Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-394

KEN nr 10009 af 31/10/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet7. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2006-6-394

[K1] v/[K2] og [K2] har

klaget til Pressenævnet over en radioudsendelse i Danmarks Radios P1 den 3.

september 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [K1] og [K2]

har endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Danmarks Radios P1 sendte den

3. september 2006 kl. 12.20 radioprogrammet

”P1

Debat”

, hvor der diskuteres nogle af ugens aktuelle emner. Af

radioudsendelsen fremgår blandt andet:

”

Radiovært:

Det kunne meget vel have handlet om finansloven i dagens

udgave af søndagsdebatten, men så kom der altså et missil fra Jens Rohde på

tværs, så i stedet ser vi på skattekrigen mellem Venstre og de Konservative.

Og

så kunne det også have været overstået med snakken om højreekstremister i

Dansk

Folkeparti. Men, men, men partiets to præster sørgede i ugens løb for, at det

også kommer på dagsordenen denne søndag. Endelig kunne vi have ladet Karen

Jespersens bog om islamisme ligge til næste uge, hvor den udkommer, men siden

hun står her ved siden af mig, ville det være uhøfligt. Velkommen til

søndagsdebatten på P1. Dagens to gæster er Karen Jespersen og David Rehling

Radiovært:

Dagens to debattører er kommentatorerne David Rehling

og Karen Jespersen. Og så lad os gå videre til det andet emne, David. Fordi

jeg

Læs alt

vil godt spørge dig, hvorfor synes I på dagbladet Information, at det var

vigtigt for jer i løbet af denne uge at bringe Søren Krarups forsvar for 18

medlemmer af Dansk Folkeparti, som blev ekskluderet i 1999. Hvorfor var det

vigtigt?

David Rehling:

Det havde en meget god grund. Da Dansk Folkeparti

ekskluderede de nitten, der var tale om, sagde Dansk Folkepartis næstformand

følgende: Deres budskaber er så tæt, man kan komme på støtte til nazister.

Citat

slut.

Radiovært:

Det sagde?

David Rehling:

Dansk Folkeparti smed dem ud med den begrundelse.

Pia Kjærsgaard skrev noget tilsvarende i B.T. Hvad er der sket nu? Der er

sket

det, at en del af dem, der blev ekskluderet for højreekstremisme, de har i

mellemtiden

overtaget det hæderkronede parti [K1] og bruger det som deres platform. De

har

samtidig indsmigret sig hos Søren Krarup og Jesper Langballe, der nu begge to

taler for, at det var en fejl, man smed dem ud, og at de begge to mener, at

de

skal tages tilbage igen. Og det viser jo Dansk Folkepartis store problemer

med

at holde sig fri af højreekstremisme. Hvis man først ekskluderer nogen under

henvisning til, at de står så tæt, som man kan, på nazisme, og man bagefter

siger: Nåh, nej, måske skulle de alligevel ind igen, så har man meget svært

ved

at afgrænse sig selv over for det yderste højre. Og det betyder noget i

dagens

Danmark for det parti, der har svært ved at afgrænse sig over for det yderste

højre, er samtidig et meget indflydelsesrigt støtteparti for vores regering.

Radiovært:

Men vil du sige, at Søren Krarup så, hvad kan man sige,

støtter folk, der kommer tæt på at være nazister. Er det sådan, det er?

David Rehling:

Dansk Folkepartis problem er, at dets eget ordvalg i

en række sammenhænge til forveksling minder om de højreekstremes ordvalg. Vi

gjorde det på Information, at vi udskrev en lille konkurrence for læserne,

hvor

vi bragte tre citater. Det ene var der nogle, der var blevet ekskluderet for

af

Dansk Folkeparti, og så var der to andre citater. Og det viste sig så, at det

mest fredsommelige af citaterne, det var såmænd det, de ekskluderede havde

sagt. Hvorimod to andre citater var frådende, og de kom fra henholdsvis

Mogens

Kamre og Pia Kjærsgaard selv. Og så er det da ikke underligt, at folk, der

har

sympati for højreekstrem tankegang i Danmark, bliver tiltrukket af Dansk

Folkeparti og at de gerne vil ind i partiet. Og partiet har altså også svært

ved at få dem ud og holde dem ude.

Radiovært:

Karen?

Karen Jespersen:

Den situation her illustrerer jo meget godt, at

Dansk Folkeparti blev dannet som et protestparti og i en vis forstand et

enkeltsagsparti.

Radiovært:

Indvandring.

Karen Jespersen:

Ja, indvandring. Og at det gav dem umiddelbart en

ret stor opbakning, og det har de jo stort set stadigvæk, hvor de har kunnet

fastholde de her omkring 13 procent. Men det her illustrerer jo, at de ikke

har

været i stand til at udvikle deres politik, sådan så det er mere klart, hvad

partiet egentlig står for. Og hvis de ikke gør det, så slipper de ikke for de

her problemer.

Radiovært:

Men må jeg ikke lige spørge dig, Karen. Fordi sidste

søndag sagde Erik Meier Carlsen her i programmet, at det mest er politiske

modstandere af Dansk Folkeparti, der hænger sig i det her med ekskluderingen

af

de højreekstremistiske medlemmer af partiet. Men nu er det altså også nogle

af

Dansk Folkepartis mest markante folketingsmedlemmer, der bringer det her på

bane. Der er vel tale om en reel splid i partiet?

Karen Jespersen:

Ja, og det, jeg er uenig i det, Erik Meier Carlsen

siger der, fordi det netop er noget, der afspejler at man er uafklaret på

helt

fundamentale punkter. Hvis man vil lidt videre i stedet for at fremstå som et

parti, der bare er imod indvandring, så er man jo nødt til at gå det skridt

videre og sige: Jamen, hvad vil man så. Hvordan vil man sørge for,

integrationen fungerer? Der mangler, der er jo ikke nogle tydelige bud fra

partiet, og derfor kan de tiltrække både nogle af dem, som sådan har den

holdning, at ja i virkeligheden alle, der ikke er danske statsborgere, skal

sendes ud af landet. Alle muslimer tror jeg, en eller anden siger. Og det er

jo

noget, som andre vil være rygende uenige i, så vidt jeg har kunnet se, i

partiet. Og det betyder jo i virkeligheden, at der er to partier i ét. Altså,

der er to partier i Dansk Folkeparti. Og det er jo altså også et produkt af.

Radiovært:

Ekstremisterne og de almindelige. Og Krarup og Langballe

hører så til ekstremisterne?

Karen Jespersen:

Ja, sådan som de udtrykker sig der, så kommer de

jo i hvert fald til at fremstå sådan. Og der er de nødt til at få det

afklaret.

Det kan så betyde så, at man afklarer sig sådan, at nogle ikke føler sig

hjemme. At måske Krarup og Langballe går, eller der er nogle andre, der går.

Alt afhængig af til hvilken side.

Radiovært:

Er det nødvendigt, at de forlader partiet?

”

Til yderligere

sagsfremstilling skal nævnes, at Højesteret den 17. juni 2003 afsagde dom i

en

sag, hvor spørgsmål om, hvorvidt det var en strafbar ærekrænkelse, at en

repræsentant for Folkebevægelsen mod EU, Karen Sunds, havde udtalt, at

formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, havde ”racistiske

synspunkter”.

Af Højesterets bemærkninger fremgår blandt andet:

”Som det fremgår af

udtalelserne fra Dansk Sprognævn, anvendes ordet racisme i nutidig sprogbrug

på

tre måder: 1) i en betydning, der relaterer sig til nazismens racelære og

dens

følger for jøderne, 2) i en betydning, som sigter til en races overlegenhed

over andre, især med genblik på forholdet mellem sorte og hvide, og 3) i en

betydning, som sigter til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot

afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en

selv. Det fremgår af Karen Sunds’ forklaring for landsretten, at hun

anvendte

udtrykket ”racistiske holdninger” i den tredje betydning, nemlig

som sigtende

til Pia Kjærsgaards og Dansk Folkepartis negative holdning over for

indvandrere. Da denne holdning må anses for almindelig kendt i den danske

befolkning, og da det også må anses for almindeligt kendt, at der ikke er

grundlag for at beskylde Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti for at have

racistiske synspunkter i nogen af de to førstnævnte betydninger af ordet

racisme, finder Højesteret det ubetænkeligt at lægge til grund, at udtrykket

”racistiske synspunkter” også alene har kunnet opfattes som

sigtende til den

tredje betydning af ordet racisme.

Udtrykket ”racistiske

synspunkter” har således karakter af Karen Sunds’ værdidom

(”value judgement”)

vedrørende Pia Kjærsgaard og Dansk Folkepartis holdninger. Anvendelsen af

udtrykket

er sket i en politisk debat om vigtige samfundsmæssige anliggender og har

haft

tilstrækkeligt grundlag i Pia Kjærsgaards udtalelser på Dansk Folkepartis

årsmøde. På denne baggrund kan Karen Sunds’ anvendelse af udtrykket

”racistiske

synspunkter” efter en helhedsvurdering ikke antages at overskride

grænserne for

ytringsfriheden.”

[K2] og fem andre personer

anlagde ved Københavns Byret sag mod Pia Kjærsgaard, Kristians Thulesen Dahl

og

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, for overtrædelse af straffeloven § 267, stk.

1. Af Københavns Byrets dom af 8. februar 2001 fremgår blandt andet:

”De sagsøgte 1) Kristian

Thulesen Dahl, 2) Pia Kjærsgaard og 3) Peter Skaarup frifindes.

Den af sagsøgte 1) Kristian

Thulesen Dahl fremsatte udtalelser ”mennesker, der f.eks. er parat til

politisk

vold i gaderne og har nazistiske tilbøjeligheder”,

De af sagsøgte 2) Pia

Kjærsgaard fremsatte udtalelser ”Altså folk som dyrker tanken om den

voldelige

konfrontation i gaderne med højreekstremister på den ene side og

venstreekstremister på den anden side ”, ”Nogen som jeg vil

betragte som en

flok skinheads med kampstøvler rabiate tenderende til racister”,

”De er liges

så slemme som de autonome , vi vil ikke acceptere folk med racistiske

synspunkter”, og ”Udbreder sig om, at den sorte mand er dårligere

end den

hvide”,

og de af sagsøgte 3) Peter

Skaarup fremsatte udtalelser ”De udtrykker sympati med racister,

nazister,

slavehandlere ”, og ”Men de har sympatier for voldelige aktioner

samt

afvisning af nazisternes gaskamre under 2. Verdenskrig ”,

kendes ubeføjede.”

Klagerne anmodede ved

udateret mail Danmarks Radio om at få bragt en berigtigelse/genmæle, hvilket

Danmarks Radio afviste ved e-mail af 15. september 2006.

2. Parternes synspunkter

2.1. [K1] og [K2]s synspunkter

[K2] har indledningsvis anført,

at han har retlig interesse i sagen, idet han er et af de 19 ekskluderede

medlemmer, ligesom han nu er landsformand i [K1]. [K2] har anført, at David

Rehling omtaler ham, og at hans formandskab er offentligt kendt fra den

seneste

tids presseomtale.

[K1] og [K2] har anført, at

der i radioudsendelsen er fremkommet uimodsagte oplysninger om [K1] og [K2].

Oplysningerne er ukorrekte, krænkende og skadelige.

[K1] og [K2] har videre

anført, at udsagnet ”en del af dem, der blev ekskluderet for

højreekstremisme, de

har i mellemtiden overtaget det hæderkronede parti [K1] og bruger det som

deres

platform” er fejlagtigt, idet kun [K2] og én mere af de 19 er aktive i

[K1].

[K2] har videre anført, at de

allerede før eksklusionerne var aktive, hvorfor der ikke er grundlag for at

hævde, at ”en del af dem” i ”mellemtiden”

(eksklusionstidspunktet i august 1999

til 2006) skulle have ”overtaget” [K1]. [K1] og [K2] har videre

anført, at for

at kunne ”overtage” [K1] måtte ”en del” nødvendigvis

udgøre et flertal, hvilket

ikke er tilfældet.

Udsagnet er endvidere

agtelsesforringede for [K2], idet det fremstår, som om de ekskluderede,

herunder [K2], nu udnytter [K1] til egne formål. [K2] har anført, at han blev

opfordret af den daværende landsformand til at opstille til posten som

landsformand.

Udsagnet er også skadeligt for [K1], idet det fremstår som om [K2] har

overtaget [K1] uden, at medlemmerne kunne stille noget op, og at [K1] ikke

længere er ”hæderkronet”, men derimod overtaget af

”halvnazister”.

[K2] har anført, at han med udsagnene

”det viser jo Dansk Folkepartis store problemer med at holde sig fri af

højreekstremisme” og ”så har man meget svært ved at afgrænse sig

selv over for

det yderste højre” kaldes højreekstremist, hvilket er groft injurierende

og

ærekrænkende. [K2] har videre anført, at David Rehling måske mener, at hans

synspunkter er langt ude, men det er ikke et faktum, at han er

højreekstremist.

[K2] har herudover anført, at

en ekstremist er en, der bruger politisk vold eller ønsker et totalitært

samfund evt. med en racistisk samfundsstruktur. [K2] har henvist til, at

lignende ærekrænkende udtalelser blev fundet ubeføjede ved Københavns Byrets

dom af 8. februar 2001. [K2] har anført, at udtrykket

”højreekstremist” ikke er

så udvandet en betegnelse som ”racist”, jf. Højesterets dom fra

2003.

[K2] har anført, at det

fremstår som om hans forhold til Dansk Folkeparti kun har to led. For det

første eksklusion pga. højreekstremisme, og for det andet Karup og Langballes

forsøg på alligevel at få ham genoptaget i partiet. [K2] har anført, at David

Rehling ikke nævner, at han og blandt andet det andet medlem af [K1] ”i

mellemtiden” fik dom for, at Peter Skaarup, Pia Kjærsgaard og Kristian

Thulesen

Dahls udtalelser var injurierende, selvom David Rehling har kendskab hertil.

[K2]

har videre anført, at David Rehling med mellemrum deltager i radioprogrammet,

hvorfor han snarere fungerer som kommentator end som debattør.

[K1] og [K2] har endelig

anført, at man i en udsendelse på et passende tidspunkt ønsker følgende

genmæle

bragt:

”At [K1] ikke er blevet

”overtaget” af ”en del” af de af Dansk Folkeparti i 1999

ekskluderede. To af de

ekskluderede var allerede medlemmer af [K1] i 1999 og er på opfordring af

tidligere landsformand, Jens Rosendahl, i dag aktive i foreningen.

Ingen af de ekskluderede, der

i dag er aktive i [K1], kan betegnes som ”højreekstremister”.

Seks af de i 1999 af Dansk

Folkeparti ekskluderede fik i 2001 rettens ord for, at de af partitoppen

fremsatte beskyldninger var ubeføjede.”

2.1. Danmarks Radios synspunkter

Danmarks Radio har

indledningsvis anført, at David Rehling er en ud af otte faste debattører i

P1

Debats søndagsudgaver. De otte debattører er uden et ansættelsesmæssigt

tjenesteforhold til Danmarks Radio.

Danmarks Radio har anført, at

udtalelserne er fremsat af en navngiven debattør i en udsendelse, hvor

programmet efter sin titel og indhold tydeligt signalerer, at der udveksles

meninger og kommentarer. Der er således ikke tale om redaktionelle indlæg.

Danmarks Radio har videre anført, at det herefter er et spørgsmål om,

hvorvidt

udtalelserne har været så ukorrekte eller krænkende, at radioværten burde

vide

det og derfor gribe ind. Danmarks Radio har endvidere anført, at David

Rehlings

udtalelser er af vurderende, kommenterende karakter, og ingen af udtalelserne

kan karakteriseres som klart urigtig eller injurierende.

Danmarks Radio har til de

påklagede udsagn navnlig anført, at [K2] var en af de 19 personer, der blev

ekskluderet fra Dansk Folkeparti, fordi de blev betragtet som for

højreorienterede, hvorfor udsagnet ”en del af dem, der blev ekskluderet

for

højreekstremisme, de har i mellemtiden overtaget det hæderkronede parti [K1]

og

bruger det som deres platform” ikke er faktuelt forkert. Danmarks Radio

gør

videre opmærksom på, at [K2] ligeledes er formand for [K1] i dag.

Danmarks Radio har herudover

anført, at både eksklusionen og Langballes og Krarups argumenter for

genoptagelse

er faktuelle omstændigheder.

Danmarks Radio har anført, at

udtrykket ”højreekstremist” ikke blev anvendt i radioudsendelsen.

Danmarks

Radio har videre anført, at udtrykket ”højreekstremisme” ikke var

blandt de

formuleringer, der blev kendt ubeføjede af Københavns Byret ved dom af 8.

februar 2001. Danmarks Radio har gjort gældende, at de tiltalte under

henvisning til straffelovens § 267, stk. 1, undgik straf, idet udtalelserne

var

fremsat i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse.

Danmarks Radio har henvist

til Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 2003.2044H, hvor

Folkebevægelsen

mod EF's betegnelse af Pia Kjærsgaard som havende ”racistiske

synspunkter” ikke

fandtes at overskride grænserne for ytringsfriheden.

Danmarks Radio har endelig

afvist at have handlet i strid med god presseskik ved ikke at gribe ind over

for udtalelserne, forelægge dem for klager, eller til efterfølgende at

berigtige dem.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Bo Maltesen, Lene Sarup

og Ole Askvig.

Det er en betingelse for at

klage til Pressenævnet, at klager har retlig interesse i det forhold, der

klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed

eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret

i

mediet. En del af klagen angår udtalelser vedrørende [K2] personligt.

Pressenævnet finder, at det ikke kan udelukkes, at [K2] kan identificeres på

baggrund af de fremkomne oplysninger samt mediedækningen vedrørende samme

emne,

hvorfor [K2] er omtalt på en sådan måde, at han har retlig interesse i at

klagen behandles af Pressenævnet.

Pressenævnet bemærker

indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt udtalelser er af injurierende

karakter, henhører under domstolene, og Pressenævnet kan ikke tage stilling

hertil.

P1 Debat var efter sin titel

et debatprogram og fremstod også efter sit indhold som et sådant. I

debatprogrammer

tillades – ligesom i lederartikler og debatindlæg – en højere grad

af frisprog

end i nyhedsprogrammer og reportager. I debatprogrammer er det sædvanligt, at

deltagerne fremkommer med udtalelser, hvormed de tilkendegiver deres

vurderinger af og holdninger til oplysninger, der tidligere er blevet

offentliggjort andetsteds. De påklagede udsagn såsom ”en del af dem, der

blev

ekskluderet for højreekstremisme, de har i mellemtiden overtaget det

hæderkronede parti [K1] og bruger det som deres platform”, ”det

viser jo Dansk

Folkepartis store problemer med at holde sig fri af højreekstremisme” og

”så

har man meget svært ved at afgrænse sig over for det yderste højre” er

efter

deres indhold udtryk for de debatterendes vurderinger og fremstår også som

sådanne. Herefter og uanset ordvalget finder Pressenævnet, at der ikke ved

offentliggørelsen af disse udsagn er sket tilsidesættelse af god presseskik.

Pressenævnet finder, at

Danmarks Radio heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Det fremgår af

medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne

over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen

økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie,

skal

tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Udsagnet

”en

del af dem, der blev ekskluderet for højreekstremisme, de har i mellemtiden

overtaget det hæderkronede parti [K1] og bruger det som deres platform”

indeholder i hovedsagen en vurdering af forløbet og ikke oplysninger af

faktisk

karakter. Pressenævnet finder, at der derfor ikke er grundlag for at bringe

et

genmæle.

Afgjort den 31. oktober 2006.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter