Aktindsigt i udkast til handlingsplan. Lovgivningssag? Begrundelse af aktindsigtsafgørelse.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i
udkast til handlingsplan. Lovgivningssag? Begrundelse af
aktindsigtsafgørelse.
A klagede over, at Energiministeriet havde givet afslag på
aktindsigt i "Udkast til Biomassehandlingsplan" udarbejdet af
Energiministeriet, Landbrugsministeriet og Miljøministeriet.
Det fremgik af sagen, at A den 4. september 1992 anmodede
Energiministeriet telefonisk om aktindsigt i "Udkast til
biomassehandlingsplan",
og at A den 11. september 1992 tillige sendte en skriftlig anmodning om
aktindsigt.
Energiministeriet afslog A's anmodning om aktindsigt i
skrivelse af 14. september 1992. Skrivelsen havde følgende ordlyd:
"Under henvisning til Deres telefoniske henvendelse af
4. september samt skriftlige henvendelse af 11. september 1992, hvorved De
begærede aktindsigt i Energiministeriets, Landbrugsministeriets og
Miljøministeriets UDKAST TIL BIOMASSEHANDLINGSPLAN, skal Energiministeriet
herved meddele Dem afslag på Deres anmodning. Ministeriet skal herved henvise
til lov om offentlighed i forvaltningen, § 2, stk. 2."
I udtalelsen af 14. oktober 1992 har Energiministeriet bl.a.
anført følgende:
"Udkastet til biomassehandlingsplan er udarbejdet på
grundlag af Folketingets vedtagelse den 10. marts 1992 af dagsordensforslag
nr.
D 34, hvorved tinget bl.a. vedtog, at der skulle indledes forhandlinger om
biomassens indplacering i energiforsyningen.
Som det fremgår af D 34, skulle forhandlingerne finde sted
med udgangspunkt i den gældende aftale af 20. marts 1990. Hensigten hermed
var
at skabe grundlag for, at regeringen inden 1. september 1992 kunne fremlægge
Læs alt
en
handlingsplan for udnyttelsen af biobrændsler.
...
Som det fremgår af dagsordensforslaget, skulle der herefter
indledes politiske forhandlinger med udgangspunkt i aftalen af 20. marts
1990,
og derfor blev der med henblik på at aftale de nærmere rammer for en
handlingsplan afholdt møder den 10. april og den 15. juni 1992 mellem
energiministeren
og repræsentanter for aftaleparterne, dvs. Det Radikale Venstre og
Socialdemokratiet.
Under disse møder kunne der ikke opnås enighed om
elementerne i handlingsplanen, og Energiministeriet fortsatte derfor arbejdet
med handlingsplanen i et snævert samarbejde med Landbrugs- og
Miljøministeriet.
Udkastet til handlingsplanen blev den 28. august fremsendt
til personlig orientering for regeringspartiernes energi-, miljø- og
landbrugspolitiske ordførere til eventuel kommentering, og derpå drøftet af
energiministeren og miljøministeren - idet landbrugsministeren var forhindret
-
på et møde den 31. august 1992.
Efter aftale mellem ministrene blev udkastet til
handlingsplanen den 1. september sendt til samtlige partiers gruppeformænd og
energipolitiske ordførere som grundlag for de politiske drøftelser, der
samtidig var indbudt til den 14. september 1992.
Det blev samtidig mellem ministrene aftalt, at
forhandlingsoplægget ikke skulle offentliggøres, men at eventuelle
henvendelser
skulle besvares efter retningslinjerne i vedlagte notits af 1. september
1992.
Mødet den 14. september havde karakter af et indledende
møde, som formentlig vil blive fulgt af flere forhandlingsmøder. På mødet
blev
der udtrykt tilfredshed med, at forhandlingsoplægget ikke var offentliggjort.
Energiministeriets afslag på anmodningen fra (A) om
aktindsigt i et udkast til biomassehandlingsplan har således været begrundet
i
hensynet til beskyttelse af den politiske beslutningsproces."
Energiministeriet gav i udtalelse af 21. oktober 1992 en
oversigt over indholdet i "Udkast til biomassehandlingsplan", og
pegede i den forbindelse på, at det var angivet i udkastet, at regeringen
ville
tage forskellige initiativer. Det hed herefter i udtalelsen:
"Disse initiativer vil i forskelligt omfang - afhængigt
af forløbet af de politiske forhandlinger - kunne føre til udmøntning i
lovgivning
på de pågældende områder.
Som det vil fremgå af den allerede fremsendte handlingsplan,
angives det imidlertid ikke eksplicit i planen i forbindelse med omtalen af
de
pågældende initiativer eksempelvis, at en opblødning af 20. marts-aftalen (en
aftale indgået mellem regeringen og Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre
om øget anvendelse af kraftvarme og naturgas m.v.) på de nærmere præciserede
områder vil føre til en ændring af varmeforsyningsloven (navnlig som følge af
derved opstået uoverensstemmelse med bemærkningerne), at (et bestemt
initiativ
anført i handlingsplanen) indebærer, at der søges bevillinger på et nærmere
angivet beløb, eller tilsvarende for så vidt angår de øvrige
tilskud/bevillinger,
handlingsplanen omhandler - i det omfang de vil gå ud over eksisterende
bevillingsrammer.
I denne sammenhæng er det efter Energiministeriets
opfattelse af betydning at holde sig for øje, at udkastet til handlingsplanen
har karakter af et oplæg til de videre politiske forhandlinger, der skulle
efterfølge vedtagelsen af dagsordensforslag D 34. Efter omstændighederne kan
det således - i respekt for et reelt forhandlingsforløb - anses for
hensigtsmæssigt,
at sådanne forhandlinger foregår på et grundlag, som ikke på forhånd af de
involverede parter vil kunne anses for "fastlåst" ved, at der
allerede inden forhandlingerne foreligger endelige udkast til lovændringer,
aktstykker m.v.
På den anden side er det samtidig ministeriets opfattelse,
at handlingsplanen dog bør anses som tilstrækkelig konkret til, at den
opfylder
de krav, som må stilles efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 2,
herunder at der er fornøden klarhed over hvilke emner, der søges reguleret,
at
de pågældende emner er af relativt præcist angivet indhold, samt at den
lovgivning,
som handlingsplanen lægger op til, er så veldefineret og afgrænset, som det
vil
være muligt inden for de rammer, der samtidig lægges af et politisk
forhandlingsforløb,
jfr. det ovenfor anførte.
Efter Energiministeriets opfattelse må planen således
betragtes som et dokument med nær tilknytning til den lovgivnings
politiske
proces. Et dokument som det
foreliggende bør derfor være omfattet af den - snævre - afgrænsning, der skal
ske inden for § 2, stk. 2's område.
Energiministeriet skal dermed henvise til det hensyn til
beskyttelse af den politiske beslutningsproces, der udgør det generelle sigte
bag bestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 2.
På denne baggrund har Energiministeriet fundet det rigtigt
at undtage regeringens udkast til biomassehandlingsplan fra offentlighed
under
henvisning til offentlighedslovens § 2, stk. 2."
I en skrivelse til A udtalte jeg herefter følgende:
"Forvaltningsloven, lov nr. 571 af 19. december 1985,
indeholder følgende bestemmelser i §§ 22 og 24:
§ 22:
"En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være
ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den
pågældende
part medhold."
§ 24:
"En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en
henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I
det
omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for
skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent
indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Stk. 3.
Begrundelsens indhold kan begrænses, i
det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til
varetagelse
af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv
eller til andre private eller offentlige interesser, jfr. § 15."
Energiministeriets skrivelse af 14. september 1992 henviste
som begrundelse for afgørelsen til offentlighedslovens § 2, stk. 2. Som det
fremgår, skal begrundelsen for en afgørelse udover en henvisning til de
relevante retsregler om fornødent også indeholde en kort redegørelse for de
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt
væsentlig
betydning for sagen. Offentlighedslovens § 2, stk. 2, angår sager om
lovgivning. Afgørelsen af 14. september 1992 indeholdt imidlertid ingen
oplysninger, der viste, at sagen angik lovgivning. Da oplysningerne herom var
tillagt væsentlig betydning i forbindelse med Energiministeriets afgørelse,
finder jeg det kritisabelt, at skrivelsen af 14. september 1992 ikke
indeholdt
en kort redegørelse for disse oplysninger.
Offentlighedsloven (lov nr. 572 af 19. december 1985 om
offentlighed i forvaltningen) indeholder følgende bestemmelse i § 2, stk. 2:
"Sager om lovgivning, herunder bevillingslove, er kun
omfattet af loven, for så vidt lovforslag er fremsat for folketinget."
Det generelle spørgsmål om, hvad der skal forstås ved
udtrykket "sager om lovgivning" i denne bestemmelse, er behandlet i
en sag gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for 1991, s. 47 ff. I
den
sag gav jeg udtryk for følgende opfattelse:
"2....
Offentlighedslovens sagsbegreb er ikke defineret i
lovteksten og er heller ikke søgt præciseret i forarbejderne. Loven må
således
antages at henholde sig til sædvanlig sprogbrug og tilsvarende administrative
traditioner. Det giver sjældent fortolkningsproblemer, når der begæres
aktindsigt i sager i gængs forstand, dvs. konkrete afgørelsessager. Er der
derimod tale om forvaltningens faktiske virksomhed, om mere omfattende
enkeltdispositioner eller om forvaltningens generelt prægede virksomhed, er
sagsbegrebet helt upræcist og i realiteten indholdsløst som selvstændigt
kriterium for fastlæggelse af lovens anvendelsesområde.
Den journaliseringsmæssige og praktiske (sagsomslag mv.)
behandling og opbevaring af dokumenterne er vejledende, men kan selvsagt ikke
i
sig selv være afgørende for, hvorvidt der skal gives aktindsigt.
Ved fortolkningen af udtrykket "sager om
lovgivning" og den heraf følgende undtagelse må det afgørende efter min
mening være undtagelsesbestemmelsens formål, sammenholdt med lovens ordning i
øvrigt. Formålet er at beskytte den politiske beslutningsproces.
Offentlighedsloven indeholder ikke nogen almindelig undtagelsesbestemmelse
til
beskyttelse heraf. I stedet er der på begrænsede områder, hvor politiske
synspunkter i særlig grad gør sig gældende, gjort undtagelse til beskyttelse
af
netop denne, eller netop denne del af den politiske beslutningsproces. Jeg
henviser udover § 2, stk. 2, til bestemmelserne i lovens § 10, nr. 1, og §
10,
nr. 2. Denne lovgivningsteknik indebærer efter min mening, at sagsbegrebet i
§
2, stk. 2, må afgrænses snævert, og således at det kun omfatter handlinger og
dokumenter med nær tilknytning til den lovgivningspolitiske proces.
...
3. Afgrænsningsproblemet består bl.a. i forhold til
centraladministrationens arbejde med generelle spørgsmål,
undersøgelsesvirksomhed,
planlægning mv., hvor lovgivning nok er en mulighed, men en fjern og usikker
mulighed.
Efter min opfattelse må det som udgangspunkt for anvendelse
af § 2, stk. 2, kræves, at der foreligger et lovgivningsprojekt af et
bestemt,
relativt præcist angivet indhold, særlig i henseende til hvilke emner, der
søges reguleret. Det må endvidere normalt kræves, at det påtænkte lovforslag
forventes fremsat inden for nær fremtid. Et præcist angivet, men omfattende
lovgivningsprojekt
vil naturligvis kunne være meget tidkrævende, f.eks. ved overgivelse af
opgaven
til et særligt lovforberedende udvalg. I så fald må tidsfaktoren komme i
anden
række og hovedvægten lægges på den målrettede virksomhed.
4. ...
5. Om bevillingslovgivning, herunder konkrete
bevillingssager, der forelægges Folketingets Finansudvalg, gælder det særlige
forhold, at lovgivningsspørgsmålet alene omfatter udgiftsforbruget i
forbindelse med dispositioner, afgørelser, kontraktsindgåelser m.v., der
udgør
sager i sædvanlig (materiel) forstand. Det udgiftsmæssige aspekt kan være
mere
eller mindre fremtrædende. Nogle gange dominerer det. Andre gange er
bevillingsbehovet en underordnet del af en beslutning, der har vidtgående
implikationer i andre henseender, f.eks. flytning af en statsinstitution til
provinsen eller sager om privatisering af offentlig virksomhed.
Hertil kommer, at der kan være tvivl om, hvorvidt en konkret
bevillingssag bliver forelagt for Folketingets Finansudvalg. Der gælder visse
retningslinier for, hvilke sager der skal forelægges, jf. Finansministeriets
budgetvejledning (1989), afsnit 61. Herudover forelægges i betydeligt omfang
sager,
som det af andre grunde findes hensigtsmæssigt at forelægge for
finansudvalget.
