Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-278
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2006-6-278
[K] har ved advokat Bent Bramsen
klaget til Pressenævnet over en artikelserie bragt den 27.-29. november 2005
og
den 21. og 22. december 2005, idet han mener, at god presseskik er
tilsidesat.
Advokaten har endvidere klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe et
genmæle.
Klagebrevene er modtaget i
Pressenævnet henholdsvis den 3. og 10. januar 2006.
1. Sagsfremstilling
Ekstra Bladet har bragt en
artikelserie om [K]s behandlingsmetoder. Artiklen af 27. november 2005 med
overskriften
”Til sidst er du helt nøgen” er dokumenteret ved, at en af Ekstra
Bladets
journalister optrådte som patient i [K]s klinik. Terapisamtalen blev optaget
med skjult mikrofon.
1.1. Ekstra Bladet, den 27.
november 2005
Ekstra Bladet bragte den 27.
november 2005 på forsiden overskrifterne ”Sexmisbruger patienter”
og med mindre
typer ”Ekstra Bladet afslører lægen [K]” og ”læs side
2-4-5-6-7 og 8”.
Samme dag bragte avisen på
lederpladsen, under overskriften ”Klam Karl” følgende:
VI KENDER ALLE følelsen, når
vi opsøger en læge: Man er lidt nervøs (er det nu noget alvorligt?), men
Læs alt
alligevel glad for at have taget sig sammen til at få det undersøgt af en
ekspert. Vi overgiver os tillidsfuldt i lægens magt.
DERFOR ER DET ekstra
alvorligt, når en læge misbruger denne tillid. Det gør platuglen [K]. I ly af
lægetitlen udfører han udokumenterede og stærkt krænkende sex-behandlinger på
patienter, der i blind tiltro til hans faglige viden - han er jo læge - lader
sig befamle overalt på kroppen.
[K] PÅSTÅR, han kan helbrede
alt fra inkontinens til traumer. Han siger ligeud, at han ikke gider spørge
patienterne indgående om deres problemer.
[K] ANVENDER i stedet
’mærketerapi’, som bl.a. består i, at han stikker sine fingre op i
kvindens
skede for at massere ’ømme og spændte områder’, som ifølge [K]s
udokumenterede
lommefilosofi dækker over ’fortrængte følelser’ såsom ’skam,
skyld, håbløshed
og seksuel lyst’.
DANMARKS FØRENDE ekspert i
psykiatri, professor Tom Bolwig, er rystet over [K]s metoder, som ifølge ham
i
værste fald kan drive psykisk syge personer til sammenbrud. Og det er sket.
Vi
bringer på side 4-5 Majas chokerende beretning. Da Maja fortalte os sin
historie, blev vi klar over, at den sexgale platugle [K] må stoppes.
I SAMARBEJDE med Magasinet
Søndag på DR1 besluttede vi derfor at afsløre, hvor useriøst og krænkende [K]
arbejder. Med skjult kamera har Ekstra Bladets journalist Signe Daugbjerg
været
til to konsultationer hos [K]. Hendes beretning kan du læse på side 6-7 og se
i
DR1 eller på Ekstra Bladets hjemmeside i aften.
SELV KALDER [K] sig en
eksperimenterende læge. Men sandheden er, at han er en klam karl, der groft
misbruger sin autoritet til at få kvinder til at smide tøjet, så han kan
overgramse dem uden skyggen af videnskabelig dokumentation for, at det
hjælper
på andet end hans egne fantasier.”
Samme dag bragte avisen under
overskriften ”Læge sexmisbruger patienter” og underoverskriften
”Giver vaginal
akupressur: [K] ”helbreder” traumer ved at stikke fingre ind i
patienters skede
og massere hende” følgende artikel:
”[K], den kontroversielle
læge, der mener, at alle kroniske sygdomme bunder i noget psykisk, misbruger
sin autoritet som læge, når unge kvinder med fysiske og psykiske problemer
kommer til hans klinik, Forskningscenter for Livskvalitet. Ligegyldigt
hvilket
problem en kvinde kommer med, mener [K], at han kan helbrede sine patienter
med
’mærketerapi’.
Det går ud på, at [K] rører
ved sine patienter på brysterne, maven og kønsorganerne, mens de ligger nøgne
på en briks. Bagefter skal kvinden så fortælle, hvilke følelser det
frembragte.
’Vaginal akupressur’
En af [K]s behandlingsmetoder
hedder ’vaginal akupressur’. Det går ud på, at [K] stikker sine
fingre i
kvindens skede og masserer ’ømme og spændte områder,’ som skulle
dække over ’fortrængte
følelser’ såsom ’skam, skyld, håbløshed og seksuel lyst’.
Uhyggeligt magtmisbrug
– I værste fald er der tale
om uhyggeligt magtmisbrug over for en svag, usikker og søgende kvinde, som
han
har den totale magt over. Psykisk syge personer kan drives til mentalt
sammenbrud. Det mener landets førende ekspert i psykiatri, professor Tom
Bolwig
på Rigshospitalet. Han er dybt bekymret og advarer kraftigt mod [K]:
– Han bearbejder en kvindes kønsorganer for at
ændre hendes biologiske og eksistentielle forhold på en måde, som kan virke
både voldsom og grænseoverskridende. Og der er ingen dokumentation for, at
metoden virker.
Og det er præcis, hvad der er
sket på [K]s briks. Ekstra Bladet og Magasinet Søndag på DR1 har talt med en
kvinde, Maja, der blev indlagt med en psykose efter et halvt års behandling
på
[K]s briks. Og har også kendskab til en kvinde, der fik ’vaginal
akupressur’,
mens hun skulle holde den liderlige læge i hånden.
Han skal stoppes
Dorte Sestoft, der er
overlæge i psykiatri på Frederiksberg Hospital, er dybt chokeret og mener, at
Sundhedsstyrelsen bør gribe ind.
– Når folk i krise opsøger en læge og
tillidsfuldt tager tøjet af og stoler på, at de skal gennemgå en gennemprøvet
behandling, hvorefter de bliver udsat for ’vaginal akupressur’, ser
det ud til,
at han har misbrugt sin autoritet.
– Jeg ville være glad for, at
Sundhedsstyrelsen undersøgte sagen, siger overlægen.”
I tekstboks til artiklen var
gengivet følgende:
”Liderlig læge: Læge [K] har
slået sig op med Forskningscenter for Livskvalitet, hvor han tjener penge på
at
give unge kvinder med fysiske og psykiske problemer
”mærketerapi”.”
På samme sider i bladet blev
der derudover bragt et interview med overskriften ”Jeg blev syg af hans
terapi”
og underoverskriften ”Maja endte på psykiatrisk afdeling efter mødet med
[K]”.
Artiklen lyder som følger:
”Maja lider af sygdommen
narkolepsi. Det betyder, at hun falder i søvn uden varsel når som helst og
hvor
som helst. Derfor kan hun ikke passe et arbejde og er nu som 32-årig
førtidspensionist.
I oktober sidste år opsøger
Maja [K] i håb om, at han kan gøre hende rask og hjælpe hende med at få
livskvaliteten tilbage.
