Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 43/1997

KEN nr 9390 af 29/05/1997Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

43/1997

Forsvarskommandoen har ved Kammeradvokaten ved advokat K.

Hagel-Sørensen klaget til Pressenævnet over en reportage bragt i

Ekstra Bladet den 28. februar og den 1. og 3. marts 1997, idet

Forsvarskommandoen finder, at reportagen er i strid med god presseskik.

Den 28. februar 1997 bragte bladets spiseseddel et

portræt af tidligere forsvarschef, admiral Hans Jørgen Garde

med følgende tekst "Hemmelige papirer afslører forsvarschef" og

"HAN SENDTE NI I DØDEN".

Bladets forside samme dag bragte samme portræt og

samme tekst.

Bladet bragte over side 6 og 7 en reportage om ulykken ved

Vagar Lufthavn på Færøerne den 3. august 1996.

Reportagen bestod af en artikel med to store overskrifter

samt en rubrik med navnene på de omkomne. I rubrikken anføres

videre:

"...

Flyvehavarikommissionen - under ledelsen af

oberstløjtnant N.J. Hansen - har indtil nu kun fremlagt en helt

foreløbig rapport om flystyrtet.

Den siger alene, at det ikke kan udelukkes, at ulykken

skyldes vejr- og vindforholdene.

En endelig rapport ventes tidligst engang i

foråret."

Reportagen blev illustreret af et stort billede fra

mindehøjtideligheden på Flådestation Holmen, et billede af

nogle af vragdelene af flyet samt et portræt af Hans Jørgen

Garde. Portrættet blev ledsaget af følgende billedtekst:

"Forsvarschef Hans Jørgen Garde lagde flere

Læs alt

gange pres på chefpilot C.E. Jørgensen for at få ham til

at flyve mod Færøerne. Garde og hans kone blev selv ofre for

beslutningen."

Artiklen havde følgende store overskrift:

"FORSVARSCHEF PRESSEDE PILOTEN" og følgende brødtekst:

"Færø-ulykken med ni dødsofre kunne være

undgået, hvis Hans Jørgen Garde havde lyttet til advarslerne

mod at flyve". Følgende overskrift var placeret under billedet af

vragdelene: " GARDES FATALE ORDRE: FLYV".

I artiklen hed det:

"Afdøde forsvarschef Hans Jørgen Garde,

fru Anne Garde og de syv øvrige ombordværende på det

Gulfstream C-130 jetfly, der 3. august sidste år forulykkede ved Vagar

Lufthavn på Færøerne, kunne alle have været i live i

dag, hvis forsvarschefen havde lyttet til chefpilotens utvetydige advarsler

mod at flyve mod Færøerne.

Det fremgår af hidtil hemmeligholdte dokumenter fra

Forsvarskommandoen og Flyvertaktisk Kommando, som er kommet i Ekstra Bladets

besiddelse.

De nye oplysninger fremgår blandt andet af et

dokument udfærdiget af det danske forsvars forbindelsesofficer på

Island, oberstløjtnant Ole V. Friederich.

...

FRARÅDER KRAFTIGT

Friederich oplyser, at forsvarschefen er ankommet til

Reykjaviks indenrigslufthavn 2. august fra Mestersvig i Grønland med

et islandsk fly.

DAF 330-Gulfstreamflyet ankommer fra Værløse

til Keflavik 3. august kl. 8.24. Forsvarschefen og hans stab skal efter

planen flyve videre med dette fly til Færøerne samme

formiddag.

09.02 møder forsvarschefen og forbindelsesofficer

Friederich chefen for Islands væbnede styrker hos det der svarer til

den islandske forsvarskommando.

Her modtager Friederich kl. 09.05 en seddel med besked

fra chefpiloten på det nyligt landede Gulfstreamfly C.E.

Jørgensen.

Beskeden lyder, at Friederich "snarest muligt" må

kontakte ham.

Friederich kontakter straks chefpiloten. Denne meddeler

Friederich og vi citerer:

"(...) LFC (Chefpiloten, red.) meddeler, at han er

stærkt bekymret for vejrsituationen på Færøerne. Han

oplyser, at sigten er meget dårlig: 100' og 400 m samt turbulens og, at

de var ved at vende banen på Vagar på grund af vindskift, hvilket

sandsynligvis ville give en meget urolig indflyvning. En indflyvning, som han

ikke ønskede at udsætte fru Garde for, hvis man i det hele

taget fik sigt nok. Forespurgt om hvordan han vurdere chancerne for at komme

til Færøerne senere i dag, svarede han: "Mindre end 5%

(...)"."

Friederich og chefpiloten bliver enige om straks at

informere forsvarschefen. De er også enige om at spørge

forsvarschef Garde, om han ønsker udarbejdet "en ny flightplan

direkte til Værløse".

09.20 beslutter forsvarschefen at udsætte

afgørelsen "til vi har fået fornyede vejrinformationer dels fra

Keflaviks vejrtjeneste center, dels fra Vagar".

Forsvarschefen ønsker ikke udarbejdet en flyplan

for flyvning direkte mod Danmark (Værløse).

09.30 beslutter forsvarschefen, at der flyves mod

Færøerne ad den planlagte rute, men at Færøernes

Kommando informeres om, at "besøget sandsynligvis må aflyses,

men at de øvrige implicerede myndigheder (Rigsombudsmanden m.v.)

først informeres, når endelig bekræftelse er modtaget fra

DAF 330 i luften over Færøerne.

Det vil sige, at forsvarschefen beslutter, at flyet

afgår som planlagt mod Færøerne. Trods advarslen fra

chefpiloten - og indirekte også fra Ole Friederich.

Havde forsvarschefen i stedet valgt at følge

forslaget om at flyve direkte til Værløse, ville flyet - alt

andet lige - ikke være forulykket.

HÅBER TIL DET SIDSTE

Trods ordren om at flyve mod Færøerne er

forsvarschefen dog fuldt på det rene med, at det "i luften over

Færøerne" alligevel kan vise sig umuligt at lande i Vagar. Men

han håber til det sidste, at landing viser sig mulig. Derfor

ønsker han kun, at Færøernes Kommando varskos om en mulig

aflysning.

09.50 kører Friederich, forsvarschef Garde og

chefen for Islands væbnede styrker til Keflaviks vejrtjenestecenter. De

modtager en ny vejrbriefing og får forevist nye vejrkort.

DISKUSSIONER MED PILOTEN

Forsvarschefen fastholder, at der skal flyves mod

Færøerne for om muligt at lande i Vagar.

Det fører til en diskussion mellem forsvarschefen

og chefpilot, kaptajn C.E. Jørgensen.

Chefpiloten gentager - ifølge Friederichs rapport

- "ubehaget for passagerne ved turbulent indflyvning".

Forsvarschef Garde svarer, at "der ikke

nødvendigvis skal tages særligt hensyn til passagerne i den

anledning, hvis forholdene i øvrigt muliggjorde en landing".

Garde overhører dermed advarsel nummer to.

Kl. 10.00 "briefes mellem FC (Forsvarschefen) og LFC

(Chefpiloten) uden for flyet".

BESLUTNINGEN

Efter et par minutter inddrages Friederich og chefen for

Islands væbnede styrker i briefingen.

Herefter træffes den skæbnesvangre beslutning,

som chefpiloten har advaret stærkt imod:

"(...) det besluttes at flyve via Færøerne

for at se på situationen og afgøre, om evt. landing kan findes

sted."

Kl. 10.29 sætter DAF 330 kurs mod

Færøerne.

Kl. ca. 11.45 havarerer flyet fire-fem km ud for Vagar.

Flyet knuses mod en klippevæg.

ALLE UTRYGGE

Endnu et dokument, som også er tilgået

Flyvehavarikommissionen, forstærker billedet af en forsvarschef, der

kræver flyvning mod Færøerne. Trods advarsler fra

besætningen.

Et vidne, som var med om bord på det havarerede

Gulfstreamfly på flyvningen mod Keflavik fra Værløse, men

som "stod af i Keflavik for at flyve videre mod Søndre

Strømfjord afhøres på Flyvestation Værløse i

august sidste år.

Han udtaler bl.a.:

"(...) Flyet var i orden og vi talte om vejret på

Vagar. Det var ikke så godt og de regnede ikke med at det var muligt at

lande på Vagar". (Sagt under flyvningen fra Værløse til

Keflavik).

"(...) Stemningen var i hele besætningen for at

flyve direkte til Danmark". (Refererer til stemningen i Keflavik umiddelbart

inden flyvningen mod Færøerne).

Vidnets navn er fjernet i Ekstra Bladets kopi af

afhøringsrapporten.

Det skal understreges, at selve havariårsagen endnu

er ukendt.

En foreløbig rapport fra havarikommissionen fra

august 1996 konkluderer, at "det ikke kan udelukkes, at turbulens/Wind Shear

kan have været medvirkende årsag til havariet".

Efter Ekstra Bladets oplysninger skal det fortsat

være kommissionens opfattelse.

DE AFGØRENDE FEM MINUTTER

Havarikommissionen har ikke ønsket at oplyse

indholdet af den båndoptagelse, som findes i den ene af de to "sorte

bokse", som overlevede flystyrtet. Den såkaldte Cockpit Voice

Recorder.

Men Ekstra Bladet er vidende om, at den indeholder

optagelser fra de sidste 4 minutter og 50 sekunder før flyet flyver

direkte ind i en klippevæg.

Ekstra Bladets materiale viser, at flybesætningen

havde til hensigt at lande på Vagar.

Materialet viser derimod ikke, om det er forsvarschefen,

der igen lægger pres på besætningen. Eller om

besætningen selv har besluttet at lande i Vagar. F.eks. på grund

af en kende bedrede vejrforhold.

Vi ved blot, at noget gik helt galt under indflyvningen

til Vagar.

Og vi ved at det aldrig ville være sket, hvis

forsvarschefen havde lyttet til chefpilotens og besætningens advarsler

mod i det hele taget at flyve mod Færøerne.

Hverken Flyvehavarikommissionen eller Forsvarskommandoen

har ønsket at medvirke i denne artikel."

Hans Jørgen Gardes efterfølger,

forsvarschef, General Christian Hvidt, tog den 28. februar 1997 over for

bladet på det kraftigste afstand fra bladets behandling af sagen.

Forsvarschefen anførte herunder, at Forsvarets Flyvehavarikommission

endnu ikke er færdig med sit arbejde og derfor ikke kan fremlægge

konklusioner vedrørende havariet. Det forhold, at bladet desuagtet

konkluderede, at admiral Hans Garde sendte ni personer i døden, er

derfor både krænkende og ukorrekte.

Bladet bragte den 1. marts 1997 endnu en artikel, på

ny illustreret med billedet fra mindehøjtideligheden på Holmen.

Denne gang med overskriften: "DE SIDSTE HÆSLIGE MINUTTER". Artiklen var

videre illustreret af portrættet af Hans Jørgen Garde med

følgende billedtekst: "Forsvarschef Hans Jørgen Garde ville

gennemføre turen".

I tilknytning til denne artikel bragte bladet

følgende tekst, der var indrammet:

"FORSIDE VAR FOR SKRAP

"Han sendte ni i døden", lød en overskrift

på forsiden af Ekstra Bladet i går. Forsvarschef Christian

Hvidt har protesteret imod formuleringen.

General Hvidt har ret. Formuleringen var for skrap.

Rubrikken henviste til en artikel om flyulykken ved Vagar

Lufthavn på Færøerne, som kostede ni mennesker livet, da

flyet blev knust mod en klippevæg 3. august 1996.

Dokumenter, som Ekstra Bladet har rekvireret,

afslører, at daværende forsvarschef Hans Jørgen Garde,

som var om bord i flyet, pressede chefpilot C. E. Jørgensen til at

flyve fra Reykjavik til Færøerne, selv om chefpiloten udtrykte

stærk bekymring over det urolige vejr og den ringe sigtbarhed.

Forsvarskommandoens presseofficer, major Torben

Schackinger, siger til Ekstra Bladet, at artiklens oplysninger er korrekte,

hvorfor han ikke har kommentarer hertil.

Men der foreligger ikke oplysninger om, at forsvarschef

Garde også tvang chefpiloten til at lande, da flyet var

nået til Færøerne - med mulighed for at vende om.

Redaktionen beklager derfor den anklagende overskrift

på forsiden."

Sagen behandledes endvidere i bladet den 3. marts 1997 i

en artikel med overskriften: "FORSVARSCHEF OG 1. PILOT VAR UENIGE". Heri hed

det bl.a.:

"Forsvarschef Hans Jørgen Garde og 1.-piloten

på det Gulfstream-fly, der forulykkede på Færøerne

3. august sidste år, var uenige i timerne op til den fatale flyvning,

som kostede Garde selv og otte andre livet.

...

Havarikommissionens endelige rapport om det tragiske

flystyrt ventes først til april, oplyser Forsvarskommandoen.

Indtil den foreligger vil Forsvarskommandoen ikke

kommentere sagen. Heller ikke Ekstra Bladets afsløring fredag om, at

chefpilot C.E. Jørgensen flere gange forsøgte at undgå

flyvningen fra Keflavik mod Færøerne. Han foreslog i stedet, at

man fløj direkte til Værløse i Danmark.

