Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 99/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
99/1999
En læge [K] har ved advokat Jørgen Bang
klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt i TV 2 den 22. juni
1999, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Udsendelsen, der havde titlen "Dopinglægerne",
varede ca. 45 minutter. Optakten til udsendelsen lød:
"Speak: vi betragter som helte, har fået
hjælp af dopinglægerne.
Nordsjælland. En mand er på vej til det lokale
apotek. I bilen sidder [K], formand for Dansk Professionelt Bokseforbund. Ved
apotekets bagindgang henter [K] store mængder af stoffet Adrenalin, et
stof der normalt bruges ved hjertestop.
Der er intet, der tyder på og ingen dokumentation
for, at professionelle boksere er blevet dopet med Adrenalin. [K] forklarer,
at stoffet bruges til at lukke blødninger, og at han på skift
indkøber Adrenalinen i boksernes navne, men hans indkøb er
interessant på en helt anden måde.
[K] er læge, og selvom han hverken praktiserer mere
eller er læge ved boksestævnerne, skaffer han idrætsfolk
lægemidler.
Lægerne er blevet en uundværlig del af
sportens verden, hvor raske idrætsfolk bruger medicin fremstillet til
syge mennesker.
Doping er en epidemi, og der er allerede mange
døde.
(Tekst på skærmen:)
DOPINGLÆGERNE
En lang række dødsfald i sportens verden er
gennem årene sat i forbindelse med doping. Det videnskabelige
Læs alt
tidsskrift "Sportsmedicin" har fortalt om en dødsepidemi blandt
idrætsfolk i Europa. En videnskabelig undersøgelse i Sverige
viser, at 34 svenske idrætsfolk er døde som følge af
bivirkningerne ved doping.
Misbruget og dødsfaldene starter blandt
cykelrytterne i 50erne og 60erne med amfetamin "
Herefter omhandlede udsendelsen muligt dopingmisbrug
blandt idrætsfolk som cykelryttere, styrkeløftere, kajakroere,
fodboldspillere, alt sammen navnlig i Italien. Programmet satte samtidig
fokus på det arbejde, nogle læger ved Universitetet i Ferrara
havde udført med cykelryttere.
Hverken klagerens navn eller boksesporten blev nævnt
senere i udsendelsen.
Klageren har anført, at det er i strid med god
presseskik, at klagerens navn blev nævnt i et program, som TV 2 selv
havde valgt at kalde "Dopinglægerne".
Klageren har i den forbindelse anført, at
udsendelsen hos seerne vil efterlade den opfattelse, at klageren har gjort
sig skyldig i dopingvirksomhed. Der foreligger således en sigtelse mod
klageren for misbrug af stoffer, en sigtelse, der er så meget mere
alvorlig henset til, at klageren er læge og som, hvis den var sand,
ville bringe hans autorisation i fare.
Klageren har bestridt, at han på noget tidspunkt har
beskæftiget sig med nogen form for doping, og har anført, at det
ikke med rette kan blot antydes, at hans adfærd skulle have ført
til dødsfald.
Klageren har herudover anført, at der i udsendelsen
foretages ren manipulation med seerne, idet den bil, der vises i optakten til
udsendelsen, ikke er klagerens, og idet han ikke befinder sig i bilen.
TV 2 har i en udtalelse anført, at hovedtemaet i
programmet er, at dopingmisbrug er et stadig stigende problem, særlig i
den internationale elitesportsverden. Som en indledning hertil behandler
programmet lægers rolle i idrætten generelt, idet det beskriver,
at læger er blevet særdeles synlige i sportens verden.
TV 2 har videre anført, at det præciseres i
udsendelsen, at klageren ikke har medvirket til doping, og der oplyses om
baggrunden for klagerens ordination af adrenalin til bokserne.
TV 2 har herudover anført, at eksemplet med
klageren nævnes, fordi han fremskaffer adrenalin til boksere, uanset at
han ikke praktiserer som læge og dermed fungerer som boksernes egen
læge, og uanset at han ikke optræder som stævnelæge
ved boksestævnerne. Eksemplet nævnes således for at
illustrere, at også andre læger end de, som er
idrætsudøvernes egentlige læger, ordinerer den
nødvendige medicin, hvorved læger spiller en stadig
større rolle i idrættens verden, hvilket det er relevant at
skabe debat om.
TV 2 har afvist, at det fremstår, som om klageren
har medvirket til doping.
TV 2 har vedrørende billeddækningen af
optakten anført, at det klart fremgik, at der var tale om en
rekonstruktion. TV 2 har imidlertid erkendt, at det burde være
fremgået med en tekst, at det var en rekonstruktion, og TV 2 har
beklaget, at det ikke var tilfældet.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker, at det ikke fremgik af
udsendelsens optakt, at der var tale om en konstrueret begivenhed.
Tværtimod måtte seerne få den klare opfattelse, at der var
tale om autentiske billeder af klageren på vej til et apotek tilmed i
et fordækt ærinde, idet det var apotekets bagindgang, der blev
anvendt. Da der rent faktisk var tale om en fiktion, finder nævnet, at
indslaget på dette punkt er i strid med god presseskik.
Pressenævnet finder videre, at udsendelsens optakt
ikke havde dækning i udsendelsens øvrige indhold. Klageren blev
alene omtalt i optakten, men hverken han, det professionelle bokseforbund
eller boksesporten blev nævnt i den øvrige del af
udsendelsen.
Nævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik af TV
2.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af TV 2
at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
Pressenævnet har udtalt kritik af en udsendelse
bragt i TV 2 den 22. juni 1999. Udsendelsen havde titlen
"Dopinglægerne" og omhandlede muligt dopingmisbrug blandt
idrætsfolk som cykelryttere, styrkeløftere, kajakroere,
fodboldspillere, alt sammen navnlig i Italien. Programmet satte samtidig
fokus på det arbejde, nogle læger ved Universitetet i Ferrara
havde udført med cykelryttere.
I optakten til udsendelsen blev formanden for Dansk
Professionelt Bokseforbund, læge [K], omtalt. Hverken hans navn eller
boksesporten blev nævnt senere i udsendelsen. [K] har klaget til
Pressenævnet over udsendelsen.
Pressenævnet har i anledning af klagen
bemærket, at det ikke fremgik af udsendelsens optakt, at der var tale
om en konstrueret begivenhed. Tværtimod måtte seerne få den
klare opfattelse, at der var tale om autentiske billeder af klageren på
vej til et apotek tilmed i et fordækt ærinde, idet det var
apotekets bagindgang, der blev anvendt. Da der rent faktisk var tale om en
fiktion, finder nævnet, at indslaget på dette punkt er i strid
med god presseskik.
Pressenævnet finder videre, at udsendelsens optakt
ikke havde dækning i udsendelsens øvrige indhold. Klageren blev
alene omtalt i optakten, men hverken han, det professionelle bokseforbund
eller boksesporten blev nævnt i den øvrige del af
udsendelsen.
Nævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik af TV
2.
København, den 22. september 1999.
Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og
Ole Askvig."
Afsagt den 22. september 1999.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/1995 Retsinformation · 1. juni 1999
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-480 Retsinformation · 27. april 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 82/1999 Retsinformation · 3. september 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-280 Retsinformation · 3. maj 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-578 Retsinformation · 4. december 2007