Det bliver begyndelsen på en
række møder med [K], hvor han bruger sin selvopfundne
’mærketerapi’: For et
honorar på 300 kr. pr. gang rører han ved hende, ydmyger hende og provokerer
hende, så hun til sidst udvikler en psykose.
– Han startede med at sige,
at jeg var socialt ubegavet, at mine forældre var dumme, og at mine problemer
bundede i noget seksuelt. Han spurgte kun lidt ind til min narkolepsi, før
han
havde stillet en diagnose, siger Maja.
Allerede ved tredje
konsultation beder [K] hende om at tage tøjet af og lægge sig op på briksen.
Gangen før har hun ligget på briksen i undertøj. – Han holdt et lagen op
for
mig og sagde, at han nok skulle sørge for, at der ikke var nogle farlige dyr,
der kom og tog mig.
Du er så sexet
Da jeg lå på briksen, løftede
han lagnet til side og spurgte: ’Hvorfor er du så sexet?’. Og så
spurgte han,
om han måtte røre ved mig alle steder. Jeg tænkte, at han måske kunne gøre et
eller andet ved min narkolepsi, og derfor syntes jeg, det var i orden, siger
Maja. Men efterhånden finder hun ud af, at det ikke er det, det handler om.
[K]
rører hende på brysterne, maven og på lårene – men han taler ikke om
narkolepsi. – Han lagde sit hoved på min mave med ansigtet ned mod mit
skød.
Jeg spurgte, hvad det skulle gøre godt for, og så sagde han, at vi smeltede
sammen til én, når han gjorde det. – Hver gang jeg skulle op på briksen,
fortalte han aldrig inden, hvad der skulle ske. Ellers ville det ikke virke,
sagde han.
Tager mig på brysterne
- Han holdt mig også på
brysterne og sagde, at jeg skulle lære at acceptere mig selv som kvinde, og
jeg
skulle gå hjem og kigge på mine egne kønsdele, så jeg kunne få det bedre med
mig selv, siger Maja. I starten af terapien er [K] venlig over for hende. Men
efterhånden ændrer han sig og bliver ondskabsfuld. – Han sagde, at jeg
var
skør, syg, og at jeg aldrig ville blive et helt menneske. – Jeg begyndte
at
opleve ting, som jeg ikke kunne finde ud af om var virkelige eller fri
fantasi.
Det gjorde mig bange, så jeg ringede til ham. Han råbte ind i telefonen, at
nu
var han kraftedeme træt af mig, siger Maja. Maja begynder at drømme om [K]
...
det er nogle voldsomme drømme med vold, død og ødelæggelse. – Jeg ville
gerne
tale med ham om det på en seriøs måde. Men han sagde bare, at jeg skulle lære
at være én stor kusse og blive taget hver gang.
Vil du have pisk
Han spurgte mig, om jeg gerne
ville have pisk, og han sagde, at jeg var sådan en, der var til hård sex. Han
sad tæt på mig, da han sagde det, og han var helt rød i hovedet. Maja får
sjældent svar på sine spørgsmål. Alligevel føler hun, at han er den eneste,
der
forstår hende. – På et tidspunkt spurgte han mig, om jeg var forelsket i
ham.
Han sagde også, at han godt vidste, at han var flot og sexet, og at han
vidste
en masse om kærlighed, siger Maja.
Indlagt med psykose
Efter et halvt års terapi
over syv-otte gange begynder det at gå helt galt for Maja. [K]s stemme
kværner
inde i hendes hoved hele tiden. Hun opsøger en psykoterapeut, som advarer
hende
imod [K]. Alligevel vender Maja tilbage til hans konsultation. I juli har hun
det så slemt, at hun bliver indlagt på Rigshospitalets psykiatriske afdeling
med en psykose. Her er hun i to måneder – Mens jeg var indlagt, spurgte
han mig
i telefonen, hvad lægerne sagde om ham, og om jeg ikke kunne skaffe min
journal
til ham. Jeg tror, han følte sig truet. Han skrev også sms’er til mig om
natten. – Som jeg ser det nu, så har han ikke ret meget indsigt i,
hvordan
psykisk syge mennesker har det, siger Maja, der i dag er udskrevet, men
stadig
går til kontrol. sd@eb.dk AF SIGNE DAUGBJERG OG ØJVIND KYRØ
Majas navn er opdigtet.
Hendes rigtige identitet er redaktionen bekendt”
I en tekstboks til artiklen
var følgende gengivet:
”[K] sagde, at jeg skulle
lære at være én stor kusse og blive taget hver gang, og at jeg var sådan en
der
var til hård sex. Han sad tæt på mig, da han sagde det, og han var helt rød i
hovedet, fortæller Maja, der blev syg af lægens behandling.”
Samme dag bragte avisen under
overskriften ”Til sidst er du helt nøgen” og underoverskriften
”Jeg var på
briksen: Ekstra Bladet testede [K]s behandlingsmetoder med skjult
kamera”
følgende artikel:
”Jeg har fået en tid hos [K]
klokken 09.15. Det er en introduktionssamtale, hvor jeg skal fortælle om mine
problemer, og hvor han skal finde ud af, hvordan jeg kommer af med dem.
Der er et skrivebord, to
stole og en hvid briks på hans kontor.
Det er her på briksen, at [K]
piller ved sine patienter – angiveligt for at gøre dem raske. Noget jeg
også
får at mærke i løbet af de to konsultationer, jeg har hos ham.
Jeg har opsøgt [K] under
dække af, at jeg er deprimeret, at jeg har problemer med at knytte mig til
mænd, og at jeg har fået en abort for halvandet år siden.
I min taske snurrer et skjult
kamera, som skal dokumentere, hvordan [K]s konsultationer foregår.
[K] sidder med hovedet i
hænderne og betragter mig intenst, mens jeg forklarer, hvorfor jeg er her.
Vores ansigter er en halv meter fra hinanden.
Op på briksen
Han spørger overhovedet ikke
ind til nogen af mine problemer, men siger efter kort tid, jeg har brug for
mærketerapi, samtaleterapi og filosofiske øvelser.
Jeg spørger, hvad der kommer
til at ske, når vi skal i gang med det, han kalder mærketerapi.
Tag skoene af, og læg dig op
på briksen, så skal jeg vise dig det, siger [K].
Jeg tøver lidt, men lægger
mig op.
Han løfter hænderne i vejret
og ryster dem over mig som en slags ”bøh-mand” og siger:
- Uhh, nu bliver det farligt.
Useriøs og flirtende
Hans opførsel virker på én
gang utilregnelig, useriøs og flirtende, så jeg rejser mit halvt op igen.
[K] konkluderer derfor, at
jeg ikke er parat til mærketerapi endnu. Han fortæller med lav stemme, at
hans
favoritsteder ellers er brysterne og maven. Efter fem minutter er jeg tilbage
i
stolen.
[K] skriver i min journal
”næste gang på briksen ”.
Op på briksen igen
Og ”næste gang” – min anden
konsultation – foregår fem dage senere. [K] har givet mig en tid kl.
19.00 en
mandag aften.
Øjnene er stadig lige så
intense som sidste gang, da jeg træder ind:
- Du bruger en masse parfume.
- Det har jeg ikke lige tænkt
over.
- Når jeg har dig på briksen,
er det bedst, at du ikke har parfume på. Jeg vil gerne lugte dig, som du er.
- Okay
Du er meget dejlig
- Hvad er der sket siden
sidst?
- Det er lidt det samme. Jeg
synes, jeg spilder mit liv. Jeg sidder bare hjemme og ser dårlige tv-serier.
- Okay. Jeg synes, du er
fysisk meget dejlig. Og jeg synes også, du er psykisk begavet. Men det er som
om, at hvis du er et komfur, så er du skruet helt ned. Der er ingen energi på
dig. Men samtidig så ser jeg også, hvor dejligt det komfur er. Sidste gang
snakkede vi om, at du skulle op på briksen, hvad siger du til det?
- Joh, hvis du fortæller mig,
hvad der skal ske?
- Jeg rører dig forskellige
steder for at støtte dig. Og så masserer jeg dig. Og så snakker vi om, hvilke
følelser du har, når jeg rører dig.
- Hvor rører du ved mig?
- Det ved jeg ikke endnu.
Der, hvor jeg har lyst. Jeg følger min intuition.
”Du skal være tam”
- Hvordan får jeg det bedre af, at du rører
ved mig?
- [K] tager min hånd i sin.
Han fortæller historien om ”Den lille prins”, hvor der er en ræv,
der skal
gøres tam.
- Du skal også gøres tam. Og
du er først tam den dag, hvor du slapper af og bare nyder at være intim med
mig.
- Det er meget grænseoverskridende.
- Ja. Det er det sgu. Jeg er
også meget ked af, at jeg sagde det med parfumen. Med du tager parfume på for
min skyld ik?
- Øhhh
- Bare sig jo.
Kontrol-tab
- Øh ja. Men vil du ikke lige forklare mig,
hvad der skal ske?
- Du skal lægge dig op, men
du behøver ikke at tage noget tøj af, så du skal ikke være bange. Hvis du
havde
været mindre bange, kunne du tage noget tøj af, men det gør ikke vi ikke nu.
Læg dig nu op på briksen.
- Jeg ved ikke, om jeg bryder
mig om det.
- Nej, selvfølgelig bryder du
dig ikke om det. Briksen er for dig et kontrol-tab. Så der er ikke noget
dejligt ved briksen.
- Men hvorfor skal jeg så
gøre det?
- Jeg har mine måder at
hjælpe dig på. Og i virkeligheden kan vi snakke om det fra nu af og til
dommedag, men der sker ikke noget ved, at vi snakker.
Snak hjælper ikke
- Men jeg troede, at en del
af terapien var samtale?
- Ja, men det ligger ligesom
i konceptet, at det er mig, der bestemmer, hvad vi snakker om, og hvornår vi
snakker. Om som det er lige nu, så er det dig, der bestemmer, hvad vi snakker
om, og det er smalltalk, det hele. Nå, lad os lave noget andet.
[K] tager en tyk bog frem.
- Det her er en bog. Det er
en meget svær og tyk bog, som handler om filosofi.
”Jeg er meget klog”
- Hvorfor læser du den?
- Jeg læser den, fordi jeg
udvikler videnskabelige metoder, så jeg er nødt til at være meget klog.
- Jeg har set på nettet, hvad
du skriver. Det er meget svære ting.
- Det er fordi, jeg er meget
klog. Men min kloghed måles ikke i, hvor dyre ord jeg kan, men i hvor god jeg
er til at hjælpe. Og lige nu forstår jeg godt, at jeg ikke har din tillid.
Jeg spørger [K], om det er
meningen, at jeg skal have en vaginal akupressur, som jeg har læst, at han
udfører.
- Så længe du har bukser på,
så sker det nok ikke, vel. Men vil du da gerne starte uden tøj på med vaginal
akupressur?
- Det er da fascinerende. Men
også lidt skræmmende.
- Vi kommer dertil. Jeg er
sådan en læge, der hjælper med den slags. Men jeg kan ikke få trusserne af
dig,
før jeg har vundet din tillid. Og jeg kan ikke vinde din tillid, hvis du ikke
lægger dig op på briksen med al tøjet. Det er ikke godt, at sige B, før man
har
sagt A. På den måde skal du først have skoene af, og næste gang lidt mere af
og
til sidst er du nøgen.
”Du er lidt fjollet”
Da [K] har forsikret mig om,
at han kun vil holde hånden på min mave, lægger jeg mig op på briksen.
- Du er nødt til først at
have tillid til mig. Det kan godt tage lang tid. Må
jeg røre lidt ved dig inde på maven under
trøjen?
- Hmmm, kan vi ikke vente
lidt med det. Det virker lidt fjollet, der her.
- Du er lidt fjollet. Du kan
ikke engang holde mig i hånden, og så spørger du mig, om jeg skal røre dig i
kussen.
- Det har jeg da aldrig sagt.
Det var, fordi jeg havde læst om vaginal akupressur, og så ville jeg vide,
hvad
det var.
- Nej, du ville ikke bare
gerne vide, hvad der var: Du vil gerne have, at jeg gør det, så du kan få din
seksualitet igen.
Vil arbejde gratis
Efter fire minutter på
briksen sætter jeg mig tilbage på min stol.
- Jeg forstår godt, at det vi
gør sammen, kan minde dig om noget, der er sket tidligere. Men du skal vide,
at
jeg ikke er ligeglad med dig.
- Det er da klart. Du får jo
penge for det her.
- Du skal vide en ting, og
det er, at jeg gerne vil arbejde gratis. Jeg får penge af en fond. Jeg gider
ikke kun lytte til dig, fordi jeg får penge for det. Jeg er ikke sådan en
mand.
Jeg er måske sådan en mand, som du aldrig har mødt før.:
- Hvad er det så?
- Det er sådan en mand, som
gør ting, fordi det er sjovt og dejligt. Jeg elsker mit job som læge.
En slags pille-læge
- Jeg synes bare, det er lidt
mærkeligt at skulle være intim med sin læge.
- Ja, men jeg er jo så ikke
sådan en almindelig pillelæge.
- En pillelæge?
- Altså en der deler piller
ud. Men jo i den forstand er jeg en pille-læge, ha ha.
Vi snakker lidt videre og da
terapitimen er ved at være slut, skriver [K] i min journal. Han siger, at jeg
skal have en tid i næste uge, så vi kan arbejde videre med mine problemer.
Problemer som han aldrig har
spurgt ind til i de to konsultationstimer, jeg har haft hos ham.”
Samme dag bragte avisen under
overskriften ”[K] indrømmer: Mine patienter er forsøgskaniner” og
underoverskriften ”Lægen kræver 300 kr. i timen for sin
’mærketerapi’ – men har
ingen beviser for, at det virker” følgende artikel:
”Med et forvirret og undrende
blik tager [K] imod Ekstra Bladet, da vi kommer for at høre, hvordan syge
kvinder kan blive raske ved at smide tøjet på hans kontor:
Han lukker os ind alligevel
med en venlig mine.
Og i de næste tre kvarter
fortæller han om sin forskning og fordelene ved vaginal akupressur som
behandlingsmetode.
Det er jo forskning
Men han indrømmer samtidig,
at der ikke er nogen dokumentation for, at kvinder bliver kureret for
inkontinens og seksuelle problemer ved, at han stikker sine fingre op i deres
skede og masserer de ”ømme punkter”.
- Der er ingen beviser for,
at mine behandlinger virker. Det er et eksperiment, vi laver. Mine patienter
er
forsøgskaniner.
- Det fik du også at vide, da
du kom. Du fik at vide, at det var forskning, og at du var med i et forsøg.
- Jeg har aldrig fået at
vide, at jeg deltog i et forsøg...?
- Det er jeg ret sikker på,
at jeg har fortalt. Det er selvfølgelig en alvorlig fejl, hvis du ikke har
fået
det at vide. Men det her er en alternativ klinik, hvor vi udvikler kure, som
ikke er dokumenteret.
Fortrængte følelser
- Men er det ikke lidt
farligt at eksperimentere med svage og syge kvinder?
- Jo. Det kan du sige.
- Men hvordan skal
videnskaben komme videre, hvis vi ikke laver forsøg? Vores filosofi er, at
fortrængte
følelser sidder i forskellige organer og væv. Nogle gange sidder de i
kønsorganerne og nogle gange sidder de andre steder.
- Og der, hvor følelserne
sidder, hjælper vi patienterne til at mærke dem, erkende dem og give slip på
dem.
Alle får mærketerapi
- Hvorfor spørger du ikke ind
til de problemer, dine patienter kommer med?
- Jeg interesserer mig ikke
så meget for mine patienters problemer.
- De ting, der plager dem,
har de jo alligevel fortrængt, og derfor er de ikke interessante. Hos mig får
alle patienter den samme behandling, som består af mærketerapi, samtaleterapi
og filosofiske øvelser.
- Vi har talt med eksperter,
som mener, at det, du gør, er seksuelt krænkende. Kan du forstå den kritik?
- Jeg tror ikke, at de
eksperter har sat sig ind i, hvad det er, vi laver.
Alternativ behandling
- Jeg synes, det er meget
problematisk, at jeg som læge bliver kritiseret for at forske i vaginal
akupressur, når det er noget, alternative behandlere gør i forvejen.
- Læger har en masse regler
og etiske kodeks, som begrænser os.
- Og når jeg går ind og tager
det bedste fra alternative og prøver at forske i det på en ordentlig måde,
bliver det problematiseret. Det er et kæmpeproblem.
Psykose er en bivirkning
- Vi har talt med en pige,
som har fået en psykose efter din behandling. Føler du et ansvar for det?
- Al terapi kan fremprovokere
en psykose. Sådan er det, når man kigger dybt ind i sig selv. Så i princippet
kan min behandling fremprovokere psykoser.
- Men omvendt kender jeg
heller ikke nogen behandlinger, som ikke har bivirkninger.
I seng med ekspatient
- Du har tidligere sagt, at
du kun kan helbrede patienter, som du elsker. Hvad mener du med det?
- Der er flere ting, der er
vigtige for, at du kan helbrede patienter.
- Det første er, at du elsker
dem. Det næste er, at du skal have deres tillid. Og hvis du ikke elsker dem,
kan du ikke få deres tillid.
- Så hvis jeg har en patient,
jeg ikke umiddelbart kan lide, sender jeg personen væk igen og forklarer, at
kemien ikke fungerer.
- Har du nogen side været i
seng med en patient?
- Ikke med en patient, der
var under behandling. Men jeg har afsluttet en patient og været i seng med
hende bagefter.”
1.2. Ekstra Bladet, den 28.
november 2005
Ekstra Bladet bragte den 28.
november 2005 under overskriften ”Stop Doktor Klam” følgende
lederartikel:
”[K] har i årevis været en af
Danmarks mest kontroversielle læger. Kendt og foragtet af den officielle
lægestand for sine alternative behandlingsmetoder.
SOM VI AFSLØREDE i Ekstra
Bladet i går er [K]s seneste påfund, at han mener at kunne helbrede alle
kroniske lidelser med ”mærketerapi”, som i al sin rystende
enkelthed går ud på,
at han bl.a. rager kvinder i skridtet og tager dem på brysterne under dække
af,
at det skulle hjælpe på fortrængte følelser som ”skam, skyld, håbløshed
og
seksuel lyst”.
DOKTOR KLAM – som vel er den
dækkende titel for [K]s lægegerning – indrømmer selv, at han ikke gider
tale
med kvinderne om deres egentlige problem, nej, han vil have dem op på
briksen,
af med tøjet og røre, føle, gramse.
HELE LÆGESTANDEN har i årevis
vidst, at Doktor Klam var en charlatan af Guds nåde. En netop foretaget
gennemgang af [K]s videnskabelige artikler viser at han selv har betalt for
70
af 83 artikler han har fået publiceret i danske og udenlandske tidsskrifter.
ALLE [K]S artikler betegner
en psykiater som noget ”lommefilosofisk ævl” uden nogen form for
videnskabelig
dokumentation. Men over for patienter bruger Dr. Klam disse
”videnskabelige værker”
til at legitimere, at han bl.a. rager dem i skridtet.
HELDIGVIS ER DER forstandige
lægekolleger, der nu har fået nok af [K]. De har brudt lægernes omertá -
broderskabspagt – og indberettet ham til Sundhedsstyrelsen. Psykiaterne
på
bl.a. Rigshospitalet har nemlig set resultatet af [K]s
”mærketerapi” i form af
traumatiserede og psykisk nedbrudte patienter. De mener ganske enkelt, at han
misbruger sin lægetitel.
VI BRAGTE MAJAS rystende
historie i går og har endnu en gruopvækkende beretning i dag. Begge om at
være
udsat fro [K]s lystige hænder. Og allerede i 2002 blev Sundhedsstyrelsen
alarmeret.
En kvinde og en mand blev indlagt med psykoser efter at have deltaget i et af
Doktor Klams personlighedsudviklingskurser på Djursland.
NU MÅ DEN klamme karl
stoppes, inden han får ødelagt flere svage sjæle.”
1.3. Ekstra Bladet, den 29.
november 2005
Ekstra Bladet bragte den 29.
november 2005 på forsiden følgende overskrift ”Jane Aamund om dr. Klam:
Send
ham i spjældet”.
1.4. Ekstra Bladet, den 21.
december 2005
Ekstra Bladet bragte den 21.
december 2005 under overskriften ”[K] slår patient” og
underoverskriften
”Politiet bekræfter anmeldelser; Den omstridte læge bruger fysisk vold
som
terapi” følgende artikel:
”Hvert år holder [K]
personlighedsudviklingskurser på det idylliske kursuscenter Sundgården på
Langeland. Men den form for terapi [K] udfører, er langtfra idyllisk. Det er
rå
og fysisk vold. Det er slag med knytnæver i ansigtet. Den grænseoverskridende
læge mener nemlig, at ”kontrolleret vold”, som han kalder
terapiformen, kan
hjælpe hans kursister til at genopleve gamle traumer. Ekstra Bladet har talt
med øjenvidner, der bekræfter, hvordan han i uge 30 sidste år på et kursus på
Langeland slog en patient med knytnæver i ansigtet. Han slog så hårdt, at hun
faldt om på gulvet. Kursister bekræfter desuden over for Ekstra Bladet, at
kæben gik af led. Resten af kurset klikkede hendes kæbe, fortæller et
øjenvidne.
