1995 LSF 194 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGHED I FORVALTNINGEN (ANVENDELSESOMRÅDE, JOURNAL- OG POSTLISTER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, som
senest ændret ved § 6 i lov nr. 504 af 30. juni 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Loven gælder også for selskaber, foreninger og fonde
m.v., hvor statslige, kommunale eller andre offentlige forvaltninger har
bestemmende indflydelse gennem driftsoverenskomst om løsningen af offentlige
opgaver, gennem ejerskab eller gennem udpegning af bestyrelsesmedlemmer, der
er undergivet instruktionsadgang fra en offentlig forvaltning.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
2. § 2, stk. 2, ophæves.
3. Efter § 3 indsættes som ny paragraf:
»§ 3 a. Vedkommende minister kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne
forvaltningsmyndigheder eller sagsområder undtages fra adgangen til
aktindsigt i journallister og postlister, jf. § 6 a.«
4. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) elektronisk adgang til journallister og postlister, jf. §§ 6 a og
6 b.«
5. I § 5, stk. 2, indsættes efter »som nævnt i stk. 1,
nr. 2« ordene: », jf. også § 6 b«.
6. I kapitel 2 indsættes efter § 6:
» Journallister og postlister
§ 6 a. Dokumenter, der er indkommet til eller oprettet af en
forvaltningsmyndighed, og som indgår i en administrativ sagsbehandling, skal
snarest og senest den efterfølgende arbejdsdag registreres i en fortegnelse
over de dokumenter, der vedrører den pågældende sag (journalliste).
Stk. 2. Ind- og udgående post skal senest den efterfølgende
arbejdsdag registreres i en fortegnelse over de dokumenter, der den
Læs alt
pågældende dag er indgået til og udgået fra forvaltningsmyndigheden
(postliste).
Stk. 3. Journallisten, jf. stk. 1, og postlisten, jf. stk. 2, skal
indeholde
1) dato for dokumentets indgåelse, oprettelse og ekspedition,
2) journalnummer eller anden betegnelse,
3) oplysninger om, hvor dokumentet stammer fra, og i givet fald hvortil
det er ekspederet,
4) kort beskrivelse af den sag, som henholdsvis journallisten og det
enkelte dokument på postlisten angår.
Stk. 4. Vedkommende minister kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne forvaltninger,
sagsområder eller arter af dokumenter undtages for registreringspligt, jf.
stk. 1 og 2.
§ 6 b. Ved førelsen af journallister og postlister, jf. § 6 a, har
forvaltningsmyndigheden pligt til at gøre brug af elektronisk
databehandling.«
7. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke
dokumenter, der vedrører Den Europæiske Union.«
8. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I de tilfælde, hvor ingen myndighed er klageinstans,
jf. stk. 2, kan afgørelser om aktindsigtsspørgsmål vedrørende de i § 1, stk.
2-4, omhandlede myndigheder og organisationer m.v. påklages til
indenrigsministeren.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1996. § 1, nr. 4 og 5,
samt den ved § 1, nr. 6, indsatte § 6 b træder dog først i kraft den 1.
januar 2000 og har virkning for journallister og postlister, der udarbejdes
efter denne dato.
Stk. 2. Adgangen til aktindsigt efter § 1, nr. 1, gælder ikke for
dokumenter, der er udfærdiget af eller indkommet til de i bestemmelsen nævnte
selskaber, foreninger og fonde m.v. før lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 1, nr. 7, omfatter alle dokumenter
vedrørende Den Europæiske Union, uanset hvornår dokumenterne er udfærdiget.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Offentlighed i forvaltningen tjener to hovedformål:
1) Offentlighed i forvaltningen er med til at skabe og vedligeholde
interessen for offentlige anliggender og styrker mulighederne for at
diskutere sager og tage stilling.
2) Offentlighed giver borgerne mulighed for at kontrollere forvaltningens
oplysninger, vurderinger og beslutninger.
Offentlighed i forvaltningen er dermed en afgørende forudsætning for et
levende folkestyre. Formålet med lovforslaget er at styrke denne
forudsætning.
2. Siden den seneste større revision af
offentlighedsbestemmelserne med vedtagelsen af den nugældende lov fra 1985 er
der sket væsentlige ændringer i den offentlige forvaltning, som betyder, at
offentlighedens adgang til indsigt i forvaltningen er blevet svækket.
Offentlighedsloven er blevet udhulet, idet en række offentlige opgaver er
blevet overdraget til organer, der ikke er omfattet af loven, dels til en
lang række halvoffentlige organer, dels til Den Europæiske Union. Det er på
tide, at offentlighedsloven bliver ajourført og dermed tager højde for disse
væsentlige ændringer i organisatoriske forhold og politiske
beslutningsprocesser. I forbindelse med ret til aktindsigt hos halvoffentlige
organer må indføres en klageadgang, der kan sikre reglernes effektivitet.
Offentlighedens ret til aktindsigt forudsætter, at borgerne får kendskab
til sager, som de kan have interesse i. Mange sager kommer i dag ikke til
offentlighedens kendskab eller kommer det først på et sent tidspunkt. Det vil
derfor have stor praktisk betydning for offentlighedsprincippet, hvis
borgerne sikres mulighed for at få kendskab til sagerne. Til dette formål kan
informationsteknologien være et nyttigt redskab.
Endelig er der god grund til at fjerne den generelle undtagelse i
offentlighedsloven, som vedrører sager om lovgivning, indtil lovforslag er
fremsat for Folketinget.
Det er vigtigt at værne om offentlighedsloven, så den kan fungere som
borgernes redskab til indsigt i forvaltningen. Alle regler om offentlighedens
ret til aktindsigt bør fremgå af offentlighedsloven. Det sikrer borgerne det
bedste overblik, og det sikrer i øvrigt også den bedste behandling i
Folketinget. Det er f.eks. uheldigt, at undtagelser fra
offentlighedsprincippet i de senere år er blevet gennemført ved regler i
andre love, f.eks. loven om DR og TV 2, loven om PostDanmark og den kommunale
styrelseslov. Forslagsstillerne lægger således vægt på, at nye regler
placeres i offentlighedsloven og ikke f.eks. i loven om de statslige
aktieselskaber m.v.
Lovforslaget skal ses i forlængelse af tidligere initiativer fra
Socialistisk Folkeparti med henblik på at styrke offentlighedsprincippet. Det
drejer sig om lovforslag nr. L 110 om postlister, folketingsåret 1989-90
(Folketingets forhandlinger spalte 3950, 4792 og till. A 2765), forslag til
folketingsbeslutning om offentlighed i EF-anliggender, jf. beslutningsforslag
nr. B 3, folketingsåret 1989-90 (Folketingets forhandlinger spalte 279, 2628,
9044, 9045, 9716, till. A 831, till. B 1097 og till. C 739), som bl.a.
pålagde regeringen at fremsætte det lovforslag, der førte til vedtagelsen af
lov nr. 347 af 6. juni 1991 om aktindsigt i EF-sager, jf. lovforslag nr. L
92, folketingsåret 1990-91, 2. samling, (Folketingets forhandlinger spalte
1021, 1769, 6183, 6535, till. A 2105 og till. B 747), forslag til
folketingsbeslutning om offentlighed ved halvoffentlige selskaber m.v., jf.
beslutningsforslag nr. B 50, folketingsåret 1992-93 (Folketingets
forhandlinger spalte 4375, 5994 og till. A 6129) og forslag til
folketingsbeslutning om indførelse af postlister og journallister, jf.
beslutningsforslag nr. B 60, folketingsåret 1994-95 (Folketingets
forhandlinger side 3006, 3636 og till. A 2129).
3. Offentlighedsloven gælder som udgangspunkt for den offentlige
forvaltning. Dette begreb er udtryk for en organisatorisk afgrænsning, som
omfatter statslige og kommunale myndigheder samt en række råd, nævn,
kommissioner, skolebestyrelser m.v.
Ved loven fra 1985 blev kommunale fællesskaber betragtet som offentlige
forvaltninger, og de store forsyningsselskaber inden for el, naturgas og
varme blev udtrykkelig omfattet. I øvrigt falder selskaber generelt uden for
offentlighedsloven uanset graden af offentlig indflydelse. F.eks. er
Ørestadsselskabet og Bælt Holding (Broselskaberne) ikke omfattet af
offentlighedsloven.
Ifølge bemærkningerne til 1985-loven skal selvejende institutioner,
foreninger m.v. anses for offentlig forvaltning, hvis de »udøver
offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og dermed er undergivet
intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol«. Selvejende
institutioner på bistandslovens område blev udtrykkelig karakteriseret som
offentlig forvaltning; på andre områder er det ofte særdeles tvivlsomt, om en
institution kan karakteriseres som offentlig forvaltning. Folketingets
Ombudsmand har f.eks. antaget, at Dansk Flygtningehjælp ikke hører til den
offentlige forvaltning. Justitsministeriet har f.eks. antaget, at Danida
Fellowship Center, som er en privat oprettet selvejende institution, hører
til den offentlige forvaltning. I ombudsmandens og Justitsministeriets
praksis foretages en samlet vurdering af det offentliges indflydelse på
institutionen, hvor der lægges vægt på en række momenter. Retsstillingen er
uklar, og der er derfor betydelig usikkerhed vedrørende mange institutioner.
Offentlighedsloven indeholder i § 1, stk. 3, en bemyndigelse til
vedkommende minister, hvorefter denne kan bestemme, at selskaber m.v. skal
omfattes af reglerne, forudsat at deres udgifter overvejende dækkes af
offentlige midler eller de ved lov eller i henhold til lov har fået tillagt
beføjelse til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes vegne.
Bemyndigelsen er så vidt vides ikke benyttet. I øvrigt vil mange vigtige
halvoffentlige selskaber m.v. ikke kunne rubriceres under bemyndigelsens
kriterier.
4. Mange opgaver, der tidligere blev varetaget på nationalt plan,
er i de senere år delvis overgået til behandling og beslutning i Den
Europæiske Union. Det har betydet, at offentlighedens adgang til indsigt i
væsentlige sagsområder er blevet udhulet. Dokumenter, der udveksles mellem
nationale myndigheder og EU-organer, herunder udvalg og komiteer, der
behandler EU-anliggender, kan undtages fra aktindsigt og bliver undtaget i
højere grad end dokumenter, der indgår i sager, der behandles og besluttes på
nationalt plan.
Indtil 1991 indeholdt offentlighedsloven en generel undtagelse for
»dokumenter, der udarbejdes i forbindelse med behandlingen af forslag
til EF-vedtagelser, eller som vedrører spørgsmål om fortolkningen eller
opfyldelsen af fællesskabsretlige regler«. Denne undtagelse blev på SF's
initiativ ophævet ved lov nr. 347 af 6. juni 1991. Denne ophævelse har dog
langtfra medført almindelig åbenhed om EU-dokumenter.
Danmark arbejder for at skabe mere åbenhed i EU's organer. Det vil være i
god tråd med denne indsats, hvis Danmark indfører almindelig åbenhed om
EU-dokumenter. Det kræver, at man ophører med at betragte EU-stof som et
udenrigspolitisk anliggende. I betragtning af, at op mod hver anden dansk lov
påvirkes af direktiver eller forordninger i EU, og at mange andre sager
påvirkes af beslutninger i EU-organer, er det vigtigt med almindelig åbenhed
i Danmark om EU-dokumenter. EU har fået så stor en rolle, at det er helt ude
af proportion at betragte sager, der behandles i EU-regi, som
udenrigspolitiske anliggender. De fleste EU-sager handler om forhold, der
indtil for få år siden var rent nationale anliggender, og derfor bør disse
sager med hensyn til offentlighed betragtes på linje med sager, der behandles
og besluttes ved danske myndigheder. Som et absurd eksempel på manglende
åbenhed kan nævnes de hemmelige ministerrådsprotokoller om forbehold og
fortolkninger i forbindelse med vedtagelse af direktiver.
Det ønskes derfor med lovforslaget fastslået i offentlighedsloven, at
dokumenter, der vedrører EU, ikke kan undtages som udenrigspolitiske
anliggender.
Det nye EU-medlemsland Sverige har klart taget føringen med hensyn til
åbenhed om EU-sager. Den svenske regering offentliggør f.eks. oversigter over
al post til og fra EU's institutioner i en central database (EU-Dia), således
at interesserede borgere kan danne sig et samlet overblik over brevvekslingen
mellem de svenske myndigheder og EU's institutioner. Danmark kan med
vedtagelse af dette lovforslags tilføjelse til § 13 sammenholdt med forslaget
om indførelse af journal- og postlister bringe sig i front.
5. Erfaringerne med offentlighedsloven har vist, at den ikke i
tilstrækkelig grad sikrer, at offentligheden får kendskab til dokumenter, som
der er ret til indsigt i. Folketinget har ved flere lejligheder på SF's
initiativ drøftet forslag, som skulle sikre borgerne bedre muligheder for at
udnytte reglerne om offentlighed i forvaltningen. SF fremsatte forslag om
postlister i forbindelse med behandlingen af forslaget til den nye
offentlighedslov i 1985 og ved lovforslag nr. L 110 i folketingsåret 1989-90.
Ved beslutningsforslag nr. B 60 i folketingsåret 1994-95 har SF fremsat
forslag om indførelse af postlister og journallister. SF forsøger igen med
dette lovforslag og kan støtte forslaget med en række nye oplysninger og
argumenter, hvoraf nogle er tilvejebragt i forbindelse med Folketingets
Retsudvalgs behandling i foråret 1995 af beslutningsforslag nr. B 60.
Gennemførelse af forslagene om journallister og postlister vil medføre, at
offentligheden kan få kendskab til - og dermed mulighed for over for den
pågældende myndighed at anmode om aktindsigt i - en række sager og
dokumenter, hvis eksistens der ellers ikke ville være kendskab til. Det kan
ikke mindst styrke pressens muligheder.
Det kunne overvejes at placere regler om journal- og postlister i
forvaltningsloven, fordi de er vigtige for den almindelige sagsbehandling.
Under hensyn til, at offentlighedens ret til indsigt i journal- og postlister
er central, foreslås reglerne indsat i offentlighedsloven. Det er ud fra
lignende betragtninger, at reglen om notatpligt i sin tid blev placeret i
offentlighedsloven.
Nogle forvaltninger fører hverken journal eller anden form for ordnede
optegnelser over, hvilke dokumenter der hører til en sag. Det medfører dels
stor usikkerhed over, om der faktisk bliver givet aktindsigt i alle relevante
dokumenter, dels tager det uforholdsmæssigt lang tid at finde dokumenterne
frem. Fra tid til anden åbenbares decideret rod i forbindelse med offentlig
forvaltning; se f.eks. Folketingets Ombudsmands beretning fra 1993 - sag nr.
21-3 - vedrørende færgerne »Ask« og »Urd«. Denne sag
afslørede, at DSB's arkivering var særdeles mangelfuld. Ombudsmanden anførte:
»Det forhold, at en myndighed undlader at foretage en samlet
registrering af de dokumenter, der hører til en sag, kan således indebære en
ikke uvæsentlig forringelse af borgernes retsstilling efter
offentlighedsloven, bl.a. i tidsmæssig henseende. Hertil kommer, at der under
forhold, hvor der ikke er overblik over, hvor sagens dokumenter befinder sig,
også i andre henseender kan være risiko for, at myndighedens arbejde ikke
bliver udført på fuldt betryggende måde.«
Ifølge Folketingets Ombudsmand bør offentlige myndigheder foretage
journalisering efter principperne om god forvaltningsskik. Justitsministeren
har med henvisning hertil anført, at der ikke er behov for en særlig
lovbestemmelse om offentlige myndigheders journaliseringspligt, og ministeren
tilføjer, at Folketinget har undladt at lovgive om andre forvaltningsretlige
spørgsmål, der hører til god forvaltningsskik, jf. justitsministerens svar af
31. marts 1995 på spørgsmål nr. 3 vedrørende B 60 (B 60, folketingsåret
1994-95, bilag 3). Det er korrekt, men der kan på den anden side også
henvises til, at Folketinget i forvaltningsloven ved lov har fastsat en række
vigtige regler, som tidligere alene hørte under begrebet god
forvaltningsskik, f.eks. reglerne om partshøring og begrundelse. Reglen om
notatpligt i offentlighedsloven er ligeledes en konkretisering af god
forvaltningsskik. Lovregler har klart større gennemslagskraft, og lovregler
kan - til forskel fra principper om god forvaltningsskik - håndhæves af de
tilsyns- og klageinstanser, der kun fører legalitetskontrol, f.eks. det
almindelige kommunaltilsyn (tilsynsråd og Indenrigsministeriet).
Vedrørende anvendelsen af postlister ved offentlige myndigheder er der
under behandlingen i Folketingets Retsudvalg af SF's beslutningsforslag nr. B
60 samlet en række oplysninger, jf. justitsministerens svar af 31. marts og
23. juni 1995 på spørgsmål nr. 1-3 og 7-8 vedrørende B 60 (B 60,
folketingsåret 1994-95, bilag 3 og 7). Kun få ministerier oplyser, at de i
dag udarbejder postlister, og i så fald sker det kun til internt brug. På
spørgsmål fra Kommunernes Landsforening har 79 kommuner oplyst, at de
udarbejder postlister (for de flestes vedkommende elektronisk), mens 97 har
oplyst, at de ikke gør. I en skrivelse fra 1991 har Kommunernes Landsforening
oplyst, at 14 kommuner benytter åbne postlister; i dag er tallet, så vidt
vides, oppe på 21 kommuner. Et par af disse kommuner - Thyholm og Nordborg -
har i 1990 givet detaljerede beskrivelser af fremgangsmåden ved åbne
postlister, og begge kommuner anfører, at tidsforbruget er minimalt. I
modsætning hertil forudser en række ministerier, at postlister - og især åbne
- vil kræve en meget stor arbejdsindsats. Der er dog også nogle statslige
myndigheder, der har positive erfaringer med postlister og beskriver
arbejdsindsatsen som meget lille, f.eks. Hendes Majestæt Dronningens
Adjudantstab, Statens Luftfartsvæsen og Tilsynet med Privatbanerne.
Det fremgår af beretningen fra Folketingets Ombudsmand fra 1994 (side 79),
at Justitsministeriet og Finansministeriet har haft den opfattelse, at
borgerne ikke havde ret til aktindsigt i postlister ifølge den nuværende
offentlighedslov. Justitsministeriets Lovafdeling har anført den meget
besynderlige begrundelse, at en almindelig adgang til postlister ville kunne
føre til, at journalister og andre ville kunne få mulighed for at
identificere sager, som de ellers ikke ville have kendskab til. Ministerierne
har åbenbart haft den opfattelse, at det skulle være så svært som muligt at
udnytte offentlighedsprincippet. Ombudsmanden fastslår i sin udtalelse, at de
postlister, der faktisk udarbejdes i dag, er omfattet af
offentlighedsprincippet. Den omstændighed, at der ikke i dag gælder en pligt
til at føre postlister, kan naturligvis ikke føre til, at lister, der faktisk
føres, er undtaget. Det fremgår af Landbrugs- og Fiskeriministeriets
skrivelse til Folketingets Retsudvalg i foråret 1995 (B 60, folketingsåret
1994-95, bilag 7), at dette ministerium fortsat lever i en vildfarelse på
dette punkt. De holdninger, der herved er kommet til udtryk fra ministerier,
understreger, hvor vigtigt det er at gennemføre lovregler om journal- og
postlister.
6. Det er vigtigt, at alle synspunkter kan komme frem i en
lovgivningsproces og gerne så tidligt som muligt. Det er ikke mindst vigtigt
for Folketinget, at forskellige oplysninger og vurderinger kommer frem så
tidligt som muligt. Det er derfor på tide at ophæve den generelt formulerede
undtagelse i offentlighedsloven for sager om lovgivning, der gælder, indtil
lovforslag er fremsat for Folketinget. Indtil dette tidspunkt giver
bestemmelsen faktisk mulighed for at undtage f.eks. betænkninger og andre
sagkyndige udtalelser, synspunkter fra interesseorganisationer f.eks.
Kommunernes Landsforening m.fl. Om denne undtagelse har professor Lars
Nordskov Nielsen anført, at den »er i hvert fald ikke godt stemmende med
ellers anerkendte demokratiske forestillinger om værdien af offentlig
information og debat som grundlag for væsentlige politiske beslutninger«
(Juristen, maj 1992).
7. Den nugældende offentlighedslov omfatter større elselskaber
m.v., jf. § 1, stk. 2. Borgere, der ikke er tilfredse med disse selskabers
forvaltning af offentlighedslovens regler, er for hovedparten af de nævnte
selskabers vedkommende henvist til at rejse sag ved domstolene, idet der ikke
findes nogen administrativ klageadgang. Det tager meget lang tid at få
behandlet en sag ved domstolene, og der er således grund til at indføre en
administrativ klageadgang, som både kan gælde for de nævnte selskaber og for
de øvrige halvoffentlige organer, som foreslås omfattet af
offentlighedsloven.
Det foreslås, at Indenrigsministeriet bliver klageorgan for disse
klagesager. Baggrunden er, at det er hensigtsmæssigt at samle disse
klagesager et sted, at de fleste halvoffentlige organer har tilknytning til
kommunerne, og at Indenrigsministeriet som øverste tilsynsmyndighed for
kommunerne har faglig ekspertise med hensyn til legalitetskontrol.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Mange opgaver, der tidligere blev varetaget af staten eller kommuner, er i
de senere år overladt til halvoffentlige selskaber, fonde m.v., som ikke er
omfattet af loven om offentlighed i forvaltningen. Tendensen til at placere
opgaver i organisatoriske rammer uden for den offentlige forvaltning ser ud
til at fortsætte.
Det er ikke acceptabelt, at offentlighedsloven kan sættes ud af spillet
blot som følge af organisatoriske ændringer, der indebærer, at en opgave
henlægges til et organ, der formelt ikke er offentlig forvaltning, men hvor
den bestemmende indflydelse fortsat er hos et eller flere offentlige organer.
Bestemmende indflydelse til en eller flere offentlige myndigheder betyder,
at der er mulighed for direkte eller indirekte styring fra en eller flere
ministre eller kommunalbestyrelser. Det anføres f.eks. i rapporten
»Erfaringer med statslige aktieselskaber« (november 1993), at
»vedkommende minister har instruktionsbeføjelser over for statsansatte,
der varetager bestyrelsesposter i statslige aktieselskaber i kraft af statens
stemmer på en generalforsamling.« Når en kommunalbestyrelse har overladt
kommunale opgaver til et selskab, fond m.v., kan kommunalbestyrelsen ifølge
den kommunale styrelseslovs § 68 a meddele instrukser til
bestyrelsesmedlemmer, den har udpeget. En enkelt kommunalbestyrelse må ifølge
den kommunale styrelseslov ikke udpege et flertal af medlemmerne i en sådan
bestyrelse, men ved et samarbejde, hvor flere kommuner indgår, kan et flertal
være kommunalt udpegede.
Det kan forekomme tilfældigt, at et såkaldt kommunalt fællesskab er
omfattet af offentlighedsloven, mens et andet selskab ikke er omfattet, selv
om det har driftsoverenskomst med kommuner og et flertal af
bestyrelsesmedlemmerne er kommunalt udpegede. Det kan også forekomme
tilfældigt, at selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med en
kommune på bistandslovens område, generelt er omfattet af offentlighedsloven,
mens selvejende institutioner med driftsoverenskomster på andre områder ofte
ikke er omfattet.
I det omfang et dokument vedrørende et halvoffentligt organ er til stede i
et ministerium eller en kommune, vil det være omfattet af offentlighedsloven,
men det dækker ikke altid behovet for offentlighed. Det kan være mere eller
mindre tilfældigt, om vigtige dokumenter kun er til stede i det
halvoffentlige organ eller de også findes hos ministeriet eller kommunen.
Der er gode grunde til at få fastlagt offentlighedslovens
anvendelsesområde, således at offentlighedens ret til indblik ikke kan sættes
ud af kraft ved formelle ændringer af organisatoriske forhold. Det afgørende
skal ifølge lovforslaget være, om offentlige myndigheder har bestemmende
indflydelse, uanset om aktiviteten foregår i traditionelt offentligt regi
eller i halvoffentligt regi.
Den eksisterende lov anvender begrebet forvaltningsmyndighed om de
forvaltninger, institutioner, selskaber m.v., der er omfattet af loven. I
lovforslaget videreføres dette begreb om de organer, loven omfatter.
Offentlighedslovens almindelige undtagelser betyder bl.a., at oplysninger
om produktions- og forretningshemmeligheder er undtaget fra aktindsigt.
Med den foreslåede udvidelse af offentlighedslovens anvendelsesområde kan
hovedparten af særloven om aktindsigt i miljøoplysninger (lov nr. 292 af 27.
april 1994) ophæves. Denne lov blev vedtaget på baggrund af Rådets direktiv
nr. 90/313 om fri adgang til miljøoplysninger, EF-Tidende 1990 L 158 side 56.
Direktivet foreskriver (art. 6), at virksomheder, der er underlagt offentlig
kontrol, omfattes af direktivet. En væsentlig grund til, at særloven måtte
vedtages, var, at den gældende offentlighedslov ikke omfatter halvoffentlige
organer, hvor det offentlige har bestemmende indflydelse.
Bestemmelsen angiver tre former for bestemmende indflydelse:
a) Driftsoverenskomst med en eller flere offentlige forvaltninger om
løsningen af offentlige opgaver. Driftsoverenskomst indebærer, at det
offentlige har afgørende indflydelse på aktiviteten, og det kan ofte være
vanskeligt at skelne den fra tilsvarende aktiviteter, som foregår på
offentlige institutioner. På bistandslovens område er institutioner med
driftsoverenskomst allerede omfattet af offentlighedsloven.
b) Bestemmende indflydelse gennem ejerskab opnås, når offentlige
myndigheders ejerandel enkeltvis eller tilsammen udgør over halvdelen.
Undtagelsesvis kan bestemmende indflydelse være sikret ved mindre ejerandel i
kraft af særlig aftale f.eks. aktionæraftale. Statslige aktieselskaber, som
ifølge den ændring af aktieselskabsloven, der blev vedtaget i juni 1995, jf.
lov nr. 365 af 14. juni 1995, er selskaber, hvor staten har samme forbindelse
til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab, vil være
omfattet. Datterselskaber omfattes ifølge sagens natur også af bestemmelsen.
Ellers kunne man komme i den absurde situation, at offentligheden havde ret
til indsigt i et mindre interessant holdingselskab, men ikke i interessante
driftsselskaber.
c) Bestemmende indflydelse gennem instruktionsadgang opnås, når over
halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne i et organ er udpeget som repræsentanter
for offentlige myndigheder. For halvoffentlige organer i tilknytning til
kommuner er der i den kommunale styrelseslovs § 68 a givet nærmere
bestemmelser om instruktionsadgang.
Til nr. 2
Ophævelsen betyder, at sager om forberedelse af lovgivning ikke længere
generelt kan undtages fra offentlighed, indtil lovforslag er fremsat for
Folketinget, eller hvis lovforslag aldrig bliver fremsat.
For så vidt angår påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og
afgiftslovgivningen, hvor der kan være særlige beskyttelseshensyn i
forberedelsesfasen, kan dokumenter fortsat undtages ifølge
offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4.
Den særlige undtagelse vedrørende brevveksling mellem ministerier om
lovgivning ifølge offentlighedslovens § 10, nr. 2, vil ligeledes fortsat
gælde.
Undtagelsen vedrørende interne arbejdsdokumenter gælder ligeledes.
