Myndigheders indhentelse af oplysninger i ansøgningssager
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Myndigheders indhentelse af oplysninger i ansøgningssager
Den 13. august 1996 ansøgte A
Roskilde Kommune om kontanthjælp. A oplyste i den forbindelse at han havde
fået
udbetalt i alt ca. 250.000 kr. i henholdsvis men- og
erhvervsevnetabserstatning
efter en trafikulykke. I brev af 15. august 1996 anmodede kommunen A om at
fremsende dokumentation for den udbetalte erstatning. I brev modtaget hos
Roskilde Kommune den 9. september 1996 skrev A blandt andet følgende:
“Det er endnu ikke d.d. -
06-09-96 08:58 - lykkedes mig at få fat i de nødvendige papirer vedr. méngrad
m.v. Desværre. Men jeg kan på tro og love oplyse følgende:
Efteråret 1995 blev méngraden
sat op fra 12 til 15 %, hvilket udløste 3 x 2.000,- = 6.000,-
Erhvervsevnetabet sat op fra
15 % til 35 %, hvilket udløste 6 x 200.000,- x 20 % = 240.000,-
Pengene blev brugt til at
betale en kassekredit ud i (bank) + gl. skat og gæld for min daværende
hustru.
Derudover blev en tidligere gældspost for firmaet ( ) i (bank) afviklet med
et saldobeløb
og restsummen har jeg levet for i 1996 indtil august s.å.
...”
Af kommunens journalark for
12. september 1996 fremgik blandt andet følgende:
“...
Der er enighed om at
fastholde, at han skal fremsende dokumentation på men- og
erhvervsevnetabserstatningen,
og at han skal møde med dokumentation på hvad han har betalt.
Læs alt
...
Grunden til at det er så
vigtigt, at der skal indhentes dokumentation på hvad klienten reelt har fået
specielt i erhvervsevnetabserstatning er, at det skal vurderes om formuen er
brugt hensigtsmæssigt eller uhensigtmæssigt, såfremt den er brugt
uhensigtmæssigt, skal der så regnes ud, for hvor lang tid en periode klienten
skal have hjælp tilbagebetalt i.h.t. bistandslovens § 26.1.1.”
Den 20. september 1996 blev A
telefonisk meddelt ovenstående.
Af kommunens journalark af 9.
oktober 1996 fremgik følgende:
“Opringning fra klienten der
oplyser, at han ikke kan skaffe de papirer, vi beder om. Foreslået han
kontakter sit forsikringsselskab, eller det forsikringsselskab han fik
erstatningen
fra, da hans papirer nu er blevet pakket ned. Dette mener han ikke er muligt,
og ønsker at sagen bliver forelagt på det foreliggende, d.v.s. med den
oplysning, han ikke kan skaffe den nødvendige dokumentation.
Iøvrigt mener han ikke, at
formuen kan betragtes som formue i.h.t. bistandslovens §
38.”
Af journalarket af 10.
oktober 1996 fremgik følgende:
“...
Sagen forelagt på baggrund af
ovenstående, og det fastholdes, at vi skal have at vide hvad den seneste
erstatning er, og også hvad han (har) fået udbetalt af erstatninger
tidligere,
således at vi kan få et billede af hans udbetalinger. Hvis han ikke selv vil
skaffe det fornødne, kan referenten tilbyde at ringe selv. Hvis han ikke vil
medvirke til ovennævnte, er det ikke muligt at udbetale hjælp i.h.t. §
37.”
I brev modtaget hos Roskilde
Kommune den 29. oktober 1996 klagede A dels over at han ikke kunne få
kontanthjælp, dels over sagsbehandlingen hos kommunen. I brev af 8. november
1996 uddybede A sin klage. A anførte blandt andet følgende:
“...
Jeg er stadig
arbejdsløs/arbejdssøgende (23 afslag siden 01.08.96), stadig uden permanent
fast bopæl (se bilag/kopi), stadig 15/35% invalid og stadig kæmpende for at
få
en dagligdag, der kan hænge sammen
...
Om jeg har brugt erstatningen
uforsvarligt, kan naturligvis drages med ind i overvejelser om en eventuel
tilbagebetalingspligt, men ikke stille sig hindrende i vejen for at
forvaltningen hjælper mig økonomisk i en kortere periode.
Erhvervsevnetabserstatningen
anvendte jeg som forklaret til forvaltningen ved sagsbehandler ( ) august
d.å.
til hvad jeg troede var en konsolidering af min fremtid. Jeg betalte lån ud
for
mig selv og min tidligere hustru (saldokvitteringer af hvilken grund bankerne
d.d. ikke ønsker at give mig en kassekredit) samt indkøbt EDB-udstyr for at
dygtiggøre mig i text-behandling samt anvendt restsummen til at leve for
jan-august d.å.
...
Jeg har en fast postadresse i
( ) (’tom’ postkasse) eller c/o ( ), en skiftende bopæl med c/o
p.t. hos c/o ( )
...”
Roskilde Kommune modtog den
12. november 1996 et brev fra A hvori han på ny bad kommunen om at få den
støtte han mente sig berettiget til. A oplyste i den forbindelse at hans
midlertidige bopæl var en sofa på en lånt postadresse, ( ), Roskilde.
Den 29. november 1996 skrev
Roskilde Kommune blandt andet følgende til nævnet:
“...
Klageren har modtaget afslag
på ansøgning om hjælp efter lovens § 43 til færdiggørelse af sit jurastudie.
Der udbetales hjælp efter
bistandslovens § 37 for 13. til 31. august, og klageren anses på det
foreliggende
som betinget til rådighed for arbejdsmarkedet.
Den 15. august 1996
tilskrives klageren om at indsende dokumentation for sine erstatninger til
brug
for en afklaring af erstatningerne som indtægt i forhold til lovens § 38.
Jævnfør vedlagte breve fra
klageren, gives der en del oplysninger om erstatningerne.
Det har dog ikke været
muligt, at få nogen dokumentation for oplysningerne, eller tilladelse til, at
forvaltningen selv søger oplysninger om erstatningerne i
forsikringsselskaberne.
Forvaltningen finder de
foreliggende oplysninger ufyldestgørende og udokumenteret i et sådant omfang,
at de ikke bør ligge til grund for udbetaling af økonomisk hjælp.
Der er derfor givet et
foreløbigt afslag på yderligere hjælp til forsørgelse efter lovens § 37,
indtil
forvaltningen finder at have et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.
Vi kan ikke pålægge klageren
at medvirke til sagens oplysning, da det ikke skønnes absolut påkrævet af
hensyn til hans situation.
Klagerens ønske om at hjælpen
uden yderligere vurdering udbetales mod tilbagebetaling pga uforsvarlig
økonomi, kan ikke imødekommes, fordi det manglende forsørgelsesgrundlag efter
§
37 først skal være konstateret.
Herunder skal der være taget
stilling til indtægter og formue efter §§ 38 og 39.
I forhold til tilbagebetalingskrav
efter § 26 skal beslutningsgrundlaget også være klart, bl.a. for at kunne
afgrænse beløb og perioden for kravet.
Det tilføjes, at der, foruden
at skulle bortses fra menerstatningen, måske kan være grundlag for
skønsmæssigt
at se bort fra en del af erhvervsevnetabserstatningen i forhold til dens
anvendelse.
Alene klagerens erklæring om
at have forbrugt sine erstatninger i størrelsesordenen 250.000 kr indenfor
det
seneste 3/4 år, mener vi ikke kan give tilstrækkeligt udbetalingsgrundlag,
uden
nærmere dokumentation for beløb og anvendelse.
...”
Roskilde Kommune besvarede i
brev af 6. december 1996 A’s klage over sagsbehandlingen. Af brevet
fremgik
blandt andet følgende:
“...
Du har fået afslag på
økonomisk hjælp, fordi vi er uden dokumentation for, at du ikke har det
tilstrækkelige til din forsørgelse.
Din klage over afslag på
hjælp er sendt videre til Det sociale ankenævn i Roskilde Amt.
Får du medhold i klagen vil
vi straks genoptage din ansøgning.
Vi vil også straks genoptage
din ansøgning, hvis du giver os de, oplysninger vi har bedt om, eller giver
os
tilladelse til selv at få dem oplyst.
Sagsbehandler ( ) kan hjælpe
dig videre med den del.
...
Din ansøgning om økonomisk
hjælp har været vanskelig at behandle, fordi vi ikke har haft et
tilstrækkeligt
beslutningsgrundlag.
Det er naturligvis
utilfredsstillende at blive bedt om at komme til flere møder og skulle give
yderligere oplysninger.
Baggrunden for din
henvendelse, og hvad der er sket for dig indenfor den senere tid, er ikke
helt
sædvanlig.
Din sagsbehandler har derfor
valgt at forelægge din ansøgning for sin overordnet. Det har medført
yderligere
spørgsmål til afklaring.
I forløbet har du også haft
flere telefonsamtaler med din sagsbehandler.
Du har ret i, at der har
været tale om en langvarig sagsbehandling.
Dine manglende oplysninger
har desværre forlænget behandlingstiden.
I din sag kan jeg også se, at
du har udtalt ’glem det’, forstået som, ’jeg søger ikke om
hjælp’.
Du har naturligvis krav på en
skriftlig afgørelse.
Din sagsbehandlers skriftlige
afgørelse var ved at være klar, da vi får dine klager over
afgørelser/manglende
afgørelser og sagsbehandlingen.
Vi vælger derefter at
behandle dine klager på lederniveau.
Vi er her for at også at
hjælpe dig bedst muligt.
Jeg mener, at vi har gjort
det bedst muligt og fulgt de gældende regler for hjælp til revalidering og
kravene til en sags oplysning før udbetaling af økonomisk hjælp.
...”
A skrev herefter følgende til
det sociale ankenævn i brev af 2. februar 1997:
“...
Erstatningen er, som forklaret
til sagsbehandler ( ), anvendt til at betale gammel gæld, køb af bohave til
den
tidligere fælles lejlighed, Edb-anlægget som dette brev skrives på og
leveomkostninger
januar-august 1996. At bede mig skaffe kvitteringer for at jeg har betalt af
på
min tidligere hustrus gæld - d.v.s. bede min tidligere hustru udlevere
dokumentationen - i en overophedet skilsmissesituation er tegn på manglende
situationsfornemmelse.
...”
Det Sociale Ankenævn for
Roskilde Amt traf den 5. februar 1997 afgørelse i sagen hvorefter A ikke var
berettiget til kontanthjælp mod tilbagebetaling uden nærmere dokumentation.
Ankenævnet skrev blandt andet:
“...
Nævnet finder, at Roskilde
Kommune er berettiget til at kræve dokumentation vedrørende Deres indtægts-
og
formueforhold, inden den træffer afgørelse vedrørende Deres ansøgning om
kontanthjælp efter bistandslovens § 37, jfr. § 17.
Nævnet finder endvidere ikke,
at Roskilde Kommune kan vurdere, hvorvidt De er berettiget til kontanthjælp
mod
tilbagebetalingspligt p.g.a. uforsvarlig økonomi efter bistandslovens § 26,
stk. 1, nr. 1, uden oplysninger om størrelsen på de udbetalte erstatninger,
samt oplysninger om, hvorledes beløbene er forbrugt.
...”
Det fremgik af en kopi af en
vejledende udtalelse af 23. august 1995 fra Arbejdsskadestyrelsen at
Arbejdsskadestyrelsen
tidligere havde vurderet A’s tab af erhvervsevne til 15 pct., men nu
vurderede den til 35 pct. Endelig var der kopi af et brev af 23. oktober 1996
fra en bank hvori det blev oplyst at A’s grundkonto viste en saldo på
¸
42.546,02
kr.
A klagede den 6. februar 1997
til Den Sociale Ankestyrelse over ankenævnets afgørelse. Den 19. februar 1997
uddybede A sin klage i et brev til Roskilde Kommune. A gjorde blandt andet
gældende at han havde opfyldt dokumentationskravene. Endvidere fandt A at man
ved vurdering af retten til kontanthjælp skulle se bort fra udbetalt mén- og
erhvervsevnetabserstatning. Brevet blev videresendt til Ankestyrelsen.
Den 11. marts 1997 afviste
Ankestyrelsen at behandle sagen, da styrelsen ikke fandt at sagen havde
hverken
principiel eller generel betydning. Ankestyrelsen skrev i sin afgørelse
blandt
andet følgende:
“...
Ankestyrelsen finder, at
sagen ikke har principiel eller generel betydning, da afgørelsen er truffet
efter en konkret vurdering, og i øvrigt er i overensstemmelse med gældende
jf.
herved bistandslovens § 17, hvorefter en person, der søger om kontanthjælp
skal fremkomme med nødvendig og relevant dokumentation, da disse oplysninger
er nødvendige for at en kommune kan tage stilling til om betingelserne for
udbetaling af kontanthjælp er opfyldt.
...”
I brev af 14. april 1997
gjorde A indsigelse mod Ankestyrelsens afgørelse. Ankestyrelsen besvarede
A’s
indsigelse den 23. juli 1997 og henholdt sig i den forbindelse til sin
afgørelse af 11. marts 1997.
På baggrund af A’s klager af
5. august 1997, 24. september 1997 og 15. december 1997 hertil anmodede jeg
den
9. februar 1998 Det Sociale Ankenævn for Roskilde Amt og Roskilde Kommune om
en
udtalelse i sagen.
