Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-396
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 2006-6-396
[K] har klaget til
Pressenævnet over en udsendelse i Danmarks Radio den 20. september 2006, idet
han mener, at god presseskik er tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
Danmarks Radio bragte den 20.
september 2006 en tv-udsendelse ”
Når
døden spiller med”. Udsendelsen havde til formål at vise, at
fodboldverdenen i stort omfang anvender smertestillende medicin (gigtpiller).
Det blev tilkendegivet, at der kunne være sammenhæng mellem anvendelsen af
denne medicin og 4 fodboldspilleres uforklarlige dødsfald på banen. Af
udsendelsen fremgår blandt andet følgende:
”
Speak
: Vi har også kigget på [fodboldklub A]. Lægen i [fodboldklub
A] hedder [K]. Han har det overordnede ansvar for, at klubbens spillere er
klar
til kamp. I øjeblikket tæller [fodboldklub A]s trup 26 spillere. Fem er på
skadeslisten. Og nu begynder mystikken at brede sig. [K] har nemlig udleveret
næsten 3000 receptpligtige smertestillende tabletter om året.
Steffen Thirstrup, overlæge, Lægemiddelstyrelsen:
3000 tabletter om
året er noget, der ligger langt over, hvad en gennemsnitslæge normalt
udskriver
i Danmark.
Speak:
Vi beslutter os for at kontakte både Frank Odgaard og [K]
for at spørge dem om deres ordination af smertestillende medicin, men inden
Læs alt
vi
når så langt, rammer et nyt tragisk dødsfald fodboldverdenen.
Interviewer:
Du har ikke noget bud på det?
Frank Odgaard, cheflæge, FC København:
På hvor mange piller, der
bliver udleveret? Nej, det har jeg ikke, fordi altså vi dækker jo ikke kun
førsteholdstruppen på 25 mand. Vi dækker jo mange forskellige spillere. Så
kommer der ungdomsspillere, som har fået akutte skader, vi har set om
mandagen.
Så får de måske tabletter til tre dage. Så det. Det er jo ikke sådan, vi
skriver ned, hvor mange vi udskriver, men det.
Interviewer:
Nej, men er det 100 om året? Eller 1000 om året, 3000
om året?
Frank Odgaard:
Nej, det er ikke 1000. Jamen, du skal. Hvis det er
til førsteholdstruppen, som er 25 mand. Det ved jeg ikke. Det er måske 100.
Måske 50.
Speak:
Men ifølge vores oplysninger udskriver Frank Odgaard selv
næsten 1500 smertestillende tabletter om året. Samlet udskriver FCKs to læger
1800 tabletter. Vi har også en interviewaftale med fodboldlægen i
[fodboldklub
A], [K], der har udskrevet næsten 3000 smertestillende tabletter om året. Men
inden vi når så langt, ringer ledelsen i [fodboldklub A]. Vi modtager denne
besked på vores telefonsvarer.
[A], sportschef, [fodboldklub A] (telefonsvarer):
[A], [fodboldklub
A]. Vi er kommet frem til, at vi takker nej tak.
Speak:
Med den viden ringer vi til lægen [K]. Manden der har
ansvaret for medicin-udskrivningerne.
[K], læge, [fodboldklub A] (over telefonen):
Vi vil altså ikke være
med. Folk er bekymret for dine journalistiske metoder, og jeg har også
snakket
med Frank Odgaard, som du interviewede i Idrætsparken. Og han var ikke
specielt
begejstret for den måde, som interviewet blev drejet på. Derfor bliver jeg
nødt
til at sige nej til dig.
Interviewer:
Men kan du svare mig på, hvor meget smertestillende
medicin udskriver du om året?
[K]:
Jamen altså, altså. Det ved jeg sgu ikke. Det er sgu meget
forskelligt. Det ved jeg sgu ikke. Det er sgu ikke ret meget. Vi er vel op
omkring et par hundrede vil jeg tro. Det er nok deromkring. Men altså, ved du
hvad? Jeg ved det ikke, hvor mange det er. Men jeg køber jo også noget til
mig
selv. Jeg spiser jo også selv smertestillende, når jeg har ondt i mine
muskler,
så skal jeg selv bruge det. Men jeg ved ikke, hvor meget det er.
Interviewer:
Altså ifølge mine oplysninger udskriver du op mod 3000
smertestillende tabletter om året. Hvad siger du til det?
[K]:
Ved du hvad altså, jeg ved ikke rigtig, hvor du vil hen med
det her, så jeg stiller mig fuldstændig solidarisk med klubben.”
Udsendelsen var produceret
for DR af Bastard Film, der i et brev af 5. april 2006 til [fodboldklub A]
havde skrevet blandt andet:
”Som vi aftalte i går, sender
jeg dig kort beskrivelse af vores tanker med [fodboldklub A] som en lille del
af en større dokumentar.
Almindelige fodboldfans og
tilskuere kan ofte undre sig over, hvordan spillere kan klare den ekstreme
fysik og være på banen søndag efter søndag.
Helt konkret betyder det, at
vi ser på vigtigheden af så få skader som muligt. Hvad betyder skaderne for
en
trup, for den enkelte spiller, og hvad gør holdet for at undgå skader og
behandle dem så hurtigt som muligt.”
2. Parternes synspunkter
2.1. [K]s synspunkter
[K] har anført, at
produktionsselskabet er kommet i besiddelse af oplysning om hans årlige
udskrivning
af gigtpiller på ulovlig måde, og at det er i strid med god presseskik at
bringe ulovligt indhentede oplysninger.
[K] har endvidere gjort
gældende, at telefoninterviewet er forvansket ved redigeringen. Han blev
spurgt, hvor mange spillere han årligt behandler, hvortil han svarede noget i
retning af: ”Vi er vel oppe på et par hundrede.” Udsendelsen er
imidlertid
klippet sådan sammen, at udsagnet bringes som svar på spørgsmålet: ”Hvor
mange
piller bruger I så i [fodboldklub A]?” Det fremstår suspekt, at han
siger 200
tabletter, mens det stærkt antydes, at der bruges 3000 tabletter i
[fodboldklub
A]. [K] har desuden anført, at han fortalte journalisten om sit arbejde,
herunder, at han var læge for [fodboldklub A] og [fodboldklub B]samt
konsulent
for 5-6 klubber og herudover behandlede smertepatienter ved siden af jobbet
som
hospitalslæge. Det oplyses imidlertid ikke i udsendelsen. I udsendelsen
fremstår det, som om der i [fodboldklub A] alene anvendes 3000 tabletter,
hvilket ikke er korrekt, idet de 3000 tabletter er fordelt over syv klubber,
smerteklinikken og ham selv.
[K] har videre klaget over,
at han på intet tidspunkt blev gjort bekendt med, at samtalen blev optaget på
bånd, endsige at båndoptagelsen blev bragt i en udsendelse. Han har oplyst,
at
to af de fire omtalte spillere ikke døde af uforklarlige årsager, men af en
bindevævssygdom henholdsvis en medfødt hjertefejl, og at Rigshospitalets
hjertelæger afviser, at der er bevis for, at gigtpiller kan medføre
uforklarlige hjertefejl. Der er ikke nogen samfundsmæssige interesse i at
bringe misvisende oplysninger om en sådan påstået sammenhæng. Endelig fik han
ikke mulighed for at kommentere optagelserne i sammenhæng med udsendelsen.
2.2. Danmarks Radios synspunkter
Danmarks Radio har under
henvisning til kildebeskyttelsen afvist at meddele, hvorledes oplysningerne
om [K]s
udskrivning af piller er fremkommet, og i øvrigt gjort gældende, at brugen af
disse oplysninger ikke er i strid med god presseskik.
Danmarks Radio har endvidere
afvist, at der er sket en misvisende redigering, og at [K]s svar er klippet
ud
af én sammenhæng og sat ind i en helt anden. Danmarks Radio har henvist til
en
udskrift af den båndede telefonsamtale af 3. september 2006, hvorefter
telefonsamtalen blandt andet lød som følger:
”
Interviewer:
Og jeg bliver nødt til at spørge dig om det. Du skal
jo have haft muligheden for at svare på de her spørgsmål omkring brugen af
smertestillende medicin. Jamen, kan du svare mig på, hvor meget
smertestillende
medicin du udskriver om året?
[K]:
Jamen altså. Det ved jeg sgu ikke. Det er sgu meget
forskelligt, fordi jeg er jo ikke alene i [fodboldklub A], vel. Jeg er jo
også
i [fodboldklub B].
Interviewer:
Ja.
[K]:
Og det ved jeg sgu ikke. Det er sgu ikke ret meget. Altså, når
man tænker på, at det dækker måske spillere på, ja to hold ikke, i hvert
fald.
Interviewer:
Jamen, er det 100 tabletter om året, du udskriver
eller er det 1000. Er det 3000, er det 5000?
[K]:
Nej, nej. Overhovedet ikke, overhovedet ikke.
Interviewer:
Jamen, hvad, hvad. Hvad leje er vi i?
[K]:
Vi er vel oppe omkring et par hundrede, vil jeg tro.
Interviewer:
Et par hundrede om året?
[K]:
Ja, det er nok deromkring.
Interviewer:
Men altså, det er fordi, altså ifølge mine oplysninger
er det et langt, langt højere tal.
[K]
: Ok, hvad. Sådan en oplysning, hvor har du den fra?
Interviewer
: Jamen altså, det er nogle oplysninger, jeg har fået.
Det er jo derfor. Det er jo det, jeg gerne vil snakke med dig om. Det er jo
derfor, jeg er nødt til at høre dig om, hvor mange det er.
[K]
: Aner det ikke. Og i øvrigt så.
Interviewer
: Jamen. Hvis jeg nu for eksempel sagde, at det var
tættere på 3000 tabletter om året, lyder det så forkert i dine ører?
[K]
: Ja, det gør det bestemt. Men altså, ved du hvad? Jeg ved det
ikke. Jeg ved ikke, hvor mange det er. Jeg køber også til mig selv. Jeg
spiser
da også selv smertestillende piller. Men jeg spiser selvfølgelig ikke andet
end
i ganske beskedent omfang, ikke. Når jeg har ondt i mine muskler. Så kan jeg
da
selv bruge det, ikke. Men jeg ved ikke, hvor meget det er.
Interviewer
: Jamen, der er alligevel et spring fra, kan man sige,
fra et par hundrede til 3000.
[K]
: medicin, ikke? Vi bruger, vi bruger jo også antibiotika, vi
bruger Panodil. Vi bruger magnesium, calcium. Vi bruger, når spillerne skal
ud
og rejse, så skal de jo vaccineres, ikke. Så der er vacciner. Jeg ved ikke,
hvor du har de tal fra.
Interviewer
: Nej. Men altså, når jeg nu siger, at jeg har fået at
vide, at det er op mod 3000 om året. Hvad siger du så til det? Op til 3000
smertestillende tabletter om året.
[K]
: Jamen, det synes jeg lyder af alt for meget.
Interviewer
: Men det er ikke noget, du kan lægge.
[K]
: Skulle vi bruge 3000 tabletter om året i Nordsjælland?
Interviewer
: Ja, det ved jeg ikke. Det er jo bare i forhold til
altså, hvor mange du udskriver.
[K]:
Det tror jeg ikke på. Det tror jeg ikke på. Men altså, ved du
hvad? Altså, jeg ved ikke rigtigt, hvor du vil hen med det her. Så jeg
bliver.
Jeg stiller mig fuldstændig solidarisk med klubben. Og med vore
superligakolleger. Du må henvende dig til vores, til vores Superliga Læge
Forening, hvis du vil vide mere.”
Danmarks Radio har herudover
anført, at det af udsendelsen alene fremgår, at klager udskriver 3000 piller
om
året, men udsendelsen går ikke nærmere ind på, hvilke aktiviteter de dækker.
[K]
har rutine i omgang med medier, og der er derfor ikke en særlig pligt til at
stille kontrolspørgsmål for at sikre, at der ikke er indfortolket nogle
bestemte forudsætninger i besvarelsen af de stillede spørgsmål.
Danmarks Radio har anført, at
journalisten præsenterede sig forud for optagelsen af telefonsamtalerne.
Klager
må som cheflæge i en superligaklub og overlæge antages at have rutine i at
omgås pressen, hvorfor han formodes at vide, at journalister optager
samtaler.
Danmarks Radio har bekræftet,
at optagelserne er bragt uden [K]s samtykke. Danmarks Radio har imidlertid
anført, at programmet havde som formål at belyse fodboldverdenens omfattende
brug af den slags smertestillende medicin, der sædvanligvis anvendes til
gigtsmertebehandling, samt at der kan være en sammenhæng mellem brug af denne
medicin og flere fodboldspilleres død. Den samfundsmæssige interesse i at
søge
oplyst, hvor meget receptpligtig smertestillende medicin, der bliver
udskrevet
af sportslæger, overstiger hensynet til klageren. Det var kun muligt at
dokumentere oplysningerne ved at bringe samtalerne, idet klager afviste at
medvirke i udsendelsen. Danmarks Radio har afvist, at det er et brud på god
presseskik, at medvirkende i udsendelser ikke får tilbudt at se programmet,
inden det bringes. [K] fik lejlighed til at kommentere oplysningen om
omfanget
af medicinudskrivningen under telefonsamtalen den 3. september 2006.
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Hans Peter Blicher,
Lene Sarup og Ole Askvig.
Det ligger uden for Nævnets
kompetence at afgøre, om straffeloven er overtrådt ved indhentelsen af
oplysningen om, hvor mange piller [K]s udskriver om året. Denne afgørelse
hører
under domstolene. Pressenævnet finder imidlertid, at Danmarks Radio ikke har
overtrådt god presseskik ved at bringe den muligvis ulovligt indhentede
oplysning.
På grund af de begrænsede
muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan Nævnet ikke tage stilling
til, om der er sket misredigering ved, at [K]s udsagn ”Vi er vel oppe
omkring
et par hundrede” fremstår som en oplysning om antal udskrevne piller, og
ikke
som oplysning om, hvor mange spillere der udskrives piller til. På grundlag
af
DR’s egen udskrift af telefonsamtalen den 3. september 2006 finder
Pressenævnet
imidlertid, at interviewet er misredigeret ved, at man har fjernet [K]s
indledende svar med oplysning om, at han ikke alene er i [fodboldklub A], men
også i [fodboldklub B]. Dette bevirker, at den følgende tale om det samlede
pilleforbrug sættes i relation til forbruget alene i [fodboldklub A], og ikke
til forbruget i begge klubber. Pressenævnet finder endvidere, at udsagnet
”Vi
har også interviewet fodboldlægen i [fodboldklub A], [K], der har udskrevet
næsten 3000 smertestillende tabletter om året” – i strid med de
faktiske
forhold trods journalistens kendskab hertil - fremstår som om de angivne
tabletter alene anvendes i [fodboldklub A]. Nævnet finder, at DR herved har
overtrådt god presseskik.
Pressenævnet lægger til
grund, at journalisten inden interviewet med [K] præsenterede sig og oplyste,
at han ringede som journalist fra Danmarks Radio. En båndoptager må i dag
anses
for et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og nævnet finder ikke
grundlag
for at kritisere, at interviewet blev optaget på bånd, uden at journalisten
gjorde [K] opmærksom på det.
Pressenævnet finder det som
udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet med skjult mikrofon,
uden at efterfølgende samtykke er tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan
kun
være berettiget efter en nøje afvejning af den samfundsmæssige interesse i
forhold til den enkeltes krav på beskyttelse i hvert enkelt tilfælde. Der
skal
imidlertid gives den optagne mulighed for i udsendelsen at kommentere
optagelserne i den sammenhæng, hvori de bringes.
Nævnet finder, at den
samfundsmæssige interesse i at belyse en omfattende anvendelse af
smertestillende
medicin i fodboldverdenen gjorde det berettiget at offentliggøre det båndede
telefoninterview. [K] fik imidlertid ikke mulighed for at kommentere
optagelserne, og han blev ikke gjort bekendt med udsendelsens vinkling, en
mulig sammenhæng mellem medicinforbruget og uforklarlige dødsfald. Tværtimod
havde producenten på forhånd i brevet af 5. april 2006 angivet en anden
vinkling
af udsendelsen. Pressenævnet finder, at god presseskik herved er overtrådt,
og
udtaler sin kritik
.
I medfør af medieansvarsloven
§ 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks
Radio at offentliggøre følgende:
”Kendelse fra Pressenævnet
Danmarks Radio bragte den 20. september 2006 udsendelsen ”Når døden
spiller med” vedrørende en mulig sammenhæng mellem fodboldspilleres
uforklarlige dødsfald og anvendelsen af smertestillende medicin. I
udsendelsen
omtales [fodboldklub A]s læges udskrivning af smertestillende medicin. Lægen
har klaget til Pressenævnet, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for
Pressenævnet, kan Nævnet ikke tage stilling til, om der er sket misredigering
ved, at [K]s udsagn ”Vi er vel oppe omkring et par hundrede”
fremstår som en
oplysning om antal udskrevne piller, og ikke som oplysning om, hvor mange
spillere der udskrives piller til. På grundlag af DR’s egen udskrift af
telefonsamtalen den 3. september 2006 finder Pressenævnet imidlertid, at
interviewet er misredigeret ved, at man har fjernet [K]s indledende svar med
oplysning
om, at han ikke alene er i [fodboldklub A], men også i [fodboldklub B]. Dette
bevirker, at den følgende tale om det samlede pilleforbrug sættes i relation
til forbruget alene i [fodboldklub A], og ikke til forbruget i begge klubber.
Pressenævnet finder endvidere, at udsagnet ”Vi har også interviewet
fodboldlægen i [fodboldklub A], [K], der har udskrevet næsten 3000
smertestillende tabletter om året” – i strid med de faktiske
forhold trods
journalistens kendskab hertil - fremstår som om de angivne tabletter alene
anvendes i [fodboldklub A]. Nævnet finder, at DR herved har overtrådt god
presseskik.
Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe
optagelser indhentet med skjult mikrofon, uden at efterfølgende samtykke er
tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje
afvejning af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på
beskyttelse i hvert enkelt tilfælde. Der skal imidlertid gives den optagne
mulighed for i udsendelsen at kommentere optagelserne i den sammenhæng, hvori
de bringes.
Nævnet finder, at den samfundsmæssige interesse i at belyse en
omfattende anvendelse af smertestillende medicin i fodboldverdenen gjorde det
berettiget at offentliggøre det båndede telefoninterview. [K] fik imidlertid
ikke mulighed for at kommentere optagelserne, og han blev ikke gjort bekendt
med udsendelsens vinkling, en mulig sammenhæng mellem medicinforbruget og
uforklarlige dødsfald. Tværtimod havde producenten på forhånd i brevet af 5.
april 2006 angivet en anden vinkling af udsendelsen. Pressenævnet finder, at
god presseskik herved er overtrådt, og udtaler sin kritik
.
København, den 29. november 2006
Niels Grubbe, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Ole
Askvig.”
Afgjort den 29. november 2006
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-480 Retsinformation · 27. april 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-690 Retsinformation · 7. oktober 2008
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-280 Retsinformation · 3. maj 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-420 Retsinformation · 11. januar 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-676 Retsinformation · 7. oktober 2008
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 99/1999 Retsinformation · 24. september 1999