Spring til indhold

Retsinformation

Omberegning af boligstøtte

FOU nr 1997.228UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Omberegning af boligstøtte

A klagede over at hun og

hendes bofælle, B, havde fået omberegnet deres boligstøtte.

Det fremgik af sagens akter

at A og hendes bofælle, B, fik 624 kr. om måneden i boligstøtte i 1994 på

grundlag af en forventet husstandsindkomst på 66.000 kr.

Fra den 21. juni til den 10.

august 1994 havde A og B sommerferiejobs, og de tjente tilsammen i perioden

32.583 kr. Den opsummerede husstandsindkomst for 1994 blev herefter 115.000

kr.

Den 12. august 1994 orienterede

A Århus Kommune om indkomststigningen.

Den 6. september 1994 traf

Århus Kommune afgørelse om at A og B ikke var berettiget til boligsikring for

juli og august 1994 på grund af indkomststigningen. Da A og B i perioden

havde

fået udbetalt boligstøtte, tilbageholdt kommunen den boligstøtte de ellers

ville have været berettiget til i september og oktober 1994.

Kommunen fastholdt afgørelsen

den 1. oktober 1994.

A klagede over afgørelsen til

Det Sociale Ankenævn for Århus Amt. I klagen gjorde hun bl.a. gældende at

ærlighed straffes, idet hun og B ikke var blevet trukket i boligstøtte hvis

hun

ikke havde oplyst Århus Kommune om indtægtsændringen i juli og august.

Den 27. februar 1995 bad det

sociale ankenævn Bygge- og Boligstyrelsen om en vejledende udtalelse om

reglerne for beregning af boligsikring i en situation som A's og B's.

Ankenævnet skrev følgende:

"...

Læs alt

En husstand uden børn fik pr.

1/1 1994 beregnet boligsikring på grundlag af hovedreglen med

husstandsindkomst

kr. 66.000. Den aktuelle husstandsindkomst beregnet på årsbasis udgjorde kr.

83.000.

Boligsikring blev beregnet

udfra den maksimale boligudgift kr. 49.900 årligt. På grund af reglen i

lovens

§ 22, stk. 3, blev den beregnede boligsikring kr. 2.193 mdl. (max) begrænset

til 15 % af lejegrundlaget eller kr. 624 mdl.

I månederne juli og august

1994 optjente husstanden yderligere kr. 32.583 således, at den opsummerede

husstandsindkomst for året udgjorde kr. 115.000. Denne indkomst ville for

året

som helhed berettige til den maksimale boligsikring for husstande uden børn -

15 % af lejegrundlaget - kr. 624 mdl.

Imidlertid omberegnede

kommunen boligsikringen, da den opsummerede indkomst kr. 115.000 oversteg

beregningsgrundlaget med mindst kr. 20.000. Husstandsindkomsten i månederne

juli og august 1994 på grundlag af de aktuelle indkomstforhold opreguleret

til

årsbasis, jfr. § 46, stk. 1, 2. pkt., berettigede ikke til boligsikring for

disse måneder.

Der foreligger således en

situation, hvor boligsikringmodtageren ved

ikke

at give meddelelse om indkomststigningen, ved årets slutning ikke ville blive

mødt med et tilbagebetalingskrav, hvorimod en korrekt meddelelse om

indkomststigningen til kommunen medfører bortfald af boligsikring i de

omhandlede måneder.

Dette kan kun opfattes som et

utilsigtet og stødende resultat af de gældende regler. Boligstyrelsens

kommentarer udbedes, herunder om der er lovhjemmel til ikke at lade

boligsikring omberegne og dermed bortfalde i de omhandlede måneder.

..."

Den 5. april 1995 skrev

Bygge- og Boligstyrelsen bl.a. følgende:

"Bygge- og

Boligstyrelsen skal indledningsvis bemærke, at fastsættelsen af

husstandsindkomsten ved omberegning sker i henhold til bestemmelsen i

boligstøttelovens § 46, stk. 1. Afgørende for, om omberegning skal ske, er

herefter, om der opsummeret

for året

sker en indkomstforøgelse på mindst 20.000/10.000 kr. Er dette tilfældet,

skal

husstandsindkomsten ved omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle

indkomstforhold på omregningstidspunktet opreguleret til årsbasis.

I den af Bygge- og

Boligstyrelsen udsendte boligstøttevejledning, pkt. 14.3.3.1., er bl.a.

angivet: 'Beregningsgrundlaget for boligstøtten ved en omberegning som følge

af en væsentlig indkomststigning er den aktuelle indkomst efter stigningen,

opgjort til årsbasis, dvs. den aktuelle månedlige indkomst x 12. Omberegning

skal ske, uanset om ændringen er varig, idet det tidligere gældende krav om,

at

omberegning forudsatte, at ændringen var af mindst 6 måneders varighed, er

ophævet fra den 1. januar 1993.'

Af lovens forarbejder

(bemærkninger til lovforslag L 147, fremsat den 19. februar 1991) fremgår

bl.a.: 'Den gældende boligstøttelovs kap. 10 indeholder bestemmelser om

omberegning af boligstøtte. Omberegning kan efter de nugældende regler ske i

løbet af året på grundlag af boligstøttemodtagerens oplysninger om ændrede

forhold, idet det er en betingelse for omberegning af boligstøtten, at

ændringen af boligstøttemodtagerens forhold har såvel væsentlig som varig

karakter. (...)

Om de gældende regler

vedrørende omberegning i løbet af året som følge af væsentlig og varigt

ændrede

forhold gælder:

En varig ændring foreligger,

når ændringen strækker sig over en periode på mindst 6 måneder. (...)

Reglerne om omberegning af

boligstøtten i løbet af året samt reglerne om efterregulering foreslås

forenklet

således: (...)

Endelig foreslås det, at

kommunen ikke fremover skal vurdere, om der er tale om varige

indkomstændringer.

Indførelsen af disse regler

vil muliggøre, at omberegning og efterregulering fremover i langt hovedparten

af sagerne kan foretages maskinelt på Kommunedatas edb-baserede

boligstøttesystem.'

Om ikke-varige

indkomstændringer fremgår herudover af bemærkningerne til lovforslagets § 44

om

indkomstnedgang bl.a.:

'Udover fastsættelse af den

anførte beløbsgrænse foreslås, at det nugældende vanskeligt administrerbare

varighedsbegreb, hvorefter omberegning kun kan ske for ændringer af mindst 6

måneders varighed, ophæves, således at omberegning af boligstøtten altid kan

ske fra støttemodtagerens meddelelse om en indkomstnedgang.

Omberegning vil herefter

skulle ske, selvom støttemodtageren allerede ved ikrafttrædelsen af en

indkomstnedgang meddeler, at ændringen kun bliver af kort varighed (minimum 1

måned), idet der efter nedgangens ophør sker en tilsvarende væsentlig

stigning,

der må føre til en fornyet omberegning efter § 46, jf. bemærkningerne

hertil.'

Om indkomststigninger anføres

i bemærkningerne til § 46 bl.a.: 'at omberegning i løbet af året, når

meddelelse er givet, som hidtil sker med virkning fra den 1. i måneden efter

ændringens ikrafttræden.'

Bygge- og Boligstyrelsen er

på denne baggrund af den opfattelse, at omberegning skal ske i tilfælde som

det

foreliggende, hvor der i boligstøtteåret oplyses om en indkomststigning for

året på mere end 20.000 kr., uanset at indkomststigningen alene sker for et

kortere antal måneder.

Det skal tilføjes, at Bygge-

og Boligstyrelsen overfor Kommunernes Landsforenings boligstøttearbejdsgruppe

har opfordret til, at der indsamles erfaringer med hensyn til virkningen af

de

ændrede regler om omberegning og efterregulering, samt til at tilkendegive,

om

disse erfaringer giver anledning til at overveje forslag til justering af

loven."

Den 7. april 1995 traf Det

Sociale Ankenævn for Århus Amt følgende afgørelse:

"A F G Ø R E L S E

Det sociale Ankenævn stadfæster

kommunens afgørelse.

