at tilgodese hver enkelt ansats behov for de

ovennævnte punkter. Således var opgaverne så mangfoldige og der var ligeledes

krav fra OP-personalet om at varetage de ledelsesmæssige opgaver for dette

område. Normeringer sammenholdt med opgavemængde gjorde, at kravene til

lederen blev umulige at indfri, hvis hver enkelts forskellige behov skulle

imødekommes.

...

Afslutning og konklusion fra (B):

Mødet tilkendegav, at

problemerne mellem de to parter i sagen er så store, at det vil være

ødelæggende for sygehuset, hvis der ikke gøres noget ved disse problemer.

På den baggrund tilkendegav

(B), at det næste møde bliver afholdt den 13.12.93 kl. 14.00. Der er

mødepligt

til dette møde.

Det blev ligeledes besluttet

at indføre møder for anæstesigruppen hver 14. dag indledningsvis. Mødet blev

fastsat til hveranden mandag kl. 14.00.

(B) tilkendegav ligeledes, at

nu drejede det sig om at se fremad og ikke i så høj grad fokusere på den tid,

der er gået.

Direkte adspurgt tilkendegav

(B), at han ikke ville deltage fast i disse møder og ikke vil referere

møderne.

Dette må klares i afdelingen.

(B) deltager i de første

møder og til mødet den 13.12.93 vil der komme et udspil og en dagsorden fra

ledelsen.

..."

Den 3. januar 1994 skrev

tillidsrepræsentanten, (C), bl.a. følgende til sygehusledelsen, att. (B):

"...

Som det er ledelsen bekendt

eksisterer store samarbejdsproblemer i afdelingen. Disse er ikke af ny dato.

De

har tværtimod været til stede i mere end 2 år.

I løbet af efteråret 91 bad

sygeplejerskerne gentagne gange (A) om at tage hul på disse problemer. Man

foreslog et møde. Først i slutningen af 91 indvilligede (A) i dette og kun på

betingelse af, at der ikke blev taget referat, 'da dette ikke angår andre i

huset'.

Man gik med til dette ud fra den betragtning, at det vigtigste var at komme

videre. Der kom ingen konklusion fra mødet.

...

I slutningen af august måned

forsøgte (G) og jeg i fællesskab at overbevise (A) om, at den dårlige

atmosfære

i afd. nødvendiggjorde et møde. Vi blev afvist med følgende besked 'Sålænge

der

er en dårlig atmosfære i afd., får I ingen møder'. Herefter så jeg ingen

mulighed for at komme videre. Jeg henvendte mig til (B) og bad om et

personalemøde med hans tilstedeværelse. Dette blev afslået. Jeg fik besked på

at henvende mig til (A). Det gjorde jeg flere gange i løbet af efteråret, men

blev hver gang afvist.

Da jeg skønnede, at et

initiativ efterhånden var bydende nødvendigt, henvendte jeg mig endnu engang

til chefsygeplejersken. Han indvilligede i at tale med (A) og arrangere et

møde. Mødet fandt sted d. 29.11.93.

Siden afholdelsen af dette

møde, har dagligdagen været en kamp at komme igennem.

Anæstesisygeplejerskerne

har fra starten ment, at alle var bedst tjent med, at der ikke refereres fra

mødet. Alligevel er operationspersonalet blevet informerede på en måde, så de

er meget fjendtligt indstillede overfor os. Der hviskes, der er kold luft

omkring os. To af anæstesisygeplejerskerne er sågar blevet advaret og

irettesat

af en operationssygeplejerske. Også andre i huset er blevet informerede af

(A)

på en sådan tendentiøs måde. Netop denne negative omtale af os, både som

enkeltpersoner og som gruppe, er desværre ikke ny, men siden mødet har det

fået

karakter af en personforfølgelse, som ingen af os kan holde til ret

længe."

Den 5. januar 1994 blev der

afholdt et møde hvor man drøftede samarbejdsproblemerne på

anæstesiafdelingen.

I mødet deltog A, chefsygeplejerske B og sygehuschef H. Der blev i

forbindelse

hermed udarbejdet et notat af sygehusledelsen hvoraf følgende bl.a. fremgik:

"...

(H) oplyste, at formålet med

mødet var at undersøge muligheder og vilkår for en løsning af den fastlåste

situation, samt at samtalen med samme formål ville blive efterfulgt af en

tilsvarende samtale med TP (tillidsrepræsentanten, ombudsmandens bemærkning)

(C). Understregede endvidere, at det nu handler om det fremadrettede og at en

hængen fast i fortiden vil

virke i retning af en øget cementering af problemerne.

(H) præciserede, at det er

afdelingslederens opgave og ansvar at bearbejde afdelingens

problemer/personalemæssige belastninger hen mod en konstruktiv løsning, og at

en løsning, der fremkommer i et samspil mellem leder og medarbejderne som

hovedregel har bedre effekt end en løsning fra højere ledelsesniveau, hvorfor

SHL hidtil havde fastholdt at ville støtte en udvikling frem for en direkte

indgriben, der alt andet lige ville svække (A)'s ledelsespotentiale.

(H) konstaterede, at det er

vanskeligt at få et entydigt overblik over problemer og holdninger. De to

parters opfattelse af problemerne og disses årsag er vidt forskellig, ligesom

(A) havde præsteret en noget svingende problemfremstilling - og bad herefter

om

(A)'s konkrete bud på løsninger eller tiltag, der kunne medvirke hertil.

...

I samme forbindelse påtalte

(H), at (A) over for medarbejdere i huset er fremkommet med udtalelser, der

kun

kan opfattes som mistillid til (B), hvilket må opfattes som manglende

loyalitet

overfor en foresat. (H) bad (A) om at være opmærksom på dette forhold og

advarede om, at gentagelse ikke ville blive tolereret.

(H) berørte endvidere det

uhensigtsmæssige i, at (A) - omend måske ubevidst - havde medvirket til at

skabe fronter i huset ved at udbrede egen opfattelse af problemerne, på trods

af en aftale med medarbejderne om at holde problemet i egen afdeling.

(A) benægtede, at dette

skulle være tilfældet.

(A) vurderede, at forholdene

var sådan tilspidsede at afdelingen ikke alene kunne klare sig igennem en

bearbejdning af problemerne, men måtte have hjælp. Det blev vurderet muligt,

at

parterne gennem dialog ville kunne gennemføre et fornuftigt forløb, med

udgangspunkt i et fælles, konkret aftalesæt for opgaven.

(A) fortalte, at situationen

også var vanskelig for hende og gav udtryk for, at hun mente, at man (SHL/B)

måtte afklare med sig selv, hvem man ønskede som leder af afdelingen. (A)

overvejede selv om hun kunne holde til at fortsætte som afd.leder for AN/OP.

(A) gav udtryk for at en række aktuelle sygemeldinger kun var chikane rettet

mod hende.

(H) spurgte om (A) var kommet

til klarhed med hensyn til, hvorvidt hun ønskede at fortsætte som afd.led,

idet

dette naturligvis var af betydning for vurdering af, hvilke muligheder og

vilkår der ville være for en løsning.

(A) oplyste, at hun ikke på

stående fod kunne svare, hvorfor (H) bad (A) afklare sine overvejelser til

næste dag, 6.1.1994, og meddele resultatet.

(A) ønskede oplyst, hvorvidt

ansættelse i en anden stilling på (sygehuset) var udelukket, i fald (A) ikke

ønskede at fortsætte i sin lederstilling. (B) oplyste, at der på ingen måde

var

blokeret for ansættelse af (A) i en anden stilling på (sygehuset), men at der

på den anden side ikke kunne gives et forhåndstilsagn om en anden stilling,

idet det krævede, at der var en ledig stilling og at (A) ville kunne ansættes

efter gældende retningslinier for ansættelse.

På forespørgsel bekræftede

(A), at det kan være vanskeligt at nå det hele, idet hun varetager en del

tidskrævende gøremål internt og eksternt for sygehuset og nævnte bl.a.

deltagelse i HIS-projektet, Steripak og blodbankprojektet, samt funktionen

som

sygehusets hygiejnesygeplejerske. Endvidere har (A) fast 2 ugentlige vagter

og

er jævnligt nødt til at træde til ved medarbejderes forfald.

(B) gav udtryk for, at det er

muligt at lette belastningen og derved sikre at (A) i højere grad kan være i

afdelingen i dagarbejdstiden. (H) bekræftede, at SHL ville støtte dette for

at

sikre (A) bedre funktionsvilkår.

Konklusion

:

Sammenfattende konstateredes

i løbet af samtalen, at der er muligheder for at opnå en normalisering af

forholdene gennem en fælles proces. Opgaven kræver i givet fald, at der ydes

afdelingen processtøtte og at der som første skridt gøres en fælles aftale

om,

hvordan arbejdet skal foregå, herunder at afdelingen holder processen inden

for egne døre og løbende rapporterer om udviklingen til SHL .

Det er over for (A) blevet

påtalt, at adfærd, der har illoyal karakter ikke vil blive tolereret.

Sygehusledelsen skaber bedre

forudsætninger for, at (A) får bedre betingelser for at udfylde sin

lederrolle,

ved større tilstedeværelse i afdelingen.

..."

Den 12. januar 1994 skrev

sygehusledelsen til samtlige (seks) ansatte på anæstesiområdet:

"På baggrund af det

tidligere forløb, har (H) og (B) gennemført samtaler den 5.1.94 med (C) og

(A).

I begge disse samtaler har

man givet tilsagn om at medvirke aktivt og positivt til at forbedre

samarbejdsrelationerne indenfor anæstesiområdet.

Der har været enighed om, at

det er nødvendigt med en proces, der gennemføres indenfor anæstesiområdet, -

ligesom der var enighed om at man ikke på nuværende tidspunkt kunne håndtere

denne proces alene.

På denne baggrund har

sygehusledelsen vurderet, at der med ovennævnte tilsagn vil være rimelige

muligheder for at normalisere samarbejdsrelationerne indenfor anæstesiområdet

ved iværksættelse af en sådan proces.

Med henblik på at opnå størst

mulig succes af en sådan proces, har sygehusledelsen lagt afgørende vægt på

følgende:

·

Procesforløbet startes hurtigst muligt og

vil indledningsvis som minimum have en mødefrekvens hver 14. dag.

·

Initialt, og indtil de involverede skønner

at processen kan køre videre alene, deltager (B) som mødeleder og

sparringspartner

i procesforløbet.

·

Udover en indledende præcisering af

problemområder, ved opsamling af kritiske relationer, til brug for et

arbejdsgrundlag,

vil processen være fremadrettet og ikke beskæftige sig med fortiden.

·

Det er væsentligt for holdbarheden i

resultaterne, at processen foregår imellem de involverede parter. Det er

således

nødvendigt, at alle går positivt til opgaven og medvirker aktivt til

løsningen.

·

Det er væsentligt at processen holdes

indenfor anæstesiområdet og sygehusledelsen for at undgå mytedannelser og

forstyrrelser i procesforløbet. Det er således ikke rimeligt at referere

indholdet eller dele af indholdet til øvrige ansatte på sygehuset.

·

Det er væsentligt, at alle kan skelne

mellem det aftalesæt, der anvendes ved gennemførelsen af en proces og de

almindelige

ledelsesbestemmelser (ansvar/kompetence), der sideløbende fortsat er gældende

for udførelsen af det daglige arbejde.

·

Med henblik på at fastholde indgåede

aftaler i processen, vil der blive taget referat af møderne. (B) vil

indledningsvis

tage disse referater.

·

Der rapporteres løbende om udviklingen til

sygehusledelsen og efter sygehusledelsens skøn informeres generelt til huset,

herunder samarbejdsudvalget."

A rettede herefter

henvendelse til sin faglige organisation, Dansk Sygeplejeråd, der den 28.

januar 1994 bl.a. skrev følgende til sygehusledelsen:

"Vi er oplyst om, at

chefsygeplejerske (B) indledningsvis i processen er hovedaktør og at

overdragelse til afdelingssygeplejerske (A) vil ske på nærmere aftalt

tidspunkt

- dette med henvisning til sygehusledelsens udmelding af 12. januar 1994.

(A) vurderer, at samspillet

med chefsygeplejersken som sparringspartner forudsætter en drøftelse af

forventninger til hende, ansvar og kompetenceplacering og samarbejde i

forhold

til løsning af denne fællesopgave for chefsygeplejerske og

afdelingssygeplejerske.

En sådan aftale mellem

chefsygeplejerske (B) og (A) har ikke været mulig at etablere - derfor denne

henvendelse.

Vi er af den opfattelse, at

aftale som nævnt er nødvendig som grundlag for at processen kan få et

konstruktivt indhold og resultere i, at planlagte mål nås og med en oplevelse

af succes for alle involverede.

Vi skal således anmode om en

drøftelse af samarbejdet mellem chefsygeplejerske (B) og

afdelingssygeplejerske (A) snarest muligt."

Den 16. februar 1994 blev der

afholdt et møde med deltagelse af faglig sekretær Y, Dansk Sygeplejeråd,

chefsygeplejerske B og sygehuschef H. Af referatet fremgik følgende:

"...

På mødet orienterede

sygehusledelsen om de pågående samarbejdsproblemer i AN-afdelingen, deres

årsager og de bestræbelser, der er udfoldet for en snarlig løsning.

Det blev i den forbindelse

præciseret, at samarbejdsproblemerne aktuelt er koncentreret internt i

afdelingen mellem sygeplejerskerne og afdelingslederen, samt at de løbende

forsøg på at bidrage til en positiv udvikling, hidtil havde været hæmmet af,

at

afdelingens leder har udviklet et belastet forhold til en række af de interne

samarbejdspartnere og ikke i fornøden grad har vist evne til at forholde sig

konstruktivt til at inkorporere konkret sparring og ledelsesmæssige

meldinger.

Det blev endvidere pointeret,

at sygehusledelsen fortsat i videst muligt omfang bestræber sig på at

medvirke

til en normalisering, men at de hidtidige anstrengelser ikke har vist

nævneværdige resultater, afdelingens funktion er belastet og situationen

nærmer

sig et punkt, hvor den er ved at være uholdbar.

Sygehusledelsen vil ikke

acceptere en yderligere belastning eller nedsættelse/sammenbrud af

afdelingens

funktion, og agter om nødvendigt at tage drastiske skridt for en

normalisering.

(Y) mente at afdelingslederen,

var usikker på sin kompetence og grænserne for hendes virke. Sygehusledelsen

oplyste hertil,

at sygehusledelsen ikke

mindst på dette punkt havde gjort sig store anstrengelser for at præcisere

opgaver, ansvar og kompetence over for afdelingslederen, senest på møde den

5.01.1994, hvorfra der ligger notat, som afdelingslederen er bekendt med.

Der var enighed om, at en

funktionsbeskrivelse kan virke støttende for stillingsindehaveren. SHL er

parat

til at udarbejde en sådan og udkast, udarbejdet i fællesskab mellem

afdelingsleder og chefsygeplejerske, foreligger allerede, men afventer

eventuelle korrektioner i lyset af den igangværende proces.

(Y) oplyste, at hun ville

orientere afdelingslederen om indholdet af samtalen."

Den 11. marts 1994 blev der

afholdt et møde mellem A, chefsygeplejerske B og sygehuschef H. Af referatet

udarbejdet af sygehusledelsen fremgik bl.a. følgende:

"...

(A) mente, at det ikke var

klart, hvad hendes rolle var i processen. (H) henviste til samtalen den

5.1.1994 og den præcisering, der blev givet af (A)'s rolle der og henviste

endvidere til det udmeldte, nemlig at spillereglerne for processen

indledningsvis

skulle aftales af parterne i enighed og overholdes - og ikke kun når det

passede med egen opfattelse.

...

(H) orienterede om samtale

med tillidsrepræsentanten den 23.2., hvor TP (tillidsrepræsentanten,

ombudsmandens bemærkning) oplyste i overensstemmelse med referatet fra 17.2.,

at der ikke var fremskridt i arbejdet og at kollegerne følte et stigende pres

på sig, der bekymrede hende, idet situationen var ved at blive uholdbar, da

det efterhånden er et spørgsmål om hvor længe kollegerne kan holde til det.

TP

kunne ikke anvise andre veje end de allerede aftalte.

(B) konstaterede, at der

fortsat er uholdbare forhold i afdelingen og refererede til henvendelser fra

medarbejderne.

(H) fastslog

at der meget hurtigt skal

vises fremgang i form af konstaterbare

resultater,

at sygehusledelsen hele tiden

har forudsat og udmeldt et hurtigt forløb, og ikke kan acceptere risikoen for

et fortsat uholdbart

forløb, hvorfor

sygehusledelsen som et sidste forsøg vil støtte

de tiltag, der kan blive enighed i gruppen om,

at der senest den 14. april

1994 skal kunne konstateres væsentlige fremskridt i form af konkrete

resultater

(eventuelt målbare i forhold til problemkataloget),

at afdelingslederen og TP i

fællig rapporterer ugentligt til sygehusledelsen om udviklingen,

at sygehusledelsen senest om

en måned bliver nødt til overveje det

forsvarlige i at beholde (A) i rollen som afdelingsleder, hvis der ikke

på dette tidspunkt er opnået konkrete resultater.

..."

Af nogle notater af 21. og

22. marts 1994 fra sygehusledelsen vedrørende samarbejdsproblemer på

anæstesiafdelingen fremgik bl.a. følgende:

"

Talt med (B), der oplyste:

- at OP'erne havde meddelt,

at de ikke ønsker at fortsætte uden at deres afdelingsleder får optimale

muligheder for at fungere.

(B) kan ikke vurdere, hvor

dybt udsagnet bunder, eller nøjagtigt hvilke konsekvenser der eventuelt kan

blive tale om.

- Hverken (B), TP:(C) eller

AN-medarbejderne kan finde positiv vilje i den måde (A) kører på, på trods af

mange gode ord. (B) advarer mod forestående sammenbrud blandt

AN-medarbejdere.

Situationen drøftet generelt:

Risikoen for sammenbrud contra problemer på OP, der i begge tilfælde vil

betyde

ophør af operationer, hvilket vil være helt uacceptabelt for alle interne og

eksterne parter. (B) finder ikke, at det nytter at sætte en ekstern kapacitet

på, og at alle muligheder er prøvet og udtømte. (B) er betænkelig men

medvirker, hvis endnu en mulighed skal forsøges.

Aftalt, at (H) taler med en

af amtets samarbejdskonsulenter om erfaringer og muligheder for en eventuel

hurtig indsats, samt hører (C)'s mening konkret.

Talt med (I)

, uddannelseskontoret, der på den givne information

finder, at klokken er lidt i tolv og at der ikke er meget tid at agere i.

Hvis

forsøget skal gøres, har (I) to gode eksterne kapaciteter, som han gerne

formidler kontakten til og bistår SHL sparringsmæssigt i forhold til. (I)

foreslog, at overveje muligheden af rotation til andet sygehus.

Talt med (C) dd.

kl. 20:40. (C) finder videre fremskridt umuligt.

Om OP'ernes henvendelse mener (C), at det er et eksempel på typisk adfærd fra

(A)'s side: får nogle til at gå hendes ærinde, sætter folk op mod hinanden.

(C)

mener ikke at der reelt vil blive væsentlige problemer ved en eventuel

alvorlig

drejning af sagen. På forespørgsel om (B)'s rolle i processen, siger (C) at

møderne slet ikke ville kunne hænge sammen, hvis (B) ikke havde optrådt som

en

neutral formidler af processen.

(C) kan ikke holde til at

være med mere. Kollegerne lider under stærkt psykisk arbejdspres, dårlig

nattesøvn og fare for sammenbrud. På forespørgsel om en eventuel indsats fra

en

kompetent ekstern kapacitet ville hjælpe eller kunne vise muligheder, mente

(C),

at sagen er kørt for fast til at det ville nytte i tide.

(C) venter i det hele taget

ikke voldsomme reaktioner i huset, da (A) har dårlige samarbejdsrelationer

til

alle andre afdelinger.

(C) oplyser, at hun forventer

at DSR, der er løbende orienteret om udviklingen, ikke vil gøre en stor sag

ud

af en kraftig vending.

22. marts 1994

Vurdering og foreløbig

konklusion:

På baggrund af ovenstående og

tidligere må jeg vurdere,

at

alle muligheder for bevægelse hen mod en normalisering nu er

forsøgt,

at

der ikke findes yderligere muligheder, der kan afprøves inden

for kort tid,

at

kun (A) tror på, at det nytter at inddrage ekstern bistand,

at

(A) ikke er i stand til at etablere den tillid eller formidle

det samarbejde med medarbejderne, der er afgørende nødvendigt for afdelingens

hensigtsmæssige funktion og et rimeligt arbejdsmiljø,

at

sygehuset står over for en væsentlig risiko for sammenbrud af

den operative funktion, hvis situationen ikke bringes til ophør/under

ledelsens

kontrol nu,

at

rotation ikke er løsningen, da personen vender tilbage.

derfor

bør SHL nu forberede at

frigøre (A), der angiveligt og oplagt er hovedårsagen til problemerne - og

samtidig hindringen for en forbedring, fra posten, idet:

(A) ikke er i stand til at

lede afdelingen på betryggende vis,

(A) ikke er i stand til at

formidle det nødvendige samarbejde,

(A) viser utroværdig adfærd,

(A) ikke kan retablere

tilliden til medarbejdere og ledelse.

På grund af (A)'s relationer

til andre afdelinger i et relativt lille hus, findes det ikke på det nu

foreliggende grundlag forsvarligt, at tilbyde (A) en anden stilling i huset.

Har dd. undersøgt

mulighederne for forflyttelse til et andet sygehus i nærheden af (færgerne).

(X-sygehus) (KB) oplyser, at AN-afdelingen der er skrøbelig efter en

problemperiode og at man ikke er interesseret i at modtage en medarbejder,

der

flytter på grund af samarbejdsproblemer. (X-sygehus) råder ikke over ledig

stilling i AN-området. (Y-sygehus) (LP) har netop fået sin operationsgang på

plads og ser ikke store muligheder, ingen ledige stillinger. Kan måske

overtales, men uhensigtsmæssigt. (R-sygehus) har ikke kirurgi.

Det må konkluderes, at der

ikke er umiddelbare muligheder for en positiv flytning.

Både (X-sygehus) og

(Y-sygehus) vil gerne prøve at hjælpe med at motivere OP/AN personale til at

tage en tørn på (sygehuset), hvis nødforanstaltninger til opretholdelse af

beredskab/akut virksomhed skulle blive aktuelle.

(B) anmodes om at afgive sin indstilling til SHL,

(H) tager kontakt til direktøren for orientering og

forberedelse af eventuel bemyndigelse til afsked,

(H) tager kontakt til FP/juridisk afdeling mhp.

procedure og formuleringer,

Det aftales hurtigst muligt forløb, incl.

orienteringsmøder og eventuelt samråd med DSR."

Den 22. marts 1994 fremsendte

sygehusledelsen sin indstilling om afskedigelse af afdelingssygeplejerske A

til

Fyns Amt.

Den 23. marts 1994

udarbejdede Fyns Amt et notat i sagen hvor bl.a. fremgik følgende:

"Sygehusledelsen har (i

brevet af 22. marts 1994, ombudsmandens tilføjelse) kort redegjort for

indstillingen

og har samtidig udleveret en række notater, referater og øvrigt materiale,

hvor

der uddybende er redegjort for, hvorfor sygehusledelsen har konkluderet, at

der

bør ske afskedigelse.

Endvidere har sagen været

drøftet ved et møde den 1.3.1994 mellem sygehuschef (H), chefsygeplejerske

(B)

og fuldmægtig (X). I forbindelse med dette møde blev der også udleveret en

omfattende dokumentation for de samarbejdsproblemer, som der har været med

(A). Materialet er beroende i sagen.

...

ADMSEK'S VURDERING.

Med henvisning til

ovenstående og det i det supplerende materiale anførte, er det ADMSEK's

vurdering, at:

Sygehuset har hidtil kunnet opretholde produktionen,

men det findes dokumenteret, at samarbejdsproblemerne vil medføre sammenbrud

af

anæstesifunktionen, idet de 4 anæstesisygeplejersker ikke kan fungere

længere.

At såvel sygehusledelse som medarbejdere i

anæstesifunktionen éntydigt tilskriver (A) den negative udvikling i

samarbejdsklimaet.

At hun igennem længere tid har nægtet at tage problemet alvorligt, og har

skabt

splid og mistillid i afdelingen, ligesom hun har optrådt illoyalt i forhold

til

den daglige ledelse.

Det er opfattelsen, at (A) med sin meget styrende og

konfliktskabende adfærd, hvor hun bl.a. sår splid mellem personale på

forskellige afdelinger, er hovedårsagen til det dårlige samarbejdsklima.

Ledelsen har via samtaler og det beskrevne procesforløb

forsøgt at få løst samarbejdsproblemerne.

ADMSEK vurderer således, at

der har været udfoldet omfattende bestræbelser på dels at gennemarbejde den

uholdbare situation, og dels at forsøge at løse samarbejdsproblemerne uden at

skulle skride til afskedigelse.

INDSTILLING.

På baggrund af ovenstående

indstiller

ADMSEK således, at afdelingssygeplejerske

(A) afskediges med 3 måneders varsel til fratræden den 31. juli 1994 i

henhold

til § 26 i tjenestemandsregulativet for amtskommuner, og at man ikke i

opsigelsesperioden

vil gøre brug af hendes arbejdskraft.

Forinden afskedigelse finder

sted gives såvel (A) som Dansk Sygeplejeråd adgang til at udtale sig, jævnfør

§

29, stk. 1 i tjenestemandsregulativet. På grund af påsken vil høringsfristen

blive på 3 uger mod normalt 14 dage."

Fyns Amt meddelte den 28.

marts

1994 A

at

man agtede at afskedige hende. I brevet stod følgende:

"...

Man skal herved meddele dem,

at man agter at afskedige Dem fra stillingen som afdelingssygeplejerske ved

(sygehuset) med tre måneders varsel til fratræden den 31. juli 1994 i henhold

til § 26 i tjenestemandsregulativet for amtskommuner.

Baggrunden herfor er, at De

ved en konfliktskabende adfærd gennem længere tid har haft tiltagende

vanskeligheder ved at samarbejde med Anæstesiafdelingens personale og

sygehusets daglige ledelse.

Gennem det i de sidste par

måneder gennemførte procesforløb og ved direkte samtaler mellem Dem og

sygehusledelsen

har der været gjort bestræbelser på at løse samarbejdsproblemerne, hvilket

desværre ikke har været muligt.

Man har derfor skønnet, at

det af hensyn til en hensigtsmæssig drift af anæstesifunktionen er nødvendigt

at bringe Deres ansættelsesforhold til ophør som ovenfor anført.

Man skal endvidere

tilkendegive, at man ikke i opsigelsesperioden ønsker at gøre brug af Deres

arbejdskraft.

Forinden afskedigelse finder

sted, skal man give såvel Dem som Deres forhandlingsberettigede organisation

adgang til at udtale sig, jævnfør § 29, stk. 1, i tjenestemandsregulativet

for

amtskommuner.

En eventuel udtalelse skal

være Fyns Amt i hænde senest

tirsdag den

19. april 1994, kl. 12.00.

Det kan vedrørende Deres

pensionsmæssige forhold meddeles, at De vil være berettiget til pension i

overensstemmelse med kapitel 7 (opsat pension) i pensionsregulativet for

amtskommuner.

Kopi af nærværende skrivelse,

der er udleveret personligt såvel som fremsendt anbefalet, er tilsendt Dansk

Sygeplejeråd."

I forbindelse med overrækkelse

af brevet blev der afholdt et møde mellem A, chefsygeplejerske B og

sygehuschef

H. Af notatet udarbejdet af sygehusledelsen fremgik bl.a. følgende:

"...

Begrundelse:

·

tiltagende samarbejdsvanskeligheder

·

konfliktskabende adfærd

·

manglende vilje til at bearbejde

problemerne på fælles præmisser

·

konstateret manglende tillid til (A) fra

både medarbejdere og ledelse

·

psykisk dårligt arbejdsmiljø

·

forholdene i afdelingen uacceptable og

situationen uholdbar

·

afdelingens funktion truet

·

mulighederne for normalisering udtømte.

* intet at bemærke til (A)'s

sygeplejefaglige indsats

Handling:

·

agter af afskedige (A) på grund af

samarbejdsvanskeligheder

·

opsigelsesperiode efter

tjenestemandsreglerne, 3 måneder fra opsigelsen

·

frist for eventuelt at afgive udtalelse

efter tjenestemandsreglerne - 19. april 1994

·

fritages for tjeneste straks og i

opsigelsesperioden.

Formalia:

·

Fyns Amts brev af dd. udleveret til (A)

·

oplyst at ligelydende brev dd. fremsendes

anbefalet til (A)'s bopæl

·

Aftaler om hjemtagning af eventuelle

personlige ejendele og aflevering af sygehusets ejendom træffes med (B)

·

oplyst, at husets øvrige medarbejdere

orienteres generelt om afgørelsen hurtigst muligt."

Henholdsvis den 29. og 30.

marts 1994 har førsteassistent på anæstesiafdelingen D og personalet på

operationsafdelingen fremsat bemærkninger til sagen. (Disse breve er indsendt

af advokat J med brev af 5. marts 1996 og er herfra forelagt for

Indenrigsministeriet

og Fyns Amt. Brevene var ikke blandt sagens akter).

D's brev til sygehusledelsen:

"Jeg har fulgt dette

forløb, som 1. ass på anæstesiafdelingen. Større mangel på loyal ledelse, fra

chefsygeplejersken (B), har jeg aldrig oplevet.

Anæstesipersonalet har haft

deres daglige gang på hans kontor. Jeg er aldrig som 1. ass. på

anæstesiafdelingen, blevet inddraget.

Jeg har overværet et møde

mellem chefsygeplejersken og (A), fordi afd. sygepl. bad mig deltage.

Chefsygeplejersken råbte og skreg og kom med den ene trussel og advarsel

efter

den anden. Det var helt umuligt at føre en samtale.

Hvorfor gik

chefsygeplejersken bag ryggen på afd. sygeplejersken og aftalte et

problemmøde

med personalet?

Hvorfor tillod han på mødet,

at tillidsmanden (C) og (F) gik langt over stregen, for almindelige

menneskelig

opførsel. Det var personlig chikane og ikke konstruktiv kritik.

I ugerne efter blomstrede (F)

og (C), og (A) så mere og mere tynget ud. Chefsygeplejersken undlod at give

(A)

information og stressede hende ved at pålægge hende opgaver, som skulle løses

til næste dag.

Flere gange brød (A) sammen.

Dette skete en dag efter en samtale hos (B). Dette var chefsygeplejersken

åbenbart lige glad med. Han sad på sit kontor og skrev videre. (A) fandt jeg

siddende alene i blodbanken, hun kunne ikke længere klare chefsygeplejerskens

chikaner.

Jeg kan se nu at det hele har

været en skinproces, for at få (A) til selv at sige op.

Da dette ikke lykkes, blev

hun sparket ud. Efter 11 år som anæstesisygeplejerske på (sygehuset). Ca. 5

år

som 1. ass. på anæstesiafdelingen. De sidste 3 år som fælles afd.

sygeplejerske

for operation og anæstesi.

Hvorfor blev hun fastansat

sidste år som tjenestemand?

Jeg kan ikke arbejde på et

sygehus, hvor sygehusledelsen på grund af egen dårlig ledelse, gør

almindelige

problemer, til en uløselig konflikt.

Tillidsmanden, (C) har gjort

alt hvad hun kunne for at trappe denne konflikt op, og har ikke været med til

at skabe ro i afdelingen. (F)'s chikane kender vi alle fra hverdagen, men

ingen

af os troede dog det skulle komme så langt.

Som chefsygeplejerske, har du

brugt (C) og (F) godt. Du har opnået det du ville, at få (A) ud. Faglige

dygtige medarbejdere er ikke velset på (sygehuset).

Cheflæge (K) har arbejdet

sammen med os i det daglige på operationsgangen. Er ofte selv blevet

chikaneret

af (F). Hvorfor han støtter denne afskedigelse, er for mig ubegribeligt. Det

har ikke været (F) eller (C), der er mødt til ekstra arbejde, når der var

sygdom eller, når vi skulle åbne en ekstra stue.

Denne smålighed, misundelse

og mangel på format hos ledelsen, gør at jeg ikke længere ønsker at arbejde

på

(sygehuset).

Jeg siger hermed min stilling

op fra den 01-05-94."

Personalet på

operationsafdelingens brev af 30. marts 1994 til formanden for Fyns Amts

Sygehusudvalg:

"Til Fyns Amts

Sygehusudvalg

(dato)

v/formand (Z)

Vi, ansatte på

behandlingsafsnittet på (sygehuset), skal herved bede Dem gå ind i et forløb

og

en afskedigelsessag her på sygehuset, der efterlader en stor del af

personalet

med en følelse af, at al rimelighed og retfærdighed er ophørt.

To anæstesisygeplejerskers

(heraf den ene tillidsmand) målrettede chikane gennem måneder mod vor

afdelingssygeplejerske belønnes af sygehusledelsen med en afskedigelse af

afdelingssygeplejersken.

Det er for os, der kender de

pågældende og deres motiver, en uretfærdighed så stor, at tillid til den

nuværende sygehusledelse næppe vil kunne genoprettes.

Sygehusledelsen har,

personificeret ved sygehuschef (B), her på stedet gentagne gange formået at

placere sig som lidenskabelig deltager i konflikter i huset - i stedet for

som

problemløser.

Den stedlige sygehusledelses

arbejdsmetoder er af en sådan art, så kun vanskeligheder med at sælge bolig

og

skaffe alternative job, endnu afholder de fleste af os fra at søge bort.

Grunden til denne henvendelse

er netop vores bekymring for sygehusets fortsatte eksistens og funktion, idet

ovennævnte sag har medført, at flere af personalet fra behandlerafdelingen

efter årtiers ansættelse, har opsagt deres stillinger ved (sygehuset).

(Vi kender) betydningen af

den tryghed det er for lokalbefolkningen at have et velfungerende sygehus med

akut funktion.

Vi har alle grupper, læger,

sygeplejersker og sygehjælpere på behandlerafdelingen forsøgt at komme i

kontakt med sygehusledelsen under ovennævnte sag, men er alle blevet afvist i

hele forløbet.

Vi ved ikke, hvad vi kan

gøre, hvad der kan gøres eller hvem der kan gøre noget, hvorfor vi i

desperation henvender os på denne måde i håb om, at noget kan gøres.

En nedbrudt tillid kan være

svær at genoprette, men kan en helt urimelig afgørelse ikke ændres centralt

fra

?

I håb om hurtig hjælp.

Med venlig hilsen

Samtlige husassistenter ved

opr. afd. (sygehuset)

(to underskrifter)

Samtlige sygehjælpere ved

opr. afd. (sygehuset)

(tre underskrifter)

Samtlige sygeplejersker ved

opr. afd. (sygehuset)

(tre underskrifter)

Samtlige sygehuslæger ved

opr. afd. (sygehuset)

(tre underskrifter)

Anæstesisygeplejerske

(D)"

Fyns Amt skrev den 27. maj

1994 følgende til A:

"Ved skrivelse af 28.

marts 1994 meddelte man Dem, at man agtede at afskedige Dem fra Deres

stilling

som afdelingssygeplejerske ved (sygehuset) i medfør af § 26 i

tjenestemandsregulativet for amtskommuner, ligesom man anførte baggrunden for

den påtænkte afskedigelse.

...

I sagens anledning har der

efter anmodning fra Dem og Deres advokat været afholdt to møder, hvor De har

haft

lejlighed til at redegøre for Deres synspunkter.

...

Deres advokat har på Deres

vegne fremkommet med en udtalelse i skrivelse af 27. maj 1994 modtaget i

amtet

ved telefax s.d. kl. 11.30.

De i skrivelsen anførte

betragtninger er tidligere fremført under de møder der har været afholdt med

Dem og Deres advokat.

Under henvisning til § 26 i

tjenestemandsregulativet for amtskommuner skal man herved meddele Dem afsked

fra Deres stilling som afdelingssygeplejerske ved (sygehuset).

...

Baggrunden for opsigelsen er

anført i amtets skrivelse af 28. marts 1994 og yderligere uddybet af amtets

repræsentanter under de to møder, der har været afholdt med Dem og Deres

advokat.

..."

