Aktindsigt. Forudbetaling som betingelse for udlevering af fotokopier
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt. Forudbetaling som betingelse for udlevering af
fotokopier
Det fremgik af sagens akter
at journalisten A ved en telefonisk henvendelse til Direktoratet for
Arbejdstilsynet den 4. juli 1997 anmodede om aktindsigt i en klagesag rejst
af
selskabet B i forbindelse med en arbejdstilsynskreds’ påbud vedrørende
en byggeplads.
Den 7. juli 1997 traf
Direktoratet for Arbejdstilsynet følgende afgørelse:
“I den anledning skal direktoratet
meddele, at man i henhold til kapitel 2 i lov om offentlighed i forvaltningen
giver Dem aktindsigt i sagens dokumenter.
Kopi af sagens dokumenter
rummes på 36 sider.
I henhold til
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 647 af 18. september 1986 om betaling
for afskrifter og fotokopier, der udleveres i henhold til lov om offentlighed
i forvaltningen, skal der kræves betaling for udlevering af kopier af de
ønskede akter som følger:
1 kopi á kr. 10,00
kr. 10,00
35 kopier á kr. 1,00
kr. 35,00
I alt til betaling
kr. 45,00
Beløbet bedes indbetalt på
direktoratets girokonto nr. 6 00 09 67. Indbetalingen bedes mærket
’Aktindsigt’
og henvise til ovenstående journalnummer. Når beløbet er modtaget i
Læs alt
Direktoratet for Arbejdstilsynet, fremsendes de nævnte kopier af sagens
akter.”
A klagede den 15. juli 1997
over afgørelsen til arbejdsministeren. I klagen skrev han bl.a. følgende:
“Imidlertid har Direktoratet
afvist at sende papirerne, før den krævede betaling på 45 kroner er indsat på
den nævnte girokonto. Og det krav vil jeg hermed klage over. Ikke over, at
jeg
skal betale for kopierne - for det er helt i overensstemmelse med Lov om
Offentlighed.
Men over, at aktindsigten først gives, når pengene er registreret som
modtaget
- for derved forsinkes min anmodning om aktindsigt med fire-fem arbejdsdage
(og
dermed reelt med en uge).
Betalingskravet kunne måske
accepteres, hvis direktoratets praksis med at kræve betaling, før ønsket
materiale tilsendes, var universel og gjaldt alle ekspeditioner fra
direktoratet.
Men (C) fra Direktoratet har telefonisk bekræftet, at hvis jeg havde bestilt
en
af Direktoratets publikationer, så havde jeg fået den tilsendt med det samme
vedlagt et girokort til senere betaling. Så kravet om forudbetaling skyldes
altså ikke frygt for, at (journalistens arbejdsgiver) ikke betaler regningen
på
45 kroner.
Jeg er vidende om, at kravet
om forudbetaling nok ikke er i strid med offentlighedslovens bogstav - men
efter min mening er den i strid med ånden i loven - at offentligheden skal
have
indsigt i myndighedernes arbejde så hurtigt som muligt. Jeg skal derfor
anmode
ministeren om at præcisere overfor Direktoratet for Arbejdstilsynet, at
betaling for aktindsigt bør opkræves efter samme retningslinier, som gælder
for
Direktoratets øvrige publikationer.”
Med brev af 17. juli 1997
sendte Direktoratet for Arbejdstilsynet – da man nu havde modtaget det
opkrævede beløb – kopi af de ønskede akter til A.
Arbejdsministeren bad på
baggrund af A’s klage den 21. juli 1997 Direktoratet for Arbejdstilsynet
om en
udtalelse og om udlån af sagens akter. Af udtalelsen af 18. august 1997
fremgik
bl.a. følgende:
“
Direktoratets vurdering
I henhold til § 1 i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 647 af 18. september 1986 om betaling
for afskrifter og fotokopier, der udleveres i henhold til lov om offentlighed
i
forvaltningen skal der opkræves betaling for afskrifter og fotokopier af
dokumenter, der udleveres efter begæring i henhold til lov om offentlighed i
forvaltningen.
I forlængelse af ovennævnte
bestemmelse har Direktøren for Arbejdstilsynet udsendt At-cirkulæreskrivelse
nr. 4/1993 om opkrævning af betaling, når der udleveres fotokopier m.v. i
sager
om aktindsigt. I At-cirkulæreskrivelsen gives retningslinier for, hvorledes
Arbejdstilsynets
enheder skal administrere reglerne i bl.a. ovennævnte bekendtgørelse.
