Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

1998/1 LSF 202Lovforslag som fremsatFolketinget19. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. marts 1999 af Anne Baastrup (SF), Pernille

Frahm (SF), Aage Frandsen (SF) og Jes Lunde (SF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om offentlighed i

forvaltningen

(Anvendelsesområde, journal- og postlister,

elektronisk adgang til databaser m.v.)

§ 1

I lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, som

senest ændret ved lov nr. 276 af 13. maj 1998, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Loven gælder også for selskaber,

foreninger og fonde m.v., hvor statslige, kommunale eller andre offentlige

forvaltninger har bestemmende indflydelse gennem driftsoverenskomst om

løsningen af offentlige opgaver, gennem ejerskab eller gennem

udpegning af bestyrelsesmedlemmer, der er undergivet instruktionsadgang fra

en offentlig forvaltning.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

2.

§ 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

3

. Efter § 3 indsættes som ny

paragraf:

»§ 3 a.

Vedkommende minister kan efter

Læs alt

forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere

angivne forvaltningsmyndigheder eller sagsområder undtages fra adgangen

til aktindsigt i journallister og postlister, jf. § 6 a.«

4.

§ 4, stk. 1, 1. pkt., affattes

således:

»Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i

§§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med oplysninger og dokumenter,

der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed i

forbindelse med dens virksomhed.«

5.

I § 4, stk. 3, indsættes efter »angive«

ordene: »de oplysninger,«.

6.

I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som

nye numre:

»3) elektronisk adgang til journallister og postlister, jf. §§ 6 a

og 6 b, og

4) elektronisk adgang til andre

dokumenter og databaser, når det er muligt med de tekniske

hjælpemidler, myndigheden råder over.«

7.

§ 5, stk. 2 og 3, ophæves, og i

stedet indsættes:

»Stk. 2.

Vedkommende minister kan fastsætte regler om

betaling for elektronisk adgang til dokumenter og databaser, jf. stk. 1,

nr. 4, dog maksimalt svarende til myndighedens marginale omkostninger.«

8.

I kapitel 2 indsættes efter § 6:

»Journallister og postlister

§ 6 a.

Dokumenter, der er indkommet til eller oprettet af en

forvaltningsmyndighed, og som indgår i en administrativ sagsbehandling,

skal snarest og senest den efterfølgende arbejdsdag registreres i en

fortegnelse over de dokumenter, der vedrører den

pågældende sag (journalliste).

Stk. 2.

Ind- og udgående post skal senest den

efterfølgende arbejdsdag registreres i en fortegnelse over de

dokumenter, der den pågældende dag er indgået til og

udgået fra forvaltningsmyndigheden (postliste).

Stk. 3.

Journallisten, jf. stk. 1, og postlisten, jf.

stk. 2, skal indeholde

1) dato for dokumentets indgåelse, oprettelse og ekspedition,

2) journalnummer eller anden betegnelse,

3) oplysninger om, hvor dokumentet stammer fra, og i givet fald hvortil

det er ekspederet,

4) kort beskrivelse af den sag, som henholdsvis journallisten og det

enkelte dokument på postlisten angår.

Stk. 4.

Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne

forvaltninger, sagsområder eller arter af dokumenter undtages for

registreringspligt, jf. stk. 1 og 2.

§ 6 b.

Ved førelsen af journallister og postlister, jf.

§ 6 a, har forvaltningsmyndigheden pligt til at gøre brug af

elektronisk databehandling.

Systemdokumentation

§ 6 c.

Myndigheder, der anvender en model, et edb-program

eller lignende til beregninger, analyser eller beslutninger, har pligt til at

udarbejde og give indsigt i en beskrivelse, der i almindeligt sprog

dokumenterer, hvilke præmisser der indgår i modellen eller

programmet som grundlag for de beregninger, analyser eller beslutninger, der

er foretaget.«

9.

I § 10, nr. 2, indsættes efter »ministerier«

ordene: », direktorater og styrelser«.

10.

I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke

dokumenter, der vedrører Den Europæiske Union.«

11.

§ 15, stk. 1, affattes således:

»Fremsættes der begæring om aktindsigt

vedrørende oplysninger eller dokumenter, der indgår i en sag,

hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om begæringen kan

imødekommes. I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt

af den myndighed, der har oplysningen eller dokumentet i sin besiddelse.«

12.

I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

I de tilfælde, hvor ingen myndighed er

klageinstans, jf. stk. 2, kan afgørelser om

aktindsigtsspørgsmål vedrørende de i § 1,

stk. 2-4, omhandlede myndigheder og organisationer m.v. påklages

til indenrigsministeren.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

13.

I § 16, stk. 1, indsættes efter

»gøres bekendt med« ordene: »oplysningerne eller«.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

§ 1, nr. 6, samt den ved § 1, nr. 8, indsatte § 6 b

træder dog først i kraft den 1. januar 2002 og har virkning for

journallister og postlister, der udarbejdes efter denne dato.

Stk. 2.

Adgangen til aktindsigt efter § 1, nr. 1,

gælder ikke for dokumenter, der er udfærdiget af eller indkommet

til de i bestemmelsen nævnte selskaber, foreninger og fonde m.v.

før lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 1, nr. 10, omfatter alle

dokumenter vedrørende Den Europæiske Union, uanset hvornår

dokumenterne er udfærdiget.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.

Offentlighed i forvaltningen tjener to

hovedformål:

1) Offentlighed i forvaltningen er med til at skabe og vedligeholde

interessen for offentlige anliggender og styrker mulighederne for at

diskutere sager og tage stilling.

2) Offentlighed giver borgerne mulighed for at kontrollere

forvaltningens oplysninger, vurderinger og beslutninger.

Offentlighed i forvaltningen er dermed en afgørende

forudsætning for et levende folkestyre. Formålet med lovforslaget

er at styrke denne forudsætning.

2.

Siden den seneste større revision af

offentlighedsbestemmelserne med vedtagelsen af den nugældende lov fra

1985 er der sket væsentlige ændringer i den offentlige

forvaltning, som betyder, at offentlighedens adgang til indsigt i

forvaltningen er blevet svækket. Anvendelsen af edb til registrering og

behandling af oplysninger har fået et omfang, der ikke var forudset i

1985. Offentlighedsreglerne må derfor ændres for at tage

højde for den informationsteknologiske udvikling. Offentlighedsloven

er blevet udhulet, idet en række offentlige opgaver er blevet

overdraget til organer, der ikke er omfattet af loven, dels til en lang

række halvoffentlige organer, dels til Den Europæiske Union. Det

er på tide, at offentlighedsloven bliver ajourført og dermed

tager højde for disse væsentlige ændringer i

organisatoriske forhold og politiske beslutningsprocesser. I forbindelse med

ret til aktindsigt hos halvoffentlige organer må indføres en

klageadgang, der kan sikre reglernes effektivitet.

Offentlighedens ret til aktindsigt forudsætter, at

borgerne får kendskab til sager, som de kan have interesse i. Mange

sager kommer i dag ikke til offentlighedens kendskab eller kommer det

først på et sent tidspunkt. Det vil derfor have stor praktisk

betydning for offentlighedsprincippet, hvis borgerne sikres mulighed for at

få kendskab til sagerne. Til dette formål kan

informationsteknologien være et nyttigt redskab.

Endelig er der god grund til at fjerne den generelle

undtagelse i offentlighedsloven, som vedrører sager om lovgivning,

indtil lovforslag er fremsat for Folketinget.

Det er vigtigt at værne om offentlighedsloven,

så den kan fungere som borgernes redskab til indsigt i forvaltningen.

Alle regler om offentlighedens ret til aktindsigt bør fremgå af

offentlighedsloven. Det sikrer borgerne det bedste overblik, og det sikrer i

øvrigt også den bedste behandling i Folketinget. Det er f.eks.

uheldigt, at undtagelser fra offentlighedsprincippet i de senere år er

blevet gennemført ved regler i andre love, f.eks. loven om DR og TV 2,

loven om PostDanmark og den kommunale styrelseslov. Forslagsstillerne

lægger således vægt på, at nye regler placeres i

offentlighedsloven og ikke f.eks. i loven om de statslige aktieselskaber

m.v.

Lovforslaget er udbygget med forslag om elektronisk adgang

til databaser m.v. i forhold til tidligere fremsatte lovforslag nr. L 181,

folketingsåret 1996-97 (Folketingets forhandlinger side 5163 og Till. A

side 3856 og 3866) og lovforslag nr. L 194, folketingsåret 1995-96

(Folketingets forhandlinger side 3283, 4085 og till. A side 3761) og skal ses

i forlængelse af tidligere initiativer fra Socialistisk Folkeparti med

henblik på at styrke offentlighedsprincippet. Det drejer sig om

lovforslag nr. L 110 om postlister, folketingsåret 1989-90

(Folketingets forhandlinger spalte 3950, 4792 og till. A 2765), forslag til

folketingsbeslutning om offentlighed i EF-anliggender, jf. beslutningsforslag

nr. B 3, folketingsåret 1989-90 (Folketingets forhandlinger spalte 279,

2628, 9044, 9045, 9716, till. A 831, till. B 1097 og till. C 739), som bl.a.

pålagde regeringen at fremsætte det lovforslag, der førte

til vedtagelsen af lov nr. 347 af 6. juni 1991 om aktindsigt i EF-sager , jf.

lovforslag nr. L 92, folketingsåret 1990-91, 2. samling, (Folketingets

forhandlinger spalte 1021, 1769, 6183, 6535, till. A 2105 og till. B 747),

forslag til folketingsbeslutning om offentlighed ved halvoffentlige selskaber

m.v., jf. beslutningsforslag nr. B 50, folketingsåret 1992-93

(Folketingets forhandlinger spalte 4375, 5994 og till. A 6129) og forslag til

folketingsbeslutning om indførelse af postlister og journallister, jf.

beslutningsforslag nr. B 60, folketingsåret 1994-95 (Folketingets

forhandlinger side 3006, 3636 og till. A 2129).

3.

Offentlighedens adgang til indsigt skal ikke

være afhængig af, hvilken form offentlige myndigheder benytter

til opbevaring og behandling af oplysninger. Dokumentbegrebet er centralt for

adgangen til indsigt efter den gældende offentlighedslov, og loven

indeholder i § 5, stk. 2, en undtagelse for registre og andre

systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk

databehandling. Den stærkt øgede anvendelse af

informationsteknologi i den offentlige forvaltning har betydet, at

oplysninger i stigende omfang registreres i databaser, og det er derfor

afgørende for offentlighedsreglernes betydning, at undtagelsen for

elektroniske databaser bliver fjernet. I SF's lovforslag bliver oplysninger

et centralt begreb på linje med dokumenter. Hermed sikres, at adgangen

til oplysninger ikke er afhængig af, om de indgår i et dokument

eller opbevares på anden vis. Myndighedernes oplysninger om f.eks.

behandlingsresultater på sygehuse, regnskaber, trafikken på

vejstrækninger, forbruget af forskellige energiformer til opvarmning,

fiskebestanden i forskellige havområder m.v. vil med forslaget blive

omfattet af offentlighedens ret til indsigt, uanset om oplysningerne findes i

dokumenter eller i databaser.

I stigende omfang anvendes modeller og edb-programmer til

beregninger og analyser, der lægges til grund for planlægning,

administrative beslutninger og lovforslag. Det er afgørende, at

både beslutningstagerne og offentligheden kan få kendskab til de

præmisser, som modeller og programmer bygger på. Det indgår

derfor i SF's lovforslag, at offentlige myndigheder, der anvender

sådanne modeller m.v., får pligt til at udarbejde og give

aktindsigt i beskrivelser, der dokumenterer, hvordan man er nået frem

til resultaterne. Det betyder, at de præmisser, der er lagt ind i

modeller og programmer, skal beskrives i et almindeligt sprog. Dette krav er

blevet nødvendigt for at sikre offentligheden mulighed for at

kontrollere beslutningsgrundlaget. Det vil givetvis også - som meget

nyttige sidegevinster - kunne styrke embedsmændenes og politikernes

egen forståelse af præmisserne.

Offentlighedens adgang til indsigt skal være

så nem, hurtig og billig som muligt. Med den stigende udbredelse af edb

i samfundet vil det i mange tilfælde være oplagt at give

elektronisk adgang til dokumenter og databaser. Adgangen til indsigt i

elektronisk form indgår derfor i SF's lovforslag. Efter den

foreslåede regel skal offentlighedens adgang til oplysninger, f.eks.

via Internettet, diskette eller e-post, sikres i takt med myndighedernes

tekniske muligheder.

SF's forslag vedrørende indsigt i edb-registre,

elektronisk adgang m.v. er inspireret af den svenske Datalagskommittén

(Integritet-Offentlighet-Informationsteknik, SOU 1997:39), forslag fra

projektgruppe om elektronisk aktindsigt ved Danmarks

Journalisthøjskole (Frøbert, Minke og Mulvad, 2. delrapport,

april 1997), Teknologirådets rapport »Magt og modeller« og bogen

»Vagthundens nye bolig« (om computerstøttet journalistik) af Niels

Mulvad og Flemming Svith, forlaget AJOUR, 1998.

4.

Offentlighedsloven gælder som udgangspunkt

for den offentlige forvaltning. Dette begreb er udtryk for en organisatorisk

afgrænsning, som omfatter statslige og kommunale myndigheder samt en

række råd, nævn, kommissioner, skolebestyrelser m.v.

Ved loven fra 1985 blev kommunale fællesskaber

betragtet som offentlige forvaltninger, og de store forsyningsselskaber inden

for el, naturgas og varme blev udtrykkeligt omfattet. I øvrigt falder

selskaber generelt uden for offentlighedsloven uanset graden af offentlig

indflydelse. F.eks. er Ørestadsselskabet og Bælt Holding

(Broselskaberne) ikke omfattet af offentlighedsloven.

I følge bemærkningerne til 1985-loven skal

selvejende institutioner, foreninger m.v. anses for offentlig forvaltning,

hvis de »udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og

dermed er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol«.

Selvejende institutioner på bistandslovens område blev

udtrykkeligt karakteriseret som offentlig forvaltning; på andre

områder er det ofte særdeles tvivlsomt, om en institution kan

karakteriseres som offentlig forvaltning. Folketingets Ombudsmand har f.eks.

antaget, at Dansk Flygtningehjælp ikke hører til den offentlige

forvaltning. Justitsministeriet har f.eks. antaget, at Danida Fellowship

Center, som er en privat oprettet selvejende institution, hører til

den offentlige forvaltning. I ombudsmandens og Justitsministeriets praksis

foretages en samlet vurdering af det offentliges indflydelse på

institutionen, hvor der lægges vægt på en række

momenter. Retsstillingen er uklar, og der er derfor betydelig usikkerhed

vedrørende mange institutioner.

Offentlighedsloven indeholder i § 1, stk. 3, en

bemyndigelse til vedkommende minister, hvorefter denne kan bestemme, at

selskaber m.v. skal omfattes af reglerne, forudsat at deres udgifter

overvejende dækkes af offentlige midler, eller de ved lov eller i

henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe

afgørelser på statens eller en kommunes vegne. Bemyndigelsen er

så vidt vides kun benyttet til at sikre, at sager om tilskud til

læplantning er omfattet af offentlighedsprincippet. I øvrigt vil

mange vigtige halvoffentlige selskaber m.v. ikke kunne rubriceres under

bemyndigelsens kriterier.

SF's lovforslag sikrer, at offentlighedsreglerne bliver

gældende for halvoffentlige organer, hvor det offentlige har

bestemmende indflydelse. SF's forslag anfægter ikke, at der

gælder forskellige organisatoriske principper i og uden for det

offentlige, f.eks. med hensyn til bevillinger og ledelse, men forslaget

sikrer som nævnt offentlighedsprincippet, når det offentlige har

bestemmende indflydelse. Afsløringen af det kommunalt ejede selskab

Tarcos aktive deltagelse i ulovlige prisaftaler kan illustrere behovet for

offentlighed. Ganske vist er det ikke sandsynligt, at ulovlige aftaler vil

blive udleveret ved begæring om aktindsigt, men inddragelse af

offentligt ejede selskaber under offentlighedsprincippet vil til stadighed

minde bestyrelsen og den øvrige ledelse om selskabets ansvar over for

offentligheden. Offentlighedsprincippet kan bidrage til at skabe en

virksomhedskultur, hvor der ikke er plads til kriminalitet og andre lyssky

handlinger.

Forslaget er beslægtet med den regel, som den

svenske Riksdag i 1993-94 satte ind i den svenske sekretesslov. Ifølge

denne bestemmelse gælder offentlighedsreglerne i Sverige også

for: »aktiebolag, handelsbolag, ekonomiska föreningar och stiftelser

där kommuner eller landsting utövar ett rättsligt

bestämmande inflytande«.

5.

Mange opgaver, der tidligere blev varetaget

på nationalt plan, er i de senere år delvis overgået til

behandling og beslutning i Den Europæiske Union. Det har betydet, at

offentlighedens adgang til indsigt i væsentlige sagsområder er

blevet udhulet. Dokumenter, der udveksles mellem nationale myndigheder og

EU-organer, herunder udvalg og komiteer, der behandler EU-anliggender, kan

undtages fra aktindsigt og bliver undtaget i højere grad end

dokumenter, der indgår i sager, der behandles og besluttes på

nationalt plan.

Indtil 1991 indeholdt offentlighedsloven en generel

undtagelse for »dokumenter, der udarbejdes i forbindelse med behandlingen af

forslag til EF-vedtagelser, eller som vedrører spørgsmål

om fortolkningen eller opfyldelsen af fællesskabsretlige regler«. Denne

undtagelse blev på SF's initiativ ophævet ved lov nr. 347 af 6.

juni 1991. Denne ophævelse har dog langt fra medført almindelig

åbenhed om EU-dokumenter.

Danmark arbejder for at skabe mere åbenhed i EU's

organer. Det vil være i god tråd med denne indsats, hvis Danmark

indfører almindelig åbenhed om EU-dokumenter. Det kræver,

at man ophører med at betragte EU-stof som et udenrigspolitisk

anliggende. I betragtning af, at op mod hver anden dansk lov påvirkes

af direktiver eller forordninger i EU, og at mange andre sager påvirkes

af beslutninger i EU-organer, er det vigtigt med almindelig åbenhed i

Danmark om EU-dokumenter. EU har fået så stor en rolle, at det er

helt ude af proportion at betragte sager, der behandles i EU-regi som

udenrigspolitiske anliggender. De fleste EU-sager handler om forhold, der

indtil for få år siden var rent nationale anliggender, og derfor

bør disse sager med hensyn til offentlighed betragtes på linje

med sager, der behandles og besluttes ved danske myndigheder. Som et absurd

eksempel på manglende åbenhed kan nævnes de hemmelige

ministerrådsprotokoller om forbehold og fortolkninger i forbindelse med

vedtagelse af direktiver.

Spørgsmålet om aktindsigt hos danske

myndigheder, der ligger inde med EU-dokumenter, skal afgøres efter

danske regler, og det har derfor betydning at ændre den danske

offentlighedslov, så det kan sikres, at EU-dokumenter ikke undtages som

udenrigspolitiske anliggender. Der er desværre tendenser til, at

EU-retlige principper om fortrolighed også tillægges betydning

ved anvendelsen af de nationale regler. Det må så vidt muligt

undgås, og lovforslaget tilsigter at bidrage hertil. Det må

understreges, at danske myndigheder ved vurderingen af konkrete anmodninger

om aktindsigt ikke skal tænke som et EU-organ, men handle ud fra et al

mindeligt »ihændehaverprincip«. Det må ligeledes understreges, at

Rådets og Kommissionens såkaldte adfærdskodeks

vedrørende offentlighed har en intern, ikke-bindende karakter, og at

de derfor ikke kan medføre begrænsninger i det danske

offentlighedsprincip.

Det nye EU-medlemsland Sverige har klart taget

føringen med hensyn til åbenhed om EU-sager. Den svenske

regering offentliggør f.eks. oversigter over al post til og fra EU's

institutioner i en central database (EU-Dia), således at interesserede

borgere kan danne sig et samlet overblik over brevvekslingen mellem de

svenske myndigheder og EU's institutioner. Danmark kan med vedtagelse af

dette lovforslags tilføjelse til § 13 sammenholdt med forslaget

om indførelse af journal- og postlister bringe sig i front.

6.

Erfaringerne med offentlighedsloven har vist, at

den ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at offentligheden får

kendskab til dokumenter, som der er ret til indsigt i. Folketinget har ved

flere lejligheder på SF's initiativ drøftet forslag, som skulle

sikre borgerne bedre muligheder for at udnytte reglerne om offentlighed i

forvaltningen. SF fremsatte forslag om postlister i forbindelse med

behandlingen af forslaget til den nye offentlighedslov i 1985 og ved

lovforslag nr. L 110 i folketingsåret 1989-90. Ved beslutningsforslag

nr. B 60 i folketingsåret 1994-95 har SF fremsat forslag om

indførelse af postlister og journallister. SF forsøger igen med

dette lovforslag og kan støtte forslaget med en række nye

oplysninger og argumenter, hvoraf nogle er tilvejebragt i forbindelse med

Folketingets Retsudvalgs behandling i foråret 1995 af

beslutningsforslag nr. B 60.

Gennemførelse af forslagene om journallister og

postlister vil medføre, at offentligheden kan få kendskab til -

og dermed mulighed for over for den pågældende myndighed at

anmode om aktindsigt i - en række sager og dokumenter, hvis eksistens

der ellers ikke ville være kendskab til. Det kan ikke mindst styrke

pressens muligheder.

Lovforslaget vil sikre, at Danmark lever op til

Europarådets rekommandation fra 1981 om offentlighed i forvaltningen

(No R (81) 19), herunder anbefalingen om »effektive og passende midler til at

sikre adgangen til information«.

Lovforslaget om behandling af personoplysninger (L 44,

fremsat af justitsministeren den 8. oktober 1998) skaber tvivl om muligheden

for at offentliggøre personrelaterede oplysninger på postlister.

Lovforslaget, der bygger på et EF-direktiv (Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995), omfatter enhver

personoplysning, også oplysninger der i øvrigt er offentligt

tilgængelige og indgår i almindelig information og debat. De

svenske myndigheder mener, at direktivet begrænser mulighederne for at

bringe personrelaterede oplysninger i postlister, og EU-Kommissionen har i et

svar på spørgsmål fra en svensk europaparlamentariker

bekræftet denne opfattelse. For at undgå nye restriktioner

på anvendelsen af postlister kan det være nødvendigt at

indføre de krav til postlister, som indgår i dette lovforslag.

Postlister bliver hermed en retlig forpligtelse, som påhviler den

dataansvarlige, jf. § 6, nr. 3, i lovforslaget om behandling af

personoplysninger.

Forskningsministeriet har øjnene åbne for de

nye muligheder, som informationsteknologien giver. Ministeriets publikation

»Elektronisk dokumenthåndtering og forvaltningsregler«, juni 1996,

peger blandt andet på muligheden for, at en myndighed stiller

postlister til rådighed for offentligheden via en »home page« på

Internettet.

SF's forslag om post- og journallister betyder naturligvis

ikke, at offentlighedslovens undtagelser ophæves. Undtagelsen om

private forhold, jf. offentlighedslovens § 12, stk. 1, vil f.eks.

fortsat gælde, og den betyder, at personidentifikation i visse sager

ikke må fremgå af de offentligt tilgængelige lister.

På nogle sagsområder kan der være behov for en generel

undtagelse fra ordningen; det er der taget højde for i lovforslaget

ved en bemyndigelse til ministeren (lovforslagets § 3 a).

Det kunne overvejes at placere regler om journal- og

postlister i forvaltningsloven, fordi de er vigtige for den almindelige

sagsbehandling. Under hensyn til, at offentlighedens ret til indsigt i

journal- og postlister er central, foreslås reglerne indsat i

offentlighedsloven. Det er ud fra lignende betragtninger, at reglen om

notatpligt i sin tid blev placeret i offentlighedsloven.

Nogle forvaltninger fører hverken journal eller

anden form for ordnede optegnelser over hvilke dokumenter, der hører

til en sag. Det medfører dels stor usikkerhed over, om der faktisk

bliver givet aktindsigt i alle relevante dokumenter, dels tager det

uforholdsmæssig lang tid at finde dokumenterne frem. Fra tid til anden

åbenbares decideret rod i forbindelse med offentlig forvaltning; se

f.eks. Folketingets Ombudsmands beretning fra 1993 - sag nr. 21-3 -

vedrørende færgerne »Ask« og »Urd«. Denne sag afslørede,

at DSB's arkivering var særdeles mangelfuld. Ombudsmanden

anførte: »Det forhold, at en myndighed undlader at foretage en samlet

registrering af de dokumenter, der hører til en sag, kan således

indebære en ikke uvæsentlig forringelse af borgernes retsstilling

efter offentlighedsloven, bl.a. i tidsmæssig henseende. Hertil kommer,

at der under forhold, hvor der ikke er overblik over, hvor sagens dokumenter

befinder sig, også i andre henseender kan være risiko for, at

myndighedens arbejde ikke bliver udført på fuldt betryggende

måde.«

Ifølge Folketingets Ombudsmand bør

offentlige myndigheder foretage journalisering efter principperne om god

forvaltningsskik. Justitsministeren har med henvisning hertil anført,

at der ikke er behov for en særlig lovbestemmelse om offentlige

myndigheders journaliseringspligt, og ministeren tilføjer, at

Folketinget har undladt at lovgive om andre forvaltningsretlige

spørgsmål, der hører til god forvaltningsskik, jf.

justitsministerens svar af 31. marts 1995 på spørgsmål nr.

3 vedrørende B 60 (B 60, folketingsåret 1994-95, bilag 3). Det

er korrekt, men der kan på den anden side også henvises til, at

Folketinget i forvaltningsloven ved lov har fastsat en række vigtige

regler, som tidligere alene hørte under begrebet god forvaltningsskik,

f.eks. reglerne om partshøring og begrundelse. Reglen om notatpligt i

offentlighedsloven er ligeledes en konkretisering af god forvaltningsskik.

Lovregler har klart større gennemslagskraft, og lovregler kan - til

forskel fra principper om god forvaltningsskik - håndhæves af de

tilsyns- og klageinstanser, der kun fører legalitetskontrol, f.eks.

det almindelige kommunaltilsyn (tilsynsråd og

Indenrigsministeriet).

En undersøgelse foretaget af tidsskriftet Danske

kommuner i 1996 viste, at én ud af otte kommuner førte

åbne postlister. Ifølge kommunernes egne oplysninger til

undersøgelsen brugte de i gennemsnit 5,5 timer om ugen på at

udarbejde postlister - her var både kommuner med interne og kommuner

med åbne postlister medregnet.

Det fremgår af beretningen fra Folketingets

Ombudsmand fra 1994 (side 79), at Justitsministeriet og Finansministeriet har

haft den opfattelse, at borgerne ikke havde ret til aktindsigt i postlister

ifølge den nuværende offentlighedslov. Justitsministeriets

Lovafdeling har anført den meget besynderlige begrundelse, at en

almindelig adgang til postlister ville kunne føre til, at journalister

og andre ville kunne få mulighed for at identificere sager, som de

ellers ikke ville have kendskab til. Ministerierne har åbenbart haft

den opfattelse, at det skulle være så svært som muligt at

udnytte offentlighedsprincippet. Ombudsmanden fastslår i sin udtalelse,

at de postlister, der faktisk udarbejdes i dag, er omfattet af

offentlighedsprincippet. Den omstændighed, at der ikke i dag

gælder en pligt til at føre postlister, kan naturligvis ikke

føre til, at lister, der faktisk føres, er undtaget. Det

fremgår af Landbrugs- og Fiskeriministeriets skrivelse til Folketingets

Retsudvalg i foråret 1995 (B 60, folketingsåret 1994-95, bilag

7), at dette ministerium på det tidspunkt fortsat levede i en

vildfarelse på dette punkt. De holdninger, der herved er kommet til

udtryk fra ministerier, understreger, hvor vigtigt det er at

gennemføre lovregler om journal- og postlister.

7.

Det er vigtigt, at alle synspunkter kan komme

frem i en lovgivningsproces og gerne så tidligt som muligt. Det er ikke

mindst vigtigt for Folketinget, at forskellige oplysninger og vurderinger

kommer frem så tidligt som muligt. Det er derfor på tide at

ophæve den generelt formulerede undtagelse i offentlighedsloven for

sager om lovgivning, der gælder, indtil lovforslag er fremsat for

Folketinget. Indtil dette tidspunkt giver bestemmelsen faktisk mulighed for

at undtage f.eks. betænkninger og andre sagkyndige udtalelser,

synspunkter fra interesseorganisationer f.eks. Kommunernes Landsforening

m.fl. Om denne undtagelse har professor Lars Nordskov Nielsen anført,

at den »er i hvert fald ikke godt stemmende med ellers anerkendte

demokratiske forestillinger om værdien af offentlig information og

debat som grundlag for væsentlige politiske beslutninger« (Juristen,

maj 1992).

Andre har også anbefalet, at den særlige

begrænsning af offentlighedsprincippet vedrørende

lovforberedelse fjernes, f.eks. projektgruppen ved Danmarks

Journalisthøjskole vedrørende elektronisk aktindsigt

(Frøbert, Minke og Mulvad, 3. delrapport, »Lovgivning og demokrati i

IT-alderen«, december 1998). Forslaget er i god overensstemmelse med

overvejelserne på konferencen om kvalitet i lovgivningen, der blev

afholdt den 1.-2. oktober 1998 på foranledning af Folketingets formand

Ivar Hansen.

SF's lovforslag betyder, at lovforberedelse bringes

på linje med andre sager. Den del af forberedelsen, der foregår i

et ministerium, ved brevveksling mellem ministerier eller på

møder mellem ministre, kan undtages. Samtidig præciseres det i

§ 10, nr. 2, at også brevveksling mellem ministerier, direktorater

og styrelser undtages. Den del af lovforberedelsen, der foregår ved

andre eksterne aktiviteter, herunder betænkninger, henvendelser fra

organisationer m.v., skal være offentligt tilgængelig. Det er

uacceptabelt med en generel undtagelse fra offentlighedsprincippet

vedrørende forberedelse af lovgivning; der er tværtimod et stort

behov for, at offentligheden på et tidligt tidspunkt kan blande

sig.

8.

Den nugældende offentlighedslov omfatter

større elselskaber m.v., jf. § 1, stk. 2. Borgere, der ikke

er tilfredse med disse selskabers forvaltning af offentlighedslovens regler,

er for hovedparten af de nævnte selskabers vedkommende henvist til at

rejse sag ved domstolene, idet der ikke findes nogen administrativ

klageadgang. Det tager meget lang tid at få behandlet en sag ved

domstolene, og der er således grund til at indføre en

administrativ klageadgang, som både kan gælde for de nævnte

selskaber og for de øvrige halvoffentlige organer, som foreslås

omfattet af offentlighedsloven.

Det foreslås, at Indenrigsministeriet bliver

klageorgan for disse klagesager. Baggrunden er, at det er

hensigtsmæssigt at samle disse klagesager ét sted, at de fleste

halvoffentlige organer har tilknytning til kommunerne, og at

Indenrigsministeriet som øverste tilsynsmyndighed for kommunerne har

faglig ekspertise med hensyn til legalitetskontrol.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Mange opgaver, der tidligere blev varetaget af staten

eller kommuner, er i de senere år overladt til halvoffentlige

selskaber, fonde m.v., som ikke er omfattet af loven om offentlighed i

forvaltningen. Tendensen til at placere opgaver i organisatoriske rammer uden

for den offentlige forvaltning ser ud til at fortsætte.

Det er ikke acceptabelt, at offentlighedsloven kan

sættes ud af spillet blot som følge af organisatoriske

ændringer, der indebærer, at en opgave henlægges til et

organ, der formelt ikke er offentlig forvaltning, men hvor den bestemmende

indflydelse fortsat er hos et eller flere offentlige organer.

Bestemmende indflydelse til en eller flere offentlige

myndigheder betyder, at der er mulighed for direkte eller indirekte styring

fra en eller flere ministre eller kommunalbestyrelser. Det anføres

f.eks. i rapporten »Erfaringer med statslige aktieselskaber« (november 1993),

at »vedkommende minister har instruktionsbeføjelser over for

statsansatte, der varetager bestyrelsesposter i statslige aktieselskaber i

kraft af statens stemmer på en generalforsamling.« Når en

kommunalbestyrelse har overladt kommunale opgaver til et selskab, fond m.v.,

kan kommunalbestyrelsen ifølge den kommunale styrelseslovs § 68 a

meddele instrukser til bestyrelsesmedlemmer, den har udpeget. En enkelt

kommunalbestyrelse må ifølge den kommunale styrelseslov ikke

udpege et flertal af medlemmerne i en sådan bestyrelse, men ved et

samarbejde, hvor flere kommuner indgår, kan et flertal være

kommunalt udpegede.

Det kan forekomme tilfældigt, at et såkaldt

kommunalt fællesskab er omfattet af offentlighedsloven, mens et andet

selskab ikke er omfattet, selv om det har driftsoverenskomst med kommuner, og

et flertal af bestyrelsesmedlemmerne er kommunalt udpegede. Det kan

også forekomme tilfældigt, at selvejende institutioner, der har

driftsoverenskomst med en kommune på bistandslovens område,

generelt er omfattet af offentlighedsloven, mens selvejende institutioner med

driftsoverenskomster på andre områder ofte ikke er omfattet.

I det omfang et dokument vedrørende et

halvoffentligt organ er til stede i et ministerium eller en kommune, vil det

være omfattet af offentlighedsloven, men det dækker ikke altid

behovet for offentlighed. Det kan være mere eller mindre

tilfældigt, om vigtige dokumenter kun er til stede i det halvoffentlige

organ, eller de også findes hos ministeriet eller kommunen.

Der er gode grunde til at få fastlagt

offentlighedslovens anvendelsesområde, således at offentlighedens

ret til indblik ikke kan sættes ud af kraft ved formelle

ændringer af organisatoriske forhold. Det afgørende skal

ifølge lovforslaget være, om offentlige myndigheder har

bestemmende indflydelse, uanset om aktiviteten foregår i traditionelt

offentligt regi eller i halvoffentligt regi.

Den eksisterende lov anvender begrebet

forvaltningsmyndighed om de forvaltninger, institutioner, selskaber m.v., der

er omfattet af loven. I lovforslaget videreføres dette begreb om de

organer, loven omfatter.

Offentlighedslovens almindelige undtagelser betyder bl.a.,

at oplysninger om produktions- og forretningshemmeligheder er undtaget fra

aktindsigt.

Med den foreslåede udvidelse af offentlighedslovens

anvendelsesområde kan hovedparten af særloven om aktindsigt i

miljøoplysninger (lov nr. 292 af 27. april 1994) ophæves. Denne

lov blev vedtaget på baggrund af Rådets direktiv nr. 90/313 om

fri adgang til miljøoplysninger, EF-Tidende 1990 L 158 side 56.

Direktivet foreskriver (art. 6), at virksomheder, der er underlagt offentlig

kontrol, omfattes af direktivet. En væsentlig grund til, at

særloven måtte vedtages, var, at den gældende

offentlighedslov ikke omfatter halvoffentlige organer, hvor det offentlige

har bestemmende indflydelse.

Bestemmelsen angiver tre former for bestemmende

indflydelse:

a) Driftsoverenskomst med en eller flere offentlige forvaltninger om

løsningen af offentlige opgaver. Driftsoverenskomst indebærer,

at det offentlige har afgørende indflydelse på aktiviteten, og

det kan ofte være vanskeligt at skelne den fra tilsvarende aktiviteter,

som foregår på offentlige institutioner. På bistandslovens

område er institutioner med driftsoverenskomst allerede omfattet af

offentlighedsloven.

b) Bestemmende indflydelse gennem ejerskab opnås, når

offentlige myndigheders ejerandel enkeltvis eller tilsammen udgør over

halvdelen. Undtagelsesvis kan bestemmende indflydelse være sikret ved

mindre ejerandel i kraft af særlig aftale f.eks. aktionæraftale.

Statslige aktieselskaber, som ifølge den ændring af

aktieselskabsloven, der blev vedtaget i juni 1995, jf. lov nr. 365 af 14.

juni 1995, er selskaber, hvor staten har samme forbindelse til selskabet, som

et moderselskab har til et datterselskab, vil være omfattet.

Datterselskaber omfattes ifølge sagens natur også af

bestemmelsen. Ellers kunne man komme i den absurde situation, at

offentligheden havde ret til indsigt i et mindre interessant holdingselskab,

men ikke i interessante driftsselskaber.

c) Bestemmende indflydelse gennem instruktionsadgang opnås,

når over halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne i et organ er udpeget som

repræsentanter for offentlige myndigheder. For halvoffentlige organer i

tilknytning til kommuner er der i den kommunale styrelseslovs § 68 a

givet nærmere bestemmelser om instruktionsadgang.

Til nr. 2 og 9

Ophævelsen af § 2, stk. 1, 2. pkt.,

betyder, at sager om forberedelse af lovgivning ikke længere generelt

kan undtages fra offentlighed, indtil lovforslag er fremsat for Folketinget,

eller hvis lovforslag aldrig bliver fremsat.

For så vidt angår påtænkte

foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, hvor der kan

være særlige beskyttelseshensyn i forberedelsesfasen, kan

dokumenter fortsat undtages ifølge offentlighedslovens § 13,

stk. 1, nr. 4.

Den særlige undtagelse vedrørende

brevveksling mellem ministerier om lovgivning ifølge

offentlighedslovens § 10, nr. 2, vil ligeledes fortsat gælde.

Undtagelsen vedrørende interne arbejdsdokumenter

gælder ligeledes.

Til nr. 3

Bestemmelsen foreslår, at vedkommende minister efter

forhandling med justitsministeren ved bekendtgørelse skal kunne

fastsætte undtagelser for indsigten i journal- og postlister.

Undtagelser kan fastsættes for forvaltninger eller sagsområder,

der ikke har væsentlig samfundsmæssig interesse. Undtagelserne

skal udformes, så det præcis fremgår, hvilke forvaltninger

og sagsområder der undtages.

Til nr. 4

Dokumentbegrebet, der hidtil har været nøglen

til aktindsigt, giver kun begrænsede muligheder for indsigt i

edb-registre m.v. Dokumenter, der alene opbevares i et elektronisk lager, har

ganske vist ikke været undtaget fra aktindsigt, men de hidtidige regler

har undtaget edb-registre m.v., hvor oplysninger lagres uden at indgå i

»dokumenter«. Denne begrænsning fjernes efter lovforslagets § 1,

nr. 6, og som konsekvens heraf indføres »oplysninger« som grundbegreb

sammen med dokumentbegrebet.

Udtrykket »som led i administrativ sagsbehandling« i den

gældende lovs § 4, stk. 1, kan isoleret betragtet opfattes

som en begrænsning af offentlighedsprincippet. Udtrykket harmonerer

dårligt med, at offentlighedsloven angår »al virksomhed, der

udøves af den offentlige forvaltning«, jf. § 1, stk. 1, og

det er i øvrigt ikke blevet tillagt nogen væsentlig betydning i

praksis. Som konsekvens heraf foreslås det slettet.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af, at »oplysninger«

indføres som grundbegreb på linje med »dokumenter«. Borgeren,

der anmoder om aktindsigt i edb-baserede oplysninger, skal præcisere

sin anmodning, så det er muligt at udføre den søgning,

som kræves, for at oplysningerne hentes frem.

Til nr. 6

Den hidtidige begrænsning for indsigt i edb-registre

m.v. foreslås fjernet. Med den nye bestemmelse vil der blive sikret

mulighed for elektronisk aktindsigt. Det betyder, at borgeren kan vælge

at få indsigt i form af elektronisk overførsel via Internettet,

diskette, e-post eller på anden vis. For journallister og postlister

skal muligheden for elektronisk adgang gøres obligatorisk. For andre

dokumenter og databaser skal mulighed for elektronisk overførsel

sikres i takt med, at den enkelte myndighed får de tekniske muligheder

herfor. Ved databaser forstås et register eller anden elektronisk

kobling af oplysninger, som er etableret med henblik på registrering,

søgning eller sammenstilling af oplysninger.

Til nr. 7

Mange oplysninger skal være frit tilgængelige

på Internettet uden betaling. For datasøgning, der kræver

en særlig indsats, kan betalingsregler fastsættes af vedkommende

minister. Priserne må fastsættes, så de ikke blokerer for

elektronisk aktindsigt, og de må maksimalt svare til myndighedens

marginale omkostninger ved søgning og overførsel.

Til nr. 8

Bestemmelsen i § 6 a anvender det dokumentbegreb, som

kendes fra lovens § 4, stk. 1. Reklamer og lignende, som sendes til

forvaltninger, falder klart udenfor. En folder, der anvendes som

debatoplæg, kan ligeledes falde udenfor, jf. beretningen fra

Folketingets Ombudsmand 1994 side 95. Der henvises i øvrigt til den

forvaltningsretlige litteratur vedrørende dokumentbegrebet.

Journallisten i stk. 1 er knyttet til den enkelte

sag. Postlisten i stk. 2 indeholder en samlet registrering af ind- og

udgående post ved forvaltningen.

Registreringen i journallisten skal så vidt muligt

foretages samme dag, dokumentet indgår eller oprettes, og senest den

efterfølgende arbejdsdag. Registreringen af udgående post i

postliste kan tilrettelægges, så den rutinemæssigt

foretages den efterfølgende arbejdsdag, således at det kan

sikres, at modtageren får skrivelsen inden eller samtidig med

offentliggørelsen af postlisten.

Journaliseringspligt har til formål at sikre

myndighederne overblik over, hvilke dokumenter en sag indeholder, bl.a.

således at anmodninger om aktindsigt i den pågældende sag

kan behandles korrekt. En journalliste knytter sig således til den

enkelte sag. Til forskel herfra angår postlister alle sager ved en

myndighed. I en postliste registreres myndighedens ind- og udgående

post.

Kommunernes Landsforening og nogle ministerier

anførte i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 60

(jf. B 60, folketingsåret 1994-95, bilag 3 og 7), at tidsforbruget ved

at udarbejde åbne postlister vil blive væsentligt større.

Argumentet herfor er, at der i givet fald skal foretages en konkret vurdering

af hvert enkelt dokument med henblik på at sikre, at postlisten ikke

indeholder fortrolige oplysninger. Dette lovforslag er udformet på

linje med den svenske ordning, og der skal netop ikke foretages en

frasortering af fortrolige sager. Tværtimod er det vigtigt, at

postlisten - som i Sverige - giver adgang til at få kendskab til et

dokument, selv om indholdet er fortroligt. Det forudsætter naturligvis,

at postlisten rutinemæssigt udarbejdes, så den ikke i sig selv

røber fortrolige oplysninger. Den konkrete vurdering af mulige

undtagelser fra aktindsigt skal således først foretages,

når der anmodes om indsigt i dokumenter.

Registreringspligten for dokumenter gælder uanset

hvilken teknik, der er benyttet ved produktion og formidling, f.eks.

elektronisk post og telefax.

Ifølge stk. 4 kan vedkommende minister ved

bekendtgørelse fastlægge undtagelser fra registreringspligten.

Undtagelser kan f.eks. fastsættes ved institutioner, som hverken

træffer afgørelser som myndighed eller på anden måde

har væsentlig samfundsmæssig interesse. Bekendtgørelserne

skal udformes, således at undtagelser præcist angiver, hvilke

forvaltninger, sagsområder eller dokumenttyper der fritages.

Offentligheden har ret til aktindsigt i journallister og

postlister efter offentlighedslovens almindelige regler, jf. § 5, og

Folketingets Ombudsmands beretning 1994 side 79.

Ifølge lovens § 12, stk. 1, nr. 1, og

§ 13, stk. 1, nr. 6, skal retten til aktindsigt begrænses for

at beskytte oplysninger om enkeltpersoners private forhold. Disse

begrænsninger vedrører også indsigt i journal- og

postlister. De nødvendige begrænsninger vil typisk kun

angå personens identitet. Undtagelsesvis kan der være behov for

at tilbageholde oplysninger om sagens karakter, typisk i sager hvor den

mulige personkreds er meget lille.

Elektronisk databehandling har fundet stor anvendelse, og

regeringens IT-politiske handlingsplan sigter mod yderligere anvendelse i de

kommende år, jf. især planens pkt. 6.1. om elektronisk

sagsbehandling og arkivering i offentlige institutioner.

Informationsteknologien vil være særdeles velegnet til at sikre

offentligheden nem adgang til journallister og postlister.

Med anvendelse af edb ved førelsen af journallister

og postlister, som foreslået i § 6 b, vil arbejdsindsatsen kunne

minimeres. Dertil kommer, at det ressourceforbrug, der medgår til disse

opgaver, vil føre til besparelser i det samlede ressourceforbrug i den

daglige sagsbehandling. Det er ganske enkelt hurtigere at få noget fra

hånden, når der er orden i de dokumenter, der hører til en

sag. Besparelsen vil sandsynligvis klart overgå den marginale merudgift

til førelsen af journal- og postlister.

Der kan i praksis indføres registreringsrutiner med

brug af informationsteknologi, hvor journal- og postlister produceres i

én arbejdsgang. Journallisten vil naturligt indeholde et journalnummer

og en kort angivelse af den sag, som dokumenterne på listen

vedrører. Til postlisten overføres journalnummeret og den korte

sagsangivelse for det enkelte dokument. Der fordres derimod ikke en kort

angivelse af det enkelte dokuments indhold, fordi et sådant krav kan

gøre det vanskeligt at indføre en hurtig arbejdsrutine ved

registreringen.

Med forslaget til ny § 6 c sikres det, at

offentligheden får ret til indsigt i, hvilke præmisser der styrer

de beregninger, analyser og beslutninger, der foretages ved hjælp af

modeller og programmer. Myndigheder, der anvender modeller og programmer,

får pligt til at udarbejde og give indsigt i beskrivelser af, hvordan

modellen eller programmet fungerer (systemdokumentation). Retten til

aktindsigt kan ikke omfatte hele edb-programmer på grund af

ophavsretten til disse.

Med hensyn til automatiske beslutningssystemer i

personsager kan henvises til justitsministerens lovforslag om behandling af

personoplysninger (L 44, folketingsåret 1998-99) § 39,

stk. 3.

Til nr. 10

Offentlighedslovens undtagelse om udenrigspolitiske

forhold er blevet benyttet til at hindre offentlighed.

Undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2,

om »rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,

herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner«

forudsætter principielt en konkret vurdering. Det hindrer dog ikke, at

aktindsigt nægtes ret generelt, hvis dokumentet ifølge EU-kutyme

er fortroligt, og beklageligvis er overordentlig mange dokumenter fortrolige

ifølge EU-kutyme. Det betyder, at f.eks. dokumenter, der modtages hos

ministerier fra Kommissionen og Rådet, og dokumenter, der udveksles

mellem danske myndigheder og EU-organer, herunder de talrige udvalg og

komiteer, ofte kan undtages fra offentlighed.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 13,

stk. 3, gælder for alle dokumenter, der vedrører EU. Det

vil sige dokumenter, som danske myndigheder modtager fra Råd,

Kommission, EU-Parlamentet, EF-Domstolen, udvalg, komiteer m.v. og

dokumenter, som danske myndigheder udarbejder vedrørende EU-sager.

Bestemmelsen gælder endvidere for dokumenter vedrørende EU, der

modtages hos danske myndigheder fra private organisationer m.v.

Bestemmelsen betyder, at dokumenter, der vedrører

EU, ikke kan undtages med henvisning til EU-kutyme eller lignende.

Dokumenter, der vedrører EU, kan i særlige

tilfælde undtages efter andre bestemmelser i offentlighedsloven. Som

eksempler kan nævnes: Når det konkret skønnes

nødvendigt for at beskytte økonomiske interesser, kan

dokumenter, f.eks. et forhandlingsmandat, undtages ifølge

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Dokumenter, der udarbejdes

vedrørende retssager f.eks. ved EF-Domstolen, kan undtages

ifølge § 10, nr. 4.

Til nr. 11 og 13

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af lovforslagets § 1, nr. 4, 5 og 6.

Til nr. 12

Den nye bestemmelse i § 15, stk. 3, sikrer en

klageadgang vedrørende aktindsigt i forhold til halvoffentlige

organer. Klageadgangen omfatter både de organer, som er omfattet af den

eksisterende lovs § 1, stk. 2 og 3, i det omfang, der ikke allerede

eksisterer en klageinstans for disse organer, og de organer, som yderligere

bliver omfattet af den foreslåede formulering af et nyt stk. 2 i

§ 1.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2000. Dog skal bestemmelsen i lovforslagets § 6 b om, at

offentlige forvaltninger skal anvende elektronisk databehandling ved

registreringen af journallister og postlister, først gælde

senest fra 1. januar 2002. Senest ved dette tidspunkt skal offentligheden,

herunder medierne, ligeledes sikres mulighed for elektronisk adgang til de

offentlige myndigheders journallister og postlister og til andre dokumenter

og databaser, når den enkelte myndighed har de tekniske muligheder for

at yde denne service.

Som det har været tilfældet ved tidligere

ændringer af loven, vil bestemmelsen om udvidelse af lovens

anvendelsesområde, jf. stk. 2, først gælde for de

pågældende organer m.v. fra lovens ikrafttræden.

Med hensyn til dokumenter, der vedrører Den

Europæiske Union, foreslåes det, at alle sådanne dokumenter

omfattes af loven uanset oprettelsestidspunkt, på samme måde som

det er sket ved den særlige lov om aktindsigt i

miljøoplysninger, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 292 af 27.

april 1994.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed

i forvaltningen. (Anvendelsesområde, journal- og postlister,

elektronisk adgang til databaser m.v.).

(Lovforslag nr. L 202).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, som

senest ændret ved lov nr. 276 af 13. maj 1998, foretages

følgende ændringer:

§ 1.

Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den

offentlige forvaltning, jfr. dog §§ 2 og 3.

Stk. 2. Loven gælder endvidere for

1.

I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

elforsyningsvirksomheder, der producerer, transmitterer eller

distribuerer elektricitet ved spænding på 500 V eller

derover,

selskaber, institutioner, foreninger m.v., der driver

naturgasforsyningsvirksomhed, og

3) kollektive varmeforsyningsanlæg, som er omfattet af

varmeforsyningsloven og har en kapacitet på mere end 10 MJ/s.

»Stk. 2.

Loven gælder også for selskaber,

foreninger og fonde m.v., hvor statslige, kommunale eller andre offentlige

forvaltninger har bestemmende indflydelse gennem driftsoverenskomst om

løsningen af offentlige opgaver, gennem ejerskab eller gennem

udpegning af bestyrelsesmedlemmer, der er undergivet instruktionsadgang fra

en offentlig forvaltning.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at loven skal gælde for

nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan

henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun,

såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af

statslige eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold

til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe

afgørelser på statens eller en kommunes vegne. Vedkommende

minister kan herunder fastsætte nærmere regler om opbevaring m.v.

af dokumenter.

§ 2.

Loven gælder ikke for sager inden for strafferetsplejen.

Sager om lovgivning, herunder bevillingslove, er kun omfattet af loven, for

så vidt lovforslag er fremsat for Folketinget.

2.

§ 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Stk. 2. Bortset fra bestemmelsen i § 6 gælder loven

endvidere ikke for sager om ansættelse eller forfremmelse i det

offentliges tjeneste. Det samme gælder for andre sager om

enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog

stk. 3 og § 4, stk. 2.

Stk. 3. I sager som nævnt i stk. 2, 2. pkt.,

gælder loven for oplysninger om den ansattes navn, stilling,

uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og

tjenesterejser. For så vidt angår ansatte i chefstillinger,

gælder loven endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner

af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et tidsrum af to

år efter, at den endelige afgørelse herom er truffet.

Stk. 4. Justitsministeren kan bestemme, at loven i sager,

der er omfattet af stk. 2, 2. pkt., tillige skal gælde for andre

oplysninger end dem, der er nævnt i stk. 3.

§ 4.

Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14,

forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til

eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ

sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed

kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler

om tavshedspligt m.v.

4.

§ 4, stk. 1, 1. pkt., affattes

således:

»Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i

§§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med oplysninger og dokumenter,

der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed i

forbindelse med dens virksomhed.«

5.

I § 4, stk. 3, indsættes efter »angive«

ordene: »de oplysninger,«.

Stk. 2. Den, hvis personlige forhold er omtalt i et

dokument, kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-11 og § 14,

forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog

ikke i det omfang de hensyn, der er nævnt i § 13, eller hensynet til

den pågældende selv eller andre med afgørende vægt

taler imod.

Stk. 3. Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de

dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at

blive gjort bekendt med.

§ 5.

Retten til aktindsigt omfatter

6.

I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som

nye numre:

1) alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de

skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne

må antages at være kommet frem til adressaten, og

»3) elektronisk adgang til journallister og postlister, jf. §§ 6 a

og 6 b, og

4) elektronisk adgang til andre dokumenter og databaser, når

det er muligt med de tekniske hjælpemidler, myndigheden råder

over.«

2) indførelse i journaler, registre og andre fortegnelser

vedrørende den pågældende sags dokumenter.

7.

§ 5, stk. 2 og 3, ophæves, og i

stedet indsættes:

Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke registre

eller andre systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af

elektronisk databehandling, dog bortset fra fortegnelser som nævnt i

stk. 1, nr. 2.

»Stk. 2.

Vedkommende minister kan fastsætte regler om

betaling for elektronisk adgang til dokumenter og databaser, jf. stk. 1,

nr. 4, dog maksimalt svarende til myndighedens marginale omkostninger.«

Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte regler

om offentlighedens adgang til at blive gjort bekendt med oplysninger i

edb-registre m.v., der ikke er omfattet af loven om offentlige myndigheders

registre. Der kan herunder fastsættes regler om betaling.

§ 10.

Retten til aktindsigt omfatter ikke:

1) Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem

ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for

sådanne møder.

2) Brevveksling mellem ministerier om lovgivning, herunder

bevillingslove.

9.

I § 10, nr. 2, indsættes efter »ministerier«

ordene: », direktorater og styrelser«.

3) Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed

udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed.

4) Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller

ved overvejelse af, om retssag bør føres.

5) Materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af

offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser.

§ 13.

Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det

er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,

2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,

herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige

institutioner,

3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af

lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af

sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær

forfølgning,

4) gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller

planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i

henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,

5) det offentliges økonomiske interesser, herunder

udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, eller

6) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter

forholdets særlige karakter er påkrævet.

Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig

kun gældende for en del af et dokument, skal den pågældende

gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

10.

I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2,

gælder ikke dokumenter, der vedrører Den Europæiske

Union.«

11.

§ 15, stk. 1, affattes således:

§ 15.

Fremsættes der begæring om aktindsigt

vedrørende dokumenter, der indgår i en sag, hvori der er eller

vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, afgør

denne myndighed, om begæringen kan imødekommes. I andre

tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed, der har

dokumentet i sin besiddelse.

»Fremsættes der begæring om aktindsigt

vedrørende oplysninger eller dokumenter, der indgår i en sag,

hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om begæringen kan

imødekommes. I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt

af den myndighed, der har oplysningen eller dokumentet i sin

besiddelse.«

Stk. 2. Afgørelser om

aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den

myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller

behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt

vedrører.

Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte

bestemmelser, der fraviger reglerne i stk. 1 og 2.

12.

I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

I de tilfælde, hvor ingen myndighed er

klageinstans, jf. stk. 2, kan afgørelser om

aktindsigtsspørgsmål vedrørende de i § 1,

stk. 2-4, omhandlede myndigheder og organisationer m.v. påklages

til indenrigsministeren.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 16.

Vedkommende myndighed afgør snarest, om en

begæring kan imødekommes, og om den, der har fremsat

begæringen, skal gøres bekendt med dokumenterne ved, at der

gives adgang til gennemsyn på stedet, eller ved, at der udleveres en

afskrift eller kopi.

13.

I § 16, stk. 1, indsættes efter

»gøres bekendt med« ordene: »oplysningerne eller«.

Stk. 2. Er en begæring om aktindsigt ikke

imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at den er

modtaget af vedkommende myndighed, skal myndigheden underrette den

begærende om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse

kan forventes at foreligge.

Stk. 3. Fremsættes der begæring om aktindsigt

i sager som nævnt i § 2, stk. 2, 2. pkt., underretter myndigheden

snarest den ansatte herom med angivelse af, hvem der har fremsat

begæringen. Når der er truffet afgørelse om aktindsigt,

underretter myndigheden den ansatte om, hvilke oplysninger i sagen der er

udleveret.

Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om

betaling for afskrifter og kopier.

Lignende dokumenter