Afslag på aktindsigt i "Brundtlandudvalget"s og dets underudvalgs dokumenter.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afslag på aktindsigt i "Brundtlandudvalgets" og
dets underudvalgs dokumenter.
A klagede over Statsministeriets
afslag i skrivelse af 15. december 1988 på hans anmodning om aktindsigt i det
tværministerielle Brundtland-udvalgs arbejde.
Den 9. marts 1988 udsendte
Statsministeriet en pressemeddelelse om tilrettelæggelsen af arbejdet med
opfølgning af den såkaldte Brundtland-rapport. Pressemeddelelsen havde
følgende indhold:
"På forslag af
statsministeren har regeringen nedsat et departementschefsudvalg, som skal
forestå udarbejdelsen af en handlingsplan for opfølgning af anbefalingerne i
Brundtland-rapporten og FN's såkaldte Miljøperspektiv frem til år 2000 og
derudover. Regeringen meddelte den 21. januar 1988 i Folketinget, at den
ville
fremlægge handlingsplanen til debat i Tinget i løbet af efterårssamlingen
1988.
Brundtland-rapporten er
afgivet af Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling, under formandskab af
Norges statsminister og Gro Harlem Brundtland. Miljøperspektivet er en
langsigtet
global strategi for miljø og udvikling udarbejdet i FN-systemet.
Miljøperspektivet
bygger i vid udstrækning på indholdet af Brundtland-rapporten.
Begge tekster har været
drøftet under FN's 42. generalforsamling i efteråret 1987, hvor
statsministeren
afgav et indlæg på de tolv EF-landes vegne.
Et centralt begreb i
Brundtland-rapporten er princippet om bæredygtig udvikling, det vil sige en
Læs alt
udvikling, som tilfredsstillede den nuværende generations behov uden at
ødelægge fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres
behov.
Departementschefsudvalget
ledes af Statsministeriets departementschef. Departementschefer fra
følgende ministerier er iøvrigt faste medlemmer af udvalget:
Udenrigsministeriet, Miljøministeriet, Industriministeriet,
Energiministeriet, Landbrugsministeriet, Fiskeriministeriet og
Finansministeriet. Andre ministerier og myndigheder vil blive inddraget efter
behov.
Departementschefsudvalget har
i dag konstitueret sig og nedsat to undergrupper, som skal bistå med
arbejdet,
således at både de nationale og de internationale aspekter bliver dækket. De
to undergrupper ledes af henholdsvis Miljøministeriet og Udenrigsministeriet.
Grupperne skal udarbejde de forslag til initiativer, der tilsammen skal
udgøre handlingsplanen. De vil derfor arbejde tæt sammen med henblik på at
forelægge
departementschefsudvalget et samlet forslag."
I november 1988 forelå et
udkast til redegørelse for regeringens handlingsplan. Udkastet indeholdt
følgende beskrivelse af den fremgangsmåde, der var benyttet ved planens
udarbejdelse:
"Et
departementschefsudvalg under Statsministeriets ledelse har haft det
overordnede
ansvar for handlingsplanens udarbejdelse. 2 underudvalg med formandsskab i
henholdsvis Udenrigsministeriet og Miljøministeriet har ledet arbejdet.
Handlingsplanen bygger på de berørte sektorministeriers gennemgang af
anbefalingerne i Verdenskommissionens rapport og miljøperspektivet. Planen
omfatter nationale og internationale forhold og sammenhængen mellem disse.
Udover Statsministeriet,
Udenrigsministeriet og Miljøministeriet har følgende ministerier ydet bidrag
til udarbejdelse af handlingsplanen: Finansministeriet, Skatteministeriet,
Undervisnings- og Forskningsministeriet, Sundhedsministeriet,
Fiskeriministeriet,
Arbejdsministeriet, Trafik- og Kommunikationsministeriet,
Industriministeriet,
Boligministeriet, Landbrugsministeriet og Energiministeriet."
Om den nærmere
tilrettelæggelse af arbejdet (for så vidt angår det nationale aspekt) fremgik
følgende af et notat udarbejdet af Miljøministeriet den 18. marts 1988:
"Arbejdet forventes
tilrettelagt således, at der frem til sommerferien skal stræbes imod at
etablere en fælles opfattelse af
hvad Brundtland-kommissionen rent faktisk anbefaler
inden for sektorerne landbrug, industri, energi, fiskeri og trafik i
relation til den nationale politik, herunder vurdere den fremtidige udvikling
inden for sektorerne og
beskrive hvordan anbefalingerne bør afspejles i den nationale
politik, herunder vurdere behovet for ændringer i de enkelte sektorpolitikker
Rent praktisk lægges op til,
at hver enkelt sektorministerium foretager en gennemgang af 1) og 2) inden
for deres sektorområde frem til 1. maj.
Arbejdet med opfølgningen af
Brundtland-rapporten vil i efteråret koncentrere sig om den anden del af
arbejdet: "at vurdere behovet for ændringer og justeringer i den
administrative proces, herunder udvikle redskaber, som sikrer, at
sektorministerierne
tilrettelægger deres aktiviteter og politik med princippet om bæredygtig
udvikling."
....
Der er enighed om, at
departementchefudvalgets møder skal være få og af formel karakter, og at det
egentlige arbejde skal foregå i de to undergrupper og evt. ad hoc
grupper."
Den 15. november 1988
anmodede A telefonisk Statsministeriet om aktindsigt i de dokumenter
vedrørende Brundtland-udvalgets arbejde, der var udarbejdet af forskellige
ministerier til brug for de to underudvalgs arbejde. Den 23. november 1988
bekræftede A på anmodning fra ministeriet skriftligt ansøgningen.
Statsministeriet afslog
ansøgningen ved brev af 15. december 1988 og anførte herved:
"I lighed med det
telefoniske svar meddeles afslaget under henvisning til offentlighedslovens
paragraf
7 vedrørende interne arbejdsdokumenter samt paragraf 10, nr. 1 vedrørende
dokumenter, der udarbejdes til brug for møder mellem ministre, hvorved
bemærkes, at departementschefsudvalgets udkast til handlingsplan for miljø og
udvikling har været drøftet såvel i regeringens koordinationsudvalg som i
ministermøde."
A gjorde i sin klage til mig
gældende, at afslaget måtte anses for uberettiget. Til støtte for sit
synspunkt
anførte A bl.a. følgende:
"I afslaget henviser
statsministeriet til offentlighedslovens paragraf 7 (interne
arbejdsdokumenter) og paragraf 10, nr. 1 (bl.a. vedr. dokumenter til møder
mellem
ministre). Det er givet, at visse af dokumenterne i udvalgets arbejde kan
henføres til disse paragraffer, men som generel begrundelse for et afslag, er
det ikke tilstrækkeligt. Af følgende grunde:
Brundtland-udvalget har som
faste medlemmer haft repræsentanter for syv ministerier under ledelse af
Statsministeriet. Som det fremgår af pressemeddelelse af den 9. marts d.å. er
udvalget nedsat på forslag af statsministeren med det formål at fremlægge en
handlingsplan i Folketinget i efteråret 1988.
Udvalget har i hele sit
arbejde haft karakter af forvaltningsmyndighed. Kontorchef ... har selv
mundtligt bekræftet dette over for mig .. lige som det fremgår af afslaget,
idet der ikke henvises til en eventuel klageinstans, som det udtrykkeligt
kræves i offentlighedslovens paragraf 15, stk. 2.
I arbejdet har udvalget
modtaget udkast til enkelt-afsnit af den senere fremlagte handlingsplan fra
forskellige
relevante styrelser og ministerier. Udkastene har været diskuteret i
udvalget,
hvorefter de enkelte instanser selv har udarbejdet de endelige afsnit til
planen.
Som det fremgår af vedlagte eksempler fra Energiministeriet og
Boligministeriet er de enkelte udkast forfattet som de respektive
myndigheders
bidrag til udvalgets arbejde. Der er altså tale om, at en myndighed (f.eks.
Energiministeriet) forfatter og tilsender en anden myndighed (udvalget) sit
bidrag til planen. Dokumenter som disse er omfattet af offentlighedslovens
bestemmelser om aktindsigt, jvf. lovens paragraf 4, stk. 1.
Statsministeriets henvisning
til paragraf 7 kan således udelukkende omfatte dokumenter, som udvalget
selvstændigt udarbejder, f.eks. en sammenfatning på grundlag af bidragene fra
de enkelte ministerier. Samme forhold gør sig gældende med Statsministeriets
henvisning til paragraf 10, nr. 1: Det er kun udvalgets eget, selvstændige
bidrag, der kan henføres til denne bestemmelse, og ikke bidragene fra de
øvrige
myndigheds-instanser.
....
I den forbindelse må man være
opmærksom på, at regeringen kun har givet tilsagn til Folketinget om at
udarbejde en handlingsplan - der er hverken tale om en lovmæssig pligt eller
lovforberedende arbejde. Efter min overbevisning vil det ikke påvirke
regeringens handlingsplan, at der ydes aktindsigt til de dokumenter, der
danner
grundlag for udvalgets og dermed regeringens handlingsplan. Regeringens
konklusioner på disse dokumenters anbefalinger, må selvfølgelig stå for
regeringens
regning, offentligheden må have lejlighed til at danne sin konklusion på
grundlag af de samme dokumenter."
