Aktindsigt i sag om ny beskatningsmetode for rederier. Lovgivningssag? Begrundelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i sag om ny beskatningsmetode for
rederier. Lovgivningssag? Begrundelse
A, der var journalist, klagede til mig over at
Skatteministeriet havde givet ham afslag på aktindsigt.
Det fremgik af sagen at A den 28. august 1998 bad
Skatteministeriet om aktindsigt i "korrespondance samt postlister
imellem Dansk Rederiforening og Skatteministeriet vedr. ny beskatningsmetode
af rederier".
Den 8. september 1998 afslog ministeriet at
imødekomme A’s anmodning om aktindsigt. Som begrundelse for
afslaget anførte ministeriet følgende:
"...
Efter offentlighedslovens § 2, stk. 2, er sager om
lovgivning kun undergivet aktindsigt, for så vidt lovforslag er fremsat
i folketinget. Anmodning om aktindsigt kan derfor først
imødekommes efter fremsættelsen af et evt. lovforslag."
Den 10. september 1998 klagede A til mig over
Skatteministeriets afgørelse. Om ministeriets afgørelse
anførte han bl.a.:
"Jeg mener ikke, at afslaget holder, da den
mulige kommende beskatningsmetode kun er et forslag fra
Rederiforeningen."
Den 24. september 1998 bad jeg Skatteministeriet om en
udtalelse om sagen og om udlån af sagens akter.
I sin udtalelse af 30. september 1998 skrev
Skatteministeriet følgende om begrundelsen for afslaget:
"...
Afslaget er begrundet i hensynet til beskyttelsen af den
politiske proces. Der er påbegyndt en teknisk udredning af mulighederne
for at indføre en ny beskatningsform for rederier. Formålet
Læs alt
hermed er at skaffe et beslutningsgrundlag for skatteministeren om ny
lovgivning. Så længe alle muligheder så at sige skal
drøftes, er det mildt sagt ikke hensigtsmæssigt, hvis der via
f.eks. en avis går politik i sagen inden ministeren har truffet endelig
beslutning om, hvorledes et lovforslag skal udformes.
..."
Jeg sendte den 6. oktober 1998 Skatteministeriets
udtalelse til A til orientering og eventuelle bemærkninger.
I en telefax af 7. oktober 1998 kommenterede A
ministeriets udtalelse. A skrev bl.a. følgende:
"Skatteministeriet fremkommer ikke med en eneste
juridisk begrundelse for at afslå aktindsigt, der som bekendt er
lovhjemlet.
...
Det fremgår samtidig, at man i Skatteministeriet er
i gang med at skaffe et beslutningsgrundlag for ministeren. Ergo er intet
fastlagt i Skatteministeriet p.t."
Jeg sendte den 1. december 1998 A’s brev til
Skatteministeriets orientering og eventuelle bemærkninger.
Den 21. december 1998 skrev Skatteministeriet
således:
"Skatteministeriets Departement har for så vidt
ikke bemærkninger til (A)’s skrivelse af 7. oktober 1998 andet end
at der i afslaget på anmodningen om aktindsigt udtrykkeligt henvises
til offentlighedslovens § 2. Det bemærkes, at arbejdet med beskrivelsen
af Rederiforeningens og Søfartsstyrelsens ønsker/krav til en
evt ny beskatningsordning for skibe forventes afsluttet og lagt op til
beslutning hos skatteministeren i løbet af januar/februar
1999."
Om sagens videre forløb oplyste skatteministeriet
den 12. maj 1999 telefonisk over for en af mine medarbejdere at ministeren
endnu ikke havde truffet beslutning om fremsættelse af lovforslag
vedrørende den pågældende beskatningsmetode.
Ombudsmandens udtalelse
"1. Begrundelsen for afgørelsen om
aktindsigt
Forvaltningslovens (lov nr. 571 af 19. december 1985) §§
22 og 24, stk. 1 og 2, lyder således:
’§ 22.
En afgørelse
skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en
begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den
pågældende part medhold.’
’§ 24.
En begrundelse for en
afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold
til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen
efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende
for skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen skal endvidere om
fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt
væsentlig betydning for afgørelsen.’
Skatteministeriet henviste i sin afgørelse af 8.
september 1998 til offentlighedslovens § 2, stk. 2. Ved lov nr. 276 af 13.
maj 1998 om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen blev
bestemmelsen i § 2, stk. 2, imidlertid flyttet til § 2, stk. 1, 2. pkt.
Som det fremgår, skal begrundelsen for en
afgørelse ud over en henvisning til de relevante retsregler om
fornødent også indeholde en kort redegørelse for de
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder som er
tillagt væsentlig betydning for sagen.
Ministeriet har ikke i sin afgørelse redegjort for
hvilke faktiske omstændigheder der var tillagt vægt ved
vurderingen af at der var tale om en sag om lovgivning efter
offentlighedslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. Da det er en forudsætning for
at anvende bestemmelsen at der er tale om ’en sag om lovgivning’,
burde ministeriets afgørelse have indeholdt oplysninger der viste at
der var tale om en sådan sag.
2. Afgørelsen om aktindsigt
Som nævnt ovenfor henviste Skatteministeriet i sin
afgørelse til offentlighedslovens (lov nr. 572 af 19. december 1985 om
offentlighed i forvaltningen med senere ændringer) § 2, stk. 2.
Bestemmelsen der som anført var blevet flyttet til § 2, stk. 1, 2.
pkt. lyder således:
’Sager om lovgivning, herunder bevillingslove, er kun
omfattet af loven, for så vidt lovforslag er fremsat for
Folketinget.’
Jeg har tidligere behandlet det generelle
spørgsmål om hvad der forstås ved udtrykket ’sager om
lovgivning’. I en sag omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning for
året 1991, s. 47ff, udtalte jeg følgende:
’...
Offentlighedslovens sagsbegreb er ikke defineret i
lovteksten og er heller ikke søgt præciseret i forarbejderne.
Loven må således antages at henholde sig til sædvanlig
sprogbrug og tilsvarende administrative traditioner. Det giver sjældent
fortolkningsproblemer, når der begæres aktindsigt i sager i
gængs forstand, dvs. konkrete afgørelsessager. Er der derimod
tale om forvaltningens faktiske virksomhed, om mere omfattende
enkeltdispositioner eller om forvaltningens generelt prægede
virksomhed, er sagsbegrebet helt upræcist og i realiteten
indholdsløst som selvstændigt kriterium for fastlæggelse
af lovens anvendelsesområde.
...
Ved fortolkningen af udtrykket ’sager om
lovgivning’ og den heraf følgende undtagelse må det
afgørende efter min mening være undtagelsesbestemmelsens
formål sammenholdt med lovens ordning i øvrigt. Formålet
er at beskytte den politiske beslutningsproces. Offentlighedsloven indeholder
ikke nogen almindelig undtagelsesbestemmelse til beskyttelse heraf. I stedet
er der på begrænsede områder, hvor politiske synspunkter i
særlig grad gør sig gældende, gjort undtagelse til
beskyttelse af netop denne, eller netop denne del af den politiske
beslutningsproces. Jeg henviser ud over § 2, stk. 2, til bestemmelserne i
lovens § 10, nr. 1, og § 10, nr. 2. Denne lovgivningsteknik indebærer
efter min mening, at sagsbegrebet i § 2, stk. 2, må afgrænses
snævert, og således at det kun omfatter handlinger og dokumenter
med nær tilknytning til den lovgivningspolitiske proces.
Fortolkningen af § 2, stk. 2, må principielt
være den samme, uanset om der begæres aktindsigt, før
sagen forelægges for Folketinget, og der kun er tale om en
tidsbegrænset undtagelse, eller aktindsigt begæres, efter at
projektet er opgivet, og der er tale om en definitiv undtagelse fra
aktindsigt, jf. ovenfor under 1. I praksis vil situationerne dog nok
være temmelig forskellige. Hensynet til beskyttelse af den politiske
beslutningsproces - som må være afgørende i
tvivlstilfælde - vil formentlig normalt stå stærkere,
når projektet stadig er i live og ønskes forelagt for
Folketinget, end i situationer hvor der begæres aktindsigt i et opgivet
projekt.
3. Afgrænsningsproblemet består bl.a. i
forhold til centraladministrationens arbejde med generelle
spørgsmål, undersøgelsesvirksomhed, planlægning
mv., hvor lovgivning nok er en mulighed, men en fjern og usikker
mulighed.
Efter min opfattelse må det som udgangspunkt for
anvendelse af § 2, stk. 2, kræves, at der foreligger et
lovgivningsprojekt af et bestemt, relativt præcist angivet indhold,
særlig i henseende til, hvilke emner der søges reguleret. Det
må endvidere normalt kræves, at det påtænkte
lovforslag forventes fremsat inden for nær fremtid. Et præcist
angivet, men omfattende lovgivningsprojekt vil naturligvis kunne være
meget tidkrævende, f.eks. ved overgivelse af opgaven til et
særligt lovforberedende udvalg. I så fald må tidsfaktoren
komme i anden række og hovedvægten lægges på den
målrettede virksomhed.
...’
I en senere sag omtalt i Folketingets Ombudsmands
beretning for året 1992, s. 53ff, behandlede jeg ligeledes
spørgsmålet om rækkevidden af bestemmelsen om aktindsigt i
sager om lovgivning. Sagen drejede sig om afslag på en begæring
om aktindsigt i en handlingsplan vedrørende anvendelsen af biomasse i
energiforsyningen. Jeg udtalte bl.a. følgende:
’Handlingsplanudkastet er udformet som et oplæg
til politiske forhandlinger, og det er forudsat, at der skal fremlægges
en endelig handlingsplan fra regeringens side, før der træffes
beslutning om det videre administrative og politiske forløb, herunder
eventuel fremsættelse af lovforslag.
Det er usikkert, om der vil blive udarbejdet lovforslag,
herunder udkast til aktstykker, på hvilke områder det i givet
fald vil ske, og hvornår.
Under disse omstændigheder kan betingelsen om, at
der skal foreligge et lovgivningsprojekt af et bestemt, relativt
præcist angivet indhold, ikke siges at være opfyldt. Der er
heller ikke oplysninger om, at lovforslag kan forventes fremsat inden for
nær fremtid. Den omstændighed, at den igangværende proces,
som udkastet indgår i, eventuelt munder ud i lovforslag, kan
således ikke begrunde, at der er meddelt afslag på aktindsigt
under henvisning til offentlighedslovens § 2, stk. 2. At der eventuelt vil
blive udfærdiget ét eller flere aktstykker som resultat af
forhandlingerne, kan heller ikke begrunde, at der ikke gives aktindsigt i
udkastet til biomassehandlingsplan, i hvert fald ikke i udkastet som
helhed.
Det er således min opfattelse, at der ikke i
bestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 2, er grundlag for at afvise at
give aktindsigt i ’Udkast til biomassehandlingsplan’.’
I denne sag er der bedt om aktindsigt i bl.a.
korrespondance mellem Skatteministeriet og Dansk Rederiforening
vedrørende indførelse af en ny beskatningsmetode.
På tidspunktet for begæringen om aktindsigt
bestod den i sagen foreliggende brevveksling mellem ministeriet og
Rederiforeningen alene af notater som dels indeholder en beskrivelse af den i
andre europæiske lande gældende tonnagebeskatningsordning og dels
indeholder et oplæg til hvordan en tilsvarende ordning i Danmark kan se
ud.
Ministeriet har i sin udtalelse af 30. september 1998
anført at man har ’påbegyndt en teknisk udredning af
mulighederne for at indføre en ny beskatningsform for rederier.’
Der er imidlertid ikke oplysninger om at Skatteministeriet
på tidspunktet for anmodningen om aktindsigt havde til hensigt at
fremsætte lovforslag om en ny beskatningsordning. Der var alene
iværksat et teknisk udredningsarbejde som skulle skabe et
beslutningsgrundlag for skatteministeren.
Det måtte således på dette tidspunkt
anses for usikkert om der ville blive fremsat et lovforslag om en ny
beskatningsordning, hvornår det i givet fald ville ske, og hvad det
konkrete indhold af et sådant lovforslag i givet fald ville blive.
Den ovenfor omtalte betingelse om at der skal være
tale om et lovgivningsprojekt af et bestemt, relativt præcist angivet
indhold, var således på ingen måde opfyldt. Der er i
øvrigt ikke oplysninger om at denne betingelse er blevet opfyldt,
efter afgørelsen blev truffet.
Jeg har underrettet Skatteministeriet om min opfattelse og
har anmodet ministeriet om at træffe en ny afgørelse i
sagen."
Skatteministeriet meddelte mig efterfølgende at
ministeriet den 8. juni 1999 havde givet A aktindsigt i den
pågældende korrespondance.
Jeg foretog herefter ikke videre i sagen.
NOTER: (*1) FOB 1992, s. 53.
Lignende dokumenter
- A.A.6.2.2.3.4.2 Undtagelse af sager Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 2016-42. Afgørelse om aktindsigt i lovgivningssag skal træffes af det ministerium, som sagen hører under Retsinformation · 22. november 2016
- A.A.6.2.2.3.5 Ekstraheringspligt Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- A.A.6.2.3 Kompetence og sagsbehandling ved afgørelser om aktindsigt Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- A.A.6.2.2.3.4.3 Undtagelse af dokumenter Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 2024-23. Ministerium udleverede oplysninger i lovgivningssag på baggrund af ny afvejning efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3 Retsinformation · 27. september 2024