Spring til indhold

Retsinformation

Journaliseringspraksis hos socialcenter i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

FOU nr 2001.539UdtalelserFolketinget2. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Journaliseringspraksis hos socialcenter i sag om

tilbagebetaling af boligstøtte

A klagede over et krav om

tilbagebetaling af boligstøtte for 1997.

Det fremgik af sagens akter

at Socialcenter Bispebjerg den 7. september 1998 havde truffet afgørelse om

at

A skulle tilbagebetale 3.360 kr. i for meget udbetalt boligsikring for 1997.

Socialcenter Bispebjerg havde ved afgørelsen lagt til grund at A i 1997 havde

haft en husstandsindkomst på 137.780 kr. – svarende til en uoplyst

indkomststigning på 69.182 kr.

A klagede den 15. september

1998 til Socialcenter Bispebjerg over afgørelsen og skrev bl.a. følgende:

”Imidlertid har jeg ved brev

af 16. marts 1997 oplyst Socialcenter Bispebjerg om, at jeg forventede at

modtage dagpenge som fuldtidsforsikret hele det pågældende år, hvorfor den

forventede indkomst i stedet for de 68.598 kr. skulle være 136.000 kr. Jeg

har

vedlagt en kopi af mit brev fra dengang, hvoraf også fremgår, hvordan mit

estimat fremkommer.

Deres krav om

tilbagebetaling bygger på præmissen om, at min faktiske indkomst for 1997

blev

højere end den forventede indkomst, De havde fastsat for mig. Men eftersom

jeg

tidligt på året informerede Dem om, at den af Dem fastsatte forventede

indkomst

var for lav, er præmissen for kravet forkert. På dette grundlag indklager jeg

tilbagebetalingskravet.”

Socialcenter Bispebjerg

Læs alt

bekræftede ved brev af 25. september 1998 modtagelsen af A’s klage og

meddelte

samtidig at afgørelsen ville blive taget op til fornyet vurdering.

Den 17. december 1998

videresendte Socialcenter Bispebjerg A’s klage til det sociale nævn.

Socialcentret

skrev i den forbindelse bl.a. følgende:

”Resume af sagen:

Pågældende har modtaget

boligsikring i hele året 1997 med kr. 280 månedligt.

Boligsikringen er beregnet

på et indkomstgrundlag på kr. 68.000. Beregningsgrundlaget er fastsat udfra

pågældendes egen meddelelse i brev af 3/1-96 om forventet indkomst for 1996

tillagt sædvanlig stigningsprocent ved beregning af indkomst for 1997. Der

har

ikke efterfølgende været kontakt med ansøgeren omkring boligsikringen eller

beregningen heraf.

Klagerens klagepunkter:

Klageren anfører, at han d. 16/3-97 tilskrev socialcentret om at han

forventede

en indkomst i 1997 på i alt kr. 136.500. Han vedlægger kopi af det nævnte

brev.

På baggrund heraf finder han ikke at han skal tilbagebetale boligsikringen,

idet han har givet korrekte oplysninger til socialcentret.

Remonstration: Socialcentret

har ved gennemgang af sagen ikke fundet et brev, der svarer til det af

klienten

anførte, ligesom det ikke af sagsnotater eller lignende fremgår, at der

skulle

have været kontakt med ansøgeren omkring indkomstforhold i 1997.

Boligsikringen

for 1997 må derfor baseres på det nævnte efterreguleringsgrundlag på kr.

137.000.

Afgørelse efter

remonstration: Kravet om tilbagebetaling af boligsikringen for hele året

1997,

12 måneder a 280 kr. = i alt kr. 3360, fastholdes.”

Ved brev af 5. januar 1999

til det sociale nævn påpegede A bl.a. at Socialcenter Bispebjerg to gange

tidligere – i 1993 og 1994 – havde rettet tilbagebetalingskrav imod

ham, men at

kravet efterfølgende var blevet trukket tilbage. A skrev bl.a. følgende

herom:

”Den herværende henvendelse

er således for at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om et enkeltstående

tilfælde af en sådan sag, men at Socialcenter Bispebjerg i to tidligere

tilfælde indirekte har påtaget sig skylden for fejl, som har medført

tilbagebetalingskravet overfor mig, derved at socialcenteret har trukket

kravene tilbage, efter jeg har henledt opmærksomheden på de af mig tidligere

fremsendte breve. Umiddelbart er det svært at se forskellen på denne sag og

de

to foregående, idet jeg også i løbet af 1997 har meddelt en ændring af min

forventede indkomst til socialcentret. Af samme grund stiller jeg mig også

undrende overfor socialcentrets afvisning af min klage i denne sag, og må

fastholde min anke over tilbagebetalingskravet.”

Det sociale nævn tiltrådte

den 9. marts 1999 Socialcenter Bispebjergs afgørelse af 7. september 1998.

Det

sociale nævn skrev bl.a. følgende:

”Nævnet har ved afgørelsen

lagt vægt på, at Deres endelig opgjorte husstandsindkomst for 1997 overstiger

det anvendte beregningsgrundlag med 69.182 kr., og dermed med mindst 10.000

kr.

samt at det på det foreliggende grundlag ikke findes godtgjort, at De har

givet

boligstøtteadministrationen meddelelse om denne indkomststigning.

De er gennem de modtagne

bevillingsskrivelser blevet gjort opmærksom på, at De i alle tilfælde af

indtægtsændringer har en oplysningsforpligtelse overfor

boligstøtteadministrationen.

Nævnet er således enig i

Socialcenter Bispebjergs afgørelse.”

Ved brev af 16. marts 1999

kommenterede A nævnets afgørelse.

Det sociale nævn svarede

herpå i brev af 29. marts 1999 og skrev bl.a. følgende:

”De henviser i denne

forbindelse til, at der er tale om en fejl i sagsbehandlingen, idet det af

Dem

nævnte brev ikke er fremsendt den 16. marts 1998 – men den 16. marts

1997 samt

at denne fejl bør medfører, at Deres klage behandles på ny.

De henviser ligeledes til,

at Nævnet ikke har taget hensyn til, at De i 1993 og 1994 har haft sager af

lignende art og karakter hos Socialcenter Bispebjerg.

Nævnet finder ikke anledning

til at genoptage behandlingen af Deres sag, idet der i nævnte notat alene er

tale om en trykfejl/skrivefejl, hvorefter der retteligen skulle have stået

’Pågældende oplyser i sin klage, at han i brev af 16. marts 1997

meddeler

boligstøtteadministrationen ’.

Nævnet har i forbindelse med

afgørelsen af den 9. marts 1999 – uanset Deres henvisning til tidligere

sager i

Socialcenter Bispebjerg – ikke fundet det godtgjort, at De har rettet

henvendelse til socialcentret i forbindelse med ændrede indkomstforhold.

Nævnet

har i denne forbindelse lagt vægt på, at det påhviler boligstøttemodtageren

at

godtgøre, at kommunen har modtaget de fornødne oplysninger til at ændre den

løbende boligstøtte – og dette findes i nærværende sag ikke godtgjort.

Der

henvises til pkt. 14.2. i Vejledning om individuel boligstøtte – kopi

vedlagt.”

Ved brev af 3. maj 1999

klagede A til mig over Socialcenter Bispebjergs afgørelse af 7. september

1998

og det sociale nævns afgørelser af 9. og 29. marts 1999 (mit j.nr.

1999-1398-083).

Den 12. november 1999

videresendte jeg A’s klage til det sociale nævn som en anmodning fra A

om at

nævnet uddybede begrundelsen for at nævnet lagde mere vægt på Socialcenter

Bispebjergs oplysninger om at socialcentret ikke havde modtaget A’s brev

af 16.

marts 1997, end på A’s oplysninger om at A i brevet havde oplyst

socialcentret

om indkomstændringen for 1997.

I anledning af mit brev af

12. november 1999 anmodede det sociale nævn den 24. november 1999

Socialcenter

Bispebjerg om bemærkninger.

Den 17. december 1999

redegjorde Socialcenter Bispebjerg for sagen. Socialcentret skrev bl.a.

følgende:

”Som klienten anfører i sit

brev, har Socialcentret tidligere fraveget krav om tilbagebetaling i

forbindelse

med de årlige efterreguleringer. Dette er sket ved efterregulering for årene

1993 og 1994. Ved ansøgning til lejemålet ( ) fra 11/7-93 anslår klienten den

årlige indkomst til 100.000. Klienten anfører endvidere, at

indkomstoplysningen

er forbundet med usikkerhed. Ved iværksættelse af boligsikring anvendes denne

indkomst fra 11/7-93, men indkomsten korrigeres ikke fra 1/1-93. Endvidere

burde Socialcentret ved årsskiftet 93/94 have forhørt sig nærmere hos

klienten

med hensyn til den aktuelle indkomst. Det er derfor valgt at fravige kravene

i

årene 1993 og 1994.

Kravet vedr. efterregulering

for 1997 er fastholdt – jævnfør tidligere indstilling til Nævnet –

fordi nævnte

brev af 16/3-97 ikke ses modtaget i centret. Hvad angår sagsområder som

f.eks.

boligsikring findes der ikke et decideret journaliseringssystem for indgået

post. Efter modtagelse af posten i Sekretariatet hvor der anføres

datostempel,

fordeles posten hver dag til gruppen hvor man selv sørger for viderefordeling

til respektive sagsbehandlere (på anførte tidspunkt fast

personnummerinddeling).

I brevet af 16/3-97 anføres dels emnet (ændring af forventet indkomst) samt

sagsområde (boligsikring). Brevet burde derfor være fordelt korrekt til

gruppen.”

Den 23. februar 2000

meddelte det sociale nævn A en uddybende begrundelse for det sociale nævns

afgørelser af 9. og 29. marts 1999. Det sociale nævn henviste i den

forbindelse

til Socialcenter Bispebjergs redegørelse og skrev desuden bl.a. følgende:

”På baggrund af ovennævnte

redegørelse fra Lokalcenter Bispebjerg finder Det Sociale Nævn ikke anledning

til, at genoptage behandling af Deres sag, idet der er en overvejende

formodning for, at indkomne breve til lokalcentret på omhandlede tidspunkt

blev

forsynet med datostempel for derefter, at blive viderefordelt til respektive

sagsbehandlere. Nævnet finder det således ikke godtgjort, at De i marts 1997

har rettet henvendelse til lokalcentret vedrørende ændrede indkomstforhold.

Nævnet henviser i den

forbindelse til pkt. 14.2 i Vejledning om individuel boligstøtte, hvorefter

[det] påhviler boligstøttemodtageren at godtgøre, at kommunen har modtaget de

fornødne oplysninger til at ændre den løbende boligsikring.”

Ved brev af 28. februar 2000

rettede A på ny henvendelse til mig om sagen. A anførte i den forbindelse

bl.a.

at enhver tvivl efter hans opfattelse måtte komme ham til gode når han nu

fremførte

en ny klage på samme grundlag som i 1993 og 1994 hvor Socialcenter Bispebjerg

begik fejl som var så alvorlige at socialcentret havde været nødt til at

frafalde tilbagebetalingskrav mod ham, og når socialcentrets eneste argument

for at afvise klagen var at man ikke kunne finde hans brev.

Den 13. april 2000 anmodede

jeg det sociale nævn om en udtalelse i sagen. Jeg bad om at nævnet forinden

indhentede en udtalelse fra Socialcenter Bispebjerg. Jeg skrev bl.a. følgende

i

brevet til nævnet:

”

Af det sociale nævns brev af 23. februar 2000 til (A) fremgår at

lokalcentret i et brev af den 17. december 1999 har oplyst følgende til

nævnet:

’

Hvad angår sagsområder som

fx boligsikring findes der ikke et decideret journaliseringssystem for

indgået

post. Efter modtagelse af posten i sekretariatet hvor der anføres

datostempel,

fordeles posten hver dag til gruppen hvor man selv sørger for viderefordeling

til respektive sagsbehandler (på anførte tidspunkt fast

personnummerinddeling).

I brevet af den 16. marts 1997 anføres dels emnet (ændring af forventet

indkomst) samt sagsområde (boligsikring). Brevet burde derfor være fordelt

korrekt

til gruppen.

’

De to sidste sætninger i citatet kan forstås således at brevet af 16.

marts 1997 rent faktisk er modtaget i socialcentrets sekretariat og anført

med

emne og sagsområde, hvorfor det ’burde’ være korrekt fordelt til

gruppen.

Jeg beder om at det af udtalelserne fremgår om det er en korrekt

forståelse af citatet. I givet fald beder jeg om at få oplyst hvilken

betydning

det har at brevet er modtaget i sekretariatet, men (tilsyneladende) ikke kan

findes i gruppen.

Hvis citatet derimod skal forstås sådan at heller ikke sekretariatet

kan oplyse om socialcentret har modtaget et brev fra (A) af den 16. marts

1997

– og beskrivelsen af sagsgangen i sekretariatet således er en generel

beskrivelse af proceduren når sekretariatet modtager breve – beder jeg

om at

det fremgår af udtalelserne om der ud over den i nævnets notat omtalte

gennemgang af sagen i socialcentret har været iværksat konkrete tiltag for at

finde det brev af 16. marts 1997 som (A) angiver at have sendt til

socialcentret.

Jeg beder endvidere om at det af udtalelserne fremgår hvilken betydning

myndighederne har tillagt de generelle forhold omkring socialcentrets

administration kombineret med oplysningen om at der ikke findes et egentligt

journaliseringssystem for sagsområdet. Jeg bemærker i den forbindelse at

myndighederne

i deres afgørelser henviser til at det påhviler boligstøttemodtageren at

godtgøre at kommunen har modtaget de fornødne oplysninger til at ændre den

løbende boligstøtte.

Under henvisning til

socialcentrets oplysninger om at der ikke er et egentligt

journaliseringssystem

for indgået post på boligsikringsområdet, skal jeg endelig bede om at det af

udtalelserne fremgår hvordan myndighederne mener at borgerne generelt set kan

løfte dokumentationsbyrden under disse forhold, og hvordan systemet kan sikre

at socialcentret kan sikre at man efterlever By- og Boligministeriets

vejledning om boligstøtte, pkt. 14.2, om at kommunen bør kvittere for

modtagelsen af oplysninger om ændrede forhold i løbet af

boligstøtteåret.”

Socialcenter Bispebjerg

afgav udtalelse i sagen den 29. maj 2000. Socialcentret skrev bl.a. følgende:

”Vedrørende de i

Folketingets Ombudsmands skrivelse af den 14. april 2000 rejste spørgsmål

skal

bemærkes:

I skrivelse af den 17.

december 1999 med bilag har en sagsbehandler ved Lokalcentret Bispebjerg

beskrevet den administrative forretningsgang i forhold til indkommet post på

lokalcentret. Denne beskrivelse giver ikke en præcis beskrivelse af, hvordan

post modtages, journaliseres m.m. efter modtagelsen i lokalcentret.

Den post, der dagligt

modtages på lokalcentret, bliver uanset modtageformen umiddelbart åbnet,

datostemplet og fordelt til de respektive sagsbehandlende afsnit i

lokalcentret.

Modtaget post bliver

herefter i numerisk rækkefølge under et ekspeditionsnummer registreret i den

pågældende sag på et journalark, der er henlagt på sagen.

Tilsvarende registrering på

journalarket sker ved personlige henvendelser eller andre for

sagsekspeditionen

relevante sagspåtegninger. I enkeltstående tilfælde er det dog direkte

påtegnet

modtagne skrivelser hvilken ekspedition, der er sket inden henlæggelse på den

pågældende sag.

I forhold til

sagsbehandlingen af henvendelser fra (A) er denne forretningsgang da også

fulgt

i forhold til lokalcentrets 2 sager vedrørende boligsikringsydelser til (A).

Brevene fra (A) modtaget den

13.11.1991, 10.06.1992, 02.08.1993, 26.08.1993, 18.07.1994, 07.02.1995,

29.02.96, 30.03.1999 og 05.10.1999 er således alle registrerede på

journalarket. Brevene af henholdsvis den 29.07.96 om ændring af bankkonto og

den 12.09.1999 om klage over lokalcentrets afgørelse er påtegnet om den skete

sagsekspedition.

I forhold til de breve, der

faktisk ses modtaget her, mangler efter det af (A) angivne gennem

sagsforløbet

2 breve sendt fra ham til lokalcentret. Disse breve skulle henholdsvis være

et

brev dateret den 30.09.1994 og et brev dateret den 16. marts 1997.

De manglende breve fra (A)

skulle begge vedrøre ændrede indkomstforhold. Modtagelse af brevene ville i

begge tilfælde have medført en anden beregning af den boligsikring, (A) var

berettiget til for det pågældende år.

For så vidt angår det af (A)

angivne brev af den 30. 09.1994 findes nu 2 eksemplarer i lokalcentrets

sager.

Disse to kopier er ikke skrevet med ens typer uanset ens indhold. Den ene

kopi

er sendt til lokalcentret den 27.02.1996 som støtte for klagen over

efterregulering. Den anden kopi er sendt til Folketingets Ombudsmand den

03.05.1999

som BILAG 5.

For så vidt angår brevet af

den 16. marts 1997 er lokalcentret alene bekendt med den kopi (A) har sendt i

forbindelse med den nuværende klagesag.

Det er fortsat på denne

baggrund lokalcentrets opfattelse, at der ikke på lokalcentret er modtaget

henvendelser fra (A) hverken i skriftligt form ved et brev af den 30. marts

1997 eller i mundtlig form vedrørende de ændrede indkomstforhold.

(A) angiver, at lokalcentret

tidligere skulle have erkendt betydelige fejl i forbindelse med en tidligere

klage

fra (A) over tidligere års boligsikring.

Dette er ikke i

overensstemmelse med lokalcentrets opfattelse.

De endelige afgørelser

vedrørende tidligere års boligstøtte til (A) er truffet ud fra konkrete

vurderinger

af de foreliggende forhold. Afgørelserne er herunder ikke truffet med

baggrund

i, at det nævnte brev af den 30. september 1994 fra (A) skulle være

bortkommet

eller lignende på lokalcentret.

(A) anfører til støtte for

klagesagen, at der i foråret 1999 blev omtalt administrative problemer på

lokalcentret.

Det er korrekt, at pressen i foråret 1999 påstod, at der blandt andet ikke

skete åbning af indkommet post. Beskrivelserne og de faktiske forhold har

imidlertid ikke relation til indholdet af denne klagesag.

Lokalcentrets

administration, der var omtalt i pressen i foråret 1999, og hvortil klageren

henviser, er efter lokalcentrets opfattelse uden betydning fra afgørelsen i

denne klagesag, hvor (A) anfører at have sendt et brev om ændrede

indkomstforhold den 16. marts 1997, der ikke ses modtaget her.

Som det fremgår af

ovenstående journaliseres indkommet post i den enkelte konkrete sag. Der

foretages

i øvrigt en sagsekspedition, hvor boligstøttemodtagere f.eks. underrettes om

bevillingsgrundlag og eventuelle ændringer heri. Reglerne i By- og

Boligministeriets

vejledning om boligstøtte overholdes i den løbende ekspedition af

boligstøttesager.

Såfremt klagere anfører at have afgivet

oplysninger, der ikke ses modtaget bliver dette særligt bedømt. Der bliver i

den forbindelse taget hensyn til enhver oplysning, der med rimelighed kan

støtte klagerens angivelse”.

Det sociale nævn afgav

udtalelse i sagen den 31. august 2000. Nævnet skrev bl.a. følgende:

”Der findes hverken i

offentlighedsloven, forvaltningsloven eller anden lovgivning en

’pligt’ til

journalisering af ind- og udgående post. Derimod er det i tidligere

ombudsmandsberetning fra 1994 anført, at ’offentlige myndigheder bør

foretage

journalisering af modtaget post umiddelbart efter modtagelsen (samme dag

eller

dagen efter) efter principperne om god forvaltningsskik.’ Ombudsmanden

tog til

efterretning, at der som resultat heraf blev udarbejdet et internt cirkulære

i

det omhandlende ministerium om journalisering af indkommen post.

I 1992 blev der vedtaget

’lov om offentlige arkiver.’ Denne er senest ændret 17.07.2000.

Ifølge denne

skal myndigheden drage omsorg for, at deres arkivalier opbevares på

betryggende

måde og i den forbindelse skal udarbejde journalplaner, der varetager

arkivmæssige hensyn. En hjemmel til at fastsætte regler om journalisering af

indkommen post er ikke udnyttet.

I ombudsmandsberetning fra

1993 anføres, at myndighederne efter reglerne om god forvaltningsskik bør

foretage en systematisk journalisering af ind- og udgående post, bl.a. under

hensyn til forvaltningslovens regler om aktindsigt.

Nævnet finder på baggrund

heraf, at den af socialcentret oplyste fremgangsmåde med hensyn til

journalisering ikke med sikkerhed opfylder de tilkendegivelser om umiddelbar

journalisering af indkommen post, som er anført i tidligere

ombudsmandsberetninger,

men finder på baggrund af Socialcenter Bispebjergs redegørelse af 29. maj

2000

vedrørende arbejdsgange og journalisering af indgående post i centret ikke

grundlag for at antage, at der er indgået breve fra (A) af henholdsvis 30.

september 1994 og 16. marts 1997 til socialcentret.

Nævnet bemærker i den

forbindelse, at boligstøttemodtagerens bevisbyrde med hensyn til at godtgøre,

at kommunen har modtaget de fornødne oplysninger til at ændre den løbende

boligsikring kan løftes ved at afsenderen benytter postvæsenets muligheder

for

at registrere dette eller eventuelt sikrer sig ved fremmøde eller telefonisk

henvendelse, at myndigheden har modtaget oplysningerne.

Endvidere finder nævnet, at

boligstøttemodtageren bør være opmærksom på, om han modtager ny

bevillingsskrivelse

efter meddelelse om ændring, idet kommunens ændring af boligstøtteberegningen

meddeles ved en sådan.”

Den 4. september 2000

anmodede jeg A om eventuelle bemærkninger til Socialcenter Bispebjergs og det

sociale nævns udtalelser af henholdsvis 29. maj 2000 og 31. august 2000.

I brev af 4. september 2000

påpegede A bl.a. at Socialcenter Bispebjerg to gange tidligere – i 1993

og 1994

– havde frafaldet krav om tilbagebetaling i tilfælde hvor et brev fra

ham til

socialcentret var bortkommet i socialcentret, og at dette havde skabt en

forventning hos ham om at brevet kunne være modtaget i socialcentret uden at

han modtog en ny bevillingsskrivelse.

I brev af 6. september 2000

tilføjede A at det var hans opfattelse at de problemer i Socialcenter

Bispebjerg – som pressen havde omtalt – havde betydning også i hans

sag. A

pegede i den forbindelse bl.a. på at problemerne i socialcentret måtte være

opstået længe før presseomtalen i foråret 1999, og at A’s klagesag i

øvrigt

først opstod i september 1998. Endelig kommenterede A Socialcenter

Bispebjergs

bemærkninger om at brevet af 30. september 1994 fandtes i to udgaver. Jeg har

forstået A’s kommentarer hertil sådan at den udgave af brevet der var

vedlagt

A’s klage til mig, reelt var en afskrift af det oprindelige brev, og at

det

ikke fra A’s side var hensigten at bilaget skulle fremstå som en kopi af

det

oprindelige brev.

Jeg anmodede den 8.

september 2000 om Socialcenter Bispebjergs og det sociale nævns eventuelle

bemærkninger til A’s breve.

Det sociale nævn skrev den

21. september 2000 bl.a. følgende:

”I vejledningen til

boligstøtteloven er det præciseret, at borgeren har bevisbyrden for, at de

nødvendige

oplysninger er kommet frem til forvaltningen.

Borgerens mulighed for at

’bevise’, at et brev med f.eks. ændrede indtægtsoplysninger er

[afsendt], er

den samme som ved fremsendelse af andre skrivelser. Såfremt borgeren grundet

konsekvensen af manglende fremsendelse af oplysningerne har en særlig

interesse

i at sikre sig, at myndigheden har modtaget det fremsendte, synes det ikke

urimeligt, at borgeren efter fremsendelsen retter en eventuelt telefonisk

forespørgsel til forvaltningen herom, således at forvaltningen kan be- eller

afkræfte modtagelsen af skrivelsen. Der forefindes også mulighed for anden

’kvittering’

hos posthuset uden at det kræver, at skrivelsen sendes anbefalet.

Nævnet har ikke yderligere

bemærkninger, og skal for så vidt angår sagsgangen i socialcentret henvise

til

socialcentrets redegørelse og skrivelse herfra af 31. august 2000.”

Ombudsmandens udtalelse

”Som det fremgår, har De under sagen gjort gældende at De ved brev af

16. marts 1997 orienterede Socialcenter Bispebjerg om en forventet

indkomststigning, og at kravet om tilbagebetaling af boligstøtte – der

udsprang af indkomststigningen – derfor var uberettiget.

Jeg må forstå Socialcenter Bispebjerg, herunder socialcentrets breve af 17.

december 1999 og 29. maj 2000 til det sociale nævn, således at Socialcenter

Bispebjerg ikke mener at have modtaget post fra Dem af 16. marts 1997.

Spørgsmålet om hvorvidt De ved brev af 16. marts 1997 orienterede

Socialcenter Bispebjerg om en ændring i Deres indkomst, må på den baggrund

efter min opfattelse anses som et bevisspørgsmål.

Ombudsmanden er ikke egnet til at afklare et sådan bevisspørgsmål fordi

ombudsmanden i almindelighed ikke har mulighed for at afhøre vidner i sagen,

men behandler klager på et skriftligt grundlag. En endelig konstatering af om

det kan lægges til grund at De ved brev af 16. marts 1997 orienterede

Socialcenter Bispebjerg om indkomstændringen, må derfor efter min opfattelse

ske ved domstolene.

Jeg er derfor afskåret fra at gå ind i en nærmere vurdering af om

betingelserne for at kræve tilbagebetaling af boligstøtten var opfyldt i

Deres sag.

Sagen har imidlertid givet mig anledning til en nærmere undersøgelse af

Socialcenter Bispebjergs journaliseringspraksis som den kommer til udtryk i

Deres sag. Jeg har i den

forbindelse koncentreret mig om journaliseringspraksis for så vidt angår

indkommen post til socialcentret. Herudover har jeg fundet anledning til at

se

nærmere på oplysningsgrundlaget for det sociale nævns afgørelser i sagen.

Jeg har ved min gennemgang

af sagen koncentreret mig om disse to emner.

Efter § 16, stk. 1, i lov

nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand afgør ombudsmanden selv

om

en klage giver tilstrækkelig grundlag for undersøgelse.

1. Socialcenter Bispebjergs journaliseringspraksis for så vidt angår

indkommen post

Ifølge § 9, stk. 1, i

arkivloven, skal myndighederne drage omsorg for at deres arkivalier opbevares

på betryggende måde.

På det tidspunkt hvor der

blev truffet afgørelse i Deres sag, fremgik arkivlovens regler af lov nr. 337

af 14. maj 1992 om offentlige arkiver m.v. Arkivloven er efterfølgende ændret

ved lov nr. 421 af 10. juni 1997, lov nr. 429 af 31. maj 2000 og lov nr. 445

af

31. maj 2000, og de ajourførte regler findes i dag i bekendtgørelse nr. 740

af

17. juli 2000 af lov om offentlige arkiver m.v. De ændringer af arkivloven

der

har fundet sted, har imidlertid ikke betydning for behandlingen af Deres sag.

Der er ikke fastsat regler

hvorefter de kommunale myndigheder i almindelighed har pligt til at

journalisere indkommen post.

Folketingets Ombudsmand har

imidlertid tidligere haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmål om

myndighedernes pligt til journalisering.

I en sag der er gengivet i

Folketingets Ombudsmands beretning for 1974, s. 193f*, udtalte den daværende

ombudsmand bl.a. følgende:

’Efter min mening tilsiger

god forvaltningsskik, at indkommet post så vidt muligt journaliseres

umiddelbart efter modtagelsen (samme dag eller dagen efter), og således inden

de pågældende dokumenter går til sagsekspedition. Herfor taler for det første

de almindelige formål med foretagelse af journalisering, jfr. herved

administrationsrådets rapport (1968) om journalisering, s. 4, herunder

tilvejebringelse af en sikker kontrol med sagsbehandlingen.’

I den sag der er gengivet i

Folketingets Ombudsmands beretning for 1993, s. 294f* – den sag som det

sociale

nævn omtaler i udtalelsen af 31. august 2000 – henviste jeg til den

daværende

ombudsmands udtalelse fra 1974 og tilføjede derefter bl.a. følgende:

’Som det fremgår af den

daværende ombudsmands ovenfor gengivne udtalelse, må det antages, at god

forvaltningspraksis tilsiger, at myndighederne tilrettelægger

journaliseringsarbejdet således, at indkommen post så vidt muligt

journaliseres

umiddelbart efter modtagelsen. Udtalelsen forudsætter, at posten i den

aktuelle

sag skulle journaliseres, men tager næppe stilling til spørgsmålet om

hvorvidt

der i almindelighed er pligt til journalisering.’

I den omtalte sag fra 1993

udtalte jeg herefter at det var min opfattelse at god forvaltningsskik

tilsiger

at en myndighed i almindelighed bør foretage systematisk journalisering af

indkommen og (udgående) post, og at dette i særlig grad må gælde hvor

undladelsen vil stride mod hensynet til borgernes adgang til aktindsigt.

Efter reglerne på

boligstøtteområdet skal boligstøttemodtageren ikke tilbagebetale for meget

udbetalt

boligstøtte hvis boligstøttemodtageren godtgør at vedkommende i løbet af året

har givet meddelelse til myndighederne om de ændrede forhold der medførte at

retten til boligstøtte bortfaldt eller blev nedsat. Reglen herom fandtes da

der

blev truffet afgørelse i Deres sag i § 47, stk. 3, i boligstøtteloven

(lovbekendtgørelse nr. 96 af 22. februar 1996 om individuel boligstøtte). Den

gældende regel herom findes i dag i § 47, stk. 4, i boligstøtteloven

(lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001).

Boligstøttemodtagerens pligt

til at oplyse om ændrede forhold er af afgørende betydning såvel i relation

til

muligheden for omberegning af boligstøtten i løbet af året som i relation til

muligheden for periodeopdeling af efterfølgende regulering af boligstøtten.

Boligstøttemodtageren vil

således i forbindelse med en eventuel efterregulering af boligstøtten have en

væsentlig interesse i at kunne godtgøre at myndighederne i løbet af

støtteåret

skriftligt er blevet orienteret om ændrede forhold af betydning for retten

til

boligstøtte. Det er min opfattelse at hensynet til borgerens mulighed for at

varetage denne interesse – som det i sagen fra 1993 nævnte hensyn til

borgerens

adgang til aktindsigt – tilsiger at myndighederne foretager en

systematisk journalisering

af (bl.a.) indkommen post, herunder sikrer at journaliseringen sker i

umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med myndighedernes modtagelse af posten. Jeg

bemærker i den forbindelse at en tidsmæssig sammenhæng mellem modtagelsen af

posten og registreringen heraf efter min opfattelse generelt må antages at

kunne medvirke til at mindske risikoen for at indkommen post forlægges eller

bortkommer hos myndigheden.

Som det fremgår ovenfor, har

Socialcenter Bispebjerg i udtalelsen af 17. december 1999 til det sociale

nævn

beskrevet socialcentrets procedure i forbindelse med modtagelsen af indkommen

post.

Socialcenter Bispebjerg har

desuden i sin udtalelse af 29. maj 2000 præciseret at posten ved modtagelsen

i

socialcentret umiddelbart bliver åbnet, datostemplet og fordelt til de

relevante afsnit i socialcentret hvorefter posten i numerisk rækkefølge under

et ekspeditionsnummer bliver registreret på den relevante sags journalark

eller

eventuelt påtegnet med den ekspedition der er foretaget.

Det sociale nævn har i

udtalelse af 31. august 2000 oplyst at Socialcenter Bispebjergs fremgangsmåde

med hensyn til journalisering efter nævnets opfattelse ’ikke med

sikkerhed

opfylder de tilkendegivelser om umiddelbar journalisering af indkommen post,

som er anført i tidligere ombudsmandsberetninger ’.

I forbindelse med min

gennemgang af akterne i Deres sag har jeg – bl.a. på baggrund af

Socialcenter

Bispebjergs udtalelse af 29. maj 2000 – foretaget en undersøgelse af om

de

enkelte breve fra Dem til Socialcenter Bispebjerg er påstemplet datoen for

modtagelsen i socialcentret og noteret på sagens oplysningsark under et

ekspeditionsnummer. Jeg bemærker i den forbindelse at jeg går ud fra at

sagens

’oplysningsark’ er identisk med det i udtalelsen af 29. maj 2000

omtalte

’journalark’.

Jeg har desuden foretaget en

sammenligning af den dato der er påstemplet de enkelte breve fra Dem til

Socialcenter Bispebjerg, med den dato der er anført i forbindelse med

noteringen af det pågældende brev på oplysningsarket.

Efter denne gennemgang har

jeg kunne konstatere at Deres breve til Socialcenter Bispebjerg i tre

tilfælde

(bortset fra brevene af 30. september 1994 og 16. marts 1997) ikke er noteret

på oplysningsarket. Det drejer sig om Deres breve modtaget i socialcentret

den

29. juli 1996, 12. september 1996 og 29. september 1998. For så vidt angår

brevene

modtaget den 29. juli 1996 og 12. september 1996, er sagsbehandlingen med

relation til brevet påtegnet selve brevet, mens brevet modtaget den 29.

september 1998 hverken har en sådan påtegning eller er noteret på

oplysningsarket. Jeg har desuden konstateret at det for så vidt angår Deres

brev af 27. februar 1996, ikke fremgår hvornår brevet – og det

efterfølgende

sagsbehandlingstrin – er noteret på oplysningsarket.

Herudover har jeg

konstateret at der i en række tilfælde forløber adskillige dage – og i

nogle tilfælde

flere uger – mellem Socialcenter Bispebjergs modtagelse af Deres breve

og

noteringen af brevene på sagens oplysningsark. Det enkelte brev ses således

generelt først omtalt på oplysningsarket på det tidspunkt hvor der er

foretaget

sagsbehandling med relation til brevet.

Jeg finder det beklageligt

at de tre ovenfor nævnte breve fra Dem til Socialcenter Bispebjerg ikke er

noteret på sagens oplysningsark, og jeg bemærker i den forbindelse – for

så

vidt angår de to førstnævnte breve – at en notering af et

sagsbehandlingsskridt

på selve det indkomne brev selvsagt ikke bidrager til at sikre borgernes

efterfølgende mulighed for at bevise modtagelsen af brevet i de tilfælde hvor

brevet måtte blive forlagt eller bortkomme.

Jeg er desuden enig med det

sociale nævn i at Socialcenter Bispebjergs journalisering ikke fuldt ud kan

siges at varetage det ovenfor omtalte behov for umiddelbar journalisering med

henblik på at sikre borgernes efterfølgende mulighed for at bevise at

myndighederne har modtaget post. Jeg finder ligeledes dette forhold

beklageligt.

Samlet finder jeg det

kritisabelt at Socialcenter Bispebjerg – særligt i en sagstype som denne

hvor

bevisbyrden for myndighedernes modtagelse af borgernes meddelelser til

myndighederne som udgangspunkt påhviler borgerne – ikke konsekvent har

foretaget journalisering af den indkomne post, herunder en umiddelbar

notering

af samtlige breve på sagens oplysningsark.

Jeg har orienteret

Socialcenter Bispebjerg om min opfattelse af socialcentrets

journaliseringspraksis.

Ved min gennemgang af Deres

sag har jeg i øvrigt noteret mig at det efter min opfattelse ikke klart

fremgår

af sagen hvad der var baggrunden for at Socialcenter Bispebjerg i 1996 opgav

kravet om tilbagebetaling af boligstøtte for 1994. Jeg bemærker i den

forbindelse at jeg må forstå Socialcenter Bispebjergs udtalelse af 17.

december

1999 til det sociale nævn sådan at kravet om tilbagebetaling af boligstøtte

for

1994 blev opgivet fordi socialcentret ikke ved årsskiftet 1993-94 havde

forhørt

sig hos Dem om Deres aktuelle indkomst, ligesom jeg må forstå Socialcenter

Bispebjergs udtalelse af 29. maj 2000 til det sociale nævn sådan at

socialcentret aldrig havde modtaget Deres brev af 30. september 1994 (og

derfor

heller ikke kunne have forlagt brevet). Samlet må jeg forstå Socialcenter

Bispebjergs udtalelser til det sociale nævn sådan at eftergivelsen af kravet

vedrørende 1994 skyldtes andre forhold end at et brev fra Dem om ændrede

indkomstforhold af 30. september 1994 var bortkommet i socialcentret.

Denne forklaring på

eftergivelsen af kravet vedrørende boligstøtte for 1994 stemmer efter min

opfattelse

dårligt overens med indholdet af Socialcenter Bispebjergs brev til Dem af 10.

april 1996 hvorefter tilbagebetalingskravet blev frafaldet da ’De

30/9-94 har

meddelt ændret indkomst’.

Jeg finder det uheldigt at

der efter min opfattelse ikke er overensstemmelser mellem indholdet af

Socialcenter Bispebjergs brev til Dem af 10. april 1996 og indholdet af de

udtalelser vedrørende samme spørgsmål som Socialcenter Bispebjerg afgav i

forbindelse med min behandling af Deres klager hertil. Jeg bemærker i den

forbindelse at forløbet omkring eftergivelsen af kravet vedrørende

boligstøtte

for 1994 efter min opfattelse kan have haft betydning for de forventninger De

måtte have til at modtage respons fra myndighederne på meddelelser om ændrede

indkomstforhold. Jeg henviser i den forbindelse til det jeg har anført herom

under punkt 2.

Jeg har orienteret

Socialcenter Bispebjerg om min opfattelse af det nævnte forhold.

2. Oplysningsgrundlaget for det sociale nævns afgørelse i Deres sag

Det fremgår af sagen at det

sociale nævn ved afgørelserne af 9. og 29. marts 1999 har lagt vægt på at De

efter nævnets opfattelse ikke har godtgjort at De ved brev af 16. marts 1997

har givet Socialcenter Bispebjerg meddelelse om indkomstændring.

I udtalelsen af 31. august

2000 anfører det sociale nævn (bl.a.) at en boligstøttemodtager bør være

opmærksom på om vedkommende – efter meddelelse til myndighederne om

ændret

indkomst eller lignende – modtager en ny bevillingsskrivelse. Jeg må

forstå

dette sådan at det sociale nævn er af den opfattelse at en

boligstøttemodtager

der har givet meddelelse om ændrede forhold, og som ikke efterfølgende

modtager

en ny bevillingsskrivelse, selv bør tage initiativ til at sikre sig at

myndighederne

faktisk har modtaget meddelelsen om de ændrede forhold.

Herudover anfører det

sociale nævn i brevene hertil af 31. august 2000 og 21. september 2000 at en

boligstøttemodtager der ønsker at sikre sig bevis for fremsendelse af et brev

til myndighederne, kan benytte postvæsenets muligheder herfor eller sikre

sig

modtagelsen ved telefonisk eller

personlig henvendelse.

Jeg bemærker i den

forbindelse at det efter reglerne på boligstøtteområdet ikke er alle ændrede

forhold der medfører en ændret ret til boligstøtte. Det er derfor min

opfattelse at en støttemodtager der efter at have givet meddelelse om ændrede

forhold til myndighederne ikke modtager en ny bevillingsskrivelse, ikke

nødvendigvis deraf kan udlede at meddelelsen ikke er nået frem til

myndighederne.

Jeg henviser i den forbindelse også til at beregningen af boligstøtte beror

på

ganske indviklede regler hvorfor det ikke kan forlanges at

boligstøttemodtageren skal kunne gennemskue om en given ændring af

vedkommendes

forhold bevirker ændring i retten til støtte.

For så vidt angår

omstændighederne i Deres konkrete sag, finder jeg desuden grundlag for –

som De

selv har gjort i brevet til mig af 4. september 2000 – at pege på at

forløbet

omkring Deres tidligere klage over tilbagebetaling af boligstøtte for 1994,

herunder særligt Socialcenter Bispebjergs brev af 10. april 1996, efter min

opfattelse kan have haft betydning for den forventning De måtte have haft om

at

en meddelelse fra Dem om ændrede forhold ville blive fulgt op af en ny

bevillingsskrivelse fra myndighederne (eller af en kvitteringsskrivelse i

øvrigt). Jeg bemærker i den forbindelse at jeg forstår Socialcenter

Bispebjergs

brev af 10. april 1996 sådan at socialcentret faktisk havde modtaget

meddelelsen af 30. september 1994 fra Dem, og at dette blev taget i

betragtning

i forbindelse med efterreguleringen.

Efter at have gennemgået

Deres sag må jeg lægge til grund at det sociale nævn ikke i forbindelse med

afgørelserne tog Socialcenter Bispebjergs journaliseringspraksis i

betragtning.

Som det fremgår ovenfor

under punkt 1, er det min opfattelse at myndighedernes systematiske og

umiddelbare journalisering af indkommen post er af væsentlig betydning for en

borgers mulighed for at godtgøre at myndigheden har modtaget meddelelser fra

borgeren til myndigheden om ændrede forhold.

Jeg er enig med det sociale

nævn i at det efter omstændighederne må forventes at boligstøttemodtageren

aktivt medvirker til at sikre sig at meddelelser om ændrede forhold

er modtaget hos myndighederne, men jeg finder

samtidig anledning til at præcisere at boligstøttemodtageren og myndighederne

må antages at have en fælles interesse i at der ikke efterfølgende opstår

tvivlstilfælde som i Deres sag hvorfor forventningen om

boligstøttemodtagerens

medvirken efter min opfattelse ikke bør have betydning for de krav man kan

stille til myndighedernes journalisering. Jeg henviser i den forbindelse også

til at det af punkt 14.2.2. i vejledning nr. 177 af 11. december 2000 om

individuel boligstøtte fremgår at kommunen bør kvittere skriftligt for

modtagelsen af oplysninger om ændrede forhold i løbet af boligstøtteåret.

På denne baggrund finder jeg

det kritisabelt at det sociale nævn – som jeg forstår nævnets afgørelser

af 9.

marts og 29. marts 1999 – traf afgørelser i Deres sag uden først at have

foretaget en nærmere oplysning og vurdering af sagens konkrete

omstændigheder,

herunder særligt tilvejebragt et kendskab til Socialcenter Bispebjergs

journaliseringspraksis. Jeg henviser i den forbindelse særligt til de under

punkt 1 omtalte forhold vedrørende Socialcenter Bispebjergs

journaliseringspraksis – forhold som til dels også er omtalt i det

sociale

nævns udtalelse af 31. august 2000 til mig.

Jeg har gjort det sociale

nævn bekendt med min opfattelse af de nævnte forhold, men foretager mig i

øvrigt ikke videre i denne forbindelse.”

NOTER: (*) FOB 1974, s. 193, og

FOB 1993, s. 294.

Lignende dokumenter