Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-464

KEN nr 9357 af 18/04/2007Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet27. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2007-6-464

Advokat H. Vang-Lauridsen har

på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over en udsendelse i Danmarks Radio

den

12. november 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Advokaten

har endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Danmarks Radio bragte den 12.

november 2006 i programmet ”

Magasinet

Søndag

” et indslag vedrørende en ny søgemaskine på portalen Sundhed.dk.

Søgefunktionen, der er oprettet på initiativ af Sundhedsstyrelsen, gør det

muligt for patienter at orientere sig om afgørelser over plastikkirurger. Det

fremgår af udsendelsen, at ét af problemerne med søgemaskinen er, at det kun

er

afgørelser truffet efter 1. januar 2006, der fremgår af søgemaskinen. [K] er

omtalt som et eksempel på en læge, der ikke er at finde i søgemaskinen,

selvom

han har haft flere klagesager i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Af

udsendelsen fremgår bl.a. følgende:

”

[A], patient

: Jeg får lavet nogle alt for store bryster, som er

store og tunge, og som giver mig smerter. Det ene er større end det andet, og

brystvorterne sidder ikke helt, hvor de skal.

Speak

: Her er en anden kritiseret klinik i København. Den

indehaves af en læge ved navn [K]. I 2004 afslørede DR ham i ikke at

Læs alt

informere

patienter ordentligt forud for en brystforstørrende operation.

Interviewer (optagelser foretaget med skjult kamera i 2004):

Hvor

længe holder det så?

[K], plastikkirurg (skjult kamera, 2004):

Det var det, jeg sagde

til dig. Jeg regner med resten af dit liv.

Speak

: Men det er ikke rigtigt. For brystimplantaterne skal typisk

udskiftes efter ca. 15 år. [K]s navn dukker ikke op i den nye søgemaskine, og

det er der flere grunde til. Dels er det kun for læger under skærpet tilsyn,

og

dels tæller fortidens synder ikke.

Kvinde, angiveligt fra Sundhedsstyrelsen

: Dem der har fået en

afgørelse, dvs. et skærpet tilsyn eller påbud eller på anden indskrænkning,

de

er de står der ikke, hvis det er sket før 1. januar. Så det er ikke nogen

garanti - det er det ikke.

Speak

: DR udsendelsen er ellers langt fra den eneste gang [K]

har været i problemer. Vi har talt med seks af hans tidligere patienter, og

én

af dem har valgt at stå frem. [A] fik i 2002 lavet en brystforstørrende

operation,

men det gik galt.

[A]

: Jeg sagde til ham, at jeg gerne ville have en C-skål,

deromkring, men jeg er så havnet i en F.

[A]

: Jeg har sådan nogle spor her, hvor han er gået for tæt på

huden, hvor der ligesom er bobler, hvor du kan mærke protesen igennem

[huden]. Og det har jeg også hernede, og så har jeg så smerter her.

Speak

: Der er 50 ml’s forskel på bryststørrelsen og brystvorterne

sidder

5 cm

for

højt. [K] vil ikke interviewes til TV, men han svarer i telefonen.

Interviewer (over telefonen

): Har du nogen sinde fejlbehandlet en

patient?

[K] (over telefonen):

Ikke. - Jeg kan ikke erindre det.

[A]

: Jeg er nødt til at gå med en bh, som kan løfte brysterne op,

hvor de skal sidde, for ellers de er for tunge, hvilket gør, at de gnaver i

mine skuldre, som også giver smerter. Så jeg har haft en del sygefravær på

grund af det. Og jeg har måttet spise piller.

Speak

: Det bliver så slemt, at [A] til sidst beslutter sig for at

klage til Patientklagenævnet. I 2004 kommer afgørelsen. Hun vinder sagen.

[K]

(telefonsamtale):

Jeg

kan slet ikke erindre, at der er nogen, der har fået medhold i de der sager

der.

[A]

: Han har skadet rigtig mange. Der er andre end mig, der sidder

og har ondt og skal leve med det, han har lavet.

Speak

: To tidligere patienter kører i øjeblikket hver deres civile

retssag mod [K]. Derudover har Magasinet Søndag fået adgang til fire sager af

Patientklagenævnet, hvor patienterne har klaget over ham og fået medhold. I

to

tilfælde har patienterne fået sprøjtet royamidhydrogel ind i kinderne på

trods

af, at det var slet ikke godkendt eller beregnet til klinisk brug. Den

tidligere plastikkirurg [B] har set to af [K]s tidligere patienter.

[B]

: Det var rigtigt forfærdeligt, det var det altså. Ikke så meget

kvinden, men manden, han var blevet meget hævet og ødelagt på den ene side og

kunne kun vise sig om aftenen.

Speak

: [C] mener ikke, at [K] lever op til de krav, der stilles for

at være med i selskabet af plastikkirurger.

Interviewer

: Og gør [K] det?

[C]

: Nej det gør han ikke. Man skal frem for alt have en

dokumenteret uddannelse i kosmetisk plastikkirurgi. Så skal man have en

dadelfri vandel - som vi kalder det, eller være alment agtet af kollegerne.

Speak

: Til sidst blev det så groft, at kollegaerne ligefrem

besluttede at smide ham ud af selskabet af plastikkirurger.

[B]

: Det var for mange klager imod ham. Så vi ikke brød os om at

være sammen ham, men han vil ikke trække sig ud, og så nedlagde vi

foreningen,

og så lavede vi altså en ny.

Speak

: Men hos Sundhedsstyrelsen vil man altså kun blive advaret

imod [K], hvis han, firkantet sagt, laver nye fejl begået efter 1. januar

2006.

Her blev tavlen nemlig visket ren...”

Danmarks Radio bragte den 28.

januar 2007 følgende i TV-Avisen kl. 21.00:

”Den 12. november 2006 bragte

DR i Magasinet Søndag et indslag om patientsikkerhed indenfor plastikkirurgi.

I

indslaget fortalte vi, at en række klagesager mod plastikkirurg [K] tidligere

havde ført til, at flere af hans kolleger ville have ham udelukket af

Selskabet

for Æstetisk Plastikkirurgi, og at selskabet til sidst blev opløst, fordi [K]

ikke selv ville trække sig. DR beklager, at vi ikke forelagde denne kritik

for [K]

selv. [K] bemærker, at han har den fornødne uddannelse, og at han selv

foreslog

selskabet opløst.”

Til sagsfremstillingen skal

nævnes, at det af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns afgørelse af 20. august

2004 vedrørende [A] fremgår, at patientens bryster inden operationen var let

asymmetriske med stor afstand fra brystvorte til underkant. Der blev indsat

samme størrelse protese i begge bryster. Af afgørelsen fremgår bl.a.

følgende:

”Speciallæge [K] har anført,

at muligheden for indsætning af en protese under brystmuskulaturen blev

drøftet, men at han frarådede det.

Nævnet finder, at speciallæge

[K] burde have anbefalet [A] at få ilagt proteser under brystmusklen samtidig

med, at der blev foretaget reduktion af huden og løftning af

brystvortekomplekset (ptoseoperation), hvorved [A] havde fået en kavalergang,

samt en pæn brystform.

Nævnet finder herefter, at

den behandling [A] modtog af speciallæge [K] ved operationen den 28. august

2002 var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.”

Til yderligere

sagsfremstilling skal nævnes, at Dansk Selskab for Æstetisk Plastikkirurgi

den

2. marts 2002 behandlede forslag fra [K] vedrørende opløsning af foreningen.

Forslaget blev sendt til urafstemning.

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

Advokat H. Vang-Lauridsen har

indledningsvis anført, at Danmarks Radio ikke har kontrolleret eller

efterprøvet beskyldningerne.

Advokaten har videre anført,

at klager havde fået forelagt generelle spørgsmål inden offentliggørelsen

under

to telefonsamtaler, men ikke de konkrete klagepunkter, idet Danmarks Radio

afviste at oplyse disse. Oplysningerne er derfor ikke blevet efterprøvet ved

forelæggelse for klager. Ved at afvise at deltage i et tv-interview er klager

ikke afskåret fra en mere detaljeret kommentar. Klager afviste at deltage,

idet

det ikke var muligt at forberede sig, når Danmarks Radio ikke ønskede at

oplyse

de konkrete sager, og han kunne ikke vide, hvordan interviewet ville blive

redigeret. [K] har afvist at have modtaget en e-mail dagen før udsendelsen.

Advokaten har anført, at

følgende krænkende indslag er ukorrekte og ikke forelagt [K]:

·

Klager vedstår sin udtalelse fra 2005

[angiveligt 2004], idet han har set implantater holde i op til 30 år. Han

burde

imidlertid have været forelagt oplysninger om, at Danmarks Radio ville

bestride

klagers udtalelse. Klager ønsker ikke at klage over udsendelsen fra 2005

eller

genanvendelsen heraf, men over, at han ikke fik mulighed for at kommentere

sammenhængen.

·

Patientklagenævnets afgørelse vedrørende [A]

vedrører ikke de klagepunkter, der er fremført i udsendelsen. Seeren får

imidlertid det indtryk, at Patientklagenævnet har givet patienten medhold i

de

klager, som nævnes i udsendelsen; bl.a. at brysterne er for store, at der er

forskel på brysternes størrelse, og at brystvorterne sidder for højt mv.,

idet

der straks efter udtales: ”Det bliver så slemt, at [A] til sidst

beslutter sig

for at klage til Patientklagenævnet. I 2004 kommer afgørelsen – hun

vinder

sagen.” Der er således tale om vildledning. Patienten fik medhold i ét

klagepunkt, idet den sagkyndige mente, at protesen skulle have været lagt

under

brystmusklen i stedet for udenpå, og der skulle have været foretaget et

brystløft.

Klager anbefalede [A] at vælge implantater af størrelsen 325 ml, men

patienten

ønskede 450 ml. Der var givet information om bivirkninger, herunder at

protesen

måske kan ses eller føles gennem huden. [A]s sag er indbragt for retten.

Danmarks Radio burde have oplyst dette.

·

Udsagnet ”der er 50 ml’s forskel på

bryststørrelsen, og brystvorterne sidder

5

cm

for højt.” er ukorrekt, idet implantaternes størrelse

er identisk. Forskellen på brysterne skyldes, at de fra naturens hånd var

asymmetriske, og der er ikke ændret på placeringen af patientens brystvorter.

Klager er ikke blevet forelagt udsagnet. Det efterfølgende svar er en generel

udtalelse.

·

Produktet Royamidhydrogel er direkte

fabrikeret og afprøvet til klinisk brug. Det er krænkende for klager og

ukorrekt, når det anføres, at han har benyttet produktet, selvom det ikke var

godkendt eller beregnet til klinisk brug. Anvendelsen var lovlig, produktet

var

DGM-godkendt og blev CE-mærket kort tid efter. Spørgsmålet om, hvilken

godkendelse, der skulle foreligge, verserer i øjeblikket for retten. Danmarks

Radio burde have afstået fra at bringe oplysningen eller have oplyst, at en

tvist verserer ved domstolene.

·

Af interviewet med [C] fremgår det, at

klager ikke har ”en dokumenteret uddannelse i kosmetisk

plastikkirurgi” eller

”dadelfri vandel og almen agtelse”. Der findes ikke en uddannelse i

kosmetisk

plastikkirurgi, men et anerkendt speciale i plastikkirurgi. Uddannelse i

kosmetisk kirurgi opnås gennem praksis. [C]s udsagn efterlader det indtryk,

at

klagers vandel er dadelværdig.

·

[K] foreslog grundet manglende faglig

aktivitet i Dansk Selskab for Æstetisk Plastikpsykiatri, at foreningen

nedlagdes. Det blev besluttet.

·

I udsendelsen oplyses det, at DR har

kendskab til flere sager. Klager har ikke fået forelagt sagerne.

Advokaten har endelig anført,

at klager er berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende de ukorrekte

oplysninger.

2.2. Danmarks Radios synspunkter

Danmarks Radio har oplyst, at

man var i telefonisk kontakt med klager to gange. I den anden samtale, som

der

er bragt optagelser i udsendelsen fra, oplyste Danmarks Radio klager om, at

samtalen blev båndet. I denne telefonsamtale blev klager gjort opmærksom på,

at

man havde kendskab til fire sager, hvor Patientklagenævnet havde givet hans

patienter medhold, hvilket Danmarks Radio gerne ville have en kommentar til.

Klager blev spurgt, om han kunne huske, han havde fejlbehandlet en patient,

hvilket han ikke erindrede. Klager afslog at medvirke i et interview, der

skulle

redigeres. I den forbindelse har Danmarks Radio anført, at det er i

overensstemmelse med god presseskik at redigere interviews. Dagen inden

udsendelsen blev der sendt en e-mail til [K] med oplysning om tidspunktet for

programmets offentliggørelse og med opfordring til at kontakte redaktionen,

hvis han havde spørgsmål.

Til de enkelte klagepunkter

har Danmarks Radio anført følgende:

·

Klippet fra dokumentarprogrammet ”Operation

Falske forventninger” sendt i januar 2005 tjener som dokumentation for,

at [K]

tidligere har været i mediernes søgelys, idet han hævder, at

brystimplantaterne

holder resten af livet.

·

I klippet fra januar 2005 udtaler klager

sig om implantaternes holdbarhed. En række speciallæger har over for Danmarks

Radio bekræftet, at holdbarheden typisk er 15 år.

·

[A] fortæller om sin oplevelse. [K]s

kommentar er medtaget ved, at Magasinet Søndag bragte klip fra en båndet

samtale med klager. Klager fik mulighed for at udtale sig om sagen, men han

kunne ikke erindre at have tabt nogle sager i Patientklagenævnet om

brystforstørrende

operationer foretaget af ham. Nævnet fastslår, at [K] ikke har levet op til

normen

for almindelig anerkendt faglig standard. At der ikke i samtlige klagepunkter

udtales kritik er her af underordnet betydning. Det er speciallægens ansvar

at

sikre, at operationen lever op til standarden.

·

Udsagnet ”I to tilfælde har patienterne

fået sprøjtet Royamidhydrogel ind i kinderne, på trods af det slet ikke var

godkendt eller beregnet til klinisk brug” understøttes af

Patientklagenævnets

afgørelse af 15. marts 2001, hvoraf det fremgår, at

”da præparatet Hydrogel

således ikke var godkendt til markedsføring og ibrugtagning den 21. februar

og

den 28. marts 2000, finder nævnet, at speciallæge [K] burde have undladt at

anvende præparatet.”

Det er faktiske forhold, der

refereres i udsendelsen. [K] blev under telefonsamtalerne spurgt til en

patient, der har fået sprøjtet Hydrogel i kinderne, selvom det ikke var

godkendt, hvortil klager svarede, at det var godkendt. Klager er blevet

oplyst

om denne del af kritikken og havde mulighed for at kommentere kritikken, hvis

han havde indvilliget i at lade sig interviewe.

·

[C] fortæller i interviewet generelt om de

krav, der stilles for medlemskab af Dansk Selskab for Æstetisk

Plastikkirurgi.

Han specificerer ikke, hvilke af disse krav, klager ikke lever op til.

Danmarks

Radio har beklaget, at klager ikke er blevet forelagt denne kritik.

·

[C] og [B] beskriver uafhængigt forløbet

vedrørende Dansk Selskab for Æstetisk Plastikkirurgi. Det er deres udlægning,

Danmarks Radio videregiver. Af indkaldelsen til generalforsamling den 2.

marts

2002 i selskabet fremgår følgende under punkt 7:

” patienter, der udtrykker

utilfredshed med behandling af [K]. Da bestyrelsen ikke kan afvise klagerne

som

grundløse vil vi forelægge medlemmerne de nævnte forhold, med henblik på

evt.

foranstaltninger.”

Af referatet fremgår det, at [K]

havde fremsendt forslag om opløsning af selskabet. Endvidere fremgår

følgende:

”da bestyrelsen gennem

længere tid har ønsket at ændre lovene, så eksklusion af medlemmer kan foregå

uden større risiko for en efterfølgende retssag anlagt af det ekskluderede

medlem for at prøve eksklusionens lovlighed, støttede bestyrelsen

forslaget.”

Danmarks Radio har beklaget,

at [K] ikke blev oplyst om, at indslaget ville indeholde oplysninger om

eksklusionen.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jytte Scharling, Bo Maltesen,

Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet bemærker

indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt produktet Royamidhydrogel var

beregnet og godkendt til klinisk brug, henhører under domstolene og falder

uden

for Nævnets kompetence.

I overensstemmelse med det

almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet var Danmarks

Radio berettiget til at beslutte, om man ville bringe oplysninger om, at der

verserede retssager vedrørende [A] og godkendelse af Royamidhydrogel. Nævnet

udtaler ikke sin kritik.

Pressenævnet lægger til

grund, at Danmarks Radio i en udsendelse i 2005 anførte, at [K] ikke

informerede

patienterne ordentligt forud for en brystforstørrende operation. Nævnet

finder,

at Danmarks Radio ikke har tilsidesat god presseskik ved på ny at bringe

optagelserne med [K] uden hans samtykke. Nævnet har lagt vægt på, at

udtalelsen

ikke er bragt med en helt anden vinkling end i den oprindelige udsendelse, og

at [K] stadig vedstår sig sin udtalelse. Herved har der ikke været grundlag

for

at forelægge sammenhængen for klager med henblik på en kommentar.

Pressenævnet finder, at det

er uheldigt, at det - i strid med de faktiske omstændigheder – fremstår

som om [A]

fik medhold af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, fordi hun fik indopereret

forskellige implantatstørrelser og ændret på brystvorternes placering. Henset

til, at Patientklagenævnet fandt, at den behandling [A] modtog af [K] var

under

normen for almindelig faglig anerkendt standard, finder Pressenævnet ikke, at

forholdet i sig selv er tilstrækkelig til at udtale kritik.

Der er afgivet modstridende

forklaringer om, hvorvidt det var [A]s ønske, der var årsagen til, at klagers

brystmål efter operation var en F-skål. På grund af de begrænsede muligheder

for at føre bevis for Pressenævnet, kan Nævnet ikke tage stilling til,

hvilken

forklaring, der er den rigtige.

Pressenævnet finder, at

oplysninger om, at [K] har fejlopereret patienter, og at Danmarks Radio havde

kendskab til flere klagesager, kan være skadelige, krænkende eller virke

agtelsesforringende

for klager. Oplysningerne har derved skullet efterprøves, inden de blev

bragt,

først og fremmest ved forelæggelse for [K]. Pressenævnet finder imidlertid,

at

Danmarks Radio har forsøgt at forelægge oplysningerne for [K] inden

offentliggørelsen ved at give klager mulighed for at kommentere oplysningerne

i

et interview. [K] må på baggrund af navnlig spørgsmålet ”Har du

nogensinde

fejlbehandlet en patient?” have været bekendt med, at udsendelsen bl.a.

var

kritisk over for [K]s behandlinger. [K] afslog imidlertid at deltage i et

interview. Under disse omstændigheder giver offentliggørelsen af

oplysningerne

uden yderligere forelæggelse ikke anledning til kritik.

Pressenævnet finder, at det

af udsagnet ”[C] mener ikke, at [K] lever op til de krav, der stilles

for at

være med i selskabet af plastikkirurger” sammenholdt med [C]s udtalelse

fremstår, som om klager ikke har den fornødne uddannelse til at udføre

kosmetiske operationer, hvorimod udsagnet om, at klager ikke har

”dadelfri

vandel” fremstår som [C]s kommentar og ikke en oplysning. Oplysningen

vedrørende [K]s manglende uddannelse kan være krænkende, skadelig eller virke

agtelsesforringende for plastikkirurg [K] og har derfor skullet efterprøves i

særlig grad først og fremmest ved forelæggelse for klager. Da dette ikke er

sket, udtaler Pressenævnet sin kritik.

Pressenævnet finder, at

udsagnet ”kollegaerne ligefrem besluttede at smide ham ud af selskabet

af

plastikkirurger” er en forkert oplysning, idet [K] selv stillede forslag

om

opløsning af selskabet, og Nævnet udtaler sin kritik.

Da Danmarks Radio den 28.

januar 2007 har berigtiget de to kritiserede forhold, finder Pressenævnet

ikke

grundlag for at pålægge offentliggørelse i medfør af medieansvarsloven § 49.

Det fremgår af

medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger

af

faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden

skade

af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge,

medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at det

fremstår som om [A] fik medhold i Patientklagenævnet, fordi hun havde fået

indopereret forskellige implantatstørrelser og ændret på brystvorternes

placering. Dette er ikke utvivlsomt rigtigt. Henset til, at

Patientklagenævnet

fandt, at den behandling, patienten modtog af [K], var under normen for

almindelig anerkendt faglig standard, finder Pressenævnet, at oplysningen

ikke

kan anses for at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning,

hvorfor han ikke er berettiget til et genmæle vedrørende dette forhold.

Pressenævnet finder, at

oplysningen vedrørende klagers vandel ikke er en faktisk oplysning, hvorfor

der

ikke er grundlag for genmæle vedrørende denne vurdering.

Pressenævnet finder, at

oplysninger om [K]s manglende uddannelse til at udføre kosmetiske operationer

og eksklusion af selskabet af plastikkirurger er af faktisk karakter og er

egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning. Han har

herved været berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende disse forhold.

Da

Danmarks Radio den 28. januar 2007 har berigtiget forholdene, finder

Pressenævnet ikke grundlag for at kræve offentliggørelse efter

medieansvarsloven

§ 39.

Afgjort den 18. april 2007

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter