Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 43/1997
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
43/1997
Forsvarskommandoen har ved Kammeradvokaten ved advokat K.
Hagel-Sørensen klaget til Pressenævnet over en reportage bragt i
Ekstra Bladet den 28. februar og den 1. og 3. marts 1997, idet
Forsvarskommandoen finder, at reportagen er i strid med god presseskik.
Den 28. februar 1997 bragte bladets spiseseddel et
portræt af tidligere forsvarschef, admiral Hans Jørgen Garde
med følgende tekst "Hemmelige papirer afslører forsvarschef" og
"HAN SENDTE NI I DØDEN".
Bladets forside samme dag bragte samme portræt og
samme tekst.
Bladet bragte over side 6 og 7 en reportage om ulykken ved
Vagar Lufthavn på Færøerne den 3. august 1996.
Reportagen bestod af en artikel med to store overskrifter
samt en rubrik med navnene på de omkomne. I rubrikken anføres
videre:
"...
Flyvehavarikommissionen - under ledelsen af
oberstløjtnant N.J. Hansen - har indtil nu kun fremlagt en helt
foreløbig rapport om flystyrtet.
Den siger alene, at det ikke kan udelukkes, at ulykken
skyldes vejr- og vindforholdene.
En endelig rapport ventes tidligst engang i
foråret."
Reportagen blev illustreret af et stort billede fra
mindehøjtideligheden på Flådestation Holmen, et billede af
nogle af vragdelene af flyet samt et portræt af Hans Jørgen
Garde. Portrættet blev ledsaget af følgende billedtekst:
"Forsvarschef Hans Jørgen Garde lagde flere
Læs alt
gange pres på chefpilot C.E. Jørgensen for at få ham til
at flyve mod Færøerne. Garde og hans kone blev selv ofre for
beslutningen."
Artiklen havde følgende store overskrift:
"FORSVARSCHEF PRESSEDE PILOTEN" og følgende brødtekst:
"Færø-ulykken med ni dødsofre kunne være
undgået, hvis Hans Jørgen Garde havde lyttet til advarslerne
mod at flyve". Følgende overskrift var placeret under billedet af
vragdelene: " GARDES FATALE ORDRE: FLYV".
I artiklen hed det:
"Afdøde forsvarschef Hans Jørgen Garde,
fru Anne Garde og de syv øvrige ombordværende på det
Gulfstream C-130 jetfly, der 3. august sidste år forulykkede ved Vagar
Lufthavn på Færøerne, kunne alle have været i live i
dag, hvis forsvarschefen havde lyttet til chefpilotens utvetydige advarsler
mod at flyve mod Færøerne.
Det fremgår af hidtil hemmeligholdte dokumenter fra
Forsvarskommandoen og Flyvertaktisk Kommando, som er kommet i Ekstra Bladets
besiddelse.
De nye oplysninger fremgår blandt andet af et
dokument udfærdiget af det danske forsvars forbindelsesofficer på
Island, oberstløjtnant Ole V. Friederich.
...
FRARÅDER KRAFTIGT
Friederich oplyser, at forsvarschefen er ankommet til
Reykjaviks indenrigslufthavn 2. august fra Mestersvig i Grønland med
et islandsk fly.
DAF 330-Gulfstreamflyet ankommer fra Værløse
til Keflavik 3. august kl. 8.24. Forsvarschefen og hans stab skal efter
planen flyve videre med dette fly til Færøerne samme
formiddag.
09.02 møder forsvarschefen og forbindelsesofficer
Friederich chefen for Islands væbnede styrker hos det der svarer til
den islandske forsvarskommando.
Her modtager Friederich kl. 09.05 en seddel med besked
fra chefpiloten på det nyligt landede Gulfstreamfly C.E.
Jørgensen.
Beskeden lyder, at Friederich "snarest muligt" må
kontakte ham.
Friederich kontakter straks chefpiloten. Denne meddeler
Friederich og vi citerer:
"(...) LFC (Chefpiloten, red.) meddeler, at han er
stærkt bekymret for vejrsituationen på Færøerne. Han
oplyser, at sigten er meget dårlig: 100' og 400 m samt turbulens og, at
de var ved at vende banen på Vagar på grund af vindskift, hvilket
sandsynligvis ville give en meget urolig indflyvning. En indflyvning, som han
ikke ønskede at udsætte fru Garde for, hvis man i det hele
taget fik sigt nok. Forespurgt om hvordan han vurdere chancerne for at komme
til Færøerne senere i dag, svarede han: "Mindre end 5%
(...)"."
