Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 19. marts 1999 af Anne Baastrup (SF), Pernille
Frahm (SF), Aage Frandsen (SF) og Jes Lunde (SF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen
(Anvendelsesområde, journal- og postlister,
elektronisk adgang til databaser m.v.)
§ 1
I lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, som
senest ændret ved lov nr. 276 af 13. maj 1998, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Loven gælder også for selskaber,
foreninger og fonde m.v., hvor statslige, kommunale eller andre offentlige
forvaltninger har bestemmende indflydelse gennem driftsoverenskomst om
løsningen af offentlige opgaver, gennem ejerskab eller gennem
udpegning af bestyrelsesmedlemmer, der er undergivet instruktionsadgang fra
en offentlig forvaltning.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
2.
§ 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
3
. Efter § 3 indsættes som ny
paragraf:
»§ 3 a.
Vedkommende minister kan efter
Læs alt
forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere
angivne forvaltningsmyndigheder eller sagsområder undtages fra adgangen
til aktindsigt i journallister og postlister, jf. § 6 a.«
4.
§ 4, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
»Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i
§§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med oplysninger og dokumenter,
der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed i
forbindelse med dens virksomhed.«
5.
I § 4, stk. 3, indsættes efter »angive«
ordene: »de oplysninger,«.
6.
I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som
nye numre:
»3) elektronisk adgang til journallister og postlister, jf. §§ 6 a
og 6 b, og
4) elektronisk adgang til andre
dokumenter og databaser, når det er muligt med de tekniske
hjælpemidler, myndigheden råder over.«
7.
§ 5, stk. 2 og 3, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 2.
Vedkommende minister kan fastsætte regler om
betaling for elektronisk adgang til dokumenter og databaser, jf. stk. 1,
nr. 4, dog maksimalt svarende til myndighedens marginale omkostninger.«
8.
I kapitel 2 indsættes efter § 6:
»Journallister og postlister
§ 6 a.
Dokumenter, der er indkommet til eller oprettet af en
forvaltningsmyndighed, og som indgår i en administrativ sagsbehandling,
skal snarest og senest den efterfølgende arbejdsdag registreres i en
fortegnelse over de dokumenter, der vedrører den
pågældende sag (journalliste).
Stk. 2.
Ind- og udgående post skal senest den
efterfølgende arbejdsdag registreres i en fortegnelse over de
dokumenter, der den pågældende dag er indgået til og
udgået fra forvaltningsmyndigheden (postliste).
Stk. 3.
Journallisten, jf. stk. 1, og postlisten, jf.
stk. 2, skal indeholde
1) dato for dokumentets indgåelse, oprettelse og ekspedition,
2) journalnummer eller anden betegnelse,
3) oplysninger om, hvor dokumentet stammer fra, og i givet fald hvortil
det er ekspederet,
4) kort beskrivelse af den sag, som henholdsvis journallisten og det
enkelte dokument på postlisten angår.
Stk. 4.
Vedkommende minister kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne
forvaltninger, sagsområder eller arter af dokumenter undtages for
registreringspligt, jf. stk. 1 og 2.
§ 6 b.
Ved førelsen af journallister og postlister, jf.
§ 6 a, har forvaltningsmyndigheden pligt til at gøre brug af
elektronisk databehandling.
Systemdokumentation
§ 6 c.
Myndigheder, der anvender en model, et edb-program
eller lignende til beregninger, analyser eller beslutninger, har pligt til at
udarbejde og give indsigt i en beskrivelse, der i almindeligt sprog
dokumenterer, hvilke præmisser der indgår i modellen eller
programmet som grundlag for de beregninger, analyser eller beslutninger, der
er foretaget.«
9.
I § 10, nr. 2, indsættes efter »ministerier«
ordene: », direktorater og styrelser«.
10.
I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke
dokumenter, der vedrører Den Europæiske Union.«
11.
§ 15, stk. 1, affattes således:
»Fremsættes der begæring om aktindsigt
vedrørende oplysninger eller dokumenter, der indgår i en sag,
hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om begæringen kan
imødekommes. I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt
af den myndighed, der har oplysningen eller dokumentet i sin besiddelse.«
12.
I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
I de tilfælde, hvor ingen myndighed er
klageinstans, jf. stk. 2, kan afgørelser om
aktindsigtsspørgsmål vedrørende de i § 1,
stk. 2-4, omhandlede myndigheder og organisationer m.v. påklages
til indenrigsministeren.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
13.
I § 16, stk. 1, indsættes efter
»gøres bekendt med« ordene: »oplysningerne eller«.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
§ 1, nr. 6, samt den ved § 1, nr. 8, indsatte § 6 b
træder dog først i kraft den 1. januar 2002 og har virkning for
journallister og postlister, der udarbejdes efter denne dato.
Stk. 2.
Adgangen til aktindsigt efter § 1, nr. 1,
gælder ikke for dokumenter, der er udfærdiget af eller indkommet
til de i bestemmelsen nævnte selskaber, foreninger og fonde m.v.
før lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 1, nr. 10, omfatter alle
dokumenter vedrørende Den Europæiske Union, uanset hvornår
dokumenterne er udfærdiget.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
Offentlighed i forvaltningen tjener to
hovedformål:
1) Offentlighed i forvaltningen er med til at skabe og vedligeholde
interessen for offentlige anliggender og styrker mulighederne for at
diskutere sager og tage stilling.
2) Offentlighed giver borgerne mulighed for at kontrollere
forvaltningens oplysninger, vurderinger og beslutninger.
Offentlighed i forvaltningen er dermed en afgørende
forudsætning for et levende folkestyre. Formålet med lovforslaget
er at styrke denne forudsætning.
2.
Siden den seneste større revision af
offentlighedsbestemmelserne med vedtagelsen af den nugældende lov fra
1985 er der sket væsentlige ændringer i den offentlige
forvaltning, som betyder, at offentlighedens adgang til indsigt i
forvaltningen er blevet svækket. Anvendelsen af edb til registrering og
behandling af oplysninger har fået et omfang, der ikke var forudset i
1985. Offentlighedsreglerne må derfor ændres for at tage
højde for den informationsteknologiske udvikling. Offentlighedsloven
er blevet udhulet, idet en række offentlige opgaver er blevet
overdraget til organer, der ikke er omfattet af loven, dels til en lang
række halvoffentlige organer, dels til Den Europæiske Union. Det
er på tide, at offentlighedsloven bliver ajourført og dermed
tager højde for disse væsentlige ændringer i
organisatoriske forhold og politiske beslutningsprocesser. I forbindelse med
ret til aktindsigt hos halvoffentlige organer må indføres en
klageadgang, der kan sikre reglernes effektivitet.
Offentlighedens ret til aktindsigt forudsætter, at
borgerne får kendskab til sager, som de kan have interesse i. Mange
sager kommer i dag ikke til offentlighedens kendskab eller kommer det
først på et sent tidspunkt. Det vil derfor have stor praktisk
betydning for offentlighedsprincippet, hvis borgerne sikres mulighed for at
få kendskab til sagerne. Til dette formål kan
informationsteknologien være et nyttigt redskab.
Endelig er der god grund til at fjerne den generelle
undtagelse i offentlighedsloven, som vedrører sager om lovgivning,
indtil lovforslag er fremsat for Folketinget.
