Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-420
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 2006-6-420
Forsikringsselskabet [K] har
klaget til Pressenævnet over en artikel i Børsen den 27.-29. oktober 2006,
idet
man mener, at god presseskik er tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
Børsen Weekend bragte den
27.-29. oktober 2006 under overskriften
”Klubber
i krig for spiller-erstatninger”
følgende teaser på forsiden
”Danske fodboldklubber ligger i krig med
forsikringsselskabet [K]. AaB mener at have tabt 20-30 mio. kr. på deres
spillerforsikring. Sagen skal nu afgøres i retten.”
Inde i avisen bragte Børsen
under overskriften
”Fodboldklubber i krig
med forsikringsselskab”
og underoverskriften
”Danske superliga klubber har flere mio. kr. i klemme hos den
europæiske forsikringsgigant [K]. Trods flere lægeudtalelser kører sagerne i
årevis, men der kan være ”mange årsager til, at den slags sager tager
lang
tid”, siger [K].”
følgende artikel:
”Et samlet tab på 20-30
mio.kr. er resultatet for AaB A/S efter nærkontakt med forsikringsselskabet
[K].
Det vurderer AaB´s sportschef Lynge Jacobsen efter utallige sager med
Læs alt
forsikringsselskabet, der i 1999 tilbød at tegne forsikringer på selskabets
fodboldspillere. Andre danske superligaklubber har ligeledes sager kørende
med
det store industriforsikringsselskab, der har hovedsæde i Tyskland.
”For en årlig præmie på knap
1 mio.kr. tilbød [K] at forsikre os. Vi indgik en aftale med selskabet i
tiltro
til, at det var en professionel virksomhed,” siger Lynge Jacobsen, der
på
daværende tidspunkt skiftede fra forsikringsselskabet Lloyds.
Dermed fløjtede ledelsen
klubbens længste kamp i gang. En kamp som [K] ikke mener, ”er sort eller
hvid”.
Det er nu godt seks år siden,
at klubben anmeldte en skade på den norske landsholdsspiller [A], der blev
skadet i marts 2000. En markant spiller på det nordjyske hold med både
sportslige og økonomiske interesser for klubben.
På toppen af karrieren
”Da vi købte [A] var han i
sin absolut bedste alder og på toppen af sin karriere. Vores absolut bedste
spiller. Salgspotentialet var rigtig stort,” forklarer Lynge Jacobsen.
[A] bliver erklæret
fodboldinvalid og dermed stopper karrieren for den norske landsholdsspiller.
På
daværende tidspunkt nærmer de samlede udgifter på anskaffelsen af [A] sig et
tocifret millionbeløb, oplyser AaB. [A] bliver erklæret fodboldinvalid i
2001,
hvorefter AaB indgår et forlig med den populære spiller. Han får et beløb for
at forlade klubben før kontraktens udløb i 2003, idet det er udelukket, at
han
kommer på banen igen. AaB gør det, som forsikringsselskabet [K] beder om.
Sender [A] til de påkrævede undersøgelser og indhenter de informationer, som
[K]
beder om.
”Vi gjorde alt for at få [A]
tilbage på banen, idet vores kontrakt med ham stadig var gyldig. Beløbet, vi
kunne have fået ved salg, overgår forsikringssummen”, påpeger Lynge
Jacobsen.
Derfor blev der foretaget
utallige genoptræningsforsøg og [A] forsøgte at spille med i nogle kampe. Men
der var ikke noget at gøre. Flere læger – både klubbens egne, men også
uvildige
læger valgt af [K] konkluderer det samme. [A] kommer ikke tilbage. Et
dokument,
som dagbladet Børsen er i besiddelse af, afslører en af lægernes konklusion.
Følgende udtalelse stammer fra en læge, der ifølge Børsens oplysninger blev
valgt af [K] til sagen om [A]:
Færdig som spiller
”Der er nu følger efter
skaden i form af smerter i venstre lyske ved spark, løb og spring, som gør,
at
han ikke er i stand til at fortsætte som professionel fodboldspiller.”
”Tilstanden har længe været
stationær uden udsigt til spontan bedring, og det må anses for umuligt, at
skadelidte vil kunne komme til at genoptage fodboldspil.”
Dermed skulle AaB´s
forsikring komme til udbetaling. Det gjorde den bare ikke.
Derfor indleder AaB
erstatningssag mod [K], og sagen venter nu på afgørelse i landsretten.
Sag afsluttet for længst
”Vi kan nærmest ikke få øje
på vores forsikringsselskab. De trækker tiden og har på intet tidspunkt lagt
op
til dialog. Selvfølgelig skal de være helt sikre på, at spilleren virkelig er
fodboldinvalid, men det bekræfter flere læger jo,” siger Lynge Jacobsen.
[A] havde selv tegnet en
privat forsikring, og her blev skaden anerkendt. Derfor er den afsluttet for
lang tid siden, oplyser sportsdirektøren.
Også i Silkeborg har de
problemer med forsikringsselskabet [K]. Økonomidirektør Claus Christensen
bekræfter, at klubben har en række sager kørende med selskabet.
”Sagsforløbet med [K] er
særdeles uacceptabelt,” siger Claus Christensen, der ikke ønsker at
uddybe de
pågældende sager.
Useriøs behandling
Hos FCK bekræfter Flemming
Østergaard, at også de kender til selskabet [K], men han ønsker ikke at
kommentere bekendtskabet yderligere, idet FCK ikke har noget med selskabet at
gøre længere.
AaB´s juridiske rådgivere
vurderer, at klubben vinder sagen, hvis der ikke dukker nye oplysninger op. I
virksomhedens regnskab er der hensat 10 mio.kr. til sagen.
”Det er en useriøs
behandling, vi har fået af [K], og det er mange penge, det drejer sig om. Det
er
en stor hensættelse i regnskabet”, siger Lynge Jacobsen, der påpeger, at
der er
risiko for afskrivning på sagen.
Også AaB´s nye direktør Peter
Hinrup er rystet over sagens forløb.
”Nu burde sagen kunne lukkes.
Det er vanvittigt, så lang tid, der er gået,” påpeger han.
Ud over sagen med [A], der
vejer tungt på grund af spillerens værdi, har AaB også en sag med spilleren
[B],
der ligesom [A] fik en lyskenskade.”
På samme side bragte Børsen
under overskriften
”Skal undersøges helt
til bunds”
følgende artikel:
”[C], direktør for [K],
befinder sig i Stockholm, da dagbladet Børsen får kontakt til ham. Han ønsker
ikke at kommentere sagen, men vil gerne vende tilbage mandag.
”Jeg vil godt udtale mig
meget korrekt i de sager her, for som du selv sagde, så er der nogle af dem,
der har løbet i længere tid. Der kan være mange årsager til, at den slags
sager
tager lang tid. Sådan nogle sager skal undersøges helt til bunds for at
fastslå
en mén-procent,” siger [C].
Ja, men jeg sidder med et
dokument fra en læge valgt af jer, der fastslår, at [A] ikke kommer tilbage
på
banen. Hvor meget mere skal I så til bunds i sagen?
”Ved du hvad? Jeg kunne vise
dig videooptagelser, hvor manden stadigvæk har spillet fodbold, efter han er
kommet til skade. Det er ikke bare sort eller hvidt.”
Men det fremgår også af
lægens dokument, at han har forsøgt at spille. Ikke desto mindre er han jo
erklæret fodboldinvalid?
”Det er muligt. Men graden af
det kan måske stadig diskuteres. Jeg har ikke sagen liggende foran mig, og
jeg
er ikke sagsbehandler på den, det vil sige, at jeg ikke kan huske alle
sagerne
i detaljer,” slutter [C].
Ifølge [C] tilbyder
forsikringsselskabet [K] ikke længere de pågældende forsikringer.”
[K] henvendte sig til Børsen
den 30. oktober 2006, hvorefter Børsen svarede følgende i mail af 30. oktober
2006:
”Jeg vil naturligvis følge op
på sagen med de nye oplysninger, som [K] nu har tilført.”
2. Parternes synspunkter
[K] har oplyst, at den
administrerende direktør blev kontaktet den 26. oktober 2006. Direktøren
oplyste, at han gerne ville udtale sig meget konkret, og at han grundet
sagens
kompleksitet ville vende tilbage den 30. oktober 2006. Andre medier har
tidligere beskæftiget sig med sagen, hvorfor der ikke er nogen nyhed heri.
Den
30. oktober 2006 fremsendte klager svar, uden at dette blev bragt i Børsen.
Børsen bekræftede imidlertid ved mail af 30. oktober 2006, at svarskrivelsen
indeholdt nye oplysninger.
[K] har anført, at
telefonsamtalen ikke kan anses for at være en efterprøvelse af kildens
agtelsesforringende
oplysninger.
[K] har herudover anført, at
der er tale om en ensidig fremstilling ud fra kildens synspunkt og henviser
til, at fodboldspilleren ifølge deres oplysninger formentlig var skadet, før
forsikringen blev etableret hos [K]. Spilleren har været i stand til at
spille
fodbold på højt plan efter, at skaden er anmeldt til [K]. Under
telefoninterviewet oplyste klager, at kun tre
ud af ca. 250 sager under Sportsforsikringerne ikke er
færdigbehandlede. Læseren efterlades imidlertid det indtryk, at
forsikringsselskaber
blot ikke ønsker at betale. Når beløbet 20-30 mio. kr. kædes sammen med et
forsikringsselskab, foranlediges læseren endvidere til at tro, at det er
forsikringssummen. Det er endvidere ukorrekt, når det oplyses, at der ikke
har
været dialog mellem ledelsen og bestyrelsen i AaB, idet der har været afholdt
to møder.
[K] har endelig anført, at
kilden har særlige interesser i sagen, navnlig på grund af dårlig økonomi.
Børsen har anført, at [K]s
svarskrivelse af 30. oktober 2006 ikke bibringer sagen nye oplysninger. Der
er
derfor ikke fulgt op på den.
Børsen har videre afvist, at
der er tale om en ensidig fremstilling, idet direktør [C]s synspunkter er
bragt
i en artikel på samme side. Alle har særlige interesser i sagen, hvorfor alle
parter er blevet hørt.
Børsen har herudover anført,
at beløbet på 20-30 mio. kr. ikke er et forsikringsmæssigt tab, men et samlet
tab vurderet af AaB, hvilket fremgår af artiklen.
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Finn
Rowold, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.
I overensstemmelse med det
almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Børsen
berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i avisen.
Pressenævnet
finder, at Børsen ikke har tilsidesat god presseskik ved at udelade
oplysningerne vedrørende antallet af ubehandlede sportsforsikringssager set i
forhold til det samlede antal, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.
Pressenævnet finder, at
udsagnet ”De [[K]] trækker tiden og har på intet tidspunkt lagt op til
dialog.”
klart fremstår som Lynge Jacobsens vurdering, og Nævnet udtaler ikke kritik.
Det skal gøres klart, hvad
der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. Vejledende
regler for
god presseskik, punkt A.5.
Pressenævnet finder, at det –
i strid med de faktiske forhold – fremstår som om de 20-30 mio. kr. er
den
samlede tabte forsikringssum. Nævnet udtaler kritik.
Angreb og svar bør, hvor det
er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. Vejledende regler for
god presseskik, punkt A.4.
To medlemmer – Axel
Kierkegaard og Kaare R. Skou
–
udtaler herefter:
Vi finder, at [K]s
kommentarer til sagen vedrørende fodboldspilleren [A] fremgår af udsagnet
”Ved
du hvad? Jeg kunne vise dig videooptagelser, hvor manden stadigvæk har
spillet
fodbold, efter han er kommet til skade. Det er ikke bare sort eller
hvidt.” Vi
udtaler ikke kritik heraf.
To medlemmer – Finn Rowold og Marianne
Druedahl
– udtaler herefter:
Henset til, at sagen tidligere
har været omtalt i medierne, finder vi, at Børsen burde have ventet med
offentliggørelsen og bragt [K]s kommentarer i sammenhæng med angrebene i
artiklen. Ved at undlade dette, har Børsen tilsidesat god presseskik, og vi
udtaler kritik.
Da der er stemmelighed, er
formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtaler ikke
kritik heraf.
I medfør af medieansvarsloven
§ 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Dagbladet
Børsen A/S at offentliggøre følgende:
”Kendelse fra Pressenævnet
:
Børsen bragte den 27. oktober 2006 en artikel under overskriften
”Fodboldklubber i krig med forsikringsselskab”. Artiklen omhandlede
uenighed
mellem fodboldklubben og forsikringsselskabet vedrørende udbetaling af
forsikringssummen for en fodboldspiller. Forsikringsselskabet har klaget til
Pressenævnet, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er
kommentarer, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.5.
Pressenævnet finder, at det – i strid med de faktiske forhold –
fremstår som om de 20-30 mio. kr. er den samlede tabte forsikringssum. Nævnet
udtaler kritik.
Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme
måde, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.4.
To medlemmer – Axel Kierkegaard og Kaare R. Skou
– udtaler herefter:
Vi finder, at [K]s kommentarer til sagen vedrørende fodboldspilleren [A]
fremgår af udsagnet ”Ved du hvad? Jeg kunne vise dig videooptagelser,
hvor
manden stadigvæk har spillet fodbold, efter han er kommet til skade. Det er
ikke bare sort eller hvidt.” Vi udtaler ikke kritik heraf.
To medlemmer – Finn Rowold og Marianne Druedahl
– udtaler herefter:
Henset til, at sagen tidligere har været omtalt i medierne, finder vi,
at Børsen burde have ventet med offentliggørelsen og bragt [K]s kommentarer i
sammenhæng med angrebene i artiklen. Ved at undlade dette, har Børsen
tilsidesat god presseskik, og vi udtaler kritik.
Da der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og Pressenævnet
udtaler ikke kritik heraf.
København, den 20. december 2006
Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.”
Afgjort den 20. december
2006.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-396 Retsinformation · 12. december 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00812 Retsinformation · 29. september 2015
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-371 Retsinformation · 25. oktober 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-624 Retsinformation · 28. marts 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-621 Retsinformation · 26. februar 2008
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-142 Retsinformation · 21. december 2004