Den 2. april 1998 modtog jeg
ankenævnets udtalelse af 1. april 1998 samt Roskilde Kommunes udtalelse af
12.
marts 1998. Af kommunens udtalelse fremgik blandt andet følgende:
“...
Vi mener fortsat, at det er
nødvendigt at have et overblik over økonomiske erstatningers art og
størrelse,
når de er brugt i en periode umiddelbart før en ansøgning kontanthjælp efter
bistandsloven.
Vi skal bruge oplysningerne
for eventuelt at kunne se helt eller delvis bort fra en erstatning og i givet
fald til en beslutning om hjælp mod tilbagebetaling.
Vi mener også fortsat, at vi
har gennemført den sagsbehandling og rådgivning, det var muligt i forhold til
(A)’s faktiske medvirken til sagens oplysning.
...”
Nævnet skrev i sin udtalelse
af 1. april 1998 blandt andet følgende:
“...
Nævnet finder, at en kommune
i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om kontanthjælp er berettiget
til at kræve dokumentation for en ansøgers indtægts- og formueforhold med
henblik på at vurdere, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne for at
modtage den søgte hjælp, jfr. bistandslovens §§ 17 og 37-39.
Det er endvidere nævnets
opfattelse, at det er en forudsætning for at kunne vurdere, om kontanthjælpen
-
såfremt ansøgeren findes berettiget hertil - eventuelt skal ydes mod
tilbagebetaling p.g.a. uforsvarlig økonomi efter bistandslovens § 26, stk. 1,
nr. 1, at der foreligger dokumentation for størrelsen af den udbetalte
erhvervsevnetabserstatning
samt oplysninger om, hvordan beløbet er forbrugt.
...”
Jeg sendte den 3. april 1998
myndighedernes udtalelser til A med henblik på hans eventuelle bemærkninger,
og
den 20. maj 1998 bad jeg kommunen og ankenævnet om en supplerende udtalelse.
Jeg bad i den forbindelse nævnet og kommunen redegøre for deres overvejelser
om
selv at indhente oplysninger om A’s økonomiske forhold, eksempelvis ved
skatteforvaltningen, jf. bistandslovens § 17.
Med henvisning til Roskilde
Kommunes journalnotat af 12. september 1996 og A’s brev af 8. november
1996 bad
jeg endvidere myndighederne oplyse deres overvejelser om muligheden af at
udbetale A kontanthjælp mod tilbagebetalingspligt.
Roskilde Kommune udtalte
blandt andet følgende i brev af 4. juni 1998:
“...
Vi opfatter § 17 som en
bestemmelse, som i denne sammenhæng kun bør benyttes, hvis det er absolut
nødvendigt.
§ 17 bruges i forbindelse med
en sags oplysning, hvor der ikke kan opnås samtykke til at indhente de
nødvendige oplysninger, det vil derfor normalt være imod dens hensigt, at
bruge
denne ret i sager om ansøgninger.
Vi mener, at det vil være
imod god orden, at omgå (A)’s ret til at give sit samtykke til, at vi
får
yderligere oplysninger.
(A) er på alle måder klar
over sin økonomiske situation og er blevet orienteret om og er fuldt bekendt
med, at han kunne få hjælp, hvis han ville give os de ønskede økonomiske
oplysninger.
(A) er også blevet orienteret
om og er helt klar over, at vi ville tage stilling til udbetaling af hjælp -
eventuelt mod tilbagebetaling - så snart vi fik hans samtykke til, at vi selv
indhentede de oplysninger, han enten ikke kan eller vil give os.
(A) ville formentlig med god
grund kunne påtale, at vi selv havde prøvet at afklare sagen ved på eget
initiativ at have forsøgt at få et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra
en
anden kommunal forvaltning - her skatteforvaltningen.
Det er vores klare
opfattelse, at (A) kan tage vare på sig selv.
Vi mener ikke, at (A) har
været i en sådan psykisk tilstand, at vi undtagelsesvis bør omgå reglen om
kun
at indhente oplysninger efter samtykke.
Selvom vi antager, at
grundlaget for udbetaling af hjælp er i orden, vil der fortsat være et
problem
ved at give hjælpen mod tilbagebetaling.
Vi mener, at vi i givet fald
ville omgå reglerne for udbetaling af hjælp mod tilbagebetaling efter
bistandslovens § 26.
Når vi udbetaler hjælp mod
tilbagebetaling, skal vi efter praksis gøre nøje rede for, hvorfor hjælpen
skal
betales tilbage.
Heri indgår også en klar
beslutning om hvor meget, der skal betales tilbage.
Vi skal også have et grundlag
for at kunne beslutte, hvornår vi skal holde op med at udbetale hjælp mod
tilbagebetaling.
I dette tilfælde kan vi ikke
se, at nogen af betingelserne er opfyldt.
(A) vil med god ret kunne
gøre gældende, at vi ikke kan godtgøre, at de formelle betingelser for at
give
hjælp mod tilbagebetaling har været åbenbart tilstede.
Kravet om tilbagebetaling vil
herefter skulle annulleres.”
Nævnet skrev i sin udtalelse
af 19. juni 1998 blandt andet følgende:
“...
For så vidt angår
overvejelser om, at pålægge kommunen selv at indhente oplysninger om
ansøgerens
økonomiske forhold under henvisning til bistandslovens § 17, har nævnet ikke
fundet grundlag herfor, fordi det drejer sig om en ansøgningssag, og fordi
kommunen har tilbudt at ville indhente nogle af de nødvendige oplysninger
enten
selv eller sammen med ansøgeren, men ansøgeren gav ikke sit samtykke hertil,
jfr.
kommunens journal under datoerne 9., 10. og 18. oktober 1996. Betydningen af
at
ansøgeren ikke gav sit samtykke er ifølge journalnotaterne klargjort for
ansøgeren.
For så vidt angår spørgsmålet
om udbetaling af hjælp med tilbagebetalingspligt er der ikke en udvidet
adgang
til at udbetale hjælp, hvortil der er knyttet en pligt til at betale tilbage.
Tildelingsbetingelserne skal være opfyldt på samme måde, som hvis der blev
udbetalt hjælp uden tilbagebetalingspligt.”
Den 29. juni 1998 sendte jeg
myndighedernes supplerende udtalelser til A til brug for hans eventuelle
bemærkninger.
Samme dag bad jeg om Den
Sociale Ankestyrelses eventuelle bemærkninger til sagen.
I brev af 6. juli 1998 kom A
med sine bemærkninger til kommunens og nævnets supplerende udtalelser. A
oplyste i den forbindelse at myndighederne havde fået oplyst at han var
arbejdsløs, uden fast bopæl, lige blevet skilt, samt at han havde en negativ
formue. A oplyste også at Roskilde Kommune i september 1996 havde været i
kontakt med skatteforvaltningen og dér fik oplyst at der var en uafklaret
gældspost i systemet.
Den Sociale Ankestyrelse
meddelte i brev af 15. september 1998 styrelsens bemærkninger til sagen. Af
brevet fremgik blandt andet følgende:
“...
Det er således fortsat
Ankestyrelsens opfattelse, at en person, der søger om kontanthjælp, har pligt
til at medvirke til sagens oplysning.
I en situation som den
foreliggende, hvor en ansøger har brugt en erhvervsevnetabserstatning på
240.000 kr., der efter ansøgers oplysninger blev udbetalt i efteråret 1995,
og
hvor pågældende i august måned 1996 søger om kontanthjælp, er en kommune
berettiget til at kræve, at ansøger medvirker til sagens oplysning, jf.
bistandslovens
§ 17 ved at fremkomme med nødvendig og relevant dokumentation, da disse
oplysninger
er nødvendige for, at kommunen kan tage stilling til, om betingelserne for
udbetaling af kontanthjælp er opfyldt.
I den foreliggende situation
vil det være nødvendigt med oplysninger om, hvad pengene er brugt til, dels
fordi der i et vist omfang er mulighed for at bortse fra formue, dels fordi
der
i en sådan situation kan være grundlag for at udbetale kontanthjælp med
tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.
Det er ikke muligt at tage
stilling til nogen af disse spørgsmål uden at vide, hvad erstatningen er
brugt
til.
Hvis der ydes hjælp mod
tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, skal
tilbagebetalingspligten begrundes. Dette er ikke muligt, hvis der ikke er
oplysninger om, og dokumentation for hvad pengene er brugt til.
...”
Den Sociale Ankestyrelses
bemærkninger blev den 29. september 1998 sendt til A med henblik på hans
eventuelle bemærkninger. A meddelte sine bemærkninger i brev af 20. oktober
1998.
Ombudsmandens udtalelse
“
Men- og erhvervsevnetabserstatningens forhold til kontanthjælp
Af bistandslovens dagældende § 38, stk. 2, nr. 2, og § 39, stk. 2, fremgår
følgende bestemmelser:
’§ 38.
...
Stk. 2.
Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for
...
2) erstatning for varigt mén, indtægter, der hidrører herfra, og godtgørelse
for ikke-økonomisk skade,
...’
’§ 39.
...
Stk. 2.
Der skal endvidere ses bort fra erstatning, som udbetales som kompensation
for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt ydelser fra
godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for
beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z. Der skal tillige
ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af
personskade, der er forvoldt ved overtrædelse af straffeloven.’
De har over for myndighederne gjort gældende at der ikke skulle tages hensyn
til Deres arbejdsskadeserstatning ved vurdering af Deres mulighed for at få
kontanthjælp.
Det fremgår af bistandslovens § 38, stk. 2, nr. 2, at der ikke skal foretages
fradrag i kontanthjælp for erstatninger for varigt men. Det fremgår af Deres
oplysninger at Deres menerstatning beløb sig til ca. 6.000 kr. der således
ikke ville skulle fradrages ved udregning af eventuelt kontanthjælpsbeløb.
For så vidt angår erhvervsevnetabserstatning fremgår det af bistandslovens §
39, stk. 2, at
erhvervsevnetabserstatning på baggrund af personskade forvoldt ved
overtrædelse
af straffeloven ikke skal medregnes ved beregning af kontanthjælp. Der er
ikke
herudover fritagelse for medregning af erhvervsevnetabserstatning. Jeg
bemærker
i den forbindelse at erhvervsevnetabserstatning er udtryk for kompensation
for
fremtidig økonomisk skade.
Jeg har herefter ikke fundet
grundlag for at kritisere at myndighederne ved eventuel beregning af
kontanthjælp
vil tage hensyn til den udbetalte erhvervsevnetabserstatning.
Lovgrundlaget i øvrigt for
Roskilde Kommunes og Det Sociale Ankenævn for Roskilde Amts afgørelser
Den dagældende bistandslovs §
37, stk. 1, § 17 og § 26, stk. 1, nr. 1, indeholdt følgende bestemmelser:
’§ 37.
Til en person, der på grund af ændringer i sine forhold er
afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold,
ydes der kontanthjælp med et samlet månedligt beløb.’
’§ 17.
Den myndighed, der behandler en sag efter denne lov, kan
pålægge den, der søger bistand, at medvirke til sagens oplysning, herunder
ved
at lade sig undersøge af en læge eller indlægge til observation og
behandling.
Vedkommende myndighed kan endvidere afkræve andre, der har kendskab til
forholdene,
oplysninger, som må anses for nødvendige for sagen, herunder indhente
sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Oplysninger om økonomiske forhold
kan
i elektronisk form indhentes fra andre offentlige myndigheder samt
arbejdsløshedskasser. Endvidere kan vedkommende myndighed forlange optaget
retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens §
1018.’
’§ 26. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om
tilbagebetaling,
1) når der må ydes en person
hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af
et arbejde eller beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nægtelse af at
påtage sig et rimeligt tilbud om arbejde eller af at deltage i
beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger.’
Anvendelse af bistandslovens § 17 i sager om ansøgning om kontanthjælp
efter bistandslovens § 37
Det fremgår af sagen at De
den 13. august 1996 bad Roskilde Kommune om udbetaling af kontanthjælp,
eventuelt mod tilbagebetaling. Roskilde Kommune udbetalte Dem herefter
kontanthjælp for perioden 13. august 1996 til 31. august 1996. For så vidt
angår perioden fra den 1. september 1996 fremgår det at myndighederne savnede
oplysninger om/dokumentation for Deres men- og erhvervsevnetabserstatning,
og for hvordan De havde anvendt Deres erstatning for at have et
tilstrækkeligt
beslutningsgrundlag. De oplyste at De ikke kunne skaffe de papirer kommunen
bad
om.
De har ikke ønsket at give
tilladelse til at Roskilde Kommune selv indhentede oplysninger/dokumentation
hos Deres bank eller forsikringsselskab til vurdering af sagen. Endelig
fremgår det at De ønskede sagen afgjort på det foreliggende grundlag.
Det følger af det almindelige
official- eller undersøgelsesprincip som gælder inden for forvaltningsretten
at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv at sørge for at de
oplysninger som er nødvendige, bliver fremskaffet. Jeg henviser i den
forbindelse til Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 297.
I sager der rejses på partens
initiativ, har parten dog i almindelighed en særlig tilskyndelse til at
bidrage til sagsoplysningen. I bistandslovens § 17, 1. pkt., fremgår det
endvidere udtrykkeligt at den der søger bistand - generelt - kan pålægges at
medvirke til sagens oplysning. Det fremgår således direkte af bestemmelsen at
den finder anvendelse i sager hvor der søges bistand.
Socialministeriet har i
vejledning nr. 172 af 11. december 1989, afsnit VII, nærmere beskrevet
reglerne
om indhentelse af oplysninger i sociale sager.
Det fremgår endvidere af
Justitsministeriets vejledning af 1986 om forvaltningsloven, pkt. 189, og
Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp.
108f,
at myndighederne som udgangspunkt bør indhente samtykke fra ansøger til
indhentelse af oplysninger selv om myndighederne ikke er forpligtet hertil.
Hvis parten i disse sager
nægter at medvirke, er myndigheden som udgangspunkt berettiget til at
tillægge den manglende medvirken processuel skadevirkning for ansøgeren.
Dette kan betyde at sagen afgøres på det foreliggende grundlag, og at der for
så vidt angår de uoplyste punkter lægges en ugunstig mulighed for parten til
grund, jf. også Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 317, og afsnit
VII, pkt. 2, i Socialministeriets vejledning nr. 172 af 11. december 1989.
Forud for anvendelsen af
processuel skadevirkning antages der at gælde visse retningslinier, jf. Kaj
Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 317ff. Bl.a. bør myndigheden nærmere
præcisere arten af de oplysninger der ønskes, og eventuelt også vejlede
parten om hvordan vedkommende kan fremskaffe dem. Endvidere bør myndigheden
gøre den pågældende opmærksom på at manglende medvirken kan medføre at sagen
må afgøres på det foreliggende grundlag, hvilket kan betyde at ansøgningen
ikke
kan imødekommes, jf. afsnit VII, pkt. 2, i Socialministeriets vejledning nr.
172 af 11. december 1989.
I den konkrete sag har jeg
ikke fundet grundlag for at kritisere at myndighederne ikke har anvendt § 17
til selv at indhente yderligere oplysninger. Jeg bemærker at De selv ønskede
sagen afgjort på det foreliggende grundlag.
Roskilde Kommunes afgørelse af 20. september 1996 og Det Sociale
Ankenævn for Roskilde Amts afgørelse af 5. februar 1997
Af bistandslovens § 37
fremgår det at der ydes kontanthjælp til en person der på grund af ændringer
i
sine forhold er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget underhold.
Det
vil sige at man skal være i en trangssituation.
Såfremt myndighederne finder
at betingelserne i § 37 er opfyldt, skal det vurderes om udbetaling skal ske
mod tilbagebetaling, eventuelt på grund af uforsvarlig økonomi, jf.
bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.
Resultatet af myndighedernes afgørelser
Det fremgår af Roskilde
Kommunes brev af 6. december 1996 til Dem at De havde fået foreløbigt afslag
på
økonomisk hjælp fordi kommunen var uden dokumentation for at De ikke havde
det
tilstrækkelige til Deres forsørgelse.
Af nævnets afgørelse af 5.
februar 1997 fremgår det at nævnet ikke mener at De er berettiget til
kontanthjælp mod tilbagebetaling uden nærmere dokumentation. Nævnet finder at
kommunen er berettiget til at kræve dokumentation for Deres indtægts- og
formueforhold inden kommunen træffer afgørelse om hvorvidt De er berettiget
til
kontanthjælp efter § 37, jf. § 17.
Jeg må forstå kommunens og
nævnets afgørelser således at myndighederne ikke mener at der i sagen var
tilstrækkelig dokumentation for at De var i en trangssituation på tidspunktet
for myndighedernes afgørelser.
Myndighedernes afgørelser af
om der har været tilstrækkelig dokumentation bygger i vidt omfang på
vurderinger og afvejninger af en række hensyn og omstændigheder. Som
ombudsmand
har jeg ikke særlige forudsætninger for at afveje disse forskellige hensyn og
omstændigheder på en anden og bedre måde end kommunen og nævnet der
beskæftiger
sig med det pågældende sagsområde i det daglige. Kun hvis der er tale om
særlige omstændigheder, kan jeg kritisere myndighedernes afgørelser. Under
min
gennemgang af sagen har jeg ikke fundet sådanne særlige omstændigheder.
Jeg foretager mig derfor ikke
mere vedrørende denne del af sagen.
Udformningen af nævnets begrundelse for afgørelsen af 5. februar 1997
Det fremgår af Roskilde
Kommunes brev til Dem af 6. december 1996 at De har fået afslag på økonomisk
hjælp fra den 1. september 1996 fordi kommunen var uden dokumentation for at
De ikke havde det tilstrækkelige til Deres forsørgelse.
I sin afgørelse af 5. februar
1997 meddelte nævnet at De ikke er berettiget til kontanthjælp mod
tilbagebetaling. Nævnet konstaterer at kommunen er berettiget til at kræve
dokumentation vedrørende Deres indtægts- og formueforhold, samt at kommunen
ikke kan vurdere om De er berettiget til kontanthjælp mod
tilbagebetalingspligt
efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, uden oplysninger om erstatningernes
størrelse og forbruget heraf.
Forvaltningslovens § 24
angiver de nærmere krav til en begrundelses indhold. Bestemmelsen har
følgende
ordlyd:
’§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning
til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for
skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som
er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Stk. 3.
Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens
interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv
findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til
andre private eller offentlige interesser, jfr. §
15.’
En begrundelse skal fremtræde
som en forklaring på hvorfor en afgørelse har fået et bestemt indhold, jf.
John
Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer (1992), s. 279ff.
Som anført ovenfor må jeg
forstå nævnets afgørelse således at man har vurderet at der ikke var
tilstrækkelig dokumentation for at De var i en trangssituation.
Jeg mener imidlertid at
nævnets afgørelse har fået en uheldig formulering. Nævnets betragtninger om
hvorvidt kommunen kan vurdere om De er berettiget til kontanthjælp mod
tilbagebetalingspligt, kan efterlade indtryk af at nævnet anså Dem for at
være
i en trangssituation. Jeg bemærker i den forbindelse at spørgsmålet om at
udbetaling af hjælp skal ske mod tilbagebetaling først bliver aktuelt såfremt
myndighederne forinden har fundet betingelserne i § 37 opfyldt.
Jeg finder på den baggrund at
det havde været ønskeligt om begrundelsen for nævnets afgørelse af 5. februar
1997 havde været formuleret klarere.
Jeg har gjort nævnet bekendt
med min opfattelse.
Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 11. marts 1997
Efter bestemmelsen i
bistandslovens § 15, stk. 3, (nu § 63 i lov om retssikkerhed og
administration
på det sociale område) kan det sociale ankenævns (nu det sociale nævns)
afgørelser ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale
Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling når Ankestyrelsen skønner
at
sagen er af principiel eller generel betydning.
Ankestyrelsen bygger i vidt
omfang sin afgørelse af om en sag har principiel eller generel betydning på
vurderinger og afvejninger af en række forskellige hensyn som Ankestyrelsen
bl.a. har anført i sit brev af 11. marts 1997 til Dem. Som ombudsmand har jeg
ikke særlige forudsætninger for at afveje disse forskellige hensyn og
omstændigheder
på en anden og bedre måde end Den Sociale Ankestyrelse der beskæftiger sig
med
det pågældende sagsområde i det daglige.
Normalt kan jeg derfor ikke
gå ind i en nærmere efterprøvelse af disse vurderinger og afvejninger. Kun
hvis
der er tale om ganske særlige omstændigheder, kan jeg kritisere myndighedens
afgørelse.
Under min gennemgang af Deres
bilag har jeg ikke fundet sådanne særlige omstændigheder at der er udsigt til
at jeg vil kunne kritisere Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 11. marts
1997 om ikke at tage Deres sag op til behandling. Efter ombudsmandslovens §
16,
stk. 1, afgør ombudsmanden selv om en klage giver tilstrækkelig anledning til
undersøgelse.
Jeg foretager mig herefter
ikke mere i sagen.”
Lignende dokumenter
- Reduktion i arbejdsskadeerstatning på grund af forudbestående lidelse. Sagsoplysning og begrundelse. Beviskrav Retsinformation · 18. september 2001
- Mangelfuld begrundelse i arbejdsskadesag Retsinformation · 18. september 2001
- Spørgsmål om rekursmyndigheders ret til at ændre i hjemmelsgrundlaget for pligt til tilbagebetaling af revalideringshjælp. Retsinformation · 25. juni 2003
- Partshøringsfejl i sag om mén- og erhvervsevnetabserstatning. Retsinformation · 25. juni 2003
- Ankestyrelsens principafgørelse U-37-01 om erhvervsevnetab - to arbejdsskader - rygtraumer - overvejende sandsynlighed - bevisbyrde - arbejdsskade Retsinformation · 11. juli 2013
- Fradrag for udgifter til advokatbistand i klagerens arbejdsskadesag Landsskatteretten · 18. februar 2010