Retningslinierne er i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler, bl.a. om
i
hvilke tilfælde, der ikke skal kræves betaling.
Derudover indeholder
Arbejdstilsynets cirkulæreskrivelse et afsnit om tidspunkt for betaling og
procedure i forbindelse med opkrævning af et eventuelt beløb for kopier. Det
fremgår således af cirkulæreskrivelsens punkt II. C., at betaling for
udlevering af fotokopier m.v. i aktindsigtssager skal ske forud for at undgå,
at der opstår behov for at føre inkassosager.
Det skal i denne forbindelse
bemærkes, at der oftest vil være tale om beløb i en størrelsesorden af under
100 kr., og at de økonomiske omkostninger og ressourceanvendelse i øvrigt i
forbindelse med inkasso i tilfælde af manglende betaling vil stå i urimelig
misforhold til det beløb, der søges inddrevet ved inkasso.
Arbejdstilsynet har på
ovennævnte baggrund af praktiske årsager valgt at kræve betaling forud for
udlevering af fotokopier, hvor sådanne ønskes tilsendt/udleveret i sager om
aktindsigt efter offentlighedsloven.
I forbindelse med
udarbejdelsen af ovennævnte At-cirkulæreskrivelse tog direktoratet kontakt
til
både Finansministeriet og Justitsministeriet. De pågældende ministerier havde
ingen indvendinger mod den omtalte procedure med at kræve betaling forud for
udlevering af kopier i forbindelse med aktindsigtssager.
Med hensyn til direktoratets
praksis vedrørende fremsendelse af publikationer m.v. kan det oplyses, at
direktoratet gratis fremsender 1 eksemplar af regelmateriale, At-meddelelser,
At-anvisninger og At-cirkulæreskrivelser. Hvis en borger ønsker flere
eksemplarer af ovennævnte publikationer eller flere rapporter tilsendt, sker
dette mod betaling. Materialet udsendes her med faktura til efterfølgende
betaling. I tilfælde af, at borgeren ikke betaler efter rykkere, lukkes
borgerens
konto i direktoratet, og der vil ikke blive fremsendt yderligere materiale
til
borgeren, før mellemværendet er bragt i orden fra borgerens side.
Direktoratet er enig med (A)
i, at hensigten med offentlighedsloven bl.a. er at sikre borgerne mulighed
for
hurtig aktindsigt. Efter Justitsministeriets vejledning om lov om
offentlighed
i forvaltningen fra 1988, pkt 49, bør borgere, der ønsker at gennemse
dokumenter i en sag, således straks have adgang hertil. Imidlertid nævner
Justitsministeriets vejledning også, at det af forskellige administrative
grunde kan være tilladeligt at udsætte aktindsigtens gennemførelse, fx hvis
sagen er under behandling og af hastende karakter eller hensynet til en
forsvarlig og hurtig behandling af andre sager nødvendiggør en udsættelse.
Som nævnt ovenfor har
direktoratet straks efter modtagelsen af begæring om aktindsigt truffet
afgørelse herom, og straks efter modtagelsen af beløbet sendt kopier af
sagens
akter til (A). Det er således direktoratets opfattelse, at man har ekspederet
(A)’s begæring om aktindsigt med den nødvendige og i loven forudsatte
hurtighed.”
Den 8. september 1997 udtalte
arbejdsministeren herefter bl.a. følgende:
“Forslaget om at opkræve
betaling for aktindsigt efter samme retningslinier som gælder ved rekvirering
af øvrige publikationer fra direktoratet, finder jeg ikke hensigtsmæssigt.
Direktoratet har således oplyst, at man ophører med at fremsende yderligere
materiale til borgeren, hvis borgeren ikke betaler. Samme praksis kan ikke
indføres i forhold til aktindsigtssager, idet en borger ikke kan nægtes
adgang
til aktindsigt med henvisning til, at vedkommende eventuelt ikke har betalt
for
materiale fremsendt ved en tidligere lejlighed.
Jeg kan af sagens akter se,
at direktoratet straks ved modtagelsen af Deres betaling har fremsendt det
ønskede materiale, hvilket er i overensstemmelse med den i loven forudsatte
hurtighed. Hvis De har behov for straks at få adgang til dokumenterne i en
sag,
vil De som hovedregel kunne få adgang til at gennemse dokumenterne i sagen
ved
at møde personligt frem i direktoratet.
Jeg må således meddele Dem,
at jeg ikke finder anledning til at kritisere direktoratets praksis på
området.”
I brev af 2. oktober 1997
klagede A til mig. I anledning af hans klage bad jeg den 12. november 1997
Arbejdsministeriet om en udtalelse. Jeg bad om at Arbejdsministeriet forinden
indhentede en udtalelse fra Direktoratet for Arbejdstilsynet,
Justitsministeriet
og Finansministeriet idet det fremgik af sagen at cirkulæreskrivelse nr. 41
fra 1997 havde været forelagt disse ministerier, og at disse ikke havde haft
indvendinger imod skrivelsens indhold.
Jeg modtog den 21. september
1998 Arbejdsministeriets udtalelse af 18. september 1998 vedlagt udtalelser
fra
Finansministeriet, Direktoratet for Arbejdstilsynet og Justitsministeriet af
henholdsvis 12. december 1997, 15. december 1997 og 10. september 1998.
Af udtalelsen fra
Justitsministeriet fremgik bl.a. følgende:
“Arbejdsministeriet har over
for ombudsmanden oplyst, at spørgsmålet om Arbejdstilsynets adgang til at
kræve
forudbetaling i september 1992 blev forelagt telefonisk for en medarbejder i
Justitsministeriet. Den pågældende medarbejder havde ikke indvendinger imod,
at der i Arbejdstilsynets cirkulæreskrivelse blev indsat en bestemmelse
herom.
Ombudsmanden har derfor anmodet Arbejdsministeriet om at indhente en
udtalelse
om det rejste spørgsmål fra Justitsministeriet.
I den anledning skal
Justitsministeriet udtale følgende:
1.
Der er ikke i Justitsministeriet udarbejdet et notat om den
ovennævnte telefonsamtale.
Justitsministeriet har
imidlertid modtaget et notat om telefonsamtalen som Arbejdstilsynet har
udarbejdet.
Det fremgår heraf, at
telefonsamtalen fandt sted den 29. september 1992. Den pågældende medarbejder
i
Justitsministeriet udtalte ifølge notatet, at en
myndighed efter hans opfattelse måtte ’kunne
afkræve betaling for udlevering af fotokopier for den fysiske udlevering,
d.v.s. gøre udleveringen betinget af, at beløbet herfor var indbetalt, dog
selvfølgelig forudsat, at myndigheden var berettiget til at opkræve
beløbet.’
2.
Efter offentlighedslovens § 16, stk. 3, fastsætter justitsministeren
regler om betaling for afskrifter og fotokopier.
Nærmere regler herom er
fastsat i bekendtgørelse nr. 647 af 18. september 1986 om betaling for
afskrifter og fotokopier, der udleveres i henhold til lov om offentlighed i
forvaltningen (betalingsbekendtgørelsen).
Der er ikke i bekendtgørelsen
fastsat regler om, på hvilket tidspunkt ansøgeren skal betale det beløb, som
efter bekendtgørelsen kan opkræves for udlevering af fotokopier eller
afskrifter.
Spørgsmålet er derfor, om en
myndighed – uden udtrykkelig hjemmel – kan stille krav om
forudbetaling som
betingelse for udlevering af fotokopier.
Til støtte herfor kan
anføres, at et sådant krav er sagligt begrundet i hensynet til effektivt at
sikre, at beløbet betales. Herved undgås, at der efterfølgende må føres
inkassosager for at få inddrevet beløbet. Der er endvidere tale om et ikke
særligt byrdefuldt krav, der knytter sig til hovedforpligtelsen (betaling),
som der utvivlsomt er hjemmel til. Et krav om forudbetaling er således ikke
uproportionalt i forhold til hensynet til effektivt at sikre statens
økonomiske
og administrative interesser.
Heroverfor står navnlig, at
et krav om forudbetaling betyder, at der i reglen går længere tid, inden
ansøgeren modtager fotokopi af de dokumenter, som den pågældende har ret til
aktindsigt i.