Der er ved afgørelsen lagt

vægt på, at Deres husstand havde indtægtsforøgelse med kr. 32.583 i månederne

juli og august 1994 således, at den opsummerede husstandsindkomst for året

udgjorde kr. 115.000. Da denne indkomst oversteg beregningsgrundlaget kr.

66.000 med mindst kr. 20.000, er det i overensstemmelse med boligstøttelovens

§ 46, stk. 1 at boligstøtten omberegnes på grundlag af de aktuelle

indkomstforhold opreguleret til årsbasis. Indkomstforholdene i de omhandlede

måneder berettigede ikke husstanden til boligstøtte, idet det beregnede

grænsebeløb oversteg det for boligstøtteberegningen maksimale huslejebeløb.

...

Ankenævnet er enig i Deres

betragtninger om, at De ved en beregning for året som helhed ville være

berettiget til samme boligstøtte - kr. 624 mdl. - også i månederne juli og

august. Som det fremgår af vedlagte udtalelse fra Bygge- og boligstyrelsen af

5. april 1995, er der imidlertid ikke lovhjemmel til at undlade den foretagne

omberegning.

..."

Den 5. maj 1995 klagede A til

mig. Hun skrev bl.a. at lovgivningen i tilfælde som hendes og B's opfordrer

boligstøttemodtagere til at være uærlige og bryde oplysningspligten. Dette

kunne efter A's opfattelse ikke have været hensigten med boligstøttelovens §

46, stk. 1.

Den 16. maj 1995 bad jeg

Århus Kommune og Det Sociale Ankenævn for Århus Amt om at udtale sig i

anledning af A's klage.

Århus Kommune udtalte den 7.

juni 1995 at kommunen ikke havde yderligere kommentarer til sagen.

Det sociale ankenævn udtalte

den 23. juni 1995 bl.a. følgende til mig:

"Ankenævnet har ikke

yderligere bemærkninger vedr. sagens

afgørelse,

idet lovbestemmelsen er tydelig på dette punkt.

Ankenævnet er enig med (A) i,

at det er meget uheldigt, at der kan opnås en fordel ved at tilsidesætte

oplysningspligten.

Dette er baggrunden for nævnets forespørgsel til Boligstyrelsen af 27/2

1995."

Efter at have gennemgået

sagen bad jeg den 20. maj 1996 det sociale ankenævn om en supplerende

udtalelse

i anledning af A's klage. Jeg skrev bl.a. følgende til nævnet:

"Jeg har forstået sagen

sådan at kommunens beslutning om omberegning af boligstøtten blev truffet

efter

at støtten for juli og august 1994 var blevet udbetalt. Herefter modregnede

kommunen beløbet i den boligstøtte der skulle have været udbetalt i september

og oktober 1994. Jeg beder i den forbindelse ankenævnet oplyse baggrunden for

at nævnet ikke har foretaget en vurdering efter lov om individuel boligstøtte

§

47, stk. 6, af om den boligstøtte (A) og hendes bofælle modtog i juli og

august

1994, var tilbagebetalingspligtig."

Ankenævnet udtalte den 7.

august 1996 følgende:

"Med hensyn til

baggrunden for, at der i forbindelse med modregning af boligstøtten for juli

og

august måneder i boligstøtten for september og oktober måneder, ikke er

foretaget en vurdering efter boligstøttelovens § 47 kan oplyses følgende:

Ved den nugældende

lovgivnings ikrafttræden pr. 1/1 1993 var det umiddelbart ankenævnets

opfattelse, at der ikke kunne foretages modregning i fremtidig boligstøtte

for

'for meget udbetalt' boligstøtte som følge af omberegning med tilbagevirkende

kraft, medmindre bestemmelserne i lovens § 47, stk. 6 var opfyldt.

Denne opfattelse er

imidlertid blevet imødegået i 'Meddelelse om individuel boligstøtte nr. 2',

hvori det bl.a. anføres:

Det drejer sig om de

tilfælde, hvor en boligstøttemodtager 'for sent' i året giver meddelelse om

indkomststigninger på et tidligere tidspunkt i samme kalenderår.

Boligstøttekontoret vil i sådan et tilfælde efter § 46 skulle foretage

omberegning fra det tidspunkt, hvorfra indkomststigningen fandt sted.

Boligstøtte, der herefter er udbetalt for meget i den mellemliggende periode,

kan umiddelbart modregnes i den fremtidige løbende boligstøtte i

kalenderåret."

Ankenævnet har herefter lagt

den af Boligstyrelsen anførte opfattelse til grund i lignende sager.

Ankenævnet fastholder

således, at sagen er afgjort i overensstemmelse med den af Boligstyrelsen

offentliggjorte praksis på området."

Den 11. april 1997 bad jeg

Bygge- og Boligstyrelsen og Boligministeriet om at udtale sig i anledning af

sagen. Jeg skrev bl.a. følgende til Bygge- og Boligstyrelsen:

"På baggrund af den

konkrete sag og den skitserede praksis skal jeg bede Bygge- og Boligstyrelsen

om en udtalelse. Særligt beder jeg styrelsen udtale sig om hvorfor styrelsen

tilsyneladende ikke finder at tilbagebetaling af boligstøtte i en situation

som (A)'s og (B)'s skal ske efter boligstøttelovens § 47, stk. 6. Jeg skal i

den forbindelse henvise til det ankenævnet har anført i sit brev af 27.

februar

1995. Nævnet skrev at der forelå en situation hvor boligsikringmodtageren ved

ikke at give meddelelse om indkomststigningen, ved årets slutning ikke ville

blive mødt med et tilbagebetalingskrav, hvorimod en korrekt meddelelse om

indkomststigningen til kommunen ville medføre bortfald af boligsikring i de

omhandlede måneder. Ankenævnet opfattede dette som et utilsigtet og stødende

resultat af de gældende regler."

I brev af 12. juni 1997

udtalte Bygge- og Boligstyrelsen bl.a. følgende:

"

Gældende lovbestemmelser

Om lovgrundlaget kan Bygge-

og Boligstyrelsen oplyse, at reglerne om omberegning og efterregulering af

boligstøtte er fastsat i kapitel 9 i lov om individuel boligstøtte.

De i 1994 gældende regler

blev i det væsentlige fastsat ved lov nr. 376 af 6. juni 1991.

I lovens § 43-46 er fastsat

bestemmelser om

omberegning

af

boligstøtten

i løbet af året.

Ansøgeren skal efter § 43,

stk. 3, oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre

nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

§ 46 indeholder bestemmelser

om ændringer der medfører nedsættelse af boligstøtten. Det fremgår heraf, at

såfremt den husstandsindkomst, der ligger til grund for

boligstøtteberegningen, er opgjort efter § 8, stk. 1-7 (lovens

hovedregel),

og der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede

husstandsindkomst for året på mindst 20.000 kr. i forhold til det benyttede

indkomstgrundlag,

skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der

følger nærmest efter ændringens indtræden.

Af § 47, stk. 1, fremgår om

efterregulering,

at overstiger den

faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 1-7, beregnede

husstandsindkomst med mindst 20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo

tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.

Bestemmelsen i stk. 1 finder

efter stk. 3 ikke anvendelse, hvis ansøgeren godtgør at have givet

kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer udover de i stk. 1,

nævnte

grænser.

Om opgørelse af størrelsen af

tilbagebetalingskrav ved efterregulering anføres i § 47, stk. 4, at såfremt

støttemodtageren

i løbet af året ikke har givet meddelelse om indkomststigninger, anses disse

som værende hele året. I bestemmelsen, stk. 5, anføres endvidere, at hvis

støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang,

der i henhold til § 44, har givet anledning til omberegning eller givet

meddelelse om en indkomststigning i henhold til § 46, foretages der ved

opgørelsen af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året.

Meddelte indkomststigninger indgår alene i husstandsindkomsten med virkning

fra

den første i måneden efter ændringens indtræden, mens ikke-meddelte

indkomststigninger anses som vedrørende hele året.

