Spring til indhold

Retsinformation

Afslag på aktindsigt i "Brundtlandudvalget"s og dets underudvalgs dokumenter.

FOU nr 1989.175UdtalelserFolketinget3. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afslag på aktindsigt i "Brundtlandudvalgets" og

dets underudvalgs dokumenter.

A klagede over Statsministeriets

afslag i skrivelse af 15. december 1988 på hans anmodning om aktindsigt i det

tværministerielle Brundtland-udvalgs arbejde.

Den 9. marts 1988 udsendte

Statsministeriet en pressemeddelelse om tilrettelæggelsen af arbejdet med

opfølgning af den såkaldte Brundtland-rapport. Pressemeddelelsen havde

følgende indhold:

"På forslag af

statsministeren har regeringen nedsat et departementschefsudvalg, som skal

forestå udarbejdelsen af en handlingsplan for opfølgning af anbefalingerne i

Brundtland-rapporten og FN's såkaldte Miljøperspektiv frem til år 2000 og

derudover. Regeringen meddelte den 21. januar 1988 i Folketinget, at den

ville

fremlægge handlingsplanen til debat i Tinget i løbet af efterårssamlingen

1988.

Brundtland-rapporten er

afgivet af Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling, under formandskab af

Norges statsminister og Gro Harlem Brundtland. Miljøperspektivet er en

langsigtet

global strategi for miljø og udvikling udarbejdet i FN-systemet.

Miljøperspektivet

bygger i vid udstrækning på indholdet af Brundtland-rapporten.

Begge tekster har været

drøftet under FN's 42. generalforsamling i efteråret 1987, hvor

statsministeren

afgav et indlæg på de tolv EF-landes vegne.

Et centralt begreb i

Brundtland-rapporten er princippet om bæredygtig udvikling, det vil sige en

Læs alt

udvikling, som tilfredsstillede den nuværende generations behov uden at

ødelægge fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres

behov.

Departementschefsudvalget

ledes af Statsministeriets departementschef. Departementschefer fra

følgende ministerier er iøvrigt faste medlemmer af udvalget:

Udenrigsministeriet, Miljøministeriet, Industriministeriet,

Energiministeriet, Landbrugsministeriet, Fiskeriministeriet og

Finansministeriet. Andre ministerier og myndigheder vil blive inddraget efter

behov.

Departementschefsudvalget har

i dag konstitueret sig og nedsat to undergrupper, som skal bistå med

arbejdet,

således at både de nationale og de internationale aspekter bliver dækket. De

to undergrupper ledes af henholdsvis Miljøministeriet og Udenrigsministeriet.

Grupperne skal udarbejde de forslag til initiativer, der tilsammen skal

udgøre handlingsplanen. De vil derfor arbejde tæt sammen med henblik på at

forelægge

departementschefsudvalget et samlet forslag."

I november 1988 forelå et

udkast til redegørelse for regeringens handlingsplan. Udkastet indeholdt

følgende beskrivelse af den fremgangsmåde, der var benyttet ved planens

udarbejdelse:

"Et

departementschefsudvalg under Statsministeriets ledelse har haft det

overordnede

ansvar for handlingsplanens udarbejdelse. 2 underudvalg med formandsskab i

henholdsvis Udenrigsministeriet og Miljøministeriet har ledet arbejdet.

Handlingsplanen bygger på de berørte sektorministeriers gennemgang af

anbefalingerne i Verdenskommissionens rapport og miljøperspektivet. Planen

omfatter nationale og internationale forhold og sammenhængen mellem disse.

Udover Statsministeriet,

Udenrigsministeriet og Miljøministeriet har følgende ministerier ydet bidrag

til udarbejdelse af handlingsplanen: Finansministeriet, Skatteministeriet,

Undervisnings- og Forskningsministeriet, Sundhedsministeriet,

Fiskeriministeriet,

Arbejdsministeriet, Trafik- og Kommunikationsministeriet,

Industriministeriet,

Boligministeriet, Landbrugsministeriet og Energiministeriet."

Om den nærmere

tilrettelæggelse af arbejdet (for så vidt angår det nationale aspekt) fremgik

følgende af et notat udarbejdet af Miljøministeriet den 18. marts 1988:

"Arbejdet forventes

tilrettelagt således, at der frem til sommerferien skal stræbes imod at

etablere en fælles opfattelse af

hvad Brundtland-kommissionen rent faktisk anbefaler

inden for sektorerne landbrug, industri, energi, fiskeri og trafik i

relation til den nationale politik, herunder vurdere den fremtidige udvikling

inden for sektorerne og

beskrive hvordan anbefalingerne bør afspejles i den nationale

politik, herunder vurdere behovet for ændringer i de enkelte sektorpolitikker

Rent praktisk lægges op til,

at hver enkelt sektorministerium foretager en gennemgang af 1) og 2) inden

for deres sektorområde frem til 1. maj.

Arbejdet med opfølgningen af

Brundtland-rapporten vil i efteråret koncentrere sig om den anden del af

arbejdet: "at vurdere behovet for ændringer og justeringer i den

administrative proces, herunder udvikle redskaber, som sikrer, at

sektorministerierne

tilrettelægger deres aktiviteter og politik med princippet om bæredygtig

udvikling."

....

Der er enighed om, at

departementchefudvalgets møder skal være få og af formel karakter, og at det

egentlige arbejde skal foregå i de to undergrupper og evt. ad hoc

grupper."

Den 15. november 1988

anmodede A telefonisk Statsministeriet om aktindsigt i de dokumenter

vedrørende Brundtland-udvalgets arbejde, der var udarbejdet af forskellige

ministerier til brug for de to underudvalgs arbejde. Den 23. november 1988

bekræftede A på anmodning fra ministeriet skriftligt ansøgningen.

Statsministeriet afslog

ansøgningen ved brev af 15. december 1988 og anførte herved:

"I lighed med det

telefoniske svar meddeles afslaget under henvisning til offentlighedslovens

paragraf

7 vedrørende interne arbejdsdokumenter samt paragraf 10, nr. 1 vedrørende

dokumenter, der udarbejdes til brug for møder mellem ministre, hvorved

bemærkes, at departementschefsudvalgets udkast til handlingsplan for miljø og

udvikling har været drøftet såvel i regeringens koordinationsudvalg som i

ministermøde."

A gjorde i sin klage til mig

gældende, at afslaget måtte anses for uberettiget. Til støtte for sit

synspunkt

anførte A bl.a. følgende:

"I afslaget henviser

statsministeriet til offentlighedslovens paragraf 7 (interne

arbejdsdokumenter) og paragraf 10, nr. 1 (bl.a. vedr. dokumenter til møder

mellem

ministre). Det er givet, at visse af dokumenterne i udvalgets arbejde kan

henføres til disse paragraffer, men som generel begrundelse for et afslag, er

det ikke tilstrækkeligt. Af følgende grunde:

Brundtland-udvalget har som

faste medlemmer haft repræsentanter for syv ministerier under ledelse af

Statsministeriet. Som det fremgår af pressemeddelelse af den 9. marts d.å. er

udvalget nedsat på forslag af statsministeren med det formål at fremlægge en

handlingsplan i Folketinget i efteråret 1988.

Udvalget har i hele sit

arbejde haft karakter af forvaltningsmyndighed. Kontorchef ... har selv

mundtligt bekræftet dette over for mig .. lige som det fremgår af afslaget,

idet der ikke henvises til en eventuel klageinstans, som det udtrykkeligt

kræves i offentlighedslovens paragraf 15, stk. 2.

I arbejdet har udvalget

modtaget udkast til enkelt-afsnit af den senere fremlagte handlingsplan fra

forskellige

relevante styrelser og ministerier. Udkastene har været diskuteret i

udvalget,

hvorefter de enkelte instanser selv har udarbejdet de endelige afsnit til

planen.

Som det fremgår af vedlagte eksempler fra Energiministeriet og

Boligministeriet er de enkelte udkast forfattet som de respektive

myndigheders

bidrag til udvalgets arbejde. Der er altså tale om, at en myndighed (f.eks.

Energiministeriet) forfatter og tilsender en anden myndighed (udvalget) sit

bidrag til planen. Dokumenter som disse er omfattet af offentlighedslovens

bestemmelser om aktindsigt, jvf. lovens paragraf 4, stk. 1.

Statsministeriets henvisning

til paragraf 7 kan således udelukkende omfatte dokumenter, som udvalget

selvstændigt udarbejder, f.eks. en sammenfatning på grundlag af bidragene fra

de enkelte ministerier. Samme forhold gør sig gældende med Statsministeriets

henvisning til paragraf 10, nr. 1: Det er kun udvalgets eget, selvstændige

bidrag, der kan henføres til denne bestemmelse, og ikke bidragene fra de

øvrige

myndigheds-instanser.

....

I den forbindelse må man være

opmærksom på, at regeringen kun har givet tilsagn til Folketinget om at

udarbejde en handlingsplan - der er hverken tale om en lovmæssig pligt eller

lovforberedende arbejde. Efter min overbevisning vil det ikke påvirke

regeringens handlingsplan, at der ydes aktindsigt til de dokumenter, der

danner

grundlag for udvalgets og dermed regeringens handlingsplan. Regeringens

konklusioner på disse dokumenters anbefalinger, må selvfølgelig stå for

regeringens

regning, offentligheden må have lejlighed til at danne sin konklusion på

grundlag af de samme dokumenter."

Statsministeriet bekræftede i

en udtalelse af 17. marts 1989 til mig, at departementschefudvalget

vedrørende

udarbejdelse af handlingsplanen i forhold til de berørte myndigheder måtte

betragtes som en selvstændig forvaltningsmyndighed, hvis interne dokumenter

ikke var omfattet af retten til aktindsigt. Ministeriet anførte videre:

"...

Som det fremgår af den af

Statsministeriet den 9. marts 1988 udsendte pressemeddelelse, har

Miljøministeriet

og Udenrigsministeriet ledet to undergrupper om henholdsvis de nationale og

internationale aspekter af arbejdet. De to undergrupper har i praksis

arbejdet

i fællesskab og forelagt departementschefsudvalget udkast til regeringens

handlingsplan, som efter drøftelse i departementschefsudvalget er forelagt

regeringens koordinationsudvalg.

Det er Statsministeriets

opfattelse, at også de af undergrupperne til departementschefsudvalgets

fremsendte udkast til handlingsplan efter offentlighedslovens paragraf 10,

nummer 1 og 4, er undtaget fra aktindsigt, idet de er udarbejdet som led i

regeringens interne beslutningsproces med henblik på forelæggelse for og

faktisk forelagt regeringens koordinationsudvalg.

De af (A) vedlagte eksempler

på udkast eller bidrag fra Energiministeriet og Boligministeriet er ikke

fremsendt til departementschefsudvalget, men til de af Miljøministeriet og

Udenrigsministeriet ledede underudvalg. Underudvalgenes papirer er ikke

journaliserede i Statsministeriet; de findes alene som rundsendelser fra

underudvalgenes

sekretariat eller - i nogle tilfælde - underudvalgenes medlemmer til de

øvrige medlemmer. Med andre ord er de kun modtaget som arbejdspapirer for den

medarbejder i Statsministeriet, der har repræsenteret ministeriet i

underudvalgene.

Statsministeriets afslag på

aktindsigt gælder for departementschefsudvalgets materiale. Henvendelse om

aktindsigt i underudvalgenes materiale må som følge af arbejdsformen - sådan

som den også er beskrevet i Statsministeriets førnævnte pressemeddelelse af

9. marts 1988 - rettes til henholdsvis Miljøministeriet og

Udenrigsministeriet.

Man skal beklage den sene

skriftlige besvarelse af (A's) henvendelse, idet man dog samtidig skal gøre

opmærksom

på, at der ikke i det skriftlige afslag er meddelt noget, som ikke allerede

var meddelt telefonisk."

I skrivelse af 24. april 1989

kommenterede A Statsministeriets udtalelse på følgende måde:

"Ministeriet anfører, at

afslaget udelukkende omfatter aktindsigt hos departementschefsudvalget og

ikke

hos de to underudvalg, der blev ledet af henholdsvis Miljøministeriet og

Udenrigsministeriet. Et eventuel ønske om aktindsigt hos underudvalgene måtte

jeg altså fremføre over for de to nævnte ministerier.

Det kan ikke være korrekt,

idet Statsministeriet henviser til offentlighedslovens paragraf 10, nummer 4

- om myndigheder med sekretariatsfunktion - som begrundelse for, at

underudvalgenes

udkast til handlingsplan også er undtaget aktindsigt. Hvis de to underudvalg

havde udført sekretariatsopgaver for departementschefsudvalget, vil

afgørelsen

om aktindsigt alene tilkomme departementschefsudvalget, jvf. Ombudsmandens

beretning for 1979, p. 263.

Statsministeriet tillægger

altså undergrupperne to, vidt forskellige statuser som støtte for afslaget -

1)

på den ene side underlagt de respektive ministerier, 2) på den anden side

underlagt udvalget som sekretariat. Logisk kan kun en af dem være korrekt, og

jeg må formode, at det er 2), idet de i "praksis har arbejdet i

fællesskab"

og forelagt udvalgets udkast til handlingsplanen. Hvis de ikke fungerede som

sekretariat ville der være tale om korrespondance mellem ligestillede

myndigheder, og derved ville offentlighedsloven kunne gøres gældende over for

udkastene.

