Spring til indhold

Retsinformation

Kommunes sagsbehandlingstid i en revalideringssag. Kassation af arkivalier.

FOU nr 1994.451UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kommunes

sagsbehandlingstid i en revalideringssag. Kassation af arkivalier.

A klagede til mig over myndighedernes sagsbehandlingstid i

hans sag om revalideringsstøtte.

Af sagens akter fremgik det at A var født den 6. juni 1975.

Med baggrund i A's astma og bronkitis blev der i november 1989 på A's fars

foranledning rejst en revalideringssag.

Sagen havde haft følgende forløb indtil A's far på A's vegne

i brev af 12. februar 1993 klagede til mig:

29.11.89

A's far havde en samtale med

sagsbehandleren B, Socialcentret X, om A's fremtid. På denne foranledning

rejstes

revalideringssagen

12.01.90

Sagsbehandleren B havde en samtale med

A om A's fremtid.

05.04.90

Brev fra A's far til B med forespørgsel

om hvor langt revalideringssagen var kommet.

19.04.90

Socialcentret X anmodede K Kommunes

Forvisitation om at A på grund af hans astma kom ind under

børnerevalideringen.

16.06.90

Brev fra Socialcentret X til A med

orientering om at sagen var videresendt til revalideringssektionen.

19.08.90

Forvisitationsmøde i K Kommunes

centralforvaltning.

Læs alt

07.12.90

A's far ringede til Socialcentret X for

at høre hvor langt indstillingen til revalidering var nået i systemet. Han

oplyste at A og han havde planer om, at A tog ophold 1 år i USA.

13.06.91

A's far ringede til Socialcentret X i

anden anledning og B blev opmærksom på, at A's revalideringssag endnu ikke

var afsluttet.

19.06.91

B rykkede revalideringssektionen i K

Kommune.

20.06.91

B rykkede revalideringssektionen i K

Kommune.

21.06.91

Brev fra Socialcentret X til A's far

med opfordring til at kontakte revalideringssektionen i K Kommunes centrale

forvaltning for at rykke for svar.

08.07.91

Brev fra Socialcentret X til A og hans

far med beklagelse over at revalideringssektionen ikke havde ladet høre fra

sig.

...

I et notat ligeledes af 8. juli 1991 anførte Socialcentrets

sagsbehandler B bl.a.:

"...

Sagen er at undertegnede i april 1990 indsendte sagen vedr.

revamuligheder for kl. søn (til) forvisitationen. Jeg havde forstået at alt

var o.k. og at drengen havde været indkaldt og der var dels en godk. som reva

berettiget dels behandlingsplan, men intet er sket. Det var kun fordi faderen

ringede i anden anledning at jeg blev informeret om denne meget dårlige og

langsommelige

sagsbehandling. Jeg har siden opdagelsen forsøgt at ringe den ansvarlige

(...)

(op) mindst 4 gange hvilket er bekræftet af sek. og (...) - den sidste blev

så

sat til at ringe faderen op - og nu står jeg så m. ansvaret hvilket er dybt

urimeligt. Sagen er at sønnen skal til Amerika i aug. og efter dette vil han

ud

at sejle. men p.g.a. astmatisk bronkitis skal han undersøges. Dette gøres

gratis i Danmarks rederiforening, lægekontoret dagligt. Kl. tilskrives nu og

man må håbe at kl. er tilfreds hermed. Kopi til sagen.

..."

Ved brev af 12. februar 1993 klagede A's far over den lange

sagsbehandlingstid til mig. Den 25. februar 1993 videresendte jeg klagen til

Socialcentret X og bad A's far afvente afgørelse i sagen. Den 20. april 1993

rettede A's far imidlertid henvendelse til mig igen, da der endnu ikke forelå

en afgørelse i sagen.

Herefter indhentede jeg udtalelser af 15. juni 1993 og 10.

marts 1994 fra henholdsvis Socialcentret X og Socialdirektoratet i Københavns

Kommune.

Socialcentret X skrev i udtalelsen blandt andet følgende:

"...

Den 29.11.89 fremgår det af vedlagte fotokopi af

sagsmaterialet, at sagsbehandleren havde en samtale med faderen om sønnens

fremtid, blandt andet om revalideringsstøtte.

På det tidspunkt var praksis i (K) kommune, at man fra

lokalkontoret foretog indberetning til centralforvaltningen i de såkaldte

børnerevalideringssager. Vor indberetning af 19.4.90 på det særlige skema

vedlægges med bilag i fotokopi. Imidlertid havde man besluttet at

decentralisere arbejdet med dette klientel, men udlægningen til

lokalforvaltningen var ikke startet. Den 19.8.90 var sagen med på et

forvisitationsmøde

centralt. Her besluttede man at oversende sagen til

børnerevalideringsafsnittet.

Det har herefter ikke været muligt at fremskaffe oplysninger om, hvad der

videre er sket. Der foreligger tilsyneladende ikke sagsakter fra

centralforvaltningen, ligesom man ikke har kopier af sådanne i socialcentret.

Den 13.6.91 henvendte faderen sig til socialcentret for at få vejledning

omkring erhvervelse af selvstændigt pas til sønnen på grund af dennes

forestående ophold i USA og senere om en søfartsbog til sønnen, da der var

planer om, at han skulle ud at sejle. Sagsbehandleren havde da en samtale med

centralforvaltningen. Denne samtale huskes af begge parter. Socialcentrets

sagsbehandler oplyser, at hun rykkede for svar på henvendelsen om

revalideringshjælp, hvilket også fremgår af socialcentrets sagsakter, mens

centralforvaltningen kun kan huske, at man talte om spørgsmålet om

erhvervelse

af søfartsbogen. Der henvises herom til notat i socialcentrets sag af 8.7.91.

Siden har der ikke - ifølge vore akter - været rettet henvendelse i sagen, og

man har heller ikke - beklageligvis - foretaget sig noget herfra.

..."

Socialdirektoratet i K Kommune skrev blandt andet følgende i

udtalelsen:

"...

Det kan bekræftes, som det fremgår af akterne fra

socialcentret (X), at (K) Kommunes centrale forvaltning, nu

Socialdirektoratet,

modtog underretning fra socialcentret (X), dateret den 19.4.1990, i henhold

til

bistandslovens § 19, samt at denne underretning blev behandlet på et

forvisitationsmøde den 19.8.1990.

Underretningen blev herefter oversendt til behandling hos

børnerevalideringsmedarbejderne i Centralforvaltningen, hvor man på dette

tidspunkt havde til opgave at registrere de omtalte underretninger og, om

fornødent, at fremsætte forslag til og vejledning om eventuelle

revalideringsplaner.

I den konkrete sag har man ikke fra centralt hold fundet

anledning til at foretage en særlig indsats i sagen på

indberetningstidspunktet,

ligesom man beklageligvis ikke har opfattet indberetningen som en egentlig

ansøgning om revalideringsstøtte. Dette er desværre ikke skriftligt meddelt

til

socialcentret (X) eller forældremyndighedsindehaveren.

Klageren har af samme årsag heller ikke modtaget orientering

i overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven,

pkt.

206 og 207, om orientering af ansøgere og klagere, når sagsbehandlingen

trækker

ud.

I løbet af sidste halvdel af 1991 er alle

børnerevalideringssager decentraliseret fra Centralforvaltningen. I sager,

hvor

der ikke er sket en central sagsbehandling til supplement af den lokale sag,

er

der ikke udsendt eller opbevaret aktstykker i det centrale arkiv. Dette er

tilfældet i denne sag.

Der kan således ikke udarbejdes en datoliste over de udførte

ekspeditioner i centralt regi.

Det skal bemærkes, at der, til trods for den fremførte

kritik, ikke synes at være sket en reel forhaling af sagen, idet (A's) fader

selv rettede henvendelse, da sønnen var omkring 16 år og oplyste, at han og

sønnen skulle rejse til Amerika. Herudover ønskede faderen undersøgt, om

sønnen

på grund af den kroniske astma kunne klare at arbejde til søs. Han blev, som

allerede oplyst af socialcentret, anbefalet at kontakte lægekonsulent ved

Danmarks Rederiforening.

Det kan desuden anføres, at det ikke var muligt at følge

sønnen i udlandet, samt at en realistisk behandling af en evt.

revalideringssag

først kunne finde sted ved evt. hjemkomst til Danmark."

A og A's far fik mulighed for at kommentere myndighedernes

udtalelser.

I en skrivelse til A udtalte jeg herefter følgende:

"Som sagen er oplyst for mig blev der ikke foretaget

ekspeditioner i Deres sag efter den 19. august 1990, hvor Deres sag blev

behandlet på et forvisitationsmøde i (K) Kommunes centralforvaltning. Der var

ikke foretaget yderligere i sagen i tiden indtil Deres fars henvendelse til

mig den 20. april 1993, uanset at (B) fra Socialcentret (X) adskillige gange

havde rykket for at få en afgørelse i sagen.

Socialdirektoratet fandt altså ikke anledning til at besvare

disse henvendelser med oplysning om at der ikke var oprettet nogen sag. Sagen

henlå således uekspederet i mere end 2 år og 8 måneder i Socialdirektoratet.

Jeg finder dette særdeles kritisabelt, og jeg har informeret

Socialdirektoratet i (K) Kommune om min opfattelse og henstillet at der

snarest sker en behandling af Deres ansøgning, og at der træffes en

afgørelse.

Siden Deres sag startede i 1990 er der sket en omlægning af

sagsbehandlingen, således at det ikke længere er (K) Kommunes centrale

forvaltning som behandler sagerne. Socialdirektoratet må derfor drage omsorg

for at Deres sag bliver behandlet ved rette decentrale myndighed.

Socialdirektoratet i (K) Kommune har i udtalelsen til mig

oplyst at direktoratet ikke opfattede socialcentrets indberetning som en

ansøgning. Dette blev hverken meddelt Dem, Deres far eller Socialcentret (X).

Det fremgår af socialcentrets brev til forvisitationen at

"man ... anmode(r) om at (A) kommer ind under revasektionen". Det

fremgår endvidere at Deres fars brev af 5. april 1990 blev medsendt til

forvisitationen. I dette brev står blandt andet: "Mit spørgsmål er hvor

langt er (A's) sag nået, med hensyn til at han kan få revalidering?".

På denne baggrund må jeg stille mig uforstående over for at

Socialdirektoratet kunne opfatte indberetningen som andet end en ansøgning.

Socialdirektoratet har beklaget den fejlagtige opfattelse af indstillingen.

Jeg har gjort Socialdirektoratet bekendt med min

opfattelse.

Jeg finder det meget uheldigt at der ikke findes akter på

Deres sag fra den periode, hvor sagen var i Socialdirektoratet. Disse er

tilsyneladende bortkommet i forbindelse med decentraliseringen af

børnerevalideringssagerne i sidste halvdel af 1991. Det har ikke ved

telefonisk

henvendelse til Socialdirektoratet været muligt at få en nærmere redegørelse

for, hvad der er sket med sagens akter.

Justitsministeriet har i notat af 14. august 1991 om en

myndigheds adgang til at slette oplysninger i en sag blandt andet anført

følgende:

"...

I § 7 i bekendtgørelse nr. 91 af 20. februar 1976 om

statsinstitutioners arkiver og deres forhold til Rigsarkivet og

landsarkiverne

er det således bestemt, at kassation af arkivalier kun må finde sted med

rigsarkivarens samtykke eller i henhold til bestemmelser, som er godkendt af

rigsarkivaren.

Ved arkivalier forstås såvel skriftligt materiale, som

enhver anden art af materiale, der formidler information og er blevet til

eller

tilvejebragt i forbindelse med institutionens og dens medarbejderes

tjenstlige

virke.

For kommunale myndigheder er reglerne om afleveringspligt og

kassation fastsat i bekendtgørelse nr. 201 af 29. april 1981, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 42 af 18. februar 1985.

Kassation af arkivalier må ifølge bekendtgørelserne kun

finde sted efter nærmere fastsatte regler.

...

Reglerne om kassation fører således som den altovervejende hovedregel

til, at myndighederne ikke på egen hånd må kassere, slette eller på anden

måde

tilintetgøre oplysninger og dokumenter, som de én gang er kommet i besiddelse

af.

..."

Jeg har fundet anledning til at præcisere disse regler over

for Socialdirektoratet.

Jeg har efter min gennemgang af sagen ikke fundet grundlag

for at kritisere sagsbehandlingen i Socialcentret (X). Deres sagsbehandler,

(B), har adskillige gange over for Socialdirektoratet rykket for en

afgørelse,

og hun har over for Dem beklaget at der ikke blev truffet afgørelse. Min

kritik er således i det hele rettet mod Socialdirektoratet.

..."

Jeg modtog herefter underretning om at Socialcentret havde

truffet afgørelse i sagen den 7. september 1993. Afgørelsen blev senere den

30.

november 1994 stadfæstet af Det Sociale Ankenævn.

Jeg meddelte herefter A at jeg ikke foretog mig videre i

anledning af klagen.

Lignende dokumenter