Spring til indhold

Retsinformation

Tilbagebetaling og tildeling af boligstøtte. Vejledning. Partshøring

FOU nr 2001.457UdtalelserFolketinget2. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tilbagebetaling og tildeling af

boligstøtte. Vejledning. Partshøring

A klagede

til mig over myndighedernes afgørelser om tilbagebetaling og tildeling af

boligstøtte.

Det

fremgik af sagen at boligstøttekontoret i Århus Kommunes Social- og

Sundhedsforvaltning den 23. april 1996 modtog en ansøgning fra A og A’s

samlever om boligstøtte til lejligheden X. Den 6. maj 1996 bad kommunen A om

at

sende lejekontrakten på A’s lejlighed.

Kommunen

modtog kopi af A’s lejekontrakt den 10. maj 1996, og samme dag oplyste

kommunen

A at indtil A’s ansøgning om boligstøtte var færdigbehandlet, ville man

udbetale A et midlertidigt beløb på 1.831 kr. om måneden

-

første gang den 11. maj 1996. Samtidig meddelte boligstøttekontoret at der

eventuelt kunne ske regulering af den udbetalte boligstøtte når ansøgningen

var

færdigbehandlet.

I brev af

2. juli 1998 oplyste A kommunen om varsling af lejeforhøjelse, og A bad

derfor

om at den nye husleje blev medregnet i boligstøttebegningen. A vedlagde en

kopi

af varslingen til kommunens orientering.

Den 10.

september 1998 traf kommunen afgørelse om at A skulle tilbagebetale for meget

udbetalt boligydelse for perioden 01.01.1997

Læs alt

-

31.12.1997 på i alt 2.196

kr. Årsagen var en uoplyst indkomststigning i 1997 på 11.544 kr. Samtidig

oplyste kommunen at tilbagebetalingen ville ske ved modregning i den

fremtidige

boligstøtte.

I brev af

25. november 1998 bad kommunen A om følgende:

”Til brug

ved den årlige omregning af Deres boligstøtte pr. 1. januar 1999 skal man

bede

Dem returnere vedlagte skema senest den 04.12.1998 med oplysning om

husstandens

forventede indkomst i 1999.

Såfremt

skemaet ikke er indsendt inden nævnte frist, kan De ikke påregne udbetaling

af

boligstøtte den 1. januar 1999, idet udbetalingen i så fald indstilles

midlertidigt pr. 1. januar 1999.

Indsendes

skemaet først efter 1. januar 1999 vil boligstøtten være endeligt bortfaldet

fra 1. januar 1999.

”

Kommunen

oplyste endvidere A om at en klage over kommunens afgørelse kunne indbringes

for det sociale nævn inden 4 uger fra modtagelsen af kommunens brev.

Den 15.

december 1998 modtog kommunen A’s oplysninger om forventet indkomst i

1999.

Den 1.

februar 1999 traf kommunen afgørelse om at A fra den 1. januar 1999 på grund

af

nye indkomstoplysninger havde ret til 1.968 kr. om måneden i boligstøtte.

Kommunen trak 1.746 kr. i boligstøttegæld (således at gælden nu var 0 kr.),

og

A fik pr. 1. februar 1999 udbetalt 2.190 kr.

Den 1.

marts 1999 oplyste kommunen A om at Folketinget havde vedtaget en ændring af

boligstøtteloven, og at A pr. 1. marts 1999 havde ret til 1.885 kr. om

måneden

i boligstøtte.

Af

kommunens hjælpeskema fremgik det at A den 5. august 1999 telefonisk

kontaktede

kommunen. A havde oplyste at A’s samlever fraflyttede deres fælles hjem

den 1.

september 1999.

Den 1.

september 1999 traf kommunen følgende afgørelse:

”Fra den

1. september 1999 har De på grund af ændring i husstandens sammensætning ret

til 2.411 kr. om måneden.

De andre

oplysninger, der er benyttet ved beregningen af boligydelsen, fremgår af

tidligere boligstøttebreve. Om Deres oplysningspligt og ret til omregning af

boligydelsen henvises også til de tidligere breve.

Bemærk;

denne skrivelse er svar på Deres telefoniske henvendelse den 5.8.99, på grund

af at, cpr.nr. ( ) fraflytning den 1.9.1999 po.

De har

mulighed for at klage over denne afgørelse til det sociale nævn inden 4 uger

fra modtagelsen af dette brev.

”

Det

fremgik af sagen at A’s udlejer den 8. september 1999 underskrev en

allonge til

lejekontrakten vedrørende lejemålet X således at A indtrådte alene i alle

rettigheder og forpligtelser vedrørende lejemålet.

Den 23.

september 1999 skrev kommunen bl.a. følgende til A:

”Ved en

folkeregisterkontrol har vi konstateret, at (B), (C) står tilmeldt

folkeregistret på din adresse, men ikke er opført på din boligstøttesag.

Dette kan

have indflydelse på din boligstøtte, og du har pligt til at oplyse om alle

forhold, der kan betyde nedsættelse eller bortfald af boligstøtten. Vi skal

derfor bede dig om at udfylde vedlagte skema, som skal returneres inden 14

dage.

Det skal

bemærkes, at vi har indstillet udbetalingen af boligstøtte med virkning fra

den

1/11 1999. Udbetaling af boligstøtte kan herefter først genoptages, når de

ønskede oplysninger foreligger.

Vi tager

forbehold for senere regulering af boligstøtten for den periode, hvor

ovennævnte har været tilmeldt din adresse.”

Af

kommunens notater i sagen fremgik det at kommunen den 1. oktober 1999 blev

orienteret af A om at A den 16. september 1999 var flyttet til lejligheden Y.

Endvidere fremgik det at kommunen samme dag ville sende A et ansøgningsskema

vedrørende boligstøtte til det nye lejemål.

Kommunen

modtog A’s ansøgning om boligstøtte den 25. oktober 1999. Det fremgik af

A’s ansøgning

at A boede alene. Sammen med A’s ansøgning havde A vedlagt en kopi af

A’s

lejekontrakt hvoraf det fremgik at lejemålet begyndte den 1. oktober 1999.

Den 1.

november 1999 traf kommunen afgørelse om at A fra den 16. september 1999

-

på

grund af flytning

-

ikke fik udbetalt boligydelse til X, og at A fra den 1. november 1999

-

ligeledes på grund af flytning

-

ikke fik udbetalt boligydelse til samme adresse.

Kommunen mente at A i perioden 16. september 1999 – 31. oktober 1999

havde fået

3.617 kr. for meget udbetalt. Kommunen sendte beløbet til opkrævning og

gjorde

A opmærksom på A’s klagemuligheder. Kommunen anførte endvidere at

boligydelsen

var ophørt efter kapitel 8 i lov om individuel boligstøtte.

Den 8.

november 1999 skrev kommunen følgende til A:

”Vi har

modtaget Deres ansøgning om boligstøtte til lejligheden (Y).

Vi har

foreløbig beregnet Deres boligstøtte til 2.411 kr. pr. måned. De vil modtage

et

brev i slutningen af november med nærmere oplysninger om

beregningsgrundlaget.

Første

udbetaling finder sted 1.12.99 med 1.205 kr. efter fradrag på 3.617 kr., der

tidligere er udbetalt for meget til tidligere bolig, jfr. tidligere

skrivelse.”

Den 16.

november 1999 modtog Det Sociale Nævn for Århus Amt A’s klage over Århus

Kommunes

afgørelse af 1. november 1999. A skrev bl.a. følgende:

”På grund

af en formel fejl fra min side, nemlig at jeg ikke har indsendt ansøgning om

boligstøtte til min nye lejlighed inden 4 uger efter jeg har flyttet

folkeregisteradresse, kræver boligstøtteafdelingen den udbetalte boligstøtte

betalt tilbage. Der er flere forhold jeg mener bør tages i betragtning i

denne

sag. Den 1. oktober 1999 overtog jeg min nuværende lejlighed idet jeg

’byttede’

lejlighed med en anden beboer i samme byggeri. I starten af september

fraflyttede min kæreste vores forhenværende lejlighed (X). Derfor aftalte jeg

med den person jeg ’byttede’ lejlighed med at selve ombytningen

foregik så

hurtigt [som] muligt selv om vi formelt først kunne overtage lejlighederne 1.

oktober. Den 13. september var istandsættelsen af de 2 lejligheder afsluttet

og

lejlighederne var klar til indflytning og derfor meldte jeg min nye adresse

til

folkeregistret. Et par uger senere fik jeg brev fra Boligstøtteafdelingen

hvor

det blev meddelt at jeg kun ville få boligstøtte i oktober. Jeg kontaktede

boligstøtteafdelingen telefonisk for at få ændret mine boligoplysninger. Jeg

fik at vide at jeg skulle indgive en ny ansøgning om boligstøtte med

dokumentation

af min indtægt og kopi af min lejekontrakt. I den telefonsamtale blev der

intet

sagt om at ansøgningen skulle være indsendt senest 4 uger efter den dato hvor

jeg flyttede folkeregisteradresse inden 4 uger. Normalt vil man have en kopi

af

lejekontrakten før man flytter ind i en lejlighed, men fordi vi kunne

gennemføre ombytningen 2 uger før vi formelt overtog lejlighederne, havde jeg

ingen kontrakt til min nuværende lejlighed før lige omkring den 1. oktober.

