Spring til indhold

Retsinformation

Myndigheders indhentelse af oplysninger i ansøgningssager

FOU nr 1999.375UdtalelserFolketinget18. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Myndigheders indhentelse af oplysninger i ansøgningssager

Den 13. august 1996 ansøgte A

Roskilde Kommune om kontanthjælp. A oplyste i den forbindelse at han havde

fået

udbetalt i alt ca. 250.000 kr. i henholdsvis men- og

erhvervsevnetabserstatning

efter en trafikulykke. I brev af 15. august 1996 anmodede kommunen A om at

fremsende dokumentation for den udbetalte erstatning. I brev modtaget hos

Roskilde Kommune den 9. september 1996 skrev A blandt andet følgende:

“Det er endnu ikke d.d. -

06-09-96 08:58 - lykkedes mig at få fat i de nødvendige papirer vedr. méngrad

m.v. Desværre. Men jeg kan på tro og love oplyse følgende:

Efteråret 1995 blev méngraden

sat op fra 12 til 15 %, hvilket udløste 3 x 2.000,- = 6.000,-

Erhvervsevnetabet sat op fra

15 % til 35 %, hvilket udløste 6 x 200.000,- x 20 % = 240.000,-

Pengene blev brugt til at

betale en kassekredit ud i (bank) + gl. skat og gæld for min daværende

hustru.

Derudover blev en tidligere gældspost for firmaet ( ) i (bank) afviklet med

et saldobeløb

og restsummen har jeg levet for i 1996 indtil august s.å.

...”

Af kommunens journalark for

12. september 1996 fremgik blandt andet følgende:

“...

Der er enighed om at

fastholde, at han skal fremsende dokumentation på men- og

erhvervsevnetabserstatningen,

og at han skal møde med dokumentation på hvad han har betalt.

Læs alt

...

Grunden til at det er så

vigtigt, at der skal indhentes dokumentation på hvad klienten reelt har fået

specielt i erhvervsevnetabserstatning er, at det skal vurderes om formuen er

brugt hensigtsmæssigt eller uhensigtmæssigt, såfremt den er brugt

uhensigtmæssigt, skal der så regnes ud, for hvor lang tid en periode klienten

skal have hjælp tilbagebetalt i.h.t. bistandslovens § 26.1.1.”

Den 20. september 1996 blev A

telefonisk meddelt ovenstående.

Af kommunens journalark af 9.

oktober 1996 fremgik følgende:

“Opringning fra klienten der

oplyser, at han ikke kan skaffe de papirer, vi beder om. Foreslået han

kontakter sit forsikringsselskab, eller det forsikringsselskab han fik

erstatningen

fra, da hans papirer nu er blevet pakket ned. Dette mener han ikke er muligt,

og ønsker at sagen bliver forelagt på det foreliggende, d.v.s. med den

oplysning, han ikke kan skaffe den nødvendige dokumentation.

Iøvrigt mener han ikke, at

formuen kan betragtes som formue i.h.t. bistandslovens §

38.”

Af journalarket af 10.

oktober 1996 fremgik følgende:

“...

Sagen forelagt på baggrund af

ovenstående, og det fastholdes, at vi skal have at vide hvad den seneste

erstatning er, og også hvad han (har) fået udbetalt af erstatninger

tidligere,

således at vi kan få et billede af hans udbetalinger. Hvis han ikke selv vil

skaffe det fornødne, kan referenten tilbyde at ringe selv. Hvis han ikke vil

medvirke til ovennævnte, er det ikke muligt at udbetale hjælp i.h.t. §

37.”

I brev modtaget hos Roskilde

Kommune den 29. oktober 1996 klagede A dels over at han ikke kunne få

kontanthjælp, dels over sagsbehandlingen hos kommunen. I brev af 8. november

1996 uddybede A sin klage. A anførte blandt andet følgende:

“...

Jeg er stadig

arbejdsløs/arbejdssøgende (23 afslag siden 01.08.96), stadig uden permanent

fast bopæl (se bilag/kopi), stadig 15/35% invalid og stadig kæmpende for at

få

en dagligdag, der kan hænge sammen

...

Om jeg har brugt erstatningen

uforsvarligt, kan naturligvis drages med ind i overvejelser om en eventuel

tilbagebetalingspligt, men ikke stille sig hindrende i vejen for at

forvaltningen hjælper mig økonomisk i en kortere periode.

Erhvervsevnetabserstatningen

anvendte jeg som forklaret til forvaltningen ved sagsbehandler ( ) august

d.å.

til hvad jeg troede var en konsolidering af min fremtid. Jeg betalte lån ud

for

mig selv og min tidligere hustru (saldokvitteringer af hvilken grund bankerne

d.d. ikke ønsker at give mig en kassekredit) samt indkøbt EDB-udstyr for at

dygtiggøre mig i text-behandling samt anvendt restsummen til at leve for

jan-august d.å.

...

Jeg har en fast postadresse i

( ) (’tom’ postkasse) eller c/o ( ), en skiftende bopæl med c/o

p.t. hos c/o ( )

...”

Roskilde Kommune modtog den

12. november 1996 et brev fra A hvori han på ny bad kommunen om at få den

støtte han mente sig berettiget til. A oplyste i den forbindelse at hans

midlertidige bopæl var en sofa på en lånt postadresse, ( ), Roskilde.

Den 29. november 1996 skrev

Roskilde Kommune blandt andet følgende til nævnet:

“...

Klageren har modtaget afslag

på ansøgning om hjælp efter lovens § 43 til færdiggørelse af sit jurastudie.

Der udbetales hjælp efter

bistandslovens § 37 for 13. til 31. august, og klageren anses på det

foreliggende

som betinget til rådighed for arbejdsmarkedet.

Den 15. august 1996

tilskrives klageren om at indsende dokumentation for sine erstatninger til

brug

for en afklaring af erstatningerne som indtægt i forhold til lovens § 38.

Jævnfør vedlagte breve fra

klageren, gives der en del oplysninger om erstatningerne.

Det har dog ikke været

muligt, at få nogen dokumentation for oplysningerne, eller tilladelse til, at

forvaltningen selv søger oplysninger om erstatningerne i

forsikringsselskaberne.

Forvaltningen finder de

foreliggende oplysninger ufyldestgørende og udokumenteret i et sådant omfang,

at de ikke bør ligge til grund for udbetaling af økonomisk hjælp.

Der er derfor givet et

foreløbigt afslag på yderligere hjælp til forsørgelse efter lovens § 37,

indtil

forvaltningen finder at have et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.

Vi kan ikke pålægge klageren

at medvirke til sagens oplysning, da det ikke skønnes absolut påkrævet af

hensyn til hans situation.

Klagerens ønske om at hjælpen

uden yderligere vurdering udbetales mod tilbagebetaling pga uforsvarlig

økonomi, kan ikke imødekommes, fordi det manglende forsørgelsesgrundlag efter

§

37 først skal være konstateret.

Herunder skal der være taget

stilling til indtægter og formue efter §§ 38 og 39.

I forhold til tilbagebetalingskrav

efter § 26 skal beslutningsgrundlaget også være klart, bl.a. for at kunne

afgrænse beløb og perioden for kravet.

Det tilføjes, at der, foruden

at skulle bortses fra menerstatningen, måske kan være grundlag for

skønsmæssigt

at se bort fra en del af erhvervsevnetabserstatningen i forhold til dens

anvendelse.

Alene klagerens erklæring om

at have forbrugt sine erstatninger i størrelsesordenen 250.000 kr indenfor

det

seneste 3/4 år, mener vi ikke kan give tilstrækkeligt udbetalingsgrundlag,

uden

nærmere dokumentation for beløb og anvendelse.

...”

Roskilde Kommune besvarede i

brev af 6. december 1996 A’s klage over sagsbehandlingen. Af brevet

fremgik

blandt andet følgende:

“...

Du har fået afslag på

økonomisk hjælp, fordi vi er uden dokumentation for, at du ikke har det

tilstrækkelige til din forsørgelse.

Din klage over afslag på

hjælp er sendt videre til Det sociale ankenævn i Roskilde Amt.

Får du medhold i klagen vil

vi straks genoptage din ansøgning.

Vi vil også straks genoptage

din ansøgning, hvis du giver os de, oplysninger vi har bedt om, eller giver

os

tilladelse til selv at få dem oplyst.

Sagsbehandler ( ) kan hjælpe

dig videre med den del.

...

Din ansøgning om økonomisk

hjælp har været vanskelig at behandle, fordi vi ikke har haft et

tilstrækkeligt

beslutningsgrundlag.

Det er naturligvis

utilfredsstillende at blive bedt om at komme til flere møder og skulle give

yderligere oplysninger.

Baggrunden for din

henvendelse, og hvad der er sket for dig indenfor den senere tid, er ikke

helt

sædvanlig.

Din sagsbehandler har derfor

valgt at forelægge din ansøgning for sin overordnet. Det har medført

yderligere

spørgsmål til afklaring.

I forløbet har du også haft

flere telefonsamtaler med din sagsbehandler.

Du har ret i, at der har

været tale om en langvarig sagsbehandling.

Dine manglende oplysninger

har desværre forlænget behandlingstiden.

I din sag kan jeg også se, at

du har udtalt ’glem det’, forstået som, ’jeg søger ikke om

hjælp’.

Du har naturligvis krav på en

skriftlig afgørelse.

Din sagsbehandlers skriftlige

afgørelse var ved at være klar, da vi får dine klager over

afgørelser/manglende

afgørelser og sagsbehandlingen.

Vi vælger derefter at

behandle dine klager på lederniveau.

Vi er her for at også at

hjælpe dig bedst muligt.

Jeg mener, at vi har gjort

det bedst muligt og fulgt de gældende regler for hjælp til revalidering og

kravene til en sags oplysning før udbetaling af økonomisk hjælp.

...”

A skrev herefter følgende til

det sociale ankenævn i brev af 2. februar 1997:

“...

Erstatningen er, som forklaret

til sagsbehandler ( ), anvendt til at betale gammel gæld, køb af bohave til

den

tidligere fælles lejlighed, Edb-anlægget som dette brev skrives på og

leveomkostninger

januar-august 1996. At bede mig skaffe kvitteringer for at jeg har betalt af

på

min tidligere hustrus gæld - d.v.s. bede min tidligere hustru udlevere

dokumentationen - i en overophedet skilsmissesituation er tegn på manglende

situationsfornemmelse.

...”

Det Sociale Ankenævn for

Roskilde Amt traf den 5. februar 1997 afgørelse i sagen hvorefter A ikke var

berettiget til kontanthjælp mod tilbagebetaling uden nærmere dokumentation.

Ankenævnet skrev blandt andet:

“...

Nævnet finder, at Roskilde

Kommune er berettiget til at kræve dokumentation vedrørende Deres indtægts-

og

formueforhold, inden den træffer afgørelse vedrørende Deres ansøgning om

kontanthjælp efter bistandslovens § 37, jfr. § 17.

Nævnet finder endvidere ikke,

at Roskilde Kommune kan vurdere, hvorvidt De er berettiget til kontanthjælp

mod

tilbagebetalingspligt p.g.a. uforsvarlig økonomi efter bistandslovens § 26,

stk. 1, nr. 1, uden oplysninger om størrelsen på de udbetalte erstatninger,

samt oplysninger om, hvorledes beløbene er forbrugt.

...”

Det fremgik af en kopi af en

vejledende udtalelse af 23. august 1995 fra Arbejdsskadestyrelsen at

Arbejdsskadestyrelsen

tidligere havde vurderet A’s tab af erhvervsevne til 15 pct., men nu

vurderede den til 35 pct. Endelig var der kopi af et brev af 23. oktober 1996

fra en bank hvori det blev oplyst at A’s grundkonto viste en saldo på

¸

42.546,02

kr.

A klagede den 6. februar 1997

til Den Sociale Ankestyrelse over ankenævnets afgørelse. Den 19. februar 1997

uddybede A sin klage i et brev til Roskilde Kommune. A gjorde blandt andet

gældende at han havde opfyldt dokumentationskravene. Endvidere fandt A at man

ved vurdering af retten til kontanthjælp skulle se bort fra udbetalt mén- og

erhvervsevnetabserstatning. Brevet blev videresendt til Ankestyrelsen.

Den 11. marts 1997 afviste

Ankestyrelsen at behandle sagen, da styrelsen ikke fandt at sagen havde

hverken

principiel eller generel betydning. Ankestyrelsen skrev i sin afgørelse

blandt

andet følgende:

“...

Ankestyrelsen finder, at

sagen ikke har principiel eller generel betydning, da afgørelsen er truffet

efter en konkret vurdering, og i øvrigt er i overensstemmelse med gældende

jf.

herved bistandslovens § 17, hvorefter en person, der søger om kontanthjælp

skal fremkomme med nødvendig og relevant dokumentation, da disse oplysninger

er nødvendige for at en kommune kan tage stilling til om betingelserne for

udbetaling af kontanthjælp er opfyldt.

...”

I brev af 14. april 1997

gjorde A indsigelse mod Ankestyrelsens afgørelse. Ankestyrelsen besvarede

A’s

indsigelse den 23. juli 1997 og henholdt sig i den forbindelse til sin

afgørelse af 11. marts 1997.

På baggrund af A’s klager af

5. august 1997, 24. september 1997 og 15. december 1997 hertil anmodede jeg

den

9. februar 1998 Det Sociale Ankenævn for Roskilde Amt og Roskilde Kommune om

en

udtalelse i sagen.

Den 2. april 1998 modtog jeg

ankenævnets udtalelse af 1. april 1998 samt Roskilde Kommunes udtalelse af

12.

marts 1998. Af kommunens udtalelse fremgik blandt andet følgende:

“...

Vi mener fortsat, at det er

nødvendigt at have et overblik over økonomiske erstatningers art og

størrelse,

når de er brugt i en periode umiddelbart før en ansøgning kontanthjælp efter

bistandsloven.

Vi skal bruge oplysningerne

for eventuelt at kunne se helt eller delvis bort fra en erstatning og i givet

fald til en beslutning om hjælp mod tilbagebetaling.

Vi mener også fortsat, at vi

har gennemført den sagsbehandling og rådgivning, det var muligt i forhold til

(A)’s faktiske medvirken til sagens oplysning.

...”

Nævnet skrev i sin udtalelse

af 1. april 1998 blandt andet følgende:

“...

Nævnet finder, at en kommune

i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om kontanthjælp er berettiget

til at kræve dokumentation for en ansøgers indtægts- og formueforhold med

henblik på at vurdere, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne for at

modtage den søgte hjælp, jfr. bistandslovens §§ 17 og 37-39.

Det er endvidere nævnets

opfattelse, at det er en forudsætning for at kunne vurdere, om kontanthjælpen

-

såfremt ansøgeren findes berettiget hertil - eventuelt skal ydes mod

tilbagebetaling p.g.a. uforsvarlig økonomi efter bistandslovens § 26, stk. 1,

nr. 1, at der foreligger dokumentation for størrelsen af den udbetalte

erhvervsevnetabserstatning

samt oplysninger om, hvordan beløbet er forbrugt.

...”

Jeg sendte den 3. april 1998

myndighedernes udtalelser til A med henblik på hans eventuelle bemærkninger,

og

den 20. maj 1998 bad jeg kommunen og ankenævnet om en supplerende udtalelse.

Jeg bad i den forbindelse nævnet og kommunen redegøre for deres overvejelser

om

selv at indhente oplysninger om A’s økonomiske forhold, eksempelvis ved

skatteforvaltningen, jf. bistandslovens § 17.

Med henvisning til Roskilde

Kommunes journalnotat af 12. september 1996 og A’s brev af 8. november

1996 bad

jeg endvidere myndighederne oplyse deres overvejelser om muligheden af at

udbetale A kontanthjælp mod tilbagebetalingspligt.

Roskilde Kommune udtalte

blandt andet følgende i brev af 4. juni 1998:

“...

Vi opfatter § 17 som en

bestemmelse, som i denne sammenhæng kun bør benyttes, hvis det er absolut

nødvendigt.

§ 17 bruges i forbindelse med

en sags oplysning, hvor der ikke kan opnås samtykke til at indhente de

nødvendige oplysninger, det vil derfor normalt være imod dens hensigt, at

bruge

denne ret i sager om ansøgninger.

Vi mener, at det vil være

imod god orden, at omgå (A)’s ret til at give sit samtykke til, at vi

får

yderligere oplysninger.

(A) er på alle måder klar

over sin økonomiske situation og er blevet orienteret om og er fuldt bekendt

med, at han kunne få hjælp, hvis han ville give os de ønskede økonomiske

oplysninger.

(A) er også blevet orienteret

om og er helt klar over, at vi ville tage stilling til udbetaling af hjælp -

eventuelt mod tilbagebetaling - så snart vi fik hans samtykke til, at vi selv

indhentede de oplysninger, han enten ikke kan eller vil give os.

(A) ville formentlig med god

grund kunne påtale, at vi selv havde prøvet at afklare sagen ved på eget

initiativ at have forsøgt at få et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra

en

anden kommunal forvaltning - her skatteforvaltningen.

Det er vores klare

opfattelse, at (A) kan tage vare på sig selv.

Vi mener ikke, at (A) har

været i en sådan psykisk tilstand, at vi undtagelsesvis bør omgå reglen om

kun

at indhente oplysninger efter samtykke.

Selvom vi antager, at

grundlaget for udbetaling af hjælp er i orden, vil der fortsat være et

problem

ved at give hjælpen mod tilbagebetaling.

Vi mener, at vi i givet fald

ville omgå reglerne for udbetaling af hjælp mod tilbagebetaling efter

bistandslovens § 26.

Når vi udbetaler hjælp mod

tilbagebetaling, skal vi efter praksis gøre nøje rede for, hvorfor hjælpen

skal

betales tilbage.

Heri indgår også en klar

beslutning om hvor meget, der skal betales tilbage.

Vi skal også have et grundlag

for at kunne beslutte, hvornår vi skal holde op med at udbetale hjælp mod

tilbagebetaling.

I dette tilfælde kan vi ikke

se, at nogen af betingelserne er opfyldt.

(A) vil med god ret kunne

gøre gældende, at vi ikke kan godtgøre, at de formelle betingelser for at

give

hjælp mod tilbagebetaling har været åbenbart tilstede.

Kravet om tilbagebetaling vil

herefter skulle annulleres.”

Nævnet skrev i sin udtalelse

af 19. juni 1998 blandt andet følgende:

“...

For så vidt angår

overvejelser om, at pålægge kommunen selv at indhente oplysninger om

ansøgerens

økonomiske forhold under henvisning til bistandslovens § 17, har nævnet ikke

fundet grundlag herfor, fordi det drejer sig om en ansøgningssag, og fordi

kommunen har tilbudt at ville indhente nogle af de nødvendige oplysninger

enten

selv eller sammen med ansøgeren, men ansøgeren gav ikke sit samtykke hertil,

jfr.

kommunens journal under datoerne 9., 10. og 18. oktober 1996. Betydningen af

at

ansøgeren ikke gav sit samtykke er ifølge journalnotaterne klargjort for

ansøgeren.

For så vidt angår spørgsmålet

om udbetaling af hjælp med tilbagebetalingspligt er der ikke en udvidet

adgang

til at udbetale hjælp, hvortil der er knyttet en pligt til at betale tilbage.

Tildelingsbetingelserne skal være opfyldt på samme måde, som hvis der blev

udbetalt hjælp uden tilbagebetalingspligt.”

Den 29. juni 1998 sendte jeg

myndighedernes supplerende udtalelser til A til brug for hans eventuelle

bemærkninger.

Samme dag bad jeg om Den

Sociale Ankestyrelses eventuelle bemærkninger til sagen.

I brev af 6. juli 1998 kom A

med sine bemærkninger til kommunens og nævnets supplerende udtalelser. A

oplyste i den forbindelse at myndighederne havde fået oplyst at han var

arbejdsløs, uden fast bopæl, lige blevet skilt, samt at han havde en negativ

formue. A oplyste også at Roskilde Kommune i september 1996 havde været i

kontakt med skatteforvaltningen og dér fik oplyst at der var en uafklaret

gældspost i systemet.

Den Sociale Ankestyrelse

meddelte i brev af 15. september 1998 styrelsens bemærkninger til sagen. Af

brevet fremgik blandt andet følgende:

“...

Det er således fortsat

Ankestyrelsens opfattelse, at en person, der søger om kontanthjælp, har pligt

til at medvirke til sagens oplysning.

I en situation som den

foreliggende, hvor en ansøger har brugt en erhvervsevnetabserstatning på

240.000 kr., der efter ansøgers oplysninger blev udbetalt i efteråret 1995,

og

hvor pågældende i august måned 1996 søger om kontanthjælp, er en kommune

berettiget til at kræve, at ansøger medvirker til sagens oplysning, jf.

bistandslovens

§ 17 ved at fremkomme med nødvendig og relevant dokumentation, da disse

oplysninger

er nødvendige for, at kommunen kan tage stilling til, om betingelserne for

udbetaling af kontanthjælp er opfyldt.

I den foreliggende situation

vil det være nødvendigt med oplysninger om, hvad pengene er brugt til, dels

fordi der i et vist omfang er mulighed for at bortse fra formue, dels fordi

der

i en sådan situation kan være grundlag for at udbetale kontanthjælp med

tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Det er ikke muligt at tage

stilling til nogen af disse spørgsmål uden at vide, hvad erstatningen er

brugt

til.

Hvis der ydes hjælp mod

tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, skal

tilbagebetalingspligten begrundes. Dette er ikke muligt, hvis der ikke er

oplysninger om, og dokumentation for hvad pengene er brugt til.

...”

Den Sociale Ankestyrelses

bemærkninger blev den 29. september 1998 sendt til A med henblik på hans

eventuelle bemærkninger. A meddelte sine bemærkninger i brev af 20. oktober

1998.

Ombudsmandens udtalelse

“

Men- og erhvervsevnetabserstatningens forhold til kontanthjælp

Af bistandslovens dagældende § 38, stk. 2, nr. 2, og § 39, stk. 2, fremgår

følgende bestemmelser:

’§ 38.

...

Stk. 2.

Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for

...

2) erstatning for varigt mén, indtægter, der hidrører herfra, og godtgørelse

for ikke-økonomisk skade,

...’

’§ 39.

...

Stk. 2.

Der skal endvidere ses bort fra erstatning, som udbetales som kompensation

for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt ydelser fra

godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for

beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z. Der skal tillige

ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af

personskade, der er forvoldt ved overtrædelse af straffeloven.’

De har over for myndighederne gjort gældende at der ikke skulle tages hensyn

til Deres arbejdsskadeserstatning ved vurdering af Deres mulighed for at få

kontanthjælp.

Det fremgår af bistandslovens § 38, stk. 2, nr. 2, at der ikke skal foretages

fradrag i kontanthjælp for erstatninger for varigt men. Det fremgår af Deres

oplysninger at Deres menerstatning beløb sig til ca. 6.000 kr. der således

ikke ville skulle fradrages ved udregning af eventuelt kontanthjælpsbeløb.

For så vidt angår erhvervsevnetabserstatning fremgår det af bistandslovens §

39, stk. 2, at

erhvervsevnetabserstatning på baggrund af personskade forvoldt ved

overtrædelse

af straffeloven ikke skal medregnes ved beregning af kontanthjælp. Der er

ikke

herudover fritagelse for medregning af erhvervsevnetabserstatning. Jeg

bemærker

i den forbindelse at erhvervsevnetabserstatning er udtryk for kompensation

for

fremtidig økonomisk skade.

Jeg har herefter ikke fundet

grundlag for at kritisere at myndighederne ved eventuel beregning af

kontanthjælp

vil tage hensyn til den udbetalte erhvervsevnetabserstatning.

Lovgrundlaget i øvrigt for

Roskilde Kommunes og Det Sociale Ankenævn for Roskilde Amts afgørelser

Den dagældende bistandslovs §

37, stk. 1, § 17 og § 26, stk. 1, nr. 1, indeholdt følgende bestemmelser:

’§ 37.

Til en person, der på grund af ændringer i sine forhold er

afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold,

ydes der kontanthjælp med et samlet månedligt beløb.’

’§ 17.

Den myndighed, der behandler en sag efter denne lov, kan

pålægge den, der søger bistand, at medvirke til sagens oplysning, herunder

ved

at lade sig undersøge af en læge eller indlægge til observation og

behandling.

Vedkommende myndighed kan endvidere afkræve andre, der har kendskab til

forholdene,

oplysninger, som må anses for nødvendige for sagen, herunder indhente

sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Oplysninger om økonomiske forhold

kan

i elektronisk form indhentes fra andre offentlige myndigheder samt

arbejdsløshedskasser. Endvidere kan vedkommende myndighed forlange optaget

retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens §

1018.’

’§ 26. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om

tilbagebetaling,

1) når der må ydes en person

hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af

et arbejde eller beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nægtelse af at

påtage sig et rimeligt tilbud om arbejde eller af at deltage i

beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger.’

Anvendelse af bistandslovens § 17 i sager om ansøgning om kontanthjælp

efter bistandslovens § 37

Det fremgår af sagen at De

den 13. august 1996 bad Roskilde Kommune om udbetaling af kontanthjælp,

eventuelt mod tilbagebetaling. Roskilde Kommune udbetalte Dem herefter

kontanthjælp for perioden 13. august 1996 til 31. august 1996. For så vidt

angår perioden fra den 1. september 1996 fremgår det at myndighederne savnede

oplysninger om/dokumentation for Deres men- og erhvervsevnetabserstatning,

og for hvordan De havde anvendt Deres erstatning for at have et

tilstrækkeligt

beslutningsgrundlag. De oplyste at De ikke kunne skaffe de papirer kommunen

bad

om.

De har ikke ønsket at give

tilladelse til at Roskilde Kommune selv indhentede oplysninger/dokumentation

hos Deres bank eller forsikringsselskab til vurdering af sagen. Endelig

fremgår det at De ønskede sagen afgjort på det foreliggende grundlag.

Det følger af det almindelige

official- eller undersøgelsesprincip som gælder inden for forvaltningsretten

at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv at sørge for at de

oplysninger som er nødvendige, bliver fremskaffet. Jeg henviser i den

forbindelse til Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 297.

I sager der rejses på partens

initiativ, har parten dog i almindelighed en særlig tilskyndelse til at

bidrage til sagsoplysningen. I bistandslovens § 17, 1. pkt., fremgår det

endvidere udtrykkeligt at den der søger bistand - generelt - kan pålægges at

medvirke til sagens oplysning. Det fremgår således direkte af bestemmelsen at

den finder anvendelse i sager hvor der søges bistand.

Socialministeriet har i

vejledning nr. 172 af 11. december 1989, afsnit VII, nærmere beskrevet

reglerne

om indhentelse af oplysninger i sociale sager.

Det fremgår endvidere af

Justitsministeriets vejledning af 1986 om forvaltningsloven, pkt. 189, og

Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp.

108f,

at myndighederne som udgangspunkt bør indhente samtykke fra ansøger til

indhentelse af oplysninger selv om myndighederne ikke er forpligtet hertil.

Hvis parten i disse sager

nægter at medvirke, er myndigheden som udgangspunkt berettiget til at

tillægge den manglende medvirken processuel skadevirkning for ansøgeren.

Dette kan betyde at sagen afgøres på det foreliggende grundlag, og at der for

så vidt angår de uoplyste punkter lægges en ugunstig mulighed for parten til

grund, jf. også Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 317, og afsnit

VII, pkt. 2, i Socialministeriets vejledning nr. 172 af 11. december 1989.

Forud for anvendelsen af

processuel skadevirkning antages der at gælde visse retningslinier, jf. Kaj

Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 317ff. Bl.a. bør myndigheden nærmere

præcisere arten af de oplysninger der ønskes, og eventuelt også vejlede

parten om hvordan vedkommende kan fremskaffe dem. Endvidere bør myndigheden

gøre den pågældende opmærksom på at manglende medvirken kan medføre at sagen

må afgøres på det foreliggende grundlag, hvilket kan betyde at ansøgningen

ikke

kan imødekommes, jf. afsnit VII, pkt. 2, i Socialministeriets vejledning nr.

172 af 11. december 1989.

I den konkrete sag har jeg

ikke fundet grundlag for at kritisere at myndighederne ikke har anvendt § 17

til selv at indhente yderligere oplysninger. Jeg bemærker at De selv ønskede

sagen afgjort på det foreliggende grundlag.

Roskilde Kommunes afgørelse af 20. september 1996 og Det Sociale

Ankenævn for Roskilde Amts afgørelse af 5. februar 1997

Af bistandslovens § 37

fremgår det at der ydes kontanthjælp til en person der på grund af ændringer

i

sine forhold er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget underhold.

Det

vil sige at man skal være i en trangssituation.

Såfremt myndighederne finder

at betingelserne i § 37 er opfyldt, skal det vurderes om udbetaling skal ske

mod tilbagebetaling, eventuelt på grund af uforsvarlig økonomi, jf.

bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Resultatet af myndighedernes afgørelser

Det fremgår af Roskilde

Kommunes brev af 6. december 1996 til Dem at De havde fået foreløbigt afslag

på

økonomisk hjælp fordi kommunen var uden dokumentation for at De ikke havde

det

tilstrækkelige til Deres forsørgelse.

Af nævnets afgørelse af 5.

februar 1997 fremgår det at nævnet ikke mener at De er berettiget til

kontanthjælp mod tilbagebetaling uden nærmere dokumentation. Nævnet finder at

kommunen er berettiget til at kræve dokumentation for Deres indtægts- og

formueforhold inden kommunen træffer afgørelse om hvorvidt De er berettiget

til

kontanthjælp efter § 37, jf. § 17.

Jeg må forstå kommunens og

nævnets afgørelser således at myndighederne ikke mener at der i sagen var

tilstrækkelig dokumentation for at De var i en trangssituation på tidspunktet

for myndighedernes afgørelser.