I et brev af 27. maj 1994 til

Fyns Amt skrev advokat J at han ikke - hverken ved sin gennemgang af sagens

akter eller under de møder der havde været afholdt mellem ham og amtet - på

noget tidspunkt havde kunnet få præciseret hvori de anførte

samarbejdsvanskeligheder

bestod, og hvorvidt de kunne henføres til hans klient. Efter advokat J's

opfattelse

var afskedigelsen af A reelt truffet længe før fristen for at afgive

udtalelsen

var udløbet. Efter hans opfattelse ville en eventuel afskedigelse af hans

klient således være ugyldig.

Den 23. juni 1994 klagede

advokat J til Indenrigsministeriet.

Indenrigsministeriet bad på

den baggrund den 29. juni 1994 Fyns Amt om en udtalelse i sagen. I udtalelsen

af 23. september 1994 skrev amtet bl.a:

"...

På telefonisk anmodning fra

advokat (J) udsættes fristen for afgivelse af udtalelse i henhold til

tjenestemandsregulativet,

og der aftales et møde mellem advokaten og amtet den 6. maj 1994.

På advokat (J)'s opfordring

udarbejdedes der ikke noget referat fra mødet, idet han ønskede en uformel

drøftelse af, hvordan den aktuelle sag kunne løses. Tilstede ved mødet var

advokat (J), afdelingssygeplejerske (A), kontorchef (P), Fyns Amt, og

fuldmægtig (X), Fyns Amt.

På mødet drøftedes

situationen på (sygehuset) og amtets begrundelse for afskedigelsen blev

uddybet. (A) og advokat (J) fremførte bl.a., at der bag samarbejdsproblemerne

lå forskellige personlige problemer, som burde indgå i amtets overvejelser,

inden der blev truffet endelig beslutning om afskedigelse.

Fyns Amt var inden mødet

blevet gjort bekendt med, at (A) havde søgt en stilling som

anæstesisygeplejerske

på (S-sygehus). Da sygehuset ønskede at ansætte (A), tilbød amtet på mødet,

at

(A) selv opsagde sin stilling på (sygehuset), idet afskedigelsen herefter

kunne

trækkes tilbage.

Advokaten fandt ikke denne

løsning attraktiv for (A), medmindre amtet ville yde økonomisk kompensation

for

den geografiske afstand og for den lønnedgang, der ville være tale om i den

konkrete stilling. Amtet afviste det af advokaten fremsatte krav.

Advokat (J) foreslog, at

sagen eventuelt kunne løses ved, at (A) fratrådte funktionen som leder på

(sygehuset) således, at hun fremover blot skulle varetage en stilling som

menig

anæstesisygeplejerske. Med henblik på stillingtagen til dette forslag blev

der

aftalt et nyt møde den 19. maj 1994, således at sygehusledelsen fra

(sygehuset)

kunne være repræsenteret.

På dette møde blev det

tilkendegivet, at sygehusledelsen ikke kunne acceptere en ordning som

foreslået

af advokat (J).

Da amtet herefter ikke fandt

grundlag for yderligere drøftelse af sagen, gav advokat (J) udtryk for, at

sagen

var afgjort på forhånd, og at (A)'s mulighed for at afgive udtalelse var uden

betydning.

Amtet præciserede hertil, at

allerede på det tidspunkt Fyns Amt meddeler, at man agter at foretage

afskedigelse, betragtes sagen som værende yderst alvorlig, og at amtet

forinden

denne beslutning træffes har gjort sig overvejelser om, hvorvidt der findes

andre muligheder end afskedigelse.

Advokat (J) anfører i sin

udtalelse af 27. maj 1994 til Fyns Amt, som er vedlagt henvendelsen til

Indenrigsministeriet, at beslutningen om afskedigelse af (A) var truffet

inden

(A) fik lejlighed til at udtale sig, idet han henviser til, at stillingen som

afdelingssygeplejerske har været opslået i Tidsskrift for Sygeplejersker.

Amtet er ikke enig i denne

påstand. Den endelige beslutning om afskedigelse af (A) var

ikke

truffet på dette tidspunkt, idet

baggrunden for stillingsopslaget udelukkende var driftsmæssige hensyn med

henblik på besættelse af stillingen ved

eventuel

ledighed.

Efter modtagelsen af den

nævnte udtalelse fra advokat (J) den 27. maj 1994, meddelte Fyns Amt herefter

ved skrivelse af 27. maj 1994 (A) endelig afskedigelse fra stillingen som

afdelingssygeplejerske ved (sygehuset) -

Bilag

19.

Fyns Amt finder på baggrund

af den ovenfor refererede afskedigelsesprocedure, at hverken

forvaltningslovens begrundelseskrav eller forvaltningslovens bestemmelser om

partshøring har været tilsidesat ved amtets sagsbehandling under

afskedigelsesproceduren."

Den 24. juli 1995 afgav

Indenrigsministeriet sin udtalelse i sagen. Ministeriet anførte bl.a.

følgende:

"...

Det falder således uden for

Indenrigsministeriets kompetence at tage stilling til, om de

ansættelsesretlige

betingelser har været opfyldt i forbindelse med afskedigelsen af (A) fra

hendes

stilling som afdelingssygeplejerske ved (sygehuset). Ministeriet er derfor

afskåret fra at tage stilling til, om de af kommunen anførte

samarbejdsvanskeligheder har været af en sådan karakter, at kommunen har haft

det fornødne ansættelsesretlige grundlag for at afskedige (A).

Indenrigsministeriet kan dog

i sager af i øvrigt privatretlig karakter tage stilling til, om en

amtskommune

har tilsidesat offentligretlig lovgivning, herunder offentligretlige

retsgrundsætninger. Der kan i den forbindelse henvises til betænkning

996/1983

om ansvarsplacering og reaktionsmuligheder i kommunestyret, side 73 og 155.

...

Som sagen foreligger oplyst

over for Indenrigsministeriet, finder ministeriet ikke grundlag for at

antage,

at amtskommunen har været i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende

sagens faktiske omstændigheder, som (A) ikke kunne antages at være bekendt

med.

Indenrigsministeriet har i

den forbindelse lagt til grund, at det på baggrund af de ovenfor omhandlede

møder mellem (A) og sygehusledelsen må have stået klart for (A), hvilke

faktiske omstændigheder der lå bag amtskommunens beslutning om at indlede

afskedigelsesprocedure.

Indenrigsministeriet finder

herefter ikke, at der i sagen er oplyst omstændigheder, der giver grundlag

for

at formode, at Fyns Amtskommune har tilsidesat forvaltningslovens § 19, stk.

1.

I sager om uansøgt afsked på

grund af påstået uegnethed, samarbejdsvanskeligheder m.v. gælder imidlertid

en

ulovbestemt pligt til partshøring, der går videre end den partshøringspligt,

der følger af forvaltningsloven og tjenestemandsloven.

Denne ulovbestemte pligt

indebærer en pligt for afskedigelsesmyndigheden til, inden der træffes

afgørelse i sagen, i almindelighed at give den ansatte en redegørelse -

der efter omstændighederne bør være skriftlig

- for myndighedens egen (foreløbige) opfattelse af sagen, herunder den

retlige

kvalifikation af faktum. Der kan nærmere henvises til Vestre Landsrets dom

refereret i Ugeskrift for Retsvæsen, 1994, s. 198, og 'Forvaltningsret',

1994,

v/Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., s. 164ff.

Formålet med denne

partshøring er at give den pågældende part lejlighed til at kommentere de

oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som myndigheden vil lade indgå

i

grundlaget for sin afgørelse. Parten vil hermed have mulighed for at

kommentere, korrigere og supplere de foreliggende oplysninger og vil i det

hele

taget have mulighed for at redegøre for sit syn på sagen. Parten skal således

have adgang til at kommentere nøjagtig de oplysninger om vedkommendes

udøvelse

af stillingen, som afskedigelsesmyndigheden har tillagt vægt i forbindelse

med

beslutningen om at varsle den pågældendes afsked. Den ansatte skal have

mulighed for at kommentere både det faktiske og det retlige grundlag for den

påtænkte afskedigelse, før myndigheden træffer afgørelse i sagen.

Det ovenfor citerede brev af

28. marts 1994 fra Fyns Amtskommune til (A) indeholder en meget kortfattet

beskrivelse af amtskommunens begrundelse for at være indstillet på at

afskedige

(A). Brevet indeholder bl.a amtskommunens vurderinger af (A)'s adfærd,

herunder

bl.a at hun udviser 'konfliktskabende adfærd' og har haft 'tiltagende

vanskeligheder ved at samarbejde'. Der er derimod ikke redegjort nærmere for

sagens faktiske omstændigheder, herunder hvilke forhold i forbindelse med

(A)'s

varetagelse af sin stilling, der begrunder amtskommunens opfattelse af, at

der

foreligger væsentlige samarbejdsvanskeligheder.

Af det ovenfor citerede

referat fra sygehusledelsens møde med (A) den 28. marts 1994 fremgår, at der

mundtligt er givet en uddybende begrundelse for amtskommunens tilkendegivelse

af, at man agtede at foretage afskedigelse. Indenrigsministeriet har på

baggrund

af det i referatet anførte lagt til grund, at der på mødet er givet en

nærmere

beskrivelse af grundlaget for amtskommunens konklusion om, at (A) burde

afskediges på grund af samarbejdsvanskeligheder. Det fremgår imidlertid ikke

tydeligt, at der på mødet er redegjort for de faktiske omstændigheder, der lå

til grund for amtskommunens vurdering af (A)'s varetagelse af sin stilling.

Af de i sagen foreliggende

oplysninger fremgår, at der i perioden 1994 og frem til brevet af 28. marts

1994 blev afholdt en række møder mellem sygehusledelsen og (A). På disse

møder

har man indgående drøftet samarbejdsvanskelighederne på afdelingen, og i

særdeleshed afdelingssygeplejerske (A)'s varetagelse af sine funktioner og

sit

ansvar i forbindelse hermed, herunder også hendes væremåde og håndtering af

de

foreliggende problemer.

Det er på denne baggrund

Indenrigsministeriets opfattelse, at Fyns Amtskommune har kunnet lægge til

grund, at (A) måtte antages at have været fuldt bekendt med de faktiske

omstændigheder, der lå til grund for amtskommunens meddelelse af 28. marts

1994

om, at man agtede at afskedige hende.

Som anført ovenfor antages

det, at myndighedens redegørelse for sagens faktiske og retlige grundlag

efter

omstændighederne bør være skriftlig. Der kan efter Indenrigsministeriets

opfattelse ikke antages at foreligge et ubetinget krav om skriftlighed i

forbindelse med afgivelse af redegørelsen. Det vil efter ministeriets

opfattelse være myndighedens ansvar at vurdere, om der i en konkret sag

foreligger

omstændigheder, der indebærer, at redegørelsen bør afgives skriftligt.

Amtskommunen har i brevet af

23. september 1994 til Indenrigsministeriet anført, at begrundelsen for

afskedigelsen blev drøftet på de møder, der blev afholdt med Dem og (A) de 6.

og 19. maj 1994. I Deres brev af 27. maj 1994 har De imidlertid anført, at De

såvel ved telefonisk henvendelse som ved de to møder gentagne gange har

anmodet

om at få oplyst de nærmere faktiske omstændigheder, der lå til grund for

amtskommunens intention om at afskedige (A).

Da De således, uanset hvad

amtskommunen måtte have meddelt Dem mundtligt på de afholdte møder, fortsat

har

givet udtryk for, at De ikke følte Dem tilstrækkelig informeret om sagens

faktiske omstændigheder, finder Indenrigsministeriet, at der forelå sådanne

omstændigheder, at amtskommunen på det tidspunkt burde have afgivet en

skriftlig redegørelse i overensstemmelse med den ulovbestemte, udvidede

partshøringspligt.

Indenrigsministeriet finder

på baggrund af det ovenfor anførte ikke grundlag for at antage, at

amtskommunen

har tilsidesat den ulovbestemte, udvidede partshørinspligt ved uansøgt afsked

ved ikke at have givet en samlet redegørelse for sagens faktiske og retlige

grundlag i sit brev til (A) af 28. marts 1994 eller på mødet med hende den

28.

marts 1994.

Derimod finder

Indenrigsministeriet, at Fyns Amtskommune må antages efterfølgende at have

tilsidesat det krav om skriftlighed, der efter omstændighederne antages at

gælde i forbindelse med den ulovbestemte partshøringspligt ved afskedigelsen

af

(A).

Indenrigsministeriet har i

dag meddelt Fyns Amtskommune dette. Under hensyn til, at rækkevidden af den

ulovbestemte, udvidede partshøringspligt ikke er ganske klar samt under

hensyn

til, at Deres klient som anført ovenfor må antages at have været orienteret

om

baggrunden for at afskedige hende, finder ministeriet ikke grundlag for at

foretage videre i sagen.

...

Kravet om begrundelse gælder

efter forvaltningslovens § 22 alene en myndigheds afgørelser. Ved afgørelser

forstås retsakter (forvaltningsakter), d.v.s. udtalelser, der går ud på at

fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Der

kan

nærmere henvises til Forvaltningsloven med kommentarer af John Vogter, 1992,

s.

44.

Amtskommunens brev af 28.

marts 1994 er efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke en afgørelse i

forvaltningslovens forstand, men derimod et led i sagens behandling med

henblik

på, at amtskommunen senere kunne træffe afgørelse om afskedigelse.

Begrundelseskravet gælder derfor efter Indenrigsministeriets opfattelse alene

amtskommunens brev af 27. maj 1994, hvorved (A) blev meddelt afsked fra sin

stilling.

I amtskommunens brev af 27.

maj 1994 er der som begrundelse for afskedigelsen henvist til det, der var

anført i amtskommunens brev af 28. marts 1994, og som yderligere blev uddybet

i

de to møder, der blev afholdt med Dem den 6. og 19. maj 1994. Heri var efter

Indenrigsministeriets opfattelse angivet hovedhensynene for amtskommunens

afgørelse.

Amtskommunen har ikke i sit

brev af 27. maj 1994 redegjort for de faktiske omstændigheder, som er tillagt

væsentlig betydning for afgørelsen.

Ved vurderingen af, om der

efter forvaltningslovens § 24, stk. 2, i en konkret sag bør redegøres for

myndighedens opfattelse af sagens faktum, er det almindeligt antaget, at der

kan lægges vægt på, hvorvidt parten i forvejen må antages at være bekendt med

de oplysninger, der er lagt til grund for afgørelsen, f.eks. som følge af, at

myndigheden tidligere har foretaget partshøring med hensyn til disse

oplysninger eller tidligere har imødekommet en begæring fra den pågældende om

aktindsigt. Der kan nærmere henvises til Forvaltningsloven med kommentarer af

John Vogter, 1994, s. 284.

Da (A) som ovenfor anført

efter ministeriets opfattelse som følge af det forløb, der var gået forud for

afskedigelsen, måtte antages at være fuldt bekendt med sagens faktiske

omstændigheder, og da amtskommunen efterfølgende på to møder med Dem og (A)

havde uddybet begrundelsen for amtskommunens intention om at afskedige (A),

finder Indenrigsministeriet ikke grundlag for at antage, at Fyns Amtskommune

har tilsidesat forvaltningslovens § 24, stk. 2, ved ikke at have medtaget en

kort redegørelse for sagens faktiske omstændigheder i begrundelsen for

afgørelsen om at afskedige (A).

..."

På baggrund af

Indenrigsministeriets afgørelse klagede advokat J hertil den 15. september

1995. I den anledning blev Indenrigsministeriet bedt om en udtalelse

vedrørende

spørgsmålet om partshøring samt begrundelse. Indenrigsministeriet blev

samtidig bedt om at indhente en udtalelse fra Fyns Amt vedrørende selve

afskedigelsen af A. Desuden bad jeg om udlån af sagens akter.

Fyns Amt afgav udtalelse 18.

januar 1996 hvor amtet bl.a. skrev følgende:

"...

I forbindelse med (A)'s

tiltræden af stillingen, ydede ledelsen (chefsygeplejersken) i den første tid

sædvanlig rådgivning og vejledning med hensyn til udøvelse af funktionen. Da

(A) imidlertid efter chefsygeplejerskens opfattelse ikke til fulde formåede

at

anlægge en ledelsesmæssig helhedsbetragtning, blev der i '6 måneders

udtalelsen' givet udtryk for dette...

De ledelsesmæssige

problemstillinger forstærkedes imidlertid både med hensyn til art og omfang -

nu også og hovedsageligt i forhold til driftssituationen på

anæstesiafdelingen

og dennes personale.

Samarbejdsproblemerne i

relation til anæstesiafdelingen manifesterede sig for alvor i løbet af 1993.

Sygeplejepersonalet i anæstesiafdelingen forsøgte i sommeren 1993 at få

afholdt et personalemøde om samarbejdsproblemerne, hvilket

afdelingssygeplejersken

ikke fandt grundlag for. Chefsygeplejersken blev af personalet orienteret om

dette, men måtte henvise til ledelsesregulativet, hvorefter det er

afdelingssygeplejerskens afgørelse at afholde et sådant møde.

Da personalet i november 1993

atter henvendte sig til chefsygeplejersken og ankede over, at

afdelingssygeplejersken fortsat ikke ville afholde personalemøde om de

tiltagende samarbejdsproblemer, fandt sygehusledelsen det nødvendigt at

foranstalte

et møde afholdt.

...

Sygehusledelsen bakkede

selvsagt op om den aftalte proces, og tilsagde i denne forbindelse (A) deres

fulde støtte, idet (A) samtidig tilkendegav, at hun kunne magte opgaven.

Forud

havde sygehusledelsen detaljeret præciseret, hvilke krav sygehuset stiller

til

en afdelingsleder og påtalt, at man ikke fandt hendes optræden loyal, når hun

over for andre medarbejdere i huset havde givet udtryk for mistillid til

chefsygeplejersken; hun skabte således fronter på sygehuset.

(A) tilkendegav, at hun ville

fortsætte som afdelingssygeplejerske på de således præciserede vilkår.

...

Det viste sig i løbet af

februar-marts 1994, at processen ikke gav den positive effekt, som var

forudsat. Personalet i anæstesiafdelingen fandt ikke, at (A) var

tilstrækkelig

positivt indstillet med henblik på at skabe bedre relationer i afdelingen.

...

Det var sygehusledelsens

vurdering,

at

der var nærliggende

fare for, at samarbejdsproblemerne ville medføre, at anæstesifunktionen brød

sammen, jfr. det ovenfor anførte om personalets holdning,

at

den yderligere negative udvikling i samarbejdsrelationerne under

procesforløbet i væsentlig grad kan tilskrives (A)'s adfærd som leder,

og at

denne adfærd også var konfliktskabende

i forhold til andre afdelinger.

...

Sammenfattende finder Fyns

Amt, at afskedigelsesgrundlaget har været tilstrækkeligt, ligesom det er

godtgjort, hvilke konkrete samarbejdsvanskeligheder, der har foreligget.

..."

Indenrigsministeriet har i

udtalelsen af 26. januar 1996 henholdt sig til sin udtalelse af 24. juli

1995.

Advokat J indsendte i brev af

5. marts 1996 kopi af brevene af 29. og 30. marts 1994 og fremsatte

bemærkninger til udtalelserne. Hans bemærkninger blev forelagt Fyns Amt og

Indenrigsministeriet der den 6. maj 1996 meddelte at man ikke havde

yderligere bemærkninger til sagen.

Ombudsmandens foreløbige udtalelse

af 12. november 1996

"

Vedrørende Fyns Amts behandling af sagen

1. Det retlige grundlag for afskedigelsen

(A) blev den 27. maj 1994 afskediget som afdelingssygeplejerske ved

sygehuset. Afskedigelsen var begrundet med samarbejdsvanskeligheder.

Efter § 26 i tjenestemandsregulativet for Fyns Amtskommune kan en

tjenestemand afskediges 'uden ansøgning med 3 måneders varsel' (diskretionær

afskedigelse). Der er ikke i regulativet fastsat nærmere bestemmelser om

hvilke grunde der kan føre til diskretionær afskedigelse. Det er dog i den

forvaltningsretlige teori og i praksis antaget at der skal foreligge et

sagligt grundlag for afskedigelsen.

Samarbejdsvanskeligheder kan

udgøre det fornødne saglige grundlag for en beslutning om afskedigelse.

Retssikkerhedsmæssige hensyn kræver dog at samarbejdsproblemer ikke uden

nærmere kvalifikation kan påberåbes som grundlag for afskedigelse.

Det kræves for det første at

samarbejdsproblemerne har en betydelig negativ indflydelse på udførelsen af

opgaverne det pågældende ansættelsessted. Der skal endvidere foreligge en

klar

forbindelse mellem samarbejdsproblemerne og den person som søges afskediget,

ligesom hovedårsagen til problemernes opståen ikke må kunne tilskrives andre

end den som søges afskediget. Af den almindelige forvaltningsretlige

grundsætning om proportionalitet følger yderligere at der fra den

afskedigende

myndigheds side skal være udfoldet bestræbelser på at løse

samarbejdsproblemerne ved mindre vidtgående skridt end afskedigelse.

Afskedigelsesbeslutningens

alvorlige karakter tilsiger samtidig at det bevismæssige grundlag for

tilstedeværelsen af afskedsbegrundende samarbejdsproblemer er særlig sikkert.

Der må således ikke kunne rejses rimelig tvivl om at der rent faktisk har

foreligget samarbejdsproblemer af den ovenfor beskrevne art, jf. Kaj Larsen

mfl., Forvaltningsret (1994), s. 169.

Det følger heraf at

samarbejdsproblemerne skal være konkretiseret og sandsynliggjort, hvilket

indebærer

at der efter omstændighederne må angives faktiske begivenheder som kan tids-

og

stedfæstes, og som viser hvilke konkrete samarbejdsvanskeligheder der er tale

om.

2. Om sagsoplysning

Det følger af det

forvaltningsretlige officialprincip at det er den enkelte

forvaltningsmyndighed

der har ansvaret for at en sag er tilstrækkeligt oplyst før der træffes

afgørelse. Til sagsoplysningen hører at oplysningerne om det faktum der må

eller skal lægges til grund for en afgørelse, er tilstrækkeligt sikre. Hvis

der

er tvivl om holdbarheden af faktum, må denne tvivl søges afklaret - efter

omstændighederne ved indhentelse af yderligere oplysninger - således at der

kan foretages en forsvarlig bevismæssig vurdering.

Som berørt ovenfor må

sagsoplysningen i sager om afskedigelse på grund af sagens alvorlige karakter

ske på et særligt omhyggeligt grundlag. I modsætning til sager om disciplinær

afskedigelse (eller andre indgribende personaleretlige beslutninger) er der

ikke i sager om diskretionær afskedigelse tale om at der skal anvendes en

særlig undersøgelsesform, jf. - på det amtskommunale område - bestemmelserne

i

tjenestemandsregulativets §§ 18-22 om tjenstligt forhør. Det forhold at der

ikke er fastsat særlige regler om fremgangsmåden for de undersøgelser der

skal

foretages forud for afgørelser om diskretionær afsked, bevirker ikke at de

krav til sagsoplysningen der følger af det almindelige forvaltningsretlige

officialprincip, er lempet. Det almindelige sagsoplysningsprincip gælder

således fuldt ud, ligesom dette princip også - medmindre der er fastsat

særlige

regler - er styrende for den sagsoplysning der skal foretages i en sag forud

for en afgørelse om disciplinær afsked.

Det er den afskedigende

myndighed der har ansvaret for at sagen er tilstrækkeligt oplyst før der

træffes beslutning om afskedigelse. I et tilfælde som det foreliggende hvor

en

amtskommune træffer afgørelse efter indstilling fra en af amtskommunens

institutioner, må amtskommunen således vurdere om der kan træffes afgørelse

på

det foreliggende grundlag (indstillingen og den medfølgende dokumentation),

eller om det er nødvendigt at tilvejebringe yderligere oplysninger.

Efter min opfattelse rejser

sagen først og fremmest det spørgsmål om Fyns Amt har haft de nødvendige

faktiske oplysninger som grundlag for afskedigelsesbeslutningen. Nedenfor

under

pkt. 3 har jeg på baggrund af oplysningerne i sagen redegjort for min

opfattelse af dette spørgsmål.

Jeg har herved lagt til grund

at jeg - med de breve af 29. og 30. marts 1994 fra henholdsvis sygeplejerske

(D) og personalet på operationsafdelingen som advokat (J) indsendte med brev

af

5. marts 1996 - har set samtlige relevante akter i sagen. Jeg går således ud

fra at den omfattende dokumentation der er nævnt i Fyns Amts notat af 23.

marts 1994, og som blev udleveret ved et møde mellem sygehusledelsen og amtet

den 1. marts 1994, er indeholdt i de akter jeg har modtaget fra amtet via

Indenrigsministeriet.

3. Fyns Amts oplysning af sagen

På baggrund af referatet fra

mødet den 29. november 1993 må jeg lægge til grund at der på daværende

tidspunkt var et modsætningsforhold på anæstesiafdelingen mellem på den ene

side lederen, (A), og hendes førsteassistent og på den anden side de øvrige

fire sygeplejersker. Af konkrete indsigelser mod (A)'s ledelse er nævnt en

situation hvor (A) irettesatte tillidsrepræsentanten i overværelse af

personale

fra andre afdelinger. I tillidsrepræsentantens brev af 3. januar 1994 til

sygehusledelsen

er (A) kritiseret for - mere generelt - at have omtalt afdelingens problemer

over for andre på en tendentiøs måde. Der er ikke omtalt mere konkrete

eksempler på dette forhold.

Ved mødet den 5. januar 1994

blev samarbejdsproblemerne drøftet mellem (A), chefsygeplejerske (B) og

sygehuschef (H). Af konkrete forhold der bebrejdedes (A), er nævnt at hun

skulle være fremkommet med udtalelser 'der kun kan opfattes som mistillid til

(B), hvilket må opfattes som manglende loyalitet overfor en foresat'. Det

fremgår ikke nærmere hvilke udtalelser der har været tale om, eller hvad

(A)'s

kommentarer til forholdet har været. Derimod benægtede (A) at hun havde

medvirket til 'at skabe fronter i huset ved at udbrede egen opfattelse af

problemerne, på trods af en aftale med medarbejderne om at holde problemet i

egen afdeling'. Det fremgår endvidere at (A) på dette tidspunkt overvejede at

fortsætte i en anden stilling uden lederansvar, og at sygehusledelsen oplyste

at dette var muligt forudsat at der var en ledig stilling. Konklusionen på

mødet blev

at

der skulle ydes afdelingen

støtte til en proces til normalisering af forholdene,

at

det over for (A) blev indskærpet at ledelsen ikke ville tolerere

adfærd af illoyal karakter, og

at

ledelsen ville skabe bedre forudsætninger for at (A) kunne udfylde sin

lederrolle.

Det fremgår af Dansk

Sygeplejeråds henvendelse af 28. januar 1994 til sygehusledelsen at det efter

(A)'s opfattelse ikke havde været muligt at etablere en aftale med

chefsygeplejerske (B) om forudsætningerne for det planlagte procesforløb.

Af referatet fra mødet den

16. februar 1994, hvori deltog en repræsentant fra Dansk Sygeplejeråd,

chefsygeplejerske (B) og sygehuschef (H), fremgår det at det aftalte

procesforløb

tilsyneladende indtil da havde været dårligt. Det er således anført 'at de

løbende forsøg på at bidrage til en positiv udvikling, hidtil havde været

hæmmet af, at afdelingens leder har udviklet et belastet forhold til en række

af de interne samarbejdspartnere og ikke i fornøden grad har vist evne til at

forholde sig konstruktivt til at indkorporere konkret sparring og

ledelsesmæssige meldinger'. Det fremgår ikke af referatet hvorledes

problemerne

mere konkret udmøntede sig. Til Dansk Sygeplejeråds repræsentants

bemærkninger

om at (A) var usikker på sin kompetence, anførte sygehusledelsen at den 'ikke

mindst på dette punkt havde gjort sig store anstrengelser for at præcisere

opgaver, ansvar og kompetence over for afdelingslederen, senest på møde den

5.01.1994, hvorfra der ligger notat, som afdelingslederen er bekendt med'.

Jeg

må forstå det anførte således at det af referatet fra mødet den 5. januar

1994

(i det væsentligste gengivet foran, s. 5-6) skulle fremgå hvilke præcise

opgaver (A) skulle varetage. Så vidt jeg kan se, er der i notatet fra mødet

den 5. januar 1994 intet præcist angivet herom, jf. f.eks. bemærkningen om

'at

det er afdelingslederens opgave og ansvar at bearbejde afdelingens

problemer/personalemæssige belastninger hen mod en konstruktiv løsning...'.

Konklusionen på mødet var da også at der (nu) skulle laves en fælles aftale

om

hvordan arbejdet skulle foregå. Af referatet af mødet den 11. marts 1994

mellem (A) og sygehusledelsen fremgår endvidere at (A) var usikker på sin

rolle i processen, og at sygehusledelsen i den anledning (alene) på ny

henviste til mødet den 5. januar 1994 'og den præcisering, der blev givet af

(A)'s rolle der'. Som tidligere anført fremgår der så vidt jeg kan se, intet

herom af notatet fra mødet. Det fremgår endvidere af referatet at situationen

ifølge tillidsrepræsentanten 'var ved at blive uholdbar'. Det er heller ikke

hér nærmere præciseret eller konkretiseret hvilke problemer der har været

tale om. Det fremgår at sygehusledelsen bl.a. har fastslået

'at der senest den 14. april

1994 skal kunne konstateres væsentlige fremskridt i form af konkrete

resultater

(eventuelt målbare i forhold til problemkataloget)' og

'at sygehusledelsen senest om

en måned bliver nødt til at overveje det forsvarlige i at beholde (A) i

rollen

som afdelingsleder, hvis der ikke på dette tidspunkt er opnået konkrete

resultater'.

Jeg bemærker at jeg ikke på

baggrund af oplysningerne i sagen er klar over hvilket problemkatalog der

henvises til.

Af notaterne af 21. og 22.

marts 1994 fremgår bl.a. at situationen på dette tidspunkt var tilspidset

yderligere, og at der var risiko for et sammenbrud der ville betyde ophør af

operationer. Det fremgår endvidere at personalet på operationsafdelingen

tilsyneladende støttede (A), mens sygeplejerskerne på anæstesiafdelingen

støttet af chefsygeplejersken mente at problemerne måtte henføres til (A).

Det

fremgår ikke af notaterne hvilke konkrete problemer der var tale om. Heller

ikke i vurderingen som Fyns Amt har lagt til grund for skrivelsen den 28.

marts

1994 om den påtænkte afskedigelse - og som jeg må gå ud fra bygger på de

mødereferater, indstillinger mv. der foreligger i sagen - er det angivet

hvilke

konkrete forhold i forbindelse med (A)'s varetagelse af sin stilling der har

ført til problemerne.

Det er sammenfattende min

opfattelse at det ikke af akterne er muligt at udlede hvad der konkret er

foregået i perioden fra det i starten af januar 1994 blev aftalt at indlede

det

såkaldte procesforløb. Oplysningerne om de (alvorlige) problemer på

anæstesiafdelingen

er - så vidt jeg kan se - i det væsentlige tilgået sygehuschefen fra

tillidsrepræsentanten

og chefsygeplejersken. På mødet den 5. januar 1994 blev der nævnt eksempler

på

problemer der konkret måtte henføres til (A), nemlig illoyalitet over for

dels

en sygeplejerske (tillidsrepræsentanten), og dels chefsygeplejersken. Men der

er ikke siden anført noget om de konkrete episoder som har ført til den

spændte

situation.

I førsteassistent på

anæstesiafdelingen (D)'s brev af 29. marts 1994 til sygehusledelsen og i

operationsafdelingens personales brev af 30. marts 1994 til formanden for

amtets sygehusudvalg er der rettet en alvorlig kritik navnlig mod

tillidsrepræsentanten og chefsygeplejersken. Det står mig ikke klart om disse

oplysninger er indgået i grundlaget for Fyns Amts beslutning om at afskedige

(A). Jeg henviser til at de omtalte breve ikke er blandt de akter jeg via

Indenrigsministeriet har modtaget fra Fyns Amt.

I udtalelsen af 27. maj 1994

har advokat (J) anført at han ikke - heller ikke ved drøftelserne på de to

møder med sygehusledelsen - har fået konkretiseret hvad

samarbejdsvanskelighederne

nærmere har bestået i, eller på hvilke konkrete punkter de har kunnet

henføres

til handlinger eller undladelse fra (A)'s side.

Sammenfattende (foreløbig) vurdering af Fyns Amts oplysning af sagen

Jeg må lægge til grund at der

var tale om alvorlige samarbejdsproblemer i anæstesiafdelingen. På baggrund

af

sagens oplysninger mener jeg derimod ikke at det i fornødent omfang er muligt

at se hvori disse samarbejdsvanskeligheder nærmere bestod, hvordan de opstod,

hvem der var årsag hertil, og om der var mulighed for at afhjælpe

problemerne.

Jeg må i denne forbindelse konstatere at der i det foreliggende materiale

ikke

én gang siden mødet den 5. januar 1994, hvor procesforløbet blev planlagt, er

nævnt en konkret episode (der kan tids-og stedfæstes) der viser

samarbejdsproblemer som (A) var (med)årsag til.

De oplysninger der ifølge det

skriftlige materiale har dannet grundlag for afskedigelsesbeslutningen,

består i alt væsentligt i oplysninger fra nogle få personer som (A)

tilsyneladende havde et belastet forhold til. Alene den omstændighed at der

ikke ses at være blevet indhentet nærmere oplysninger om det forhold at hele

operationsafdelingen støttede (A), er efter min opfattelse i sig selv en

mangel

ved sagens oplysning. Det havde således været nærliggende at indhente nærmere

forklaringer fra de øvrige medarbejdere på afdelingerne. Derved havde Fyns

Amt

på en mere forsvarlig måde kunnet danne sig et indtryk af problemernes

karakter

og omfang, herunder af hvordan problemerne tilsyneladende kunne accelerere på

en sådan måde at sygehusledelsen den 22. marts 1994 fandt det nødvendigt at

indstille (A) til afsked mindre end to uger efter at man (den 11. marts 1994)

havde fastsat en frist til midten af april 1994 for 'konstaterbare'

resultater

og overvejelser om fortsat at beholde (A) som afdelingsleder. Fyns Amt kunne

endvidere have fået et bedre grundlag for at vurdere om der var mulighed for

en

anden placering af (A) - en løsning som både hun selv og advokat (J) havde

bragt frem, og som sygehusledelsen tidligere havde været positivt indstillet

over for og vel stadig den 11. marts 1994 betragtede som en mulighed.

På det foreliggende grundlag

er det således min opfattelse at sagen ikke var fuldt tilstrækkeligt oplyst

da

Fyns Amt traf afgørelse om at afskedige (A).

Jeg har forudsat at

afgørelsen er truffet på grundlag af oplysninger der fremgår af de akter jeg

har haft til gennemsyn. Jeg har endvidere lagt til grund at Fyns Amt forud

for

afgørelsen havde kendskab til oplysningerne i de to breve af 29. og 30. marts

1994 fra henholdsvis sygeplejerske (D) og personalet på operationsafdelingen

som jeg modtog fra advokat (J). Jeg har bedt Fyns Amt om eventuelle

bemærkninger til det jeg har forudsat, med henblik på at de kan indgå i min

endelige redegørelse."

Ombudsmandens endelige redegørelse

"

Sammenfatning af min behandling og vurdering af sagen

Med sin udtalelse af 5. februar 1997 til min foreløbige redegørelse sendte

Fyns Amt en fuldstændig aktfortegnelse hvoraf fremgik at amtets sag - frem

til opsigelsesbrevet af 27. maj 1994 - indeholdt ca. 100 akter, hvoraf jeg -

gennem Indenrigsministeriet - tidligere alene havde modtaget 20. Fyns Amt

beklagede i brevet af 5. februar 1997 at ministeriet og jeg ikke tidligere

havde fået en aktfortegnelse og eventuelt kopi af samtlige akter i sagen.

Kopi af alle akter var vedlagt brevet.

Efter at have gennemgået disse akter og efter yderligere brevveksling,

herunder med kommentarer fra Indenrigsministeriet og advokat (J), afholdt jeg

et møde med Fyns Amt den 8. december 1997.

På baggrund af det jeg har anført i min foreløbige redegørelse, min

gennemgang af sagens fuldstændige

bilagsmateriale, de efterfølgende indlæg i sagen fra Fyns Amt og advokat (J)

samt drøftelsen på mødet den 8. december 1997, er det min opfattelse

at Fyns Amts oplysning af sagen har været mangelfuld idet der bl.a. må

anses at have været tvivl om det faktum der er blevet lagt til grund for

afgørelsen

, og

at der ikke i fornødent omfang er foretaget partshøring af (A) over de

faktiske oplysninger der tilsyneladende er blevet lagt vægt på i forbindelse

med afgørelsen.

Jeg mener på den baggrund -

hvilket jeg tilkendegav under mødet den 8. december 1997 - at afskedigelsen

af

afdelingssygeplejerske (A) må anses for ugyldig. Under mødet henstillede jeg

samtidig at sagen blev genoptaget.

Efter mødet den 8. december

1997 oplyste Fyns Amt at man havde indledt forligsforhandlinger med advokat

(J) på vegne af (A).

Af et notat dateret 24.

august 1998 og underskrevet den 1. september 1998 fremgår at sagen er forligt

til fuld og endelig afgørelse.

Ved forliget har Fyns Amt

givet (A) en uforbeholden beklagelse og tilkendegivet at afskedigelsen har

været uberettiget samt at der intet har været at kritisere hos (A).

Jeg betragter herefter min henstilling til Fyns Amt som fuldt ud

imødekommet.

Denne udtalelse vedrører

alene Fyns Amts behandling af sagen. Spørgsmålet om Indenrigsministeriets

vurdering af klagen som tilsynsmyndighed er således ikke omfattet af

redegørelsen, men jeg har ladet dette spørgsmål indgå i en generel drøftelse

jeg har indledt med ministeriet vedrørende tilsynsmyndighedernes behandling

af

personalesager.

Supplerende sagsfremstilling

I mit brev af 12. november

1996 til Fyns Amt hvormed jeg sendte min foreløbige redegørelse, skrev jeg

bl.a.

følgende:

'Jeg henleder særligt Fyns

Amts opmærksomhed på at jeg i min foreløbige redegørelse har lagt til grund

at

oplysningerne i brevene af 29. og 30. marts 1994 fra henholdsvis

sygeplejerske

(D) og personalet på operationsafdelingen er indgået i grundlaget for

afskedigelsen. Som sagen foreligger, efterlader den imidlertid en vis

usikkerhed om hvorvidt dette faktisk er tilfældet, bl.a. fordi jeg ville anse

det for ejendommeligt dersom de pågældende breve havde været blandt sagens

akter, men ikke var blevet medsendt til mig. Jeg beder derfor amtet oplyse om

brevene - som jeg under sagen modtog i kopi fra advokat (J) - er indgået i

amtets sag forud for afgørelsen. Som det fremgår af min foreløbige

redegørelse,

må jeg anse brevene for at være relevante for vurderingen af om sagen kunne

betragtes som fuldt tilstrækkeligt oplyst.'

I en supplerende udtalelse af

5. februar 1997 har Fyns Amt bl.a. anført følgende:

'Indledningsvis bemærkes, at

Fyns Amt henholder sig til den beskrivelse af sagsforløbet og den vurdering

af

afskedigelsesgrundlaget, som er anført i amtets skrivelser af 23. september

1994 og 18. januar 1996 til Indenrigsministeriet.

Fyns Amt skal således

understrege, at der forud for afskedigelsen af (A) bestod en voldsomt

anspændt

situation med alvorlige samarbejdsproblemer på (sygehuset). En situation, som

der nødvendigvis måtte tages effektive ledelsesmæssige initiativer overfor,

og

hvor det var klart for alle, at ledelsen måtte overveje eventuelle

ansættelsesmæssige konsekvenser.

Denne supplerende udtalelse

tager således alene sigte på at uddybe og præcisere sagsforløbet på de

punkter,

hvor der i den foreløbige redegørelse er rejst tvivl vedrørende grundlaget

for

den skete afskedigelse.

I forbindelse med

gennemgangen af sagen har Fyns Amt udarbejdet vedlagte fuldstændige og

kommenterede fortegnelse over sagens akter med angivelse af, om akterne

tidligere er blevet udleveret til Indenrigsministeriet (og dermed til

ombudsmanden).

Samtlige de heri nævnte akter fremsendes vedlagt.

Udlevering af sagsakter.

Som det fremgår af den

vedlagte liste over sagens akter, har Fyns Amt oprindelig fremsendt et udvalg

af disse til Indenrigsministeriet. Set i bakspejlet må det beklages, at

ministeriet og ombudsmanden ikke tidligere har fået en aktfortegnelse og

eventuelt

kopi af samtlige akter i sagen.

Når dette ikke skete, da Fyns

Amt den 23. september 1994 fremsendte sin første udtalelse inkl. bilag til

Indenrigsministeriet, var det udelukkende fordi amtet fandt, at de 19 bilag,

som blev medsendt til ministeriet, gav et dækkende billede af sagens

omstændigheder og forløb.

Udtalelser fra personalet.

Ombudsmanden har i sin

foreløbige redegørelse angivet usikkerhed om, hvorvidt brevene af 29. og 30.

marts 1994 fra henholdsvis 1. assistent (D) og personalet på

operationsafdelingen

er indgået i grundlaget for afskedigelsen.

Fyns Amt kan bekræfte, at

disse breve er indgået i amtets sagsbehandling.

Disse to breve må ses i

sammenhæng med de øvrige henvendelser vedr. afskedigelsen, som fremkom fra

samme gruppe af sygehusets medarbejdere (Bilag nr. 6, 18, 56, 57, 59, 67, 79,

81, 85, 87 og 96). I disse breve anfører de nævnte medarbejdere, bl.a. på

baggrund af aktindsigt i sagen, deres vurderinger og synspunkter. Disse

henvendelser understreger, at konflikten på sygehuset på dette tidspunkt

havde

delt det involverede personale op i skarpe fronter.

Opmærksomheden henledes på,

at sygehusledelsen løbende har kommenteret udtalelser fra personalet.

Sygehusledelsens bemærkninger fremgår af bilagsmaterialet.

Fyns Amt har i sin sagsbehandling

generelt været opmærksom på risikoen for, at de åbenbare personlige

konflikter

kunne have indflydelse på den ledelsesmæssige vurdering af situationen og de

nødvendige initiativer.

I det afsluttende sagsforløb

udmøntede dette sig i afholdelse af et møde den 11. maj 1994 med deltagelse

af

direktør (L), sygehuschef (H) og fuldmægtig Frits Pedersen. På dette møde

blev

sygehusets ledelsesmæssige situation drøftet indgående, og man forholdt sig

konkret til chefsygeplejerskens ledelsesmæssige håndtering af

samarbejdsproblemerne i anæstesiafdelingen. Konklusionen på mødet var, at man

fandt, at sagen mod (A) blev behandlet forsvarligt.

Fyns Amt har således

vurderet, at en uddybning af de ovennævnte breve ved henvendelse til

brevskriverne ikke ville have bidraget til yderligere belysning af sagen.

Beskrivelse af konkrete samarbejdsproblemer.

I den foreløbige redegørelse

anfører ombudsmanden, at han ikke finder, at de forhold, som førte til

afskedigelsen af (A), har været konkretiseret i fornødent omfang i amtets

sagsbehandling.

Heroverfor skal Fyns Amt

fremhæve, at chefsygeplejerske (B) i sine egne notater under forløbet har

noteret de episoder, som i sidste ende gav anledning til sygehusledelsens

indstilling om afskedigelse af (A).

Disse notater, som er vedlagt

som bilag, blev på møde den 1. marts 1994 mellem sygehuschef (H),

chefsygeplejerske (B) og fuldmægtig (X) udleveret til brug for amtets videre

sagsbehandling.

På mødet skete der i øvrigt

en minutiøs gennemgang af sagsforløbet, og sygehusledelsen redegjorde for

samtlige aspekter ved sagen.

Af notaterne fremgår, at (A)

løbende er blevet konfronteret med klagepunkterne.

Der henvises således til

indholdet af disse notater, ud fra hvilke følgende forhold særlig kan

fremhæves:

·

(A) har - på trods af pålæg fra

sygehusledelsen om et lukket forløb - lækket oplysninger til andet

sygehuspersonale, jævnfør chefsygeplejerske (B)'s notater af 10. december

1993,

13. december 1993 og 17. februar 1994.

·

(A) har nægtet at forberede/færdiggøre

procespunkt 4, som hun havde fået pålæg om fra sygehusledelsen (se

arbejdsnotat

af møde 1 i procesforløbet, den 20. januar 1994, gruppe 4 vedr. manglende

rammer, information m.m.), jævnfør chefsygeplejerske (B)'s notat af 14.

februar 1994.

·

(A) har direkte og indirekte foranlediget,

at der blev lagt pres på procesdeltagerne (anæstesisygeplejerskerne), som

oplevede dette som stærkt psykisk belastende, jævnfør chefsygeplejerske (B)'s

notat af 17. februar 1994.

·

(A) har forvansket referat fra procesmøde

og har demonstreret manglende vilje til at arbejde positivt på en forbedring

af samarbejdssituationen, jævnfør chefsygeplejerske (B)'s notat af 21. marts

1994.

·

(A) har generelt vist modvilje mod det

aftalte procesforløb og har tilkendegivet denne modvilje i forhold til andre

medarbejdere.

Det tillægges her afgørende betydning, at hun som leder netop burde have vist

vilje og evne til grundigt at bearbejde problemerne, jævnfør f.eks.

chefsygeplejerske (B)'s notat af 17. februar 1994.

Fyns Amt skal desuden

fremhæve relevansen af det møde, som blev holdt mellem sygehusledelsen og (A)

den 28. marts 1994 i forbindelse med udlevering af 'sindetskrivelsen'. På

dette

møde fandt der en gennemgang sted af de 8 punkter i begrundelsen for den

påtænkte afskedigelse.

For så vidt angår de to møder

med advokat (J) den 6. og 19. maj 1994 er Fyns Amt enig i, at der ikke på

disse

møder skete en detaljeret gennemgang af de konkrete klager mod (A). Dette

skal

ses på baggrund af temaet for disse møder, som på opfordring fra advokat (J)

dels var (A)'s redegørelse for nogle personlige aspekter i sagen, dels

afklaring af mulighederne for at tilbyde (A) anden beskæftigelse som

anæstesisygeplejerske (uden ledelsesbeføjelse) inden for Fyns Amts

sygehusvæsen.

Konklusion.

Fyns Amt finder fortsat, at

afskedigelsesgrundlaget i forhold til (A) var tilstrækkeligt, og at kravene

til

konkretisering og dokumentation af de tilgrundliggende samarbejdsproblemer er

opfyldt.

Fyns Amt finder samtidig -

via det beskrevne forløb - at have foretaget sig tilstrækkeligt til at sikre,

at (A) blev gjort bekendt med baggrunden for afskedigelsen.

Fyns Amt finder endelig at

have taget tilstrækkelige initiativer til at søge problemerne løst - uden at

skride til afskedigelse - ved omplacering af (A).'

I en kommentar hertil har

advokat (J) den 2. juli 1997 anført følgende:

'Det fremgår af Fyns Amts

udtalelse af 5. februar 1997 blandt andet, at 'chefsygeplejerske (B) i sine

egne notater under forløbet har noteret de episoder, som i sidste ende gav

anledning til sygehusledelsens indstilling som afskedigelse af (A)'.

Endvidere anføres, at disse

notater på et møde den 1. marts 1994 blev udleveret til Amtets videre

sagsbehandling, og at der på mødet fandt en minutiøs gennemgang af

sagsforløbet

sted.

Af notaterne skulle ifølge

Fyns Amt fremgå, at min klient løbende blev konfronteret med klagepunkterne.

Fyns Amt har herefter i

anførte skrivelse side 3 fremhævet en række forhold, som man mener at kunne

bebrejde (A).

Yderligere anfører Fyns

Statsamt i skrivelsen, at i forbindelse med udlevering af 'sindetskrivelsen'

fandt en gennemgang sted med min klient af de punkter, Fyns Amt gør gældende

at

have påberåbt sig i begrundelsen for den påtænkte afskedigelse.

I anledning heraf skal jeg

meddele, at undertegnede aldrig under min behandling af sagen har fået

oplyst,

hvilke konkrete klagepunkter - 8 eller et andet antal - man mente at kunne

rette imod afdelingssygeplejerske (A).

Min klient har oplyst overfor

undertegnede, at hun heller ikke har fået forelagt konkrete klagepunkter, som

man skulle have bebrejdet hende. Dette har heller ikke fundet sted, da min

klient modtog skrivelse af 28. marts 1994.

Jeg finder anledning til

stærkt at fremhæve, at undertegnede netop stedse har søgt at få oplyst, hvad

det nærmere var for konkrete bebrejdelser, der rettedes mod

afdelingssygeplejerske (A), og at min klient naturligvis i forbindelse med

min

gennemgang af sagen nøje er blevet udspurgt herom, uden at hun for sit

vedkommende

har været i stand til selv at forstå baggrunden for hensigten om at afskedige

hende. Samme ønske om oplysning om afskedigelsesårsagen er blevet fremsat

overfor Fyns Amt på møderne 6. og 19. maj 1994, uden at Fyns Amts

repræsentanter overhovedet ønskede at komme ind på afskedigelsens baggrund.

Det siger sig selv, at

formålet med min behandling af sagen naturligvis var at få oplyst baggrunden

for afskedigelsen og vurdere holdbarheden og rækkevidden af de kritikpunkter,

der måtte være rejst imod afdelingssygeplejerske (A) med henblik på en

rådgivning af min klient om dennes reaktionsmuligheder overfor afskedigelsen.

Af samme grund har jeg også stedse anmodet Fyns Amt om oplysninger om

afskedigelsens baggrund, naturligvis også på de 2 møder den 6. og 19. maj

1994.

I den forbindelse finder jeg

anledning til at udtrykke forbavselse over Fyns Amts synspunkt om at have

undladt at meddele mig en detaljeret gennemgang af de konkrete klager mod min

klient, fordi temaet for møderne den 6. og 19. maj 1994 skulle have været et

andet. Det kan ikke betones tilstrækkeligt stærkt, at jeg på møderne anmodede

om

at få oplyst de konkrete klager mod min klient, og at dette blev afvist.

Undertegnede har heraf draget

den konklusion, at der ikke har bestået nogen reel og holdbar

afskedigelsesgrund til sagligt at bringe min klients ansættelsesforhold til

ophør. Jeg finder det i hvert fald ejendommeligt, at det aldrig har været

muligt at få oplyst afskedigelsesbegrundelsen fra en offentlig arbejdsgiver,

der er forpligtet til efter forvaltningsloven at begrunde sin afgørelse.

Endelig har jeg af Fyns Amts

skrivelse noteret mig, at Amtet som følge af den forløbne tid og personskifte

i

flere stillinger finder det vanskeligt på nuværende tidspunkt detaljeret at

redegøre for forløbet af væsentlige møder i sagsforløbet.

Hertil skal jeg bemærke, at

hvad angår de møder, jeg har deltaget i med Fyns Amt, er mødeforløbene i

hvert

fald ikke som beskrevet af Amtet.'

Efter yderligere brevveksling

afholdt jeg den 8. december 1997 et møde med Fyns Amt om sagen. Fyns Amt

redegjorde under mødet bl.a. for de ganske vanskelige forhold der havde været

på (sygehuset), og som efter sygehusledelsens opfattelse havde medført en

konflikt der forud for afskedigelsen af (A) betød at sygehusets drift var

alvorligt truet.

På baggrund af sagen som den

nu forelå for mig, gav jeg under mødet udtryk for at jeg for så vidt havde

forståelse for den situation - forårsaget af de meget anspændte forhold på

(sygehuset) - som Fyns Amt havde befundet sig i forud for afskedigelsen. Jeg

gav imidlertid samtidig udtryk for at sagen om afskedigelsen af (A) efter min

opfattelse led af sådanne sagsbehandlingsmangler - navnlig vedrørende

sagsoplysningen og pligten til partshøring - at afgørelsen måtte anses for

ugyldig.

Efter mødet meddelte Fyns Amt

at man havde indledt forligsforhandlinger mellem amtet og advokat (J) på

vegne

(A).

I brev af 1. september 1998

meddelte amtet at man havde genoptaget sagen, og at der var indgået følgende

forlig:

'1. Fyns Amt giver (A) en

beklagelse af følgende indhold:

'Fyns Amt skal herved give

(A) en uforbeholden beklagelse af det passerede, idet Fyns Amt tilkendegiver,

at afskedigelsen af (A) fra stillingen som afdelingssygeplejerske ved

(sygehuset) er uberettiget afgivet.

Fyns Amt tilkendegiver

tillige, at der intet har været at kritisere hos (A)'.

2. I konsekvens heraf

bortfalder den skete afskedigelse af (A), som således uafbrudt har været

tjenestemandsansat i Fyns Amt siden 1. februar 1991.

(A) har med virkning fra 1.

september 1994 tjeneste som sygeplejerske ved (S-sygehus).

(A) stilles lønmæssigt

således, at hun i perioden fra 1. september 1994 til 31. august 1998

udbetales

den konkrete lønforskel mellem stillingerne ved (sygehuset) og (S-sygehus),

dog excl. det i 1996 aftalte decentrale ledelsestillæg til stillingen på

(sygehuset). Med virkning fra 1. september 1998 aflønnes (A) som en personlig

ordning efter skalatrin 36 med et ikke-pensionsgivende tillæg på 4.700 kr.

årligt (1. april 1984-niveau).

Pensionsmæssigt i forhold til

den forløbne ansættelsestid ved (S-sygehus) vil der for (A) ske fastholdelse

af

den skete indbetaling til PKA suppleret med indbetaling af pensionsbidrag af

den pensionsgivende del af ovennævnte efterbetaling. Optjening af

pensionsalder som tjenestemand betragtes som suspenderet i perioden 1.

september 1994 til 31. august 19984.

3. Herudover ydes en

godtgørelse til dækning af økonomiske krav med kr. 50.000, og til dækning af

ikke-økonomiske krav, herunder torterstatning, med kr. 50.000.

4. Endelig dækkes

advokatomkostninger efter det oplyste kr. 50.000 plus moms.'

Ombudsmandens vurdering

Fremsendelse af akter til ombudsmanden

I mit brev af 7. november

1995 til Indenrigsministeriet bad jeg om en udtalelse fra ministeriet efter

en

forud indhentet erklæring fra Fyns Amtskommune. Jeg bad desuden om udlån af

sagens akter.

I sit brev til Fyns Amt af

13. november 1995 bad Indenrigsministeriet om en udtalelse fra amtet.

Ministeriet bad også om at de af sagens akter der ikke allerede var

fremsendt,

blev indsendt til ministeriet med henblik på videreforsendelse til mig.

Fyns Amt har i den

supplerende udtalelse af 5. februar 1997 beklaget at der alene blev sendt et

udvalg af akterne til ministeriet (og derved til mig), men har samtidig

anført

at amtet mente at udvalget af akter 'gav et dækkende billede af sagens

omstændigheder og forløb'.

Jeg bemærker hertil for det

første at såvel Indenrigsministeriet som tilsynsmyndighed og ombudsmanden som

udgangspunkt skal have alle sagsakter udleveret i forbindelse med vurderingen

af en sag. Hvis det af praktiske grunde ikke er muligt - eller ikke skønnes

nødvendigt - at udlevere alle bilag, bør det udtrykkeligt fremgå af

udtalelsen.

For det andet bemærker jeg at

jeg ikke er enig med Fyns Amt i at de oprindeligt udleverede bilag giver en

dækkende beskrivelse af sagens forløb, jf. videre nedenfor.

Da amtet har beklaget at man

alene udleverede et udvalg af akterne til ministeriet - og derved til mig -

foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.

Sagsoplysningen

I min foreløbige udtalelse

lagde jeg særligt vægt på at amtets grundlag for afskedigelsen tilsyneladende

alene byggede på udtalelser fra nogle få personer som (A) havde et belastet

forhold til. Det var således - i de akter Fyns Amt havde henvist til -

uomtalt

at store dele af det øvrige personale, herunder den samlede lægegruppe,

støttede (A). Fyns Amts afgørelse har forudsat at der var det fornødne

saglige

grundlag for afskedigelse, og amtet har herunder skullet vurdere om

samarbejdsvanskelighederne

skyldtes (A) eller andre. Jeg henviser til det jeg har anført i min

foreløbige

udtalelse. Efter min opfattelse må oplysningerne om det øvrige

sygehuspersonales

opfattelse af problemerne anses for en væsentlig del af vurderingsgrundlaget.

I

udtalelsen af 5. februar 1997 har Fyns Amt selv peget på en lang række bilag

i

sagen (henvendelser fra det øvrige sygehuspersonale) der i alle tilfælde

støtter (A) og peger på at det efter de pågældendes opfattelse er andre der

har

været årsag til konflikten (samarbejdsproblemerne).

På baggrund af disse

oplysninger der bl.a. indeholder stærkt kritiske bemærkninger vedrørende

chefsygeplejersken, er det min opfattelse at Fyns Amt ikke uden yderligere

sagsoplysning har kunnet lægge en række notater (som hverken (A) eller hendes

advokat tilsyneladende blev forelagt) fra chefsygeplejersken til grund for

sin

afgørelse. Jeg bemærker at disse notater (fra 10. og 13. december 1993, 14.

og

17. februar 1994 og 21. marts 1994) efter det oplyste har været centrale for

afgørelsen, jf. det amtet har anført om mødet den 1. marts 1994 (hvor (A)

ikke

deltog).

Det er således med mit

kendskab til alle sagens akter min opfattelse at sagens oplysning har været

mangelfuld idet Fyns Amt - med kendskab til (store) dele af det øvrige

personales vurdering af problemerne - ikke uden yderligere sagsoplysning har

haft et tilstrækkeligt klart og bevissikkert grundlag for afgørelsen.

Partshøring

Jeg må lægge til grund at (A)

eller hendes advokat ikke er blevet forelagt de i det væsentligste

håndskrevne

notater fra chefsygeplejersken der har været afgørende for beslutningen om

afskedigelsen.

For så vidt angår det møde

der fandt sted den 28. marts 1994 i forbindelse med udlevering af

'sindetskrivelsen', har Fyns Amt henvist til et notat med otte punkter som

begrundelse for den påtænkte afskedigelse.

Jeg må lægge til grund at

dette notat ikke er blevet udleveret til (A) eller hendes advokat.

Jeg må også lægge til grund

at der er uenighed mellem Fyns Amt og advokat (J) om hvad der passerede ved

de

to møder den 6. og den 19. maj 1994. Fyns Amt har oplyst at temaet ikke var

et

forsøg på en gennemgang af de konkrete klager mod (A), mens advokat (J) har

understreget at han udtrykkeligt bad om at få oplyst de konkrete klager mod

(A), men at dette blev afvist.

Det ligger uden for rammerne

af en ombudsmandsundersøgelse at forsøge at afdække uoverensstemmelsen om

hvad

der fatisk passerede på møderne. Men jeg må lægge til grund at der rent

faktisk

ikke blev givet en nærmere begrundelse for de forhold man bebrejdede (A), ved

f.eks. at forelægge (A) eller advokat (J) de kritikpunkter mod hende der kan

udledes af chefsygeplejerskens notater.

Jeg må på den baggrund samlet

vurdere at der ikke er foretaget partshøring af (A) vedrørende væsentlige

dele

af de faktiske oplysninger (notaterne fra chefsygeplejersken) der

tilsyneladende

har været afgørende for beslutningen om at afskedige hende. Kravet om

partshøring i forvaltningslovens § 19 er således tilsidesat. Det bemærkes at

jeg ikke herudover har fundet tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling

til

hvorvidt amtet tillige har tilsidesat den videregående pligt til partshøring

i

sager om uansøgt afsked, jf. Indenrigsministeriets udtalelse af 24. juli

1995.

Sammenfattende er det min

opfattelse at afskedigelsen af ovennævnte grunde må anses for ugyldig. Jeg må

lægge til grund at Fyns Amt efterfølgende har tilsluttet sig denne opfattelse

og

i øvrigt bidraget til at afslutte sagen i overensstemmelse hermed.

Jeg betragter herefter sagen

som afsluttet."

Lignende dokumenter