Det bemærkes herved, at sager
om aktindsigt skal behandles med særlig hurtighed, jf. offentlighedslovens §
16, stk. 1, og bemærkningerne til bestemmelsen (Folketingstidende 1985-86,
Tillæg A, sp. 196 233) I forarbejderne til offentlighedsloven anføres det
nærmere, at hurtig sagsbehandling og afgørelse i sager om aktindsigt er en
væsentlig forudsætning for, at offentlighedsloven kan opfylde sine
intentioner
om, at pressen og andre nyhedsformidlende institutioner skal have mulighed
for
ved anvendelse af loven løbende at orientere befolkningen om aktuelle sager,
der er under behandling i den offentlige forvaltning (Folketingstidende 1985-
86, a.st., sp. 196).
Endvidere kan det anføres, at
i betragtning af beløbenes relativt beskedne størrelse må offentlige
myndigheders økonomiske interesser i effektivt at sikre sig betaling vige for
lovens intention om en hurtig behandling af anmodninger om aktindsigt.
Sammenfattende må det efter
Justitsministeriets opfattelse antages, at en myndighed i almindelighed ikke
kan stille som betingelse for at udlevere fotokopier, at ansøgeren har
forudbetalt det gebyr, der kan opkræves efter reglerne i
betalingsbekendtgørelsen.
Et krav om forudbetaling kan
således efter Justitsministeriets opfattelse alene stilles i de ganske
særlige
tilfælde, hvor myndigheden har grund til at tro, at den pågældende ikke vil
betale gebyret. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ansøgeren tidligere har
undladt at betale gebyr for udlevering af fotokopier.”
Af Arbejdsministeriets
udtalelse af 18. september 1998 fremgik bl.a. følgende:
“
Udtalelsen fra Arbejdstilsynet
Af Arbejdstilsynets udtalelse
af 15. december 1997 fremgår, at tilsynet ikke forelagde
At-cirkulæreskrivelse
nr. 4 fra 1993 for Justitsministeriet og Finansministeriet, men at tilsynet i
forbindelse med udarbejdelsen af At-cirkulæreskrivelsen tog kontakt til både
Justitsministeriet og Finansministeriet.
Kontakten til
Finansministeriet bestod i en telefonisk henvendelse af 30. juli 1992 (jvf.
sagens akter. I Arbejdstilsynets udtalelse af 15. december 1997 fremgår det
fejlagtigt, at kontakten fandt sted den 30. september 1992). Den pågældende
medarbejder i Finansministeriet var af den opfattelse, at der var pligt til
at
opkræve betaling for udlevering af fotokopier over et vist antal, og at en
undladelse heraf kunne medføre påtale fra Rigsrevisionen.
Kontakten til
Justitsministeriet bestod i en telefonisk henvendelse af 29. september 1992.
Den pågældende medarbejder i Justitsministeriet var af den opfattelse, at en
myndighed måtte kunne gøre udlevering af kopier af akter i en sag, der var
bevilget aktindsigt i, betinget af, at beløbet var indbetalt.
Efter At-cirkulæreskrivelsens
udsendelse i april 1993 sendte Arbejdstilsynet skrivelsen til
Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Udtalelsen fra Finansministeriet
Finansministeriet oplyser, at
Arbejdstilsynet ved telefonisk henvendelse af 30. juli 1992 til
Finansministeriet forespurgte, om en institution kan ’beholde’
betaling for
fotokopiering i henhold til offentlighedsloven.
Finansministeriet oplyste, at
man besvarede dette spørgsmål ud fra et bevillingsretligt synspunkt og
fremkom
i den forbindelse med en fortolkning af relevante afsnit i Budgetvejledning
1992. Ministeriets holdning var, at institutionen skal oppebære beløbet, men
at institutionen ikke har fri rådighed over dette.
Herudover oplyser
Finansministeriet, at man ikke har modtaget henvendelse vedrørende den nævnte
cirkulæreskrivelse, hverken for så vidt angår spørgsmålet om forudbetaling
eller skrivelsen i sin helhed.
Udtalelsen fra Justitsministeriet
...
Arbejdsministeriets udtalelse
Arbejdstilsynet foretog, som
det fremgår af sagsakterne, høring af såvel Justits- som Finansministeriet
forud for udarbejdelsen af At-cirkulæreskrivelse nr. 4 fra 1993 om opkrævning
af betaling i aktindsigtssager. I Justitsministeriet oplyste den pågældende
fuldmægtig telefonisk, at ... ’en myndighed måtte kunne afkræve betaling
for
udlevering af fotokopier forud for den fysiske udlevering, dvs. gøre
udleveringen betinget af, at beløbet herfor var indbetalt, dog selvfølgelig
forudsat, at myndigheden var berettiget til at opkræve beløbet’ (der
henvises
til telefonnotat af 29. september 1992, udarbejder af Arbejdstilsynet, som er
vedlagt).
Efter udsendelsen af
At-cirkulæreskrivelse nr. 4 fra 1993 fremsendte Arbejdstilsynet
cirkulæreskrivelsen
til Justitsministeriets Lovafdeling med bemærkning om, at ... ’såfremt
Justitsministeriet måtte have bemærkninger i den anledning, hører
direktoratet
gerne herom’. (Der henvises ligeledes til sagsakterne). Arbejdstilsynet
modtog
ingen bemærkninger fra Justitsministeriet i den anledning.
Arbejdsministeriet finder på
dette grundlag, at Arbejdstilsynet ved udarbejdelsen af At-cirkulæreskrivelse
nr. 4 fra 1993 handlede korrekt, idet man dels foretog høring af de relevante
parter, dels udformede skrivelsen i overensstemmelse med de telefoniske
oplysninger, man havde modtaget fra hhv. Justits- og Finansministeriet, og
endelig, efter udsendelsen, fremsendte skrivelsen til Justitsministeriet med
anmodning om bemærkninger. Som nævnt ovenfor, modtog Arbejdstilsynet ingen
bemærkninger fra Justitsministeriet på baggrund heraf og havde derfor ikke
anledning til at betvivle, at cirkulæreskrivelsens formuleringer var i
overensstemmelse med Justitsministeriets tolkning af offentlighedsloven.
Arbejdsministeriet
konstaterer samtidigt, at Justitsministeriet i sin udtalelse af 10. september
1998 efter en fornyet tolkning af offentlighedsloven og dens forarbejder
finder, at en myndighed i almindelighed ikke kan stille som betingelse for at
udlevere fotokopier, at ansøgeren har forudbetalt det gebyr, der kan opkræves
efter reglerne i betalingsbekendtgørelsen. Forudbetaling er efter
Justitsministeriets
opfattelse forbeholdt de situationer, hvor der er grund til at tro, at den
pågældende ikke vil betale.
På grundlag af
Justitsministeriets nye tolkning af offentlighedsloven, jvf.
Justitsministeriets udtalelse af 10. september 1998, vil Arbejdsministeriet,
såfremt ombudsmanden er enig i Justitsministeriets tolkning, tage skridt til
at ændre Arbejdstilsynets cirkulæreskrivelse nr. 4 fra 1993, således at det
af
denne vil fremgå, at udlevering af fotokopier i forbindelse med
aktindsigtsbegæringer ikke kan betinges af, at betaling sker forud for
udlevering, og at forudbetaling alene kan kræves, hvis der er grund til at
tro,
at den pågældende ikke vil betale.
Forinden Arbejdsministeriet
foretager sig videre i sagen, vil man afvente ombudsmandens afgørelse i
sagen.”
Ombudsmandens udtalelse
”Reglerne om sagsbehandlingen i forbindelse med en aktindsigtsbegæring
efter offentlighedsloven findes i lovens § 16 der har denne ordlyd:
’
§ 16.
Vedkommende myndighed afgør snarest om en begæring kan imødekommes, og om
den, der har fremsat begæringen, skal gøres bekendt med dokumenterne ved, at
der gives adgang til gennemsyn på stedet, eller ved, at der udleveres en
afskrift eller kopi.
Stk. 2.
Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage
efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, skal myndigheden
underrette den begærende om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan
forventes at foreligge.
Stk. 3.
Fremsættes der begæring om aktindsigt i sager som nævnt i § 2, stk. 2, 2
pkt., underretter myndigheden snarest den ansatte herom med angivelse af,
hvem der har fremsat begæringen. Når der er truffet afgørelse om aktindsigt,
underretter myndigheden den ansatte om, hvilke oplysninger i sagen der er
udleveret.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler om betaling for afskrifter og
kopier.’
Bestemmelsen i stk. 3 blev indført ved lov nr. 276 af 13. maj 1998. Det
nugældende stk. 4 var således tidligere stk. 3. I medfør af denne bestemmelse
har justitsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 647 af 18. september 1986 om
betaling for afskrifter og fotokopier der udleveres i henhold til lov om
offentlighed i forvaltningen. Bekendtgørelsen indeholder ikke regler om på
hvilket tidspunkt den der ansøger om aktindsigt, skal betale det beløb som
efter bekendtgørelsen kan opkræves for udlevering af fotokopier eller
afskrifter. Spørgsmålet er derfor – som anført af Justitsministeriet i
udtalelsen af 10. september 1998 – om en myndighed uden udtrykkelig
hjemmel kan stille krav om forudbetaling som betingelse for udlevering af
fotokopier.
I forarbejderne til bestemmelsen i offentlighedsloven § 16 og i de generelle
bemærkninger til loven (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 196 og 233)
er bl.a. anført følgende:
’... en hurtig behandling og
afgørelse af sager om aktindsigt er en væsentlig forudsætning for, at
offentlighedsloven kan opfylde sine intentioner om, at pressen og andre
nyhedsformidlende institutioner skal have mulighed for ved anvendelse af
loven
løbende at orientere befolkningen om aktuelle sager, der er under behandling
i
den offentlige forvaltning.
...
Efter bestemmelsen i
stk. 1,
skal sager om aktindsigt afgøres
’snarest’. Denne ændring i forhold til formuleringen af den
tilsvarende
bestemmelse i den gældende offentlighedslovs § 8, stk. 2, tilsigter at
fremhæve, at sager om aktindsigt skal behandles med særlig hurtighed.
...
Bestemmelsen i
stk. 2
, der er ny, er begrundet i et
ønske om at sikre, at behandlingstiden for begæringer om aktindsigt ikke uden
rimelig anledning trækker ud. Der er ikke indsat en absolut frist for
sagsbehandlingens varighed i aktindsigtssager, men bestemmelsen om, at den
begærende skal have en begrundet underretning i tilfælde, hvor aktindsigt
ikke
kan imødekommes inden for 10 dage, samt oplysning om, hvornår en afgørelse
kan
forventes at foreligge, må i sig selv forventes at bidrage til, at
behandlingstiden ikke unødigt trækker ud.’
Det er således forudsat i
bestemmelsen i offentlighedslovens § 16 at sager om aktindsigt skal behandles
med særlig hurtighed. Pressens særlige rolle er fremhævet i denne
forbindelse.
I betænkning nr. 857/1978 om
offentlighedslovens revision der ligger til grund for den gældende
offentlighedslov, er der (s. 161) anført følgende:
’Udvalget har overvejet, om
der måtte være behov for i videre omfang at regulere spørgsmålet om, fra
hvilket tidspunkt dokumenter bliver undergivet offentlighedsadgangen. Hvad
angår dokumenter, der indsendes til eller på anden måde afgives til en
offentlig myndighed, må det i mangel af en udtrykkelig regulering anses for
givet, at retten til aktindsigt principielt kan gøres gældende, så snart
dokumentet er modtaget af vedkommende myndighed. Med hjemmel i lovens § 8,
stk.
2, (udkastets § 13) vil der dog kunne træffes bestemmelse om at udskyde
tidspunktet for aktindsigt, såfremt dette er påkrævet af hensyn til sagens
ekspedition. Adgangen til at blive gjort bekendt med indkomne dokumenter må
efter udvalgets opfattelse anses for tilfredsstillende fastlagt efter den
gældende retstilstand, og en nærmere præcisering af denne ved udtrykkelige
regler skønnes overflødig.’
I samme betænkning, s.
317f, i Justitsministeriets vejledning
til offentlighedsloven, pkt. 49, og i den kommenterede offentlighedslov af
John Vogter, 3. udgave (1998), s.
281f,
er det uddybet hvilke grunde som kan føre til at udsætte afgørelsen af og
gennemførelsen af aktindsigt. Det kan bl.a. være at sagsakterne er til høring
hos en anden myndighed eller af anden grund ikke er i myndighedens
besiddelse,
at der opstår tvivl om fortolkningsspørgsmål, eller hvis den pågældende sag
er
under ekspedition og af hastende karakter, og ekspeditionen ikke uden særlige
vanskeligheder vil kunne afbrydes. Der er således tale om situationer hvor
der
foreligger praktiske forhindringer for gennemførelsen af aktindsigten.
