Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-278

KEN nr 9267 af 06/04/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet3. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2006-6-278

[K] har ved advokat Bent Bramsen

klaget til Pressenævnet over en artikelserie bragt den 27.-29. november 2005

og

den 21. og 22. december 2005, idet han mener, at god presseskik er

tilsidesat.

Advokaten har endvidere klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe et

genmæle.

Klagebrevene er modtaget i

Pressenævnet henholdsvis den 3. og 10. januar 2006.

1. Sagsfremstilling

Ekstra Bladet har bragt en

artikelserie om [K]s behandlingsmetoder. Artiklen af 27. november 2005 med

overskriften

”Til sidst er du helt nøgen” er dokumenteret ved, at en af Ekstra

Bladets

journalister optrådte som patient i [K]s klinik. Terapisamtalen blev optaget

med skjult mikrofon.

1.1. Ekstra Bladet, den 27.

november 2005

Ekstra Bladet bragte den 27.

november 2005 på forsiden overskrifterne ”Sexmisbruger patienter”

og med mindre

typer ”Ekstra Bladet afslører lægen [K]” og ”læs side

2-4-5-6-7 og 8”.

Samme dag bragte avisen på

lederpladsen, under overskriften ”Klam Karl” følgende:

VI KENDER ALLE følelsen, når

vi opsøger en læge: Man er lidt nervøs (er det nu noget alvorligt?), men

Læs alt

alligevel glad for at have taget sig sammen til at få det undersøgt af en

ekspert. Vi overgiver os tillidsfuldt i lægens magt.

DERFOR ER DET ekstra

alvorligt, når en læge misbruger denne tillid. Det gør platuglen [K]. I ly af

lægetitlen udfører han udokumenterede og stærkt krænkende sex-behandlinger på

patienter, der i blind tiltro til hans faglige viden - han er jo læge - lader

sig befamle overalt på kroppen.

[K] PÅSTÅR, han kan helbrede

alt fra inkontinens til traumer. Han siger ligeud, at han ikke gider spørge

patienterne indgående om deres problemer.

[K] ANVENDER i stedet

’mærketerapi’, som bl.a. består i, at han stikker sine fingre op i

kvindens

skede for at massere ’ømme og spændte områder’, som ifølge [K]s

udokumenterede

lommefilosofi dækker over ’fortrængte følelser’ såsom ’skam,

skyld, håbløshed

og seksuel lyst’.

DANMARKS FØRENDE ekspert i

psykiatri, professor Tom Bolwig, er rystet over [K]s metoder, som ifølge ham

i

værste fald kan drive psykisk syge personer til sammenbrud. Og det er sket.

Vi

bringer på side 4-5 Majas chokerende beretning. Da Maja fortalte os sin

historie, blev vi klar over, at den sexgale platugle [K] må stoppes.

I SAMARBEJDE med Magasinet

Søndag på DR1 besluttede vi derfor at afsløre, hvor useriøst og krænkende [K]

arbejder. Med skjult kamera har Ekstra Bladets journalist Signe Daugbjerg

været

til to konsultationer hos [K]. Hendes beretning kan du læse på side 6-7 og se

i

DR1 eller på Ekstra Bladets hjemmeside i aften.

SELV KALDER [K] sig en

eksperimenterende læge. Men sandheden er, at han er en klam karl, der groft

misbruger sin autoritet til at få kvinder til at smide tøjet, så han kan

overgramse dem uden skyggen af videnskabelig dokumentation for, at det

hjælper

på andet end hans egne fantasier.”

Samme dag bragte avisen under

overskriften ”Læge sexmisbruger patienter” og underoverskriften

”Giver vaginal

akupressur: [K] ”helbreder” traumer ved at stikke fingre ind i

patienters skede

og massere hende” følgende artikel:

”[K], den kontroversielle

læge, der mener, at alle kroniske sygdomme bunder i noget psykisk, misbruger

sin autoritet som læge, når unge kvinder med fysiske og psykiske problemer

kommer til hans klinik, Forskningscenter for Livskvalitet. Ligegyldigt

hvilket

problem en kvinde kommer med, mener [K], at han kan helbrede sine patienter

med

’mærketerapi’.

Det går ud på, at [K] rører

ved sine patienter på brysterne, maven og kønsorganerne, mens de ligger nøgne

på en briks. Bagefter skal kvinden så fortælle, hvilke følelser det

frembragte.

’Vaginal akupressur’

En af [K]s behandlingsmetoder

hedder ’vaginal akupressur’. Det går ud på, at [K] stikker sine

fingre i

kvindens skede og masserer ’ømme og spændte områder,’ som skulle

dække over ’fortrængte

følelser’ såsom ’skam, skyld, håbløshed og seksuel lyst’.

Uhyggeligt magtmisbrug

– I værste fald er der tale

om uhyggeligt magtmisbrug over for en svag, usikker og søgende kvinde, som

han

har den totale magt over. Psykisk syge personer kan drives til mentalt

sammenbrud. Det mener landets førende ekspert i psykiatri, professor Tom

Bolwig

på Rigshospitalet. Han er dybt bekymret og advarer kraftigt mod [K]:

– Han bearbejder en kvindes kønsorganer for at

ændre hendes biologiske og eksistentielle forhold på en måde, som kan virke

både voldsom og grænseoverskridende. Og der er ingen dokumentation for, at

metoden virker.

Og det er præcis, hvad der er

sket på [K]s briks. Ekstra Bladet og Magasinet Søndag på DR1 har talt med en

kvinde, Maja, der blev indlagt med en psykose efter et halvt års behandling

på

[K]s briks. Og har også kendskab til en kvinde, der fik ’vaginal

akupressur’,

mens hun skulle holde den liderlige læge i hånden.

Han skal stoppes

Dorte Sestoft, der er

overlæge i psykiatri på Frederiksberg Hospital, er dybt chokeret og mener, at

Sundhedsstyrelsen bør gribe ind.

– Når folk i krise opsøger en læge og

tillidsfuldt tager tøjet af og stoler på, at de skal gennemgå en gennemprøvet

behandling, hvorefter de bliver udsat for ’vaginal akupressur’, ser

det ud til,

at han har misbrugt sin autoritet.

– Jeg ville være glad for, at

Sundhedsstyrelsen undersøgte sagen, siger overlægen.”

I tekstboks til artiklen var

gengivet følgende:

”Liderlig læge: Læge [K] har

slået sig op med Forskningscenter for Livskvalitet, hvor han tjener penge på

at

give unge kvinder med fysiske og psykiske problemer

”mærketerapi”.”

På samme sider i bladet blev

der derudover bragt et interview med overskriften ”Jeg blev syg af hans

terapi”

og underoverskriften ”Maja endte på psykiatrisk afdeling efter mødet med

[K]”.

Artiklen lyder som følger:

”Maja lider af sygdommen

narkolepsi. Det betyder, at hun falder i søvn uden varsel når som helst og

hvor

som helst. Derfor kan hun ikke passe et arbejde og er nu som 32-årig

førtidspensionist.

I oktober sidste år opsøger

Maja [K] i håb om, at han kan gøre hende rask og hjælpe hende med at få

livskvaliteten tilbage.

Det bliver begyndelsen på en

række møder med [K], hvor han bruger sin selvopfundne

’mærketerapi’: For et

honorar på 300 kr. pr. gang rører han ved hende, ydmyger hende og provokerer

hende, så hun til sidst udvikler en psykose.

– Han startede med at sige,

at jeg var socialt ubegavet, at mine forældre var dumme, og at mine problemer

bundede i noget seksuelt. Han spurgte kun lidt ind til min narkolepsi, før

han

havde stillet en diagnose, siger Maja.

Allerede ved tredje

konsultation beder [K] hende om at tage tøjet af og lægge sig op på briksen.

Gangen før har hun ligget på briksen i undertøj. – Han holdt et lagen op

for

mig og sagde, at han nok skulle sørge for, at der ikke var nogle farlige dyr,

der kom og tog mig.

Du er så sexet

Da jeg lå på briksen, løftede

han lagnet til side og spurgte: ’Hvorfor er du så sexet?’. Og så

spurgte han,

om han måtte røre ved mig alle steder. Jeg tænkte, at han måske kunne gøre et

eller andet ved min narkolepsi, og derfor syntes jeg, det var i orden, siger

Maja. Men efterhånden finder hun ud af, at det ikke er det, det handler om.

[K]

rører hende på brysterne, maven og på lårene – men han taler ikke om

narkolepsi. – Han lagde sit hoved på min mave med ansigtet ned mod mit

skød.

Jeg spurgte, hvad det skulle gøre godt for, og så sagde han, at vi smeltede

sammen til én, når han gjorde det. – Hver gang jeg skulle op på briksen,

fortalte han aldrig inden, hvad der skulle ske. Ellers ville det ikke virke,

sagde han.

Tager mig på brysterne

- Han holdt mig også på

brysterne og sagde, at jeg skulle lære at acceptere mig selv som kvinde, og

jeg

skulle gå hjem og kigge på mine egne kønsdele, så jeg kunne få det bedre med

mig selv, siger Maja. I starten af terapien er [K] venlig over for hende. Men

efterhånden ændrer han sig og bliver ondskabsfuld. – Han sagde, at jeg

var

skør, syg, og at jeg aldrig ville blive et helt menneske. – Jeg begyndte

at

opleve ting, som jeg ikke kunne finde ud af om var virkelige eller fri

fantasi.

Det gjorde mig bange, så jeg ringede til ham. Han råbte ind i telefonen, at

nu

var han kraftedeme træt af mig, siger Maja. Maja begynder at drømme om [K]

...

det er nogle voldsomme drømme med vold, død og ødelæggelse. – Jeg ville

gerne

tale med ham om det på en seriøs måde. Men han sagde bare, at jeg skulle lære

at være én stor kusse og blive taget hver gang.

Vil du have pisk

Han spurgte mig, om jeg gerne

ville have pisk, og han sagde, at jeg var sådan en, der var til hård sex. Han

sad tæt på mig, da han sagde det, og han var helt rød i hovedet. Maja får

sjældent svar på sine spørgsmål. Alligevel føler hun, at han er den eneste,

der

forstår hende. – På et tidspunkt spurgte han mig, om jeg var forelsket i

ham.

Han sagde også, at han godt vidste, at han var flot og sexet, og at han

vidste

en masse om kærlighed, siger Maja.

Indlagt med psykose

Efter et halvt års terapi

over syv-otte gange begynder det at gå helt galt for Maja. [K]s stemme

kværner

inde i hendes hoved hele tiden. Hun opsøger en psykoterapeut, som advarer

hende

imod [K]. Alligevel vender Maja tilbage til hans konsultation. I juli har hun

det så slemt, at hun bliver indlagt på Rigshospitalets psykiatriske afdeling

med en psykose. Her er hun i to måneder – Mens jeg var indlagt, spurgte

han mig

i telefonen, hvad lægerne sagde om ham, og om jeg ikke kunne skaffe min

journal

til ham. Jeg tror, han følte sig truet. Han skrev også sms’er til mig om

natten. – Som jeg ser det nu, så har han ikke ret meget indsigt i,

hvordan

psykisk syge mennesker har det, siger Maja, der i dag er udskrevet, men

stadig

går til kontrol. sd@eb.dk AF SIGNE DAUGBJERG OG ØJVIND KYRØ

Majas navn er opdigtet.

Hendes rigtige identitet er redaktionen bekendt”

I en tekstboks til artiklen

var følgende gengivet:

”[K] sagde, at jeg skulle

lære at være én stor kusse og blive taget hver gang, og at jeg var sådan en

der

var til hård sex. Han sad tæt på mig, da han sagde det, og han var helt rød i

hovedet, fortæller Maja, der blev syg af lægens behandling.”

Samme dag bragte avisen under

overskriften ”Til sidst er du helt nøgen” og underoverskriften

”Jeg var på

briksen: Ekstra Bladet testede [K]s behandlingsmetoder med skjult

kamera”

følgende artikel:

”Jeg har fået en tid hos [K]

klokken 09.15. Det er en introduktionssamtale, hvor jeg skal fortælle om mine

problemer, og hvor han skal finde ud af, hvordan jeg kommer af med dem.

Der er et skrivebord, to

stole og en hvid briks på hans kontor.

Det er her på briksen, at [K]

piller ved sine patienter – angiveligt for at gøre dem raske. Noget jeg

også

får at mærke i løbet af de to konsultationer, jeg har hos ham.

Jeg har opsøgt [K] under

dække af, at jeg er deprimeret, at jeg har problemer med at knytte mig til

mænd, og at jeg har fået en abort for halvandet år siden.

I min taske snurrer et skjult

kamera, som skal dokumentere, hvordan [K]s konsultationer foregår.

[K] sidder med hovedet i

hænderne og betragter mig intenst, mens jeg forklarer, hvorfor jeg er her.

Vores ansigter er en halv meter fra hinanden.

Op på briksen

Han spørger overhovedet ikke

ind til nogen af mine problemer, men siger efter kort tid, jeg har brug for

mærketerapi, samtaleterapi og filosofiske øvelser.

Jeg spørger, hvad der kommer

til at ske, når vi skal i gang med det, han kalder mærketerapi.

Tag skoene af, og læg dig op

på briksen, så skal jeg vise dig det, siger [K].

Jeg tøver lidt, men lægger

mig op.

Han løfter hænderne i vejret

og ryster dem over mig som en slags ”bøh-mand” og siger:

- Uhh, nu bliver det farligt.

Useriøs og flirtende

Hans opførsel virker på én

gang utilregnelig, useriøs og flirtende, så jeg rejser mit halvt op igen.

[K] konkluderer derfor, at

jeg ikke er parat til mærketerapi endnu. Han fortæller med lav stemme, at

hans

favoritsteder ellers er brysterne og maven. Efter fem minutter er jeg tilbage

i

stolen.

[K] skriver i min journal

”næste gang på briksen ”.

Op på briksen igen

Og ”næste gang” – min anden

konsultation – foregår fem dage senere. [K] har givet mig en tid kl.

19.00 en

mandag aften.

Øjnene er stadig lige så

intense som sidste gang, da jeg træder ind:

- Du bruger en masse parfume.

- Det har jeg ikke lige tænkt

over.

- Når jeg har dig på briksen,

er det bedst, at du ikke har parfume på. Jeg vil gerne lugte dig, som du er.

- Okay

Du er meget dejlig

- Hvad er der sket siden

sidst?

- Det er lidt det samme. Jeg

synes, jeg spilder mit liv. Jeg sidder bare hjemme og ser dårlige tv-serier.

- Okay. Jeg synes, du er

fysisk meget dejlig. Og jeg synes også, du er psykisk begavet. Men det er som

om, at hvis du er et komfur, så er du skruet helt ned. Der er ingen energi på

dig. Men samtidig så ser jeg også, hvor dejligt det komfur er. Sidste gang

snakkede vi om, at du skulle op på briksen, hvad siger du til det?

- Joh, hvis du fortæller mig,

hvad der skal ske?

- Jeg rører dig forskellige

steder for at støtte dig. Og så masserer jeg dig. Og så snakker vi om, hvilke

følelser du har, når jeg rører dig.

- Hvor rører du ved mig?

- Det ved jeg ikke endnu.

Der, hvor jeg har lyst. Jeg følger min intuition.

”Du skal være tam”

- Hvordan får jeg det bedre af, at du rører

ved mig?

- [K] tager min hånd i sin.

Han fortæller historien om ”Den lille prins”, hvor der er en ræv,

der skal

gøres tam.

- Du skal også gøres tam. Og

du er først tam den dag, hvor du slapper af og bare nyder at være intim med

mig.

- Det er meget grænseoverskridende.

- Ja. Det er det sgu. Jeg er

også meget ked af, at jeg sagde det med parfumen. Med du tager parfume på for

min skyld ik?

- Øhhh

- Bare sig jo.

Kontrol-tab

- Øh ja. Men vil du ikke lige forklare mig,

hvad der skal ske?

- Du skal lægge dig op, men

du behøver ikke at tage noget tøj af, så du skal ikke være bange. Hvis du

havde

været mindre bange, kunne du tage noget tøj af, men det gør ikke vi ikke nu.

Læg dig nu op på briksen.

- Jeg ved ikke, om jeg bryder

mig om det.

- Nej, selvfølgelig bryder du

dig ikke om det. Briksen er for dig et kontrol-tab. Så der er ikke noget

dejligt ved briksen.

- Men hvorfor skal jeg så

gøre det?

- Jeg har mine måder at

hjælpe dig på. Og i virkeligheden kan vi snakke om det fra nu af og til

dommedag, men der sker ikke noget ved, at vi snakker.

Snak hjælper ikke

- Men jeg troede, at en del

af terapien var samtale?

- Ja, men det ligger ligesom

i konceptet, at det er mig, der bestemmer, hvad vi snakker om, og hvornår vi

snakker. Om som det er lige nu, så er det dig, der bestemmer, hvad vi snakker

om, og det er smalltalk, det hele. Nå, lad os lave noget andet.

[K] tager en tyk bog frem.

- Det her er en bog. Det er

en meget svær og tyk bog, som handler om filosofi.

”Jeg er meget klog”

- Hvorfor læser du den?

- Jeg læser den, fordi jeg

udvikler videnskabelige metoder, så jeg er nødt til at være meget klog.

- Jeg har set på nettet, hvad

du skriver. Det er meget svære ting.

- Det er fordi, jeg er meget

klog. Men min kloghed måles ikke i, hvor dyre ord jeg kan, men i hvor god jeg

er til at hjælpe. Og lige nu forstår jeg godt, at jeg ikke har din tillid.

Jeg spørger [K], om det er

meningen, at jeg skal have en vaginal akupressur, som jeg har læst, at han

udfører.

- Så længe du har bukser på,

så sker det nok ikke, vel. Men vil du da gerne starte uden tøj på med vaginal

akupressur?

- Det er da fascinerende. Men

også lidt skræmmende.

- Vi kommer dertil. Jeg er

sådan en læge, der hjælper med den slags. Men jeg kan ikke få trusserne af

dig,

før jeg har vundet din tillid. Og jeg kan ikke vinde din tillid, hvis du ikke

lægger dig op på briksen med al tøjet. Det er ikke godt, at sige B, før man

har

sagt A. På den måde skal du først have skoene af, og næste gang lidt mere af

og

til sidst er du nøgen.

”Du er lidt fjollet”

Da [K] har forsikret mig om,

at han kun vil holde hånden på min mave, lægger jeg mig op på briksen.

- Du er nødt til først at

have tillid til mig. Det kan godt tage lang tid. Må

jeg røre lidt ved dig inde på maven under

trøjen?

- Hmmm, kan vi ikke vente

lidt med det. Det virker lidt fjollet, der her.

- Du er lidt fjollet. Du kan

ikke engang holde mig i hånden, og så spørger du mig, om jeg skal røre dig i

kussen.

- Det har jeg da aldrig sagt.

Det var, fordi jeg havde læst om vaginal akupressur, og så ville jeg vide,

hvad

det var.

- Nej, du ville ikke bare

gerne vide, hvad der var: Du vil gerne have, at jeg gør det, så du kan få din

seksualitet igen.

Vil arbejde gratis

Efter fire minutter på

briksen sætter jeg mig tilbage på min stol.

- Jeg forstår godt, at det vi

gør sammen, kan minde dig om noget, der er sket tidligere. Men du skal vide,

at

jeg ikke er ligeglad med dig.

- Det er da klart. Du får jo

penge for det her.

- Du skal vide en ting, og

det er, at jeg gerne vil arbejde gratis. Jeg får penge af en fond. Jeg gider

ikke kun lytte til dig, fordi jeg får penge for det. Jeg er ikke sådan en

mand.

Jeg er måske sådan en mand, som du aldrig har mødt før.:

- Hvad er det så?

- Det er sådan en mand, som

gør ting, fordi det er sjovt og dejligt. Jeg elsker mit job som læge.

En slags pille-læge

- Jeg synes bare, det er lidt

mærkeligt at skulle være intim med sin læge.

- Ja, men jeg er jo så ikke

sådan en almindelig pillelæge.

- En pillelæge?

- Altså en der deler piller

ud. Men jo i den forstand er jeg en pille-læge, ha ha.

Vi snakker lidt videre og da

terapitimen er ved at være slut, skriver [K] i min journal. Han siger, at jeg

skal have en tid i næste uge, så vi kan arbejde videre med mine problemer.

Problemer som han aldrig har

spurgt ind til i de to konsultationstimer, jeg har haft hos ham.”

Samme dag bragte avisen under

overskriften ”[K] indrømmer: Mine patienter er forsøgskaniner” og

underoverskriften ”Lægen kræver 300 kr. i timen for sin

’mærketerapi’ – men har

ingen beviser for, at det virker” følgende artikel:

”Med et forvirret og undrende

blik tager [K] imod Ekstra Bladet, da vi kommer for at høre, hvordan syge

kvinder kan blive raske ved at smide tøjet på hans kontor:

Han lukker os ind alligevel

med en venlig mine.

Og i de næste tre kvarter

fortæller han om sin forskning og fordelene ved vaginal akupressur som

behandlingsmetode.