Ekstra Bladet er desuden i
besiddelse af en e-mail, der dokumenterer denne groteske terapiform, som [K]
udfører.
E-mailen er sendt fra den
kursist, der blev slået af [K], til de andre kursister. Her forklarer hun fem
måneder efter kurset, hvordan hun oplevede det traumatiske i at blive slået,
selv om hun flere gange sagde nej til at deltage.
Indrømmer slag i e-mail
Hun skriver blandt andet.
Reelt set havde jeg IKKE et valg. Det var [K]s valg. [K]s vilje blev
gennemført. Og den var stik modsat mine egen vilje. At gennemføre sin vilje
på
andre imod deres egen vilje er lig med at anvende MAGT. Det er så uetisk.
Senere i e-mailen skriver
hun: - En indikator for, hvor hårdt det faktisk var, kan være det faktum, at
[K] har fortrængt en fase i processen, der, hvor det hårdeste slag fandt
sted,
og hvor jeg brød sammen. Jeg tog det op med ham, og han forklarede mig, at
han
er kun et menneske (hans sædvanlige forklaring på alt ;o)), og derfor
fortrængte
han det.
Flere voldsperioder
Ekstra Bladet kan nu afsløre,
at politiet i øjeblikket efterforsker adskillige voldsanmeldelser, hvor [K]
angiveligt har slået sine patienter. Det er anmeldelser, som
Sundhedsstyrelsen
har modtaget, efter at Ekstra Bladet afslørede [K]s grænseoverskridende
terapiform. – Jeg kan bekræfte, at vi har fået en anmeldelse fra
Sundhedsstyrelsen omkring nogle voldsepisoder, og dem behandler vi
selvfølgelig.
Vi er gået i gang med at undersøge det, og så længe det står på, vil vi ikke
sige mere. Herefter vil vi selvfølgelig finde ud af, om der skal ske en
sigtelse, siger kriminalkommissær Henning Schou Koefoed i afdeling A.
- Har I også fået anmeldelser
direkte fra patienter uden om Sundhedsstyrelsen?
- Det har jeg ingen
kommentarer til. Politiet regner først med at komme frem til en afgørelse på
den anden side af nytår.”
På samme side bragte avisen
under overskriften ”Øjenvidner: Pige fik knytnæveslag i ansigtet så
kæben gik
af led” følgende artikel:
”Den næstsidste uge af juli
sidste år tager ”Trine” på [K]s sommerkursus på Langeland.
Hun har tilmeldt sig kurset,
fordi hun ikke kan finde ud af sætte grænser, og fordi hun har svært ved at
blive vred.
I sin barndom har hun været
ude for voldelige overgreb, hvor hun ikke sagde fra, og det præger nu hendes
voksenliv.
Provokerer hende
Der er cirka femten andre
deltagere på kurset.
Trine får besked på, at hun
skal lære at råbe op og markere sine grænser med sit kropssprog over for de
andre kursister.
På 1. sal i den gamle gård,
der bliver brugt til kursuscenter, laver [K] derfor en øvelse, hvor Trine
skal
råbe, så hun kan få sin vrede frem.
Øvelsen virker ikke. Hun kan
ikke finde ud af at blive vred. Og Trine siger, at hun ikke vil være med
længere.
[K] forklarer hende og resten
af gruppen, at det ikke nytter at spørge en patient i hendes tilstand, om hun
vil være med eller ej – andre bliver nødt til at tage magten over hende,
ellers
vil hun ikke blive hjulpet.
Herefter bliver Trine skubbet
ind i en cirkel, som de andre kursister har dannet. Cirklen er cirka tre
meter
i diameter.
[K] beder dem skubbe til
hende, så de kan provokere hende til at blive vred.
De begynder at skubbe, men
Trine reagerer ikke.
Slået omkuld
[K] træder herefter ind i
cirklen og begynder at slå hende.
Da hun stadig ikke reagerer,
sige [K], at det er vigtigt, at det er en person med ægte had til Trine, der
slår hende, ellers vil det ikke virke.
En fyr melder sig.
Han træder ind og slår hende
med flad hånd i ansigtet.
Herefter går [K] igen ind i
cirklen og slår Trine to gange i ansigtet med knytnæver.
Ved det første slag falder
hun til gulvet.
Da hun kommer på benene slår
han hende en gang til.
Jubel og grin
Denne gang falder hun
bagover. En kursist griber hende, inden hun falder ind i nogle stole.
En deltager siger chokeret og
med lav stemme: ”Nu er det for meget, nu stopper det.” Kursisten
prøver desuden
at skubbe [K] væk.
Trine begynder også at skubbe
til [K]. Alle jubler, fordi hun endelig bliver vred.
[K] griner, da hun skubber
til ham.
Ydmyger Trine
Herefter løber Trine ud af lokalet.
[K] råber, at hun ikke skal
stikke af.
Hun adlyder og kommer
tilbage.
Da hun igen står i cirklen
slår [K] hende på kæben med knyttet hånd, så hun falder bagover. Slaget er så
hårdt, at kæben angiveligt går af led. På resten af kurset klikker Trines
kæbe.
Efter seancen beder han
kursisterne om at sætte sig i en rundkreds. En deltager sætter sig bag ved
Trine og holder om hende.
[K] begynder at forklare de
andre kursister, at Trine er et håbløst tilfælde, og de bliver nødt til at
opgive hende, fordi hun ikke kan finde ud af at blive vred.
En kursist afbryder ham,
fordi hun har det dårligt med det, hun lige har oplevet. Hun siger til [K],
at
hun skal brække sig. [K] siger til hende, at hvis hun skal brække sig på
grund
af Trine, kan hun lige så godt gøre det foran hende.
Kursisten adlyder.
Hun lægger sig på knæ foran
Trine, men hun kan ikke brække sig alligevel.
Kursister i chok
[K] foreslår, at de holder en
pause.
Mens de andre rejser sig,
bliver Trine siddende, stiv i kroppen, urørlig og i chok.
Da pausen er slut, tager [K]
hende på skødet og forsikrer hende og de andre deltagere om, at han nærer en
stor kærlighed til Trine på trods af det, der lige er sket.
Trine takker lavmælt for
processen.
Flere deltagere er
efterfølgende i chok. Én kursist ligger og skriger på gulvet, og hun slår
derefter hovedet ind i væggen og ruller frem og tilbage, så to andre
kursister
må holde hende fast.
Nogle dage efter slutter
kurset og deltagerne tager hjem.
Ekstra Bladet har talt med en
række kilder, der afhængigt af hinanden har bekræftet ovenstående forløb. Det
drejer sig om øjenvidner og tidligere elever på [K]s uddannelse. Desuden har
Ekstra Bladet gennemlæst mailkorrespondance, der bekræfter det voldelige
overfald. Ekstra Bladet har via tidligere kursister fået mulighed for at læse
disse mails.
Trines navn er opdigtet.
Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.”
I en tekstboks er følgende
indsat:
”PROVOKERER MED NÆVERNE
Hvert år holder [K]
personlighedsudviklingskurser på det idylliske kursuscenter Sundgården på
Langeland. Men hans terapi er langt fra idyllisk. Det er rå fysisk vold. Slag
med knytnæver i ansigtet skal få patienterne til at genopleve gamle
traumer.”