Myndighedernes afgørelser af

om der har været tilstrækkelig dokumentation bygger i vidt omfang på

vurderinger og afvejninger af en række hensyn og omstændigheder. Som

ombudsmand

har jeg ikke særlige forudsætninger for at afveje disse forskellige hensyn og

omstændigheder på en anden og bedre måde end kommunen og nævnet der

beskæftiger

sig med det pågældende sagsområde i det daglige. Kun hvis der er tale om

særlige omstændigheder, kan jeg kritisere myndighedernes afgørelser. Under

min

gennemgang af sagen har jeg ikke fundet sådanne særlige omstændigheder.

Jeg foretager mig derfor ikke

mere vedrørende denne del af sagen.

Udformningen af nævnets begrundelse for afgørelsen af 5. februar 1997

Det fremgår af Roskilde

Kommunes brev til Dem af 6. december 1996 at De har fået afslag på økonomisk

hjælp fra den 1. september 1996 fordi kommunen var uden dokumentation for at

De ikke havde det tilstrækkelige til Deres forsørgelse.

I sin afgørelse af 5. februar

1997 meddelte nævnet at De ikke er berettiget til kontanthjælp mod

tilbagebetaling. Nævnet konstaterer at kommunen er berettiget til at kræve

dokumentation vedrørende Deres indtægts- og formueforhold, samt at kommunen

ikke kan vurdere om De er berettiget til kontanthjælp mod

tilbagebetalingspligt

efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, uden oplysninger om erstatningernes

størrelse og forbruget heraf.

Forvaltningslovens § 24

angiver de nærmere krav til en begrundelses indhold. Bestemmelsen har

følgende

ordlyd:

’§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning

til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,

afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal

begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort

redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som

er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3.

Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens

interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv

findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til

andre private eller offentlige interesser, jfr. §

15.’

En begrundelse skal fremtræde

som en forklaring på hvorfor en afgørelse har fået et bestemt indhold, jf.

John

Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer (1992), s. 279ff.

Som anført ovenfor må jeg

forstå nævnets afgørelse således at man har vurderet at der ikke var

tilstrækkelig dokumentation for at De var i en trangssituation.

Jeg mener imidlertid at

nævnets afgørelse har fået en uheldig formulering. Nævnets betragtninger om

hvorvidt kommunen kan vurdere om De er berettiget til kontanthjælp mod

tilbagebetalingspligt, kan efterlade indtryk af at nævnet anså Dem for at

være

i en trangssituation. Jeg bemærker i den forbindelse at spørgsmålet om at

udbetaling af hjælp skal ske mod tilbagebetaling først bliver aktuelt såfremt

myndighederne forinden har fundet betingelserne i § 37 opfyldt.

Jeg finder på den baggrund at

det havde været ønskeligt om begrundelsen for nævnets afgørelse af 5. februar

1997 havde været formuleret klarere.

Jeg har gjort nævnet bekendt

med min opfattelse.

Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 11. marts 1997

Efter bestemmelsen i

bistandslovens § 15, stk. 3, (nu § 63 i lov om retssikkerhed og

administration

på det sociale område) kan det sociale ankenævns (nu det sociale nævns)

afgørelser ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale

Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling når Ankestyrelsen skønner

at

sagen er af principiel eller generel betydning.

Ankestyrelsen bygger i vidt

omfang sin afgørelse af om en sag har principiel eller generel betydning på

vurderinger og afvejninger af en række forskellige hensyn som Ankestyrelsen

bl.a. har anført i sit brev af 11. marts 1997 til Dem. Som ombudsmand har jeg

ikke særlige forudsætninger for at afveje disse forskellige hensyn og

omstændigheder

på en anden og bedre måde end Den Sociale Ankestyrelse der beskæftiger sig

med

det pågældende sagsområde i det daglige.

Normalt kan jeg derfor ikke

gå ind i en nærmere efterprøvelse af disse vurderinger og afvejninger. Kun

hvis

der er tale om ganske særlige omstændigheder, kan jeg kritisere myndighedens

afgørelse.

Under min gennemgang af Deres

bilag har jeg ikke fundet sådanne særlige omstændigheder at der er udsigt til

at jeg vil kunne kritisere Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 11. marts

1997 om ikke at tage Deres sag op til behandling. Efter ombudsmandslovens §

16,

stk. 1, afgør ombudsmanden selv om en klage giver tilstrækkelig anledning til

undersøgelse.

Jeg foretager mig herefter

ikke mere i sagen.”

Lignende dokumenter