Det er jo forskning

Men han indrømmer samtidig,

at der ikke er nogen dokumentation for, at kvinder bliver kureret for

inkontinens og seksuelle problemer ved, at han stikker sine fingre op i deres

skede og masserer de ”ømme punkter”.

- Der er ingen beviser for,

at mine behandlinger virker. Det er et eksperiment, vi laver. Mine patienter

er

forsøgskaniner.

- Det fik du også at vide, da

du kom. Du fik at vide, at det var forskning, og at du var med i et forsøg.

- Jeg har aldrig fået at

vide, at jeg deltog i et forsøg...?

- Det er jeg ret sikker på,

at jeg har fortalt. Det er selvfølgelig en alvorlig fejl, hvis du ikke har

fået

det at vide. Men det her er en alternativ klinik, hvor vi udvikler kure, som

ikke er dokumenteret.

Fortrængte følelser

- Men er det ikke lidt

farligt at eksperimentere med svage og syge kvinder?

- Jo. Det kan du sige.

- Men hvordan skal

videnskaben komme videre, hvis vi ikke laver forsøg? Vores filosofi er, at

fortrængte

følelser sidder i forskellige organer og væv. Nogle gange sidder de i

kønsorganerne og nogle gange sidder de andre steder.

- Og der, hvor følelserne

sidder, hjælper vi patienterne til at mærke dem, erkende dem og give slip på

dem.

Alle får mærketerapi

- Hvorfor spørger du ikke ind

til de problemer, dine patienter kommer med?

- Jeg interesserer mig ikke

så meget for mine patienters problemer.

- De ting, der plager dem,

har de jo alligevel fortrængt, og derfor er de ikke interessante. Hos mig får

alle patienter den samme behandling, som består af mærketerapi, samtaleterapi

og filosofiske øvelser.

- Vi har talt med eksperter,

som mener, at det, du gør, er seksuelt krænkende. Kan du forstå den kritik?

- Jeg tror ikke, at de

eksperter har sat sig ind i, hvad det er, vi laver.

Alternativ behandling

- Jeg synes, det er meget

problematisk, at jeg som læge bliver kritiseret for at forske i vaginal

akupressur, når det er noget, alternative behandlere gør i forvejen.

- Læger har en masse regler

og etiske kodeks, som begrænser os.

- Og når jeg går ind og tager

det bedste fra alternative og prøver at forske i det på en ordentlig måde,

bliver det problematiseret. Det er et kæmpeproblem.

Psykose er en bivirkning

- Vi har talt med en pige,

som har fået en psykose efter din behandling. Føler du et ansvar for det?

- Al terapi kan fremprovokere

en psykose. Sådan er det, når man kigger dybt ind i sig selv. Så i princippet

kan min behandling fremprovokere psykoser.

- Men omvendt kender jeg

heller ikke nogen behandlinger, som ikke har bivirkninger.

I seng med ekspatient

- Du har tidligere sagt, at

du kun kan helbrede patienter, som du elsker. Hvad mener du med det?

- Der er flere ting, der er

vigtige for, at du kan helbrede patienter.

- Det første er, at du elsker

dem. Det næste er, at du skal have deres tillid. Og hvis du ikke elsker dem,

kan du ikke få deres tillid.

- Så hvis jeg har en patient,

jeg ikke umiddelbart kan lide, sender jeg personen væk igen og forklarer, at

kemien ikke fungerer.

- Har du nogen side været i

seng med en patient?

- Ikke med en patient, der

var under behandling. Men jeg har afsluttet en patient og været i seng med

hende bagefter.”

1.2. Ekstra Bladet, den 28.

november 2005

Ekstra Bladet bragte den 28.

november 2005 under overskriften ”Stop Doktor Klam” følgende

lederartikel:

”[K] har i årevis været en af

Danmarks mest kontroversielle læger. Kendt og foragtet af den officielle

lægestand for sine alternative behandlingsmetoder.

SOM VI AFSLØREDE i Ekstra

Bladet i går er [K]s seneste påfund, at han mener at kunne helbrede alle

kroniske lidelser med ”mærketerapi”, som i al sin rystende

enkelthed går ud på,

at han bl.a. rager kvinder i skridtet og tager dem på brysterne under dække

af,

at det skulle hjælpe på fortrængte følelser som ”skam, skyld, håbløshed

og

seksuel lyst”.

DOKTOR KLAM – som vel er den

dækkende titel for [K]s lægegerning – indrømmer selv, at han ikke gider

tale

med kvinderne om deres egentlige problem, nej, han vil have dem op på

briksen,

af med tøjet og røre, føle, gramse.

HELE LÆGESTANDEN har i årevis

vidst, at Doktor Klam var en charlatan af Guds nåde. En netop foretaget

gennemgang af [K]s videnskabelige artikler viser at han selv har betalt for

70

af 83 artikler han har fået publiceret i danske og udenlandske tidsskrifter.

ALLE [K]S artikler betegner

en psykiater som noget ”lommefilosofisk ævl” uden nogen form for

videnskabelig

dokumentation. Men over for patienter bruger Dr. Klam disse

”videnskabelige værker”

til at legitimere, at han bl.a. rager dem i skridtet.

HELDIGVIS ER DER forstandige

lægekolleger, der nu har fået nok af [K]. De har brudt lægernes omertá -

broderskabspagt – og indberettet ham til Sundhedsstyrelsen. Psykiaterne

på

bl.a. Rigshospitalet har nemlig set resultatet af [K]s

”mærketerapi” i form af

traumatiserede og psykisk nedbrudte patienter. De mener ganske enkelt, at han

misbruger sin lægetitel.

VI BRAGTE MAJAS rystende

historie i går og har endnu en gruopvækkende beretning i dag. Begge om at

være

udsat fro [K]s lystige hænder. Og allerede i 2002 blev Sundhedsstyrelsen

alarmeret.

En kvinde og en mand blev indlagt med psykoser efter at have deltaget i et af

Doktor Klams personlighedsudviklingskurser på Djursland.

NU MÅ DEN klamme karl

stoppes, inden han får ødelagt flere svage sjæle.”

1.3. Ekstra Bladet, den 29.

november 2005

Ekstra Bladet bragte den 29.

november 2005 på forsiden følgende overskrift ”Jane Aamund om dr. Klam:

Send

ham i spjældet”.

1.4. Ekstra Bladet, den 21.

december 2005

Ekstra Bladet bragte den 21.

december 2005 under overskriften ”[K] slår patient” og

underoverskriften

”Politiet bekræfter anmeldelser; Den omstridte læge bruger fysisk vold

som

terapi” følgende artikel:

”Hvert år holder [K]

personlighedsudviklingskurser på det idylliske kursuscenter Sundgården på

Langeland. Men den form for terapi [K] udfører, er langtfra idyllisk. Det er

rå

og fysisk vold. Det er slag med knytnæver i ansigtet. Den grænseoverskridende

læge mener nemlig, at ”kontrolleret vold”, som han kalder

terapiformen, kan

hjælpe hans kursister til at genopleve gamle traumer. Ekstra Bladet har talt

med øjenvidner, der bekræfter, hvordan han i uge 30 sidste år på et kursus på

Langeland slog en patient med knytnæver i ansigtet. Han slog så hårdt, at hun

faldt om på gulvet. Kursister bekræfter desuden over for Ekstra Bladet, at

kæben gik af led. Resten af kurset klikkede hendes kæbe, fortæller et

øjenvidne.

Ekstra Bladet er desuden i

besiddelse af en e-mail, der dokumenterer denne groteske terapiform, som [K]

udfører.

E-mailen er sendt fra den

kursist, der blev slået af [K], til de andre kursister. Her forklarer hun fem

måneder efter kurset, hvordan hun oplevede det traumatiske i at blive slået,

selv om hun flere gange sagde nej til at deltage.

Indrømmer slag i e-mail

Hun skriver blandt andet.

Reelt set havde jeg IKKE et valg. Det var [K]s valg. [K]s vilje blev

gennemført. Og den var stik modsat mine egen vilje. At gennemføre sin vilje

på

andre imod deres egen vilje er lig med at anvende MAGT. Det er så uetisk.

Senere i e-mailen skriver

hun: - En indikator for, hvor hårdt det faktisk var, kan være det faktum, at

[K] har fortrængt en fase i processen, der, hvor det hårdeste slag fandt

sted,

og hvor jeg brød sammen. Jeg tog det op med ham, og han forklarede mig, at

han

er kun et menneske (hans sædvanlige forklaring på alt ;o)), og derfor

fortrængte

han det.

Flere voldsperioder

Ekstra Bladet kan nu afsløre,

at politiet i øjeblikket efterforsker adskillige voldsanmeldelser, hvor [K]

angiveligt har slået sine patienter. Det er anmeldelser, som

Sundhedsstyrelsen

har modtaget, efter at Ekstra Bladet afslørede [K]s grænseoverskridende

terapiform. – Jeg kan bekræfte, at vi har fået en anmeldelse fra

Sundhedsstyrelsen omkring nogle voldsepisoder, og dem behandler vi

selvfølgelig.

Vi er gået i gang med at undersøge det, og så længe det står på, vil vi ikke

sige mere. Herefter vil vi selvfølgelig finde ud af, om der skal ske en

sigtelse, siger kriminalkommissær Henning Schou Koefoed i afdeling A.

- Har I også fået anmeldelser

direkte fra patienter uden om Sundhedsstyrelsen?

- Det har jeg ingen

kommentarer til. Politiet regner først med at komme frem til en afgørelse på

den anden side af nytår.”

På samme side bragte avisen

under overskriften ”Øjenvidner: Pige fik knytnæveslag i ansigtet så

kæben gik

af led” følgende artikel:

”Den næstsidste uge af juli

sidste år tager ”Trine” på [K]s sommerkursus på Langeland.

Hun har tilmeldt sig kurset,

fordi hun ikke kan finde ud af sætte grænser, og fordi hun har svært ved at

blive vred.

I sin barndom har hun været

ude for voldelige overgreb, hvor hun ikke sagde fra, og det præger nu hendes

voksenliv.

Provokerer hende

Der er cirka femten andre

deltagere på kurset.

Trine får besked på, at hun

skal lære at råbe op og markere sine grænser med sit kropssprog over for de

andre kursister.

På 1. sal i den gamle gård,

der bliver brugt til kursuscenter, laver [K] derfor en øvelse, hvor Trine

skal

råbe, så hun kan få sin vrede frem.

Øvelsen virker ikke. Hun kan

ikke finde ud af at blive vred. Og Trine siger, at hun ikke vil være med

længere.

[K] forklarer hende og resten

af gruppen, at det ikke nytter at spørge en patient i hendes tilstand, om hun

vil være med eller ej – andre bliver nødt til at tage magten over hende,

ellers

vil hun ikke blive hjulpet.

Herefter bliver Trine skubbet

ind i en cirkel, som de andre kursister har dannet. Cirklen er cirka tre

meter

i diameter.

[K] beder dem skubbe til

hende, så de kan provokere hende til at blive vred.

De begynder at skubbe, men

Trine reagerer ikke.

Slået omkuld

[K] træder herefter ind i

cirklen og begynder at slå hende.

Da hun stadig ikke reagerer,

sige [K], at det er vigtigt, at det er en person med ægte had til Trine, der

slår hende, ellers vil det ikke virke.

En fyr melder sig.

Han træder ind og slår hende

med flad hånd i ansigtet.

Herefter går [K] igen ind i

cirklen og slår Trine to gange i ansigtet med knytnæver.

Ved det første slag falder

hun til gulvet.

Da hun kommer på benene slår

han hende en gang til.

Jubel og grin

Denne gang falder hun

bagover. En kursist griber hende, inden hun falder ind i nogle stole.

En deltager siger chokeret og

med lav stemme: ”Nu er det for meget, nu stopper det.” Kursisten

prøver desuden

at skubbe [K] væk.

Trine begynder også at skubbe

til [K]. Alle jubler, fordi hun endelig bliver vred.

[K] griner, da hun skubber

til ham.

Ydmyger Trine

Herefter løber Trine ud af lokalet.

[K] råber, at hun ikke skal

stikke af.

Hun adlyder og kommer

tilbage.

Da hun igen står i cirklen

slår [K] hende på kæben med knyttet hånd, så hun falder bagover. Slaget er så

hårdt, at kæben angiveligt går af led. På resten af kurset klikker Trines

kæbe.

Efter seancen beder han

kursisterne om at sætte sig i en rundkreds. En deltager sætter sig bag ved

Trine og holder om hende.

[K] begynder at forklare de

andre kursister, at Trine er et håbløst tilfælde, og de bliver nødt til at

opgive hende, fordi hun ikke kan finde ud af at blive vred.

En kursist afbryder ham,

fordi hun har det dårligt med det, hun lige har oplevet. Hun siger til [K],

at

hun skal brække sig. [K] siger til hende, at hvis hun skal brække sig på

grund

af Trine, kan hun lige så godt gøre det foran hende.

Kursisten adlyder.

Hun lægger sig på knæ foran

Trine, men hun kan ikke brække sig alligevel.

Kursister i chok

[K] foreslår, at de holder en

pause.

Mens de andre rejser sig,

bliver Trine siddende, stiv i kroppen, urørlig og i chok.

Da pausen er slut, tager [K]

hende på skødet og forsikrer hende og de andre deltagere om, at han nærer en

stor kærlighed til Trine på trods af det, der lige er sket.

Trine takker lavmælt for

processen.

Flere deltagere er

efterfølgende i chok. Én kursist ligger og skriger på gulvet, og hun slår

derefter hovedet ind i væggen og ruller frem og tilbage, så to andre

kursister

må holde hende fast.

Nogle dage efter slutter

kurset og deltagerne tager hjem.

Ekstra Bladet har talt med en

række kilder, der afhængigt af hinanden har bekræftet ovenstående forløb. Det

drejer sig om øjenvidner og tidligere elever på [K]s uddannelse. Desuden har

Ekstra Bladet gennemlæst mailkorrespondance, der bekræfter det voldelige

overfald. Ekstra Bladet har via tidligere kursister fået mulighed for at læse

disse mails.

Trines navn er opdigtet.

Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.”

I en tekstboks er følgende

indsat:

”PROVOKERER MED NÆVERNE

Hvert år holder [K]

personlighedsudviklingskurser på det idylliske kursuscenter Sundgården på

Langeland. Men hans terapi er langt fra idyllisk. Det er rå fysisk vold. Slag

med knytnæver i ansigtet skal få patienterne til at genopleve gamle

traumer.”

1.5. Ekstra Bladet, den 22.

december 2005

Ekstra Bladet bragte den 22.

december 2005 under overskriften ”Dødssynd at slå” og

underoverskriften ”Det må

aldrig ske, siger chefpsykolog om [K]s knytnæveslag” følgende artikel:

”[K] forbrød sig mod alle

terapeutiske metoder, da han under et af sine personlighedsudviklingskurser

slog en kvindelige patient for at lade hende genopleve et traume.

Ekstra Bladet kunne i går

afsløre, at den omstridte læge bruger fysisk vold mod sine patienter. Under

kurset sidste år gav han kvinden så hårde knytnæveslag i ansigtet, at hun

faldt

bagover.

Hændelsen bliver betegnet som

en regulær dødssynd inden for den terapeutiske verden ifølge chefpsykologen

for

Psykiatrisk Hospital i Århus Nicole Rosenberg.

- Man må aldrig slå en

patient. Hverken med knytnæve eller fald hånd. Og man kan aldrig undskylde

det

i terapiens navn, som [K] gør. At det overhovedet indgår i [K]s

behandlingsmetoder er helt galt, siger hun.

- [K] brygger teorier sammen

fra her og der og fremtryller derudfra sine egne, hjemmelavede teorier. Jeg

synes, det er respektløst og uacceptabelt over for patienterne, mener Nicole

Rosenberg.

”Kontrolleret vold” findes

ikke

[K] har flere gange fortalt, at hans patienter

via rollespil skal genopleve de traumer, de måtte have gennemgået. Derfor bad

han kvinden på kurset om at stille sig i en rundkreds af andre kursister,

hvorefter han slog hende hårdt.

Den terapiform kalder han

”kontrolleret vold”.

”Kontrolleret vold”? Det har

jeg aldrig hørt om, og det er bestemt ikke noget, der er kendt i psykolog- og

psykiaterkredse, siger Nicole Rosenberg.

Hun forklarer, at [K]s

metoder mest af alt minder om 1970´ernes ”oplevelsesorienteret

terapi”, hvor

terapeuter forsøgte at genskabe traumatiske situationer for patienter. Men

heller ikke dengang brugte man vold som behandlingsmetode.

Sag på halsen

Formanden for Dansk Psykolog

Forening, psykolog Roal Ulrichsen, har heller ikke hørt udtrykket

”kontrolleret

vold” i terapisammenhæng.

- At bruge vold i terapien er

simpelt hen uhørt. Han ville få en alvorlig sag på halsen, hvis han havde

været

et af vores medlemmer, siger Roal Ulrichsen, er er fortørnet over [K]s

metoder.

- Det er aldrig en patient,

der skal passes ind i terapien. Det er terapien, der skal tilpasses den

enkelte

patient. Man skal have voldsom respekt for patientens integritet og

suverænitet

og det mangler [K], mener Roal Ulrichsen.”

Nederst på samme side under

overskriften ”Øjenvidne: Stemningen var så ond” bragte avisen

følgende artikel:

”[E] deltog på det kursus på

Langeland, hvor en kvindelig kursist blev slået af [K]. Han har valgt at stå

frem, fordi han har dårlig samvittighed over, at han ikke greb ind.

Han føler sig kort sagt som

en hykler.

- Jeg blev chokeret over, at

jeg ikke greb ind. Det ville have været en naturlig ting at gøre, men

stemningen var ond, siger [E].

26-årige [E] stod ligesom

femten andre kursister i en rundkreds om Trine. Cirklen var så tætsluttet, at

hun ikke kunne komme ud, selv om hun havde sagt nej til at deltage i

terapien,

hvor hun skulle provokeres til at genopleve et gammelt voldstraume.

- [K] vil have, at man skal

få 100 procent ind for de ting, han siger. Man må ikke sætte spørgsmålstegn

ved

hans metoder, og jeg tror, det var derfor, folk ikke gjorde noget. Kun én

kursist sagde, at nu måtte det stoppe – resten stod bare lamslåede,

fortæller [E].

Sprællede for at komme fri

[E] har fortrængt præcis,

hvordan slagene faldt, men han kan huske, at Trine løb ud af lokalet, efter

at

hun var blevet ydmyget ved, at en kursist skulle brække sig foran hende.

- Hun råbte, at vi skulle

lade hende være, og så løb hun. [K] greb ud efter hende og slæbte hende

tilbage

i lokalet.

Han havde en arm rundt om

hende, og hun sprællede med benene for at slippe fri, siger [E].

Bearbejder oplevelsen

- Efter seancen sad jeg

sammen med en anden kursist på bagtrappen. Hun var meget oprørt over det, der

var sket. Hun skreg og bankede sit hoved ind i trappen.

Efter kurset var kursisterne

stadig chokerede, og de mødtes derfor flere gange for at tale episoden

igennem.

Gruppen var splittet.

Nogle mente, at det var godt,

at [K]

slog Trine, fordi det endte med,

at hun rent faktisk fandt ind til sin vrede.

Andre mente, at man aldrig må

slå – og slet ikke, når det var imod hendes vilje.

- Vi mødtes tre-fire gange,

og vi mailede også sammen, siger [E].

Stopper sin uddannelse

Ekstra Bladet har set de

mail, der er sendt i det mailingforum, som bliver kaldt HSpagetti

yahoo-gruppe,

og som bekræfter, at [K] har slået Trine flere gange.

- [K] retfærdiggjorde slagene

over for os med, at terapien virkede, fordi Trine fandt sin vrede frem. Men

han

forsikrede os om, at det ikke ville ske igen. Dengang godtog jeg

forklaringen.

Men det var der andre, der ikke gjorde, siger [E].

[E] har været på flere af

[K]s kurser, og han har været elev på [K]s uddannelse i holistisk medicin.

Men for to uger siden sagde

han stop.

- Jeg stoppede på

uddannelsen, fordi jeg var uenig med [K]s terapeutiske metoder. Jeg synes, de

er grænseoverskridende og krænkende. Jeg bryder mig ikke om, at man skal

overgive sig 100 procent til [K], fordi man

dermed stopper med at tænke selvstændigt. [E] vil dog gerne understrege, at

han

har været tilfreds med sit eget terapiforløb.”

Ligeledes på samme side,

yderst til højre, under overskriften ”[K]: Jeg var for voldsom”

bragte avisen

følgende artikel:

”[K] indrømmer nu, at han

slår sine patienter, så de kan genopleve deres traumer.

- Ideen er, at personen skal

leve sig ind i, hvordan det er at være barn og blive slået. Alle de

forfærdelige

følelser, man har haft som barn, da man blev slået kommet op igen, sagde [K]

i

går til Ritzaus Bureau.

I første omgang nægtede [K]

dog, at han havde slået den kvindelige kursusdeltager hårdt, som beskrevet i

Ekstra Bladet i går. Ifølge lægen var der blot tale om ”et enkelt og

ikke et

hårdt slag”.

Men det er løgn.

Ekstra Bladet har set

mailkorrespondancen mellem kursusdeltagerne, der bekræfter, at slagene var

alt

andet end blide, og at han slog hende flere gange. Og vi har talt med

øjenvidner, der har set knytnæveslagene.

Ifølge den kvindelige

kursists mail, som Ekstra Bladet bragte i går, er der tale om mere end et

slag.

”En indikator for, hvor hårdt

det faktisk var, kan værre det faktum, at [K] har fortrængt en fase i

processen, der hvor det hårdeste slag fandt sted, og hvor jeg brød

sammen”,

skriver hun til de andre kursister.

Trak i land

Og [K] ændrede da også i

dagens løb over for andre medier mening om slagets hårdhed.

Pludselig blev han i tvivl

om, om slaget alligevel havde været så hårdt, at den kvindelige patient faldt

bagover. Og pludselig erkendte han, at hans metoder nok har været lidt for

voldsomme.

Ekstra Bladet forsøgte hele

dagen i går at komme i kontakt med [K]. Men han reagerede ikke på vores mange

henvendelser.

Vi ville også gerne have talt

med det kvindelige offer for hans hårdhændede behandling. Men [K] har ikke

ønsket at lade Ekstra Bladet tale med den kvindelige kursist.”

I en tekstboks øverst til

højre under overskriften ”Kassen stadig smækket i” er følgende

indsat:

”Selv om [K] kan slå sig op

som alternativ behandler – nu da han har mistet sin autorisation –

får han

problemer med at få forretningen finansieret. IMIK Almene Fond, der i alt har

skudt cirka 20 millioner kroner i [K]s Forskningscenter for Livskvalitet, har

smækket pengekassen i, og de åbner kun for kontanterne igen, hvis [K] bliver

renset for anklagerne mod hans person og har fået sin lægeautorisation

tilbage

senest i midten af februar 2006.”

1.6 Ekstra Bladet, den 12.

januar 2006

Ekstra Bladet bragte den 12.

januar 2006 på side 27 under overskriften ”[K]s kampmetode”

følgende artikel:

”Ekstra Bladet omtalte i

december, at den alternative behandler [K] på et kursus tildelte en kvindelig

deltager et ’knytnæveslag i ansigtet, så kæben gik af led.’

Nu beder han os præcisere, at

kursisten har udtalt til Ritzau, at [K] slog med flad hånd, og at kæben ikke

gik af led.

Flere øjenvidner har

imidlertid udtalt til Ekstra Bladet, at slaget blev ført med knytnæve, og at

kæben var så medtaget, at den klikkede under resten af kurset, når kursisten

talte.”

Til sagsforløbet bemærkes, at

[K]s lægeautorisation midlertidigt er blevet inddraget af Sundhedsstyrelsen

den

20. december 2005. Københavns Politi har ved skrivelse af 24. januar 2006

indstillet efterforskningen af [K].

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har anført, at brugen af

skjult kamera ikke er sket i overensstemmelse med Pressenævnets praksis,

ligesom

brugen af agent provocateur, hvor journalisten opfordrer [K] til at gå i seng

med hende, er i strid med god presseskik.

[K] har vedrørende klagen

over tilsidesættelse af god presseskik videre anført, at Ekstra Bladet i

artiklerne har fremsat skadelige, krænkende og ringeagtende tilkendegivelser

ved navnlig at anvende udtryk som:

”Sex-misbruger patienter”,

”Klam karl”, ”Sexgale

platugle”, ”Liderlige læge”

”Groft misbrug af sin

autoritet til at få kvinder til at smide tøjet, så han kan overgramse dem

uden

skyggen af videnskabelig dokumentation for, at det hjælper på andet end hans

egne fantasier”,

”Dr. Klam”

”Send ham i spjældet”,

”[K] slår patient”,

”Det må aldrig ske, siger

chefpsykolog om [K]s knytnæveslag”.

[K] har endeligt anført, at

Ekstra Bladet har handlet i strid med god presseskik ved ikke af egen drift

at

have korrigeret ukorrekte påstande.

[K] har vedrørende

anmodningen om genmæle anført, at han har krav på genmæle navnlig vedrørende

følgende udtryk, som han mener er ukorrekte, idet han navnlig anfører:

At han ikke skader sine

patienter.

”Og allerede i 2002 blev

Sundhedsstyrelsen alarmeret”, at han i 2002 blev indberettet til

Sundhedsstyrelsen,

men Styrelsen fandt ikke noget at påtale.

” Maja, der blev indlagt

med en psykose efter et halvt års behandling på [K]s briks.” at

”Maja” er

blevet indlagt efter behandling af en anden terapeut.

’Mærketerapi’, at hans

behandling sker ved en kombination af kropsterapi, samtaleterapi og

livsfilosofisk

træning, hvorfor udsagnet ’mærketerapi’ er ukorrekt.

”Knytnæveslag i ansigtet,

så kæben gik af led”, at udsagnet er ukorrekt og dementeret af Ritzaus

Bureau.

2.2. Ekstra Bladets

synspunkter

Ekstra Bladet har anført, at

man ønskede at efterprøve de alvorlige anklager mod [K], hvorfor skjult

kamera

blev anvendt. Der er ligeledes en samfundsmæssig interesse i at få afprøvet,

om

[K]s metoder svarer til det, der er beskrevet af tidligere patienter over for

Ekstra Bladet. Ekstra Bladet har herudover anført, at bladet i alle sagens

faser

har udbedt sig kommentarer fra [K], men at han ikke har ønsket at svare

herpå.

Ekstra Bladet har videre anført, at spørgsmålet: ”Tror du, det ville

hjælpe,

hvis jeg f.eks. gik i seng med dig?” blev stillet, idet Ekstra Bladet

under

researchen havde fået tip om, at [K] havde haft et forhold til en patient.

Ekstra Bladet har til de påklagede punkter vedrørende tilsidesættelse af god

presseskik navnlig anført:

Udtrykket ”Sex-misbruger

patienter” er valgt, idet flere læger og psykiatere mener, at [K]

overtræder

grænsen for læge-patient-forholdet.

Udtrykket ”Groft misbrug af

sin autoritet ..” dækker over, at [K] selv erkender, at han ingen

videnskabelig

dokumentation har for sin metodes virkning.

Udtrykket ”Dr. Klam” er et

udtryk i den danske pressetradition for at tildele øgenavne, og

udtrykket ”Send ham i

spjældet” er Jane Aamunds personlige holdning, hvilket også fremgår af

overskriften.

Beskrivelsen af

hændelsesforløbet i artiklerne den 21. og 22. december 2005 er i

overensstemmelse

med virkeligheden.

Ekstra Bladet har endelig

anført, at man ikke har nægtet [K] at få gengivet forklaringen fra kursisten,

der blev slået, idet hendes forklaring er bragt i avisen den 12. januar 2006,

side 27.

Til de påklagede udtryk

vedrørende anmodning om genmæle har Ekstra Bladet anført følgende:

At udsagnet om, at [K]

skader sine patienter, har støtte i Tom Bolwigs og Dorthe Sestofts

udtalelser.