Til nr. 3
Bestemmelsen foreslår, at vedkommende minister efter forhandling med
justitsministeren ved bekendtgørelse skal kunne fastsætte undtagelser for
indsigten i journal- og postlister. Undtagelser kan fastsættes for
forvaltninger eller sagsområder, der ikke har væsentlig samfundsmæssig
interesse. Undtagelserne skal udformes, så det præcis fremgår, hvilke
forvaltninger og sagsområder der undtages.
Til nr. 4 og 5
Ændringerne er en konsekvens af den foreslåede formulering af § 6 b.
Til nr. 6
Bestemmelsen i § 6 a anvender det dokumentbegreb, som kendes fra lovens §
4, stk. 1. Reklamer og lignende, som sendes til forvaltninger, falder klart
udenfor. En folder, der anvendes som debatoplæg, kan ligeledes falde udenfor,
jf. beretningen fra Folketingets Ombudsmand 1994 side 95. Der henvises i
øvrigt til den forvaltningsretlige litteratur vedrørende dokumentbegrebet.
Journallisten i stk. 1 er knyttet til den enkelte sag. Postlisten i stk. 2
indeholder en samlet registrering af ind- og udgående post ved forvaltningen.
Registreringen i journallisten skal så vidt muligt foretages samme dag,
dokumentet indgår eller oprettes, og senest den efterfølgende arbejdsdag.
Registreringen af udgående post i postliste kan tilrettelægges, så den
rutinemæssigt foretages den efterfølgende arbejdsdag, således at det kan
sikres, at modtageren får skrivelsen inden eller samtidig med
offentliggørelsen af postlisten.
Journaliseringspligt har til formål at sikre myndighederne overblik over,
hvilke dokumenter en sag indeholder, bl.a. således at anmodninger om
aktindsigt i den pågældende sag kan behandles korrekt. En journalliste
knytter sig således til den enkelte sag. Til forskel herfra angår postlister
alle sager ved en myndighed. I en postliste registreres myndighedens ind- og
udgående post.
Kommunernes Landsforening og nogle ministerier anførte i forbindelse med
behandlingen af beslutningsforslag nr. B 60 (jf. B 60, folketingsåret
1994-95, bilag 3 og 7), at tidsforbruget ved at udarbejde åbne postlister vil
blive væsentlig større. Argumentet herfor er, at der i givet fald skal
foretages en konkret vurdering af hvert enkelt dokument med henblik på at
sikre, at postlisten ikke indeholder fortrolige oplysninger. Dette lovforslag
er udformet på linje med den svenske ordning, og der skal netop ikke
foretages en frasortering af fortrolige sager. Tværtimod er det vigtigt, at
postlisten - som i Sverige - giver adgang til at få kendskab til et dokument,
selv om indholdet er fortroligt. Det forudsætter naturligvis, at postlisten
rutinemæssigt udarbejdes, så den ikke i sig selv røber fortrolige
oplysninger. Den konkrete vurdering af mulige undtagelser fra aktindsigt skal
således først foretages, når der anmodes om indsigt i dokumenter.
Registreringspligten for dokumenter gælder, uanset hvilken teknik der er
benyttet ved produktion og formidling, f.eks. elektronisk post og telefax.
Ifølge stk. 4 kan vedkommende minister ved bekendtgørelse fastlægge
undtagelser fra registreringspligten. Undtagelser kan f.eks. fastsættes ved
institutioner, som hverken træffer afgørelser som myndighed eller på anden
måde har væsentlig samfundsmæssig interesse. Bekendtgørelserne skal udformes,
således at undtagelser præcist angiver, hvilke forvaltninger, sagsområder
eller dokumenttyper der fritages.
Offentligheden har ret til aktindsigt i journallister og postlister efter
offentlighedslovens almindelige regler, jf. § 5 og Folketingets Ombudsmands
beretning 1994 side 79.
Ifølge lovens § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, nr. 6, skal retten til
aktindsigt begrænses for at beskytte oplysninger om enkeltpersoners private
forhold. Disse begrænsninger vedrører også indsigt i journal- og postlister.
De nødvendige begrænsninger vil typisk kun angå personens identitet.
Undtagelsesvis kan der være behov for at tilbageholde oplysninger om sagens
karakter, typisk i sager hvor den mulige personkreds er meget lille.
Elektronisk databehandling har fundet stor anvendelse, og regeringens
IT-politiske handlingsplan sigter mod yderligere anvendelse i de kommende år,
jf. især planens punkt 6.1. om elektronisk sagsbehandling og arkivering i
offentlige institutioner. Informationsteknologien vil være særdeles velegnet
til at sikre offentligheden nem adgang til journallister og postlister.
Med anvendelse af edb ved førelsen af journallister og postlister som
foreslået i § 6 b vil arbejdsindsatsen kunne minimeres. Dertil kommer, at det
ressourceforbrug, der medgår til disse opgaver, vil føre til besparelser i
det samlede ressourceforbrug i den daglige sagsbehandling. Det er ganske
enkelt hurtigere at få noget fra hånden, når der er orden i de dokumenter,
der hører til en sag. Besparelsen vil sandsynligvis klart overgå den
marginale merudgift til førelsen af journal- og postlister.
Der kan i praksis indføres registreringsrutiner med brug af
informationsteknologi, hvor journal- og postlister produceres i en
arbejdsgang. Journallisten vil naturligt indeholde et journalnummer og en
kort angivelse af den sag, som dokumenterne på listen vedrører. Til
postlisten overføres journalnummeret og den korte sagsangivelse for det
enkelte dokument. Der fordres derimod ikke en kort angivelse af det enkelte
dokuments indhold, fordi et sådant krav kan gøre det vanskeligt at indføre en
hurtig arbejdsrutine ved registreringen.
Til nr. 7
Offentlighedslovens undtagelse om udenrigspolitiske forhold er blevet
benyttet til at hindre offentlighed. Undtagelsesbestemmelsen i
offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om »rigets udenrigspolitiske
eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter
eller mellemfolkelige institutioner« forudsætter principielt en konkret
vurdering. Det hindrer dog ikke, at aktindsigt nægtes ret generelt, hvis
dokumentet ifølge EU-kutyme er fortroligt, og beklageligvis er overordentlig
mange dokumenter fortrolige ifølge EU-kutyme. Det betyder, at f.eks.
dokumenter, der modtages hos ministerier fra Kommissionen og Rådet, og
dokumenter, der udveksles mellem danske myndigheder og EU-organer, herunder
de talrige udvalg og komiteer, ofte kan undtages fra offentlighed.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 13, stk. 3, gælder for alle dokumenter,
der vedrører EU, det vil sige dokumenter, som danske myndigheder modtager fra
Råd, Kommission, Parlamentet, Domstolen, udvalg, komiteer m.v. og dokumenter,
som danske myndigheder udarbejder vedrørende EU-sager. Bestemmelsen gælder
endvidere for dokumenter vedrørende EU, der modtages hos danske myndigheder
fra private organisationer m.v.
Bestemmelsen betyder, at dokumenter, der vedrører EU, ikke kan undtages
med henvisning til EU-kutyme eller lignende.
Dokumenter, der vedrører EU, kan i særlige tilfælde undtages efter andre
bestemmelser i offentlighedsloven. Som eksempler kan nævnes: Når det konkret
skønnes nødvendigt for at beskytte økonomiske interesser, kan dokumenter,
f.eks. et forhandlingsmandat, undtages ifølge offentlighedslovens § 13, stk.
1, nr. 5. Dokumenter, der udarbejdes vedrørende retssager f.eks. ved
Domstolen, kan undtages ifølge § 10, nr. 4.
Til nr. 8
Den nye bestemmelse i § 15, stk. 3, sikrer en klageadgang vedrørende
aktindsigt i forhold til halvoffentlige organer. Klageadgangen omfatter både
de organer, som er omfattet af den eksisterende lovs § 1, stk. 2 og 3, i det
omfang der ikke allerede eksisterer en klageinstans for disse organer, og de
organer, som yderligere bliver omfattet af den foreslåede formulering af et
nyt stk. 2 i § 1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 1996. Dog skal
bestemmelsen i lovforslagets § 6 b om, at offentlige forvaltninger skal
anvende elektronisk databehandling ved registreringen af journallister og
postlister, først gælde senest fra årtusindskiftet. Senest ved dette
tidspunkt skal offentligheden, herunder medierne, ligeledes sikres mulighed
for elektronisk adgang til de offentlige myndigheders journallister og
postlister.
Som det har været tilfældet ved tidligere ændringer af loven, vil
bestemmelsen om udvidelse af lovens anvendelsesområde, jf. stk. 2, først
gælde for de pågældende organer m.v. fra lovens ikrafttræden.
Med hensyn til dokumenter, der vedrører Den Europæiske Union, foreslås
det, at alle sådanne dokumenter omfattes af loven uanset
oprettelsestidspunkt, på samme måde som det er sket ved den særlige lov om
aktindsigt i miljøoplysninger, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 292 af 27. april
1994.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 181 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGHED I FORVALTNINGEN(ANVENDELSESOMRÅDE, JOURNAL- OG POSTLISTER) Retsinformation · 11. marts 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen Retsinformation · 19. marts 1999
- 1989 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGHED I FORVALTNINGEN (POSTLISTER) Retsinformation · 15. december 1989
- 1990 LSF 137 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGHED I FORVALTNINGEN (POSTLISTER) Retsinformation · 8. februar 1991
- Aktindsigt i postlister. Retsinformation · 25. juni 2003
- DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 13. april 2010 EU-domme · 13. april 2010