En hvilken som helst forvaltningssag af blot nogen økonomisk og
samfundsmæssig
betydning kan for så vidt blive til en sag, hvor der udfærdiges aktstykke.
Disse forhold - og hensynet til, at der ikke sker udhuling
af offentlighedslovens grundprincip - kræver efter min mening, at der
foretages
en forholdsvis snæver afgrænsning af den sag, der omhandler fremskaffelse af
bevillinger via Folketinget, og som dermed kan undtages fra aktindsigt efter
§
2, stk. 2.
Hvor det udgiftsmæssige aspekt er underordnet, men dog
kræver en finansudvalgsforelæggelse, eller hvor en sådan forelæggelse sker
uden
at være påkrævet (på tilsvarende måde som forvaltningssager ofte forelægges
Folketingets øvrige stående udvalg), vil det efter min opfattelse i
almindelighed
ikke være holdbart at udstrække undtagelsesbestemmelsen til hele den sag, som
danner baggrund for finansudvalgsforelæggelsen, og som der henvises til i
aktstykket.
Konsekvensen er, at der ofte må sondres mellem på den ene
side bevillingssagen, dvs. sagen om udfærdigelse af aktstykke til
finansudvalget, og på den anden side sagen defineret i relation til den
påtænkte disposition over for omverdenen. Bevillingssagen vil efter
omstændighederne kun omfatte selve aktstykket og udkast hertil samt
brevveksling om, hvad der skal stå i aktstykket. Sagens øvrige dokumenter vil
ikke
kunne undtages fra aktindsigt efter § 2, stk. 2, men eventuelt efter andre af
lovens
undtagelsesbestemmelser."
Aktindsigtsbegæringen i denne sag drejer sig om et udkast
til en handlingsplan vedrørende anvendelsen af biomasse i energiforsyningen.
Reguleringen af biomasseanvendelsen kan i vid udstrækning ske inden for
rammerne af gældende lov, navnlig varmeforsyningsloven, og med hensyn til den
økonomiske ordning er der kun i begrænset omfang tale om tilskud, som kræver
særlig bevillingsmæssig hjemmel. Handlingsplanudkastet er udformet som et
oplæg
til politiske forhandlinger, og det er forudsat, at der skal fremlægges en
endelig handlingsplan fra regeringens side, før der træffes beslutning om det
videre administrative og politiske forløb, herunder eventuel fremsættelse af
lovforslag.
Det er usikkert, om der vil blive udarbejdet lovforslag,
herunder udkast til aktstykker, på hvilke områder det i givet fald vil ske,
og
hvornår.
Under disse omstændigheder kan betingelsen om, at der skal
foreligge et lovgivningsprojekt af et bestemt, relativt præcist angivet
indhold, ikke siges at være opfyldt. Der er heller ikke oplysninger om, at
lovforslag kan forventes fremsat inden for nær fremtid. Den omstændighed, at
den igangværende proces, som udkastet indgår i, eventuelt munder ud i
lovforslag, kan således ikke begrunde, at der er meddelt afslag på aktindsigt
under henvisning til offentlighedslovens § 2, stk. 2. At der eventuelt vil
blive udfærdiget et eller flere aktstykker som resultat af forhandlingerne,
kan
heller ikke begrunde, at der ikke gives aktindsigt i udkastet til
biomassehandlingsplan, i hvert fald ikke i udkastet som helhed.
Det er således min opfattelse, at der ikke i bestemmelsen i
offentlighedslovens § 2, stk. 2, er grundlag for at afvise at give aktindsigt
i
"Udkast til biomassehandlingsplan". Jeg har gjort Energiministeriet
bekendt med min opfattelse og har anmodet ministeriet om at træffe en ny
afgørelse i sagen."
