Spring til indhold

Retsinformation

Sag om eventuel flytning af Danmarks Statistik en lovgivningssag? Sagsbegrebet.

FOU nr 1991.47UdtalelserFolketinget20. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Sag om eventuel flytning af Danmarks Statistik en

lovgivningssag? Sagsbegrebet.

A klagede over Boligministeriets

og Finansministeriets afslag på at give ham aktindsigt i en sag vedrørende

Danmarks Statistiks ønske om at flytte til nye lokaler.

Det fremgik af akterne, at

Danmarks Statistik i sommeren 1990 ønskede at flytte fra lejemål i statens

ejendom Sct. Kjelds Gård i Sejrøgade på Østerbro, til en ejendom i Brøndby.

Økonomiministeriet, Boligministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen samt

Finansministeriet blev involveret i sagen.

Flytteønsket var bl.a.

begrundet i dårligt indeklima og ringe vedligeholdelsestilstand for lokalerne

i

Sejrøgade. Boligministeriet og Finansministeriet modsatte sig planerne, da

man

forudså vanskeligheder ved at genudleje til anden side.

Gennemførelse af

flytteplanerne ville indebære, at der skulle indgås en lejekontrakt med 10

års

uopsigelighed for det nye lejemål. Den samlede fremtidige huslejeudgift ville

stort set svare til, hvad Danmarks Statistik betalte for lokalerne i

Sejrøgade.

Det blev under sagen gjort

klart - bl.a. på grund af den politiske interesse for flytteplanerne - at

indgåelse af lejekontrakten for det nye lejemål skulle forelægges

Folketingets

Finansudvalg gennem aktstykke udfærdiget af Boligministeriet.

Efter et møde afholdt den 7.

september 1990 med deltagelse af Boligministeriet, Finansministeriet,

Danmarks

Læs alt

Statistik og Økonomiministeriet blev flytteplanerne skrinlagt.

Ved to skrivelser af 29.

september 1990 begærede A aktindsigt i "den såkaldte

"flyttesag"

vedrørende Danmarks Statistik, dvs. Danmarks Statistiks ønske om at flytte

fra

bygningen på Østerbro".

Begæringerne var stilet til

Finansministeriet og Boligministeriet.

Begge ministerier afslog

begæringen under henvisning til, at sagen vedrørte overvejelser om

tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel og dermed – efter reglen i

offentlighedslovens § 2, stk. 2 – ikke var undergivet offentlighed i

forvaltningen.

Herefter klagede A til mig.

Boligministeriet og

Finansministeriet afgav enslydende udtalelser til sagen. Ministerierne

anførte

bl.a.:

" ...

Sagen drejer sig om

overvejelser om at skaffe bevillingsmæssig dækning for udgifter til en

flytning

af Danmarks Statistik. Denne flytning blev opgivet. Efter ... ministeriets

opfattelse er det netop meningen med reglen i § 2, stk. 2, at det skal være

muligt at foretage interne overvejelser om lovgivning - herunder

bevillingslove

- uden at offentligheden får indsigt heri. Det er ... ministeriets

opfattelse,

at dokumenter i sager om lovgivning - herunder bevillingslove - kun

undergives

aktindsigt, såfremt lovforslag faktisk fremsættes for Folketinget, og en

sådan

fremsættelse vil som nævnt ikke finde sted i den foreliggende sag.

... "

Sagens akter bestod af

diverse notater om baggrunden for og konsekvenserne af at flytte Danmarks

Statistik. Der var efter de afholdte møder udarbejdet mødereferater. Der var

ligeledes udarbejdet et udkast til aktstykke til finansudvalget vedrørende

flytningen. Sagen indeholdt en relativt omfattende korrespondance mellem de

involverede myndigheder.

I en skrivelse til A udtalte

jeg følgende:

"1. Offentlighedsloven -

der regulerer bl.a. pressens adgang til aktindsigt i forvaltningens

dokumenter

- gælder som udgangspunkt for al virksomhed, der udøves af den offentlige

forvaltning.

Det fremgår dog af lovens §

2, stk. 2, at "sager om lovgivning, herunder bevillingslove" kun er

omfattet af loven, "for så vidt lovforslag er fremsat for

Folketinget". Bestemmelsen omfatter ifølge forarbejderne også konkrete

bevillingssager, der forelægges for Folketingets Finansudvalg i form af

aktstykker.

Det er forudsat, at

dokumenter i sager om lovgivning, herunder bevillingslove, kun undergives

aktindsigt, såfremt lovforslaget faktisk fremsættes for Folketinget. Et

lovforslag, der bortfalder inden fremsættelsen, vil således ikke være

omfattet

af offentlighedsloven. Også bevillingssager, som bortfalder inden

forelæggelsen for Folketingets Finansudvalg, undtages fra aktindsigt

(Folketingstidende

1985/86, tillæg A, sp. 207, og betænkning 857/1978, s. 39, 100 og 115).

2. Holdbarheden af det

meddelte afslag på aktindsigt afhænger herefter af, om de omhandlede

dokumenter vedrørende evt. flytning af Danmarks Statistik korrekt er henført

under begrebet "sager om lovgivning, herunder bevillingslove".

Offentlighedslovens

sagsbegreb er ikke defineret i lovteksten og er heller ikke søgt præciseret i

forarbejderne. Loven må således antages at henholde sig til sædvanlig

sprogbrug

og tilsvarende administrative traditioner. Det giver sjældent

fortolkningsproblemer,

når der begæres aktindsigt i sager i gængs forstand, dvs. konkrete

afgørelsessager. Er der derimod tale om forvaltningens faktiske virksomhed,

om

mere omfattende enkeltdispositioner eller om forvaltningens generelt prægede

virksomhed, er sagsbegrebet helt upræcist og i realiteten indholdsløst som

selvstændigt kriterium for fastlæggelse af lovens anvendelsesområde.

Den journaliseringsmæssige og

praktiske (sagsomslag mv.) behandling og opbevaring af dokumenterne er

vejledende, men kan selvsagt ikke i sig selv være afgørende for, hvorvidt der

skal gives aktindsigt.

Ved fortolkningen af

udtrykket "sager om lovgivning" og den heraf følgende undtagelse må

det afgørende efter min mening være undtagelsesbestemmelsens formål,

sammenholdt med lovens ordning i øvrigt. Formålet er at beskytte den

politiske

beslutningsproces. Offentlighedsloven indeholder ikke nogen almindelig

undtagelsesbestemmelse til beskyttelse heraf. I stedet er der på begrænsede

områder, hvor politiske synspunkter i særlig grad gør sig gældende, gjort

undtagelse til beskyttelse af netop denne, eller netop denne del af den

politiske beslutningsproces. Jeg henviser ud over § 2, stk. 2, til

bestemmelserne i lovens § 10, nr. 1, og § 10, nr. 2. Denne lovgivningsteknik

indebærer efter min mening, at sagsbegrebet i § 2, stk. 2, må afgrænses

snævert, og således at det kun omfatter handlinger og dokumenter med nær

tilknytning til den lovgivningspolitiske proces.

Fortolkningen af § 2, stk. 2,

må principielt være den samme, uanset om der begæres aktindsigt, før sagen

forelægges for Folketinget, og der kun er tale om en tidsbegrænset

undtagelse,

eller aktindsigt begæres, efter at projektet er opgivet, og der er tale om en

definitiv undtagelse fra aktindsigt, jf. ovenfor under 1. I praksis vil

situationerne dog nok være temmelig forskellige. Hensynet til beskyttelse af

den politiske beslutningsproces - som må være afgørende i tvivlstilfælde -

vil formentlig normalt stå stærkere, når projektet stadig er i live og ønskes

forelagt for Folketinget, end i situationer hvor der begæres aktindsigt i et

opgivet projekt.

3. Afgrænsningsproblemet

består bl.a. i forhold til centraladministrationens arbejde med generelle

spørgsmål, undersøgelsesvirksomhed, planlægning mv., hvor lovgivning nok er

en mulighed, men en fjern og usikker mulighed.

Efter min opfattelse må det

som udgangspunkt for anvendelse af § 2, stk. 2, kræves, at der foreligger et

lovgivningsprojekt af et bestemt, relativ præcist angivet indhold, særlig i

henseende til hvilke emner der søges reguleret. Det må endvidere normalt

kræves, at det påtænkte lovforslag forventes fremsat inden for nær fremtid.

Et

præcist angivet, men omfattende lovgivningsprojekt vil naturligvis kunne være

meget tidkrævende, f.eks. ved overgivelse af opgaven til et særligt

lovforberedende

udvalg. I så fald må tidsfaktoren komme i anden række og hovedvægten lægges

på

den målrettede virksomhed.

4. Hvis begæringen om

aktindsigt utvivlsomt omfatter en sag om lovgivning i ovennævnte forstand,

foreligger der spørgsmål om, hvilke dokumenter der indgår i lovgivningssagen.

Der vil navnlig kunne være tvivl i tilfælde, hvor det aktuelle

lovgivningsinitiativ

er en udløber af en mere omfattende sag, og/eller hvor lovgivningsprojektet

har nær sammenhæng med den løbende forvaltningsvirksomhed på området og for

en

del er baseret på dokumenter, der er tilvejebragt i den forbindelse.

Efter min opfattelse vil

udtrykket sager om lovgivning i offentlighedslovens § 2, stk, 2, i

overensstemmelse med det ovenfor omtalte fortolkningsprincip normalt kun

omfatte dokumenter, der er tilvejebragt med henblik på det aktuelle

lovgivningsprojekt.

