Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-113
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2004-6-113
Advokat [K] har ved advokat Annet Malmquist klaget til
Pressenævnet over et indslag i Danmarks Radio (DR) den 9. september 2004 i
magasinet ”Penge”, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Indslaget omhandlede advokat [K]s arbejde som administrator for
en række andelsboligforeninger i København. Det blev indledt på følgende vis:
Vært:
”Der er dyb
splittelse i en af Danmarks største andelsboligforeninger.
En advokat med møderet for Højesteret har gjort det til sit
speciale at administrere tusindvis af boliger.
Men han nøjes ikke med at forvalte foreningens penge; han
rådgiver dem også om store, ambitiøse byggeprojekter. Han har med andre ord
flere kasketter på én gang.
Men nu er boligejerne kommet i tvivl om, hvis interesser han
egentlig varetager – deres eller sine egne. Og en stor gruppe beboere
vil nu
have administratoren afsat. Men det er ikke helt så nemt, som det lyder.
”Penge” sætter i aften fokus på en af Danmarks driftige
boligadministratorer og går hans arbejdsmetoder efter i sømmene.”
Der fulgte herefter flere indslag om andelsboligforeningerne [F],
[G] og [H], som alle har eller har haft advokat [K] som administrator. Det
fremgik af indslagene, at [K] har rådet boligforeningerne til at investere i
flere omfattende byggeprojekter, herunder bl.a. etablering af taglejligheder,
1. sale, altaner mv.
Det fremgik endvidere, at en gruppe beboere og visse af
foreningernes bestyrelsesmedlemmer stillede spørgsmål ved de pågældende
projekter, idet de blandt andet fandt, at foreningerne ikke rådede over
finansielle midler til projekternes gennemførelse. I forbindelse med omtalen
Læs alt
af
[F] blev regnskabet forelagt en statsautoriseret revisor, [A], der udtalte
sig
kritisk. Der blev herudover bragt udtalelser fra advokat [B], formand for
administrationssektionen i Ejendomsforeningen Danmark, om hvilke opgaver, der
påhviler en administrator, og fra advokat [C], formand for Danske
Boligadvokater,
om advokat [K]s salær for bl.a. låneoptagelse. I indslaget kommenterede
advokat
[K] den fremsatte kritik.
Indslaget
sluttede med, at programmets vært i studiet interviewede et medlem af
advokatrådet,
[D], som bl.a. udtalte sig om en administrators opgaver og størrelsen af
advokatsalærer.
Advokat [K] har anført, at udsendelsen fremstod fordømmende,
negativ og ensidig i forhold til hans ejendomsadministration. Han blev ikke
forud for, at udsendelsen blev bragt, orienteret om de konkrete og kritiske
påstande i udsendelsen, men fik blot oplyst at der var nogle kritiske
kommentarer.
Han fik ikke at vide, at der ville medvirke tre andre advokater og en
statsautoriseret revisor. Klager burde have haft mulighed for at forsvare sig
over for deres udtalelser. DR’s brug af såkaldte sagkyndige 3.mænd i
udsendelsen understreger udsendelsens mangel på balance og etik, idet de
pågældende samtidig er advokat [K]s konkurrenter på markedet, hvilket DR ikke
oplyste om.
[K] har oplyst, at han under to interviews forud for udsendelsen
svarede udførligt på spørgsmål fra en journalist, men hans redegørelser blev
næsten ikke bragt og blev endvidere klippet ud af en sammenhæng, således at
hans seriøsitet som advokat og ejendomsadministrator fremstod fordrejet. De
to
interviews havde en varighed af henholdsvis 2½ time og 2 timer, men i
udsendelsen
kom han alene til orde i ca. 5 minutter. Resten af tiden blev brugt på
udtalelser, som den pågældende journalist havde indsamlet, og som øjensynligt
havde til formål at nedgøre hans evner som ejendomsadministrator. Han burde
have haft væsentligt mere tid i udsendelsen til at imødekomme de kritiske
udtalelser samt til at afbalancere synspunkterne.
[K] har endvidere anført, at DR ikke har overholdt en række
aftaler, som han og DR havde indgået forud for udsendelsen. Han har henvist
til
to e-mails til DR, hvoraf det bl.a. fremgår, at han af hensyn til sin
forberedelse ønskede oplyst, hvilke påstande, han skulle kommentere og
besvare.
Det fremgår endvidere, at han i forbindelse med interviewet om
boligforeningen [G]
ønskede at gennemse en tidligere optaget sekvens. Endvidere skulle muligheden
for knopskydning i forbindelse med et tagboligprojekt omtales i udsendelsen,
ligesom kommentarer og påstande, som journalisten havde indhentet hos en
revisor, skulle forelægges for foreningens egen revisor til udtalelse. Ingen
af
disse udtrykkelige forudsætninger for deltagelse i udsendelsen blev opfyldt,
hvorfor DR har tilsidesat god presseskik. Det er korrekt, at DR tilbød [K] at
deltage i debatten i studiet, men han ønskede ikke dette, idet han ikke kunne
få oplyst, hvem eller hvad som ventede ham i studiet. Dette berettiger
imidlertid ikke til en ensidig, negativ fremfærd, som har været skadelig for
hans omdømme og økonomisk tabsgivende.
[K] har yderligere anført, at DR undlod at bringe de
Korrektioner, som formanden for [F], [E], kom med i slutning af interviewet
med
journalisten, på trods af at journalisten lovede at bringe dem.
Det er kritisabelt, at omtalen af andelsboligforeningen [H] fik
en så fremtrædende plads i udsendelsen, at han ikke har administreret
ejendommen i de seneste år. Det er endvidere kritisabelt, at udsendelsens
mest
negative kommentarer blev fremsat af en tidligere formand for [H], som oven i
købet var fraflyttet et halvt år tidligere. [K] fik ikke forelagt noget
konkret, hverken før eller efter interviewet. DR har ikke over for ham
beklaget
den manglende forelæggelse. En beklagelse ville i øvrigt ikke ændre på det
forhold, at DR har tilsidesat god presseskik.
[K] har endelig anført, at han er blevet gjort bekendt med, at
DR bevidst har fravalgt interviews med personer, som har en positiv
opfattelse
af hans ejendomsadministration. DR har således alene ønsket at give et
ensidigt
og fordrejet billede af klagers ejendomsadministration.
DR har anført, at det er DR’s opfattelse, at indslaget er blevet
til i overensstemmelse med god presseskik og fairness. [K] har fået forelagt
samtlige oplysninger, der er egnet til skade, og han er blevet tilbudt at
komme
i studiet for at kommentere den kritik, der er fremsat. Herudover har hele
sagen været forelagt uafhængige eksperter, herunder en autoriseret revisor,
et
medlem af bestyrelsen for danske boligadvokater og et medlem af advokatrådet.
Revisoren reviderer i forvejen regnskaber for flere hundrede
andelsboligforeninger
og er derfor kompetent til at gennemgå og konkludere på regnskaberne. Det er
således som udenforstående 3. mand med særlig kompetence, at den pågældende
revisor medvirker. [K] har ikke krav på at få oplyst, hvilke personer, der
deltager i indslaget.
DR har anført, at [K] har fået forelagt temaer og påstande over
flere omgange. DR fremsender eller udleverer imidlertid generelt ikke selve
udformningen af spørgsmål, ligesom DR ikke imødekommer krav om, at et
interview
ikke kan udvikle sig, så der på forhånd er en begrænsning i hvilke opfølgende
spørgsmål, der kan stilles. Dette gælder ligeledes i denne sag, hvor
redaktionen
ikke på forhånd har givet tilsagn om begrænsninger for interview. Det
forhold,
at klager ensidigt har fremsendt e-mails til DR herom, kan ikke forpligte DR.
I forhold til [K]s e-mail af 7. september 2004 har DR oplyst, at
redaktør [I] den 8. september 2004 ringede til [K] og oplyste, at DR ikke
kunne
acceptere nogen af de krav, [K] havde stillet. DR har således telefonisk
afvist
ikke kun kravet om gennemsyn af interview-sekvensen, men også kravene om
omtale
af tagboligprojektet og forelæggelse for foreningens revisor. Under
telefonsamtaler
trak [K] sine krav tilbage og accepterede at blive interviewet den følgende
dag. DR afviste således alle krav, [K] havde stillet, og der er derfor ikke
tilsidesat nogen aftale. De oplysninger, som DR havde indhentet hos revisor
blev forelagt for [K] og boligforeningens formand, [E], hvilket er i
overensstemmelse
med aftalen.
DR har samtidig oplyst, at [K] 4 dage forud for udsendelsen blev
tilbudt at medvirke i studiet, men afslog straks dette, og gentagne
opfordringer fik ham aldrig til bare at overveje at deltage. Det er ikke
korrekt, at [K] ikke har fået at vide ”hvem eller hvad, der ventede ham
i
studiet”. DR har afvist, at [E]s udtalelser er klippet i stykker.
Udtalelserne
er bragt i en forståelig sammenhæng. I indslaget erkender [K], at ideen med
taglejlighederne var hans egen eller kom fra hans kontor.
DR har videre anført, at medierne ikke er afskåret fra at undersøge
forhold, der er afsluttede. Det er derfor ikke i strid med god presseskik, at
DR behandlede sagen om [H], selv om det er nogle år siden, at [K]
administrerede ejendommen. Det samme gælder i forhold til
interviewet med den daværende formand, selv
om denne nu er fraflyttet bebyggelsen. DR har beklaget over for [K], at man
ikke bragte hans kommentarer til omtalen af ejendommen [H].
DR har bekræftet, at man i forbindelse med researchen til udsendelsen
har haft kontakt til mange andre boligforeninger, og at nogle af disse ikke
havde problemer med [K]s administration. Indslaget fokuserede imidlertid ikke
på de foreninger, hvor der ikke var problemer, men på de mange foreninger
hvor
utilfredsheden var udbredt.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe,
Lotte Mejlhede, Lene Sarup og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
På baggrund af de modstridende forklaringer kan Pressenævnet
ikke vurdere, om der blev indgået aftaler mellem DR og [K] svarende til de
krav, som [K] fremsatte i sine skriftlige henvendelser. Nævnet kan af samme
grund heller ikke tage stilling til eventuelle aftalers indhold eller til, om
de måtte være blevet tilsidesat. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for
at udtale kritik af DR på dette punkt.
DR er berettiget til selv at vælge, hvad man fokuserer på i en
udsendelse. DR har derfor ikke tilsidesat god presseskik ved at fokusere på
de
foreninger, der var utilfredse med [K], og der er ikke grundlag for at
kritisere udvælgelsen af de citater, som blev bragt.
Pressenævnet finder, at DR har tilsidesat god presseskik ved
ikke at have forelagt oplysningerne om Andelsboligforeningen Nat 1 for [K]
inden udsendelsen. Nævnet udtaler sin kritik og finder, at DR bør
offentliggøre
kritikken, uanset at DR har beklaget forholdet over for [K].
DR har i øvrigt i tilstrækkeligt omfang inden udsendelsen
forelagt [K] de kritikpunkter, der blev omtalt. Udtalelserne fra [B], [C] og
[D]
har ikke en sådan karakter, at DR burde have forelagt dem for [K] inden
udsendelsen.
Nævnet finder, at DR heller ikke på andre punkter har handlet i
strid med god presseskik i forbindelse med indslaget.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet
herefter den ansvarshavende redaktør på DR at offentliggøre følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet
:
Den 9. september 2004
bragte Danmarks Radio et indslag i magasinet ”Penge”. Det
omhandlede advokat [K]s
arbejde som administrator for en række andelsboligforeninger i København.
Advokat [K] har klaget til Pressenævnet, da han mener, at DR har tilsidesat
god
presseskik på en række punkter.
Pressenævnet udtaler
bl.a.:
DR er berettiget til selv
at vælge, hvad man fokuserer på i en udsendelse. DR har derfor ikke
tilsidesat
god presseskik ved at fokusere på de foreninger, der var utilfredse med [K],
og
der er ikke grundlag for at kritisere udvælgelsen af de citater, som blev
bragt.
Pressenævnet finder, at DR
har tilsidesat god presseskik ved ikke at have forelagt oplysningerne om
Andelsboligforeningen [H] for [K] inden udsendelsen. Nævnet udtaler sin
kritik
og finder, at DR bør offentliggøre kritikken, uanset at DR har beklaget
forholdet over for [K].
DR har i øvrigt i
tilstrækkeligt omfang inden udsendelsen forelagt [K] de kritikpunkter, der
blev
omtalt, og DR har heller ikke på andre punkter handlet i strid med god
presseskik.
København den 14. april 2005
Niels Grubbe, Lotte Meilhede, Lene Sarup og Ole Askvig.”
Afgjort den 14. april 2005.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-756 Retsinformation · 22. november 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-345/346 Retsinformation · 25. september 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-550. Retsinformation · 16. oktober 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00351 Retsinformation · 20. december 2012
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 86/1992 Retsinformation · 6. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-609 Retsinformation · 26. februar 2008