Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-113

KEN nr 9356 af 14/04/2005Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet21. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2004-6-113

Advokat [K] har ved advokat Annet Malmquist klaget til

Pressenævnet over et indslag i Danmarks Radio (DR) den 9. september 2004 i

magasinet ”Penge”, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Indslaget omhandlede advokat [K]s arbejde som administrator for

en række andelsboligforeninger i København. Det blev indledt på følgende vis:

Vært:

”Der er dyb

splittelse i en af Danmarks største andelsboligforeninger.

En advokat med møderet for Højesteret har gjort det til sit

speciale at administrere tusindvis af boliger.

Men han nøjes ikke med at forvalte foreningens penge; han

rådgiver dem også om store, ambitiøse byggeprojekter. Han har med andre ord

flere kasketter på én gang.

Men nu er boligejerne kommet i tvivl om, hvis interesser han

egentlig varetager – deres eller sine egne. Og en stor gruppe beboere

vil nu

have administratoren afsat. Men det er ikke helt så nemt, som det lyder.

”Penge” sætter i aften fokus på en af Danmarks driftige

boligadministratorer og går hans arbejdsmetoder efter i sømmene.”

Der fulgte herefter flere indslag om andelsboligforeningerne [F],

[G] og [H], som alle har eller har haft advokat [K] som administrator. Det

fremgik af indslagene, at [K] har rådet boligforeningerne til at investere i

flere omfattende byggeprojekter, herunder bl.a. etablering af taglejligheder,

1. sale, altaner mv.

Det fremgik endvidere, at en gruppe beboere og visse af

foreningernes bestyrelsesmedlemmer stillede spørgsmål ved de pågældende

projekter, idet de blandt andet fandt, at foreningerne ikke rådede over

finansielle midler til projekternes gennemførelse. I forbindelse med omtalen

Læs alt

af

[F] blev regnskabet forelagt en statsautoriseret revisor, [A], der udtalte

sig

kritisk. Der blev herudover bragt udtalelser fra advokat [B], formand for

administrationssektionen i Ejendomsforeningen Danmark, om hvilke opgaver, der

påhviler en administrator, og fra advokat [C], formand for Danske

Boligadvokater,

om advokat [K]s salær for bl.a. låneoptagelse. I indslaget kommenterede

advokat

[K] den fremsatte kritik.

Indslaget

sluttede med, at programmets vært i studiet interviewede et medlem af

advokatrådet,

[D], som bl.a. udtalte sig om en administrators opgaver og størrelsen af

advokatsalærer.

Advokat [K] har anført, at udsendelsen fremstod fordømmende,

negativ og ensidig i forhold til hans ejendomsadministration. Han blev ikke

forud for, at udsendelsen blev bragt, orienteret om de konkrete og kritiske

påstande i udsendelsen, men fik blot oplyst at der var nogle kritiske

kommentarer.

Han fik ikke at vide, at der ville medvirke tre andre advokater og en

statsautoriseret revisor. Klager burde have haft mulighed for at forsvare sig

over for deres udtalelser. DR’s brug af såkaldte sagkyndige 3.mænd i

udsendelsen understreger udsendelsens mangel på balance og etik, idet de

pågældende samtidig er advokat [K]s konkurrenter på markedet, hvilket DR ikke

oplyste om.

[K] har oplyst, at han under to interviews forud for udsendelsen

svarede udførligt på spørgsmål fra en journalist, men hans redegørelser blev

næsten ikke bragt og blev endvidere klippet ud af en sammenhæng, således at

hans seriøsitet som advokat og ejendomsadministrator fremstod fordrejet. De

to

interviews havde en varighed af henholdsvis 2½ time og 2 timer, men i

udsendelsen

kom han alene til orde i ca. 5 minutter. Resten af tiden blev brugt på

udtalelser, som den pågældende journalist havde indsamlet, og som øjensynligt

havde til formål at nedgøre hans evner som ejendomsadministrator. Han burde

have haft væsentligt mere tid i udsendelsen til at imødekomme de kritiske

udtalelser samt til at afbalancere synspunkterne.

[K] har endvidere anført, at DR ikke har overholdt en række

aftaler, som han og DR havde indgået forud for udsendelsen. Han har henvist

til

to e-mails til DR, hvoraf det bl.a. fremgår, at han af hensyn til sin

forberedelse ønskede oplyst, hvilke påstande, han skulle kommentere og

besvare.

Det fremgår endvidere, at han i forbindelse med interviewet om

boligforeningen [G]

ønskede at gennemse en tidligere optaget sekvens. Endvidere skulle muligheden

for knopskydning i forbindelse med et tagboligprojekt omtales i udsendelsen,

ligesom kommentarer og påstande, som journalisten havde indhentet hos en

revisor, skulle forelægges for foreningens egen revisor til udtalelse. Ingen

af

disse udtrykkelige forudsætninger for deltagelse i udsendelsen blev opfyldt,

hvorfor DR har tilsidesat god presseskik. Det er korrekt, at DR tilbød [K] at

deltage i debatten i studiet, men han ønskede ikke dette, idet han ikke kunne

få oplyst, hvem eller hvad som ventede ham i studiet. Dette berettiger

imidlertid ikke til en ensidig, negativ fremfærd, som har været skadelig for

hans omdømme og økonomisk tabsgivende.

[K] har yderligere anført, at DR undlod at bringe de

Korrektioner, som formanden for [F], [E], kom med i slutning af interviewet

med

journalisten, på trods af at journalisten lovede at bringe dem.

Det er kritisabelt, at omtalen af andelsboligforeningen [H] fik

en så fremtrædende plads i udsendelsen, at han ikke har administreret

ejendommen i de seneste år. Det er endvidere kritisabelt, at udsendelsens

mest

negative kommentarer blev fremsat af en tidligere formand for [H], som oven i

købet var fraflyttet et halvt år tidligere. [K] fik ikke forelagt noget

konkret, hverken før eller efter interviewet. DR har ikke over for ham

beklaget

den manglende forelæggelse. En beklagelse ville i øvrigt ikke ændre på det

forhold, at DR har tilsidesat god presseskik.

[K] har endelig anført, at han er blevet gjort bekendt med, at

DR bevidst har fravalgt interviews med personer, som har en positiv

opfattelse

af hans ejendomsadministration. DR har således alene ønsket at give et

ensidigt

og fordrejet billede af klagers ejendomsadministration.

DR har anført, at det er DR’s opfattelse, at indslaget er blevet

til i overensstemmelse med god presseskik og fairness. [K] har fået forelagt

samtlige oplysninger, der er egnet til skade, og han er blevet tilbudt at

komme

i studiet for at kommentere den kritik, der er fremsat. Herudover har hele

sagen været forelagt uafhængige eksperter, herunder en autoriseret revisor,

et

medlem af bestyrelsen for danske boligadvokater og et medlem af advokatrådet.

Revisoren reviderer i forvejen regnskaber for flere hundrede

andelsboligforeninger

og er derfor kompetent til at gennemgå og konkludere på regnskaberne. Det er

således som udenforstående 3. mand med særlig kompetence, at den pågældende

revisor medvirker. [K] har ikke krav på at få oplyst, hvilke personer, der

deltager i indslaget.

DR har anført, at [K] har fået forelagt temaer og påstande over

flere omgange. DR fremsender eller udleverer imidlertid generelt ikke selve

udformningen af spørgsmål, ligesom DR ikke imødekommer krav om, at et

interview

ikke kan udvikle sig, så der på forhånd er en begrænsning i hvilke opfølgende

spørgsmål, der kan stilles. Dette gælder ligeledes i denne sag, hvor

redaktionen

ikke på forhånd har givet tilsagn om begrænsninger for interview. Det

forhold,

at klager ensidigt har fremsendt e-mails til DR herom, kan ikke forpligte DR.

I forhold til [K]s e-mail af 7. september 2004 har DR oplyst, at

redaktør [I] den 8. september 2004 ringede til [K] og oplyste, at DR ikke

kunne

acceptere nogen af de krav, [K] havde stillet. DR har således telefonisk

afvist

ikke kun kravet om gennemsyn af interview-sekvensen, men også kravene om

omtale

af tagboligprojektet og forelæggelse for foreningens revisor. Under

telefonsamtaler

trak [K] sine krav tilbage og accepterede at blive interviewet den følgende

dag. DR afviste således alle krav, [K] havde stillet, og der er derfor ikke

tilsidesat nogen aftale. De oplysninger, som DR havde indhentet hos revisor

blev forelagt for [K] og boligforeningens formand, [E], hvilket er i

overensstemmelse

med aftalen.

DR har samtidig oplyst, at [K] 4 dage forud for udsendelsen blev

tilbudt at medvirke i studiet, men afslog straks dette, og gentagne

opfordringer fik ham aldrig til bare at overveje at deltage. Det er ikke

korrekt, at [K] ikke har fået at vide ”hvem eller hvad, der ventede ham

i

studiet”. DR har afvist, at [E]s udtalelser er klippet i stykker.

Udtalelserne

er bragt i en forståelig sammenhæng. I indslaget erkender [K], at ideen med

taglejlighederne var hans egen eller kom fra hans kontor.

DR har videre anført, at medierne ikke er afskåret fra at undersøge

forhold, der er afsluttede. Det er derfor ikke i strid med god presseskik, at

DR behandlede sagen om [H], selv om det er nogle år siden, at [K]

administrerede ejendommen. Det samme gælder i forhold til

interviewet med den daværende formand, selv

om denne nu er fraflyttet bebyggelsen. DR har beklaget over for [K], at man

ikke bragte hans kommentarer til omtalen af ejendommen [H].

DR har bekræftet, at man i forbindelse med researchen til udsendelsen

har haft kontakt til mange andre boligforeninger, og at nogle af disse ikke

havde problemer med [K]s administration. Indslaget fokuserede imidlertid ikke

på de foreninger, hvor der ikke var problemer, men på de mange foreninger

hvor

utilfredsheden var udbredt.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe,

Lotte Mejlhede, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

På baggrund af de modstridende forklaringer kan Pressenævnet

ikke vurdere, om der blev indgået aftaler mellem DR og [K] svarende til de

krav, som [K] fremsatte i sine skriftlige henvendelser. Nævnet kan af samme

grund heller ikke tage stilling til eventuelle aftalers indhold eller til, om

de måtte være blevet tilsidesat. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for

at udtale kritik af DR på dette punkt.

DR er berettiget til selv at vælge, hvad man fokuserer på i en

udsendelse. DR har derfor ikke tilsidesat god presseskik ved at fokusere på

de

foreninger, der var utilfredse med [K], og der er ikke grundlag for at

kritisere udvælgelsen af de citater, som blev bragt.

Pressenævnet finder, at DR har tilsidesat god presseskik ved

ikke at have forelagt oplysningerne om Andelsboligforeningen Nat 1 for [K]

inden udsendelsen. Nævnet udtaler sin kritik og finder, at DR bør

offentliggøre

kritikken, uanset at DR har beklaget forholdet over for [K].

DR har i øvrigt i tilstrækkeligt omfang inden udsendelsen

forelagt [K] de kritikpunkter, der blev omtalt. Udtalelserne fra [B], [C] og

[D]

har ikke en sådan karakter, at DR burde have forelagt dem for [K] inden

udsendelsen.

Nævnet finder, at DR heller ikke på andre punkter har handlet i

strid med god presseskik i forbindelse med indslaget.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet

herefter den ansvarshavende redaktør på DR at offentliggøre følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet

:

Den 9. september 2004

bragte Danmarks Radio et indslag i magasinet ”Penge”. Det

omhandlede advokat [K]s

arbejde som administrator for en række andelsboligforeninger i København.

Advokat [K] har klaget til Pressenævnet, da han mener, at DR har tilsidesat

god

presseskik på en række punkter.

Pressenævnet udtaler

bl.a.:

DR er berettiget til selv

at vælge, hvad man fokuserer på i en udsendelse. DR har derfor ikke

tilsidesat

god presseskik ved at fokusere på de foreninger, der var utilfredse med [K],

og

der er ikke grundlag for at kritisere udvælgelsen af de citater, som blev

bragt.

Pressenævnet finder, at DR

har tilsidesat god presseskik ved ikke at have forelagt oplysningerne om

Andelsboligforeningen [H] for [K] inden udsendelsen. Nævnet udtaler sin

kritik

og finder, at DR bør offentliggøre kritikken, uanset at DR har beklaget

forholdet over for [K].

DR har i øvrigt i

tilstrækkeligt omfang inden udsendelsen forelagt [K] de kritikpunkter, der

blev

omtalt, og DR har heller ikke på andre punkter handlet i strid med god

presseskik.

København den 14. april 2005

Niels Grubbe, Lotte Meilhede, Lene Sarup og Ole Askvig.”

Afgjort den 14. april 2005.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter