Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 42/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
42/2001
Jubii A/S har v/advokat Bjarke Vejby klaget til
Pressenævnet over, at TV 2/Danmark har afvist at bringe et
genmæle i anledning af et indslag bragt i programmet
"Raketfart" på TV 2 Zulu den 8. marts 2001.
Af indslaget, der blev bragt i begyndelsen af programmet,
fremgår følgende:
Indslaget indledes med et billede fra studiet med
studieværten.
Studieværten
: "Raketfart er klar med en
ny version af tidens populærkultur. Velkommen til vores program, der
hver uge viser vejen til de bedste oplevelser. Uden søgemaskinerne
ville Internettet være det totale kaos. Jubii, Alta Vista og alle de
andre holder orden i alle hjemmesiderne og sørger for, at vi kan finde
rundt og finde lige præcis det, vi leder efter. Den mest anerkendte
søgemaskine er måske ikke så kendt herhjemme, men Google
har igennem de sidste par år markeret sig positivt, bl.a. ved et
atypisk image. Hos Goggle er der ingen blinkende reklamebannere eller andet
lir. Lige om lidt tester vi maskinen, men først skal vi til USA hos
Google, der også som firma er atypisk."
Derefter klippes til et indslag om firmaet Goggle med
besøg på virksomheden i USA. Efter indslaget klippes tilbage til
studiet og studieværten.
Studieværten
: " Sergey fra Goggle er
altså lidt af en arrogant blærerøv, så vi bliver
lige nødt til at tjekke, om hans selvtillid kan stå mål
med virkeligheden. Vi har sammenlignet Goggle med fire af de andre mest
Læs alt
brugte søgemaskiner og søgt på tre tilfældige
danske ord, nemlig "TV 2 Zulu", "æggekage" og
fodboldspilleren " Jesper Grønkjær"."
Derefter klippes til et billede af en computerskærm,
der viser de undersøgte firmaers navne og logoer. Der klippes
undervejs til Jubii´s hjemmeside, der viser de ord, der er søgt
på. Henover billedet høres følgende speak:
Speak
: "Alle søgemaskiner er meget
hurtige. Den store forskel ligger i, hvor mange hjemmesider, de finder frem
til. Den største overraskelse er, at Danmarks mest brugte
søgemaskine, Jubii, er den, der finder allerfærrest sider.
F.eks. kommer der ikke en eneste "æggekage" frem og kun et
resultat for " Jesper Grønkjær". Ud med dem."
Derefter klippes til Alta Vistas hjemmeside og hurtigt
videre til Kvasirs hjemmeside. Henover billederne høres
følgende speak:
Speak
: "Både Kvasir og Alta Vista har
problemer med at finde Zulus side. Og så er det enormt irriterende, at
Kvasir finder en masse ligegyldige sider frem til en."
Derefter klippes til Yahoo DK´s hjemmeside, der viser
søgeresultater. Undervejs klippes til Googles hjemmeside, der viser
søgeresultater. Derefter klippes tilbage til Jubii DK´s hjemmeside.
Henover billederne høres følgende speak:
Speak
: "Yahoo DK finder mange resultater. Til
gengæld virker den lidt rutinepræget. Ligegyldig hvilken
madopskrift vi søger på, dukker de samme 157 sider frem. Og
så er der det sjove, at når Yahoo DK ikke selv kan finde et
resultat, sender de en videre til Google. Og det giver et meget godt tip om,
hvad testens topscorer hedder. Sergey kunne nemlig sagtens blære sig.
Google har mange relevante resultater, ligegyldigt hvad vi søger
på. Så Google vinder altså testen suverænt, og
ligeså suverænt bliver Jubii den store taber."
Derefter klippes tilbage til et billede af studiet.
Studieværten
: "Det er lidt
bemærkelsesværdigt, at den søgemaskine, der er
størst chance for, at du bruger, er den dårligste. Raketfarts
råd er: drop Jubii og gå over til Google. De er meget
bedre."
Klageren har anført, at TV 2 Zulu sammenligner to
forskellige produkter i en "test" uden at gøre
opmærksom på, at produkterne ikke er sammenlignelige. Endvidere
undlader TV 2 Zulu at gøre opmærksom på, hvordan
søgemaskiner fungerer. Både Google, Alta Vista, Yahoo og Jubii
anvender en kombination af et katalog og en robotbaseret søgemaskine.
Forskellen mellem de to typer ligger i den måde, data indsamles
på, hvad der indsamles, hvordan det vurderes, grupperes, hvad man kan
finde, og hvordan man efterfølgende kan søge i disse data. Helt
overordnet gælder det, at kataloger viser links til websteder (samling
af websider), mens robotbaserede søgemaskiner viser links til
individuelle websider (ikke websteder). Forskellen i de forskellige
søgetjenester ligger dels i de typer af indekser, de arbejder med, og
dels i hvilke af disse typer de vægter mest. Jubii og Yahoo
vægter katalogdelen mest, men Alta Vista og Google vægter den
robotbaserede søgning mest. Udsendelsen på TV 2 Zulu indeholder
ingen oplysninger herom, og "testen" er, populært sagt, som
at sammenligne æbler og pærer.
Klageren har samtidig anført, at det i sagens natur
ikke er meningen, at Jubii skal komme med mange resultater. Derimod er
formålet med Jubii at give et kvalificeret overblik over produkter,
services og interesser samt klassificere, hvad temaet for webstedet er. Der
er i Jubii både mulighed for at søge ned igennem hierakisk
opbyggede kategorier og gennem en søgefunktion i de manuelt
udarbejdede beskrivelser af webstedet. En robotbaseret søgemaskine vil
altid henvise til flere links end et indeks. Til gengæld henviser de
links, der vises i et indeks, til websteder vedrørende det
pågældende enme, mens de links, en søgemaskine finder,
relaterer sig til individuelle sider indeholdende det pågældende
søgeord. Det er derfor ikke overraskende, at Jubii ikke finder
ligeså mange links på søgeordet "æggekage"
som søgerobotten Google. Søger man derimod i Jubii på
"opskrifter", viser Jubii omvendt en række specifikke links
til opskriftssamlinger, der bl.a. indeholder opskrifter på
æggekage.
Klageren har på baggrund heraf anført, at de
manglende forklarende eller præciserende oplysninger i TV 2 Zulus
udsendelse udgør en så grov forvrængning af faktum, at
udtalelserne må sidestilles med forkerte oplysninger af faktisk
karakter.
Klageren har videre anført, at Jubii driver
erhvervsmæssig virksomhed, hvis forretning er stærkt
afhængig af antallet af brugere af kataloget. De misvisende oplysninger
indebærer derfor en oplagt risiko for, at Jubii vil lide betydelig
økonomisk skade. Risikoen for økonomisk skade forstærkes
af, at målgruppen for programmet "Raketfart", unge i alderen
15-35 år med interesse for nye trends og Internettet, er samme
målgruppe, som Jubii fokuserer på, og som tilsvarende er
målgruppen for størstedelen af den annoncering, der finder sted
på Jubii.
Klageren har endelig anført, at TV 2 Zulu har
afvist at berigtige oplysningerne i programmet. Afvisningen af at
imødekomme klagers anmodning om genmæle er i strid med god
presseskik.
TV 2 har anført, at præmisserne for testen i
programmet udsendt den 8. marts 2001 er klar. Der testes, hvilken af de fem
søgemaskiner, der finder flest sider for de tre valgte søgeord.
I testen benyttes udelukkende søgning i det felt, som man som normal
internetbruger vil benytte. Der anvendes ikke andre søgekriterier
eller specialfunktioner i testen. Dårligst placeret i testen bliver
Jubii. Bedst placeret bliver Google.
TV 2 har videre anført, at det ikke bestrides, at
søgemaskiner kan opbygges forskelligt, eller at en robotbaseret
søgemaskine er opbygget, så den vil henvise til flest sider.
Forskellen i opbygningen af søgemaskiner er imidlertid en
ekspertviden, der ikke er den almindelige bruger bekendt. For den almindelige
forbruger skelnes der således ikke mellem de forskellige typer af
søgemaskiner.
TV 2 har afslutningsvis anført, at der i et
TV-program henvendt til brugere af søgemaskiner ikke kan stilles krav
om, at der informeres om de forskellige typer af søgemaskiner. Da
præmisserne for testen gøres klart for seerne, da det ikke er
bestridt af klageren, at resultatet af testen er forløbet som
beskrevet i indslaget, og da indslaget ikke i øvrigt indeholder
urigtige oplysninger, gøres det gældende, at klageren ikke har
krav på genmæle. Afslag på at bringe det af klageren
formulerede genmæle er derfor ikke i strid med god presseskik.
TV 2 har subsidiært gjort gældende, at det af
klageren formulerede genmæle ikke var begrænset til de
nødvendige faktiske oplysninger, og TV 2 kunne derfor under alle
omstændigheder nægte at bringe genmælet.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og
Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at
anmodning om genmæle kan fremsættes over for oplysninger af
faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen
økonomisk eller anden skade af betydning.
Pressenævnet finder, at redaktionelt fravalg af
oplysninger i denne sag ikke kan sidestilles med oplysninger af faktisk
karakter. Nævnet bemærker i den forbindelse, at redaktøren
i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til
at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil
bringe i mediet. TV 2 er derfor ikke forpligtet til at bringe klagerens
genmæle.
Nævnet finder tilsvarende, at TV 2 ikke har handlet
i strid med god presseskik ved ikke at bringe det ønskede
genmæle.
Afsagt den 15. august 2001.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134 Retsinformation · 26. februar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-82 Retsinformation · 10. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00803 Retsinformation · 20. august 2015
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0778 Retsinformation · 22. marts 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00559 Retsinformation · 2. maj 2014
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-697 Retsinformation · 16. august 2008
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 10. marts 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0268 Retsinformation · 14. september 2019