Friederich og chefpiloten bliver enige om straks at
informere forsvarschefen. De er også enige om at spørge
forsvarschef Garde, om han ønsker udarbejdet "en ny flightplan
direkte til Værløse".
09.20 beslutter forsvarschefen at udsætte
afgørelsen "til vi har fået fornyede vejrinformationer dels fra
Keflaviks vejrtjeneste center, dels fra Vagar".
Forsvarschefen ønsker ikke udarbejdet en flyplan
for flyvning direkte mod Danmark (Værløse).
09.30 beslutter forsvarschefen, at der flyves mod
Færøerne ad den planlagte rute, men at Færøernes
Kommando informeres om, at "besøget sandsynligvis må aflyses,
men at de øvrige implicerede myndigheder (Rigsombudsmanden m.v.)
først informeres, når endelig bekræftelse er modtaget fra
DAF 330 i luften over Færøerne.
Det vil sige, at forsvarschefen beslutter, at flyet
afgår som planlagt mod Færøerne. Trods advarslen fra
chefpiloten - og indirekte også fra Ole Friederich.
Havde forsvarschefen i stedet valgt at følge
forslaget om at flyve direkte til Værløse, ville flyet - alt
andet lige - ikke være forulykket.
HÅBER TIL DET SIDSTE
Trods ordren om at flyve mod Færøerne er
forsvarschefen dog fuldt på det rene med, at det "i luften over
Færøerne" alligevel kan vise sig umuligt at lande i Vagar. Men
han håber til det sidste, at landing viser sig mulig. Derfor
ønsker han kun, at Færøernes Kommando varskos om en mulig
aflysning.
09.50 kører Friederich, forsvarschef Garde og
chefen for Islands væbnede styrker til Keflaviks vejrtjenestecenter. De
modtager en ny vejrbriefing og får forevist nye vejrkort.
DISKUSSIONER MED PILOTEN
Forsvarschefen fastholder, at der skal flyves mod
Færøerne for om muligt at lande i Vagar.
Det fører til en diskussion mellem forsvarschefen
og chefpilot, kaptajn C.E. Jørgensen.
Chefpiloten gentager - ifølge Friederichs rapport
- "ubehaget for passagerne ved turbulent indflyvning".
Forsvarschef Garde svarer, at "der ikke
nødvendigvis skal tages særligt hensyn til passagerne i den
anledning, hvis forholdene i øvrigt muliggjorde en landing".
Garde overhører dermed advarsel nummer to.
Kl. 10.00 "briefes mellem FC (Forsvarschefen) og LFC
(Chefpiloten) uden for flyet".
BESLUTNINGEN
Efter et par minutter inddrages Friederich og chefen for
Islands væbnede styrker i briefingen.
Herefter træffes den skæbnesvangre beslutning,
som chefpiloten har advaret stærkt imod:
"(...) det besluttes at flyve via Færøerne
for at se på situationen og afgøre, om evt. landing kan findes
sted."
Kl. 10.29 sætter DAF 330 kurs mod
Færøerne.
Kl. ca. 11.45 havarerer flyet fire-fem km ud for Vagar.
Flyet knuses mod en klippevæg.
ALLE UTRYGGE
Endnu et dokument, som også er tilgået
Flyvehavarikommissionen, forstærker billedet af en forsvarschef, der
kræver flyvning mod Færøerne. Trods advarsler fra
besætningen.
Et vidne, som var med om bord på det havarerede
Gulfstreamfly på flyvningen mod Keflavik fra Værløse, men
som "stod af i Keflavik for at flyve videre mod Søndre
Strømfjord afhøres på Flyvestation Værløse i
august sidste år.
Han udtaler bl.a.:
"(...) Flyet var i orden og vi talte om vejret på
Vagar. Det var ikke så godt og de regnede ikke med at det var muligt at
lande på Vagar". (Sagt under flyvningen fra Værløse til
Keflavik).
"(...) Stemningen var i hele besætningen for at
flyve direkte til Danmark". (Refererer til stemningen i Keflavik umiddelbart
inden flyvningen mod Færøerne).
Vidnets navn er fjernet i Ekstra Bladets kopi af
afhøringsrapporten.
Det skal understreges, at selve havariårsagen endnu
er ukendt.
En foreløbig rapport fra havarikommissionen fra
august 1996 konkluderer, at "det ikke kan udelukkes, at turbulens/Wind Shear
kan have været medvirkende årsag til havariet".
Efter Ekstra Bladets oplysninger skal det fortsat
være kommissionens opfattelse.
