Omberegning af boligstøtte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Omberegning af boligstøtte
A klagede over at hun og
hendes bofælle, B, havde fået omberegnet deres boligstøtte.
Det fremgik af sagens akter
at A og hendes bofælle, B, fik 624 kr. om måneden i boligstøtte i 1994 på
grundlag af en forventet husstandsindkomst på 66.000 kr.
Fra den 21. juni til den 10.
august 1994 havde A og B sommerferiejobs, og de tjente tilsammen i perioden
32.583 kr. Den opsummerede husstandsindkomst for 1994 blev herefter 115.000
kr.
Den 12. august 1994 orienterede
A Århus Kommune om indkomststigningen.
Den 6. september 1994 traf
Århus Kommune afgørelse om at A og B ikke var berettiget til boligsikring for
juli og august 1994 på grund af indkomststigningen. Da A og B i perioden
havde
fået udbetalt boligstøtte, tilbageholdt kommunen den boligstøtte de ellers
ville have været berettiget til i september og oktober 1994.
Kommunen fastholdt afgørelsen
den 1. oktober 1994.
A klagede over afgørelsen til
Det Sociale Ankenævn for Århus Amt. I klagen gjorde hun bl.a. gældende at
ærlighed straffes, idet hun og B ikke var blevet trukket i boligstøtte hvis
hun
ikke havde oplyst Århus Kommune om indtægtsændringen i juli og august.
Den 27. februar 1995 bad det
sociale ankenævn Bygge- og Boligstyrelsen om en vejledende udtalelse om
reglerne for beregning af boligsikring i en situation som A's og B's.
Ankenævnet skrev følgende:
"...
Læs alt
En husstand uden børn fik pr.
1/1 1994 beregnet boligsikring på grundlag af hovedreglen med
husstandsindkomst
kr. 66.000. Den aktuelle husstandsindkomst beregnet på årsbasis udgjorde kr.
83.000.
Boligsikring blev beregnet
udfra den maksimale boligudgift kr. 49.900 årligt. På grund af reglen i
lovens
§ 22, stk. 3, blev den beregnede boligsikring kr. 2.193 mdl. (max) begrænset
til 15 % af lejegrundlaget eller kr. 624 mdl.
I månederne juli og august
1994 optjente husstanden yderligere kr. 32.583 således, at den opsummerede
husstandsindkomst for året udgjorde kr. 115.000. Denne indkomst ville for
året
som helhed berettige til den maksimale boligsikring for husstande uden børn -
15 % af lejegrundlaget - kr. 624 mdl.
Imidlertid omberegnede
kommunen boligsikringen, da den opsummerede indkomst kr. 115.000 oversteg
beregningsgrundlaget med mindst kr. 20.000. Husstandsindkomsten i månederne
juli og august 1994 på grundlag af de aktuelle indkomstforhold opreguleret
til
årsbasis, jfr. § 46, stk. 1, 2. pkt., berettigede ikke til boligsikring for
disse måneder.
Der foreligger således en
situation, hvor boligsikringmodtageren ved
ikke
at give meddelelse om indkomststigningen, ved årets slutning ikke ville blive
mødt med et tilbagebetalingskrav, hvorimod en korrekt meddelelse om
indkomststigningen til kommunen medfører bortfald af boligsikring i de
omhandlede måneder.
Dette kan kun opfattes som et
utilsigtet og stødende resultat af de gældende regler. Boligstyrelsens
kommentarer udbedes, herunder om der er lovhjemmel til ikke at lade
boligsikring omberegne og dermed bortfalde i de omhandlede måneder.
..."
Den 5. april 1995 skrev
Bygge- og Boligstyrelsen bl.a. følgende:
"Bygge- og
Boligstyrelsen skal indledningsvis bemærke, at fastsættelsen af
husstandsindkomsten ved omberegning sker i henhold til bestemmelsen i
boligstøttelovens § 46, stk. 1. Afgørende for, om omberegning skal ske, er
herefter, om der opsummeret
for året
sker en indkomstforøgelse på mindst 20.000/10.000 kr. Er dette tilfældet,
skal
husstandsindkomsten ved omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle
indkomstforhold på omregningstidspunktet opreguleret til årsbasis.
