Sag om eventuel flytning af Danmarks Statistik en lovgivningssag? Sagsbegrebet.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Sag om eventuel flytning af Danmarks Statistik en
lovgivningssag? Sagsbegrebet.
A klagede over Boligministeriets
og Finansministeriets afslag på at give ham aktindsigt i en sag vedrørende
Danmarks Statistiks ønske om at flytte til nye lokaler.
Det fremgik af akterne, at
Danmarks Statistik i sommeren 1990 ønskede at flytte fra lejemål i statens
ejendom Sct. Kjelds Gård i Sejrøgade på Østerbro, til en ejendom i Brøndby.
Økonomiministeriet, Boligministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen samt
Finansministeriet blev involveret i sagen.
Flytteønsket var bl.a.
begrundet i dårligt indeklima og ringe vedligeholdelsestilstand for lokalerne
i
Sejrøgade. Boligministeriet og Finansministeriet modsatte sig planerne, da
man
forudså vanskeligheder ved at genudleje til anden side.
Gennemførelse af
flytteplanerne ville indebære, at der skulle indgås en lejekontrakt med 10
års
uopsigelighed for det nye lejemål. Den samlede fremtidige huslejeudgift ville
stort set svare til, hvad Danmarks Statistik betalte for lokalerne i
Sejrøgade.
Det blev under sagen gjort
klart - bl.a. på grund af den politiske interesse for flytteplanerne - at
indgåelse af lejekontrakten for det nye lejemål skulle forelægges
Folketingets
Finansudvalg gennem aktstykke udfærdiget af Boligministeriet.
Efter et møde afholdt den 7.
september 1990 med deltagelse af Boligministeriet, Finansministeriet,
Danmarks
Læs alt
Statistik og Økonomiministeriet blev flytteplanerne skrinlagt.
Ved to skrivelser af 29.
september 1990 begærede A aktindsigt i "den såkaldte
"flyttesag"
vedrørende Danmarks Statistik, dvs. Danmarks Statistiks ønske om at flytte
fra
bygningen på Østerbro".
Begæringerne var stilet til
Finansministeriet og Boligministeriet.
Begge ministerier afslog
begæringen under henvisning til, at sagen vedrørte overvejelser om
tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel og dermed – efter reglen i
offentlighedslovens § 2, stk. 2 – ikke var undergivet offentlighed i
forvaltningen.
Herefter klagede A til mig.
Boligministeriet og
Finansministeriet afgav enslydende udtalelser til sagen. Ministerierne
anførte
bl.a.:
" ...
Sagen drejer sig om
overvejelser om at skaffe bevillingsmæssig dækning for udgifter til en
flytning
af Danmarks Statistik. Denne flytning blev opgivet. Efter ... ministeriets
opfattelse er det netop meningen med reglen i § 2, stk. 2, at det skal være
muligt at foretage interne overvejelser om lovgivning - herunder
bevillingslove
- uden at offentligheden får indsigt heri. Det er ... ministeriets
opfattelse,
at dokumenter i sager om lovgivning - herunder bevillingslove - kun
undergives
aktindsigt, såfremt lovforslag faktisk fremsættes for Folketinget, og en
sådan
fremsættelse vil som nævnt ikke finde sted i den foreliggende sag.
... "
Sagens akter bestod af
diverse notater om baggrunden for og konsekvenserne af at flytte Danmarks
Statistik. Der var efter de afholdte møder udarbejdet mødereferater. Der var
ligeledes udarbejdet et udkast til aktstykke til finansudvalget vedrørende
flytningen. Sagen indeholdt en relativt omfattende korrespondance mellem de
involverede myndigheder.
I en skrivelse til A udtalte
jeg følgende:
"1. Offentlighedsloven -
der regulerer bl.a. pressens adgang til aktindsigt i forvaltningens
dokumenter
- gælder som udgangspunkt for al virksomhed, der udøves af den offentlige
forvaltning.
Det fremgår dog af lovens §
2, stk. 2, at "sager om lovgivning, herunder bevillingslove" kun er
omfattet af loven, "for så vidt lovforslag er fremsat for
Folketinget". Bestemmelsen omfatter ifølge forarbejderne også konkrete
bevillingssager, der forelægges for Folketingets Finansudvalg i form af
aktstykker.
Det er forudsat, at
dokumenter i sager om lovgivning, herunder bevillingslove, kun undergives
aktindsigt, såfremt lovforslaget faktisk fremsættes for Folketinget. Et
lovforslag, der bortfalder inden fremsættelsen, vil således ikke være
omfattet
af offentlighedsloven. Også bevillingssager, som bortfalder inden
forelæggelsen for Folketingets Finansudvalg, undtages fra aktindsigt
(Folketingstidende
1985/86, tillæg A, sp. 207, og betænkning 857/1978, s. 39, 100 og 115).
2. Holdbarheden af det
meddelte afslag på aktindsigt afhænger herefter af, om de omhandlede
dokumenter vedrørende evt. flytning af Danmarks Statistik korrekt er henført
under begrebet "sager om lovgivning, herunder bevillingslove".