I en samtidig skrivelse til Energiministeriet udtalte jeg
bl.a. følgende:
"Selv om det ikke er påberåbt fra Energiministeriets
side, har jeg under min behandling af sagen overvejet, om der i bestemmelsen
i
offentlighedslovens
§ 13, stk. 1, nr. 6,
vedrørende "private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse
efter
forholdets særlige karakter er påkrævet" - den såkaldte generalklausul -
skulle være hjemmel for at undtage handlingsplanudkastet som helhed fra
aktindsigt. Min opfattelse er, at der næppe er grundlag herfor. Jeg henviser
herved til, at der er tale om en politisk beslutningsproces, som igennem de
senere år er blevet forholdsvis almindelig (udarbejdelse af handlingsplaner,
forudgående inddragelse af de politiske ordførere), og til, at bestemmelsen i
§
13, stk. 1, nr. 6, ifølge forarbejderne skal fortolkes snævert, jf. bl.a.
sagen
omtalt i Folketingets Ombudsmands Beretning for 1988, side 57 ff.
Det fremgår endvidere af sagen, at Energiministeriet internt
har overvejet, om undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens
§ 10, nr. 2
- om dokumenter udarbejdet
til brug for møder mellem ministre - kunne finde anvendelse, men har afvist
dette under henvisning til, at den kreds, som var inddraget i
beslutningsprocessen og havde fået dokumentet tilsendt, var for bred.
Endelig er det klart, at overgivelsen af
handlingsplanudkastet til folketingspartiernes ordførere indebærer, at
bestemmelsen i offentlighedslovens
§ 7
om interne arbejdsdokumenter ikke kan finde anvendelse.
Offentlighedsloven synes således ikke at rumme nogen
mulighed for at undtage et dokument som det omhandlede fra aktindsigt.
Da jeg har forståelse for de hensyn vedrørende beskyttelse
af den politiske proces, som Energiministeriet har anført, har jeg overvejet,
om der ud fra disse hensyn er grundlag for en udvidende fortolkning af
undtagelsesbestemmelsen i § 2, stk. 2, eller af andre af de ovenfor nævnte
undtagelsesbestemmelser, eventuelt ud fra formålsbetragtninger eller ved
anvendelse af analogislutninger. Jeg er imidlertid af den opfattelse, at det
ikke er muligt at foretage en sådan fortolkning på forsvarligt juridisk
grundlag.
Jeg har herved bl.a. lagt vægt på, at netop fordi der er tale om
undtagelsesbestemmelser,
må adgangen til at foretage en udvidende fortolkning være snæver.
Det må samtidig påpeges, at der fra anden side vil kunne
anføres hensyn til pressens og borgernes deltagelse i de politiske
beslutningsprocesser samt almindelige lighedshensyn (det kan ikke udelukkes,
at
overgivelsen af dokumenterne til en forholdsvis bred kreds af politikere vil
kunne medføre videregivelse til enkelte journalister m.v.) til støtte for, at
der i en sag som den foreliggende bør gives aktindsigt efter
offentlighedsloven.
En imødekommelse af Energiministeriets synspunkter
vedrørende hensyn til den politiske beslutningsproces forudsætter efter min
mening en afvejning, som må foretages af Folketinget i forbindelse med en
eventuel ændring af offentlighedsloven."
Jeg orienterede samtidig Folketingets Retsudvalg om mine
udtalelser i sagen i forbindelse med en anden sag omkring aktindsigt i
koncernledelsens dokumenter (optaget i FOB 1992 som sag nr. 8-1 [s. 96]).
I en senere skrivelse oplyste Energiministeriet, at
ministeriet havde fremsendt udkastet til Biomassehandlingsplan til A.
NOTER: (*1) Jf.
FOB 1991, s. 47.
Lignende dokumenter
- Aktindsigt i sag om ny beskatningsmetode for rederier. Lovgivningssag? Begrundelse Retsinformation · 6. september 2001
- EGEN DRIFT-UNDERSØGELSE ANGÅENDE 119 SAGER FRA ENERGISTYRELSEN OM TILSLUTNINGSPLIGT TIL KOLLEKTIVE VARMEFORSYNINGSANLÆG. Retsinformation · 3. marts 2003
- Undersøgelse angående et antal sager fra Skattedepartementet vedrørende aktindsigt. Retsinformation · 3. november 2003
- Afslag på aktindsigt i "Brundtlandudvalget"s og dets underudvalgs dokumenter. Retsinformation · 3. november 2003
- Sag om eventuel flytning af Danmarks Statistik en lovgivningssag? Sagsbegrebet. Retsinformation · 20. november 2003
- 2019-9. Dokumenter om kommunal udligning indgik i sag om lovgivning og var derfor undtaget fra aktindsigt Retsinformation · 24. april 2019