Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i postlister.

FOU nr 1994.79UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i postlister.

I skrivelse af 10. september

1993 anmodede jeg Finansministeriet om at fremkomme med en nærmere

redegørelse

for den opfattelse der var kommet til udtryk i følgende bemærkninger i

ministeriets vejledning om informationsteknologi og forvaltningsregler:

"Offentlige

institutioner fører typisk lister over indkommen post. Sådanne interne

postlister kan undtages fra aktindsigt."

Finansministeriet indhentede

i den anledning en udtalelse af 30. september 1993 om spørgsmålet fra

Justitsministeriets lovafdeling. Lovafdelingen udtalte bl.a.:

"...

1.

Det oprindelige udkast til det pågældende afsnit i vejledningen

havde følgende formulering: "Fører myndigheden en intern liste over

indkommet post (intern postliste) vil denne som udgangspunkt kunne undtages

fra

aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 7. Lægges postlisten frem for

journalister eller andre, vil den miste sin interne karakter og dermed være

undergivet aktindsigt efter offentlighedslovens almindelige regler."

Den formulering tilsigtede at

give udtryk for, at en intern postliste

som

sådan

kan undtages fra aktindsigt, jf. nærmere nedenfor pkt. 4 om

ekstraheringsproblematikken.

Den formulering, der i stedet

blev valgt, var resultatet af en sproglig gennemgang af hele vejledningen i

et

Læs alt

forsøg på at gøre sprogbrugen mere brugervenlig og let forståelig. Den

endelige

formulering tager ligesom det oprindelige udkast sigte på postlister i deres

helhed. De myndigheder, der deltog i udarbejdelsen af vejledningen, herunder

Justitsministeriet, havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til de

ændrede formuleringer.

2.

Spørgsmålet om indførelsen af en pligt til at føre postlister

blev drøftet i betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, jf.

bl.a. s. 19,

41f

og

133ff. I det forslag til lov om offentlighed i forvaltningen, der blev

(gen)fremsat den 3. oktober 1984, jf. Folketingstidende 1984-85, tillæg A,

sp.

327ff., var der i § 6 en bestemmelse med overskriften "Postlister".

Efter denne bestemmelses stk. 1 kunne justitsministeren efter forhandling med

vedkommende minister bestemme, at nærmere angivne forvaltningsmyndigheder

daglig skal udfærdige fortegnelser over de dokumenter, der den pågældende dag

er indgået til myndigheden (postlister). Nærmere regler herom og om retten

til

at blive gjort bekendt med fortegnelser skulle efter lovforslagets § 6, stk.

2,

fastsættes af vedkommende minister. For kommunale myndigheder kunne

bestemmelse

som nævnt i stk. 1 træffes af indenrigsministeren, der ligeledes fastsatte

regler efter stk. 2.

I forbindelse med

Folketingets behandling af lovforslaget blev der imidlertid i Retsudvalget

fra

flere sider rejst spørgsmål om berettigelsen af en forsøgsordning med

postlister. Der blev bl.a. lagt vægt på, at erfaringerne fra Norge og Sverige

syntes at vise, at pressens interesse i en systematisk gennemgang af

indgående

post er relativt beskeden, samt på, at en postlisteordning ville betyde et

ikke

ubetydeligt administrativt merarbejde. Det var endvidere af Kommunernes

Landsforening oplyst, at pressen, efter de foreliggende oplysninger, heller

ikke i Danmark syntes at gøre brug af adgangen til at gennemse den indgående

post i de kommuner, hvor der føres postlister, jf. Folketingstidende 1985-86,

tillæg A, sp.

189f.

På den baggrund udgik bestemmelsen om postlister af det lovforslag, der blev

fremsat den 2. oktober 1985, og som gennemførtes som lov nr. 572 af 19.

december 1985 om offentlighed i forvaltningen.

Siden er spørgsmålet om

postlister blevet behandlet i Folketinget i anledning af lovforslag fra SF,

jf.

Folketingstidende 1989-90, tillæg A, sp.

2765f.,

og Folketingstidende 1990-91, tillæg A, sp.

3229f. Ved begge lejligheder blev

forslagene alene 1. behandlet og således ikke vedtaget.

Der er således i dag ingen

almindelig retlig pligt for forvaltningsmyndigheder til at føre postlister,

og

det hører formentligt til undtagelsen, at sådanne lister føres. For så vidt

en

forvaltningsmyndighed (på frivilligt grundlag) fører postlister, må

spørgsmålet om aktindsigt i postlisterne bedømmes efter offentlighedslovens

almindelige regler.

3.

Efter offentlighedslovens § 4, stk. 1, kan enhver med de

undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med

dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som

led

i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Begæringen

om

aktindsigt skal efter § 4, stk. 3, angive de dokumenter eller den sag, som

den

pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

Retten til aktindsigt

omfatter efter § 5, stk. 1, alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder

genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må

antages at være kommet frem til adressaten, og indførelser i journaler,

registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Efter offentlighedslovens § 7

omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter.