Endelig er i § 47, stk. 6,

fastsat en regel om efterregulering i andre tilfælde end ved

indkomststigninger.

Det fremgår heraf, at har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk.

1-2

undladt at give meddelelse som omhandlet i § 43, stk. 3, eller mod bedre

vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo

tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette.

I § 47 blev herudover som

stk. 7 ved lov nr. 1044 af 23. december 1992 indført følgende bestemmelse:

'Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1-6 hvis

tilbagebetalingskravet for kalenderåret udgør mindre end et beløb, der ved

lov

nr. 449 af 30. juni 1993 er fastsat til 648 kr. for 1994.'

Ved lov nr. 419 af 1. juni

1994 fik bestemmelsen følgende ordlyd: 'Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve

tilbagebetaling efter stk. 1-2 hvis tilbagebetalingskravet for et

kalenderår udgør mindre end 648 kr. jf. § 72 stk. 1 nr. 19.

Kommunalbestyrelsen

kan endvidere undlade at kræve tilbagebetaling efter stk. 6, hvis et

tilbagebetalingskrav udgør mindre end 648 kr. jf. § 72 stk. 1 nr. 19'.

Sidstnævnte bestemmelse har

virkning for krav efter § 47, stk. 6, der rejses efter bestemmelsens

ikrafttræden den 3. juni 1994.

Forarbejder til gældende bestemmelser

I bemærkningerne ved

fremsættelsen af forslaget (L 147, fremsat den 19. februar 1991) til den

senere lov nr. 376 af 6. juni 1991 fremgår om omberegning og efterregulering

generelt bl.a.:

'Den gældende boligstøttelovs

kapitel 10 indeholder bestemmelser om omberegning af boligstøtte. Omberegning

kan efter de nugældende regler ske i løbet af året på grundlag af

boligstøttemodtagerens oplysninger om ændrede forhold, idet det er en

betingelse for omberegningen af boligstøtten, at ændringerne af

boligstøttemodtagerens forhold har været såvel væsentlige som varige...

Administrationen af disse

omberegnings- og efterreguleringsbestemmelser beslaglægger en betydelig

del af de samlede administrationsressourcer på boligstøtteområdet.

Bestemmelserne er endvidere vanskelige for borgerne at forstå.

Det foreslås derfor i

overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag, at disse regler forenkles

således,

at de bliver betydeligt lettere at administrere for kommunerne.

...

Reglerne om omberegningen af

boligstøtten i løbet af året samt reglerne om efterregulering foreslås

forenklet således:

...

Endvidere foreslås det, at

reglerne om støttemodtagerens oplysningspligt i løbet af året ændres således,

at kommunen i forbindelse med ændringer i husstandsindkomsten alene skal

foretage periodeopdeling af boligstøtteberegningen, når de pågældende

indkomstændringer er meddelt rettidigt til boligstøttekontoret. Hvis der i

forbindelse med efterregulering viser sig at være afvigelser mellem den

slutlignede

indkomst og den indkomst, der ligger til grund for boligstøtteberegningen,

(herunder i forbindelse med at støttemodtageren har meddelt om

indkomstændringer i løbet af året) skal disse uoplyste indkomstændringer ikke

kunne underkastes periodeopdeling.

Endelig foreslås det at

kommunen ikke fremover skal vurdere, om der er tale om varige

indkomstændringer.

Indførelse af disse regler

vil muliggøre at omberegning og efterregulering fremover i langt hovedparten

af

sagerne kan foretages maskinelt på Kommune datas edb-baserede

boligstøttesystem.'

Om omberegning ved

indkomststigninger anføres i bemærkningerne til § 46, bl. a.: 'Det foreslås

at

omberegningen i løbet af året, når meddelelse er givet, som hidtil sker med

virkning fra den første i måneden efter ændringens ikrafttræden.

Uanset om meddelelse om en

væsentlig indkomststigning pr. 1. juli først gives i f.eks. september måned

vil

omberegning af indkomsten og dermed af den løbende boligstøtte således ske

for

perioden fra 1. juli'.

Om omberegning ved

indkomststigninger fremgår endvidere vedrørende § 46:

'Den foreslåede bestemmelse

svarer i hovedtræk til den gældende lov § 40, om, hvornår boligstøtten skal

omberegnes (nedsættes) i løbet af året som følge af væsentlige

indkomststigninger eller andre ændringer.

Det foreslås at

væsentlighedskriteriet for omberegning af boligstøtte i nedadgående retning

som hidtidig fastsattes til samme grænse som grænsen for, om

efterreguleringen

kan kræves efter § 47, i de tilfælde, hvor omberegning - på grund af

manglende

oplysning fra støttemodtageren - ikke er sket i løbet af året'.

Om

efterregulering

anføres i bemærkningerne til § 47, bl.a.:

'Bestemmelsen har

udgangspunkt i den gældende lov § 41 om efterregulering i form af

efterfølgende

opgørelse af og krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte...

Med hensyn til

tilbagebetalingskravets beregning har det hidtidig fremgået af

Boligstyrelsens

vejledning af 22. oktober 1987, at der som udgangspunkt gøres op med hvert

boligstøtteår for sig således, at forholdene efterfølgende bedømmes for hele

støtteåret, uanset om indkomstfremgangen først er indtrådt i løbet af

boligstøtteåret. Der er således sket regulering for hele året på grundlag af

den højere indkomst, medmindre boligstøttemodtageren klart har kunnet

dokumentere,

fra hvilket tidspunkt en væsentlig og varig indkomstændring er indtrådt, og

en

særskilt boligstøtteberegning for hver af perioderne har mindsket

tilbagebetalingskravet.

I så fald er foretaget regulering efter de retningslinier som ville være

fulgt, såfremt boligstøttemodtageren selv havde givet oplysning om

indkomstændringen i rette tid, idet boligstøttemodtageren så vidt muligt er

blevet stillet, som om oplysningspligten har været opfyldt. Der har normalt

ikke kunne foretages periodeopdeling i tilfælde, hvor indkomstændringen har

vedrørt en periode på under 6 måneder....

Da efterreguleringssager

beslaglægger en betydelig del af det samlede ressourceforbrug indenfor

boligstøtteområdet og desuden giver anledning til store administrative

vanskeligheder skal der foreslås en række forenklinger på dette område:

For at lette den

administrative behandling af de meget ressourcekrævende efterreguleringssager

foreslås at der ved fastlæggelsen af efterreguleringsprincipperne tages

fornødent hensyn til, at en højere grad af udnyttelse af edb-værktøjer

indenfor netop denne type sager vil gøre det muligt at opnå betydelige

resourcebesparelser.

Det foreslås på denne

baggrund, at efterreguleringen foretages udfra følgende principper:

I sager, hvor der ikke er

oplyst indkomststigninger eller ikke væsentlige, indkomstnedgange i løbet af

året, skal efterreguleringen ske på grundlag af den slutlignede indkomst for

hele

året. Den manglende opfyldelse af oplysningspligten udelukker muligheden for

periodemæssig opdeling.

Der skal som anført på

tilsvarende måde som for omberegning i løbet af året være en betingelse for

efterregulering, at den slutlignede indkomst overstiger det anvendte

beregningsgrundlag med mindst 20.000 kr.

(hovedregelsindkomstopgørelse)

henholdsvis 10.000 kr. (forventet fremtidig indkomstopgørelse).

I sager hvor der i løbet af

året er givet oplysning om indkomststigninger eller væsentlige

indkomstnedgange

skal der ved beregningen af tilbagebetalingskravet foretages en periodemæssig

opdeling af boligstøtteåret for så vidt angår de oplyste indtægter. Dette

gælder hvad enten tilbagebetalingskravet herved forøges eller reduceres...

Fremgår det derimod, at der foreligger uoplyste indtægter, kan disse ikke

danne

grundlag for periodemæssig opdeling, men skal betragtes som optjent gennem

hele

året. Periodemæssig opdeling kan altså ikke benyttes for så vidt angår den

del

af indkomsten, der er uoplyst."

Med hensyn til § 47, stk. 6

om efterregulering som følge af andre forhold end indkomststigninger kan

endelig henvises til bemærkningerne ved fremsættelsen i 1986 af lovforslag L

141, hvorved der i efterreguleringsbestemmelsen i den dagældende

boligstøttelov

som § 41, stk. 4 indførtes bestemmelser svarende til den gældende § 47, stk.

6. Det anføres heri bl.a.:

'For pligten til at oplyse om

andre forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten,

foreslås de gældende regler for fremsættelse af tilbagebetalingskrav

opretholdt. Dette indebærer for tilbagebetalingskrav, der ikke skyldes

stigninger

i husstandsindkomsten, at de alene kan fremsættes, såfremt

boligstøttemodtageren

har svigtet sin oplysningspligt eller mod bedre vidende uberettiget har

oppebåret boligstøtte.'

Sammenfatning af gældende regler

De gældende regler kan efter

Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse sammenfattes således:

Giver en boligstøttemodtager

i løbet af boligstøtteåret oplysninger om en

fremtidig indkomststigning,

der indebærer at husstandsindkomsten i alt

for boligstøtteåret vil stige med mere end 20.000 kr. omberegnes boligstøtten

med virkning fra indkomststigningens indtræden, jf. § 46.

Det er en forudsætning for

omberegning af boligstøtten på grund af indkomststigning - herunder

også

en indkomststigning der på forhånd kan afgrænses til en kortere periode

-

at der er tale om en indkomststigning, der i alt for året vil udgøre mindst

20.000 kr.

Beløbsgrænserne for, om

omberegning skal ske som følge af indkomststigninger, der oplyses rettidigt i

løbet af året, svarer til grænserne for, om der skal ske efterfølgende

efterregulering og tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, når

støttemodtageren

ikke har givet oplysning om indkomststigninger i løbet af året, jf. § 47.

Giver en boligstøttemodtager

i et boligstøtteår oplysning om en

indkomststigning, efter at denne er indtrådt,

omberegnes boligstøtten

efter § 46 med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet fra ændringens

indtræden, jf. bestemmelsens ordlyd.

Har en boligstøttemodtager

ikke i boligstøtteåret oplyst om en

indkomststigning

på mindst 20.000 kr., følger det endelig af

§ 47, stk. 1-5,

at der efter boligstøtteårets

udgang skal foretages en efterregulering, og den for meget udbetalte

boligstøtte

skal kræves tilbagebetalt, da støttemodtageren ikke i løbet af året har givet

oplysning om indkomstændringen.

Det følger af ordlyden af §

47, at der for så vidt angår indkomststigninger, der ikke er oplyst, ikke er

adgang til at foretage en såkaldt periodeopdeling, hvorefter

indkomststigningen kun skulle indgå i boligstøtteberegningen for den periode,

hvori den er optjent. Den forøgede indtægt betragtes således som optjent over

hele året. Baggrunden for reglen herom er, som det fremgår af bemærkninger

til

lovforslaget, ønsket om en administrativ forenkling.

Det forhold, at en uoplyst

indkomststigning betragtes som optjent over hele året, kan i nogle tilfælde

gøre tilbagebetalingskravet mindre, end hvis indkomststigningen alene var

betragtet som vedrørende den periode, hvori den er optjent.

Omvendt ville en

periodeopdeling i en lang række tilfælde være til gunst for støttemodtageren,

idet den indebærer, at der kun skal ske tilbagebetaling af boligstøtte for en

del af året.

Efterregulering efter § 47,

stk. 6, vedrører som anført ikke indkomststigninger.

Bygge- og Boligstyrelsens bemærkninger

På baggrund af det gældende

regelgrundlag

finder Bygge- og

Boligstyrelsen som anført i styrelsens skrivelse af 5. april af 1995 til

Århus

Statsamt, at omberegning af boligstøtte skal foretages efter

boligstøttelovens

§ 46 i overensstemmelse med ordlyden af denne bestemmelse og bemærkningerne

hertil i tilfælde som det konkret foreliggende, hvor en støttemodtager i et

boligstøtteår efterfølgende oplyser kommunen om en indkomststigning på mindst

20.000 kr., der er optjent over en periode af året.

Styrelsen finder endvidere,

at Folketinget ved vedtagelsen af lov nr. 376 af 6. juni 1991 har taget

stilling til, at periodeopdeling af forenklingsmæssige hensyn altid foretages

af

oplyste indkomstændringer, men ikke af uoplyste indkomstændringer, uanset om

periodeopdeling vil være til fordel eller ulempe for støttemodtageren.

Det er således på baggrund af

ordlyden af boligstøttelovens paragraffer 46 og 47, stk. 1-5 samt

bemærkningerne hertil ved fremsættelsen i Folketinget styrelsens opfattelse,

at Århus Kommunes og Det Sociale Ankenævns afgørelser i den foreliggende sag

er

i overensstemmelse med bestemmelsernes ordlyd og Folketingets hensigt med de

pågældende bestemmelser som beskrevet i bemærkningerne til

lovforslaget."

Boligministeriet henholdt sig

i brev af 16. juni 1997 til Bygge- og Boligstyrelsens udtalelse.

Ombudsmandens udtalelse

"Århus Kommunes og Det Sociale Ankenævn for Århus Amts afgørelser er

truffet i henhold til § 46, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, jf.

lovbek. nr. 725 af 4. august 1994. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

'

§ 46.

Såfremt den husstandsindkomst, der ligger til grund for

boligstøtteberegningen, er opgjort efter § 8, stk. 1-7, og der i løbet af

året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året

på mindst 20.000 kr. i forhold til det benyttede indkomstgrundlag, skal

boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger

nærmest efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved

omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle indkomstforhold på

omregningstidspunktet opreguleret til årsbasis. Det samme gælder, såfremt en

husstandsindkomst er opgjort efter § 8, stk. 8, og der i løbet af året sker

indkomststigning på mindst 10.000 kr. i forhold hertil, såfremt der i løbet

af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden, såfremt

fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af

lejligheden påbegyndes, eller såfremt der sker en nedsættelse af lejen.'

Efter lovbestemmelsen omberegnes boligstøtten hvis der i løbet af året sker

en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst med mindst 20.000

kr. Dette gælder også hvis boligstøttemodtageren først har givet kommunen

oplysning om indkomststigningen efter indkomststigningen er indtrådt - blot

oplysningen er givet i det pågældende boligstøtteår. Den for meget udbetalte

boligstøtte kan umiddelbart modregnes i den resterende boligstøtte for

kalenderåret.

Deres og (B)'s indtægt i juli og august 1994 - som De gav kommunen meddelelse

om i august 1994 - medførte en indkomststigning for husstanden på mere end

20.000 kr. i forhold til den forventede årsindkomst. Århus Kommune foretog

herefter en omberegning af boligstøtten. Kommunen fandt at De og (B) ikke var

berettiget til boligstøtte i juli og august 1994, og modregnede beløbet i

Deres boligstøtte for september og oktober 1994.

Jeg har ved min afsluttende gennemgang af sagen - og af Bygge- og

Boligstyrelsens og Boligministeriets udtalelser - ikke fundet grundlag for at

kritisere disse myndigheders

retsopfattelse. Jeg kan på denne baggrund ikke kritisere Århus Kommune og Det

Sociale Ankenævn for Århus Amts afgørelser.

Jeg vil dog medgive at man

ikke kan udelukke at sagens resultat er utilsigtet. Derfor har jeg i

overensstemmelse

med ombudsmandslovens § 12 henledt boligministerens og Folketingets

Retsudvalgs opmærksomhed på sagen og de spørgsmål den rejser. Jeg henviser

til vedlagte kopi af mit brev af dags dato til boligministeren.

..."

Boligministeren meddelte

senere at ministeriet ikke fandt anledning til at tage initiativ til at

fremsætte ændringsforslag til boligstøttelovens §§ 46 og 47.

Jeg meddelte herefter

ministeriet - med kopi til bl.a. Folketingets Retsudvalg - at jeg på det

foreliggende grundlag ikke foretog mig mere i sagen.

Lignende dokumenter