Journaliseringspraksis hos socialcenter i sag om tilbagebetaling af boligstøtte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Journaliseringspraksis hos socialcenter i sag om
tilbagebetaling af boligstøtte
A klagede over et krav om
tilbagebetaling af boligstøtte for 1997.
Det fremgik af sagens akter
at Socialcenter Bispebjerg den 7. september 1998 havde truffet afgørelse om
at
A skulle tilbagebetale 3.360 kr. i for meget udbetalt boligsikring for 1997.
Socialcenter Bispebjerg havde ved afgørelsen lagt til grund at A i 1997 havde
haft en husstandsindkomst på 137.780 kr. – svarende til en uoplyst
indkomststigning på 69.182 kr.
A klagede den 15. september
1998 til Socialcenter Bispebjerg over afgørelsen og skrev bl.a. følgende:
”Imidlertid har jeg ved brev
af 16. marts 1997 oplyst Socialcenter Bispebjerg om, at jeg forventede at
modtage dagpenge som fuldtidsforsikret hele det pågældende år, hvorfor den
forventede indkomst i stedet for de 68.598 kr. skulle være 136.000 kr. Jeg
har
vedlagt en kopi af mit brev fra dengang, hvoraf også fremgår, hvordan mit
estimat fremkommer.
Deres krav om
tilbagebetaling bygger på præmissen om, at min faktiske indkomst for 1997
blev
højere end den forventede indkomst, De havde fastsat for mig. Men eftersom
jeg
tidligt på året informerede Dem om, at den af Dem fastsatte forventede
indkomst
var for lav, er præmissen for kravet forkert. På dette grundlag indklager jeg
tilbagebetalingskravet.”
Socialcenter Bispebjerg
Læs alt
bekræftede ved brev af 25. september 1998 modtagelsen af A’s klage og
meddelte
samtidig at afgørelsen ville blive taget op til fornyet vurdering.
Den 17. december 1998
videresendte Socialcenter Bispebjerg A’s klage til det sociale nævn.
Socialcentret
skrev i den forbindelse bl.a. følgende:
”Resume af sagen:
Pågældende har modtaget
boligsikring i hele året 1997 med kr. 280 månedligt.
Boligsikringen er beregnet
på et indkomstgrundlag på kr. 68.000. Beregningsgrundlaget er fastsat udfra
pågældendes egen meddelelse i brev af 3/1-96 om forventet indkomst for 1996
tillagt sædvanlig stigningsprocent ved beregning af indkomst for 1997. Der
har
ikke efterfølgende været kontakt med ansøgeren omkring boligsikringen eller
beregningen heraf.
Klagerens klagepunkter:
Klageren anfører, at han d. 16/3-97 tilskrev socialcentret om at han
forventede
en indkomst i 1997 på i alt kr. 136.500. Han vedlægger kopi af det nævnte
brev.
På baggrund heraf finder han ikke at han skal tilbagebetale boligsikringen,
idet han har givet korrekte oplysninger til socialcentret.
Remonstration: Socialcentret
har ved gennemgang af sagen ikke fundet et brev, der svarer til det af
klienten
anførte, ligesom det ikke af sagsnotater eller lignende fremgår, at der
skulle
have været kontakt med ansøgeren omkring indkomstforhold i 1997.
Boligsikringen
for 1997 må derfor baseres på det nævnte efterreguleringsgrundlag på kr.
137.000.
Afgørelse efter
remonstration: Kravet om tilbagebetaling af boligsikringen for hele året
1997,
12 måneder a 280 kr. = i alt kr. 3360, fastholdes.”
Ved brev af 5. januar 1999
til det sociale nævn påpegede A bl.a. at Socialcenter Bispebjerg to gange
tidligere – i 1993 og 1994 – havde rettet tilbagebetalingskrav imod
ham, men at
kravet efterfølgende var blevet trukket tilbage. A skrev bl.a. følgende
herom:
”Den herværende henvendelse
er således for at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om et enkeltstående
tilfælde af en sådan sag, men at Socialcenter Bispebjerg i to tidligere
tilfælde indirekte har påtaget sig skylden for fejl, som har medført
tilbagebetalingskravet overfor mig, derved at socialcenteret har trukket
kravene tilbage, efter jeg har henledt opmærksomheden på de af mig tidligere
fremsendte breve. Umiddelbart er det svært at se forskellen på denne sag og
de
to foregående, idet jeg også i løbet af 1997 har meddelt en ændring af min
forventede indkomst til socialcentret. Af samme grund stiller jeg mig også
undrende overfor socialcentrets afvisning af min klage i denne sag, og må
fastholde min anke over tilbagebetalingskravet.”
Det sociale nævn tiltrådte
den 9. marts 1999 Socialcenter Bispebjergs afgørelse af 7. september 1998.
Det
sociale nævn skrev bl.a. følgende:
”Nævnet har ved afgørelsen
lagt vægt på, at Deres endelig opgjorte husstandsindkomst for 1997 overstiger
det anvendte beregningsgrundlag med 69.182 kr., og dermed med mindst 10.000
kr.
samt at det på det foreliggende grundlag ikke findes godtgjort, at De har
givet
boligstøtteadministrationen meddelelse om denne indkomststigning.
De er gennem de modtagne
bevillingsskrivelser blevet gjort opmærksom på, at De i alle tilfælde af
indtægtsændringer har en oplysningsforpligtelse overfor
boligstøtteadministrationen.
Nævnet er således enig i
Socialcenter Bispebjergs afgørelse.”
Ved brev af 16. marts 1999
kommenterede A nævnets afgørelse.