Statsministeriet bekræftede i
en udtalelse af 17. marts 1989 til mig, at departementschefudvalget
vedrørende
udarbejdelse af handlingsplanen i forhold til de berørte myndigheder måtte
betragtes som en selvstændig forvaltningsmyndighed, hvis interne dokumenter
ikke var omfattet af retten til aktindsigt. Ministeriet anførte videre:
"...
Som det fremgår af den af
Statsministeriet den 9. marts 1988 udsendte pressemeddelelse, har
Miljøministeriet
og Udenrigsministeriet ledet to undergrupper om henholdsvis de nationale og
internationale aspekter af arbejdet. De to undergrupper har i praksis
arbejdet
i fællesskab og forelagt departementschefsudvalget udkast til regeringens
handlingsplan, som efter drøftelse i departementschefsudvalget er forelagt
regeringens koordinationsudvalg.
Det er Statsministeriets
opfattelse, at også de af undergrupperne til departementschefsudvalgets
fremsendte udkast til handlingsplan efter offentlighedslovens paragraf 10,
nummer 1 og 4, er undtaget fra aktindsigt, idet de er udarbejdet som led i
regeringens interne beslutningsproces med henblik på forelæggelse for og
faktisk forelagt regeringens koordinationsudvalg.
De af (A) vedlagte eksempler
på udkast eller bidrag fra Energiministeriet og Boligministeriet er ikke
fremsendt til departementschefsudvalget, men til de af Miljøministeriet og
Udenrigsministeriet ledede underudvalg. Underudvalgenes papirer er ikke
journaliserede i Statsministeriet; de findes alene som rundsendelser fra
underudvalgenes
sekretariat eller - i nogle tilfælde - underudvalgenes medlemmer til de
øvrige medlemmer. Med andre ord er de kun modtaget som arbejdspapirer for den
medarbejder i Statsministeriet, der har repræsenteret ministeriet i
underudvalgene.
Statsministeriets afslag på
aktindsigt gælder for departementschefsudvalgets materiale. Henvendelse om
aktindsigt i underudvalgenes materiale må som følge af arbejdsformen - sådan
som den også er beskrevet i Statsministeriets førnævnte pressemeddelelse af
9. marts 1988 - rettes til henholdsvis Miljøministeriet og
Udenrigsministeriet.
Man skal beklage den sene
skriftlige besvarelse af (A's) henvendelse, idet man dog samtidig skal gøre
opmærksom
på, at der ikke i det skriftlige afslag er meddelt noget, som ikke allerede
var meddelt telefonisk."
I skrivelse af 24. april 1989
kommenterede A Statsministeriets udtalelse på følgende måde:
"Ministeriet anfører, at
afslaget udelukkende omfatter aktindsigt hos departementschefsudvalget og
ikke
hos de to underudvalg, der blev ledet af henholdsvis Miljøministeriet og
Udenrigsministeriet. Et eventuel ønske om aktindsigt hos underudvalgene måtte
jeg altså fremføre over for de to nævnte ministerier.
Det kan ikke være korrekt,
idet Statsministeriet henviser til offentlighedslovens paragraf 10, nummer 4
- om myndigheder med sekretariatsfunktion - som begrundelse for, at
underudvalgenes
udkast til handlingsplan også er undtaget aktindsigt. Hvis de to underudvalg
havde udført sekretariatsopgaver for departementschefsudvalget, vil
afgørelsen
om aktindsigt alene tilkomme departementschefsudvalget, jvf. Ombudsmandens
beretning for 1979, p. 263.
Statsministeriet tillægger
altså undergrupperne to, vidt forskellige statuser som støtte for afslaget -
1)
på den ene side underlagt de respektive ministerier, 2) på den anden side
underlagt udvalget som sekretariat. Logisk kan kun en af dem være korrekt, og
jeg må formode, at det er 2), idet de i "praksis har arbejdet i
fællesskab"
og forelagt udvalgets udkast til handlingsplanen. Hvis de ikke fungerede som
sekretariat ville der være tale om korrespondance mellem ligestillede
myndigheder, og derved ville offentlighedsloven kunne gøres gældende over for
udkastene.