At Sundhedsstyrelsen

tidligere har modtaget en indberetning vedrørende [K].

At ”Maja” lå nøgen på

briksen under konsultationen, mens [K] rørte ved hende, hvorfor

’mærketerapi’

er en dækkende beskrivelse.

At den sidste terapeut,

”Maja” blev behandlet af inden indlæggelsen, var [K].

3. Pressenævnet afgørelse og

begrundelse:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Hans Peter

Blicher, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

For så vidt angår spørgsmålet

om klagens rettidighed, bemærkes det, at klagefristen vedrørende artiklerne

bragt i perioden den 27.-29. november 2005, udløb tirsdag den 27. december

2005. Klagebrevet, der vedrørte spørgsmålet om tilsidesættelse af god

presseskik, er dateret og poststemplet den 22. december 2005, men fejlagtigt

sendt til Nævnets tidligere adresse, hvorfor klagen først er modtaget i

Pressenævnet tirsdag den 3. januar 2006. Pressenævnet finder på denne

baggrund,

at klagen skal realitetsbehandles.

Ved brev af 22. december 2005

fremsatte [K] krav om genmæle over for Pressenævnet vedrørende artiklerne

bragt

den 27.-29. november 2005 og sendte kopi af brevet heraf til Ekstra Bladet.

Ved

brev af 5. januar 2005 fremsendte [K] en egentlig anmodning om genmæle til

Ekstra Bladet, hvilket er efter udløbet af 4-ugers klagefristen, jf.

medieansvarslovens § 36, stk. 3. Ekstra Bladet realitetsbehandlede imidlertid

klagen og henviste i sit svar til [K]s brev af 22. december 2005.

Pressenævnet

finder på denne baggrund, at klagen vedrørende genmæle skal

realitetsbehandles.

Pressenævnet finder det som

udgangspunkt betænkeligt at bringe artikler produceret på baggrund af indslag

optaget med skjult kamera, uden at efterfølgende samtykke er tilvejebragt. En

sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert

enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes

krav på beskyttelse. Dette gælder ikke mindst, når der som her er tale om

optagelse af en person, der af en medarbejder fra avisen opfordres til at

begå

noget, der er eller fremtræder som ulovligt.

Nævnet finder imidlertid, at

den foreliggende sag er af en sådan samfundsmæssig interesse, at brug af de

skjulte optagelser er acceptabel. Dokumenterede oplysninger angående [K]s

behandlingsform synes ikke at kunne skaffes til veje på anden vis. Endvidere

fremgår det, at Ekstra Bladet i undersøgelsesfasen til artikelserien har

forsøgt at få [K]s kommentarer til sagen. Nævnet finder derfor, at Ekstra

Bladet ikke har tilsidesat god presseskik på dette punkt.

Vedrørende de påklagede

udtryk om tilsidesættelse af god presseskik finder Nævnet, at der på baggrund

af Dorthe Sestofts og Tom Bolwigs udtalelser samt karakteren af de omtalte

behandlingsformer er dækning for overskriften ”Sex-misbruger

patienter”. Nævnet

finder derfor ikke anledning til at udtale kritik på dette punkt.

Tre medlemmer – Axel

Kierkegaard, Kaare R. Skou og Ole Askvig – udtaler:

Vi finder, at udtrykkene

”Klam karl”, ”Sexgale platugle” og ”Liderlige

læge” fremtræder som Ekstra

Bladets vurdering af klager på baggrund af de fremkomne oplysninger. Det

samme

gælder for udsagnet ”Groft misbrug af sin autoritet til at få kvinder

til at

smide tøjet, så han kan overgramse dem uden skyggen af videnskabelig

dokumentation for, at det hjælper på andet end hans egne fantasier”. Vi

finder

på denne baggrund, at Ekstra Bladet ikke har handlet i strid med god

presseskik

på dette punkt.

Et medlem – Hans Peter

Blicher – udtaler:

Jeg finder, at udtrykkene

”Klam karl”, ”Sexgale platugle” og ”Liderlige

læge” og særligt udtrykket ”Groft

misbrug af sin autoritet til at få kvinder til at smide tøjet, så han kan

overgramse dem uden skyggen af videnskabelig dokumentation for, at det

hjælper

på andet end hans egne fantasier” kan have været skadelige eller virket

agtelsesforringende i forhold til [K], og Ekstra Bladet var ikke berettiget

til

at bringe oplysninger af så alvorlig og krænkende karakter uden nærmere

efterprøvelse, hvorfor jeg udtaler min kritik heraf.

Alle medlemmer udtaler:

Nævnet finder ikke grundlag

for at udtale kritik af udtrykket ”Dr. Klam”, idet der i dele af

pressen er

tradition for, at omtalte personer betegnes med udtryk eller øgenavne af

satirisk karakter.

Nævnet finder, at udtrykkene

”Send ham i spjældet” og ”Det må aldrig ske” er Jane

Aamunds og chefpsykolog

Nicole Rosenbergs personlige vurderinger, som Ekstra Bladet har gengivet

korrekt, hvorfor dette ikke er i strid med god presseskik.

Sådan som sagen foreligger

oplyst, finder Nævnet endvidere, at der er dækning for anvendelse af

udtrykket

”[K] slår patient”, hvorfor Nævnet ikke udtaler kritik heraf.

Nævnet finder, at der heller

ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik af det bragte.

Vedrørende de udtryk, over

for hvilke [K] har fremsat anmodning om genmæle, udtaler Nævnet, at udtrykket

” i 2002 blev Sundhedsstyrelsen alarmeret” ikke er en faktisk

forkert

oplysning, idet der blev rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen, hvorfor

denne

oplysning ikke berettiger til genmæle.

Nævnet finder endvidere, at

[K]s terapi kan benævnes ’mærketerapi’, som følge af

behandlingsformen, hvorfor

han ikke har krav på genmæle vedrørende dette udtryk.

Tre medlemmer – Hans Peter

Blicher, Kaare R. Skou og Ole Askvig – udtaler:

Vi finder vedrørende

oplysningerne om Majas indlæggelse, at det bragte ikke er af en sådan

karakter,

at det er egnet til at påføre [K] skade af betydning, hvorfor der ikke er

krav

på genmæle heroverfor.

Et medlem- Axel Kierkegaard –

udtaler:

Parterne har givet

modstridende forklaringer vedrørende behandlingsforløbet inden

”Majas” indlæggelse.

Nævnet kan på grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Nævnet

ikke afgøre hvilken forklaring, der er den rigtige. Da der ikke er enighed

om,

at udsagnet ” Maja, der blev indlagt med en psykose efter et halvt års

behandling på [K]s briks”, og da dette udsagn kan påføre ham skade af

betydning

jeg finder, at [K] har krav på genmæle.

Alle medlemmer udtaler:

Det er ikke godtgjort, at

udsagnet ”Knytnæveslag i ansigtet, så kæben gik af led” er

utvivlsomt rigtigt,

men at det på den anden side er utvivlsomt, at [K] har anvendt vold overfor

en

af sine patienter. Sammenfattende finder Nævnet på denne baggrund, at [K]

ikke

har krav på genmæle.

Der afsiges kendelse efter

stemmeflertallet.

Afgjort den 6. april 2006

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter