Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-464
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 2007-6-464
Advokat H. Vang-Lauridsen har
på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over en udsendelse i Danmarks Radio
den
12. november 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Advokaten
har endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.
1. Sagsfremstilling
Danmarks Radio bragte den 12.
november 2006 i programmet ”
Magasinet
Søndag
” et indslag vedrørende en ny søgemaskine på portalen Sundhed.dk.
Søgefunktionen, der er oprettet på initiativ af Sundhedsstyrelsen, gør det
muligt for patienter at orientere sig om afgørelser over plastikkirurger. Det
fremgår af udsendelsen, at ét af problemerne med søgemaskinen er, at det kun
er
afgørelser truffet efter 1. januar 2006, der fremgår af søgemaskinen. [K] er
omtalt som et eksempel på en læge, der ikke er at finde i søgemaskinen,
selvom
han har haft flere klagesager i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Af
udsendelsen fremgår bl.a. følgende:
”
[A], patient
: Jeg får lavet nogle alt for store bryster, som er
store og tunge, og som giver mig smerter. Det ene er større end det andet, og
brystvorterne sidder ikke helt, hvor de skal.
Speak
: Her er en anden kritiseret klinik i København. Den
indehaves af en læge ved navn [K]. I 2004 afslørede DR ham i ikke at
Læs alt
informere
patienter ordentligt forud for en brystforstørrende operation.
Interviewer (optagelser foretaget med skjult kamera i 2004):
Hvor
længe holder det så?
[K], plastikkirurg (skjult kamera, 2004):
Det var det, jeg sagde
til dig. Jeg regner med resten af dit liv.
Speak
: Men det er ikke rigtigt. For brystimplantaterne skal typisk
udskiftes efter ca. 15 år. [K]s navn dukker ikke op i den nye søgemaskine, og
det er der flere grunde til. Dels er det kun for læger under skærpet tilsyn,
og
dels tæller fortidens synder ikke.
Kvinde, angiveligt fra Sundhedsstyrelsen
: Dem der har fået en
afgørelse, dvs. et skærpet tilsyn eller påbud eller på anden indskrænkning,
de
er de står der ikke, hvis det er sket før 1. januar. Så det er ikke nogen
garanti - det er det ikke.
Speak
: DR udsendelsen er ellers langt fra den eneste gang [K]
har været i problemer. Vi har talt med seks af hans tidligere patienter, og
én
af dem har valgt at stå frem. [A] fik i 2002 lavet en brystforstørrende
operation,
men det gik galt.
[A]
: Jeg sagde til ham, at jeg gerne ville have en C-skål,
deromkring, men jeg er så havnet i en F.
[A]
: Jeg har sådan nogle spor her, hvor han er gået for tæt på
huden, hvor der ligesom er bobler, hvor du kan mærke protesen igennem
[huden]. Og det har jeg også hernede, og så har jeg så smerter her.
Speak
: Der er 50 ml’s forskel på bryststørrelsen og brystvorterne
sidder
5 cm
for
højt. [K] vil ikke interviewes til TV, men han svarer i telefonen.
Interviewer (over telefonen
): Har du nogen sinde fejlbehandlet en
patient?
[K] (over telefonen):
Ikke. - Jeg kan ikke erindre det.
[A]
: Jeg er nødt til at gå med en bh, som kan løfte brysterne op,
hvor de skal sidde, for ellers de er for tunge, hvilket gør, at de gnaver i
mine skuldre, som også giver smerter. Så jeg har haft en del sygefravær på
grund af det. Og jeg har måttet spise piller.
Speak
: Det bliver så slemt, at [A] til sidst beslutter sig for at
klage til Patientklagenævnet. I 2004 kommer afgørelsen. Hun vinder sagen.
[K]
(telefonsamtale):
Jeg
kan slet ikke erindre, at der er nogen, der har fået medhold i de der sager
der.
[A]
: Han har skadet rigtig mange. Der er andre end mig, der sidder
og har ondt og skal leve med det, han har lavet.
Speak
: To tidligere patienter kører i øjeblikket hver deres civile
retssag mod [K]. Derudover har Magasinet Søndag fået adgang til fire sager af
Patientklagenævnet, hvor patienterne har klaget over ham og fået medhold. I
to
tilfælde har patienterne fået sprøjtet royamidhydrogel ind i kinderne på
trods
af, at det var slet ikke godkendt eller beregnet til klinisk brug. Den
tidligere plastikkirurg [B] har set to af [K]s tidligere patienter.
[B]
: Det var rigtigt forfærdeligt, det var det altså. Ikke så meget
kvinden, men manden, han var blevet meget hævet og ødelagt på den ene side og
kunne kun vise sig om aftenen.
Speak
: [C] mener ikke, at [K] lever op til de krav, der stilles for
at være med i selskabet af plastikkirurger.
Interviewer
: Og gør [K] det?
[C]
: Nej det gør han ikke. Man skal frem for alt have en
dokumenteret uddannelse i kosmetisk plastikkirurgi. Så skal man have en
dadelfri vandel - som vi kalder det, eller være alment agtet af kollegerne.
Speak
: Til sidst blev det så groft, at kollegaerne ligefrem
besluttede at smide ham ud af selskabet af plastikkirurger.
[B]
: Det var for mange klager imod ham. Så vi ikke brød os om at
være sammen ham, men han vil ikke trække sig ud, og så nedlagde vi
foreningen,
og så lavede vi altså en ny.
Speak
: Men hos Sundhedsstyrelsen vil man altså kun blive advaret
imod [K], hvis han, firkantet sagt, laver nye fejl begået efter 1. januar
2006.
Her blev tavlen nemlig visket ren...”
Danmarks Radio bragte den 28.
januar 2007 følgende i TV-Avisen kl. 21.00:
”Den 12. november 2006 bragte
DR i Magasinet Søndag et indslag om patientsikkerhed indenfor plastikkirurgi.
I
indslaget fortalte vi, at en række klagesager mod plastikkirurg [K] tidligere
havde ført til, at flere af hans kolleger ville have ham udelukket af
Selskabet
for Æstetisk Plastikkirurgi, og at selskabet til sidst blev opløst, fordi [K]
ikke selv ville trække sig. DR beklager, at vi ikke forelagde denne kritik
for [K]
selv. [K] bemærker, at han har den fornødne uddannelse, og at han selv
foreslog
selskabet opløst.”
Til sagsfremstillingen skal
nævnes, at det af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns afgørelse af 20. august
2004 vedrørende [A] fremgår, at patientens bryster inden operationen var let
asymmetriske med stor afstand fra brystvorte til underkant. Der blev indsat
samme størrelse protese i begge bryster. Af afgørelsen fremgår bl.a.
følgende:
”Speciallæge [K] har anført,
at muligheden for indsætning af en protese under brystmuskulaturen blev
drøftet, men at han frarådede det.
Nævnet finder, at speciallæge
[K] burde have anbefalet [A] at få ilagt proteser under brystmusklen samtidig
med, at der blev foretaget reduktion af huden og løftning af
brystvortekomplekset (ptoseoperation), hvorved [A] havde fået en kavalergang,
samt en pæn brystform.
Nævnet finder herefter, at
den behandling [A] modtog af speciallæge [K] ved operationen den 28. august
2002 var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.”
Til yderligere
sagsfremstilling skal nævnes, at Dansk Selskab for Æstetisk Plastikkirurgi
den
2. marts 2002 behandlede forslag fra [K] vedrørende opløsning af foreningen.
Forslaget blev sendt til urafstemning.
2. Parternes synspunkter
2.1. [K]s synspunkter
Advokat H. Vang-Lauridsen har
indledningsvis anført, at Danmarks Radio ikke har kontrolleret eller
efterprøvet beskyldningerne.
Advokaten har videre anført,
at klager havde fået forelagt generelle spørgsmål inden offentliggørelsen
under
to telefonsamtaler, men ikke de konkrete klagepunkter, idet Danmarks Radio
afviste at oplyse disse. Oplysningerne er derfor ikke blevet efterprøvet ved
forelæggelse for klager. Ved at afvise at deltage i et tv-interview er klager
ikke afskåret fra en mere detaljeret kommentar. Klager afviste at deltage,
idet
det ikke var muligt at forberede sig, når Danmarks Radio ikke ønskede at
oplyse
de konkrete sager, og han kunne ikke vide, hvordan interviewet ville blive
redigeret. [K] har afvist at have modtaget en e-mail dagen før udsendelsen.
Advokaten har anført, at
følgende krænkende indslag er ukorrekte og ikke forelagt [K]:
·
Klager vedstår sin udtalelse fra 2005
[angiveligt 2004], idet han har set implantater holde i op til 30 år. Han
burde
imidlertid have været forelagt oplysninger om, at Danmarks Radio ville
bestride
klagers udtalelse. Klager ønsker ikke at klage over udsendelsen fra 2005
eller
genanvendelsen heraf, men over, at han ikke fik mulighed for at kommentere
sammenhængen.
·
Patientklagenævnets afgørelse vedrørende [A]
vedrører ikke de klagepunkter, der er fremført i udsendelsen. Seeren får
imidlertid det indtryk, at Patientklagenævnet har givet patienten medhold i
de
klager, som nævnes i udsendelsen; bl.a. at brysterne er for store, at der er
forskel på brysternes størrelse, og at brystvorterne sidder for højt mv.,
idet
der straks efter udtales: ”Det bliver så slemt, at [A] til sidst
beslutter sig
for at klage til Patientklagenævnet. I 2004 kommer afgørelsen – hun
vinder
sagen.” Der er således tale om vildledning. Patienten fik medhold i ét
klagepunkt, idet den sagkyndige mente, at protesen skulle have været lagt
under
brystmusklen i stedet for udenpå, og der skulle have været foretaget et
brystløft.
Klager anbefalede [A] at vælge implantater af størrelsen 325 ml, men
patienten
ønskede 450 ml. Der var givet information om bivirkninger, herunder at
protesen
måske kan ses eller føles gennem huden. [A]s sag er indbragt for retten.
Danmarks Radio burde have oplyst dette.
·
Udsagnet ”der er 50 ml’s forskel på
bryststørrelsen, og brystvorterne sidder
5
cm
for højt.” er ukorrekt, idet implantaternes størrelse
er identisk. Forskellen på brysterne skyldes, at de fra naturens hånd var
asymmetriske, og der er ikke ændret på placeringen af patientens brystvorter.
Klager er ikke blevet forelagt udsagnet. Det efterfølgende svar er en generel
udtalelse.
·
Produktet Royamidhydrogel er direkte
fabrikeret og afprøvet til klinisk brug. Det er krænkende for klager og
ukorrekt, når det anføres, at han har benyttet produktet, selvom det ikke var
godkendt eller beregnet til klinisk brug. Anvendelsen var lovlig, produktet
var
DGM-godkendt og blev CE-mærket kort tid efter. Spørgsmålet om, hvilken
godkendelse, der skulle foreligge, verserer i øjeblikket for retten. Danmarks
Radio burde have afstået fra at bringe oplysningen eller have oplyst, at en
tvist verserer ved domstolene.
·
Af interviewet med [C] fremgår det, at
klager ikke har ”en dokumenteret uddannelse i kosmetisk
plastikkirurgi” eller
”dadelfri vandel og almen agtelse”. Der findes ikke en uddannelse i
kosmetisk
plastikkirurgi, men et anerkendt speciale i plastikkirurgi. Uddannelse i
kosmetisk kirurgi opnås gennem praksis. [C]s udsagn efterlader det indtryk,
at
klagers vandel er dadelværdig.
·
[K] foreslog grundet manglende faglig
aktivitet i Dansk Selskab for Æstetisk Plastikpsykiatri, at foreningen
nedlagdes. Det blev besluttet.
·
I udsendelsen oplyses det, at DR har
kendskab til flere sager. Klager har ikke fået forelagt sagerne.
Advokaten har endelig anført,
at klager er berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende de ukorrekte
oplysninger.
2.2. Danmarks Radios synspunkter
Danmarks Radio har oplyst, at
man var i telefonisk kontakt med klager to gange. I den anden samtale, som
der
er bragt optagelser i udsendelsen fra, oplyste Danmarks Radio klager om, at
samtalen blev båndet. I denne telefonsamtale blev klager gjort opmærksom på,
at
man havde kendskab til fire sager, hvor Patientklagenævnet havde givet hans
patienter medhold, hvilket Danmarks Radio gerne ville have en kommentar til.
Klager blev spurgt, om han kunne huske, han havde fejlbehandlet en patient,
hvilket han ikke erindrede. Klager afslog at medvirke i et interview, der
skulle
redigeres. I den forbindelse har Danmarks Radio anført, at det er i
overensstemmelse med god presseskik at redigere interviews. Dagen inden
udsendelsen blev der sendt en e-mail til [K] med oplysning om tidspunktet for
programmets offentliggørelse og med opfordring til at kontakte redaktionen,
hvis han havde spørgsmål.
Til de enkelte klagepunkter
har Danmarks Radio anført følgende:
·
Klippet fra dokumentarprogrammet ”Operation
Falske forventninger” sendt i januar 2005 tjener som dokumentation for,
at [K]
tidligere har været i mediernes søgelys, idet han hævder, at
brystimplantaterne
holder resten af livet.
·
I klippet fra januar 2005 udtaler klager
sig om implantaternes holdbarhed. En række speciallæger har over for Danmarks
Radio bekræftet, at holdbarheden typisk er 15 år.
·
[A] fortæller om sin oplevelse. [K]s
kommentar er medtaget ved, at Magasinet Søndag bragte klip fra en båndet
samtale med klager. Klager fik mulighed for at udtale sig om sagen, men han
kunne ikke erindre at have tabt nogle sager i Patientklagenævnet om
brystforstørrende
operationer foretaget af ham. Nævnet fastslår, at [K] ikke har levet op til
normen
for almindelig anerkendt faglig standard. At der ikke i samtlige klagepunkter
udtales kritik er her af underordnet betydning. Det er speciallægens ansvar
at
sikre, at operationen lever op til standarden.
·
Udsagnet ”I to tilfælde har patienterne
fået sprøjtet Royamidhydrogel ind i kinderne, på trods af det slet ikke var
godkendt eller beregnet til klinisk brug” understøttes af
Patientklagenævnets
afgørelse af 15. marts 2001, hvoraf det fremgår, at
”da præparatet Hydrogel
således ikke var godkendt til markedsføring og ibrugtagning den 21. februar
og
den 28. marts 2000, finder nævnet, at speciallæge [K] burde have undladt at
anvende præparatet.”
Det er faktiske forhold, der
refereres i udsendelsen. [K] blev under telefonsamtalerne spurgt til en
patient, der har fået sprøjtet Hydrogel i kinderne, selvom det ikke var
godkendt, hvortil klager svarede, at det var godkendt. Klager er blevet
oplyst
om denne del af kritikken og havde mulighed for at kommentere kritikken, hvis
han havde indvilliget i at lade sig interviewe.
·
[C] fortæller i interviewet generelt om de
krav, der stilles for medlemskab af Dansk Selskab for Æstetisk
Plastikkirurgi.
Han specificerer ikke, hvilke af disse krav, klager ikke lever op til.
Danmarks
Radio har beklaget, at klager ikke er blevet forelagt denne kritik.
·
[C] og [B] beskriver uafhængigt forløbet
vedrørende Dansk Selskab for Æstetisk Plastikkirurgi. Det er deres udlægning,
Danmarks Radio videregiver. Af indkaldelsen til generalforsamling den 2.
marts
2002 i selskabet fremgår følgende under punkt 7:
” patienter, der udtrykker
utilfredshed med behandling af [K]. Da bestyrelsen ikke kan afvise klagerne
som
grundløse vil vi forelægge medlemmerne de nævnte forhold, med henblik på
evt.
foranstaltninger.”
Af referatet fremgår det, at [K]
havde fremsendt forslag om opløsning af selskabet. Endvidere fremgår
følgende:
”da bestyrelsen gennem
længere tid har ønsket at ændre lovene, så eksklusion af medlemmer kan foregå
uden større risiko for en efterfølgende retssag anlagt af det ekskluderede
medlem for at prøve eksklusionens lovlighed, støttede bestyrelsen
forslaget.”
Danmarks Radio har beklaget,
at [K] ikke blev oplyst om, at indslaget ville indeholde oplysninger om
eksklusionen.
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jytte Scharling, Bo Maltesen,
Kaare R. Skou og Ole Askvig.
Pressenævnet bemærker
indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt produktet Royamidhydrogel var
beregnet og godkendt til klinisk brug, henhører under domstolene og falder
uden
for Nævnets kompetence.
I overensstemmelse med det
almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet var Danmarks
Radio berettiget til at beslutte, om man ville bringe oplysninger om, at der
verserede retssager vedrørende [A] og godkendelse af Royamidhydrogel. Nævnet
udtaler ikke sin kritik.
Pressenævnet lægger til
grund, at Danmarks Radio i en udsendelse i 2005 anførte, at [K] ikke
informerede
patienterne ordentligt forud for en brystforstørrende operation. Nævnet
finder,
at Danmarks Radio ikke har tilsidesat god presseskik ved på ny at bringe
optagelserne med [K] uden hans samtykke. Nævnet har lagt vægt på, at
udtalelsen
ikke er bragt med en helt anden vinkling end i den oprindelige udsendelse, og
at [K] stadig vedstår sig sin udtalelse. Herved har der ikke været grundlag
for
at forelægge sammenhængen for klager med henblik på en kommentar.
Pressenævnet finder, at det
er uheldigt, at det - i strid med de faktiske omstændigheder – fremstår
som om [A]
fik medhold af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, fordi hun fik indopereret
forskellige implantatstørrelser og ændret på brystvorternes placering. Henset
til, at Patientklagenævnet fandt, at den behandling [A] modtog af [K] var
under
normen for almindelig faglig anerkendt standard, finder Pressenævnet ikke, at
forholdet i sig selv er tilstrækkelig til at udtale kritik.
Der er afgivet modstridende
forklaringer om, hvorvidt det var [A]s ønske, der var årsagen til, at klagers
brystmål efter operation var en F-skål. På grund af de begrænsede muligheder
for at føre bevis for Pressenævnet, kan Nævnet ikke tage stilling til,
hvilken
forklaring, der er den rigtige.
Pressenævnet finder, at
oplysninger om, at [K] har fejlopereret patienter, og at Danmarks Radio havde
kendskab til flere klagesager, kan være skadelige, krænkende eller virke
agtelsesforringende
for klager. Oplysningerne har derved skullet efterprøves, inden de blev
bragt,
først og fremmest ved forelæggelse for [K]. Pressenævnet finder imidlertid,
at
Danmarks Radio har forsøgt at forelægge oplysningerne for [K] inden
offentliggørelsen ved at give klager mulighed for at kommentere oplysningerne
i
et interview. [K] må på baggrund af navnlig spørgsmålet ”Har du
nogensinde
fejlbehandlet en patient?” have været bekendt med, at udsendelsen bl.a.
var
kritisk over for [K]s behandlinger. [K] afslog imidlertid at deltage i et
interview. Under disse omstændigheder giver offentliggørelsen af
oplysningerne
uden yderligere forelæggelse ikke anledning til kritik.
Pressenævnet finder, at det
af udsagnet ”[C] mener ikke, at [K] lever op til de krav, der stilles
for at
være med i selskabet af plastikkirurger” sammenholdt med [C]s udtalelse
fremstår, som om klager ikke har den fornødne uddannelse til at udføre
kosmetiske operationer, hvorimod udsagnet om, at klager ikke har
”dadelfri
vandel” fremstår som [C]s kommentar og ikke en oplysning. Oplysningen
vedrørende [K]s manglende uddannelse kan være krænkende, skadelig eller virke
agtelsesforringende for plastikkirurg [K] og har derfor skullet efterprøves i
særlig grad først og fremmest ved forelæggelse for klager. Da dette ikke er
sket, udtaler Pressenævnet sin kritik.
Pressenævnet finder, at
udsagnet ”kollegaerne ligefrem besluttede at smide ham ud af selskabet
af
plastikkirurger” er en forkert oplysning, idet [K] selv stillede forslag
om
opløsning af selskabet, og Nævnet udtaler sin kritik.
Da Danmarks Radio den 28.
januar 2007 har berigtiget de to kritiserede forhold, finder Pressenævnet
ikke
grundlag for at pålægge offentliggørelse i medfør af medieansvarsloven § 49.
Det fremgår af
medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger
af
faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden
skade
af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge,
medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Pressenævnet finder, at det
fremstår som om [A] fik medhold i Patientklagenævnet, fordi hun havde fået
indopereret forskellige implantatstørrelser og ændret på brystvorternes
placering. Dette er ikke utvivlsomt rigtigt. Henset til, at
Patientklagenævnet
fandt, at den behandling, patienten modtog af [K], var under normen for
almindelig anerkendt faglig standard, finder Pressenævnet, at oplysningen
ikke
kan anses for at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning,
hvorfor han ikke er berettiget til et genmæle vedrørende dette forhold.
Pressenævnet finder, at
oplysningen vedrørende klagers vandel ikke er en faktisk oplysning, hvorfor
der
ikke er grundlag for genmæle vedrørende denne vurdering.
Pressenævnet finder, at
oplysninger om [K]s manglende uddannelse til at udføre kosmetiske operationer
og eksklusion af selskabet af plastikkirurger er af faktisk karakter og er
egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning. Han har
herved været berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende disse forhold.
Da
Danmarks Radio den 28. januar 2007 har berigtiget forholdene, finder
Pressenævnet ikke grundlag for at kræve offentliggørelse efter
medieansvarsloven
§ 39.
Afgjort den 18. april 2007
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag 12-70-00218 Retsinformation · 12. maj 2012
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-136 Retsinformation · 5. juli 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00476 Retsinformation · 4. marts 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00198 Retsinformation · 13. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-411 Retsinformation · 14. februar 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-69 Retsinformation · 4. januar 2005
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-360 Retsinformation · 7. november 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-280 Retsinformation · 3. maj 2006
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 10. marts 2010
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-113 Retsinformation · 21. juni 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 42/2001 Retsinformation · 12. september 2001
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-333 Retsinformation · 25. september 2006