Det er vigtigt at værne om offentlighedsloven,
så den kan fungere som borgernes redskab til indsigt i forvaltningen.
Alle regler om offentlighedens ret til aktindsigt bør fremgå af
offentlighedsloven. Det sikrer borgerne det bedste overblik, og det sikrer i
øvrigt også den bedste behandling i Folketinget. Det er f.eks.
uheldigt, at undtagelser fra offentlighedsprincippet i de senere år er
blevet gennemført ved regler i andre love, f.eks. loven om DR og TV 2,
loven om PostDanmark og den kommunale styrelseslov. Forslagsstillerne
lægger således vægt på, at nye regler placeres i
offentlighedsloven og ikke f.eks. i loven om de statslige aktieselskaber
m.v.
Lovforslaget er udbygget med forslag om elektronisk adgang
til databaser m.v. i forhold til tidligere fremsatte lovforslag nr. L 181,
folketingsåret 1996-97 (Folketingets forhandlinger side 5163 og Till. A
side 3856 og 3866) og lovforslag nr. L 194, folketingsåret 1995-96
(Folketingets forhandlinger side 3283, 4085 og till. A side 3761) og skal ses
i forlængelse af tidligere initiativer fra Socialistisk Folkeparti med
henblik på at styrke offentlighedsprincippet. Det drejer sig om
lovforslag nr. L 110 om postlister, folketingsåret 1989-90
(Folketingets forhandlinger spalte 3950, 4792 og till. A 2765), forslag til
folketingsbeslutning om offentlighed i EF-anliggender, jf. beslutningsforslag
nr. B 3, folketingsåret 1989-90 (Folketingets forhandlinger spalte 279,
2628, 9044, 9045, 9716, till. A 831, till. B 1097 og till. C 739), som bl.a.
pålagde regeringen at fremsætte det lovforslag, der førte
til vedtagelsen af lov nr. 347 af 6. juni 1991 om aktindsigt i EF-sager , jf.
lovforslag nr. L 92, folketingsåret 1990-91, 2. samling, (Folketingets
forhandlinger spalte 1021, 1769, 6183, 6535, till. A 2105 og till. B 747),
forslag til folketingsbeslutning om offentlighed ved halvoffentlige selskaber
m.v., jf. beslutningsforslag nr. B 50, folketingsåret 1992-93
(Folketingets forhandlinger spalte 4375, 5994 og till. A 6129) og forslag til
folketingsbeslutning om indførelse af postlister og journallister, jf.
beslutningsforslag nr. B 60, folketingsåret 1994-95 (Folketingets
forhandlinger side 3006, 3636 og till. A 2129).
3.
Offentlighedens adgang til indsigt skal ikke
være afhængig af, hvilken form offentlige myndigheder benytter
til opbevaring og behandling af oplysninger. Dokumentbegrebet er centralt for
adgangen til indsigt efter den gældende offentlighedslov, og loven
indeholder i § 5, stk. 2, en undtagelse for registre og andre
systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk
databehandling. Den stærkt øgede anvendelse af
informationsteknologi i den offentlige forvaltning har betydet, at
oplysninger i stigende omfang registreres i databaser, og det er derfor
afgørende for offentlighedsreglernes betydning, at undtagelsen for
elektroniske databaser bliver fjernet. I SF's lovforslag bliver oplysninger
et centralt begreb på linje med dokumenter. Hermed sikres, at adgangen
til oplysninger ikke er afhængig af, om de indgår i et dokument
eller opbevares på anden vis. Myndighedernes oplysninger om f.eks.
behandlingsresultater på sygehuse, regnskaber, trafikken på
vejstrækninger, forbruget af forskellige energiformer til opvarmning,
fiskebestanden i forskellige havområder m.v. vil med forslaget blive
omfattet af offentlighedens ret til indsigt, uanset om oplysningerne findes i
dokumenter eller i databaser.
I stigende omfang anvendes modeller og edb-programmer til
beregninger og analyser, der lægges til grund for planlægning,
administrative beslutninger og lovforslag. Det er afgørende, at
både beslutningstagerne og offentligheden kan få kendskab til de
præmisser, som modeller og programmer bygger på. Det indgår
derfor i SF's lovforslag, at offentlige myndigheder, der anvender
sådanne modeller m.v., får pligt til at udarbejde og give
aktindsigt i beskrivelser, der dokumenterer, hvordan man er nået frem
til resultaterne. Det betyder, at de præmisser, der er lagt ind i
modeller og programmer, skal beskrives i et almindeligt sprog. Dette krav er
blevet nødvendigt for at sikre offentligheden mulighed for at
kontrollere beslutningsgrundlaget. Det vil givetvis også - som meget
nyttige sidegevinster - kunne styrke embedsmændenes og politikernes
egen forståelse af præmisserne.
Offentlighedens adgang til indsigt skal være
så nem, hurtig og billig som muligt. Med den stigende udbredelse af edb
i samfundet vil det i mange tilfælde være oplagt at give
elektronisk adgang til dokumenter og databaser. Adgangen til indsigt i
elektronisk form indgår derfor i SF's lovforslag. Efter den
foreslåede regel skal offentlighedens adgang til oplysninger, f.eks.
via Internettet, diskette eller e-post, sikres i takt med myndighedernes
tekniske muligheder.
SF's forslag vedrørende indsigt i edb-registre,
elektronisk adgang m.v. er inspireret af den svenske Datalagskommittén
(Integritet-Offentlighet-Informationsteknik, SOU 1997:39), forslag fra
projektgruppe om elektronisk aktindsigt ved Danmarks
Journalisthøjskole (Frøbert, Minke og Mulvad, 2. delrapport,
april 1997), Teknologirådets rapport »Magt og modeller« og bogen
»Vagthundens nye bolig« (om computerstøttet journalistik) af Niels
Mulvad og Flemming Svith, forlaget AJOUR, 1998.
4.
Offentlighedsloven gælder som udgangspunkt
for den offentlige forvaltning. Dette begreb er udtryk for en organisatorisk
afgrænsning, som omfatter statslige og kommunale myndigheder samt en
række råd, nævn, kommissioner, skolebestyrelser m.v.
Ved loven fra 1985 blev kommunale fællesskaber
betragtet som offentlige forvaltninger, og de store forsyningsselskaber inden
for el, naturgas og varme blev udtrykkeligt omfattet. I øvrigt falder
selskaber generelt uden for offentlighedsloven uanset graden af offentlig
indflydelse. F.eks. er Ørestadsselskabet og Bælt Holding
(Broselskaberne) ikke omfattet af offentlighedsloven.
I følge bemærkningerne til 1985-loven skal
selvejende institutioner, foreninger m.v. anses for offentlig forvaltning,
hvis de »udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og
dermed er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol«.
Selvejende institutioner på bistandslovens område blev
udtrykkeligt karakteriseret som offentlig forvaltning; på andre
områder er det ofte særdeles tvivlsomt, om en institution kan
karakteriseres som offentlig forvaltning. Folketingets Ombudsmand har f.eks.
antaget, at Dansk Flygtningehjælp ikke hører til den offentlige
forvaltning. Justitsministeriet har f.eks. antaget, at Danida Fellowship
Center, som er en privat oprettet selvejende institution, hører til
den offentlige forvaltning. I ombudsmandens og Justitsministeriets praksis
foretages en samlet vurdering af det offentliges indflydelse på
institutionen, hvor der lægges vægt på en række
momenter. Retsstillingen er uklar, og der er derfor betydelig usikkerhed
vedrørende mange institutioner.
