Tilbagebetaling og tildeling af boligstøtte. Vejledning. Partshøring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilbagebetaling og tildeling af
boligstøtte. Vejledning. Partshøring
A klagede
til mig over myndighedernes afgørelser om tilbagebetaling og tildeling af
boligstøtte.
Det
fremgik af sagen at boligstøttekontoret i Århus Kommunes Social- og
Sundhedsforvaltning den 23. april 1996 modtog en ansøgning fra A og A’s
samlever om boligstøtte til lejligheden X. Den 6. maj 1996 bad kommunen A om
at
sende lejekontrakten på A’s lejlighed.
Kommunen
modtog kopi af A’s lejekontrakt den 10. maj 1996, og samme dag oplyste
kommunen
A at indtil A’s ansøgning om boligstøtte var færdigbehandlet, ville man
udbetale A et midlertidigt beløb på 1.831 kr. om måneden
-
første gang den 11. maj 1996. Samtidig meddelte boligstøttekontoret at der
eventuelt kunne ske regulering af den udbetalte boligstøtte når ansøgningen
var
færdigbehandlet.
I brev af
2. juli 1998 oplyste A kommunen om varsling af lejeforhøjelse, og A bad
derfor
om at den nye husleje blev medregnet i boligstøttebegningen. A vedlagde en
kopi
af varslingen til kommunens orientering.
Den 10.
september 1998 traf kommunen afgørelse om at A skulle tilbagebetale for meget
udbetalt boligydelse for perioden 01.01.1997
Læs alt
-
31.12.1997 på i alt 2.196
kr. Årsagen var en uoplyst indkomststigning i 1997 på 11.544 kr. Samtidig
oplyste kommunen at tilbagebetalingen ville ske ved modregning i den
fremtidige
boligstøtte.
I brev af
25. november 1998 bad kommunen A om følgende:
”Til brug
ved den årlige omregning af Deres boligstøtte pr. 1. januar 1999 skal man
bede
Dem returnere vedlagte skema senest den 04.12.1998 med oplysning om
husstandens
forventede indkomst i 1999.
Såfremt
skemaet ikke er indsendt inden nævnte frist, kan De ikke påregne udbetaling
af
boligstøtte den 1. januar 1999, idet udbetalingen i så fald indstilles
midlertidigt pr. 1. januar 1999.
Indsendes
skemaet først efter 1. januar 1999 vil boligstøtten være endeligt bortfaldet
fra 1. januar 1999.
”
Kommunen
oplyste endvidere A om at en klage over kommunens afgørelse kunne indbringes
for det sociale nævn inden 4 uger fra modtagelsen af kommunens brev.
Den 15.
december 1998 modtog kommunen A’s oplysninger om forventet indkomst i
1999.
Den 1.
februar 1999 traf kommunen afgørelse om at A fra den 1. januar 1999 på grund
af
nye indkomstoplysninger havde ret til 1.968 kr. om måneden i boligstøtte.
Kommunen trak 1.746 kr. i boligstøttegæld (således at gælden nu var 0 kr.),
og
A fik pr. 1. februar 1999 udbetalt 2.190 kr.
Den 1.
marts 1999 oplyste kommunen A om at Folketinget havde vedtaget en ændring af
boligstøtteloven, og at A pr. 1. marts 1999 havde ret til 1.885 kr. om
måneden
i boligstøtte.
Af
kommunens hjælpeskema fremgik det at A den 5. august 1999 telefonisk
kontaktede
kommunen. A havde oplyste at A’s samlever fraflyttede deres fælles hjem
den 1.
september 1999.
Den 1.
september 1999 traf kommunen følgende afgørelse:
”Fra den
1. september 1999 har De på grund af ændring i husstandens sammensætning ret
til 2.411 kr. om måneden.
De andre
oplysninger, der er benyttet ved beregningen af boligydelsen, fremgår af
tidligere boligstøttebreve. Om Deres oplysningspligt og ret til omregning af
boligydelsen henvises også til de tidligere breve.
Bemærk;
denne skrivelse er svar på Deres telefoniske henvendelse den 5.8.99, på grund
af at, cpr.nr. ( ) fraflytning den 1.9.1999 po.
De har
mulighed for at klage over denne afgørelse til det sociale nævn inden 4 uger
fra modtagelsen af dette brev.
”
Det
fremgik af sagen at A’s udlejer den 8. september 1999 underskrev en
allonge til
lejekontrakten vedrørende lejemålet X således at A indtrådte alene i alle
rettigheder og forpligtelser vedrørende lejemålet.
Den 23.
september 1999 skrev kommunen bl.a. følgende til A:
”Ved en
folkeregisterkontrol har vi konstateret, at (B), (C) står tilmeldt
folkeregistret på din adresse, men ikke er opført på din boligstøttesag.
Dette kan
have indflydelse på din boligstøtte, og du har pligt til at oplyse om alle
forhold, der kan betyde nedsættelse eller bortfald af boligstøtten. Vi skal
derfor bede dig om at udfylde vedlagte skema, som skal returneres inden 14
dage.
Det skal
bemærkes, at vi har indstillet udbetalingen af boligstøtte med virkning fra
den
1/11 1999. Udbetaling af boligstøtte kan herefter først genoptages, når de
ønskede oplysninger foreligger.
Vi tager
forbehold for senere regulering af boligstøtten for den periode, hvor
ovennævnte har været tilmeldt din adresse.”
Af
kommunens notater i sagen fremgik det at kommunen den 1. oktober 1999 blev
orienteret af A om at A den 16. september 1999 var flyttet til lejligheden Y.
Endvidere fremgik det at kommunen samme dag ville sende A et ansøgningsskema
vedrørende boligstøtte til det nye lejemål.
Kommunen
modtog A’s ansøgning om boligstøtte den 25. oktober 1999. Det fremgik af
A’s ansøgning
at A boede alene. Sammen med A’s ansøgning havde A vedlagt en kopi af
A’s
lejekontrakt hvoraf det fremgik at lejemålet begyndte den 1. oktober 1999.
Den 1.
november 1999 traf kommunen afgørelse om at A fra den 16. september 1999
-
på
grund af flytning
-
ikke fik udbetalt boligydelse til X, og at A fra den 1. november 1999
-
ligeledes på grund af flytning
-
ikke fik udbetalt boligydelse til samme adresse.
Kommunen mente at A i perioden 16. september 1999 – 31. oktober 1999
havde fået
3.617 kr. for meget udbetalt. Kommunen sendte beløbet til opkrævning og
gjorde
A opmærksom på A’s klagemuligheder. Kommunen anførte endvidere at
boligydelsen
var ophørt efter kapitel 8 i lov om individuel boligstøtte.
Den 8.
november 1999 skrev kommunen følgende til A:
”Vi har
modtaget Deres ansøgning om boligstøtte til lejligheden (Y).
Vi har
foreløbig beregnet Deres boligstøtte til 2.411 kr. pr. måned. De vil modtage
et
brev i slutningen af november med nærmere oplysninger om
beregningsgrundlaget.
Første
udbetaling finder sted 1.12.99 med 1.205 kr. efter fradrag på 3.617 kr., der
tidligere er udbetalt for meget til tidligere bolig, jfr. tidligere
skrivelse.”
Den 16.
november 1999 modtog Det Sociale Nævn for Århus Amt A’s klage over Århus
Kommunes
afgørelse af 1. november 1999. A skrev bl.a. følgende:
”På grund
af en formel fejl fra min side, nemlig at jeg ikke har indsendt ansøgning om
boligstøtte til min nye lejlighed inden 4 uger efter jeg har flyttet
folkeregisteradresse, kræver boligstøtteafdelingen den udbetalte boligstøtte
betalt tilbage. Der er flere forhold jeg mener bør tages i betragtning i
denne
sag. Den 1. oktober 1999 overtog jeg min nuværende lejlighed idet jeg
’byttede’
lejlighed med en anden beboer i samme byggeri. I starten af september
fraflyttede min kæreste vores forhenværende lejlighed (X). Derfor aftalte jeg
med den person jeg ’byttede’ lejlighed med at selve ombytningen
foregik så
hurtigt [som] muligt selv om vi formelt først kunne overtage lejlighederne 1.
oktober. Den 13. september var istandsættelsen af de 2 lejligheder afsluttet
og
lejlighederne var klar til indflytning og derfor meldte jeg min nye adresse
til
folkeregistret. Et par uger senere fik jeg brev fra Boligstøtteafdelingen
hvor
det blev meddelt at jeg kun ville få boligstøtte i oktober. Jeg kontaktede
boligstøtteafdelingen telefonisk for at få ændret mine boligoplysninger. Jeg
fik at vide at jeg skulle indgive en ny ansøgning om boligstøtte med
dokumentation
af min indtægt og kopi af min lejekontrakt. I den telefonsamtale blev der
intet
sagt om at ansøgningen skulle være indsendt senest 4 uger efter den dato hvor
jeg flyttede folkeregisteradresse inden 4 uger. Normalt vil man have en kopi
af
lejekontrakten før man flytter ind i en lejlighed, men fordi vi kunne
gennemføre ombytningen 2 uger før vi formelt overtog lejlighederne, havde jeg
ingen kontrakt til min nuværende lejlighed før lige omkring den 1. oktober.
