Aktindsigt i postlister.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i postlister.
I skrivelse af 10. september
1993 anmodede jeg Finansministeriet om at fremkomme med en nærmere
redegørelse
for den opfattelse der var kommet til udtryk i følgende bemærkninger i
ministeriets vejledning om informationsteknologi og forvaltningsregler:
"Offentlige
institutioner fører typisk lister over indkommen post. Sådanne interne
postlister kan undtages fra aktindsigt."
Finansministeriet indhentede
i den anledning en udtalelse af 30. september 1993 om spørgsmålet fra
Justitsministeriets lovafdeling. Lovafdelingen udtalte bl.a.:
"...
1.
Det oprindelige udkast til det pågældende afsnit i vejledningen
havde følgende formulering: "Fører myndigheden en intern liste over
indkommet post (intern postliste) vil denne som udgangspunkt kunne undtages
fra
aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 7. Lægges postlisten frem for
journalister eller andre, vil den miste sin interne karakter og dermed være
undergivet aktindsigt efter offentlighedslovens almindelige regler."
Den formulering tilsigtede at
give udtryk for, at en intern postliste
som
sådan
kan undtages fra aktindsigt, jf. nærmere nedenfor pkt. 4 om
ekstraheringsproblematikken.
Den formulering, der i stedet
blev valgt, var resultatet af en sproglig gennemgang af hele vejledningen i
et
Læs alt
forsøg på at gøre sprogbrugen mere brugervenlig og let forståelig. Den
endelige
formulering tager ligesom det oprindelige udkast sigte på postlister i deres
helhed. De myndigheder, der deltog i udarbejdelsen af vejledningen, herunder
Justitsministeriet, havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til de
ændrede formuleringer.
2.
Spørgsmålet om indførelsen af en pligt til at føre postlister
blev drøftet i betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, jf.
bl.a. s. 19,
41f
og
133ff. I det forslag til lov om offentlighed i forvaltningen, der blev
(gen)fremsat den 3. oktober 1984, jf. Folketingstidende 1984-85, tillæg A,
sp.
327ff., var der i § 6 en bestemmelse med overskriften "Postlister".
Efter denne bestemmelses stk. 1 kunne justitsministeren efter forhandling med
vedkommende minister bestemme, at nærmere angivne forvaltningsmyndigheder
daglig skal udfærdige fortegnelser over de dokumenter, der den pågældende dag
er indgået til myndigheden (postlister). Nærmere regler herom og om retten
til
at blive gjort bekendt med fortegnelser skulle efter lovforslagets § 6, stk.
2,
fastsættes af vedkommende minister. For kommunale myndigheder kunne
bestemmelse
som nævnt i stk. 1 træffes af indenrigsministeren, der ligeledes fastsatte
regler efter stk. 2.
I forbindelse med
Folketingets behandling af lovforslaget blev der imidlertid i Retsudvalget
fra
flere sider rejst spørgsmål om berettigelsen af en forsøgsordning med
postlister. Der blev bl.a. lagt vægt på, at erfaringerne fra Norge og Sverige
syntes at vise, at pressens interesse i en systematisk gennemgang af
indgående
post er relativt beskeden, samt på, at en postlisteordning ville betyde et
ikke
ubetydeligt administrativt merarbejde. Det var endvidere af Kommunernes
Landsforening oplyst, at pressen, efter de foreliggende oplysninger, heller
ikke i Danmark syntes at gøre brug af adgangen til at gennemse den indgående
post i de kommuner, hvor der føres postlister, jf. Folketingstidende 1985-86,
tillæg A, sp.
189f.
På den baggrund udgik bestemmelsen om postlister af det lovforslag, der blev
fremsat den 2. oktober 1985, og som gennemførtes som lov nr. 572 af 19.
december 1985 om offentlighed i forvaltningen.
Siden er spørgsmålet om
postlister blevet behandlet i Folketinget i anledning af lovforslag fra SF,
jf.
Folketingstidende 1989-90, tillæg A, sp.
2765f.,
og Folketingstidende 1990-91, tillæg A, sp.
3229f. Ved begge lejligheder blev
forslagene alene 1. behandlet og således ikke vedtaget.
Der er således i dag ingen
almindelig retlig pligt for forvaltningsmyndigheder til at føre postlister,
og
det hører formentligt til undtagelsen, at sådanne lister føres. For så vidt
en
forvaltningsmyndighed (på frivilligt grundlag) fører postlister, må
spørgsmålet om aktindsigt i postlisterne bedømmes efter offentlighedslovens
almindelige regler.
3.
Efter offentlighedslovens § 4, stk. 1, kan enhver med de
undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med
dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som
led
i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Begæringen
om
aktindsigt skal efter § 4, stk. 3, angive de dokumenter eller den sag, som
den
pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.
Retten til aktindsigt
omfatter efter § 5, stk. 1, alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder
genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må
antages at være kommet frem til adressaten, og indførelser i journaler,
registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.
Efter offentlighedslovens § 7
omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter.
Som interne arbejdsdokumenter anses bl.a. dokumenter, der udarbejdes af en
myndighed til eget brug.
Efter offentlighedslovens §
11, stk. 1, skal oplysninger i dokumenter, der er omfattet af bl.a. § 7, om
faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet,
uanset denne bestemmelse meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige
regler.
4.
Det rejste spørgsmål vedrører alene
interne
postlister. Der er efter Justitsministeriets opfattelse
ikke tvivl om, at en postliste som dokument er omfattet af
offentlighedslovens
område, jf. § 5, stk. 1, og at postlisten må betegnes som "oprettet af
en
forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse
med
dens virksomhed", jf. § 4, stk. 1.
Det må derimod efter
Justitsministeriets opfattelse give anledning til tvivl, om
offentlighedslovens
§ 4, stk. 3, er til hinder for at få aktindsigt. (Der ses bort fra muligheden
for at få méroffentlighed efter § 4, stk. 1, 2. pkt.).
Efter offentlighedslovens §
4, stk. 3, skal en begæring om aktindsigt som nævnt angive de dokumenter
eller
den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.
Grundbetingelsen
for at få aktindsigt er således, at den, der ønsker aktindsigt, må have
kendskab til sagens eller dokumentets eksistens før henvendelsen til
vedkommende myndighed, jf. Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Forvaltningsret,
Sagsbehandling, 3. udgave, s. 177. Dette krav medfører bl.a., at der ikke kan
forlanges adgang til at gennemgå en forvaltningsmyndigheds registre,
journalmateriale, regnskabsmateriale eller andet tilsvarende materiale af
generel karakter med henblik på herigennem at finde frem til sager af en
bestemt art eller alle sager, der er blevet journaliseret i en bestemt
periode,
jf. Niels Eilschou Holm, Offentlighedsloven med Kommentarer, 1971, s. 36.
Om offentlighedslovens § 4,
stk. 3, og bestemmelsens anvendelse i praksis henvises i øvrigt til
Kommenteret
Offentlighedslov, 1992, s. 93ff. Det er her bl.a. anført, at
"Bestemmelsen
i offentlighedslovens § 4, stk. 3, kan ikke berettige et afslag på udlevering
af bestemte dokumenter under henvisning til manglende sagstilhørsforhold,
hvis
myndigheden dog på andet grundlag kan identificere det eller de konkrete
dokumenter, der ønskes udleveret. Bestemmelsen giver dog hjemmel for afslag,
uanset at genstanden for begæringen reelt tilsigter at skabe adgang til en
ubestemt flerhed af sager". Det tilføjes, at "Det sidste synspunkt
indebærer utvivlsomt, at begæringer om at få generelle udskrifter af et
bestemt offentligt register kan afslås med hjemmel i den nævnte bestemmelse,
jf. betænkning 857/1978, s. 120".
En almindelig adgang til
aktindsigt i postlister i deres helhed ville kunne føre til, at journalister
og
andre ville kunne få mulighed for at identificere sager, som de ellers ikke
ville have kendskab til og derved omgå det almindelige krav om at skulle
identificere den sag, man ønsker aktindsigt i. Begæringen vil således reelt
kunne tilsigte at skabe adgang til en ubestemt flerhed af sager, jf. citatet
ovenfor fra Kommenteret Offentlighedslov.
På den anførte baggrund er
det Justitsministeriets opfattelse, at en antagelse om ret til aktindsigt i
interne postlister
som sådanne
ikke
vil være forenelig med de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i
offentlighedslovens § 4, stk. 3, og at ekstraheringspligten efter lovens §
11,
stk. 1, i lyset heraf ikke kan føre til, at interne postlister i deres helhed
kan kræves ekstraheret.
I forbindelse med meddelelsen
af aktindsigt i en sag vil myndigheden derimod efter Justitsministeriets
opfattelse i almindelighed være forpligtet til at meddele aktindsigt i de
tilførsler til eventuelle interne postlister, der vedrører den pågældende
sag,
jf. offentlighedslovens § 11. Dette svarer til, hvad der gælder med hensyn
til
journaltilførsler, jf. offentlighedslovens § 5, stk. 1, nr. 2. Aktindsigt i
tilførslerne til postlisten vil dog kunne afslås efter offentlighedslovens
almindelige undtagelsesbestemmelser, f.eks. hvis tilførslerne i sig selv
afslører noget om enkeltpersoners private forhold, jf. offentlighedslovens §
12, stk. 1, nr. 1.
Selv om det, der er anført
det pågældende sted i vejledningen, således efter Justitsministeriets
opfattelse ikke er forkert - men måske nok lidt unuanceret - finder
Justitsministeriet, at det i forbindelse med en evt. genoptryk eller en ny
udgave af vejledningen kunne overvejes at foretage en præcisering eller
eventuelt helt at udelade det omhandlede afsnit, der for så vidt ikke angår
et
spørgsmål, der specifikt knytter sig til det emne, der behandles i
vejledningen."
I en skrivelse til
Finansministeriet udtalte jeg herefter følgende:
"Adgangen til aktindsigt
i postlister beror på lov om offentlighed i forvaltningen.
Denne lovs § 4, stk. 1 og 3,
indeholder følgende bestemmelse:
"
§ 4.
Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange
at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af
en
forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse
med
dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre
omfang,
medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v.
...
Stk. 3.
Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller
den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med."
Udgangspunktet er ifølge
bestemmelsen, at dokumenter, der er oprettet af en forvaltningsmyndighed, er
omfattet af adgangen til aktindsigt. Af stk. 3 følger dog, at en begæring kun
skal imødekommes, hvis enten dokumentet eller sagen, den pågældende ønsker at
blive gjort bekendt med, identificeres.
Retten til aktindsigt
omfatter ikke interne arbejdsdokumenter, jf. § 7. Selv om der er tale om et
internt dokument, omfatter adgangen til aktindsigt ifølge § 11, stk. 1,
"faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for
sagsforholdet".
Hverken offentlighedsloven
eller andre generelle regler pålægger forvaltningsmyndigheder at føre
postlister, d.v.s. lister over de breve, der modtages hos eller fra den
enkelte
forvaltningsmyndighed.
For så vidt sådanne lister
føres, må de normalt anses for interne dokumenter, d.v.s. anses for omfattet
af
§ 7 i offentlighedsloven. Listerne kan - som påpeget af Justitsministeriet i
det citerede notat - miste deres interne karakter, enten ved at blive
udleveret
til andre myndigheder eller til private, eller ved at blive gjort
tilgængelige
for udenforstående.
Tvivlen angår således
postlister, der må betegnes som interne, og som derfor er omfattet af lovens
§
7.
De faktiske oplysninger
indeholdt i sådanne dokumenter er ifølge § 11, stk. 1, omfattet af
aktindsigtsreglerne. Denne adgang gælder dog kun oplysninger om
"faktiske
omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet". Det
faktiske indhold af en postliste er de registrerede forsendelser, og disse
oplysninger må ifølge sagens natur alle betragtes som væsentlige for
sagsforholdet: at have oversigt over ind- og udgående post.
Det følger således
umiddelbart af § 11, stk. 1, at der er adgang til aktindsigt i postlister,
uanset disses interne karakter.
Jeg forstår
Justitsministeriets udtalelse således, at ministeriet er enig heri.
Justitsministeriet har imidlertid gjort gældende, at § 11, stk. 1, må ses i
sammenhæng med § 4, stk. 3, om identifikation af de dokumenter, der ønskes
aktindsigt i. Det vil harmonere mindre godt med dette krav, hvis en
journalist
ved begæring om aktindsigt i en postliste kan få hjælp til at identificere
sager, som den pågældende ikke i forvejen er bekendt med.
Kravet om identifikation af
enten sager eller dokumenter bygger især på hensynet til myndighedens
praktiske
administration af aktindsigtsreglerne. Derimod ses der ikke at være
holdepunkter for at antage, at bestemmelsen skulle udgøre en selvstændig
indholdsmæssig beskæring af en ellers bestående adgang til aktindsigt.
Tværtimod er det antaget, at
bestemmelsen i § 4, stk. 3, er opfyldt, hvis aktindsigtsbegæringen indeholder
de oplysninger, som er nødvendige for, at myndigheden kan finde frem til
sagen, jf. John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 2. udgave, s.
93f.
Der ses endvidere ikke i
forarbejderne til bestemmelsen at være givet udtryk for ønsket om at hindre
eller besvære journalisters systematiske anvendelse af aktindsigtsreglerne
til
opdagelse eller afdækning af sager i den offentlige forvaltning.
Det vil efter min opfattelse
harmonere bedre med det offentlighedsprincip, offentlighedsloven bygger på,
hvis det antages, at en begæring om udlevering af en nærmere konkretiseret
postliste skal imødekommes, uanset udleveringen eventuelt vil sætte ansøgeren
i
stand til dermed at blive gjort bekendt med sager eller dokumenter, og dermed
sættes i stand til at opfylde identifikationskravet i § 4, stk. 3.
Sammenfattende er det således
min opfattelse, at den omstændighed, at der ikke ved offentlighedsloven blev
gennemført pligt til etablering af postlister, ikke berettiger til en
indskrænkende fortolkning af lovens § 4, stk. 1, sammenholdt med § 7 og § 11,
stk. 1, således at interne postlister - såfremt sådanne rent faktisk føres -
ikke skulle være omfattet af adgangen til aktindsigt."
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 181 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGHED I FORVALTNINGEN(ANVENDELSESOMRÅDE, JOURNAL- OG POSTLISTER) Retsinformation · 11. marts 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen Retsinformation · 19. marts 1999
- 1995 LSF 194 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGHED I FORVALTNINGEN (ANVENDELSESOMRÅDE, JOURNAL- OG POSTLISTER) Retsinformation · 30. januar 1996
- Aktindsigt i dokumenter om overdragelse af arealer til Ørestadsselskabet Retsinformation · 3. marts 2003
- Svar på ansøgning om uddannelsesorlov meddelt pr. e-mail Retsinformation · 2. oktober 2002
- Aktindsigt. Forudbetaling som betingelse for udlevering af fotokopier Retsinformation · 18. september 2001