Offentlighedsloven indeholder i § 1, stk. 3, en
bemyndigelse til vedkommende minister, hvorefter denne kan bestemme, at
selskaber m.v. skal omfattes af reglerne, forudsat at deres udgifter
overvejende dækkes af offentlige midler, eller de ved lov eller i
henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe
afgørelser på statens eller en kommunes vegne. Bemyndigelsen er
så vidt vides kun benyttet til at sikre, at sager om tilskud til
læplantning er omfattet af offentlighedsprincippet. I øvrigt vil
mange vigtige halvoffentlige selskaber m.v. ikke kunne rubriceres under
bemyndigelsens kriterier.
SF's lovforslag sikrer, at offentlighedsreglerne bliver
gældende for halvoffentlige organer, hvor det offentlige har
bestemmende indflydelse. SF's forslag anfægter ikke, at der
gælder forskellige organisatoriske principper i og uden for det
offentlige, f.eks. med hensyn til bevillinger og ledelse, men forslaget
sikrer som nævnt offentlighedsprincippet, når det offentlige har
bestemmende indflydelse. Afsløringen af det kommunalt ejede selskab
Tarcos aktive deltagelse i ulovlige prisaftaler kan illustrere behovet for
offentlighed. Ganske vist er det ikke sandsynligt, at ulovlige aftaler vil
blive udleveret ved begæring om aktindsigt, men inddragelse af
offentligt ejede selskaber under offentlighedsprincippet vil til stadighed
minde bestyrelsen og den øvrige ledelse om selskabets ansvar over for
offentligheden. Offentlighedsprincippet kan bidrage til at skabe en
virksomhedskultur, hvor der ikke er plads til kriminalitet og andre lyssky
handlinger.
Forslaget er beslægtet med den regel, som den
svenske Riksdag i 1993-94 satte ind i den svenske sekretesslov. Ifølge
denne bestemmelse gælder offentlighedsreglerne i Sverige også
for: »aktiebolag, handelsbolag, ekonomiska föreningar och stiftelser
där kommuner eller landsting utövar ett rättsligt
bestämmande inflytande«.
5.
Mange opgaver, der tidligere blev varetaget
på nationalt plan, er i de senere år delvis overgået til
behandling og beslutning i Den Europæiske Union. Det har betydet, at
offentlighedens adgang til indsigt i væsentlige sagsområder er
blevet udhulet. Dokumenter, der udveksles mellem nationale myndigheder og
EU-organer, herunder udvalg og komiteer, der behandler EU-anliggender, kan
undtages fra aktindsigt og bliver undtaget i højere grad end
dokumenter, der indgår i sager, der behandles og besluttes på
nationalt plan.
Indtil 1991 indeholdt offentlighedsloven en generel
undtagelse for »dokumenter, der udarbejdes i forbindelse med behandlingen af
forslag til EF-vedtagelser, eller som vedrører spørgsmål
om fortolkningen eller opfyldelsen af fællesskabsretlige regler«. Denne
undtagelse blev på SF's initiativ ophævet ved lov nr. 347 af 6.
juni 1991. Denne ophævelse har dog langt fra medført almindelig
åbenhed om EU-dokumenter.
Danmark arbejder for at skabe mere åbenhed i EU's
organer. Det vil være i god tråd med denne indsats, hvis Danmark
indfører almindelig åbenhed om EU-dokumenter. Det kræver,
at man ophører med at betragte EU-stof som et udenrigspolitisk
anliggende. I betragtning af, at op mod hver anden dansk lov påvirkes
af direktiver eller forordninger i EU, og at mange andre sager påvirkes
af beslutninger i EU-organer, er det vigtigt med almindelig åbenhed i
Danmark om EU-dokumenter. EU har fået så stor en rolle, at det er
helt ude af proportion at betragte sager, der behandles i EU-regi som
udenrigspolitiske anliggender. De fleste EU-sager handler om forhold, der
indtil for få år siden var rent nationale anliggender, og derfor
bør disse sager med hensyn til offentlighed betragtes på linje
med sager, der behandles og besluttes ved danske myndigheder. Som et absurd
eksempel på manglende åbenhed kan nævnes de hemmelige
ministerrådsprotokoller om forbehold og fortolkninger i forbindelse med
vedtagelse af direktiver.
Spørgsmålet om aktindsigt hos danske
myndigheder, der ligger inde med EU-dokumenter, skal afgøres efter
danske regler, og det har derfor betydning at ændre den danske
offentlighedslov, så det kan sikres, at EU-dokumenter ikke undtages som
udenrigspolitiske anliggender. Der er desværre tendenser til, at
EU-retlige principper om fortrolighed også tillægges betydning
ved anvendelsen af de nationale regler. Det må så vidt muligt
undgås, og lovforslaget tilsigter at bidrage hertil. Det må
understreges, at danske myndigheder ved vurderingen af konkrete anmodninger
om aktindsigt ikke skal tænke som et EU-organ, men handle ud fra et al
mindeligt »ihændehaverprincip«. Det må ligeledes understreges, at
Rådets og Kommissionens såkaldte adfærdskodeks
vedrørende offentlighed har en intern, ikke-bindende karakter, og at
de derfor ikke kan medføre begrænsninger i det danske
offentlighedsprincip.
Det nye EU-medlemsland Sverige har klart taget
føringen med hensyn til åbenhed om EU-sager. Den svenske
regering offentliggør f.eks. oversigter over al post til og fra EU's
institutioner i en central database (EU-Dia), således at interesserede
borgere kan danne sig et samlet overblik over brevvekslingen mellem de
svenske myndigheder og EU's institutioner. Danmark kan med vedtagelse af
dette lovforslags tilføjelse til § 13 sammenholdt med forslaget
om indførelse af journal- og postlister bringe sig i front.
6.
Erfaringerne med offentlighedsloven har vist, at
den ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at offentligheden får
kendskab til dokumenter, som der er ret til indsigt i. Folketinget har ved
flere lejligheder på SF's initiativ drøftet forslag, som skulle
sikre borgerne bedre muligheder for at udnytte reglerne om offentlighed i
forvaltningen. SF fremsatte forslag om postlister i forbindelse med
behandlingen af forslaget til den nye offentlighedslov i 1985 og ved
lovforslag nr. L 110 i folketingsåret 1989-90. Ved beslutningsforslag
nr. B 60 i folketingsåret 1994-95 har SF fremsat forslag om
indførelse af postlister og journallister. SF forsøger igen med
dette lovforslag og kan støtte forslaget med en række nye
oplysninger og argumenter, hvoraf nogle er tilvejebragt i forbindelse med
Folketingets Retsudvalgs behandling i foråret 1995 af
beslutningsforslag nr. B 60.
Gennemførelse af forslagene om journallister og
postlister vil medføre, at offentligheden kan få kendskab til -
og dermed mulighed for over for den pågældende myndighed at
anmode om aktindsigt i - en række sager og dokumenter, hvis eksistens
der ellers ikke ville være kendskab til. Det kan ikke mindst styrke
pressens muligheder.
Lovforslaget vil sikre, at Danmark lever op til
Europarådets rekommandation fra 1981 om offentlighed i forvaltningen
(No R (81) 19), herunder anbefalingen om »effektive og passende midler til at
sikre adgangen til information«.
Lovforslaget om behandling af personoplysninger (L 44,
fremsat af justitsministeren den 8. oktober 1998) skaber tvivl om muligheden
for at offentliggøre personrelaterede oplysninger på postlister.
Lovforslaget, der bygger på et EF-direktiv (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995), omfatter enhver
personoplysning, også oplysninger der i øvrigt er offentligt
tilgængelige og indgår i almindelig information og debat. De
svenske myndigheder mener, at direktivet begrænser mulighederne for at
bringe personrelaterede oplysninger i postlister, og EU-Kommissionen har i et
svar på spørgsmål fra en svensk europaparlamentariker
bekræftet denne opfattelse. For at undgå nye restriktioner
på anvendelsen af postlister kan det være nødvendigt at
indføre de krav til postlister, som indgår i dette lovforslag.
Postlister bliver hermed en retlig forpligtelse, som påhviler den
dataansvarlige, jf. § 6, nr. 3, i lovforslaget om behandling af
personoplysninger.
Forskningsministeriet har øjnene åbne for de
nye muligheder, som informationsteknologien giver. Ministeriets publikation
»Elektronisk dokumenthåndtering og forvaltningsregler«, juni 1996,
peger blandt andet på muligheden for, at en myndighed stiller
postlister til rådighed for offentligheden via en »home page« på
Internettet.
SF's forslag om post- og journallister betyder naturligvis
ikke, at offentlighedslovens undtagelser ophæves. Undtagelsen om
private forhold, jf. offentlighedslovens § 12, stk. 1, vil f.eks.
fortsat gælde, og den betyder, at personidentifikation i visse sager
ikke må fremgå af de offentligt tilgængelige lister.
På nogle sagsområder kan der være behov for en generel
undtagelse fra ordningen; det er der taget højde for i lovforslaget
ved en bemyndigelse til ministeren (lovforslagets § 3 a).
Det kunne overvejes at placere regler om journal- og
postlister i forvaltningsloven, fordi de er vigtige for den almindelige
sagsbehandling. Under hensyn til, at offentlighedens ret til indsigt i
journal- og postlister er central, foreslås reglerne indsat i
offentlighedsloven. Det er ud fra lignende betragtninger, at reglen om
notatpligt i sin tid blev placeret i offentlighedsloven.
Nogle forvaltninger fører hverken journal eller
anden form for ordnede optegnelser over hvilke dokumenter, der hører
til en sag. Det medfører dels stor usikkerhed over, om der faktisk
bliver givet aktindsigt i alle relevante dokumenter, dels tager det
uforholdsmæssig lang tid at finde dokumenterne frem. Fra tid til anden
åbenbares decideret rod i forbindelse med offentlig forvaltning; se
f.eks. Folketingets Ombudsmands beretning fra 1993 - sag nr. 21-3 -
vedrørende færgerne »Ask« og »Urd«. Denne sag afslørede,
at DSB's arkivering var særdeles mangelfuld. Ombudsmanden
anførte: »Det forhold, at en myndighed undlader at foretage en samlet
registrering af de dokumenter, der hører til en sag, kan således
indebære en ikke uvæsentlig forringelse af borgernes retsstilling
efter offentlighedsloven, bl.a. i tidsmæssig henseende. Hertil kommer,
at der under forhold, hvor der ikke er overblik over, hvor sagens dokumenter
befinder sig, også i andre henseender kan være risiko for, at
myndighedens arbejde ikke bliver udført på fuldt betryggende
måde.«
Ifølge Folketingets Ombudsmand bør
offentlige myndigheder foretage journalisering efter principperne om god
forvaltningsskik. Justitsministeren har med henvisning hertil anført,
at der ikke er behov for en særlig lovbestemmelse om offentlige
myndigheders journaliseringspligt, og ministeren tilføjer, at
Folketinget har undladt at lovgive om andre forvaltningsretlige
spørgsmål, der hører til god forvaltningsskik, jf.
justitsministerens svar af 31. marts 1995 på spørgsmål nr.
3 vedrørende B 60 (B 60, folketingsåret 1994-95, bilag 3). Det
er korrekt, men der kan på den anden side også henvises til, at
Folketinget i forvaltningsloven ved lov har fastsat en række vigtige
regler, som tidligere alene hørte under begrebet god forvaltningsskik,
f.eks. reglerne om partshøring og begrundelse. Reglen om notatpligt i
offentlighedsloven er ligeledes en konkretisering af god forvaltningsskik.
Lovregler har klart større gennemslagskraft, og lovregler kan - til
forskel fra principper om god forvaltningsskik - håndhæves af de
tilsyns- og klageinstanser, der kun fører legalitetskontrol, f.eks.
det almindelige kommunaltilsyn (tilsynsråd og
Indenrigsministeriet).
En undersøgelse foretaget af tidsskriftet Danske
kommuner i 1996 viste, at én ud af otte kommuner førte
åbne postlister. Ifølge kommunernes egne oplysninger til
undersøgelsen brugte de i gennemsnit 5,5 timer om ugen på at
udarbejde postlister - her var både kommuner med interne og kommuner
med åbne postlister medregnet.
Det fremgår af beretningen fra Folketingets
Ombudsmand fra 1994 (side 79), at Justitsministeriet og Finansministeriet har
haft den opfattelse, at borgerne ikke havde ret til aktindsigt i postlister
ifølge den nuværende offentlighedslov. Justitsministeriets
Lovafdeling har anført den meget besynderlige begrundelse, at en
almindelig adgang til postlister ville kunne føre til, at journalister
og andre ville kunne få mulighed for at identificere sager, som de
ellers ikke ville have kendskab til. Ministerierne har åbenbart haft
den opfattelse, at det skulle være så svært som muligt at
udnytte offentlighedsprincippet. Ombudsmanden fastslår i sin udtalelse,
at de postlister, der faktisk udarbejdes i dag, er omfattet af
offentlighedsprincippet. Den omstændighed, at der ikke i dag
gælder en pligt til at føre postlister, kan naturligvis ikke
føre til, at lister, der faktisk føres, er undtaget. Det
fremgår af Landbrugs- og Fiskeriministeriets skrivelse til Folketingets
Retsudvalg i foråret 1995 (B 60, folketingsåret 1994-95, bilag
7), at dette ministerium på det tidspunkt fortsat levede i en
vildfarelse på dette punkt. De holdninger, der herved er kommet til
udtryk fra ministerier, understreger, hvor vigtigt det er at
gennemføre lovregler om journal- og postlister.
7.
Det er vigtigt, at alle synspunkter kan komme
frem i en lovgivningsproces og gerne så tidligt som muligt. Det er ikke
mindst vigtigt for Folketinget, at forskellige oplysninger og vurderinger
kommer frem så tidligt som muligt. Det er derfor på tide at
ophæve den generelt formulerede undtagelse i offentlighedsloven for
sager om lovgivning, der gælder, indtil lovforslag er fremsat for
Folketinget. Indtil dette tidspunkt giver bestemmelsen faktisk mulighed for
at undtage f.eks. betænkninger og andre sagkyndige udtalelser,
synspunkter fra interesseorganisationer f.eks. Kommunernes Landsforening
m.fl. Om denne undtagelse har professor Lars Nordskov Nielsen anført,
at den »er i hvert fald ikke godt stemmende med ellers anerkendte
demokratiske forestillinger om værdien af offentlig information og
debat som grundlag for væsentlige politiske beslutninger« (Juristen,
maj 1992).
Andre har også anbefalet, at den særlige
begrænsning af offentlighedsprincippet vedrørende
lovforberedelse fjernes, f.eks. projektgruppen ved Danmarks
Journalisthøjskole vedrørende elektronisk aktindsigt
(Frøbert, Minke og Mulvad, 3. delrapport, »Lovgivning og demokrati i
IT-alderen«, december 1998). Forslaget er i god overensstemmelse med
overvejelserne på konferencen om kvalitet i lovgivningen, der blev
afholdt den 1.-2. oktober 1998 på foranledning af Folketingets formand
Ivar Hansen.
SF's lovforslag betyder, at lovforberedelse bringes
på linje med andre sager. Den del af forberedelsen, der foregår i
et ministerium, ved brevveksling mellem ministerier eller på
møder mellem ministre, kan undtages. Samtidig præciseres det i
§ 10, nr. 2, at også brevveksling mellem ministerier, direktorater
og styrelser undtages. Den del af lovforberedelsen, der foregår ved
andre eksterne aktiviteter, herunder betænkninger, henvendelser fra
organisationer m.v., skal være offentligt tilgængelig. Det er
uacceptabelt med en generel undtagelse fra offentlighedsprincippet
vedrørende forberedelse af lovgivning; der er tværtimod et stort
behov for, at offentligheden på et tidligt tidspunkt kan blande
sig.
8.
Den nugældende offentlighedslov omfatter
større elselskaber m.v., jf. § 1, stk. 2. Borgere, der ikke
er tilfredse med disse selskabers forvaltning af offentlighedslovens regler,
er for hovedparten af de nævnte selskabers vedkommende henvist til at
rejse sag ved domstolene, idet der ikke findes nogen administrativ
klageadgang. Det tager meget lang tid at få behandlet en sag ved
domstolene, og der er således grund til at indføre en
administrativ klageadgang, som både kan gælde for de nævnte
selskaber og for de øvrige halvoffentlige organer, som foreslås
omfattet af offentlighedsloven.
Det foreslås, at Indenrigsministeriet bliver
klageorgan for disse klagesager. Baggrunden er, at det er
hensigtsmæssigt at samle disse klagesager ét sted, at de fleste
halvoffentlige organer har tilknytning til kommunerne, og at
Indenrigsministeriet som øverste tilsynsmyndighed for kommunerne har
faglig ekspertise med hensyn til legalitetskontrol.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Mange opgaver, der tidligere blev varetaget af staten
eller kommuner, er i de senere år overladt til halvoffentlige
selskaber, fonde m.v., som ikke er omfattet af loven om offentlighed i
forvaltningen. Tendensen til at placere opgaver i organisatoriske rammer uden
for den offentlige forvaltning ser ud til at fortsætte.
Det er ikke acceptabelt, at offentlighedsloven kan
sættes ud af spillet blot som følge af organisatoriske
ændringer, der indebærer, at en opgave henlægges til et
organ, der formelt ikke er offentlig forvaltning, men hvor den bestemmende
indflydelse fortsat er hos et eller flere offentlige organer.
Bestemmende indflydelse til en eller flere offentlige
myndigheder betyder, at der er mulighed for direkte eller indirekte styring
fra en eller flere ministre eller kommunalbestyrelser. Det anføres
f.eks. i rapporten »Erfaringer med statslige aktieselskaber« (november 1993),
at »vedkommende minister har instruktionsbeføjelser over for
statsansatte, der varetager bestyrelsesposter i statslige aktieselskaber i
kraft af statens stemmer på en generalforsamling.« Når en
kommunalbestyrelse har overladt kommunale opgaver til et selskab, fond m.v.,
kan kommunalbestyrelsen ifølge den kommunale styrelseslovs § 68 a
meddele instrukser til bestyrelsesmedlemmer, den har udpeget. En enkelt
kommunalbestyrelse må ifølge den kommunale styrelseslov ikke
udpege et flertal af medlemmerne i en sådan bestyrelse, men ved et
samarbejde, hvor flere kommuner indgår, kan et flertal være
kommunalt udpegede.
Det kan forekomme tilfældigt, at et såkaldt
kommunalt fællesskab er omfattet af offentlighedsloven, mens et andet
selskab ikke er omfattet, selv om det har driftsoverenskomst med kommuner, og
et flertal af bestyrelsesmedlemmerne er kommunalt udpegede. Det kan
også forekomme tilfældigt, at selvejende institutioner, der har
driftsoverenskomst med en kommune på bistandslovens område,
generelt er omfattet af offentlighedsloven, mens selvejende institutioner med
driftsoverenskomster på andre områder ofte ikke er omfattet.
I det omfang et dokument vedrørende et
halvoffentligt organ er til stede i et ministerium eller en kommune, vil det
være omfattet af offentlighedsloven, men det dækker ikke altid
behovet for offentlighed. Det kan være mere eller mindre
tilfældigt, om vigtige dokumenter kun er til stede i det halvoffentlige
organ, eller de også findes hos ministeriet eller kommunen.
Der er gode grunde til at få fastlagt
offentlighedslovens anvendelsesområde, således at offentlighedens
ret til indblik ikke kan sættes ud af kraft ved formelle
ændringer af organisatoriske forhold. Det afgørende skal
ifølge lovforslaget være, om offentlige myndigheder har
bestemmende indflydelse, uanset om aktiviteten foregår i traditionelt
offentligt regi eller i halvoffentligt regi.
Den eksisterende lov anvender begrebet
forvaltningsmyndighed om de forvaltninger, institutioner, selskaber m.v., der
er omfattet af loven. I lovforslaget videreføres dette begreb om de
organer, loven omfatter.
Offentlighedslovens almindelige undtagelser betyder bl.a.,
at oplysninger om produktions- og forretningshemmeligheder er undtaget fra
aktindsigt.
Med den foreslåede udvidelse af offentlighedslovens
anvendelsesområde kan hovedparten af særloven om aktindsigt i
miljøoplysninger (lov nr. 292 af 27. april 1994) ophæves. Denne
lov blev vedtaget på baggrund af Rådets direktiv nr. 90/313 om
fri adgang til miljøoplysninger, EF-Tidende 1990 L 158 side 56.
Direktivet foreskriver (art. 6), at virksomheder, der er underlagt offentlig
kontrol, omfattes af direktivet. En væsentlig grund til, at
særloven måtte vedtages, var, at den gældende
offentlighedslov ikke omfatter halvoffentlige organer, hvor det offentlige
har bestemmende indflydelse.
Bestemmelsen angiver tre former for bestemmende
indflydelse:
a) Driftsoverenskomst med en eller flere offentlige forvaltninger om
løsningen af offentlige opgaver. Driftsoverenskomst indebærer,
at det offentlige har afgørende indflydelse på aktiviteten, og
det kan ofte være vanskeligt at skelne den fra tilsvarende aktiviteter,
som foregår på offentlige institutioner. På bistandslovens
område er institutioner med driftsoverenskomst allerede omfattet af
offentlighedsloven.
b) Bestemmende indflydelse gennem ejerskab opnås, når
offentlige myndigheders ejerandel enkeltvis eller tilsammen udgør over
halvdelen. Undtagelsesvis kan bestemmende indflydelse være sikret ved
mindre ejerandel i kraft af særlig aftale f.eks. aktionæraftale.
Statslige aktieselskaber, som ifølge den ændring af
aktieselskabsloven, der blev vedtaget i juni 1995, jf. lov nr. 365 af 14.
juni 1995, er selskaber, hvor staten har samme forbindelse til selskabet, som
et moderselskab har til et datterselskab, vil være omfattet.
Datterselskaber omfattes ifølge sagens natur også af
bestemmelsen. Ellers kunne man komme i den absurde situation, at
offentligheden havde ret til indsigt i et mindre interessant holdingselskab,
men ikke i interessante driftsselskaber.
c) Bestemmende indflydelse gennem instruktionsadgang opnås,
når over halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne i et organ er udpeget som
repræsentanter for offentlige myndigheder. For halvoffentlige organer i
tilknytning til kommuner er der i den kommunale styrelseslovs § 68 a
givet nærmere bestemmelser om instruktionsadgang.
Til nr. 2 og 9
Ophævelsen af § 2, stk. 1, 2. pkt.,
betyder, at sager om forberedelse af lovgivning ikke længere generelt
kan undtages fra offentlighed, indtil lovforslag er fremsat for Folketinget,
eller hvis lovforslag aldrig bliver fremsat.
For så vidt angår påtænkte
foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, hvor der kan
være særlige beskyttelseshensyn i forberedelsesfasen, kan
dokumenter fortsat undtages ifølge offentlighedslovens § 13,
stk. 1, nr. 4.
Den særlige undtagelse vedrørende
brevveksling mellem ministerier om lovgivning ifølge
offentlighedslovens § 10, nr. 2, vil ligeledes fortsat gælde.
Undtagelsen vedrørende interne arbejdsdokumenter
gælder ligeledes.
Til nr. 3
Bestemmelsen foreslår, at vedkommende minister efter
forhandling med justitsministeren ved bekendtgørelse skal kunne
fastsætte undtagelser for indsigten i journal- og postlister.
Undtagelser kan fastsættes for forvaltninger eller sagsområder,
der ikke har væsentlig samfundsmæssig interesse. Undtagelserne
skal udformes, så det præcis fremgår, hvilke forvaltninger
og sagsområder der undtages.
Til nr. 4
Dokumentbegrebet, der hidtil har været nøglen
til aktindsigt, giver kun begrænsede muligheder for indsigt i
edb-registre m.v. Dokumenter, der alene opbevares i et elektronisk lager, har
ganske vist ikke været undtaget fra aktindsigt, men de hidtidige regler
har undtaget edb-registre m.v., hvor oplysninger lagres uden at indgå i
»dokumenter«. Denne begrænsning fjernes efter lovforslagets § 1,
nr. 6, og som konsekvens heraf indføres »oplysninger« som grundbegreb
sammen med dokumentbegrebet.
Udtrykket »som led i administrativ sagsbehandling« i den
gældende lovs § 4, stk. 1, kan isoleret betragtet opfattes
som en begrænsning af offentlighedsprincippet. Udtrykket harmonerer
dårligt med, at offentlighedsloven angår »al virksomhed, der
udøves af den offentlige forvaltning«, jf. § 1, stk. 1, og
det er i øvrigt ikke blevet tillagt nogen væsentlig betydning i
praksis. Som konsekvens heraf foreslås det slettet.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af, at »oplysninger«
indføres som grundbegreb på linje med »dokumenter«. Borgeren,
der anmoder om aktindsigt i edb-baserede oplysninger, skal præcisere
sin anmodning, så det er muligt at udføre den søgning,
som kræves, for at oplysningerne hentes frem.
Til nr. 6
Den hidtidige begrænsning for indsigt i edb-registre
m.v. foreslås fjernet. Med den nye bestemmelse vil der blive sikret
mulighed for elektronisk aktindsigt. Det betyder, at borgeren kan vælge
at få indsigt i form af elektronisk overførsel via Internettet,
diskette, e-post eller på anden vis. For journallister og postlister
skal muligheden for elektronisk adgang gøres obligatorisk. For andre
dokumenter og databaser skal mulighed for elektronisk overførsel
sikres i takt med, at den enkelte myndighed får de tekniske muligheder
herfor. Ved databaser forstås et register eller anden elektronisk
kobling af oplysninger, som er etableret med henblik på registrering,
søgning eller sammenstilling af oplysninger.
Til nr. 7
Mange oplysninger skal være frit tilgængelige
på Internettet uden betaling. For datasøgning, der kræver
en særlig indsats, kan betalingsregler fastsættes af vedkommende
minister. Priserne må fastsættes, så de ikke blokerer for
elektronisk aktindsigt, og de må maksimalt svare til myndighedens
marginale omkostninger ved søgning og overførsel.
Til nr. 8
Bestemmelsen i § 6 a anvender det dokumentbegreb, som
kendes fra lovens § 4, stk. 1. Reklamer og lignende, som sendes til
forvaltninger, falder klart udenfor. En folder, der anvendes som
debatoplæg, kan ligeledes falde udenfor, jf. beretningen fra
Folketingets Ombudsmand 1994 side 95. Der henvises i øvrigt til den
forvaltningsretlige litteratur vedrørende dokumentbegrebet.
Journallisten i stk. 1 er knyttet til den enkelte
sag. Postlisten i stk. 2 indeholder en samlet registrering af ind- og
udgående post ved forvaltningen.
Registreringen i journallisten skal så vidt muligt
foretages samme dag, dokumentet indgår eller oprettes, og senest den
efterfølgende arbejdsdag. Registreringen af udgående post i
postliste kan tilrettelægges, så den rutinemæssigt
foretages den efterfølgende arbejdsdag, således at det kan
sikres, at modtageren får skrivelsen inden eller samtidig med
offentliggørelsen af postlisten.
Journaliseringspligt har til formål at sikre
myndighederne overblik over, hvilke dokumenter en sag indeholder, bl.a.
således at anmodninger om aktindsigt i den pågældende sag
kan behandles korrekt. En journalliste knytter sig således til den
enkelte sag. Til forskel herfra angår postlister alle sager ved en
myndighed. I en postliste registreres myndighedens ind- og udgående
post.
Kommunernes Landsforening og nogle ministerier
anførte i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 60
(jf. B 60, folketingsåret 1994-95, bilag 3 og 7), at tidsforbruget ved
at udarbejde åbne postlister vil blive væsentligt større.
Argumentet herfor er, at der i givet fald skal foretages en konkret vurdering
af hvert enkelt dokument med henblik på at sikre, at postlisten ikke
indeholder fortrolige oplysninger. Dette lovforslag er udformet på
linje med den svenske ordning, og der skal netop ikke foretages en
frasortering af fortrolige sager. Tværtimod er det vigtigt, at
postlisten - som i Sverige - giver adgang til at få kendskab til et
dokument, selv om indholdet er fortroligt. Det forudsætter naturligvis,
at postlisten rutinemæssigt udarbejdes, så den ikke i sig selv
røber fortrolige oplysninger. Den konkrete vurdering af mulige
undtagelser fra aktindsigt skal således først foretages,
når der anmodes om indsigt i dokumenter.
Registreringspligten for dokumenter gælder uanset
hvilken teknik, der er benyttet ved produktion og formidling, f.eks.
elektronisk post og telefax.