Konklusionen er, at de to

undergrupper har varetaget sekretariatsopgaver for departementschefsudvalget,

og at departementschefsudvalget alene har haft afgørelsen i spørgsmålet om

aktindsigt. Det gælder således også materiale, som måtte være sendt til

undergrupperne,

jvf. Statsministeriets brev.

Det betyder med andre ord, at

bl.a. de tidligere fremsendte eksempler på bidrag fra henholdsvis

Boligministeriet

og Energiministeriet må være omfattet af aktindsigt.

Bidraget fra Boligministeriet

er udarbejdet af Byggestyrelsen på anmodning fra Energiministeriet, idet

styrelsen ikke var repræsenteret i udvalgsarbejdet. Senere blev det

indarbejdet i handlingsplanens kapitel 6, som handler om energi. Her er altså

tale om en myndighed, Byggestyrelsen, som via en anden myndighed,

Boligministeriet,

sender sit udredningsarbejde til en tredje myndighed, Energiministeriet, der

anvender det i sit udkast til en fjerde myndighed, departementschefsudvalget.

Energiministeriets bidrag er

at dømme efter brevhovedet udarbejdet som et officielt dokument og ikke blot

den eller de pågældende medarbejderes bidrag som medlemmer af

departementschefsudvalget eller undergrupperne. Dermed vil det umiddelbart

være underlagt aktindsigt.

Det fremgår af

Statsministeriets svar, at begge de nævnte eksempler er sendt til "de af

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet ledede underudvalg". Jvf.

tidligere

må de to undergrupper betragtes som sekretariat for

departementschefsudvalget,

og de pågældende bidrag må derfor også siges at være sendt til udvalget.

Jeg skal derfor fastholde, at

mit ønske om aktindsigt omfatter departementschefsudvalget og altså

undergrupperne,

og at aktindsigten må omfatte materiale, som er tilgået udvalget fra andre

myndigheder.

..."

I en skrivelse til A udtalte

jeg følgende:

"Sagen rejser følgende

fire spørgsmål:

Myndighedernes adgang til at oprette selvstændige

myndigheder til varetagelse af internt præget samarbejde

Om der er aktindsigt i brevvekslingen mellem en særligt

oprettet myndighed og andre myndigheder, jf. offentlighedslovens § 7.

Om der er adgang til aktindsigt i brevvekslingen mellem

en særligt oprettet myndighed og myndighedens sekretariat, jf.

offentlighedslovens § 10, nr. 4.

Adgangen til i henhold til offentlighedslovens § 10,

nr. 1, at undtage dokumenter udarbejdet til brug for møder mellem ministre.

Forud for revisionen af den

nugældende offentlighedslov blev det grundigt overvejet, om der var anledning

til at udvide undtagelsen fra aktindsigt vedrørende interne

arbejdsdokumenter,

bl.a. med henblik på dokumenter, der sendes til eller afgives af

administrative

enheder, hvortil er henlagt koordinerende funktioner.

Det udvalg, der afgav

betænkningen om offentlighedslovens revision (betænkning nr. 857/1978), fandt

behov for, at der i en ny offentlighedslov blev indsat en særlig bestemmelse

om internt præget samarbejde. I udvalgets forslag til ny offentlighedslov

havde bestemmelsen følgende indhold:

"Interne

arbejdsdokumenter, der som led i en sags behandling udveksles mellem

forskellige

forvaltningsmyndigheder eller i øvrigt afgives til udenforstående, kan ikke

undtages ..., medmindre afgivelsen har været påkrævet af hensyn til

....

3) gennemførelsen af et

internt præget samarbejde, der må anses for rimeligt begrundet i sagens

karakter."

Jf. betænkningen s. 36.

Udvalget henviste bl.a. til,

at det efter gældende ret lå fast, at internt arbejdsmateriale, der som led i

en administrativ sagsbehandling blev afgivet til udenforstående, ikke længere

ville kunne anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i den tidligere

offentlighedslovs § 5, nr. 3. Denne retstilstand havde efter udvalgets

opfattelse medført, at offentlighedsloven i et vist omfang havde vist sig som

en hindring for en hensigtsmæssig udvikling af de administrative

samarbejdsformer,

jf. nærmere udvalgsbetænkningen s. 219-226.

Udvalgets forslag til en

undtagelsesbestemmelse vedrørende internt præget samarbejde blev medtaget som

§ 11, stk. 1, nr. 3, i det forslag til ny offentlighedslov, som

justitsministeren fremsatte for Folketinget den 15. marts 1984, og som blev

genfremsat i uændret form den 3. oktober 1984. Disse lovforslag blev ikke

gennemført.

Bestemmelsen var ikke

medtaget i det forslag, som justitsministeren fremsatte for Folketinget den

2.

oktober 1985, og som førte til den gældende lovs vedtagelse.

I de generelle bemærkninger

til dette lovforslag er det i den forbindelse anført, at det under

Retsudvalgets

behandling af det tidligere lovforslag var den almindelige opfattelse,

"at bestemmelsen i § 11 i for vidt omfang i forhold til praksis med

hensyn

til bestemmelsen i den gældende lovs § 5, nr. 3, afskar adgang til aktindsigt

i

interne arbejdsdokumenter, der har været videregivet til andre myndigheder

eller i øvrigt til udenforstående.

Bestemmelsen i det tidligere

lovforslags § 11 er derfor ikke medtaget i det nu foreliggende lovforslag.

Den

tidligere praksis på dette område foreslås i stedet videreført."

I stedet gennemførtes de

væsentligt snævrere specielle bestemmelser om undtagelse af dokumenter, der

udarbejdes

i forbindelse med behandlingen af forslag til EF-vedtagelser, eller som

vedrører spørgsmål om fortolkningen eller opfyldelsen af fællesskabsretlige

regler samt om dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed

udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed (§ 10, nr. 3 og nr. 4).

Bedømmelse af de nedenfor

behandlede spørgsmål må ske på baggrund af ovenstående.

ad 1:

Oprettelse af en

særlig myndighed.

Udøvelsen af koordinerende

funktioner i centraladministrationen, herunder varetagelse af

interministerielt

samarbejde i særlige henseender, er og bliver i et vist omfang henlagt til

organer, som specielt er oprettet i dette øjemed. Sådanne organer må i

relation

til offentlighedsloven ofte anses for selvstændige myndigheder i forhold til

andre myndigheder, jf. bl.a. FOB 1979.257 og 1980.760. Det er forudsat i

lovens

forarbejder, at den hidtidige praksis bl.a. med hensyn til oprettelse af

særlige

myndigheder på denne måde kan fortsætte. Det må herefter antages, at der er

forholdsvis fri adgang til etablering af sådanne selvstændige myndigheder til

løsning af tværministerielle opgaver.

Gennemførelsen af en

undtagelsesbestemmelse, der generelt omfattede "internt præget

samarbejde"

ville utvivlsomt have omfattet dokumenter, der udarbejdes som led i et sådant

samarbejde. Da denne bestemmelse, som omtalt ikke blev gennemført, er

konsekvensen, at dokumenter, der udveksles mellem en særligt oprettet

myndighed

og andre myndigheder, må anses for eksterne og dermed omfattet af adgangen

til

aktindsigt i henhold til lovens § 4, men til gengæld også at dokumenter, der

alene udveksles inden for myndigheden, er af intern karakter.

Af de foreliggende

oplysninger om organiseringen af arbejdet med udfærdigelsen af en samlet

handlingsplan på grundlag af Brundtlandkommissionens anbefalinger fremgår, at

opgaven blev henlagt til et særligt departementschefsudvalg. Der blev nedsat

to undergrupper bestående af embedsmænd fra de berørte ministerier til

varetagelse

af det praktiske arbejde under ansvar over for departementschefsudvalget.

Jeg kan på den baggrund

tilslutte mig Statsministeriets opfattelse, hvorefter

departementschefsudvalget

og de to undergrupper tilsammen udgjorde en særlig, selvstændig myndighed med

en emne- og tidsmæssigt begrænset opgave som anført i Statsministeriets

pressemeddelelse

af 9. marts 1988.

ad 2:

Brevveksling mellem

den særligt oprettede myndighed og andre myndigheder.

Offentlighedslovens § 7 har

følgende indhold:

"§ 7. Retten til

aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne

arbejdsdokumenter anses

dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget

brug.

brevvveksling mellem forskellige enheder inden for

samme myndighed og

brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes

udvalg, afdelinger og andre organer eller mellem disse organer

indbyrdes."

Som anført ovenfor må det

antages, at dokumenter, der udarbejdes af og alene til brug for en særligt

oprettet

myndighed samt brevveksling mellem myndighedens forskellige dele og medlemmer

må anses for internt arbejdsmateriale og således som udgangspunkt undtaget

fra

aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7. Omvendt følger det af den

særlige myndighedskonstruktion, at brevveksling mellem på den ene side den

særlige

(samarbejds-)-myndighed og dele af denne og på den anden side de ministerier

eller andre myndigheder, der er repræsenteret i samarbejdet, må betragtes som

ekstern i relation til offentlighedsloven og dermed som udgangspunkt

undergivet aktindsigt.

Et særligt problem

foreligger, når der fremsendes oplysninger, udarbejdes udkast, forslag og

lignende

af personer, der både er tilknyttet den særlige myndighed og en anden

myndighed (den pågældendes normale ansættelsessted). Afgørende for, om

sådanne

dokumenter er interne eller eksterne må være, i hvilken egenskab den

pågældende

har udarbejdet dokumentet.

Besvarelsen af dette

spørgsmål afhænger principielt af, om den pågældende medarbejder ved

dokumentets

udarbejdelse er undergivet instruktion af ledelsen for den myndighed, der er

medarbejderens normale ansættelsessted, således at dokumentet må siges at

være

afgivet på denne myndigheds vegne og ansvar - eller om dokumentet er

tilblevet

som en del af arbejdet for den særlige myndighed, alene under instruktion af

og

ansvar over for denne myndigheds ledelse.

Der er en risiko for, at det

i praksis vil være vanskeligt at afgøre ovennævnte spørgsmål, og der kan

derfor ofte være grund til at træffe praktiske foranstaltninger til

klargørelse

af forholdet. En sådan præcisering kan eksempelvis ske ved anvendelse af

særligt brevpapir for den særligt oprettede myndighed samt - om nødvendigt -

ved, at det udtrykkeligt fastlægges, hvilke personer der er knyttet til den

særlige myndighed. Uklarhed i denne henseende kan meget vel få som

konsekvens,

at det ikke kan godtgøres, i hvilken egenskab et dokument er udfærdiget.

Udgangspunktet må da være, at dokumentet betragtes som eksternt.

ad 3:

Beskyttelse af

sekretariatsfunktionen, § 10, nr. 4.

Offentlighedslovens § 10, nr

4, har følgende indhold:

"Retten til aktindsigt

omfatter ikke:....

4) Dokumenter, der udveksles

i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden

myndighed.

..."

Ifølge bemærkningerne til

lovforslaget er bestemmelsens formål følgende:

"Reglen i nr. 4 tager

sigte på tilfælde, hvor én forvaltningsmyndighed udfører sekretariatsopgaver

for en anden forvaltningsmyndighed. Som eksempel herpå kan nævnes den

kommunale skatteforvaltnings forberedelse af sager for ligningskommissionen.

Undtagelsesadgangen vil også kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en

myndighed

i forbindelse med en bestemt sags behandling udøver sekretariatsmæssige

funktioner i forhold til en anden myndighed, uden at betingelserne for at

anse

organerne for én og samme myndighed af den grund er opfyldt, f.eks. hvor et

direktorat eller en anden styrelse til brug for vedkommende minister

udarbejder

et udkast til besvarelse af et folketingsspørgsmål eller en ansøgning til

finansudvalget."

Jf. Folketingstidende

1985/86, tillæg A, sp. 224.

Bestemmelsen sigter på at

undtage dokumenter, der har

karakter

af internt arbejdsmateriale, men

som på grund af udviklingen af organisationsstrukturen navnlig inden for

kommunalforvaltningen måtte anses for eksterne og dermed ikke omfattet af

lovens undtagelse i § 7 vedrørende internt arbejdsmateriale.

Offentlighedslovens § 4 tager

udgangspunkt i, at dokumenter i den offentlige forvaltning skal være

undergivet aktindsigt, og at der kun kan gøres undtagelse, for så vidt der er

udtrykkelige holdepunkter i loven herfor. Dette forhold mellem lovens

hovedregel og undtagelsesbestemmelserne samt det ovenfor under 1) anførte om

de lovgivningsmæssige overvejelser om eventuel undtagelse af hensyn til

internt

præget samarbejde taler efter min mening for, at § 10, nr. 4, ikke fortolkes

udvidende.

Bestemmelsen må herefter

forstås således, at den navnlig tager sigte på de relativt sjældne tilfælde,

hvor det er

bestemt

eller

forudsat i lovgivningen

, at sekretariatsfunktionerne

for en myndighed varetages af en anden myndighed.

Uden for området for § 10,

nr. 4, falder de tilfælde, som er ganske almindeligt forekommende i praksis,

hvor personer ansat i en myndighed udlånes til en anden myndighed, eventuelt

blot på deltid, med henblik på varetagelse af sekretariatsopgaver for den

anden myndighed. Under forudsætning af at de pågældende ved udførelsen af

sekretariatsopgaverne er undergivet den anden myndigheds instruktions- og

tilsynsbeføjelser, må forholdet normalt opfattes således, at

sekretariatsarbejdet

udføres som en del af denne myndighed, og dokumentudveksling i den

forbindelse

er da omfattet af offentlighedslovens § 7 om internt arbejdsmateriale.

Når der ses bort fra de

særlige tilfælde, hvor det fremgår af lovgivningen, at sekretariatsfunktionen

skal udøves af en anden myndighed, stemmer det efter min opfattelse bedst med

de ovenfor anførte almindelige fortolkningssynspunkter at gå ud fra, at

sekretariatsopgaverne varetages af særligt udpeget personale, der i den

forbindelse

indgår som en del af den sekretariatsbetjente myndighed.

For at undgå tvivl i den

henseende vil det være hensigtsmæssigt på forhånd at udpege de personer, der

skal udføre sekretariatsopgaver og så vidt muligt definere indholdet af disse

opgaver (til forskel fra de opgaver, de pågældende personer varetager som led

i

deres normale ansættelse).

Motiverne til § 10, nr. 4,

forudsætter, at der også uden for de lovbestemte tilfælde kan være tale om,

at

en myndighed som sådan udfører sekretariatsfunktionen for en anden myndighed

og angiver herved et par eksempler.

Udover de anførte eksempler

kan der ikke anerkendes nogen almindelig adgang til ved konkret beslutning at

udpege en myndighed som sekretariat for en anden myndighed med den

konsekvens,

at samarbejdet mellem myndighederne bliver undtaget fra aktindsigt. Det vil

indebære en risiko for omgåelse af offentlighedslovens hovedregel om

aktindsigt i brevveksling mellem myndigheder samt en tilsidesættelse af

Folketingets afvisning af generelt at udvide undtagelsesområdet til alt

internt

præget samarbejde.

En forudsætning for at

anerkende en myndighed som sekretariat for en anden myndighed må i hvert fald

være 1) at funktionerne faktisk har karakter af sekretariatsvirksomhed, dvs.

praktisk bistand samt udarbejdelse af oplæg m.v. til den anden myndigheds

udførelse af sine opgaver, 2) at den anden myndighed har mulighed for gennem

instruktion

og tilsyn m.v. at styre sekretariatsarbejdet. Også i disse tilfælde vil det

være hensigtsmæssigt på forhånd at sørge for, at sekretariatsfunktionerne

relativt

klart lader sig udskille fra myndighedens øvrige funktioner.

Under disse forudsætninger

vil bestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 4, efter omstændighederne

kunne finde anvendelse på dokumentudveksling mellem sekretariatsmyndigheden

og

hovedmyndigheden, men alene for så vidt angår sekretariatsarbejdet.

Dokumentudveksling

mellem myndighederne i øvrigt er som udgangspunkt undergivet aktindsigt. Også

den dokumentudveksling, som sker mellem på den ene side

sekretariatsmyndigheden

som sekretariat og på den anden side samme myndighed i anden (normal)

funktion

er som udgangspunkt undergivet aktindsigt, jf. herved den sag, som er omtalt

i

ombudsmandens beretning for 1988, s. 150.

I forbindelse med

nedsættelsen af det særlige departementschefsudvalg og de to undergrupper

blev

det bestemt at arbejdet skulle ledes af Statsministeriet (Statsministeriets

departementschef) og, for så vidt angår undergrupperne, af henholdsvis

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet. Jeg går ud fra, at det herved er

forudsat,

at de pågældende ministerier skulle levere den fornødne sekretariatsbistand

til

udvalgenes arbejde.

Der foreligger imidlertid

ikke nærmere oplysninger om, hvorledes sekretariatsarbejdet har været

organiseret, herunder om hvilke dele af de pågældende ministerier med

tilhørende styrelser, der har deltaget i arbejdet. Sekretariatsfunktionernes

nærmere indhold er heller ikke oplyst.

På den baggrund må jeg efter

de ovenfor anførte grundsynspunkter være mest tilbøjelig til at betragte

forholdet således, at sekretariatsarbejdet har været varetaget af personer

ansat i de pågældende ministerier, men således at personerne - for så vidt

angår sekretariatsarbejdet - har været tilknyttet den særlige

Brundtlandsmyndighed

på en sådan måde, at arbejdet må siges at være udført som en del af denne

myndighed. Konsekvensen heraf er, at dokumentudveksling i forbindelse med

sekretariatsarbejdets

udførelse omfattes af offentlighedslovens § 7. Dokumentudveksling mellem

Brundtlandmyndigheden (inclusive sekretariatspersonalet) og de pågældende

ministerier

er derimod hverken omfattet af § 7 eller § 10, nr. 4, og er således som

udgangspunkt undergivet aktindsigt.

Da jeg går ud fra, at

aktindsigtsspørgsmålet i forbindelse med udarbejdelsen af

Brundtlandhandlingsplanen

nu ikke længere har praktisk interesse, har jeg ikke søgt at få nærmere

oplysninger om sekretariatsarbejdets tilrettelæggelse med henblik på en

endelig stillingtagen. Som det fremgår, har jeg koncentreret mig om de

generelle

fortolkningsspørgsmål i sagen.

ad 4):

Dokumenter til brug

for møder mellem ministre.

For en del af dokumenternes

vedkommende er undtagelse gjort i henhold til § 10, nr. 1.

Bestemmelsen lyder således:

"§ 10. Retten til

aktindsigt omfatter ikke:

1) Statsrådsprotokoller,

referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en

myndighed

til brug for sådanne møder."

I det foreliggende tilfælde

er kun sidste led af bestemmelsen "dokumenter, der udarbejdes til brug

for sådanne møder" (møder mellem ministre) relevant. Bestemmelsen er i

praksis blevet forstået på den måde, at den undtager dokumenter, uanset

hvilken

myndighed der udarbejder dem, blot udarbejdelsen er sket til brug for et møde

mellem ministre. Det er uden betydning for anvendelsen af bestemmelsen, om

der

er tale om egentlige ministermøder med deltagelse af samtlige regeringens

medlemmer eller om et møde i et ministerudvalg eller en mere uformel

drøftelse

mellem to eller flere ministre, jf. s. 229, 2. sp., i betænkning nr. 857 om

offentlighedslovens revision.

Det er klart, at dokumenter,

som blev udarbejdet på grundlag af en drøftelse i departementschefsudvalget

(og

departementet) med henblik på forelæggelse i regeringens koordinationsudvalg,

måtte anses for omfattet af bestemmelsen. Derimod må det anses for usikkert,

om bidrag fra andre ministerier, som blev sendt til underudvalgene med

henblik

på teknisk bearbejdelse og koordinering, kunne anses omfattet af

bestemmelsen.

Bestemmelsens ordlyd og

forarbejder giver ingen klar besked om dette spørgsmål. Sammenhængen mellem

lovens hovedprincip - offentlighed - og undtagelsesbestemmelserne taler efter

min mening for, at der ved administrationen af loven følges det almindelige

princip, at undtagelsesbestemmelserne ikke udstrækkes videre, end hensynet

bag

bestemmelserne nødvendiggør. Jeg finder det derfor betænkeligt at anerkende,

at bestemmelsen benyttes på dokumenter, som ikke er udarbejdet direkte med

henblik på møder mellem ministre, men i første række er tilvejebragt til brug

for en ren embedsmandsmæssig bearbejdning, (og som kun muligvis ville blive

forelagt på møder mellem ministre.)

Det ses ikke af de

foreliggende oplysninger, i hvilken udstrækning og på hvilken måde de ovenfor

under 1) - 4) anførte synspunkter har været anvendt i forbindelse med

Statsministeriets

stillingtagen til Deres anmodning om aktindsigt.

Under hensyn både til, at en

del af de anførte betragtninger ikke kan anses for helt utvivlsomme og til,

at

problemstillingen må anses for særdeles kompleks, har jeg ikke fundet

tilstrækkeligt grundlag for at formulere min opfattelse som en kritik i

anledning

af den konkrete sagsbehandling.

Med henblik på at de

synspunkter, der er indeholdt i denne skrivelse, bliver formidlet til den

øvrige

del af centraladministrationen, har jeg samtidig hermed indbudt

Statsministeriet og Justitsministeriet til en nærmere drøftelse."

Lignende dokumenter