Offentlighedslovens
sagsbegreb er ikke defineret i lovteksten og er heller ikke søgt præciseret i
forarbejderne. Loven må således antages at henholde sig til sædvanlig
sprogbrug
og tilsvarende administrative traditioner. Det giver sjældent
fortolkningsproblemer,
når der begæres aktindsigt i sager i gængs forstand, dvs. konkrete
afgørelsessager. Er der derimod tale om forvaltningens faktiske virksomhed,
om
mere omfattende enkeltdispositioner eller om forvaltningens generelt prægede
virksomhed, er sagsbegrebet helt upræcist og i realiteten indholdsløst som
selvstændigt kriterium for fastlæggelse af lovens anvendelsesområde.
Den journaliseringsmæssige og
praktiske (sagsomslag mv.) behandling og opbevaring af dokumenterne er
vejledende, men kan selvsagt ikke i sig selv være afgørende for, hvorvidt der
skal gives aktindsigt.
Ved fortolkningen af
udtrykket "sager om lovgivning" og den heraf følgende undtagelse må
det afgørende efter min mening være undtagelsesbestemmelsens formål,
sammenholdt med lovens ordning i øvrigt. Formålet er at beskytte den
politiske
beslutningsproces. Offentlighedsloven indeholder ikke nogen almindelig
undtagelsesbestemmelse til beskyttelse heraf. I stedet er der på begrænsede
områder, hvor politiske synspunkter i særlig grad gør sig gældende, gjort
undtagelse til beskyttelse af netop denne, eller netop denne del af den
politiske beslutningsproces. Jeg henviser ud over § 2, stk. 2, til
bestemmelserne i lovens § 10, nr. 1, og § 10, nr. 2. Denne lovgivningsteknik
indebærer efter min mening, at sagsbegrebet i § 2, stk. 2, må afgrænses
snævert, og således at det kun omfatter handlinger og dokumenter med nær
tilknytning til den lovgivningspolitiske proces.
Fortolkningen af § 2, stk. 2,
må principielt være den samme, uanset om der begæres aktindsigt, før sagen
forelægges for Folketinget, og der kun er tale om en tidsbegrænset
undtagelse,
eller aktindsigt begæres, efter at projektet er opgivet, og der er tale om en
definitiv undtagelse fra aktindsigt, jf. ovenfor under 1. I praksis vil
situationerne dog nok være temmelig forskellige. Hensynet til beskyttelse af
den politiske beslutningsproces - som må være afgørende i tvivlstilfælde -
vil formentlig normalt stå stærkere, når projektet stadig er i live og ønskes
forelagt for Folketinget, end i situationer hvor der begæres aktindsigt i et
opgivet projekt.
3. Afgrænsningsproblemet
består bl.a. i forhold til centraladministrationens arbejde med generelle
spørgsmål, undersøgelsesvirksomhed, planlægning mv., hvor lovgivning nok er
en mulighed, men en fjern og usikker mulighed.
Efter min opfattelse må det
som udgangspunkt for anvendelse af § 2, stk. 2, kræves, at der foreligger et
lovgivningsprojekt af et bestemt, relativ præcist angivet indhold, særlig i
henseende til hvilke emner der søges reguleret. Det må endvidere normalt
kræves, at det påtænkte lovforslag forventes fremsat inden for nær fremtid.
Et
præcist angivet, men omfattende lovgivningsprojekt vil naturligvis kunne være
meget tidkrævende, f.eks. ved overgivelse af opgaven til et særligt
lovforberedende
udvalg. I så fald må tidsfaktoren komme i anden række og hovedvægten lægges
på
den målrettede virksomhed.
4. Hvis begæringen om
aktindsigt utvivlsomt omfatter en sag om lovgivning i ovennævnte forstand,
foreligger der spørgsmål om, hvilke dokumenter der indgår i lovgivningssagen.
Der vil navnlig kunne være tvivl i tilfælde, hvor det aktuelle
lovgivningsinitiativ
er en udløber af en mere omfattende sag, og/eller hvor lovgivningsprojektet
har nær sammenhæng med den løbende forvaltningsvirksomhed på området og for
en
del er baseret på dokumenter, der er tilvejebragt i den forbindelse.
Efter min opfattelse vil
udtrykket sager om lovgivning i offentlighedslovens § 2, stk, 2, i
overensstemmelse med det ovenfor omtalte fortolkningsprincip normalt kun
omfatte dokumenter, der er tilvejebragt med henblik på det aktuelle
lovgivningsprojekt.
Jeg henviser i den
forbindelse også til motiverne til offentlighedslovens § 2, stk. 2, hvor der
som eksempler på, hvilke dokumenter der omfattes af bestemmelsen - altså
indgår
i en sag om lovgivning - er nævnt "udtalelser fra organisationer og fra
underordnede myndigheder og institutioner" samt "betænkninger eller
redegørelser fra sagkyndige udvalg, arbejdsgrupper mv., der har fået til
opgave at tage stilling til lovgivningsspørgsmål." (Niels Eilschou Holm,
Kommentar til Offentlighedsloven, Kbh. 1971, s. 98, smh. samme forfatter i
Juridisk
Grundbog I 1975 s. 106, og Betænkning 857/1978 om Offentlighedslovens
Revision, s. 100, hvortil der henvises i bemærkningerne til lovforslaget
Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp.
207
f
). Der er tale om dokumenter, som forudsætter
eksistensen af et bestemt, nærmere angivet lovgivningsprojekt, og som er
udarbejdet som led i den pågældende myndigheds eller institutions deltagelse
i
lovgivningsprocessen.
5. Om bevillingslovgivning,
herunder konkrete bevillingssager, der forelægges Folketingets Finansudvalg,
gælder det særlige forhold, at lovgivningsspørgsmålet alene omfatter
udgiftsforbruget i forbindelse med dispositioner, afgørelser,
kontraktsindgåelser
mv., der udgør sager i sædvanlig (materiel) forstand. Det udgiftsmæssige
aspekt
kan være mere eller mindre fremtrædende. Nogle gange dominerer det. Andre
gange er bevillingsbehovet en underordnet del af en beslutning, der har
vidtgående implikationer i andre henseender, f.eks. flytning af en
statsinstitution til provinsen eller sager om privatisering af offentlig
virksomhed.
Hertil kommer, at der kan
være tvivl om, hvorvidt en konkret bevillingssag bliver forelagt for
Folketingets Finansudvalg. Der gælder visse retningslinier for, hvilke sager
der skal forelægges, jf. Finansministeriets budgetvejledning (1989), afsnit
61. Herudover forelægges i betydeligt omfang sager, som det af andre grunde
findes hensigtsmæssigt at forelægge for finansudvalget. En hvilken som helst
forvaltningssag af blot nogen økonomisk og samfundsmæssig betydning kan for
så
vidt blive til en sag, hvor der udfærdiges aktstykke.
Disse forhold - og hensynet
til, at der ikke sker udhuling af offentlighedslovens grundprincip - kræver
efter min mening, at der foretages en forholdsvis snæver afgrænsning af den
sag, der omhandler fremskaffelse af bevillinger via Folketinget, og som
dermed
kan undtages fra aktindsigt efter § 2, stk. 2.
Hvor det udgiftsmæssige
aspekt er underordnet, men dog kræver en finansudvalgsforelæggelse, eller
hvor
en sådan forelæggelse sker uden at være påkrævet (på tilsvarende måde som
forvaltningssager ofte forelægges Folketingets øvrige stående udvalg), vil
det
efter min opfattelse i almindelighed ikke være holdbart at udstrække
undtagelsesbestemmelsen til hele den sag, som danner baggrund for
finansudvalgsforelæggelsen,
og som der henvises til i aktstykket.
Konsekvensen er, at der ofte
må sondres mellem på den ene side bevillingssagen, dvs. sagen om udfærdigelse
af aktstykke til finansudvalget, og på den anden side sagen defineret i
relation til den påtænkte disposition over for omverdenen. Bevillingssagen
vil
efter omstændighederne kun omfatte selve aktstykket og udkast hertil samt
brevveksling om, hvad der skal stå i aktstykket. Sagens øvrige dokumenter vil
ikke kunne undtages fra aktindsigt efter § 2, stk. 2, men eventuelt efter
andre
af lovens undtagelsesbestemmelser.
6. I den foreliggende sag om
flytning af Danmarks Statistik er det efter min opfattelse nødvendigt at
sondre mellem på den ene side bevillingssagen og på den anden side selve
flyttesagen,
dvs. den sag, hvor der i anledning af ønsket fra Danmarks Statistik foretages
undersøgelser og udveksles oplysninger og synspunkter vedrørende behovet for
og
hensigtsmæssigheden af at flytte til andre lokaler.
Der har efter min opfattelse
ikke i bestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 2, været hjemmel til, som
sket, at undtage samtlige dokumenter i flyttesagen fra aktindsigt."
Jeg gjorde Finansministeriet
og Boligministeriet bekendt med min opfattelse og henstillede samtidig til
ministerierne at træffe en ny afgørelse vedrørende A's begæring om
aktindsigt.
Lignende dokumenter
- 2016-42. Afgørelse om aktindsigt i lovgivningssag skal træffes af det ministerium, som sagen hører under Retsinformation · 22. november 2016
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. december 2025. — Slagelse Almennyttige Boligselskab Afdeling Schackenborgvænge m.fl. mod MV m.fl. EU-domme · 18. december 2025
- 2019-9. Dokumenter om kommunal udligning indgik i sag om lovgivning og var derfor undtaget fra aktindsigt Retsinformation · 24. april 2019
- 2019-12. Materiale om anlæg af ny bydel i København var undtaget fra aktindsigt Retsinformation · 8. maj 2019
- Aktindsigt i sag om ny beskatningsmetode for rederier. Lovgivningssag? Begrundelse Retsinformation · 6. september 2001
- Aktindsigt i udkast til handlingsplan. Lovgivningssag? Begrundelse af aktindsigtsafgørelse. Retsinformation · 5. november 2003