Det sociale nævn svarede
herpå i brev af 29. marts 1999 og skrev bl.a. følgende:
”De henviser i denne
forbindelse til, at der er tale om en fejl i sagsbehandlingen, idet det af
Dem
nævnte brev ikke er fremsendt den 16. marts 1998 – men den 16. marts
1997 samt
at denne fejl bør medfører, at Deres klage behandles på ny.
De henviser ligeledes til,
at Nævnet ikke har taget hensyn til, at De i 1993 og 1994 har haft sager af
lignende art og karakter hos Socialcenter Bispebjerg.
Nævnet finder ikke anledning
til at genoptage behandlingen af Deres sag, idet der i nævnte notat alene er
tale om en trykfejl/skrivefejl, hvorefter der retteligen skulle have stået
’Pågældende oplyser i sin klage, at han i brev af 16. marts 1997
meddeler
boligstøtteadministrationen ’.
Nævnet har i forbindelse med
afgørelsen af den 9. marts 1999 – uanset Deres henvisning til tidligere
sager i
Socialcenter Bispebjerg – ikke fundet det godtgjort, at De har rettet
henvendelse til socialcentret i forbindelse med ændrede indkomstforhold.
Nævnet
har i denne forbindelse lagt vægt på, at det påhviler boligstøttemodtageren
at
godtgøre, at kommunen har modtaget de fornødne oplysninger til at ændre den
løbende boligstøtte – og dette findes i nærværende sag ikke godtgjort.
Der
henvises til pkt. 14.2. i Vejledning om individuel boligstøtte – kopi
vedlagt.”
Ved brev af 3. maj 1999
klagede A til mig over Socialcenter Bispebjergs afgørelse af 7. september
1998
og det sociale nævns afgørelser af 9. og 29. marts 1999 (mit j.nr.
1999-1398-083).
Den 12. november 1999
videresendte jeg A’s klage til det sociale nævn som en anmodning fra A
om at
nævnet uddybede begrundelsen for at nævnet lagde mere vægt på Socialcenter
Bispebjergs oplysninger om at socialcentret ikke havde modtaget A’s brev
af 16.
marts 1997, end på A’s oplysninger om at A i brevet havde oplyst
socialcentret
om indkomstændringen for 1997.
I anledning af mit brev af
12. november 1999 anmodede det sociale nævn den 24. november 1999
Socialcenter
Bispebjerg om bemærkninger.
Den 17. december 1999
redegjorde Socialcenter Bispebjerg for sagen. Socialcentret skrev bl.a.
følgende:
”Som klienten anfører i sit
brev, har Socialcentret tidligere fraveget krav om tilbagebetaling i
forbindelse
med de årlige efterreguleringer. Dette er sket ved efterregulering for årene
1993 og 1994. Ved ansøgning til lejemålet ( ) fra 11/7-93 anslår klienten den
årlige indkomst til 100.000. Klienten anfører endvidere, at
indkomstoplysningen
er forbundet med usikkerhed. Ved iværksættelse af boligsikring anvendes denne
indkomst fra 11/7-93, men indkomsten korrigeres ikke fra 1/1-93. Endvidere
burde Socialcentret ved årsskiftet 93/94 have forhørt sig nærmere hos
klienten
med hensyn til den aktuelle indkomst. Det er derfor valgt at fravige kravene
i
årene 1993 og 1994.
Kravet vedr. efterregulering
for 1997 er fastholdt – jævnfør tidligere indstilling til Nævnet –
fordi nævnte
brev af 16/3-97 ikke ses modtaget i centret. Hvad angår sagsområder som
f.eks.
boligsikring findes der ikke et decideret journaliseringssystem for indgået
post. Efter modtagelse af posten i Sekretariatet hvor der anføres
datostempel,
fordeles posten hver dag til gruppen hvor man selv sørger for viderefordeling
til respektive sagsbehandlere (på anførte tidspunkt fast
personnummerinddeling).
I brevet af 16/3-97 anføres dels emnet (ændring af forventet indkomst) samt
sagsområde (boligsikring). Brevet burde derfor være fordelt korrekt til
gruppen.”
Den 23. februar 2000
meddelte det sociale nævn A en uddybende begrundelse for det sociale nævns
afgørelser af 9. og 29. marts 1999. Det sociale nævn henviste i den
forbindelse
til Socialcenter Bispebjergs redegørelse og skrev desuden bl.a. følgende:
”På baggrund af ovennævnte
redegørelse fra Lokalcenter Bispebjerg finder Det Sociale Nævn ikke anledning
til, at genoptage behandling af Deres sag, idet der er en overvejende
formodning for, at indkomne breve til lokalcentret på omhandlede tidspunkt
blev
forsynet med datostempel for derefter, at blive viderefordelt til respektive
sagsbehandlere. Nævnet finder det således ikke godtgjort, at De i marts 1997
har rettet henvendelse til lokalcentret vedrørende ændrede indkomstforhold.
Nævnet henviser i den
forbindelse til pkt. 14.2 i Vejledning om individuel boligstøtte, hvorefter
[det] påhviler boligstøttemodtageren at godtgøre, at kommunen har modtaget de
fornødne oplysninger til at ændre den løbende boligsikring.”
Ved brev af 28. februar 2000
rettede A på ny henvendelse til mig om sagen. A anførte i den forbindelse
bl.a.
at enhver tvivl efter hans opfattelse måtte komme ham til gode når han nu
fremførte
en ny klage på samme grundlag som i 1993 og 1994 hvor Socialcenter Bispebjerg
begik fejl som var så alvorlige at socialcentret havde været nødt til at
frafalde tilbagebetalingskrav mod ham, og når socialcentrets eneste argument
for at afvise klagen var at man ikke kunne finde hans brev.