Konklusionen er, at de to
undergrupper har varetaget sekretariatsopgaver for departementschefsudvalget,
og at departementschefsudvalget alene har haft afgørelsen i spørgsmålet om
aktindsigt. Det gælder således også materiale, som måtte være sendt til
undergrupperne,
jvf. Statsministeriets brev.
Det betyder med andre ord, at
bl.a. de tidligere fremsendte eksempler på bidrag fra henholdsvis
Boligministeriet
og Energiministeriet må være omfattet af aktindsigt.
Bidraget fra Boligministeriet
er udarbejdet af Byggestyrelsen på anmodning fra Energiministeriet, idet
styrelsen ikke var repræsenteret i udvalgsarbejdet. Senere blev det
indarbejdet i handlingsplanens kapitel 6, som handler om energi. Her er altså
tale om en myndighed, Byggestyrelsen, som via en anden myndighed,
Boligministeriet,
sender sit udredningsarbejde til en tredje myndighed, Energiministeriet, der
anvender det i sit udkast til en fjerde myndighed, departementschefsudvalget.
Energiministeriets bidrag er
at dømme efter brevhovedet udarbejdet som et officielt dokument og ikke blot
den eller de pågældende medarbejderes bidrag som medlemmer af
departementschefsudvalget eller undergrupperne. Dermed vil det umiddelbart
være underlagt aktindsigt.
Det fremgår af
Statsministeriets svar, at begge de nævnte eksempler er sendt til "de af
Miljøministeriet og Udenrigsministeriet ledede underudvalg". Jvf.
tidligere
må de to undergrupper betragtes som sekretariat for
departementschefsudvalget,
og de pågældende bidrag må derfor også siges at være sendt til udvalget.
Jeg skal derfor fastholde, at
mit ønske om aktindsigt omfatter departementschefsudvalget og altså
undergrupperne,
og at aktindsigten må omfatte materiale, som er tilgået udvalget fra andre
myndigheder.
..."
I en skrivelse til A udtalte
jeg følgende:
"Sagen rejser følgende
fire spørgsmål:
Myndighedernes adgang til at oprette selvstændige
myndigheder til varetagelse af internt præget samarbejde
Om der er aktindsigt i brevvekslingen mellem en særligt
oprettet myndighed og andre myndigheder, jf. offentlighedslovens § 7.
Om der er adgang til aktindsigt i brevvekslingen mellem
en særligt oprettet myndighed og myndighedens sekretariat, jf.
offentlighedslovens § 10, nr. 4.
Adgangen til i henhold til offentlighedslovens § 10,
nr. 1, at undtage dokumenter udarbejdet til brug for møder mellem ministre.
Forud for revisionen af den
nugældende offentlighedslov blev det grundigt overvejet, om der var anledning
til at udvide undtagelsen fra aktindsigt vedrørende interne
arbejdsdokumenter,
bl.a. med henblik på dokumenter, der sendes til eller afgives af
administrative
enheder, hvortil er henlagt koordinerende funktioner.
Det udvalg, der afgav
betænkningen om offentlighedslovens revision (betænkning nr. 857/1978), fandt
behov for, at der i en ny offentlighedslov blev indsat en særlig bestemmelse
om internt præget samarbejde. I udvalgets forslag til ny offentlighedslov
havde bestemmelsen følgende indhold:
"Interne
arbejdsdokumenter, der som led i en sags behandling udveksles mellem
forskellige
forvaltningsmyndigheder eller i øvrigt afgives til udenforstående, kan ikke
undtages ..., medmindre afgivelsen har været påkrævet af hensyn til
....
3) gennemførelsen af et
internt præget samarbejde, der må anses for rimeligt begrundet i sagens
karakter."
Jf. betænkningen s. 36.
Udvalget henviste bl.a. til,
at det efter gældende ret lå fast, at internt arbejdsmateriale, der som led i
en administrativ sagsbehandling blev afgivet til udenforstående, ikke længere
ville kunne anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i den tidligere
offentlighedslovs § 5, nr. 3. Denne retstilstand havde efter udvalgets
opfattelse medført, at offentlighedsloven i et vist omfang havde vist sig som
en hindring for en hensigtsmæssig udvikling af de administrative
samarbejdsformer,
jf. nærmere udvalgsbetænkningen s. 219-226.
Udvalgets forslag til en
undtagelsesbestemmelse vedrørende internt præget samarbejde blev medtaget som
§ 11, stk. 1, nr. 3, i det forslag til ny offentlighedslov, som
justitsministeren fremsatte for Folketinget den 15. marts 1984, og som blev
genfremsat i uændret form den 3. oktober 1984. Disse lovforslag blev ikke
gennemført.
Bestemmelsen var ikke
medtaget i det forslag, som justitsministeren fremsatte for Folketinget den
2.
oktober 1985, og som førte til den gældende lovs vedtagelse.
I de generelle bemærkninger
til dette lovforslag er det i den forbindelse anført, at det under
Retsudvalgets
behandling af det tidligere lovforslag var den almindelige opfattelse,
"at bestemmelsen i § 11 i for vidt omfang i forhold til praksis med
hensyn
til bestemmelsen i den gældende lovs § 5, nr. 3, afskar adgang til aktindsigt
i
interne arbejdsdokumenter, der har været videregivet til andre myndigheder
eller i øvrigt til udenforstående.
Bestemmelsen i det tidligere
lovforslags § 11 er derfor ikke medtaget i det nu foreliggende lovforslag.
Den
tidligere praksis på dette område foreslås i stedet videreført."
I stedet gennemførtes de
væsentligt snævrere specielle bestemmelser om undtagelse af dokumenter, der
udarbejdes
i forbindelse med behandlingen af forslag til EF-vedtagelser, eller som
vedrører spørgsmål om fortolkningen eller opfyldelsen af fællesskabsretlige
regler samt om dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed
udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed (§ 10, nr. 3 og nr. 4).
Bedømmelse af de nedenfor
behandlede spørgsmål må ske på baggrund af ovenstående.
ad 1:
Oprettelse af en
særlig myndighed.
Udøvelsen af koordinerende
funktioner i centraladministrationen, herunder varetagelse af
interministerielt
samarbejde i særlige henseender, er og bliver i et vist omfang henlagt til
organer, som specielt er oprettet i dette øjemed. Sådanne organer må i
relation
til offentlighedsloven ofte anses for selvstændige myndigheder i forhold til
andre myndigheder, jf. bl.a. FOB 1979.257 og 1980.760. Det er forudsat i
lovens
forarbejder, at den hidtidige praksis bl.a. med hensyn til oprettelse af
særlige
myndigheder på denne måde kan fortsætte. Det må herefter antages, at der er
forholdsvis fri adgang til etablering af sådanne selvstændige myndigheder til
løsning af tværministerielle opgaver.
Gennemførelsen af en
undtagelsesbestemmelse, der generelt omfattede "internt præget
samarbejde"
ville utvivlsomt have omfattet dokumenter, der udarbejdes som led i et sådant
samarbejde. Da denne bestemmelse, som omtalt ikke blev gennemført, er
konsekvensen, at dokumenter, der udveksles mellem en særligt oprettet
myndighed
og andre myndigheder, må anses for eksterne og dermed omfattet af adgangen
til
aktindsigt i henhold til lovens § 4, men til gengæld også at dokumenter, der
alene udveksles inden for myndigheden, er af intern karakter.
Af de foreliggende
oplysninger om organiseringen af arbejdet med udfærdigelsen af en samlet
handlingsplan på grundlag af Brundtlandkommissionens anbefalinger fremgår, at
opgaven blev henlagt til et særligt departementschefsudvalg. Der blev nedsat
to undergrupper bestående af embedsmænd fra de berørte ministerier til
varetagelse
af det praktiske arbejde under ansvar over for departementschefsudvalget.
Jeg kan på den baggrund
tilslutte mig Statsministeriets opfattelse, hvorefter
departementschefsudvalget
og de to undergrupper tilsammen udgjorde en særlig, selvstændig myndighed med
en emne- og tidsmæssigt begrænset opgave som anført i Statsministeriets
pressemeddelelse
af 9. marts 1988.
ad 2:
Brevveksling mellem
den særligt oprettede myndighed og andre myndigheder.
Offentlighedslovens § 7 har
følgende indhold:
"§ 7. Retten til
aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne
arbejdsdokumenter anses
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget
brug.
brevvveksling mellem forskellige enheder inden for
samme myndighed og
brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes
udvalg, afdelinger og andre organer eller mellem disse organer
indbyrdes."
Som anført ovenfor må det
antages, at dokumenter, der udarbejdes af og alene til brug for en særligt
oprettet
myndighed samt brevveksling mellem myndighedens forskellige dele og medlemmer
må anses for internt arbejdsmateriale og således som udgangspunkt undtaget
fra
aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7. Omvendt følger det af den
særlige myndighedskonstruktion, at brevveksling mellem på den ene side den
særlige
(samarbejds-)-myndighed og dele af denne og på den anden side de ministerier
eller andre myndigheder, der er repræsenteret i samarbejdet, må betragtes som
ekstern i relation til offentlighedsloven og dermed som udgangspunkt
undergivet aktindsigt.
Et særligt problem
foreligger, når der fremsendes oplysninger, udarbejdes udkast, forslag og
lignende
af personer, der både er tilknyttet den særlige myndighed og en anden
myndighed (den pågældendes normale ansættelsessted). Afgørende for, om
sådanne
dokumenter er interne eller eksterne må være, i hvilken egenskab den
pågældende
har udarbejdet dokumentet.
Besvarelsen af dette
spørgsmål afhænger principielt af, om den pågældende medarbejder ved
dokumentets
udarbejdelse er undergivet instruktion af ledelsen for den myndighed, der er
medarbejderens normale ansættelsessted, således at dokumentet må siges at
være
afgivet på denne myndigheds vegne og ansvar - eller om dokumentet er
tilblevet
som en del af arbejdet for den særlige myndighed, alene under instruktion af
og
ansvar over for denne myndigheds ledelse.
Der er en risiko for, at det
i praksis vil være vanskeligt at afgøre ovennævnte spørgsmål, og der kan
derfor ofte være grund til at træffe praktiske foranstaltninger til
klargørelse
af forholdet. En sådan præcisering kan eksempelvis ske ved anvendelse af
særligt brevpapir for den særligt oprettede myndighed samt - om nødvendigt -
ved, at det udtrykkeligt fastlægges, hvilke personer der er knyttet til den
særlige myndighed. Uklarhed i denne henseende kan meget vel få som
konsekvens,
at det ikke kan godtgøres, i hvilken egenskab et dokument er udfærdiget.
Udgangspunktet må da være, at dokumentet betragtes som eksternt.
ad 3:
Beskyttelse af
sekretariatsfunktionen, § 10, nr. 4.
Offentlighedslovens § 10, nr
4, har følgende indhold:
"Retten til aktindsigt
omfatter ikke:....
4) Dokumenter, der udveksles
i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden
myndighed.
..."
Ifølge bemærkningerne til
lovforslaget er bestemmelsens formål følgende:
"Reglen i nr. 4 tager
sigte på tilfælde, hvor én forvaltningsmyndighed udfører sekretariatsopgaver
for en anden forvaltningsmyndighed. Som eksempel herpå kan nævnes den
kommunale skatteforvaltnings forberedelse af sager for ligningskommissionen.
Undtagelsesadgangen vil også kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en
myndighed
i forbindelse med en bestemt sags behandling udøver sekretariatsmæssige
funktioner i forhold til en anden myndighed, uden at betingelserne for at
anse
organerne for én og samme myndighed af den grund er opfyldt, f.eks. hvor et
direktorat eller en anden styrelse til brug for vedkommende minister
udarbejder
et udkast til besvarelse af et folketingsspørgsmål eller en ansøgning til
finansudvalget."
Jf. Folketingstidende
1985/86, tillæg A, sp. 224.
Bestemmelsen sigter på at
undtage dokumenter, der har
karakter
af internt arbejdsmateriale, men
som på grund af udviklingen af organisationsstrukturen navnlig inden for
kommunalforvaltningen måtte anses for eksterne og dermed ikke omfattet af
lovens undtagelse i § 7 vedrørende internt arbejdsmateriale.
Offentlighedslovens § 4 tager
udgangspunkt i, at dokumenter i den offentlige forvaltning skal være
undergivet aktindsigt, og at der kun kan gøres undtagelse, for så vidt der er
udtrykkelige holdepunkter i loven herfor. Dette forhold mellem lovens
hovedregel og undtagelsesbestemmelserne samt det ovenfor under 1) anførte om
de lovgivningsmæssige overvejelser om eventuel undtagelse af hensyn til
internt
præget samarbejde taler efter min mening for, at § 10, nr. 4, ikke fortolkes
udvidende.
Bestemmelsen må herefter
forstås således, at den navnlig tager sigte på de relativt sjældne tilfælde,
hvor det er
bestemt
eller
forudsat i lovgivningen
, at sekretariatsfunktionerne
for en myndighed varetages af en anden myndighed.
Uden for området for § 10,
nr. 4, falder de tilfælde, som er ganske almindeligt forekommende i praksis,
hvor personer ansat i en myndighed udlånes til en anden myndighed, eventuelt
blot på deltid, med henblik på varetagelse af sekretariatsopgaver for den
anden myndighed. Under forudsætning af at de pågældende ved udførelsen af
sekretariatsopgaverne er undergivet den anden myndigheds instruktions- og
tilsynsbeføjelser, må forholdet normalt opfattes således, at
sekretariatsarbejdet
udføres som en del af denne myndighed, og dokumentudveksling i den
forbindelse
er da omfattet af offentlighedslovens § 7 om internt arbejdsmateriale.
Når der ses bort fra de
særlige tilfælde, hvor det fremgår af lovgivningen, at sekretariatsfunktionen
skal udøves af en anden myndighed, stemmer det efter min opfattelse bedst med
de ovenfor anførte almindelige fortolkningssynspunkter at gå ud fra, at
sekretariatsopgaverne varetages af særligt udpeget personale, der i den
forbindelse
indgår som en del af den sekretariatsbetjente myndighed.
For at undgå tvivl i den
henseende vil det være hensigtsmæssigt på forhånd at udpege de personer, der
skal udføre sekretariatsopgaver og så vidt muligt definere indholdet af disse
opgaver (til forskel fra de opgaver, de pågældende personer varetager som led
i
deres normale ansættelse).
Motiverne til § 10, nr. 4,
forudsætter, at der også uden for de lovbestemte tilfælde kan være tale om,
at
en myndighed som sådan udfører sekretariatsfunktionen for en anden myndighed
og angiver herved et par eksempler.
Udover de anførte eksempler
kan der ikke anerkendes nogen almindelig adgang til ved konkret beslutning at
udpege en myndighed som sekretariat for en anden myndighed med den
konsekvens,
at samarbejdet mellem myndighederne bliver undtaget fra aktindsigt. Det vil
indebære en risiko for omgåelse af offentlighedslovens hovedregel om
aktindsigt i brevveksling mellem myndigheder samt en tilsidesættelse af
Folketingets afvisning af generelt at udvide undtagelsesområdet til alt
internt
præget samarbejde.
En forudsætning for at
anerkende en myndighed som sekretariat for en anden myndighed må i hvert fald
være 1) at funktionerne faktisk har karakter af sekretariatsvirksomhed, dvs.
praktisk bistand samt udarbejdelse af oplæg m.v. til den anden myndigheds
udførelse af sine opgaver, 2) at den anden myndighed har mulighed for gennem
instruktion
og tilsyn m.v. at styre sekretariatsarbejdet. Også i disse tilfælde vil det
være hensigtsmæssigt på forhånd at sørge for, at sekretariatsfunktionerne
relativt
klart lader sig udskille fra myndighedens øvrige funktioner.
Under disse forudsætninger
vil bestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 4, efter omstændighederne
kunne finde anvendelse på dokumentudveksling mellem sekretariatsmyndigheden
og
hovedmyndigheden, men alene for så vidt angår sekretariatsarbejdet.
Dokumentudveksling
mellem myndighederne i øvrigt er som udgangspunkt undergivet aktindsigt. Også
den dokumentudveksling, som sker mellem på den ene side
sekretariatsmyndigheden
som sekretariat og på den anden side samme myndighed i anden (normal)
funktion
er som udgangspunkt undergivet aktindsigt, jf. herved den sag, som er omtalt
i
ombudsmandens beretning for 1988, s. 150.
I forbindelse med
nedsættelsen af det særlige departementschefsudvalg og de to undergrupper
blev
det bestemt at arbejdet skulle ledes af Statsministeriet (Statsministeriets
departementschef) og, for så vidt angår undergrupperne, af henholdsvis
Miljøministeriet og Udenrigsministeriet. Jeg går ud fra, at det herved er
forudsat,
at de pågældende ministerier skulle levere den fornødne sekretariatsbistand
til
udvalgenes arbejde.
Der foreligger imidlertid
ikke nærmere oplysninger om, hvorledes sekretariatsarbejdet har været
organiseret, herunder om hvilke dele af de pågældende ministerier med
tilhørende styrelser, der har deltaget i arbejdet. Sekretariatsfunktionernes
nærmere indhold er heller ikke oplyst.
På den baggrund må jeg efter
de ovenfor anførte grundsynspunkter være mest tilbøjelig til at betragte
forholdet således, at sekretariatsarbejdet har været varetaget af personer
ansat i de pågældende ministerier, men således at personerne - for så vidt
angår sekretariatsarbejdet - har været tilknyttet den særlige
Brundtlandsmyndighed
på en sådan måde, at arbejdet må siges at være udført som en del af denne
myndighed. Konsekvensen heraf er, at dokumentudveksling i forbindelse med
sekretariatsarbejdets
udførelse omfattes af offentlighedslovens § 7. Dokumentudveksling mellem
Brundtlandmyndigheden (inclusive sekretariatspersonalet) og de pågældende
ministerier
er derimod hverken omfattet af § 7 eller § 10, nr. 4, og er således som
udgangspunkt undergivet aktindsigt.