I den af Bygge- og
Boligstyrelsen udsendte boligstøttevejledning, pkt. 14.3.3.1., er bl.a.
angivet: 'Beregningsgrundlaget for boligstøtten ved en omberegning som følge
af en væsentlig indkomststigning er den aktuelle indkomst efter stigningen,
opgjort til årsbasis, dvs. den aktuelle månedlige indkomst x 12. Omberegning
skal ske, uanset om ændringen er varig, idet det tidligere gældende krav om,
at
omberegning forudsatte, at ændringen var af mindst 6 måneders varighed, er
ophævet fra den 1. januar 1993.'
Af lovens forarbejder
(bemærkninger til lovforslag L 147, fremsat den 19. februar 1991) fremgår
bl.a.: 'Den gældende boligstøttelovs kap. 10 indeholder bestemmelser om
omberegning af boligstøtte. Omberegning kan efter de nugældende regler ske i
løbet af året på grundlag af boligstøttemodtagerens oplysninger om ændrede
forhold, idet det er en betingelse for omberegning af boligstøtten, at
ændringen af boligstøttemodtagerens forhold har såvel væsentlig som varig
karakter. (...)
Om de gældende regler
vedrørende omberegning i løbet af året som følge af væsentlig og varigt
ændrede
forhold gælder:
En varig ændring foreligger,
når ændringen strækker sig over en periode på mindst 6 måneder. (...)
Reglerne om omberegning af
boligstøtten i løbet af året samt reglerne om efterregulering foreslås
forenklet
således: (...)
Endelig foreslås det, at
kommunen ikke fremover skal vurdere, om der er tale om varige
indkomstændringer.
Indførelsen af disse regler
vil muliggøre, at omberegning og efterregulering fremover i langt hovedparten
af sagerne kan foretages maskinelt på Kommunedatas edb-baserede
boligstøttesystem.'
Om ikke-varige
indkomstændringer fremgår herudover af bemærkningerne til lovforslagets § 44
om
indkomstnedgang bl.a.:
'Udover fastsættelse af den
anførte beløbsgrænse foreslås, at det nugældende vanskeligt administrerbare
varighedsbegreb, hvorefter omberegning kun kan ske for ændringer af mindst 6
måneders varighed, ophæves, således at omberegning af boligstøtten altid kan
ske fra støttemodtagerens meddelelse om en indkomstnedgang.
Omberegning vil herefter
skulle ske, selvom støttemodtageren allerede ved ikrafttrædelsen af en
indkomstnedgang meddeler, at ændringen kun bliver af kort varighed (minimum 1
måned), idet der efter nedgangens ophør sker en tilsvarende væsentlig
stigning,
der må føre til en fornyet omberegning efter § 46, jf. bemærkningerne
hertil.'
Om indkomststigninger anføres
i bemærkningerne til § 46 bl.a.: 'at omberegning i løbet af året, når
meddelelse er givet, som hidtil sker med virkning fra den 1. i måneden efter
ændringens ikrafttræden.'
Bygge- og Boligstyrelsen er
på denne baggrund af den opfattelse, at omberegning skal ske i tilfælde som
det
foreliggende, hvor der i boligstøtteåret oplyses om en indkomststigning for
året på mere end 20.000 kr., uanset at indkomststigningen alene sker for et
kortere antal måneder.
Det skal tilføjes, at Bygge-
og Boligstyrelsen overfor Kommunernes Landsforenings boligstøttearbejdsgruppe
har opfordret til, at der indsamles erfaringer med hensyn til virkningen af
de
ændrede regler om omberegning og efterregulering, samt til at tilkendegive,
om
disse erfaringer giver anledning til at overveje forslag til justering af
loven."
Den 7. april 1995 traf Det
Sociale Ankenævn for Århus Amt følgende afgørelse:
"A F G Ø R E L S E
Det sociale Ankenævn stadfæster
kommunens afgørelse.
Der er ved afgørelsen lagt
vægt på, at Deres husstand havde indtægtsforøgelse med kr. 32.583 i månederne
juli og august 1994 således, at den opsummerede husstandsindkomst for året
udgjorde kr. 115.000. Da denne indkomst oversteg beregningsgrundlaget kr.
66.000 med mindst kr. 20.000, er det i overensstemmelse med boligstøttelovens
§ 46, stk. 1 at boligstøtten omberegnes på grundlag af de aktuelle
indkomstforhold opreguleret til årsbasis. Indkomstforholdene i de omhandlede
måneder berettigede ikke husstanden til boligstøtte, idet det beregnede
grænsebeløb oversteg det for boligstøtteberegningen maksimale huslejebeløb.
...
Ankenævnet er enig i Deres
betragtninger om, at De ved en beregning for året som helhed ville være
berettiget til samme boligstøtte - kr. 624 mdl. - også i månederne juli og
august. Som det fremgår af vedlagte udtalelse fra Bygge- og boligstyrelsen af
5. april 1995, er der imidlertid ikke lovhjemmel til at undlade den foretagne
omberegning.
..."
Den 5. maj 1995 klagede A til
mig. Hun skrev bl.a. at lovgivningen i tilfælde som hendes og B's opfordrer
boligstøttemodtagere til at være uærlige og bryde oplysningspligten. Dette
kunne efter A's opfattelse ikke have været hensigten med boligstøttelovens §
46, stk. 1.
Den 16. maj 1995 bad jeg
Århus Kommune og Det Sociale Ankenævn for Århus Amt om at udtale sig i
anledning af A's klage.
Århus Kommune udtalte den 7.
juni 1995 at kommunen ikke havde yderligere kommentarer til sagen.
Det sociale ankenævn udtalte
den 23. juni 1995 bl.a. følgende til mig:
"Ankenævnet har ikke
yderligere bemærkninger vedr. sagens
afgørelse,
idet lovbestemmelsen er tydelig på dette punkt.
Ankenævnet er enig med (A) i,
at det er meget uheldigt, at der kan opnås en fordel ved at tilsidesætte
oplysningspligten.
Dette er baggrunden for nævnets forespørgsel til Boligstyrelsen af 27/2
1995."
Efter at have gennemgået
sagen bad jeg den 20. maj 1996 det sociale ankenævn om en supplerende
udtalelse
i anledning af A's klage. Jeg skrev bl.a. følgende til nævnet:
"Jeg har forstået sagen
sådan at kommunens beslutning om omberegning af boligstøtten blev truffet
efter
at støtten for juli og august 1994 var blevet udbetalt. Herefter modregnede
kommunen beløbet i den boligstøtte der skulle have været udbetalt i september
og oktober 1994. Jeg beder i den forbindelse ankenævnet oplyse baggrunden for
at nævnet ikke har foretaget en vurdering efter lov om individuel boligstøtte
§
47, stk. 6, af om den boligstøtte (A) og hendes bofælle modtog i juli og
august
1994, var tilbagebetalingspligtig."
Ankenævnet udtalte den 7.
august 1996 følgende:
"Med hensyn til
baggrunden for, at der i forbindelse med modregning af boligstøtten for juli
og
august måneder i boligstøtten for september og oktober måneder, ikke er
foretaget en vurdering efter boligstøttelovens § 47 kan oplyses følgende:
Ved den nugældende
lovgivnings ikrafttræden pr. 1/1 1993 var det umiddelbart ankenævnets
opfattelse, at der ikke kunne foretages modregning i fremtidig boligstøtte
for
'for meget udbetalt' boligstøtte som følge af omberegning med tilbagevirkende
kraft, medmindre bestemmelserne i lovens § 47, stk. 6 var opfyldt.
Denne opfattelse er
imidlertid blevet imødegået i 'Meddelelse om individuel boligstøtte nr. 2',
hvori det bl.a. anføres:
Det drejer sig om de
tilfælde, hvor en boligstøttemodtager 'for sent' i året giver meddelelse om
indkomststigninger på et tidligere tidspunkt i samme kalenderår.
Boligstøttekontoret vil i sådan et tilfælde efter § 46 skulle foretage
omberegning fra det tidspunkt, hvorfra indkomststigningen fandt sted.
Boligstøtte, der herefter er udbetalt for meget i den mellemliggende periode,
kan umiddelbart modregnes i den fremtidige løbende boligstøtte i
kalenderåret."
Ankenævnet har herefter lagt
den af Boligstyrelsen anførte opfattelse til grund i lignende sager.
Ankenævnet fastholder
således, at sagen er afgjort i overensstemmelse med den af Boligstyrelsen
offentliggjorte praksis på området."
Den 11. april 1997 bad jeg
Bygge- og Boligstyrelsen og Boligministeriet om at udtale sig i anledning af
sagen. Jeg skrev bl.a. følgende til Bygge- og Boligstyrelsen:
"På baggrund af den
konkrete sag og den skitserede praksis skal jeg bede Bygge- og Boligstyrelsen
om en udtalelse. Særligt beder jeg styrelsen udtale sig om hvorfor styrelsen
tilsyneladende ikke finder at tilbagebetaling af boligstøtte i en situation
som (A)'s og (B)'s skal ske efter boligstøttelovens § 47, stk. 6. Jeg skal i
den forbindelse henvise til det ankenævnet har anført i sit brev af 27.
februar
1995. Nævnet skrev at der forelå en situation hvor boligsikringmodtageren ved
ikke at give meddelelse om indkomststigningen, ved årets slutning ikke ville
blive mødt med et tilbagebetalingskrav, hvorimod en korrekt meddelelse om
indkomststigningen til kommunen ville medføre bortfald af boligsikring i de
omhandlede måneder. Ankenævnet opfattede dette som et utilsigtet og stødende
resultat af de gældende regler."
I brev af 12. juni 1997
udtalte Bygge- og Boligstyrelsen bl.a. følgende:
"
Gældende lovbestemmelser
Om lovgrundlaget kan Bygge-
og Boligstyrelsen oplyse, at reglerne om omberegning og efterregulering af
boligstøtte er fastsat i kapitel 9 i lov om individuel boligstøtte.
De i 1994 gældende regler
blev i det væsentlige fastsat ved lov nr. 376 af 6. juni 1991.
I lovens § 43-46 er fastsat
bestemmelser om
omberegning
af
boligstøtten
i løbet af året.
Ansøgeren skal efter § 43,
stk. 3, oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre
nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.
§ 46 indeholder bestemmelser
om ændringer der medfører nedsættelse af boligstøtten. Det fremgår heraf, at
såfremt den husstandsindkomst, der ligger til grund for
boligstøtteberegningen, er opgjort efter § 8, stk. 1-7 (lovens
hovedregel),
og der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede
husstandsindkomst for året på mindst 20.000 kr. i forhold til det benyttede
indkomstgrundlag,
skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der
følger nærmest efter ændringens indtræden.
Af § 47, stk. 1, fremgår om
efterregulering,
at overstiger den
faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 1-7, beregnede
husstandsindkomst med mindst 20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo
tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.
Bestemmelsen i stk. 1 finder
efter stk. 3 ikke anvendelse, hvis ansøgeren godtgør at have givet
kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer udover de i stk. 1,
nævnte
grænser.
Om opgørelse af størrelsen af
tilbagebetalingskrav ved efterregulering anføres i § 47, stk. 4, at såfremt
støttemodtageren
i løbet af året ikke har givet meddelelse om indkomststigninger, anses disse
som værende hele året. I bestemmelsen, stk. 5, anføres endvidere, at hvis
støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang,
der i henhold til § 44, har givet anledning til omberegning eller givet
meddelelse om en indkomststigning i henhold til § 46, foretages der ved
opgørelsen af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året.
Meddelte indkomststigninger indgår alene i husstandsindkomsten med virkning
fra
den første i måneden efter ændringens indtræden, mens ikke-meddelte
indkomststigninger anses som vedrørende hele året.
Endelig er i § 47, stk. 6,
fastsat en regel om efterregulering i andre tilfælde end ved
indkomststigninger.
Det fremgår heraf, at har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk.
1-2
undladt at give meddelelse som omhandlet i § 43, stk. 3, eller mod bedre
vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo
tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette.