1.5. Ekstra Bladet, den 22.
december 2005
Ekstra Bladet bragte den 22.
december 2005 under overskriften ”Dødssynd at slå” og
underoverskriften ”Det må
aldrig ske, siger chefpsykolog om [K]s knytnæveslag” følgende artikel:
”[K] forbrød sig mod alle
terapeutiske metoder, da han under et af sine personlighedsudviklingskurser
slog en kvindelige patient for at lade hende genopleve et traume.
Ekstra Bladet kunne i går
afsløre, at den omstridte læge bruger fysisk vold mod sine patienter. Under
kurset sidste år gav han kvinden så hårde knytnæveslag i ansigtet, at hun
faldt
bagover.
Hændelsen bliver betegnet som
en regulær dødssynd inden for den terapeutiske verden ifølge chefpsykologen
for
Psykiatrisk Hospital i Århus Nicole Rosenberg.
- Man må aldrig slå en
patient. Hverken med knytnæve eller fald hånd. Og man kan aldrig undskylde
det
i terapiens navn, som [K] gør. At det overhovedet indgår i [K]s
behandlingsmetoder er helt galt, siger hun.
- [K] brygger teorier sammen
fra her og der og fremtryller derudfra sine egne, hjemmelavede teorier. Jeg
synes, det er respektløst og uacceptabelt over for patienterne, mener Nicole
Rosenberg.
”Kontrolleret vold” findes
ikke
[K] har flere gange fortalt, at hans patienter
via rollespil skal genopleve de traumer, de måtte have gennemgået. Derfor bad
han kvinden på kurset om at stille sig i en rundkreds af andre kursister,
hvorefter han slog hende hårdt.
Den terapiform kalder han
”kontrolleret vold”.
”Kontrolleret vold”? Det har
jeg aldrig hørt om, og det er bestemt ikke noget, der er kendt i psykolog- og
psykiaterkredse, siger Nicole Rosenberg.
Hun forklarer, at [K]s
metoder mest af alt minder om 1970´ernes ”oplevelsesorienteret
terapi”, hvor
terapeuter forsøgte at genskabe traumatiske situationer for patienter. Men
heller ikke dengang brugte man vold som behandlingsmetode.
Sag på halsen
Formanden for Dansk Psykolog
Forening, psykolog Roal Ulrichsen, har heller ikke hørt udtrykket
”kontrolleret
vold” i terapisammenhæng.
- At bruge vold i terapien er
simpelt hen uhørt. Han ville få en alvorlig sag på halsen, hvis han havde
været
et af vores medlemmer, siger Roal Ulrichsen, er er fortørnet over [K]s
metoder.
- Det er aldrig en patient,
der skal passes ind i terapien. Det er terapien, der skal tilpasses den
enkelte
patient. Man skal have voldsom respekt for patientens integritet og
suverænitet
og det mangler [K], mener Roal Ulrichsen.”
Nederst på samme side under
overskriften ”Øjenvidne: Stemningen var så ond” bragte avisen
følgende artikel:
”[E] deltog på det kursus på
Langeland, hvor en kvindelig kursist blev slået af [K]. Han har valgt at stå
frem, fordi han har dårlig samvittighed over, at han ikke greb ind.
Han føler sig kort sagt som
en hykler.
- Jeg blev chokeret over, at
jeg ikke greb ind. Det ville have været en naturlig ting at gøre, men
stemningen var ond, siger [E].
26-årige [E] stod ligesom
femten andre kursister i en rundkreds om Trine. Cirklen var så tætsluttet, at
hun ikke kunne komme ud, selv om hun havde sagt nej til at deltage i
terapien,
hvor hun skulle provokeres til at genopleve et gammelt voldstraume.
- [K] vil have, at man skal
få 100 procent ind for de ting, han siger. Man må ikke sætte spørgsmålstegn
ved
hans metoder, og jeg tror, det var derfor, folk ikke gjorde noget. Kun én
kursist sagde, at nu måtte det stoppe – resten stod bare lamslåede,
fortæller [E].
Sprællede for at komme fri
[E] har fortrængt præcis,
hvordan slagene faldt, men han kan huske, at Trine løb ud af lokalet, efter
at
hun var blevet ydmyget ved, at en kursist skulle brække sig foran hende.
- Hun råbte, at vi skulle
lade hende være, og så løb hun. [K] greb ud efter hende og slæbte hende
tilbage
i lokalet.
Han havde en arm rundt om
hende, og hun sprællede med benene for at slippe fri, siger [E].
Bearbejder oplevelsen
- Efter seancen sad jeg
sammen med en anden kursist på bagtrappen. Hun var meget oprørt over det, der
var sket. Hun skreg og bankede sit hoved ind i trappen.
Efter kurset var kursisterne
stadig chokerede, og de mødtes derfor flere gange for at tale episoden
igennem.
Gruppen var splittet.
Nogle mente, at det var godt,
at [K]
slog Trine, fordi det endte med,
at hun rent faktisk fandt ind til sin vrede.
Andre mente, at man aldrig må
slå – og slet ikke, når det var imod hendes vilje.
- Vi mødtes tre-fire gange,
og vi mailede også sammen, siger [E].
Stopper sin uddannelse
Ekstra Bladet har set de
mail, der er sendt i det mailingforum, som bliver kaldt HSpagetti
yahoo-gruppe,
og som bekræfter, at [K] har slået Trine flere gange.
- [K] retfærdiggjorde slagene
over for os med, at terapien virkede, fordi Trine fandt sin vrede frem. Men
han
forsikrede os om, at det ikke ville ske igen. Dengang godtog jeg
forklaringen.
Men det var der andre, der ikke gjorde, siger [E].
[E] har været på flere af
[K]s kurser, og han har været elev på [K]s uddannelse i holistisk medicin.
Men for to uger siden sagde
han stop.
- Jeg stoppede på
uddannelsen, fordi jeg var uenig med [K]s terapeutiske metoder. Jeg synes, de
er grænseoverskridende og krænkende. Jeg bryder mig ikke om, at man skal
overgive sig 100 procent til [K], fordi man
dermed stopper med at tænke selvstændigt. [E] vil dog gerne understrege, at
han
har været tilfreds med sit eget terapiforløb.”
Ligeledes på samme side,
yderst til højre, under overskriften ”[K]: Jeg var for voldsom”
bragte avisen
følgende artikel:
”[K] indrømmer nu, at han
slår sine patienter, så de kan genopleve deres traumer.
- Ideen er, at personen skal
leve sig ind i, hvordan det er at være barn og blive slået. Alle de
forfærdelige
følelser, man har haft som barn, da man blev slået kommet op igen, sagde [K]
i
går til Ritzaus Bureau.
I første omgang nægtede [K]
dog, at han havde slået den kvindelige kursusdeltager hårdt, som beskrevet i
Ekstra Bladet i går. Ifølge lægen var der blot tale om ”et enkelt og
ikke et
hårdt slag”.
Men det er løgn.
Ekstra Bladet har set
mailkorrespondancen mellem kursusdeltagerne, der bekræfter, at slagene var
alt
andet end blide, og at han slog hende flere gange. Og vi har talt med
øjenvidner, der har set knytnæveslagene.
Ifølge den kvindelige
kursists mail, som Ekstra Bladet bragte i går, er der tale om mere end et
slag.
”En indikator for, hvor hårdt
det faktisk var, kan værre det faktum, at [K] har fortrængt en fase i
processen, der hvor det hårdeste slag fandt sted, og hvor jeg brød
sammen”,
skriver hun til de andre kursister.
Trak i land
Og [K] ændrede da også i
dagens løb over for andre medier mening om slagets hårdhed.
Pludselig blev han i tvivl
om, om slaget alligevel havde været så hårdt, at den kvindelige patient faldt
bagover. Og pludselig erkendte han, at hans metoder nok har været lidt for
voldsomme.
Ekstra Bladet forsøgte hele
dagen i går at komme i kontakt med [K]. Men han reagerede ikke på vores mange
henvendelser.
Vi ville også gerne have talt
med det kvindelige offer for hans hårdhændede behandling. Men [K] har ikke
ønsket at lade Ekstra Bladet tale med den kvindelige kursist.”
I en tekstboks øverst til
højre under overskriften ”Kassen stadig smækket i” er følgende
indsat:
”Selv om [K] kan slå sig op
som alternativ behandler – nu da han har mistet sin autorisation –
får han
problemer med at få forretningen finansieret. IMIK Almene Fond, der i alt har
skudt cirka 20 millioner kroner i [K]s Forskningscenter for Livskvalitet, har
smækket pengekassen i, og de åbner kun for kontanterne igen, hvis [K] bliver
renset for anklagerne mod hans person og har fået sin lægeautorisation
tilbage
senest i midten af februar 2006.”
1.6 Ekstra Bladet, den 12.
januar 2006
Ekstra Bladet bragte den 12.
januar 2006 på side 27 under overskriften ”[K]s kampmetode”
følgende artikel:
”Ekstra Bladet omtalte i
december, at den alternative behandler [K] på et kursus tildelte en kvindelig
deltager et ’knytnæveslag i ansigtet, så kæben gik af led.’
Nu beder han os præcisere, at
kursisten har udtalt til Ritzau, at [K] slog med flad hånd, og at kæben ikke
gik af led.
Flere øjenvidner har
imidlertid udtalt til Ekstra Bladet, at slaget blev ført med knytnæve, og at
kæben var så medtaget, at den klikkede under resten af kurset, når kursisten
talte.”
Til sagsforløbet bemærkes, at
[K]s lægeautorisation midlertidigt er blevet inddraget af Sundhedsstyrelsen
den
20. december 2005. Københavns Politi har ved skrivelse af 24. januar 2006
indstillet efterforskningen af [K].
2. Parternes synspunkter
2.1. [K]s synspunkter
[K] har anført, at brugen af
skjult kamera ikke er sket i overensstemmelse med Pressenævnets praksis,
ligesom
brugen af agent provocateur, hvor journalisten opfordrer [K] til at gå i seng
med hende, er i strid med god presseskik.
[K] har vedrørende klagen
over tilsidesættelse af god presseskik videre anført, at Ekstra Bladet i
artiklerne har fremsat skadelige, krænkende og ringeagtende tilkendegivelser
ved navnlig at anvende udtryk som:
”Sex-misbruger patienter”,
”Klam karl”, ”Sexgale
platugle”, ”Liderlige læge”
”Groft misbrug af sin
autoritet til at få kvinder til at smide tøjet, så han kan overgramse dem
uden
skyggen af videnskabelig dokumentation for, at det hjælper på andet end hans
egne fantasier”,
”Dr. Klam”
”Send ham i spjældet”,
”[K] slår patient”,
”Det må aldrig ske, siger
chefpsykolog om [K]s knytnæveslag”.
[K] har endeligt anført, at
Ekstra Bladet har handlet i strid med god presseskik ved ikke af egen drift
at
have korrigeret ukorrekte påstande.
[K] har vedrørende
anmodningen om genmæle anført, at han har krav på genmæle navnlig vedrørende
følgende udtryk, som han mener er ukorrekte, idet han navnlig anfører:
At han ikke skader sine
patienter.
”Og allerede i 2002 blev
Sundhedsstyrelsen alarmeret”, at han i 2002 blev indberettet til
Sundhedsstyrelsen,
men Styrelsen fandt ikke noget at påtale.
” Maja, der blev indlagt
med en psykose efter et halvt års behandling på [K]s briks.” at
”Maja” er
blevet indlagt efter behandling af en anden terapeut.
’Mærketerapi’, at hans
behandling sker ved en kombination af kropsterapi, samtaleterapi og
livsfilosofisk
træning, hvorfor udsagnet ’mærketerapi’ er ukorrekt.
”Knytnæveslag i ansigtet,
så kæben gik af led”, at udsagnet er ukorrekt og dementeret af Ritzaus
Bureau.
2.2. Ekstra Bladets
synspunkter
Ekstra Bladet har anført, at
man ønskede at efterprøve de alvorlige anklager mod [K], hvorfor skjult
kamera
blev anvendt. Der er ligeledes en samfundsmæssig interesse i at få afprøvet,
om
[K]s metoder svarer til det, der er beskrevet af tidligere patienter over for
Ekstra Bladet. Ekstra Bladet har herudover anført, at bladet i alle sagens
faser
har udbedt sig kommentarer fra [K], men at han ikke har ønsket at svare
herpå.
Ekstra Bladet har videre anført, at spørgsmålet: ”Tror du, det ville
hjælpe,
hvis jeg f.eks. gik i seng med dig?” blev stillet, idet Ekstra Bladet
under
researchen havde fået tip om, at [K] havde haft et forhold til en patient.
Ekstra Bladet har til de påklagede punkter vedrørende tilsidesættelse af god
presseskik navnlig anført:
Udtrykket ”Sex-misbruger
patienter” er valgt, idet flere læger og psykiatere mener, at [K]
overtræder
grænsen for læge-patient-forholdet.
Udtrykket ”Groft misbrug af
sin autoritet ..” dækker over, at [K] selv erkender, at han ingen
videnskabelig
dokumentation har for sin metodes virkning.
Udtrykket ”Dr. Klam” er et
udtryk i den danske pressetradition for at tildele øgenavne, og
udtrykket ”Send ham i
spjældet” er Jane Aamunds personlige holdning, hvilket også fremgår af
overskriften.
Beskrivelsen af
hændelsesforløbet i artiklerne den 21. og 22. december 2005 er i
overensstemmelse
med virkeligheden.
Ekstra Bladet har endelig
anført, at man ikke har nægtet [K] at få gengivet forklaringen fra kursisten,
der blev slået, idet hendes forklaring er bragt i avisen den 12. januar 2006,
side 27.
Til de påklagede udtryk
vedrørende anmodning om genmæle har Ekstra Bladet anført følgende:
At udsagnet om, at [K]
skader sine patienter, har støtte i Tom Bolwigs og Dorthe Sestofts
udtalelser.
At Sundhedsstyrelsen
tidligere har modtaget en indberetning vedrørende [K].
At ”Maja” lå nøgen på
briksen under konsultationen, mens [K] rørte ved hende, hvorfor
’mærketerapi’
er en dækkende beskrivelse.
At den sidste terapeut,
”Maja” blev behandlet af inden indlæggelsen, var [K].
3. Pressenævnet afgørelse og
begrundelse:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Hans Peter
Blicher, Kaare R. Skou og Ole Askvig.
For så vidt angår spørgsmålet
om klagens rettidighed, bemærkes det, at klagefristen vedrørende artiklerne
bragt i perioden den 27.-29. november 2005, udløb tirsdag den 27. december
2005. Klagebrevet, der vedrørte spørgsmålet om tilsidesættelse af god
presseskik, er dateret og poststemplet den 22. december 2005, men fejlagtigt
sendt til Nævnets tidligere adresse, hvorfor klagen først er modtaget i
Pressenævnet tirsdag den 3. januar 2006. Pressenævnet finder på denne
baggrund,
at klagen skal realitetsbehandles.
Ved brev af 22. december 2005
fremsatte [K] krav om genmæle over for Pressenævnet vedrørende artiklerne
bragt
den 27.-29. november 2005 og sendte kopi af brevet heraf til Ekstra Bladet.
Ved
brev af 5. januar 2005 fremsendte [K] en egentlig anmodning om genmæle til
Ekstra Bladet, hvilket er efter udløbet af 4-ugers klagefristen, jf.
medieansvarslovens § 36, stk. 3. Ekstra Bladet realitetsbehandlede imidlertid
klagen og henviste i sit svar til [K]s brev af 22. december 2005.
Pressenævnet
finder på denne baggrund, at klagen vedrørende genmæle skal
realitetsbehandles.
Pressenævnet finder det som
udgangspunkt betænkeligt at bringe artikler produceret på baggrund af indslag
optaget med skjult kamera, uden at efterfølgende samtykke er tilvejebragt. En
sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert
enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes
krav på beskyttelse. Dette gælder ikke mindst, når der som her er tale om
optagelse af en person, der af en medarbejder fra avisen opfordres til at
begå
noget, der er eller fremtræder som ulovligt.
Nævnet finder imidlertid, at
den foreliggende sag er af en sådan samfundsmæssig interesse, at brug af de
skjulte optagelser er acceptabel. Dokumenterede oplysninger angående [K]s
behandlingsform synes ikke at kunne skaffes til veje på anden vis. Endvidere
fremgår det, at Ekstra Bladet i undersøgelsesfasen til artikelserien har
forsøgt at få [K]s kommentarer til sagen. Nævnet finder derfor, at Ekstra
Bladet ikke har tilsidesat god presseskik på dette punkt.
Vedrørende de påklagede
udtryk om tilsidesættelse af god presseskik finder Nævnet, at der på baggrund
af Dorthe Sestofts og Tom Bolwigs udtalelser samt karakteren af de omtalte
behandlingsformer er dækning for overskriften ”Sex-misbruger
patienter”. Nævnet
finder derfor ikke anledning til at udtale kritik på dette punkt.
Tre medlemmer – Axel
Kierkegaard, Kaare R. Skou og Ole Askvig – udtaler:
Vi finder, at udtrykkene
”Klam karl”, ”Sexgale platugle” og ”Liderlige
læge” fremtræder som Ekstra
Bladets vurdering af klager på baggrund af de fremkomne oplysninger. Det
samme
gælder for udsagnet ”Groft misbrug af sin autoritet til at få kvinder
til at
smide tøjet, så han kan overgramse dem uden skyggen af videnskabelig
dokumentation for, at det hjælper på andet end hans egne fantasier”. Vi
finder
på denne baggrund, at Ekstra Bladet ikke har handlet i strid med god
presseskik
på dette punkt.
Et medlem – Hans Peter
Blicher – udtaler:
Jeg finder, at udtrykkene
”Klam karl”, ”Sexgale platugle” og ”Liderlige
læge” og særligt udtrykket ”Groft
misbrug af sin autoritet til at få kvinder til at smide tøjet, så han kan
overgramse dem uden skyggen af videnskabelig dokumentation for, at det
hjælper
på andet end hans egne fantasier” kan have været skadelige eller virket
agtelsesforringende i forhold til [K], og Ekstra Bladet var ikke berettiget
til
at bringe oplysninger af så alvorlig og krænkende karakter uden nærmere
efterprøvelse, hvorfor jeg udtaler min kritik heraf.
Alle medlemmer udtaler:
Nævnet finder ikke grundlag
for at udtale kritik af udtrykket ”Dr. Klam”, idet der i dele af
pressen er
tradition for, at omtalte personer betegnes med udtryk eller øgenavne af
satirisk karakter.
Nævnet finder, at udtrykkene
”Send ham i spjældet” og ”Det må aldrig ske” er Jane
Aamunds og chefpsykolog
Nicole Rosenbergs personlige vurderinger, som Ekstra Bladet har gengivet
korrekt, hvorfor dette ikke er i strid med god presseskik.
Sådan som sagen foreligger
oplyst, finder Nævnet endvidere, at der er dækning for anvendelse af
udtrykket
”[K] slår patient”, hvorfor Nævnet ikke udtaler kritik heraf.
Nævnet finder, at der heller
ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik af det bragte.
Vedrørende de udtryk, over
for hvilke [K] har fremsat anmodning om genmæle, udtaler Nævnet, at udtrykket
” i 2002 blev Sundhedsstyrelsen alarmeret” ikke er en faktisk
forkert
oplysning, idet der blev rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen, hvorfor
denne
oplysning ikke berettiger til genmæle.
Nævnet finder endvidere, at
[K]s terapi kan benævnes ’mærketerapi’, som følge af
behandlingsformen, hvorfor
han ikke har krav på genmæle vedrørende dette udtryk.
Tre medlemmer – Hans Peter
Blicher, Kaare R. Skou og Ole Askvig – udtaler:
Vi finder vedrørende
oplysningerne om Majas indlæggelse, at det bragte ikke er af en sådan
karakter,
at det er egnet til at påføre [K] skade af betydning, hvorfor der ikke er
krav
på genmæle heroverfor.
Et medlem- Axel Kierkegaard –
udtaler:
Parterne har givet
modstridende forklaringer vedrørende behandlingsforløbet inden
”Majas” indlæggelse.
Nævnet kan på grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Nævnet
ikke afgøre hvilken forklaring, der er den rigtige. Da der ikke er enighed
om,
at udsagnet ” Maja, der blev indlagt med en psykose efter et halvt års
behandling på [K]s briks”, og da dette udsagn kan påføre ham skade af
betydning
jeg finder, at [K] har krav på genmæle.
Alle medlemmer udtaler:
Det er ikke godtgjort, at
udsagnet ”Knytnæveslag i ansigtet, så kæben gik af led” er
utvivlsomt rigtigt,
men at det på den anden side er utvivlsomt, at [K] har anvendt vold overfor
en
af sine patienter. Sammenfattende finder Nævnet på denne baggrund, at [K]
ikke
har krav på genmæle.
Der afsiges kendelse efter
stemmeflertallet.
Afgjort den 6. april 2006
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134 Retsinformation · 26. februar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-82 Retsinformation · 10. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-351 Retsinformation · 3. oktober 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-321/322 Retsinformation · 27. september 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-280 Retsinformation · 3. maj 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-704 Retsinformation · 8. oktober 2008
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-255 Retsinformation · 20. marts 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-297 Retsinformation · 8. august 2006