Da jeg går ud fra, at
aktindsigtsspørgsmålet i forbindelse med udarbejdelsen af
Brundtlandhandlingsplanen
nu ikke længere har praktisk interesse, har jeg ikke søgt at få nærmere
oplysninger om sekretariatsarbejdets tilrettelæggelse med henblik på en
endelig stillingtagen. Som det fremgår, har jeg koncentreret mig om de
generelle
fortolkningsspørgsmål i sagen.
ad 4):
Dokumenter til brug
for møder mellem ministre.
For en del af dokumenternes
vedkommende er undtagelse gjort i henhold til § 10, nr. 1.
Bestemmelsen lyder således:
"§ 10. Retten til
aktindsigt omfatter ikke:
1) Statsrådsprotokoller,
referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en
myndighed
til brug for sådanne møder."
I det foreliggende tilfælde
er kun sidste led af bestemmelsen "dokumenter, der udarbejdes til brug
for sådanne møder" (møder mellem ministre) relevant. Bestemmelsen er i
praksis blevet forstået på den måde, at den undtager dokumenter, uanset
hvilken
myndighed der udarbejder dem, blot udarbejdelsen er sket til brug for et møde
mellem ministre. Det er uden betydning for anvendelsen af bestemmelsen, om
der
er tale om egentlige ministermøder med deltagelse af samtlige regeringens
medlemmer eller om et møde i et ministerudvalg eller en mere uformel
drøftelse
mellem to eller flere ministre, jf. s. 229, 2. sp., i betænkning nr. 857 om
offentlighedslovens revision.
Det er klart, at dokumenter,
som blev udarbejdet på grundlag af en drøftelse i departementschefsudvalget
(og
departementet) med henblik på forelæggelse i regeringens koordinationsudvalg,
måtte anses for omfattet af bestemmelsen. Derimod må det anses for usikkert,
om bidrag fra andre ministerier, som blev sendt til underudvalgene med
henblik
på teknisk bearbejdelse og koordinering, kunne anses omfattet af
bestemmelsen.
Bestemmelsens ordlyd og
forarbejder giver ingen klar besked om dette spørgsmål. Sammenhængen mellem
lovens hovedprincip - offentlighed - og undtagelsesbestemmelserne taler efter
min mening for, at der ved administrationen af loven følges det almindelige
princip, at undtagelsesbestemmelserne ikke udstrækkes videre, end hensynet
bag
bestemmelserne nødvendiggør. Jeg finder det derfor betænkeligt at anerkende,
at bestemmelsen benyttes på dokumenter, som ikke er udarbejdet direkte med
henblik på møder mellem ministre, men i første række er tilvejebragt til brug
for en ren embedsmandsmæssig bearbejdning, (og som kun muligvis ville blive
forelagt på møder mellem ministre.)
Det ses ikke af de
foreliggende oplysninger, i hvilken udstrækning og på hvilken måde de ovenfor
under 1) - 4) anførte synspunkter har været anvendt i forbindelse med
Statsministeriets
stillingtagen til Deres anmodning om aktindsigt.
Under hensyn både til, at en
del af de anførte betragtninger ikke kan anses for helt utvivlsomme og til,
at
problemstillingen må anses for særdeles kompleks, har jeg ikke fundet
tilstrækkeligt grundlag for at formulere min opfattelse som en kritik i
anledning
af den konkrete sagsbehandling.
Med henblik på at de
synspunkter, der er indeholdt i denne skrivelse, bliver formidlet til den
øvrige
del af centraladministrationen, har jeg samtidig hermed indbudt
Statsministeriet og Justitsministeriet til en nærmere drøftelse."
Lignende dokumenter
- Afslag på aktindsigt i regeringens klimastrategi Retsinformation · 20. oktober 2005
- Aktindsigt i Øresundsudvalgets dokumenter. Internt arbejdsmateriale. Journalisering. Retsinformation · 25. juni 2003
- Aktindsigt i dokumenter vedrørende en fast forbindelse over Femern Bælt Retsinformation · 5. oktober 2006
- 2010 17-1. Afslag på aktindsigt i CIA-arbejdsgruppens dokumenter mv. Selvstændig myndighed og hensynet til rigets udenrigspolitiske interesser Retsinformation · 8. januar 2011
- regering.dk (sag 2015-0148) Klagenævnet for Domænenavne · 3. februar 2016
- A.A.6.2.2.3.4.3 Undtagelse af dokumenter Den juridiske vejledning · 1. juli 2026