Ifølge stk. 4 kan vedkommende minister ved
bekendtgørelse fastlægge undtagelser fra registreringspligten.
Undtagelser kan f.eks. fastsættes ved institutioner, som hverken
træffer afgørelser som myndighed eller på anden måde
har væsentlig samfundsmæssig interesse. Bekendtgørelserne
skal udformes, således at undtagelser præcist angiver, hvilke
forvaltninger, sagsområder eller dokumenttyper der fritages.
Offentligheden har ret til aktindsigt i journallister og
postlister efter offentlighedslovens almindelige regler, jf. § 5, og
Folketingets Ombudsmands beretning 1994 side 79.
Ifølge lovens § 12, stk. 1, nr. 1, og
§ 13, stk. 1, nr. 6, skal retten til aktindsigt begrænses for
at beskytte oplysninger om enkeltpersoners private forhold. Disse
begrænsninger vedrører også indsigt i journal- og
postlister. De nødvendige begrænsninger vil typisk kun
angå personens identitet. Undtagelsesvis kan der være behov for
at tilbageholde oplysninger om sagens karakter, typisk i sager hvor den
mulige personkreds er meget lille.
Elektronisk databehandling har fundet stor anvendelse, og
regeringens IT-politiske handlingsplan sigter mod yderligere anvendelse i de
kommende år, jf. især planens pkt. 6.1. om elektronisk
sagsbehandling og arkivering i offentlige institutioner.
Informationsteknologien vil være særdeles velegnet til at sikre
offentligheden nem adgang til journallister og postlister.
Med anvendelse af edb ved førelsen af journallister
og postlister, som foreslået i § 6 b, vil arbejdsindsatsen kunne
minimeres. Dertil kommer, at det ressourceforbrug, der medgår til disse
opgaver, vil føre til besparelser i det samlede ressourceforbrug i den
daglige sagsbehandling. Det er ganske enkelt hurtigere at få noget fra
hånden, når der er orden i de dokumenter, der hører til en
sag. Besparelsen vil sandsynligvis klart overgå den marginale merudgift
til førelsen af journal- og postlister.
Der kan i praksis indføres registreringsrutiner med
brug af informationsteknologi, hvor journal- og postlister produceres i
én arbejdsgang. Journallisten vil naturligt indeholde et journalnummer
og en kort angivelse af den sag, som dokumenterne på listen
vedrører. Til postlisten overføres journalnummeret og den korte
sagsangivelse for det enkelte dokument. Der fordres derimod ikke en kort
angivelse af det enkelte dokuments indhold, fordi et sådant krav kan
gøre det vanskeligt at indføre en hurtig arbejdsrutine ved
registreringen.
Med forslaget til ny § 6 c sikres det, at
offentligheden får ret til indsigt i, hvilke præmisser der styrer
de beregninger, analyser og beslutninger, der foretages ved hjælp af
modeller og programmer. Myndigheder, der anvender modeller og programmer,
får pligt til at udarbejde og give indsigt i beskrivelser af, hvordan
modellen eller programmet fungerer (systemdokumentation). Retten til
aktindsigt kan ikke omfatte hele edb-programmer på grund af
ophavsretten til disse.
Med hensyn til automatiske beslutningssystemer i
personsager kan henvises til justitsministerens lovforslag om behandling af
personoplysninger (L 44, folketingsåret 1998-99) § 39,
stk. 3.
Til nr. 10
Offentlighedslovens undtagelse om udenrigspolitiske
forhold er blevet benyttet til at hindre offentlighed.
Undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2,
om »rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,
herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner«
forudsætter principielt en konkret vurdering. Det hindrer dog ikke, at
aktindsigt nægtes ret generelt, hvis dokumentet ifølge EU-kutyme
er fortroligt, og beklageligvis er overordentlig mange dokumenter fortrolige
ifølge EU-kutyme. Det betyder, at f.eks. dokumenter, der modtages hos
ministerier fra Kommissionen og Rådet, og dokumenter, der udveksles
mellem danske myndigheder og EU-organer, herunder de talrige udvalg og
komiteer, ofte kan undtages fra offentlighed.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 13,
stk. 3, gælder for alle dokumenter, der vedrører EU. Det
vil sige dokumenter, som danske myndigheder modtager fra Råd,
Kommission, EU-Parlamentet, EF-Domstolen, udvalg, komiteer m.v. og
dokumenter, som danske myndigheder udarbejder vedrørende EU-sager.
Bestemmelsen gælder endvidere for dokumenter vedrørende EU, der
modtages hos danske myndigheder fra private organisationer m.v.
Bestemmelsen betyder, at dokumenter, der vedrører
EU, ikke kan undtages med henvisning til EU-kutyme eller lignende.
Dokumenter, der vedrører EU, kan i særlige
tilfælde undtages efter andre bestemmelser i offentlighedsloven. Som
eksempler kan nævnes: Når det konkret skønnes
nødvendigt for at beskytte økonomiske interesser, kan
dokumenter, f.eks. et forhandlingsmandat, undtages ifølge
offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Dokumenter, der udarbejdes
vedrørende retssager f.eks. ved EF-Domstolen, kan undtages
ifølge § 10, nr. 4.
Til nr. 11 og 13
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af lovforslagets § 1, nr. 4, 5 og 6.
Til nr. 12
Den nye bestemmelse i § 15, stk. 3, sikrer en
klageadgang vedrørende aktindsigt i forhold til halvoffentlige
organer. Klageadgangen omfatter både de organer, som er omfattet af den
eksisterende lovs § 1, stk. 2 og 3, i det omfang, der ikke allerede
eksisterer en klageinstans for disse organer, og de organer, som yderligere
bliver omfattet af den foreslåede formulering af et nyt stk. 2 i
§ 1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2000. Dog skal bestemmelsen i lovforslagets § 6 b om, at
offentlige forvaltninger skal anvende elektronisk databehandling ved
registreringen af journallister og postlister, først gælde
senest fra 1. januar 2002. Senest ved dette tidspunkt skal offentligheden,
herunder medierne, ligeledes sikres mulighed for elektronisk adgang til de
offentlige myndigheders journallister og postlister og til andre dokumenter
og databaser, når den enkelte myndighed har de tekniske muligheder for
at yde denne service.
Som det har været tilfældet ved tidligere
ændringer af loven, vil bestemmelsen om udvidelse af lovens
anvendelsesområde, jf. stk. 2, først gælde for de
pågældende organer m.v. fra lovens ikrafttræden.
Med hensyn til dokumenter, der vedrører Den
Europæiske Union, foreslåes det, at alle sådanne dokumenter
omfattes af loven uanset oprettelsestidspunkt, på samme måde som
det er sket ved den særlige lov om aktindsigt i
miljøoplysninger, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 292 af 27.
april 1994.
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed
i forvaltningen. (Anvendelsesområde, journal- og postlister,
elektronisk adgang til databaser m.v.).
(Lovforslag nr. L 202).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, som
senest ændret ved lov nr. 276 af 13. maj 1998, foretages
følgende ændringer:
§ 1.
Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den
offentlige forvaltning, jfr. dog §§ 2 og 3.
Stk. 2. Loven gælder endvidere for
1.