Direktoratet for
Arbejdstilsynets begrundelse for at kræve forudbetaling og dermed udsætte
gennemførelsen af aktindsigten - sådan som det bl.a. er beskrevet i
direktoratets udtalelse til Arbejdsministeriet i sagen af 18. august 1997 -
er at sikre at der sker betaling, således at det undgås efterfølgende at
skulle føre inkassosager. De økonomiske omkostninger og ressourceanvendelsen
ved sådanne inkassosager vil ifølge direktoratet stå i misforhold til det
beløb der søges inddrevet.
Efter min opfattelse er dette
hensyn ikke tilstrækkelig tungtvejende til at begrunde en fravigelse af
offentlighedslovens intention om at sager om aktindsigt behandles med særlig
hurtighed. Jeg har herved bl.a. lagt vægt på at udsættelsen af aktindsigtens
gennemførelse i denne situation ikke beror på praktiske forhindringer. Det er
alene hensynet til myndighedens egen økonomi og ressourceanvendelse der
betinger at aktindsigtens gennemførelse udsættes.
Direktoratet for
Arbejdstilsynet og Arbejdsministeriet har henholdsvis i udtalelse af 18.
august 1997 og i brev til Dem af 8. september 1997 anført at De som
hovedregel
- hvis De har behov for straks af få adgang til dokumenterne i en sag - kan
få
adgang til at gennemse dokumenterne i sagen ved at møde personligt frem i
direktoratet. Jeg finder ikke at muligheden for at gennemse dokumenterne hos
myndigheden kan ændre ved det ovenfor anførte, bl.a. fordi de som bor langt
fra
myndigheden, ikke umiddelbart kan benytte sig af denne mulighed.
Sammenfattende er jeg således
enig med Justitsministeriet i at en myndighed i almindelighed ikke kan stille
som betingelse for at udlevere fotokopier at den der ansøger om aktindsigt,
har forudbetalt det gebyr der kan opkræves efter reglerne i
betalingsbekendtgørelsen. Jeg finder således at det var uberettiget at
Direktoratet for Arbejdstilsynet krævede forudbetaling i forbindelse med
Deres
aktindsigtsbegæring. Jeg har gjort Arbejdsministeriet bekendt med min
opfattelse.
Jeg har ikke fundet grundlag
for at fremsætte min opfattelse som en kritik af Direktoratet for
Arbejdstilsynet og Arbejdsministeriet. Jeg har herved lagt vægt på at
direktoratet,
forinden man udsendte cirkulæreskrivelsen hvori kravet om forudbetaling er
indeholdt, hos relevante myndigheder undersøgte spørgsmålet om hvorvidt man
kunne gennemføre en ordning med forudbetaling.
Under hensyn til at
Arbejdsministeriet i sin udtalelse til mig har oplyst at man - hvis jeg er
enig
med Justitsministeriet - vil tage skridt til at ændre cirkulæreskrivelsen
hvori
kravet om forudbetaling er indeholdt, foretager jeg mig herefter ikke mere i
anledning af Deres henvendelse.”
Lignende dokumenter
- Afgørelse i klagesag om Hedensted Kommunes afgørelse om aktindsigt i ibrugtagningstilladelse til en lagerhal og dokumenter vedrørende en bygning mellem to haller Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. oktober 2024
- OPHÆVELSE OG HJEMVISNING i sag om DIN Forsyning Spildevand A/S’ delvise afslag på aktindsigt i oplysninger vedrørende et juridisk notat om afledning af tag- og overfladevand til spildevandsledning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. juli 2026
- Afgørelse i klagesag om Næstved Kommunes afgørelse om aktindsigt i sager vedrørende landzonetilladelser til spildevandsanlæg Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. januar 2024
- Ændring af Klar Forsyning A/S afgørelse om afslag på aktindsigt i bestemt form og format Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. oktober 2019
- Stillingtagen til formen af aktindsigt - nærmere bestemt, hvorvidt SKAT er berettiget til at kræve, at klagerens repræsentant selv afhenter kopi af sagens… Landsskatteretten · 17. december 2010
- Partsbegrebet i fredningssag Retsinformation · 1. februar 2019