Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i sag om ny beskatningsmetode for rederier. Lovgivningssag? Begrundelse

FOU nr 1999.323UdtalelserFolketinget6. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i sag om ny beskatningsmetode for

rederier. Lovgivningssag? Begrundelse

A, der var journalist, klagede til mig over at

Skatteministeriet havde givet ham afslag på aktindsigt.

Det fremgik af sagen at A den 28. august 1998 bad

Skatteministeriet om aktindsigt i "korrespondance samt postlister

imellem Dansk Rederiforening og Skatteministeriet vedr. ny beskatningsmetode

af rederier".

Den 8. september 1998 afslog ministeriet at

imødekomme A’s anmodning om aktindsigt. Som begrundelse for

afslaget anførte ministeriet følgende:

"...

Efter offentlighedslovens § 2, stk. 2, er sager om

lovgivning kun undergivet aktindsigt, for så vidt lovforslag er fremsat

i folketinget. Anmodning om aktindsigt kan derfor først

imødekommes efter fremsættelsen af et evt. lovforslag."

Den 10. september 1998 klagede A til mig over

Skatteministeriets afgørelse. Om ministeriets afgørelse

anførte han bl.a.:

"Jeg mener ikke, at afslaget holder, da den

mulige kommende beskatningsmetode kun er et forslag fra

Rederiforeningen."

Den 24. september 1998 bad jeg Skatteministeriet om en

udtalelse om sagen og om udlån af sagens akter.

I sin udtalelse af 30. september 1998 skrev

Skatteministeriet følgende om begrundelsen for afslaget:

"...

Afslaget er begrundet i hensynet til beskyttelsen af den

politiske proces. Der er påbegyndt en teknisk udredning af mulighederne

for at indføre en ny beskatningsform for rederier. Formålet

Læs alt

hermed er at skaffe et beslutningsgrundlag for skatteministeren om ny

lovgivning. Så længe alle muligheder så at sige skal

drøftes, er det mildt sagt ikke hensigtsmæssigt, hvis der via

f.eks. en avis går politik i sagen inden ministeren har truffet endelig

beslutning om, hvorledes et lovforslag skal udformes.

..."

Jeg sendte den 6. oktober 1998 Skatteministeriets

udtalelse til A til orientering og eventuelle bemærkninger.

I en telefax af 7. oktober 1998 kommenterede A

ministeriets udtalelse. A skrev bl.a. følgende:

"Skatteministeriet fremkommer ikke med en eneste

juridisk begrundelse for at afslå aktindsigt, der som bekendt er

lovhjemlet.

...

Det fremgår samtidig, at man i Skatteministeriet er

i gang med at skaffe et beslutningsgrundlag for ministeren. Ergo er intet

fastlagt i Skatteministeriet p.t."

Jeg sendte den 1. december 1998 A’s brev til

Skatteministeriets orientering og eventuelle bemærkninger.

Den 21. december 1998 skrev Skatteministeriet

således:

"Skatteministeriets Departement har for så vidt

ikke bemærkninger til (A)’s skrivelse af 7. oktober 1998 andet end

at der i afslaget på anmodningen om aktindsigt udtrykkeligt henvises

til offentlighedslovens § 2. Det bemærkes, at arbejdet med beskrivelsen

af Rederiforeningens og Søfartsstyrelsens ønsker/krav til en

evt ny beskatningsordning for skibe forventes afsluttet og lagt op til

beslutning hos skatteministeren i løbet af januar/februar

1999."

Om sagens videre forløb oplyste skatteministeriet

den 12. maj 1999 telefonisk over for en af mine medarbejdere at ministeren

endnu ikke havde truffet beslutning om fremsættelse af lovforslag

vedrørende den pågældende beskatningsmetode.

Ombudsmandens udtalelse

"1. Begrundelsen for afgørelsen om

aktindsigt

Forvaltningslovens (lov nr. 571 af 19. december 1985) §§

22 og 24, stk. 1 og 2, lyder således:

’§ 22.

En afgørelse

skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en

begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den

pågældende part medhold.’

’§ 24.

En begrundelse for en

afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold

til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen

efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal

begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende

for skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om

fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger

vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt

væsentlig betydning for afgørelsen.’

Skatteministeriet henviste i sin afgørelse af 8.

september 1998 til offentlighedslovens § 2, stk. 2. Ved lov nr. 276 af 13.

maj 1998 om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen blev

bestemmelsen i § 2, stk. 2, imidlertid flyttet til § 2, stk. 1, 2. pkt.

Som det fremgår, skal begrundelsen for en

afgørelse ud over en henvisning til de relevante retsregler om

fornødent også indeholde en kort redegørelse for de

oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder som er

tillagt væsentlig betydning for sagen.

Ministeriet har ikke i sin afgørelse redegjort for

hvilke faktiske omstændigheder der var tillagt vægt ved

vurderingen af at der var tale om en sag om lovgivning efter

offentlighedslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. Da det er en forudsætning for

at anvende bestemmelsen at der er tale om ’en sag om lovgivning’,

burde ministeriets afgørelse have indeholdt oplysninger der viste at

der var tale om en sådan sag.

2. Afgørelsen om aktindsigt

Som nævnt ovenfor henviste Skatteministeriet i sin

afgørelse til offentlighedslovens (lov nr. 572 af 19. december 1985 om

offentlighed i forvaltningen med senere ændringer) § 2, stk. 2.

Bestemmelsen der som anført var blevet flyttet til § 2, stk. 1, 2.

pkt. lyder således:

’Sager om lovgivning, herunder bevillingslove, er kun

omfattet af loven, for så vidt lovforslag er fremsat for

Folketinget.’

Jeg har tidligere behandlet det generelle

spørgsmål om hvad der forstås ved udtrykket ’sager om

lovgivning’. I en sag omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning for

året 1991, s. 47ff, udtalte jeg følgende:

’...

Offentlighedslovens sagsbegreb er ikke defineret i

lovteksten og er heller ikke søgt præciseret i forarbejderne.

Loven må således antages at henholde sig til sædvanlig

sprogbrug og tilsvarende administrative traditioner. Det giver sjældent

fortolkningsproblemer, når der begæres aktindsigt i sager i

gængs forstand, dvs. konkrete afgørelsessager. Er der derimod

tale om forvaltningens faktiske virksomhed, om mere omfattende

enkeltdispositioner eller om forvaltningens generelt prægede

virksomhed, er sagsbegrebet helt upræcist og i realiteten

indholdsløst som selvstændigt kriterium for fastlæggelse

af lovens anvendelsesområde.

...

Ved fortolkningen af udtrykket ’sager om

lovgivning’ og den heraf følgende undtagelse må det

afgørende efter min mening være undtagelsesbestemmelsens

formål sammenholdt med lovens ordning i øvrigt. Formålet

er at beskytte den politiske beslutningsproces. Offentlighedsloven indeholder

ikke nogen almindelig undtagelsesbestemmelse til beskyttelse heraf. I stedet

er der på begrænsede områder, hvor politiske synspunkter i

særlig grad gør sig gældende, gjort undtagelse til

beskyttelse af netop denne, eller netop denne del af den politiske

beslutningsproces. Jeg henviser ud over § 2, stk. 2, til bestemmelserne i

lovens § 10, nr. 1, og § 10, nr. 2. Denne lovgivningsteknik indebærer

efter min mening, at sagsbegrebet i § 2, stk. 2, må afgrænses

snævert, og således at det kun omfatter handlinger og dokumenter

med nær tilknytning til den lovgivningspolitiske proces.

Fortolkningen af § 2, stk. 2, må principielt

være den samme, uanset om der begæres aktindsigt, før

sagen forelægges for Folketinget, og der kun er tale om en

tidsbegrænset undtagelse, eller aktindsigt begæres, efter at

projektet er opgivet, og der er tale om en definitiv undtagelse fra

aktindsigt, jf. ovenfor under 1. I praksis vil situationerne dog nok

være temmelig forskellige. Hensynet til beskyttelse af den politiske

beslutningsproces - som må være afgørende i

tvivlstilfælde - vil formentlig normalt stå stærkere,

når projektet stadig er i live og ønskes forelagt for

Folketinget, end i situationer hvor der begæres aktindsigt i et opgivet

projekt.

3. Afgrænsningsproblemet består bl.a. i

forhold til centraladministrationens arbejde med generelle

spørgsmål, undersøgelsesvirksomhed, planlægning

mv., hvor lovgivning nok er en mulighed, men en fjern og usikker

mulighed.

Efter min opfattelse må det som udgangspunkt for

anvendelse af § 2, stk. 2, kræves, at der foreligger et

lovgivningsprojekt af et bestemt, relativt præcist angivet indhold,

særlig i henseende til, hvilke emner der søges reguleret. Det

må endvidere normalt kræves, at det påtænkte

lovforslag forventes fremsat inden for nær fremtid. Et præcist

angivet, men omfattende lovgivningsprojekt vil naturligvis kunne være

meget tidkrævende, f.eks. ved overgivelse af opgaven til et

særligt lovforberedende udvalg. I så fald må tidsfaktoren

komme i anden række og hovedvægten lægges på den

målrettede virksomhed.

...’

I en senere sag omtalt i Folketingets Ombudsmands

beretning for året 1992, s. 53ff, behandlede jeg ligeledes

spørgsmålet om rækkevidden af bestemmelsen om aktindsigt i

sager om lovgivning. Sagen drejede sig om afslag på en begæring

om aktindsigt i en handlingsplan vedrørende anvendelsen af biomasse i

energiforsyningen. Jeg udtalte bl.a. følgende:

’Handlingsplanudkastet er udformet som et oplæg

til politiske forhandlinger, og det er forudsat, at der skal fremlægges

en endelig handlingsplan fra regeringens side, før der træffes

beslutning om det videre administrative og politiske forløb, herunder

eventuel fremsættelse af lovforslag.

Det er usikkert, om der vil blive udarbejdet lovforslag,

herunder udkast til aktstykker, på hvilke områder det i givet

fald vil ske, og hvornår.

Under disse omstændigheder kan betingelsen om, at

der skal foreligge et lovgivningsprojekt af et bestemt, relativt

præcist angivet indhold, ikke siges at være opfyldt. Der er

heller ikke oplysninger om, at lovforslag kan forventes fremsat inden for

nær fremtid. Den omstændighed, at den igangværende proces,

som udkastet indgår i, eventuelt munder ud i lovforslag, kan

således ikke begrunde, at der er meddelt afslag på aktindsigt

under henvisning til offentlighedslovens § 2, stk. 2. At der eventuelt vil

blive udfærdiget ét eller flere aktstykker som resultat af

forhandlingerne, kan heller ikke begrunde, at der ikke gives aktindsigt i

udkastet til biomassehandlingsplan, i hvert fald ikke i udkastet som

helhed.

Det er således min opfattelse, at der ikke i

bestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 2, er grundlag for at afvise at

give aktindsigt i ’Udkast til biomassehandlingsplan’.’

I denne sag er der bedt om aktindsigt i bl.a.

korrespondance mellem Skatteministeriet og Dansk Rederiforening

vedrørende indførelse af en ny beskatningsmetode.

På tidspunktet for begæringen om aktindsigt

bestod den i sagen foreliggende brevveksling mellem ministeriet og

Rederiforeningen alene af notater som dels indeholder en beskrivelse af den i

andre europæiske lande gældende tonnagebeskatningsordning og dels

indeholder et oplæg til hvordan en tilsvarende ordning i Danmark kan se

ud.

Ministeriet har i sin udtalelse af 30. september 1998

anført at man har ’påbegyndt en teknisk udredning af

mulighederne for at indføre en ny beskatningsform for rederier.’

Der er imidlertid ikke oplysninger om at Skatteministeriet

på tidspunktet for anmodningen om aktindsigt havde til hensigt at

fremsætte lovforslag om en ny beskatningsordning. Der var alene

iværksat et teknisk udredningsarbejde som skulle skabe et

beslutningsgrundlag for skatteministeren.

Det måtte således på dette tidspunkt

anses for usikkert om der ville blive fremsat et lovforslag om en ny

beskatningsordning, hvornår det i givet fald ville ske, og hvad det

konkrete indhold af et sådant lovforslag i givet fald ville blive.

Den ovenfor omtalte betingelse om at der skal være

tale om et lovgivningsprojekt af et bestemt, relativt præcist angivet

indhold, var således på ingen måde opfyldt. Der er i

øvrigt ikke oplysninger om at denne betingelse er blevet opfyldt,

efter afgørelsen blev truffet.

Jeg har underrettet Skatteministeriet om min opfattelse og

har anmodet ministeriet om at træffe en ny afgørelse i

sagen."

Skatteministeriet meddelte mig efterfølgende at

ministeriet den 8. juni 1999 havde givet A aktindsigt i den

pågældende korrespondance.

Jeg foretog herefter ikke videre i sagen.

NOTER: (*1) FOB 1992, s. 53.

Lignende dokumenter