I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
elforsyningsvirksomheder, der producerer, transmitterer eller
distribuerer elektricitet ved spænding på 500 V eller
derover,
selskaber, institutioner, foreninger m.v., der driver
naturgasforsyningsvirksomhed, og
3) kollektive varmeforsyningsanlæg, som er omfattet af
varmeforsyningsloven og har en kapacitet på mere end 10 MJ/s.
»Stk. 2.
Loven gælder også for selskaber,
foreninger og fonde m.v., hvor statslige, kommunale eller andre offentlige
forvaltninger har bestemmende indflydelse gennem driftsoverenskomst om
løsningen af offentlige opgaver, gennem ejerskab eller gennem
udpegning af bestyrelsesmedlemmer, der er undergivet instruktionsadgang fra
en offentlig forvaltning.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at loven skal gælde for
nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan
henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun,
såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af
statslige eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold
til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe
afgørelser på statens eller en kommunes vegne. Vedkommende
minister kan herunder fastsætte nærmere regler om opbevaring m.v.
af dokumenter.
§ 2.
Loven gælder ikke for sager inden for strafferetsplejen.
Sager om lovgivning, herunder bevillingslove, er kun omfattet af loven, for
så vidt lovforslag er fremsat for Folketinget.
2.
§ 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2. Bortset fra bestemmelsen i § 6 gælder loven
endvidere ikke for sager om ansættelse eller forfremmelse i det
offentliges tjeneste. Det samme gælder for andre sager om
enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog
stk. 3 og § 4, stk. 2.
Stk. 3. I sager som nævnt i stk. 2, 2. pkt.,
gælder loven for oplysninger om den ansattes navn, stilling,
uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og
tjenesterejser. For så vidt angår ansatte i chefstillinger,
gælder loven endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner
af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et tidsrum af to
år efter, at den endelige afgørelse herom er truffet.
Stk. 4. Justitsministeren kan bestemme, at loven i sager,
der er omfattet af stk. 2, 2. pkt., tillige skal gælde for andre
oplysninger end dem, der er nævnt i stk. 3.
§ 4.
Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14,
forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til
eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ
sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed
kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler
om tavshedspligt m.v.
4.
§ 4, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
»Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i
§§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med oplysninger og dokumenter,
der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed i
forbindelse med dens virksomhed.«
5.
I § 4, stk. 3, indsættes efter »angive«
ordene: »de oplysninger,«.
Stk. 2. Den, hvis personlige forhold er omtalt i et
dokument, kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-11 og § 14,
forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog
ikke i det omfang de hensyn, der er nævnt i § 13, eller hensynet til
den pågældende selv eller andre med afgørende vægt
taler imod.
Stk. 3. Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de
dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at
blive gjort bekendt med.
§ 5.
Retten til aktindsigt omfatter
6.
I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som
nye numre:
1) alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de
skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne
må antages at være kommet frem til adressaten, og
»3) elektronisk adgang til journallister og postlister, jf. §§ 6 a
og 6 b, og
4) elektronisk adgang til andre dokumenter og databaser, når
det er muligt med de tekniske hjælpemidler, myndigheden råder
over.«
2) indførelse i journaler, registre og andre fortegnelser
vedrørende den pågældende sags dokumenter.
7.
§ 5, stk. 2 og 3, ophæves, og i
stedet indsættes:
Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke registre
eller andre systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af
elektronisk databehandling, dog bortset fra fortegnelser som nævnt i
stk. 1, nr. 2.
»Stk. 2.
Vedkommende minister kan fastsætte regler om
betaling for elektronisk adgang til dokumenter og databaser, jf. stk. 1,
nr. 4, dog maksimalt svarende til myndighedens marginale omkostninger.«
Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte regler
om offentlighedens adgang til at blive gjort bekendt med oplysninger i
edb-registre m.v., der ikke er omfattet af loven om offentlige myndigheders
registre. Der kan herunder fastsættes regler om betaling.
§ 10.
Retten til aktindsigt omfatter ikke:
1) Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem
ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for
sådanne møder.
2) Brevveksling mellem ministerier om lovgivning, herunder
bevillingslove.
9.
I § 10, nr. 2, indsættes efter »ministerier«
ordene: », direktorater og styrelser«.
3) Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed
udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed.
4) Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller
ved overvejelse af, om retssag bør føres.
5) Materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af
offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser.
§ 13.
Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det
er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til
1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,
2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,
herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige
institutioner,
3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af
lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af
sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær
forfølgning,
4) gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller
planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i
henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,
5) det offentliges økonomiske interesser, herunder
udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, eller
6) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter
forholdets særlige karakter er påkrævet.
Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig
kun gældende for en del af et dokument, skal den pågældende
gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.
10.
I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2,
gælder ikke dokumenter, der vedrører Den Europæiske
Union.«
11.
§ 15, stk. 1, affattes således:
§ 15.
Fremsættes der begæring om aktindsigt
vedrørende dokumenter, der indgår i en sag, hvori der er eller
vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, afgør
denne myndighed, om begæringen kan imødekommes. I andre
tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed, der har
dokumentet i sin besiddelse.
»Fremsættes der begæring om aktindsigt
vedrørende oplysninger eller dokumenter, der indgår i en sag,
hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om begæringen kan
imødekommes. I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt
af den myndighed, der har oplysningen eller dokumentet i sin
besiddelse.«
Stk. 2. Afgørelser om
aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den
myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller
behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt
vedrører.
Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte
bestemmelser, der fraviger reglerne i stk. 1 og 2.
12.
I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
I de tilfælde, hvor ingen myndighed er
klageinstans, jf. stk. 2, kan afgørelser om
aktindsigtsspørgsmål vedrørende de i § 1,
stk. 2-4, omhandlede myndigheder og organisationer m.v. påklages
til indenrigsministeren.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 16.
Vedkommende myndighed afgør snarest, om en
begæring kan imødekommes, og om den, der har fremsat
begæringen, skal gøres bekendt med dokumenterne ved, at der
gives adgang til gennemsyn på stedet, eller ved, at der udleveres en
afskrift eller kopi.
13.
I § 16, stk. 1, indsættes efter
»gøres bekendt med« ordene: »oplysningerne eller«.
Stk. 2. Er en begæring om aktindsigt ikke
imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at den er
modtaget af vedkommende myndighed, skal myndigheden underrette den
begærende om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse
kan forventes at foreligge.
Stk. 3. Fremsættes der begæring om aktindsigt
i sager som nævnt i § 2, stk. 2, 2. pkt., underretter myndigheden
snarest den ansatte herom med angivelse af, hvem der har fremsat
begæringen. Når der er truffet afgørelse om aktindsigt,
underretter myndigheden den ansatte om, hvilke oplysninger i sagen der er
udleveret.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om
betaling for afskrifter og kopier.
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 194 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGHED I FORVALTNINGEN (ANVENDELSESOMRÅDE, JOURNAL- OG POSTLISTER) Retsinformation · 30. januar 1996
- 1996 LSF 181 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGHED I FORVALTNINGEN(ANVENDELSESOMRÅDE, JOURNAL- OG POSTLISTER) Retsinformation · 11. marts 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af borgernes retssikkerhed over for den offentlige forvaltning Retsinformation · 9. april 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om sikring af etnisk ligestilling på det danske arbejdsmarked Retsinformation · 25. marts 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et socialpolitisk råd Retsinformation · 26. november 1998
- DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 13. april 2010 EU-domme · 13. april 2010