Jeg henviser i den

forbindelse også til motiverne til offentlighedslovens § 2, stk. 2, hvor der

som eksempler på, hvilke dokumenter der omfattes af bestemmelsen - altså

indgår

i en sag om lovgivning - er nævnt "udtalelser fra organisationer og fra

underordnede myndigheder og institutioner" samt "betænkninger eller

redegørelser fra sagkyndige udvalg, arbejdsgrupper mv., der har fået til

opgave at tage stilling til lovgivningsspørgsmål." (Niels Eilschou Holm,

Kommentar til Offentlighedsloven, Kbh. 1971, s. 98, smh. samme forfatter i

Juridisk

Grundbog I 1975 s. 106, og Betænkning 857/1978 om Offentlighedslovens

Revision, s. 100, hvortil der henvises i bemærkningerne til lovforslaget

Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp.

207

f

). Der er tale om dokumenter, som forudsætter

eksistensen af et bestemt, nærmere angivet lovgivningsprojekt, og som er

udarbejdet som led i den pågældende myndigheds eller institutions deltagelse

i

lovgivningsprocessen.

5. Om bevillingslovgivning,

herunder konkrete bevillingssager, der forelægges Folketingets Finansudvalg,

gælder det særlige forhold, at lovgivningsspørgsmålet alene omfatter

udgiftsforbruget i forbindelse med dispositioner, afgørelser,

kontraktsindgåelser

mv., der udgør sager i sædvanlig (materiel) forstand. Det udgiftsmæssige

aspekt

kan være mere eller mindre fremtrædende. Nogle gange dominerer det. Andre

gange er bevillingsbehovet en underordnet del af en beslutning, der har

vidtgående implikationer i andre henseender, f.eks. flytning af en

statsinstitution til provinsen eller sager om privatisering af offentlig

virksomhed.

Hertil kommer, at der kan

være tvivl om, hvorvidt en konkret bevillingssag bliver forelagt for

Folketingets Finansudvalg. Der gælder visse retningslinier for, hvilke sager

der skal forelægges, jf. Finansministeriets budgetvejledning (1989), afsnit

61. Herudover forelægges i betydeligt omfang sager, som det af andre grunde

findes hensigtsmæssigt at forelægge for finansudvalget. En hvilken som helst

forvaltningssag af blot nogen økonomisk og samfundsmæssig betydning kan for

så

vidt blive til en sag, hvor der udfærdiges aktstykke.

Disse forhold - og hensynet

til, at der ikke sker udhuling af offentlighedslovens grundprincip - kræver

efter min mening, at der foretages en forholdsvis snæver afgrænsning af den

sag, der omhandler fremskaffelse af bevillinger via Folketinget, og som

dermed

kan undtages fra aktindsigt efter § 2, stk. 2.

Hvor det udgiftsmæssige

aspekt er underordnet, men dog kræver en finansudvalgsforelæggelse, eller

hvor

en sådan forelæggelse sker uden at være påkrævet (på tilsvarende måde som

forvaltningssager ofte forelægges Folketingets øvrige stående udvalg), vil

det

efter min opfattelse i almindelighed ikke være holdbart at udstrække

undtagelsesbestemmelsen til hele den sag, som danner baggrund for

finansudvalgsforelæggelsen,

og som der henvises til i aktstykket.

Konsekvensen er, at der ofte

må sondres mellem på den ene side bevillingssagen, dvs. sagen om udfærdigelse

af aktstykke til finansudvalget, og på den anden side sagen defineret i

relation til den påtænkte disposition over for omverdenen. Bevillingssagen

vil

efter omstændighederne kun omfatte selve aktstykket og udkast hertil samt

brevveksling om, hvad der skal stå i aktstykket. Sagens øvrige dokumenter vil

ikke kunne undtages fra aktindsigt efter § 2, stk. 2, men eventuelt efter

andre

af lovens undtagelsesbestemmelser.

6. I den foreliggende sag om

flytning af Danmarks Statistik er det efter min opfattelse nødvendigt at

sondre mellem på den ene side bevillingssagen og på den anden side selve

flyttesagen,

dvs. den sag, hvor der i anledning af ønsket fra Danmarks Statistik foretages

undersøgelser og udveksles oplysninger og synspunkter vedrørende behovet for

og

hensigtsmæssigheden af at flytte til andre lokaler.

Der har efter min opfattelse

ikke i bestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 2, været hjemmel til, som

sket, at undtage samtlige dokumenter i flyttesagen fra aktindsigt."

Jeg gjorde Finansministeriet

og Boligministeriet bekendt med min opfattelse og henstillede samtidig til

ministerierne at træffe en ny afgørelse vedrørende A's begæring om

aktindsigt.

Lignende dokumenter