I § 47 blev herudover som
stk. 7 ved lov nr. 1044 af 23. december 1992 indført følgende bestemmelse:
'Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1-6 hvis
tilbagebetalingskravet for kalenderåret udgør mindre end et beløb, der ved
lov
nr. 449 af 30. juni 1993 er fastsat til 648 kr. for 1994.'
Ved lov nr. 419 af 1. juni
1994 fik bestemmelsen følgende ordlyd: 'Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve
tilbagebetaling efter stk. 1-2 hvis tilbagebetalingskravet for et
kalenderår udgør mindre end 648 kr. jf. § 72 stk. 1 nr. 19.
Kommunalbestyrelsen
kan endvidere undlade at kræve tilbagebetaling efter stk. 6, hvis et
tilbagebetalingskrav udgør mindre end 648 kr. jf. § 72 stk. 1 nr. 19'.
Sidstnævnte bestemmelse har
virkning for krav efter § 47, stk. 6, der rejses efter bestemmelsens
ikrafttræden den 3. juni 1994.
Forarbejder til gældende bestemmelser
I bemærkningerne ved
fremsættelsen af forslaget (L 147, fremsat den 19. februar 1991) til den
senere lov nr. 376 af 6. juni 1991 fremgår om omberegning og efterregulering
generelt bl.a.:
'Den gældende boligstøttelovs
kapitel 10 indeholder bestemmelser om omberegning af boligstøtte. Omberegning
kan efter de nugældende regler ske i løbet af året på grundlag af
boligstøttemodtagerens oplysninger om ændrede forhold, idet det er en
betingelse for omberegningen af boligstøtten, at ændringerne af
boligstøttemodtagerens forhold har været såvel væsentlige som varige...
Administrationen af disse
omberegnings- og efterreguleringsbestemmelser beslaglægger en betydelig
del af de samlede administrationsressourcer på boligstøtteområdet.
Bestemmelserne er endvidere vanskelige for borgerne at forstå.
Det foreslås derfor i
overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag, at disse regler forenkles
således,
at de bliver betydeligt lettere at administrere for kommunerne.
...
Reglerne om omberegningen af
boligstøtten i løbet af året samt reglerne om efterregulering foreslås
forenklet således:
...
Endvidere foreslås det, at
reglerne om støttemodtagerens oplysningspligt i løbet af året ændres således,
at kommunen i forbindelse med ændringer i husstandsindkomsten alene skal
foretage periodeopdeling af boligstøtteberegningen, når de pågældende
indkomstændringer er meddelt rettidigt til boligstøttekontoret. Hvis der i
forbindelse med efterregulering viser sig at være afvigelser mellem den
slutlignede
indkomst og den indkomst, der ligger til grund for boligstøtteberegningen,
(herunder i forbindelse med at støttemodtageren har meddelt om
indkomstændringer i løbet af året) skal disse uoplyste indkomstændringer ikke
kunne underkastes periodeopdeling.
Endelig foreslås det at
kommunen ikke fremover skal vurdere, om der er tale om varige
indkomstændringer.
Indførelse af disse regler
vil muliggøre at omberegning og efterregulering fremover i langt hovedparten
af
sagerne kan foretages maskinelt på Kommune datas edb-baserede
boligstøttesystem.'
Om omberegning ved
indkomststigninger anføres i bemærkningerne til § 46, bl. a.: 'Det foreslås
at
omberegningen i løbet af året, når meddelelse er givet, som hidtil sker med
virkning fra den første i måneden efter ændringens ikrafttræden.
Uanset om meddelelse om en
væsentlig indkomststigning pr. 1. juli først gives i f.eks. september måned
vil
omberegning af indkomsten og dermed af den løbende boligstøtte således ske
for
perioden fra 1. juli'.
Om omberegning ved
indkomststigninger fremgår endvidere vedrørende § 46:
'Den foreslåede bestemmelse
svarer i hovedtræk til den gældende lov § 40, om, hvornår boligstøtten skal
omberegnes (nedsættes) i løbet af året som følge af væsentlige
indkomststigninger eller andre ændringer.
Det foreslås at
væsentlighedskriteriet for omberegning af boligstøtte i nedadgående retning
som hidtidig fastsattes til samme grænse som grænsen for, om
efterreguleringen
kan kræves efter § 47, i de tilfælde, hvor omberegning - på grund af
manglende
oplysning fra støttemodtageren - ikke er sket i løbet af året'.
Om
efterregulering
anføres i bemærkningerne til § 47, bl.a.:
'Bestemmelsen har
udgangspunkt i den gældende lov § 41 om efterregulering i form af
efterfølgende
opgørelse af og krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte...
Med hensyn til
tilbagebetalingskravets beregning har det hidtidig fremgået af
Boligstyrelsens
vejledning af 22. oktober 1987, at der som udgangspunkt gøres op med hvert
boligstøtteår for sig således, at forholdene efterfølgende bedømmes for hele
støtteåret, uanset om indkomstfremgangen først er indtrådt i løbet af
boligstøtteåret. Der er således sket regulering for hele året på grundlag af
den højere indkomst, medmindre boligstøttemodtageren klart har kunnet
dokumentere,
fra hvilket tidspunkt en væsentlig og varig indkomstændring er indtrådt, og
en
særskilt boligstøtteberegning for hver af perioderne har mindsket
tilbagebetalingskravet.
I så fald er foretaget regulering efter de retningslinier som ville være
fulgt, såfremt boligstøttemodtageren selv havde givet oplysning om
indkomstændringen i rette tid, idet boligstøttemodtageren så vidt muligt er
blevet stillet, som om oplysningspligten har været opfyldt. Der har normalt
ikke kunne foretages periodeopdeling i tilfælde, hvor indkomstændringen har
vedrørt en periode på under 6 måneder....
Da efterreguleringssager
beslaglægger en betydelig del af det samlede ressourceforbrug indenfor
boligstøtteområdet og desuden giver anledning til store administrative
vanskeligheder skal der foreslås en række forenklinger på dette område:
For at lette den
administrative behandling af de meget ressourcekrævende efterreguleringssager
foreslås at der ved fastlæggelsen af efterreguleringsprincipperne tages
fornødent hensyn til, at en højere grad af udnyttelse af edb-værktøjer
indenfor netop denne type sager vil gøre det muligt at opnå betydelige
resourcebesparelser.
Det foreslås på denne
baggrund, at efterreguleringen foretages udfra følgende principper:
I sager, hvor der ikke er
oplyst indkomststigninger eller ikke væsentlige, indkomstnedgange i løbet af
året, skal efterreguleringen ske på grundlag af den slutlignede indkomst for
hele
året. Den manglende opfyldelse af oplysningspligten udelukker muligheden for
periodemæssig opdeling.
Der skal som anført på
tilsvarende måde som for omberegning i løbet af året være en betingelse for
efterregulering, at den slutlignede indkomst overstiger det anvendte
beregningsgrundlag med mindst 20.000 kr.
(hovedregelsindkomstopgørelse)
henholdsvis 10.000 kr. (forventet fremtidig indkomstopgørelse).
I sager hvor der i løbet af
året er givet oplysning om indkomststigninger eller væsentlige
indkomstnedgange
skal der ved beregningen af tilbagebetalingskravet foretages en periodemæssig
opdeling af boligstøtteåret for så vidt angår de oplyste indtægter. Dette
gælder hvad enten tilbagebetalingskravet herved forøges eller reduceres...
Fremgår det derimod, at der foreligger uoplyste indtægter, kan disse ikke
danne
grundlag for periodemæssig opdeling, men skal betragtes som optjent gennem
hele
året. Periodemæssig opdeling kan altså ikke benyttes for så vidt angår den
del
af indkomsten, der er uoplyst."
Med hensyn til § 47, stk. 6
om efterregulering som følge af andre forhold end indkomststigninger kan
endelig henvises til bemærkningerne ved fremsættelsen i 1986 af lovforslag L
141, hvorved der i efterreguleringsbestemmelsen i den dagældende
boligstøttelov
som § 41, stk. 4 indførtes bestemmelser svarende til den gældende § 47, stk.
6. Det anføres heri bl.a.:
'For pligten til at oplyse om
andre forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten,
foreslås de gældende regler for fremsættelse af tilbagebetalingskrav
opretholdt. Dette indebærer for tilbagebetalingskrav, der ikke skyldes
stigninger
i husstandsindkomsten, at de alene kan fremsættes, såfremt
boligstøttemodtageren
har svigtet sin oplysningspligt eller mod bedre vidende uberettiget har
oppebåret boligstøtte.'
Sammenfatning af gældende regler
De gældende regler kan efter
Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse sammenfattes således:
Giver en boligstøttemodtager
i løbet af boligstøtteåret oplysninger om en
fremtidig indkomststigning,
der indebærer at husstandsindkomsten i alt
for boligstøtteåret vil stige med mere end 20.000 kr. omberegnes boligstøtten
med virkning fra indkomststigningens indtræden, jf. § 46.
Det er en forudsætning for
omberegning af boligstøtten på grund af indkomststigning - herunder
også
en indkomststigning der på forhånd kan afgrænses til en kortere periode
-
at der er tale om en indkomststigning, der i alt for året vil udgøre mindst
20.000 kr.
Beløbsgrænserne for, om
omberegning skal ske som følge af indkomststigninger, der oplyses rettidigt i
løbet af året, svarer til grænserne for, om der skal ske efterfølgende
efterregulering og tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, når
støttemodtageren
ikke har givet oplysning om indkomststigninger i løbet af året, jf. § 47.
Giver en boligstøttemodtager
i et boligstøtteår oplysning om en
indkomststigning, efter at denne er indtrådt,
omberegnes boligstøtten
efter § 46 med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet fra ændringens
indtræden, jf. bestemmelsens ordlyd.
Har en boligstøttemodtager
ikke i boligstøtteåret oplyst om en
indkomststigning
på mindst 20.000 kr., følger det endelig af
§ 47, stk. 1-5,
at der efter boligstøtteårets
udgang skal foretages en efterregulering, og den for meget udbetalte
boligstøtte
skal kræves tilbagebetalt, da støttemodtageren ikke i løbet af året har givet
oplysning om indkomstændringen.
Det følger af ordlyden af §
47, at der for så vidt angår indkomststigninger, der ikke er oplyst, ikke er
adgang til at foretage en såkaldt periodeopdeling, hvorefter
indkomststigningen kun skulle indgå i boligstøtteberegningen for den periode,
hvori den er optjent. Den forøgede indtægt betragtes således som optjent over
hele året. Baggrunden for reglen herom er, som det fremgår af bemærkninger
til
lovforslaget, ønsket om en administrativ forenkling.
Det forhold, at en uoplyst
indkomststigning betragtes som optjent over hele året, kan i nogle tilfælde
gøre tilbagebetalingskravet mindre, end hvis indkomststigningen alene var
betragtet som vedrørende den periode, hvori den er optjent.
Omvendt ville en
periodeopdeling i en lang række tilfælde være til gunst for støttemodtageren,
idet den indebærer, at der kun skal ske tilbagebetaling af boligstøtte for en
del af året.
Efterregulering efter § 47,
stk. 6, vedrører som anført ikke indkomststigninger.
Bygge- og Boligstyrelsens bemærkninger
På baggrund af det gældende
regelgrundlag
finder Bygge- og
Boligstyrelsen som anført i styrelsens skrivelse af 5. april af 1995 til
Århus
Statsamt, at omberegning af boligstøtte skal foretages efter
boligstøttelovens
§ 46 i overensstemmelse med ordlyden af denne bestemmelse og bemærkningerne
hertil i tilfælde som det konkret foreliggende, hvor en støttemodtager i et
boligstøtteår efterfølgende oplyser kommunen om en indkomststigning på mindst
20.000 kr., der er optjent over en periode af året.
Styrelsen finder endvidere,
at Folketinget ved vedtagelsen af lov nr. 376 af 6. juni 1991 har taget
stilling til, at periodeopdeling af forenklingsmæssige hensyn altid foretages
af
oplyste indkomstændringer, men ikke af uoplyste indkomstændringer, uanset om
periodeopdeling vil være til fordel eller ulempe for støttemodtageren.
Det er således på baggrund af
ordlyden af boligstøttelovens paragraffer 46 og 47, stk. 1-5 samt
bemærkningerne hertil ved fremsættelsen i Folketinget styrelsens opfattelse,
at Århus Kommunes og Det Sociale Ankenævns afgørelser i den foreliggende sag
er
i overensstemmelse med bestemmelsernes ordlyd og Folketingets hensigt med de
pågældende bestemmelser som beskrevet i bemærkningerne til
lovforslaget."
Boligministeriet henholdt sig
i brev af 16. juni 1997 til Bygge- og Boligstyrelsens udtalelse.
Ombudsmandens udtalelse
"Århus Kommunes og Det Sociale Ankenævn for Århus Amts afgørelser er
truffet i henhold til § 46, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, jf.
lovbek. nr. 725 af 4. august 1994. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
'
§ 46.
Såfremt den husstandsindkomst, der ligger til grund for
boligstøtteberegningen, er opgjort efter § 8, stk. 1-7, og der i løbet af
året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året
på mindst 20.000 kr. i forhold til det benyttede indkomstgrundlag, skal
boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger
nærmest efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved
omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle indkomstforhold på
omregningstidspunktet opreguleret til årsbasis. Det samme gælder, såfremt en
husstandsindkomst er opgjort efter § 8, stk. 8, og der i løbet af året sker
indkomststigning på mindst 10.000 kr. i forhold hertil, såfremt der i løbet
af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden, såfremt
fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af
lejligheden påbegyndes, eller såfremt der sker en nedsættelse af lejen.'
Efter lovbestemmelsen omberegnes boligstøtten hvis der i løbet af året sker
en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst med mindst 20.000
kr. Dette gælder også hvis boligstøttemodtageren først har givet kommunen
oplysning om indkomststigningen efter indkomststigningen er indtrådt - blot
oplysningen er givet i det pågældende boligstøtteår. Den for meget udbetalte
boligstøtte kan umiddelbart modregnes i den resterende boligstøtte for
kalenderåret.
Deres og (B)'s indtægt i juli og august 1994 - som De gav kommunen meddelelse
om i august 1994 - medførte en indkomststigning for husstanden på mere end
20.000 kr. i forhold til den forventede årsindkomst. Århus Kommune foretog
herefter en omberegning af boligstøtten. Kommunen fandt at De og (B) ikke var
berettiget til boligstøtte i juli og august 1994, og modregnede beløbet i
Deres boligstøtte for september og oktober 1994.
Jeg har ved min afsluttende gennemgang af sagen - og af Bygge- og
Boligstyrelsens og Boligministeriets udtalelser - ikke fundet grundlag for at
kritisere disse myndigheders
retsopfattelse. Jeg kan på denne baggrund ikke kritisere Århus Kommune og Det
Sociale Ankenævn for Århus Amts afgørelser.
Jeg vil dog medgive at man
ikke kan udelukke at sagens resultat er utilsigtet. Derfor har jeg i
overensstemmelse
med ombudsmandslovens § 12 henledt boligministerens og Folketingets
Retsudvalgs opmærksomhed på sagen og de spørgsmål den rejser. Jeg henviser
til vedlagte kopi af mit brev af dags dato til boligministeren.
..."
Boligministeren meddelte
senere at ministeriet ikke fandt anledning til at tage initiativ til at
fremsætte ændringsforslag til boligstøttelovens §§ 46 og 47.
Jeg meddelte herefter
ministeriet - med kopi til bl.a. Folketingets Retsudvalg - at jeg på det
foreliggende grundlag ikke foretog mig mere i sagen.
Lignende dokumenter
- Tilbagebetaling af boligsikring, udbetalt til flere ansøgere efter deres fælles husstandsindkomst Retsinformation · 16. februar 2019
- Tilbagebetaling af boligstøtte Retsinformation · 1. marts 2005
- Vejledning om individuel boligstøtte Retsinformation · 29. oktober 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Retsinformation · 23. december 1998
- 2015-39. Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte Retsinformation · 14. juli 2015
- 1990 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE Retsinformation · 11. juni 1991