Spring til indhold

Retsinformation

Uklart afslag på skatteyders tilbud om akkord. Dokumentation af skatterestance alene ved EDB-udskrifter ikke fyldestgørende.

FOU nr 1994.455UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Uklart afslag på skatteyders tilbud om akkord. Dokumentation

af skatterestance alene ved EDB-udskrifter ikke fyldestgørende.

A klagede til mig over en

afgørelse truffet af Told- og Skatteregion X den 30. august 1993 vedrørende K

Kommunes inddrivelse af restskat og morarentebeløb for indkomstårene 1990 til

1992.

A klagede endvidere over at

det ikke var muligt fra skattemyndighederne at få oplyst størrelsen af

eventuelle skyldige beløb og den nærmere opgørelse heraf.

Som begrundelse for sin klage

over told- og skatteregionens nævnte afgørelse anførte A at der efter hans

opfattelse var blevet indgået en aftale med K Kommune om, at han til fuld og

endelig afgørelse af sin restskat og forfaldne morarentebeløb betalte et

nærmere angivet beløb. Som begrundelse for sin klage over den manglende

overskuelighed i skattemyndighedernes opgørelse af restskatter og morarente

anførte A at myndighederne ikke havde kunnet forklare ham den nærmere

sammenhæng

i opgørelsen af hans skatterestance. En sådan sammenhæng kunne ej heller på

den

fornødne overskuelige måde udledes af udleverede EDB-lister omfattende

bevægelser på hans konto hos skattemyndighederne.

Jeg forelagde A's klage

vedrørende Told- og Skatteregion X for regionen og anmodede om en udtalelse

efter forud indhentet erklæring fra K Kommune.

Jeg forelagde samtidig A's

klage vedrørende skattemyndighedernes opgørelse og dokumentation af restancer

for Told- og Skattestyrelsen, idet jeg anmodede styrelsen om direkte over for

A

at foretage en dokumentation.

Ved skrivelse af 3. december

Læs alt

1993 afgav Told- og Skatteregion X en udtalelse vedrørende den påklagede

afgørelse. Skrivelsen var bilagt en udtalelse af 11. november 1993 fra en

fuldmægtig i K Kommune. Det fremgik af udtalelserne at regionen og K Kommune

fastholdt de tidligere afgørelser. Det blev herunder bestridt at der - som

anført af A - var indgået en akkord indeholdende en fuld og endelig betaling

af restskat for indkomstårene 1991 og tidligere samt morarenter.

Jeg forelagde de nævnte

skrivelser for A. I hans skrivelse af 8. januar 1994 fastholdt han klagen og

begrundelserne herfor, ligesom han oplyste at han fortsat ikke kunne overskue

forholdene omkring morarenter.

Vedrørende klagen over

opgørelsen og dokumentation af restskat og morarenter fremsendte Told- og

Skattestyrelsen i skrivelse af 2. februar 1994 til A på ny opgørelser for

hans

skattemæssige forhold for indkomstårene 1990-92, herunder en oversigt over

morarenternes udvikling. A rettede herefter henvendelse til mig ved skrivelse

af 10. februar 1994, idet han oplyste at de fremsendte opgørelser ikke gav et

klart billede af hans gæld til skattevæsenet.

Ved min skrivelse af 2. marts

1994 anmodede jeg A om på ny at rette henvendelse til den kommunale

skattemyndighed med henblik på at opnå en forståelse af sammenhængen mellem

de

forskellige skærmbilleder og en afklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål. Ved

en skrivelse, modtaget af mig den 15. marts 1994, returnerede A opgørelserne,

idet han angav at disse ikke var egnede til at give et overskueligt billede

af

hans skatterestancer. Samtidig oplyste han at han ikke fandt det

formålstjenligt

på ny at kontakte skattevæsenet, når hans klage netop vedrørte uklare og

uoverskuelige opgørelser over restskat og morarente.

Det fremgik i øvrigt af sagen

at A den 28. januar 1993 modtog en tilsigelse fra K Kommunes

opkrævningskontor

vedrørende en skatterestance på ialt 37.854,86 kr.

Efter et møde på

opkrævningskontoret foreslog A ved skrivelse af 28. februar 1993 at han ved

optagelse af banklån og modregning af forventet overskydende skat kunne

betale

ialt kr. 35.353,00. A angav samtidig at det var hans forslag, at beløbet

dækkede al hans gamle gæld. A's tilbud om betaling blev fornyet ved skrivelse

af 8. marts 1993. Han foreslog heri på ny at hans gamle skattegæld for

skatteårene fra 1991 og tidligere indløstes ved betaling af 32.814 kr. i

løbet

af en uge, samt modregning af 2.539 kr. udgørende forventet overskydende

skat.

Ved skrivelse af 18. marts

1993 fra K Kommune, Økonomisk Forvaltning, meddelte kommunen accept af den

skitserede løsning. Det blev dog angivet at såfremt der blev et restbeløb,

måtte afviklingen heraf drøftes.

Efter at de nævnte beløb var

betalt, fremsendtes årsopgørelsen for 1992 udvisende en restskat på kr.

14.949,00, som i al væsentlighed skyldtes at der ved opgørelsen af

slutskatten

for 1992 var indregnet en restskat for 1990 på kr. 12.096,00, ligesom der var

indregnet morarente.

Ved skrivelse af 5. juli 1993

påklagede A årsopgørelsen og heri indeholdt restskat for 1990, idet han

gjorde

gældende at skyldige beløb vedrørende restskat og morarente for indkomstår

forud for 1992 var eftergivet ved aftale med K Kommune om fuld og endelig

afgørelse af skattegælden. Ved afgørelse af 30. august 1993 traf Told- og

Skatteregion X beslutning om at klagen ikke kunne imødekommes, idet regionen

ikke fandt at den indgåede aftale med K Kommune indebar en akkord, som

omfattede en eftergivelse af yderligere skatterestancer for indkomståret 1991

og tidligere.

Ved restancemeddelelse af 2.

september 1993 fra K Kommune meddeltes det at der yderligere forelå en

restance

for personlig skat på kr. 5.040,86 ekskl. gebyr. Ved skrivelse af 5.

september

1993 anmodede A om en nærmere opgørelse og specifikation af restancen. Ved

skrivelse af 7. september 1993 fra K Kommune, Økonomisk Forvaltning,

meddeltes

at restancemeddelelsen omfattede forfaldsåret 1992 og vedrørte restskat 1990

og

såkaldt B/restskat 1992, ialt kr. 40.283,00 med fradrag af A's indbetaling

kr.

35.242,14, således at det skyldige beløb kunne opgøres til kr. 5.040,86.

Ved skrivelse af 24.

september 1993 meddelte A at han "under protest" havde indbetalt

den

nævnte restance, og at han i øvrigt ville rette henvendelse til mig.

I en skrivelse til A udtalte

jeg herefter følgende:

"A)

Vedrørende afgørelse af 30. august 1993 truffet af Told- og

Skatteregion X om inddrivelse af restskat og morarentebeløb.

De har til støtte for Deres

klage anført, at (K) Kommune har indgået en ordning om en endelig afvikling

af

restskatter for indkomstårene 1991 og tidligere mod betaling af kr. 32.814 og

modregning af forventet overskydende skat for indkomståret 1992. Det er

således

Deres opfattelse, at (K) Kommune herved har accepteret en akkord og derved

eftergivet yderligere krav hidrørende fra de anførte indkomstår.

Jeg skal hertil bemærke, at

skattemyndighedernes adgang til eftergivelse af pålignede skatter er

reguleret

i kildeskattelovens § 73 D, jf. § 73 B. Det fremgår heraf, at pålignede

skatter

kan eftergives, når skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden

for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine

gældsforpligtelser, og skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler

derfor. Det er i bestemmelserne angivet, at henstanden forudsætter, at den

skyldige skat er pålignet, ligesom det er en klar forudsætning, at denne er

forfalden til betaling. Kompetencen til at meddele eftergivelse er ved

Skattedepartementets

cirkulære nr. 221 af 26. november 1990 om eftergivelse og henstand med told-

og

skattebeløb m.v. punkt 39 henlagt til told- og skatteregionerne med

klageadgang

til Told- og Skattestyrelsen, således at en eftergivelse dog forudsætter en

forudgående høring af den stedlige kommunalbestyrelse.

Jeg må give Dem medhold i, at

en naturlig læsning af Deres skrivelser af henholdsvis 28. februar og 8.

marts

1993 til (K) Kommune vedrørende afvikling af Deres skatterestancer tilsiger,

at

Deres tilbud om betaling indebærer en endelig afvikling af restancerne.

Derimod er det tvivlsomt, om

(K) Kommune i skrivelsen af 18. marts 1993 uden forbehold accepterer Deres

tilbud og herved indgår en aftale om en fuld og endelig afvikling af

skattetilsvaret for de omhandlede indkomstår. På den ene side godkendes den

skitserede løsning, men på den anden side tages et forbehold for eventuelle

yderligere krav.

Uanset dette må jeg

imidlertid lægge til grund, at den omhandlede restskat for 1990 - som ved

årsopgørelsen for 1990 er indregnet i forskudsopgørelsen for 1992 - på

tidspunktet for drøftelserne om afviklingen af skatterestancen i februar og

marts 1993 endnu ikke er forfalden. På dette tidspunkt er det ikke afklaret,

om

restancen er afviklet gennem indbetaling af foreløbige A- og B-skatter i

løbet

af 1992, idet dette først kan afgøres ved årsopgørelsen for 1992. Det må

således være klart, at den overførte restskat for 1990 ikke er medregnet i

den

restance, som danner grundlag for tilsigelsen fra (K) Kommunes

opkrævningskontor. Restskatten vil således ikke i almindelighed kunne indgå i

en eventuel eftergivelse, der finder sted i marts 1993. Som følge heraf mener

jeg ikke, at der er grundlag for at forstå (K) Kommunes skrivelse af 18.

marts

1993 således, at denne skaber en berettiget forventning hos Dem om, at der

allerede i marts 1993 er truffet en endelig afgørelse om eftergivelse af

restskat for 1990. Jeg lægger herved vægt på, at restskatten er oplyst for

Dem

ved årsopgørelsen for 1990, hvori det er angivet, at beløbet indregnes i

forskudsopgørelsen for 1992.

Når samtidig henses til, at

rette myndighed for eftergivelse af Deres skatter er Told- og Skatteregion

(X),

finder jeg intet grundlag for at give Dem medhold i, at den ved årsopgørelsen

for 1992 forfaldne restskat er eftergivet af (K) Kommune. En sådan

eftergivelse

ville i givet fald være i modstrid med lovgivningens kompetencebestemmelser

om

eftergivelse. Det følger heraf, at jeg ikke finder grundlag for at kritisere

den af Told- og Skatteregion (X) trufne afgørelse.

Jeg skal imidlertid give Dem

medhold i, at De har haft et vist grundlag for at antage, at Deres tilbud

indebar en betaling til fuld og endelig afgørelse af skatterestancer for

indkomståret 1991 og tidligere.

Jeg finder det uheldigt, at

(K) Kommune ikke oplyste, at et sådant tilbud ikke kunne accepteres. Efter

min

opfattelse burde kommunen have klargjort, dels at de førte forhandlinger om

afvikling af skatterestancen alene omfattede de forfaldne og opgjorte krav,

dels at kompetencen til eftergivelse af skatter henhører under told- og

skatteregionerne. Jeg har derfor meddelt denne opfattelse til (K) Kommune.

For en god ordens skyld skal

jeg oplyse, at min undersøgelse af sagen og heraf følgende konklusioner ikke

har omfattet restancemeddelelsen af 2. september 1993. Den undersøgte

afgørelse af 30. august 1993 fra Told- og Skatteregion (X) omfatter ikke

denne

restancemeddelelse, idet Deres klage til regionen alene angik den i

årsopgørelsen for 1992 indregnede restskat for 1990. Den manglende

undersøgelse

skyldes, at jeg i medfør af lov om Folketingets Ombudsmand § 6, stk. 3, er

afskåret fra at behandle klager over afgørelser, der kan ændres af højere

administrativ myndighed. Da den foretagne restancemeddelelse og heraf

følgende

inddrivelse efter § 14, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 417 af 6. juni 1991 om

henlæggelse af visse beføjelser til de kommunale skattemyndigheder, told- og

skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl., kan påklages til Told- og

Skatteregion (X), er jeg, forinden en sådan klagebehandling er afsluttet, ude

af stand til at vurdere restancemeddelelsen.

Såfremt De ikke mener, at

opgørelsen af restancen i restancemeddelelsen af 2. september 1993 er

korrekt,

må jeg henvise Dem til at klage til Told- og Skatteregion (X). De vil

herefter

kunne indbringe regionens eventuelle afgørelse for mig.

B)

Vedrørende myndighedernes opgørelse af og dokumentation for skyldige

restskatter og morarenteberegning.

På det foreliggende grundlag

har jeg ikke mulighed for at foretage en talmæssig undersøgelse af den

opgjorte

skatterestance og morarenteberegning. Jeg er derfor ude af stand til at

foretage en nærmere gennemgang af de fremsendte EDB-udskrifter omfattende

bevægelserne på Deres konto hos skattemyndighederne.

Jeg har heller ikke mulighed

for at foretage en vurdering af den dokumentation, som er foretaget af

skattemyndighederne under de angivne møder med Dem og Deres revisor.

Jeg har derfor ikke fornødent

grundlag for at vurdere, om myndighedernes opgørelse af Deres skattetilsvar

og

forrentningen heraf er korrekt og dokumenteret på den fornødne klare og

overskuelige måde.

Jeg skal dog oplyse, at jeg

finder det afgørende nødvendigt, at skatteydere, som er i restance,

forelægges

en klar, entydig og overskuelig dokumentation for den opgjorte restance. En

sådan dokumentation kan forelægges mundtligt under en tilsigelse til det

kommunale incassokontor eller efter anmodning i skriftlig form omfattende en

opgørelse af forfaldne beløb og tidligere foretagne indbetalinger, samt heraf

følgende saldo. Jeg skal i denne forbindelse bemærke, at en ubearbejdet og

ukommenteret

EDB-udskrift, som den af Told- og Skattestyrelsen til Dem fremsendte, ikke

opfylder

disse krav.

Det fremgår ikke af det

materiale i sagen, som jeg er i besiddelse af, om De nogensinde er blevet

forelagt en fyldestgørende opgørelse over den skatterestance, som udløser

restancemeddelelsen af 2. september 1993. Jeg ser her bort fra (K) Kommunes

skrivelse af 7. september 1993, som De har protesteret over, og som jeg

således

må lægge til grund, at De ikke kan acceptere. Da De samtidig har meddelt mig,

at den fra Told- og Skattestyrelsen fremsendte EDB-udskrift ikke er

fyldestgørende,

har jeg anmodet (K) Kommune om at udarbejde en fyldestgørende dokumentation

for

opgørelsen af den restance, som udløser restancemeddelelsen af 2. september

1993 og som eventuelt kan bestå i en bearbejdet opstilling af EDB-udskriften.

Såfremt De har indsigelser mod opgørelsen, kan disse indbringes for Told- og

Skatteregion (X), og regionens afgørelse kan i givet fald påklages til mig.

Jeg har samtidig meddelt

Told- og Skattestyrelsen, at jeg finder det uheldigt, at en begæret

dokumentation for opgørelsen af en skatteyders skatterestance alene sker ved

fremsendelse af et stort antal ubearbejdede EDB-udskrifter. En sådan

dokumentation

er ikke tilfredsstillende, idet en skatteyder normalt ikke uden vejledning og

forklaring er i stand til at forstå udskriftens oplysninger.

..."

K Kommune sendte mig senere

en kopi af en opgørelse til A over den skatterestance, der fremgik af

kommunens

restancemeddelelse, dateret 2. september 1993. Opgørelsen var udformet som en

bearbejdet opstilling af Told- og Skattestyrelsens EDB-udskrifter.

Jeg meddelte K Kommune at jeg

tog den foretagne specifikation til efterretning, og at jeg herefter ikke

foretog mig mere i sagen.

Lignende dokumenter