Det

vil altså sige at jeg ikke har haft de nødvendige bilag i lidt over 2 uger

efter jeg flyttede folkeregisteradresse. Derudover skal det tages i

betragtning

at jeg er helt blind, hvilket betyder at jeg ikke selv kan udfylde

ansøgningsskemaet. Da man blandt andet skal oplyse personnummer på

ansøgningsskemaet

er det ikke en hvilken som helst person jeg lader udfylde dette skema hvilket

betyder at der kan gå noget tid før jeg har mulighed for at udfylde

ansøgningsskemaet.

Af disse årsager fik jeg ikke fremsendt min nye ansøgning om boligstøtte til

min

nuværende lejlighed før den 25. oktober. Da jeg dermed har overskredet 4

ugers

fristen kræver man den udbetalte boligstøtte i perioden fra den 13. september

til 1. november tilbagebetalt. Det skal oplyses at jeg fra den 1. november

har

fået beregnet boligstøtte til min nye lejlighed og at det nye beløb er 164

kroner mindre end det beløb jeg har fået udbetalt i boligstøtte til min

forhenværende lejlighed. Jeg mener man i denne sag bør tage hensyn til de

særlige faktorer; dels at jeg meget sent har fået de nødvendige papirer, at

jeg

ikke kendte til 4 ugers reglen da det ikke blev oplyst da jeg henvendte mig

til

boligstøtteafdelingen og at jeg er afhængig af andres hjælp til at udfylde

ansøgningsskemaet.

Af disse grunde mener jeg det bør være muligt at se bort fra den

overskridelse

af 4 ugers reglen der er forekommet, og derfor se bort fra kravet om at få

tilbagebetalt boligstøtten i oktober måned, men kun modregne det beløb der er

udover hvad jeg er berettiget til ifølge beregningen for min nuværende

lejlighed.”

Den 22.

november 1999 orienterede det sociale nævn A om at A’s klage var sendt

til

kommunen med anmodning om at kommunen genvurderede A’s sag.

Den 23.

november 1999 skrev kommunen følgende til A:

”

Denne

skrivelse erstatter skrivelsen af 8.11.99 om boligstøtte til lejligheden:

(Y).

Efter en

foreløbig beregning er De berettiget til en månedlig boligstøtte på 2.281 kr.

med virkning fra den 1.11.1999.

Beløbet

udbetales gennem boligforeningen.

Der

udbetales Dem fejlagtigt 3.617 kr. for meget, idet der ikke er blevet

modregnet

for meget udbetalt boligstøtte for tidligere periode, hvilket jeg beklager.

Beløbet

vil blive modregnet fra næste udbetalingsdato, 1.1.2000.

Første

udbetaling vil derfor først ske, når mellemværendet er udlignet.

Når

ansøgningen er endeligt færdigbehandlet, vil De få et brev med det grundlag,

Deres boligstøtte er beregnet efter.”

Den 24.

november 1999 modtog kommunen (fra det sociale nævn) A’s klage over

kommunens afgørelse

af 1. november 1999.

Kommunen

orienterede A i brev af 20. december 1999 om at kommunen (fra det sociale

nævn)

havde modtaget A’s klage. Samme dag sendte kommunen en udtalelse i sagen

til

det sociale nævn. Kommunen skrev følgende:

”

Vi har

modtaget vedlagte klage over vores afgørelse vedrørende boligstøtte, som vi

har

sendt den 8.11.1999.

Ved en

genvurdering efter By- og Boligministeriets bekendtgørelse af 22. januar 1993

og 20. maj 1998 må vi fastholde den påklagede afgørelse.

Den

23.9.1999 tilskrev vi pågældende om, vi havde konstateret, at 2 personer var

tilflyttet hans adresse.

I den

anledning kontaktede pågældende boligstøtteafdelingen og oplyste, at han var

fraflyttet sin hidtidige bolig, (X), den 16.9.99, hvorefter der blev tilsendt

pågældende ansøgningsskema til den nye lejlighed, og boligstøtten til den

hidtidige

lejlighed blev indstillet tilbagevirkende fra 16.9.1999.

Herved

blev der dannet et mellemværende på 3.617 kr., svarende til boligstøtten for

tiden 16.9-31.10.1999 som i edb-kørslen den 1.11 blev overført til

inddrivelse

via Århus kommunes inkassokontor på baggrund af indberetningen den 1.10.

Den

25.10.1999 modtog centret ny ansøgning fra pågældende til den lejlighed på

(Y),

som han ifølge folkeregistret var indflyttet i den 13.9.99.

Ansøgningen

blev behandlet og pågældende bevilget boligstøtte med virkning fra 1.11.99,

idet ansøgningen ikke var kontoret i hænde inden 1 måned efter

indflytningsdagen, jfr. vejledningen til ansøgningsskemaet.

Mellemværendet,

3.617 kr., blev herefter hjemtaget fra inkassokontoret til modregning i den

nye

boligstøtte.

Den 8.11.1999

blev pågældende tilskrevet om ny boligstøtte.

Den

23.11.1999 blev pågældende på ny tilskrevet, idet der var konstateret en

fejlberegning på sagen.

Herefter

er sagen endeligt færdigbehandlet i kørslen 1.1.2000, og der udbetales 3.308

kr. ultimo december, svarende til pågældendes tilgodehavende for tiden

1.11.-31.1. fratrukket mellemværendet på 3.617 kr. for ovennævnte periode.

Skrivelsen med resultatet af beregningen er d.d. tilsendt pågældende. I

vejledningen til ansøgningsskemaet fremgår i punkt 27, hvornår

ansøgningsfristen er. Endvidere fremgår, at sagen kan indsendes, selvom der

mangler bilag.

Ansøger

oplyste ved sin henvendelse den 1.10., at han var indflyttet den 16.9. Ud fra

denne oplysning havde pågældende altså yderligere 2 uger at få søgt i.

Efterfølgende ved ansøgningens behandling konstateredes imidlertid, at

flytning

ifølge folkeregistret fandt sted den 13.9. Altså skulle ansøgningen have

været

os i hænde inden den 14.10.

Såfremt

pågældende ved sin henvendelse den 1.10.99 havde forespurgt om

ansøgningsfristen, ville han naturligvis have fået oplyst dette, svarende

til,

hvad der står i ansøgningens punkt 27.

Der ses

ikke i sagen at være oplysninger om pågældendes manglende syn.

”

Den 5.

januar 2000 sendte det sociale nævn A en kopi af kommunens udtalelse af 20.

december 1999 og bad A fremkomme med eventuelle bemærkninger til sagen inden

14

dage.

I et brev

af 15. januar 2000 til det sociale nævn fremkom A med yderligere bemærkninger

til sagen. A skrev bl.a. følgende:

”Det

fremgår af den omstændelige og sprogligt

meget dårligt udformede redegørelse fra boligstøtteafdelingen, at vi er enige

om det faktiske forløb i sagen. Boligstøtteafdelingen fastholder deres

afgørelse uden at begrunde hvorfor den fastholdes. Det er slået fast at jeg

har

begået formelle fejl, men også at jeg hvis jeg ikke havde overskredet 4 ugers

grænsen havde fået det beløb, man stadig kræver tilbagebetalt. Det er jo

heldigvis ikke Boligstøtteafdelingen der træffer den endelige afgørelse i

denne

sag, så derfor kan deres indstilling ændres, eller som et minimum i hvert

fald

påføres en begrundelse.

Jeg

finder det yderst interessant at jeg faktisk kunne have indsendt

ufuldstændige

oplysninger inden 4 ugers fristen og senere fremsendt de manglende papirer.

Havde jeg vidst det havde jeg selvfølgelig gjort det!! Som jeg ser sagen er

denne oplysning en støtte for at man vælger at se bort fra 4 ugers fristen.

Fristen er sat for at få sluttet en sag om boligstøtte hurtigst muligt, og

det

kan derfor ikke være problematisk at se bort fra en regel der har en ren

administrativ funktion, i sager hvor der som i min sag er gode grunde til

det.

Det er jo

rigtigt at man formelt set ingen fejl har begået i denne sag, man har blot

heller ikke overhovedet bestræbt sig på at yde mig som borger en god service.

Havde man gjort det, ville denne sag aldrig have opstået. Havde den

medarbejder

jeg talte med telefonisk den 23. september sagt at jeg skulle være opmærksom

på

4 ugers fristen, og endda sagt at jeg ikke behøvede at indsende alle

oplysninger

inden denne frist, så havde jeg kendt til fristen og indsendt skemaet så det

havde været boligstøtteafdelingen i hænde inden den 14. oktober.

Man

skriver fra boligstøtteafdelingen at der intet sted i sagen står at jeg er

blind. Nej for den oplysning har ingen relevans i behandlingen af min

ansøgning. Til gengæld betyder mit synshandicap at jeg er meget afhængig af

at

få oplysninger fra det offentlige på andre måder end andre borgere. Netop af

denne grund henvendte jeg mig telefonisk til boligstøtteafdelingen. ( ) Med

den

mængde information jeg modtager i skriftlig form er det umuligt at få alt

læst

op i sin helhed. Boligstøtteskemaet indeholder utvivlsomt en længere

vejledning

i hvordan skemaet skal udfyldes. Jeg kan ikke huske om vejledningen findes i

et

særskilt papir, eller bag på ansøgningsskemaet. Hvis man tror at den person

jeg

får til at udfylde skemaet på forhånd læser hele vejledningen op tager man

grundigt fejl. Da jeg fik brevet konstaterede vi at det var et

ansøgningsskema,

og at vi havde brug for dels en lejekontrakt og dokumentation af min

årsindkomst, før vi kunne udfylde skemaet. Skulle jeg følge logikken hos den

meget lidt begavede ansatte i boligstøtteafdelingen skulle jeg så have

forlangt

at den person der læste brevet op alligevel gennemlæste både skemaet med alle

dets oplysninger, og derefter vejledningen fra den ene ende til den anden.

Alle

kan sige sig selv at den fremgangsmåde ikke er brugbar i den virkelige

verden,

men teoretisk er det det eneste at gøre for at sikre at jeg ved hvad jeg

skriver under på, og desuden ville vi på den måde været blevet opmærksomme på

fristen på de 4 uger.”

Det

sociale nævn traf afgørelse i sagen den 20. januar 2000. Af det sociale nævns

afgørelse fremgik bl.a. følgende:

”Kommunen

er berettiget til at kræve boligstøtte for den pågældende periode

tilbagebetalt.

Det

Sociale Nævn stadfæster således kommunens afgørelse.

Af

boligstøttelovens § 42, stk. 3 fremgår, at ved fraflytning bortfalder

boligstøtte fra fraflytningsdagen.

Af

vejledningen punkt 13.2.6 fremgår, at ved fraflytningsdagen forstås datoen

for

den fysiske faktiske fraflytning.

Hvis en

boligtager i nogle måneder råder over to boliger kan boligtageren alene

modtage

boligstøtte til den bolig, vedkommende rent faktisk bebor.

Af

’Meddelelse om Individuel Boligstøtte’ nr. 22 af september 1997

fremgår, at det

er en forudsætning for at kræve boligstøtte tilbage i

fraflytningssituationen,

at boligstøttemodtageren har tilsidesat sin oplysningspligt eller mod bedre

vidende uberettiget har oppebåret boligstøtten –

på det tidspunkt, hvor boligstøtten modtages.

Det

fremgår tillige af meddelelsen, at hvis man inden udgangen af forrige måned

vidste, at flytning skulle ske, har man uberettiget oppebåret boligstøtte mod

bedre vidende i den næstfølgende måned.

Af det til

sagen oplyste fremgår, at De den 1.10.99 meddelte boligstøttekontoret, at De

den 16.9.99 var flyttet. Den 13.9.99 meddelte De til folkeregistret flytning

fra lejligheden (X) til Deres ny lejlighed på samme adresse, men i

stueetagen.

Nævnet

har lagt til grund i sagen, at De er orienteret om Deres pligt til at oplyse

om

eksempelvis flytning.

På denne

baggrund finder nævnet grundlag for at stadfæste forvaltningens afgørelse om,

at boligstøtte for perioden 16.9 – 31.10.99 skal tilbagebetales.

Vedrørende

boligstøtte til Deres nye lejlighed kan følgende oplyses:

Udgangspunktet

er i § 40, at boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der

følger nærmest efter ansøgningens indgivelse.

Når

boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan kommunen,

uanset om ansøgeren hidtil har modtaget boligstøtte til anden bolig, lade

boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke

ligger

mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.

De er

tilkendt boligstøtte til Deres nye bolig med virkning fra den 1.11.99, idet

Deres ansøgning ifølge forvaltningens journal er registreret modtaget den

25.10.99. De er ifølge folkeregistret flyttet ind i Deres nye bolig pr.

13.9.99.

På denne

baggrund finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte forvaltningens

afgørelse om, at De først er berettiget til boligstøtte pr. 1.11.99.

Nævnet

finder ikke, at det af Dem oplyste om forholdene omkring flytningen,

manglende

lejekontrakt og det forhold, at De er blind, kan føre til andet resultat.

At den tilbagebetalingspligtige

boligstøtte modregnes i de fremtidige ydelser er i overensstemmelse med

boligstøttelovens § 49.

Retsgrundlaget for afgørelsen:

Afgørelsen

er truffet efter reglerne i boligstøttelovens §§ 40 og 42, der er vedlagt

tillige med uddrag af den tilhørende vejledning.”

Den 27.

januar 2000 rettede A henvendelse til mig om sagen.

Den 7.

marts 2000 bad jeg Det Sociale Nævn for Århus Amt om en udtalelse i sagen.

Jeg

bad det sociale nævn om forinden at indhente en udtalelse fra Århus Kommune

om

sagen. I mit brev til det sociale nævn skrev jeg bl.a. følgende:

”Jeg

beder om at det sociale nævn forinden indhenter en udtalelse fra Århus

Kommune

om sagen.

Jeg beder

myndighederne i udtalelserne især komme nærmere ind på

om (A)’s opringning den 23. september 1999 og den 1.

oktober 1999 kan anses for ansøgningstidspunktet for ansøgning af boligstøtte

til hans nye lejlighed,

grundlaget for udbetalingen af boligstøtte fra

tidspunktet hvor boligstøttekontoret af (A) havde fået bekræftet de ændrede

bopælsforhold, herunder dette forholds betydning for spørgsmålet om (A) har

modtaget boligstøtten mod bedre vidende,

kommunens manglende vejledning om betydningen af

ansøgningstidspunktet under telefonsamtalen den 23. september 1999 og 1.

oktober 1999 set i lyset af at (A) er blind og

at nævnet uddyber, hvorfor det forhold at (A) er blind,

ikke kunne føre til et andet resultat.”

Den 24.

maj 2000 afgav Århus Kommune udtalelse i sagen. Af udtalelsen fremgik bl.a.

følgende:

”Vedr.

punkt 1:

Ifølge §

40 i Lov om Individuel Boligstøtte skal ansøgning om boligstøtte indgives til

kommunalbestyrelsen, og ifølge § 41 kan kommunalbestyrelsen bestemme, at en

ansøgning om boligstøtte skal indgives på en særlig blanket:

§ 40.

§ 41.

Derfor

finder forvaltningen ikke, at (A)’s telefoniske henvendelse henholdsvis

23.9.

og 1.10.1999 kan anses for at være ansøgningstidspunktet for ansøgning om

boligstøtte til hans nye lejlighed.

Vedr.

punkt 2:

Der ses

ikke at være sket telefonisk henvendelse fra pågældende den 23.9.99. Derimod

har Boligstøtteafdelingen tilsendt pågældende brev denne dato, og den 1.10.99

har pågældende ifølge sagen rettet telefonisk henvendelse og meddelt sin

fraflytning til ny bolig. Samme dato blev der tilsendt pågældende nyt

ansøgningsskema til brug for ansøgning om boligstøtte til den nye bolig, og

der

blev indberettet stopdato 16.9.1999 på pågældendes boligstøtte til den

hidtidige bolig.

Det skal

bemærkes, at på tidspunktet for pågældendes henvendelse var der udbetalt

boligstøtte til den hidtidige bolig for september og oktober måned, som

således

var modtaget uberettiget jfr. boligstøttelovens § 42:

§ 42

Vedr.

punkt 3:

Som en

del af ansøgningsskemaet forefindes en løs vejledning, som bl.a. informerer

om,

fra hvilket tidspunkt man er berettiget til boligstøtte. Ved anmodning om

blanket til ansøgning om boligstøtte, bliver der ikke givet information om de

i

vejledningen nævnte ting, da det må antages at folk læser vejledningen. Dette

er dog ikke ensbetydende med, at der ikke informeres om reglerne, såfremt

folk

spørger om disse. Der kan være forskellige årsager til, at man ikke kan læse

vejledningen, og hvis man giver udtryk for problemer i den retning, vil man

naturligvis i Boligstøtteadministrationen kunne få mundtligt svar på sine

spørgsmål. Såfremt Boligstøtteadministrationen ikke bliver gjort bekendt med

et

sådant problem, kan man ikke forholde sig til det.

Forvaltningen

finder derfor ikke, at der er tale om manglende vejledning fra

Boligstøtteadministrationens

side.”

Den 29.

juni 2000

afgav det sociale nævn sin

udtalelse i sagen. Det sociale nævn skrev bl.a. følgende:

”Vedrørende

tilbagebetalingskravet for perioden 16/6 – 31/10 1999.

Boligstøtten

for perioden var blevet udbetalt inden (A) telefonisk den 1/10 1999 meddelte

boligstøttekontoret, at han var fraflyttet den 16/9 1999. Der ses ikke at

have

været henvendelse fra (A) til boligstøttekontoret vedrørende fraflytningen

forud herfor.

Boligstøttekontoret

blev 23/9 1999 opmærksom på, at personkredsen tilmeldt folkeregistret på

adressen var ændret og skrev i den anledning samme dag til (A). I brevet tog

forvaltningen forbehold for senere regulering af boligstøtten.

Den 1/10

1999 ringede (A) til forvaltningen og oplyste om fraflytning til ny bolig pr.

16/9 1999. Samme dag tilsendtes ansøgningsskema til det nye lejemål.

Det er

ikke bestridt, at (A) var bekendt med den senere flytning forud for 1/9 1999,

hvor boligstøtten for september blev udbetalt. (A) kunne således inden

udbetalingen pr. 1/9 (og 1/10) 1999 have givet boligstøttekontoret meddelelse

om den forestående fraflytning. Da (A) i forbindelse med bevillingerne var

orienteret om sin oplysningspligt, herunder at fraflytning har betydning for

retten til boligstøtte, har nævnet vurderet at boligstøtten er modtaget mod

bedre vidende.

Vedrørende

ansøgning om boligstøtte til nyt lejemål.

Kommunen

havde ikke grundlag for at antage, at (A) som blind eventuelt kunne have

behov

for anderledes eller mere vidtgående vejledning end boligstøttemodtagerne i

almindelighed. Kommunen var ikke på tidspunktet for fraflytningen bekendt

med,

at (A) er blind, og det er ikke anført, at (A) under samtalen 1/10 1999

efterspurgte særlige oplysninger eller i øvrigt gav boligstøttekontoret

anledning til at antage, at der skulle foreligge et særligt vejledningsbehov.

Det er derfor nævnets opfattelse, at der ikke i kommunens telefonsamtale med

(A) 1/10 1999 er sket vejledningssvigt. Kommunen fremsendte straks

ansøgningsskema med fyldestgørende vejledning til (A).

Nævnet

har bemærket, at det af sagens akter fremgår, at (A) 5/8 1999 rettede

telefonisk

henvendelse til boligstøttekontoret og gav oplysning om, at kæresten

fraflyttede pr. 1/9 1999. (A) var således bekendt med, at der skal gives

meddelelse om ændringer af betydning for boligstøtteberettigelsen, og (A) var

i

stand til at give sådanne meddelelser korrekt til boligstøttekontoret.

Kommunen

har i overensstemmelse med lovens § 41 bestemt, at ansøgningen skal indgives

på

en særlig blanket. Dette var (A) bekendt med fra tidligere ansøgninger.

Endvidere fremgik det af det forhold, at der straks efter telefonsamtalen

1/10

1999 fremsendtes ansøgningsblanket til (A), hvor det af vejledningen fremgik,

at boligstøtte normalt ydes fra et tidspunkt efter kommunen har modtaget

ansøgningen, mens det ved flytning er muligt at yde boligstøtte fra

indflytningsdagen,

hvis ansøgningen er modtaget inden 1 måned efter indflytningsdagen.

(A) kunne

således efter nævnets opfattelse ikke have en berettiget forventning om, at

ansøgningsdatoen kunne være den 1/10 1999 foranlediget af telefonsamtalen

samme

dag.

Efter nævnets

opfattelse påhviler det ansøgeren/modtageren at sætte sig ind i det tilsendte

materiale i form af ansøgningsskemaer, vejledninger og bevillingsskrivelser i

fornødent omfang. Såfremt der foreligger særlige situationer

-

som

f.eks. blindhed

-

må ansøgeren hente hjælp til at sætte sig ind i materialet hos kommunen, hos

bekendte eller hos andre. (A) har i flere år modtaget boligstøtte (og andre

ydelser fra kommunen) og må anses for at kunne sætte sig ind i det tilsendte

materiale i fornøden grad, hvilket tillige synes at fremgå af (A)’s egen

beskrivelse af situationen. Efter nævnets opfattelse bevirker det forhold, at

(A) er blind ikke i sig selv, at der kan ske tilsidesættelse af lovfæstede

ansøgningsfrister. Der er ikke i sagen oplysninger om, at (A) ikke havde

mulighed for at kunne sætte sig ind i ansøgning, vejledning mv. Nævnet

bemærker, at (A) ikke havde henvendt sig til kommunen med oplysning om sin

særlige situation eller med særlige spørgsmål i anledning af

ansøgningen.”

Med brev

af 6. juli 2000 bad jeg om A’s bemærkninger til kommunens udtalelse af

24. maj

2000 og det sociale nævns udtalelse af 29. juni 2000.

I et brev

af 23. juli 2000 kommenterede A myndighedernes udtalelser. A skrev bl.a.

følgende:

”Både i

brevet fra Statsamtet og Socialcentret bemærker man at kommunen ikke var

bekendt med at jeg var blind på det tidspunkt hvor flytningen fandt sted. Det

er rigtigt at jeg ikke havde oplyst forvaltningen om dette, da mit handicap

kun

indirekte har betydning for min boligstøtte. Jeg kunne selvfølgelig have

oplyst

at jeg var blind da jeg kontaktede boligafdelingen, ifølge deres optegnelser

den 1. oktober, men det havde jo ikke nyttet noget. Jeg var fuldstændig klar

over at hvis jeg skulle indgive en ny ansøgning om boligstøtte ville det

forhold at jeg er blind intet ændre i den sag. Det ville ikke være muligt at

fravige en regel om skriftlig ansøgning. I et sådant tilfælde ville det altså

ingen betydning have at oplyse at jeg er blind, som jeg ser det vil det være

en

ligegyldig oplysning, men jeg kan forstå at sådan ser man ikke på det i

boligstøtteafdelingen. Her skal der nemlig forelægges en grund til at man

yder

telefonisk rådgivning af en højere kvalitet end normalt, og det normale er at

man forventer at enhver ansøger kan læse det materiale der udsendes og derfor

gives der ingen telefonisk rådgivning. Det er en interessant holdning når det

er sådan at kun pensionister overhovedet er berettiget til at modtage

boligstøtte, og der er en rimelig formodning om at en del personer i denne

gruppe vil have svært ved at forstå de meget tekniske boligstøtteregler.

Det

bemærkes i brevet fra Statsamtet at man mener at jeg kendte til min flytning

før den 1. september 1999. Det er ikke tilfældet. Vi fik først endelig besked

om at man fra vores udlejers side ville acceptere bytningen af lejligheder i

starten af september, og formelt set først fra den 1. oktober. På grund af

velvilje fra vores lokale ejendomsfunktionær var det imidlertid muligt at

foretage indflytning i de nye lejligheder allerede i starten af september. Da

kontrakten på min nye lejlighed først trådte i kraft den 1. oktober, var jeg

af

den fejlagtige opfattelse at der ikke var problemer med den boligstøtte der

var

udbetalt for september måned.”

Den 11.

august 2000 bad jeg – under henvisning til A’s brev af 23. juli

2000 – det

sociale nævn og kommunen om en supplerende udtalelse i sagen. Jeg skrev bl.a.

følgende:

”Jeg

beder om at myndighederne bl.a. kommenterer (A)’s bemærkninger på side

2,

sidste afsnit, om hvornår han fik viden om tidspunktet for den forestående

flytning.”

Den 26.

september 2000 afgav kommunen en supplerende udtalelse i sagen. Af udtalelsen

fremgik bl.a. følgende:

”Det er

forvaltningens opfattelse, at ansøger var bekendt med flytningen forud for

udbetaling af boligstøtten for september måned.

Dette

underbygges af telefonsamtale den 25.9.00 med medarbejder (D) ved (E), som er

udlejer af boligerne.

Ifølge

(D) har (E) den 11.8.99 modtaget ansøgning fra (C), som ansøger har byttet

lejlighed med, om tilladelse til at hun og ansøger måtte bytte lejlighed.

Den

23.8.99 fremsendte man tilladelse til bytningen.

Den

8.9.99 fremsendte man lejekontrakten til ansøger.”

Den 29.

september 2000 bad det sociale nævn A om at sende A’s eventuelle

bemærkninger

til kommunens udtalelse.

I et brev

af 1. oktober 2000 kommenterede A kommunens udtalelse. A skrev bl.a.

følgende:

”Det

bemærkes i brevet fra Statsamtet at man mener at jeg kendte til min flytning

før den 1. september 1999. Det er ikke tilfældet. Vi fik først endelig besked

om at man fra vores udlejers side ville acceptere bytningen af lejligheder i

starten af september, og formelt set først fra den 1. oktober. På grund af

velvilje fra vores lokale ejendomsfunktionær var det imidlertid muligt at

foretage indflytning i de nye lejligheder allerede i midten af september. Da

kontrakten på min nye lejlighed først trådte i kraft den 1. oktober, var jeg

af

den fejlagtige opfattelse at der ikke var problemer med den boligstøtte der

var

udbetalt for september måned.

Forvaltningen

bygger dette svar på en telefonsamtale med en medarbejder hos (E). Som det

kan

ses af kopi af ansøgningen om at flytte lejligheder, så var det en fælles

ansøgning, og ikke som det fejlagtigt angives fra forvaltningens side en

ansøgning fra (C). Der angives en række påståede datoer for hvornår man hos

(E)

har sendt dels brev med en godkendelse af bytningen af lejligheder, og en

anden

dato for hvornår kontrakten til min nye lejlighed er fremsendt fra (E)’s

side.

Det er jo påstande der er underbygget af absolut ingenting! Hvis man vil

bygge

forvaltningsafgørelser på mundtlige oplysninger, så kan jeg jo sagtens

fremkomme med andre datoer, det skal dog bemærkes, at jeg ikke ønsker at

synke

så dybt. Jeg finder at det er bekymrende at man i forvaltningen nøjes med at

indhente mundtlige oplysninger i en sag der nu er over 12 måneder gammel.

Endelig skal jeg gøre opmærksom på at det intet ændrer ved noget som helst at

vi fik bekræftelse fra (E) i slutningen af august, bemærk at jeg lader

tvivlen

komme forvaltningen til gode, det har den tydeligvis brug for. Det er nemlig

sådan at jeg betalte husleje i hele september måned, da den nye kontrakt

først

trådte i kraft den 1. oktober 1999. På grund af velvilje fra vores lokale

funktionær kunne istandsættelsen af lejligheden foretages allerede fra den 5.

september og derfor kunne den faktiske indflytning ske omkring 15. september.

Men jeg betalte husleje for min gamle lejlighed i hele september måned og

derfor troede jeg som tidligere anført at boligstøtten ikke skulle ændres før

den 1. oktober.”

Det sociale

nævn bad i et brev af 9. oktober 2000 kommunen om at sende eventuelle

bemærkninger

til A’s brev inden 10 dage. Kommunen meddelte i et brev af 19. oktober

2000 at

kommunen ikke havde yderligere bemærkninger til sagen.

Den 14.

november 2000 afgav det sociale nævn sin supplerende udtalelse i sagen. Det

sociale nævn skrev bl.a. følgende:

”I

skrivelse af 11. august 2000 har Ombudsmanden anmodet om supplerende

udtalelse

i anledning af (A)’s brev af 23. juli 2000, særligt med henblik på

kommentar

til (A)’s bemærkninger på side 2, sidste afsnit, om hvornår han fik

viden om

tidspunktet for den forestående flytning.

(A)’s

brev har været forelagt Århus Kommune, der i skrivelse af 26. september 2000,

fastholder, at (A) var bekendt med flytningen forud for udbetaling af

boligstøtte for september måned. Kommunen anser dette for underbygget ved

telefonisk henvendelse af 25. september 2000 til udlejer.

Det

fremgår videre af kommunens skrivelse, at udlejer den 11. august 1999 modtog

ansøgning fra (C) om tilladelse til, at hun og (A) måtte bytte lejlighed. Den

23. august 1999 sendte udlejer tilladelse til ombytning og den 8. september

1999 sendte udlejer lejekontrakt til (A).

Kommunen

har til skrivelse af 26. september 2000 bl.a. vedlagt kopi af skrivelse af

10.

august 1999 fra (C) og (A) til udlejer, hvori der anmodes om tilladelse til

ombytning af eksisterende lejemål.

Ved

skrivelse af 1. oktober 2000 sender (A) supplerende og uddybende bemærkninger

til sagen. Disse videresendes den 9. oktober 2000 til Århus Kommune, med

anmodning

om eventuelle bemærkninger.

Århus

Kommune oplyser i skrivelse af 19. oktober 2000, at kommunen ikke har

yderligere bemærkninger.

Det

Sociale Nævn har ikke yderligere bemærkninger til sagen. Det er Nævnets

opfattelse, at de forhold, der ligger til grund for Nævnets skrivelse af 29.

juni 2000 til Ombudsmanden bekræftes i kommunens skrivelse af 26. september

2000.

Særligt

for så vidt angår spørgsmålet om, hvornår (A) fik viden om tidspunktet for

den

forestående flytning, kan henvises til kontakten mellem (A) og

boligudlejer.”

Med brev

af 22. november 2000 sendte jeg A en kopi af det sociale nævns udtalelse og

bad

i den forbindelse om A’s eventuelle bemærkninger. A fremsatte ikke

yderligere

bemærkninger.

Ombudsmandens udtalelse

”Århus Kommune og Det Sociale Nævn for Århus Amt traf afgørelse om at

den udbetalte boligstøtte for perioden 16. september 1999 – 31. oktober

1999 skulle tilbagebetales. Baggrunden herfor var at De den 1. oktober 1999

havde oplyst boligstøttekontoret at De den 16. september 1999 var flyttet, og

at De den 13. september 1999 havde meddelt flytning til Folkeregistret.

Endvidere traf Århus Kommune og Det Sociale Nævn for Århus Amt afgørelse om

ikke at udbetale Dem boligstøtte til Deres nye lejemål fra tidspunktet for

Deres flytning, men fra begyndelsen af den måned der fulgte nærmest efter at

De havde indgivet ansøgning om boligstøtte til Deres nye lejemål – dvs.

fra 1. november 1999.

Regelgrundlaget

Regler om bortfald af boligstøtte i forbindelse med flytning er fastsat i §

42, stk. 3, 1. pkt., i boligstøtteloven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 112

af 24. februar 1999 med senere ændringer). Bestemmelsen i boligstøttelovens §

42 havde følgende ordlyd:

’Boligstøtte beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Boligministeren kan fastsætte

regler om udbetaling af boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter

regler, som er fastsat af boligministeren i medfør af 2. pkt., kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen.

’

Spørgsmålet om bortfald af boligstøtte i forbindelse med fraflytning er

endvidere omtalt i vejledning nr. 11043 af 1. oktober 1999 om individuel

boligstøtte. I vejledningens punkt 13.2.4 er bl.a. anført følgende (svarer

indholdsmæssigt til punkt 13.2.6 i den tidligere gældende vejledning nr. 120

af 13. august 1997):

’Flytter

boligtageren, bortfalder boligstøtten fra fraflytningsdagen, jf. § 42, stk.

3.

Dette gælder også ved flytning til plejehjem efter den hidtidige bistandslov,

jf. § 140 i lov om social service. Retten til boligstøtte bortfalder fra

fraflytningsdagen, og eventuelt for meget udbetalt boligstøtte skal

tilbagebetales.

Det er en

forudsætning for tilbagebetaling af boligstøtte vedrørende en periode efter

fraflytningsdagen, at tilbagebetalingsbetingelserne i § 47, stk. 6, er

opfyldt

på det tidspunkt, hvor boligstøtten modtages, dvs. enten at oplysningspligten

er tilsidesat, og at der foreligger et bebrejdelsesværdigt forhold i

forbindelse

hermed (dvs. at støttemodtageren vidste, at der burde være givet oplysning),

eller at boligstøtten er oppebåret uberettiget og mod bedre vidende. –

Retten

til boligstøtte til den hidtidige bolig opretholdes dog fortsat, hvis

støttemodtageren anvises midlertidigt botilbud i boformer som nævnt i kapitel

18 i lov om social service, på plejehjem eller i en ældrebolig.

Ved

fraflytningsdagen forstås datoen for den fysiske, faktiske fraflytning. Som

udgangspunkt herfor kan datoen for folkeregisterframelding lægges til grund.

Såfremt ansøgeren kan dokumentere, at fraflytning faktisk er sket på et

senere

tidspunkt, eller kommunen kan dokumentere, at fraflytning er sket på et

tidligere tidspunkt, lægges dette dog til grund ved boligstøtteberegningen.

Hvis en

boligtager i forbindelse med leje eller køb af en ny bolig i nogle måneder

råder over to boliger, kan boligtageren alene modtage boligstøtte til den

bolig, vedkommende faktisk bebor.

Såfremt

en boligtager siger lejemålet op med kontraktmæssigt varsel, normalt 3

måneder,

men flytter efter f.eks. 2 måneder, er boligtageren ikke berettiget til

boligstøtte i den sidste måned, selv om der består en forpligtelse til at

betale leje i hele perioden.’

Boligstøttelovens

§ 43, stk. 3, indeholder en bestemmelse om oplysningspligt. Dagældende § 43,

stk. 3, havde følgende ordlyd:

’Ansøgerne

skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse

eller bortfald af boligstøtten.’

Regler om

efterregulering af boligstøtte er fastsat i boligstøttelovens §§ 47-52.

Betingelserne for at kræve for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetalt er

fastsat i boligstøttelovens § 47, stk. 6, som havde følgende ordlyd:

’Har

ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2 undladt at give

meddelelse som omhandlet i § 43, stk. 3, eller mod bedre vidende

uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale

det

beløb, der er oppebåret med urette.’

Regler om

tidspunktet fra hvilket boligstøtte kan ydes, er fastsat i boligstøtteloven §

40, stk. 1, 2. pkt., og § 40, stk. 2. Dagældende boligstøttelovens § 40, stk.

1

og 2, havde følgende ordlyd:

’Ansøgning

om boligstøtte indgives til kommunalbestyrelsen. Boligstøtte ydes med

virkning

fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens

indgivelse.

Stk. 2.

Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan

kommunalbestyrelsen, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en

anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen,

når

denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.’

Boligministeriet

udsendte i september 1997 en meddelelse om tilbagebetaling af for meget

udbetalt

boligstøtte bl.a. i forbindelse med fraflytning midt i en måned. Af

meddelelsen

fremgår bl.a. følgende:

”Tilbagebetaling af for meget udbetalt

boligstøtte.

Boligministeriet

har i den senere tid bl.a. på baggrund af en række ankenævnsafgørelser

modtaget

flere forespørgsler fra kommuner vedrørende tilbagebetaling af boligstøtte i

to

situationer nemlig:

1.

2.

Tilbagebetaling i forbindelse med fraflytning midt i en måned.

På denne

baggrund kan Bygge- og Boligstyrelsen oplyse følgende:

ad. 2.

Det

fremgår af boligstøttelovens § 42, at ved flytning bortfalder boligstøtten

fra

fraflytningsdagen. En boligstøttemodtager kan derfor ikke med rette oppebære

boligstøtte til en fraflyttet bolig efter fraflytningsdagen, uanset om

fraflytningen er sket midt i en måned.

På

baggrund af en række ankenævnsafgørelser samt udtalelse fra Folketingets

Ombudsmand er det Boligministeriets vurdering, at det er en forudsætning for,

at en kommune kan kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte i

forbindelse med en boligstøttemodtagers fraflytning, at

tilbagebetalingsbetingelserne

i boligstøttelovens § 47 stk. 6 er opfyldt – d.v.s. at støttemodtageren

har

undladt at give meddelelse eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret

boligstøtten – på det tidspunkt, hvor boligstøtten modtages.

Med

hensyn til oplysningspligt har Folketingets Ombudsmand tilkendegivet det

synspunkt, at oplysningspligten ikke kan tilsidesættes, før selve

fraflytningstidspunktet, og at tilbagebetalingskrav vedrørende den måned,

hvor

flytning sker, derfor ikke kan rejses med henvisning til, at

oplysningspligten

er tilsidesat. Derimod kan tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte

ifølge ombudsmanden ske under henvisning til, at støttemodtageren uberettiget

har oppebåret boligstøtte mod bedre vidende. Dette kan være tilfældet, hvis

den

pågældende allerede inden udgangen af den forudgående måned vidste, at

flytning

skulle ske.

Boligministeriet

er på den baggrund af den opfattelse, at hvis en støttemodtager først efter

udbetaling af boligstøtte for en måned ved, at flytning skal ske i den

pågældende måned, kan der ikke rejses krav om tilbagebetaling af den

udbetalte

boligstøtte for den del af måneden, der ligger efter fraflytningsdagen. Dette

gælder, uanset at boligstøtten efter § 42 er bortfaldet fra

fraflytningsdagen.

Hvis en

boligstøttemodtager søger om boligstøtte til en ny bolig fra en

indflytningsdato, der ligger umiddelbart efter fraflytningsdagen fra den

hidtidige bolig, hvortil der er ydet boligstøtte, vil der i overensstemmelse

med boligstøttelovens § 40, stk. 2, kunne udbetales boligstøtte til den nye

bolig fra indflytningsdagen. Dette er tilfældet, uanset at tilbagebetaling af

for meget udbetalt boligstøtte for den hidtidige bolig ikke kan kræves for

den

resterende del af den måned, der såvel udflytningsmåned fra den hidtidige

bolig

som indflytningsmåned for den nye bolig.’

1. Afgørelsen om tilbagebetaling af

boligstøtte udbetalt for perioden fra den 16. september 1999 til den 31.

oktober 1999.

a. Spørgsmålet om berettigelsen af den

modtagne boligstøtte

Det

fremgår af sagen at De over for kommunen oplyste at De var fraflyttet Deres

tidligere bolig den 16. september 1999. Endvidere fremgår det at De flyttede

Deres folkeregisteradresse pr. 13. september 1999, samt at Deres nye

lejekontrakt var gældende fra den 1. oktober 1999. Århus Kommune og Det

Sociale

Nævn for Århus Amt har ved deres afgørelser om tilbagebetaling af boligstøtte

lagt til grund at De fraflyttede Deres tidligere bolig den 16. september

1999,

og at De fra denne dato ikke var berettiget til boligstøtte for så vidt angik

den fraflyttede bolig.

Ved min

gennemgang af sagen har jeg ikke fundet anledning til at kritisere

myndighedernes opfattelse på dette punkt.

b. Tilbagebetalingsspørgsmålet

Spørgsmålet

om hvorvidt De var berettiget til boligstøtte efter den 16. september 1999,

er

principielt forskelligt fra spørgsmålet om hvorvidt (hele) den allerede

udbetalte ydelse kunne kræves tilbagebetalt. Om kommunen kunne kræve den for

meget udbetalte boligstøtte tilbagebetalt, forudsatte at betingelserne i

boligstøttelovens § 47, stk. 6, var opfyldt. Ifølge denne bestemmelse kræves

det at ansøgeren har undladt at give meddelelse om forhold der er relevante

for

beregningen af støtten, eller at ansøgeren modtog hjælp uberettiget mod bedre

vidende.

Heri

ligger at ansøgeren har været i ond tro, dvs. har udvist et

bebrejdelsesmæssigt

forhold. Efter min mening kan der ikke uden videre sluttes fra det forhold at

De faktisk fraflyttede Deres lejlighed, til at antage at De på tidspunktet

for

udbetalingen af boligstøtten var i ond tro. Det må yderligere kræves at De

inden udbetalingstidspunktet vidste (eller burde vide) at De ville fraflytte

lejemålet, og at De derfor ikke ville være berettiget til boligstøtte.

Dette

indebærer efter min mening at afgørelsen af hvorvidt den allerede udbetalte

ydelse kunne kræves tilbagebetalt, måtte træffes for hver måned for sig. De

foreliggende oplysninger viser at De i slutningen af august 1999 fik kendskab

til at De ville kunne bytte lejlighed pr. 1. oktober 1999. På et tidspunkt

herefter viste det sig at flytningen kunne fremskyndes til midten af

september

1999.

Jeg har

herefter ikke grundlag for at kritisere at kommunen og det sociale nævn

pålagde

Dem et tilbagebetalingskrav for så vidt angår perioden fra den 1. oktober til

den 1. november 1999. Derimod mener jeg ikke at der var grundlag for at

pålægge

Dem tilbagebetalingspligt for perioden 16. september til 1. oktober 1999.

Jeg har derfor henstillet til det sociale nævn

at nævnet genoptager sagen og tager stilling til om De kan anses for at

opfylde

de subjektive betingelser for at blive pålagt et tilbagebetalingskrav for

perioden 16. september til 1. oktober 1999.

1.1. Århus Kommunes afgørelse i sagen

A. Partshøring

Begrebet partshøring indebærer at en part i en

sag får mulighed for at udtale sig om sagen forud for at der træffes

afgørelse

i sagen. Reglerne om hvornår en forvaltningsmyndighed har pligt til at

partshøre,

fremgår af forvaltningslovens kapitel 5, herunder § 19:

’§ 19.

Kan

en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i

besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,

må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med

oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det

gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og

er

af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en

frist

for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

’

Efter

forvaltningslovens § 19, stk. 1, har en myndighed pligt til at partshøre når

der i en afgørelsessag foreligger væsentlige oplysninger om sagens faktiske

omstændigheder som er til ugunst for parten, og som er af betydning for

myndighedens afgørelse. Det er i bestemmelsen forudsat at parten ikke kan

antages at have kendskab til at myndigheden er i besiddelse af disse

oplysninger.

Myndigheden

har ansvaret for at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang, og

partshøringsreglerne skal bl.a. sikre at parten får lejlighed til at

kontrollere beslutningsgrundlaget inden myndigheden træffer afgørelse.

Eventuelle tvivlsomme punkter – eller egentlige fejl – i

beslutningsgrundlaget

kan herved påpeges af parten, og parten får desuden mulighed for at tilføje

sagen sine synspunkter i forbindelse med partshøringen. Reglerne skal

endvidere

styrke de berørte borgeres tillid til den måde hvorpå forvaltningsmyndigheden

behandler deres sager.

Manglende underretning om den verserende sag

Kommunens

afgørelse om at pålægge Dem tilbagebetalingspligt blev meddelt i brev af 1.

november 1999. Afgørelsen blev truffet uden at kommunen forinden havde gjort

Dem bekendt med at der verserede en sag mod Dem om tilbagebetaling af

boligstøtte.

En

myndighed som er i besiddelse af faktiske oplysninger af væsentlig betydning

for sagens afgørelse, og som en part ikke kan antages at være bekendt med,

skal

inden der træffes afgørelse, som hovedregel gøre parten bekendt hermed og

give

denne mulighed for at udtale sig såfremt oplysningerne er til ugunst for den

pågældende, jf. forvaltningslovens kapitel 5.

Det

antages at bestemmelserne i kapitel 5 medfører at en part i de tilfælde hvor

en

sag behandles af en myndighed uden at parten er bekendt hermed, skal gøres

bekendt med sagens eksistens inden der træffes afgørelse, jf. forarbejderne

til

forvaltningsloven, Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 94. Jeg henviser

herudover til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave

(1999),

s. 351, og til Østre Landsrets dom, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1997,

s. 223. Jeg har endvidere tidligere beskæftiget mig med dette spørgsmål, jf.

eksempelvis Folketingets Ombudsmands beretning for året 1986, s. 82ff*, og

Folketingets Ombudsmands beretning for året 1999, s. 257ff*, særligt s. 275.

Jeg mener

på den baggrund at kommunen inden den traf afgørelse, skulle have gjort Dem

bekendt med den verserende sag vedrørende tilbagebetaling af boligstøtte.

Manglende underretning om de faktiske

oplysninger som havde betydning for afgørelsen

Kommunens

afgørelse om at pålægge Dem tilbagebetalingspligt blev meddelt i brev af 1.

november 1999. Afgørelsen byggede på oplysninger kommunen havde modtaget fra

Dem

da De den 1. oktober 1999 telefonisk orienterede kommunen om at De var

flyttet

den 16. september 1999, og på oplysninger kommunen havde modtaget den 25.

oktober 1999 i Deres ansøgning om boligstøtte til Deres nye bolig. Afgørelsen

blev truffet uden at kommunen havde orienteret Dem om at sagen var taget op

til

behandling.

Ifølge

partshøringsreglerne kan myndigheden ikke undlade at partshøre alene af den

grund at parten har kendskab til de faktiske oplysninger som danner grundlag

for myndighedens afgørelse, hvilket f.eks. vil være tilfældet når parten selv

har afgivet oplysningerne til myndigheden. Det er yderligere en betingelse at

parten må antages at være bekendt med at oplysningerne har indflydelse på

myndighedens afgørelse. Jeg henviser til Garde, Nørgaard og Revsbech,

Forvaltningsret, sagsbehandling, 5. udgave, (2001), s. 184.

Århus

Kommune havde ikke forud for afgørelsen oplyst Dem om at der eksisterede en

tilbagebetalingssag vedrørende Deres boligstøtte. De havde derfor ikke

kendskab

til at Deres oplysninger havde betydning for kommunens efterfølgende

afgørelse.

Allerede

af den grund er det min opfattelse at Århus Kommune ikke kunne undlade at

foretage partshøring i Deres sag under henvisning til at De kendte til de

faktiske oplysninger som dannede grundlag for afgørelsen af 1. november 1999.

Afsluttende vedrørende kommunens manglende

partshøring

Det er

min opfattelse at det er kritisabelt at kommunen ikke forud for afgørelsen

gjorde Dem bekendt med at der var rejst en sag om tilbagebetaling af

boligstøtte,

og med de faktiske oplysninger som dannede grundlag for kommunens afgørelse,

således at De havde mulighed for at udtale Dem herom. Jeg har gjort Århus

Kommune bekendt med min opfattelse.

B. Begrundelse

Ifølge

forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse når den meddeles skriftligt, være

ledsaget af en begrundelse medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende

part medhold.

Kravene

til begrundelsens indhold fremgår af forvaltningslovens § 24 som har følgende

ordlyd:

’§ 24.

En begrundelse for en afgørelse

skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke

afgørelsen

er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et

administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har

været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de

oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt

væsentlig

betydning for afgørelsen.

Stk. 3.

Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at

kunne

benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige

for

afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller

offentlige interesser, jfr. § 15.’

Ved brev

af 1. november 1999 meddelte Århus Kommune Dem at De skulle tilbagebetale

3.617

kr. i for meget udbetalt boligstøtte. Kommunen henviste i afgørelsen til

boligstøttelovens

kapitel 8.

Jeg mener

at det er helt utilstrækkeligt alene at henvise til boligstøttelovens kapitel

8. Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1, at der skal henvises til de

anvendte bestemmelser, dvs. paragraf, stykke osv., det vil i denne sag sige

boligstøttelovens § 42, stk. 3, 1. pkt., § 43, stk. 3, og § 47, stk. 6.

Kommunens

brev indeholdt ingen beskrivelse af de faktiske oplysninger afgørelsen

byggede

på. I forvaltningslovens § 24, stk. 2, står at begrundelsen ’om

fornødent’ skal

indeholde en kort redegørelse for sagens faktiske oplysninger.

Jeg anser

det for kritisabelt at Århus Kommune ikke ledsagede sin afgørelse med en

fyldestgørende begrundelse. Jeg har gjort Århus Kommune bekendt med min

opfattelse.

1.2. Det sociale nævns afgørelse

A. Partshøring

Efter at

Århus Kommune havde truffet afgørelse i Deres sag, var De naturligvis bekendt

med at der eksisterede en sag. Endvidere var De bekendt med de faktiske

oplysninger der indgik i kommunens afgørelse af sagen.

Det sociale nævn forholdt sig ikke i sin

afgørelse til kommunens manglende underretning af Dem om at

der var

rejst en sag om tilbagebetaling af boligstøtte, og om de faktiske oplysninger

som dannede grundlag for kommunens afgørelse. Jeg mener det er beklageligt at

nævnet ikke i sin afgørelse forholdt sig til kommunens manglende partshøring.

Jeg har gjort Det Sociale Nævn for Århus Amt bekendt med min opfattelse.

B. Begrundelse

Det

sociale nævn anførte i sin afgørelse at ’det er en forudsætning for at

kræve

boligstøtte tilbage i fraflytningssituationen, at boligstøttemodtageren har

tilsidesat sin oplysningspligt eller mod bedre vidende uberettiget har

oppebåret boligstøtten – på det tidspunkt, hvor boligstøtten

modtages’.

Det

fremgår imidlertid ikke af nævnets afgørelse at nævnet foretog en konkret

vurdering af hvorvidt De havde tilsidesat Deres oplysningspligt eller mod

bedre

vidende oppebåret boligstøtte. Dertil kommer at det sociale nævn i sin

afgørelse af 20. januar 2000 alene henviste til bestemmelserne i § 40 og §

42,

stk. 3, i boligstøtteloven.

En

vurdering af et krav om tilbagebetalingspligt af boligstøtte skal foretages

efter bestemmelserne i boligstøttelovens § 47, stk. 6 (eventuelt) sammenholdt

med § 43. stk. 3.

Det

sociale nævns afgørelse indeholdt ikke en henvisning til disse bestemmelser.

Det

sociale nævn henviste i sin afgørelse til ’vejledningen punkt

13.2.6’ uden at

nævne vejledningens navn eller nummer og dato. Det mener jeg ikke er

tilstrækkeligt. Jeg har lagt vægt på at Boligministeriet havde udsendt en ny

vejledning (nr. 11043) den 1. oktober 1999. Vejledningen om bortfald af

boligstøtte er i denne gengivet under punkt 13.2.4, svarende til punkt 13.2.6

i

den tidligere vejledning (nr. 120 af 13. august 1997).

Jeg anser

det for kritisabelt at det sociale nævn ikke ledsagede sin afgørelse med en

fyldestgørende begrundelse.

Jeg har

gjort Det Sociale Nævn for Århus Amt bekendt med min opfattelse.

2. Afgørelserne om boligstøtte til nyt

lejemål

Efter

reglerne i boligstøtteloven udbetales boligstøtte med virkning fra den 1. i

måneden efter at kommunen har modtaget ansøgning om boligstøtte. Ansøges der

om

boligstøtte i forbindelse med flytning, kan boligstøtten dog udbetales med

virkning fra indflytningstidspunktet, jf. boligstøttelovens § 40, stk. 1 og

2.

Under min

gennemgang af denne del af sagen har jeg ikke fundet grundlag for at

kritisere

resultatet af myndighedernes afgørelser om at tildele Dem boligstøtte med

virkning fra den 1. november 1999.

2.1. Århus Kommunes afgørelser

Ved Århus

Kommunes afgørelser af 8. og 23. november 1999 fik De tildelt boligstøtte pr.

1. november 1999 som var den førstkommende måned efter kommunens modtagelse

af

Deres ansøgning om boligstøtte. Da De ikke blev tildelt boligstøtte pr. 16.

september 1999 som var den dato De havde oplyst var Deres indflytningsdato,

fik

De ikke fuldt ud medhold. Århus Kommunes afgørelser skulle derfor ledsages af

en begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22.

Århus

Kommunes afgørelser af 8. og 23. november 1999 om tildeling af boligstøtte

indeholdt ikke en henvisning til de retsregler efter hvilke afgørelserne var

truffet. Endvidere fremgik det ikke af afgørelserne at kommunen vurderede at

De

ikke var berettiget til boligstøtte til Deres nye lejemål fra

indflytningsdagen, og afgørelserne indeholdt ikke en redegørelse for de

faktiske forhold som lå til grund for kommunens vurdering.

Kommunens

afgørelser om tildeling af boligstøtte pr. 1. november 1999 opfyldte således

ikke forvaltningslovens krav til en fyldestgørende begrundelse. Det anser jeg

for kritisabelt. Jeg har gjort Århus Kommune bekendt med min opfattelse.

Denne del

af sagen har endvidere givet mig anledning til følgende overvejelser:

2.2. Vejledning

Ved

forvaltningslovens § 7, stk. 1, er der pålagt myndighederne en vis pligt til

at

yde vejledning. Forvaltningslovens § 7, stk. 1, er sålydende:

’§7.

En forvaltningsmyndighed skal i

fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter

henvendelse

om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.’

Efter

bestemmelsen i forvaltningslovens § 7 gælder vejledningspligten kun i

afgørelsessager og i forhold til ’personer, der retter henvendelse om

spørgsmål

inden for

myndighedens sagsområde’. Det

følger imidlertid af god forvaltningsskik at myndigheden også i andre

tilfælde

skal give vejledning. Vejledningspligten foreligger herefter når parten i en

konkret sag der er eller vil kunne komme til behandling hos

forvaltningsmyndigheden,

udtrykkeligt anmoder om oplysninger vedrørende fortolkning og udfyldning af

regelgrundlaget, praksis og formalia som har klar betydning for partens

varetagelse af sine interesser under sagen.

Det

antages at myndigheden også har pligt til at vejlede en borger som

myndigheden

er i forbindelse med, selv om vedkommende ikke direkte eller indirekte har

bedt

om vejledning, men hvor det fremstår som naturligt og relevant at give

borgeren

information og vejledning i anledning af den sag som har givet anledning til

kontakten mellem myndighed og borger.

Jeg

henviser til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 1999, s. 204ff,

og

til Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 1994, s. 259ff.

Det

fremgår af sagen at kommunen ikke mundtligt orienterede Dem om fristen for

indgivelse af ansøgning om boligstøtte i tilknytning til en flytning da De

den

1. oktober 1999 rettede telefonisk henvendelse til kommunen. Derimod fik De i

forlængelse af telefonsamtalen tilsendt et skema til ansøgning om

boligstøtte.

Århus

Kommune har i udtalelsen af 24. maj 2000 oplyst at der ’[s]om en del af

ansøgningsskemaet forefindes en løs vejledning, som bl.a. informerer om, fra

hvilket tidspunkt man er berettiget til boligstøtte’. Endvidere fremgår

det af

kommunens udtalelse at kommunen ikke i almindelighed ved udlevering af

ansøgningsskema informerer om forhold som er omtalt i vejledningen, medmindre

en borger spørger til boligstøttereglernes indhold.

Jeg har

ved min gennemgang af sagen overvejet om en borger der ved personlig

henvendelse

til myndigheden får udleveret en generel vejledning, også skal vejledes

individuelt om forhold som borgeren ikke udtrykkeligt har bedt om vejledning

om, men som det fremstår naturligt og relevant at give borgeren information

og

vejledning om.

Jeg havde

fundet det naturligt at kommunen ved Deres telefoniske henvendelse havde

vejledt Dem om den særlige frist der gælder for indgivelse af ansøgning om

boligstøtte i forbindelse med en flytning, i betragtning af at De oplyste at

De

var flyttet og der således ikke var mere end knap 14 dage tilbage af fristen.

Jeg mener imidlertid ikke at have fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse

det

for kritisabelt at De ikke blev vejledt. Jeg har herved lagt vægt på at De

fik

skriftlig vejledning, og at kommunen ikke på daværende tidspunkt var bekendt

med at De er blind, samt at De var opmærksom på at De skulle indgive

ansøgning

om boligstøtte til det nye lejemål.

2.3. Ansøgningsfristen

Ved min

gennemgang af denne del af sagen har jeg endvidere overvejet om kommunen og

det

sociale nævn burde havde taget stilling til om der kunne gives dispensation

fra

fristen i boligstøttelovens § 40, stk. 2, for indgivelse af ansøgning om

boligstøtte i forbindelse med en flytning.

Spørgsmålet

om dispensation fra fristen for indgivelse af ansøgning i lovens § 40, stk.

2,

er ikke nærmere belyst i sagen.

Jeg har

derfor ikke på det foreliggende grundlag haft anledning til nærmere at

undersøge dette spørgsmål.

Jeg henleder Deres opmærksomhed på at De ved

henvendelse til kommunen kan bede kommunen om at tage stilling til muligheden

for at dispensere fra fristen i lovens § 40, stk. 2, henset til at De i hele

perioden opfyldte betingelserne for at modtage boligstøtte, at De i hele

perioden havde boet til leje i samme lejlighedskompleks, og at De ikke var

opmærksom på ansøgningsfristen i lovens § 40, stk. 2.

Jeg

foretager mig herefter ikke mere i anledning af Deres henvendelse.”

Med brev

af 26. februar 2002 sendte det sociale nævn mig en kopi af kommunens brev af

7.

februar 2002 hvoraf det fremgik at kommunen havde frafaldet

tilbagebetalingskravet for perioden 16. september til 1. oktober 1999. Af det

sociale nævns brev fremgik det at nævnet derfor ikke anså det for påkrævet at

nævnet traf ny afgørelse om det nu frafaldne krav.

Den 11.

marts 2002 meddelte jeg det sociale nævn at jeg på det foreliggende grundlag

ikke foretog mig mere i sagen.

NOTER:

(*) FOB 1986, s. 82, og

1999, s. 257.

Lignende dokumenter