Det
vil altså sige at jeg ikke har haft de nødvendige bilag i lidt over 2 uger
efter jeg flyttede folkeregisteradresse. Derudover skal det tages i
betragtning
at jeg er helt blind, hvilket betyder at jeg ikke selv kan udfylde
ansøgningsskemaet. Da man blandt andet skal oplyse personnummer på
ansøgningsskemaet
er det ikke en hvilken som helst person jeg lader udfylde dette skema hvilket
betyder at der kan gå noget tid før jeg har mulighed for at udfylde
ansøgningsskemaet.
Af disse årsager fik jeg ikke fremsendt min nye ansøgning om boligstøtte til
min
nuværende lejlighed før den 25. oktober. Da jeg dermed har overskredet 4
ugers
fristen kræver man den udbetalte boligstøtte i perioden fra den 13. september
til 1. november tilbagebetalt. Det skal oplyses at jeg fra den 1. november
har
fået beregnet boligstøtte til min nye lejlighed og at det nye beløb er 164
kroner mindre end det beløb jeg har fået udbetalt i boligstøtte til min
forhenværende lejlighed. Jeg mener man i denne sag bør tage hensyn til de
særlige faktorer; dels at jeg meget sent har fået de nødvendige papirer, at
jeg
ikke kendte til 4 ugers reglen da det ikke blev oplyst da jeg henvendte mig
til
boligstøtteafdelingen og at jeg er afhængig af andres hjælp til at udfylde
ansøgningsskemaet.
Af disse grunde mener jeg det bør være muligt at se bort fra den
overskridelse
af 4 ugers reglen der er forekommet, og derfor se bort fra kravet om at få
tilbagebetalt boligstøtten i oktober måned, men kun modregne det beløb der er
udover hvad jeg er berettiget til ifølge beregningen for min nuværende
lejlighed.”
Den 22.
november 1999 orienterede det sociale nævn A om at A’s klage var sendt
til
kommunen med anmodning om at kommunen genvurderede A’s sag.
Den 23.
november 1999 skrev kommunen følgende til A:
”
Denne
skrivelse erstatter skrivelsen af 8.11.99 om boligstøtte til lejligheden:
(Y).
Efter en
foreløbig beregning er De berettiget til en månedlig boligstøtte på 2.281 kr.
med virkning fra den 1.11.1999.
Beløbet
udbetales gennem boligforeningen.
Der
udbetales Dem fejlagtigt 3.617 kr. for meget, idet der ikke er blevet
modregnet
for meget udbetalt boligstøtte for tidligere periode, hvilket jeg beklager.
Beløbet
vil blive modregnet fra næste udbetalingsdato, 1.1.2000.
Første
udbetaling vil derfor først ske, når mellemværendet er udlignet.
Når
ansøgningen er endeligt færdigbehandlet, vil De få et brev med det grundlag,
Deres boligstøtte er beregnet efter.”
Den 24.
november 1999 modtog kommunen (fra det sociale nævn) A’s klage over
kommunens afgørelse
af 1. november 1999.
Kommunen
orienterede A i brev af 20. december 1999 om at kommunen (fra det sociale
nævn)
havde modtaget A’s klage. Samme dag sendte kommunen en udtalelse i sagen
til
det sociale nævn. Kommunen skrev følgende:
”
Vi har
modtaget vedlagte klage over vores afgørelse vedrørende boligstøtte, som vi
har
sendt den 8.11.1999.
Ved en
genvurdering efter By- og Boligministeriets bekendtgørelse af 22. januar 1993
og 20. maj 1998 må vi fastholde den påklagede afgørelse.
Den
23.9.1999 tilskrev vi pågældende om, vi havde konstateret, at 2 personer var
tilflyttet hans adresse.
I den
anledning kontaktede pågældende boligstøtteafdelingen og oplyste, at han var
fraflyttet sin hidtidige bolig, (X), den 16.9.99, hvorefter der blev tilsendt
pågældende ansøgningsskema til den nye lejlighed, og boligstøtten til den
hidtidige
lejlighed blev indstillet tilbagevirkende fra 16.9.1999.
Herved
blev der dannet et mellemværende på 3.617 kr., svarende til boligstøtten for
tiden 16.9-31.10.1999 som i edb-kørslen den 1.11 blev overført til
inddrivelse
via Århus kommunes inkassokontor på baggrund af indberetningen den 1.10.
Den
25.10.1999 modtog centret ny ansøgning fra pågældende til den lejlighed på
(Y),
som han ifølge folkeregistret var indflyttet i den 13.9.99.
Ansøgningen
blev behandlet og pågældende bevilget boligstøtte med virkning fra 1.11.99,
idet ansøgningen ikke var kontoret i hænde inden 1 måned efter
indflytningsdagen, jfr. vejledningen til ansøgningsskemaet.
Mellemværendet,
3.617 kr., blev herefter hjemtaget fra inkassokontoret til modregning i den
nye
boligstøtte.
Den 8.11.1999
blev pågældende tilskrevet om ny boligstøtte.
Den
23.11.1999 blev pågældende på ny tilskrevet, idet der var konstateret en
fejlberegning på sagen.
Herefter
er sagen endeligt færdigbehandlet i kørslen 1.1.2000, og der udbetales 3.308
kr. ultimo december, svarende til pågældendes tilgodehavende for tiden
1.11.-31.1. fratrukket mellemværendet på 3.617 kr. for ovennævnte periode.
Skrivelsen med resultatet af beregningen er d.d. tilsendt pågældende. I
vejledningen til ansøgningsskemaet fremgår i punkt 27, hvornår
ansøgningsfristen er. Endvidere fremgår, at sagen kan indsendes, selvom der
mangler bilag.
Ansøger
oplyste ved sin henvendelse den 1.10., at han var indflyttet den 16.9. Ud fra
denne oplysning havde pågældende altså yderligere 2 uger at få søgt i.
Efterfølgende ved ansøgningens behandling konstateredes imidlertid, at
flytning
ifølge folkeregistret fandt sted den 13.9. Altså skulle ansøgningen have
været
os i hænde inden den 14.10.
Såfremt
pågældende ved sin henvendelse den 1.10.99 havde forespurgt om
ansøgningsfristen, ville han naturligvis have fået oplyst dette, svarende
til,
hvad der står i ansøgningens punkt 27.
Der ses
ikke i sagen at være oplysninger om pågældendes manglende syn.
”
Den 5.
januar 2000 sendte det sociale nævn A en kopi af kommunens udtalelse af 20.
december 1999 og bad A fremkomme med eventuelle bemærkninger til sagen inden
14
dage.
I et brev
af 15. januar 2000 til det sociale nævn fremkom A med yderligere bemærkninger
til sagen. A skrev bl.a. følgende:
”Det
fremgår af den omstændelige og sprogligt
meget dårligt udformede redegørelse fra boligstøtteafdelingen, at vi er enige
om det faktiske forløb i sagen. Boligstøtteafdelingen fastholder deres
afgørelse uden at begrunde hvorfor den fastholdes. Det er slået fast at jeg
har
begået formelle fejl, men også at jeg hvis jeg ikke havde overskredet 4 ugers
grænsen havde fået det beløb, man stadig kræver tilbagebetalt. Det er jo
heldigvis ikke Boligstøtteafdelingen der træffer den endelige afgørelse i
denne
sag, så derfor kan deres indstilling ændres, eller som et minimum i hvert
fald
påføres en begrundelse.
Jeg
finder det yderst interessant at jeg faktisk kunne have indsendt
ufuldstændige
oplysninger inden 4 ugers fristen og senere fremsendt de manglende papirer.
Havde jeg vidst det havde jeg selvfølgelig gjort det!! Som jeg ser sagen er
denne oplysning en støtte for at man vælger at se bort fra 4 ugers fristen.
Fristen er sat for at få sluttet en sag om boligstøtte hurtigst muligt, og
det
kan derfor ikke være problematisk at se bort fra en regel der har en ren
administrativ funktion, i sager hvor der som i min sag er gode grunde til
det.