Men forsvarschef Hans Jørgen Garde afviste

forslaget. Han ønskede, at man fløj mod Færøerne -

og først i luftrummet over Færøerne besluttede sig for om

landing var mulig eller ej.

..."

Klageren har fremlagt kopi af to rapporter udarbejdet af

oberstløjtnant Ole Friederich dateret henholdsvis 8. august 1996 og

den 3. marts 1997.

Klageren har anført, at Forsvarskommandoen har en

retlig interesse i sagen, fordi det er rimeligt ikke at pålægge

Gardes døtre samt efterladte efter de øvrige omkomne ubehaget

ved at søge en anstændig behandling fra bladets side.

Klageren har videre anført, at forsvarskommandoen

er berørt af sagen, fordi bladets omtale efterlod det indtryk, at de

forulykkede medarbejdere blev sendt i døden af forsvarets

øverste chef.

Klageren har endelig anført, at

offentligheden har interesse i at kende forløbet omkring flystyrtet

på Færøerne, at havarikommissionen endnu ikke har

færdiggjort sit arbejde, og derfor heller ikke har truffet nogen

konklusioner, at der er givet aktindsigt i det meget omfattende

materiale til flere medier, at Jyllands-Posten den 12. februar 1997

bragte en artikel baseret på det samme materiale som Ekstra Bladets

artikel af 28. februar 1997, og at Hans Jørgen Garde

ifølge det materiale, bladet havde modtaget, alene tog stilling til

fru Gardes komfort og ikke til spørgsmålet om passagerernes og

besætningens sikkerhed.

Klageren har gjort gældende, at overskrifterne til

artiklen den 28. februar 1997 ikke havde rimelig sammenhæng med den

egentlige artikel. Artiklens mellemrubrikker var endvidere udtryk for

spekulation, der ikke havde dækning i bladets baggrundsviden.

Klageren har videre gjort gældende, at den

berigtigelse, bladet bragte den 1. marts 1997, var ganske

utilstrækkelig.

Klageren har i den forbindelse henvist til, at bladet har

en særlig forpligtelse til at kontrollere oplysninger, der kan virke

krænkende eller agtelsesforringende. Klageren har videre anført,

at det er uacceptabelt, at bladet først bragte en sensationel

opsætning af en sigtelse mod Hans Jørgen Garde og derefter

bragte et beskedent dementi, samtidig med at bladets historie

videreudvikledes.

Klageren har endelig gjort gældende, at artiklen i

strid med sandheden fremkaldte det indtryk, at bladet var kommet i besiddelse

af fortrolige oplysninger, og at bladet kunne afsløre noget, dvs.

noget som nogen havde forsøgt at holde skjult, og som var

"lækket" til bladet. Det forholdt sig derimod således, at bladets

oplysninger stammede fra dokumenter, bladet havde fået på

grundlag af en begæring om aktindsigt.

Bladet har i en udtalelse anført, at hensynet til

offentlighedens interesse i at kende forløbet omkring det tragiske

fly-havari på Færøerne må veje tungere end hensynet

til mindet om forsvarschef Hans Jørgen Gardes

dømmekraft.

Bladet har anført, at det fremgår af

materialet, at det var forsvarschef Garde, der tog beslutning om, at der

uanset chefpilotens betænkeligheder skulle flyves mod

Færøerne. Det kan ikke overraske, at førstepiloten

bøjede sig for forsvarschefen.

Bladet har videre anført, at bladet har givet

klageren ret i, at formuleringen af forsiden og spisesedlen den 28. februar

1997 var for skrap, og at overskriften derfor blev beklaget over for klageren

den 28/2-97 og i bladet den 1. marts 1997.

Bladet har gjort gældende, at artiklerne holdt sig

inden for god presseskiks rammer, bortset fra overskriften, der gik for vidt.

Det ligger imidlertid uden for sædvane at berigtige den samme fejl to

gange.

Bladet har vedrørende klagen over udtrykket

"hemmelige papirer" anført, at dokumenterne ikke tidligere var blevet

offentliggjort, skønt det måtte være åbenbart, at

pressen havde en oplagt interesse i at informere grundigst muligt om en

ulykke af dette omfang, men at dokumenterne først blev frigivet, da

bladet anmodede om aktindsigt.

Bladet har endelig anført, at den nuværende

forsvarschef blev gjort bekendt med indholdet af bladets beklagelse i

så god tid inden deadline, at han havde rig anledning til at reagere,

hvis han ønskede den ændret.

Klageren har til det sidstnævnte anført, at

indholdet af bladets beklagelse blev sendt til et ikke-bemandet

faxanlæg i Forsvarskommandoen, og at der derfor ikke forelå nogen

reaktionsmulighed.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Jørgen Nørgaard, Bo Maltesen, Ulrik Holmstrup og

Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker, at Forsvarskommandoen

har retlig interesse i klagen, allerede fordi artiklen omtaler "hemmelige

papirer" fra klageren.

Pressenævnet konstaterer, at parterne er enige om,

at offentligheden har en klar interesse i at kende forløbet omkring

flystyrtet.

Pressenævnet finder vedrørende artiklen den

28. februar 1997, at artiklens oplysninger om forløbet forud for

flyvningen mod Færøerne i det væsentlige stemmer overens

med en rapport udfærdiget den 8. august 1996 af oberstløjtnant

Ole V. Friederich.

Pressenævnet finder imidlertid, at artiklens

overskrifter, mellemrubrikker og i særdeleshed forsiden og spisesedlen

den 28. februar 1997 bibragte læserne det indtryk, at Hans

Jørgen Garde var skyld i flystyrtet og de ni personers død.

Da der hverken i artiklen eller det til grund for denne liggende materiale

var dækning for denne opfattelse, har bladet overtrådt god

presseskik ved artiklen den 28. februar 1997, der blev fulgt op ved artiklen

den 3. marts 1997.

Pressenævnet bemærker, at den berigtigelse,

bladet bragte i notitsform den 1. marts 1997 - hvor det blev anført,

at forsiden den 28. februar 1997 var for skrap - på ingen måde

indeholdt en tilstrækkelig klar afstandtagen fra forsiden og

spisesedlen den 28. februar 1997.

Pressenævnet finder videre, at udtrykket "Hemmelige

papirer afslører Forsvarschef" og "Hidtil hemmeligholdte dokumenter

..., som er kommet i Ekstra Bladets besiddelse" ikke var dækkende

beskrivelser af dokumenter, der er udleveret efter reglerne om aktindsigt.

Bladet har også derfor overtrådt god presseskik.

Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik

af Ekstra Bladets behandling af sagen.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet

at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

Ekstra Bladet bragte den 28. februar 1997 på sin

spiseseddel og på bladets forside et portræt af tidligere

forsvarschef, admiral Hans Jørgen Garde med følgende

tekst

"Hemmelige papirer afslører forsvarschef" og "HAN

SENDTE NI I DØDEN".

Bladet bragte over s. 6 og 7 en reportage om ulykken ved

Vagar Lufthavn på Færøerne den 3. august 1996, hvor

forsvarschefen og otte andre personer blev dræbt.

Bladet bragte den 1. marts 1997 en notits, hvori bladet

erkendte, at forsiden den 28. februar 1997 var for skrap. Samtidig bragte

bladet en artikel om ulykken, og bladet bragte den 3. marts 1997 yderligere

en artikel om ulykken.

Forsvarskommandoen har klaget til Pressenævnet over

reportagen, idet Forsvarskommandoen finder, at god presseskik er

overtrådt, først og fremmest fordi artiklens overskrifter ikke

havde rimelig sammenhæng med artiklen, og dernæst fordi den

berigtigelse, bladet bragte den 1. marts 1997, var ganske

utilstrækkelig.

Pressenævnet udtaler i anledning af klagen:

Overskrifterne til artiklen den 28. februar 1997,

mellemrubrikker og i særdeleshed forsiden og spisesedlen bibragte

læserne det indtryk, at Hans Jørgen Garde var skyld i

flystyrtet og de ni personers død. Da der hverken i artiklen eller i

de rapporter, der lå til grund for artiklen, var dækning for

denne opfattelse, har bladet overtrådt god presseskik ved artiklen den

28. februar 1997, der blev fulgt op ved artiklen den 3. marts 1997.

Den berigtigelse, bladet bragte i notitsform den 1. marts

1997 - hvor det blev anført, at forsiden den 28. februar 1997 var for

skrap - indeholdt på ingen måde en tilstrækkelig klar

afstandtagen fra forsiden og spisesedlen den 28. februar 1997.

Udtrykket "Hemmelige papirer afslører Forsvarschef"

var ikke en dækkende beskrivelse af dokumenter, der er udleveret efter

reglerne om aktindsigt. Bladet har også derfor overtrådt god

presseskik.

Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik

af Ekstra Bladets behandling af sagen.

København, den 29. maj 1997.

Jørgen Nørgaard, Bo Maltesen, Ulrik

Holmstrup og Ole Askvig."

Afsagt den 29. maj 1997.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter