Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-136
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2004-6-136
[K1] og [K2] har klaget til Pressenævnet over, at B.T. har
afvist at bringe et genmæle vedrørende en artikel i bladet den 1. december
2004. [K1] og [K2] har endvidere klaget over, at god presseskik er
tilsidesat,
idet B.T. ikke forelagde artiklens oplysninger for dem forinden
offentliggørelse.
Artikel i B.T. med overskriften
”[A] fortryder ikke læk: Jeg ville gøre det igen”,
havde følgende
ordlyd:
”Han er selv Venstremand. Og han er blevet venstrefløjens helt.
Nu er han også dømt for at have lækket fortrolige oplysninger
fra Forsvarets Efterretningstjeneste til to journalister på Berlingske
Tidende.
Dækkede sporet dårligt
[A] blev afsløret, da hverken han eller de journalister på Berlingske
Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor synderligt godt.
Derfor blev [A] hurtigt afsløret som den anonyme kilde i FE, der
lækkede oplysninger til pressen.”
[K1] og [K2], som er de journalister på Berlingske Tidende, som
der refereres til i artiklen, har anført, at det ikke er korrekt, at [A] blev
afsløret, fordi han havde haft kontakt med dem.
Ifølge [K1] og [K2] er det under retssagen mod [A] dokumenteret,
at [A] blev afsløret som følge af, at han havde slettet en afslørende fil på
sin computer, og afsløringen skyldtes derfor ikke hans kontakt til
journalisterne fra Berlingske Tidende.
Journalisterne har anført, at formuleringen i artiklen i B.T.,
hvorefter [A] blev afsløret, ”da hverken han eller de journalister på
Læs alt
Berlingske
Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor synderligt godt”,
er en
faktisk oplysning, som der kan kræves genmæle over for. Det er ikke en
vurderingssag,
om [A] blev afsløret på grund af hans kontakt til journalisterne, idet det
fremstår som en oplysning af faktisk karakter, at han blev afsløret, fordi
journalisterne ikke beskyttede deres kilde tilstrækkeligt. Der er tale om en
retsreportage, som i henhold til de vejledende regler for god presseskik bør
være objektiv, og det må også derfor antages, at der ikke er tale om en
subjektiv vurdering fra journalistens side.
[K1] og [K2] har endvidere anført, at B.T. burde have forelagt
oplysningerne for dem forud for artiklens offentliggørelse. Oplysningerne om,
at [A] blev afsløret på grund af journalisternes manglende sløring af
sporene,
er skadelige, krænkende og agtelsesforringende for [K1] og [K2] såvel
personligt
som i deres professionelle virke som journalister.
B.T. har anført, at man har afvist at imødekomme [K1] og [K2]s
krav om genmæle, idet der ikke er tale om faktiske oplysninger, men derimod
om
en vurderingssag. Det er således ikke muligt objektivt at afgøre, hvornår en
journalist beskytter sin kilde i fornødent omfang, idet dette afhænger af
hvilke standarder, man individuelt sætter for en sådan kildebeskyttelse. Et
udsagn, hvis rigtighed afhænger af en subjektiv vurdering, kan ikke opfattes
som en oplysning af faktisk karakter og kan derfor ikke gøres til genstand
for
et krav om genmæle.
Vedrørende retsreportagens objektivitet har B.T. anført, at et
medie ikke behøver at adskille den objektive retsreportage fra omtale af
andre
aspekter af sagen. Bestemmelsen om retsreportagens objektivitet vedrører
således alene de oplysninger, som fremkommer i selve retssalen.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel
Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup og Leif Max Hansen.
Pressenævnet udtaler:
Klagen angår følgende udsagn i artiklen: ”[A] blev afsløret, da
hverken han eller de journalister på Berlingske Tidende, som han henvendte
sig
til, dækkede deres spor synderligt godt.” Pressenævnet finder, at
udsagnet er
et udtryk af faktisk karakter. Da det er egnet til at påføre journalisterne
skade i deres virke, burde udsagnet være efterprøvet ved forelæggelse for
[K1]
og [K2]. Ved at undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik,
og
nævnet udtaler sin kritik.
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning
om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at
påføre
nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et
massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er
utvivlsom.
Tre medlemmer –
Axel
Kierkegaard, Lene Sarup og Leif Max Hansen
– udtaler herefter:
Vi finder, at formuleringen i artiklen i B.T, hvorefter [A] blev
afsløret, ”da hverken han eller de journalister på Berlingske Tidende,
som han
henvendte sig til, dækkede deres spor godt synderlig godt”, er en
oplysning af
faktisk karakter, som der kan kræves genmæle over for.
Et medlem –
Bo Maltesen
–
udtaler:
Jeg lægger vægt på, at B.T. flere gange kort efter offentliggørelse
af den indklagede artikel tilbød [K1] og [K2] spalteplads i B.T. til at
fremlægge deres synspunkter i sagen og således korrigere B.T.s oplysninger.
Da
ikke mindst pressens egne repræsentanter af hensyn til læserne bør agere
smidigt og hurtigt, når der opstår fejl i reportagen, burde de to
journalister
have taget imod dette tilbud om fejl-rettelse. Jeg finder derfor derfor, at
[K1]
og [K2] nu mere end et halvt år efter artiklens offentliggørelse i B.T. ikke
har krav på genmæle.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den
ansvarshavende redaktør på B.T. at offentliggøre følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet
:
I B.T. blev der den 1.
december 2004 bragt en artikel under overskriften ”[A] fortryder ikke
læk: Jeg
ville gøre det igen”. Journalister på Berlingske Tidende, [K1] og [K2],
har
klaget til Pressenævnet, idet de finder, at B.T. har handlet i strid med god
presseskik, samt over at bladet har afvist at bringe et genmæle vedrørende
artiklen.
Pressenævnet udtaler:
Klagen angår følgende
udsagn i artiklen: ”[A] blev afsløret, da hverken han eller de
journalister på
Berlingske Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor synderligt
godt. Pressenævnet finder, at udsagnet er et udtryk af faktisk karakter. Da
det
er egnet til at påføre journalisterne skade i deres virke, burde udsagnet
være
efterprøvet ved forelæggelse for [K1] og [K2]. Ved at undlade dette har
bladet handlet
i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
København, den 19. maj 2005.
Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup og Leif Max Hansen.
Klagerne er berettiget til efter påkrav at få optaget følgende
genmæle i B.T, jf. medieansvarslovens § 39:
”Genmæle:
I en artikel i B.T. den 1. december 2004 er det blandt andet
oplyst, at ”[A] blev afsløret, da hverken han eller de journalister på
Berlingske Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor synderligt
godt.”
Rigtigheden af denne oplysning er bestridt og ikke utvivlsom.
[K1] og [K2]”
Afgjort den 19. maj 2005.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag 12-70-00218 Retsinformation · 12. maj 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00476 Retsinformation · 4. marts 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00198 Retsinformation · 13. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-411 Retsinformation · 14. februar 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-69 Retsinformation · 4. januar 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00147 Retsinformation · 10. december 2011
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 54/2001 Retsinformation · 12. september 2001
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0892 Retsinformation · 25. november 2009
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-0782 Retsinformation · 23. januar 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00134 Retsinformation · 9. november 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-229 Retsinformation · 7. december 2005
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-0769 Retsinformation · 23. januar 2009