Som interne arbejdsdokumenter anses bl.a. dokumenter, der udarbejdes af en

myndighed til eget brug.

Efter offentlighedslovens §

11, stk. 1, skal oplysninger i dokumenter, der er omfattet af bl.a. § 7, om

faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet,

uanset denne bestemmelse meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige

regler.

4.

Det rejste spørgsmål vedrører alene

interne

postlister. Der er efter Justitsministeriets opfattelse

ikke tvivl om, at en postliste som dokument er omfattet af

offentlighedslovens

område, jf. § 5, stk. 1, og at postlisten må betegnes som "oprettet af

en

forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse

med

dens virksomhed", jf. § 4, stk. 1.

Det må derimod efter

Justitsministeriets opfattelse give anledning til tvivl, om

offentlighedslovens

§ 4, stk. 3, er til hinder for at få aktindsigt. (Der ses bort fra muligheden

for at få méroffentlighed efter § 4, stk. 1, 2. pkt.).

Efter offentlighedslovens §

4, stk. 3, skal en begæring om aktindsigt som nævnt angive de dokumenter

eller

den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

Grundbetingelsen

for at få aktindsigt er således, at den, der ønsker aktindsigt, må have

kendskab til sagens eller dokumentets eksistens før henvendelsen til

vedkommende myndighed, jf. Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Forvaltningsret,

Sagsbehandling, 3. udgave, s. 177. Dette krav medfører bl.a., at der ikke kan

forlanges adgang til at gennemgå en forvaltningsmyndigheds registre,

journalmateriale, regnskabsmateriale eller andet tilsvarende materiale af

generel karakter med henblik på herigennem at finde frem til sager af en

bestemt art eller alle sager, der er blevet journaliseret i en bestemt

periode,

jf. Niels Eilschou Holm, Offentlighedsloven med Kommentarer, 1971, s. 36.

Om offentlighedslovens § 4,

stk. 3, og bestemmelsens anvendelse i praksis henvises i øvrigt til

Kommenteret

Offentlighedslov, 1992, s. 93ff. Det er her bl.a. anført, at

"Bestemmelsen

i offentlighedslovens § 4, stk. 3, kan ikke berettige et afslag på udlevering

af bestemte dokumenter under henvisning til manglende sagstilhørsforhold,

hvis

myndigheden dog på andet grundlag kan identificere det eller de konkrete

dokumenter, der ønskes udleveret. Bestemmelsen giver dog hjemmel for afslag,

uanset at genstanden for begæringen reelt tilsigter at skabe adgang til en

ubestemt flerhed af sager". Det tilføjes, at "Det sidste synspunkt

indebærer utvivlsomt, at begæringer om at få generelle udskrifter af et

bestemt offentligt register kan afslås med hjemmel i den nævnte bestemmelse,

jf. betænkning 857/1978, s. 120".

En almindelig adgang til

aktindsigt i postlister i deres helhed ville kunne føre til, at journalister

og

andre ville kunne få mulighed for at identificere sager, som de ellers ikke

ville have kendskab til og derved omgå det almindelige krav om at skulle

identificere den sag, man ønsker aktindsigt i. Begæringen vil således reelt

kunne tilsigte at skabe adgang til en ubestemt flerhed af sager, jf. citatet

ovenfor fra Kommenteret Offentlighedslov.

På den anførte baggrund er

det Justitsministeriets opfattelse, at en antagelse om ret til aktindsigt i

interne postlister

som sådanne

ikke

vil være forenelig med de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i

offentlighedslovens § 4, stk. 3, og at ekstraheringspligten efter lovens §

11,

stk. 1, i lyset heraf ikke kan føre til, at interne postlister i deres helhed

kan kræves ekstraheret.

I forbindelse med meddelelsen

af aktindsigt i en sag vil myndigheden derimod efter Justitsministeriets

opfattelse i almindelighed være forpligtet til at meddele aktindsigt i de

tilførsler til eventuelle interne postlister, der vedrører den pågældende

sag,

jf. offentlighedslovens § 11. Dette svarer til, hvad der gælder med hensyn

til

journaltilførsler, jf. offentlighedslovens § 5, stk. 1, nr. 2. Aktindsigt i

tilførslerne til postlisten vil dog kunne afslås efter offentlighedslovens

almindelige undtagelsesbestemmelser, f.eks. hvis tilførslerne i sig selv

afslører noget om enkeltpersoners private forhold, jf. offentlighedslovens §

12, stk. 1, nr. 1.

Selv om det, der er anført

det pågældende sted i vejledningen, således efter Justitsministeriets

opfattelse ikke er forkert - men måske nok lidt unuanceret - finder

Justitsministeriet, at det i forbindelse med en evt. genoptryk eller en ny

udgave af vejledningen kunne overvejes at foretage en præcisering eller

eventuelt helt at udelade det omhandlede afsnit, der for så vidt ikke angår

et

spørgsmål, der specifikt knytter sig til det emne, der behandles i

vejledningen."

I en skrivelse til

Finansministeriet udtalte jeg herefter følgende:

"Adgangen til aktindsigt

i postlister beror på lov om offentlighed i forvaltningen.

Denne lovs § 4, stk. 1 og 3,

indeholder følgende bestemmelse:

"

§ 4.

Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange

at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af

en

forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse

med

dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre

omfang,

medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v.

...

Stk. 3.

Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller

den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med."

Udgangspunktet er ifølge

bestemmelsen, at dokumenter, der er oprettet af en forvaltningsmyndighed, er

omfattet af adgangen til aktindsigt. Af stk. 3 følger dog, at en begæring kun

skal imødekommes, hvis enten dokumentet eller sagen, den pågældende ønsker at

blive gjort bekendt med, identificeres.

Retten til aktindsigt

omfatter ikke interne arbejdsdokumenter, jf. § 7. Selv om der er tale om et

internt dokument, omfatter adgangen til aktindsigt ifølge § 11, stk. 1,

"faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for

sagsforholdet".

Hverken offentlighedsloven

eller andre generelle regler pålægger forvaltningsmyndigheder at føre

postlister, d.v.s. lister over de breve, der modtages hos eller fra den

enkelte

forvaltningsmyndighed.

For så vidt sådanne lister

føres, må de normalt anses for interne dokumenter, d.v.s. anses for omfattet

af

§ 7 i offentlighedsloven. Listerne kan - som påpeget af Justitsministeriet i

det citerede notat - miste deres interne karakter, enten ved at blive

udleveret

til andre myndigheder eller til private, eller ved at blive gjort

tilgængelige

for udenforstående.

Tvivlen angår således

postlister, der må betegnes som interne, og som derfor er omfattet af lovens

§

7.

De faktiske oplysninger

indeholdt i sådanne dokumenter er ifølge § 11, stk. 1, omfattet af

aktindsigtsreglerne. Denne adgang gælder dog kun oplysninger om

"faktiske

omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet". Det

faktiske indhold af en postliste er de registrerede forsendelser, og disse

oplysninger må ifølge sagens natur alle betragtes som væsentlige for

sagsforholdet: at have oversigt over ind- og udgående post.

Det følger således

umiddelbart af § 11, stk. 1, at der er adgang til aktindsigt i postlister,

uanset disses interne karakter.

Jeg forstår

Justitsministeriets udtalelse således, at ministeriet er enig heri.

Justitsministeriet har imidlertid gjort gældende, at § 11, stk. 1, må ses i

sammenhæng med § 4, stk. 3, om identifikation af de dokumenter, der ønskes

aktindsigt i. Det vil harmonere mindre godt med dette krav, hvis en

journalist

ved begæring om aktindsigt i en postliste kan få hjælp til at identificere

sager, som den pågældende ikke i forvejen er bekendt med.

Kravet om identifikation af

enten sager eller dokumenter bygger især på hensynet til myndighedens

praktiske

administration af aktindsigtsreglerne. Derimod ses der ikke at være

holdepunkter for at antage, at bestemmelsen skulle udgøre en selvstændig

indholdsmæssig beskæring af en ellers bestående adgang til aktindsigt.

Tværtimod er det antaget, at

bestemmelsen i § 4, stk. 3, er opfyldt, hvis aktindsigtsbegæringen indeholder

de oplysninger, som er nødvendige for, at myndigheden kan finde frem til

sagen, jf. John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 2. udgave, s.

93f.

Der ses endvidere ikke i

forarbejderne til bestemmelsen at være givet udtryk for ønsket om at hindre

eller besvære journalisters systematiske anvendelse af aktindsigtsreglerne

til

opdagelse eller afdækning af sager i den offentlige forvaltning.

Det vil efter min opfattelse

harmonere bedre med det offentlighedsprincip, offentlighedsloven bygger på,

hvis det antages, at en begæring om udlevering af en nærmere konkretiseret

postliste skal imødekommes, uanset udleveringen eventuelt vil sætte ansøgeren

i

stand til dermed at blive gjort bekendt med sager eller dokumenter, og dermed

sættes i stand til at opfylde identifikationskravet i § 4, stk. 3.

Sammenfattende er det således

min opfattelse, at den omstændighed, at der ikke ved offentlighedsloven blev

gennemført pligt til etablering af postlister, ikke berettiger til en

indskrænkende fortolkning af lovens § 4, stk. 1, sammenholdt med § 7 og § 11,

stk. 1, således at interne postlister - såfremt sådanne rent faktisk føres -

ikke skulle være omfattet af adgangen til aktindsigt."

Lignende dokumenter