Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-280
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2006-6-280
[K] har ved advokat Bent
Bramsen klaget over programmet ”Magasinet Søndag” sendt i Danmarks
Radio den
27. november 2005, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[K] har endvidere klaget
over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.
Programmet er i det hele
udarbejdet i samarbejde med Ekstra Bladet, der sideløbende har bragt en
artikelserie om [K]s behandlingsmetoder. Dele af programmet er optaget med
skjult kamera, hvor Ekstra Bladets journalist har udgivet sig for at være
patient.
1. Sagsfremstilling
1.1. Magasinet Søndag, Danmarks Radio, den 27. november 2005
Magasinet Søndag indledes med
optakt til andre indslag, hvorefter der vises klip fra en konsultationstime
mellem Ekstra Bladets journalist og [K] optaget med skjult kamera. Programmet
fortsætter med flere klip vedrørende andre indslag, hvorefter indslaget
vedrørende [K]s behandlingsmetoder indledes med følgende:
”Studievært
: Intime berøringer fra en læge kan fjerne kroniske sygdomme.
Det hævder lægen [K].
Journalist (klip fra de skjulte optagelser under konsultationen med
Ekstra Bladets journalist)
: Og til sidst, hvad så?
[K] (SV)
: Og til sidst så bliver du nøgen.. Om mange, mange gange.
Studievært
: Det er charlataneri og seksuelt krænkende, siger en
Læs alt
psykiater om [K]s metoder.
Studievært
: Kan man som læge helbrede mennesker med kroniske
sygdomme ved at tale med dem og røre ved dem. Ja, det mener den
kontroversielle
læge, [K], at man kan. Og det gør han så. Altså, rører ved sine patienter.
Med
og uden tøj. På lårene, maven og andre intime steder på kroppen. Om lidt skal
vi møde en kvinde, som mildest talt føler sig misbrugt af [K]. Hvad [K] selv
siger til beskyldningerne, det skal vi høre efter indslaget. I samarbejde med
Ekstra Bladet satte vi os for at undersøge [K]s metoder. Blandt andet med et
skjult kamera.
Speak
: 32-årige Maja opsøgte ham i oktober 2004 for at blive
behandlet for narkolepsi. En lidelse, hvor hun pludselig falder i søvn.
Sygdommen er så alvorlig at hun ikke kan arbejde, og hun er i dag
førtidspensionist.
Maja
: Så synes jeg, at han var læge. Og han tænkte lidt videre, så
det kunne godt være
Speak
: Det var blandingen af lægevidenskaben og det alternative,
der fascinerede dig.
Maja
: Ja.
Speak
: Maja føler sig i dag så krænket og ødelagt af [K]s
behandling
Speak
: Efter behandlingen hos [K] fik Maja en psykose og var
indlagt i to måneder på Rigshospitalet. Her siger en læge om [K]s
behandlingsmetode.
Lars Sørensen (Læge og forsker, Rigshospitalet, Psykiatrisk afd.)
:
Det er charlataneri. Det er demagogi. Og det er for mig at se seksuelle
krænkelser.
Speak
: For at undersøge, om [K] i nogle tilfælde manipulerer og
krænker sine patienter, har vi sendt en ung kvinde til konsultation hos ham.
Vi
har udstyret hende med et skjult kamera.”
Der vises klip fra de skjulte
optagelser, hvor Ekstra Bladets journalist optræder som patient. Seerne gøres
opmærksomme på, at det er Ekstra Bladets journalist. Der vises endvidere
optagelser med en tidligere patient kaldet ”Maja”:
”
Journalist
: Og til sidst, hvad så?
SV
: Så bliver du nøgen Om mange, mange gange. [I underteksten
står: Så bliver du nøgen Mange , mange gange.]
Speak
: [K] påstår, at han kan helbrede folk. Blandet andet ved
berøring. I hans blad Ny Medicin er der en beskrivelse af, hvordan han har
hjulpet en kvinde. Han har gjort hendes skamlæber mindre ved hjælp af såkaldt
vaginal akupressur. En teknik hvor han masserer kvindens skede. Men terapien
kræver mere end håndspålæggelse. [K] har sagt at: ”Det er kun de
personer, som
jeg elsker personligt, som kan blive raske hos mig.” Maja mener selv, at
[K]
har ydmyget hende og nedgjort hende, så hun til sidst er blevet sindssyg.
Maja
: Jeg mener selv, det er hans skyld.
...
Speak
: Vi er tilbage ved konsultationen med Ekstra Bladets
journalist.
Speak
: [K] fortæller flere gange patienten, at han synes, hun er
smuk og dejlig. I næste øjeblik nedgør han hende. Siger, hun er
underudviklet,
og at han er klogere end hende.
Maja
: Han spørger spontant, om jeg skal voldtages, og om jeg skal
have pisk. Siger, sådan en som mig er til hård fysisk sex. Jeg skal lære at
blive taget hver gang og være en stor kusse.
Speak
: Lars Søndergaard er psykiater. Han kender til Majas
oplevelser hos [K], og vi har vist ham de skjulte optagelser. Han mener, at
[K]
krænker sine patienter.
Lars Søndergaard (LS)
: Det betyder, at det menneske der har opsøgt [K]
med sine problemer ikke bliver taget alvorligt, men i stedet for bliver udsat
for en seksuel krænkelse, som vedkommende slet ikke er indstillet på eller
klar
til. I værste fald kan man jo sige, at det medfører øgede psykiske problemer.
Og hos svage personer kan man meget vel forestille sig, at det kan udløse
psykotiske – altså sindssyge tilstande.
Speak
: I juni i år har [K] rodet så meget rundt i Majas følelser og
seksualitet, at hun bryder sammen.
Speak:
Hun [Maja] er nu psykotisk og hører hans [[K]s] stemme hele
tiden.
Speak
: Maja er indlagt i to måneder på psykiatrisk afdeling på
Rigshospitalet, før hun er rask nok til at blive udskrevet. Hospitalslægerne
er
forargede over [K]s behandling.
LS
: [K] misbruger sin lægetitel til at overskride patienternes
grænser. Han låner autoritet fra sin lægetitel til at markedsføre nogle
nyreligiøse forestillinger om livet.
Speak
: Lægerne på Rigshospitalet har indberettet [K] til
Sundhedsstyrelsen pga. hans behandling af Maja.
Speak
: Under konsultation hos [K] forsøger Ekstra Bladets
journalist at finde ud af, hvordan han vil berøre hende, hvis hun lægger sig
op
på briksen.”
Der vises optagelser fra
konsultationen foretaget med skjult kamera. [K] og journalisten taler sammen.
Udsendelsen fortsætter:
”
Studievært
: Velkommen [K]
og velkommen til Lars Søndergaard fra Rigshospitalet. Psykiater. [K] det er
barske løjer det her. Uanset om man står og er dig, eller man sidder der
hjemme
og kigger på det, eller man er Maja, som vi vælger at kalde hende, der gerne
vil være anonym. Hun kommer til dig for at få hjælp. Og nu hører du hende
sige,
at hun føler sig i den grad misbrugt af dig. Hvad siger du til det?
SV
: Jeg kommer lige
tilbage til det. Jeg noterer også noget andet i journalen her, nemlig, at jeg
ikke
skal i seng med Ekstra Bladets journalist, som prøver at forføre mig med en
bemærkning om, at ville det ikke være bedre, hvis vi gik i seng sammen først.
Og det er den forførelsesscene, der fører til alt det, der sker her. Hun
kommer
først med, at hun vil have vaginal akupressur, så vil hun forføre mig, så vil
hun have vaginal akupressur igen. Hun kommer og er totalt sexfikseret, og jeg
er nødt til at skrive i journalen, at jeg ikke vil i seng med hende.
Studievært
: [K], du er godt klar over, vi har alt det her på bånd.
Og vi har siddet og set alle de bånd igennem. Det du snakker om, findes jo
ikke
på noget tidspunkt.
SV
: Så har Ekstra Bladet klippet det ud
Studievært
: Og når du står og taler om Ekstra Bladet, så er det,
fordi vi har lavet det i samarbejde med Ekstra Bladet. Det er Ekstra Bladets
journalist, den pige, som...
SV
: Nu skal jeg fortælle dig helt præcist, hvad hun sagde helt
præcist ”ville det ikke være en god idé, hvis vi gik i seng sammen
først?” Det
sagde hun.
Studievært
: Det tror du er sandsynligt, at en journalist fra Ekstra
Bladet ville sige til dig?
SV
: Nu skal jeg sige dig. Hun kommer massivt og prøver at lokke mig
i en fælde. Og jeg kan godt forstå, hun gør det. Fordi hvis jeg siger noget
rigtigt dumt der, så har hun mig. Og nu mangler det på båndet, og ingen ser
det.
Studievært
: Godt. Nu har du fået lov at sige det. Og det skal du
have lov til, fordi det er hårde beskyldninger mod dig. Må jeg så ikke
gentage
mit spørgsmål. Maja, som vi vælger at kalde denne her, føler sig misbrugt af
dig. Hvad har du at sige til det? Det er en konkret sag, hvor hun ender med
at
blive indlagt med en psykose. Hvad siger du til den sag?
SV
: Jeg siger, at det gør mig frygtelig ondt.
Studievært
: Det er din eneste kommentar?
SV
: Nej, jeg har også noget andet at sige.
Studievært
: Du føler ikke noget ansvar for det, eller hvordan?
SV
: Det gør mig frygtelig, frygtelig ondt Så vælger hun at afbryde
behandlingen og forlade mig. Når hun gør det, har jeg jo ikke noget ansvar
for
forløbet. Det kan jeg jo ikke have. Ligesom, hvis min gode kollega Lars
Søndergaard har en psykiatrisk patient, der dropper ud af behandlingen. Så
kan
han jo ikke tage ansvar for det.
SV
: Noget jeg gerne vil virkelig understrege for dig er, at jeg
arbejder som læge. Jeg arbejder ikke med alternative metoder, som det blev
sagt
fejlagtigt.
Studievært
: Lars Søndergaard. Du udtaler dig også i det her
indslag. Nu skal vi også lige have din kommentar. Du siger i indslaget. Du
har
sagt i det hele taget. [K] misbruger sin lægetitel til at overskride
patienternes grænser. Det er jo helt indlysende ikke det, [K] selv mener.
Hvad
får dig til at rette så skarp en anklage mod ham?
LS
: Det er det, vi kan se på de her optagelser. Og det som vi kan
høre vores patienter fortælle om de oplevelser, de har haft i [K]s
behandling.
At det er nogle meget kraftigt grænseoverskridende seksuelle oplevelser, de
har
været ude for. Han har jo så travlt med at få dem til at komme op på briksen
og
smide tøjet, at han helt glemmer at tale med dem. Og helt glemmer at lave en
forsvarlig lægefaglig diagnostik. Man kan sige. Det er jo et faktum, at [K]
jo
blandt andet markedsfører vaginal akupressur, som handler om, at [K] placerer
sine fingre i skeden på disse kvinder. Og der er aldeles intet lægefagligt,
videnskabeligt belæg for, at det udvirker noget som helst godt for
patienterne.
Og han har ikke dokumenteret, om det er hans eller patienternes behov
overhovedet.
SV
: Det er jo ikke korrekt. Vi har lavet undersøgelser af det, hvor
vi har undersøgt tyve patienter med forskellige problemer. Kroniske smerter
osv. Vi har fundet, at 60 % af dem blev hjulpet af vores behandling. Og 88 %,
der får den behandling, siger, at det var en god behandling, der havde en god
effekt, og de følte den blev lavet med høj kvalitet.
SV: Og dét, der er min
opgave som læge, ikke alternativ behandler, som læge, der følger alle etiske
regler, er at hjælpe hende [Maja] til at integrere de ting. Til at forstå sig
selv til at lære sig selv at kende.
Studievært
: Er det også sådan, du opfatter det, en læges opgave er?
LS
: Nej, slet ikke. Det der sker nu. Det er det, man ofte ser
seksuelle krænkere gør overfor deres ofre. Det er, de giver ofret skylden for
den seksuelle krænkelse. Og det som [K] gør her, for mig at se
SV
: Der er overhovedet ikke tale om
LS
: Det er, at han placerer ansvaret for den seksuelle krænkelse
hos patienten selv. Og fralægger sig skyld og ansvar i denne her forbindelse.
Hvis man som læge er udsat for noget, der minder om det her. Og hvis det
virkeligt var rigtigt, at det var patienten, der lagde op til noget seksuelt,
så skal man som læge sige fra. Og man skal som læge respektere sin patients
værdighed og integritet. Det betyder, at man ikke taler i et sprog, der måske
kan bruges i en pornofilm, men ikke i en lægekonsultation.
SV
: Det her er jo vildt. Det er jo vildt. Jeg har ikke haft sex med
hende. Jeg har ikke haft sex med hende. Jeg hjælper hende til at fortolke
drømmene og integrere tingene, der ligger i hendes underbevidsthed. Det er en
gammel veletableret teori, der går tilbage til Jung og Freud. Vi har
metodefrihed
som læge, og jeg arbejder med velkendte videnskabeligt beskrevne metoder. Jeg
ved godt, du [henvendt til Lars Søndergaard] er tilhænger af en helt anden
gren
af videnskaben, der tror på kemi og på gener og sådan noget. Jeg tror på
følelser og traumer. Jeg kunne ligeså godt beskylde dig for med din medicin
at
gøre patienterne syge. Og spørge dig, er der ikke nogle af dine patienter,
der
har begået selvmord?
Studievært
: [K], inden du går i gang med at spørge om det.
SV
: Er du skyldig i det. Nej, det er du ikke, for vi gør alle
sammen vores bedste her.
Studievært
: [K], tiden er ved at være gået. Jeg vil bare gerne
spørge dig til sidst. Nu bliver det her en sag hos Sundhedsstyrelsen. Er der
intet
SV
: Ja og hurra for det.
Studievært
: Er der intet af det, du har set i aften. To kvinder som
føler du overskrider deres grænser, som får dig til at ændre på de ting, du
gør
i din praksis. Sidste spørgsmål, sidste svar.
SV
: Det er overføring, og det kan jeg ikke gøre for. Jeg fortsætter
min praksis, og Sundhedsstyrelsen må gerne lægge korrektioner ind. Nu skal de
først undersøge, om jeg overhovedet har gjort noget forkert. Og hvis
Sundhedsstyrelsen
synes, jeg har gjort noget forkert, lægger jeg korrektioner ind, og hvis
Sundhedsstyrelsen finder, at jeg handler rigtigt, så fortsætter jeg, som jeg
gør.
Studievært
: Tak skal I have begge to, fordi I kom.”
1.2. Konsultationen mellem journalisten og [K]
Det har efterfølgende vist
sig ved gennemgang af det råbånd, som stammer fra optagelsen med skjult
kamera
foretaget af Ekstra Bladet i konsultationen mellem journalisten og [K], at
følgende ordveksling fandt sted:
”
Ekstra Bladets journalist
: Må jeg godt spørge om noget meget
mærkeligt? Tror du, det kunne hjælpe, hvis jeg for eksempel gik i seng med
dig?
[K]
: Nej ”
2. Parternes synspunkter
2.1. [K]s synspunkter
[K] har anført, at brugen af
skjult kamera er i strid mod god presseskik, og at hensynet til den
samfundsmæssige interesse ikke overstiges af hensynet til ham. [K] bemærker,
at
dokumentationen uden vanskeligheder kunne være fremskaffet gennem interviews
med ham og andre af hans patienter. DR Undervisning har således tidligere
foretaget optagelser i hans klinik. [K] har videre anført, at brugen af agent
provocateur, hvor journalisten opfordrer ham til at gå i seng med hende, er i
strid med god presseskik. [K] har herudover anført, at der ikke forelå
samtykke
til at vise de skjulte optagelser.
[K] har videre anført, at
Danmarks Radio burde have gjort seerne opmærksomme på, at Lars Søndergaards
afdeling på Rigshospitalet kontaktede Ekstra Bladet vedrørende sagen. Dette
er
relevant, når Danmarks Radio anvender Lars Søndergaard som ekspert i
psykiatri.
[K] har herudover anført, at Lars Søndergaard var blevet gjort bekendt med
optagelserne inden udsendelsen, hvilket han også burde være blevet.
[K] har herudover gjort
gældende, at redigeringen og klipningen er i strid med god presseskik.
Navnlig
mangler visning af et klip, hvor journalisten spørger, om det vil hjælpe,
hvis
hun havde sex med ham, hvilket han afviser. [K] gør opmærksom på, at
studieværten afviser eksistensen af klippet. [K] har endvidere anført, at
sammenklipningen vedrørende en artikel fra ”Ny Medicin” viser, at
Danmarks
Radio har ønsket at tegne en bestemt profil af ham. Ligeledes har [K] anført,
at krydsklipningen med Ekstra Bladets journalist og ”Maja” er
misvisende.
[K] har videre anført, at
undertekstningen i stedet for at fremstå som: ”Du skal være nøgen om
mange,
mange gange” står som: ”Du skal være nøgen mange, mange
gange”, hvilket er
forkert.
Endeligt har [K] gjort
gældende, at han har krav på genmæle, idet ”Maja” udtaler i
udsendelsen, at hun
ikke er sikker på, at hun er blevet hjulpet. Disse udtalelser fortolkes, så
det
fremstår, som om ”Maja” er blevet alvorligt skadet på grund af hans
behandling,
hvilket der ikke er nogen dokumentation for. [K] bemærker, at
”Maja” er blevet
behandlet af ham tre måneder forud for sin indlæggelse, og at hun henvendte
sig
til ham 14 dage før indlæggelsen, men uden at terapeutisk behandling fandt
sted
ved denne lejlighed.
2.2. Danmarks Radios synspunkter
Danmarks Radio har anført, at
formålet med de skjulte optagelser og brugen af agent provocateur var for at
dokumentere, om det, ”Maja” fortæller om sine oplevelser i [K]s
terapi, er
troværdigt, og de skjulte optagelser var den eneste realistiske mulighed for
at
vise, hvad der foregår mellem [K] og en patient i en terapeutisk situation.
Danmarks Radio har videre anført, at historien er af væsentlig samfundsmæssig
interesse, og at hensynet til [K] må vige herfor.
Danmarks Radio har herudover
anført, at Søndagsmagasinet ikke var bekendt med optagelserne fra DR
Undervisning, men at disse under alle omstændigheder var irrelevante for
Søndagsmagasinets journalistiske vinkel. Endvidere har Danmarks Radio anført,
at der ikke er krav om, at alle eventuelle kilder til information skal være
afdækket.
Danmarks Radio har endvidere
anført, at [K] blev orienteret om indslagets indhold inden udsendelsen, og at
han havde lejlighed til at kommentere de skjulte optagelser under
udsendelsen,
hvorfor Danmarks Radio ikke behøvede [K]s samtykke.
Danmarks Radio har herudover
anført, at det er normal journalistisk praksis at bringe kritik, selvom
kritikken stammer fra en enkelt person. Lars Søndergaard fra Rigshospitalet
blev bedt om at udtale sig, idet Rigshospitalet behandlede ”Maja”
efter, at hun
havde konsulteret [K]. Det fremgår endvidere tydeligt af indslaget, at Lars
Søndergaard arbejder på Rigshospitalet, hvor ”Maja” blev indlagt.
Danmarks Radio har videre
anført, at redigeringen er omfattet af den redaktionelle frihed til at vælge,
hvad man vil bringe, og at klipningen vedrørende artiklen i ”Ny
Medicin” ligger
inden for normal journalistisk praksis, ligesom krydsklipningen fra den
fiktive
konsultation med Ekstra Bladets journalist og ”Maja” er helt
legitim
journalistisk fortælleteknik.
Danmarks Radio har herudover
anført, at [K] blev opfordret til sex under konsultationen, fordi Danmarks
Radio mistænkte [K] for at have sex med sine patienter. Da opfordringen blev
afvist, var det ikke relevant at vise klippet. Danmarks Radio har anført, at
det er uheldigt, at studieværten benægtede, at klippet eksisterede. DR har
ved
flere lejligheder beklaget tekstningsfejlen, ligesom fejlen er omtalt på
Magasinet Søndags hjemmeside.
Danmarks Radio har endelig
anført, at ”Maja” selv mener, at det er [K]s behandling, der har
gjort hende
psykotisk. Danmarks Radio anfører videre, at ”Maja” har været i
behandling hos [K]
ugen før sin indlæggelse, hvilket fremgår af hendes journal. [K] har ved
flere
lejligheder haft mulighed for at kommentere indslagets oplysninger, hvorfor
han
ikke har krav på genmæle.
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Hans Peter
Blicher, Kaare R. Skou og Ole Askvig.
Pressenævnet finder det som
udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser, indhentet med skjult kamera,
uden at efterfølgende samtykke er tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan
kun
være berettiget efter en nøje afvejning af den samfundsmæssige interesse i
forhold til den enkeltes krav på beskyttelse i hvert enkelt tilfælde. Dette
gælder ikke mindst, når der som her er tale om optagelse af en person, der
opfordres til at begå noget, der er eller fremtræder som ulovligt.
I denne forbindelse må den
samfundsmæssige interesse i at afdække en utraditionel behandlers metoder
anses
for så stor, at den berettiger til anvendelsen af skjult kamera. Det er uden
betydning, at [K] tidligere har samarbejdet med en anden afdeling i Danmarks
Radio. Det er dog betænkeligt for informationens lødighed, at researchen og
dokumentationen – som det er sket i den foreliggende sag - er baseret på
et
rollespil, der i betydelig grad er provokerende. Nævnet finder imidlertid, at
[K]
ved i det efterfølgende interview at indvillige i at kommentere optagelserne
foretaget med skjult kamera i den samme udsendelse, hvori offentliggørelsen
finder sted, har givet sit samtykke til at bringe optagelserne. Nævnet finder
på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at udtale kritik heraf. Nævnet
har herved lagt vægt på, at [K] må formodes at være klar over virkningen af
sine udtalelser.
Nævnet finder imidlertid, at
Danmarks Radio tillige burde have vist [K] de optagelser, som psykiater Lars
Søndergaard fik at se inden udsendelsen, ligesom Danmarks Radio ved at
benægte
eksistensen af klippet med [K] og Ekstra Bladets journalist har handlet i
strid
med god presseskik og Nævnet udtaler sin kritik heraf.
I overensstemmelse med det
almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Danmarks
Radio berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet.
Pressenævnet finder, at tekstningen af: ”Om mange, mange gange” på
en uheldig
måde afviger fra den egentlige udtalelse. Danmarks Radio har gjort opmærksom
på
fejlen, og Nævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik heraf.
Tre medlemmer –
Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou
og Ole Askvig
– udtaler:
Vi finder, at de bragte
oplysninger vedrørende ”Majas” indlæggelse ikke er af en sådan
karakter, at der
er grundlag for at antage, at de kan påføre [K] skade af betydning, hvorfor
der
ikke er grundlag for at bringe et genmæle heroverfor.
Et medlem –
Axel Kierkegaard
- udtaler:
Jeg finder, for så vidt angår
anmodningen om genmæle, at parterne har afgivet modstridende forklaringer
vedrørende behandlingsforløbet inden ”Majas” indlæggelse. Nævnet
kan på grund
af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Nævnet ikke afgøre hvilken
forklaring, der er den rigtige. Da der ikke er enighed om udsagnet
”Efter
behandlingen hos [K] fik ”Maja” en psykose og var indlagt i to
måneder på
Rigshospitalet”, og da dette udsagn kan påføre [K] skade af betydning,
finder
jeg, at han har krav på genmæle.
Der afsiges kendelse efter
stemmeflertallet.
I medfør af medieansvarsloven
§ 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks
Radio at offentliggøre følgende:
”Kendelse fra Pressenævnet:
Den 27. november 2005 bragte Danmarks Radio programmet ”Magasinet
Søndag”. I programmet blev [K] og psykiater fra Rigshospitalet, Lars
Søndergaard, interviewet om [K]s behandlingsmetoder. Udgangspunktet i
programmet var udtalelser fra en patient, der både var blevet behandlet af
[K]
og efterfølgende på Rigshospitalet, samt optagelser foretaget med skjult
kamera
i [K]s klinik, hvor Ekstra Bladets journalist udgav sig for at være patient.
[K]
har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at god presseskik er
tilsidesat. [K]
har endvidere anmodet om genmæle.
Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe
optagelser, indhentet med skjult kamera, uden at efterfølgende samtykke er
tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje
afvejning af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på
beskyttelse i hvert enkelt tilfælde. Dette gælder ikke mindst, når der som
her
er tale om optagelse af en person, der opfordres til at begå noget, der er
eller fremtræder som ulovligt.
I denne forbindelse må den samfundsmæssige interesse i at afdække en
utraditionel behandlers metoder anses for så stor, at den berettiger til
anvendelsen af skjult kamera. Det er uden betydning, at [K] tidligere har
samarbejdet med en anden afdeling i Danmarks Radio. Det er dog betænkeligt
for
informationens lødighed, at researchen og dokumentationen – som det er
sket i
den foreliggende sag - er baseret på et rollespil, der i betydelig grad er
provokerende. Nævnet finder imidlertid, at [K] ved i det efterfølgende
interview at indvillige i at kommentere optagelserne foretaget med skjult
kamera i den samme udsendelse, hvori offentliggørelsen finder sted, har givet
sit samtykke til at bringe optagelserne. Nævnet finder på denne baggrund, at
der ikke er grundlag for at udtale kritik heraf. Nævnet har herved lagt vægt
på, at [K] må formodes at være klar over virkningen af sine udtalelser.
Nævnet finder imidlertid, at Danmarks Radio tillige burde have vist [K]
de optagelser, som psykiater Lars Søndergaard fik at se inden udsendelsen,
ligesom Danmarks Radio ved at benægte eksistensen af klippet med [K] og
Ekstra
Bladets journalist har handlet i strid med god presseskik og Nævnet udtaler
sin
kritik heraf.
København, den 6. april 2006
Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Ole Askvig”
Afgjort den 6.april 2006
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-278 Retsinformation · 3. maj 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0824 Retsinformation · 30. juni 2009
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-360 Retsinformation · 7. november 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00167 Retsinformation · 14. februar 2012
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 133/1999 Retsinformation · 20. januar 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-288 Retsinformation · 8. august 2006