Den 13. april 2000 anmodede
jeg det sociale nævn om en udtalelse i sagen. Jeg bad om at nævnet forinden
indhentede en udtalelse fra Socialcenter Bispebjerg. Jeg skrev bl.a. følgende
i
brevet til nævnet:
”
Af det sociale nævns brev af 23. februar 2000 til (A) fremgår at
lokalcentret i et brev af den 17. december 1999 har oplyst følgende til
nævnet:
’
Hvad angår sagsområder som
fx boligsikring findes der ikke et decideret journaliseringssystem for
indgået
post. Efter modtagelse af posten i sekretariatet hvor der anføres
datostempel,
fordeles posten hver dag til gruppen hvor man selv sørger for viderefordeling
til respektive sagsbehandler (på anførte tidspunkt fast
personnummerinddeling).
I brevet af den 16. marts 1997 anføres dels emnet (ændring af forventet
indkomst) samt sagsområde (boligsikring). Brevet burde derfor være fordelt
korrekt
til gruppen.
’
De to sidste sætninger i citatet kan forstås således at brevet af 16.
marts 1997 rent faktisk er modtaget i socialcentrets sekretariat og anført
med
emne og sagsområde, hvorfor det ’burde’ være korrekt fordelt til
gruppen.
Jeg beder om at det af udtalelserne fremgår om det er en korrekt
forståelse af citatet. I givet fald beder jeg om at få oplyst hvilken
betydning
det har at brevet er modtaget i sekretariatet, men (tilsyneladende) ikke kan
findes i gruppen.
Hvis citatet derimod skal forstås sådan at heller ikke sekretariatet
kan oplyse om socialcentret har modtaget et brev fra (A) af den 16. marts
1997
– og beskrivelsen af sagsgangen i sekretariatet således er en generel
beskrivelse af proceduren når sekretariatet modtager breve – beder jeg
om at
det fremgår af udtalelserne om der ud over den i nævnets notat omtalte
gennemgang af sagen i socialcentret har været iværksat konkrete tiltag for at
finde det brev af 16. marts 1997 som (A) angiver at have sendt til
socialcentret.
Jeg beder endvidere om at det af udtalelserne fremgår hvilken betydning
myndighederne har tillagt de generelle forhold omkring socialcentrets
administration kombineret med oplysningen om at der ikke findes et egentligt
journaliseringssystem for sagsområdet. Jeg bemærker i den forbindelse at
myndighederne
i deres afgørelser henviser til at det påhviler boligstøttemodtageren at
godtgøre at kommunen har modtaget de fornødne oplysninger til at ændre den
løbende boligstøtte.
Under henvisning til
socialcentrets oplysninger om at der ikke er et egentligt
journaliseringssystem
for indgået post på boligsikringsområdet, skal jeg endelig bede om at det af
udtalelserne fremgår hvordan myndighederne mener at borgerne generelt set kan
løfte dokumentationsbyrden under disse forhold, og hvordan systemet kan sikre
at socialcentret kan sikre at man efterlever By- og Boligministeriets
vejledning om boligstøtte, pkt. 14.2, om at kommunen bør kvittere for
modtagelsen af oplysninger om ændrede forhold i løbet af
boligstøtteåret.”
Socialcenter Bispebjerg
afgav udtalelse i sagen den 29. maj 2000. Socialcentret skrev bl.a. følgende:
”Vedrørende de i
Folketingets Ombudsmands skrivelse af den 14. april 2000 rejste spørgsmål
skal
bemærkes:
I skrivelse af den 17.
december 1999 med bilag har en sagsbehandler ved Lokalcentret Bispebjerg
beskrevet den administrative forretningsgang i forhold til indkommet post på
lokalcentret. Denne beskrivelse giver ikke en præcis beskrivelse af, hvordan
post modtages, journaliseres m.m. efter modtagelsen i lokalcentret.
Den post, der dagligt
modtages på lokalcentret, bliver uanset modtageformen umiddelbart åbnet,
datostemplet og fordelt til de respektive sagsbehandlende afsnit i
lokalcentret.
Modtaget post bliver
herefter i numerisk rækkefølge under et ekspeditionsnummer registreret i den
pågældende sag på et journalark, der er henlagt på sagen.
Tilsvarende registrering på
journalarket sker ved personlige henvendelser eller andre for
sagsekspeditionen
relevante sagspåtegninger. I enkeltstående tilfælde er det dog direkte
påtegnet
modtagne skrivelser hvilken ekspedition, der er sket inden henlæggelse på den
pågældende sag.
I forhold til
sagsbehandlingen af henvendelser fra (A) er denne forretningsgang da også
fulgt
i forhold til lokalcentrets 2 sager vedrørende boligsikringsydelser til (A).
Brevene fra (A) modtaget den
13.11.1991, 10.06.1992, 02.08.1993, 26.08.1993, 18.07.1994, 07.02.1995,
29.02.96, 30.03.1999 og 05.10.1999 er således alle registrerede på
journalarket. Brevene af henholdsvis den 29.07.96 om ændring af bankkonto og
den 12.09.1999 om klage over lokalcentrets afgørelse er påtegnet om den skete
sagsekspedition.
I forhold til de breve, der
faktisk ses modtaget her, mangler efter det af (A) angivne gennem
sagsforløbet
2 breve sendt fra ham til lokalcentret. Disse breve skulle henholdsvis være
et
brev dateret den 30.09.1994 og et brev dateret den 16. marts 1997.
De manglende breve fra (A)
skulle begge vedrøre ændrede indkomstforhold. Modtagelse af brevene ville i
begge tilfælde have medført en anden beregning af den boligsikring, (A) var
berettiget til for det pågældende år.
For så vidt angår det af (A)
angivne brev af den 30. 09.1994 findes nu 2 eksemplarer i lokalcentrets
sager.
Disse to kopier er ikke skrevet med ens typer uanset ens indhold. Den ene
kopi
er sendt til lokalcentret den 27.02.1996 som støtte for klagen over
efterregulering. Den anden kopi er sendt til Folketingets Ombudsmand den
03.05.1999
som BILAG 5.
For så vidt angår brevet af
den 16. marts 1997 er lokalcentret alene bekendt med den kopi (A) har sendt i
forbindelse med den nuværende klagesag.
Det er fortsat på denne
baggrund lokalcentrets opfattelse, at der ikke på lokalcentret er modtaget
henvendelser fra (A) hverken i skriftligt form ved et brev af den 30. marts
1997 eller i mundtlig form vedrørende de ændrede indkomstforhold.
(A) angiver, at lokalcentret
tidligere skulle have erkendt betydelige fejl i forbindelse med en tidligere
klage
fra (A) over tidligere års boligsikring.
Dette er ikke i
overensstemmelse med lokalcentrets opfattelse.
De endelige afgørelser
vedrørende tidligere års boligstøtte til (A) er truffet ud fra konkrete
vurderinger
af de foreliggende forhold. Afgørelserne er herunder ikke truffet med
baggrund
i, at det nævnte brev af den 30. september 1994 fra (A) skulle være
bortkommet
eller lignende på lokalcentret.
(A) anfører til støtte for
klagesagen, at der i foråret 1999 blev omtalt administrative problemer på
lokalcentret.
Det er korrekt, at pressen i foråret 1999 påstod, at der blandt andet ikke
skete åbning af indkommet post. Beskrivelserne og de faktiske forhold har
imidlertid ikke relation til indholdet af denne klagesag.
Lokalcentrets
administration, der var omtalt i pressen i foråret 1999, og hvortil klageren
henviser, er efter lokalcentrets opfattelse uden betydning fra afgørelsen i
denne klagesag, hvor (A) anfører at have sendt et brev om ændrede
indkomstforhold den 16. marts 1997, der ikke ses modtaget her.
Som det fremgår af
ovenstående journaliseres indkommet post i den enkelte konkrete sag. Der
foretages
i øvrigt en sagsekspedition, hvor boligstøttemodtagere f.eks. underrettes om
bevillingsgrundlag og eventuelle ændringer heri. Reglerne i By- og
Boligministeriets
vejledning om boligstøtte overholdes i den løbende ekspedition af
boligstøttesager.
Såfremt klagere anfører at have afgivet
oplysninger, der ikke ses modtaget bliver dette særligt bedømt. Der bliver i
den forbindelse taget hensyn til enhver oplysning, der med rimelighed kan
støtte klagerens angivelse”.
Det sociale nævn afgav
udtalelse i sagen den 31. august 2000. Nævnet skrev bl.a. følgende:
”Der findes hverken i
offentlighedsloven, forvaltningsloven eller anden lovgivning en
’pligt’ til
journalisering af ind- og udgående post. Derimod er det i tidligere
ombudsmandsberetning fra 1994 anført, at ’offentlige myndigheder bør
foretage
journalisering af modtaget post umiddelbart efter modtagelsen (samme dag
eller
dagen efter) efter principperne om god forvaltningsskik.’ Ombudsmanden
tog til
efterretning, at der som resultat heraf blev udarbejdet et internt cirkulære
i
det omhandlende ministerium om journalisering af indkommen post.
I 1992 blev der vedtaget
’lov om offentlige arkiver.’ Denne er senest ændret 17.07.2000.
Ifølge denne
skal myndigheden drage omsorg for, at deres arkivalier opbevares på
betryggende
måde og i den forbindelse skal udarbejde journalplaner, der varetager
arkivmæssige hensyn. En hjemmel til at fastsætte regler om journalisering af
indkommen post er ikke udnyttet.
I ombudsmandsberetning fra
1993 anføres, at myndighederne efter reglerne om god forvaltningsskik bør
foretage en systematisk journalisering af ind- og udgående post, bl.a. under
hensyn til forvaltningslovens regler om aktindsigt.
Nævnet finder på baggrund
heraf, at den af socialcentret oplyste fremgangsmåde med hensyn til
journalisering ikke med sikkerhed opfylder de tilkendegivelser om umiddelbar
journalisering af indkommen post, som er anført i tidligere
ombudsmandsberetninger,
men finder på baggrund af Socialcenter Bispebjergs redegørelse af 29. maj
2000
vedrørende arbejdsgange og journalisering af indgående post i centret ikke
grundlag for at antage, at der er indgået breve fra (A) af henholdsvis 30.
september 1994 og 16. marts 1997 til socialcentret.
Nævnet bemærker i den
forbindelse, at boligstøttemodtagerens bevisbyrde med hensyn til at godtgøre,
at kommunen har modtaget de fornødne oplysninger til at ændre den løbende
boligsikring kan løftes ved at afsenderen benytter postvæsenets muligheder
for
at registrere dette eller eventuelt sikrer sig ved fremmøde eller telefonisk
henvendelse, at myndigheden har modtaget oplysningerne.
Endvidere finder nævnet, at
boligstøttemodtageren bør være opmærksom på, om han modtager ny
bevillingsskrivelse
efter meddelelse om ændring, idet kommunens ændring af boligstøtteberegningen
meddeles ved en sådan.”
Den 4. september 2000
anmodede jeg A om eventuelle bemærkninger til Socialcenter Bispebjergs og det
sociale nævns udtalelser af henholdsvis 29. maj 2000 og 31. august 2000.
I brev af 4. september 2000
påpegede A bl.a. at Socialcenter Bispebjerg to gange tidligere – i 1993
og 1994
– havde frafaldet krav om tilbagebetaling i tilfælde hvor et brev fra
ham til
socialcentret var bortkommet i socialcentret, og at dette havde skabt en
forventning hos ham om at brevet kunne være modtaget i socialcentret uden at
han modtog en ny bevillingsskrivelse.
I brev af 6. september 2000
tilføjede A at det var hans opfattelse at de problemer i Socialcenter
Bispebjerg – som pressen havde omtalt – havde betydning også i hans
sag. A
pegede i den forbindelse bl.a. på at problemerne i socialcentret måtte være
opstået længe før presseomtalen i foråret 1999, og at A’s klagesag i
øvrigt
først opstod i september 1998. Endelig kommenterede A Socialcenter
Bispebjergs
bemærkninger om at brevet af 30. september 1994 fandtes i to udgaver. Jeg har
forstået A’s kommentarer hertil sådan at den udgave af brevet der var
vedlagt
A’s klage til mig, reelt var en afskrift af det oprindelige brev, og at
det
ikke fra A’s side var hensigten at bilaget skulle fremstå som en kopi af
det
oprindelige brev.
Jeg anmodede den 8.
september 2000 om Socialcenter Bispebjergs og det sociale nævns eventuelle
bemærkninger til A’s breve.
Det sociale nævn skrev den
21. september 2000 bl.a. følgende:
”I vejledningen til
boligstøtteloven er det præciseret, at borgeren har bevisbyrden for, at de
nødvendige
oplysninger er kommet frem til forvaltningen.
Borgerens mulighed for at
’bevise’, at et brev med f.eks. ændrede indtægtsoplysninger er
[afsendt], er
den samme som ved fremsendelse af andre skrivelser. Såfremt borgeren grundet
konsekvensen af manglende fremsendelse af oplysningerne har en særlig
interesse
i at sikre sig, at myndigheden har modtaget det fremsendte, synes det ikke
urimeligt, at borgeren efter fremsendelsen retter en eventuelt telefonisk
forespørgsel til forvaltningen herom, således at forvaltningen kan be- eller
afkræfte modtagelsen af skrivelsen. Der forefindes også mulighed for anden
’kvittering’
hos posthuset uden at det kræver, at skrivelsen sendes anbefalet.
Nævnet har ikke yderligere
bemærkninger, og skal for så vidt angår sagsgangen i socialcentret henvise
til
socialcentrets redegørelse og skrivelse herfra af 31. august 2000.”
Ombudsmandens udtalelse
”Som det fremgår, har De under sagen gjort gældende at De ved brev af
16. marts 1997 orienterede Socialcenter Bispebjerg om en forventet
indkomststigning, og at kravet om tilbagebetaling af boligstøtte – der
udsprang af indkomststigningen – derfor var uberettiget.
Jeg må forstå Socialcenter Bispebjerg, herunder socialcentrets breve af 17.
december 1999 og 29. maj 2000 til det sociale nævn, således at Socialcenter
Bispebjerg ikke mener at have modtaget post fra Dem af 16. marts 1997.
Spørgsmålet om hvorvidt De ved brev af 16. marts 1997 orienterede
Socialcenter Bispebjerg om en ændring i Deres indkomst, må på den baggrund
efter min opfattelse anses som et bevisspørgsmål.
Ombudsmanden er ikke egnet til at afklare et sådan bevisspørgsmål fordi
ombudsmanden i almindelighed ikke har mulighed for at afhøre vidner i sagen,
men behandler klager på et skriftligt grundlag. En endelig konstatering af om
det kan lægges til grund at De ved brev af 16. marts 1997 orienterede
Socialcenter Bispebjerg om indkomstændringen, må derfor efter min opfattelse
ske ved domstolene.
Jeg er derfor afskåret fra at gå ind i en nærmere vurdering af om
betingelserne for at kræve tilbagebetaling af boligstøtten var opfyldt i
Deres sag.
Sagen har imidlertid givet mig anledning til en nærmere undersøgelse af
Socialcenter Bispebjergs journaliseringspraksis som den kommer til udtryk i
Deres sag. Jeg har i den
forbindelse koncentreret mig om journaliseringspraksis for så vidt angår
indkommen post til socialcentret. Herudover har jeg fundet anledning til at
se
nærmere på oplysningsgrundlaget for det sociale nævns afgørelser i sagen.
Jeg har ved min gennemgang
af sagen koncentreret mig om disse to emner.
Efter § 16, stk. 1, i lov
nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand afgør ombudsmanden selv
om
en klage giver tilstrækkelig grundlag for undersøgelse.
1. Socialcenter Bispebjergs journaliseringspraksis for så vidt angår
indkommen post
Ifølge § 9, stk. 1, i
arkivloven, skal myndighederne drage omsorg for at deres arkivalier opbevares
på betryggende måde.
På det tidspunkt hvor der
blev truffet afgørelse i Deres sag, fremgik arkivlovens regler af lov nr. 337
af 14. maj 1992 om offentlige arkiver m.v. Arkivloven er efterfølgende ændret
ved lov nr. 421 af 10. juni 1997, lov nr. 429 af 31. maj 2000 og lov nr. 445
af
31. maj 2000, og de ajourførte regler findes i dag i bekendtgørelse nr. 740
af
17. juli 2000 af lov om offentlige arkiver m.v. De ændringer af arkivloven
der
har fundet sted, har imidlertid ikke betydning for behandlingen af Deres sag.
Der er ikke fastsat regler
hvorefter de kommunale myndigheder i almindelighed har pligt til at
journalisere indkommen post.
Folketingets Ombudsmand har
imidlertid tidligere haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmål om
myndighedernes pligt til journalisering.
I en sag der er gengivet i
Folketingets Ombudsmands beretning for 1974, s. 193f*, udtalte den daværende
ombudsmand bl.a. følgende:
’Efter min mening tilsiger
god forvaltningsskik, at indkommet post så vidt muligt journaliseres
umiddelbart efter modtagelsen (samme dag eller dagen efter), og således inden
de pågældende dokumenter går til sagsekspedition. Herfor taler for det første
de almindelige formål med foretagelse af journalisering, jfr. herved
administrationsrådets rapport (1968) om journalisering, s. 4, herunder
tilvejebringelse af en sikker kontrol med sagsbehandlingen.’
I den sag der er gengivet i
Folketingets Ombudsmands beretning for 1993, s. 294f* – den sag som det
sociale
nævn omtaler i udtalelsen af 31. august 2000 – henviste jeg til den
daværende
ombudsmands udtalelse fra 1974 og tilføjede derefter bl.a. følgende:
’Som det fremgår af den
daværende ombudsmands ovenfor gengivne udtalelse, må det antages, at god
forvaltningspraksis tilsiger, at myndighederne tilrettelægger
journaliseringsarbejdet således, at indkommen post så vidt muligt
journaliseres
umiddelbart efter modtagelsen. Udtalelsen forudsætter, at posten i den
aktuelle
sag skulle journaliseres, men tager næppe stilling til spørgsmålet om
hvorvidt
der i almindelighed er pligt til journalisering.’
I den omtalte sag fra 1993
udtalte jeg herefter at det var min opfattelse at god forvaltningsskik
tilsiger
at en myndighed i almindelighed bør foretage systematisk journalisering af
indkommen og (udgående) post, og at dette i særlig grad må gælde hvor
undladelsen vil stride mod hensynet til borgernes adgang til aktindsigt.
Efter reglerne på
boligstøtteområdet skal boligstøttemodtageren ikke tilbagebetale for meget
udbetalt
boligstøtte hvis boligstøttemodtageren godtgør at vedkommende i løbet af året
har givet meddelelse til myndighederne om de ændrede forhold der medførte at
retten til boligstøtte bortfaldt eller blev nedsat. Reglen herom fandtes da
der
blev truffet afgørelse i Deres sag i § 47, stk. 3, i boligstøtteloven
(lovbekendtgørelse nr. 96 af 22. februar 1996 om individuel boligstøtte). Den
gældende regel herom findes i dag i § 47, stk. 4, i boligstøtteloven
(lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001).
Boligstøttemodtagerens pligt
til at oplyse om ændrede forhold er af afgørende betydning såvel i relation
til
muligheden for omberegning af boligstøtten i løbet af året som i relation til
muligheden for periodeopdeling af efterfølgende regulering af boligstøtten.
Boligstøttemodtageren vil
således i forbindelse med en eventuel efterregulering af boligstøtten have en
væsentlig interesse i at kunne godtgøre at myndighederne i løbet af
støtteåret
skriftligt er blevet orienteret om ændrede forhold af betydning for retten
til
boligstøtte. Det er min opfattelse at hensynet til borgerens mulighed for at
varetage denne interesse – som det i sagen fra 1993 nævnte hensyn til
borgerens
adgang til aktindsigt – tilsiger at myndighederne foretager en
systematisk journalisering
af (bl.a.) indkommen post, herunder sikrer at journaliseringen sker i
umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med myndighedernes modtagelse af posten. Jeg
bemærker i den forbindelse at en tidsmæssig sammenhæng mellem modtagelsen af
posten og registreringen heraf efter min opfattelse generelt må antages at
kunne medvirke til at mindske risikoen for at indkommen post forlægges eller
bortkommer hos myndigheden.
Som det fremgår ovenfor, har
Socialcenter Bispebjerg i udtalelsen af 17. december 1999 til det sociale
nævn
beskrevet socialcentrets procedure i forbindelse med modtagelsen af indkommen
post.
Socialcenter Bispebjerg har
desuden i sin udtalelse af 29. maj 2000 præciseret at posten ved modtagelsen
i
socialcentret umiddelbart bliver åbnet, datostemplet og fordelt til de
relevante afsnit i socialcentret hvorefter posten i numerisk rækkefølge under
et ekspeditionsnummer bliver registreret på den relevante sags journalark
eller
eventuelt påtegnet med den ekspedition der er foretaget.
Det sociale nævn har i
udtalelse af 31. august 2000 oplyst at Socialcenter Bispebjergs fremgangsmåde
med hensyn til journalisering efter nævnets opfattelse ’ikke med
sikkerhed
opfylder de tilkendegivelser om umiddelbar journalisering af indkommen post,
som er anført i tidligere ombudsmandsberetninger ’.
I forbindelse med min
gennemgang af akterne i Deres sag har jeg – bl.a. på baggrund af
Socialcenter
Bispebjergs udtalelse af 29. maj 2000 – foretaget en undersøgelse af om
de
enkelte breve fra Dem til Socialcenter Bispebjerg er påstemplet datoen for
modtagelsen i socialcentret og noteret på sagens oplysningsark under et
ekspeditionsnummer. Jeg bemærker i den forbindelse at jeg går ud fra at
sagens
’oplysningsark’ er identisk med det i udtalelsen af 29. maj 2000
omtalte
’journalark’.
Jeg har desuden foretaget en
sammenligning af den dato der er påstemplet de enkelte breve fra Dem til
Socialcenter Bispebjerg, med den dato der er anført i forbindelse med
noteringen af det pågældende brev på oplysningsarket.
Efter denne gennemgang har
jeg kunne konstatere at Deres breve til Socialcenter Bispebjerg i tre
tilfælde
(bortset fra brevene af 30. september 1994 og 16. marts 1997) ikke er noteret
på oplysningsarket. Det drejer sig om Deres breve modtaget i socialcentret
den
29. juli 1996, 12. september 1996 og 29. september 1998. For så vidt angår
brevene
modtaget den 29. juli 1996 og 12. september 1996, er sagsbehandlingen med
relation til brevet påtegnet selve brevet, mens brevet modtaget den 29.
september 1998 hverken har en sådan påtegning eller er noteret på
oplysningsarket. Jeg har desuden konstateret at det for så vidt angår Deres
brev af 27. februar 1996, ikke fremgår hvornår brevet – og det
efterfølgende
sagsbehandlingstrin – er noteret på oplysningsarket.
Herudover har jeg
konstateret at der i en række tilfælde forløber adskillige dage – og i
nogle tilfælde
flere uger – mellem Socialcenter Bispebjergs modtagelse af Deres breve
og
noteringen af brevene på sagens oplysningsark. Det enkelte brev ses således
generelt først omtalt på oplysningsarket på det tidspunkt hvor der er
foretaget
sagsbehandling med relation til brevet.
Jeg finder det beklageligt
at de tre ovenfor nævnte breve fra Dem til Socialcenter Bispebjerg ikke er
noteret på sagens oplysningsark, og jeg bemærker i den forbindelse – for
så
vidt angår de to førstnævnte breve – at en notering af et
sagsbehandlingsskridt
på selve det indkomne brev selvsagt ikke bidrager til at sikre borgernes
efterfølgende mulighed for at bevise modtagelsen af brevet i de tilfælde hvor
brevet måtte blive forlagt eller bortkomme.
Jeg er desuden enig med det
sociale nævn i at Socialcenter Bispebjergs journalisering ikke fuldt ud kan
siges at varetage det ovenfor omtalte behov for umiddelbar journalisering med
henblik på at sikre borgernes efterfølgende mulighed for at bevise at
myndighederne har modtaget post. Jeg finder ligeledes dette forhold
beklageligt.
Samlet finder jeg det
kritisabelt at Socialcenter Bispebjerg – særligt i en sagstype som denne
hvor
bevisbyrden for myndighedernes modtagelse af borgernes meddelelser til
myndighederne som udgangspunkt påhviler borgerne – ikke konsekvent har
foretaget journalisering af den indkomne post, herunder en umiddelbar
notering
af samtlige breve på sagens oplysningsark.
Jeg har orienteret
Socialcenter Bispebjerg om min opfattelse af socialcentrets
journaliseringspraksis.
Ved min gennemgang af Deres
sag har jeg i øvrigt noteret mig at det efter min opfattelse ikke klart
fremgår
af sagen hvad der var baggrunden for at Socialcenter Bispebjerg i 1996 opgav
kravet om tilbagebetaling af boligstøtte for 1994. Jeg bemærker i den
forbindelse at jeg må forstå Socialcenter Bispebjergs udtalelse af 17.
december
1999 til det sociale nævn sådan at kravet om tilbagebetaling af boligstøtte
for
1994 blev opgivet fordi socialcentret ikke ved årsskiftet 1993-94 havde
forhørt
sig hos Dem om Deres aktuelle indkomst, ligesom jeg må forstå Socialcenter
Bispebjergs udtalelse af 29. maj 2000 til det sociale nævn sådan at
socialcentret aldrig havde modtaget Deres brev af 30. september 1994 (og
derfor
heller ikke kunne have forlagt brevet). Samlet må jeg forstå Socialcenter
Bispebjergs udtalelser til det sociale nævn sådan at eftergivelsen af kravet
vedrørende 1994 skyldtes andre forhold end at et brev fra Dem om ændrede
indkomstforhold af 30. september 1994 var bortkommet i socialcentret.
Denne forklaring på
eftergivelsen af kravet vedrørende boligstøtte for 1994 stemmer efter min
opfattelse
dårligt overens med indholdet af Socialcenter Bispebjergs brev til Dem af 10.
april 1996 hvorefter tilbagebetalingskravet blev frafaldet da ’De
30/9-94 har
meddelt ændret indkomst’.
Jeg finder det uheldigt at
der efter min opfattelse ikke er overensstemmelser mellem indholdet af
Socialcenter Bispebjergs brev til Dem af 10. april 1996 og indholdet af de
udtalelser vedrørende samme spørgsmål som Socialcenter Bispebjerg afgav i
forbindelse med min behandling af Deres klager hertil. Jeg bemærker i den
forbindelse at forløbet omkring eftergivelsen af kravet vedrørende
boligstøtte
for 1994 efter min opfattelse kan have haft betydning for de forventninger De
måtte have til at modtage respons fra myndighederne på meddelelser om ændrede
indkomstforhold. Jeg henviser i den forbindelse til det jeg har anført herom
under punkt 2.
Jeg har orienteret
Socialcenter Bispebjerg om min opfattelse af det nævnte forhold.
2. Oplysningsgrundlaget for det sociale nævns afgørelse i Deres sag
Det fremgår af sagen at det
sociale nævn ved afgørelserne af 9. og 29. marts 1999 har lagt vægt på at De
efter nævnets opfattelse ikke har godtgjort at De ved brev af 16. marts 1997
har givet Socialcenter Bispebjerg meddelelse om indkomstændring.
I udtalelsen af 31. august
2000 anfører det sociale nævn (bl.a.) at en boligstøttemodtager bør være
opmærksom på om vedkommende – efter meddelelse til myndighederne om
ændret
indkomst eller lignende – modtager en ny bevillingsskrivelse. Jeg må
forstå
dette sådan at det sociale nævn er af den opfattelse at en
boligstøttemodtager
der har givet meddelelse om ændrede forhold, og som ikke efterfølgende
modtager
en ny bevillingsskrivelse, selv bør tage initiativ til at sikre sig at
myndighederne
faktisk har modtaget meddelelsen om de ændrede forhold.
Herudover anfører det
sociale nævn i brevene hertil af 31. august 2000 og 21. september 2000 at en
boligstøttemodtager der ønsker at sikre sig bevis for fremsendelse af et brev
til myndighederne, kan benytte postvæsenets muligheder herfor eller sikre
sig
modtagelsen ved telefonisk eller
personlig henvendelse.
Jeg bemærker i den
forbindelse at det efter reglerne på boligstøtteområdet ikke er alle ændrede
forhold der medfører en ændret ret til boligstøtte. Det er derfor min
opfattelse at en støttemodtager der efter at have givet meddelelse om ændrede
forhold til myndighederne ikke modtager en ny bevillingsskrivelse, ikke
nødvendigvis deraf kan udlede at meddelelsen ikke er nået frem til
myndighederne.
Jeg henviser i den forbindelse også til at beregningen af boligstøtte beror
på
ganske indviklede regler hvorfor det ikke kan forlanges at
boligstøttemodtageren skal kunne gennemskue om en given ændring af
vedkommendes
forhold bevirker ændring i retten til støtte.
For så vidt angår
omstændighederne i Deres konkrete sag, finder jeg desuden grundlag for –
som De
selv har gjort i brevet til mig af 4. september 2000 – at pege på at
forløbet
omkring Deres tidligere klage over tilbagebetaling af boligstøtte for 1994,
herunder særligt Socialcenter Bispebjergs brev af 10. april 1996, efter min
opfattelse kan have haft betydning for den forventning De måtte have haft om
at
en meddelelse fra Dem om ændrede forhold ville blive fulgt op af en ny
bevillingsskrivelse fra myndighederne (eller af en kvitteringsskrivelse i
øvrigt). Jeg bemærker i den forbindelse at jeg forstår Socialcenter
Bispebjergs
brev af 10. april 1996 sådan at socialcentret faktisk havde modtaget
meddelelsen af 30. september 1994 fra Dem, og at dette blev taget i
betragtning
i forbindelse med efterreguleringen.
Efter at have gennemgået
Deres sag må jeg lægge til grund at det sociale nævn ikke i forbindelse med
afgørelserne tog Socialcenter Bispebjergs journaliseringspraksis i
betragtning.
Som det fremgår ovenfor
under punkt 1, er det min opfattelse at myndighedernes systematiske og
umiddelbare journalisering af indkommen post er af væsentlig betydning for en
borgers mulighed for at godtgøre at myndigheden har modtaget meddelelser fra
borgeren til myndigheden om ændrede forhold.
Jeg er enig med det sociale
nævn i at det efter omstændighederne må forventes at boligstøttemodtageren
aktivt medvirker til at sikre sig at meddelelser om ændrede forhold
er modtaget hos myndighederne, men jeg finder
samtidig anledning til at præcisere at boligstøttemodtageren og myndighederne
må antages at have en fælles interesse i at der ikke efterfølgende opstår
tvivlstilfælde som i Deres sag hvorfor forventningen om
boligstøttemodtagerens
medvirken efter min opfattelse ikke bør have betydning for de krav man kan
stille til myndighedernes journalisering. Jeg henviser i den forbindelse også
til at det af punkt 14.2.2. i vejledning nr. 177 af 11. december 2000 om
individuel boligstøtte fremgår at kommunen bør kvittere skriftligt for
modtagelsen af oplysninger om ændrede forhold i løbet af boligstøtteåret.
På denne baggrund finder jeg
det kritisabelt at det sociale nævn – som jeg forstår nævnets afgørelser
af 9.
marts og 29. marts 1999 – traf afgørelser i Deres sag uden først at have
foretaget en nærmere oplysning og vurdering af sagens konkrete
omstændigheder,
herunder særligt tilvejebragt et kendskab til Socialcenter Bispebjergs
journaliseringspraksis. Jeg henviser i den forbindelse særligt til de under
punkt 1 omtalte forhold vedrørende Socialcenter Bispebjergs
journaliseringspraksis – forhold som til dels også er omtalt i det
sociale
nævns udtalelse af 31. august 2000 til mig.
Jeg har gjort det sociale
nævn bekendt med min opfattelse af de nævnte forhold, men foretager mig i
øvrigt ikke videre i denne forbindelse.”
NOTER: (*) FOB 1974, s. 193, og
FOB 1993, s. 294.
Lignende dokumenter
- Tilbagebetaling af boligstøtte Retsinformation · 1. marts 2005
- Omberegning af boligstøtte Retsinformation · 3. marts 2003
- Tilbagebetaling af boligstøtte i anledning af efterbetalt pension Retsinformation · 7. november 2005
- Vejledning om individuel boligstøtte Retsinformation · 29. oktober 2002
- Efterregulering af boligstøtte. Begrundelse Retsinformation · 2. oktober 2002
- Ankestyrelsens principafgørelse M-7-06 om boligydelse - efterregulering - tilbagebetaling - husstandsindkomst - erstatning - renter Retsinformation · 11. juli 2013