DE AFGØRENDE FEM MINUTTER
Havarikommissionen har ikke ønsket at oplyse
indholdet af den båndoptagelse, som findes i den ene af de to "sorte
bokse", som overlevede flystyrtet. Den såkaldte Cockpit Voice
Recorder.
Men Ekstra Bladet er vidende om, at den indeholder
optagelser fra de sidste 4 minutter og 50 sekunder før flyet flyver
direkte ind i en klippevæg.
Ekstra Bladets materiale viser, at flybesætningen
havde til hensigt at lande på Vagar.
Materialet viser derimod ikke, om det er forsvarschefen,
der igen lægger pres på besætningen. Eller om
besætningen selv har besluttet at lande i Vagar. F.eks. på grund
af en kende bedrede vejrforhold.
Vi ved blot, at noget gik helt galt under indflyvningen
til Vagar.
Og vi ved at det aldrig ville være sket, hvis
forsvarschefen havde lyttet til chefpilotens og besætningens advarsler
mod i det hele taget at flyve mod Færøerne.
Hverken Flyvehavarikommissionen eller Forsvarskommandoen
har ønsket at medvirke i denne artikel."
Hans Jørgen Gardes efterfølger,
forsvarschef, General Christian Hvidt, tog den 28. februar 1997 over for
bladet på det kraftigste afstand fra bladets behandling af sagen.
Forsvarschefen anførte herunder, at Forsvarets Flyvehavarikommission
endnu ikke er færdig med sit arbejde og derfor ikke kan fremlægge
konklusioner vedrørende havariet. Det forhold, at bladet desuagtet
konkluderede, at admiral Hans Garde sendte ni personer i døden, er
derfor både krænkende og ukorrekte.
Bladet bragte den 1. marts 1997 endnu en artikel, på
ny illustreret med billedet fra mindehøjtideligheden på Holmen.
Denne gang med overskriften: "DE SIDSTE HÆSLIGE MINUTTER". Artiklen var
videre illustreret af portrættet af Hans Jørgen Garde med
følgende billedtekst: "Forsvarschef Hans Jørgen Garde ville
gennemføre turen".
I tilknytning til denne artikel bragte bladet
følgende tekst, der var indrammet:
"FORSIDE VAR FOR SKRAP
"Han sendte ni i døden", lød en overskrift
på forsiden af Ekstra Bladet i går. Forsvarschef Christian
Hvidt har protesteret imod formuleringen.
General Hvidt har ret. Formuleringen var for skrap.
Rubrikken henviste til en artikel om flyulykken ved Vagar
Lufthavn på Færøerne, som kostede ni mennesker livet, da
flyet blev knust mod en klippevæg 3. august 1996.
Dokumenter, som Ekstra Bladet har rekvireret,
afslører, at daværende forsvarschef Hans Jørgen Garde,
som var om bord i flyet, pressede chefpilot C. E. Jørgensen til at
flyve fra Reykjavik til Færøerne, selv om chefpiloten udtrykte
stærk bekymring over det urolige vejr og den ringe sigtbarhed.
Forsvarskommandoens presseofficer, major Torben
Schackinger, siger til Ekstra Bladet, at artiklens oplysninger er korrekte,
hvorfor han ikke har kommentarer hertil.
Men der foreligger ikke oplysninger om, at forsvarschef
Garde også tvang chefpiloten til at lande, da flyet var
nået til Færøerne - med mulighed for at vende om.
Redaktionen beklager derfor den anklagende overskrift
på forsiden."
Sagen behandledes endvidere i bladet den 3. marts 1997 i
en artikel med overskriften: "FORSVARSCHEF OG 1. PILOT VAR UENIGE". Heri hed
det bl.a.:
"Forsvarschef Hans Jørgen Garde og 1.-piloten
på det Gulfstream-fly, der forulykkede på Færøerne
3. august sidste år, var uenige i timerne op til den fatale flyvning,
som kostede Garde selv og otte andre livet.
...
Havarikommissionens endelige rapport om det tragiske
flystyrt ventes først til april, oplyser Forsvarskommandoen.
Indtil den foreligger vil Forsvarskommandoen ikke
kommentere sagen. Heller ikke Ekstra Bladets afsløring fredag om, at
chefpilot C.E. Jørgensen flere gange forsøgte at undgå
flyvningen fra Keflavik mod Færøerne. Han foreslog i stedet, at
man fløj direkte til Værløse i Danmark.
Men forsvarschef Hans Jørgen Garde afviste
forslaget. Han ønskede, at man fløj mod Færøerne -
og først i luftrummet over Færøerne besluttede sig for om
landing var mulig eller ej.
..."
Klageren har fremlagt kopi af to rapporter udarbejdet af
oberstløjtnant Ole Friederich dateret henholdsvis 8. august 1996 og
den 3. marts 1997.
Klageren har anført, at Forsvarskommandoen har en
retlig interesse i sagen, fordi det er rimeligt ikke at pålægge
Gardes døtre samt efterladte efter de øvrige omkomne ubehaget
ved at søge en anstændig behandling fra bladets side.
Klageren har videre anført, at forsvarskommandoen
er berørt af sagen, fordi bladets omtale efterlod det indtryk, at de
forulykkede medarbejdere blev sendt i døden af forsvarets
øverste chef.
Klageren har endelig anført, at
offentligheden har interesse i at kende forløbet omkring flystyrtet
på Færøerne, at havarikommissionen endnu ikke har
færdiggjort sit arbejde, og derfor heller ikke har truffet nogen
konklusioner, at der er givet aktindsigt i det meget omfattende
materiale til flere medier, at Jyllands-Posten den 12. februar 1997
bragte en artikel baseret på det samme materiale som Ekstra Bladets
artikel af 28. februar 1997, og at Hans Jørgen Garde
ifølge det materiale, bladet havde modtaget, alene tog stilling til
fru Gardes komfort og ikke til spørgsmålet om passagerernes og
besætningens sikkerhed.
Klageren har gjort gældende, at overskrifterne til
artiklen den 28. februar 1997 ikke havde rimelig sammenhæng med den
egentlige artikel. Artiklens mellemrubrikker var endvidere udtryk for
spekulation, der ikke havde dækning i bladets baggrundsviden.
Klageren har videre gjort gældende, at den
berigtigelse, bladet bragte den 1. marts 1997, var ganske
utilstrækkelig.
Klageren har i den forbindelse henvist til, at bladet har
en særlig forpligtelse til at kontrollere oplysninger, der kan virke
krænkende eller agtelsesforringende. Klageren har videre anført,
at det er uacceptabelt, at bladet først bragte en sensationel
opsætning af en sigtelse mod Hans Jørgen Garde og derefter
bragte et beskedent dementi, samtidig med at bladets historie
videreudvikledes.
Klageren har endelig gjort gældende, at artiklen i
strid med sandheden fremkaldte det indtryk, at bladet var kommet i besiddelse
af fortrolige oplysninger, og at bladet kunne afsløre noget, dvs.
noget som nogen havde forsøgt at holde skjult, og som var
"lækket" til bladet. Det forholdt sig derimod således, at bladets
oplysninger stammede fra dokumenter, bladet havde fået på
grundlag af en begæring om aktindsigt.
Bladet har i en udtalelse anført, at hensynet til
offentlighedens interesse i at kende forløbet omkring det tragiske
fly-havari på Færøerne må veje tungere end hensynet
til mindet om forsvarschef Hans Jørgen Gardes
dømmekraft.
Bladet har anført, at det fremgår af
materialet, at det var forsvarschef Garde, der tog beslutning om, at der
uanset chefpilotens betænkeligheder skulle flyves mod
Færøerne. Det kan ikke overraske, at førstepiloten
bøjede sig for forsvarschefen.
Bladet har videre anført, at bladet har givet
klageren ret i, at formuleringen af forsiden og spisesedlen den 28. februar
1997 var for skrap, og at overskriften derfor blev beklaget over for klageren
den 28/2-97 og i bladet den 1. marts 1997.
Bladet har gjort gældende, at artiklerne holdt sig
inden for god presseskiks rammer, bortset fra overskriften, der gik for vidt.
Det ligger imidlertid uden for sædvane at berigtige den samme fejl to
gange.
Bladet har vedrørende klagen over udtrykket
"hemmelige papirer" anført, at dokumenterne ikke tidligere var blevet
offentliggjort, skønt det måtte være åbenbart, at
pressen havde en oplagt interesse i at informere grundigst muligt om en
ulykke af dette omfang, men at dokumenterne først blev frigivet, da
bladet anmodede om aktindsigt.
Bladet har endelig anført, at den nuværende
forsvarschef blev gjort bekendt med indholdet af bladets beklagelse i
så god tid inden deadline, at han havde rig anledning til at reagere,
hvis han ønskede den ændret.
Klageren har til det sidstnævnte anført, at
indholdet af bladets beklagelse blev sendt til et ikke-bemandet
faxanlæg i Forsvarskommandoen, og at der derfor ikke forelå nogen
reaktionsmulighed.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Jørgen Nørgaard, Bo Maltesen, Ulrik Holmstrup og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker, at Forsvarskommandoen
har retlig interesse i klagen, allerede fordi artiklen omtaler "hemmelige
papirer" fra klageren.
Pressenævnet konstaterer, at parterne er enige om,
at offentligheden har en klar interesse i at kende forløbet omkring
flystyrtet.
Pressenævnet finder vedrørende artiklen den
28. februar 1997, at artiklens oplysninger om forløbet forud for
flyvningen mod Færøerne i det væsentlige stemmer overens
med en rapport udfærdiget den 8. august 1996 af oberstløjtnant
Ole V. Friederich.
Pressenævnet finder imidlertid, at artiklens
overskrifter, mellemrubrikker og i særdeleshed forsiden og spisesedlen
den 28. februar 1997 bibragte læserne det indtryk, at Hans
Jørgen Garde var skyld i flystyrtet og de ni personers død.
Da der hverken i artiklen eller det til grund for denne liggende materiale
var dækning for denne opfattelse, har bladet overtrådt god
presseskik ved artiklen den 28. februar 1997, der blev fulgt op ved artiklen
den 3. marts 1997.
Pressenævnet bemærker, at den berigtigelse,
bladet bragte i notitsform den 1. marts 1997 - hvor det blev anført,
at forsiden den 28. februar 1997 var for skrap - på ingen måde
indeholdt en tilstrækkelig klar afstandtagen fra forsiden og
spisesedlen den 28. februar 1997.
Pressenævnet finder videre, at udtrykket "Hemmelige
papirer afslører Forsvarschef" og "Hidtil hemmeligholdte dokumenter
..., som er kommet i Ekstra Bladets besiddelse" ikke var dækkende
beskrivelser af dokumenter, der er udleveret efter reglerne om aktindsigt.
Bladet har også derfor overtrådt god presseskik.
Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik
af Ekstra Bladets behandling af sagen.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet
at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
Ekstra Bladet bragte den 28. februar 1997 på sin
spiseseddel og på bladets forside et portræt af tidligere
forsvarschef, admiral Hans Jørgen Garde med følgende
tekst
"Hemmelige papirer afslører forsvarschef" og "HAN
SENDTE NI I DØDEN".
Bladet bragte over s. 6 og 7 en reportage om ulykken ved
Vagar Lufthavn på Færøerne den 3. august 1996, hvor
forsvarschefen og otte andre personer blev dræbt.
Bladet bragte den 1. marts 1997 en notits, hvori bladet
erkendte, at forsiden den 28. februar 1997 var for skrap. Samtidig bragte
bladet en artikel om ulykken, og bladet bragte den 3. marts 1997 yderligere
en artikel om ulykken.
Forsvarskommandoen har klaget til Pressenævnet over
reportagen, idet Forsvarskommandoen finder, at god presseskik er
overtrådt, først og fremmest fordi artiklens overskrifter ikke
havde rimelig sammenhæng med artiklen, og dernæst fordi den
berigtigelse, bladet bragte den 1. marts 1997, var ganske
utilstrækkelig.
Pressenævnet udtaler i anledning af klagen:
Overskrifterne til artiklen den 28. februar 1997,
mellemrubrikker og i særdeleshed forsiden og spisesedlen bibragte
læserne det indtryk, at Hans Jørgen Garde var skyld i
flystyrtet og de ni personers død. Da der hverken i artiklen eller i
de rapporter, der lå til grund for artiklen, var dækning for
denne opfattelse, har bladet overtrådt god presseskik ved artiklen den
28. februar 1997, der blev fulgt op ved artiklen den 3. marts 1997.
Den berigtigelse, bladet bragte i notitsform den 1. marts
1997 - hvor det blev anført, at forsiden den 28. februar 1997 var for
skrap - indeholdt på ingen måde en tilstrækkelig klar
afstandtagen fra forsiden og spisesedlen den 28. februar 1997.
Udtrykket "Hemmelige papirer afslører Forsvarschef"
var ikke en dækkende beskrivelse af dokumenter, der er udleveret efter
reglerne om aktindsigt. Bladet har også derfor overtrådt god
presseskik.
Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik
af Ekstra Bladets behandling af sagen.
København, den 29. maj 1997.
Jørgen Nørgaard, Bo Maltesen, Ulrik
Holmstrup og Ole Askvig."
Afsagt den 29. maj 1997.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 177/1997 Retsinformation · 26. april 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00774 Retsinformation · 22. maj 2015
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00262 Retsinformation · 26. maj 2012
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 4/1999 Retsinformation · 27. februar 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 120/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00776 Retsinformation · 22. maj 2015