Det er jo
rigtigt at man formelt set ingen fejl har begået i denne sag, man har blot
heller ikke overhovedet bestræbt sig på at yde mig som borger en god service.
Havde man gjort det, ville denne sag aldrig have opstået. Havde den
medarbejder
jeg talte med telefonisk den 23. september sagt at jeg skulle være opmærksom
på
4 ugers fristen, og endda sagt at jeg ikke behøvede at indsende alle
oplysninger
inden denne frist, så havde jeg kendt til fristen og indsendt skemaet så det
havde været boligstøtteafdelingen i hænde inden den 14. oktober.
Man
skriver fra boligstøtteafdelingen at der intet sted i sagen står at jeg er
blind. Nej for den oplysning har ingen relevans i behandlingen af min
ansøgning. Til gengæld betyder mit synshandicap at jeg er meget afhængig af
at
få oplysninger fra det offentlige på andre måder end andre borgere. Netop af
denne grund henvendte jeg mig telefonisk til boligstøtteafdelingen. ( ) Med
den
mængde information jeg modtager i skriftlig form er det umuligt at få alt
læst
op i sin helhed. Boligstøtteskemaet indeholder utvivlsomt en længere
vejledning
i hvordan skemaet skal udfyldes. Jeg kan ikke huske om vejledningen findes i
et
særskilt papir, eller bag på ansøgningsskemaet. Hvis man tror at den person
jeg
får til at udfylde skemaet på forhånd læser hele vejledningen op tager man
grundigt fejl. Da jeg fik brevet konstaterede vi at det var et
ansøgningsskema,
og at vi havde brug for dels en lejekontrakt og dokumentation af min
årsindkomst, før vi kunne udfylde skemaet. Skulle jeg følge logikken hos den
meget lidt begavede ansatte i boligstøtteafdelingen skulle jeg så have
forlangt
at den person der læste brevet op alligevel gennemlæste både skemaet med alle
dets oplysninger, og derefter vejledningen fra den ene ende til den anden.
Alle
kan sige sig selv at den fremgangsmåde ikke er brugbar i den virkelige
verden,
men teoretisk er det det eneste at gøre for at sikre at jeg ved hvad jeg
skriver under på, og desuden ville vi på den måde været blevet opmærksomme på
fristen på de 4 uger.”
Det
sociale nævn traf afgørelse i sagen den 20. januar 2000. Af det sociale nævns
afgørelse fremgik bl.a. følgende:
”Kommunen
er berettiget til at kræve boligstøtte for den pågældende periode
tilbagebetalt.
Det
Sociale Nævn stadfæster således kommunens afgørelse.
Af
boligstøttelovens § 42, stk. 3 fremgår, at ved fraflytning bortfalder
boligstøtte fra fraflytningsdagen.
Af
vejledningen punkt 13.2.6 fremgår, at ved fraflytningsdagen forstås datoen
for
den fysiske faktiske fraflytning.
Hvis en
boligtager i nogle måneder råder over to boliger kan boligtageren alene
modtage
boligstøtte til den bolig, vedkommende rent faktisk bebor.
Af
’Meddelelse om Individuel Boligstøtte’ nr. 22 af september 1997
fremgår, at det
er en forudsætning for at kræve boligstøtte tilbage i
fraflytningssituationen,
at boligstøttemodtageren har tilsidesat sin oplysningspligt eller mod bedre
vidende uberettiget har oppebåret boligstøtten –
på det tidspunkt, hvor boligstøtten modtages.
Det
fremgår tillige af meddelelsen, at hvis man inden udgangen af forrige måned
vidste, at flytning skulle ske, har man uberettiget oppebåret boligstøtte mod
bedre vidende i den næstfølgende måned.
Af det til
sagen oplyste fremgår, at De den 1.10.99 meddelte boligstøttekontoret, at De
den 16.9.99 var flyttet. Den 13.9.99 meddelte De til folkeregistret flytning
fra lejligheden (X) til Deres ny lejlighed på samme adresse, men i
stueetagen.
Nævnet
har lagt til grund i sagen, at De er orienteret om Deres pligt til at oplyse
om
eksempelvis flytning.
På denne
baggrund finder nævnet grundlag for at stadfæste forvaltningens afgørelse om,
at boligstøtte for perioden 16.9 – 31.10.99 skal tilbagebetales.
Vedrørende
boligstøtte til Deres nye lejlighed kan følgende oplyses:
Udgangspunktet
er i § 40, at boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der
følger nærmest efter ansøgningens indgivelse.
Når
boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan kommunen,
uanset om ansøgeren hidtil har modtaget boligstøtte til anden bolig, lade
boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke
ligger
mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.
De er
tilkendt boligstøtte til Deres nye bolig med virkning fra den 1.11.99, idet
Deres ansøgning ifølge forvaltningens journal er registreret modtaget den
25.10.99. De er ifølge folkeregistret flyttet ind i Deres nye bolig pr.
13.9.99.
På denne
baggrund finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte forvaltningens
afgørelse om, at De først er berettiget til boligstøtte pr. 1.11.99.
Nævnet
finder ikke, at det af Dem oplyste om forholdene omkring flytningen,
manglende
lejekontrakt og det forhold, at De er blind, kan føre til andet resultat.
At den tilbagebetalingspligtige
boligstøtte modregnes i de fremtidige ydelser er i overensstemmelse med
boligstøttelovens § 49.
Retsgrundlaget for afgørelsen:
Afgørelsen
er truffet efter reglerne i boligstøttelovens §§ 40 og 42, der er vedlagt
tillige med uddrag af den tilhørende vejledning.”
Den 27.
januar 2000 rettede A henvendelse til mig om sagen.
Den 7.
marts 2000 bad jeg Det Sociale Nævn for Århus Amt om en udtalelse i sagen.
Jeg
bad det sociale nævn om forinden at indhente en udtalelse fra Århus Kommune
om
sagen. I mit brev til det sociale nævn skrev jeg bl.a. følgende:
”Jeg
beder om at det sociale nævn forinden indhenter en udtalelse fra Århus
Kommune
om sagen.
Jeg beder
myndighederne i udtalelserne især komme nærmere ind på
om (A)’s opringning den 23. september 1999 og den 1.
oktober 1999 kan anses for ansøgningstidspunktet for ansøgning af boligstøtte
til hans nye lejlighed,
grundlaget for udbetalingen af boligstøtte fra
tidspunktet hvor boligstøttekontoret af (A) havde fået bekræftet de ændrede
bopælsforhold, herunder dette forholds betydning for spørgsmålet om (A) har
modtaget boligstøtten mod bedre vidende,
kommunens manglende vejledning om betydningen af
ansøgningstidspunktet under telefonsamtalen den 23. september 1999 og 1.
oktober 1999 set i lyset af at (A) er blind og
at nævnet uddyber, hvorfor det forhold at (A) er blind,
ikke kunne føre til et andet resultat.”
Den 24.
maj 2000 afgav Århus Kommune udtalelse i sagen. Af udtalelsen fremgik bl.a.
følgende:
”Vedr.
punkt 1:
Ifølge §
40 i Lov om Individuel Boligstøtte skal ansøgning om boligstøtte indgives til
kommunalbestyrelsen, og ifølge § 41 kan kommunalbestyrelsen bestemme, at en
ansøgning om boligstøtte skal indgives på en særlig blanket:
§ 40.
§ 41.
Derfor
finder forvaltningen ikke, at (A)’s telefoniske henvendelse henholdsvis
23.9.
og 1.10.1999 kan anses for at være ansøgningstidspunktet for ansøgning om
boligstøtte til hans nye lejlighed.
Vedr.
punkt 2:
Der ses
ikke at være sket telefonisk henvendelse fra pågældende den 23.9.99. Derimod
har Boligstøtteafdelingen tilsendt pågældende brev denne dato, og den 1.10.99
har pågældende ifølge sagen rettet telefonisk henvendelse og meddelt sin
fraflytning til ny bolig. Samme dato blev der tilsendt pågældende nyt
ansøgningsskema til brug for ansøgning om boligstøtte til den nye bolig, og
der
blev indberettet stopdato 16.9.1999 på pågældendes boligstøtte til den
hidtidige bolig.
Det skal
bemærkes, at på tidspunktet for pågældendes henvendelse var der udbetalt
boligstøtte til den hidtidige bolig for september og oktober måned, som
således
var modtaget uberettiget jfr. boligstøttelovens § 42:
§ 42
Vedr.
punkt 3:
Som en
del af ansøgningsskemaet forefindes en løs vejledning, som bl.a. informerer
om,
fra hvilket tidspunkt man er berettiget til boligstøtte. Ved anmodning om
blanket til ansøgning om boligstøtte, bliver der ikke givet information om de
i
vejledningen nævnte ting, da det må antages at folk læser vejledningen. Dette
er dog ikke ensbetydende med, at der ikke informeres om reglerne, såfremt
folk
spørger om disse. Der kan være forskellige årsager til, at man ikke kan læse
vejledningen, og hvis man giver udtryk for problemer i den retning, vil man
naturligvis i Boligstøtteadministrationen kunne få mundtligt svar på sine
spørgsmål. Såfremt Boligstøtteadministrationen ikke bliver gjort bekendt med
et
sådant problem, kan man ikke forholde sig til det.
Forvaltningen
finder derfor ikke, at der er tale om manglende vejledning fra
Boligstøtteadministrationens
side.”
Den 29.
juni 2000
afgav det sociale nævn sin
udtalelse i sagen. Det sociale nævn skrev bl.a. følgende:
”Vedrørende
tilbagebetalingskravet for perioden 16/6 – 31/10 1999.
Boligstøtten
for perioden var blevet udbetalt inden (A) telefonisk den 1/10 1999 meddelte
boligstøttekontoret, at han var fraflyttet den 16/9 1999. Der ses ikke at
have
været henvendelse fra (A) til boligstøttekontoret vedrørende fraflytningen
forud herfor.
Boligstøttekontoret
blev 23/9 1999 opmærksom på, at personkredsen tilmeldt folkeregistret på
adressen var ændret og skrev i den anledning samme dag til (A). I brevet tog
forvaltningen forbehold for senere regulering af boligstøtten.
Den 1/10
1999 ringede (A) til forvaltningen og oplyste om fraflytning til ny bolig pr.
16/9 1999. Samme dag tilsendtes ansøgningsskema til det nye lejemål.
Det er
ikke bestridt, at (A) var bekendt med den senere flytning forud for 1/9 1999,
hvor boligstøtten for september blev udbetalt. (A) kunne således inden
udbetalingen pr. 1/9 (og 1/10) 1999 have givet boligstøttekontoret meddelelse
om den forestående fraflytning. Da (A) i forbindelse med bevillingerne var
orienteret om sin oplysningspligt, herunder at fraflytning har betydning for
retten til boligstøtte, har nævnet vurderet at boligstøtten er modtaget mod
bedre vidende.
Vedrørende
ansøgning om boligstøtte til nyt lejemål.
Kommunen
havde ikke grundlag for at antage, at (A) som blind eventuelt kunne have
behov
for anderledes eller mere vidtgående vejledning end boligstøttemodtagerne i
almindelighed. Kommunen var ikke på tidspunktet for fraflytningen bekendt
med,
at (A) er blind, og det er ikke anført, at (A) under samtalen 1/10 1999
efterspurgte særlige oplysninger eller i øvrigt gav boligstøttekontoret
anledning til at antage, at der skulle foreligge et særligt vejledningsbehov.
Det er derfor nævnets opfattelse, at der ikke i kommunens telefonsamtale med
(A) 1/10 1999 er sket vejledningssvigt. Kommunen fremsendte straks
ansøgningsskema med fyldestgørende vejledning til (A).
Nævnet
har bemærket, at det af sagens akter fremgår, at (A) 5/8 1999 rettede
telefonisk
henvendelse til boligstøttekontoret og gav oplysning om, at kæresten
fraflyttede pr. 1/9 1999. (A) var således bekendt med, at der skal gives
meddelelse om ændringer af betydning for boligstøtteberettigelsen, og (A) var
i
stand til at give sådanne meddelelser korrekt til boligstøttekontoret.
Kommunen
har i overensstemmelse med lovens § 41 bestemt, at ansøgningen skal indgives
på
en særlig blanket. Dette var (A) bekendt med fra tidligere ansøgninger.
Endvidere fremgik det af det forhold, at der straks efter telefonsamtalen
1/10
1999 fremsendtes ansøgningsblanket til (A), hvor det af vejledningen fremgik,
at boligstøtte normalt ydes fra et tidspunkt efter kommunen har modtaget
ansøgningen, mens det ved flytning er muligt at yde boligstøtte fra
indflytningsdagen,
hvis ansøgningen er modtaget inden 1 måned efter indflytningsdagen.
(A) kunne
således efter nævnets opfattelse ikke have en berettiget forventning om, at
ansøgningsdatoen kunne være den 1/10 1999 foranlediget af telefonsamtalen
samme
dag.
Efter nævnets
opfattelse påhviler det ansøgeren/modtageren at sætte sig ind i det tilsendte
materiale i form af ansøgningsskemaer, vejledninger og bevillingsskrivelser i
fornødent omfang. Såfremt der foreligger særlige situationer
-
som
f.eks. blindhed
-
må ansøgeren hente hjælp til at sætte sig ind i materialet hos kommunen, hos
bekendte eller hos andre. (A) har i flere år modtaget boligstøtte (og andre
ydelser fra kommunen) og må anses for at kunne sætte sig ind i det tilsendte
materiale i fornøden grad, hvilket tillige synes at fremgå af (A)’s egen
beskrivelse af situationen. Efter nævnets opfattelse bevirker det forhold, at
(A) er blind ikke i sig selv, at der kan ske tilsidesættelse af lovfæstede
ansøgningsfrister. Der er ikke i sagen oplysninger om, at (A) ikke havde
mulighed for at kunne sætte sig ind i ansøgning, vejledning mv. Nævnet
bemærker, at (A) ikke havde henvendt sig til kommunen med oplysning om sin
særlige situation eller med særlige spørgsmål i anledning af
ansøgningen.”
Med brev
af 6. juli 2000 bad jeg om A’s bemærkninger til kommunens udtalelse af
24. maj
2000 og det sociale nævns udtalelse af 29. juni 2000.
I et brev
af 23. juli 2000 kommenterede A myndighedernes udtalelser. A skrev bl.a.
følgende:
”Både i
brevet fra Statsamtet og Socialcentret bemærker man at kommunen ikke var
bekendt med at jeg var blind på det tidspunkt hvor flytningen fandt sted. Det
er rigtigt at jeg ikke havde oplyst forvaltningen om dette, da mit handicap
kun
indirekte har betydning for min boligstøtte. Jeg kunne selvfølgelig have
oplyst
at jeg var blind da jeg kontaktede boligafdelingen, ifølge deres optegnelser
den 1. oktober, men det havde jo ikke nyttet noget. Jeg var fuldstændig klar
over at hvis jeg skulle indgive en ny ansøgning om boligstøtte ville det
forhold at jeg er blind intet ændre i den sag. Det ville ikke være muligt at
fravige en regel om skriftlig ansøgning. I et sådant tilfælde ville det altså
ingen betydning have at oplyse at jeg er blind, som jeg ser det vil det være
en
ligegyldig oplysning, men jeg kan forstå at sådan ser man ikke på det i
boligstøtteafdelingen. Her skal der nemlig forelægges en grund til at man
yder
telefonisk rådgivning af en højere kvalitet end normalt, og det normale er at
man forventer at enhver ansøger kan læse det materiale der udsendes og derfor
gives der ingen telefonisk rådgivning. Det er en interessant holdning når det
er sådan at kun pensionister overhovedet er berettiget til at modtage
boligstøtte, og der er en rimelig formodning om at en del personer i denne
gruppe vil have svært ved at forstå de meget tekniske boligstøtteregler.
Det
bemærkes i brevet fra Statsamtet at man mener at jeg kendte til min flytning
før den 1. september 1999. Det er ikke tilfældet. Vi fik først endelig besked
om at man fra vores udlejers side ville acceptere bytningen af lejligheder i
starten af september, og formelt set først fra den 1. oktober. På grund af
velvilje fra vores lokale ejendomsfunktionær var det imidlertid muligt at
foretage indflytning i de nye lejligheder allerede i starten af september. Da
kontrakten på min nye lejlighed først trådte i kraft den 1. oktober, var jeg
af
den fejlagtige opfattelse at der ikke var problemer med den boligstøtte der
var
udbetalt for september måned.”
Den 11.
august 2000 bad jeg – under henvisning til A’s brev af 23. juli
2000 – det
sociale nævn og kommunen om en supplerende udtalelse i sagen. Jeg skrev bl.a.
følgende:
”Jeg
beder om at myndighederne bl.a. kommenterer (A)’s bemærkninger på side
2,
sidste afsnit, om hvornår han fik viden om tidspunktet for den forestående
flytning.”
Den 26.
september 2000 afgav kommunen en supplerende udtalelse i sagen. Af udtalelsen
fremgik bl.a. følgende:
”Det er
forvaltningens opfattelse, at ansøger var bekendt med flytningen forud for
udbetaling af boligstøtten for september måned.
Dette
underbygges af telefonsamtale den 25.9.00 med medarbejder (D) ved (E), som er
udlejer af boligerne.
Ifølge
(D) har (E) den 11.8.99 modtaget ansøgning fra (C), som ansøger har byttet
lejlighed med, om tilladelse til at hun og ansøger måtte bytte lejlighed.
Den
23.8.99 fremsendte man tilladelse til bytningen.
Den
8.9.99 fremsendte man lejekontrakten til ansøger.”
Den 29.
september 2000 bad det sociale nævn A om at sende A’s eventuelle
bemærkninger
til kommunens udtalelse.
I et brev
af 1. oktober 2000 kommenterede A kommunens udtalelse. A skrev bl.a.
følgende:
”Det
bemærkes i brevet fra Statsamtet at man mener at jeg kendte til min flytning
før den 1. september 1999. Det er ikke tilfældet. Vi fik først endelig besked
om at man fra vores udlejers side ville acceptere bytningen af lejligheder i
starten af september, og formelt set først fra den 1. oktober. På grund af
velvilje fra vores lokale ejendomsfunktionær var det imidlertid muligt at
foretage indflytning i de nye lejligheder allerede i midten af september. Da
kontrakten på min nye lejlighed først trådte i kraft den 1. oktober, var jeg
af
den fejlagtige opfattelse at der ikke var problemer med den boligstøtte der
var
udbetalt for september måned.
Forvaltningen
bygger dette svar på en telefonsamtale med en medarbejder hos (E). Som det
kan
ses af kopi af ansøgningen om at flytte lejligheder, så var det en fælles
ansøgning, og ikke som det fejlagtigt angives fra forvaltningens side en
ansøgning fra (C). Der angives en række påståede datoer for hvornår man hos
(E)
har sendt dels brev med en godkendelse af bytningen af lejligheder, og en
anden
dato for hvornår kontrakten til min nye lejlighed er fremsendt fra (E)’s
side.
Det er jo påstande der er underbygget af absolut ingenting! Hvis man vil
bygge
forvaltningsafgørelser på mundtlige oplysninger, så kan jeg jo sagtens
fremkomme med andre datoer, det skal dog bemærkes, at jeg ikke ønsker at
synke
så dybt. Jeg finder at det er bekymrende at man i forvaltningen nøjes med at
indhente mundtlige oplysninger i en sag der nu er over 12 måneder gammel.
Endelig skal jeg gøre opmærksom på at det intet ændrer ved noget som helst at
vi fik bekræftelse fra (E) i slutningen af august, bemærk at jeg lader
tvivlen
komme forvaltningen til gode, det har den tydeligvis brug for. Det er nemlig
sådan at jeg betalte husleje i hele september måned, da den nye kontrakt
først
trådte i kraft den 1. oktober 1999. På grund af velvilje fra vores lokale
funktionær kunne istandsættelsen af lejligheden foretages allerede fra den 5.
september og derfor kunne den faktiske indflytning ske omkring 15. september.
Men jeg betalte husleje for min gamle lejlighed i hele september måned og
derfor troede jeg som tidligere anført at boligstøtten ikke skulle ændres før
den 1. oktober.”
Det sociale
nævn bad i et brev af 9. oktober 2000 kommunen om at sende eventuelle
bemærkninger
til A’s brev inden 10 dage. Kommunen meddelte i et brev af 19. oktober
2000 at
kommunen ikke havde yderligere bemærkninger til sagen.
Den 14.
november 2000 afgav det sociale nævn sin supplerende udtalelse i sagen. Det
sociale nævn skrev bl.a. følgende:
”I
skrivelse af 11. august 2000 har Ombudsmanden anmodet om supplerende
udtalelse
i anledning af (A)’s brev af 23. juli 2000, særligt med henblik på
kommentar
til (A)’s bemærkninger på side 2, sidste afsnit, om hvornår han fik
viden om
tidspunktet for den forestående flytning.
(A)’s
brev har været forelagt Århus Kommune, der i skrivelse af 26. september 2000,
fastholder, at (A) var bekendt med flytningen forud for udbetaling af
boligstøtte for september måned. Kommunen anser dette for underbygget ved
telefonisk henvendelse af 25. september 2000 til udlejer.
Det
fremgår videre af kommunens skrivelse, at udlejer den 11. august 1999 modtog
ansøgning fra (C) om tilladelse til, at hun og (A) måtte bytte lejlighed. Den
23. august 1999 sendte udlejer tilladelse til ombytning og den 8. september
1999 sendte udlejer lejekontrakt til (A).
Kommunen
har til skrivelse af 26. september 2000 bl.a. vedlagt kopi af skrivelse af
10.
august 1999 fra (C) og (A) til udlejer, hvori der anmodes om tilladelse til
ombytning af eksisterende lejemål.
Ved
skrivelse af 1. oktober 2000 sender (A) supplerende og uddybende bemærkninger
til sagen. Disse videresendes den 9. oktober 2000 til Århus Kommune, med
anmodning
om eventuelle bemærkninger.
Århus
Kommune oplyser i skrivelse af 19. oktober 2000, at kommunen ikke har
yderligere bemærkninger.
Det
Sociale Nævn har ikke yderligere bemærkninger til sagen. Det er Nævnets
opfattelse, at de forhold, der ligger til grund for Nævnets skrivelse af 29.
juni 2000 til Ombudsmanden bekræftes i kommunens skrivelse af 26. september
2000.
Særligt
for så vidt angår spørgsmålet om, hvornår (A) fik viden om tidspunktet for
den
forestående flytning, kan henvises til kontakten mellem (A) og
boligudlejer.”
Med brev
af 22. november 2000 sendte jeg A en kopi af det sociale nævns udtalelse og
bad
i den forbindelse om A’s eventuelle bemærkninger. A fremsatte ikke
yderligere
bemærkninger.
Ombudsmandens udtalelse
”Århus Kommune og Det Sociale Nævn for Århus Amt traf afgørelse om at
den udbetalte boligstøtte for perioden 16. september 1999 – 31. oktober
1999 skulle tilbagebetales. Baggrunden herfor var at De den 1. oktober 1999
havde oplyst boligstøttekontoret at De den 16. september 1999 var flyttet, og
at De den 13. september 1999 havde meddelt flytning til Folkeregistret.
Endvidere traf Århus Kommune og Det Sociale Nævn for Århus Amt afgørelse om
ikke at udbetale Dem boligstøtte til Deres nye lejemål fra tidspunktet for
Deres flytning, men fra begyndelsen af den måned der fulgte nærmest efter at
De havde indgivet ansøgning om boligstøtte til Deres nye lejemål – dvs.
fra 1. november 1999.
Regelgrundlaget
Regler om bortfald af boligstøtte i forbindelse med flytning er fastsat i §
42, stk. 3, 1. pkt., i boligstøtteloven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 112
af 24. februar 1999 med senere ændringer). Bestemmelsen i boligstøttelovens §
42 havde følgende ordlyd:
’Boligstøtte beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Boligministeren kan fastsætte
regler om udbetaling af boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter
regler, som er fastsat af boligministeren i medfør af 2. pkt., kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen.
’
Spørgsmålet om bortfald af boligstøtte i forbindelse med fraflytning er
endvidere omtalt i vejledning nr. 11043 af 1. oktober 1999 om individuel
boligstøtte. I vejledningens punkt 13.2.4 er bl.a. anført følgende (svarer
indholdsmæssigt til punkt 13.2.6 i den tidligere gældende vejledning nr. 120
af 13. august 1997):
’Flytter
boligtageren, bortfalder boligstøtten fra fraflytningsdagen, jf. § 42, stk.
3.
Dette gælder også ved flytning til plejehjem efter den hidtidige bistandslov,
jf. § 140 i lov om social service. Retten til boligstøtte bortfalder fra
fraflytningsdagen, og eventuelt for meget udbetalt boligstøtte skal
tilbagebetales.
Det er en
forudsætning for tilbagebetaling af boligstøtte vedrørende en periode efter
fraflytningsdagen, at tilbagebetalingsbetingelserne i § 47, stk. 6, er
opfyldt
på det tidspunkt, hvor boligstøtten modtages, dvs. enten at oplysningspligten
er tilsidesat, og at der foreligger et bebrejdelsesværdigt forhold i
forbindelse
hermed (dvs. at støttemodtageren vidste, at der burde være givet oplysning),
eller at boligstøtten er oppebåret uberettiget og mod bedre vidende. –
Retten
til boligstøtte til den hidtidige bolig opretholdes dog fortsat, hvis
støttemodtageren anvises midlertidigt botilbud i boformer som nævnt i kapitel
18 i lov om social service, på plejehjem eller i en ældrebolig.
Ved
fraflytningsdagen forstås datoen for den fysiske, faktiske fraflytning. Som
udgangspunkt herfor kan datoen for folkeregisterframelding lægges til grund.
Såfremt ansøgeren kan dokumentere, at fraflytning faktisk er sket på et
senere
tidspunkt, eller kommunen kan dokumentere, at fraflytning er sket på et
tidligere tidspunkt, lægges dette dog til grund ved boligstøtteberegningen.
Hvis en
boligtager i forbindelse med leje eller køb af en ny bolig i nogle måneder
råder over to boliger, kan boligtageren alene modtage boligstøtte til den
bolig, vedkommende faktisk bebor.
Såfremt
en boligtager siger lejemålet op med kontraktmæssigt varsel, normalt 3
måneder,
men flytter efter f.eks. 2 måneder, er boligtageren ikke berettiget til
boligstøtte i den sidste måned, selv om der består en forpligtelse til at
betale leje i hele perioden.’
Boligstøttelovens
§ 43, stk. 3, indeholder en bestemmelse om oplysningspligt. Dagældende § 43,
stk. 3, havde følgende ordlyd:
’Ansøgerne
skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse
eller bortfald af boligstøtten.’
Regler om
efterregulering af boligstøtte er fastsat i boligstøttelovens §§ 47-52.
Betingelserne for at kræve for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetalt er
fastsat i boligstøttelovens § 47, stk. 6, som havde følgende ordlyd:
’Har
ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2 undladt at give
meddelelse som omhandlet i § 43, stk. 3, eller mod bedre vidende
uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale
det
beløb, der er oppebåret med urette.’
Regler om
tidspunktet fra hvilket boligstøtte kan ydes, er fastsat i boligstøtteloven §
40, stk. 1, 2. pkt., og § 40, stk. 2. Dagældende boligstøttelovens § 40, stk.
1
og 2, havde følgende ordlyd:
’Ansøgning
om boligstøtte indgives til kommunalbestyrelsen. Boligstøtte ydes med
virkning
fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens
indgivelse.
Stk. 2.
Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan
kommunalbestyrelsen, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en
anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen,
når
denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.’
Boligministeriet
udsendte i september 1997 en meddelelse om tilbagebetaling af for meget
udbetalt
boligstøtte bl.a. i forbindelse med fraflytning midt i en måned. Af
meddelelsen
fremgår bl.a. følgende:
”Tilbagebetaling af for meget udbetalt
boligstøtte.
Boligministeriet
har i den senere tid bl.a. på baggrund af en række ankenævnsafgørelser
modtaget
flere forespørgsler fra kommuner vedrørende tilbagebetaling af boligstøtte i
to
situationer nemlig:
1.
2.
Tilbagebetaling i forbindelse med fraflytning midt i en måned.
På denne
baggrund kan Bygge- og Boligstyrelsen oplyse følgende:
ad. 2.
Det
fremgår af boligstøttelovens § 42, at ved flytning bortfalder boligstøtten
fra
fraflytningsdagen. En boligstøttemodtager kan derfor ikke med rette oppebære
boligstøtte til en fraflyttet bolig efter fraflytningsdagen, uanset om
fraflytningen er sket midt i en måned.
På
baggrund af en række ankenævnsafgørelser samt udtalelse fra Folketingets
Ombudsmand er det Boligministeriets vurdering, at det er en forudsætning for,
at en kommune kan kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte i
forbindelse med en boligstøttemodtagers fraflytning, at
tilbagebetalingsbetingelserne
i boligstøttelovens § 47 stk. 6 er opfyldt – d.v.s. at støttemodtageren
har
undladt at give meddelelse eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret
boligstøtten – på det tidspunkt, hvor boligstøtten modtages.
Med
hensyn til oplysningspligt har Folketingets Ombudsmand tilkendegivet det
synspunkt, at oplysningspligten ikke kan tilsidesættes, før selve
fraflytningstidspunktet, og at tilbagebetalingskrav vedrørende den måned,
hvor
flytning sker, derfor ikke kan rejses med henvisning til, at
oplysningspligten
er tilsidesat. Derimod kan tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte
ifølge ombudsmanden ske under henvisning til, at støttemodtageren uberettiget
har oppebåret boligstøtte mod bedre vidende. Dette kan være tilfældet, hvis
den
pågældende allerede inden udgangen af den forudgående måned vidste, at
flytning
skulle ske.
Boligministeriet
er på den baggrund af den opfattelse, at hvis en støttemodtager først efter
udbetaling af boligstøtte for en måned ved, at flytning skal ske i den
pågældende måned, kan der ikke rejses krav om tilbagebetaling af den
udbetalte
boligstøtte for den del af måneden, der ligger efter fraflytningsdagen. Dette
gælder, uanset at boligstøtten efter § 42 er bortfaldet fra
fraflytningsdagen.
Hvis en
boligstøttemodtager søger om boligstøtte til en ny bolig fra en
indflytningsdato, der ligger umiddelbart efter fraflytningsdagen fra den
hidtidige bolig, hvortil der er ydet boligstøtte, vil der i overensstemmelse
med boligstøttelovens § 40, stk. 2, kunne udbetales boligstøtte til den nye
bolig fra indflytningsdagen. Dette er tilfældet, uanset at tilbagebetaling af
for meget udbetalt boligstøtte for den hidtidige bolig ikke kan kræves for
den
resterende del af den måned, der såvel udflytningsmåned fra den hidtidige
bolig
som indflytningsmåned for den nye bolig.’
1. Afgørelsen om tilbagebetaling af
boligstøtte udbetalt for perioden fra den 16. september 1999 til den 31.
oktober 1999.
a. Spørgsmålet om berettigelsen af den
modtagne boligstøtte
Det
fremgår af sagen at De over for kommunen oplyste at De var fraflyttet Deres
tidligere bolig den 16. september 1999. Endvidere fremgår det at De flyttede
Deres folkeregisteradresse pr. 13. september 1999, samt at Deres nye
lejekontrakt var gældende fra den 1. oktober 1999. Århus Kommune og Det
Sociale
Nævn for Århus Amt har ved deres afgørelser om tilbagebetaling af boligstøtte
lagt til grund at De fraflyttede Deres tidligere bolig den 16. september
1999,
og at De fra denne dato ikke var berettiget til boligstøtte for så vidt angik
den fraflyttede bolig.
Ved min
gennemgang af sagen har jeg ikke fundet anledning til at kritisere
myndighedernes opfattelse på dette punkt.
b. Tilbagebetalingsspørgsmålet
Spørgsmålet
om hvorvidt De var berettiget til boligstøtte efter den 16. september 1999,
er
principielt forskelligt fra spørgsmålet om hvorvidt (hele) den allerede
udbetalte ydelse kunne kræves tilbagebetalt. Om kommunen kunne kræve den for
meget udbetalte boligstøtte tilbagebetalt, forudsatte at betingelserne i
boligstøttelovens § 47, stk. 6, var opfyldt. Ifølge denne bestemmelse kræves
det at ansøgeren har undladt at give meddelelse om forhold der er relevante
for
beregningen af støtten, eller at ansøgeren modtog hjælp uberettiget mod bedre
vidende.
Heri
ligger at ansøgeren har været i ond tro, dvs. har udvist et
bebrejdelsesmæssigt
forhold. Efter min mening kan der ikke uden videre sluttes fra det forhold at
De faktisk fraflyttede Deres lejlighed, til at antage at De på tidspunktet
for
udbetalingen af boligstøtten var i ond tro. Det må yderligere kræves at De
inden udbetalingstidspunktet vidste (eller burde vide) at De ville fraflytte
lejemålet, og at De derfor ikke ville være berettiget til boligstøtte.
Dette
indebærer efter min mening at afgørelsen af hvorvidt den allerede udbetalte
ydelse kunne kræves tilbagebetalt, måtte træffes for hver måned for sig. De
foreliggende oplysninger viser at De i slutningen af august 1999 fik kendskab
til at De ville kunne bytte lejlighed pr. 1. oktober 1999. På et tidspunkt
herefter viste det sig at flytningen kunne fremskyndes til midten af
september
1999.
Jeg har
herefter ikke grundlag for at kritisere at kommunen og det sociale nævn
pålagde
Dem et tilbagebetalingskrav for så vidt angår perioden fra den 1. oktober til
den 1. november 1999. Derimod mener jeg ikke at der var grundlag for at
pålægge
Dem tilbagebetalingspligt for perioden 16. september til 1. oktober 1999.
Jeg har derfor henstillet til det sociale nævn
at nævnet genoptager sagen og tager stilling til om De kan anses for at
opfylde
de subjektive betingelser for at blive pålagt et tilbagebetalingskrav for
perioden 16. september til 1. oktober 1999.
1.1. Århus Kommunes afgørelse i sagen
A. Partshøring
Begrebet partshøring indebærer at en part i en
sag får mulighed for at udtale sig om sagen forud for at der træffes
afgørelse
i sagen. Reglerne om hvornår en forvaltningsmyndighed har pligt til at
partshøre,
fremgår af forvaltningslovens kapitel 5, herunder § 19:
’§ 19.
Kan
en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i
besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,
må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med
oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det
gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og
er
af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en
frist
for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
’
Efter
forvaltningslovens § 19, stk. 1, har en myndighed pligt til at partshøre når
der i en afgørelsessag foreligger væsentlige oplysninger om sagens faktiske
omstændigheder som er til ugunst for parten, og som er af betydning for
myndighedens afgørelse. Det er i bestemmelsen forudsat at parten ikke kan
antages at have kendskab til at myndigheden er i besiddelse af disse
oplysninger.
Myndigheden
har ansvaret for at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang, og
partshøringsreglerne skal bl.a. sikre at parten får lejlighed til at
kontrollere beslutningsgrundlaget inden myndigheden træffer afgørelse.
Eventuelle tvivlsomme punkter – eller egentlige fejl – i
beslutningsgrundlaget
kan herved påpeges af parten, og parten får desuden mulighed for at tilføje
sagen sine synspunkter i forbindelse med partshøringen. Reglerne skal
endvidere
styrke de berørte borgeres tillid til den måde hvorpå forvaltningsmyndigheden
behandler deres sager.
Manglende underretning om den verserende sag
Kommunens
afgørelse om at pålægge Dem tilbagebetalingspligt blev meddelt i brev af 1.
november 1999. Afgørelsen blev truffet uden at kommunen forinden havde gjort
Dem bekendt med at der verserede en sag mod Dem om tilbagebetaling af
boligstøtte.
En
myndighed som er i besiddelse af faktiske oplysninger af væsentlig betydning
for sagens afgørelse, og som en part ikke kan antages at være bekendt med,
skal
inden der træffes afgørelse, som hovedregel gøre parten bekendt hermed og
give
denne mulighed for at udtale sig såfremt oplysningerne er til ugunst for den
pågældende, jf. forvaltningslovens kapitel 5.
Det
antages at bestemmelserne i kapitel 5 medfører at en part i de tilfælde hvor
en
sag behandles af en myndighed uden at parten er bekendt hermed, skal gøres
bekendt med sagens eksistens inden der træffes afgørelse, jf. forarbejderne
til
forvaltningsloven, Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 94. Jeg henviser
herudover til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave
(1999),
s. 351, og til Østre Landsrets dom, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1997,
s. 223. Jeg har endvidere tidligere beskæftiget mig med dette spørgsmål, jf.
eksempelvis Folketingets Ombudsmands beretning for året 1986, s. 82ff*, og
Folketingets Ombudsmands beretning for året 1999, s. 257ff*, særligt s. 275.
Jeg mener
på den baggrund at kommunen inden den traf afgørelse, skulle have gjort Dem
bekendt med den verserende sag vedrørende tilbagebetaling af boligstøtte.
Manglende underretning om de faktiske
oplysninger som havde betydning for afgørelsen
Kommunens
afgørelse om at pålægge Dem tilbagebetalingspligt blev meddelt i brev af 1.
november 1999. Afgørelsen byggede på oplysninger kommunen havde modtaget fra
Dem
da De den 1. oktober 1999 telefonisk orienterede kommunen om at De var
flyttet
den 16. september 1999, og på oplysninger kommunen havde modtaget den 25.
oktober 1999 i Deres ansøgning om boligstøtte til Deres nye bolig. Afgørelsen
blev truffet uden at kommunen havde orienteret Dem om at sagen var taget op
til
behandling.
Ifølge
partshøringsreglerne kan myndigheden ikke undlade at partshøre alene af den
grund at parten har kendskab til de faktiske oplysninger som danner grundlag
for myndighedens afgørelse, hvilket f.eks. vil være tilfældet når parten selv
har afgivet oplysningerne til myndigheden. Det er yderligere en betingelse at
parten må antages at være bekendt med at oplysningerne har indflydelse på
myndighedens afgørelse. Jeg henviser til Garde, Nørgaard og Revsbech,
Forvaltningsret, sagsbehandling, 5. udgave, (2001), s. 184.
Århus
Kommune havde ikke forud for afgørelsen oplyst Dem om at der eksisterede en
tilbagebetalingssag vedrørende Deres boligstøtte. De havde derfor ikke
kendskab
til at Deres oplysninger havde betydning for kommunens efterfølgende
afgørelse.
Allerede
af den grund er det min opfattelse at Århus Kommune ikke kunne undlade at
foretage partshøring i Deres sag under henvisning til at De kendte til de
faktiske oplysninger som dannede grundlag for afgørelsen af 1. november 1999.
Afsluttende vedrørende kommunens manglende
partshøring
Det er
min opfattelse at det er kritisabelt at kommunen ikke forud for afgørelsen
gjorde Dem bekendt med at der var rejst en sag om tilbagebetaling af
boligstøtte,
og med de faktiske oplysninger som dannede grundlag for kommunens afgørelse,
således at De havde mulighed for at udtale Dem herom. Jeg har gjort Århus
Kommune bekendt med min opfattelse.
B. Begrundelse
Ifølge
forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse når den meddeles skriftligt, være
ledsaget af en begrundelse medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende
part medhold.
Kravene
til begrundelsens indhold fremgår af forvaltningslovens § 24 som har følgende
ordlyd:
’§ 24.
En begrundelse for en afgørelse
skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke
afgørelsen
er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et
administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har
været bestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt
væsentlig
betydning for afgørelsen.
Stk. 3.
Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at
kunne
benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige
for
afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller
offentlige interesser, jfr. § 15.’
Ved brev
af 1. november 1999 meddelte Århus Kommune Dem at De skulle tilbagebetale
3.617
kr. i for meget udbetalt boligstøtte. Kommunen henviste i afgørelsen til
boligstøttelovens
kapitel 8.
Jeg mener
at det er helt utilstrækkeligt alene at henvise til boligstøttelovens kapitel
8. Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1, at der skal henvises til de
anvendte bestemmelser, dvs. paragraf, stykke osv., det vil i denne sag sige
boligstøttelovens § 42, stk. 3, 1. pkt., § 43, stk. 3, og § 47, stk. 6.
Kommunens
brev indeholdt ingen beskrivelse af de faktiske oplysninger afgørelsen
byggede
på. I forvaltningslovens § 24, stk. 2, står at begrundelsen ’om
fornødent’ skal
indeholde en kort redegørelse for sagens faktiske oplysninger.
Jeg anser
det for kritisabelt at Århus Kommune ikke ledsagede sin afgørelse med en
fyldestgørende begrundelse. Jeg har gjort Århus Kommune bekendt med min
opfattelse.
1.2. Det sociale nævns afgørelse
A. Partshøring
Efter at
Århus Kommune havde truffet afgørelse i Deres sag, var De naturligvis bekendt
med at der eksisterede en sag. Endvidere var De bekendt med de faktiske
oplysninger der indgik i kommunens afgørelse af sagen.
Det sociale nævn forholdt sig ikke i sin
afgørelse til kommunens manglende underretning af Dem om at
der var
rejst en sag om tilbagebetaling af boligstøtte, og om de faktiske oplysninger
som dannede grundlag for kommunens afgørelse. Jeg mener det er beklageligt at
nævnet ikke i sin afgørelse forholdt sig til kommunens manglende partshøring.
Jeg har gjort Det Sociale Nævn for Århus Amt bekendt med min opfattelse.
B. Begrundelse
Det
sociale nævn anførte i sin afgørelse at ’det er en forudsætning for at
kræve
boligstøtte tilbage i fraflytningssituationen, at boligstøttemodtageren har
tilsidesat sin oplysningspligt eller mod bedre vidende uberettiget har
oppebåret boligstøtten – på det tidspunkt, hvor boligstøtten
modtages’.
Det
fremgår imidlertid ikke af nævnets afgørelse at nævnet foretog en konkret
vurdering af hvorvidt De havde tilsidesat Deres oplysningspligt eller mod
bedre
vidende oppebåret boligstøtte. Dertil kommer at det sociale nævn i sin
afgørelse af 20. januar 2000 alene henviste til bestemmelserne i § 40 og §
42,
stk. 3, i boligstøtteloven.
En
vurdering af et krav om tilbagebetalingspligt af boligstøtte skal foretages
efter bestemmelserne i boligstøttelovens § 47, stk. 6 (eventuelt) sammenholdt
med § 43. stk. 3.
Det
sociale nævns afgørelse indeholdt ikke en henvisning til disse bestemmelser.
Det
sociale nævn henviste i sin afgørelse til ’vejledningen punkt
13.2.6’ uden at
nævne vejledningens navn eller nummer og dato. Det mener jeg ikke er
tilstrækkeligt. Jeg har lagt vægt på at Boligministeriet havde udsendt en ny
vejledning (nr. 11043) den 1. oktober 1999. Vejledningen om bortfald af
boligstøtte er i denne gengivet under punkt 13.2.4, svarende til punkt 13.2.6
i
den tidligere vejledning (nr. 120 af 13. august 1997).
Jeg anser
det for kritisabelt at det sociale nævn ikke ledsagede sin afgørelse med en
fyldestgørende begrundelse.
Jeg har
gjort Det Sociale Nævn for Århus Amt bekendt med min opfattelse.
2. Afgørelserne om boligstøtte til nyt
lejemål
Efter
reglerne i boligstøtteloven udbetales boligstøtte med virkning fra den 1. i
måneden efter at kommunen har modtaget ansøgning om boligstøtte. Ansøges der
om
boligstøtte i forbindelse med flytning, kan boligstøtten dog udbetales med
virkning fra indflytningstidspunktet, jf. boligstøttelovens § 40, stk. 1 og
2.
Under min
gennemgang af denne del af sagen har jeg ikke fundet grundlag for at
kritisere
resultatet af myndighedernes afgørelser om at tildele Dem boligstøtte med
virkning fra den 1. november 1999.
2.1. Århus Kommunes afgørelser
Ved Århus
Kommunes afgørelser af 8. og 23. november 1999 fik De tildelt boligstøtte pr.
1. november 1999 som var den førstkommende måned efter kommunens modtagelse
af
Deres ansøgning om boligstøtte. Da De ikke blev tildelt boligstøtte pr. 16.
september 1999 som var den dato De havde oplyst var Deres indflytningsdato,
fik
De ikke fuldt ud medhold. Århus Kommunes afgørelser skulle derfor ledsages af
en begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22.
Århus
Kommunes afgørelser af 8. og 23. november 1999 om tildeling af boligstøtte
indeholdt ikke en henvisning til de retsregler efter hvilke afgørelserne var
truffet. Endvidere fremgik det ikke af afgørelserne at kommunen vurderede at
De
ikke var berettiget til boligstøtte til Deres nye lejemål fra
indflytningsdagen, og afgørelserne indeholdt ikke en redegørelse for de
faktiske forhold som lå til grund for kommunens vurdering.
Kommunens
afgørelser om tildeling af boligstøtte pr. 1. november 1999 opfyldte således
ikke forvaltningslovens krav til en fyldestgørende begrundelse. Det anser jeg
for kritisabelt. Jeg har gjort Århus Kommune bekendt med min opfattelse.
Denne del
af sagen har endvidere givet mig anledning til følgende overvejelser:
2.2. Vejledning
Ved
forvaltningslovens § 7, stk. 1, er der pålagt myndighederne en vis pligt til
at
yde vejledning. Forvaltningslovens § 7, stk. 1, er sålydende:
’§7.
En forvaltningsmyndighed skal i
fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter
henvendelse
om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.’
Efter
bestemmelsen i forvaltningslovens § 7 gælder vejledningspligten kun i
afgørelsessager og i forhold til ’personer, der retter henvendelse om
spørgsmål
inden for
myndighedens sagsområde’. Det
følger imidlertid af god forvaltningsskik at myndigheden også i andre
tilfælde
skal give vejledning. Vejledningspligten foreligger herefter når parten i en
konkret sag der er eller vil kunne komme til behandling hos
forvaltningsmyndigheden,
udtrykkeligt anmoder om oplysninger vedrørende fortolkning og udfyldning af
regelgrundlaget, praksis og formalia som har klar betydning for partens
varetagelse af sine interesser under sagen.
Det
antages at myndigheden også har pligt til at vejlede en borger som
myndigheden
er i forbindelse med, selv om vedkommende ikke direkte eller indirekte har
bedt
om vejledning, men hvor det fremstår som naturligt og relevant at give
borgeren
information og vejledning i anledning af den sag som har givet anledning til
kontakten mellem myndighed og borger.
Jeg
henviser til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 1999, s. 204ff,
og
til Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 1994, s. 259ff.
Det
fremgår af sagen at kommunen ikke mundtligt orienterede Dem om fristen for
indgivelse af ansøgning om boligstøtte i tilknytning til en flytning da De
den
1. oktober 1999 rettede telefonisk henvendelse til kommunen. Derimod fik De i
forlængelse af telefonsamtalen tilsendt et skema til ansøgning om
boligstøtte.
Århus
Kommune har i udtalelsen af 24. maj 2000 oplyst at der ’[s]om en del af
ansøgningsskemaet forefindes en løs vejledning, som bl.a. informerer om, fra
hvilket tidspunkt man er berettiget til boligstøtte’. Endvidere fremgår
det af
kommunens udtalelse at kommunen ikke i almindelighed ved udlevering af
ansøgningsskema informerer om forhold som er omtalt i vejledningen, medmindre
en borger spørger til boligstøttereglernes indhold.
Jeg har
ved min gennemgang af sagen overvejet om en borger der ved personlig
henvendelse
til myndigheden får udleveret en generel vejledning, også skal vejledes
individuelt om forhold som borgeren ikke udtrykkeligt har bedt om vejledning
om, men som det fremstår naturligt og relevant at give borgeren information
og
vejledning om.
Jeg havde
fundet det naturligt at kommunen ved Deres telefoniske henvendelse havde
vejledt Dem om den særlige frist der gælder for indgivelse af ansøgning om
boligstøtte i forbindelse med en flytning, i betragtning af at De oplyste at
De
var flyttet og der således ikke var mere end knap 14 dage tilbage af fristen.
Jeg mener imidlertid ikke at have fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse
det
for kritisabelt at De ikke blev vejledt. Jeg har herved lagt vægt på at De
fik
skriftlig vejledning, og at kommunen ikke på daværende tidspunkt var bekendt
med at De er blind, samt at De var opmærksom på at De skulle indgive
ansøgning
om boligstøtte til det nye lejemål.
2.3. Ansøgningsfristen
Ved min
gennemgang af denne del af sagen har jeg endvidere overvejet om kommunen og
det
sociale nævn burde havde taget stilling til om der kunne gives dispensation
fra
fristen i boligstøttelovens § 40, stk. 2, for indgivelse af ansøgning om
boligstøtte i forbindelse med en flytning.
Spørgsmålet
om dispensation fra fristen for indgivelse af ansøgning i lovens § 40, stk.
2,
er ikke nærmere belyst i sagen.
Jeg har
derfor ikke på det foreliggende grundlag haft anledning til nærmere at
undersøge dette spørgsmål.
Jeg henleder Deres opmærksomhed på at De ved
henvendelse til kommunen kan bede kommunen om at tage stilling til muligheden
for at dispensere fra fristen i lovens § 40, stk. 2, henset til at De i hele
perioden opfyldte betingelserne for at modtage boligstøtte, at De i hele
perioden havde boet til leje i samme lejlighedskompleks, og at De ikke var
opmærksom på ansøgningsfristen i lovens § 40, stk. 2.
Jeg
foretager mig herefter ikke mere i anledning af Deres henvendelse.”
Med brev
af 26. februar 2002 sendte det sociale nævn mig en kopi af kommunens brev af
7.
februar 2002 hvoraf det fremgik at kommunen havde frafaldet
tilbagebetalingskravet for perioden 16. september til 1. oktober 1999. Af det
sociale nævns brev fremgik det at nævnet derfor ikke anså det for påkrævet at
nævnet traf ny afgørelse om det nu frafaldne krav.
Den 11.
marts 2002 meddelte jeg det sociale nævn at jeg på det foreliggende grundlag
ikke foretog mig mere i sagen.
NOTER:
(*) FOB 1986, s. 82, og
1999, s. 257.
Lignende dokumenter
- Tilbagebetaling af boligstøtte Retsinformation · 1. marts 2005
- Tilbagebetaling af boligstøtte i anledning af efterbetalt pension Retsinformation · 7. november 2005
- Afslag på boligstøtte. Bindende forhåndsbesked. Retsinformation · 25. juni 2003
- Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling Retsinformation · 7. oktober 2015
- Omberegning af boligstøtte Retsinformation · 3. marts 2003
- Tilbagebetaling af boligsikring, udbetalt til flere ansøgere efter deres fælles husstandsindkomst Retsinformation · 16. februar 2019