Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-136

KEN nr 9398 af 19/05/2005Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet5. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2004-6-136

[K1] og [K2] har klaget til Pressenævnet over, at B.T. har

afvist at bringe et genmæle vedrørende en artikel i bladet den 1. december

2004. [K1] og [K2] har endvidere klaget over, at god presseskik er

tilsidesat,

idet B.T. ikke forelagde artiklens oplysninger for dem forinden

offentliggørelse.

Artikel i B.T. med overskriften

”[A] fortryder ikke læk: Jeg ville gøre det igen”,

havde følgende

ordlyd:

”Han er selv Venstremand. Og han er blevet venstrefløjens helt.

Nu er han også dømt for at have lækket fortrolige oplysninger

fra Forsvarets Efterretningstjeneste til to journalister på Berlingske

Tidende.

Dækkede sporet dårligt

[A] blev afsløret, da hverken han eller de journalister på Berlingske

Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor synderligt godt.

Derfor blev [A] hurtigt afsløret som den anonyme kilde i FE, der

lækkede oplysninger til pressen.”

[K1] og [K2], som er de journalister på Berlingske Tidende, som

der refereres til i artiklen, har anført, at det ikke er korrekt, at [A] blev

afsløret, fordi han havde haft kontakt med dem.

Ifølge [K1] og [K2] er det under retssagen mod [A] dokumenteret,

at [A] blev afsløret som følge af, at han havde slettet en afslørende fil på

sin computer, og afsløringen skyldtes derfor ikke hans kontakt til

journalisterne fra Berlingske Tidende.

Journalisterne har anført, at formuleringen i artiklen i B.T.,

hvorefter [A] blev afsløret, ”da hverken han eller de journalister på

Læs alt

Berlingske

Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor synderligt godt”,

er en

faktisk oplysning, som der kan kræves genmæle over for. Det er ikke en

vurderingssag,

om [A] blev afsløret på grund af hans kontakt til journalisterne, idet det

fremstår som en oplysning af faktisk karakter, at han blev afsløret, fordi

journalisterne ikke beskyttede deres kilde tilstrækkeligt. Der er tale om en

retsreportage, som i henhold til de vejledende regler for god presseskik bør

være objektiv, og det må også derfor antages, at der ikke er tale om en

subjektiv vurdering fra journalistens side.

[K1] og [K2] har endvidere anført, at B.T. burde have forelagt

oplysningerne for dem forud for artiklens offentliggørelse. Oplysningerne om,

at [A] blev afsløret på grund af journalisternes manglende sløring af

sporene,

er skadelige, krænkende og agtelsesforringende for [K1] og [K2] såvel

personligt

som i deres professionelle virke som journalister.

B.T. har anført, at man har afvist at imødekomme [K1] og [K2]s

krav om genmæle, idet der ikke er tale om faktiske oplysninger, men derimod

om

en vurderingssag. Det er således ikke muligt objektivt at afgøre, hvornår en

journalist beskytter sin kilde i fornødent omfang, idet dette afhænger af

hvilke standarder, man individuelt sætter for en sådan kildebeskyttelse. Et

udsagn, hvis rigtighed afhænger af en subjektiv vurdering, kan ikke opfattes

som en oplysning af faktisk karakter og kan derfor ikke gøres til genstand

for

et krav om genmæle.

Vedrørende retsreportagens objektivitet har B.T. anført, at et

medie ikke behøver at adskille den objektive retsreportage fra omtale af

andre

aspekter af sagen. Bestemmelsen om retsreportagens objektivitet vedrører

således alene de oplysninger, som fremkommer i selve retssalen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel

Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup og Leif Max Hansen.

Pressenævnet udtaler:

Klagen angår følgende udsagn i artiklen: ”[A] blev afsløret, da

hverken han eller de journalister på Berlingske Tidende, som han henvendte

sig

til, dækkede deres spor synderligt godt.” Pressenævnet finder, at

udsagnet er

et udtryk af faktisk karakter. Da det er egnet til at påføre journalisterne

skade i deres virke, burde udsagnet være efterprøvet ved forelæggelse for

[K1]

og [K2]. Ved at undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik,

og

nævnet udtaler sin kritik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning

om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at

påføre

nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et

massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er

utvivlsom.

Tre medlemmer –

Axel

Kierkegaard, Lene Sarup og Leif Max Hansen

– udtaler herefter:

Vi finder, at formuleringen i artiklen i B.T, hvorefter [A] blev

afsløret, ”da hverken han eller de journalister på Berlingske Tidende,

som han

henvendte sig til, dækkede deres spor godt synderlig godt”, er en

oplysning af

faktisk karakter, som der kan kræves genmæle over for.

Et medlem –

Bo Maltesen

–

udtaler:

Jeg lægger vægt på, at B.T. flere gange kort efter offentliggørelse

af den indklagede artikel tilbød [K1] og [K2] spalteplads i B.T. til at

fremlægge deres synspunkter i sagen og således korrigere B.T.s oplysninger.

Da

ikke mindst pressens egne repræsentanter af hensyn til læserne bør agere

smidigt og hurtigt, når der opstår fejl i reportagen, burde de to

journalister

have taget imod dette tilbud om fejl-rettelse. Jeg finder derfor derfor, at

[K1]

og [K2] nu mere end et halvt år efter artiklens offentliggørelse i B.T. ikke

har krav på genmæle.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den

ansvarshavende redaktør på B.T. at offentliggøre følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet

:

I B.T. blev der den 1.

december 2004 bragt en artikel under overskriften ”[A] fortryder ikke

læk: Jeg

ville gøre det igen”. Journalister på Berlingske Tidende, [K1] og [K2],

har

klaget til Pressenævnet, idet de finder, at B.T. har handlet i strid med god

presseskik, samt over at bladet har afvist at bringe et genmæle vedrørende

artiklen.

Pressenævnet udtaler:

Klagen angår følgende

udsagn i artiklen: ”[A] blev afsløret, da hverken han eller de

journalister på

Berlingske Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor synderligt

godt. Pressenævnet finder, at udsagnet er et udtryk af faktisk karakter. Da

det

er egnet til at påføre journalisterne skade i deres virke, burde udsagnet

være

efterprøvet ved forelæggelse for [K1] og [K2]. Ved at undlade dette har

bladet handlet

i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

København, den 19. maj 2005.

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup og Leif Max Hansen.

Klagerne er berettiget til efter påkrav at få optaget følgende

genmæle i B.T, jf. medieansvarslovens § 39:

”Genmæle:

I en artikel i B.T. den 1. december 2004 er det blandt andet

oplyst, at ”[A] blev afsløret, da hverken han eller de journalister på

Berlingske Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor synderligt

godt.”

Rigtigheden af denne oplysning er bestridt og ikke utvivlsom.

[K1] og [K2]”

Afgjort den 19. maj 2005.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter